TIL FORSVAR FOR DEN SUNDE FORNUFT. KAN PSYKOLOGIEN BLIVE EN VIDENSKAB UDEN AT FJERNE SIG FRA VIRKELIGHEDEN? Jens Mammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL FORSVAR FOR DEN SUNDE FORNUFT. KAN PSYKOLOGIEN BLIVE EN VIDENSKAB UDEN AT FJERNE SIG FRA VIRKELIGHEDEN? Jens Mammen"

Transkript

1 759 Psyke & Logos, 2009,30, TIL FORSVAR FOR DEN SUNDE FORNUFT. KAN PSYKOLOGIEN BLIVE EN VIDENSKAB UDEN AT FJERNE SIG FRA VIRKELIGHEDEN? Jens Mammen Tiltrædelsesforelæsning den 24. april 2009 som adjungeret professor ved Aalborg Universitet Psykologiens tidlige og nutidige historie er fyldt medeksempler på, at man for at fundere en psykologisk videnskab teoretisk og metodisk har måttet ofre væsentlige dele afde indsigter om menneskers liv, som indgår i dagligdagens erfaringer, eller som kendes fra andre videnskaber. Det har ført til ensidighed og.fi-agmentering og har desuden fjernet den videnskabelige psykologi fra den professionelle praksis. Kan psykologien på denne baggrund vende tilbage til den sunde fornuft uden at blive en triviel gentagelse af førvidenskabelig erfaring? Forudsætningen er, at der kan findes en kerne, som samler psykologien. l forelæsningen vil der blive givet nogle budpå en sådan kerne, som indebærer nogle "kopernikanske vendinger" i forhold til megen såkaldt "mainstream psychology ". Indledning Allerede i titlen på min forelæsning, hvor jeg spørger "Kan psykologien blive en videnslm:b... ", antyder jeg, at psykologien måske slet ikke er en videnskab i gængs forstand, og jeg antyder desuden, at psykologien har et anstrengt forhold til den sunde fornuft og oven i købet til virkeligheden. I manchetten til forelæsningeni nævner jeg også, at der derfor er en for stor afstand mellem den videnskabelige og den praktiske psykologi, til skade for begge. Alt dette kræver naturligvis en forklaring. Det letteste er nok at sammenligne psykologien med mere etablerede videnskaber. Stort set alle de videnskaber, vi i øvrigt kender til i den videnskabelige arbejdsdeling, er nemlig ældre og på mange måder mere etablerede eller rodfæstede end psykologien. Som selvstændigt videnskabeligt projekt er psykologien kun lidt over l 00 år gammel. Som det er blevet sagt, har 1 Manchetten er ovenfor gengivet som resume. Jens Mammen er dr.phil. og mag.art. og siden 1. oktober 2008 professor emeritus efter 40 års ansættelse ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Fra 1. april 2009 er han adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Hjemmeside: hhtp://person.aau.dklda/

2 760 Jens Mammen psykologien en kort historie, men en lang forhistorie. Det vender jeg tilbage til. Det er velkendt, at videnskabelige discipliner som matematik, astronomi, lægevidenskab, jura og filosofi er blevet dyrket siden oldtiden, længe før etableringen af universiteter og andre videnskabelige institutioner, som vi kender dem i dag. Fysik og kemi kender vi i hvert fald siden middelalderen, og fag som økonomi, sociologi og statskundskab kendes i hvert fald siden renæssancen. For alle disse fag gælder, at de så at sige er groet naturligt frem ud fra problemkomplekser eller fænomener i naturen og samfundet i takt med, at de har manifesteret sig som væsentlige allerede i den førvidenskabelige virkelighed. Hvis vi tager et fag som juraen, så opstår den, efter at der allerede er opstået samfund med en central magt, der udsteder og håndhæver love. På et tidspunkt bliver det så kompliceret at udrede lovenes indbyrdes forhold og deres konsekvente tolkning i forhold til de konkrete enkelttilfælde, at der bliver et helt naturligt behov for en systematisering og en kritisk refleksion over det juridiske korpus, så at sige. Juraen behøver ikke at lede efter sin genstand i virkeligheden for at finde sin identitet. Samfundet har foræret juraen dens genstand i vuggegave i form afde allerede eksisterende love og deres håndhævelse, og derefter rejser sig så først i anden omgang problemet om fagets rette metoder og de diskussioner og eventuelle faglige stridigheder, som det kan medføre. Helt tilsvarende for den økonomiske videnskab. På et tidspunkt i den samfundsmæssige udvikling kommer der så meget system i vareudvekslingen, at der er faste bytteforhold mellem varerne, og der opstår et marked med mulighed for indførelse afpenge og dermed for ophobning afrigdom i anden form end konkret gods. Det komplicerer i den grad forholdet mellem borgerne og mellem borgerne og staten, at der igen helt naturligt opstår et behov for en videnskab om de økonomiske relationer, som ikke længere er umiddelbart synlige i form af konkrete ting og sager, men i form af penge og kontrakter m. v. Den økonomiske videnskab opstår i takt med, at dens genstand etableres i samfundet. 2 Med lægevidenskaben er det lidt anderledes. Menneskers sygdomme og lidelser er naturligvis meget ældre end lægevidenskaben, og selvom vi i dag kan diskutere, hvor grænsen går mellem sygdom og sundhed, så har der i historiens løb været rigeligt med håndgribelige lidelser og tidlig død, som det ikke har været nødvendigt at diskutere sig frem til. Lægevidenskabens genstand har været til stede og været særdeles påtrængende længe før lægevidenskaben. Det, som satte den i gang som videnskab, var derfor de muligheder for behandling, som efterhånden voksede frem i form afpraktisk lægegerning, kirurgi, indtagelse af urter, sårpleje, osv. Igen ser vi, at meto- 2 Se min diskussion i Mammen (2005).

3 Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden atfjerne sig fra virkeligheden? 761 derne kan være til diskussion og har udviklet sig radikalt. Men selve fagets centrale genstand, bekæmpelse af sygdom og utidig død, skal man vist være postmodernist for ikke at kunne se findes og er rimeligt veldefineret allerede i den førvidenskabelige virkelighed. Lad os for at runde denne indledende sammenligning af tage et eksempel fra naturvidenskaben, nemlig kemien. Kemislæ forbindelser og reaktioner er selvfølgelig meget ældre end menneskeheden. De opstod, da der engang efter Big Bang var blevet tilstrækkeligt koldt til, at de kunne eksistere. Kemien som videnskab er derfor først udsprunget afde praktislæ problemer, som har været forbundet med anvendelsen og fremstillingen af forskellige stoffer til føde, lægemidler og gift, eksplosiver, til konservering, farvning, garvning, osv. osv. Stoffernes indvirkning på hinanden, deres forvandling i forbindelse med blanding, forbrænding, opvarmning, osv. har udgjort et problemkompleks, hvor et af de mere spektakulære jo var problemet om forvandling af andre stoffer til guld. I dag ved vi, at det ikke er et kemisk problem, men et kernefysisk. Men pointen er her igen, at kemien ikke er i tvivl om, hvad den handler om, og hvordan den afgrænser sig fra andre fag som f.eks. fysik og fysiologi, selvom den i høj grad hænger sammen med både fysik og fysiologi. Kemien har et naturligt genstandsfelt ude i verden. De kemiske forbindelser og reaktioner eksisterer allerede før videnskaben, og dens problem er derfor ikke at finde sin genstand, men derimod passende metoder til at studere den. Og metoderne ligger ikke fast, men udvikler sig som bekendt hele tiden. Psykologien som en atypisk videnskab Lad os nu omsider kaste os over psykologien. Som begreb er psykologien gammel. Som bekendt skrev allerede Aristoteles en afhandling om psykologi. 3 Men Aristoteles' psykologi var snarere en almen biologi på et filosofisk grundlag og ligner kun lidt nutidens videnskabelige psykologi. Psykologi var helt op til slutningen af 1800-tallet en del af filosofien og såmænd også af teologien. Den indgik på linje med logik, naturfilosofi, etik og andre filosofiske discipliner og var ikke baseret på nogen bestemt samfundsmæssig praksis eller systematiske iagttagelser, men var en del af den almentmenneskelige erfaring og fornuft, som filosofien i øvrigt byggede på. Når psykologien i slutningen af 1800-tallet alligevel forsøgte at etablere sig som en selvstændig videnskab og frigøre sig fra filosofien og teologien, var det ikke, fordi der var opstået noget nyt i den jørvidenskabelige virkelighed, som vi ellers har set det med andre videnskaber. Der var ikke i nævneværdig grad dukket nye fænomener, praksisser eller problemstillinger op, der kunne begrunde etableringen af en ny videnskab ved at udgøre dens særlige genstandsområde, som det i nyere tid er tilfældet med f.eks. filmvidenskab eller datalogi, der simpelt hen er opstået i takt med, at film og 3 I latinsk oversættelse "De anima". Aristoteles ( ). Se Engelsted (2000).

4 762 Jens Mammen computere er blevet vigtige dele afvores dagligdag. Denne manglende sammenhæng med udviklingen i den førvidenskabelige virkelighed tror jeg, er helt specielt for psykologien, og jeg har ikke kunnet finde andre eksempler. Den almene viden om menneskers psyke, deres perception, tænkning, følelser, hukommelse, samlivsproblemer osv. var almindelig folkelig visdom og trængte ikke i slutningen af 1800-tallet pludselig til de store forandringer, bortset fra en frigørelse fra fordomme, snæversyn og religiøst stivsind, som den almindelige kulturdebat tog sig af, og som blev vendt og drejet i kunst og litteratur m.v. Problemer med opdragelse og uddannelse af befolkningen og løsningen af sociale og familiemæssige problemer var allerede genstand for de pædagogiske og didaktiske og videnskaber og for en fremvoksende socialpædagogik. Problemer med afvigelser fra gældende moral havde man retsvæsenet til, og problemer med diverse sindslidelser havde man psykiatrien til som en del aflægevidenskaben. Og resten var genstand for sociologi og politik og efter mødet med fremmede kulturer for etnologien. Jeg siger ikke, at der ikke er brug for psykologi, og at psykologi ikke er nyttig. Men det er svært at se, hvad det præcist er, som den handler om, og som ikke allerede varetages ad anden vej. Og det er svært at se, hvad i denførvidenskabelige virkelighed der begrundede, at den netop i slutningen af 1800-tallet skulle forsøge at frigøre sig fra filosofien og teologien og blive en selvstændig og sammenhængende videnskab. Hvorfor var det f.eks. ikke sket tidligere? Derimod er det ikke så svært at se, hvad i den allerede etablerede videnskabelige verden der begrundede, at psykologien skilte sig ud på netop dette tidspunkt. Det var nemlig udviklingen af nye metoder til studiet af menneskers forhold til deres omverden og ikke nogen ændring i disse forhold i sig selv, altså ikke i genstanden for den videnskabelige undersøgelse. Herved er psykologien som sagt helt særegen blandt videnskaberne, og meget tyder på, at det den dag i dag giver den meget store problemer sammenlignet med formentlig alle andre videnskaber. En psykologi i fysikkens billede De nye metoder, som jeg her taler om, var nye tysiologiske metoder til ud~ forskning af sansernes virkemåde, som især blev udviklet i Tyskland i løbet af 1800-tallet med navne som fysiologen Ernst Heinrich Weber og fysikeren Hermann von Helmholtz. 4 Med udvikling afmikroskoper og med registrering af elektrisk aktivitet i nervevæv var det blevet muligt med stor nøjagtighed af beskrive de påvirkninger af sanseceller i øjne, ører, hud, osv., som udløste forskellige sanseoplevelser hos forsøgspersoner. Man kunne så at sige skridt for skridt følge processerne fra tysiske og kemiske indvirkninger på sanseorganerne til de resulterende oplevelser. Derved blev disse oplevelser inddraget i den fysiske verdens årsagssammenhænge. Da 4 E. H. Weber ( ); H. v. Helmholtz ( ).

5 Tilforsvarfor den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden atfjerne sigfra virkeligheden? 763 man samtidig udviklede metoder til at sammenligne oplevelser med hinanden efter f.eks. styrke og ligefrem kunne sætte tal på oplevelserne, var vejen banet for direkte at forbinde fysiske påvirkninger og de resulterende oplevelser med hinanden som variable i en ligning. Den tyske fysiker og filosof Gustav Theodor Fechner mente ligefrem, at styrken af en sanseopleveise var lig med logaritmen til påvirkningens styrke, med valg af passende enheder. Han mente derfor at have fundet den bro, der forbandt den fysiske og den sjælelige verden i en streng funktionel sammenhæng, og at naturvidenskabens eksperimentelle metoder derfor kunne forlænges ind i den psykiske verden. Dette forskningsprogram kaldte han meget forståeligt for psykofysik, og han har givet en berømt fremstilling af det i sit hovedværk fra 1860 "Elemente der Psychophysik". Han regnes ofte for den moderne videnskabelige og eksperimentelle psykologis grundlægger. Når først denne naturvidenskabelige kile var skudt ind i det psykiske liv gennem sansernes port, var det nærmest en logisk konsekvens at forlænge den til funktionelle sammenhænge inde i psyken og endda ud igen gennem de legemlige bevægelser, som jo ligeledes kunne beskrives i fysiske og kvantitative termer. De fysiske årsagskæder var ført hele vejen igennem det sjælelige og ud igen på den anden side. En kæde af funktionelle sammenhænge er selv en funktionel sammenhæng, så dybest kunne man ignorere de sjælelige mellemled mellem påvirkning og bevægelser, især da disse mellemled alligevel ikke kunne iagttages og registreres med fysikkens metoder. Dette er behaviorismens program, som folder sig ud i første halvdel af 1900-tallet. For at forstå denne psykologi i fysikkens billede er det imidlertid ikke nok at se på forståelsen af de årsagskæder, der forbinder påvirkning og reaktion inde i det enkelte individ. Det er også vigtigt at forstå den fysiske omverdensforståelse, som den kombineres med. I klassisk fysik, og det er den, vi taler om her, i modsætning til kvantemekanik, opererer man med et såkaldt nærvirkningsprincip eller lokal realisme, som det også er blevet kaldt. Det betyder, at man kan forklare enhver begivenhed ud fra dens årsager i umiddelbar nærhed i tid og rum. Ethvert årsagsforhold mellem begivenheder adskilt i tid og rum kan opløses i en kæde af indbyrdes uafhængige forhold, hvor afstanden i tid og rum mellem årsag og virkning er minimal. Alle fjerne virkninger er i virkeligheden en kæde af nære virkninger, og kun det næstsidste led i kæden har betydning for det sidste. Hvad det næstsidste led selv er virkning af, er ligegyldigt. En gravitationspåvirkning mellem to hiimnellegemer er således ikke en egentlig fjemvirkning, men derimod lokale vekselvirkninger med et felt formet af massefordelingen i rum-tids-systemet. 6 5 G.T. Fechner ( ). Se Fechner (1860). 6 På den måde er den specielle og den generelle relativitetsteori kulminationen og afrundingen af den klassiske fysiks program ved at gøre elektromagnetismens og gravitationens love universelt lokalt gyldige.

6 764 Jens Mammen Oversat til den eksperimentelle psykologi betyder det, at man for at studere og forstå de processer, der forbinder påvirkninger og reaktioner, og det var jo projektet, ikke behøver at interessere sig for påvirkningernes kilder i omverden, men kan nøjes med selve påvirkningerne. I psykologisprog er det nok at se på de såkaldt proksimale stimuli, dvs. de nære påvirkninger, i modsætning til de såkaldte distale stimuli, dvs. de fjernere kilder til påvirkningerne. Og tilsvarende er det nok at studere selve bevægelserne og ikke deres eventuelle fjerne effekter eller mål i omverden. Man kan tænke sig det undersøgte individs omverden analytisk delt op i en række kasser inden i hinanden, og kun vekselvirkningen med den inderste kasse er nødvendig for at forstå, hvad der foregår. Her er ikke bare tale om en metafor. Rent faktisk yndede behavioristerne at anbringe deres forsøgspersoner eller forsøgsdyr i kasser, hvor de havde kontrol over påvirkninger og reaktioner, og inden for deres begrebsmæssige ramme var det heller ikke til at se, at der var mistet noget ved det. Men selv i kasser opfører mennesker og dyr sig med en vis systematik, så behavioristerne fandt da nogle mønstre i sammenhængen mellem påvirkninger og reaktioner. Men brugbarheden uden for kasserne var minimal, og generelt var der tale om en bragende fiasko. Der har været mange redningsforsøg. Et af de mere fremtrædende har været fra den såkaldte kognitivisme, der har kritiseret behaviorismen for at glemme, at der også må være en kasse inde i individet, nærmere betegnet i hjernen, med en computer, som sanserne forsyner med input, og hvis output er bevægelserne. Ved første øjekast er det svært at se, at det skulle gøre nogen synderlig forskel. Men tricket består i, at processerne i computeren i modsætning til de computere, vi kender fra vores skrivebord er symbolske, dvs. at de repræsenterer begivenheder i omverden, ligesom de naturlige sprog henviser eller refererer til forhold uden for sig selv. Enhver ved, at det kan en almindelig computer ikke. Den realiserer fysiske processer og aner ikke, hvad der står på oversiden af tasterne. 7 Det er kun det menneske, som bruger computeren, der ved, hvad dens tegn henviser til ude i verden. Det er ligesom med en bog. Den ved heller ikke selv, hvad den handler om. Det ved kun vi, der læser den. Men den computer, som kognitivisterne forestiller sig i hjernen, kan åbenbart noget mere. Jeg må indrømme, at det på trods af mange års interesse aldrig er lykkedes mig at forstå, hvordan det kan gå til. Egentlig er der ikke grund til at vade mere i disse forsøg på at forstå mennesker som et stykke fysik eller som maskiner. Jeg kan dog ikke nære mig for at udstille toppunktet af kløgtighed fra det hold, nemlig den såkaldte 7 Dette er faktisk med lidt andre ord Lenins kritik i 1909 af psykofysikerne i "Materialisme og empiriokriticisme", se Lenin (1970). Man kan sikkert sige meget berettiget grimt om Lenin. Men det her var altså godt set. Se Mammen (1996a, s , 117, 141).

7 Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden atjjerne sigfra virkeligheden? 765 Turing stest opkaldt efter sin ophavsmand matematikeren Alan Turing 8, og trumfkortet hos mange kognitivister. Turings argument (fremsat i 1950) for, at der ikke var principiel forskel på et menneskes og en computers funktion, byggede på et tankeeksperiment i forlængelse af et populært tv-program, hvor en person skulle gætte, hvem af to andre personer der talte sandt, og hvem der løj. I dette tilfælde skulle personen nu blot gætte, hvem der var et menneske, og hvem der var en computer. Det burde jo ikke være så svært. Men for det første forestillede Turing sig, at man havde udviklet en supercomputer, der kunne svare på alverdens spørgsmål lige så godt - eller dårligt - som et menneske. For det andet skulle både mennesket og computeren naturligvis - puttes ind i en kasse (der har vi det igen!), som kun var forbundet med omverden via et kabel til et tastatur og en skærm (på Turings tid en telexmaskine ), som den gættende person så kunne betjene. Turing hævder nu, at der ikke fmdes noget spørgsmål, som ville kunne afsløre, hvem der var hvad, og ergo er der ikke principiel forskel på menneskers og computeres funktion. Nej selvfølgelig, for det ligger jo allerede i tankeeksperimentets præmisser, som vi i øvrigt slet ikke ved, om nogensinde kan realiseres. Argumentet trækker ikke kun veksler på en usikker fremtid, men er altså tillige cirkulært. Derudover illustrerer det, hvor indgroet denne tysiske "kassetænkning" er hos kognitivisteme. Det falder dem tilsyneladende ikke ind, at tankeeksperimentet ikke illustrerer, at en computer kan opføre sig som et menneske, men derimod omvendt, at et menneske, der ligesom en computer puttes ind i en kasse, kun med et kabel til omverden, må indskrænke sig til at opføre sig som en computer, som ganske vist kun eksisterer i princippet og i fantasien. 9 Selve kassetænkningen sættes der ikke spørgsmålstegn ved. Den tages som en given præmis i den behavioristiske og kognitivistiske tradition, og derefter ruller lavinen. Der er mange ligheder mellem kognitivismens og moderne lifernevidenskabs forsøg på at skabe en psykologi, idet denne og såkaldt neuroscience deler mange afkognitivismens præmisser. Men det må jeg forbigå her. Med et lidt fmere ord hedder kassetænkningen også mekanicisme og er en bestemt analytisk-syntetisk metode til at forstå systemers funktion ud fra delenes funktion og deres sammensætning. For klassiske tysikere er den en selvfølge, inden for deres fag vel at mærke, og de fysikere og tysikinspirerede forskere, der var arkitekterne bag psykologiens selvstændiggørelse, tog den altså med sig. IO 8 A. Turing ( ). Se Turing (1950). 9 Jf. min diskussion i Mammen (1997). 10 Inden for den filosofiske psykologi havde mekanicismen faktisk allerede gjort sit indtog i renæssancen efter Galileo Galilei ( ) og givet anledning til en spaltning i forståelsen af mennesket som legeme og sjæl, jf. min diskussion i Mammen (2000).

8 766 Jens Mammen Som sagt kan en computer lige så lidt som en bog vide, hvad det, som den modtager gennem sit proksimale input, og hvad det, som der foregår inde i den, handler om ude i verden. Der må et læsende og tolkende menneske til at etablere en reference til disse forhold. Når forskeren derfor tillægger computeren menneskelige egenskaber, er det dybest set en projektion ind i computeren. Det, forskeren ser og læser i computeren, er blot et ekko af det, som han selv eller andre har puttet derind, og den, han kommunikerer med, er dybest set enten ham selv eller den kollega, der har forsynet computeren med input eller programmer. Hele den menneskelighed, som han ser repræsenteret i computeren, er blot hans egen samtale med sig selv og andre om menneskelige forhold, han kender i forvejen, og som computeren ikke har hjulpet ham til at erkende. Når computer-forestillingen alligevel har gjort en vis forskningsmæssig gavn, er det alene, fordi den som en stringent ramme for samtalen mellem forskerne om den verden, som kun de selv kender, indfører en vis orden og disciplin. Computeren er en del afforskernes erkendelsesredskab, kan man sige. Men ved at identificere det menneske, som forskerne studerer, med en computer, fratager de ham imidlertid hans egen menneskelighed, og snakker i bogstaveligste forstand hen over hovedet på ham. Il I mere filosofiske termer kan man sige, at maskinen er et rent objekt og ikke noget subjekt. Al den subjektivitet, som den tillægges, kommer fra de subjekter, der bruger den, tilsyneladende uden at de opdager det. Men denne illusion holder gang i tusinder af årsværk for psykologer og filosoffer kloden rundt. Det ser altså ud til, at en afgørende forudsætning for, at psykologien forsøger at skille sig ud som selvstændig videnskab fra filosofien og teologien, er et noget tvivlsomt forsøg på at presse et paradigme ned over mennesket, som er lånt fra andre videnskaber. Som allerede sagt kender jeg ikke andre eksempler på at fundere en ny videnskab ved at starte udelukkende med en ny metode og uden nogen ny genstand. Og den har da også været en begrænset succes. Blandt andet er det aldrig rigtig lykkedes at bygge en bro mellem den videnskabelige psykologi, som jeg har beskrevet her, og så den praktisk arbejdende psykologi, der prøver at hjælpe andre mennesker i deres faktiske livssituation og med en vis succes. Men en succes, de må dele med andre rådgivere og terapeuter, den teologiske sjælesorg, osv. Psykologien som diskurs - en reaktion Der er ikke noget at sige til, at den kognitivistiske psykologi, som jeg her tillader mig at lade repræsentere en bred vifte af tilgange med visse nuanceforskelle, har kaldt på en modreaktion, et nødråb om at komme tilbage Il Man kan måske også sige, at forsøgspersonen blot er et spejl, hvori forskerne ser sig selv og sine medforskere, men tror at det kommer fra spejlet.

9 Tilforsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden at fjerne sigfra virkeligheden? 767 til den virkelighed, som man med de nye metoder havde vendt ryggen til. Når det psykologiske indhold i computerne, deres subjektivitet, alligevel bare var en projektion af forskernes samtale med sig selv og hinanden, af forskernes intersubjektivitet filosofisk sagt, hvorfor så ikke i stedet direkte lade denne intersubjektivitet eller diskurs være udgangspunkt for psykologien og springe det forstyrrende og vildledende mellemled over i form afde mekanistiske modeller? Som feks. Daniel Robinson I2 har formuleret det: Hvorfor ikke genetablere psykologien som en videnskab om det moralske, æstetiske og politiske menneske, alt det som var blevet ignoreret, og starte forfra på det grundlag. På mange måder et sympatisk forslag. For det bør ikke ske igen, at psykologien vender ryggen til det virkelige menneske. Problemet er bare, at så er vi slået tilbage til start med alt det, som vi i forvejen havde fra den almindelige sunde fornuft og den måde, hvorpå det menneskelige var reflekteret i forvejen i kunst, litteratur, historie, sociologi, etnologi, lingvistik, filosofi, religion, ideologi og politik, osv. Og hvad er det nu lige, vi så mangler? Det svarer Robinson ikke på, og det er jo lidt ærgerligt.13 Det vi ser, er på den ene side, at psykologer, der reagerer mod kognitivismens monopolforsøg eller dominans, i stedet arbejder med et kludetæppe af alle de fag, jeg har nævnt, arbejder tværvidenskabeligt og tager med arme og ben. Ofte med et vist held, fordi mange af de problemer, som konfronteres, faktisk kræver en multidisciplinær tilgang for at blive forstået og interveneret med. Og det er psykologer faktisk rigtig gode til. Problemet er, at faget på denne måde er vældig svært at få overblik over og stort set umuligt at systematisere. Det betyder, at det er meget svært at tilegne sig, fordi der ligesom mangler en logisk struktur og rygrad. Jeg tror, at mange af mine tilhørere kan genkende dette billede. Den anden tendens går i retning af at droppe den videnskabelige ambition og i stedet dyrke selve intersubjektiviteten, diskursen og forhandlingen. I en vis forstand vender man her tilbage til retorikken som erstatning for videnskab i traditionel forstand. Når jeg siger "tilbage", er det, fordi det ikke er nogen ny tendens. Den dukker op med mellemrum i historien og var f.eks. meget levende på Platons tid l4, repræsenteret af sofisterne. I skulle tage at læse hans meget morsomme dialog "Protagoras", som er oversat til dansk og udgivet i Bind 1 af Platons Skrifter på Reitzels Forlag. 15 Den kunne være skrevet i dag med den ene af parterne i diskussionen som postmodernister eller sodalkonstruktivister og den anden som forsvarer af et mere traditionelt og objektivistisk videnskabssyn. For jeg 12 Se Robinson (2002). 13 Se Mammen (2002). 14 Platon (ca ). 15 I Platon (1953).

10 768 Jens Mammen taler naturligvis her om disse nye (men altså også gamle) tendenser i det videnskabelige landskab. Jeg forstår godt den skuffelse over psykologiens videnskabelige projekt, som motiverer en socialkonstruktivisme. Der er sikkert også nedslående erfaringer med andre human- og socialvidenskaber, som kan begrunde en venden tilbage til en retorik med et ideal om at overbevise snarere end at bevise. Og samfundet har brug for kritiske debattører og folk, der vil tage del i en offentlig dannelsesproces. Jeg synes bare, at de skulle tone rent flag og ikke foregive, at det er videnskab. Diskursen retter sig mod sig selv i en runddans, der aldrig når ud til den grundige undersøgelse af virkeligheden uden for diskursen selv, som må være målet med enhver videnskab. 16 Det er, som om psykologien som videnskab er fanget mellem pest og kolera. Enten etablerer den sig ved at presse modeller og metoder ned over mennesket, som reelt fjerner den særlige menneskelighed og subjektivitet, som man må formode skulle studeres, eller også er den ren tværvidenskab uden noget veldefineret fokus, eller også opgiver den selve den videnskabelige ambition og vender sig mod retorik og diskurs, som kan være godt nok i anden sammenhæng som led i kritisk samfundsdebat osv., men som ikke kan fundere en videnskab som et universitetsfag. Det er ikke nogen let opgave, som møder de nye psykologistuderende, når de træder over tærsklen til lærdommens templer. Jeg kan godt forstå, at de af og til virker lidt rådvilde. En helt særlig tolkning af situationen henter sin inspiration hos bl.a. den engelske filosof og psykolog Rom Harre I7, der konkluderer, at vi åbenbart må leve med to adskilte psykologier. Den ene er "newtonsk" og baseret på fysikkens mekaniske årsagsbegreb. Den anden er "diskursiv" og baseret på intersubjektivitet mellem sprogbrugende mennesker. Svend Brinkmann har for nyligtl8 tilsluttet sig denne opfattelse. Desværre hørte jeg ikke hans tiltrædelsesforelæsning den 27. marts 2009 her på stedet, så jeg ved ikke, om han har skiftet mening. Psykologien er ifølge denne forståelse nødvendigvis en dikotomi og i bedste fald defineret ved de to uforenelige deles sammenstød i individet. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at det er tilfredsstillende. Så burde vi måske hellere helt nedlægge faget på universiteterne. Det 16 Direkte komisk bliver det, når nogle mere radikale socialkonstruktivister, socialkontruktionister og postmodernister påtager sig at afmontere dele af naturvidenskaben, som de åbenlyst ikke har forstand på. Se f.eks. Glasersfeld (1995), den afslørende parodi hos Sokal (1996) og den dræbende kritik hos Sokal & Bricmont (1999). Se også min kritik af Jesper Døpping og Bruno Latour og deres de facto-afvisning af den asymmetriske subjekt-objekt-relation imammen (1996b). 17 Se f.eks. Harre & Gillett (1994) og min kritik imammen (2000; 2009). 18 Se Brinkmann (2008).

11 Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden atjjerne sigfra virkeligheden? 769 er også svært at se, hvor meget vi på dette principielle grundlag kan bidrage til psykologien som praktisk profession. Men ligesom psykologiens noget mislykkede selvstændighedskamp er et produkt af et specielt metodisk kunstgreb i slutningen af 1800-tallet, så er hele det tilsyneladende dilemma mellem model og virkelighed måske selv et produkt af samme kunstgreb og et udtryk for, at man ikke har kunnet sprænge den begrebsramme, der blev lagt ud dengang. For det er jo en underlig dikotom opfattelse af både virkeligheden og de forskellige videnskabers samlede landskab, som kommer til udtryk. Som om virkeligheden og videnskaberne kunne deles op i fysik på den ene side, og kultiveret konversation på den anden. Som om alt, hvad der ikke er fysik, er snak. Det er jo helt urealistisk. Fysikken kan ikke engang siges at omfatte naturvidenskaberne. Allerede kemien er mere end fysik. Men frem for alt er kernen i fysikken de almene love, der forbinder fænomener med hinanden i en streng afhængighed. Fysikken siger ikke noget om den faktiske forekomst af fænomenerne. Den rent faktiske fordeling af stof i universets historie og her på Jorden, kan fysikken ikke sige noget om. Kun om, hvilke indbyrdes afhængigheder der er mellem visse simple dele af fænomenerne. Man vil aldrig kunne udlede botanikken og den faktiske forekomst afplanter fra fysikken. Og botanikken er også naturvidenskab, ligesom geologien og zoologien. Med god grund taler vi også om naturhistorie som en del af naturvidenskaben. Det er påfaldende, at i det verdensbillede, der ligger bag Harres og andres dikotomi, er hele den biologiske videnskab faldet ud. Hvis man ikke er et atom, og hvis man ikke kan snakke, så er der ikke plads til en i dette verdensbillede. Hele den materielle samfundsmæssige historie, som ikke kan opløses i snak og diskurs, er tilsyneladende også forsvundet sporløst. Harre og hans elever har ikke kunne frigøre sig fra den dikotomi, som blev skabt af de fysikere og fysiologer, der startede psykologien som en psykofysik, der nødvendigvis måtte løbe linen ud som behaviorisme og kognitivisme. Psyken som et ureducerbart forhold mellem dyr (herunder mennesker) og deres verden. Niels Engelsteds bidrag. Måske er det et sted i dette bortfaldne naturhistoriske, biologiske og sam fundshistoriske midteifelt mellem fysik og snak som yderpoler, at vi kan finde et genstandsområde, som kan fundere en psykologisk videnskab. Det var da i hvert fald forsøget værd, før vi opgiver. Jeg vil faktisk mene, at projektet står og falder med dette spørgsmål. Min mangeårige samarbejdspartner Niels, Engelsted på Københavns Universitet har faktisk gjort et sådant forsøg, bl.a. inspireret af den russiske psykologa. N. Leontjev l9, idet han skitserer en psykologi, der både omfat 19 A. N. Leontjev ( ).

12 770 Jens Mammen ter dyr og mennesker, foruden at han på dette grundlag også udvikler et fundament for en særligt menneskelig psykologi. Hvis jeg med den tid, jeg har til rådighed her, skal fremhæve det væsentligste i Engelsteds teori med fare for overforenkling, er det, at han lige præcis bryder med den mekanicisme, som jeg har fremstillet. Det gør. han ved at påpege, at dyr og mennesker ikke bare forholder sig til deres helt nære omverden i tid og rum, hvad Engelsted kalder deres interface, men derimod til begivenheder og objekter med afstand i tid og rum, hvad han tilsvarende kalder deres interspace. 2o Vi bevæger os rundt, søger efter vores mad og vores artsfæller, vi retter os mod fjerne begivenheder, vi tænker på dem, og hvis vi er mennesker, refererer vi direkte til dem i vores sprog. Dyrenes og vores psykiske liv har et eksternt fokus, som ikke kan opløses i, hvad der rammer vores overflade. Måske kan planters liv forstås på denne simplere mekaniske måde, og det kunne så være en afgørende forskel på planter og dyr. Dyr og mennesker lever i kraft afderes mulighed for at bevæge sig rundt i en verden med flere dimensioner end planters. Men det må understreges, at vi her ikke endnu engang ser et forsøg på at fundere psykologien som blot et metode- eller paradigmeskift. Der påpeges faktisk et forhold i den førvidenskabelige virkelighed, noget, vi alle kender, og som også indgår i, hvad man kunne kalde dagligdagens psykologi, som på amerikansk med en vis ambivalens er blevet kaldt "folk psychology" eller "Grand mother psychology". Vi ved jo udmærket godt, at når jeg forholder mig til en ostemad på tallerkenen, så forholder jeg mig ikke til billedet på min nethinde, og det er heller ikke billedet, som jeg rækker ud efter. Når jeg tænker på familiemedlemmer, tænker jeg ikke bare på deres sum afpåvirkninger af mine sanser, men naturligvis på dem selv, uanset om de er i nærheden eller ej. Det er muligt, at jeg har en indre repræsentation af dem, men det er dem selv, som jeg eventuelt hjulpet af repræsentationen tænker på. Det psykiske er henvisende og referentielt til en verden ud over sig selv. Det er "aboutness" eller "Gerichtetsein" eller med et filosofisk begreb intentionalitet. Her følger Engelsted den tyske filosof og psykolog Franz Brentano. 2J Vi ser her, at den henvisnings- eller tolkningsbyrde, som kognitivisteme selv leverede, selvom de troede, at den fandtes i deres computere, nu identificeres ude i den studerede virkelighed selv som en objektiv relation, der kan gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse. 22 Ifølge Engelsted skal psykologien ikke handle om subjekt-subjekt-relationer som i de humanistiske videnskaber, der er baseret på intersubjektivitet, først og fremmest formidlet af sprog og kulturprodukter. Psykologien skal 20 Se f.eks. Engelsted (2000) og i øvrigt Engelsteds skrifter på engelsted.net 21 F. Brentano ( ) brugte bl.a. begrebet "Gerichtetsein". 22 Se Mammen (2009) om beslægtede projekter i dansk psykologi.

13 Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden atfjerne sigfra virkeligheden? 771 heller ikke handle om objekt-objekt-relationer som i fysik og kemi, men skal grundlæggende handle om subjekt-objekt-forhold. Et synspunkt, som er beslægtet med den såkaldte ølwlogislæ psykologi, der studerer dyr og mennesker i deres naturlige omgivelser og ikke primært i eksperimentelle kasser. Synspunktet ligger nok heller ikke helt fjernt fra den zoologiske udforskning af dyrs adfærd i den såkaldte etologi. På mange måder er der tale om et generelt biologisk udgangspunkt, og allerede Aristoteles, som Engelsted også følger et stykke, brugte netop dyrets aktive færden i rum og tid og dets intentionale forhold til sin verden til at adskille den animale psyke hos dyrene fra den vegetative psyke hos planterne. Der er ikke tvivl om, at Engelsted hermed tager udgangspunkt i en førvidenskabelig virkelighed på samme måde, som alle andre videnskaber har gjort det, og dermed prøver at normalisere psykologien, så at sige. Men subjekt-objekt-forholdet er ikke nyt, og det er stadig ikke helt afklaret, hvorfor en psykologi på dette grundlag, bortset :fra enkelte tilløb, og ikke mindst Aristoteles ' tidlige indsats, ikke er blevet tematiseret tidligere, skønt den i Engelsteds udformning og i de konsekvenser, han drager,23 er vidtrækkende, omfattende og frugtbar og kan integreres bedre end de fleste andre teorier i psykologisk praksis, b1.a. ved at kunne rnmme dagligdagens psylwlogi, den sunde fornuft, inden for sine rammer, og ikke gør vold på den. Måske har teorien et svagt punkt, rent argumentatorisk. Det ser ud til, at det stadigvæk for tilhængere af en mekanistisk tilgang til psykologien er muligt at argumentere for, at ude i den virkelige objektive verden er der kun fysik, og til nød kemi, og at alt andet faktisk er en slags projektioner fra os mennesker i vores forsøg på at forstå mere komplicerede sammenhænge. Vores begreber som f.eks. liv og bevidsthed er blot navne, vi sætter på komplicerede mønstre i den virkelige verden. De har ikke nogen selvstændig realitet derude. Igen er det et gammelt synspunkt, som b1.a. under navnene nominalisme og lwnceptualisme blev diskuteret heftigt i middelalderen i modsætning til mere realistiske forståelser. 24 I dag vil synspunktet ofte blive kaldt for epijænomenalisme ("epi" betyder "efter" på græsk) som et udtryk for, at en række fænomener ikke er selvstændigt virkende i fænomenernes samspil, men alene er et billede eller en projektion af de virkelige fænomener, noget, som vi kan snakke om i dagligdagen, men som ikke er det egentligt objektivt eksisterende og virkende. 25 Og vi får nok samtidig en forklaring på, hvorfor mekanicisme og sociallwnstruktivisme dybest set 23 Se f.eks. Engelsted (1989). 24 Der tænkes her især på den såkaldte universaliestrid i skolastikken. Den nåede sit højdepunkt i det 12. årh. 25 Herhjemme har synspunktet været forfægtet affilosoffen Uffe Juul Jensen, i øvrigt også under indflydelse af førnævnte Rom Harre. Det kommer mest klart frem i Jensen (1970), men ligger som en stiltiende præmis i flere senere skrifter, bl.a. "Sygdomsbegreber i praksis" (Jensen, 1983).

14 772 Jens Mammen ikke er hinandens modsætninger, men deler det grundlæggende dikotome verdensbillede, og dermed legitimerer hinanden. En uomgængelig kendsgerning, som psykologien må respektere: numerisk identitet - og en afsluttende opfordring Jeg mener imidlertid at have fimdet et afgørende og stort set overset argument for eksistensen afægte og ureducerbare jjernrelationer i tid og rum mellem subjekt og objekt og samtidig et afgørende argument mod mekanicismen som grundlag for psykologien. Jeg er for ganske nyligt blevet opmærksom på, at førnævnte Franz Brentano formentlig har benyttet et tilsvarende argument, men altså desværre uden at have opnået den helt store lydhørhed. 26 Det drejer sig i al sin enkelthed om påpegning af en uomgængelig empirisk kendsgerning, alle kender fra deres dagligdag, og som er sat på begreb med en adskillelse, der allerede er velkendt fra filosofi og logik, nemlig adskillelsen mellem numerisk og kvalitativ identitet. Det lyder teknisk, men det er i virkeligheden velkendte begreber helt nede på jorden og kendt af alle, bare normalt ikke med disse betegnelser. Numerisk identitet handler om, hvorvidt en ting, som man møder igen, er den samme, som man tidligere mødte, uanset om dens egenskaber har ændret sig ej. Den anden mulighed er selvfølgelig, at det er en ny ting, igen uanset om dens egenskaber var de samme som den første tings eller ej. I det første tilfælde var der kun en ting involveret, i det andet tilfælde to ting. Derfor navnet numerisk (altså talmæssig) identitet. Den anden slags identitet var den kvalitative identitet. Den handler om tingenes egenskaber, om de forandrer sig eller ej, og om to eller flere ting har samme eller forskellige egenskaber, eller altså kvaliteter i filosofisk sprogbrug. Bertrand Russell 27 og P. F. Strawson 28 er to filosoffer, der i nyere tid har skrevet berømte afhandlinger om adskillelsen mellem numerisk og kvalitativ identitet. Hvis jeg er fysiker og undersøger en ting i mit fysiske laboratorium, er det selvfølgelig helt afgørende for tolkningen af de forandringer, som jeg kan iagttage efter nogen tid, om de skyldes, at tingen faktisk har forandret sig (ændret kvalitativ identitet), eller om nogen har skiftet den ud med en anden (ændret numerisk identitet). Det er helt trivielt, og alle fysikere er naturligvis i deres eksperimentelle praksis nødt til at operere med disse begreber, skønt adskillelsen ikke har fundet vej i formuleringen af selve de fysiske love. 26 Det ser også ud til, at Immanuel Kant ( ) har brugt adskillelsen i et noget tilsvarende ærinde. Det håber jeg at kunne vende tilbage til 27 Russell (1905). 28 Strawson (1964).

15 Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden atfjerne sigfi'a virkeligheden? 773 Den store skotske fysiker James Clerk Maxwelf 9 har faktisk lavet en fin analyse af disse forhold helt tilbage i 1876, og Niels Bohr har været inde på noget tilsvarende i forbindelse med de fysiske loves korrespondens med de dagligdags erfaringer med apparater osv., der ligger til grund for lovene, og som lovene derfor ikke må hive gulvtæppet væk under. 3o Og meget tyder på, at kvantefysikken nu tvinger fysikerne til også at inddrage den numeriske identitet i selve teorierne, da det ser ud til, at det eneste, som kobler to fjerne partikler sammen i en såkaldt entanglement, ikke er deres lokale medbragte egenskaber og heller ikke er en kausal vekselvirkning mellem dem, men derimod det forhold, at de er '~søskende" eller ""børn" af den numerisk set samme moderpartikel. Hermed overskrides den såkaldte lokalrealisme både med hensyn til rum og tid. 3! Jeg nævner det bare for at underbygge, at mekanicismens begrebsramme ikke længere er hellig for fysikerne. I dagligdagen tager vi det alle som en selvfølge, at vi kan skelne mellem, om ting har forandret sig, eller om de er blevet ombyttet. Når det gælder vores nærmeste, kan det give anledning til både glæde og bekymring, hvis de forandrer sig. Men det er en katastrofe, hvis de forbyttes, og det samme er naturligvis tilfældet, når det gælder vores ejendele. Den ske, som jeg arvede fra moster Anna, er altså mere værdifuld for mig end en. der ligner, eventuelt så meget, at jeg ikke engang kan se forskel Der er her tale om såkaldt affektionsværdi, der ligesom ejendomsforholdet, og hvad skeen er bestemt til, er knyttet til skeens numeriske identitet, i modsætning til skeens funktionelle og æstetiske værdi, som er knyttet til dens kvalitative identitet Det er selvfølgelig også afgørende, hvis vi er uenige om en tings eller persons egenskaber, dvs. kvalitative identitet, at vi gør os klart, om vi taler om den samme eller om to forskellige ting eller personer, altså numeriske identitet. Det drejer sig simpelt hen om, hvorvidt vi er reelt uenige eller ej. Numerisk identitet er virkelig noget helt andet end kvalitativ identitet, og vi omgås denne adskillelse helt ubesværet i dagligdagens praksis uden at reflektere over den. Men indtil for nylig er dette centrale grundlag for vores erkendende og følende forhold til omverdenen blevet ignoreret afden kognitive psykologi. Der har simpelt hen været en stor blind plet. Det kan man selvfølgelig undre sig over, men forklaringen er nærliggende. Hvis man tænker helt inden for en mekanistisk begrebsramme, så må alle vores fjerne forhold til ting kunne opløses i en kæde af kvalitative indvirkninger på sanseapparatet. Alt, hvad 29 Se Mammen (2008). 30 "1 denne sammenhæng må vi frem for alt gøre os klart, at selvom fænomenerne falder uden for de klassiske fysiske teoriers rækkevidde. må redegørelsen for forsøgsanordningen og registreringen af iagttagelserne udtrykkes i det sædvanlige sprog, forfinet med teknisk terminologi. Dette er et klar logisk krav, idet selve ordet eksperiment henviser til en situation, hvor vi kan fortælle andre, hvad vi har gjort og hvad vi har lært" (Bohr, 1957, s. 88). 31 Se f.eks. Albert & Galehen (2009).

16 774 Jens Mammen der var i den såkaldte distale stimulus, den fjerne kilde til den proksimale og nære stimulus, og som ikke kan genfmdes i den, ligger uden den videnskabelige psykologis domæne, og dermed tabes lige netop hele den helt håndgribelige del af vores førvidenskabelige virkelighed, som udgøres af tingenes numeriske identitet, deres unikhed, singularitet, partikularitet, individualitet, og hvad det ellers er blevet kaldt. Hvis jeg putter to mønter, som jeg ikke kan se forskel på, i hver sin lomme, og lidt tid efter tager dem op igen, så ved jeg, at denne her var den, som jeg puttede i min højre lomme, og denne har var den, som jeg puttede i min venstre lomme, skønt jeg ikke kan se forskel på dem og altså ikke har brugt deres kvalitative identitet som kriterium for min afgørelse. Jeg bruger derimod min krop, mine hænder og mine lommer til at holde rede på mønternes numeriske identitet. Det trick kan en computer ikke klare, for den mangler den krop udstrakt i det virkelige rum, som jeg har. 32 Jeg vil ikke sige med dette, at en psykologi, som skal leve op til de standarder, som vi kender fra andre videnskaber mht. at have en genstand, der allerede kan identificeres i den førvidenskabelige virkelighed, bare skal beskæftige sig med dobbeltheden numerisk-kvalitativ identitet. 33 Men denne dobbelthed er på den anden side den uundgåelige kendsgerning fra vores virkelige liv, som tvinger os væk fra mekanicismens spændetrøje og dens rekyl, socialkonstruktivismen. Opgaven er herefter at undersøge, hvilken port til forståelse af psyken vi dermed har åbnet. For i og med, at vi nu tager tingenes numeriske identitet alvorligt, tager vi også alvorligt, at de har en historie, at de er det, de er, ikke blot i kraft afderes aktuelle egenskaber, men også i kraft af deres tilblivelse, hvad formål de er lavet til, osv. Og at deres betydning i en menneskelig sammenhæng ikke bare er deres øjeblikkelige funktionalitet. Vi står over for en verden med ægte historisk dybde, med tråde i tid, eller hvad A. N. Leontjev har kaldt en ekstra dimension i virkeligheden ud over de fire, vi indplacerer det aktuelle i. 34 Det er ikke bare noget, vi tolker ind i det nuværende. Historien er virkelig foregået som noget objektivt, som vi kan forholde os til, selv om vi ikke kan rekonstruere eller forstå den udtømmende. Men det gælder i øvrigt for store dele afvirkeligheden. Disse tråde i tid er usynlige bånd mellem tingene og deres historie, og kan dermed rumme deres samfundsmæssige betydning. Disse tråde gør den verden, som møder børn og voksne, der har tilegnet sig dem, meningsfuld i et kulturelt fællesskab og rummer dermed verdens ideelle eller åndelige dimensioner, som hermed altså bringes ud af 32 Se min mere generelle diskussion af'~pocketing" i Mammen (1993). 33 Jeg har i første udgave i 1983 afmammen (l996a) indført begrebet sansekategori for de kategorier, som vi etablerer i omverdens mængde af ting udelukkende på basis af deres kvalitative identitet. De kategorier, hvortil vi også bruger tingenes numeriske identitet som grundlag, har jeg tilsvarende kaldt udvalgskategorier. 34 Jf. Leontjevs "fiinfte Quasidimension" i Leontjev (1982) og min diskussion i Mammen (1986).

17 Til forsvar for den sunde fornzl;ft. Kan psykologien blive en videnskab uden atfjeme sigfra virkeligheden? 775 metafysikkens favn og ned i den virkelige og objektive fælles menneskelige historie. 35 Men vores individuelle historie med ting og personer gør dem også personligt meningsfulde' for os, langt ud over deres aktuelle mulige kvaliteter. En stor del af vores følelsesliv, kærlighed og solidaritet, ligger gemt i disse tråde i tid. Det giver et grundlag for at forstå den dramatik, der er forbundet med at knytte og bryde trådene, som det sker igennem livet. Her rammer den teoretiske og videnskabelige psykologi virkelig ind i hjertet af den anvendte. Muligvis er dyr også i stand til at skelne mellem numerisk og kvalitativ identitet. De har dog næppe denne evne til rådighed generelt og over for hvad som helst, som mennesker. Det ser ud til, at vi har en særlig generel sans for numerisk identitet, for tingenes konkrete totalitet ud over de egenskaber, som vi har identificeret, og altså en sans for deres historie som noget andet end deres umiddelbart fremtrædende egenskaber. Og meget tyder på, at netop denne sans for det konkrete er en kognitiv forudsætning for, at mennesker er i stand til at tilegne sig den særligt sanifundsmæssige virkelighed. I en lang række forsøg med spædbørn, som min kollega i Århus Peter Krøjgaard har gennemtørf6, har han påvist, at børnenes reaktion med større eller mindre overraskelse på foreviste begivenheder kun kan forstås ud fra, at de allerede i deres første leveår er ved at etablere denne dobbelte forholden sig til tingene som på den ene side defineret ved deres identitet med sig selv, når de bevæger sig i tid og rum, og på den anden side defineret ved deres kvalitative identitet. Der er faktisk en forskning i gang, netop med temaet "numerisk identitet", først og fremmest i USA 37, og det ser ud til at være et varmt emne i spædbørnsforskningen. U d over at bidrage til forståelsen af børns normale tilegnelse af verden må denne forskning kunne give væsentlige fingerpeg om eventuelle problemer i barnets helt grundlæggende forholden sig til verden. En række andre anvendelser, f.eks. inden for klinisk psykologi, for studiet af skizofreni, m.m. vil jeg ikke komme ind på i dag. Jeg har behandlet det i mine skrifters, som man kan hente frit på hjemmesiden engelsted.net. Jeg har lagt nogle analyser frem, som måske kan hjælpe til at bringe psykologien på fode som en selvstændig og sammenhængende videnskab. Men som afslutning har jeg lyst til at citere den tidligere professor i filosofi på Københavns Universitet, Jørgen Jørgensen, som efter et langt og succesfyldt 35 Se Ilyenkov (1977) og Mammen (1986). Se Mammens øvrige skrifter på mammen.engelsted.net 36 F.eks. Krøjgaard (2005; 2007; 2009). 37 En af de tidlige er Xu & Carey (1996). 38 F.eks. Mammen (1986).

18 776 Jens Mammen virke i international filosofi i sin afskedsforelæsning 39 efter sigende fortalte, at han var blevet spurgt, om han kunne sammenfatte sin erfaring fra filosofien og give den videre til den næste generation. Det kunne han godt, sagde han. Det kunne såmænd gøres med to ord: "Tænk selvl" LITTERATUR ALBERT, D. Z. & GALCHEN, R. (2009). A quantum threat to special relativity. Scientifle Ameriean, Vol. 300, no. 3 (March), pp BOHR, N. (1957). Kundskabens enhed. Foredrag oktober 1954 ved Columbia Universitys 200 års jubilæum. I: N. Bohr. Atomfysik og menneskelig erkendelse, København: J. H. Schultz Forlag, s BRINKMANN, S. (2008). To psykologier. Psyke & Logos, 29(1), ENGELSTED, N. (1989). Personlighedens almene grnndlag I & Il. Århus: Aarhus Universitets forlag. ENGELSTED, N. (2000). Efter studiebrevene. I: Mammen, J., Engelsted, N. m.fl. Psykens topologi. Det matematiske grundlag for teorien om sanse- og udvalgskategorier. Breve til Selskabet for Teoretisk Psykologi. Psykologisk Skriflserie, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Vol. 25, No. l, s FECHNER, G. T. (1860). Elemente der Psychophysik. 2 Bd. Leipzig: Breitkopf & Hartel. GLASERSFELD, E. VON (1995). A constructivist approach to teaching. In: L. P. Steffe & J. Gale (eds.). Constrnetivism in education. Hillsdale, N.J.: Lawrence Erlbaum, pp HARRE, R. & GILLETT, G. (1994). The diseursive mind. London: Sage. ILYENKOV, E. V. (1977). The concept ofthe ideal. I: Philosophy in the USSR. Problems ofdialee/ieal materialism. Moskva: Progress Publishers, s JENSEN, U. J. (1970). Sjæl og legeme. Et moderne forsvar for materialismen. København: Gyldendal. JENSEN, U. J. (1983). Sygdomsbegreber i praksis. København: Munksgaard. KR0JGAARD, P. (2005). Spædbamsforskningens relevans for almenpsykologien. Bulletinfra Forum for Antropologisk Psykologi (nu: Journal ofanthropological Psyehology), nr. 15, pp KR0JGAARD, P. (2007). Comparing infants' use offeatural and spatiotemporal information in an object individuation task using a new event-monitoring design. Developmental Science, 10(6), KR0JGAARD, P. (2009). The human ability to single out and track specific objects through space and time: Origin and application. In: H. Høgh-Olesen, J. Tønnesvang, P. Bertelsen (eds.) Human Characteristics. Evolutionary perspectives on human mind and kind. Cambridge: Cambridge Scholars Publishers, pp LENIN, V. L (1970). Materialisme og empiriokriticisme. København: Tidens Forlag. (Russisk udgave, 1909). LEONTJEV, A. N. (1982). Psychologie des Abbilds. Fornm kritische Psychologie, 9, (Oversat fra russisk foredragsmanuskript, 1975). MAMMEN, J. (1986). Erkendelsen som objektrelation. Psyke & Logos, 7 (1), (Summary s. 207). 39 Personlig kommunikation fra Arne Friemuth Petersen. Jørgen Jørgensen ( ). Så afskedsforelæsningen har han formentlig holdt som 70-årig i 1964.

19 Til forsvar for den sunde fornuft. Kan psykologien blive en videnskab uden at fjerne sigfm virkeligheden? 777 MAMMEN, J. (1993). The elements ofpsychology. I: N. Engelsted, M. Hedegaard, B. Karpatschof & A. Mortensen (eds.): The societal subject. Århus: Aarhus University Press, p MAMMEN,1. (l996a). Den menneskelige sans. Et essay om psykologiens genstandsområde. 3. udgave. (1. udg. 1983, 2. udg. 1989). København: Dansk psykologisk Forlag. MAMMEN, J. (1996b). Erkendelse som genstandsmæssig virksomhed. Svar til Jesper Døpping. I: M. Hedegaard (red.). Praksisformers forandring - personlig udvikling. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s MAMMEN, J. (1997). Menneskebilleder i psykologien - og en diskussion med teologien. I: P. Bertelsen, L. Hem & J. Mammen (red.). Erlændelse, stræben, følelse. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s MAMMEN,1. (2000). Om ånd og natur i psykologien eller om Descartes' problem. I: H. Høgh-Olesen (red.). And og natur. Ti almenpsykologiske essays ad modum Katzenelson. København: Dansk Psykologisk Forlag, s MAMMEN,1. (2002). Mapping the subject: The renewal of scientific psychology. Bulletin fra Forumfor Antropologisk Psykologi (nu: Journal ofanthropological Psychology), nr. 11, p MAMMEN, J. (2005). Psykologi - hybrid eller kernevidenskab? I: P. Bertelsen (red.). Faglig lærneidentitet og tværvidenskab på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bidrag fra Psykologisk Instituts fakultetskonference den oktober 2004, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, s MAMMEN,1. (2008). Om betingelserne for objektiv erkendelse afkvantitative forhold. En praktisk-realistisk teori. I: A. B. Christiansen, T. Hetmar, J. Ivanouw & H. Kirkeby (red.). Metodologislæ indblik og udsyn. Festskrift til Benny Karpatschof København: Forlag for Psykologisk Forskningsmetode, s MAMMEN,1. (2009). Findes der en særlig dansk psykologi? Afskedsforelæsning den 7. november Psyke & Logos, 30 (l), PLATON (1953). Protagoras. I: C. Høeg & H. Ræder (red.). Platons skrifter. Bd. l. København: C. A. Reitzels Forlag, s (Indledning til Protagoras ved W. Norvin, s.9-21). ROBINSON, D. N. (2002). Inventing the subject: The renewal of "psychological" psychology. Bulletin fra Forum for Antropologisk Psykologi (nu: Journal ofanthropological Psychology), Nr. 11, pp RUSSELL, B. (1905). On denoting. Mind, 14. SOKAL, A. (1996). Transgressing the boundaries: Toward a transformative hermeneutics ofquantum gravity. Social Text, 46/47, (Gengivet i: A. Sokal & J. Bricmont, 1999, pp ). SOKAL, A. & BRICMONT, J. (I999). Fashionable nonsense. Postmodem intellectuals' abuse ofscience. New York: Picador. STRAWSON, P. F. (1964).Individuals. London: Methuen (1. udg. 1959). TURING, A. M. (1950). Computing machinery and intelligence. Mind, Vol. 59, No XU, F. & CAREY, S. (1996). Infants' metaphysics: The case ofnumerical identity. Cognitive Psychology, 30,

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere