Samarbejdsmodel for genoptræning på børneområdet

Transkript

1 KKR HOVEDSTADEN Samarbejdsmodel for genoptræning på børneområdet 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund / formål... 3 Formålet med samarbejdsmodellen... 3 Struktur... 4 Målgruppe... 4 Løbende opdatering og revision af samarbejdsmodellen Til praktikerne / retningslinjer... 5 Kommunikation mellem kommuner og hospitaler... 5 Genoptræningsplanen... 5 Hjælpemidler Eksempler... 6 Case 1. Førstegangsforløb ambulant udredning af børn med sansemotoriske vanskeligheder... 7 Case 2. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven... 8 Case 3. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven overgår efterfølgende i et tilbud efter serviceloven... 9 Case 4. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven og har ligeledes et tilbud efter folkeskoleloven Case 5. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter serviceloven Case 6. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter folkeskoleloven Lovgivning Snitfladerne mellem lovgivningerne på børneområdet Snitfladen mellem lovgivninger Genoptræning efter Sundhedsloven: Træning efter Serviceloven Træning efter Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolelovens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Relevante links

3 1. Baggrund / formål Med kommunalreformen har kommunerne fået myndighedsansvaret for at yde genoptræning (Sundhedslovens 140) til personer, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Kommunernes forpligtelse på træningsområdet til børn fremgår af Sundhedsloven, Serviceloven og Folkeskoleloven (jf. dokument / afsnit 4 om lovgivning samt Vejledning om træning i kommuner og regioner, dec. 2009). Kommunalreformen har skabt grundlaget for, at den enkelte kommune kan tilrettelægge og tilbyde børn et sammenhængende og koordineret genoptræningstilbud på tværs af de lovgivninger, der eksisterer. Samarbejdsmodellen på børneområdet er tænkt som et værktøj, der skal være med til at sikre et tættere tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem hospitaler og kommuner i Region Hovedstaden på genoptræningsområdet vedr. børn. Samarbejdsmodellen skal samtidig være med til at sikre en entydig ansvarsplacering og rollefordeling mellem samarbejdsparterne. Med baggrund i Sundhedsaftalen version 1.1 har børneunderudvalget til den tværsektorielle genoptræningsgruppe udarbejdet et snitfladekatalog, der beskriver sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet, for en række specifikke diagnosegrupper 1. Børneunderudvalget har derudover med baggrund i Sundhedsaftale version 1.0 udarbejdet nærværende samarbejdsmodel Formålet med samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellens formål er at skabe sammenhængende forløb på børneområdet. Mere præcist er samarbejdsmodellens formål, at gøre snitfladen mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet tydelig og anvendelig med fokus på kommunikation og samarbejde mellem parterne. Samarbejdsmodellen skal desuden være med til at sikre et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde på tværs af region og kommuner. Samarbejdsmodellen angiver hvilke forhold, der kan /skal inddrages og/eller overvejes for at sikre organiseringen og koordineringen mellem de mange aktører på børnegenoptræningsområdet, for at etablere en klar rollefordeling og tydelige grænseflader mellem de enkelte sektorer og samarbejdspartnere. Modellen skal sikre, at patient- og genoptræningsforløbet bliver sammenhængende, således at patienter/børn med behov for genoptræning og deres pårørende konstant er informeret om, hvor de kan henvende sig om hjælp og genoptræning, og hvem der har ansvaret for at yde den nødvendige indsats. 1 Den administrative styregruppe godkendte snitfladekataloget på børneområdet den 24. april 2009, efter at have været til høring blandt Region Hovedstadens kommuner og hospitaler samt Sundhedsfagligt råd for ortopædkirurgi og pædiatri. 3

4 Samarbejdsmodellens udgangspunkt har for arbejdsgruppen været at beskrive nogle af de områder og udfordringer, der er opstået ud fra erfaringer fra arbejdet med snitfladekataloget samt erfaringer fra praksis. Erfaringerne viser, at der især ved snitfladen mellem almen og specialiseret genoptræning kan opstå situationer med komplekse problemstillinger, på grund af de ofte mange samtidige juridiske, organisatoriske, faglige og økonomiske faktorer. Derfor er der behov for at belyse, hvordan det gode samarbejde og den gode kommunikation faciliteres mellem de involverede parter i sådanne situationer. Ligeledes er det nødvendigt, at belyse kompleksiteten, der opstår grundet snitfladerne mellem lovgivninger i forhold til træningsområdet. Struktur Samarbejdsmodellen er opbygget efter følgende struktur: 1. Baggrund og formål 2. Retningslinjer (til praktikere) 3. Eksempler (cases) 4. Lovgivning 5. Relevante links Formålet med denne struktur er, at de enkelte afsnit skal fungere som værktøjer til at facilitere det tværsektorielle arbejde med genoptræning på børneområdet, med særligt fokus på håndtering af overgange mellem sektorer. De enkelte mapper/afsnit er sidestillede hinanden. Afsnittene kan således både læses enkeltvist og sammenhængende. Målgruppe Samarbejdsmodellen er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for social- og sundhedsfaglige personer på hospitalerne og i kommunerne, der arbejder med genoptræning på børneområdet. Løbende opdatering og revision af samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen vil, såfremt der er et fagligt/organisatorisk behov for det, blive revideret løbende i takt med snitfladekataloget og dermed tilpasset eventuelle faglige og/eller organisatoriske ændringer blandt samarbejdsparterne. Opsamlingen bliver en fremadrettet udviklingsopgave i regi af arbejdsgruppen vedr. genoptræning med henblik på løbende generering og drøftelse af erfaringer på området. Arbejdet vil indgå i næste generation af Sundhedsaftaler. 4

5 2. Til praktikerne / retningslinjer Kommunikation mellem kommuner og hospitaler Ifølge Sundhedsaftalen version 1.1., skal der være én entydig indgang til hospitalerne såvel som til kommunerne mhp. at genoptræningsplaner kun sendes til ét sted / en myndighedsfunktion i kommunerne og på hospitalerne. Genoptræningsplanerne og den entydige indgang skal være med til at sikre, at barnet undgår træningsslip ved overgangen fra hospital til kommune. Hensigten med genoptræningsplanen er, at overgangen fra hospital til kommune skal være sammenhængende, meningsfuld og let tilgængelig for barnet/patienten. Det er samtidig væsentligt, at forældrene i hele forløbet opnår en betydelig tryghed omkring, hvorledes de enkelte aktører på henholdsvis hospitalet og i kommunen samarbejder, og omkring hvilke tilbud og aktiviteter, der iværksættes. Genoptræningsplanen skal anvise en kommunal og regional kontaktperson for den enkelte borgers genoptræningsforløb. Kontaktpersonen skal kunne besvare faglige og organisatoriske spørgsmål. Kommunerne og hospitalerne i regionen har en gensidig forpligtelse til at sikre let tilgængelig adgang til oplysninger om kontaktpersoner. Genoptræningsplanen Genoptræningsplanen sendes elektronisk (DGOP en). Der anvendes den samme genoptræningsplan på børneområdet som på voksenområdet Supplerende oplysninger til genoptræningsplanen I genoptræningsplanens oplysningsfelt vil det for en række børn med betydelige og varige handicap være relevant at oplyse følgende: Har barnet andre diagnoser i forhold til genoptræningen? Modtager barnet bistand i henhold til andre lovgivninger (Servicelov og Folkeskolelov)? Modtager barnet et specialtilbud og i så fald hvilket? (Jf. case 3) 2. Med Specialtilbud menes f.eks.: specialbørnehave med fysioterapeut og eller ergoterapeut ansat. Eller specialgruppe, henholdsvis i børnehave eller skole med fysioterapeut og eller ergoterapeut tilknyttet samt specialskole med fysioterapeut og eller ergoterapeut ansat. 2 Det er vigtigt, at der sker en løbende koordinering mellem de forskellige tilbud/lovgivninger, så der ikke opstår dublering. Dublering er, når barnet får de samme ydelser i to regi for den samme lidelse. Hvis det drejer sig om to forskellige lidelser, er dubleringsbestemmelsen ikke relevant. 5

6 Hjælpemidler Gældende retningslinjer På hjælpemiddelområdet gælder de samme retningslinjer for børn, som på voksenområdet. For yderligere information se casekatalog på regionens hjemmeside Eksempler Følgende cases beskriver snitfladeproblematikkerne ved sektorovergange og giver en vurdering af efter hvilken lovgivning, der kan tilbydes træning under. Casene er vejledende eksempler og ikke facit. Det konkrete forløb vurderes individuelt af de implicerede parter

7 Case 1. Førstegangsforløb ambulant udredning af børn med sansemotoriske vanskeligheder Hospital Overlevering Kommune Barn til udredning Evt. journalnot ater Epikrise Kommune Forældre Egen praktisere nde læge Forældre orienteres Kontaktperso n informeres Opfølgend e samtale kontaktper son og forældre Sagen afsluttes Evt. behov for opfølgning i kommunen Med forældrenes samtykke formidling af information til de øvrige kommunale aktører Udarbejdelse af handleplan 7

8 Case 2. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven Hospital Overlevering Kommune 12 årig dreng indlagt med ukompliceret brud på skulderen Udskrives med almen genoptræningspla n Almen genoptræning 8

9 Case 3. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven overgår efterfølgende i et tilbud efter serviceloven Hospital Overlevering Kommune 2 årig dreng henvises til neuropædiatrisk afdeling under diagnosen obs. Bilateral cerebral parese. Udskrives med almen genoptræningsplan Almen genoptræning Evt. behov for at forsætte i vedligeholdende træningstilbud Diagnosen bekræftes Note: For en række af de rehabiliteringstilbud, der hidtil har været benyttet i relation til børn med erhvervet hjerneskade, kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på nogle særlige forhold: Center for Hjerneskade er omfattet af Sundhedslovens 79, stk. 2. Dette betyder, at såfremt der findes grundlag for det, kan barnet henvises direkte fra en hospitalsafdeling til Centret. Det efterfølgende træningsforløb er en regional udgift, som er dækket indenfor fritvalgsrammen. Hvis Centret i det efterfølgende forløb finder, at tilbuddet skal udstrækkes udover, hvad der kan opfattes som en regional udgift, skal Centret tage kontakt til kommunen med henblik på, at man dér tager stilling til, om man vil indgå i en økonomisk forpligtelse, eller om man vil etablere et andet træningstilbud i kommunens regi. For nogle af de træningstilbud, der hidtil har været benyttet, er gældende, at de har været baseret på en ren kommunal udgift med hjemmel i Serviceloven. Dette er f.eks. gældende for Børnecenter for Rehabilitering. Hvis sådant tilbud overvejes, kan henvendelse til det pågældende sted først ske, når kommunen har været involveret og taget stilling til spørgsmålet. 9

10 Case 4. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven og har ligeledes et tilbud efter folkeskoleloven Hospital Overlevering Kommune 11 årig pige med spastisk cerebral parese får bækkenosteotomi grundet truende luksation af den ene hofte. Udskrives med almen genoptræningsplan Løbende koordinering Almen genoptræning. OBS. Denne træning kan ikke erstattes af den træning, som hun modtager på specialskolen. Specialskole, hvor hun til daglig er tilknyttet 10

11 Case 5. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter serviceloven Casen illustrerer et tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt at udredning foregår i hospitalsregi. Praktiserende læge Hospital Overlevering Kommune 4 årig drengs motorik observeres påfaldende i børnehaven. Børnehaven beder familien henvende sig til egen læge. Egen læge henviser drengen til børneafdelingen Børnelæge starter udredning Motorisk undersøgelse (ABC test) hos fysioterapeut, som indikerer behov for fysio/ergoterapeut-isk intervention Epikrise Egen praktiserende læge Forældre orienteres Kommune Kontaktperson udpeges Evt. Servicelovs træning Videre hospitalsudredning med blodprøver, scanning og andre relevante undersøgelser. 11

12 Case 6. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter folkeskoleloven Kommune Hospital Overlevering Kommune 9 årig pige henvises af kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) til hospitalet med henblik på udredning af kontaktforstyrrelser. Ergoterapeut foretager udredning mhp. afdækning af sansemotoriske vanskeligheder. Epikrise Egen læge Forældre orienteres Pigens kontaktperson informeres PPR ergoterapeuten rådgiver og vejleder det pædagogiske personale i arbejdsmetoder mhp. at afhjælpe eller begrænse de sensoriske funktionsvanskeligheder Rådgivning/ vejleding Pigen går til daglig i specialklasse på kommunal skole 12

13 Børn med sansemotoriske vanskeligheder I det følgende foreligger en udvidet beskrivelse af området vedr. børn med sansemotoriske vanskeligheder jf. case 6. Området beskrives særskilt, idet børn med sansemotoriske udviklingsproblemer som udgangspunkt ikke vil være dækket af en eller enkelte diagnoser, men vil omfatte børn, hvor der konstateres ofte flere samtidigt tilstedeværende afvigelser fra, hvad der opfattes som normal udvikling. Afvigelserne vil kunne beskrives som en række tilstedeværende symptomer eller et symptomkompleks som hyppigst bliver konstateret i 4-10 års alderen. Et forløb for børn med sansemotoriske vanskeligheder kræver et tæt samarbejde mellem interessenter og institutioner, f.eks. forældre, daginstitutioner, skoler, praktiserende læger og eventuelt kommunerne Børneforvaltning Børn med erhvervet hjerneskade I det følgende foreligger en udvidet beskrivelse af området vedr. børn med erhvervet hjerneskade jf. case 3. Børn med erhvervet hjerneskade omfatter blandt andet Eftervirkninger fra hjernerystelse Kraniebrud Interkranielle blødninger, herunder blødninger på traumatisk grundlag Hypoxi-skader Eftervirkninger efter infektionstilstande i hjernen. Børn med eftervirkninger efter hjernerystelser udgør samlet set den største gruppe, men vil kun helt undtagelsesvis have behov for et længerevarende genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Skaderne vil ofte både omfatte kognitive og fysiske færdighedstab. Det samlede omfang af færdighedstabet vil ligeledes være meget varierende, og der vil derfor være behov for, at der foretages en individuel tilrettelæggelse af det samlede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. For de forløb, der strækker sig over måneder til år, vil ofte være gældende at de involverer mange dele af lovgivningen, startende med Sundhedsloven og oftest efterfulgt af tilbud i relation til Serviceloven eller Folkeskoleloven. På voksenområdet er der i relation til patienter med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden udarbejdet en samarbejdsmodel, som i vid udstrækning også vil være gældende for børneområdet. 13

14 I det samlede forløb bør alle de fagpersoner, der involveres, være i stand til at inddrage og informere forældrene og sikre, at de altid er orienteret om, hvem der fungerer som kontaktpersoner og hvortil de kan rette henvendelse, såfremt de har spørgsmål, der skal afklares. Det er specielt vigtigt, at i de langvarige rehabiliteringsforløb, som kommunen har ansvaret for, at der udpeges en kontaktperson, som har ansvaret for en koordinering af forløbet og den løbende dialog med forældre og det sted, hvor rehabiliteringsforløbet afvikles. 4. Lovgivning Snitfladerne mellem lovgivningerne på børneområdet Det er hospitalernes ansvar at udarbejde en genoptræningsplan til barnet, der ved udskrivning fra hospitalet har et lægefagligt vurderet behov for ambulant genoptræning (jf. Sundhedslovens 84). Når barnet har afsluttet sit genoptræningsforløb, kan det, hvis det har et varigt handicap, overgå til træning efter anden lovgivning jf. case-eksempler afsnit 3. I visse tilfælde kan barnet med et varigt handicap i en periode modtage såvel genoptræning efter Sundhedsloven 140 samt træning efter andre lovgivninger, Servicelov og Folkeskolelov. Eksisterer der ikke et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivelse fra hospital udfærdiges ikke en genoptræningsplan til barnet. Er barnet inde til udredning fx hos neuropædiater for sansemotoriske vanskeligheder, udfærdiges der ikke en genoptræningsplan. I stedet udfærdiges et notat, der kan anvendes af forældrene eller Pædagogisk-psykologisk-rådgivning (PPR)/ kommunens børneforvaltning til et eventuelt videre træningsforløb efter Serviceloven eller Folkeskoleloven. Overordnet kan fysio- og ergoterapi til børn og unge (mellem 0 og 18 år) tildeles ud fra tre forskellige lovgivninger: Sundhedsloven 4, Serviceloven 5 og Folkeskoleloven 6. De tre lovområder er tæt forbundet og i praksis opleves flere uafklarede snitflader mellem tilbudene efter de forskellige lovgivninger. Snitfladerne kan opstilles således: 1. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven 2. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven overgår efterfølgende i et tilbud efter serviceloven 3. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven og har ligeledes et tilbud efter folkeskoleloven 4. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter serviceloven

15 5. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter folkeskoleloven I det følgende bliver de lovgivningsmæssige rammer for træningsydelserne præsenteret og centrale forskelle mellem sektorer og ydelserne tydeliggøres. 15

16 Snitfladen mellem lovgivninger Hospital Overlevering Kommune Indlæggelse Vurdering Udredning Undersøgelse Behandling Stationær genoptræning (under indl.) Almen genoptræningspla n Sundhedsloven 140 Almen genoptræning, Sundhedsloven, 140 Overgår evt. til tilbud efter folkeskoleloven Evt. opstart af forløb efter serviceloven Specialiseret genoptræning Sundhedsloven 140 Specialiseret genoptræningsplan Sundhedsloven 140 Hospitals læge Praktiserende læge Vederlagsfri Fysioterapi 140a Vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven 140a Privat praktiserende fysioterapeut/ Kommunalt tilbud Vurdering Udredning Undersøgelse Servicelov eller Folkeskolelov: Notat/ fysio-/ ergoterapeutisk vurdering til forældre/ PPR / børneforvaltning Træning, Servicelov 11 stk.3 / 52 stk. 3, nr. 10 Tilbud efter Folkeskoleloven Vedligeholdelsestræning, Servicelov 44, 86, stk. 2 Andre tilbud efter serviceloven fx specialinstitution Andre tilbud efter folkeskoleloven fx specialskole 16

17 Genoptræning efter Sundhedsloven: Genoptræning efter Sundhedsloven har til formål, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræningen skal være en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en patient, eventuelt pårørende eller personale (jf. Vejledning om træning i kommuner og regioner ) Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. I Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra hospital (December 2006) 7 er der fastlagt to kriterier for, hvornår der kan være tale om specialiseret genoptræning. Hvis barnet har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis barnet har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til barnets sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i hospitalsregi. Jf. snitfladekataloget for nærmere differentiering mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning i forhold til forskellige diagnosegrupper. Vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven Der gælder de samme forhold for vederlagsfri fysioterapi på børneområdet som på voksenområdet. (jf. Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi Sundhedsstyrelsen 8 ). Der bør tages hensyn til, at børn med fysisk handicap ofte har behov for indsatser, der tager særligt hensyn til funktionsevnen generelt, men 7 BEK nr af 05/12/

18 især hensyn til barnets alder og udviklingsmuligheder i øvrigt (jf. Vejledning om træning i kommuner og regioner ). Træning efter Serviceloven For personer under 18 år med genoptræningsbehov, hvor der er behov for hjælp og støtte til genoptræning, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, har kommunen forpligtigelse til at iværksætte foranstaltninger efter servicelovens 11, stk. 3 eller 52 stk. 3, nr. 10. Rådgivning, undersøgelse og behandling: 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Anden hjælp og støtte: 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog 56. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Vedligeholdelsestræning Vedligeholdelsestræning efter serviceloven defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder (jf. Vejledning om træning i kommuner og regioner ). 18

19 44. Bestemmelser i 83 og 86, stk. 2, om henholdsvis personlig hjælp og pleje og vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, når der er behov herfor. (NB, 83 har ikke noget med træning at gøre). 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Træning efter Folkeskoleloven Fysioterapi og ergoterapi er ikke specifikt nævnt i Folkeskoleloven, men hører under anden specialpædagogisk bistand. Bistanden har til formål at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer. Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen kapitel 2 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9- årig grundskole og en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a. 1) Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i denne forbindelse fravige 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og 36, stk. 2 og 4. 2) Bekendtgørelse om folkeskolelovens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 9 Kapitel 1, 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse omfatter: Stk. 4. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Stk. 6. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning

20 Definition af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens 2 Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. I bekendtgørelsens 2 er specialpædagogisk bistand defineret som følgende: Ad. Stk. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevens vanskeligheder. Undervisningen og metoderne varieres alt efter elevens særlige behov. Eksempler kan være træningsmetoder til støtte i læseprocessen, til støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder. Ad. Stk. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Eksempler kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt træningsaktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling, eksempelvis fysioterapi. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen 10 : 1. Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Stk. 2. Formålet med den specialpædagogiske bistand er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. 2. Den specialpædagogiske bistand omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet. 2) Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet. 3) Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov. Stk. 2. Bistanden efter stk. 1 tilrettelægges i samråd med forældrene og i fornødent samarbejde med socialog sundhedsforvaltningen med henblik på samordning med anden pædagogisk, sundhedsmæssig eller social indsats til barnet eller forældrene. 3. Den specialpædagogiske bistand gennemføres på en sådan måde, at den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse

21 5. Relevante links Snitfladekatalog. Cases på genoptræning af børn efter Sundhedsloven. En tydeliggørelse af de faglige kriterier og sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning: 73BB765F1220/0/Snitfladekatalogforb%C3%B8rneomr%C3%A5det.pdf SKS registrering: +og+ergoterapeutisk+afdeling/fysioterapien/sks+koder/ Læsevejledning til snitfladekataloget vedrørende almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet: 0B57D9036C5A/0/L%C3%A6sevejlsnitfladekatalogetb%C3%B8rn.pdf Læsevejledning til ydelsesregistrering og patientcases på hospitaler i Region Hovedstaden: E093AD54EA6E/0/LÆSEVEJLEDNINGTILYDELSESREGISTRERINGOGPATIENTCASESIREGIONH OVEDSTADENdec2008.pdf Casekatalog - version 2. Ansvarsfordeling mellem regionen og kommunerne i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler: B ADFC9C9E/0/Casekataloghj%C3%A6lpemidlerVersion2marts2009endelig.pdf Bekendtgørelse af sundhedsloven: Bekendtgørelse af lov om social service: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi: 21

22 Vejledning om træning i kommuner og regioner: 6. Sammensætning af børneunderudvalget Den tværfaglige og tværsektorielle underarbejdsgruppe vedrørende børn har haft følgende sammensætning Deltagere fra kommunerne i Region Hovedstaden: Chef for Genoptræning København Merete Røn Christensen, Københavns Kommune (formand) Lægelig chef Mikael Kristensen, Tranehaven Gentofte Kommunes Center for Forebyggelse og Rehabilitering Fysioterapeut Annette Fløistrup, Hillerød Kommune Ledende fysioterapeut Kirsten Iversen, Gentofte Kommune Ledende fysioterapeut Regitze Funch, Gladsaxe Kommune Ledende fysioterapeut Tove Lundgaard, Københavns Kommune Deltagere fra Region Hovedstaden: Specialkonsulent Lone Thomsen, Region Hovedstaden (formand) Fuldmægtig Christian Blaase Johansen, Region Hovedstaden (tidligere formand) Ledende ergoterapeut Johanne Drachmann, Hvidovre Hospital Ledende fysioterapeut Regitze Visby, Gentofte Hospital Klinikchef Birgit Strange, Rigshospitalet Overlæge Birgitte Bang, Glostrup Hospital Forsknings- & udviklingsfysioterapeut Lise Buus, Hillerød Hospital Overlæge Jens Bagger, Gentofte Hospital Sektionsleder Karen Berget, Rigshospitalet Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af: Konsulent Anette Jørgensen, Københavns Kommune Konsulent Charlotte Meiner, Københavns Kommune (tidligere sekretariat) Fuldmægtig Elisabeth Skibsted, Region Hovedstaden 22