MAJ KVÆGAVLEREN Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten"

Transkript

1 MAJ KVÆGAVLEREN Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

2 Kvægavleren, nr. 3, maj 2005, 3. årgang Hovedkontor: Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf.: Fax: Web: dansire.dk DIREKTØR Niels Bo Direkte tlf.: Mobil: UDVIKLINGSLEDER Søren Borchersen Direkte tlf.: Mobil: SDM AVLSLEDER Lars Nielsen Direkte tlf.: Mobil: SDM KONSULENT Claus Langdahl Direkte tlf.: Mobil: RDM AVLSLEDER Lisbet Holm Direkte tlf.: Mobil: JERSEY AVLSLEDER Peter Larson Direkte tlf.: Mobil: DRH AVLSLEDER OG INFORMATION Poul Bech Sørensen Direkte tlf.: Mobil: KØDKVÆG AVLSLEDER H. C. Hansen Dansk Kvæg Tlf.: Mobil: DYRLÆGE Ole Andersen Mobil: REGION NORD Borregårdsvej Holstebro Tlf.: Fax: REGIONSCHEF Niels Kr. Fruergaard Mobil: , REGION SYD Landbovej Brørup Tlf.: Fax: REGIONSCHEF Jens Borup Mobil: , SÆDBESTILLING NORD Laboratoriet Assentoft Tlf.: Fax: SÆDBILEN Agner Winther Jakobsen Tlf.: Mobil: SÆDBESTILLING SYD Laboratoriet Bovlund Tlf.: fax: SÆDBILEN Erik Holst Tlf.: Mobil: SÆDBILEN Morten Mortensen Tlf Mobil: LAYOUT OG TRYK elbo grafisk a s 7000 Fredericia tlf ISSN AVLSRÅDGIVERE AARS Markedsvej Aars Tlf.: Jørgen Buur Pedersen SDM rådgiver Mobil: Mads Holm Danielsen SDM rådgiver Mobil: THISTED Silstrupvej Thisted Tlf.: Palle J. Larsen SDM/DRH rådgiver Mobil: Thomas Lind SDM rådgiver Mobil: ASSENTOFT Ebeltoftvej Randers Tlf.: Jesper Janus Kring RDM rådgiver Mobil: Henrik Schøler Nielsen SDM rådgiver Mobil: HOLSTEBRO Borregaardsvej Holstebro Tlf.: Lars Kloster Jersey rådgiver Mobil: Steen Thalund RDM rådgiver Mobil: Anders E. Christensen SDM rådgiver Mobil: Forsidefoto: Simmental-kvier ved Tinnet Krat nær Gudenåens udspring. Foto: Poul Bech Sørensen BRØRUP Landbovej Brørup Tlf.: Claus Petersen SDM rådgiver Mobil: Jens Erik Nielsen SDM rådgiver Mobil: Bo Juul Troelsen SDM rådgiver Mobil: Klaus Elmelund SDM rådgiver Mobil: Niels Jørgensen Jersey rådgiver Mobil: Niels Erik Palle SDM rådgiver Mobil: VISSENBJERG Damsbovej Vissenbjerg Tlf.: Kenneth Byskov Jersey rådgiver Mobil: Torben Nørremark RDM rådgiver Mobil: SLAGELSE Ingemannsvej Slagelse Tlf.: Søren Christensen SDM og RDM rådgiver Mobil: Øvrige fotos: Elly Geverink, Olav Vibild og Dansire medarbejdere

3 6 INDHOLD Leder 4 8 Premiere på Nordisk avlsværdivurdering Reproduktion og tillidsfulde dyr som sportsgrene Agnes og Steen Iversen, Thisted, er meget systematiske med registrering af brunsttegn og har konstant fokus på reproduktionen. Faste ugentlige repro-besøg af inseminøren bliver rost som det bedste initiativ nogensinde i Kvægavlsforeningen. Kønssorteret sæd nye danske resultater De første danske drægtighedsresultater ved inseminering med kønssorteret sæd efter Jersey-tyren Q Zik lever op til forventningerne med en ikke-omløberprocent på 66,3 for kvier og 66,7 for køer. Q Impuls viser knapt så gode resultater. Fremgangen i sædeksporten fortsætter Nyt fra ungdomsforeningerne Anette og Karsten Stougaard, Vendsyssel har 150 Jersey-køer og modtog i 2004 Kærbyholm-legatet. Sundhed, lemmer og malkeorganer vægtes højt i avlsmålet. Kvægavlsforeningen Dansire s bestyrelse Formand: Chr. Ladefoged, Nørager Tlf.: Mobil: Næstfomd: Jan Duchwaider, Skibby Tlf.: Mobil: Næstfmd: Uffe Gottschalk Jensen, Vonge Racefmd. Jersey Tlf.: Mobil: Flemming Bak, Kibæk Tlf.: Mobil: Anton Hammershøj, Hobro Tlf.: Mobil: Erik Hansen, Rødding Racefmd. SDM - DH Tlf.: Mobil: Lars Iversen, Skamby Racefmd. RDM Tlf.: Mobil: Peder Jakobsen, Skærbæk Tlf.: Mobil: Jes Kappel, Fjerritslev Racefmd. DRH Tlf.: Mobil: Knud J. Nielsen, Glejbjerg Tlf.: Mobil: Preben Schmidt, Vojens Racefmd. Kødkvæg Tlf.: Mobil: Kaj Ole Pedersen, Bindslev Dansk Kvæg Tlf.: Mobil: Ivan Bom Rasmussen Medarbejderrepræsentant Tlf.: Mobil: Dyrskuesæsonen! 14 Australierne ligner os mere end vi tror RACESIDERNE SDM RDM JERSEY DRH KØDKVÆG Personalia 64 Aktivitetskalender 66

4 LEDER Af formand Christian Ladefoged NAV-dag For den avlsinteresserede var den 15. april 2005 en speciel dag. Efter en del forsinkelser og udsættelser præsenterer vi nu vores avlsværdital i fælles nordisk regi beregnet af organisationen, vi i daglig tale kalder NAV. Præsentationen skal ses som resultatet af flere års bestræbelser på at harmonisere avlsværditallene i Norden. Det har ikke været nogen let proces og undervejs er Norge trådt ud af samarbejdet. Så i dag er NAV-samarbejdet et projekt mellem Finland, Sverige og Danmark. Vi har inden for de enkelte racer stort set de samme avslmål, og allerede inden vi har set de første tal fra NAV, har vi især til eksport - startet markedsføringen af den nordiske profil. Meget til fælles Kvægavlsmæssigt har vi meget til fælles med Finland og Sverige. Der er i alle tre lande stor opbakning til insemineringsarbejdet og i særdeleshed til ungtyreafprøvningen. Vi har alle en dækning med ydelseskontrol, som nærmer sig 100% og som det måske vigtigste har meget sikre registreringssystemer. Og med hensyn til veterinære registreringer er vi helt i front i forhold til den øvrige verden. Det giver os nogle fordele og dem skal vi forstå at udnytte i vores sædeksportfirma Dansire International. Rationaliseringer nødvendige På et strategiseminar i marts måned i år har både den ansatte og folkevalgte ledelse taget stilling til et tættere nordisk samarbejde om kvægavlen. Vi er meget enige om, at NAV kun er 1. etape af et øget samarbejde mellem Sverige, Finland og Danmark. Det bør på både kort og især længere sigt give væsentlige besparelser, at avlsværdiberegningen kun skal foregå ét sted. Der kan sagtens findes andre rationaliseringsmuligheder i et nordisk kvægavlssamarbejde, men de skal også opveje ulemper i relation til geografi og sprog. Fælles nordisk brugsplan næste mål Vi har ca. den samme strukturudvikling i koantallet i alle tre lande: en lille, men meget konstant tilbagegang på ca. 3% årligt. Og derfor vil det også være fornuftigt, at vi på lidt længere sigt får adgang til en fælles nordisk brugsplan. Vi har meget at tilbyde fra især Jersey og Holstein. Men det er ikke kun RDM, som vil få fordel af en nordisk brugsplan. Det vil Dansk Holstein også. Nu er nordisk avlsværdiberegning en realitet og nu har vi vist, at et ret kompliceret samarbejde kan give resultater. Det lover godt for det fremtidige nordiske samarbejde, som Dansire ser frem til at være med til at udvikle. 4 nr

5 NORDISK AVLSVÆRDIVURDERING - NAV Premiere på Nordisk avlsværdivurdering!! Nordisk avlsværdivurdering er nu i gang. Vi er midt i en proces med mange ændringer. Og flere vil komme. Derfor er de avlsværdital, I læser i denne udgave af Kvægavleren stærkt ændrede i forhold til det, I er vant til at se. I sidste nummer af Kvægavleren blev de dengang forestående ændringer beskrevet i fire artikler. Hvis detaljerne i artiklerne er glemt, så fat Kvægavleren Alternativt kan dette korte resumé læses. Fælles kobase Avlsværdital for både køer og tyre bliver nu udtrykt til det gennemsnitlige niveau for køer i Danmark/Norden vi siger, at avlsværditallene udtrykkes i forhold til en kobase. Det betyder, at de aktuelle tyre for de fleste egenskaber vil have avlsværdital, som i gennemsnit er over 100. Det betyder, at en tyr med eksempelvis 102 i indeks kan være ringere end gennemsnittet. Under raceafsnittene i Kvægavleren er det gennemsnitlige niveau for aktuelle tyre vist! Fordoblet spredning Spredningen på avlsværditallene er fordoblet, så den er ca. 10 for alle egenskaber. For proteinydelse og enkelte andre egenskaber endog lidt mere end fordoblet. Igen se i raceafsnittene eller hvor det vises hvor meget spredningen på de enkelte egenskabers avlsværdital har ændret sig for de enkelte racer. Man kan sige, at forskellen i dyrenes avlsværdital er blæst op! Ændret vægtning af Y-indekset Nogle avlsværdital består af flere delegenskaber, f.eks. er Y-indekset sammensat af M-, F- og P-indekset. Vægtningen af disse delegenskaber er for nogle egenskaber harmoniseret på nordisk niveau, med ændring af avlsværditallene til følge dette er også beskrevet under racerne. Nogle avlsværdital er 100% nordiske Endelig indgår der data fra både Sverige, Finland og Danmark i avlsværdivurderingen for eksteriøregenskaber, malketid, temperament og frugtbarhed Også det betyder ændrede avlsværdital, især fordi avlsværditallene nu udtrykkes i forhold til aktuelle køer i Sverige, Finland og Danmark for disse egenskaber. For de øvrige egenskaber udtrykkes de i forhold til aktuelle køer i Danmark. Flere egenskaber bliver fælles nordiske Baseændringer og ændring i spredning er på nuværende tidspunkt foretaget for alle egenskaber. Ændring af vægtning og inddragelse af data fra Sverige Tabel 1. Avlsværdital hvor der inddrages Nordisk information (markeret med N) og avlsværdital, hvor vægtningen af delindeks ændres (markeret med V). RDM SDM Jersey DRH Y indeks V V Kødproduktion Frugtbarhed N+V N+V N+V Kælvning Fødsel Yversundhed Sundhed i øvrigt Eksteriør N+V N+V Malketid + temp N N Holdbarhed og Finland i avlsværdivurderingen er som sagt sket for nogle egenskaber. Status fremgår af nedenstående tabel. For tyrene er det altså nu og fremover NAV avlsværdital vi vil se, og for hundyrene vil det fra 2. maj være NAV avlsværdital, der skrives på udskrifterne. Fra NAV og Dansk Kvægs side ønsker vi held og lykke med anvendelsen af disse indeks, og vi ser frem til, at alle avlsværdital i løbet af et par år vil være baseret på nordiske data, således at alle dyr i Danmark, Sverige og Finland kan sammenlignes indenfor race for alle egenskaber. Morten Kargo, Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg nr

6 Når du passerer Gl. Skelgård, Tved ved Thisted, er det tydeligt, at der er styr på tingene. Familien har reproduktion og tillidsfulde dyr som sportsgrene. Reproduktion og tillidsfulde dyr som sportsgrene Gl. Skelgård blev købt i fri handel i 1977 af Agnes og Steen Iversen, dengang med 34 ha og 40 køer. I 2005 driver de 112 ha med majs, græs og grønbyg, og der går 131 køer i stalden af SDM og krydsningskøer. De går i en løsdriftsstald fra 1978, som nu er noget nedslidt, og derfor bygges der ny stald her til sommer med to robotter. I den forbindelse laves der I/S sammen med sønnen Jens Brian på 25 år. Deres anden søn Karl Kristian (19 år) er også under uddannelse til landmand. Fælles om opgaverne Agnes og Steen Iversen har altid været fælles om opgaverne Agnes malker altid, da Steen efter et års tid fik kraftig eksem i forbindelse med malkning og fødselshjælp hos nogle køer. Derfor blev kalvene hans domæne. Dyrene i staldene er meget tillidsfulde, og det tilskriver Steen helt klart den daglige direkte omgang med kalvene de første 14 dage. De har fravalgt sutteautomater af samme grund. Den tillid glemmer kalvene aldrig. Derudover går de ind til kvierne i boksene, når der observeres for brunsttegn også dette er vigtigt for tilliden. Reproduktion som sportsgren Reproduktion er også en af familiens sportsgrene. Der observeres flere gange dagligt, når der fejes foder ind: først på formiddagen, til middag, midt på eftermiddagen og efter malkning. Derudover en gang om aftenen, og når de ellers færdes i stalden. Selv fra køkkenvinduet gav den åbne side mulighed for Agnes at se uro i stalden. Alle brunsttegn noteres af alle i kalenderbogen (virker som 3-ugers tabellen) på staldkontoret. Det er en klar aftale. De unge går ikke lige med papir og blyant men de noterer det på Mobilen og skriver det så op senere. Alt dette virker tilsyneladende godt, for nøgletallene viser en insemineringsprocent på 69 og 89 drægtige af påbegyndte. Og dertil kommer dagens resultat fra inseminørens ugentlige besøg 11 drægtige ud af 12 undersøgt. Netop dette faste ugentlige repro-besøg roser Steen meget som det bedste tiltag i foreningen. De kom med i ordningen, da den blev indført for nr

7 Vælger gummigulv Klovlidelser er i dag fortid! Køerne får klovbad ca. én gang om ugen. Det smuldrende asfaltgulv kan dog give lidt småsten, som skal fjernes. I den nye stald bliver der valgt gummigulv foran foderbordet. De glæder sig til den nye stald. Der går nu 118 køer i den gamle stald med 100 sengebåse. Det øgede pres tilskrives ydelsesfaldet på 500 kg til nu 9200 kg mælk, men så er de gearet op antalsmæssigt. Agnes og Steen Iversen mener helt klart, at den bedste tillid til dyrene grundlægges i de første 14 dage. Den tætte omgang med mennesker glemmer de aldrig. år siden. Ud fra den tilsendte liste påbeg./ikke påbegyndte dyr (kommer hver 14. dag) frasorteres de køer og kvier, der er over 35 dage fra løbning hver tirsdag kl Så er de altid med. Der er flere landmænd i området, som benytter sig af dette tilbud og inseminørerne kan også glæde sig over en mere jævnt fordelt undersøgelsesrytme. Agnes og Steen inseminerer tidligst 70 dage efter kælvning, mens de højestydende køer først påbegyndes 90 dage efter kælvning. Ved dyrlægens månedlige besøg følges op på alle køer 3-7 uger efter kælvning, så urenheder m.m. behandles. Sporten er ikke de køer, som viser tydelig brunst, men netop at finde dem, der går stille med dørene. At få alle med på opgaven er vigtigt, og det lykkes også med den unge elev Kristian (17 år) som er ansat på gården. Et godt samarbejde med inseminøren fremhæves også. Det kan dog ærgre Steen lidt, at RGK Didrik ikke blev stoppet lidt tidligere. De brugte Didrik en del og det gav flere omløbere end normalt. Hellere stoppe en tyr, selv om han er god. Man kan altid starte ham op igen. som herved blev sorte. De følte ikke at SDM-racen på det tidspunkt gjorde nok ved lemmeproblemet man var for ydelsesfikseret. Dette har dog ændret sig via S-indekset. I dag prioriterer de på gården lemmer yver og ydelse, når der laves en insemineringsplan, og den valgte brugsplan bruges. Tætsiddende bagpatter har dog fået opmærksomhed ikke mindst pga. robot-ønsket. De begyndte at få kåret 1. kalvs køerne for et år siden, og deres lemmegns. er nu 82,8. Rigeligt med opdræt Agnes og Steen kan let have opdræt nok i dag. Tilbage i 1993 fik de udbrud af BVD, så 67% af de fødte kalve var smittede og måtte aflives. De håber snart, at snørren lukkes om de sidste herhjemme, for et udbrud i dag, hvor der ingen antistoffer er længere, kan blive uoverskueligt. Tyrekalvene sælges til fast aftager hver 3. uge. Svineproduktionen er på vej ud til fordel for koudvidelsen. Sønnerne har begge været med på vores pasningshold ved dyrskuerne i år er der planer om selv at udstille for første gang. En spændende sommer gås i møde for familien Iversen på Gl. Skelsgård. Avlsrådgiver Palle J. Larsen Har prøvet krydsning Steen krydsede ca. 85% af SDM-køerne med RDM for nogle år siden. Der blev kun brugt 1 x krydsning og nu løbes der igen kun med SDM-tyre. Det var for at styrke lemmerne, og især klovene, Agnes og Steen er meget systematiske med registrering af brunsttegn og har konstant fokus på reproduktionen. Faste ugentlige repro-besøg af inseminøren bliver rost som det bedste initiativ nogensinde i Kvægavlsforeningen. nr

8 KØNSSORTERET SÆD nye danske resultater Anvendelse af kønssorteret sæd i kvægbruget er en drøm, som er ved at gå i opfyldelse. Perspektiverne ved kønssortering er store og åbenlyse i kvægavlen. Firmaet XY Inc. i Colorado har verdenspatent på sortering af sæd ved hjælp af flowcytometri. Metoden er i dag den eneste anvendte til kommerciel produktion af kønssorteret sæd. Nye danske tal på to engelske tyre fra avlsfirmaet Cogent i Chester, England, viser en drægtighedsprocent på og på for henholdsvis kvier og køer. Dette er lidt lavere end for konventionel sæd, men absolut interessant ved rigtig brug i praksis. Resultaterne viser samtidig en høj sikkerhed på kønnet på de to tyre varierende fra 85,4 procent til 90,3 procent fødte kviekalve. Den danske opgørelse er den første større undersøgelse, hvor insemineringerne er foretaget af inseminører i almindelige kvægbesætninger. Baggrund Perspektiverne ved kønssortering af tyresæd er store og åbenlyse for kvægbruget: Øget avlsfremgang også for de funktionelle egenskaber; yversundhed, resistens mod øvrige sygdomme, kælvningsevne og frugtbarhed i den enkelte besætning. Mulighed for lettere kælvninger og flere levende kalve ved anvendelse af kviesæd (X-kromosombærende sæd) til kvier, fordi kviekalvene lettere fødes af kvier og har større overlevelse end fødte tyrekalve. Produktion af kødkvægskrydsningskalve inden for malkekvæg ved anvendelse af kødkvægtyre på de resterende køer og kvier kan øge produktionen af kvalitetskød. Besætningen kan få de ønskede kvie- kalve og undgå aflivning af uønskede tyrekalve. Ulemperne er dels, at metoden ikke giver 100 procent sikkerhed på kønnet, samt de flere løbninger pr. drægtighed, der kan resultere i længere tomperiode. Dette opvejes dog rigeligt af de økonomiske og produktionsmæssige fordele ved kønssortering i form af bedre slagtedyr og større avlsfremgang i besætningen. Resultater af insemineringer med kønssorteret sæd i danske kvægbesætninger Kvægavlsforeningen Dansire indledte i 2003 et samarbejde med det engelske avlsfirma Cogent, Chester, England. Cogent er det første udenlandske avlsfirma med kommerciel produktion af kønssorteret sæd. Formålet var at få afprøvet de to Holstein Frisian-tyre O Dreamer og C Courier under almindelige praktiske forhold i danske kvægbesætninger samt at få undersøgt, om de fødte kalve er normale. Resultaterne med de to engelske tyre er foretaget ved dataudtræk fra kvægdatabasen for perioden (Flagstad, 2005). Tabel 1 viser insemineringsresultatet opgjort på drægtighedsprocent. Drægtige dyr er optalt som konstateret drægtighed ved drægtighedsundersøgelse af inseminør (ca. 90 procent) eller ved født kalv (ca. 10 procent). Ikke-drægtig er opgjort som negative drægtighedsundersøgelser og omløbere. Den gennemsnitlige drægtighedsprocent for O Dreamer er 36,5 procent, svarende til en drægtighedsprocent for kvier og køer på henholdsvis 38,4 procent og 22,7 procent. Omregner vi dette til insemineringsdoser er der i gennemsnit til kvieinsemineringer anvendt 2,7 dosis kønssorteret sæd pr. drægtighed eller ca. en ekstra dosis pr. drægtighed sammenlignet med konventionel sæd. For køer ses et forbrug på 4,4 dosis pr. drægtighed eller ca. 1,5 dosis ekstra pr. drægtighed sammenlignet med konventionel sæd. Drægtighedsprocenten er lavere for køer end for Tabel 1. Insemineringsresultat opgjort på drægtighedsprocent* O Dreamer C Courier Insemineringsresultat KVIER KØER I alt KVIER KØER I alt Omløbere Drægtige I alt Drægtighedsprocent 38,4 22,7 36,5* 30,8 15,1 29,0* Insemineringer pr. drægtighed 2,6 4,4 2,7 3,2 6,6 3,4 * Gennemsnitlig drægtighedsprocent for konventionel tyresæd (10-15 mio. spermier pr. dosis) for alle køer og kvier er 38 procent i Danmark (Andersen, 2003). Dette svarer til 2,5 dosis pr. drægtighed. 8 nr

9 De første danske drægtighedsresultater ved inseminering med kønssorteret sæd efter Jersey-tyren Q Zik lever op til forventningerne med en ikke-omløberprocent på 66,3 for kvier og 66,7 for køer. Resultaterne for Q Impuls er knapt så gode. Indtil videre får Dansire kønssorteret sæd hos det engelske avlsfirma Cogent. kvier. Dette er i overensstemmelse med udenlandske resultater (Garner, 2005). De tilsvarende tal for C Courier er lavere for både kvier og køer. Drægtighedsprocenten for konventionel sæd er i en israelsk undersøgelse opgjort til 64,6 procent for kvier (1,6 dosis pr. drægtighed), for 1. kalvs køer 43,0 procent (2,3 dosis pr. drægtighed), for øvrige køer 36,4 procent (2,7 dosis pr. drægtighed) (Israelsk årsberetning, 2003). Dette illustrerer de biologiske forskelle afhængig af hundyrenes alder og viser den faldende drægtighedsprocent med stigende antal laktationer. Afslutning Danske kvægbrugere har en stor interesse i, at sortering af sæd også bliver muligt på sæden af danske brugstyre, da disse i forhold til udenlandske tyre har en fuld varedeklaration i form af S- indekset. Derfor afprøver Dansire i samarbejde med Cogent de to danske Jersey-tyre: Q Zik og Q Impuls. De første resultater for Q Zik er meget lovende med en ikke-omløberprocent på over 66,3 for kvier og godt 66,7 for lakterende køer. Resultaterne viser, at det er muligt at opnå brugbare resultater med kønssorteret sæd i praksis under danske forhold. På kvægportalen uddyber artiklen Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold af Søren Borchersen, Dansire, og Preben Christensen, KVL, metoder og resultater med kønssorteret sæd. Søren Borchersen Udviklingsleder Litteraturliste Andersen O. Dansk Kvæg. Reproduktionsopgørelse. Personlig Kommunikation, Borchersen S. Kønssorteret sæd avls- og produktionsmæssige muligheder i din besætning. Dansk Kvægs Kongres, Flagstad P. Dansk Kvæg, Dataudtræk Kvægdatabasen Garner DL. Flow cytometric sexing of mammalian sperm. Theriogenology 2005, In press. Israelsk årsberetning: Daniel Hojman: The Dairy Industry In Israel. ISRAEL DAIRY BOARD and IS- RAEL CATTLE BREEDERS ASSOCIATION, nr

10 Fremgangen i sædeksporten fortsætter Den kraftige forøgelse af eksporten i 2004 fortsatte i 1. kvartal af 2005, hvor der blev afsat mere end strå til 28 lande. Dansire var repræsenteret på udstillingen World Ag Expo, Tulare i USA. Der er stor fokus på krydsning med nordiske røde racer. Sverige, USA, Tyrkiet, Irland, Letland, Spanien, Estland, Polen, Frankrig, Ungarn og Sydafrika er de vigtigste aftagerlande. Vi har ikke tidligere været i nærheden af så gode resultater. Det skyldes en kombination af markedsføring, professionelle partnere, gode Interbull-tal, S-indeks, høje procenter i protein og fedt og forskellig afstamning. Vi havde et positivt Agromek med en stærk præsentation af afkomsgrupper, og vores fremmødte partnere fik, hvad de kom efter. For år tilbage aftalte vi en del konkrete forretninger på Agromek, men i takt med at kundeforhold og samarbejde udvikles, modtager vi regelmæssige bestillinger, og Agromek bruges derfor mere som en opdatering af de avlsmæssige forhold. Det opfatter vi som et tegn på stabilitet og stor interesse for dansk avlsmateriale. Med i udviklingsprojekter De seneste måneder har der i dansk kvægbrug været diskussion om muligheden for at udvide aktiviteterne til at deltage i et eller flere udenlandske kvægprojekter. Senest har vi fået en henvendelse fra Landsbrugsministeriet i Azerbaijan (tidligere en del af Sovjetunionen) om etablering af et kvægprojekt. Det er nu i DI s bestyrelse besluttet at gøre henvendelsen til et pilotprojekt for at få viden og erfaring indenfor området, og en eller to medarbejdere vil snarest rejse til Baku i Azerbaijan for at danne sig et overblik og vurdere det videre forløb, herunder økonomiske forhold. Projektet vil sikkert omfatte en pakkeløsning, der skal tage højde for stort set alle forhold i mælkeproduktionen, herunder rådgivning, management, bygninger, opdræt, uddannelse m.v. Sideløbende vil vi vurdere projekter i Iran og Ungarn, og vi arbejder på at skaffe flere oplysninger for at komme videre med sagerne. Spændende, nye markeder Tyrkiet har lempet BSE-restriktionerne, og vi har for nylig genoptaget eksporten efter tre års pause. Tyrkerne forlanger dog, at alle eksporttyre skal testes for CVM og BLAD en erklæring om CVM og BLAD fri status er ikke tilstrækkelig. I Uruguay forventer vi opstart sidst på året, og vi er ved at se på de veterinære krav og registrering hos myndighederne. I Brasilien arbejder vi med en ny markedsføringsplan med det Holland Genetics-ejede Lagoa, som er den største kvægavlsforening i Brasilien med en markedsandel på 22%, og med ønske om at vokse yderligere. I Østeuropa har vi fået godt begyndt i Slovakiet hvor et par danske kvægbrug er under udbygning, og disse har velvilligt vist afkom frem til interesserede slovakere, der ønsker at købe dansk avlsmateriale. Vi har netop modtaget en bestilling på strå DH/DRH til Slovakiet. Rusland rører også på sig, og vi forventer at modtage den første bestilling på sæd i løbet af nogle uger. USA I februar afholdt vi for første gang fælles udstilling med Norge og Sverige i Californien. Creative Genetics havde ansvaret for udstillingen, og bortset fra isnende tåge og kulde fungerede tingene fint, og der var fortsat enorm interesse for krydsning. RDM-tyre har som bekendt brunkvæg i stamtavlerne, og det er desværre en ulempe, når amerikanske avlere skal vælge tyre, og hvis vi har tyre med lidt eller intet brunkvæg, vil vi stå stærkere. For få dage siden blev det meddelt, at Geno og Creative Genetics stopper samarbejdet, og Geno markedsfører nu al tyresæd gennem Semex. Svensk Avel og DI fortsætter de fælles udstillingsaktiviteter i Madison til efteråret. Kønssorteret sæd 641 strå blev eksporteret i 1. kvartal, og interessen har været ganske god, og alle Jersey-områder har vist interesse. Desværre har vi ikke fået Cogent s accept af at eksportere til USA, hvor der givetvis er gode muligheder. Samarbejdet med Cogent går trægt på flere fronter, og med en mulig eksport på flere tusinde strå kønssorteret sæd årligt ser DI gerne produktionen flyttet til Danmark. Direktør Anders Andersen 10 nr

11 Nye telefontider til inseminøren I foråret er der forhandlet ny overenskomst med inseminørerne, og overenskomsten betyder kun få ændringer i det daglige arbejde. Et af de områder, der er ændret er tilkald af inseminøren på mobiltelefon. Den normale telefontid er uændret, men mobiltelefontiden er udvidet på hverdage, og der indført ½ times mobiltelefontid på søn- og helligdage. Telefontiderne er fremover: Almindelig telefontid: Mobiltelefon hverdage: Mobiltelefon søn- og helligdage: Vi opfordrer fortsat alle medlemmer til at ringe så tidligt som muligt, og der er fortsat mulighed for at bestille inseminering på telefonsvarer uden for telefontiden. Husk inseminøren er meget nem at træffe mellem kl og 7.30 så igen: ring så tidligt som muligt. Der er fortsat et tillæg for tilkald på mobiltelefonen på kr. 35,00. To behandlinger på samme dyr samme dag I den nye overenskomst, er det også indført, at inseminøren skal have aflønning for to behandlinger på samme dyr samme dag, såfremt du har bestilt det hos inseminøren. Det har ikke været tilfældet hidtil. To behandlinger på samme dyr samme dag, kan f.eks. forekomme, hvis du er i tvivl om en ko er i brunst, og du beder om at få koen undersøgt inden inseminering, så betaler du fremover både for undersøgelsen og insemineringen, dvs. 14,00 kr. for undersøgelsen samt 45,00 kr. for insemineringen, hvis dyret insemineres. Det er nyt i forhold til tidligere, hvor der kun er betalt for én behandling på samme dyr samme dag. Ofte skal inseminøren hente sæden efter undersøgelsen, og derfor har man i forhandlingerne fundet det rimeligt, at der betales for begge ydelser. Arbejdets tilrettelæggelse For at inseminørens arbejde kan gennemføres effektivt, er det vigtigt, at det er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Langt de fleste steder, inseminøren kommer, er forholdene helt i top, og samarbejdet fungerer optimalt. Der er desværre også steder, hvor det kunne være bedre. Nu og da sker det, at køer ikke er forsvarligt bundet eller tydeligt afmærket, og inseminøren skal lede efter de dyr, der skal insemineres, eller lede efter medhjælp til at få dem fanget eller forsvarligt bundet. Her skal der ske en opstramning, så der er mere sikre og ordentlige arbejdsvilkår for inseminørerne. Køer og kvier skal være bundet eller fikseret i fanggitter. Inseminørerne har desuden for mange arbejdsskader. Det er skulderskader, når køerne står for højt eksempelvis i sengebåsene. Det er meget vigtigt, at disse skader undgås. Når arbejdet er godt og sikkert tilrettelagt, kører det meget bedre. De sidste medlemmer på turen får besøg noget før, inseminøren har det bedre og færre sygedage, drægtighedsresultatet bliver bedre, når koen er rolig, og du som medlem får højere indtjening med bedre drægtighedsresultater. Sidst men ikke mindst hjælper en god og sikker tilrettelæggelse af insemineringsarbejdet også på Dansires muligheder for at holde omkostningerne nede og dermed fortsat sikre medlemmerne lave priser. Drægtighedsundersøgelse inden slagtning De seneste måneder er der medlemmer, som har fået bødeforlæg, fordi de har leveret højdrægtige dyr til slagteriet. For at sikre at der ikke leveres højdrægtige dyr til slagteriet, anbefaler Dansire at få tvivlsomme dyr drægtighedsundersøgt, inden de sendes til slagtning. Det skal bemærkes, at Dansire ikke påtager sig erstatningsansvar for dyr, der efter en negativ drægtighedsundersøgelse, bliver leveret højdrægtige til slagteriet. Baggrunden for at vi ikke påtager os noget erstatningsansvar er, at der ved drægtighedsundersøgelse kan være sket fejl ved oplysning om numre på de dyr, der undersøges. Dansire påtager sig et erstatningsansvar, dersom de slagtede dyr er erklæret negativ drægtige indenfor de seneste 30 dage forud for slagtningen. Det er dog vigtigt, at reproduktionsarbejdet foregår i et fællesskab husk derfor en god dialog med inseminøren om dyr, hvor der kan være tvivl om drægtighed. nr

12 NYT FRA UNGDOMSFORENINGERNE Mønstring, fitning, overlinjer og hvad det nu alt sammen hedder. Ord som alle har hørt, hvis de er kommet i nærheden af et dyrskue. Men hvad er det, og hvorfor er der nogen, der synes, det er sjovt, ja, eller nødvendigt? Er du en kegle til at gejle... Den store dag På selve dagen lige før bedømmelsen smøres koen så ind i lige den ting, der får dens farver til at se rigtige ud, hvordin ko...? selvom den skal gå steder, den ikke er vant til, og til sidst lære at holde hovedet oppe og vise charme og selvtillid. Vigtigst af alt er, at trækkeren husker at krydse fingre for, at koen så også kan huske det, når den store dag oprinder(!). Vinderne af mønstringskonkurrencen på Landsskuet 2004 med deres perfekt klargjorte køer. Hører du til dem, der mener, at en ko bare er en ko, og at alt det klippen, klisteren, malen og visen frem bare får dyrskuerne til at ligne en brugtvognsforhandler for køer? Eller hører du til dem, der synes, det ser meget fedt ud, når en topklargjort ko med trækker kommer sejlende gennem ringen til et dyrskue, selvom du ikke har en idé, om hvordan du forvandler Maren malkeko hjemme i stalden til en fløjbabe? Meningerne om den klargøring og mønstring, man ser til skuerne rundt omkring er mange, og dem skal der alle være plads til. Men de af os, der har kastet os ind i ringen og dyrker disse lidt mærkelige interesser, ved alle sammen, at det ikke er noget, man gør af nødvendighed, men udelukkende fordi det er sjovt. Kunsten af mønstre en ko Mønstring af en ko, hvad er der sjovt i det? Jo, først og fremmest er det, at man arbejder med sine dyr på en helt anden måde, end man plejer. Der ligger mange timers træning derhjemme, før man har en rigtig showgirl. Koen skal ofte først vænnes til at have grime på. Dernæst skal den lære at holde koncentrationen, Fitning er klargøring Klargøringen af koen også kaldet fitning (forskellen på fitning og klargøring ligger såmænd bare i, at førstnævnte foretages iført for store stribede arbejdsbukser, mens klargøring foretages i almindeligt arbejdstøj) består stort set i, at koen vaskes overalt i flere omgange, så den ligner noget, der aldrig har været i en beskidt stald. Dernæst klippes den sådan, at de ting, man skal lægge specielt mærke til, står tydeligt frem, og den ellers ser nydelig og soigneret ud - nogenlunde i stil med den fremtoning, man selv håber at have fredag aften ved 23- tiden. Hvis man er vældig avanceret kan man begynde at eksperimentere med at lave overline, dvs. rejse hårene på koens ryg med lim og føntørrer og klippe dem til, så det ser ud som om ryggen, er fuldstændig lige. Dette er noget, der tager frygtelig lang tid, og nemmest af alt kommer til at ligne noget, man har forsøgt sig med langt senere føromtalte aften, hvor man hellere skulle have sovet sødt Meeen har man en sikker hånd og tid til at øve sig, kan resultatet blive helt forrygende, så det kan da kun anbefales til dem, der har mod på det. 12 nr

13 NYT FRA UNGDOMSFORENINGERNE efter man ifører koen sin bedste lædergrime, krydser fingrene og håber på det bedste Og så lige tilbage til om det er for sjov eller af nødvendighed, man gør alle de her ting, så skal man ikke regne med, at man kan forvandle sin trebenede gamle Caroline til en underskøn modelko. Vores dygtige dyrskuedommere er desværre godt klar over, at køer ikke er født med et vaterpas på ryggen og hvedemel på benene, og de gennemskuer alle de narrestreger, vi kan finde på at lave. Det er jo selvfølgelig lidt ærgerligt, når man har brugt lang tid på at gejle sin ko. På den anden side betyder det også, at man godt kan være en kegle til det, og så have en ko, der vinder, hvis hun altså er den bedste. Fitning er klargøring af dyr til dyrskue. Her er det danske mønstringshold ved at klargøre kvier til den europæiske mønstringsfinale i Belgien sidste år. Har det sjovt sammen Mønstring og fitning hvis det stadig ikke har fanget din interesse, kan det afsløres, at den helt store trumf i spillet er det sociale samvær, man har med sine venner omkring arbejdet med køerne. En kold sodavand i en sen nattetime, mens fire mand M/K desperat prøver at få den sidste krølle til at vende rigtigt. Desuden er konkurrencen om, hvem der så har gjort det bedst på den store dag heller ikke at kimse af. Her skal det nævnes, at der på alle somme- rens dyrskuer afholdes konkurrencer, hvor der er fantastisk mulighed for at jorde sine venner i mønstringens ædle kunst, samtidig med at der er flotte præmier på højkant. Højdepunktet er mønstringskonkurrencen på landsskuet, hvor der står en udenlandsrejse på højkant til vinderne, så det kan da næsten ikke anbefales varmt nok at troppe op. Har man ikke selv en ko med, kan man altid låne sig frem (det øger også spændingen lidt), så der er ingen undskyldning for at holde sig væk. Er man stadig en kegle til at gejle sin ko, holder næsten alle lokale avlsforeninger og ungdomsforeninger dyrskueaftener, hvor man kan øve sig og få hjælp af erfarne folk. Sidst men ikke mindst er man altid velkommen til at henvende sig til ungdomsforeningens medlemmer, hvis man har brug for en hjælpende hånd. Så der er ikke andet at sige end Immer Geil og god dyrskuesæson! På vegne af Team Future Breeders Line F. Pedersen KOordinator I sidste nummer af Kvægavleren blev en person kaldet KOordinator for ungdomsklubberne. Hvem er han egentlig? Jo, han hedder Bendt Dissing og er en ung mand født i Pt. arbejder han som inseminør for Dansire omkring Lemvig. Interessen for kvæg har været der fra barnsben, men han var for pylret til selv at købe en gård. Han bor på et lille husmandssted med forskellige dyr og fugle samt kone og to piger. Bendt har gennem tiden passet køer på Agro Nord, Agromek og Landsskuet, hjulpet til ved fotografering af køer og deltaget i Team Ringkøbing-arrangementer. Han har også lidt arbejde med ilægning af embryoner. Han har sammen med Poul Dissing (en bror) og dennes svigerfar nogle køer, som de leger lidt med til avl og dyrskuer. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Bendt Dissing på tlf eller I Varde-området er der ikke pt. en aktiv ungdomsforening. Men hvis der skulle være nogle, der har lyst til at deltage i ungdomsarrangementer, eller lyst til at starte en forening op, er de meget velkomne til at kontakte Bendt Dissing. Henriette Koktve, De unge Vendelboers Kvægforening, tlf Michael Wang Pedersen, Team Ringkøbing, tlf Bendt Dissing, KOordinator, tlf el Søren Rasmussen, Young Breeders, tlf Bart Kooij, Team Future Breeders, tlf Jesper Skovgård, Østlige Øers Kvægforening, tlf nr

14 Sikkerhedstips Dansire har en målsætning om at undgå arbejdsskader. Vi ser desværre for mange eksempler på, at vore inseminører bliver sparket. Derfor skal vi prøve at undgå især hvor urolige dyr forekommer såvel i malkekvægs- som i kød- kvægsbesætninger. Her er vist et par enkle og billige midler, som kan give ideer. Snak med din inseminør om det. Sikkerhedsudvalget i Dansire.!!! Gode råd og tips modtages gerne. To europaller og et par lægter giver god beskyttelse mod spark. Nemt og billigt. Set hos Ejnar Christensen, V Åby på Fyn. To halmballer kan også fungere som en glimrende sparkbeskytter. Fikseringsboks, hvor en tværstang med forskellige afstandsmuligheder sættes ind bag låret. Set hos Martin Bojesen, Sårup ved Hanstholm. Gør klar til dyrskuesæsonen! Inden et dyr skal udstilles, er det vigtigt med en god klargøring. Kvægavlsforeningen Dansire er leveringsdygtig i klippemaskiner, grimer, shampoo, lim og hårmaling. Når dyret skal vaskes, kan Kvægavlsforeningen Dansire levere shampoo som er specielt fremstillet til vask af kreaturer. Klippemaskiner fås i forskellige størrelser afhængig af hvad der skal klippes. Den store klippemaskine er til hele kroppen på dyret. Der findes to mindre typer klippemaskiner: en med ledning og en batteridrevet, som giver en større bevægelsesfrihed. De anvendes til klipning af ører, yver og til dels lemmerne, hvis de skal have en ekstra finpudsning. Den mindste klipper bruges primært til studsning af overlinie. Grimer findes i sort og brun både til kalve, kvier og køer. Kvægavlsforeningen Dansire kan også levere flere typer hårmaling, uanset om man er til sorte, røde eller gule køer. Specielt til kødkvæg er Kvægavlsforeningen Dansire leveringsdygtig i blæsere med enten kold luft og/eller kold og varm luft til tørring af langhårede racer. Show sticks, til når dyrene skal præsenteres, føres også. For bestilling kontakt kontoret i Assentoft på tlf nr

15 BESTILLING AF DYRSKUEARTIKLER Ckr. nr.: Tlf. nr.: Navn: Adresse: Postnr.: By: Nr. Varebetegnelse Pris Antal 1 Stor klippemaskine Mellem klippemaskine Mellem klippemaskine (batteri) Ekstra batteri til Andis mellem klippemaskine Mini klippemaskine Føntørrer Stor blæser/tørrer (koldluft) Stor blæser/tørrer (varm- og koldluft) GT 501 overkam grov (stor klippemaskine) GT 502 underkam standard (stor klippemaskine) GT 505 overkam fin (stor klippemaskine) GT 508 underkam fin (stor klippemaskine) GT 510 underkam grov (stor klippemaskine) Str. 10 klippeblade (mellem klippemaskine) (øre) Str. 30 klippeblade (mellem klippemaskine) (yver) Str. 40 klippeblade (mellem klippemaskine) (yver, meget kort) Sorte grimer, str. XL (store køer) Sorte grimer, str. L (køer) Sorte grimer, str. M (kvier eller jerseykøer) Sorte grimer, str. S (kalve) Brune grimer, str. L (køer) Brune grimer, str. M (kvier eller jerseykøer) Brune grimer, str. S (kalve) Nylon grime, str. L (hollændergrime) Nylon grime, str. S (hollændergrime) Kødkvægsgrimer, sort str. XL Farvet spray lysebrun Farvet spray rødbrun Farvet spray brun Farvet spray mørkebrun Farvet spray gullig Farvet spray hvid (White n easy) Clear magic Black magic Topline powder Limfjerner (Un-dress) Super shine (1 gallon) Orvus (shampoo) Super whitening shampoo (koncentreret shampoo) Overlinie saks Børste Skotsk kam m/metal håndtag Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Show stick 250 Bestilling afhentes (gratis) eller sendes med postvæsenet/fragt pris kr. 40,00 (sæt kryds) Bestillingen sendes til: Kvf. Dansire, Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers eller fax til: Priserne er ekskl. moms og forsendelse

16 Australierne ligner os mere end vi tror - men i Danmark bruger konerne dog stadig penge til frisør, selvom det er hårde tider for malkekvægbruget. Kælvninger knap så sæsonbestemte Efter tidligere at have foretrukket sæsonkælvning ligesom i New Zealand i juni-september, - er det nu mere udbredt, at køerne kælver hele året, da sæsondiffentieringen gør det profitabelt, og der fodres med mere koncentreret foder og mere kraftfoder end tidligere. Der er en stor ændring i gang, fra næsten udelukkende sæsonkælvning, til kælvning i flere sæsoner eller mere jævn kælvningsfordeling over året. Den store anvendelse af genetik fra Vesteuropa og specielt USA har øget ydelsen og givet samme type køer, som vi avler efter. Forskellen i de genetiske niveauer mellem Australien og Danmark er således også indsnævret over de senere år. De egenskaber som Australien specielt efterspørger nu - og fra Danmark - er høje procenter i mælken, holdbarhed og frugtbarhed. Sådan malkes de fleste australske køer i dag. Køernes størrelse har dermed mindre betydning. Den sidste uge af februar, besøgte jeg farme og husdyrforeninger i Australien, sammen med Bos Trading, der markedsfører sæd efter Dansires HF- og Jersey-tyre. I alt 14 farme i Victoria, hvor 60% af mælken produceres, og i New South Wales. Det store samtaleemne overalt var, at der var kommet regn i år og at mælkeprisen var steget og er fortsat stigende. Både i 2003 og 2004 var Sydøstaustralien, hvor mælken produceres, ramt af meget alvorlig tørke. Et udtryk for hvor slemt det var for økonomien, nævntes af Jim Carson, som selv har en farm med 450 køer med 50% HF og 50% Jersey: Frisøren i byen, hvor vi bor, mistede halvdelen af kunderne, da tørken var værst der var simpelthen ikke råd og lyst til at få sat håret! I den nationale statistik er følgerne også tydelige. 13% fald i antallet af farme, færre malkekøer og et fald i gennemsnitsydelse på 2,5%. Stigende mælkepris giver optimisme Mælkeprisen har været stigende over det seneste halve år, idet der blandt mejerierne (10 større, blandet andels- og private, deler markedet) er stor efterspørgsel på mælk, efter den nationale produktion er faldet 10-15% på 2 år. Mejerierne vil gerne opretholde den store eksport på 85-90% af produktionen. Mælkeprisen er pt. på mellem 1,15 og 1,55 kr. pr. liter, afhængigt af race, region og mejeri, og stadig stigende. Mælkeproducenterne tegner kontrakter med mejerierne for et år ad gangen, men kan alligevel skifte fra dag til dag - mod kompensation. Trods den høje mælkepris og regn i denne sensommer holdes optimismen i 16 nr

17 Malkekvægbruget i Australien køer i alt 179 køer pr. besætning i gennemsnit 79% HF 12% Jersey 5% HF/Jersey-krydsning køer i ydelseskontrol HF: kg mælk, 249 kg fedt, 209 kg protein Jersey: kg mælk, 227 kg fedt, 175 kg protein Opstaldning af tyre på tyrestationen Total Livestock. ro af de høje priser på tilskudsfoder, grundet lav produktion af korn, soja, raps, m.m. i det tørre Ekstreme forhold store størrelser Australien byder på uanede muligheder, men også på udfordringer, som ikke opleves på vore breddegrader. De store muligheder har bl.a. fået specielt hollandske og sydafrikanske landmænd til at etablere sig med mælkeproduktion i de seneste år. Nogle af de udfordringer, de kan blive udsat for, er tørken og varmen, som kan medføre, at de må ud at låne penge til vand, eller til dyr, som dør af tørke/ stress. Den første uge i februar oplevede mange i den nordlige del af Victoria dog, at dyr døde af kulde. 37 C om dagen, og så et fald til 7 C om natten, og regn/storm som gjorde, at virkningen blev som 2 C altså et temperaturfald på 35 C over få timer. Det skilte de svage fra de stærke. I enkelte besætninger døde 2/3 af opdrættet. De store forhold opleves specielt i Western Australia, hvor det ikke er ualmindeligt med 100 km privat vej, flere tusinde ha, og et avlsarbejde, der består i at få indkøbt et læs tyre som lukkes ud på arealerne én gang om året, for så at forsøge at finde noget afkom 1½ år senere. Ud af 15 mio. stk. kødkvæg insemineres kun ca ! På malkekvægsiden besøgte jeg besætninger fra 125 til køer. Største malkekarrussel var på 118 pladser!! Den var da også så stor, at man ikke kunne udnytte kapaciteten. En omgang tog 10 min. (en ny ko hver 5. sek.), men så behøvede man heller ikke at regne med at 10% skulle have en ekstra omgang, fordi de ikke var færdige, - som ellers er normalt. Dansk genetik er populært VAR Calano og FYN Lemvig har været de to tyre, som har introduceret dansk genetik, - og rigtig flot. Calano har endnu ikke fået beregnet avlsværdi, da der kun var ca. 20 døtre, der kælvede i sidste sæson. Over de næste måneder følger knap 60 døtre. FYN Lemvig har både australske avlsværdital og australske sønner: Passive og Thor, hvilket har givet stor tillid til tyren. Såfremt vi fastholder at markedsføre få sikkert afprøvede tyre med høje avlsværdier, er der Avlsværdital (APR = Australien Profit Ranking) 3 x årligt Hovedvægt på protein, holdbarhed, frugtbarhed og temperament HF-kvier forventes eksporteret til Kina i 2005! Problemer med for små døtregrupper, bl.a. grundet eksport 55-60% af kælvninger i juli september 2/3 af kalvene efter inseminering, 1/3 efter foldtyr et godt marked for Dansire Down Under. Og hvem ved, måske finder vi også interessante afstamninger, vi kan bruge derfra, selvom der er langt i km, er der ikke stor forskel i mentalitet, mål og genetik. Avlsleder Peter Larson Brugen af amerikansk genetik har bragt australierne på næsten samme genetiske niveau som Danmark. Gibbsland har fået megen nedbør efter flere års tørke, hvilket styrker både økonomi og optimisme. nr

18 SDM DRH racesiderne På side 5 samt i Kvægavleren nr er der en beskrivelse af, hvad igangsættelsen af den nye nordiske avlsværdivurdering (NAV) betyder for dyrenes indekser og sammenligningen af disse. I det efterfølgende ser vi nærmere på ændringer specifikt for SDM - Dansk Holstein. SAMMENHÆNG mellem de gamle danske tal og de nye NAV-tal Tabel 1. Gennemsnitlige avlsværdier for SDM-tyre født efter 1997 Gns. Y-indeks 110,7 Kødproduktion 101,1 Frugtbarhed 96,4 Kælvningsevne 101,4 Fødselsindeks 100,0 Yversundhed 101,8 Sundhed i øvrigt 103,3 Krop 102,3 Lemmer 100,6 Malkeorganer 100,1 Malketid 100,9 Temperament 102,5 Holdbarhed 100,8 S-indeks 109,6 Som beskrevet under den generelle del sammenlignes alle dyrene til en kobase. Det betyder, at vi nu ikke nødvendigvis har 100 som gennemsnit på tyrenes avlsværdier. I tabel 1 ses tyrens gennemsnit for de enkelte indekser. Som det fremgår af tabel 1, har tyrene i gennemsnit 110,7 i Y-indeks. Når værdien ikke er 100, betyder det, at køerne, der udgør basen, er 10,7 enheder dårligere end tyrene, hvilket fortæller, at der har været en positiv, genetisk udvikling for ydelsen. For frugtbarheden er situationen anderledes, hvor basen er bedre end tyrene i dag, hvilket altså vidner om en negativ, genetisk udvikling for denne egenskab. Tyrenes gennemsnitlige S-indeks er i dag 109,6, hvilket betyder, at der samlet genetisk er en stor fremgang. Genetisk niveau i de nordiske lande For de indekser, der beregnes på alle nordiske dyr (eksteriør, brugsegenskaber og frugtbarhed), er det nu muligt at vise de genetiske niveauer landene imellem. Denne sammenligning ses i tabel 2. Af tabel 2 fremgår det, at de finske tyre generelt har højere frugtbarhed end både de svenske og specielt de danske. Derimod ligger de finske tyre en del lavere på eksteriøregenskaberne. De svenske og danske ligger stort set på samme niveau på alle disse egenskaber, dog med undtagelse af Formand Erik Hansen, Rødding Tlf.: Mobil: RACEBESTYRELSE SDM Kr. O. Dahlgaard, Snedsted Tlf.: Mobil: Peder Jakobsen, Skærbæk Tlf.: Mobil: Knud J. Nielsen, Glejbjerg Tlf.: Mobil: Næstfmd Anton Hammershøj, Hobro Tlf.: Mobil: Flemming Bak, Kibæk Tlf.: Mobil: Anders Dahlgård, Roslev Tlf.: Jan Duchwaider, Skibby Tlf.: Mobil: Christian Ladefoged, Nørager Tlf.: Mobil: Peder V. Laustsen, Ribe Tlf.: Mobil: Asmus Petersen, Stepping Tlf.: Mobil: nr

19 Sommer ved Toftlundgård, Rødding. temperamentet, hvor de danske tyre ligger på et højere, genetisk niveau end både de finske og svenske tyre. Effekt af nordisk skala Som det fremgår, er der mange elemen- ter (ny base, ny spredning, flere data, ny vægtning), der kan påvirke dyrenes indekser. Det betyder, at det kan være vanskeligt at gennemskue om dyret reelt har haft en positiv eller negativ udvikling i indekserne. Til at sammenligne Tabel 2. Sammenligning af Holstein-tyrenes genetiske niveau i Sverige, Finland og Danmark. Frugtbarhed Krop Lemmer Malkeorganer Malketid Temperament Sverige 98, Finland 106, Danmark 95, de nye indekser med de gamle, har vi lavet en tabel for nogle af de væsentligste egenskaber. Denne ses i tabel 3. Det skal understreges, at ændringerne i avlsværdierne vist i tabel 3 sker på baggrund af ny spredning, ændret base og genetisk niveau. Derudover kan dyrene have ændret sig pga. ændringer i avlsmålet for egenskaberne. For eksteriøregenskaberne er der sket en harmonisering på tværs af de tre nordiske lande, hvilket betyder, at den interne vægtning i både krop, lemmer og malkeorganer er ændret. Er du interesseret i en mere detaljeret beskrivelse af disse ændringer, findes en beskrivelse på Dansires hjemmeside Tabel 3. Sammenhæng mellem de gamle avlsværdital (Før) og de nye nordiske avlsværdier (Nu) S-indeks Y-indeks Frugtbarhed Yversundhed Lemmer Malkeorganer Før Nu Før Nu Før Nu Før Nu Før Nu Før Nu nr

20 SDM DRH racesiderne Brugsplanen Nye beregningsmetoder er ikke eneste nyhed efter NAV s debut. Flere spændende nye tyre er kravlet med op i toppen, og giver med fire topaktuelle nyheder en brugsplan, der sjældent har været mere varieret. Med 13 forskellige fædre til brugsplanens tyre, sikrer vi, at indavlen begrænses mest muligt. Der er sket en del ændringer i rangeringen af SDM-DH-tyrene denne gang. Nogle ændringer skyldes ny information, mens andre skyldes ændrede beregningsmetoder og ny vægtning af delegenskaber. Nyhederne Med fire nyheder af alternativ afstamning er der tale om en virkelig fornyelse af brugsplanen. T Aaronson (D L Aaron x E Celsius x R Leadman) er den højst rangerede af nyhederne med S-indeks 130 (112 på gammel skala). Y-indekset er 127 (sikkerhed 80%), mens P-indekset er 128. Der er pt. bedømt 33 døtre, der viser, at T Aaronson eksteriørmæssigt avler meget lig faderen, dvs. store, lidt smalle køer med tendens til opsvajet kryds. Lemmer og malkeorganer er helt prima. Vær dog opmærksom på tætstillede bagpatter. På sundhedssiden er T Aaronson steget siden sidst, så pilen peger i den rigtige retning, da der for disse egenskaber ikke kommer megen positiv information fra afstamningen. Malketid og temperament er helt i top med hhv. 116 og 122 og er derved brugsplanens bedste. Aaronson er tillagt hos I/S Døssing Enggård i Kjellerup og er ud af samme familie som F Engard, da Celsius-koen nr. 650 er mor til Aaronson og mormor til F Engard. Så en familie, der nu har bevist, at de kan lave gode tyre. T Aaronson vil blive benyttet som T Funkis-datter fra Døssing Enggård, Kjellerup. Hun er halvsøster til T Aronson og moster til V Engard. tyrefar i den kommende periode og kan benyttes til kvier. T Silver (Ha Manfred x B Patron x M Aerostar) kommer med S-indeks 129 (111 på gammel skala). Y-indekset er 122 med en sikkerhed på 91%, så godt nok er T Silver ny tyr på brugsplanen, men sikkerheden er høj. Eksteriørmæssigt er der tale om køer med meget god dybde og bredde, men mere åbne end Manfred normalt avler. Lemmerne er i orden, men lav klovhældning kan forekomme. Yverne er hele vejen omkring gennemsnit. Sundheds- og reproduktionssiden er Silvers force med bla. 117 i frugtbarhed og 119 i holdbarhed. Så ligesom hos faderen er der tale om særdeles funktionelle køer med god holdbarhed og frugtbarhed. Køer, man i USA ville kalde commercial cows. T Silver er tillagt på den berømte amerikanske ko Neu-Way Patron Allie. Dette har bl.a. givet opmærksomhed i udlandet, men desværre er T Silver netop død med et sædlager på doser. En del af disse doser vil blive holdt tilbage til tyremødre. T Silver kan benyttes til kvier. V Globus (Jocko Besn x Ne Maurice x Rocket F16) har S-indeks 129 og Y- indeks 126. Globus er en god allroundtyr af anderledes afstamning. Globusdøtrene er ud fra de første 28 bedømte døtre middelstore og velbyggede med lidt opsvajet kryds. Lemmerne er omkring middel, mens malkeorganerne er veltilhæftede, specielt foryverne er bedre end Jocko Besn. På sundhedssiden ser det også lovende ud, hvor alle egenskaber er over middel. Specielt kælvningsevnen er med 118 i 20 nr

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT

TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT Nyt fra { NR 01 FEBRUAR 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT Side 6 februar 2013 avlsnyt 1 VikingDanmark ledelse Hovedkontor Asmildklostervej 11 8800 Viborg T: 8728

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Landsskuet 2015. Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr

Landsskuet 2015. Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr Landsskuet 2015 Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr Velkommen til et godt Landsskue 2015 Mødetidspunkt og afbud Alle dyr møder på Landsskuepladsen i henhold

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014

Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014 Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014 Hold nr. Placering Ærepræmie Modeldyr Point Kat.nr. Udstiller CKR-nr. Team Future Breeders Kalve 23 210 Terese Gudumlund, Søparken 12, 8550 Ryomgård 028568-02833

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6. nyt fra. VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing Mors

Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6. nyt fra. VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing Mors nyt fra { nr 04 DeCember 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Foto: elly Geverink Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6 VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing

Læs mere

GLADE FOR NY SMS-SERVICE

GLADE FOR NY SMS-SERVICE Nyt fra { NR 02 MAJ 2014 } Magasinet for kvægavl og reproduktion GLADE FOR NY SMS-SERVICE SIDE 5 Avlsrådgivere VikingDanmark ledelse Hovedkontor Asmildklostervej 11 8800 Viborg T: 8728 2000 F: 8728 2020

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 VAR Camaro eminent gode lemmer.......... side 10 Mål og valg af avlsmateriale..................... side 14 V Curtis topkarakter til ydelsestyr............

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen.

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. Vedtægter for 1 Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. 2. Foreningens hjemsted er Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 2 Vision og målsætninger

Læs mere

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014 I dette nummer: Formanden har ordet 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Landsskuet 2014 3 Andre dyrskuer 2014 6 Billeder fra Schweitz 6 Nye Italienske tyre 7 Kalenderen 10 Ansvarlige: John Engsig je@business.aau.dk

Læs mere

SDM Dansk Holstein 1949-1999

SDM Dansk Holstein 1949-1999 SDM Dansk Holstein 1949-1999 Forside: SDM-køer på græs hos Niels Møller Nicolajsen, Enner, Horsens. Bagside: Danmarks Smukkeste Malkeko 1998: Ko nr. 1200 (Blackstar Gold) fra Inger og Tage Aagaard Winther,

Læs mere

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Nyt fra bestyrelsen........................ 5 Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu....................... 8 Hvad koster dårlige

Læs mere

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 2 2014 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

ESPE-HOLM LEVERER TYRENE

ESPE-HOLM LEVERER TYRENE { NR 04 DECEMBER 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion ESPE-HOLM LEVERER TYRENE Side 4 27 52 40 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers SØ T: 8795 9400, F: 8795 9401 info@vikinggenetics.com

Læs mere

Køer. Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, Lomborg DLG Nordvest

Køer. Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, Lomborg DLG Nordvest Resultater fra Lemvig marked og dyrskue den 5. og 6. juni 2010: RDM Skuets bedste RDM ko 1 Johannes Jensen, Lemvig Maskinforretnings vandrepokal Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, DLG

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

{ nr 01 februar 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion LEVERER TOPTYRE OG 16,6 MIO KG MÆLK! Side 4. februar 2013 avlsnyt

{ nr 01 februar 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion LEVERER TOPTYRE OG 16,6 MIO KG MÆLK! Side 4. februar 2013 avlsnyt { nr 01 februar 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion LEVERER TOPTYRE OG 16,6 MIO KG MÆLK! Side 4 35 47 57 februar 2013 avlsnyt 1 af formand Lars-inge gunnarsson Hovedkontor ebeltoftvej 16, 8960

Læs mere

september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21

september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21 4 september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21 Prästgård ny rød brugstyr NTM +26 Avlsnyt 0410 1 Avlsnyt, nr. 4, 2010,

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i en ny tid....................................... side 4 Avlsmatadorernes indflydelse................... side 16 Erfaringer med danske tyre......................

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006. De sidste 25 år

Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006. De sidste 25 år Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006 De sidste 25 år 1981-2006 1 Forside: Hos Søren Baisgaard, St. Brøndum, Skørping (Foto: Elly Geverink) Bagside: Raunhøj Nixon Pretty fra familien Therkildsen,

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 2 - August 2014

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 2 - August 2014 Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 2 - August 2014 Dansk Tiroler Grauvieh Formandens Klumme Nu er sommerferien ved at være slut og hverdagen er ved at tage over. De første dyrskuer startede sidst

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i forandringens tid............................ side 4 CVM genet fundet.................................. side 20 T Najade køerne med de rigtige yvere.......

Læs mere

Sponsorflyvning 2009

Sponsorflyvning 2009 Sponsorflyvning 2009 Duenummer Erstatning Firma Plac Præmie Privat Plac Præmie Duemand Plac Præmie Hastighed 068-09-0008 Ole Nielsen 1 5000 Arne Poulsen 1 5000 1.505,70 196-09-9050 196-09-9060 Nordjysk

Læs mere

Juni 2014. Juni 2014. Midsommer 2014. Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt

Juni 2014. Juni 2014. Midsommer 2014. Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt Juni 2014 Juni 2014 Blå krydsninger med stænk af Jersey hos Ulla & Holger Bolvig Nielsen Nyhedsbrev Midsommer 2014 Nu hvor næsten halvdelen af 2014 er forbi, kan man godt tænke over, hvordan den første

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::...

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen BERETNING 2015 Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen 3 1 Ove Korsgaard Information den 17. december 2014 2 OMRÅDEGENNEMSNIT 2015 Hvad er muligt

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Tid: Tirsdag d. 15. juni 2010 Sted: Mødeleder: Referent: Deltagere: Afbud: Kvægbrugets Forsøgs Center, Foulum Anders Levring Regitze Reinhold Anders

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D Dame C 1 Thisted Firmasport Oticon A/S Maybritt Andersen DC 192 194 173 0 0 559 186,33 2 Sofi E-Smokers Betina Mejdal DC 156 147 195 0 0 498 166,00 3 Viborg Firmaidræt COLAS-1 / Kosme2Logen Erna Jensen

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Registreringer fra klovbeskærere

Registreringer fra klovbeskærere Registreringer fra klovbeskærere Anders Fogh og Pia Nielsen Indledning Klovsygdomme Beskrivelse Dataopsamling Danmark Sverige Finland Disposition NAV avlsværdital for klovsundhed Sammenhæng mellem egenskaber

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udover aktiviteterne i dette katalog vil det være. muligt, udenfor aktivitets perioderne, at udfordre andre i Kæmpe Ludo og Twister, booke en

Udover aktiviteterne i dette katalog vil det være. muligt, udenfor aktivitets perioderne, at udfordre andre i Kæmpe Ludo og Twister, booke en Gren/Patrulje: Nr. Aktivitet Gren Prioritet 1 Tinstøbning 2 Bacon 3 Fra korn til brød 4 Fiskeaktiviteter 5 Frisk fisk til frokost 6 Stratego 7 Indianer 8 Bro-mærke 9 Slibe knive og økser 10 Viking 11 Svedhytte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Opdrætter præsentation BERGMANN S

Opdrætter præsentation BERGMANN S Hvem er vi? 1 Opdrætter præsentation BERGMANN S Vi er Rikke & Michael Bergmann, bosat på Fyn. Vi har i dag 5 hunde i vores husstand, hvoraf de 3 er Miniature Bull Terrier og 2 er Amerikansk Staffordshire

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere