SØVÆRNET Printvenlig PDF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØVÆRNET 1-2011. Printvenlig PDF"

Transkript

1 SØVÆRNET Printvenlig PDF

2 LEDER SOK og troværdigheden En høj grad af troværdighed er afgørende for, at søværnets medarbejdere, vores samarbejdspartnere, politikerne, pressen og befolkningen kan have tillid til, at vi løser vores opgaver på et professionelt højt niveau, sådan som det forventes af os. I søværnet har vi over en årrække opbygget en høj grad af troværdighed og goodwill i pressen og i befolkningen. Men det gode omdømme kan lynhurtigt blive ridset, hvis omverdenen oplever, at vi fejler. I sådan en situation bliver vores troværdighed sat på en prøve. Det er ikke nok, at vi kan forklare for os selv, hvorfor vi har handlet, som vi har gjort. Det afgørende er, at vi kan give en forklaring, som også er troværdig for omverdenen. Netop sådan en situation oplevede vi i januar i forbindelse med den meget omtalte tragiske ulykke ud for Grenå, hvor to fiskere omkom. På grund af en kommunikationsbrist fik vi først alarmeret redningsbåden fra Grenå efter en time. Årsagen til fejlen og de fremadrettede korrigerende procedurer, som bliver en følge af fejlen, fik vi forklaret parterne, der deltog i redningsaktionen. Men det var ikke tilstrækkeligt. Heller ikke selv om vi i pressen havde beklaget fejlen. Ulykken og SOKs fejl blev ved med at fylde i medierne. Vi havde simpelthen ikke gennem medierne fået forklaret dem, som på nærmeste hold var berørt af ulykken, hvad der egentlig skete under redningsaktionen. Derfor valgte vi til sidst at invitere de efterladte til de to fiskere på besøg i SOK.

3 Her gennemgik vi forløbet af ulykken og redningen, og vi sagde undskyld for, at vi først efter en time fik alarmeret redningsbåden. Også i forhold til den forlængede udsendelse af ESBERN SNARE er det forståeligt, hvis nogen i besætningen ind imellem har stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden af de meldinger, de har fået fra SOK. Først blev udsendelsen af ESBERN SNARE med kort varsel forlænget, da den nuværende besætning måtte af sted til Aden Bugten over julen Dernæst var der problemer med tilladelsen til at passere Suez-kanalen. Også den seneste forlængelse er kommet med kort varsel, og jeg har stor forståelse for, hvis usikkerheden om ESBERNS SNAREs udsendelse har givet anledning til frustration hos både besætningsmedlemmer og deres pårørende. Derfor vil jeg gerne byde et særligt velkommen hjem til ESBERN SNARES besætning! Ligesom jeg ønsker god vind til alle i den besætning, der netop nu - med kort varsel - er udsendt til Aden Bugten for at fortsætte indsættelsen af ESBERN SNARE i NATO Operation Ocean Shield. Omvendt betyder disse beslutninger om forlængelse af ESBERN SNAREs udsendelse, at det bidrag, som vi yder, er efterspurgt. Og selv om der til tider stilles spørgsmålstegn ved effekten, kan jeg konstatere, at flådestyrkerne i området bidrager til beskyttelsen af handelsskibene. Blandt andet ved at forhindre angreb, afvæbne pirater og ved at ødelægge piraternes udstyr. Det være sig våben, skiffs eller moderskibe. Foreløbig har de internationale flådestyrker siden midten af 2008 bidraget til at afværge cirka 250 angreb på handelsskibe. Hertil skal man så lægge de angreb, som ikke er blevet iværksat alene på grund af tilstedeværelsen af flådestyrkerne. Den opgave kan ESBERN SNARE nu fortsat medvirke til at løse. Det giver mening for mig. Søværnets indsats i Aden Bugten har berettiget givet anledning til megen omtale i de danske medier, og interessen vil sandsynligvis fortsætte. Her tænker jeg selvfølgelig ikke mindst på mediernes interesse for den ulykkelige situation for de danske borgere, der er taget som gidsler af pirater. Derfor vil jeg gerne understrege, at selvom vi alle i Danmark har ytringsfrihed, så er vi i Forsvaret underlagt reglerne om tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke må videregive fortrolige oplysninger. Hvis du er i tvivl, om en oplysning er fortrolig, bør du derfor ikke videregive oplysningen, før det er helt afklaret, at oplysningen ikke er fortrolig. Hensynet ved tavshedspligten er overordnet at sikre statens sikkerhed og rigets forsvar, men lige nu drejer det sig om at sikre størst muligt manøvrerum til at løse den aktuelle og eventuelle fremtidige gidselsituationer. Finn Hansen Kontreadmiral

4 Så kom skibet endelig! I halvandet år var den undervejs. Men den 21. januar blev fregatten IVER HUITFELDT endelig indskrevet i flådens tal. Nu tårner det nye krigsskib sig op i havnebassinet på Flådestation Korsør, og besætningen har svært ved at få armene ned. TEKST OG TV: PERNILLE KROER FOTO: FORSVARETS MEDIECENTER Det er en fornøjelse! - seniorsergent Henrik Haugaard Christiansens svar kommer prompte på spørgsmålet om, hvad han synes om sin nye arbejdsplads. Han ville da også være et utaknemmeligt skarn, hvis han ikke syntes, at fregatten IVER HUITFELDT er et dejligt skib. Fregatten er så splinterny, at duften af frisk maling rammer næseborene allerede på vejen op ad landgangslejderen. Og indenfor er skibet indrettet imødekommende med brede gange, og med rummelige og lyse messer og lukaf er med moderne møbler. Rigtigt gode rammer for besætningen til søs. Én fælles arbejdsplads Indtil videre er det kun selve skibet, der er færdigt. Frem til slutningen af 2011 skal alt det militære udstyr installeres. Men selv om IVER HUITFELDT endnu langt fra er operativ, har besætningen for første gang fået en fælles arbejdsplads, siden

5 alle afmønstrede efter udsendelsen med ESBERN SNARE i efteråret Det har været frustrerende, at der ikke har været et sted, hvor du gik på arbejde. Nu glæder jeg mig til, at skibet bliver operativt, så vi kan komme ud at sejle, siger Henrik Haugaard Christiansen. Også marineoverkonstabel Ana Aagaard glæder sig over, at hun endelig er flyttet ind i sit lukaf på IVER HUITFELDT: Det har været en udfordring at tænke os som en samlet besætning. Vi har været spredt på udddannelse, udsendelse og frihedsafvikling. Men vi er meget få mennesker, der skal varetage mange opgaver, og i skarpe missioner er det vigtigt, at vi kender hinanden godt. Derfor er det godt, at vi nu er samlet, siger Ana Aagaard. IVER HUITFELDTs chef, kommandørkaptajn Carsten Fjord-Larsen, kan kun tilslutte sig sin besætnings tilfredse udtalelser: Stort potentiale Det har været fantastisk at følge fregatten og uddannelsen af besætningen. Vi opdelte perioden uden eget skib i faser, og satte nogle konkrete mål for hver fase. Ellers ville det ikke være til at overskue at skulle vente halvandet år på skibet. Vores mål er at samle det bedste fra korvetterne og fra kampflexerne, samt ikke mindst erfaringerne fra støtteskibene. Vi skal kunne udvise fornøden dristighed, og vi skal være mentalt klar på, at det sikkerhedsaspekt, vi kan blive indsat i, er bredt. Som besætning skal man ville sejle fregat og kende spændvidden, siger chefen for IVER HUITFELDT. I den kommende tid venter ikke kun installationen af de militære systemer, men også måneder, hvor besætningen fortsat skal på uddannelse og ikke mindst lære at fungere sammen. Nu har vi platformen, og til sommer skal vi have etableret et professionelt niveau inden for skibets sikkerhed og vores evne til at bruge skibet som platform. Vi skal kunne passe på os selv, forsvare os selv og sejle skibet sikkert. Det er målet, at vi ved udgangen af 2011 kan gennemgå UNITEVAL (red: blive certificeret som besætning), siger chefen for IVER HUITFELDT.

