Anbefalinger for funktionsplanlægning. akutmodtagelser i. Region Hovedstaden. Funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger for funktionsplanlægning. akutmodtagelser i. Region Hovedstaden. Funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser."

Transkript

1 Funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Anbefalinger for funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser i Region Hovedstaden December 2008 Koncern Plan og Udvikling Region Hovedstaden

2 Indholdsfortegnelse RESUME... 3 INDLEDNING OG BAGGRUND... 5 PATIENTFORLØB OG PLANLØSNINGER... 6 PATIENTFORLØB... 6 PLANLØSNINGER OG ANTAL ETAGER... 8 KAPACITETSBEHOV, AKUTTE MODTAGESENGE... 9 ANBEFALINGER... 9 KAPACITETSBEREGNING KAPACITETSBEHOV, UNDERSØGELSES- OG BEHANDLINGSRUM UNDERSØGELSES- OG BEHANDLINGSRUM TIL SKADESTUEBESØG UNDERSØGELSES- OG BEHANDLINGSRUM TIL AKUTTE INDLÆGGELSER RUMPROGRAM RUMFUNKTIONSPROGRAM OG UDSTYRSBEHOV FYSISKE RAMMER OG PATIENTSIKKERHED I AKUTMODTAGELSEN UDSTYR OG DETS PLACERING KOMMUNIKATION, KOORDINATION OG OVERBLIK TRYGHEDSSKABENDE RAMMER FALDFORBYGGENDE TILTAG SÆRLIGE PATIENTTYPER UDVISITERING FRA OMRÅDEHOSPITALERNES FÆLLES AKUTMODTAGELSE REFERENCER Bilag Bilag 1: Kommissorier og sammensætning af arbejdsgrupper Bilag 2: Akutaktiviteten i 2006 inkl. hospitalsplan Bilag 3: Udviklingsprocenter for områdehospitalerne Bilag 4: Beregning af patientakkumulationen i akutmodtagelserne Bilag 5: Forslag til rumprogram for fælles akutmodtagelser Bilag 6: Bestykning i typiske funktionsområder Bilag 7. Lægevagten i akutmodtagelse - konsultation, funktion og placering Bilag 8: Udvisiteringskriterier 2

3 Resume Denne rapport omfatter anbefalinger til rumstørrelser og bestykning i en akutmodtagelse samt forslag til dimensionering med akutte modtagesenge for hvert områdehospital. I arbejdet med at fastlægge rumstørrelser og bestykning med apparatur er det fundet nødvendigt at se på patientforløb, logistik og planløsninger samt at beregne kapacitetsbehovet. Samtidig skal det præciseres, at fokus har været på den fysiske kapacitet og indretning. Personalenormeringer er der ikke taget stilling til. Patientforløb i akutmodtagelsen er belyst fra patienten ankommer enten med ambulance eller selv henvender sig. Ved ankomsten triageres patienterne, og det afgøres om patienten skal i en akut modtageseng eller behandles og hjemsendes. Patienter, som triageres til en akutmodtageseng føres udenom undersøgelses- og behandlingsrum i modtageområdet til akutmodtagelsens sengeafsnit. Modellen forudsætter 1-sengsstuer af hensyn til patienternes diskretion. Undersøgelse og behandling vil blive foretaget på 1-sengsstuen eller i undersøgelsesrum tilknyttet sengeafsnittet. Det anbefales, at de enkelte områdehospitaler, som udgangspunkt dimensionerer akutte modtagesenge, som angivet i tabellen, idet der er anvendt en udnyttelsesgrad på 66 %, som betyder, at der tages hensyn til døgnets gennemsnitlige spidsbelastning, og at patienter ikke udvisiteres mellem kl. 20 og kl. 08. Anbefalet antal akutte modtagesenge på regionens områdehospitaler i 2020 Områdehospitaler Indlæggelser i akutmodtagelsen Liggedøgn i akutmodtagelsen Antal senge i akutmodtagelsen Bispebjerg Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Hillerød Hospital Ialt Overbelægning i akutmodtagelsen er i dag den største hæmsko for en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsgangene, idet personalet bruger uforholdsmæssigt meget tid på udvisiteringer uden for tidsrummet kl Det giver ligeledes stor uro på sengeafsnittene. Vi ved også, at arbejdsmiljøet, herunder det fysiske arbejdsmiljø har stor betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Derfor anbefales det, at der planlægges med en tilstrækkelig sengekapacitet i akutmodtagelsen. Regionen arbejder generelt med dimensionering efter sengebehov i Der forventes imidlertid en vækst i indlæggelser, hvilket får stor indvirkning på de fælles akutmodtagelser med enstrenget patientmodtagelse. Det er nødvendigt at indtænke udvidelsesmuligheder i de kommende byggeprojekter for akutmodtagelser på områdehospitalerne. Behovet for akutte modtagesenge er derfor belyst for

4 Der kan være forskel hospitalerne imellem, som gør, at opholdstiden i akutmodtagelsen er forskellig. Nogle hospitaler kan eksempelvis vurdere, at patientforløb i nogle specialer, fx kardiologi går direkte til specialets egen afdeling. Det anbefales derfor, at de enkelte områdehospitaler lokalt definerer specialefordeling indenfor det samlede antal akutte modtagesenge. Endvidere er kapacitetsbehovet for undersøgelses- og behandlingsrum i akutmodtagelsen beregnet dels for deciderede skadestuebesøg, dels for akutte indlæggelser. Derefter er opstillet et forslag til rumprogram for den fælles akutmodtagelses forskellige funktionsområder inkl. fællesfunktioner. Rumprogrammet skal betragtes som et forslag til en skabelon, som skal tilpasses behovet i det konkrete projekt, når dette skal detailplanlægges. Dette gælder også antal undersøgelses- og behandlingsrum samt antal akutte modtagesenge. Den fælles akutmodtagelse består af en række funktionsområder, hvor der udføres forskellige opgaver i det akutte patientforløb: Ambulanceområde: Ankomstområde ved akutmodtagelsen Modtageområde: Registrering, triage og prioritering af patient samt venteområder Undersøgelse og behandling: Undersøgelses- og behandlingsrum inkl. traumerum, lægevagt og tilknyttede CT- og røntgenrum samt satellitlaboratorium Sengeområde: Akutte modtagesenge til indlæggelse af akutte patienter til observation, undersøgelse og behandling I planlægningen af det enkelte og konkrete projekt vil flere forhold influere på rumprogrammet. Det er tilpasning af kapacitetsbehov, eventuel anvendelse af eksisterende bygninger, tilpasning til udbygningskoncept, især antal etager og afstande mellem funktioner med nærhedsbehov, og tilpasning til den bygningsstruktur og de byggemoduler som vælges for de nybygninger, som planlægges. Rumprogrammet har også til hensigt at begrænse antal rum og rumstørrelser for at opnå fleksibilitet og generalitet. Det indebærer, at enkelte rum ikke nødvendigvis har den ideelle rumstørrelse (ikke for stort, ikke for lille), men har fået en optimal rumstørrelse for at undgå for stort antal skræddersyede rum. I den videre detailplanlægning skal der udarbejdes et rumfunktionsprogram. Deri beskrives funktionerne i hvert enkelt rum, og hvad funktionerne i rummet kræver af bygnings- og installationstekniske faciliteter, og hvad der kræves af brugerudstyr, herunder medicoteknik. I særligt afsnit er de fysiske forhold og patientsikkerhed i akutmodtagelsen beskrevet. Der er beskrevet krav til udstyr og dets placering, kommunikation, koordination og overblik, tryghedsskabende rammer, faldforebyggende tiltag, særlige patienttyper. Afslutningsvis er udarbejdet et forslag til retningslinjer for udvisitering og flytning af patienter, som kan danne grundlag for lokale aftaler. Side 4

5 Indledning og baggrund I Hospitalsplan 2007 har regionsrådet lagt målsætninger og rammer for akutbetjeningen på regionens hospitaler. Det er sket ud fra de politiske hensigtserklæringer og den politiske aftale om hospitalsplanen. Principper, for hvordan disse målsætninger skal udmøntes, er nærmere beskrevet i følgende to rapporter, som regionsrådet vedtog den 11. marts 2008: Anbefalinger om fælles akutmodtagelser i Region Hovedstaden, Anbefalinger for akutbetjeningen på nærhospitalerne i Region Hovedstaden. På nogle væsentlige områder har der været tegn på, at områdehospitalerne har forskelle i tiltag og forudsætninger, som kan skyldes manglende klarhed i anbefalingerne eller alternative holdninger til, hvad der er fagligt og driftsmæssigt muligt og hensigtsmæssigt. Den udvidede direktørkreds besluttede derfor i foråret 2008 nogle præciseringer af anbefalingerne om akutmodtagelser og som led heri at nedsætte to arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe om rumstørrelser og bestykning i akutmodtagelserne Arbejdsgruppe om kapacitet og udvisitering, der skaber ro i øvrige sengeafsnit Grupperne skulle afrapportere til koncerndirektionen medio september Kommissorier og medlemmer fremgår af bilag 1. Regionens eksterne rådgivere i relation til hospitalsplanlægningen har ydet bistand. I arbejdet med at fastlægge rumstørrelser og bestykning med apparatur er det fundet nødvendigt at se på patientforløb, logistik og planløsninger samt at beregne kapacitetsbehovet. Samtidig skal det præciseres, at fokus har været på den fysiske kapacitet og indretning. Personalenormeringer er der ikke taget stilling til. Begrebsmæssigt er det besluttet, at anvende begrebet akutte modtagesenge i stedet for observationssenge og specialespecifikke senge i akutmodtagelsen. Side 5

6 Patientforløb og planløsninger Patientforløb I dette afsnit belyses patientforløb i akutmodtagelsen, efter at patienten er ankommet enten med ambulance eller selv har henvendt sig, er blevet registreret og triageret. Endvidere vises forløbet for en traumepatient og en patient til lægevagten. Ved ankomsten triageres patienterne, og det kan som oftest der afgøres om patienten skal i en akut modtageseng eller behandles og hjemsendes. Patienter, som triageres til en akut modtageseng, føres direkte til akutmodtagelsens sengeafsnit. Disse patienter føres altså udenom undersøgelses- og behandlingsrum i modtageområdet. Modellen forudsætter 1-sengsstuer af hensyn til patienternes diskretion. Undersøgelse og behandling vil blive foretaget på 1-sengsstuen eller i undersøgelsesrum tilknyttet sengeafsnittet. Figur 1: Det akutte patientforløb I tilknytning til triagefunktionen vil der være behov for et venteareal, der kan fungere som en buffer i de tilfælde, hvor alle undersøgelses- og behandlingsrum er optaget eller en akutseng ikke er ledig. Ventearealet betyder, at det ikke er nødvendigt at dimensionere antal undersøgelses- og behandlingsrum til at klare alle de spidsbelastninger, som uundgåeligt vil opstå. Det vil være en personalemæssig udfordring at have både uafklarede og afklarede patienter i samme afsnit. Omvendt er der mindre risiko for tab af information, og patienterne vil opleve færre skift både hvad angår lokaler og personale. Side 6

7 I figur 2 og 3 vises det typiske flow for henholdsvis traumepatienten og lægevagtpatienten flow som er uafhængige af de ovenfor beskrevne alternativer. Figur 2. Traumepatientens forløb i akutmodtagelsen Figur 3. Lægevagtpatientens forløb i akutmodtagelsen Side 7

8 Planløsninger og antal etager I figur 4 er vist størrelsesorden for den akutmodtagelse, som er beskrevet i rumprogrammet, med alle funktioner placeret på samme etage. Den vil dække et stort areal, når der også tages hensyn til, at arealerne skal have tilfredsstillende adgang til dagslys. Figur 4. Planløsning på én etage Modtagelse Undersøgelse og behandling 15 U/B rum 24 senge 1-sengs stuer 24 senge 1-sengs stuer 65 meter Fælles funktioner 24 senge 1-sengs stuer 125 meter I figur 5 er 2/3 af de akutte modtagesenges areal placeret på etagen over modtagelse, undersøgelse og behandling. Løsningen indebærer, at der skal etableres elevator- og trappeforbindelser for at tilgodese de prioriterede nærhedsbehov. I denne løsning kan nogle af de akutte modtagesenge fungere i tæt forbindelse med behandlingsdelen. Figur 5. Planløsning på to etager Fælles funktioner Modtagelse Undersøgelse og behandling 15 U/B rum 24 senge 1-sengs stuer 24 senge 1-sengs stuer 24 senge 1-sengs stuer 85 meter 80 meter Det vil være nødvendigt at gennemføre nærmere trafik- og logistikanalyser for at fastslå, hvilken af de to principielt forskellige løsninger, der er at fortrække. Side 8

9 Kapacitetsbehov, akutte modtagesenge Anbefalinger Der findes ikke en valideret eller entydig metode til udregning af sengekapaciteten i en akutmodtagelse. Kommissoriet er derfor anvendt, som overordnede styringsgrundlag: Patienterne skal som udgangspunkt højst ligge 24 timer i akutte modtagesenge Patienter, der forventes udskrevet indenfor timer, kan med fordel udskrives direkte fra akutmodtagelsen Udvisitering undgås i et nærmere afgrænset tidsrum (vagten) Specialet obstetrik ikke er medregnet. Der er dimensioneret for år 2015 og 2020 efter en metode, som er typisk for hospitalsplanlægning. Der er taget udgangspunkt i 2006-aktiviteten for akutte indlæggelser på de fire områdehospitaler inklusiv konsekvenserne af hospitalsplanen og korrigeret for demografi og sygdomsudvikling. Der tages forbehold for justeringer i datagrundlaget. Som supplement til beregningerne af det akutte antal indlæggelser er kapaciteten ligeledes belyst ud fra døgnvariationens betydning for spidsbelastning i akutmodtagelsen. Overbelægning i akutmodtagelsen er i dag den største hæmsko for en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsgangene, idet personalet bruger uforholdsmæssigt meget tid på udvisiteringer uden for tidsrummet kl Det giver ligeledes stor uro på sengeafsnittene. Vi ved også, at arbejdsmiljøet, herunder det fysiske arbejdsmiljø har stor betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Derfor anbefales det, at der planlægges med en tilstrækkelig sengekapacitet i akutmodtagelsen. Regionen arbejder generelt med dimensionering efter sengebehov i Der forventes imidlertid en vækst i indlæggelser, hvilket får stor indvirkning på de fælles akutmodtagelser med enstrenget patientmodtagelse. Det er nødvendigt at indtænke udvidelsesmuligheder i de kommende byggeprojekter for akutmodtagelser på områdehospitalerne. Behovet for akutte modtagesenge er derfor også belyst for Endvidere er forudsat en mere effektiv udredningstid, som resultat af accelererede patientforløb med flere speciallæger og hurtigere adgang hertil samt hurtig diagnosticering på grund af adgang til diagnostiske faciliteter i akutmodtagelsen. Det skal endelig pointeres, at der dimensioneres efter de visitationsretningslinjer, der er angivet i Anbefalinger for akutbetjeningen på nærhospitalerne. Det anbefales at de enkelte områdehospitaler som udgangspunkt dimensionerer akutte modtagesenge, som angivet i tabel 1 med en udnyttelsesgrad på 66 %, som betyder, at der tages hensyn til døgnets gennemsnitlige spidsbelastning, og at patienter ikke udvisiteres mellem kl. 20 og kl. 08. Desuden vises resultatet med en udnyttelsesgrad på 70 %, som svarer til Danske Regioners forslag, men som vil betyde jævnlig overbelægning Side 9

10 Tabel 1a: Akutte modtagesenge på regionens områdehospitaler i 2015 Områdehospitaler Indlæggelser i akutmodt Liggedøgn i akutmodt Antal senge i akutmodt 70% Antal senge i akutmodt 66% BBH HEH HVH HIH I alt Tabel 1b: Akutte modtagesenge på regionens områdehospitaler i 2020 Områdehospitaler Indlæggelser i akutmodt Liggedøgn i akutmodt Antal senge i akutmodt 70% Antal senge i akutmodt 66% BBH HEH HVH HIH I alt at de enkelte områdehospitaler lokalt definerer specialefordeling inden for det samlede antal akutte modtagesenge at der som hovedregel ikke udvisiteres patienter i tidsrummet kl , og at stamafdelinger varsles i god tid for forventede udvisiterede patienter at der med afsæt i den overordnede vejledning for udvisitering udarbejdes lokale visitationsretningslinjer for de enkelte specialer/patientforløb Kapacitetsberegning Kapacitetsberegningen er udført efter følgende principper: A. Som udgangspunkt er anvendt antal akutte indlæggelser i 2006 fordelt på definerede liggetidsgrupper samt specialer og opgjort inklusiv de ændringer, som er en følge af hospitalsplanen. B. Aktiviteten i afsnittet med akutte modtagesenge er opgjort efter antal indlæggelser og gennemsnitlig liggetid i akutmodtagelsen. På det grundlag er antal effektive liggedøgn i akutmodtagelsen beregnet. C. Aktiviteten er fremskrevet til år 2015 og 2020 baseret på regionens relative fremskrivning for udskrivninger, som tager hensyn til demografi og sygdomsudvikling samt konsekvenserne af hospitalsplanen. D. Der er anvendt en udnyttelsesgrad, som tager hensyn til døgnvariation og spidsbelastninger, samt at patienterne overnatter i akutmodtagelsen i vagttiden. Det enkelte områdehospital har leveret data for 2006, som tager hensyn til hospitalsplanens konsekvenser. Disse data ligger til grund for kapacitetsvurderingerne i denne rapport. A. Liggetidsgrupper og specialer Liggetidsgrupperne er defineret som akutte indlæggelser med følgende liggetidsintervaler for hele hospitalsopholdet Side 10

11 Op til 12 timer Over 12 timer og op til 24 timer Over 24 timer og op til 48 timer Over 48 timer Specialerne er opdelt i: Kardiologi Øvrige intern medicinske specialer Neurologi Kirurgi Ortopædkirurgi Gynækologi Øvrig kirurgi Pædiatri Specialet obstetrik er ikke medregnet. Oplysningerne om de enkelte specialer er ikke anvendt i kapacitetsberegningerne. Det er valgt at anvende en gennemsnitlig liggetid for alle specialer tilsammen. Oplysningerne om antal indlæggelser fordelt på specialer kan imidlertid anvendes fremadrettet, idet der kan være forskelle hospitalerne imellem, som gør, at opholdstiden i akutmodtagelsen er forskellig. Nogle hospitaler kan eksempelvis vurdere, at patientforløb i specialet kardiologi går direkte til specialets egen sengeafdeling. B. Skøn over aktiviteten i akutmodtagelsen Der er foretaget et kvalificeret skøn over den fremtidige gennemsnitlige liggetid i akutte modtagesenge til udredning inklusiv eventuel behandling med henblik på udskrivning/udvisitering. Endvidere er der taget hensyn til, at der ikke udvisiteres patienter i tidsrummet kl , med mindre lokale specialespecifikke visitationsretningslinjer og behandlingsplan tilsiger en udvisitering hele døgnet. Samtlige vurderinger er foretaget fælles for alle specialer og gældende for alle områdehospitaler: Patienter med liggetid op til 12 timer: Disse patienter vil også fremover alle skulle indlægges i akutmodtagelsen, og den gennemsnitlige liggetid vurderes uændret til 6 timer Patienter med liggetid mellem 12 og 24 timer: Alle patienter indlægges i akutmodtagelsen. Liggetiden estimeres til 17 timer i gennemsnit mod dagens ca. 19 timer. Denne reduktion er et resultat af accelererede patientforløb med flere speciallæger og hurtigere adgang hertil samt hurtig diagnosticering på grund af adgang til diagnostiske faciliteter i akutmodtagelsen. Patienter med liggetid mellem 24 og 48 timer: Alle patienter indlægges i akutmodtagelsen. Liggetiden er i dag ca. 33 timer i gennemsnit. Det skønnes for fremtiden, at behovet er 18 timers indlæggelsestid i akutmodta- Side 11

12 gelsen, hvilket tager højde for, at nogle sendes videre til sengeafsnit eller klargøres til operation, og andre beholdes i afsnittet indtil udskrivning. Endvidere tages højde for at nogle vil overnatte, idet der ikke foretages udskrivninger i vagten. Patienter med liggetid over 48 timer: Alle patienter indlægges i akutmodtagelsen til udredning, kortere observation, stabilisering eller overnatning inden viderevisitering til et sengeafsnit. Liggetiden estimeres til 9 timer i gennemsnit. Med disse forudsætninger er antal indlæggelser og effektive liggedøgn i akutmodtagelsen beregnet for hvert områdehospital samt en total for de fire områdehospitaler. Totaltal er vist i tabel 2. I bilag 2 er vist beregninger for de enkelte hospitaler. Det er forudsat, at alle akutte indlæggelser sker via de akutte modtagesenge, og samlet set bliver den gennemsnitlig liggetid ca. 11 timer. Tabel 2. Akutaktivitet for alle områdehospitaler i alt 2006 inkl. overført aktivitet jf. hospitalsplanen ekskl. obstetrik Alle områdehospitaler Liggetid op til 12 timer Indlæggelser Sengedage registreret Indlæggelser i akutmodt. Gnsn liggetid i akutmodt Liggedøgn i akutmodt akutmodtagelsen på 6 timer I alt Over 12 timer og op til 24 timer Alle indlægges og ligger i gnsn. 17 timer i akutmodtagelsen. Hovedparten udskrives I alt Over 24 timer og op til 48 timer 2006 data inkl. overført aktivitet jf. hospitalsplan Aktiviteten i akutmodtagelsen baseret på 2006 aktivitet Alle indlægges og udskrives fra akutmodtagelsen. Gnsn. liggetid i Alle indlægges og ligger i gnsn. 18 timer i akutmodtagelsen. Udskrives derefter eller overføres til sengeafsnit I alt Over 48 timer Alle indlægges og ligger i gnsn. 9 timer i akutmodtagelsen. Overføres derefter til sengeafsnit I alt Alle indlæggelser I alt C. Fremskrivning til 2015 og 2020 Aktiviteten er fremskrevet til år 2015 og 2020 baseret på regionens relative fremskrivning for alle udskrivninger (elektive og akutte patienter), som tager hensyn til den demografiske udvikling i hospitalets optageområde, sygdomsudvikling regnet som 0,8 % pr. år samt konsekvenserne af hospitalsplanen. Side 12

13 Uviklingsprocenten fra 2006 til 2015 og 2020 anvendes til fremskrivning af den akutte aktivitet, idet det antages, at denne følger det samlede antal udskrivninger for hospitalet. Udviklingsprocenter for 2015 og 2020 fremgår af bilag 3. For Hillerød Hospital er konsekvenserne af hospitalsplanen i planområde Nord vurderet af Hillerød Hospital, og udviklingsprocenten for demografi og sygdomsudvikling repræsenterer hele område Nord. D. Udnyttelsesgrad I Danske Regioners fremskrivningsmodel foreslås, at der anvendes en udnyttelsesgrad på 70 % for senge i akutmodtagelser i stedet for som normalt 85 % for stationære senge for at tage højde for døgnvariation og spidsbelastninger. Danske Regioners fremskrivningsmodel tager imidlertid ikke i tilstrækkelig grad højde for døgnvariationen i antal akutte indlæggelser samt den akkumulation af patienter, der vil ske i løbet af natten. Det dokumenteres i en beregning foretaget med Hillerød Hospital som eksempel. På Hillerød Hospital er der foretaget en registrering af patientankomsternes fordeling over døgnet. Tallene viser, at det gennemsnitlige antal akutte indlæggelser pr. døgn er skævt fordelt med toppunkt mellem kl. 10 og 18. Indbringelsesmønsteret for akutte patienter er ens på alle akutmodtagelser. Derfor har Hillerød Hospital gennemført en simulation af konsekvenserne af spidsbelastning og manglende udvisitering i tidsperioden fra kl på baggrund af disse tal. Resultatet ses i figur 6. Figur 6. Konsekvens af manglende udvisitering i tidsrummet kl Patient akkumulation Antal patienter % Grænse Gns 95% Grænse Klokken Side 13

14 Beregningerne bygger på følgende præmisser: Der anvendes 2006 tal korrigeret for hospitalsplanens gennemførelse, men uden hensyn til den demografiske udvikling Der indregnes en gennemsnitlig udredningstid i akutmodtagelsen på 6 timer Der sker ikke udvisitering af patienter mellem kl. 20 og 08 Dette resulterer i en gennemsnitlig liggetid i akutmodtagelsen på ca. 11 timer. Med jævn ankomst over året, ugedage og døgnet ankommer de 100 patienter/døgn med 4 patienter/time. Med en gennemsnitlig liggetid på 11 timer giver dette et beregnet behov for 46 pladser (100*11/24 = 45,8). Dette svarer til, at alle pladser til stadighed er optaget af en patient døgnet rundt/året rundt, dvs. en udnyttelse af pladserne på 100 %. Patienter ankommer dog ikke jævnt fordelt. Hvis der skal tages hensyn til spidsbelastningen kl. 8 og opnås 95 % sikkerhed for, at der er plads til alle patienter, skal der være 69 pladser. Det svarer til en udnyttelsesgrad af sengene på 66 %. (De 69 pladser bliver til 90 pladser med demografisk fremskrivning til år 2020.) Anvendes Danske Regioners metode ukorrigeret, vil det medføre, at akutmodtagelserne vil have en underkapacitet i en stor del af tiden, og at der vil blive behov for akut udvisitering såvel nat som dag. Konsekvensen af at undgå udvisitation i perioden kl og kl er også vurderet. Hvis udvisitering skal undgås i perioden kl øges udnyttelsegraden til ca. 81 %. Hvis udvisitering skal undgås i perioden kl reduceres udnyttelsesgraden til 44 %. Resultatet for sengetallet på Hillerød Hospital med de forskellige udvisiteringsperioder er vist i tabel 3. Tabel 3. Udnyttelsesgrad afhængig af ingen udvisitering i forskellige tidsrum. Ingen udvisitering Danske kl kl kl Regioner Udnyttelsesgrad 81% 66% 44% 70% 100% Antal senge Dimensionering af akutte modtagesenge afhænger på denne baggrund i høj grad af udvisiteringsperioden. Ingen udvisitering mellem kl vil udløse et urimeligt stort behov for akutte modtagesenge. Det anbefales i stedet at undgå udvisitering mellem kl og at anvende en udnyttelsesgrad på 66 % ved dimensionering af akutte modtagesenge. Side 14

15 Kapacitetsbehov, undersøgelses- og behandlingsrum Kapacitetsbehovet for undersøgelses- og behandlingsrum i akutmodtagelsen er beregnet dels for deciderede skadestuebesøg dels for akutte indlæggelser, hvor 20 % af patienterne går fra triage til undersøgelses- og behandlingsrum, og 80 % går direkte til akutte modtagesenge. Beregningerne er også udført for at vise et eksempel på sammenhæng med rumprogram. Bispebjerg Hospital er anvendt som eksempel. Undersøgelses- og behandlingsrum til skadestuebesøg Dimensionering af antal undersøgelses-/behandlingsrum til skadestuebesøg er baseret på antal skadestuebesøg i 2006 inkl. overført aktivitet i henhold til hospitalsplanen. Aktivitetsdata fremskrives til 2015 og Metoden er beskrevet i afsnittet om kapacitetsbehov, akutte modtagesenge. Kapacitetsvurderingen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig undersøgelsestid på 1 time. Endvidere anvendes resultaterne fra en registrering af ankomster på Hillerød Hospital, jf. Det akutte patientforløb af december 2007, som viser at ca. 70 % af patienterne kommer i tidsrummet kl For vurdering af antal rum anvendes to beregningsmetoder: Metode 1: Der tages udgangspunkt i spidsbelastningen i dagtimerne, at patienterne i gennemsnit højst skal vente 1 time, og at rummene udnyttes effektivt 90 % af tiden. Metode 2: Der dimensioneres, efter at den samlede døgnaktivitet afvikles i løbet af 14 timer. Resultatet vises i tabel 4. Tabel 4a. Undersøgelsesrum til skadestuebesøg i 2015 Hospital 2006 *) 2015 *) Beregningsgrundlag for antal us/beh-rum til Metode 1 Metode 2 skadestuebesøg Antal skadestuebesøg Antal skadestuebesøg 2015 Antal skader i gnsn/døgn **) Antal skader i gnsn/time ***) Antal skader i tidsrummet kl ****) Antal skader i gnsn/time kl Gnsn. us tid i timer Antal rum kl med 90 % udnyttelse BBH , *) Aktivitetstal fra 2006 og 2015 jf. regionens fremskrivning **) 365 dage/år ***) 24 timer ****) jf. en registrering i Hillerød, ankommer ca. 70 % af døgnets patienter i tidsrummet 8-18 Antal rum (14 timer) Side 15

16 Tabel 4b. Undersøgelsesrum til skadestuebesøg 2020 Hospital 2006 *) 2020 *) Beregningsgrundlag for antal us/beh-rum til Metode 1 Metode 2 skadestuebesøg Antal skadestuebesøg Antal skadestuebesøg 2020 Antal skader i gnsn/døgn **) Antal skader i gnsn/time ***) Antal skader i tidsrummet kl ****) Antal skader i gnsn/time kl Gnsn. us tid i timer Antal rum kl med 90 % udnyttelse Antal rum (14 timer) BBH *) Aktivitetstal fra 2006 og 2020 jf. regionens fremskrivning **) 365 dage/år ***) 24 timer ****) jf. en registrering i Hillerød, ankommer ca. 70 % af døgnets patienter i tidsrummet 8-18 Med metode 1, som tager udgangspunkt i spidsbelastningen i dagtimerne, er der et beregnet behov for 10 rum med 90 % udnyttelse i Med 9 patienter i gennemsnit pr. time betyder det at patienterne i gennemsnit højst venter 1 time. For 2020 ændres behovet til 9 rum. Med metode 2 dimensioneres efter at den samlede døgnaktivitet afvikles i løbet af 14 timer, hvilket giver 1 rum mindre. Med spidsbelastningen i dagtimerne vil dette betyde en ophobning af ventende patienter, og ventetiden i dagtimerne kan hermed øges til flere timer afhængig af tidspunkt for ankomst. Undersøgelses- og behandlingsrum til akutte indlæggelser Datagrundlaget for antal undersøgelsesrum til akutte indlæggelser er aktiviteten i 2006, inkl. ændringer i henhold til hospitalsplanen. Data er fremskrevet til 2015 og 2020 baseret på Region Hovedstadens fremskrivningsprincipper (jf. ovenfor). Der er forudsat en gennemsnitlige undersøgelsestid i rummet på 1,5 time, som svarer til plangrundlaget for akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, jf. Kapacitetsbehov og arealdimensionering af januar Endvidere anvendes resultaterne fra en registrering af ankomster på Hillerød Hospital, jf. Det akutte patientforløb af december 2007, som viser at ca. 70 % af patienterne kommer i tidsrummet kl Der anvendes samme beregningsmetode som for skadestuebesøg. Resultaterne vises i tabel 5. Tabel 5a. Undersøgelses- og behandlingsrum til akutte indlæggelser % af patienterne går fra triage til undersøgelsesrum. 80 % går direkte til akutte modtagesenge Hospital 2006 aktivitet Fremskrivning til Beregningsgrundlag for antal us-rum til akutte Metode 1 Metode indlæggelser Antal akutte indlæggelser Fremskriv Antal akutte nings % til indl Antal akutte indl. i gnsn/døgn til us-rum*) Antal akutte indl. i tidsrummet kl **) Antal akutte indl. i gnsn/time kl Gnsn. us tid i timer Antal rum kl med 90 % udnyttelse BBH ,6% ,1 1,5 2 2 *) 365 dage/år **) 24 timer ***) jf. en registrering i Hillerød, ankommer ca. 70 % af døgnets patienter i tidsrummet 8-18 Beregnet antal rum (14 timer) Side 16

17 Tabel 5b. Undersøgelses- og behandlingsrum til akutte indlæggelser % af patienterne går fra triage til undersøgelsesrum. 80 % går direkte til akutte modtagesenge Hospital 2006 aktivitet Fremskrivning til Beregningsgrundlag for antal us-rum til akutte Metode 1 Metode indlæggelser Antal akutte indlæggelser Antal akutte indl Gnsn. us tid i timer Fremskriv nings % til 2020 Antal akutte indl. i gnsn/døgn til us-rum*) Antal akutte indl. i tidsrummet kl **) Antal akutte indl. i gnsn/time kl Antal rum kl med 90 % udnyttelse BBH ,8% ,1 1,5 2 2 *) 365 dage/år **) 24 timer ***) jf. en registrering i Hillerød, ankommer ca. 70 % af døgnets patienter i tidsrummet 8-18 Hermed vil der være behov for 2 rum til undersøgelse af akutte patienter i modtagelsen. Dette skal dog eventuelt suppleres med undersøgelsesrum i tilknytning til de akutte modtagesenge, da flere patienter formentlig vil skulle undersøges under indlæggelsen.. Beregnet antal rum (14 timer) Side 17

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår Vicedirektør Gert Hagelskjær Vores nye (dobbelt-) rolle Driftsherre med store visioner for det gode patientforløb i det nuværende hospital Kommende bruger

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden. Projektleder Gitte Antonisen

Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden. Projektleder Gitte Antonisen Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden Projektleder Gitte Antonisen Indhold Baggrund for beslutning Forløb og status Faglige bekymringer Udfordringer Muligheder for; innovation, kvalitative

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene Tina Holm, Ledende oversygeplejerske Projektbeskrivelse Ombygning af 4-sengsstuer og nye patientmodtagelser Redaktion NHH, byggeafdelingen

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DNV Gødstrup Kick Off 27.06.2012. Fra Byggeprogramfasen til Dispositionsforslagsfasen

DNV Gødstrup Kick Off 27.06.2012. Fra Byggeprogramfasen til Dispositionsforslagsfasen DNV Gødstrup Kick Off 27.06.2012 Fra Byggeprogramfasen til Dispositionsforslagsfasen Fra Byggeprogramfasen til Dispositionsforslags fasen 1. Velkomst 2. Byggeprogrammet Orientering om resultaterne fra

Læs mere

Facilities Management. Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn

Facilities Management. Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn Facilities Management TI/den 23.02.2010 Modul 2: Drift- og arealforvaltning Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn Space>Pro / Pakhus 12 / Dampfærgevej 8, 5.sal / 2100 København Ø / 61 26 66 99 Space

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter

Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter Side 1 Forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusbyggeri

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Underudvalget vedrørende hospitalsområdets møde den 9. september 2008

Underudvalget vedrørende hospitalsområdets møde den 9. september 2008 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedrørende hospitalsområdets møde den 9. september 2008 Sag nr. 3 Emne: Patienthoteller 2 bilag Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af: Støttet af: IHL Business Case Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse Kick off) April 2015, Annika Lindberg (Syddansk Sundhedsinnovation), Ole Klinkby (Intelligent

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Region Hovedstaden. Nyt Hospital Hvidovre. Konkurrenceprogram. Bind 1: Vision, projektkrav og betingelser

Region Hovedstaden. Nyt Hospital Hvidovre. Konkurrenceprogram. Bind 1: Vision, projektkrav og betingelser Region Hovedstaden ½ 1 Nyt Hospital Hvidovre Konkurrenceprogram Bind 1: Vision, projektkrav og betingelser 1 Vision 4 1.1 Region Hovedstaden 5 1.2 Nyt Hospital Hvidovre 5 2 Opgaven 8 2.1 Helhedsplan 11

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Retningslinjer og vejledning December 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Regionshuset Horsens Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens www.fa.rm.dk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Alle nyheder Print. Tilbage. Fremad

Alle nyheder Print. Tilbage. Fremad Tilbage Alle nyheder Print Fremad Ugeskr Læger 2012;174(7):398 Odenses nye FAM: Specialisterne i front Et nej tak til akutlæger og et ja tak til specialister i front tvinger lægerne til at arbejde sammen

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 1 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 5 1.2 Ny sygehusstruktur nye akutmodtagelser... 9

Læs mere

Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen

Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen Region Hovedstaden Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Gennemførte ændringer fra december 2009 til maj 2010...4 3. Planlagte

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 318 Offentligt (02) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPMBHO Sags nr.: 1400493

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Dato: 27. februar 2015 Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Resume - vision Psykiatriplan 2015-2020 er på vej i høring. Den indeholder visioner og målsætninger for, hvordan behandlingspsykiatrien

Læs mere

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET FUNKTIONALITET Loftslifte, afstande mellem arbejdsstationerne, videndeling og gode indeklimaforhold har betydning for personalets stressniveau, arbejdsglæde og risikoen for behandlingsfejl Der er en lang

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen.

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. Røntgenafdelingens nyhedsbrev Nr. 01 maj 2015 - Nyhedsbrev om lidt af hvert I eventyrlandet - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. - I eventyrlandet -

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Hvordan ser verden ud? Den ser meld op ud!

Hvordan ser verden ud? Den ser meld op ud! Hvordan ser verden ud? Den ser meld op ud! En etnografisk undersøgelse af koordinering og kommunikation under akutte patientforløb AkutFlow Caretech Innovation Louise Mejnertz Oktober 2011 Louise Mejnertz

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard,

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere