MAJ KVÆGAVLEREN Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten"

Transkript

1 MAJ KVÆGAVLEREN Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

2 Kvægavleren, nr. 3, maj 2005, 3. årgang Hovedkontor: Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf.: Fax: Web: dansire.dk DIREKTØR Niels Bo Direkte tlf.: Mobil: UDVIKLINGSLEDER Søren Borchersen Direkte tlf.: Mobil: SDM AVLSLEDER Lars Nielsen Direkte tlf.: Mobil: SDM KONSULENT Claus Langdahl Direkte tlf.: Mobil: RDM AVLSLEDER Lisbet Holm Direkte tlf.: Mobil: JERSEY AVLSLEDER Peter Larson Direkte tlf.: Mobil: DRH AVLSLEDER OG INFORMATION Poul Bech Sørensen Direkte tlf.: Mobil: KØDKVÆG AVLSLEDER H. C. Hansen Dansk Kvæg Tlf.: Mobil: DYRLÆGE Ole Andersen Mobil: REGION NORD Borregårdsvej Holstebro Tlf.: Fax: REGIONSCHEF Niels Kr. Fruergaard Mobil: , REGION SYD Landbovej Brørup Tlf.: Fax: REGIONSCHEF Jens Borup Mobil: , SÆDBESTILLING NORD Laboratoriet Assentoft Tlf.: Fax: SÆDBILEN Agner Winther Jakobsen Tlf.: Mobil: SÆDBESTILLING SYD Laboratoriet Bovlund Tlf.: fax: SÆDBILEN Erik Holst Tlf.: Mobil: SÆDBILEN Morten Mortensen Tlf Mobil: LAYOUT OG TRYK elbo grafisk a s 7000 Fredericia tlf ISSN AVLSRÅDGIVERE AARS Markedsvej Aars Tlf.: Jørgen Buur Pedersen SDM rådgiver Mobil: Mads Holm Danielsen SDM rådgiver Mobil: THISTED Silstrupvej Thisted Tlf.: Palle J. Larsen SDM/DRH rådgiver Mobil: Thomas Lind SDM rådgiver Mobil: ASSENTOFT Ebeltoftvej Randers Tlf.: Jesper Janus Kring RDM rådgiver Mobil: Henrik Schøler Nielsen SDM rådgiver Mobil: HOLSTEBRO Borregaardsvej Holstebro Tlf.: Lars Kloster Jersey rådgiver Mobil: Steen Thalund RDM rådgiver Mobil: Anders E. Christensen SDM rådgiver Mobil: Forsidefoto: Simmental-kvier ved Tinnet Krat nær Gudenåens udspring. Foto: Poul Bech Sørensen BRØRUP Landbovej Brørup Tlf.: Claus Petersen SDM rådgiver Mobil: Jens Erik Nielsen SDM rådgiver Mobil: Bo Juul Troelsen SDM rådgiver Mobil: Klaus Elmelund SDM rådgiver Mobil: Niels Jørgensen Jersey rådgiver Mobil: Niels Erik Palle SDM rådgiver Mobil: VISSENBJERG Damsbovej Vissenbjerg Tlf.: Kenneth Byskov Jersey rådgiver Mobil: Torben Nørremark RDM rådgiver Mobil: SLAGELSE Ingemannsvej Slagelse Tlf.: Søren Christensen SDM og RDM rådgiver Mobil: Øvrige fotos: Elly Geverink, Olav Vibild og Dansire medarbejdere

3 6 INDHOLD Leder 4 8 Premiere på Nordisk avlsværdivurdering Reproduktion og tillidsfulde dyr som sportsgrene Agnes og Steen Iversen, Thisted, er meget systematiske med registrering af brunsttegn og har konstant fokus på reproduktionen. Faste ugentlige repro-besøg af inseminøren bliver rost som det bedste initiativ nogensinde i Kvægavlsforeningen. Kønssorteret sæd nye danske resultater De første danske drægtighedsresultater ved inseminering med kønssorteret sæd efter Jersey-tyren Q Zik lever op til forventningerne med en ikke-omløberprocent på 66,3 for kvier og 66,7 for køer. Q Impuls viser knapt så gode resultater. Fremgangen i sædeksporten fortsætter Nyt fra ungdomsforeningerne Anette og Karsten Stougaard, Vendsyssel har 150 Jersey-køer og modtog i 2004 Kærbyholm-legatet. Sundhed, lemmer og malkeorganer vægtes højt i avlsmålet. Kvægavlsforeningen Dansire s bestyrelse Formand: Chr. Ladefoged, Nørager Tlf.: Mobil: Næstfomd: Jan Duchwaider, Skibby Tlf.: Mobil: Næstfmd: Uffe Gottschalk Jensen, Vonge Racefmd. Jersey Tlf.: Mobil: Flemming Bak, Kibæk Tlf.: Mobil: Anton Hammershøj, Hobro Tlf.: Mobil: Erik Hansen, Rødding Racefmd. SDM - DH Tlf.: Mobil: Lars Iversen, Skamby Racefmd. RDM Tlf.: Mobil: Peder Jakobsen, Skærbæk Tlf.: Mobil: Jes Kappel, Fjerritslev Racefmd. DRH Tlf.: Mobil: Knud J. Nielsen, Glejbjerg Tlf.: Mobil: Preben Schmidt, Vojens Racefmd. Kødkvæg Tlf.: Mobil: Kaj Ole Pedersen, Bindslev Dansk Kvæg Tlf.: Mobil: Ivan Bom Rasmussen Medarbejderrepræsentant Tlf.: Mobil: Dyrskuesæsonen! 14 Australierne ligner os mere end vi tror RACESIDERNE SDM RDM JERSEY DRH KØDKVÆG Personalia 64 Aktivitetskalender 66

4 LEDER Af formand Christian Ladefoged NAV-dag For den avlsinteresserede var den 15. april 2005 en speciel dag. Efter en del forsinkelser og udsættelser præsenterer vi nu vores avlsværdital i fælles nordisk regi beregnet af organisationen, vi i daglig tale kalder NAV. Præsentationen skal ses som resultatet af flere års bestræbelser på at harmonisere avlsværditallene i Norden. Det har ikke været nogen let proces og undervejs er Norge trådt ud af samarbejdet. Så i dag er NAV-samarbejdet et projekt mellem Finland, Sverige og Danmark. Vi har inden for de enkelte racer stort set de samme avslmål, og allerede inden vi har set de første tal fra NAV, har vi især til eksport - startet markedsføringen af den nordiske profil. Meget til fælles Kvægavlsmæssigt har vi meget til fælles med Finland og Sverige. Der er i alle tre lande stor opbakning til insemineringsarbejdet og i særdeleshed til ungtyreafprøvningen. Vi har alle en dækning med ydelseskontrol, som nærmer sig 100% og som det måske vigtigste har meget sikre registreringssystemer. Og med hensyn til veterinære registreringer er vi helt i front i forhold til den øvrige verden. Det giver os nogle fordele og dem skal vi forstå at udnytte i vores sædeksportfirma Dansire International. Rationaliseringer nødvendige På et strategiseminar i marts måned i år har både den ansatte og folkevalgte ledelse taget stilling til et tættere nordisk samarbejde om kvægavlen. Vi er meget enige om, at NAV kun er 1. etape af et øget samarbejde mellem Sverige, Finland og Danmark. Det bør på både kort og især længere sigt give væsentlige besparelser, at avlsværdiberegningen kun skal foregå ét sted. Der kan sagtens findes andre rationaliseringsmuligheder i et nordisk kvægavlssamarbejde, men de skal også opveje ulemper i relation til geografi og sprog. Fælles nordisk brugsplan næste mål Vi har ca. den samme strukturudvikling i koantallet i alle tre lande: en lille, men meget konstant tilbagegang på ca. 3% årligt. Og derfor vil det også være fornuftigt, at vi på lidt længere sigt får adgang til en fælles nordisk brugsplan. Vi har meget at tilbyde fra især Jersey og Holstein. Men det er ikke kun RDM, som vil få fordel af en nordisk brugsplan. Det vil Dansk Holstein også. Nu er nordisk avlsværdiberegning en realitet og nu har vi vist, at et ret kompliceret samarbejde kan give resultater. Det lover godt for det fremtidige nordiske samarbejde, som Dansire ser frem til at være med til at udvikle. 4 nr

5 NORDISK AVLSVÆRDIVURDERING - NAV Premiere på Nordisk avlsværdivurdering!! Nordisk avlsværdivurdering er nu i gang. Vi er midt i en proces med mange ændringer. Og flere vil komme. Derfor er de avlsværdital, I læser i denne udgave af Kvægavleren stærkt ændrede i forhold til det, I er vant til at se. I sidste nummer af Kvægavleren blev de dengang forestående ændringer beskrevet i fire artikler. Hvis detaljerne i artiklerne er glemt, så fat Kvægavleren Alternativt kan dette korte resumé læses. Fælles kobase Avlsværdital for både køer og tyre bliver nu udtrykt til det gennemsnitlige niveau for køer i Danmark/Norden vi siger, at avlsværditallene udtrykkes i forhold til en kobase. Det betyder, at de aktuelle tyre for de fleste egenskaber vil have avlsværdital, som i gennemsnit er over 100. Det betyder, at en tyr med eksempelvis 102 i indeks kan være ringere end gennemsnittet. Under raceafsnittene i Kvægavleren er det gennemsnitlige niveau for aktuelle tyre vist! Fordoblet spredning Spredningen på avlsværditallene er fordoblet, så den er ca. 10 for alle egenskaber. For proteinydelse og enkelte andre egenskaber endog lidt mere end fordoblet. Igen se i raceafsnittene eller hvor det vises hvor meget spredningen på de enkelte egenskabers avlsværdital har ændret sig for de enkelte racer. Man kan sige, at forskellen i dyrenes avlsværdital er blæst op! Ændret vægtning af Y-indekset Nogle avlsværdital består af flere delegenskaber, f.eks. er Y-indekset sammensat af M-, F- og P-indekset. Vægtningen af disse delegenskaber er for nogle egenskaber harmoniseret på nordisk niveau, med ændring af avlsværditallene til følge dette er også beskrevet under racerne. Nogle avlsværdital er 100% nordiske Endelig indgår der data fra både Sverige, Finland og Danmark i avlsværdivurderingen for eksteriøregenskaber, malketid, temperament og frugtbarhed Også det betyder ændrede avlsværdital, især fordi avlsværditallene nu udtrykkes i forhold til aktuelle køer i Sverige, Finland og Danmark for disse egenskaber. For de øvrige egenskaber udtrykkes de i forhold til aktuelle køer i Danmark. Flere egenskaber bliver fælles nordiske Baseændringer og ændring i spredning er på nuværende tidspunkt foretaget for alle egenskaber. Ændring af vægtning og inddragelse af data fra Sverige Tabel 1. Avlsværdital hvor der inddrages Nordisk information (markeret med N) og avlsværdital, hvor vægtningen af delindeks ændres (markeret med V). RDM SDM Jersey DRH Y indeks V V Kødproduktion Frugtbarhed N+V N+V N+V Kælvning Fødsel Yversundhed Sundhed i øvrigt Eksteriør N+V N+V Malketid + temp N N Holdbarhed og Finland i avlsværdivurderingen er som sagt sket for nogle egenskaber. Status fremgår af nedenstående tabel. For tyrene er det altså nu og fremover NAV avlsværdital vi vil se, og for hundyrene vil det fra 2. maj være NAV avlsværdital, der skrives på udskrifterne. Fra NAV og Dansk Kvægs side ønsker vi held og lykke med anvendelsen af disse indeks, og vi ser frem til, at alle avlsværdital i løbet af et par år vil være baseret på nordiske data, således at alle dyr i Danmark, Sverige og Finland kan sammenlignes indenfor race for alle egenskaber. Morten Kargo, Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg nr

6 Når du passerer Gl. Skelgård, Tved ved Thisted, er det tydeligt, at der er styr på tingene. Familien har reproduktion og tillidsfulde dyr som sportsgrene. Reproduktion og tillidsfulde dyr som sportsgrene Gl. Skelgård blev købt i fri handel i 1977 af Agnes og Steen Iversen, dengang med 34 ha og 40 køer. I 2005 driver de 112 ha med majs, græs og grønbyg, og der går 131 køer i stalden af SDM og krydsningskøer. De går i en løsdriftsstald fra 1978, som nu er noget nedslidt, og derfor bygges der ny stald her til sommer med to robotter. I den forbindelse laves der I/S sammen med sønnen Jens Brian på 25 år. Deres anden søn Karl Kristian (19 år) er også under uddannelse til landmand. Fælles om opgaverne Agnes og Steen Iversen har altid været fælles om opgaverne Agnes malker altid, da Steen efter et års tid fik kraftig eksem i forbindelse med malkning og fødselshjælp hos nogle køer. Derfor blev kalvene hans domæne. Dyrene i staldene er meget tillidsfulde, og det tilskriver Steen helt klart den daglige direkte omgang med kalvene de første 14 dage. De har fravalgt sutteautomater af samme grund. Den tillid glemmer kalvene aldrig. Derudover går de ind til kvierne i boksene, når der observeres for brunsttegn også dette er vigtigt for tilliden. Reproduktion som sportsgren Reproduktion er også en af familiens sportsgrene. Der observeres flere gange dagligt, når der fejes foder ind: først på formiddagen, til middag, midt på eftermiddagen og efter malkning. Derudover en gang om aftenen, og når de ellers færdes i stalden. Selv fra køkkenvinduet gav den åbne side mulighed for Agnes at se uro i stalden. Alle brunsttegn noteres af alle i kalenderbogen (virker som 3-ugers tabellen) på staldkontoret. Det er en klar aftale. De unge går ikke lige med papir og blyant men de noterer det på Mobilen og skriver det så op senere. Alt dette virker tilsyneladende godt, for nøgletallene viser en insemineringsprocent på 69 og 89 drægtige af påbegyndte. Og dertil kommer dagens resultat fra inseminørens ugentlige besøg 11 drægtige ud af 12 undersøgt. Netop dette faste ugentlige repro-besøg roser Steen meget som det bedste tiltag i foreningen. De kom med i ordningen, da den blev indført for nr

7 Vælger gummigulv Klovlidelser er i dag fortid! Køerne får klovbad ca. én gang om ugen. Det smuldrende asfaltgulv kan dog give lidt småsten, som skal fjernes. I den nye stald bliver der valgt gummigulv foran foderbordet. De glæder sig til den nye stald. Der går nu 118 køer i den gamle stald med 100 sengebåse. Det øgede pres tilskrives ydelsesfaldet på 500 kg til nu 9200 kg mælk, men så er de gearet op antalsmæssigt. Agnes og Steen Iversen mener helt klart, at den bedste tillid til dyrene grundlægges i de første 14 dage. Den tætte omgang med mennesker glemmer de aldrig. år siden. Ud fra den tilsendte liste påbeg./ikke påbegyndte dyr (kommer hver 14. dag) frasorteres de køer og kvier, der er over 35 dage fra løbning hver tirsdag kl Så er de altid med. Der er flere landmænd i området, som benytter sig af dette tilbud og inseminørerne kan også glæde sig over en mere jævnt fordelt undersøgelsesrytme. Agnes og Steen inseminerer tidligst 70 dage efter kælvning, mens de højestydende køer først påbegyndes 90 dage efter kælvning. Ved dyrlægens månedlige besøg følges op på alle køer 3-7 uger efter kælvning, så urenheder m.m. behandles. Sporten er ikke de køer, som viser tydelig brunst, men netop at finde dem, der går stille med dørene. At få alle med på opgaven er vigtigt, og det lykkes også med den unge elev Kristian (17 år) som er ansat på gården. Et godt samarbejde med inseminøren fremhæves også. Det kan dog ærgre Steen lidt, at RGK Didrik ikke blev stoppet lidt tidligere. De brugte Didrik en del og det gav flere omløbere end normalt. Hellere stoppe en tyr, selv om han er god. Man kan altid starte ham op igen. som herved blev sorte. De følte ikke at SDM-racen på det tidspunkt gjorde nok ved lemmeproblemet man var for ydelsesfikseret. Dette har dog ændret sig via S-indekset. I dag prioriterer de på gården lemmer yver og ydelse, når der laves en insemineringsplan, og den valgte brugsplan bruges. Tætsiddende bagpatter har dog fået opmærksomhed ikke mindst pga. robot-ønsket. De begyndte at få kåret 1. kalvs køerne for et år siden, og deres lemmegns. er nu 82,8. Rigeligt med opdræt Agnes og Steen kan let have opdræt nok i dag. Tilbage i 1993 fik de udbrud af BVD, så 67% af de fødte kalve var smittede og måtte aflives. De håber snart, at snørren lukkes om de sidste herhjemme, for et udbrud i dag, hvor der ingen antistoffer er længere, kan blive uoverskueligt. Tyrekalvene sælges til fast aftager hver 3. uge. Svineproduktionen er på vej ud til fordel for koudvidelsen. Sønnerne har begge været med på vores pasningshold ved dyrskuerne i år er der planer om selv at udstille for første gang. En spændende sommer gås i møde for familien Iversen på Gl. Skelsgård. Avlsrådgiver Palle J. Larsen Har prøvet krydsning Steen krydsede ca. 85% af SDM-køerne med RDM for nogle år siden. Der blev kun brugt 1 x krydsning og nu løbes der igen kun med SDM-tyre. Det var for at styrke lemmerne, og især klovene, Agnes og Steen er meget systematiske med registrering af brunsttegn og har konstant fokus på reproduktionen. Faste ugentlige repro-besøg af inseminøren bliver rost som det bedste initiativ nogensinde i Kvægavlsforeningen. nr

8 KØNSSORTERET SÆD nye danske resultater Anvendelse af kønssorteret sæd i kvægbruget er en drøm, som er ved at gå i opfyldelse. Perspektiverne ved kønssortering er store og åbenlyse i kvægavlen. Firmaet XY Inc. i Colorado har verdenspatent på sortering af sæd ved hjælp af flowcytometri. Metoden er i dag den eneste anvendte til kommerciel produktion af kønssorteret sæd. Nye danske tal på to engelske tyre fra avlsfirmaet Cogent i Chester, England, viser en drægtighedsprocent på og på for henholdsvis kvier og køer. Dette er lidt lavere end for konventionel sæd, men absolut interessant ved rigtig brug i praksis. Resultaterne viser samtidig en høj sikkerhed på kønnet på de to tyre varierende fra 85,4 procent til 90,3 procent fødte kviekalve. Den danske opgørelse er den første større undersøgelse, hvor insemineringerne er foretaget af inseminører i almindelige kvægbesætninger. Baggrund Perspektiverne ved kønssortering af tyresæd er store og åbenlyse for kvægbruget: Øget avlsfremgang også for de funktionelle egenskaber; yversundhed, resistens mod øvrige sygdomme, kælvningsevne og frugtbarhed i den enkelte besætning. Mulighed for lettere kælvninger og flere levende kalve ved anvendelse af kviesæd (X-kromosombærende sæd) til kvier, fordi kviekalvene lettere fødes af kvier og har større overlevelse end fødte tyrekalve. Produktion af kødkvægskrydsningskalve inden for malkekvæg ved anvendelse af kødkvægtyre på de resterende køer og kvier kan øge produktionen af kvalitetskød. Besætningen kan få de ønskede kvie- kalve og undgå aflivning af uønskede tyrekalve. Ulemperne er dels, at metoden ikke giver 100 procent sikkerhed på kønnet, samt de flere løbninger pr. drægtighed, der kan resultere i længere tomperiode. Dette opvejes dog rigeligt af de økonomiske og produktionsmæssige fordele ved kønssortering i form af bedre slagtedyr og større avlsfremgang i besætningen. Resultater af insemineringer med kønssorteret sæd i danske kvægbesætninger Kvægavlsforeningen Dansire indledte i 2003 et samarbejde med det engelske avlsfirma Cogent, Chester, England. Cogent er det første udenlandske avlsfirma med kommerciel produktion af kønssorteret sæd. Formålet var at få afprøvet de to Holstein Frisian-tyre O Dreamer og C Courier under almindelige praktiske forhold i danske kvægbesætninger samt at få undersøgt, om de fødte kalve er normale. Resultaterne med de to engelske tyre er foretaget ved dataudtræk fra kvægdatabasen for perioden (Flagstad, 2005). Tabel 1 viser insemineringsresultatet opgjort på drægtighedsprocent. Drægtige dyr er optalt som konstateret drægtighed ved drægtighedsundersøgelse af inseminør (ca. 90 procent) eller ved født kalv (ca. 10 procent). Ikke-drægtig er opgjort som negative drægtighedsundersøgelser og omløbere. Den gennemsnitlige drægtighedsprocent for O Dreamer er 36,5 procent, svarende til en drægtighedsprocent for kvier og køer på henholdsvis 38,4 procent og 22,7 procent. Omregner vi dette til insemineringsdoser er der i gennemsnit til kvieinsemineringer anvendt 2,7 dosis kønssorteret sæd pr. drægtighed eller ca. en ekstra dosis pr. drægtighed sammenlignet med konventionel sæd. For køer ses et forbrug på 4,4 dosis pr. drægtighed eller ca. 1,5 dosis ekstra pr. drægtighed sammenlignet med konventionel sæd. Drægtighedsprocenten er lavere for køer end for Tabel 1. Insemineringsresultat opgjort på drægtighedsprocent* O Dreamer C Courier Insemineringsresultat KVIER KØER I alt KVIER KØER I alt Omløbere Drægtige I alt Drægtighedsprocent 38,4 22,7 36,5* 30,8 15,1 29,0* Insemineringer pr. drægtighed 2,6 4,4 2,7 3,2 6,6 3,4 * Gennemsnitlig drægtighedsprocent for konventionel tyresæd (10-15 mio. spermier pr. dosis) for alle køer og kvier er 38 procent i Danmark (Andersen, 2003). Dette svarer til 2,5 dosis pr. drægtighed. 8 nr

9 De første danske drægtighedsresultater ved inseminering med kønssorteret sæd efter Jersey-tyren Q Zik lever op til forventningerne med en ikke-omløberprocent på 66,3 for kvier og 66,7 for køer. Resultaterne for Q Impuls er knapt så gode. Indtil videre får Dansire kønssorteret sæd hos det engelske avlsfirma Cogent. kvier. Dette er i overensstemmelse med udenlandske resultater (Garner, 2005). De tilsvarende tal for C Courier er lavere for både kvier og køer. Drægtighedsprocenten for konventionel sæd er i en israelsk undersøgelse opgjort til 64,6 procent for kvier (1,6 dosis pr. drægtighed), for 1. kalvs køer 43,0 procent (2,3 dosis pr. drægtighed), for øvrige køer 36,4 procent (2,7 dosis pr. drægtighed) (Israelsk årsberetning, 2003). Dette illustrerer de biologiske forskelle afhængig af hundyrenes alder og viser den faldende drægtighedsprocent med stigende antal laktationer. Afslutning Danske kvægbrugere har en stor interesse i, at sortering af sæd også bliver muligt på sæden af danske brugstyre, da disse i forhold til udenlandske tyre har en fuld varedeklaration i form af S- indekset. Derfor afprøver Dansire i samarbejde med Cogent de to danske Jersey-tyre: Q Zik og Q Impuls. De første resultater for Q Zik er meget lovende med en ikke-omløberprocent på over 66,3 for kvier og godt 66,7 for lakterende køer. Resultaterne viser, at det er muligt at opnå brugbare resultater med kønssorteret sæd i praksis under danske forhold. På kvægportalen uddyber artiklen Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold af Søren Borchersen, Dansire, og Preben Christensen, KVL, metoder og resultater med kønssorteret sæd. Søren Borchersen Udviklingsleder Litteraturliste Andersen O. Dansk Kvæg. Reproduktionsopgørelse. Personlig Kommunikation, Borchersen S. Kønssorteret sæd avls- og produktionsmæssige muligheder i din besætning. Dansk Kvægs Kongres, Flagstad P. Dansk Kvæg, Dataudtræk Kvægdatabasen Garner DL. Flow cytometric sexing of mammalian sperm. Theriogenology 2005, In press. Israelsk årsberetning: Daniel Hojman: The Dairy Industry In Israel. ISRAEL DAIRY BOARD and IS- RAEL CATTLE BREEDERS ASSOCIATION, nr

10 Fremgangen i sædeksporten fortsætter Den kraftige forøgelse af eksporten i 2004 fortsatte i 1. kvartal af 2005, hvor der blev afsat mere end strå til 28 lande. Dansire var repræsenteret på udstillingen World Ag Expo, Tulare i USA. Der er stor fokus på krydsning med nordiske røde racer. Sverige, USA, Tyrkiet, Irland, Letland, Spanien, Estland, Polen, Frankrig, Ungarn og Sydafrika er de vigtigste aftagerlande. Vi har ikke tidligere været i nærheden af så gode resultater. Det skyldes en kombination af markedsføring, professionelle partnere, gode Interbull-tal, S-indeks, høje procenter i protein og fedt og forskellig afstamning. Vi havde et positivt Agromek med en stærk præsentation af afkomsgrupper, og vores fremmødte partnere fik, hvad de kom efter. For år tilbage aftalte vi en del konkrete forretninger på Agromek, men i takt med at kundeforhold og samarbejde udvikles, modtager vi regelmæssige bestillinger, og Agromek bruges derfor mere som en opdatering af de avlsmæssige forhold. Det opfatter vi som et tegn på stabilitet og stor interesse for dansk avlsmateriale. Med i udviklingsprojekter De seneste måneder har der i dansk kvægbrug været diskussion om muligheden for at udvide aktiviteterne til at deltage i et eller flere udenlandske kvægprojekter. Senest har vi fået en henvendelse fra Landsbrugsministeriet i Azerbaijan (tidligere en del af Sovjetunionen) om etablering af et kvægprojekt. Det er nu i DI s bestyrelse besluttet at gøre henvendelsen til et pilotprojekt for at få viden og erfaring indenfor området, og en eller to medarbejdere vil snarest rejse til Baku i Azerbaijan for at danne sig et overblik og vurdere det videre forløb, herunder økonomiske forhold. Projektet vil sikkert omfatte en pakkeløsning, der skal tage højde for stort set alle forhold i mælkeproduktionen, herunder rådgivning, management, bygninger, opdræt, uddannelse m.v. Sideløbende vil vi vurdere projekter i Iran og Ungarn, og vi arbejder på at skaffe flere oplysninger for at komme videre med sagerne. Spændende, nye markeder Tyrkiet har lempet BSE-restriktionerne, og vi har for nylig genoptaget eksporten efter tre års pause. Tyrkerne forlanger dog, at alle eksporttyre skal testes for CVM og BLAD en erklæring om CVM og BLAD fri status er ikke tilstrækkelig. I Uruguay forventer vi opstart sidst på året, og vi er ved at se på de veterinære krav og registrering hos myndighederne. I Brasilien arbejder vi med en ny markedsføringsplan med det Holland Genetics-ejede Lagoa, som er den største kvægavlsforening i Brasilien med en markedsandel på 22%, og med ønske om at vokse yderligere. I Østeuropa har vi fået godt begyndt i Slovakiet hvor et par danske kvægbrug er under udbygning, og disse har velvilligt vist afkom frem til interesserede slovakere, der ønsker at købe dansk avlsmateriale. Vi har netop modtaget en bestilling på strå DH/DRH til Slovakiet. Rusland rører også på sig, og vi forventer at modtage den første bestilling på sæd i løbet af nogle uger. USA I februar afholdt vi for første gang fælles udstilling med Norge og Sverige i Californien. Creative Genetics havde ansvaret for udstillingen, og bortset fra isnende tåge og kulde fungerede tingene fint, og der var fortsat enorm interesse for krydsning. RDM-tyre har som bekendt brunkvæg i stamtavlerne, og det er desværre en ulempe, når amerikanske avlere skal vælge tyre, og hvis vi har tyre med lidt eller intet brunkvæg, vil vi stå stærkere. For få dage siden blev det meddelt, at Geno og Creative Genetics stopper samarbejdet, og Geno markedsfører nu al tyresæd gennem Semex. Svensk Avel og DI fortsætter de fælles udstillingsaktiviteter i Madison til efteråret. Kønssorteret sæd 641 strå blev eksporteret i 1. kvartal, og interessen har været ganske god, og alle Jersey-områder har vist interesse. Desværre har vi ikke fået Cogent s accept af at eksportere til USA, hvor der givetvis er gode muligheder. Samarbejdet med Cogent går trægt på flere fronter, og med en mulig eksport på flere tusinde strå kønssorteret sæd årligt ser DI gerne produktionen flyttet til Danmark. Direktør Anders Andersen 10 nr

11 Nye telefontider til inseminøren I foråret er der forhandlet ny overenskomst med inseminørerne, og overenskomsten betyder kun få ændringer i det daglige arbejde. Et af de områder, der er ændret er tilkald af inseminøren på mobiltelefon. Den normale telefontid er uændret, men mobiltelefontiden er udvidet på hverdage, og der indført ½ times mobiltelefontid på søn- og helligdage. Telefontiderne er fremover: Almindelig telefontid: Mobiltelefon hverdage: Mobiltelefon søn- og helligdage: Vi opfordrer fortsat alle medlemmer til at ringe så tidligt som muligt, og der er fortsat mulighed for at bestille inseminering på telefonsvarer uden for telefontiden. Husk inseminøren er meget nem at træffe mellem kl og 7.30 så igen: ring så tidligt som muligt. Der er fortsat et tillæg for tilkald på mobiltelefonen på kr. 35,00. To behandlinger på samme dyr samme dag I den nye overenskomst, er det også indført, at inseminøren skal have aflønning for to behandlinger på samme dyr samme dag, såfremt du har bestilt det hos inseminøren. Det har ikke været tilfældet hidtil. To behandlinger på samme dyr samme dag, kan f.eks. forekomme, hvis du er i tvivl om en ko er i brunst, og du beder om at få koen undersøgt inden inseminering, så betaler du fremover både for undersøgelsen og insemineringen, dvs. 14,00 kr. for undersøgelsen samt 45,00 kr. for insemineringen, hvis dyret insemineres. Det er nyt i forhold til tidligere, hvor der kun er betalt for én behandling på samme dyr samme dag. Ofte skal inseminøren hente sæden efter undersøgelsen, og derfor har man i forhandlingerne fundet det rimeligt, at der betales for begge ydelser. Arbejdets tilrettelæggelse For at inseminørens arbejde kan gennemføres effektivt, er det vigtigt, at det er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Langt de fleste steder, inseminøren kommer, er forholdene helt i top, og samarbejdet fungerer optimalt. Der er desværre også steder, hvor det kunne være bedre. Nu og da sker det, at køer ikke er forsvarligt bundet eller tydeligt afmærket, og inseminøren skal lede efter de dyr, der skal insemineres, eller lede efter medhjælp til at få dem fanget eller forsvarligt bundet. Her skal der ske en opstramning, så der er mere sikre og ordentlige arbejdsvilkår for inseminørerne. Køer og kvier skal være bundet eller fikseret i fanggitter. Inseminørerne har desuden for mange arbejdsskader. Det er skulderskader, når køerne står for højt eksempelvis i sengebåsene. Det er meget vigtigt, at disse skader undgås. Når arbejdet er godt og sikkert tilrettelagt, kører det meget bedre. De sidste medlemmer på turen får besøg noget før, inseminøren har det bedre og færre sygedage, drægtighedsresultatet bliver bedre, når koen er rolig, og du som medlem får højere indtjening med bedre drægtighedsresultater. Sidst men ikke mindst hjælper en god og sikker tilrettelæggelse af insemineringsarbejdet også på Dansires muligheder for at holde omkostningerne nede og dermed fortsat sikre medlemmerne lave priser. Drægtighedsundersøgelse inden slagtning De seneste måneder er der medlemmer, som har fået bødeforlæg, fordi de har leveret højdrægtige dyr til slagteriet. For at sikre at der ikke leveres højdrægtige dyr til slagteriet, anbefaler Dansire at få tvivlsomme dyr drægtighedsundersøgt, inden de sendes til slagtning. Det skal bemærkes, at Dansire ikke påtager sig erstatningsansvar for dyr, der efter en negativ drægtighedsundersøgelse, bliver leveret højdrægtige til slagteriet. Baggrunden for at vi ikke påtager os noget erstatningsansvar er, at der ved drægtighedsundersøgelse kan være sket fejl ved oplysning om numre på de dyr, der undersøges. Dansire påtager sig et erstatningsansvar, dersom de slagtede dyr er erklæret negativ drægtige indenfor de seneste 30 dage forud for slagtningen. Det er dog vigtigt, at reproduktionsarbejdet foregår i et fællesskab husk derfor en god dialog med inseminøren om dyr, hvor der kan være tvivl om drægtighed. nr

12 NYT FRA UNGDOMSFORENINGERNE Mønstring, fitning, overlinjer og hvad det nu alt sammen hedder. Ord som alle har hørt, hvis de er kommet i nærheden af et dyrskue. Men hvad er det, og hvorfor er der nogen, der synes, det er sjovt, ja, eller nødvendigt? Er du en kegle til at gejle... Den store dag På selve dagen lige før bedømmelsen smøres koen så ind i lige den ting, der får dens farver til at se rigtige ud, hvordin ko...? selvom den skal gå steder, den ikke er vant til, og til sidst lære at holde hovedet oppe og vise charme og selvtillid. Vigtigst af alt er, at trækkeren husker at krydse fingre for, at koen så også kan huske det, når den store dag oprinder(!). Vinderne af mønstringskonkurrencen på Landsskuet 2004 med deres perfekt klargjorte køer. Hører du til dem, der mener, at en ko bare er en ko, og at alt det klippen, klisteren, malen og visen frem bare får dyrskuerne til at ligne en brugtvognsforhandler for køer? Eller hører du til dem, der synes, det ser meget fedt ud, når en topklargjort ko med trækker kommer sejlende gennem ringen til et dyrskue, selvom du ikke har en idé, om hvordan du forvandler Maren malkeko hjemme i stalden til en fløjbabe? Meningerne om den klargøring og mønstring, man ser til skuerne rundt omkring er mange, og dem skal der alle være plads til. Men de af os, der har kastet os ind i ringen og dyrker disse lidt mærkelige interesser, ved alle sammen, at det ikke er noget, man gør af nødvendighed, men udelukkende fordi det er sjovt. Kunsten af mønstre en ko Mønstring af en ko, hvad er der sjovt i det? Jo, først og fremmest er det, at man arbejder med sine dyr på en helt anden måde, end man plejer. Der ligger mange timers træning derhjemme, før man har en rigtig showgirl. Koen skal ofte først vænnes til at have grime på. Dernæst skal den lære at holde koncentrationen, Fitning er klargøring Klargøringen af koen også kaldet fitning (forskellen på fitning og klargøring ligger såmænd bare i, at førstnævnte foretages iført for store stribede arbejdsbukser, mens klargøring foretages i almindeligt arbejdstøj) består stort set i, at koen vaskes overalt i flere omgange, så den ligner noget, der aldrig har været i en beskidt stald. Dernæst klippes den sådan, at de ting, man skal lægge specielt mærke til, står tydeligt frem, og den ellers ser nydelig og soigneret ud - nogenlunde i stil med den fremtoning, man selv håber at have fredag aften ved 23- tiden. Hvis man er vældig avanceret kan man begynde at eksperimentere med at lave overline, dvs. rejse hårene på koens ryg med lim og føntørrer og klippe dem til, så det ser ud som om ryggen, er fuldstændig lige. Dette er noget, der tager frygtelig lang tid, og nemmest af alt kommer til at ligne noget, man har forsøgt sig med langt senere føromtalte aften, hvor man hellere skulle have sovet sødt Meeen har man en sikker hånd og tid til at øve sig, kan resultatet blive helt forrygende, så det kan da kun anbefales til dem, der har mod på det. 12 nr

13 NYT FRA UNGDOMSFORENINGERNE efter man ifører koen sin bedste lædergrime, krydser fingrene og håber på det bedste Og så lige tilbage til om det er for sjov eller af nødvendighed, man gør alle de her ting, så skal man ikke regne med, at man kan forvandle sin trebenede gamle Caroline til en underskøn modelko. Vores dygtige dyrskuedommere er desværre godt klar over, at køer ikke er født med et vaterpas på ryggen og hvedemel på benene, og de gennemskuer alle de narrestreger, vi kan finde på at lave. Det er jo selvfølgelig lidt ærgerligt, når man har brugt lang tid på at gejle sin ko. På den anden side betyder det også, at man godt kan være en kegle til det, og så have en ko, der vinder, hvis hun altså er den bedste. Fitning er klargøring af dyr til dyrskue. Her er det danske mønstringshold ved at klargøre kvier til den europæiske mønstringsfinale i Belgien sidste år. Har det sjovt sammen Mønstring og fitning hvis det stadig ikke har fanget din interesse, kan det afsløres, at den helt store trumf i spillet er det sociale samvær, man har med sine venner omkring arbejdet med køerne. En kold sodavand i en sen nattetime, mens fire mand M/K desperat prøver at få den sidste krølle til at vende rigtigt. Desuden er konkurrencen om, hvem der så har gjort det bedst på den store dag heller ikke at kimse af. Her skal det nævnes, at der på alle somme- rens dyrskuer afholdes konkurrencer, hvor der er fantastisk mulighed for at jorde sine venner i mønstringens ædle kunst, samtidig med at der er flotte præmier på højkant. Højdepunktet er mønstringskonkurrencen på landsskuet, hvor der står en udenlandsrejse på højkant til vinderne, så det kan da næsten ikke anbefales varmt nok at troppe op. Har man ikke selv en ko med, kan man altid låne sig frem (det øger også spændingen lidt), så der er ingen undskyldning for at holde sig væk. Er man stadig en kegle til at gejle sin ko, holder næsten alle lokale avlsforeninger og ungdomsforeninger dyrskueaftener, hvor man kan øve sig og få hjælp af erfarne folk. Sidst men ikke mindst er man altid velkommen til at henvende sig til ungdomsforeningens medlemmer, hvis man har brug for en hjælpende hånd. Så der er ikke andet at sige end Immer Geil og god dyrskuesæson! På vegne af Team Future Breeders Line F. Pedersen KOordinator I sidste nummer af Kvægavleren blev en person kaldet KOordinator for ungdomsklubberne. Hvem er han egentlig? Jo, han hedder Bendt Dissing og er en ung mand født i Pt. arbejder han som inseminør for Dansire omkring Lemvig. Interessen for kvæg har været der fra barnsben, men han var for pylret til selv at købe en gård. Han bor på et lille husmandssted med forskellige dyr og fugle samt kone og to piger. Bendt har gennem tiden passet køer på Agro Nord, Agromek og Landsskuet, hjulpet til ved fotografering af køer og deltaget i Team Ringkøbing-arrangementer. Han har også lidt arbejde med ilægning af embryoner. Han har sammen med Poul Dissing (en bror) og dennes svigerfar nogle køer, som de leger lidt med til avl og dyrskuer. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Bendt Dissing på tlf eller I Varde-området er der ikke pt. en aktiv ungdomsforening. Men hvis der skulle være nogle, der har lyst til at deltage i ungdomsarrangementer, eller lyst til at starte en forening op, er de meget velkomne til at kontakte Bendt Dissing. Henriette Koktve, De unge Vendelboers Kvægforening, tlf Michael Wang Pedersen, Team Ringkøbing, tlf Bendt Dissing, KOordinator, tlf el Søren Rasmussen, Young Breeders, tlf Bart Kooij, Team Future Breeders, tlf Jesper Skovgård, Østlige Øers Kvægforening, tlf nr

14 Sikkerhedstips Dansire har en målsætning om at undgå arbejdsskader. Vi ser desværre for mange eksempler på, at vore inseminører bliver sparket. Derfor skal vi prøve at undgå især hvor urolige dyr forekommer såvel i malkekvægs- som i kød- kvægsbesætninger. Her er vist et par enkle og billige midler, som kan give ideer. Snak med din inseminør om det. Sikkerhedsudvalget i Dansire.!!! Gode råd og tips modtages gerne. To europaller og et par lægter giver god beskyttelse mod spark. Nemt og billigt. Set hos Ejnar Christensen, V Åby på Fyn. To halmballer kan også fungere som en glimrende sparkbeskytter. Fikseringsboks, hvor en tværstang med forskellige afstandsmuligheder sættes ind bag låret. Set hos Martin Bojesen, Sårup ved Hanstholm. Gør klar til dyrskuesæsonen! Inden et dyr skal udstilles, er det vigtigt med en god klargøring. Kvægavlsforeningen Dansire er leveringsdygtig i klippemaskiner, grimer, shampoo, lim og hårmaling. Når dyret skal vaskes, kan Kvægavlsforeningen Dansire levere shampoo som er specielt fremstillet til vask af kreaturer. Klippemaskiner fås i forskellige størrelser afhængig af hvad der skal klippes. Den store klippemaskine er til hele kroppen på dyret. Der findes to mindre typer klippemaskiner: en med ledning og en batteridrevet, som giver en større bevægelsesfrihed. De anvendes til klipning af ører, yver og til dels lemmerne, hvis de skal have en ekstra finpudsning. Den mindste klipper bruges primært til studsning af overlinie. Grimer findes i sort og brun både til kalve, kvier og køer. Kvægavlsforeningen Dansire kan også levere flere typer hårmaling, uanset om man er til sorte, røde eller gule køer. Specielt til kødkvæg er Kvægavlsforeningen Dansire leveringsdygtig i blæsere med enten kold luft og/eller kold og varm luft til tørring af langhårede racer. Show sticks, til når dyrene skal præsenteres, føres også. For bestilling kontakt kontoret i Assentoft på tlf nr

15 BESTILLING AF DYRSKUEARTIKLER Ckr. nr.: Tlf. nr.: Navn: Adresse: Postnr.: By: Nr. Varebetegnelse Pris Antal 1 Stor klippemaskine Mellem klippemaskine Mellem klippemaskine (batteri) Ekstra batteri til Andis mellem klippemaskine Mini klippemaskine Føntørrer Stor blæser/tørrer (koldluft) Stor blæser/tørrer (varm- og koldluft) GT 501 overkam grov (stor klippemaskine) GT 502 underkam standard (stor klippemaskine) GT 505 overkam fin (stor klippemaskine) GT 508 underkam fin (stor klippemaskine) GT 510 underkam grov (stor klippemaskine) Str. 10 klippeblade (mellem klippemaskine) (øre) Str. 30 klippeblade (mellem klippemaskine) (yver) Str. 40 klippeblade (mellem klippemaskine) (yver, meget kort) Sorte grimer, str. XL (store køer) Sorte grimer, str. L (køer) Sorte grimer, str. M (kvier eller jerseykøer) Sorte grimer, str. S (kalve) Brune grimer, str. L (køer) Brune grimer, str. M (kvier eller jerseykøer) Brune grimer, str. S (kalve) Nylon grime, str. L (hollændergrime) Nylon grime, str. S (hollændergrime) Kødkvægsgrimer, sort str. XL Farvet spray lysebrun Farvet spray rødbrun Farvet spray brun Farvet spray mørkebrun Farvet spray gullig Farvet spray hvid (White n easy) Clear magic Black magic Topline powder Limfjerner (Un-dress) Super shine (1 gallon) Orvus (shampoo) Super whitening shampoo (koncentreret shampoo) Overlinie saks Børste Skotsk kam m/metal håndtag Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Fitteroveralls, str Show stick 250 Bestilling afhentes (gratis) eller sendes med postvæsenet/fragt pris kr. 40,00 (sæt kryds) Bestillingen sendes til: Kvf. Dansire, Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers eller fax til: Priserne er ekskl. moms og forsendelse

16 Australierne ligner os mere end vi tror - men i Danmark bruger konerne dog stadig penge til frisør, selvom det er hårde tider for malkekvægbruget. Kælvninger knap så sæsonbestemte Efter tidligere at have foretrukket sæsonkælvning ligesom i New Zealand i juni-september, - er det nu mere udbredt, at køerne kælver hele året, da sæsondiffentieringen gør det profitabelt, og der fodres med mere koncentreret foder og mere kraftfoder end tidligere. Der er en stor ændring i gang, fra næsten udelukkende sæsonkælvning, til kælvning i flere sæsoner eller mere jævn kælvningsfordeling over året. Den store anvendelse af genetik fra Vesteuropa og specielt USA har øget ydelsen og givet samme type køer, som vi avler efter. Forskellen i de genetiske niveauer mellem Australien og Danmark er således også indsnævret over de senere år. De egenskaber som Australien specielt efterspørger nu - og fra Danmark - er høje procenter i mælken, holdbarhed og frugtbarhed. Sådan malkes de fleste australske køer i dag. Køernes størrelse har dermed mindre betydning. Den sidste uge af februar, besøgte jeg farme og husdyrforeninger i Australien, sammen med Bos Trading, der markedsfører sæd efter Dansires HF- og Jersey-tyre. I alt 14 farme i Victoria, hvor 60% af mælken produceres, og i New South Wales. Det store samtaleemne overalt var, at der var kommet regn i år og at mælkeprisen var steget og er fortsat stigende. Både i 2003 og 2004 var Sydøstaustralien, hvor mælken produceres, ramt af meget alvorlig tørke. Et udtryk for hvor slemt det var for økonomien, nævntes af Jim Carson, som selv har en farm med 450 køer med 50% HF og 50% Jersey: Frisøren i byen, hvor vi bor, mistede halvdelen af kunderne, da tørken var værst der var simpelthen ikke råd og lyst til at få sat håret! I den nationale statistik er følgerne også tydelige. 13% fald i antallet af farme, færre malkekøer og et fald i gennemsnitsydelse på 2,5%. Stigende mælkepris giver optimisme Mælkeprisen har været stigende over det seneste halve år, idet der blandt mejerierne (10 større, blandet andels- og private, deler markedet) er stor efterspørgsel på mælk, efter den nationale produktion er faldet 10-15% på 2 år. Mejerierne vil gerne opretholde den store eksport på 85-90% af produktionen. Mælkeprisen er pt. på mellem 1,15 og 1,55 kr. pr. liter, afhængigt af race, region og mejeri, og stadig stigende. Mælkeproducenterne tegner kontrakter med mejerierne for et år ad gangen, men kan alligevel skifte fra dag til dag - mod kompensation. Trods den høje mælkepris og regn i denne sensommer holdes optimismen i 16 nr

17 Malkekvægbruget i Australien køer i alt 179 køer pr. besætning i gennemsnit 79% HF 12% Jersey 5% HF/Jersey-krydsning køer i ydelseskontrol HF: kg mælk, 249 kg fedt, 209 kg protein Jersey: kg mælk, 227 kg fedt, 175 kg protein Opstaldning af tyre på tyrestationen Total Livestock. ro af de høje priser på tilskudsfoder, grundet lav produktion af korn, soja, raps, m.m. i det tørre Ekstreme forhold store størrelser Australien byder på uanede muligheder, men også på udfordringer, som ikke opleves på vore breddegrader. De store muligheder har bl.a. fået specielt hollandske og sydafrikanske landmænd til at etablere sig med mælkeproduktion i de seneste år. Nogle af de udfordringer, de kan blive udsat for, er tørken og varmen, som kan medføre, at de må ud at låne penge til vand, eller til dyr, som dør af tørke/ stress. Den første uge i februar oplevede mange i den nordlige del af Victoria dog, at dyr døde af kulde. 37 C om dagen, og så et fald til 7 C om natten, og regn/storm som gjorde, at virkningen blev som 2 C altså et temperaturfald på 35 C over få timer. Det skilte de svage fra de stærke. I enkelte besætninger døde 2/3 af opdrættet. De store forhold opleves specielt i Western Australia, hvor det ikke er ualmindeligt med 100 km privat vej, flere tusinde ha, og et avlsarbejde, der består i at få indkøbt et læs tyre som lukkes ud på arealerne én gang om året, for så at forsøge at finde noget afkom 1½ år senere. Ud af 15 mio. stk. kødkvæg insemineres kun ca ! På malkekvægsiden besøgte jeg besætninger fra 125 til køer. Største malkekarrussel var på 118 pladser!! Den var da også så stor, at man ikke kunne udnytte kapaciteten. En omgang tog 10 min. (en ny ko hver 5. sek.), men så behøvede man heller ikke at regne med at 10% skulle have en ekstra omgang, fordi de ikke var færdige, - som ellers er normalt. Dansk genetik er populært VAR Calano og FYN Lemvig har været de to tyre, som har introduceret dansk genetik, - og rigtig flot. Calano har endnu ikke fået beregnet avlsværdi, da der kun var ca. 20 døtre, der kælvede i sidste sæson. Over de næste måneder følger knap 60 døtre. FYN Lemvig har både australske avlsværdital og australske sønner: Passive og Thor, hvilket har givet stor tillid til tyren. Såfremt vi fastholder at markedsføre få sikkert afprøvede tyre med høje avlsværdier, er der Avlsværdital (APR = Australien Profit Ranking) 3 x årligt Hovedvægt på protein, holdbarhed, frugtbarhed og temperament HF-kvier forventes eksporteret til Kina i 2005! Problemer med for små døtregrupper, bl.a. grundet eksport 55-60% af kælvninger i juli september 2/3 af kalvene efter inseminering, 1/3 efter foldtyr et godt marked for Dansire Down Under. Og hvem ved, måske finder vi også interessante afstamninger, vi kan bruge derfra, selvom der er langt i km, er der ikke stor forskel i mentalitet, mål og genetik. Avlsleder Peter Larson Brugen af amerikansk genetik har bragt australierne på næsten samme genetiske niveau som Danmark. Gibbsland har fået megen nedbør efter flere års tørke, hvilket styrker både økonomi og optimisme. nr

18 SDM DRH racesiderne På side 5 samt i Kvægavleren nr er der en beskrivelse af, hvad igangsættelsen af den nye nordiske avlsværdivurdering (NAV) betyder for dyrenes indekser og sammenligningen af disse. I det efterfølgende ser vi nærmere på ændringer specifikt for SDM - Dansk Holstein. SAMMENHÆNG mellem de gamle danske tal og de nye NAV-tal Tabel 1. Gennemsnitlige avlsværdier for SDM-tyre født efter 1997 Gns. Y-indeks 110,7 Kødproduktion 101,1 Frugtbarhed 96,4 Kælvningsevne 101,4 Fødselsindeks 100,0 Yversundhed 101,8 Sundhed i øvrigt 103,3 Krop 102,3 Lemmer 100,6 Malkeorganer 100,1 Malketid 100,9 Temperament 102,5 Holdbarhed 100,8 S-indeks 109,6 Som beskrevet under den generelle del sammenlignes alle dyrene til en kobase. Det betyder, at vi nu ikke nødvendigvis har 100 som gennemsnit på tyrenes avlsværdier. I tabel 1 ses tyrens gennemsnit for de enkelte indekser. Som det fremgår af tabel 1, har tyrene i gennemsnit 110,7 i Y-indeks. Når værdien ikke er 100, betyder det, at køerne, der udgør basen, er 10,7 enheder dårligere end tyrene, hvilket fortæller, at der har været en positiv, genetisk udvikling for ydelsen. For frugtbarheden er situationen anderledes, hvor basen er bedre end tyrene i dag, hvilket altså vidner om en negativ, genetisk udvikling for denne egenskab. Tyrenes gennemsnitlige S-indeks er i dag 109,6, hvilket betyder, at der samlet genetisk er en stor fremgang. Genetisk niveau i de nordiske lande For de indekser, der beregnes på alle nordiske dyr (eksteriør, brugsegenskaber og frugtbarhed), er det nu muligt at vise de genetiske niveauer landene imellem. Denne sammenligning ses i tabel 2. Af tabel 2 fremgår det, at de finske tyre generelt har højere frugtbarhed end både de svenske og specielt de danske. Derimod ligger de finske tyre en del lavere på eksteriøregenskaberne. De svenske og danske ligger stort set på samme niveau på alle disse egenskaber, dog med undtagelse af Formand Erik Hansen, Rødding Tlf.: Mobil: RACEBESTYRELSE SDM Kr. O. Dahlgaard, Snedsted Tlf.: Mobil: Peder Jakobsen, Skærbæk Tlf.: Mobil: Knud J. Nielsen, Glejbjerg Tlf.: Mobil: Næstfmd Anton Hammershøj, Hobro Tlf.: Mobil: Flemming Bak, Kibæk Tlf.: Mobil: Anders Dahlgård, Roslev Tlf.: Jan Duchwaider, Skibby Tlf.: Mobil: Christian Ladefoged, Nørager Tlf.: Mobil: Peder V. Laustsen, Ribe Tlf.: Mobil: Asmus Petersen, Stepping Tlf.: Mobil: nr

19 Sommer ved Toftlundgård, Rødding. temperamentet, hvor de danske tyre ligger på et højere, genetisk niveau end både de finske og svenske tyre. Effekt af nordisk skala Som det fremgår, er der mange elemen- ter (ny base, ny spredning, flere data, ny vægtning), der kan påvirke dyrenes indekser. Det betyder, at det kan være vanskeligt at gennemskue om dyret reelt har haft en positiv eller negativ udvikling i indekserne. Til at sammenligne Tabel 2. Sammenligning af Holstein-tyrenes genetiske niveau i Sverige, Finland og Danmark. Frugtbarhed Krop Lemmer Malkeorganer Malketid Temperament Sverige 98, Finland 106, Danmark 95, de nye indekser med de gamle, har vi lavet en tabel for nogle af de væsentligste egenskaber. Denne ses i tabel 3. Det skal understreges, at ændringerne i avlsværdierne vist i tabel 3 sker på baggrund af ny spredning, ændret base og genetisk niveau. Derudover kan dyrene have ændret sig pga. ændringer i avlsmålet for egenskaberne. For eksteriøregenskaberne er der sket en harmonisering på tværs af de tre nordiske lande, hvilket betyder, at den interne vægtning i både krop, lemmer og malkeorganer er ændret. Er du interesseret i en mere detaljeret beskrivelse af disse ændringer, findes en beskrivelse på Dansires hjemmeside Tabel 3. Sammenhæng mellem de gamle avlsværdital (Før) og de nye nordiske avlsværdier (Nu) S-indeks Y-indeks Frugtbarhed Yversundhed Lemmer Malkeorganer Før Nu Før Nu Før Nu Før Nu Før Nu Før Nu nr

20 SDM DRH racesiderne Brugsplanen Nye beregningsmetoder er ikke eneste nyhed efter NAV s debut. Flere spændende nye tyre er kravlet med op i toppen, og giver med fire topaktuelle nyheder en brugsplan, der sjældent har været mere varieret. Med 13 forskellige fædre til brugsplanens tyre, sikrer vi, at indavlen begrænses mest muligt. Der er sket en del ændringer i rangeringen af SDM-DH-tyrene denne gang. Nogle ændringer skyldes ny information, mens andre skyldes ændrede beregningsmetoder og ny vægtning af delegenskaber. Nyhederne Med fire nyheder af alternativ afstamning er der tale om en virkelig fornyelse af brugsplanen. T Aaronson (D L Aaron x E Celsius x R Leadman) er den højst rangerede af nyhederne med S-indeks 130 (112 på gammel skala). Y-indekset er 127 (sikkerhed 80%), mens P-indekset er 128. Der er pt. bedømt 33 døtre, der viser, at T Aaronson eksteriørmæssigt avler meget lig faderen, dvs. store, lidt smalle køer med tendens til opsvajet kryds. Lemmer og malkeorganer er helt prima. Vær dog opmærksom på tætstillede bagpatter. På sundhedssiden er T Aaronson steget siden sidst, så pilen peger i den rigtige retning, da der for disse egenskaber ikke kommer megen positiv information fra afstamningen. Malketid og temperament er helt i top med hhv. 116 og 122 og er derved brugsplanens bedste. Aaronson er tillagt hos I/S Døssing Enggård i Kjellerup og er ud af samme familie som F Engard, da Celsius-koen nr. 650 er mor til Aaronson og mormor til F Engard. Så en familie, der nu har bevist, at de kan lave gode tyre. T Aaronson vil blive benyttet som T Funkis-datter fra Døssing Enggård, Kjellerup. Hun er halvsøster til T Aronson og moster til V Engard. tyrefar i den kommende periode og kan benyttes til kvier. T Silver (Ha Manfred x B Patron x M Aerostar) kommer med S-indeks 129 (111 på gammel skala). Y-indekset er 122 med en sikkerhed på 91%, så godt nok er T Silver ny tyr på brugsplanen, men sikkerheden er høj. Eksteriørmæssigt er der tale om køer med meget god dybde og bredde, men mere åbne end Manfred normalt avler. Lemmerne er i orden, men lav klovhældning kan forekomme. Yverne er hele vejen omkring gennemsnit. Sundheds- og reproduktionssiden er Silvers force med bla. 117 i frugtbarhed og 119 i holdbarhed. Så ligesom hos faderen er der tale om særdeles funktionelle køer med god holdbarhed og frugtbarhed. Køer, man i USA ville kalde commercial cows. T Silver er tillagt på den berømte amerikanske ko Neu-Way Patron Allie. Dette har bl.a. givet opmærksomhed i udlandet, men desværre er T Silver netop død med et sædlager på doser. En del af disse doser vil blive holdt tilbage til tyremødre. T Silver kan benyttes til kvier. V Globus (Jocko Besn x Ne Maurice x Rocket F16) har S-indeks 129 og Y- indeks 126. Globus er en god allroundtyr af anderledes afstamning. Globusdøtrene er ud fra de første 28 bedømte døtre middelstore og velbyggede med lidt opsvajet kryds. Lemmerne er omkring middel, mens malkeorganerne er veltilhæftede, specielt foryverne er bedre end Jocko Besn. På sundhedssiden ser det også lovende ud, hvor alle egenskaber er over middel. Specielt kælvningsevnen er med 118 i 20 nr

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold

Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold KvægInfo nr.: 1471 Dato: 27-04-2005 Forfatter: Søren Borchersen,Preben Christensen Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold Af Udviklingsleder Søren Borchersen, Kvægavlsforeningen Dansire, E-mail:

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven

08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven Program Mødebilag Områdemøder November 2011 10.00 10.45 Besætningsbesøg 11.00 Fællesmøde Orientering om Vikings aktiviteter Udpegning af områdets Repromester 12.30 Viking er vært ved middag og kaffe 13.00

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse!

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse! 1 af 10 30-11-2009 08:01 Sunde og økonomiske køer Svenska English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Referat af møde i Jersey Avlsforum

Referat af møde i Jersey Avlsforum Referat af møde i Jersey Avlsforum Tid: Torsdag d. 5. maj 2011 Sted: Mødeleder: Referent: Til stede: Bygholm Landbrugsskole, Horsens Anders Levring Regitze Reinhold Jersey Avlsforum, Svenske repræsentanter,

Læs mere

nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om

nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om Velbesøgt generalforsamling og områdemøder Revideret kvægfodersortiment klar Billigere afhentning af spildolie Forårsavis fra Danish Agro Shoppen

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks

Læs mere

TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT

TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT Nyt fra { NR 01 FEBRUAR 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT Side 6 februar 2013 avlsnyt 1 VikingDanmark ledelse Hovedkontor Asmildklostervej 11 8800 Viborg T: 8728

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Antal 1. insemineringer

Antal 1. insemineringer Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved

Læs mere

Æresbevisninger uddelt i forbindelse med Årsmøde i Svendborg d. 10. september 2010

Æresbevisninger uddelt i forbindelse med Årsmøde i Svendborg d. 10. september 2010 1 af 8 19-09-2010 03:41 Sunde og økonomiske køer Svenska Suomeksi English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Det mere solrige vejr ventes dog at smitte af på større interesse fra hjemmemarkedet for udskæringer til grill.

Det mere solrige vejr ventes dog at smitte af på større interesse fra hjemmemarkedet for udskæringer til grill. Priser og produktionstal for oksekød Nr. / Markedsnyt 03-05- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.600 stk. Notering = lavere priser

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16 Markedsnyt 07-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Afregningspriser

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16 Markedsnyt 09-11-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Notering = uændret

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17 08-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Der er en rolig handel med hjemmemarked. Eksport til Sydeuropa forløber stort set uændret.

Der er en rolig handel med hjemmemarked. Eksport til Sydeuropa forløber stort set uændret. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 13/ Markedsnyt -03- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.0 stk. Afregningspriser = lavere

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014

Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014 Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014 Hold nr. Placering Ærepræmie Modeldyr Point Kat.nr. Udstiller CKR-nr. Team Future Breeders Kalve 23 210 Terese Gudumlund, Søparken 12, 8550 Ryomgård 028568-02833

Læs mere

Avlsrådgivere. Bettina Ørnhøj Hansen M: 2367 7881 beh@vikingdanmark.dk. Kristina V. Brødbæk M: 2498 0007 kvb@vikingdanmark.dk

Avlsrådgivere. Bettina Ørnhøj Hansen M: 2367 7881 beh@vikingdanmark.dk. Kristina V. Brødbæk M: 2498 0007 kvb@vikingdanmark.dk Nyt fra { NR 02 JUNI 2015 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Følg Viking på de sociale medier s. 3 Sommerens dyrskuer s. 4 Bedre repro med Heatime s. 6 Fokus på yverbeskyttelse s. 8 Alex Arkink Avlsrådgivere

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodeller for ydelse Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe) Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 28/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 28/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. /16 Markedsnyt 13-07-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.0 stk. Afregningspriser = faldende

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/16 Markedsnyt 12-10-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Afregningspriser

Læs mere

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85 20. december 2013 Priser i 2014 Videncentret for Landbrug, Kvæg har fastlagt nedenstående priser for 2014. Priserne er tilpasset i henhold til aftaler og prisudvikling. Nye ydelser indlægges løbende på

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 7/14. Danmark 12-02-2014

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 7/14. Danmark 12-02-2014 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 7/14 Markedsnyt 12-02-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.900 stk. Notering = lavere

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Efter sidste

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE LELY NEWS Nr. 2 - maj 2015 www.lely.com innovators in agriculture KÆRE LELY KUNDE Lav mælkepris, frigivne mælkekvoter samt forskellige støtte- og investeringsordninger fra regeringen er noget, som giver

Læs mere