6 Grej er betegnelsen for udstyr, der bruges til noget bestemt. I søværnet bruger vi grej til at sejle skibene og til de opgaver, som skibene udfører. Og vi har i tusindvis af stykker grej. Men hvordan virker grejet, og hvorfor har vi det? Vi har besøgt inspektionsskibet HVIDBJØRNEN, mens skibet var på værft i Frederikshavn. Og vi har været om bord på miljøskibet GUNNAR THORSON for at se nærmere på noget af grejet. Nogle vil måske kalde det nørdet. Men det er et faktum, at hvert eneste stykke grej er vigtigt for, at vi kan løse vores opgaver.

7 Skibets finner Når bølgerne går højt, holder HVIDBJØRNENs stabilisatorer skibet på ret køl. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre Et par smalle rødmalede flapper, der stikker ud fra skroget bagbord og styrbord på søværnets inspektionsskibe, er en slags horisontale ror, der har samme funktion som hajens vandrette finner: De hjælper med til at holde skibets skrog på ret køl. Og de lægger en dæmper på, at dørken skiftevis forsvinder under fødderne og presser sig op i fodsålerne, når bølgerne går højt. De to stabilisatorer, der er tre meter lange og halvanden meter brede, syner ikke af meget på det 113 meter lange inspektionsskib. Alligevel har de en mærkbar virkning på skibets balance i vandet. Men kun, når skibet sejler med en vis fart. Ved et tryk på en knap på skibets bro vil stabilisatorerne langsomt køre ud af skibets skrog. Stabilisatorerne sættes i mange tilfælde, så snart skibet er kommet ud på åbent hav og holder en fart på over seks knob. Det er den laveste hastighed, hvor stabilisatorerne virker som balancestang. Grunden er, at skibet i fart skubber vand i bevægelse forbi stabilisatorerne, så vandet trykker på stabilisatorerne, der så kan holde skibet opret. Vandets tryk på stabilisatorerne kan sammenlignes med luftens opadgående tryk på vingen på et fly. Vingerne kan

8 kun bære flyet, når flyet er i en vis fart, så der kommer tilstrækkeligt meget luft under vingerne. Som 24 elefanter Sænker skibet farten til under seks knob, vil stabilisatorerne automatisk glide ind i skroget igen. I stedet hjælper to tanke med vand med til at stabilisere skibet. Tankene er formet som et U og rager to dæk op på hver side af skibet indenbords. Tankene indeholder tilsammen 120 tons vand. De stabiliserer skibet ved, at lige før skibet begynder at vippe til én side, vil der automatisk åbne sig en ventil i toppen af tanken i den side, som skibet hælder til. På den måde vil der være en større vægt, som søen kan påvirke. Når skibet så umiddelbart efter krænger til den anden side, sker det samme igen. De U-formede tanke kaldes et rulledæmpningsanlæg, og skibet skal krænge fra side til side, for at det virker. De mange tons vand, der flytter sig, kan sammenlignes med, at 24 elefanter løber fra den ene side af skibet til den anden for at holde skibet i balance.

9 Propellen for fuld skrue Propellen på et skib kaldes også en skrue. Men propellen på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN minder nu mere om en blenderkniv i overstørrelse, end den ligner en skrue. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre De fire rustfrie stålblade, der udgør propellen på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN, får selv den store værftsarbejder til at se lille ud, da han bliver hejst op på stilladset i tørdokken henne ved skibets agterende. HVIDBJØRNENs propel er næsten fire og en halv meter i diameter, og det er propelbladene, der skruer sig igennem havets vandmasser og får skibet til at sejle enten fremad eller baglæns. Når rorgængeren oppe på broen trykker håndtagene til skibets to hovedmotorer i bund, vil skibet sejle for fuld skrue. Vandet bestemmer farten Så får hovedmotorernes hestekræfter skrueakslen til at snurre 140 omdrejninger i minuttet. Det svarer til, at godt 90 personbiler i mellemklassestørrelsen trækker den 15 tons tunge propel. Men det er mængden af vand, der strømmer hen til propellen, som i sidste ende bestemmer, hvor hurtigt skibet sejler. Det er også derfor, at skibet ikke flytter sig

10 en tøddel, lige når propellen startes. Bent Mølgaard, der er chef for vedligeholdelsesbesætningen i 1. Eskadre, har ansvaret for eftersynet af HVIDBJØRNEN på værftet i Frederikshavn. Han forklarer: Det er først, når propelbladene har skubbet en vis mængde vand bagud, at skibet vil begynde at sejle fremad. Derfor er skibets køl meget slank agter, så der kan flyde mest muligt vand hen til propellen. Der er eksempler på, at man ved at gøre et skib længere i forhold til bredden kan øge hastigheden med det samme maskinanlæg. Propellen stikker ud fra kølen fire-fem meter fra agterstævnen. Bag propellen sidder skibets ror. Propelbladene kan vendes, så de skubber vandet enten bagud eller fremad. Når vandet skubbes bagud, vil skibet sejle fremad, mens det vil sakke, når propelbladene skubber vandet fremad. For fuld skrue vil et inspektionsskib som HVIDBJØRNEN normalt sejle med en hastighed på knob. Propellen i boven Skibet drejer ved hjælp af bovpropellen. Den er 180 centimeter i diameter og sidder i et rør, der går på tværs af skibets bov. Når skibet drejer, roterer bovpropellen med 303 omdrejninger i minuttet. Ved at dreje propelbladene bliver vandet sendt til enten den ene eller den anden side igennem røret. På den måde vil vandtrykket skubbe skibet enten til styrbord eller til bagbord. Bovpropellen drives af en elektromotor, der er på 900 hestekræfter, og som kan trykke med en kraft af cirka to tons ude ved skibets stævn. Elektromotoren roterer med 1180 omdrejninger i minuttet.

11 Take-me-home propellen I et lodret rør cirka lige under HVIDBJØRNENs bro stikker noget frem under kølen. Det ligner en kæmpe springform til kagebagning, hvori der er en bredbladet propel i midten. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre Azimutten kaldes propellen. Navnet kunne lyde grønlandsk, men betegnelsen azimut stammer fra et helt andet sprog, nemlig arabisk, hvor ordet ifølge Gyldendals Fremmedordbog oprindeligt betyder vej. Ellers har ordbogens forklaring mere med himmel end med hav at gøre. Ifølge ordbogen er en azimut betegnelsen for den bue på horisonten, der ligger mellem meridianen og den højdecirkel, der går gennem et himmellegeme. Eller som Wikipedia forklarer det: retningen til et himmellegeme, målt i grader fra nord mod øst!

12 Men i maritim forstand er en azimut altså en særlig propel. Azimuttens aksel sidder normalt oppe i sit rør, men når akslen er ført ud af røret, kan azimutten bruges til at skubbe skibet til siden eller til at sejle skibet fremad eller baglæns. Det specielle ved azimutten er, at den kan rotere 360 grader, og at den lange lodrette aksel kræver, at der skal være mindst 15 meter vand under skibets køl for, at den kan føres ud af røret. Hjem fra Grønland Azimutten, hvis propel har en diameter på godt halvanden meter, er eldrevet og kan køre på skibets hjælpemotor eller på hovedmotoren. Som propel kan den bruges til at sejle skibet fremad, hvis den store agterpropel havarerer. Dét har inspektionsskibet THETIS prøvet, da skibet for nogle år siden måtte sætte azimutten for at tøffe hjemover fra Grønland. Under den sejlads fik azimutten kælenavnet take-me-home -propellen. Og hjem kom skibet, men i adstadigt tempo. Med azimutten som fremdrift kan et inspektionsskib sejle med en maksimal fart på otte knob.

13 Ankeret grejet, der også er et symbol I teologien symboliserer ankeret håbet, der holder mennesket fast i troen på Gud. Men i verdslig betydning forbinder vi et billede af et anker med noget, der har med sejlads at gøre. På et skib er ankeret et håndgribeligt stykke grej. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre De største skibe i verden har ankre, der vejer omkring 30 ton. I det lys hører HVIDBJØRNENs anker på bare 2,1 ton til i letvægtsklassen. Alligevel kan ankeret, sammen med ankerkæden, holde det ton tunge skib fast på en bestemt position, når ankerets to spader får greb i fast grund på havbunden. HVIDBJØRNENs anker er et patentanker, som er en moderne form for anker. I modsætning til stokankeret, der blev brugt af de gamle sejlskibe, og som er den type anker, vi afbilder i symboler. Også søværnets symbol, det gyldne anker, er et stokanker.

14 På patentankeret er armene ikke, som på stokankeret, en fast del af ankeret. I stedet er det et par drejelige spader, der sidder vinkelret på en stang, der går på tværs af ankerets lodrette stang. Patentankerets konstruktion har den fordel, at begge spader vil søge at grave sig ned i havbunden, når der trækkes i ankerkæden. Kaster skibet ankeret på klippegrund er spaderne derimod ikke meget bevendt. Så er det alene vægten af den tonstunge ankerkæde, der får skibet til at ligge stille, når kæden lægger sig på havbunden. Tunge sager De to 220 meter lange ankerkæder på HVIDBJØRNEN er tunge sager. De består hver af kædeled, der er sat sammen i elleve længder på 20 meter. Diameteren i kædeleddets metal er 4 centimeter, og hver kæde vejer 8 tons og 346 kilo. Historien bag ankeret Ifølge Den Store Danske Encyklopædi kan ankre spores 3000 år tilbage, og ankre har sandsynligvis eksisteret lige så længe, mennesket har sejlet. Oprindeligt var et anker blot en natursten, der var hugget et hul i, men allerede ved vores tidsregnings begyndelse havde ankeret fået sin klassiske form. Mange af de tidlige ankre var fremstillet af tungt hårdt træ, der med beslag af bly fik den fornødne vægt.

15 Saltvand bliver til drikkevand I maskinrummet på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN står to apparater, der er livsnødvendige for besætningen. Apparaterne omdanner havets saltvand til ferskvand. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre En besætning på et inspektionsskib bruger i gennemsnit 10 kubikmeter vand i døgnet. Det er cirka, hvad én person er tre måneder om at forbruge! Men et inspektionsskib kan umuligt have vand til et så stort vandforbrug med i vandtankene, når skibet sejler på togt i flere uger uden at komme i havn. Derfor er det livsnødvendigt, at skibet kan omdanne saltvand fra havet til drikkevand. Det sker på to apparater, der kaldes omvendte osmoseanlæg, og som er placeret omme agter i inspektionsskibets maskinrum. De to anlæg har tilsammen en kapacitet til at producere liter vand i døgnet. De dækker altså netop skibets daglige forbrug, og derfor startes de omvendte osmoseanlæg straks, når skibet lægger fra kaj.

16 Tryk vender strømmen Det omvendte osmoseanlæg består af en masse kamre, hvor saltvandet suges ind i. Når kamrene er fyldt, sætter apparatet 60 bar tryk på saltvandet. Trykket presser vandet igennem en membran, der udenpå ser ud som en rulle grøn plastik. Det vand, der kommer igennem membranen, er renset for salt. Anlægget kaldes et omvendt osmoseanlæg, fordi det normalt er sådan, at hvis man med en membran forbinder to kar med henholdsvis ferskvand og saltvand, så vil ferskvandet naturligt flyde over i karret med saltvand. Med ved at sætte tryk på saltvandet, vil strømmen vende, så det er saltvandet - men uden saltet der strømmer igennem membranen, så vandet er blevet til ferskvand. Som en si Membranen fungerer derfor som en si, hvor kun vandet kan komme igennem, mens hullerne i sien er for små til, at urenheder, bakterier og salt kan gå igennem. Vandet er derfor blevet til ferskt drikkevand. Men det er også kalkfrit, og det er et problem. Derfor løber vandet fra det omvendte osmoseanlæg gennem noget, der kaldes Jura-perler, som vandet optager kalk fra. For det er nødvendigt med kalk, hvis ikke skibets rør skal ruste. Kalkfrit vand vil nemlig tære rørene fra indersiden, mens kalken fra kalkholdigt vand vil lægge sig som en tynd hinde på indersiden af rørene og dermed beskytte rørene mod tæring. En smule kalk giver også vandet en bedre smag og gør vandet mere blidt mod huden.

17 Terminatoren fjerner klisterolien Miljøskibet GUNNAR THORSONs Terminator klarer det beskidte arbejde, når havet skal renses efter en olieforurening. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: 1. Eskadre Det kræver muskler at bekæmpe en olieforurening. Om det er derfor, at en del af miljøskibet GUNNAR THORSONs grej til olieopsamling har samme navn som filmen Terminator med skuespilleren Arnold Schwarzenegger i hovedrollen, melder historien dog ikke noget om. Terminatoren på GUNNAR THORSON kan samle olie op fra havoverfladen, og den kaldes også en bælteskimmer. Den sænkes ned i det olieforurenede vand med en kran, og når den startes, fører den olien op på et transportbælte ved hjælp af et hydrauliktryk på 200 bar. Til sammenligning kører en almindelig højtryksrenser til hobbybrug med et tryk på omkring 130 bar. Maskinoverkonstabel Benny Nielsen fra GUNNAR THORSON forklarer: Klisterolie Hvis olien er tilpas flydende, kan vi samle den op med en skimmer med børster, som drejer rundt, og hvor olien så sætter sig i børstehårene. Men hvis

18 der er tale om den tykke dieselolie, som vi kalder klisterolie, og som skibene bruger som brændstof, kan børsterne ikke dreje rundt. Så må vi ty til bælteskimmeren. Når olien er samlet op på transportbæltet, føres den op i et kar, hvor der i bunden er monteret en snegl. Via sneglen føres olien gennem en slange til juletræet, hvor der sidder nogle ventiler, der hver åbner til en af skibets tre oliecontainere under GUNNAR THORSONs orange dæk. Selv om olien bliver transporteret fra skimmeren til containeren i et lukket system, kan det ikke undgås, at skib og udstyr bliver smurt ind i olie. Der vil altid komme noget olie ud de steder, hvor slangerne er sat til. Og terminatorens bælte og snegl bliver også klistret til, siger Benny Nielsen. Men helt galt med oliesvineriet bliver det, hvis olien er så tyk, at end ikke terminatoren kan løfte den op af vandet. Griseri med grabben Nogle gange kan olien være mere end en halv meter tyk og så stiv, at en mand kan gå på den. I de tilfælde kan vi kun samle olien op med grabben. Og så har vi olie over hele dækket og på os selv, fortæller Benny Nielsen. Grabben, der styres af en kran, kan skovle tre tons olie op af vandet ad gangen. Når grabben har hentet en skovlfuld, svinger kranen hen over dækket og sænker grabben ned i containeren, som er under dæk. Containeren er fem meter dyb, og grabben skal føres så langt ned som muligt for at mindske oliesvineriet så godt, det er muligt. Efter sådan en olieopsamling er ALT smurt ind i olie, og der er ikke andet at gøre end at sende skibet på værft for at få det rengjort. Vores orange dragter er også sorte af olie. Dem er vi nødt til at smide ud. De kan simpelthen ikke gøres rene, forklarer Benny Nielsen.

19 Sødrone skærper skydetræningen Når Søværnets Våbenkursus gennemfører skyde-træning, har skytterne fået en ny og krævende udfordring. En superhurtig sødrone gør skydeøvelsen mere realistisk, og skytterne bliver bedre rustet til virkelighedens opgaver TEKST, FOTO OG TV: GLENN TERNDRUP SØRENSEN På en blæsende kold januardag bliver en gruppe løjtnanter fra Søværnets Officersskole undervist i at betjene de kraftfulde 12,7 millimeter maskingeværer på Søværnets Våbenkursus. Som en del af dagens øvelser skal skytterne skyde til måls efter den nyudviklede sødrone. Med op imod 100 kilometer i timen pisker den specialdesignede sødrone hen over vandet, mens den trækker et splash target, som sender den vandsøjle op, skytterne skal ramme. Sødronen, der er en ombygget vandscooter, er fjernstyret og yderst manøvredygtig, så skydeøvelsen kræver maksimal koncentration og præcision Sødrone efterligner piratbåde Det er først og fremmest erfaringer fra søværnets indsats mod pirateri, der ligger

20 til grund for udviklingen af sødronen. Piraterne ved Afrikas Horn opererer oftest i små både med stor motorkraft, som kan være meget svære at skelne fra de lokale fiskere. Derfor har den værnsfælles dronesektion på Søværnets Våbenkursus arbejdet på at udvikle et bevægeligt mål, som kan efterligne den type trusler, som de hurtigtsejlende piratbåde udgør. Da piraterne ofte camouflerer deres fartøjer som fiskerbåde, kan de være svære at identificere som en trussel, før de er meget tæt på. Og da de samtidig kan sejle meget stærkt, skal vores skytter være i stand til at reagere lynhurtigt. Derfor er sødronen et vigtigt element i søværnets skydetræning, forklarer kommandørkaptajn Gustav Lang, der indtil den 1. februar 2011 var chef for Søværnets Våbenkursus. En af de store fordele ved sødronen er, at droneføreren kan stå ved siden af skytterne under øvelserne. Derved kan han tilpasse øvelsen undervejs, fordi han kan holde øje med om skytterne er parate eller ikke parate til at skyde.

21 Stumper på langfart Reservedele til søværnets skibe er konstant på langfart med fragtskib over oceanernes bølger eller med fly gennem det internationale luftrum. Reservedelene har kurs mod søværnets sejlende enheder, og de er nødvendige for, at skibene kan løse deres opgaver. TEKST: PERNILLE KROER Søværnets skibe og skibenes udstyr består af i hundredetusindevis af enkelte dele, der hver især kan gå i stykker. Det kan være alt lige fra noget, der fysisk knækker, til en programfejl i et stykke software. For det slider på grejet, når de teknisk meget komplekse krigsskibe bliver moslet gennem bølgerne. Derfor sker det næsten dagligt, at et eller andet går i stykker. Officer i logistik- og materielafdelingen i Søværnets Operative Kommando, Visti Salomonsen, forklarer: Vi har mange særlige systemer, som teknologisk er langt fremme, men som meget ofte er nyt grej, der stadig er under udvikling. Og mange af systemerne er bygget sammen af systemer med forskellige egenskaber og delfunktioner. Sammen med den belastning, der opstår, når skibet bevæger sig, er det uundgåeligt, at vi har nogle nedbrud på systemerne.

22 Seks uger til Afrika Stumper bliver dog kun sendt på langfart, hvis det er nødvendigt for, at skibet kan udføre sine opgaver. Det er altså det operative behov, der bestemmer, hvordan reservedelene sendes af sted. Vi kan ikke have reservedele til alt med, men vi forsøger hele tiden at minimere behovet for at sende stumper ud ved at forsyne enhedernes lagre med den rigtige mængde reservedele. Vi har en del erfaring med, hvilket behov skibene i Nordatlanten har for reservedele. Derfor kan vi i de fleste tilfælde planlægge forsendelsen og fragte reservedelene med skib. Men der kan være tilfælde, for eksempel hvis helikopteren eller andet kritisk udstyr går i stykker, hvor vi er nødt til hurtigt at skaffe en reservedel, siger Visti Salomonsen. Det tager mellem to og fire uger at sende reservedele med skib til Grønland eller Island. Derimod tager det seks uger at sejle en reservedel til området ved Afrikas Horn. Men det er ikke kun den lange sejltid, der kan være et problem: Med reservedelen under armen Når vi har en enhed i Aden Bugten, kan skibet ikke lige gå i havn. Vi er begrænset af, at vi skal ind til en bestemt havn, og at vi kun er i havn i en kort periode. Derfor ender det nogle gange med, at vi sender kritiske reservedele derned med fly. Enten som gods på et civilt fly eller med et militært luftark-fly. Det tager normalt 30 dage at planlægge og sende reservedele med militær transport, fordi det tager lang tid at opnå de krævede diplomatiske tilladelser til at transportere reservedelene og til at overflyve og lande på destinationerne, fortæller Visti Salomonsen. I helt særlige tilfælde, og kun efter tilladelse fra forsvarskommandoen, kan det blive nødvendigt at leje et civilt fly til transporten. Men mange gange løses opgaven ved at købe en billet til et almindeligt rutefly og sende en tekniker af sted med stumpen under armen. Nogle gange for at han kan reparere skaden. Andre gange fungerer teknikeren blot som en kurér, der afleverer stumpen til skibet, hvorefter han rejser hjem igen. Når vi sender en tekniker af sted som kurér, er det for at sikre, at reservedelen kommer frem til tiden. Fordi gods som regel må vige for passagerers bagage, når et fly lastes, forklarer Visti Salomonsen.

23 Mediernes teddybjørne Selv om det er 15 vintre siden, at isbryderne sidst spillede med kræfterne i isfyldte danske farvande, gentager historien sig år efter år. De gamle isbrydere bliver mediernes kældedægger, så snart kulden bider sig fast. TEKST, FOTO OG TV: GLENN TERNDRUP SØRENSEN Isbryderne hører med til en rigtig vinter ligesom julemanden og en kælketur. Sådan siger nyhedschef på TV2 Nord Carsten Lorenzen, når han skal give sit bud på, hvorfor de danske medier elsker at bringe historier om de gamle isbrydere. Vinter efter vinter er DANBJØRN, ISBJØRN og THORBJØRN medie darlings både i aviser og på TV, og denne vinter var ingen undtagelse. Selvom det er 15 år siden, vi sidst havde isvinter i Danmark, var journalisterne også i år ivrige efter at få en sejltur med de gule bjørne. De hører med til illusionen om, at det først er rigtig vinter, når havet fryser til. Mange af vores seere husker historier om isbryderne fra deres barndom. Og det er jo de selv samme isbrydere, som sejler den dag i dag, fortæller Carsten Lorenzen. Om bord på den gamle bjørn Den 46 år gamle DANBJØRN er da også ren nostalgi. Indenfor er skotterne

24 beklædt med mørkt træ, og et lille gult skilt minder om, at man ikke må efterlade brændende cigaretter på sit lukaf! En stige fører ned i maskinens kontrolrum, hvor måleudstyr og blinkende knapper fylder skottet fra gulv til loft. Seks kraftige dieselmotorer sørger for, at det enorme maskinrum er varmt og støjfyldt, og fra midten af rummet er der frit udsyn de 22 meter til toppen af skorstenen. Den gode historie Som chef for isbryderdivisionen har orlogskaptajn Jan Bøcker Johansen vænnet sig til, at isbryderne er en god historie. Folk kan relatere sig til det, når et skib sidder fast i isen. Opmærksomheden fra medierne stiller dog også krav til besætningen, der ofte oplever at blive forfulgt med et kamera, når de sejler isbryder. Fra den 15. december til den 31. marts ligger isbryderne normalt på 48 timers varsel. I år blev varslet dog ændret til fem døgn. I tilfælde af kraftig frost kan beredskabet ændres, så isbryderne er klar til at rykke ud på under 24 timer.

25 De trodser havets kræfter For SAR-beredskabet i SOK er Danmarks 21 redningsstationer en uvurderlig aktør. Når alarmen bipper i lommen på redningsmændene, går der ti minutter. Så er de om bord i redningsbåden og på vej ud af havnen. Også selv om havet viser tænder. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: PERNILLE KROER og SKAGEN REDNINGSSTATION Stationsleder og redningsmand Ole M. Christensen fra Skagen Redningsstation hopper ubesværet om bord på redningsbåden LARS KRUSE. Sammen med sine to fastansatte og syv frivillige redningsmænd har han taget springet over i redningsbåden mange gang før. For når alarmen bipper, smider redningsmandskabet, hvad de er i gang med, og stormer til stationen nede på havnen. Senest ti minutter efter er de på havet. Netop redningsstationernes hurtighed er sammen med SAR-helikopterne med til at gøre søredninger i Danmark til noget enestående. Fordi redningsfolkene kan være ude i et område meget hurtigt. Tager hatten af Vi har aldrig oplevet, at redningsbåden ikke er gået ud. Jeg tror hellere, at

26 redningsmændene sætter livet på spil, end de siger nej. Jeg tager virkelig hatten af for dem, siger Bettina Himmelstrup, vagthavende officer ved SOKs Marineovervågningscenter Nord. Når alarmen lyder i JRCC (Joint Rescue Coordination Centre) i SOKs operationsrum i Århus, er det den vagthavende officer, der alarmerer redningsstationen, eventuelt via et af de to marineovervågningscentre. Det er vigtigt, at vi hurtigt får opgaverne fordelt. Du bliver overrasket over, hvor hurtigt minutterne går. Så vi skal gøre noget hurtigst muligt med det bedst mulige udstyr, og her ligger redningsstationerne højt. De har et enormt lokalkendskab og kender strøm- og bundforhold på havet i deres område. Og de ved, hvor høj søen er derude ved den eller den vindstyrke, siger Bettina Himmelstrup. Og kendskab til lokalområdet dét har redningsmændene fra Skagen Redningsstation. Altid klar De to redningsbåde og firehjulstrækkeren med gummibåden på anhængeren er altid klar til hurtig udrykning fra Skagen Redningsstation. Stationens to redningsbåde er dels den orange hurtigtgående åbne båd, som ad en sliske på et øjeblik kan sættes i vandet fra redningsstationens bådehus på havnen. Dels råder Skagen Redningsstation over en stor lukket SAR-båd, der sejler langsommere, men som til gengæld kan være på vandet i op til flere døgn ad gangen. Vi har nødvendigt grej med i båden, lige fra pumper og tov til hjertestarter, medicin, iltapparat og en båre. Er folk syge eller kommet til skade, er det vores opgave at holde dem i live, til de er i land. Eventuelt med hjælp fra Radio Medical i Esbjerg, siger stationsleder Ole M. Christensen. Foruden det livreddende udstyr er redningsbåden og udrykningsbilen spækket med elektronisk kommunikationsudstyr, så redningsmændene kan finde positionen, hvor de nødstedte befinder sig, og så de kan være i telefonisk kontakt og i radiokontakt med Søværnets Operative Kommando og med de øvrige aktører i redningsaktionen. Desuden hører der et nødtørftigt forråd af dåsemad, kiks og vand med til bådenes udstyr. En redningsoperation kan godt strække sig over mange timer, og uden mad og drikke duer end ikke en redningsmand. Og redningsbådene er altid klar: Når vi kommer hjem fra en redningsopgave, er det første vi gør, at vi sejler over og fylder brændstof på, eller vi tanker bilen. Herefter gør vi udstyret klar til, at vi kan rykke ud igen. Når vi er klar, melder vi det til SOK. Vi har oplevet, at alarmen gik igen, endnu før vi nåede hjem til vores bopæl. Så måtte vi vende om og af sted igen, siger redningsmand og stationslederen fra Skagen Redningsstation.

27 En selvfølge at hjælpe Stationsleder Ole M. Christensen fra Skagen Redningsstation er ud af fiskerslægt, og han kender havet. Ligesom stationens øvrige redningsmænd har han altid boet omkring Skagen. De frivillige i mandskabet har et job ved siden af redningsarbejdet, som håndværkere, skolelærere eller noget andet. Heldigvis er de fleste arbejdsgivere i Skagen med på, at redningsfolkene selvfølgelig skal på havet og hjælpe. Tidligere var det mest fiskere, der kom i nød på havet. I dag er der kun få fiskere tilbage i det område på 65 kilometer kyststrækning, som redningsstationen dækker sønden for Grenen på øst- og vestkysten af Vendsyssel. Til gengæld kommer redningsmændene flere badende og lystsejlere til undsætning. Ole M. Christensen fortæller: Hestehuller Man kan sige, at vi sejler ud, når andre sejler hjem! Og det er nok mest lystsejlere, vi går ud til. I sommerhalvåret sker det for eksempel jævnligt, at en lystsejler går på grund på Grenen. Så er vi meget hurtigt ude. For mange gange tror folk, at de kan vade i land. Men selv om vandet ser lavt ud, er der kæmpe hestehuller derude. Så de kan sagtens blive suget ned i et hul. Hvis dét sker, så drukner de, fortæller Ole M. Christensen. Men også de mange fragtskibe, der passerer norden om Skagen, kan have brug for hjælp i en fart, hvis for eksempel et besætningsmedlem er kommet til skade. Eller det kan være en kutter, hvor motoren er brændt sammen, så kutteren har brug for assistance til at blive slæbt i havn. Også ved badeulykker kan redningsfolkene komme hurtigt til undsætning. Oftest spænder de traileren med den store gummibåd på stationens firehjulstrækker, tænder det blå blink på bilens tag og træder speederen i bund ud til stranden, hvor badeulykken er sket.

28 Mand over bord! En tidlig morgen forsvinder førstestyrmanden fra en hollandsk slæbebåd. Klokken kalder skipperen Lyngby Radio. Kort efter lyder alarmen over radioen. En SAR er i gang. Som leder af operationen skal den vagthavende officer i SOKs operationsrum nu holde hovedet koldt. Men så lyder alarmen igen: Endnu en mand er faldet over bord! TEKST og FOTO: Pernille Kroer SMIT ROTTERDAM calls Lyngby Radio! - SMIT ROTTERDAM calls Lyngby Radio! Skipperen på den hollandske slæbebåd SMIT ROTTERDAM, der er på vej fra Esbjerg til Gøteborg, har opdaget, at han mangler sin førstestyrmand. Han befinder sig lige nu på en position ud for Hirtshals. På gebrokkent engelsk kalder han Lyngby Radio og oplyser, at hans mand sidst er set, da han blev afløst på broen klokken Spillet er i gang på Søværnets Taktikkursus. Deltagerne er SAR-personel fra søværnets og flyvevåbnets JRCC, Joint Rescue Coordination Centre, mens rollerne spilles af deltagere fra nogle af de øvrige myndigheder, der kan være involveret i en redningsaktion. Scenariet for øvelsen er så virkelighedstro, at både deltagere og rollespillere ser ud til at glemme, at det kun er en øvelse.

29 Pan Pan information all stations! Fra Lyngby Radio lyder en professionel kvindestemme, der beder skipperen oplyse skibets position. Er øjeblik efter lyder kvindestemmen gentagende over radioen: Pan Pan information all stations! Pan Pan information all stations! I SOKs operationsrum hører de også alarmen. Et øjeblik efter kalder den vagthavende søofficer redningsbåden LARS KRUSE fra Skagen og redningsbåden MARGRETHE GAARDBO fra Hirtshals. Ti minutter senere melder redningsbådene, at de er på vej. Også fartøjs-chefen for EH101 ved SAR-Ålborg bliver anmodet om assistance. Der går ti minutter, så er helikopteren i luften. Inspektionsskibet TRITON, der er under forlægning fra Grønland mod Danmark, har desuden hørt alarmen. TRITON stiller sin LYNX-helikopter til rådighed for eftersøgningen. Imens har den vagthavende søofficer i JRCC fået telefonisk kontakt til skipperen på SMIT ROTTERDAM. Han spørger efter yderligere oplysninger på den forsvundne: hvordan var han klædt? hvordan er hans helbred? kan han svømme? Ny alarm Hør efter! Skriv disse koordinater op! Check op med SAR Danmark, hvad er hans overlevelseschancer i timer? det kan ikke være lang tid. Jeg tror, at han er faldet i vandet mellem klokken og 05.00, så han har allerede ligget i vandet længe siger den vagthavende søofficer ud i lokalet. Imens har flyofficeren ved pulten ved siden af kontakt til EH101-helikopteren. Han gentager positionen og dirigerer helikopteren mod søgeområdet: Navy 142 er også på vej. Kan I selv finde positionen? kalder flyofficeren over radioen. Pludselig lyder et nyt opkald til Lyngby Radio! - Kutteren ANNA med to mand om bord har en mand i vandet! Nu skal JRCC-vagterne koordinere og lede endnu en SAR! Stationsleder på Nr. Vorupør Redningsstation, Benny Bak, er med i øvelsen som rollespiller: Udvikler SAR-beredskabet Der kan heldigvis godt gå lang tid imellem, at vi bliver kaldt ud. Derfor er det godt at få det genopfrisket. Når vi ligger derude, tænker vi jo mest på at redde de sølle mennesker. Men det er vigtigt, at vi lærer at kommunikere rigtigt med SOK. Og det er vigtigt at vi får koordineret med de andre, der er med i en SAR, siger Benny Bak. Det tre dage lange SAR-kursus er på skemaet syv gange om året på Søværnets Taktikkursus, og for personellet i Joint Rescue Coordination Centre er det obligatorisk at deltage i kurset en gang om året: Vi har holdt kurserne i fem år nu, og vi kan se, at samarbejdet mellem parterne i SAR-operationerne er blevet udviklet. Det er vigtigt, at vi ind imellem bringer parterne i søredningstjenesten sammen, så de lærer hinanden at kende og får en forståelse for hinandens arbejdsområde. Under kurserne får vi mange ting vendt, som vi kan tage med tilbage til SOK. På den måde er kurset med til at udvikle SAR-beredskabet, forklarer kursusleder Anders A. Møller fra Søværnets Taktiskkursus.

30 STUD SØ TEKST og FOTO: Thomas Klose Jensen Igen i år trak STUD SØ fulde huse, og de godt 100 deltagere fik et godt indtryk af jobbet som officer i søværnet. Også selv om den planlagte dag til søs måtte aflyses i sidste øjeblik. STUD SØ er fortsat god reklame Unge står i kø for at få en fremtid i søværnet. Men næste år sænker Søværnets Operative Kommando indtaget til officersuddannelsen fra 62 til blot 45 pladser og gør dermed kampen om pladserne endnu hårdere. Så hvorfor bruger SOS stadig kræfter på store hvervekampagner som STUD SØ?

31 Søværnet, og forsvaret i almindelighed, har de seneste år ikke haft svært ved at tiltrække folk. Alligevel fortsætter de tre værn med at arrangere hvervekampagner, der skal få endnu flere til at overveje en militær karriere. Men hvorfor ikke bare spare den tid og de penge, der lægges i arrangementer som STUD SØ? Det har Kim Sonne et svar på. Han er chef for ledelsessekretariatet på Søværnets Officersskole (SOS) der arrangerer STUD SØ. Det gør vi, fordi vi gerne vil have så mange ansøgere som muligt at vælge imellem. På den måde er vi i højere grad sikre på at finde de helt rigtige. Derudover skal man også passe på at slippe foden fra speederen, for vi ved jo ikke, hvordan fremtiden ser ud. Siden 2008 steg antallet af ansøgere ganske meget, nok på grund af den økonomiske krise, men det kan jo hurtigt vende igen. Det er dog ikke kun STUD SØ, som skal skaffe flere ansøgere til søværnet. SOS arrangerer desuden en inspirationsdag specielt for kvinder, der også skal være med til at sikre et så bredt felt af ansøgere som muligt. En fjerdedel fra STUD SØ At STUD SØ har en effekt på antallet af ansøgere, virker Kim Sonne ikke til at være i tvivl om: Vi kan jo se, at der på hvert hold kadetter er stykker, der har været til STUD SØ. Og et hold består af mellem 36 og 46 kadetter, så jeg vil skyde på, at en fjerdedel har været til STUD SØ. For at få et mere nøjagtigt billede af STUD SØs indvirkning på ansøgerantallet, har deltagerne i år fået en blå ansøgningsblanket med hjem fra arrangementet. På den måde kan SOS fremover få et klart billede af, præcist hvor meget STUD SØ batter. STUD SØ 2011 blev en tør omgang Den planlagte øvelse til søs, for deltagerne ved STUD SØ, blev aflyst i sidste øjeblik. Så kadetterne på Søværnets Officersskole stod pludselig med en udfordring. Der var blot få timer til weekenden for kadetterne på Søværnets Officersskole. Programmet for STUD SØ, som kadetterne er ansvarlige for, var klart og skulle blot ud over rampen. Alt var, som det skulle være til to dages hvervekampagne, hvor den sidste dag bød på en øvelse til søs. Men så meldte ABSALON afbud. Besætningen var med kort varsel beordret til Aden-bugten. Og uden ABSALON ingen øvelse. Men tovholderne på arrangementet, kadetterne M. Sandal og P.H. Sandager, lod sig ikke slå ud. Sådan er det i søværnet. Vi får hele tiden forklaret, at en plan aldrig bliver præcis, som man har planlagt den. Så det er noget, man er klar over. Det nytter jo ikke noget at sætte sig ned og blive irriteret, forklarer P.H. Sandager.

32 Med weekenden på trapperne Som om udfordringen ikke var stor nok, var aflysningens tidspunkt heller ikke optimalt. Der var kun få timer til at få nye aftaler på plads, inden alle gik hjem på weekend. Det gav da lidt sved på panden, men da vi kom til eftermiddagen, manglede vi sådan set kun en bekræftelse på, om vi ville få en helo. Og det var vigtigt, for ellers kunne frømændene ikke deltage, fortæller M. Sandal. Var det ikke gået, havde vi også fundet en løsning på det! Men STUD SØ er jo en hvervekampagne, så det havde været ret ensformigt, hvis vi kun kunne vise skibe frem, tilføjer P.H. Sandager. Heldigvis løb tirsdagen nogenlunde efter planen, og STUD SØ blev derfor også i år gennemført med succes. Og selvom der var langt til det åbne hav, så fik deltagerne da også en tur i bølgerne med søværnets gummibåde. Et godt stykke arbejde Selvom den sene ændring og det efterfølgende arbejde ikke slog benene væk under kadetterne, så mener chefen for ledelsessekretariatet i Søværnets Officersskole, Kim Sonne, dog alligevel, at de fortjener en stor ros for deres arbejde. Når man tager omstændighederne i betragtning, så synes jeg, at kadetterne fik stablet et særdeles hæderligt program på benene. Det kan de godt være stolte over, og det skal de have en stor ros for.

33 FLÅDESTATION FREDERIKSHAVN: NYE IMPULSER OG KOMPETENCER Flådestation Frederikshavn er i de seneste måneder blevet kigget efter i sømmene af en gruppe universitetsstuderende. Desuden har medarbejderne lært at være bevidste om egne kompetencer. TEKST og FOTO: Thomas Klose Jensen

34 Flådestation som universitetsopgave En gruppe studerende fra Aalborg Universitet har brugt OPLOG Frederikshavn som case i en større opgave. Og de studerendes observationer har givet stof til eftertanke. OPLOG Frederikshavn har nydt at have en gruppe studerende fra kandidatuddannelsen Global Business Engineering på Aalborg Universitet til at gå organisationen efter i sømmene. De studerende har set nærmere på organisationens supply chain management, der omskrevet til mere forståeligt dansk er alt, der handler om indkøb, produktion, transport og lagerstyring. Det er godt at få nogle friske øjne på. Vi kan jo af og til forfalde til vanetænkning i forsvaret, ligesom vi ofte er autodidakte inden for specialområder. Så det er rart at bliver bekræftet i, at nogle af de ting, vi allerede gør, er de rigtige, fortæller orlogskaptajn Kim Møller Nielsen Juhl. De studerende pegede i deres opgave på en række områder, hvor driften på OPLOG en kunne optimeres. For eksempel har de foreslået, at vi laver et prioriteringsskema over stumperne, så vi altid er sikre på at have de allervigtigste eller mest brugte stumper på lager. Og sådan noget, samt alle deres andre forslag, afføder jo en god debat internt, og vi håber at kunne føre nogel af deres forslag ud i livet. Men vi har nogle rammemæssige udfordringer, som vi er nødt til at tage højde for, og derfor er det ikke alt, vi direkte kan bruge til noget, fortæller Kim Møller Nielsen Juhl. Mere samarbejde Kim Møller Nielsen Juhl håber, at samarbejdet med Aalborg Universitet bliver endnu større, og han kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Vi er jo den største arbejdsplads i Frederikshavn, så hvis vi ikke skulle være interessante for universitetet, hvem skulle så? Vi har desuden nogle særlige rammer at arbejde indenfor, og derfor er vi et spændende område både for universitetet, men også for de studerende, siger han. OPLOG Frederikshavn har siden 2007 arbejdet med organisationstilpasninger, og samarbejdet med universitetet er et af flere tiltag i den løbende forbedring af virksomheden. Vi har arbejdet meget med værdibaseret ledelse siden Vores værdi-grundlag, der er valgt af samtlige medarbejdere, er: tillid ansvar fleksibilitet. Tanken er, at organisationens opgaver kan uddelegeres til yderste bæredygtige led i organisationen. Det betyder blandt andet, at den enkelte medarbejder kan tage ansvar for sine egne opgaver, og at der er gensidig tillid til, at opgaverne løses på den bedste måde.det har vist sig at være en stor succes, fortæller Kim Møller Nielsen Juhl. Oplog Frederikshavn har et mål om at kunne kalde sig den bedste offentlige arbejdsplads i 2013, og skal det lykkes, kan det være nødvendigt at se tingene i

35 et nyt lys, mener Kim Møller Nielsen Juhl. Han synes ikke, at der er noget i vejen for, at den militære verden lærer noget af tankerne fra universitetet og erhvervslivet. I erhvervslivet tales der meget om mission, vision og strategi. Dette er jo som bekendt begreber, der er udviklet i den militære verden. Så jeg synes, at det er meget passende, at vi til gengæld kan bruge universitetet og erhvervslivet til en løbende udvikling af den militære virksomhed, siger Kim Møller Nielsen Juhl, der har store forventninger til samarbejdet. Internettet blev jo opfundet i et samarbejde mellem det amerikanske forsvar og universiteter. Jeg er dog ikke så ambitiøs, at jeg tror noget tilsvarende vil ske her, men jeg kan se, at der er nogle muligheder, siger orlogskaptajnen med et glimt i øjet. Kompetencer bliver klarlagt på flådestation OPLOG Frederikshavn fik i 2010 støtte til et kompetencekursus af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). Nu skal erfaringerne deles med andre statslige virksomheder. Omkring 65 ansatte ved OPLOG Frederikshavn har været på kursus for at blive mere bevidste om egne og kollegaers kompetencer. Baggrunden for vores projekt er, at vi har en relativt høj gennemsnitsalder, og hvis vores kompetencer ikke skal være forsvundet om år, så skal vi have gjort noget ved det, fortæller værkmester Henrik Hugger fra OPLOG Frederikshavn. Har fået et overblik For OPLOG Frederikshavn har kurset bidraget til at få et overblik over, hvilke kompetencer medarbejderne indeholder. På sigt kan vi bruge det her arbejde som et værktøj, der giver os et overblik over, hvilke kompetencer vi har, men i lige så høj grad giver os et overblik over, hvilke vi skal have forbedret, siger Henrik Hugger. Hvordan det helt konkret skal udnyttes, ved han endnu ikke, da projektet afsluttedes 1. marts og først derefter skal implementeres i organisationen. Videre udvikling OPLOG Frederikshavn er ikke den eneste statslige virksomhed, der har modtaget støttekroner fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitet i perioden fra 2008 til Det har en lang liste af andre virksomheder også, og for at dele de enkeltes erfaringer, organiseres der i marts en række åbent hus arrangementer blandt andet hos OPLOG Frederikshavn.

36 Hvor mange af disse Henrik Hugger vil deltage i, ved han endnu ikke. Jeg regner i hvert fald med at deltage ved det sidste møde i København. Men hvor mange af de andre, jeg også møder op til, ved jeg ikke endnu. Det kommer an på, hvad de har arbejdet med. Nu hvor vi har arbejdet med at afklare vores kompetencer, skal vi til at udvikle dem, og så kunne det være rigtig interessant at høre fra andre, der har arbejdet med det område.

37 Det sidste togt Det er efterhånden blevet til en del sømil for grønlandskutteren TULUGAQ, der siden 1979 har budt de til tider hårde vilkår ved Grønland trods og har nydt perioderne, hvor havet ved Grønland har vist sig fra sin smukkeste side. Fra september 2010 til februar 2011 var kutteren på værft, og til maj stævner den ud fra Flådestation Frederikshavn for allersidste gang med kurs mod Grønland. For om godt fem år er det planen, at TULUGAQ skal pensioneres. TEKST: Thomas Klose Jensen Foto: SOK og Thomas Klose Jensen TV: PERNILLE KROER

38 Da baljen røg i frikadellerne Siden 1984 har maskinarbejder Palle Møller Hansen sejlet fast med grønlandskutteren TULUGAQ, og de mange år har ikke skortet på oplevelser. Grønlandskutteren TULUGAQ har været i tjeneste siden 1979, og en af dem, der har været med i en ganske betragtelig del af de år, er maskinarbejder Palle Møller Hansen. Siden han i 1984 begyndte udelukkende at sejle med TULUGAQ, har han delt mange oplevelser med den gamle kutter, og særligt en redningsaktion fra 2008, husker han tydeligt. Det var i midten af oktober, og det var et rigtigt lortevejr, er hans første bramfrie minde om dagen, hvor en trawler fra Færøerne var kommet i problemer og drev rundt med motorstop. Det var efter klokken 16, for jeg var lige kommet på frivagt. Jeg har nemlig altid vagten fra 12 til 16, så det er jeg sikker på. Der gik så en alarm, og jeg husker, at jeg sad derhenne i hjørnet og drak en cola, siger Palle Møller Hansen, peger hen i det fjerneste hjørne af skibets agtermesse og fortsætter; Mens jeg var på vej op for at hjælpe til, kom der en forkert sø, og før jeg nåede at få fat i lejderen, røg jeg tilbage og landede på ryggen ovre ved de stole, fortæller Palle og peger endnu engang hen i hjørnet, hvor han for blot få sekunder siden sad og drak sin cola. Jeg kunne knap nok komme op og gå, men altså, det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg skulle jo op og hjælpe til. Når man har så små besætninger (fjorten på TULUGAQ, red.), må alle hjælpe til. En våd emhætte Trods faldet i messen når Palle Møller Hansen op på broen til resten af besætningen. Her og på dækket arbejdes der hårdt på at få en trosse forbundet til den nødstedte trawler. Første forsøg på at skyde trossen over mislykkes, men anden gang er heldet med besætningen, og trods det stride vejr kommer både trawler og TULUGAQ sikkert i land. Men beviserne på en hård opgave taler efterfølgende sit tydelige sprog og får endda betydning for aftensmåltidet. Det hele sejlede, og alt værktøjet havde revet sig løst og flød på gulvet, selv om det havde været spændt godt fast med gummistropper, og ude i køkkenet havde kokken stået og lavet frikadeller. Men fordi bølgerne gik så højt, fik vi vand ind gennem emhætten. Så kokken måtte smide frikadellerne ud, og i stedet fik vi en omgang ostemadder, erindrer Palle Møller Hansen. Nu stævner TULUGAQ så ud på sit sidste togt. Hvilke oplevelser det må bringe Palle Møller Hansen, vil de kommende fem år vise.

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Glide stykke og nålerør

Glide stykke og nålerør Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent

Læs mere

Neden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid.

Neden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid. NOTAT MILJØSKIBENES LEVETID Baggrund Som opfølgning på samrådet i Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. marts 2008 beskriver nærværende notat den forventede levetid for de nuværende miljøskibe. Miljøskibene

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn.

Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 356 Offentligt OMTRYK Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Jeg er premierløjtnant og chef for Miljøfartøjet Marie

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads:

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads: Kære alle, Tak for tilsagn om at deltage i rutearbejdsdagene i weekenden. Praktisk vil det foregå således at vi mødes på den runde p-plads kl. 10.00 Lørdag og kl. 10.30 Søndag (Pga. Jagt). Her gennemgår

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16

FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16 FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16 Flådestation Korsør holder åbent hus lørdag den 22. august kl. 10-16 som led i de Maritime Kulturdage i Korsør. Korsør vil

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Sådan træner du foden

Sådan træner du foden Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen 1

Computerprogrammet Stavevejen 1 Computerprogrammet Stavevejen 1 Computerprogrammet Stavevejen 1 er en integreret del af systemet Stavevejen 1. Stavevejen 1 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Makkerredning eller T- redning

Makkerredning eller T- redning Makkerredning eller T- redning En af grundpillerne for sikkerheden er at kunne udføre en overbevisende makkerredning på omkring et minut. Nogle lærer bedst ved at prøve i praksis, og andre vil have gavn

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser Instruktørskolen.

EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser Instruktørskolen. EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser på nstruktørskolen. Han er personlig træner i fitness dk Frisko i Aarhus og Kettlebell-instruktør fitness. dk Viby. i FOKUS - ARME Drømmer

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad 10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere