Forankring af Det Digitale Byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forankring af Det Digitale Byggeri"

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Forankring af Det Digitale Byggeri Rapport Juni 2009

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Forankring af Det Digitale Byggeri Rapport Juni 2009 Dokumentnr 001 Version 2 Udgivelsesdato 19 juni 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CKA, CAPI, JGE PHDU JGE

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Indledning 2 3 Vision 3 4 Statens rolle 3 41 Ved udvikling og implementering af DDB 5 42 Ved forankring af driftsorganisation 6 5 Interessenter 7 6 Effekter 8 7 Opgaver i DDB 9 71 Eksisterende materiale og standarder 9 72 Kommende opgaver Videre implementering af DDB 11 8 Organisation 14 9 Forretningsmodel Primær udvikling af DDB Videreudvikling og drift af DDB 17 Bilagsfortegnelse A Interessentanalyse B Detaljeret oversigt over scenarier Project documents/rapport forankring af DDBdoc

4 2 1 Baggrund Byggeriets organisationer og EBST har udtrykt enighed om, at der er behov for en langsigtet forankring af aktiviteterne for at sikre, at Det Digitale Byggeri (DDB) understøttes optimalt og udbredes til byggeriet bredt set Målet med denne rapport er derfor at opstille og vurdere en række muligheder for en langsigtet forankring af de fremadrettede opgaver forbundet med vedligeholdelse og videreudvikling af grundlaget for Det Digitale Byggeri Baseret på en undersøgelse af interessenter og status for DDB gøres dette ved at beskrives en fremtidig principiel organisation, som kan påtage sig de identificerede opgaver Forankringen inkluderer, at der skal identificeres en fremtidig ejer af DDB, idet staten ikke har kompetence til at varetage denne rolle på længere sigt, en organisation til videreførelse af arbejdet fra Det Digitale Byggeri og en finansieringsmodel for organisationen 2 Indledning Grundlaget for Det Digitale Byggeri blev etableret på foranledning af Erhvervsfremmestyrelsen i 2001 i form af rapporten Det Digitale Byggeri - rapport fra en arbejdsgruppe 1 På baggrund af denne rapport blev initiativet sat i gang med udarbejdelse af en række standarder og værktøjer til forbedring af itanvendelsen i byggeriet Formålet med Det Digitale Byggeri er at opnå en større produktivitet og kvalitet i byggeriet, hvilket bla skal komme til udtryk i, at projekterne bliver mere transparente, og byggerierne får færre fejl og mangler Trods utallige tiltag i byggebranchen er der stadig et stort effektiviseringspotentiale Andre brancher har formået at effektivisere processerne i takt med den teknologiske udvikling, mens byggebranchen slet ikke har været i stand til at opnå disse resultater Initiativet er nu gennemført, men flere undersøgelser, herunder bips' medlemsundersøgelse i slutningen af 2008, bekræfter indtrykket af, at implementeringen af DDB ikke er nået i mål og dermed ikke er blevet den fælles digitale infrastruktur, som var målet fra starten Dele af DDB er slået igennem i begrænsede dele af branchen, mens andre dele ikke er taget i brug, og dele af branchen bruger de delvist udviklede og delvist implementerede standarder og værktøjer som en grund til at sætte udviklingen på hold og afvente færdigudviklingen af DDB Enkelte steder ses endda forsøg på at videreudvikle gamle standarder til parallelstandarder til DDB-arbejdet Der udestår derfor et arbejde omkring DDB, og dette arbejde vil naturligt falde i to dele Første del vil foregå over de kommende 2-4 år, hvor hovedfokus vil være på implementering, information og færdiggørelse af de væsentligste dele 1 Se Project documents/rapport forankring af DDBdoc

5 3 af DDB og anden del vil primært fokusere på drift og kontinuerlig tilpasning og videreudvikling 3 Vision Af hensyn til arbejdet med at definere de opgaver, der skal løses i sammenhæng med DDB, er det nødvendigt at definere en vision for arbejdet Visionen er blevet til på baggrund af de ønsker, der er fremkommet gennem samtaler med interessenter mv, og den skal desuden forholde sig til visionen for EBST, der lyder: "At fremme regional udvikling, konkurrencedygtige vækstvilkår for virksomheder og effektivt byggeri gennem udvikling og gennemførelse af regeringens initiativer" På den baggrund er visionen for Det Digitale Byggeri i samarbejde med EBST blevet defineret således: Vision for Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeri vil skabe værdi for de samlede processer forbundet med bygninger fra vugge til grav, det vil sige fra tanke over planlægning, design og konstruktion til drift og helt til nedrivning Dette gøres ved at effektivisere og digitalisere informationsstrømmene gennem processerne - baseret på bygherrekravene fra Det Digitale Byggeri og dagens praksis i Danmark, men med fokus på størst mulig sammenhæng med tiltag uden for landets grænser 4 Statens rolle I det sidste årti har staten har haft en central rolle i forbindelse med udvikling af DDB, primært i forhold til digitaliseringen af byggeriet ved at sætte ressourcer og økonomiske midler til rådighed, således er der nu er defineret bygherrekrav, som kan trække hele branchen fremad Statens opgave har primært været at igangsætte udviklingsprojekter og videreudvikling af standarder Branchen har deltaget i dette udviklingsarbejde, og det frivillige arbejde fra branchen er og har været præget af de store entreprenørfirmaer og af rådgiverbranchen Det har ikke været muligt at få branchen til selv at videreudvikle DDB, specielt har det været svært at få driftsherre, leverandør og entreprenørsiden til at indgå i DDB-standardiseringsarbejdet, hvilket DDB lider under i dag Det er vores opfattelse, at der ikke er nogen store kommercielle spillere på det danske marked, som vil gå ind og overtage DDB-udviklingen, og derfor er det en nødvendighed, at staten forsat vil have en rolle Det vil dog være muligt at mindske statens rolle på sigt, i takt med at DDB kan blive drevet på kommercielle præmisser Project documents/rapport forankring af DDBdoc

6 4 Da staten efter vores opfattelse ikke besidder de faglige kompetencer, som er nødvendige til at drive DDB på længere sigt, vil det være naturligt at arbejde på at mindske statens rolle i driften Staten kunne vælge at erhverve sig de nødvendige kompetencer, men risikoen er så, at branchen ikke i samme omfang selv tager ejerskab af DDB Statens naturlige rolle må derfor være at være initiativtager til og støtte for standardiseringsprocesser, som kan være tilgængelig for alle, at støtte og arbejde hen imod, at alle statslige, kommunale og større byggerier anvender DDB samt at sikre, at der er en digital infrastruktur, som er så færdigudviklet, at den kan stå på egne ben I den forbindelse vil det være en mulighed at lave udbud til private virksomheder på delleverancer, således at der kan opstå kommercielle muligheder Der vil være behov for at sikre udbredelsen af DDB gennem kravstillelse (lovkrav, bekendtgørelser etc) og ved at stille krav om aflevering af informationer til registre og lignende i DDB's formater Desuden vil det give værdi, hvis staten generelt støtter undervisning og andre tiltag, som fremmer brug af DDB i praksis Udfordringen i den sammenhæng er samspillet mellem statslig støttet udvikling af standarder og lovkrav og driften af en kommerciel virksomhed på baggrund af disse Der er en række juridiske problemstillinger i den forbindelse, som skal belyses: Hvis der skal etableres en organisation, som driver DDB på kommercielle vilkår, er der formodentligt behov for en udbudsforretning Da der er tale om udbud over 1 million kr, vil der være tale om et EU-udbud Der kan dog være mulighed for at undgå udbud, hvis projektet feks kan defineres som et udviklingsprojekt Det skal sikres, at ordningen ikke kan betragtes som ulovlig statsstøtte eller konkurrenceforvridende i forhold til EU-lovgivningen Ønsker og kan staten yde tilskud til en organisation eller lukket forening, som efterfølgende anvender det udviklede produkt kommercielt En dybdegående undersøgelse af de juridiske muligheder og problemer kræver en større indsats og ligger uden for rammerne af denne rapport, se evt konkurrencestyrelsens hjemmeside Den nødvendige organisation vil enten skulle være en statslig institution (på finansloven), en almindelig virksomhed (som feks PostDanmark, TV2 og lignende) eller en kombination af disse (som feks Dansk Standard) Det er på en række områder lykkedes at få succes med DDB i byggebranchen, feks har vi set en voldsom acceleration af udviklingen i byggeriet efter DDB Men specielt i forbindelse med de dele af DDB, der er målrettet overgangen mellem byggeriets parter, feks aflevering til drift, klassifikation mm, er målsætningen fra DDB ikke opfyldt Desuden er målsætningen om, at de statslige bygherrer skal fungere som motor ved at stille krav om anvendelse af DDB heller ikke anvendt så konsekvent, som det var ønsket Project documents/rapport forankring af DDBdoc

7 5 Det er derfor relevant at overveje statens rolle i forhold til opgaverne i de to faser 41 Ved udvikling og implementering af DDB Byggeriet består af mange parter i nye konstellationer ved hvert projekt, hvorfor en væsentlig effektivisering i høj grad er afhængig af, at der tales et fælles teknisk sprog, hvilket kan opnås ved at arbejde efter fælles standarder og metoder, og ved at have fælles regler for, hvordan data udveksles mellem parterne Byggebranchen er generelt meget projektorienteret i sin tankegang Succeskriteriet er, at det enkelte projekt hænger sammen økonomisk, tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt, og der tænkes sjældent langsigtet Det har historisk ført til, at der ikke er udviklet de nødvendige branchestandarder, men i højere grad er opstået projektspecifikke standarder og parallelle metoder, hvilket har skadet udviklingen Det vurderes, at der er en væsentlig risiko for, at denne tendens vil fortsætte og vil skade DDB, hvis der ikke gøres en central og koordineret indsats for at sikre konvergensen Tendenser til dette er allerede set i branchen I det omfang som udviklingen af åbne standarder tager fart, er det dog muligt, at et øget antal forskellige digitale værktøjer kan bringes til anvendelse i en sammenhæng, men dette er der på ingen måde garanti for, og historisk set har det været svært for åbne standarder at få den nødvendige gennemslagskraft Dele af branchen er gået sammen via brancheorganisationer om at lave standarder og værktøjer, men arbejdet er meget ressourcekrævende, og udviklingen går derfor langsomt Derudover er der kun konsensus omkring disse initiativer inden for organisationernes medlemmer For at få den samfundsmæssige økonomiske gevinst ved en standardisering, en fælles digital infrastruktur, er det vigtig, at hele branchen er en del af det Med branchens opbygning er det ikke sandsynligt, at opgaven med at opbygge standarderne til et brugbart niveau vil blive igangsat eller finansieret af branchen selv, ligesom det er usandsynligt, at en ejer af denne fase vil kunne udpeges blandt branchens parter Et ønske om at etablere den digitale infrastruktur med standarder og værktøjer, som muliggør større gennemsigtighed i branchen, bedre kommunikation og kvalitet, vurderes derfor at skulle initieres gennem et statsligt initiativ Dette initiativ skal sætte rammerne for og kravene til udviklingen af digitale standarder og værktøjer Det anbefales derfor, at udviklingen og implementeringen af DDB i denne fase forankres i et statsligt engagement Specielt i denne fase er det essentielt, at branchen får tillid til, at der kommer meget konkrete resultater ud af indsatsen - resultater udviklet tilstrækkeligt til, at de kan understøtte informationsflowet på tværs af branchens parter Vi vurderer, at det vil være vanskelligt at opbygge denne tillid på baggrund af en ny organisation, selv om organisationen bygger på allerede etablerede spillere Dette peger ligeledes i retning af, at der skal arbejdes med en statslig involvering i denne fase for at sende et klart signal om, at DDB vil blive kernen i den Project documents/rapport forankring af DDBdoc

8 6 statslige fokus på området, og at staten aktivt vil arbejde for implementeringen med de midler, der er til rådighed Der forudsættes i visionen en stor international fokus, som giver en række fordele for branchen, specielt da store dele af den danske byggebranche har en stadig større andel af internationale projekter, enten i form af projekter i udlandet eller i form af udenlandske samarbejdsparter eller produkter på danske projekter Internationaliseringen er nok speciel synlig omkring Dansk Byggeklassifikation (DBK) og de tekniske sider af arbejdet med 3D-modeller Denne udvikling af DDB i tæt sammenhæng med internationale initiativer kræver imidlertid en større organisation, som udover at udvikle DDB også formår at gennemføre en indsats, der sørger for en implementering af DDB i branchen I programmet fra EBST har ønsket været at etablere en ordning, hvor staten sætter rammerne, udbyder en sekretariats- og udviklingsopgave, og branchen finansierer ordningen, der på baggrund af den fornødne lovgivning med tilhørende regelsæt drives på kommerciel basis for en optimering af indsatsen på tværs af nationen Inden for disse rammer kan private virksomheder udvikle værktøjer mm og udbyde dem til branchen 42 Ved forankring af driftsorganisation Hvis det denne gang skal lykkes at få DDB afleveret til en selvkørende driftsorganisation, hvor staten kan trække sig ud efter implementeringsperioden, skal organisationen kunne sikre implementering, drift, vedligehold og videreudvikling af DDB over en længere periode Dette kræver: Økonomi: et solidt indtægtsgrundlag på forretningsmæssige vilkår Organisation: en samling af kræfter med den rette indsigt, de rette ressourcer og den rette kontakt med og forståelse for aktørerne i branchen, såvel omkring opførelse som drift af ejendomme Ejerskab: en længerevarende, kontinuerlig drift af organisationen (mindst 7 til 10 år) Det vurderes, at det er muligt at opstille en bred forankret organisation, der kan varetage en sådan opgave Imidlertid kan det vise sig mere vanskeligt at skabe det solide indtægtsgrundlag Finansieringsmodellerne behandles mere detaljeret i afsnit 923 I forbindelse med overgangen fra statsligt finansieret udvikling til kommerciel drift er der indbygget en række begrænsninger i modellen Selve de udviklede standarder vil fortsat skulle være frit tilgængelige for branchen, og der vil være behov for et udbud, for at en kommerciel organisation skal overtage standarderne Organisationens mulighed for at skaffe indtægter fra aktiviteterne må forventes at være meget afhængig af, i hvor høj grad staten vælger at stille krav til bygge- Project documents/rapport forankring af DDBdoc

9 7 riets parter - altså om de nuværende krav i forbindelse med statsligt støttede byggerier udbredes til en bredere del af byggeriet I det omfang det er et krav, at DDB anvendes, må såvel uddannelsesinstitutioner som byggebranchens parter og driftsherrerne sørge for den fornødne opgradering af deres medarbejdere og it-mæssige investeringer Desuagtet vil opgaverne i sig selv ikke kunne generere de tilstrækkelige indtægter til at kunne drive organisationen, hvorfor der skal ses andre steder hen Der er en række muligheder for at generere indtægter til en driftsorganisation, herunder en eller flere af følgende: Brancheforeningerne kan deles om at finansiere organisationen, eller der stilles krav til firmaer, der driver byggevirksomhed i Danmark - feks gennem medlemskab i en forening eller gennem en certificeringsordning Ved sidstnævnte vil kontingentindbetalingerne eller certificeringsafgifterne kunne danne en væsentlig andel af indtægtsgrundlaget Der kan arbejdes med den opbyggede organisations muligheder for at søge eksterne midler til gennemførelse af aktiviteterne, feks fra nationale eller internationale puljer og fonde, der arbejder inden for området Anvendes ekstern finansiering på denne måde vil det dog være vanskeligt at få etableret en langsigtet organisation med fast mål grundet usikkerheden om finansiering I det allerede gennemførte udviklingsarbejde og i feks bips spiller egenfinansiering fra de medvirkende virksomheder en stor rolle, og det forventes derfor ligeledes, at en DDB-driftsorganisation er nødvendig Det er derfor afgørende, at organisationens opbygning og virkemåde ligger op til dette, og at branchen er indstillet på at bruge egenfinansieringsmidler 5 Interessenter For at etablere et overblik over interessenterne omkring DDB, deres interesser i og omkring DDB mv er der foretaget en interessentanalyse, hvor der er taget udgangspunkt i de forskellige typer af interessenter Analysen forholder sig til de enkelte gruppers vægt i forhold til implementering og forankring af DDB Således er der følgende emner: Vurdere i hvilke faser af et byggeri interessenten er aktiv og hvor DDB har forskellige elementer, der er relevante i de forskellige faser, hvorfor det er vigtigt at vide, hvor en indsats bedst sættes ind Vurdering af hvilken interesse interessenten har i DDB Der er her både tale om påtvungne interesser, såsom lovkrav, samt interesser betinget af en mulig gevinst for interessenten Vurdering af interessentens parathed til DDB Der ses her både på det tekniske niveau, uddannelsesniveauet samt det procesmæssige - hvor klar er interessentens organisation til at følge og understøtte intentionerne i DDB Project documents/rapport forankring af DDBdoc

10 8 Vurdering af hvilke midler der kan tages i anvendelse for at fremskynde implementeringen Analysen er angivet i Bilag A Ses der på byg- og driftsherrer vil barriererne i forbindelse med at skulle følge Det Digitale Byggeri i fuld skala være afhængig af forskellige faktorer Udover de faktorer, der er nævnt i analysen, er det af betydning, om der er tale om nybyggeri, eller om der er tale om ombygning eller drift I sidstnævnte tilfælde kan arbejdet med at digitalisere bygninger inden igangsætning have en bremsende effekt 6 Effekter Overordnet kan effekterne af DDB deles op på tre niveauer: projektniveau, bygherreniveau og samfundsniveau I sin nuværende form har DDB udelukkende projekt- og bygherrerelaterede effekter, som i dag hovedsagelig indfries i byggeriets faser indtil aflevering Herefter er det meget begrænset, hvilke gevinster der kan opnås På baggrund af "Potentiale skema - forventede effekter af DDB", som er udarbejdet af COWI for EBST, synes de største gevinster på nuværende tidspunkt at ligge i 3D-bygningsmodellen, som skønnes at have et potentiale i størrelsesordenen 2-3 milliarder kr årligt Disse gevinster omfatter først og fremmest besparelser i relation til færre fejl i både projektering og udførelse Hertil kommer, at entreprenørerne slipper for at foretage de omkostningskrævende mængde- og materialefortegnelser, og deres muligheder for ressourcestyring og dermed optimering af materialeleverancer forbedres På sigt forventes en fælles klassifikation at kunne bidrage voldsomt til effekten af DDB, da en klassifikation er rygraden i den digitale infrastruktur, der søges opbygget Klassifikation kan betragtes som det fælles kit, der kan sikre, at informationer kan genbruges og beriges på tværs af faserne i byggeriets levetid Samtidig har der været megen debat omkring netop klassifikationsstandarden, DBK Derfor er udviklingen og internationaliseringen af DBK prioriteret højt i forbindelse med gennemgangen af opgaver i de kommende faser Andre vigtige effekter af DDB omfatter besparelser på projektledelse og koordinering, forbedret kvalitet og øget produktivitet, hvilket i sidste ende både giver tidsmæssige, økonomiske og kvalitative gevinster Der er en væsentlig samfundsmæssig besparelse i en byggesektor, der grundet den større kvalitet leverer byggerier med færre fejl og mangler Desuden har DDB medført en stor grad af fokus på digitale virkemidler, standarder etc, og vi vurderer, at det har været medvirkende til, at alle led i processen arbejder mere direkte med at høste fordelene internt i den enkelte forretning Muligheden for at gennemføre DDB og dermed indfri de potentielle gevinster er dog begrænset af en række teknologiske og kulturelle barrierer, som gør, at de digitalt afleverede dokumenter ikke kan avendes dynamisk på tværs af værdikæden Der er således stadig en række forhold, som skal løses, inden det er muligt at opnå gevinster på samfundsniveau Project documents/rapport forankring af DDBdoc

11 9 Forudsætninger for indfrielse af det fulde potentiale af DDB: Incitamenter for anvendelse af DDB på ALLE byggeprojekter, både offentlige og private, og for såvel nybyggeri, som renovering og ombygning Kan gennemføres med lovkrav, krav om aflevering til statslige registre i DDB-format mm Uddannelse og forankring af DDB s principper i alle byggebranchens led, herunder udvikling af et fælles sprog, standarder for systemer og udvekslings- og afleveringsformater Udvikling og implementering af digitale driftssystemer, som kan håndtere og anvende de digitalt afleverede data 7 Opgaver i DDB I det følgende er udarbejdet en overordnet opgavebeskrivelse for udvikling og drift af Det Digitale Byggeri - det vil sige identifikation af de overordnede opgaver, der skal løses, både i forhold til den første tid (udvikling/færdiggørelse og implementering) og driftsopgaven på længere sigt Desuden beskrives de overordnede beføjelser, som en driftsorganisation har behov for Udgangspunktet for definitionen af arbejdsopgaver i forbindelse med DDB er: Der arbejdes med trinvis implementering, som bringer de store gevinster og største områder i spil først Indsatsen søges fokuseret på 0-2 års sigt, hvorefter den aftager på 3-4 års sigt og overgår til en generel driftsindsats Det skal bemærkes, at forløbet vil være meget afhængigt af, hvor stor del af byggeriet der bliver omfattet af kravene til anvendelse af DDB - altså om de nuværende krav til statsligt støttet byggeri udvides til at gælde kommunale, almene eller privat finansierede byggerier 71 Eksisterende materiale og standarder I forbindelse med gennemgangen af opgaver er det relevant at få et overblik over de standarder og værktøjer, som er udviklet, og som fungerer i forbindelse med DDB I nedenstående skema findes en liste over de vigtigste punkter med angivelse af, hvem der har udviklet/finansieret materialet, og hvem der vedligeholder det på nuværende tidspunkt Project documents/rapport forankring af DDBdoc

12 10 Emne Udviklet (finansieret) Drift/videreudvikling (finansieret) 3D Arbejdsmetode bips (EBST) bips (bips) DBK bips (EBST)? IKT aftale bips (EBST) bips (bips) Objektstruktur bips (EBST, RD) bips (bips) Opmålingsregler bips (EBST, RD), Danske bips (bips) Ark, FRI, Tekniq, DB Digitalt udbud/tilbud (EBST, RD) Projektweb PWK (EBST, RD) Byggeweb Digital aflevering DACaPo (EBST, RD) IAI/IFC * IAI (IAI) IAI/bips (IAI/bips) standard * bips (bips) bips (bips) Mangellister * bips (bips) bips (bips) Beskrivelsessystem * bips (bips) bips (bips) Centrale standarder og værktøjer i DDB med angivelse af aktive parter Emner med * er udviklet uden for DDB Oversigten synliggør bips' centrale placering omkring de vigtigste digitale standarder i DDB 72 Kommende opgaver I bilag B er en oversigt over de vigtigste opgaver, der skal håndteres af organisationen, såvel i udviklings- som i driftsfasen Listen er desuden baggrund for overvejelserne i kapitel 73 Det er vigtigt at bemærke, at der er stor usikkerhed omkring hvilke tiltag, der skal gennemføres, og rækkefølgen de skal gennemføres i Det er derfor afgørende for det kommende arbejde, at den etablerede organisation får mulighed for selv at definere de faktiske punkter ud fra en given ramme, ligesom der i forbindelse med arbejdet kan opstå nye og akutte behov, som gør justering nødvendig Som anskueliggjort på nedenstående figur indeholder såvel udviklings- som driftsfasen elementer af både udvikling, drift og implementering, og det er derfor ikke muligt at lave en entydig skelnen mellem hvilke opgaver der skal gennemføres, for at (dele af) DDB kan betragtes som implementeret i byggebranchen Der er dog ingen tvivl om, at der er behov for en udviklings- og implementeringsindsats for at sikre et levedygtigt DDB Project documents/rapport forankring af DDBdoc

13 11 Opgaver i udviklingsfasen Opgaver i driftsfasen Udvikling og færdiggørelse Udvikling Implementeirng Drift Impl Drift Relativt omfang af opgaverne i de to faser omkring forankring af DDB En række forhold er afhængige beslutninger i relation hertil Efterfølgende er der derfor (i afsnit 732) i tabelform beskrevet tre scenarier for omfanget af opgaver, der kan gennemføres i udviklingsfasen Tabellen illustrerer den kvantitative og kvalitative forskel på de tre scenarier Scenariernes økonomi samt fordele og ulemper beskrives nærmere i bilag B 73 Videre implementering af DDB Videreudviklingen og implementeringen af Det Digitale Byggeri skal gennemføres i etaper, således at punkterne implementeres trinvist i forhold til muligheden for at påvirke interessenterne, gevinsterne og besparelserne samt den direkte udbredelsesgrad Der er generel enighed om, at hvis der skal komme skub i implementeringen, skal bla driftsherrerne på banen i et samarbejde med bygherrerne For at hjælpe denne proces i gang kan der med fordel udvikles et fælles driftsregister på linje med BBR, hvor alle bygningsejere skal indberette data I det følgende ses på tre scenarier med forskellig grad af færdiggørelse af DDB Der er lavet en løs vurdering af værdien af branchens input til processen Det antages, at branchens input frem til nu har været procent, i forhold til hvad staten har lagt i udviklingen De tre scenarier, der er sat op, er: fuld færdiggørelse mellemløsning lille løsning I forbindelse med hvert scenarie er der listet, hvilke hovedopgaver der pålægges organisationen, og hvilke fordele, ulemper og risici, som vi forbinder med dem I bilag B har vi vedlagt en mere detaljeret oversigt over opgaverne i hvert enkelt scenarie og den forventede forbundne økonomi Da EBST har bedt DS om at estimere omkostningerne omkring en ISO-certificering af DBK - herun- Project documents/rapport forankring af DDBdoc

14 12 der optagelse af DBK som en ISO/PAS 2 -standard - er disse omkostninger ikke medtaget i oversigterne Hvis der ikke vælges den fulde model, er det vigtigt at EBST melder klart ud til branchen, hvordan man forventer, at den sidste del skal løftes Forventer man at tage hånd om det i en efterfølgende 4-årig periode, eller forventer man, at branchen selv løfter resten Der er i branchen en klar forventning om, at EBST tager en rolle i forbindelse med DDB-forankringen, og det er væsentligt at informere bredt om den model, der vælges, og i den forbindelse skal den langsigtede løsning fremlægges, så troen på et levedygtigt DDB understøttes På baggrund af de tre scenarier er der en anslået økonomi som vist oversigtsmæssigt på nedenstående figur ,0 8,5 40,0 26,4 5,0 12,3 Fuld Mellem Lille Egen/medfinansiering af branchen Ekstern finansiering herunder staten 731 Overvejelser vedr DBK En meget stor del af forskellen på de tre modeller kommer fra udviklingsgraden af DBK Standarden er forberedt, således at den rammer meget bredt, og etablering af denne brede standard vil kræve en meget stor indsats I de to øvrige indsatser reduceres graden af DBK-færdiggørelse til udvalgte dele af standarden, og dermed reduceres sandsynligheden for, at branchen vil implementere DBK af sig selv og behovet for statslige krav - feks til afleveringsdata i forbindelse med BBR og lignende - stiger DBK skal danne rygraden i dataudvekslingen mellem parter og faser i byggeriet, og en del af standarden er meget fokuseret på faserne frem til overlevering til start Det kan være muligt at definere en del af DBK, som giver en relativt stor del af fordelene (feks 40 procent af udviklingen giver 80 procent af forde- 2 ISO/PAS: Publicly Available Specification (A normative document representing the consensus within a working group, approved by a simple majority of the participating members of the working group) Project documents/rapport forankring af DDBdoc

15 13 lene) Hvis en af de mindre modeller vælges, er udfordringen at definere præcist hvilke dele af DBK, der genererer de største fordele i den samlede proces - altså de dele af klassifikationen, der som udgangspunkt anvendes i hele værdikæden 732 Scenarier for færdiggørelse af DDB Indsatsens omfang Fuld færdiggørelse Mellemløsning Lille løsning DDB generelt forretningsplan, organisation og formidling pulje til afprøvning Fundament færdiggørelse af DBK Beskrivelsessystem Projektweb itimplementering på byggepladsen Udbud og tilbud BMF (DBK) 3D-modeller arbejdsmetoder objektstruktur Digital aflevering driftsdata i XMLformat central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data 3D-model Diverse DDB generelt forretningsplan, organisation og formidling pulje til afprøvning Fundament videreudvikling af DBK Projektweb itimplementering på byggepladsen Udbud og tilbud BMF (DBK) 3D-modeller arbejdsmetoder objektstruktur Digital aflevering driftsdata i XMLformat central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data Diverse DDB generelt forretningsplan, organisation og formidling mindre pulje til afprøvning Fundament delvis videreudvikling af DBK Udbud og tilbud BMF (DBK) Digital aflevering driftsdata i XMLformat Andet Samlet beløb ex moms: Staten: ,00 kr Branchen: ca 16 mio kr Samlet beløb ex moms: Staten: ,00 kr Branchen: ca 8,5 mio kr Samlet beløb ex moms: Staten: ,00 kr Branchen: ca 5 mio kr Kvalitative Alle identificerede be- Udvalgte opgaver er fjer- Indsatsen neddrosles implikatio- hov/opgaver medtages net eller nedprioriteret i yderligere ift mellemmo- ner og færdigudvikles, såle- forhold til fuld færdiggø- dellen Bygningsdrift, it- des at den videre drift relse Videre udviklings- anvendelse på bygge- kan etableres umiddel- indsats i driftsfasen er pladsen og færdiggørel- bart uden yderligere ud- påkrævet sen af DBK nedpriorite- viklingsindsats res kraftigt Indsatsen ift Der er en vis sandsynlig- 3D-BIM-modeller medta- DDB vil opnå stor tro- hed for, at DDB vil miste ges slet ikke værdighed Implemente- troværdighed Dele af ringen vil foregå fortlø- implementeringen vil Der er stor sandsynlighed bende og ensartet Der er foregå langsomt og frag- for, at DDB vil miste tro- stor sandsynlighed for, at menteret Der er en vis værdighed Implemente- Project documents/rapport forankring af DDBdoc

16 14 Fuld færdiggørelse Mellemløsning Lille løsning byggevirksomhederne vil arbejde aktivt for, at DBK bliver en vindende standard sandsynlighed for, at DBK fravælges som standard ringen vil foregå langsomt og fragmenteret Der er stor sandsynlighed for, at DBK fravælges som standard Det skal bemærkes, at Dansk Standard pt arbejder på at få DBK gjort til en ISO/PAS-standard Udbyttet for den danske byggebranche af dette arbejde vurderes at blive væsentligt mindre, hvis der ikke sideløbende arbejdes målrettet på færdiggørelse og implementering af DBK Der er risiko for, at de større byggevirksomheder fravælger DBK, hvis den ikke vurderes at være en vindende standard og hvis det internationale aspekt nedtones Uden en positiv medvirken fra de store virksomheder vil det være vanskelligt at etablere en bred anvendelse i branchen Hvis Det Digitale Byggeri skal blive en succes, er det nødvendigt, at driftsherrerne sammen med bygherrerne stiller kravet Dette sker ikke, hvis ikke det gøres attraktivt for driftsherren at deltage ved at sikre, at der er reelle fordele ved at arbejde med DDB Derfor er aktiviteterne iht overgang til drift meget væsentlige Når disse aktiviteter decimeres, risikerer man at tabe driftsherrerne og dermed en stor del af motivationen for at bruge DDB Uden positiv fokus og udvikling i DDB - herunder specielt DBK - er der risiko for, at udviklingen af standarder og værktøjer fortsætter i forskellige fora, således at der opstår konkurrerende systemer 8 Organisation En del af opgaverne har pt været udført af medlemsorganisationerne I bips' regi drejer det sig bla om en del af de standarder (herunder 3Darbejdsmetoder), der er udviklet under DDB, men som efterfølgende er videreudviklet Derudover er beskrivelsesstrukturen udviklet i bips-regi dvs betalt af de firmaer, der er medlemmer af bips Alle har adgang til såvel den videreudviklede 3D-arbejdsmetode som beskrivelserne, men firmaer uden CADabonnement i bips kun mod betaling Udviklingens tempo har derved været underlagt bips' organisation og midler For at fremskynde processen kan det derfor være en fordel, at der via EBST's midler skrues op for bips' engagement, men herved opstår problemstillingen ved, at kun nogle firmaer er medlem af bips Det er derfor en væsentlig faktor, både hvad angår forankring af udviklingsarbejdet, og hvad angår finansiering Bips' basisbeskrivelser opfattes af branchen som de facto-standarder Løftes disse til at være danske standarder, skal de overgå fra bips, der ejer beskrivelserne, hvilket vil betyde en reel overdragelsesforretning Alternativt skal der aftales en deling, hvor selve standarderne (feks højresiderne i beskrivelserne) overdrages, mens bips beholder de tilknyttede værktøjer Project documents/rapport forankring af DDBdoc

17 15 Det skal sikres, at der defineres en grænseflade til implementeringsnetværket og deres rolle i forbindelse med en del af de listede opgaver Både for videreudviklingen samt for driften af DDB vil der være tale om både forsknings-, udviklings- og formidlingsopgaver For at opnå tilstrækkelig sammenhæng mellem disse opgaver bør organisationen i udviklingsfasen så vidt muligt videreføres i driftsfasen, selv om der formodentlig skal ske justeringer i form af parter, der ikke skal deltage i det videre arbejde Nedenfor har vi vist en empirisk model af en sådan organisation, der kan være basis for både den primære udviklingsfase som den efterfølgende videreudviklings- og driftsfase Den daglige ledelse (PM) skal sikre fremdrift i projektet samt sikre optimal videndeling og synergi mellem de forskellige aktører Den daglige ledelse skal sikre, at de opstillede måle nås, herunder den nødvendige forankring i branchen Den daglige ledelse skal styre det sekretariat, der understøtter organisationen Den daglige ledelse referer til bestyrelsen Der skal være en ejer af DDB, der har det helt overordnede ansvar for forretningsplanen Det er ikke nødvendigvis den samme ejer under den primære udviklingsfase og den efterfølgende videreudviklings- og driftsfase Den formelle organisation som skal bibeholdes i begge faser (udvikling og drift) Project documents/rapport forankring af DDBdoc

18 16 Den daglige ledelse varetages af en Project Management-gruppe (PM), som er ansvarlig for projektet over for styregruppen, og som har ansvar for allokering af ressourcer mv Der er forskellige aktører, der kan være relevante ved løsning af de forskellige opgaver Deres rolle i ovenstående diagram bør vurderes i forhold til: procesmæssig kompetence teknisk kompetence forankring i branchen mulighed for videndeling Det anbefales, at der arbejdes mod en organisering af indsatsen på en sådan måde, at der er en fornuftig sammenhæng mellem den organisation, der står for den primære udvikling af DDB, og organisationen der efterfølgende skal sørge for videreudvikling og drift Overordnet anbefaler vi, at staten opsætter rammerne for branchens anvendelse af DDB, herunder skaber grundlaget for de fornødne regelsæt bag anvendelsen af standarder og værktøjer Inden for disse rammer kan branchen med fordel selv stå med ansvaret og finansieringen af udvikling og drift af DDB 9 Forretningsmodel Indtil nu har udviklingen af Det Digitale Byggeri været fokuseret mod enkeltprojekter Der er udviklet værktøjer, som kan anvendes projektspecifikt, og der er ikke tænkt i kobling til omverdenen med de muligheder, det ville give for sammenhæng med andre indsatser for optimering af den danske ejendomsmasse, generel erfaringsopsamling, benchmarking, styrkelse af lovgivningsindsatsen etc Videreudviklingen af DDB skal udføres i et tæt samspil med øvrige tiltag, såsom udvikling af BBR og digital forvaltning af byggeri fra vugge til grav Derudover skal de endelige formater, værktøjer etc i størst muligt omfang leve op til internationale standarder DDB skal skabe de fornødne standarder, formater og værktøjer, men det er vigtigt, at de rammer, der stilles op, ikke er så stramme, at det hæmmer branchens initiativer til at drive udviklingen Branchens virksomheder lever af deres evne til at udvikle og gennemføre de bedste processer, og dette skal der være plads til i DDB Videreudviklingen af DDB bør derfor gennemføres af parter, der har den fornødne indsigt i disse forhold, og som kan samarbejde på en sådan måde, at tvister om formater, standarder mm ikke kommer til at trække processen i langdrag Project documents/rapport forankring af DDBdoc

19 17 Det er vigtigt, at de parter, der allerede har bidraget til udviklingsarbejdet og dermed opbygget en erfaringspulje, medtages i arbejdet Ligeledes er det vigtigt, at udviklingsarbejdet inddrager parter så bredt som muligt i byggebranchen for at få den fornødne forankring 91 Primær udvikling af DDB Målet med denne fase er, at der skabes et tilstrækkeligt grundlag for en selvfinansierende organisation, der kan videreføre Det Digitale Byggeri Dette indebærer en videreudvikling af som minimum de centrale standarder i DDB samt fokus på, at der stilles krav omkring anvendelse af DDB på projekter Det giver sig selv, at der i denne fase vil være behov for udefrakommende midler (statslige eller fra fonde og lignende) til dækning af alle udgifter i denne fase Derfor vil det naturlige ejerskab for DDB i denne perioden ligge hos EBST 92 Videreudvikling og drift af DDB 921 Udgangspunkt Succesfuld implementering, drift og videreudvikling af DDB vil overordnet set kræve følgende: at de fornødne standarder, formater og værktøjer er udviklet til et sådant stade, at de umiddelbart kan anvendes af branchen at DDB opfylder (eller anvender) de væsentligste internationale standarder og formater at DDB har den fornødne sammenhæng med øvrige tiltag til forbedring af den danske ejendomsmasse at der er den fornødne statslige opbakning til DDB, herunder den fornødne lovgivning En hurtigt og fælles udvikling af branchens anvendelse af DDB kræver, at interessenterne sættes stolen for døren, men at der er faglig og politisk tyngde i de stillede krav til branchen at den største del af branchen finder DDB fornuftig at der gennemføres en kontrol af, at parterne anvender DDB at DDB forankres i en solid organisation med de rette ressourcer og sammenhæng med branchen at denne organisation kan drive DDB på forretningsmæssige vilkår 922 Organisation Organisationen defineres som en driftsorganisation med nogle udviklingsopgaver, idet det forventes, at den største del af ressourcerne skal anvendes til at støtte implementering, videreudvikling og drift af DDB Project documents/rapport forankring af DDBdoc

20 18 Organisationen skal over en bred kam kunne sikre implementering, drift, vedligehold samt videreudvikling af DDB Dette kræver: Et solidt indtægtsgrundlag på forretningsmæssige vilkår En samling kræfter med den rette indsigt, de rette ressourcer og den rette kontakt med og forståelse for aktørerne i branchen - såvel omkring opførelse som drift af ejendomme En længerevarende, kontinuerlig drift af organisationen (mindst 7 til 10 år) En direkte kobling til de internationale aktiviteter på området Organisationens driftsopgaver kan blive (i parentes er angivet hvor vidt aktiviteten forventes at medføre udgifter eller kan generere indtægter): Undervisning på uddannelsesinstitutioner (måske delvist selvfinansieret) Kursusvirksomhed (mulige indtægter) Information (udgift) Konferencer og seminarer (selvfinansieret) Udvikling af vejledninger mm (delvist selvfinansieret) Udvikling af undervisningsmaterialer (delvist selvfinansieret) Salg af licenser/systemer (mulige indtægter) Systemrådgivning (mulige indtægter) Helpdesk (måske delvist selvfinansieret) Konsulentvirksomhed (mulige indtægter) Kontrolvirksomhed (måske delvist selvfinansieret) Med hensyn til udviklingsopgaver kan man forestille sig, at organisationen skal tage sig af vedligehold og udvikling af nedenstående forhold, ligesom der skal søges international indflydelse og information: begreber standarder værktøjer 923 Finansiering Disse angivne aktiviteter inklusive den fornødne deltagelse i nationale og internationale aktiviteter og faglige opgradering må forventes at skulle finansieres af indtægter fra driftsopgaverne Organisationens mulighed for at skaffe indtægter fra aktiviteterne må forventes at være meget afhængig af, i hvor høj grad staten vælger at stille krav til byggeriets parter på ikke statsligt støttede byggerier I det omfang at det er et krav, at DDB anvendes, må såvel uddannelsesinstitutioner som byggebranchens parter og driftsherrerne sørge for den fornødne opgradering af deres medarbejdere Man kan forestille sig krav til parterne om, at de skal være certificerede eller lignende inden for DDB for at agere i markedet Dette stiller både krav til at anvende DDB, men også en indtjeningsmulighed i form af certificeringsafgift Project documents/rapport forankring af DDBdoc

21 19 Ønskes der gennemført en egentlig certificeringsordning, skal der identificeres et organ, der kan stå for den praktiske gennemførelse og administration af ordningen, og som ikke hindrer adgang til markedet for udenlandske firmaer Man kan også forestille sig, at man skal være medlem af en forening for at kunne drive byggevirksomhed i Danmark Foreningen vil så organisatorisk være ansvarlig for drift og videreudvikling af DDB ved inddragelse af de fornødne fagligheder og vil som indtægtsgrundlag have kontingentindbetalinger I disse tilfælde vil der være tale om en form for beskatning af byggebranchen, og det er derfor essentielt at branchen - specielt Dansk Byggeri - er involveret i beslutningen Desuden skal det sikres, at udgiften ikke skævvrider branchen i feks store og små firmaer Det vurderes dog som usikkert, om organisationen kan generere den nødvendige indtægt til at være selvfinansierende, selv om ovenstående kombineres med de mulige indtægtsgivende forretningsområder omtalt i afsnit 922 Det vil derfor skulle have høj prioritet i udviklingsfasen at arbejde med alternative finansieringsmetoder, som kan sikre driften, specielt i den første del af driftsperioden Mulige kilder til finansiering kunne være eksterne fonde, udviklingsmidler med mere, ligesom muligheden for fortsat støtte fra statslige midler skal undersøges Det er essentielt for DDB, at der hurtigst muligt kan tilvejebringes en troværdig finansiering for driften i en relativt lang årrække for at sikre den nødvendige troværdighed over for branchen En driftsorganisation vil skulle være i størrelsesordenen 5-10 mand De øvrige nordiske lande har været igennem tilsvarende processer omkring digitaliseringen af byggebranchen, og det er indtil videre endt med, at staten i specielt Norge og Finland er gået forrest med såvel kravstillelse som udviklings- og implementeringsmidler til branchen, mens løsningen i Sverige mere ligner den danske model og er under opbygning Project documents/rapport forankring af DDBdoc

22 Bilag A - Interessentanalyse 1 A Interessentanalyse Vedhæftet Project documents/rapport forankring af DDBdoc

23 Bilag A - Interessentanalyse 2 Interessentgruppe Aktive faser i byggeriet Interesse i DDB 3: Primær, 2: Sekundær 1: Leverance, 0: Ingen DDB parathed Hvilke midler kan fremskynde forankring Teknisk Proces Formulering Udbud, rådgivning Programmering Myndighedsprojekt Detailprojekt Udbud, udførelse Udførelse Drift Politisk beslutning Lovkrav Bedre beslutningsgrundlag Billigere Færre fejl Struktureret kommunikation Struktureret datahåndtering Optimering Optimering, internationalt Genbrug til andre projekter (BP) Genbrug til drift Genbrug til ombygning Nye ydelser Mersalg, eksisterende ydelser Kursusudbud Fundament Projektweb Udbud og tilbud 3D-modeller Digital aflevering Vision Uddannelse Rutiner Supplerende lovgivning Standarder Vejledninger Taskforce Offentlige registre Opstartspulje Internationalisering Bygherrer og driftsherrer Statslige bygherrer X X X X X X X X X X X X X X Kommuner X X X X X X X X X X X X X X Regioner X X X X X X X X X X X X X X Boligforeninger X X X X X X X X X X Boligforeninger med statsstøttet byggeri X X X X X X X X X X X X Private bygherrer X X X X X X X X X X X Developere X X X X X X X X Rådgivere X X X X X X X X X X X X X X X Udførende X X X X X X X X X X X X Leverandører Materialer X X X Produkter X X X X X IT Rådgivere X X X X X X X X X X X X Programudviklere, modeller X X X X X X X X X X X Programudviklere, beregning og simulering X X X X X X X X X X X Programudviklere, drift 1 X X X X X X X X X X X Brancheforeninger Bygherrer 1 X X X X Ingeniør og arkitekt 1 X X X X Byggeri 1 X X X Materialer 1 1 X X X IT 3 1 X X X Forskning og undervisning 1 X X X X X X X X Offentlige / halvoffentlige institutioner 1 X X X X X X X X Project documents/interessentanalysexls, Interessentanalyse COWI,

24 Bilag B - Detaljeret oversigt over scenarier 1 B Detaljeret oversigt over scenarier Nedenfor er en detaljeret gennemgang af de tre scenarier for færdiggørelse af Det Digitale Byggeri med tilhørende økonomi samt fordele og ulemper Sidst i bilaget har vi indsat en uddybet skematisk oversigt over indsatser og økonomi i scenarierne Fuld færdiggørelse Her medtages alle de identificerede opgaver Opgaver DDB generelt Forretningsplan, organisation og formidling Beløb ekskl moms Pulje til støtte til frontløberprojekter Fundament IKT-aftale 0 DBK (ekskl ISO-opgaven) Beskrivelsessystem Projektweb Projektweb 0 It-implementering på byggepladsen Udbud og tilbud Digitalt udbud og tilbud 0 BMF (DBK) D-modeller Arbejdsmetoder Objektstruktur Udveksling i IFC-format 0 Digital aflevering Driftsdata i XML-format Central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data (som BBR-registeret) 3D-model Andet Diverse (5 % af ovenstående) I alt Hertil forventes branchen at levere assistance til en værdi af ca 16 mio kr Gevinster Det vil skabe stor troværdighed både nationalt og internationalt, at hele Det Digitale Byggeri løftes, og at der fokuseres på færdiggørelse og implementering Project documents/rapport forankring af DDBdoc

25 Bilag B - Detaljeret oversigt over scenarier 2 Vælges denne model, er der stor sandsynlighed for, at de større danske byggevirksomheder vil arbejde for at gøre DBK til en vindende standard og dermed presse på implementeringen Digital Konvergens 3 har i forbindelse med testen af DBK opstillet en række kriterier for, at de vil implementere DBK i egne virksomheder, og i dette scenarie imødegås disse kriterier Risici Der er stadig en risiko for, at DBK ikke bliver en ISO/PAS, og at man derved ikke får fat i de internationale softwareudviklere Mellemløsning Udvalgte opgaver er fjernet (eller flyttet til gennemførelse i driftssituationen), eller indsatsen er nedprioriteret i forhold til ovenstående 3 Sammenslutning af større danske entreprenør- og ingeniørvirksomheder, der bla har arbejdet med DDB og implementering af standarder i byggeprocessen Project documents/rapport forankring af DDBdoc

26 Bilag B - Detaljeret oversigt over scenarier 3 Opgave DDB generelt Forretningsplan, organisation og formidling Beløb ekskl moms Pulje til støtte til frontløberprojekter Fundament IKT-aftale 0 DBK (ekskl ISO-opgaven) Beskrivelsessystem 0 Projektweb Projektweb 0 It-implementering på byggepladsen Udbud og tilbud Digitalt udbud og tilbud 0 BMF (DBK) D-modeller Arbejdsmetoder Objektstruktur Udveksling i IFC-format 0 Digital aflevering Driftsdata i XML-format Central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data (som BBR-registeret) 3D-model 0 Andet Diverse I alt Hertil forventes branchen at levere assistance til en værdi af ca 8½ mio kr Overordnet Domænet for egenskabsdata er det eneste, der færdiggøres helt, mens arbejdet med at udvikle de resterende dele kun påbegyndes Beskrivelserne forventes fortsat i nuværende regi som et brancheinitiativ Vejledninger og udarbejdelse af paradigmer lægges ud til branchen, så de kan udvikles i takt med, at behovet opstår I forhold til videreudvikling af DBK holdes fast i afklaring af referencestrukturen, da den er et centralt element Ligeledes bibeholdes den internationale vinkel på arbejdet Det er fortsat prioriteret at få afklaring på opmålingsreglerne, da uklare regler kan give juridiske efterspil Vedrørende 3D-modeller er indsatsen gjort mindre her, dog ikke på området vedrørende egenskabsdata og IFC Project documents/rapport forankring af DDBdoc

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi

Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi Opdateret: 25. februar2010 /aja/hma/hsh/ffj/lr/smk Konkurrenceudsat pulje - Konkretisering af temaet Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet 1. Hvad er den konkurrenceudsatte

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Scenen Bygninger er rammen for de daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i institutionerne. De har stor betydning for befolkningens velfærd, sundhed,

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling. Notat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2016-03-02 0 CL 9-151 Fra bestyrelsen: Forslag om sammenlægning

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Hospitaler, kommuner og praksis er med sundhedsaftalen enige om, at de bedste løsninger udbredes. Sundhedsaftalen

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Byggesektorens rammevilkår

Byggesektorens rammevilkår Byggesektorens rammevilkår Status og udviklingsmuligheder Carsten Jørgensen, Deloitte Byggepolitisk konference 1. marts 2013 København Formål med analysen At udarbejde en dybdegående beskrivelse og klarlægge

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere