SØVÆRNET Printvenlig PDF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØVÆRNET 1-2011. Printvenlig PDF"

Transkript

1 SØVÆRNET Printvenlig PDF

2 LEDER SOK og troværdigheden En høj grad af troværdighed er afgørende for, at søværnets medarbejdere, vores samarbejdspartnere, politikerne, pressen og befolkningen kan have tillid til, at vi løser vores opgaver på et professionelt højt niveau, sådan som det forventes af os. I søværnet har vi over en årrække opbygget en høj grad af troværdighed og goodwill i pressen og i befolkningen. Men det gode omdømme kan lynhurtigt blive ridset, hvis omverdenen oplever, at vi fejler. I sådan en situation bliver vores troværdighed sat på en prøve. Det er ikke nok, at vi kan forklare for os selv, hvorfor vi har handlet, som vi har gjort. Det afgørende er, at vi kan give en forklaring, som også er troværdig for omverdenen. Netop sådan en situation oplevede vi i januar i forbindelse med den meget omtalte tragiske ulykke ud for Grenå, hvor to fiskere omkom. På grund af en kommunikationsbrist fik vi først alarmeret redningsbåden fra Grenå efter en time. Årsagen til fejlen og de fremadrettede korrigerende procedurer, som bliver en følge af fejlen, fik vi forklaret parterne, der deltog i redningsaktionen. Men det var ikke tilstrækkeligt. Heller ikke selv om vi i pressen havde beklaget fejlen. Ulykken og SOKs fejl blev ved med at fylde i medierne. Vi havde simpelthen ikke gennem medierne fået forklaret dem, som på nærmeste hold var berørt af ulykken, hvad der egentlig skete under redningsaktionen. Derfor valgte vi til sidst at invitere de efterladte til de to fiskere på besøg i SOK.

3 Her gennemgik vi forløbet af ulykken og redningen, og vi sagde undskyld for, at vi først efter en time fik alarmeret redningsbåden. Også i forhold til den forlængede udsendelse af ESBERN SNARE er det forståeligt, hvis nogen i besætningen ind imellem har stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden af de meldinger, de har fået fra SOK. Først blev udsendelsen af ESBERN SNARE med kort varsel forlænget, da den nuværende besætning måtte af sted til Aden Bugten over julen Dernæst var der problemer med tilladelsen til at passere Suez-kanalen. Også den seneste forlængelse er kommet med kort varsel, og jeg har stor forståelse for, hvis usikkerheden om ESBERNS SNAREs udsendelse har givet anledning til frustration hos både besætningsmedlemmer og deres pårørende. Derfor vil jeg gerne byde et særligt velkommen hjem til ESBERN SNARES besætning! Ligesom jeg ønsker god vind til alle i den besætning, der netop nu - med kort varsel - er udsendt til Aden Bugten for at fortsætte indsættelsen af ESBERN SNARE i NATO Operation Ocean Shield. Omvendt betyder disse beslutninger om forlængelse af ESBERN SNAREs udsendelse, at det bidrag, som vi yder, er efterspurgt. Og selv om der til tider stilles spørgsmålstegn ved effekten, kan jeg konstatere, at flådestyrkerne i området bidrager til beskyttelsen af handelsskibene. Blandt andet ved at forhindre angreb, afvæbne pirater og ved at ødelægge piraternes udstyr. Det være sig våben, skiffs eller moderskibe. Foreløbig har de internationale flådestyrker siden midten af 2008 bidraget til at afværge cirka 250 angreb på handelsskibe. Hertil skal man så lægge de angreb, som ikke er blevet iværksat alene på grund af tilstedeværelsen af flådestyrkerne. Den opgave kan ESBERN SNARE nu fortsat medvirke til at løse. Det giver mening for mig. Søværnets indsats i Aden Bugten har berettiget givet anledning til megen omtale i de danske medier, og interessen vil sandsynligvis fortsætte. Her tænker jeg selvfølgelig ikke mindst på mediernes interesse for den ulykkelige situation for de danske borgere, der er taget som gidsler af pirater. Derfor vil jeg gerne understrege, at selvom vi alle i Danmark har ytringsfrihed, så er vi i Forsvaret underlagt reglerne om tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke må videregive fortrolige oplysninger. Hvis du er i tvivl, om en oplysning er fortrolig, bør du derfor ikke videregive oplysningen, før det er helt afklaret, at oplysningen ikke er fortrolig. Hensynet ved tavshedspligten er overordnet at sikre statens sikkerhed og rigets forsvar, men lige nu drejer det sig om at sikre størst muligt manøvrerum til at løse den aktuelle og eventuelle fremtidige gidselsituationer. Finn Hansen Kontreadmiral

4 Så kom skibet endelig! I halvandet år var den undervejs. Men den 21. januar blev fregatten IVER HUITFELDT endelig indskrevet i flådens tal. Nu tårner det nye krigsskib sig op i havnebassinet på Flådestation Korsør, og besætningen har svært ved at få armene ned. TEKST OG TV: PERNILLE KROER FOTO: FORSVARETS MEDIECENTER Det er en fornøjelse! - seniorsergent Henrik Haugaard Christiansens svar kommer prompte på spørgsmålet om, hvad han synes om sin nye arbejdsplads. Han ville da også være et utaknemmeligt skarn, hvis han ikke syntes, at fregatten IVER HUITFELDT er et dejligt skib. Fregatten er så splinterny, at duften af frisk maling rammer næseborene allerede på vejen op ad landgangslejderen. Og indenfor er skibet indrettet imødekommende med brede gange, og med rummelige og lyse messer og lukaf er med moderne møbler. Rigtigt gode rammer for besætningen til søs. Én fælles arbejdsplads Indtil videre er det kun selve skibet, der er færdigt. Frem til slutningen af 2011 skal alt det militære udstyr installeres. Men selv om IVER HUITFELDT endnu langt fra er operativ, har besætningen for første gang fået en fælles arbejdsplads, siden

5 alle afmønstrede efter udsendelsen med ESBERN SNARE i efteråret Det har været frustrerende, at der ikke har været et sted, hvor du gik på arbejde. Nu glæder jeg mig til, at skibet bliver operativt, så vi kan komme ud at sejle, siger Henrik Haugaard Christiansen. Også marineoverkonstabel Ana Aagaard glæder sig over, at hun endelig er flyttet ind i sit lukaf på IVER HUITFELDT: Det har været en udfordring at tænke os som en samlet besætning. Vi har været spredt på udddannelse, udsendelse og frihedsafvikling. Men vi er meget få mennesker, der skal varetage mange opgaver, og i skarpe missioner er det vigtigt, at vi kender hinanden godt. Derfor er det godt, at vi nu er samlet, siger Ana Aagaard. IVER HUITFELDTs chef, kommandørkaptajn Carsten Fjord-Larsen, kan kun tilslutte sig sin besætnings tilfredse udtalelser: Stort potentiale Det har været fantastisk at følge fregatten og uddannelsen af besætningen. Vi opdelte perioden uden eget skib i faser, og satte nogle konkrete mål for hver fase. Ellers ville det ikke være til at overskue at skulle vente halvandet år på skibet. Vores mål er at samle det bedste fra korvetterne og fra kampflexerne, samt ikke mindst erfaringerne fra støtteskibene. Vi skal kunne udvise fornøden dristighed, og vi skal være mentalt klar på, at det sikkerhedsaspekt, vi kan blive indsat i, er bredt. Som besætning skal man ville sejle fregat og kende spændvidden, siger chefen for IVER HUITFELDT. I den kommende tid venter ikke kun installationen af de militære systemer, men også måneder, hvor besætningen fortsat skal på uddannelse og ikke mindst lære at fungere sammen. Nu har vi platformen, og til sommer skal vi have etableret et professionelt niveau inden for skibets sikkerhed og vores evne til at bruge skibet som platform. Vi skal kunne passe på os selv, forsvare os selv og sejle skibet sikkert. Det er målet, at vi ved udgangen af 2011 kan gennemgå UNITEVAL (red: blive certificeret som besætning), siger chefen for IVER HUITFELDT.

6 Grej er betegnelsen for udstyr, der bruges til noget bestemt. I søværnet bruger vi grej til at sejle skibene og til de opgaver, som skibene udfører. Og vi har i tusindvis af stykker grej. Men hvordan virker grejet, og hvorfor har vi det? Vi har besøgt inspektionsskibet HVIDBJØRNEN, mens skibet var på værft i Frederikshavn. Og vi har været om bord på miljøskibet GUNNAR THORSON for at se nærmere på noget af grejet. Nogle vil måske kalde det nørdet. Men det er et faktum, at hvert eneste stykke grej er vigtigt for, at vi kan løse vores opgaver.

7 Skibets finner Når bølgerne går højt, holder HVIDBJØRNENs stabilisatorer skibet på ret køl. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre Et par smalle rødmalede flapper, der stikker ud fra skroget bagbord og styrbord på søværnets inspektionsskibe, er en slags horisontale ror, der har samme funktion som hajens vandrette finner: De hjælper med til at holde skibets skrog på ret køl. Og de lægger en dæmper på, at dørken skiftevis forsvinder under fødderne og presser sig op i fodsålerne, når bølgerne går højt. De to stabilisatorer, der er tre meter lange og halvanden meter brede, syner ikke af meget på det 113 meter lange inspektionsskib. Alligevel har de en mærkbar virkning på skibets balance i vandet. Men kun, når skibet sejler med en vis fart. Ved et tryk på en knap på skibets bro vil stabilisatorerne langsomt køre ud af skibets skrog. Stabilisatorerne sættes i mange tilfælde, så snart skibet er kommet ud på åbent hav og holder en fart på over seks knob. Det er den laveste hastighed, hvor stabilisatorerne virker som balancestang. Grunden er, at skibet i fart skubber vand i bevægelse forbi stabilisatorerne, så vandet trykker på stabilisatorerne, der så kan holde skibet opret. Vandets tryk på stabilisatorerne kan sammenlignes med luftens opadgående tryk på vingen på et fly. Vingerne kan

8 kun bære flyet, når flyet er i en vis fart, så der kommer tilstrækkeligt meget luft under vingerne. Som 24 elefanter Sænker skibet farten til under seks knob, vil stabilisatorerne automatisk glide ind i skroget igen. I stedet hjælper to tanke med vand med til at stabilisere skibet. Tankene er formet som et U og rager to dæk op på hver side af skibet indenbords. Tankene indeholder tilsammen 120 tons vand. De stabiliserer skibet ved, at lige før skibet begynder at vippe til én side, vil der automatisk åbne sig en ventil i toppen af tanken i den side, som skibet hælder til. På den måde vil der være en større vægt, som søen kan påvirke. Når skibet så umiddelbart efter krænger til den anden side, sker det samme igen. De U-formede tanke kaldes et rulledæmpningsanlæg, og skibet skal krænge fra side til side, for at det virker. De mange tons vand, der flytter sig, kan sammenlignes med, at 24 elefanter løber fra den ene side af skibet til den anden for at holde skibet i balance.

9 Propellen for fuld skrue Propellen på et skib kaldes også en skrue. Men propellen på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN minder nu mere om en blenderkniv i overstørrelse, end den ligner en skrue. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre De fire rustfrie stålblade, der udgør propellen på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN, får selv den store værftsarbejder til at se lille ud, da han bliver hejst op på stilladset i tørdokken henne ved skibets agterende. HVIDBJØRNENs propel er næsten fire og en halv meter i diameter, og det er propelbladene, der skruer sig igennem havets vandmasser og får skibet til at sejle enten fremad eller baglæns. Når rorgængeren oppe på broen trykker håndtagene til skibets to hovedmotorer i bund, vil skibet sejle for fuld skrue. Vandet bestemmer farten Så får hovedmotorernes hestekræfter skrueakslen til at snurre 140 omdrejninger i minuttet. Det svarer til, at godt 90 personbiler i mellemklassestørrelsen trækker den 15 tons tunge propel. Men det er mængden af vand, der strømmer hen til propellen, som i sidste ende bestemmer, hvor hurtigt skibet sejler. Det er også derfor, at skibet ikke flytter sig

10 en tøddel, lige når propellen startes. Bent Mølgaard, der er chef for vedligeholdelsesbesætningen i 1. Eskadre, har ansvaret for eftersynet af HVIDBJØRNEN på værftet i Frederikshavn. Han forklarer: Det er først, når propelbladene har skubbet en vis mængde vand bagud, at skibet vil begynde at sejle fremad. Derfor er skibets køl meget slank agter, så der kan flyde mest muligt vand hen til propellen. Der er eksempler på, at man ved at gøre et skib længere i forhold til bredden kan øge hastigheden med det samme maskinanlæg. Propellen stikker ud fra kølen fire-fem meter fra agterstævnen. Bag propellen sidder skibets ror. Propelbladene kan vendes, så de skubber vandet enten bagud eller fremad. Når vandet skubbes bagud, vil skibet sejle fremad, mens det vil sakke, når propelbladene skubber vandet fremad. For fuld skrue vil et inspektionsskib som HVIDBJØRNEN normalt sejle med en hastighed på knob. Propellen i boven Skibet drejer ved hjælp af bovpropellen. Den er 180 centimeter i diameter og sidder i et rør, der går på tværs af skibets bov. Når skibet drejer, roterer bovpropellen med 303 omdrejninger i minuttet. Ved at dreje propelbladene bliver vandet sendt til enten den ene eller den anden side igennem røret. På den måde vil vandtrykket skubbe skibet enten til styrbord eller til bagbord. Bovpropellen drives af en elektromotor, der er på 900 hestekræfter, og som kan trykke med en kraft af cirka to tons ude ved skibets stævn. Elektromotoren roterer med 1180 omdrejninger i minuttet.

11 Take-me-home propellen I et lodret rør cirka lige under HVIDBJØRNENs bro stikker noget frem under kølen. Det ligner en kæmpe springform til kagebagning, hvori der er en bredbladet propel i midten. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre Azimutten kaldes propellen. Navnet kunne lyde grønlandsk, men betegnelsen azimut stammer fra et helt andet sprog, nemlig arabisk, hvor ordet ifølge Gyldendals Fremmedordbog oprindeligt betyder vej. Ellers har ordbogens forklaring mere med himmel end med hav at gøre. Ifølge ordbogen er en azimut betegnelsen for den bue på horisonten, der ligger mellem meridianen og den højdecirkel, der går gennem et himmellegeme. Eller som Wikipedia forklarer det: retningen til et himmellegeme, målt i grader fra nord mod øst!

12 Men i maritim forstand er en azimut altså en særlig propel. Azimuttens aksel sidder normalt oppe i sit rør, men når akslen er ført ud af røret, kan azimutten bruges til at skubbe skibet til siden eller til at sejle skibet fremad eller baglæns. Det specielle ved azimutten er, at den kan rotere 360 grader, og at den lange lodrette aksel kræver, at der skal være mindst 15 meter vand under skibets køl for, at den kan føres ud af røret. Hjem fra Grønland Azimutten, hvis propel har en diameter på godt halvanden meter, er eldrevet og kan køre på skibets hjælpemotor eller på hovedmotoren. Som propel kan den bruges til at sejle skibet fremad, hvis den store agterpropel havarerer. Dét har inspektionsskibet THETIS prøvet, da skibet for nogle år siden måtte sætte azimutten for at tøffe hjemover fra Grønland. Under den sejlads fik azimutten kælenavnet take-me-home -propellen. Og hjem kom skibet, men i adstadigt tempo. Med azimutten som fremdrift kan et inspektionsskib sejle med en maksimal fart på otte knob.

13 Ankeret grejet, der også er et symbol I teologien symboliserer ankeret håbet, der holder mennesket fast i troen på Gud. Men i verdslig betydning forbinder vi et billede af et anker med noget, der har med sejlads at gøre. På et skib er ankeret et håndgribeligt stykke grej. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre De største skibe i verden har ankre, der vejer omkring 30 ton. I det lys hører HVIDBJØRNENs anker på bare 2,1 ton til i letvægtsklassen. Alligevel kan ankeret, sammen med ankerkæden, holde det ton tunge skib fast på en bestemt position, når ankerets to spader får greb i fast grund på havbunden. HVIDBJØRNENs anker er et patentanker, som er en moderne form for anker. I modsætning til stokankeret, der blev brugt af de gamle sejlskibe, og som er den type anker, vi afbilder i symboler. Også søværnets symbol, det gyldne anker, er et stokanker.

14 På patentankeret er armene ikke, som på stokankeret, en fast del af ankeret. I stedet er det et par drejelige spader, der sidder vinkelret på en stang, der går på tværs af ankerets lodrette stang. Patentankerets konstruktion har den fordel, at begge spader vil søge at grave sig ned i havbunden, når der trækkes i ankerkæden. Kaster skibet ankeret på klippegrund er spaderne derimod ikke meget bevendt. Så er det alene vægten af den tonstunge ankerkæde, der får skibet til at ligge stille, når kæden lægger sig på havbunden. Tunge sager De to 220 meter lange ankerkæder på HVIDBJØRNEN er tunge sager. De består hver af kædeled, der er sat sammen i elleve længder på 20 meter. Diameteren i kædeleddets metal er 4 centimeter, og hver kæde vejer 8 tons og 346 kilo. Historien bag ankeret Ifølge Den Store Danske Encyklopædi kan ankre spores 3000 år tilbage, og ankre har sandsynligvis eksisteret lige så længe, mennesket har sejlet. Oprindeligt var et anker blot en natursten, der var hugget et hul i, men allerede ved vores tidsregnings begyndelse havde ankeret fået sin klassiske form. Mange af de tidlige ankre var fremstillet af tungt hårdt træ, der med beslag af bly fik den fornødne vægt.

15 Saltvand bliver til drikkevand I maskinrummet på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN står to apparater, der er livsnødvendige for besætningen. Apparaterne omdanner havets saltvand til ferskvand. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre En besætning på et inspektionsskib bruger i gennemsnit 10 kubikmeter vand i døgnet. Det er cirka, hvad én person er tre måneder om at forbruge! Men et inspektionsskib kan umuligt have vand til et så stort vandforbrug med i vandtankene, når skibet sejler på togt i flere uger uden at komme i havn. Derfor er det livsnødvendigt, at skibet kan omdanne saltvand fra havet til drikkevand. Det sker på to apparater, der kaldes omvendte osmoseanlæg, og som er placeret omme agter i inspektionsskibets maskinrum. De to anlæg har tilsammen en kapacitet til at producere liter vand i døgnet. De dækker altså netop skibets daglige forbrug, og derfor startes de omvendte osmoseanlæg straks, når skibet lægger fra kaj.

16 Tryk vender strømmen Det omvendte osmoseanlæg består af en masse kamre, hvor saltvandet suges ind i. Når kamrene er fyldt, sætter apparatet 60 bar tryk på saltvandet. Trykket presser vandet igennem en membran, der udenpå ser ud som en rulle grøn plastik. Det vand, der kommer igennem membranen, er renset for salt. Anlægget kaldes et omvendt osmoseanlæg, fordi det normalt er sådan, at hvis man med en membran forbinder to kar med henholdsvis ferskvand og saltvand, så vil ferskvandet naturligt flyde over i karret med saltvand. Med ved at sætte tryk på saltvandet, vil strømmen vende, så det er saltvandet - men uden saltet der strømmer igennem membranen, så vandet er blevet til ferskvand. Som en si Membranen fungerer derfor som en si, hvor kun vandet kan komme igennem, mens hullerne i sien er for små til, at urenheder, bakterier og salt kan gå igennem. Vandet er derfor blevet til ferskt drikkevand. Men det er også kalkfrit, og det er et problem. Derfor løber vandet fra det omvendte osmoseanlæg gennem noget, der kaldes Jura-perler, som vandet optager kalk fra. For det er nødvendigt med kalk, hvis ikke skibets rør skal ruste. Kalkfrit vand vil nemlig tære rørene fra indersiden, mens kalken fra kalkholdigt vand vil lægge sig som en tynd hinde på indersiden af rørene og dermed beskytte rørene mod tæring. En smule kalk giver også vandet en bedre smag og gør vandet mere blidt mod huden.

17 Terminatoren fjerner klisterolien Miljøskibet GUNNAR THORSONs Terminator klarer det beskidte arbejde, når havet skal renses efter en olieforurening. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre Det kræver muskler at bekæmpe en olieforurening. Om det er derfor, at en del af miljøskibet GUNNAR THORSONs grej til olieopsamling har samme navn som filmen Terminator med skuespilleren Arnold Schwarzenegger i hovedrollen, melder historien dog ikke noget om. Terminatoren på GUNNAR THORSON kan samle olie op fra havoverfladen, og den kaldes også en bælteskimmer. Den sænkes ned i det olieforurenede vand med en kran, og når den startes, fører den olien op på et transportbælte ved hjælp af et hydrauliktryk på 200 bar. Til sammenligning kører en almindelig højtryksrenser til hobbybrug med et tryk på omkring 130 bar. Maskinoverkonstabel Benny Nielsen fra GUNNAR THORSON forklarer: Klisterolie Hvis olien er tilpas flydende, kan vi samle den op med en skimmer med børster, som drejer rundt, og hvor olien så sætter sig i børstehårene. Men hvis

18 der er tale om den tykke dieselolie, som vi kalder klisterolie, og som skibene bruger som brændstof, kan børsterne ikke dreje rundt. Så må vi ty til bælteskimmeren. Når olien er samlet op på transportbæltet, føres den op i et kar, hvor der i bunden er monteret en snegl. Via sneglen føres olien gennem en slange til juletræet, hvor der sidder nogle ventiler, der hver åbner til en af skibets tre oliecontainere under GUNNAR THORSONs orange dæk. Selv om olien bliver transporteret fra skimmeren til containeren i et lukket system, kan det ikke undgås, at skib og udstyr bliver smurt ind i olie. Der vil altid komme noget olie ud de steder, hvor slangerne er sat til. Og terminatorens bælte og snegl bliver også klistret til, siger Benny Nielsen. Men helt galt med oliesvineriet bliver det, hvis olien er så tyk, at end ikke terminatoren kan løfte den op af vandet. Griseri med grabben Nogle gange kan olien være mere end en halv meter tyk og så stiv, at en mand kan gå på den. I de tilfælde kan vi kun samle olien op med grabben. Og så har vi olie over hele dækket og på os selv, fortæller Benny Nielsen. Grabben, der styres af en kran, kan skovle tre tons olie op af vandet ad gangen. Når grabben har hentet en skovlfuld, svinger kranen hen over dækket og sænker grabben ned i containeren, som er under dæk. Containeren er fem meter dyb, og grabben skal føres så langt ned som muligt for at mindske oliesvineriet så godt, det er muligt. Efter sådan en olieopsamling er ALT smurt ind i olie, og der er ikke andet at gøre end at sende skibet på værft for at få det rengjort. Vores orange dragter er også sorte af olie. Dem er vi nødt til at smide ud. De kan simpelthen ikke gøres rene, forklarer Benny Nielsen.

19 Sødrone skærper skydetræningen Når Søværnets Våbenkursus gennemfører skyde-træning, har skytterne fået en ny og krævende udfordring. En superhurtig sødrone gør skydeøvelsen mere realistisk, og skytterne bliver bedre rustet til virkelighedens opgaver TEKST, FOTO OG TV: GLENN TERNDRUP SØRENSEN På en blæsende kold januardag bliver en gruppe løjtnanter fra Søværnets Officersskole undervist i at betjene de kraftfulde 12,7 millimeter maskingeværer på Søværnets Våbenkursus. Som en del af dagens øvelser skal skytterne skyde til måls efter den nyudviklede sødrone. Med op imod 100 kilometer i timen pisker den specialdesignede sødrone hen over vandet, mens den trækker et splash target, som sender den vandsøjle op, skytterne skal ramme. Sødronen, der er en ombygget vandscooter, er fjernstyret og yderst manøvredygtig, så skydeøvelsen kræver maksimal koncentration og præcision Sødrone efterligner piratbåde Det er først og fremmest erfaringer fra søværnets indsats mod pirateri, der ligger

20 til grund for udviklingen af sødronen. Piraterne ved Afrikas Horn opererer oftest i små både med stor motorkraft, som kan være meget svære at skelne fra de lokale fiskere. Derfor har den værnsfælles dronesektion på Søværnets Våbenkursus arbejdet på at udvikle et bevægeligt mål, som kan efterligne den type trusler, som de hurtigtsejlende piratbåde udgør. Da piraterne ofte camouflerer deres fartøjer som fiskerbåde, kan de være svære at identificere som en trussel, før de er meget tæt på. Og da de samtidig kan sejle meget stærkt, skal vores skytter være i stand til at reagere lynhurtigt. Derfor er sødronen et vigtigt element i søværnets skydetræning, forklarer kommandørkaptajn Gustav Lang, der indtil den 1. februar 2011 var chef for Søværnets Våbenkursus. En af de store fordele ved sødronen er, at droneføreren kan stå ved siden af skytterne under øvelserne. Derved kan han tilpasse øvelsen undervejs, fordi han kan holde øje med om skytterne er parate eller ikke parate til at skyde.

21 Stumper på langfart Reservedele til søværnets skibe er konstant på langfart med fragtskib over oceanernes bølger eller med fly gennem det internationale luftrum. Reservedelene har kurs mod søværnets sejlende enheder, og de er nødvendige for, at skibene kan løse deres opgaver. TEKST: PERNILLE KROER Søværnets skibe og skibenes udstyr består af i hundredetusindevis af enkelte dele, der hver især kan gå i stykker. Det kan være alt lige fra noget, der fysisk knækker, til en programfejl i et stykke software. For det slider på grejet, når de teknisk meget komplekse krigsskibe bliver moslet gennem bølgerne. Derfor sker det næsten dagligt, at et eller andet går i stykker. Officer i logistik- og materielafdelingen i Søværnets Operative Kommando, Visti Salomonsen, forklarer: Vi har mange særlige systemer, som teknologisk er langt fremme, men som meget ofte er nyt grej, der stadig er under udvikling. Og mange af systemerne er bygget sammen af systemer med forskellige egenskaber og delfunktioner. Sammen med den belastning, der opstår, når skibet bevæger sig, er det uundgåeligt, at vi har nogle nedbrud på systemerne.

22 Seks uger til Afrika Stumper bliver dog kun sendt på langfart, hvis det er nødvendigt for, at skibet kan udføre sine opgaver. Det er altså det operative behov, der bestemmer, hvordan reservedelene sendes af sted. Vi kan ikke have reservedele til alt med, men vi forsøger hele tiden at minimere behovet for at sende stumper ud ved at forsyne enhedernes lagre med den rigtige mængde reservedele. Vi har en del erfaring med, hvilket behov skibene i Nordatlanten har for reservedele. Derfor kan vi i de fleste tilfælde planlægge forsendelsen og fragte reservedelene med skib. Men der kan være tilfælde, for eksempel hvis helikopteren eller andet kritisk udstyr går i stykker, hvor vi er nødt til hurtigt at skaffe en reservedel, siger Visti Salomonsen. Det tager mellem to og fire uger at sende reservedele med skib til Grønland eller Island. Derimod tager det seks uger at sejle en reservedel til området ved Afrikas Horn. Men det er ikke kun den lange sejltid, der kan være et problem: Med reservedelen under armen Når vi har en enhed i Aden Bugten, kan skibet ikke lige gå i havn. Vi er begrænset af, at vi skal ind til en bestemt havn, og at vi kun er i havn i en kort periode. Derfor ender det nogle gange med, at vi sender kritiske reservedele derned med fly. Enten som gods på et civilt fly eller med et militært luftark-fly. Det tager normalt 30 dage at planlægge og sende reservedele med militær transport, fordi det tager lang tid at opnå de krævede diplomatiske tilladelser til at transportere reservedelene og til at overflyve og lande på destinationerne, fortæller Visti Salomonsen. I helt særlige tilfælde, og kun efter tilladelse fra forsvarskommandoen, kan det blive nødvendigt at leje et civilt fly til transporten. Men mange gange løses opgaven ved at købe en billet til et almindeligt rutefly og sende en tekniker af sted med stumpen under armen. Nogle gange for at han kan reparere skaden. Andre gange fungerer teknikeren blot som en kurér, der afleverer stumpen til skibet, hvorefter han rejser hjem igen. Når vi sender en tekniker af sted som kurér, er det for at sikre, at reservedelen kommer frem til tiden. Fordi gods som regel må vige for passagerers bagage, når et fly lastes, forklarer Visti Salomonsen.

23 Mediernes teddybjørne Selv om det er 15 vintre siden, at isbryderne sidst spillede med kræfterne i isfyldte danske farvande, gentager historien sig år efter år. De gamle isbrydere bliver mediernes kældedægger, så snart kulden bider sig fast. TEKST, FOTO OG TV: GLENN TERNDRUP SØRENSEN Isbryderne hører med til en rigtig vinter ligesom julemanden og en kælketur. Sådan siger nyhedschef på TV2 Nord Carsten Lorenzen, når han skal give sit bud på, hvorfor de danske medier elsker at bringe historier om de gamle isbrydere. Vinter efter vinter er DANBJØRN, ISBJØRN og THORBJØRN medie darlings både i aviser og på TV, og denne vinter var ingen undtagelse. Selvom det er 15 år siden, vi sidst havde isvinter i Danmark, var journalisterne også i år ivrige efter at få en sejltur med de gule bjørne. De hører med til illusionen om, at det først er rigtig vinter, når havet fryser til. Mange af vores seere husker historier om isbryderne fra deres barndom. Og det er jo de selv samme isbrydere, som sejler den dag i dag, fortæller Carsten Lorenzen. Om bord på den gamle bjørn Den 46 år gamle DANBJØRN er da også ren nostalgi. Indenfor er skotterne

24 beklædt med mørkt træ, og et lille gult skilt minder om, at man ikke må efterlade brændende cigaretter på sit lukaf! En stige fører ned i maskinens kontrolrum, hvor måleudstyr og blinkende knapper fylder skottet fra gulv til loft. Seks kraftige dieselmotorer sørger for, at det enorme maskinrum er varmt og støjfyldt, og fra midten af rummet er der frit udsyn de 22 meter til toppen af skorstenen. Den gode historie Som chef for isbryderdivisionen har orlogskaptajn Jan Bøcker Johansen vænnet sig til, at isbryderne er en god historie. Folk kan relatere sig til det, når et skib sidder fast i isen. Opmærksomheden fra medierne stiller dog også krav til besætningen, der ofte oplever at blive forfulgt med et kamera, når de sejler isbryder. Fra den 15. december til den 31. marts ligger isbryderne normalt på 48 timers varsel. I år blev varslet dog ændret til fem døgn. I tilfælde af kraftig frost kan beredskabet ændres, så isbryderne er klar til at rykke ud på under 24 timer.

25 De trodser havets kræfter For SAR-beredskabet i SOK er Danmarks 21 redningsstationer en uvurderlig aktør. Når alarmen bipper i lommen på redningsmændene, går der ti minutter. Så er de om bord i redningsbåden og på vej ud af havnen. Også selv om havet viser tænder. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: PERNILLE KROER og SKAGEN REDNINGSSTATION Stationsleder og redningsmand Ole M. Christensen fra Skagen Redningsstation hopper ubesværet om bord på redningsbåden LARS KRUSE. Sammen med sine to fastansatte og syv frivillige redningsmænd har han taget springet over i redningsbåden mange gang før. For når alarmen bipper, smider redningsmandskabet, hvad de er i gang med, og stormer til stationen nede på havnen. Senest ti minutter efter er de på havet. Netop redningsstationernes hurtighed er sammen med SAR-helikopterne med til at gøre søredninger i Danmark til noget enestående. Fordi redningsfolkene kan være ude i et område meget hurtigt. Tager hatten af Vi har aldrig oplevet, at redningsbåden ikke er gået ud. Jeg tror hellere, at

26 redningsmændene sætter livet på spil, end de siger nej. Jeg tager virkelig hatten af for dem, siger Bettina Himmelstrup, vagthavende officer ved SOKs Marineovervågningscenter Nord. Når alarmen lyder i JRCC (Joint Rescue Coordination Centre) i SOKs operationsrum i Århus, er det den vagthavende officer, der alarmerer redningsstationen, eventuelt via et af de to marineovervågningscentre. Det er vigtigt, at vi hurtigt får opgaverne fordelt. Du bliver overrasket over, hvor hurtigt minutterne går. Så vi skal gøre noget hurtigst muligt med det bedst mulige udstyr, og her ligger redningsstationerne højt. De har et enormt lokalkendskab og kender strøm- og bundforhold på havet i deres område. Og de ved, hvor høj søen er derude ved den eller den vindstyrke, siger Bettina Himmelstrup. Og kendskab til lokalområdet dét har redningsmændene fra Skagen Redningsstation. Altid klar De to redningsbåde og firehjulstrækkeren med gummibåden på anhængeren er altid klar til hurtig udrykning fra Skagen Redningsstation. Stationens to redningsbåde er dels den orange hurtigtgående åbne båd, som ad en sliske på et øjeblik kan sættes i vandet fra redningsstationens bådehus på havnen. Dels råder Skagen Redningsstation over en stor lukket SAR-båd, der sejler langsommere, men som til gengæld kan være på vandet i op til flere døgn ad gangen. Vi har nødvendigt grej med i båden, lige fra pumper og tov til hjertestarter, medicin, iltapparat og en båre. Er folk syge eller kommet til skade, er det vores opgave at holde dem i live, til de er i land. Eventuelt med hjælp fra Radio Medical i Esbjerg, siger stationsleder Ole M. Christensen. Foruden det livreddende udstyr er redningsbåden og udrykningsbilen spækket med elektronisk kommunikationsudstyr, så redningsmændene kan finde positionen, hvor de nødstedte befinder sig, og så de kan være i telefonisk kontakt og i radiokontakt med Søværnets Operative Kommando og med de øvrige aktører i redningsaktionen. Desuden hører der et nødtørftigt forråd af dåsemad, kiks og vand med til bådenes udstyr. En redningsoperation kan godt strække sig over mange timer, og uden mad og drikke duer end ikke en redningsmand. Og redningsbådene er altid klar: Når vi kommer hjem fra en redningsopgave, er det første vi gør, at vi sejler over og fylder brændstof på, eller vi tanker bilen. Herefter gør vi udstyret klar til, at vi kan rykke ud igen. Når vi er klar, melder vi det til SOK. Vi har oplevet, at alarmen gik igen, endnu før vi nåede hjem til vores bopæl. Så måtte vi vende om og af sted igen, siger redningsmand og stationslederen fra Skagen Redningsstation.

27 En selvfølge at hjælpe Stationsleder Ole M. Christensen fra Skagen Redningsstation er ud af fiskerslægt, og han kender havet. Ligesom stationens øvrige redningsmænd har han altid boet omkring Skagen. De frivillige i mandskabet har et job ved siden af redningsarbejdet, som håndværkere, skolelærere eller noget andet. Heldigvis er de fleste arbejdsgivere i Skagen med på, at redningsfolkene selvfølgelig skal på havet og hjælpe. Tidligere var det mest fiskere, der kom i nød på havet. I dag er der kun få fiskere tilbage i det område på 65 kilometer kyststrækning, som redningsstationen dækker sønden for Grenen på øst- og vestkysten af Vendsyssel. Til gengæld kommer redningsmændene flere badende og lystsejlere til undsætning. Ole M. Christensen fortæller: Hestehuller Man kan sige, at vi sejler ud, når andre sejler hjem! Og det er nok mest lystsejlere, vi går ud til. I sommerhalvåret sker det for eksempel jævnligt, at en lystsejler går på grund på Grenen. Så er vi meget hurtigt ude. For mange gange tror folk, at de kan vade i land. Men selv om vandet ser lavt ud, er der kæmpe hestehuller derude. Så de kan sagtens blive suget ned i et hul. Hvis dét sker, så drukner de, fortæller Ole M. Christensen. Men også de mange fragtskibe, der passerer norden om Skagen, kan have brug for hjælp i en fart, hvis for eksempel et besætningsmedlem er kommet til skade. Eller det kan være en kutter, hvor motoren er brændt sammen, så kutteren har brug for assistance til at blive slæbt i havn. Også ved badeulykker kan redningsfolkene komme hurtigt til undsætning. Oftest spænder de traileren med den store gummibåd på stationens firehjulstrækker, tænder det blå blink på bilens tag og træder speederen i bund ud til stranden, hvor badeulykken er sket.

28 Mand over bord! En tidlig morgen forsvinder førstestyrmanden fra en hollandsk slæbebåd. Klokken kalder skipperen Lyngby Radio. Kort efter lyder alarmen over radioen. En SAR er i gang. Som leder af operationen skal den vagthavende officer i SOKs operationsrum nu holde hovedet koldt. Men så lyder alarmen igen: Endnu en mand er faldet over bord! TEKST og FOTO: Pernille Kroer SMIT ROTTERDAM calls Lyngby Radio! - SMIT ROTTERDAM calls Lyngby Radio! Skipperen på den hollandske slæbebåd SMIT ROTTERDAM, der er på vej fra Esbjerg til Gøteborg, har opdaget, at han mangler sin førstestyrmand. Han befinder sig lige nu på en position ud for Hirtshals. På gebrokkent engelsk kalder han Lyngby Radio og oplyser, at hans mand sidst er set, da han blev afløst på broen klokken Spillet er i gang på Søværnets Taktikkursus. Deltagerne er SAR-personel fra søværnets og flyvevåbnets JRCC, Joint Rescue Coordination Centre, mens rollerne spilles af deltagere fra nogle af de øvrige myndigheder, der kan være involveret i en redningsaktion. Scenariet for øvelsen er så virkelighedstro, at både deltagere og rollespillere ser ud til at glemme, at det kun er en øvelse.

29 Pan Pan information all stations! Fra Lyngby Radio lyder en professionel kvindestemme, der beder skipperen oplyse skibets position. Er øjeblik efter lyder kvindestemmen gentagende over radioen: Pan Pan information all stations! Pan Pan information all stations! I SOKs operationsrum hører de også alarmen. Et øjeblik efter kalder den vagthavende søofficer redningsbåden LARS KRUSE fra Skagen og redningsbåden MARGRETHE GAARDBO fra Hirtshals. Ti minutter senere melder redningsbådene, at de er på vej. Også fartøjs-chefen for EH101 ved SAR-Ålborg bliver anmodet om assistance. Der går ti minutter, så er helikopteren i luften. Inspektionsskibet TRITON, der er under forlægning fra Grønland mod Danmark, har desuden hørt alarmen. TRITON stiller sin LYNX-helikopter til rådighed for eftersøgningen. Imens har den vagthavende søofficer i JRCC fået telefonisk kontakt til skipperen på SMIT ROTTERDAM. Han spørger efter yderligere oplysninger på den forsvundne: hvordan var han klædt? hvordan er hans helbred? kan han svømme? Ny alarm Hør efter! Skriv disse koordinater op! Check op med SAR Danmark, hvad er hans overlevelseschancer i timer? det kan ikke være lang tid. Jeg tror, at han er faldet i vandet mellem klokken og 05.00, så han har allerede ligget i vandet længe siger den vagthavende søofficer ud i lokalet. Imens har flyofficeren ved pulten ved siden af kontakt til EH101-helikopteren. Han gentager positionen og dirigerer helikopteren mod søgeområdet: Navy 142 er også på vej. Kan I selv finde positionen? kalder flyofficeren over radioen. Pludselig lyder et nyt opkald til Lyngby Radio! - Kutteren ANNA med to mand om bord har en mand i vandet! Nu skal JRCC-vagterne koordinere og lede endnu en SAR! Stationsleder på Nr. Vorupør Redningsstation, Benny Bak, er med i øvelsen som rollespiller: Udvikler SAR-beredskabet Der kan heldigvis godt gå lang tid imellem, at vi bliver kaldt ud. Derfor er det godt at få det genopfrisket. Når vi ligger derude, tænker vi jo mest på at redde de sølle mennesker. Men det er vigtigt, at vi lærer at kommunikere rigtigt med SOK. Og det er vigtigt at vi får koordineret med de andre, der er med i en SAR, siger Benny Bak. Det tre dage lange SAR-kursus er på skemaet syv gange om året på Søværnets Taktikkursus, og for personellet i Joint Rescue Coordination Centre er det obligatorisk at deltage i kurset en gang om året: Vi har holdt kurserne i fem år nu, og vi kan se, at samarbejdet mellem parterne i SAR-operationerne er blevet udviklet. Det er vigtigt, at vi ind imellem bringer parterne i søredningstjenesten sammen, så de lærer hinanden at kende og får en forståelse for hinandens arbejdsområde. Under kurserne får vi mange ting vendt, som vi kan tage med tilbage til SOK. På den måde er kurset med til at udvikle SAR-beredskabet, forklarer kursusleder Anders A. Møller fra Søværnets Taktiskkursus.

30 STUD SØ TEKST og FOTO: Thomas Klose Jensen Igen i år trak STUD SØ fulde huse, og de godt 100 deltagere fik et godt indtryk af jobbet som officer i søværnet. Også selv om den planlagte dag til søs måtte aflyses i sidste øjeblik. STUD SØ er fortsat god reklame Unge står i kø for at få en fremtid i søværnet. Men næste år sænker Søværnets Operative Kommando indtaget til officersuddannelsen fra 62 til blot 45 pladser og gør dermed kampen om pladserne endnu hårdere. Så hvorfor bruger SOS stadig kræfter på store hvervekampagner som STUD SØ?

31 Søværnet, og forsvaret i almindelighed, har de seneste år ikke haft svært ved at tiltrække folk. Alligevel fortsætter de tre værn med at arrangere hvervekampagner, der skal få endnu flere til at overveje en militær karriere. Men hvorfor ikke bare spare den tid og de penge, der lægges i arrangementer som STUD SØ? Det har Kim Sonne et svar på. Han er chef for ledelsessekretariatet på Søværnets Officersskole (SOS) der arrangerer STUD SØ. Det gør vi, fordi vi gerne vil have så mange ansøgere som muligt at vælge imellem. På den måde er vi i højere grad sikre på at finde de helt rigtige. Derudover skal man også passe på at slippe foden fra speederen, for vi ved jo ikke, hvordan fremtiden ser ud. Siden 2008 steg antallet af ansøgere ganske meget, nok på grund af den økonomiske krise, men det kan jo hurtigt vende igen. Det er dog ikke kun STUD SØ, som skal skaffe flere ansøgere til søværnet. SOS arrangerer desuden en inspirationsdag specielt for kvinder, der også skal være med til at sikre et så bredt felt af ansøgere som muligt. En fjerdedel fra STUD SØ At STUD SØ har en effekt på antallet af ansøgere, virker Kim Sonne ikke til at være i tvivl om: Vi kan jo se, at der på hvert hold kadetter er stykker, der har været til STUD SØ. Og et hold består af mellem 36 og 46 kadetter, så jeg vil skyde på, at en fjerdedel har været til STUD SØ. For at få et mere nøjagtigt billede af STUD SØs indvirkning på ansøgerantallet, har deltagerne i år fået en blå ansøgningsblanket med hjem fra arrangementet. På den måde kan SOS fremover få et klart billede af, præcist hvor meget STUD SØ batter. STUD SØ 2011 blev en tør omgang Den planlagte øvelse til søs, for deltagerne ved STUD SØ, blev aflyst i sidste øjeblik. Så kadetterne på Søværnets Officersskole stod pludselig med en udfordring. Der var blot få timer til weekenden for kadetterne på Søværnets Officersskole. Programmet for STUD SØ, som kadetterne er ansvarlige for, var klart og skulle blot ud over rampen. Alt var, som det skulle være til to dages hvervekampagne, hvor den sidste dag bød på en øvelse til søs. Men så meldte ABSALON afbud. Besætningen var med kort varsel beordret til Aden-bugten. Og uden ABSALON ingen øvelse. Men tovholderne på arrangementet, kadetterne M. Sandal og P.H. Sandager, lod sig ikke slå ud. Sådan er det i søværnet. Vi får hele tiden forklaret, at en plan aldrig bliver præcis, som man har planlagt den. Så det er noget, man er klar over. Det nytter jo ikke noget at sætte sig ned og blive irriteret, forklarer P.H. Sandager.

32 Med weekenden på trapperne Som om udfordringen ikke var stor nok, var aflysningens tidspunkt heller ikke optimalt. Der var kun få timer til at få nye aftaler på plads, inden alle gik hjem på weekend. Det gav da lidt sved på panden, men da vi kom til eftermiddagen, manglede vi sådan set kun en bekræftelse på, om vi ville få en helo. Og det var vigtigt, for ellers kunne frømændene ikke deltage, fortæller M. Sandal. Var det ikke gået, havde vi også fundet en løsning på det! Men STUD SØ er jo en hvervekampagne, så det havde været ret ensformigt, hvis vi kun kunne vise skibe frem, tilføjer P.H. Sandager. Heldigvis løb tirsdagen nogenlunde efter planen, og STUD SØ blev derfor også i år gennemført med succes. Og selvom der var langt til det åbne hav, så fik deltagerne da også en tur i bølgerne med søværnets gummibåde. Et godt stykke arbejde Selvom den sene ændring og det efterfølgende arbejde ikke slog benene væk under kadetterne, så mener chefen for ledelsessekretariatet i Søværnets Officersskole, Kim Sonne, dog alligevel, at de fortjener en stor ros for deres arbejde. Når man tager omstændighederne i betragtning, så synes jeg, at kadetterne fik stablet et særdeles hæderligt program på benene. Det kan de godt være stolte over, og det skal de have en stor ros for.

33 FLÅDESTATION FREDERIKSHAVN: NYE IMPULSER OG KOMPETENCER Flådestation Frederikshavn er i de seneste måneder blevet kigget efter i sømmene af en gruppe universitetsstuderende. Desuden har medarbejderne lært at være bevidste om egne kompetencer. TEKST og FOTO: Thomas Klose Jensen

34 Flådestation som universitetsopgave En gruppe studerende fra Aalborg Universitet har brugt OPLOG Frederikshavn som case i en større opgave. Og de studerendes observationer har givet stof til eftertanke. OPLOG Frederikshavn har nydt at have en gruppe studerende fra kandidatuddannelsen Global Business Engineering på Aalborg Universitet til at gå organisationen efter i sømmene. De studerende har set nærmere på organisationens supply chain management, der omskrevet til mere forståeligt dansk er alt, der handler om indkøb, produktion, transport og lagerstyring. Det er godt at få nogle friske øjne på. Vi kan jo af og til forfalde til vanetænkning i forsvaret, ligesom vi ofte er autodidakte inden for specialområder. Så det er rart at bliver bekræftet i, at nogle af de ting, vi allerede gør, er de rigtige, fortæller orlogskaptajn Kim Møller Nielsen Juhl. De studerende pegede i deres opgave på en række områder, hvor driften på OPLOG en kunne optimeres. For eksempel har de foreslået, at vi laver et prioriteringsskema over stumperne, så vi altid er sikre på at have de allervigtigste eller mest brugte stumper på lager. Og sådan noget, samt alle deres andre forslag, afføder jo en god debat internt, og vi håber at kunne føre nogel af deres forslag ud i livet. Men vi har nogle rammemæssige udfordringer, som vi er nødt til at tage højde for, og derfor er det ikke alt, vi direkte kan bruge til noget, fortæller Kim Møller Nielsen Juhl. Mere samarbejde Kim Møller Nielsen Juhl håber, at samarbejdet med Aalborg Universitet bliver endnu større, og han kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Vi er jo den største arbejdsplads i Frederikshavn, så hvis vi ikke skulle være interessante for universitetet, hvem skulle så? Vi har desuden nogle særlige rammer at arbejde indenfor, og derfor er vi et spændende område både for universitetet, men også for de studerende, siger han. OPLOG Frederikshavn har siden 2007 arbejdet med organisationstilpasninger, og samarbejdet med universitetet er et af flere tiltag i den løbende forbedring af virksomheden. Vi har arbejdet meget med værdibaseret ledelse siden Vores værdi-grundlag, der er valgt af samtlige medarbejdere, er: tillid ansvar fleksibilitet. Tanken er, at organisationens opgaver kan uddelegeres til yderste bæredygtige led i organisationen. Det betyder blandt andet, at den enkelte medarbejder kan tage ansvar for sine egne opgaver, og at der er gensidig tillid til, at opgaverne løses på den bedste måde.det har vist sig at være en stor succes, fortæller Kim Møller Nielsen Juhl. Oplog Frederikshavn har et mål om at kunne kalde sig den bedste offentlige arbejdsplads i 2013, og skal det lykkes, kan det være nødvendigt at se tingene i

35 et nyt lys, mener Kim Møller Nielsen Juhl. Han synes ikke, at der er noget i vejen for, at den militære verden lærer noget af tankerne fra universitetet og erhvervslivet. I erhvervslivet tales der meget om mission, vision og strategi. Dette er jo som bekendt begreber, der er udviklet i den militære verden. Så jeg synes, at det er meget passende, at vi til gengæld kan bruge universitetet og erhvervslivet til en løbende udvikling af den militære virksomhed, siger Kim Møller Nielsen Juhl, der har store forventninger til samarbejdet. Internettet blev jo opfundet i et samarbejde mellem det amerikanske forsvar og universiteter. Jeg er dog ikke så ambitiøs, at jeg tror noget tilsvarende vil ske her, men jeg kan se, at der er nogle muligheder, siger orlogskaptajnen med et glimt i øjet. Kompetencer bliver klarlagt på flådestation OPLOG Frederikshavn fik i 2010 støtte til et kompetencekursus af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). Nu skal erfaringerne deles med andre statslige virksomheder. Omkring 65 ansatte ved OPLOG Frederikshavn har været på kursus for at blive mere bevidste om egne og kollegaers kompetencer. Baggrunden for vores projekt er, at vi har en relativt høj gennemsnitsalder, og hvis vores kompetencer ikke skal være forsvundet om år, så skal vi have gjort noget ved det, fortæller værkmester Henrik Hugger fra OPLOG Frederikshavn. Har fået et overblik For OPLOG Frederikshavn har kurset bidraget til at få et overblik over, hvilke kompetencer medarbejderne indeholder. På sigt kan vi bruge det her arbejde som et værktøj, der giver os et overblik over, hvilke kompetencer vi har, men i lige så høj grad giver os et overblik over, hvilke vi skal have forbedret, siger Henrik Hugger. Hvordan det helt konkret skal udnyttes, ved han endnu ikke, da projektet afsluttedes 1. marts og først derefter skal implementeres i organisationen. Videre udvikling OPLOG Frederikshavn er ikke den eneste statslige virksomhed, der har modtaget støttekroner fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitet i perioden fra 2008 til Det har en lang liste af andre virksomheder også, og for at dele de enkeltes erfaringer, organiseres der i marts en række åbent hus arrangementer blandt andet hos OPLOG Frederikshavn.

36 Hvor mange af disse Henrik Hugger vil deltage i, ved han endnu ikke. Jeg regner i hvert fald med at deltage ved det sidste møde i København. Men hvor mange af de andre, jeg også møder op til, ved jeg ikke endnu. Det kommer an på, hvad de har arbejdet med. Nu hvor vi har arbejdet med at afklare vores kompetencer, skal vi til at udvikle dem, og så kunne det være rigtig interessant at høre fra andre, der har arbejdet med det område.

37 Det sidste togt Det er efterhånden blevet til en del sømil for grønlandskutteren TULUGAQ, der siden 1979 har budt de til tider hårde vilkår ved Grønland trods og har nydt perioderne, hvor havet ved Grønland har vist sig fra sin smukkeste side. Fra september 2010 til februar 2011 var kutteren på værft, og til maj stævner den ud fra Flådestation Frederikshavn for allersidste gang med kurs mod Grønland. For om godt fem år er det planen, at TULUGAQ skal pensioneres. TEKST: Thomas Klose Jensen Foto: SOK og Thomas Klose Jensen TV: PERNILLE KROER

38 Da baljen røg i frikadellerne Siden 1984 har maskinarbejder Palle Møller Hansen sejlet fast med grønlandskutteren TULUGAQ, og de mange år har ikke skortet på oplevelser. Grønlandskutteren TULUGAQ har været i tjeneste siden 1979, og en af dem, der har været med i en ganske betragtelig del af de år, er maskinarbejder Palle Møller Hansen. Siden han i 1984 begyndte udelukkende at sejle med TULUGAQ, har han delt mange oplevelser med den gamle kutter, og særligt en redningsaktion fra 2008, husker han tydeligt. Det var i midten af oktober, og det var et rigtigt lortevejr, er hans første bramfrie minde om dagen, hvor en trawler fra Færøerne var kommet i problemer og drev rundt med motorstop. Det var efter klokken 16, for jeg var lige kommet på frivagt. Jeg har nemlig altid vagten fra 12 til 16, så det er jeg sikker på. Der gik så en alarm, og jeg husker, at jeg sad derhenne i hjørnet og drak en cola, siger Palle Møller Hansen, peger hen i det fjerneste hjørne af skibets agtermesse og fortsætter; Mens jeg var på vej op for at hjælpe til, kom der en forkert sø, og før jeg nåede at få fat i lejderen, røg jeg tilbage og landede på ryggen ovre ved de stole, fortæller Palle og peger endnu engang hen i hjørnet, hvor han for blot få sekunder siden sad og drak sin cola. Jeg kunne knap nok komme op og gå, men altså, det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg skulle jo op og hjælpe til. Når man har så små besætninger (fjorten på TULUGAQ, red.), må alle hjælpe til. En våd emhætte Trods faldet i messen når Palle Møller Hansen op på broen til resten af besætningen. Her og på dækket arbejdes der hårdt på at få en trosse forbundet til den nødstedte trawler. Første forsøg på at skyde trossen over mislykkes, men anden gang er heldet med besætningen, og trods det stride vejr kommer både trawler og TULUGAQ sikkert i land. Men beviserne på en hård opgave taler efterfølgende sit tydelige sprog og får endda betydning for aftensmåltidet. Det hele sejlede, og alt værktøjet havde revet sig løst og flød på gulvet, selv om det havde været spændt godt fast med gummistropper, og ude i køkkenet havde kokken stået og lavet frikadeller. Men fordi bølgerne gik så højt, fik vi vand ind gennem emhætten. Så kokken måtte smide frikadellerne ud, og i stedet fik vi en omgang ostemadder, erindrer Palle Møller Hansen. Nu stævner TULUGAQ så ud på sit sidste togt. Hvilke oplevelser det må bringe Palle Møller Hansen, vil de kommende fem år vise.

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Trolla SNOWBOBBY 80. DK montagevejledning. Artikel nr.: 12098 2011/11. Kære kunde,

Trolla SNOWBOBBY 80. DK montagevejledning. Artikel nr.: 12098 2011/11. Kære kunde, Trolla SNOWBOBBY 80 Artikel nr.: 12098 DK montagevejledning 2011/11 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

10-12-2005. Opstart. Unit evaluation. Forskole

10-12-2005. Opstart. Unit evaluation. Forskole 10-12-2005 Opstart S å er nyhedsbrevet startet op igen. Efter vi mødte i Frederikshavn den 11. oktober og fik at vide vi skulle skifte til TRITON (TRIT), har vi haft rigeligt at se til. TRIT skulle gøres

Læs mere

Prolog Petter Relsters beretning

Prolog Petter Relsters beretning Prolog Tyskerne ville have den danske flåde udleveret, men danskerne trak tyskerne rundt ved næsen i årevis. De skibe, som tyskerne fik taget, sank mærkeligt nok i havnene, og prøvede tyskerne at straffe

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben Offshore

Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben Offshore StilladsInformation nr. 88 - september 2008 side 9 manden Navn: Brian Christiansen Bopæl: Skødstrup Alder: 34 Start i branchen: 2001 Nuværende firma: Semco Maritime Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Giv kurven et knæk samarbejdet om de nye udfordringer

Giv kurven et knæk samarbejdet om de nye udfordringer Giv kurven et knæk samarbejdet om de nye udfordringer I 2005 stod en stor del af Alfa Laval Koldings I flere år produktion ramte vi ikke til outsourcing. plet, vores Vores nøgletal egne var fabrikker ikke

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Sportsdykkerens oktober udgave 2014.

Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Information fra Teknisk Udvalg (TU) Tæt På konkurrencen I 2014 udlodder vi en præmie til en værdi på ca. 500 kr. blandt de indlæg der offentligøres i Sportsdykkeren.

Læs mere

Newfoundlænderen i sit rette element

Newfoundlænderen i sit rette element Newfoundlænderen i sit rette element Vore store, stærke hunde er de fødte livreddere i vand, og både newfer og ejere har fornøjelse af vandarbejde. Et vandtræningskursus har for alvor sat skub i livredningsarbejdet

Læs mere

SOK operationer til Fritidsfolket 2010/2011

SOK operationer til Fritidsfolket 2010/2011 SOK operationer til Fritidsfolket 2010/2011 Dansk Søredningsselskab Vision Igennem frivilligt arbejde at redde værdier og liv til søs Forebygge at uheld bliver til ulykker og katastrofer - vi kalder det

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere