BYPLAN NYT. Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10)"

Transkript

1 BYPLAN NYT 13. årgang, juli Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10) Der er masser af turister i Hirtshals de opdager det bare ikke selv (s. 16)

2 2 BYPLAN NYT BORGERINDDRAGELSE I PRAKSIS ET SKRÆDDERSYET KURSUS I foråret mødtes 45 planlæggere fra det midtjyske for at debattere borgerinddragelse på nye måder. Kurset favnede de nye tendenser inden for tidlig inddragelse, dialog og medskabelse. Men vi talte også om planlæggernes egen rolle. Hvad gør os egentlig glade, og hvornår er det rigtig svært? Vi fik drøftet det svære borgermøde, den nye facebookside og den eventbaserede plan. Har du også behov for opdatering og ny inspiration, så vil Byplanlaboratoriet gerne skræddersy et kursus, der passer til netop din kommune, dit netværk eller din virksomhed. Du vælger emnet. Skriv til En betydelig fordel ved at holde kurser lokalt er, at det er kommunernes egne projekter, der bliver debatteret i en faglig sammenhæng Marius Reese, Planchef, Herning Kommune Jeg synes det er genialt, at vi har et sådan fagligt forum - og at vi udnytter muligheden for hér at få belyst og diskuteret et yderst relevant emne, via jeres gode indspark og indlæg. Det kunne vi overveje at gentage med et nyt emne Christian Stenbro Eriksen, Planafdelingen, Herning Kommune JOB I BYPLANLABORATORIET? VI SØGER TO NYE KOLLEGAER I øjeblikket søger vi to nye kollegaer. En student til layoutopgaver timer / uge En assistent til administrative opgaver timer / uge Se de fulde stillingsbeskrivelser på byplanlab.dk

3 Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10) Der er masser af turister i Hirtshals de opdager det bare ikke selv (s. 16) BYPLAN NYT Indhold TEMA: PROVINSBYER Vores provinsbyer forandrer sig i øjeblikket. De ændrer rolle, fordi mange af dem ikke længere udgør naturlige administrative og økonomiske centre. Og de ændrer funktion i takt med, at bl.a. vores detailhandelsmønstre ændrer sig. Der bliver forsket og eksperimenteret og Byplanlaboratoriet er med til at lægge op til debat om provinsbyernes fremtid. God læselyst. 4 KORT NYT 5 LEDER: DET HANDLER OM MENNESKER 6 KOMMUNE NYT 7 LIBERALISERING ELLER FORENKLING? PLANLOVEN TIL DEBAT 10 VERDENS BEDSTE PROVINSBY 14 SORGGRUPPEN FOR DØM? 15 INDTRYK FRA FOLKEMØDET 16 FOLK FLYTTER, SELVOM HIRTSHALS VÆKSTER 18 BLIK FOR PROVINSBYER Foto: Xxxxxxxxx xxxxx Foto: Ny Øhlenschlæger 19 PLANKALENDEREN BYPLAN NYT 13. årgang, juli Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Mail: Annoncer bestilles senest 27. juli 2015 Layout Karen Christensen Design Forsidefoto Claus Bjørn FredericiaC Oplag 3525 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 3-15 udkommer i september byplan nyt nr. 2 / 2015 (13. årgang)

4 4 BYPLAN NYT KORT NYT INSPIRATION TIL FÆRRE INDBRUD En ny undersøgelse og et pilotprojekt skal undersøge, hvordan vi kan forebygge indbrud i de almene boligområder. Undersøgelsen består af en indsamling af udenlandske erfaringer. Læs mere på mbbl.dk FRA VORES EGEN VERDEN Byplanlaboratoriet har fået to nye bestyrelsesmedlemmer. Danske Regioner har udpeget afdelingschef for Strategi og analyse Rune Stig Mortensen fra Region Syddanmark og Københavns Kommune har udpeget direktør Torben Gleesborg fra Bygge- og Teknikforvaltningen. Vi glæder os til samarbejdet. LAND OG BY OG MAD NYE VEJE TIL MEDBORGERSKAB Foto: FredericiaC Brugen af midlertidighed i byudviklingen har fundet grobund. Tænketanken BYEN 2025 anbefalede at dyrke det midlertidige eksperiment, fordi det har vist sig at styrke borgerinddragelsen. Rapporten Midlertidighed nye veje til borgerinvolvering indeholder 9 eksempler på midlertidighed i praksis. Læs mere på mbbl.dk Fødevarefællesskaber er blot en af flere nye måder at bringe producent og slutbruger tættere på hinanden. Ifølge rapporten Land og By og Mad kan madbårne initiativer være med til at styrke erhvervsudvikling og bosætning på landet, fordi det øgede kendskab til producenten er med til at gøre landdistriktspolitik nærværende og vedkommende for storbyboerne. Læs mere på mbbl.dk Foto: kbhff.dk BYUDVIKLING MED BID I Danmark har byudvikling primært været en kommunal opgave, mens man i udlandet har haft succes med at starte forpligtende partnerskaber med erhvervsdrivende, grundejere mfl. de såkaldte BID (Business Improvement Districts). Jeudan og Kulturministeriet har med økonomisk støtte fra Realdania indgået en BID aftale, der skal være med til at udvikle bylivet på Kvæsthusmolen I København. Du kan læse mere om BID modellen i Publikationen Business Improvement Districts nye samarbejder øger livskvaliteten i byerne Læs mere på realdaniaby.dk INSPIRATION TIL KØBSTÆDER Udgangspunkt i egne styrker, fokus på bykvalitet, samarbejde, lokal økonomi og politisk mod. Det er en del af opskriften bag udviklingen af fem danske og tyske købstæder. Eksemplerne er samlet i publikationen Inspiration til udvikling af danske købstæder. Se mere på mbbl.dk HOVEDSTADEN EN METROPOL I VÆKST Økonomi- og Indenrigsministeriet fremlagde i maj regeringens hovedstadsstrategi, der skal skabe bedre vilkår for vækst. Målet er, at hele Danmark gennem hovedstaden får større del i den internationale vækst. Strategien sætter fokus på 32 initiativer, der skal styrke hovedstadens muligheder for økonomisk udvikling og fremgang. Læs mere på oim.dk

5 BYPLAN NYT Leder Det handler om mennesker NYT VÆRKTØJ TIL REGIONALE ANALYSER Nordregio lancerede i juni NordMap, der er et nordisk webbaseret kortværktøj for planlæggere, beslutningstagere og andre interesserede aktører. Nordmap giver mulighed for at lave lokale og regionale analyser inden for demografi, arbejdsmarked og tilgængelighed i de nordiske lande. Du kan møde Nordregio og få en præsentation af Nordmap på Byplanmødets markedsplads den 1. oktober Læs mere på nordmap.se Kønsfordeling på kommuneniveau BYER I BEVÆGELSE Trafikproblemer og forurening krydser region- og kommunegrænser, det samme gør pendlere og byregioner. Derfor har Region Syddanmark og 13 danske byer fordelt i hele landet indgået samarbejdet Byer i bevægelse stærke rammer for vækst. Ved at styrke byregionerne kan man udnytte de enkelte områders styrker og komplementere hinanden funktionelt. Læs mere på byregioner.dk Danskerne er et handelsfolk. Derfor forbinder vi vores byer og sociale fællesskaber med udveksling af varer. Men et blik på den danske provinsby viser, at handelsfunktionen er under pres. Flere og flere handler på nettet og i storcentrene. Det betyder, at gågaderne fyldes af genbrugsbutikker og til-salg skilte. Det går stærkt lige nu, det er et faktum. Spørgsmålet er, hvordan vi som planlæggere kan forholde os til det. Vi kan drømme os tilbage til den klassiske provinsby, hvor der var specialbutikker på hvert gadehjørne. Men det får vi nok ikke så meget ud af. I Byplanlaboratoriet har vi samlet ti byer, der alle kender problemstillingen. Sammen har vi prøvet at tænke ud af boxen og se nye muligheder. Det er svært og vi er kun lige begyndt. I publikationen Nye billeder på provinsbyerne har vi listet syv strategier for mere grønt, flere boliger, flere kulturelle tilbud eller flere mødesteder for byens borgere.» Først og fremmest handler omdannelsen af fremtidens provinsby om mennesker «Men først og fremmest handler omdannelsen af fremtidens provinsby om mennesker. Som forberedelse til årets byplanmøde havde jeg den glæde, at møde den gastronomiske iværksætter Claus Meyer. Han fortalte begejstret om sine investeringer i Saxkøbing, etableringen af madskole og udstillingshus for lokale fødevarer. Byens borgere og virksomheder køber folkeaktier og lægger frivilligt arbejde i sagen. På den måde bliver stedet et omdrejningspunkt for byens udvikling. Det er handel og fødevareproduktion under nye former. Det er imponerende og smittende. Der er mange veje at gå, men uden lokalt initiativ sker der ikke noget. Vi planlæggere skal kunne se, når det sker og støtte op om de lokale kræfter. Det tror jeg også vil ske i Guldborgssund Kommune, hvor Saxkøbing ligger. Nysgerrig? Så tag med på årets byplanmøde, hvor der også bliver mulighed for at smage på varerne Ellen Højgaard Jensen, Direktør for Dansk Byplanlaboratorium

6 6 BYPLAN NYT KOMMUNE NYT DET GODE ÆLDRELIV PÅ LANDET Rapporten Aldring i Landdistrikterne har undersøgt konsekvensen af den stigende andel ældre borgere i landdistrikterne. Set fra det offentliges side kan det skabe et kommunaløkonomisk problem for yderkommunerne. En kvalitativ undersøgelse blandt de ældre i Tønder Kommune viser til gengæld en oplevelse af høj livskvalitet, der blandt andet skyldes tætte sociale relationer og gode foreningsaktiviteter. Læs mere på mbbl.dk Illustration: gotlieb paludan ÅRETS CYKELKOMMUNE 545 km cykelsti og indvielsen af Byens Bro er en del af begrundelsen for at cyklistforbundet har udnævnt Odense til Cykelkommune % af byens borgere cykler, hvilket kun overgås af Københavnerne. Læs mere på odense.dk Foto: Ny Weisser Øhlenschlæger PEDELLER LØFTER LANDSBYERNE I Tønder og Ringkøbing-Skjern Kommuner har et projekt med landsbypedeller været med til frigive ressourcer i foreningerne og dermed aflaste de lokale ildsjæle. Desuden har landsbypedellerne været med til at binde lokalsamfundene bedre sammen. Ifølge videnskabelig assistent Dorte Salling er netop evnen og viljen til at samarbejde på tværs af interesser og foreninger essentiel, hvis landsbyerne skal overleve på sigt. Læs mere på sdu.dk BYDEL FOR DEMENTE Efter hollandsk forbillede vil man i Odense bygge en bydel for demente. Der skal bo mellem to- og trehundrede personer i bydelen, der skal indrettes, så man opnår mest mulig selvstændighed og livskvalitet for beboerne. Det er første gang man bygger en hel bydel for demente i Danmark. Ca danskere lider af demens, og på grund af den stigende levealder rammes flere og flere af sygdommen. Læs mere på odense.dk BYNATUR I KØBENHAVN København skal være en endnu grønnere by også selv om byen bliver tættere og der bliver flere københavnere. Derfor har kommunen nu formuleret et udkast til en strategi for bynatur. Læs mere på kk.dk Foto: nogu.dk Foto: KopArt

7 BYPLAN NYT Liberalisering eller forenkling? Planloven til debat Det hele startede med, at 88% af borgmestrene i en rundspørge fra KL svarede, at de mener Planloven bør ændres. 81% mener, at den udgør en barriere for vækst. Men hvad mener de professionelle, som arbejder med loven hver dag? Af Vibeke Meyling LANLOVEN har været til debat i et lille år, og der er allerede kommet et forslag til ændringer. Allerede? Ja, for en revision af Planloven er ikke nogen enkel sag, hvis det virkelig skal gøre en forskel. Overskriften på en pressemeddelelse fra Miljøministeriet signalerer i den grad, at revisionen skal batte noget: Ny planlovspakke skal løfte hele landet. Men udspillet er desværre hverken overraskende eller overbevisende. Det har mest karakter af lappeløsninger. Det er den manglende vækst i store dele af landet, som har været hovedårsagen til kritikken af Planloven. Det er så fulgt op af en kritik af uhensigtsmæssig detailregulering og administrationen af Planloven er blevet kritiseret for at være ufolkelig og bureaukratisk. Men hvad enten det handler om vækstens ujævne karakter, eller det handler om administrationen - hvad er det så, der bør gøres i forhold til Planloven? Byplanlaboratoriet har i foråret 2015 afholdt en række møder med fagfolk og praktikere om Planloven. Ideen har været, ud fra konkrete spørgsmål, at være med til at kvalificere debatten. I det følgende ridses de væsentligste pointer op. Planlov, planer og administration I kritikken af Planloven er det vigtigt at sondre mellem loven og den måde den administreres på. Loven er spillereglerne, mens planerne og administrationen er praksis og resultatet af politiske beslutninger, som man ikke kan lovgive for. Skal vi starte helt forfra, og skal Planloven have en helt anden karakter?

8 8 BYPLAN NYT Planloven er overhalet af virkeligheden, mange mindre byer er ved at afvikle sig selv Torben Schwabe, direktør i Lyngby Storcenter Nej - i sit udgangspunkt mener praktikerne, at principperne i den er gode loven er ramme- og procesorienteret, med neutrale spilleregler, der bestemmer, hvad der kan reguleres. Tilbagemeldingerne fra debatterne var, at spillereglerne er gode: Hensynet til naboer og investeringssikkerhed m.v. er væsentlige elementer, som bør bevares. Men vi kommer ikke udenom, at loven skal forenkles og kvalificeres. Men hvad er forskellen på at lempe og liberalisere og på at forenkle og kvalificere? I Byplanlaboratoriet mener vi, at hvis man blot lemper hist og her uden en faglig debat om, hvordan loven virker i dag, bliver det en række hovsaløsninger, som får meget ringe effekt. Hvis man liberaliserer, risikerer man at miste hovedgrebet. Planloven og væksten De strukturelle vilkår er forskellige, og væksten fordeler sig ujævnt i landet. Blandt andet KL ønsker derfor, at Planloven skal differentieres. Danske kommuner har større selvstændighed på planområdet end de har haft tidligere. Men skal de dårligst stillede egne styrkes, kræves der mere og andet end en liberalisering af Planloven. Det handler om andet end fysisk planlægning. Kommunerne kan splitte deres byer ad, uden at Planloven blander sig så man må sige, at der er et vist spillerum Susanne Koch, Landsforeningen for by- og landskabskultur Hvad kom der ud af debatterne: Skal Planlovens spilleregler differentieres i forhold til kommunernes meget forskellige vilkår? I princippet nej! Skal Planlovens detailhandelsbestemmelser forenkles? Ja, lidt! Er Planloven en barriere i forhold til midlertidige anvendelser? Ja! I debatten var der enighed om, at planloven skal gælde for alle kommuner. Rammerne skal være så enkle, at de kan gælde for alle. Ligeledes med det overordnede hovedgreb: Friholdelse af kysterne, opretholdelse af grænsen mellem land og by og planlægning for butikkernes placering i bymidter og bycentre - det skal der ikke røres ved. Det betyder dog ikke, at man ikke kan forenkle. Detailhandelsreglerne er for komplicerede Debatten om detailhandelsreglerne viste, at her er et sted, hvor man med fordel kan forenkle. Planlovens rolle er at skabe rammer for visioner ikke at opstille barrierer. Men der er brug for både en faglig debat og politiske visioner for, hvilken rolle bycentrene skal spille. Hvad er det for byer vi vil have i fremtiden, hvis vi tager 25 års brillerne på? Den debat blev efterspurgt. For detailhandelsreglerne er meget detaljerede og ikke i familie med resten af Planloven. Spørgsmålet er, hvad formålet egentlig er, og om reglerne fungerer efter hensigten? Er formålet at redde bymidterne eller at skabe hensigtsmæssige rammer for fremtidens handelsmønstre? Hvis det er det sidste der er tilfældet, så mangler det regionale perspektiv. Fx skyldes Lyngby Storcenters succes bl.a., at hverken Gladsaxe eller Glostrup har storcentrecentre. Det var et af de eksempler, som blev bragt på banen i debatten. Der er ingen tvivl om, at detailhandelsreglerne har bremset en bestemt udvikling. Uden dem havde vi haft større butikscentre udenfor bymidterne, som man ser det i mange af vores nabolande. Men reglerne har ikke formået at redde bymidterne. I øjeblikket står der tomme butikker i mange af landets byer, og vi ved ikke, hvad indholdet skal være i dem. Men reglerne står selvfølgelig ikke alene. Administrationen og den konkrete, lokale planlægning kan skabe vidt forskellige resultater, se fx på forskellen mellem Kolding og Vejle. I Kolding ligger Kolding Storcenter uden for byen, i Vejle ligger et center i tilknytning til bymidten, og det har indtil videre gjort en kæmpe forskel.

9 BYPLAN NYT Vi må sondre mellem Planloven og den måde den administreres på og så diskutere, hvor meget politisk styring, der skal være Helle Tegner Anker, professor på Københavns Universitet Citaterne stammer fra debatmødet i København den 24. marts Rammerne er fine, men Naturstyrelsen er uden politisk styring Claus Wistoft, Borgmester i Syddjurs Kommune Planloven kræver, at bymidten skal afgrænses og der er præcise regler for, hvordan man gør det. Meldingen fra praktikerne er, at bymidteafgrænsningen kræver et stort kompliceret regnestykke, som det er svært at bruge strategisk. Der er behov for en enklere metode til at afgrænse bymidter og bycentre og så skal butikkerne i princippet placeres her. Selvfølgelig kan man godt, som foreslået i regeringens udspil, give friere rammer for udvalgsvarebutikker i bymidterne. Spørgsmålet er imidlertid om det batter, for samtidig med at detailhandelsreglerne er blevet mere og mere detaljerede, bygger de på gårdsdagens detailhandelsstruktur. De kan ikke regulere den samlede detailhandel fordi det regionale perspektiv mangler. Det er en vigtig pointe, når reglerne skal justeres. Byomdannelse kræver nye redskaber I debatterne om Planloven var det tydeligt, at temaet midlertidighed udfordrer plansystemet. Der er dog i lige så høj grad brug for, at Byggelovgivning og Miljølovgivning kan håndtere midlertidighed. Midlertidighed er vigtigt, fordi det meste planlægning i dag handler om byomdannelse. Midlertidighed kan bruges strategisk både til at vise vej og finde vej. Men Planloven opererer ikke med midlertidighed, så i praksis støder man mod gældende plangrundlag med de anvendelsesbestemmelser, der gælder i en lokalplan. Forslaget i regeringens udspil, om at man skal kunne Planlovsændringer på vej Før valget kom den siddende regering med et udspil om lempelser af planloven. Uanset hvilken regering vi får, så kan vi være ret sikre på, er der ændringer på vej. Se forslaget til ændringer af planloven på mim.dk bruge ubenyttede byområder midlertidigt til kulturarrangementer, sportsaktiviteter m.v. er ikke nok. Spørgsmålet er, hvordan man kan omgå eller aflyse eksisterende lokalplaner, som står i vejen for midlertidige anvendelser. En fornyelse af Planloven kunne forholde sig til midlertidighed ved at udvide dispensationsmulighederne og formulere vilkår for midlertidigt gældende lokalplaner. Desuden kunne man foreslå midlertidighed som et tema i planstrategierne, hvor kommunerne strategisk og overordnet forholder sig til midlertidighed i planlægningen Statens rolle har ændret sig efter strukturreformen På alle Byplanlaboratoriets møder har statens rolle været genstand for kritik. Planlæggerne oplever bl.a., at begrebet planlægningsmæssig begrundelse ikke har samme betydning som tidligere. Hvor man tidligere kunne argumentere planfagligt og have en faglig diskussion de forskellige administrative niveauer imellem, er afgørelserne i dag mere præget af jura og formalia. Vi hører, at der er alt for lang afstand mellem det lokale og det statslige. Naturstyrelsen tjekker for statslige interesser, men det kan ofte få karakter af enkeltsagsbehandling og når de statslige interesser ikke er bindende, bliver det et kontor i Naturstyrelsen, der kommer til at træffe afgørelser på lokalt niveau. Der er behov for en afklaring af statens rolle og kommunernes rolle. Fokus på praksis Men vi skal passe på med at tro, at vi kan regulere alt. Måske når vi meget længere ved at fokusere på praksis. I denne planlovsdebat har Byplanlaboratoriet taget fat i praktikerne i de fagfolk, som arbejder med planloven hver dag. For det er dem, der er hverdagens eksperter. Konklusionen er, at de danske kommuner arbejder meget forskelligt. Der er kommuner, der ser flere forhindringer end muligheder. Men der er også mange kommuner, der planlægger visionært og fremsynet på en måde, der passer til tidens udfordringer, og de ser ikke Planloven som en begrænsning. Debatmøderne har vist, at der er et behov for at modernisere loven. De har også vist, at det er kompliceret stof, der kræver omtanke og grundige overvejelser. Derfor vil vi tilslutte os de røster, der beder om tid til en grundig revision i stedet for hurtige lappeløsninger, der kun gør loven endnu mere kompliceret. Men først og fremmest er vi optaget af den konkrete planlægning. For ingen lov kan sikre visionære planer.

10 10 BYPLAN NYT Året er Det er efterår, æblehøsten er på sit højeste, og på torvet i en lille, lollandsk provinsby underskriver Bill de Blasio, New Yorks demokratiske borgmester, et officielt samarbejdsdokument med sin nye, danske venskabsby. Han forbinder dermed formelt The Big Apple med sin nærmest diminutive lillebror The Little Apple indtil nu bedre kendt som Sakskøbing. Lyder det utopisk? Måske men kun måske. For der er noget i gære i Sakskøbing: Her har man sat alle sejl til i jagten på at rydde forsiderne og blive kendt som VERDENS BEDSTE PROVINSBY Af Ulf Joel Jensen Stort set alle danskere er nok bekendt med Claus Meyer. Tv-kok, restaurantejer, madentreprenør, ildsjæl og nu også byudvikler? I hvert fald er Claus Meyer nærmest snublet ind i et ambitiøst projekt i Udkantsdanmark, hvor han vil skabe ikke bare Danmarks, men hele verdens bedste lille by. Det drejer sig om Sakskøbing fra Meyers barndomsegn Lolland. En på flere måder lidt presset provinsby beliggende i Guldborgsund Kommune. Efter kommunalreformen er der blevet investeret ganske meget i at udvikle Nykøbing Falster som kommunens nye hovedby. Samtidig har man arbejdet på at styrke Marielyst som turistmagneten i området, mens udviklingen i den gamle købstad Sakskøbing i bedste fald har stået stille. En elendig forretning Tilbage i 2006 købte Claus Meyer imidlertid Hotel Saxkjøbing, som har til huse i fredede bygninger i midten af byen. Reelt tager historien dog først fart i løbet af 2014, hvor hotellet bruges som afsæt for The Little Apple et unikt forsøg på at genopfinde den lille provinsby som den bedste version af sig selv. De mellemliggende år har, fortæller Claus Meyer, ikke just været præget af en god forrentning af den oprindelige investering, selvom det faktisk var en betingelse for projektet. Min bestyrelse sagde klart fra, da jeg i 2006 fortalte, at jeg ville til at være hotelejer i provinsen. De syntes, det var en bindegal idé, og selvfølgelig var jeg klar over, at det var risikabelt. Men mit udgangspunkt var, at vi som minimum skulle gå i nul med Hotel Saxkjøbing og allerhelst skabe en forretningsmodel, der gav overskud, som igen kunne have en positiv afsmittende effekt på hele byen. Det viste sig bare at være en opgave, som jeg ikke magtede, og havde jeg på forhånd vidst, hvor mange penge jeg ville sætte til på det her, så var jeg aldrig gået ind i det, siger Claus Meyer, hvis økonomiske mareridt i Sakskøbing kulminerede med et krav foto: Peter Boel

11 BYPLAN NYT

12 12 BYPLAN NYT fra Kulturstyrelsen om at renovere de fredede bygninger for et flercifret millionbeløb. Et krav, der reelt truede med at drive hotellet i konkurs. Men Meyer fortsætter: Nu var jeg jo til stede i byen, og da jeg hader rollen som ham, der giver op og ender med at skuffe andre mennesker, så tænkte jeg, at hvis jeg skal fortsætte med at tabe penge på det her hotel, så skal det tjene en større sag og et bedre formål. Og det var sådan set starten på ideen om The Little Apple. Det er stadigvæk ikke nogen god forretning senest har hotellet uden garantier lånt byens borgere en million kroner til videreudvikling af ideen. Men til gengæld er det blevet sådan, at det sjoveste, jeg har lavet i hele mit liv, det foregår lige nu i Sakskøbing! Et unikt projekt Visionen med The Little Apple er ambitiøs. Måske også så ambitiøs, at havde man ikke en mand som Claus Meyer i spidsen, som gang på gang har vist sig at kunne lykkes med både ambitiøse og næsten umulige projekter, så ville det være dømt til undergang: The Little Apple skal genrejse Sakskøbing og puste liv i hele lokalområdet. Og omdrejningspunktet skal, måske ikke overraskende, være gastronomien. Sakskøbing skal forvandles til et kulinarisk kraftcenter med base i og omkring Hotel Saxkjøbing. Der er allerede etableret en form for udvidet gårdbutik, Det grønne hus, hvor man udvikler, forædler og sælger lokale produkter, gennemfører folkekøkken-arrangementer, fødevarefestivaller, madskole mv. Der skal der ud over etableres et bryggeri og en vinhandel på stedet, bygges et borgerhus med produktionskøkken, konferencefaciliteter mv., og der skal etableres et stort, rekreativt udendørs område. Det unikke i hele projektet er imidlertid ejer- og driftsforholdene, understreger Claus Meyer: For The Little Apple skal drives og ejes af brugerne og borgerne i byen. Der er allerede etableret et samarbejde med både kommunen, den socialøkono- miske virksomhed Saxenhøj, de lokale fødevareleverandører og andre lokale erhvervsdrivende. Der bor mennesker i Sakskøbing. Og vi vil have samtlige borgere også de hørehæmmede, alkoholikerne og de uhelbredeligt syge på hospice med i samtalen om, hvordan vi gør Sakskøbing til den bedste udgave af sig selv. Vi skal orkestrere alles drømme og lave et destillat af dem. Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men min fornemmelse er, at ingen andre byer nogen steder i verden har gjort noget lignende før. Det er med andre ord lige dér, vi kan skabe det unikke og få CNN til at komme og fortælle historien om miraklet i Sakskøbing, understreger Claus Meyer. Samtalen som våben Han vil bruge samtalen som våben i kampen mod landsbydøden. Jo, der er højt til loftet hos Claus Meyer, og han er helt klar over, at de store ambitioner kan lyde en anelse vidtløftige. Men omvendt er han også realist: Naturligvis vil der være nogle, måske en betragtelig gruppe borgere, som helst vil blandes helt uden om det nye projekt. Men hvis vi kan få personer til at bruge fem timer om ugen på at være omdrejningspunkt for et kulturarrangement, så har vi skabt et lille mirakel. Det er jo en kæmpeenergi, du udløser der og en kæmpeenergi, der smitter og breder sig som ringe i vandet. Spørgsmålet er så bare, hvordan man får de første borgere med på vognen? I Sakskøbing er Claus Meyer allerede godt på vej. Et stort antal lokale fødevareleverandører er allerede en del af Det grønne hus, og 300 borgere er på nuværende tidspunkt engageret i The Little Apple. Det er klart, at når der kommer en mastodont fra København væltende ind i byen, så kræver det, at man faktisk vil samtalen. At man er i stand til at lytte lige så meget til de lokale, som man selv taler. Og det kræver også, at man har en klar, og frem for alt inkluderende, vision for sit projekt. At man Kort om Claus Meyer Uddannet cand.merc. fra CBS. Først kendt som tv-kok på DR1, kogebogsforfatter, restaurantejer og initiativtager til bl.a. Smagens Dag og Manifestet for det Ny Nordiske Køkken. Står bag bagerier, kantinedrift, bryggeri, plantagedrift, eddikeproduktion og utallige andre gastronomiske tiltag. Engageret i en stribe sociale projekter, som fx etablering af kokkeskole i danske fængsler. Har taget initiativ til Melting Pot-fonden, der arbejder for at øge livskvalitet og øge fremtidsmulighederne for marginaliserede befolkningsgrupper i Danmark. Senere også Melting Pot Bolivia, der står bag madfestival, restaurantdrift og mesterlæreuddannelser til marginaliserede unge i det sydamerikanske land. Claus Meyer har modtaget adskillige hædersbevisninger og er bl.a. udnævnt til Årets Leder, Årets Frugtavler, adjungeret professor ved den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Årtiets Københavner samt Ridder af Dannebrog. foto: Peter Boel

13 BYPLAN NYT er i stand til at holde fokus og bevare troen på den bærende, ubegribeligt fantastiske idé, som ydermere skal have et særligt, logisk ståsted på lige præcis dét sted på jorden, hvor den skal udfoldes i det her tilfælde altså Sakskøbing på Lolland. Måltid i XL format Men hvorfor er det lige præcis gastronomien, som er den bærende, ubegribeligt fantastiske idé i Sakskøbing? Det er det måske heller ikke helt, indrømmer initiativtageren og så alligevel: Sakskøbing er jo æblets hovedstad. Så meget af det, vi arbejder med i The Little Apple, kredser om kernefrugt. Omvendt kan du jo sige, at en gårdbutik med alskens lokale produkter ikke er unikt for en by som Sakskøbing. Men det specielle ved lige præcis Sakskøbing er, at de har en uudtømmelig adgang til Claus Meyers inderste følelser og måske også pengepung, siger Claus Meyer med et grin. Og det helt unikke ved vores projekt er måden, vi samarbejder på. Det er skønheden i, at et konkurstruet hotel låner borgerne en million kroner uden sikkerhed. Det er det, at alle er med til at drive det her frem som fælles gode for hele byen, siger Claus Meyer, som gerne erkender, at hverken han eller de øvrige i projektet på forhånd er i stand til at opstille resultaterne af arbejdet i et regneark. Det er selve processen, der er den centrale katalysator. Håbet om at arbejdet med at udvikle The Little Apple vil befrugte sig selv og skabe nye, overraskende løsninger i en positiv kaskadeeffekt. På en måde kan man sige, at The Little Apple bare er en slags måltid i XL format. Måltidet danner en ualmindelig god ramme om en samtale, fordi man er fælles om at dele det helt basale i tilværelsen og dermed starter sammen nede på flad fod. Måltidet er et middel til alting fra familiens sammenhængskraft, til kærlighed og i det her tilfælde udvikling af lokalsamfundet, siger Claus Meyer. Vi vil have samtlige borgere også de hørehæmmede, alkoholikerne og de uhelbredeligt syge på hospice med i samtalen om, hvordan vi gør Sakskøbing til den bedste udgave af sig selv. Vi skal orkestrere alles drømme og lave et destillat af dem Det lille æble og det store Så er der lige det der med The Little Apple kontra The Big Apple. Navnet på projektet i Sakskøbing er langt fra tilfældigt valgt. Dels er der referencen til æblets hovedstad, den årlige æblefestival og en stribe øvrige aktiviteter omkring kernefrugt, som Meyer er engageret i. Og dels har han et lønligt håb om, at det en dag vil lykkes at få overtalt bystyret i New York City til at indgå en venskabspagt med den lille, danske provinsby. Om få måneder rykker Claus Meyer nemlig teltpælene op og flytter med familien til New York, hvor han har kastet sig over et endnu større projekt: Han åbner en kvm. stor restaurant og foodcourt i Grand Central Stations Vanderbilt Hall og ved siden af dette kommercielle projekt arbejder han med et velgørenhedsprojekt i den fattige, sorte bydel Brownsville i Brooklyn. Jeg kan godt lide at arbejde i grænselandet mellem filantropi, CSR og almindelig forretning. Det vil jo være fantastisk, hvis jeg kan forene de to projekter. Hvis jeg kan fortælle New Yorks borgmester om The Little Apple, hvis jeg alligevel får lejlighed til at mødes med ham i forbindelse med projektet i Brownsville. Byudvikling i den helt store skala Brownsville er et af New York Citys fattigste og farligste kvarterer, som har store problemer med bandekri- minalitet og vold. Og lige dér vil Claus Meyer fra Danmark så åbne et bageri og en restaurant. Projektet flugter meget godt med hans arbejde med at etablere kokkeskoler i danske fængsler for at forebygge tilbagevenden til kriminalitet blot er Brownsville-idéen lidt mere ekstrem. Det er på én gang et bindegalt og fænomenalt projekt. Tænk, hvis vi lykkes med at skabe fremgang, vækst og lykke i Brownsville. Tænk, hvis vi kan genopfinde bydelen. Det vil være fantastisk! Men det er klart, at når man skal gøre sig fortjent til at blive inkluderet i Sakskøbing som københavner opvokset på Lolland, så skal man altså gå meget langsomt frem som rig, hvid mand i den sorteste bydel i New York. Derfor har jeg haft en programchef i marken i Brownsville i de sidste otte måneder, som har gødet jorden for os, fortæller Claus Meyer. Og skulle han som en sidegevinst til sine aktiviteter i New York lykkes med at flyve borgmesteren fra The Big Apple til The Little Apple og dele et æble på torvet med ham, mens der signeres venskabsbeviser, så vil Claus Meyer med egne ord græde af grin hele natten. Når Claus Meyer snart flytter til New York hænger det også sammen med, at han sidste år solgte stort set alle sine aktiviteter til en britisk kapitalfond for et trecifret millionbeløb. Men han slipper altså ikke helt forbindelsen til det danske: Der er flere, der ikke forstår mit engagement i Sakskøbing, når jeg samtidig er på vej til New York. Men jeg kan kun sige, at for mig giver det sindssyg meget mening. Jeg ved ikke ret tit, hvor jeg er på vej hen men jeg ved altid, hvor jeg kommer fra! Hør Claus Meyer fortælle mere om The Little Apple på Byplanmødet den oktober. Se mere på byplanlab.dk.

14 14 BYPLAN NYT Regionerne har oparbejdet nogle gode, inddragende arbejdsmetoder, nu hvor de er fri af myndighedsrollen samskabelse og ejerskab kan styrke meget Sagt på fyraftensmødet Sorggruppen for DØM? Reportage fra et fyraftensmøde Af Marianne Bendixen Vi befinder os en tidlig forårsdag i Nobelparken på Aarhus Universitet. Mødelokalet på sjette sal byder på et langt kig udover over Aarhusbugten. Den regionale by ligger lige uden for vinduerne. Byplanlaboratoriet, Dansk Center for Byhistorie og 24 planlæggere har sat hinanden i stævne for at diskutere, om vi i dansk planlægning har de rigtige værktøjer til at adressere regionale dagsordener. Landskabet taber Debatten tager afsæt i Den Østjyske Millionby (DØM), der opstod som en politisk idé med landsplanredegørelsen i Hensigten var - på tværs af 17 kommuner - at skabe en overordnet plan inspireret af hovedstadens Fingerplan. Der blev nedsat grupper med repræsentanter Diskussionerne om den regionale by fortsætter på Byplanmødet den oktober Se mere på Boris Brorman Jensens oplæg kan ses på fra kommunerne og Miljøministeriet og der blev lavet analyser om byudvikling, erhverv, befolkning og infrastruktur. Men så strandede det. Kommunerne kunne ikke blive enige om, hvordan man kom videre. I stedet har nogle af kommunerne nu stiftet Business Region Aarhus, hvis hovedsigte er at fremme erhvervsudvikling og internationalisering Under titlen fra skåltale til virkelighed holder arkitekt Boris Brorman Jensen oplæg om, hvad der skete med DØM. Han lægger ikke skjul på, at han mener, at det vil have fatale konsekvenser for de østjyske landskabstræk, hvis kommunerne ikke fastholder de arealregulerende planlægningsintentioner, der lå bag DØM. Boris viser en planche med teksten Sorggruppen for projekt byudvikling i Østjylland. Med et glimt i øjet spørger han: Kan man virkelig savne amterne her lige op til påske?. Bekymring for de regionale interesser Problemstillingen er tydeligvis kendt for mødedeltagerne. Flere har været involveret i både DØM og Business Region Aarhus. Og i løbet af debatten, kommer det frem, at mange i lokalet deler Boris bekymring for, hvordan kommunerne kan varetage de fælles regionale interesser i det omfang, det ikke handler om erhvervsudvikling og økonomisk vækst. En mødedeltager fremfører, at kommunerne ikke har mulighed for at løfte vigtige regionale opgaver. Hun illustrerer sin pointe med at beskrive, hvordan fx en beslutning om at udvide Oddervej i Aarhus vil være afgørende for udviklingen i Odder Kommune. En anden tilkendegiver direkte, at vi mangler overkommunal planlægning. En medarbejder fra Region Midt vurderer dog, at der er opbygget gode, inddragende arbejdsmetoder nu, hvor det regionale niveau er fri af myndighedsrollen. Tiden rinder ud og debatten må desværre stoppe. Vi bryder op og jeg tager hjem med en oplevelse af, at engagement og samskabelse kan være med til at løfte vigtige regionale indsatser på tværs af kommunegrænserne. Men også, at den frivillige samarbejdsform måske har behov for at blive suppleret af mere formelle styringsværktøjer, der kan tage over, når konflikterne opstår. Det er i hvert fald tydeligt, at den regionale bys fremtid er et vigtigt tema i den danske byplandebat.

15 BYPLAN NYT Indtryk fra Folkemødet Folkemødet er blevet beskyldt for at savne de almindelige borgere. Men der er faktisk mange af dem. Byplan Nyt fangede nogle stykker for at høre, hvad de fik ud af debatterne om planlægning. Af Ny W. Øhlenschlæger Fremtidens Danmarkskort Balance mellem by og land? GERTRUD BREUM, ODENSE Debatten efterlader mig med en optimisme. At nogen har brugt tid og energi på at udvikle scenarier (DK2050, red) og visioner for fremtidens Danmark! Det er vigtigt at diskutere visioner for Danmarks udvikling på Folkemødet, for det er jo folkets fremtid det drejer sig om. Hvis vi ikke skulle debattere det her, hvor så? De gør det jo ikke i Folketinget! Skybrud skaber fremtidens by PETER KOFOD, BORNHOLM Kloakkerne kan aldrig blive store nok. Så man bliver virkelig nødt til at finde på noget nyt. Det er vigtigt at diskutere klimatilpasning på Folkemødet, fordi mange har problemet med skybrud inde på livet. Det er et problem for hele samfundet. Er fremtidens intelligente by også for borgerne? THOMAS SONNE OLESEN, AARHUS Vi skal bruge opsamlingen af data til at gøre det lettere og mere behageligt at være borger i byerne. Det er vigtigt at diskutere smarte byer på Folkemødet, fordi det er vigtigt at forstå, hvorfor det er ok at opsamle alle de her oplysninger om borgerne. Hvis folk er utrygge, så gør de oprør, og så bliver det meget svært. Liveability sammen skaber vi gode liv i byen LONE MØLLER, SVENDBORG Tænk på de store byer som en landsby, hvor man skaber nogle mødesteder i byen, fx fælles haver, samlings- og spisesteder, legepladser og i al sin enkelhed bænke. På den måde kan man nudge folk ind i nogle af de fællesskaber, som er ekstremt vigtige for at en by fungerer. Det er vigtigt at diskutere byliv og livskvalitet på Folkemødet, fordi det er vigtigt at tage den sociale tænkning ind i byplanlægningen. Fremtiden for Danmarks kyster fortalt med pensler ELSE MARIE KIRK, SKIVE Det lader til, at langt de fleste ønsker at bevare strandbeskyttelseslinjen og de frie danske kyster. Det er vigtigt at diskutere kysternes udvikling på Folkemødet fordi det handler om, hvad vi giver videre til vores børn. Det handler om, hvad vi kan lide ved det her land og vi kan ikke rulle det tilbage, hvis der åbnes op for at bebygge kysterne. Liv i landsbyerne - hvordan kan kommunerne gøre en forskel? OLE BROCKDORFF, HOLBÆK Kommunerne skal gøre en indsats for at bevare landsbyerne. Det kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt at diskutere landsbyudvikling på Folkemødet, fordi her har vi mulighed for at drøfte problemstillingen med andre kommuner og høre, hvilke idéer de har andre steder. Foto: Ny Øhlenschlæger

16 16 BYPLAN NYT Folk flytter, selv om Hirtshals vækster Der er gang i Hirtshals erhvervsliv. Men den ene af byens to skoler er lukket, gågaden har tomme butikker, og der er mange til-salg-skilte i byen. Hvorfor vil folk ikke bo i Hirtshals, når der nu er gang i økonomien? Det har urban designer Ida Lange sat sig for at undersøge i sin Ph.D. Af Laura Engstrøm Det tager ikke lang tid for Ida Lange, der skriver sin Ph.D. på Aalborg Universitet, at tage til det sted, der er genstand for hendes forskning: 40 minutter, så er hun i Hirtshals. Det syn, der møder hende dér, er sært tvedelt. På den ene side er der en havn med livlig trafik: Lastbiler, der kører til og fra færgeterminalerne. Turister, der sidder og venter i deres biler på at komme til Norge. Færger, der lægger til og sejler igen. Trafikken er blevet livligere. Fra 2008 til 2013 steg antallet af skibe med knap 50 %. Der kom 24 % flere passagerer og 20 % mere gods, Center for strategisk byforskning Center for strategisk byforskning omfatter forskere fra Arkitektskolen Aarhus, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Centrets fokus er rettet mod de ændringer af vore byer, der viser sig som svækkelse af grænserne mellem byer og landskaber. Dette er den niende i rækken af artikler om centrets forskning. Se mere på der skulle til og fra Norge. Derfor investerer stat og kommune nu massivt i havnen, bl.a. i en udvidelse af havnearealet, en ny indfaldsvej til havnen og i etableringen af en ny godsbaneterminal. Knudepunkt eller udkant? Men dér på den anden side af den grønne vold, som skal give bymidten i Hirtshals læ fra den stride vestenvind, er der anderledes stille. Der er tomme butiksruder i gågaden, vejene er domineret af til-salg-skilte, husfacaderne er vejrbidte, og den ene af de to skoler er lukket. Hirtshals er ikke som andre byer. Selv om Hirtshals geografisk set ligger på kanten, er det ikke en traditionel udkantsby. Den er kendetegnet ved at være et trafikalt knudepunkt med en masse godstransport, erhvervstransport og turister, der kommer via motorvejen og som skal med færgen til og fra Norge. Men der mangler en sammenhængende infrastruktur mellem færgeterminalerne og byen, siger Ida Lange, der er uddannet urban designer og er i den afsluttende fase af sin Ph.D.-afhandling. I de seneste 15 år er befolkningstallet i Hirtshals faldet fra godt 7000 til Det er ikke fordi, folk nødvendigvis flytter fra kommunen, der også omfatter Hjørring og omegn. De flytter bare væk fra Hirtshals. Mange flytter til Hjørring eller Aalborg, især de unge, der skal læse videre. Andre flytter ud i de små landsbyer tæt på Hirtshals, siger Ida Lange og fortsætter: Jeg har interviewet folk, om den forandring, der er sket med Hirtshals, og det er der mange, der er kede af, for de er glade for deres by. Der er mange ældre, der siger, at der bare skete mere, da de var børn. Jeg mener, det er vigtigt, at der bliver taget stilling til, hvad man vil gøre ved byen. Ikke så meget af nostalgiske årsager, men fordi det at holde liv i Hirtshals også kan få lokale iværksættere til at blive. Det kan blive en ekstra gevinst for byen, siger Ida Lange. Transit- eller Leveby overvejer Ida Lange at kalde sin Ph.D. afhandling, for ifølge hende er det netop, hvad problematikken handler om: Hvad vil Hirtshals? Vil den være et stoppested eller et bosted? Byen mere synlig Hvad kan der gøres? Ida Lange mener, byen bør gøres mere synlig, så det er tydeligt, at det ikke bare er et færgested: Nu bliver man kun eksponeret visuelt for havnen, når man kommer

17 BYPLAN NYT til byen fra motorvejen. Jeg var med til at lave en spørgeskemaundersøgelse i 2013 blandt turisterne, og det var helt tydeligt, at der var mange - især blandt de udenlandske turister - der knap nok havde forstået, at de var kommet til en by. De holder i deres biler på havnen, og så sejler de videre til Norge. Det er oplagt at forsøge at udnytte det potentiale, der er ved at have så mange mennesker der, siger Ida Lange. Hun tilføjer, at lastbilchaufførerne tidligere skulle have ordnet deres toldpapirer inde i Hirtshals. Nu ligger der et transportcenter ved motorvejen, så de ikke behøver at komme ind i byen. Som urban designer har Ida Lange også en række forslag til, hvordan man kan skabe tydeligere forbindelse mellem havn og by, der ligger nogle hundrede meter adskilt fra hinanden: Det kunne være at lave nogle spændende stiforløb fra havn til by. Hirtshals er ret kuperet, så det ville også være noget med at lave nogle flere trappeforbindelser og udnytte niveauforskellene og binde by- og havneliv sammen. Det er jo et stort plus for byen, at den har en havn, der ikke lukker sig om sig selv, sådan som man oplever mange andre steder. Ida Lange ser en stor udfordring forude. Transitdelen er ved at suge livet ud af bymidten. Det kræver en øget dialog mellem kommune og erhvervsliv at vende det. Havneområdet har jo oplevet en stor vækst, og det kunne være, at man skulle bruge nogle af de midler til at forbedre byen også, foreslår hun. Det var helt tydeligt, at der var mange turister, der knap nok havde forstået, at de var kommet til en by indbyggere Der investeres massivt i Hirtshals havn og mængden af gods og turister stiger hele tiden. Men befolkningstallet det bliver ved med at falde. Foto: Portofhirtshals.com Historien om Hirtshals For godt 100 år siden var Hirtshals et lille fiskerleje, der hed Lilleheden. I 1917 blev det vedtaget, at der skulle anlægges en statslig fiskerihavn. Arbejdet blev påbegyndt i 1919, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. Den vandt arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Knud H. Christiansen, der tegnede et klassicistisk forslag med centrerede torve og et symmetrisk vejforløb. Dén byplan viste sig dog ikke holdbar i længden og den er siden blevet omformet og udvidet. indbyggere Fakta om Hirtshals Befolkningstallet i Hirtshals toppede i 1996 med 7009 indbyggere og er siden faldet med over 1000 indbyggere. Seneste tælling fra januar 2014 viser 5959 indbyggere et fald på 15 % henover 18 år. Fra 2002 til 2012 er antallet af fødsler næsten halveret fra 73 til 40. Befolkningen i Hirtshals er lidt ældre end gennemsnittet for hele kommunen. Trafikhavnen i Hirtshals oplever markant vækst, og de seneste tal fra Danmarks Statistik påviser store stigningsprocenter fra 2008 til 2013 inden for både skibsanløb (49,5 %), godsomsætning (20 %) og passagerantal (24 %). I 2015 er der foretaget infrastrukturinvesteringer i Hirtshals for omkring 180 millioner kroner, finansieret af den danske stat, Hjørring Kommune og Hirtshals Havn. Investeringerne omfatter en landudvidelse af havnens arealer på m2, en ny indfaldsvej til havnen og etableringen af en godsbaneterminal. Kilde: En by i ud- og afvikling af Ida Lange, Byplan 2/

18 18 BYPLAN NYT Hvad nu, hvis Lidls parkeringsplads var et sted man mødtes? Hvad nu, hvis der var opholdssteder og kontakt til det omgivende landskab? Hvad nu, hvis man lavede stiforbindelser mellem bymidte og landskab, som knyttede funktionerne sammen? Illustration: Dansk Byplanlaboratorium Blik for provinsbyer En by, som åbner sig mod landskabet på bekostning af bygninger i byens udkant? Eller en by, hvor de primære byrum og mødesteder ligger i forbindelse med Lidls parkeringsplads? Måske skal vi tænke i nye baner, når vi udvikler vores provinsbyer! Nye Billeder på provinsbyerne -opsamling fra et netværksprojekt BYfornYelse Af Ny W. Øhlenschlæger? HVAD? En rapport, der samler op på netværksprojektet Nye billeder på provinsbyerne.? HVEM? Deltagerne i netværksprojektet var 20 planlæggere fra kommunerne: Assens, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Faxe, Hjørring, Lemvig, Lolland, Norddjurs, Varde og Vordingborg. Projektet blev koordineret af Dansk Byplanlaboratorium på vegne af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.? HVORFOR? Fordi ændrede detailhandelsmønstre, demografi og centralisering af service påvirker provinsbyerne. De er i forandring og er sjældent længere et naturligt centrum for handel og byliv. Men vi planlægger for dem, som om de var. Projektet skal inspirere til debat og nye tilgange ved at komme med nye billeder på, hvad provinsbyerne er og kan være.? HVORDAN? Omdrejningspunktet var tre netværksmøder, hvor deltagerne arbejdede med udfordringer, potentialer og muligheder i byerne. Gennem en række korte workshops blev der genereret idéer og konkrete løsningsforslag til byerne med det formål, at skabe nye billeder og tænke ud af boxen. Det er efterfølgende kogt ned til 7 strategier og 3 scenarier, som skal inspirere til debat. Læs mere om projektet på byplanlab.dk

19 BYPLAN NYT PLANKALENDEREN AUGUST Ikke kun i bymidten Vibeke Møgelvang de Neergaard, Byplanlægger i Vordingborg Kommune Hvorfor er det vigtigt at få skabt nye billeder af vores provinsbyer? Hvorfor bliver vi ved med at snakke om detailhandel og bymidter, når vi taler om de her små byer? Vores bybegreb er meget hægtet op på de der store, klassiske byer, som havde en klart defineret kerne og noget uden om. Det er altså ikke relevant i de mindre byer. Byerne er typisk vokset i en tid, hvor man ikke arbejdede med det klassiske bybegreb, men hvor man arbejdede med et funktionalistisk byideal og placerede nye funktioner ud fra idealer om god tilgængelighed for bilister. Hvem er det vi planlægger for? Provinsbyerne består jo af en blanding af folk der bor her, der arbejder her og har deres gang her. Folk, der kender området. De ved godt, hvor de forskellige ting er, for de bruger jo byen hele tiden: De tager ud til sportscenteret i den ene ende af byen, kører på cykel ned i den anden ende, handler ind i Netto ved indfaldsvejen når de kommer hjem, går en tur i hovedgaden. Det er jo hverdagsbyer, det her og det er også det, vi skal planlægge for. Det er jo hverdagsbyer, det her og det er også det, vi skal planlægge for Hvordan kunne det se ud? Jeg tror, at vi i de her mindre byer, skal tænke i en eller anden form for net-struktur, hvor vi ikke skal være så bange for, at tingene ligger lidt mere spredt. Vi skal ikke kun sørge for, at der ser pænt ud inde i bymidten. Der skal også se flot ud ude ved skolen, idrætsområdet og legepladserne og ude ved Aldi og Kvicly. Hvorfor laver vi ikke noget, som gør, at det bliver rart at mødes der? Og gør det naturligt og flot at færdes igennem byen. Det ville være en kvalitetsforøgelse for byens borgere, men det ville også sende et signal til dem, der kommer på besøg, om at den her by er levende og god at færdes i. SOMMERSKOLE OM BÆREDYGTIG PLANLÆGNING august, Samsø, arkitektforeningen.dk URBAN PLANNING AND DESIGN SUMMER SCHOOL august, Turku og Kotka (FIN) ifhp.org SEPTEMBER TO LIVE OR NOT TO LIVE IN A CITY September, Lejre Kommune ifhp.org ARKITEKTURPOLITIK I KOMMUNERNE september, København, arkitektforeningen.dk FRA STRATEGI TIL RAMMER september, Odense, byplanlab.dk PROCESLEDELSE I september, København, arkitektforeningen.dk DANSKE PARKDAGE september, Esbjerg, ign.ku.dk STUDIETUR TIL MÜNCHEN september, München fabnet.dk KLIMATILPASNINGSPLANER fra vision til virkelighed september, Sorø, ferskvandscentret.dk NORDIC LIVEABLE CITIES. FOR WHOM? 17. september, København ifhp.org MEDSKABELSE I 3D 21. september, København, byplanlab.dk LANDZONEADMINISTRATION 24. september, Silkeborg, ferskvandscentret.dk BERLIN DELEGATION VISITING IFHP September, København Ifhp.org Det koster 1200 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information.

20 Udsendt af Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K Har vi i dansk planlægning de rigtige instrumenter til at adressere regionale dagsordener? DEN REGIONALE BY GRÆNSELØS PLANLÆGNING Byplanmøde i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner oktober 2015 Keynotes ved Greg Clark, Ole B Jensen, Claus Meyer og Anne Skare. Samt udflugter, delmøder og markedsplads med fokus på den regionale by. Se mere på byplanlab.dk/byplanmoede2015

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bord 1 Tema 1: Udvikling og liv i byen Der mangler synlighed vedr. turisme. Hvor kan man for eksempel finde materiale om turisme? Byen er blevet mere

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 6 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den 12. maj.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere