BYPLAN NYT. Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10)"

Transkript

1 BYPLAN NYT 13. årgang, juli Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10) Der er masser af turister i Hirtshals de opdager det bare ikke selv (s. 16)

2 2 BYPLAN NYT BORGERINDDRAGELSE I PRAKSIS ET SKRÆDDERSYET KURSUS I foråret mødtes 45 planlæggere fra det midtjyske for at debattere borgerinddragelse på nye måder. Kurset favnede de nye tendenser inden for tidlig inddragelse, dialog og medskabelse. Men vi talte også om planlæggernes egen rolle. Hvad gør os egentlig glade, og hvornår er det rigtig svært? Vi fik drøftet det svære borgermøde, den nye facebookside og den eventbaserede plan. Har du også behov for opdatering og ny inspiration, så vil Byplanlaboratoriet gerne skræddersy et kursus, der passer til netop din kommune, dit netværk eller din virksomhed. Du vælger emnet. Skriv til En betydelig fordel ved at holde kurser lokalt er, at det er kommunernes egne projekter, der bliver debatteret i en faglig sammenhæng Marius Reese, Planchef, Herning Kommune Jeg synes det er genialt, at vi har et sådan fagligt forum - og at vi udnytter muligheden for hér at få belyst og diskuteret et yderst relevant emne, via jeres gode indspark og indlæg. Det kunne vi overveje at gentage med et nyt emne Christian Stenbro Eriksen, Planafdelingen, Herning Kommune JOB I BYPLANLABORATORIET? VI SØGER TO NYE KOLLEGAER I øjeblikket søger vi to nye kollegaer. En student til layoutopgaver timer / uge En assistent til administrative opgaver timer / uge Se de fulde stillingsbeskrivelser på byplanlab.dk

3 Tillad eksperimenter, men bevar hovedgrebet (s. 7) Byudvikling som et måltid i XL (s. 10) Der er masser af turister i Hirtshals de opdager det bare ikke selv (s. 16) BYPLAN NYT Indhold TEMA: PROVINSBYER Vores provinsbyer forandrer sig i øjeblikket. De ændrer rolle, fordi mange af dem ikke længere udgør naturlige administrative og økonomiske centre. Og de ændrer funktion i takt med, at bl.a. vores detailhandelsmønstre ændrer sig. Der bliver forsket og eksperimenteret og Byplanlaboratoriet er med til at lægge op til debat om provinsbyernes fremtid. God læselyst. 4 KORT NYT 5 LEDER: DET HANDLER OM MENNESKER 6 KOMMUNE NYT 7 LIBERALISERING ELLER FORENKLING? PLANLOVEN TIL DEBAT 10 VERDENS BEDSTE PROVINSBY 14 SORGGRUPPEN FOR DØM? 15 INDTRYK FRA FOLKEMØDET 16 FOLK FLYTTER, SELVOM HIRTSHALS VÆKSTER 18 BLIK FOR PROVINSBYER Foto: Xxxxxxxxx xxxxx Foto: Ny Øhlenschlæger 19 PLANKALENDEREN BYPLAN NYT 13. årgang, juli Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Mail: Annoncer bestilles senest 27. juli 2015 Layout Karen Christensen Design Forsidefoto Claus Bjørn FredericiaC Oplag 3525 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 3-15 udkommer i september byplan nyt nr. 2 / 2015 (13. årgang)

4 4 BYPLAN NYT KORT NYT INSPIRATION TIL FÆRRE INDBRUD En ny undersøgelse og et pilotprojekt skal undersøge, hvordan vi kan forebygge indbrud i de almene boligområder. Undersøgelsen består af en indsamling af udenlandske erfaringer. Læs mere på mbbl.dk FRA VORES EGEN VERDEN Byplanlaboratoriet har fået to nye bestyrelsesmedlemmer. Danske Regioner har udpeget afdelingschef for Strategi og analyse Rune Stig Mortensen fra Region Syddanmark og Københavns Kommune har udpeget direktør Torben Gleesborg fra Bygge- og Teknikforvaltningen. Vi glæder os til samarbejdet. LAND OG BY OG MAD NYE VEJE TIL MEDBORGERSKAB Foto: FredericiaC Brugen af midlertidighed i byudviklingen har fundet grobund. Tænketanken BYEN 2025 anbefalede at dyrke det midlertidige eksperiment, fordi det har vist sig at styrke borgerinddragelsen. Rapporten Midlertidighed nye veje til borgerinvolvering indeholder 9 eksempler på midlertidighed i praksis. Læs mere på mbbl.dk Fødevarefællesskaber er blot en af flere nye måder at bringe producent og slutbruger tættere på hinanden. Ifølge rapporten Land og By og Mad kan madbårne initiativer være med til at styrke erhvervsudvikling og bosætning på landet, fordi det øgede kendskab til producenten er med til at gøre landdistriktspolitik nærværende og vedkommende for storbyboerne. Læs mere på mbbl.dk Foto: kbhff.dk BYUDVIKLING MED BID I Danmark har byudvikling primært været en kommunal opgave, mens man i udlandet har haft succes med at starte forpligtende partnerskaber med erhvervsdrivende, grundejere mfl. de såkaldte BID (Business Improvement Districts). Jeudan og Kulturministeriet har med økonomisk støtte fra Realdania indgået en BID aftale, der skal være med til at udvikle bylivet på Kvæsthusmolen I København. Du kan læse mere om BID modellen i Publikationen Business Improvement Districts nye samarbejder øger livskvaliteten i byerne Læs mere på realdaniaby.dk INSPIRATION TIL KØBSTÆDER Udgangspunkt i egne styrker, fokus på bykvalitet, samarbejde, lokal økonomi og politisk mod. Det er en del af opskriften bag udviklingen af fem danske og tyske købstæder. Eksemplerne er samlet i publikationen Inspiration til udvikling af danske købstæder. Se mere på mbbl.dk HOVEDSTADEN EN METROPOL I VÆKST Økonomi- og Indenrigsministeriet fremlagde i maj regeringens hovedstadsstrategi, der skal skabe bedre vilkår for vækst. Målet er, at hele Danmark gennem hovedstaden får større del i den internationale vækst. Strategien sætter fokus på 32 initiativer, der skal styrke hovedstadens muligheder for økonomisk udvikling og fremgang. Læs mere på oim.dk

5 BYPLAN NYT Leder Det handler om mennesker NYT VÆRKTØJ TIL REGIONALE ANALYSER Nordregio lancerede i juni NordMap, der er et nordisk webbaseret kortværktøj for planlæggere, beslutningstagere og andre interesserede aktører. Nordmap giver mulighed for at lave lokale og regionale analyser inden for demografi, arbejdsmarked og tilgængelighed i de nordiske lande. Du kan møde Nordregio og få en præsentation af Nordmap på Byplanmødets markedsplads den 1. oktober Læs mere på nordmap.se Kønsfordeling på kommuneniveau BYER I BEVÆGELSE Trafikproblemer og forurening krydser region- og kommunegrænser, det samme gør pendlere og byregioner. Derfor har Region Syddanmark og 13 danske byer fordelt i hele landet indgået samarbejdet Byer i bevægelse stærke rammer for vækst. Ved at styrke byregionerne kan man udnytte de enkelte områders styrker og komplementere hinanden funktionelt. Læs mere på byregioner.dk Danskerne er et handelsfolk. Derfor forbinder vi vores byer og sociale fællesskaber med udveksling af varer. Men et blik på den danske provinsby viser, at handelsfunktionen er under pres. Flere og flere handler på nettet og i storcentrene. Det betyder, at gågaderne fyldes af genbrugsbutikker og til-salg skilte. Det går stærkt lige nu, det er et faktum. Spørgsmålet er, hvordan vi som planlæggere kan forholde os til det. Vi kan drømme os tilbage til den klassiske provinsby, hvor der var specialbutikker på hvert gadehjørne. Men det får vi nok ikke så meget ud af. I Byplanlaboratoriet har vi samlet ti byer, der alle kender problemstillingen. Sammen har vi prøvet at tænke ud af boxen og se nye muligheder. Det er svært og vi er kun lige begyndt. I publikationen Nye billeder på provinsbyerne har vi listet syv strategier for mere grønt, flere boliger, flere kulturelle tilbud eller flere mødesteder for byens borgere.» Først og fremmest handler omdannelsen af fremtidens provinsby om mennesker «Men først og fremmest handler omdannelsen af fremtidens provinsby om mennesker. Som forberedelse til årets byplanmøde havde jeg den glæde, at møde den gastronomiske iværksætter Claus Meyer. Han fortalte begejstret om sine investeringer i Saxkøbing, etableringen af madskole og udstillingshus for lokale fødevarer. Byens borgere og virksomheder køber folkeaktier og lægger frivilligt arbejde i sagen. På den måde bliver stedet et omdrejningspunkt for byens udvikling. Det er handel og fødevareproduktion under nye former. Det er imponerende og smittende. Der er mange veje at gå, men uden lokalt initiativ sker der ikke noget. Vi planlæggere skal kunne se, når det sker og støtte op om de lokale kræfter. Det tror jeg også vil ske i Guldborgssund Kommune, hvor Saxkøbing ligger. Nysgerrig? Så tag med på årets byplanmøde, hvor der også bliver mulighed for at smage på varerne Ellen Højgaard Jensen, Direktør for Dansk Byplanlaboratorium

6 6 BYPLAN NYT KOMMUNE NYT DET GODE ÆLDRELIV PÅ LANDET Rapporten Aldring i Landdistrikterne har undersøgt konsekvensen af den stigende andel ældre borgere i landdistrikterne. Set fra det offentliges side kan det skabe et kommunaløkonomisk problem for yderkommunerne. En kvalitativ undersøgelse blandt de ældre i Tønder Kommune viser til gengæld en oplevelse af høj livskvalitet, der blandt andet skyldes tætte sociale relationer og gode foreningsaktiviteter. Læs mere på mbbl.dk Illustration: gotlieb paludan ÅRETS CYKELKOMMUNE 545 km cykelsti og indvielsen af Byens Bro er en del af begrundelsen for at cyklistforbundet har udnævnt Odense til Cykelkommune % af byens borgere cykler, hvilket kun overgås af Københavnerne. Læs mere på odense.dk Foto: Ny Weisser Øhlenschlæger PEDELLER LØFTER LANDSBYERNE I Tønder og Ringkøbing-Skjern Kommuner har et projekt med landsbypedeller været med til frigive ressourcer i foreningerne og dermed aflaste de lokale ildsjæle. Desuden har landsbypedellerne været med til at binde lokalsamfundene bedre sammen. Ifølge videnskabelig assistent Dorte Salling er netop evnen og viljen til at samarbejde på tværs af interesser og foreninger essentiel, hvis landsbyerne skal overleve på sigt. Læs mere på sdu.dk BYDEL FOR DEMENTE Efter hollandsk forbillede vil man i Odense bygge en bydel for demente. Der skal bo mellem to- og trehundrede personer i bydelen, der skal indrettes, så man opnår mest mulig selvstændighed og livskvalitet for beboerne. Det er første gang man bygger en hel bydel for demente i Danmark. Ca danskere lider af demens, og på grund af den stigende levealder rammes flere og flere af sygdommen. Læs mere på odense.dk BYNATUR I KØBENHAVN København skal være en endnu grønnere by også selv om byen bliver tættere og der bliver flere københavnere. Derfor har kommunen nu formuleret et udkast til en strategi for bynatur. Læs mere på kk.dk Foto: nogu.dk Foto: KopArt

7 BYPLAN NYT Liberalisering eller forenkling? Planloven til debat Det hele startede med, at 88% af borgmestrene i en rundspørge fra KL svarede, at de mener Planloven bør ændres. 81% mener, at den udgør en barriere for vækst. Men hvad mener de professionelle, som arbejder med loven hver dag? Af Vibeke Meyling LANLOVEN har været til debat i et lille år, og der er allerede kommet et forslag til ændringer. Allerede? Ja, for en revision af Planloven er ikke nogen enkel sag, hvis det virkelig skal gøre en forskel. Overskriften på en pressemeddelelse fra Miljøministeriet signalerer i den grad, at revisionen skal batte noget: Ny planlovspakke skal løfte hele landet. Men udspillet er desværre hverken overraskende eller overbevisende. Det har mest karakter af lappeløsninger. Det er den manglende vækst i store dele af landet, som har været hovedårsagen til kritikken af Planloven. Det er så fulgt op af en kritik af uhensigtsmæssig detailregulering og administrationen af Planloven er blevet kritiseret for at være ufolkelig og bureaukratisk. Men hvad enten det handler om vækstens ujævne karakter, eller det handler om administrationen - hvad er det så, der bør gøres i forhold til Planloven? Byplanlaboratoriet har i foråret 2015 afholdt en række møder med fagfolk og praktikere om Planloven. Ideen har været, ud fra konkrete spørgsmål, at være med til at kvalificere debatten. I det følgende ridses de væsentligste pointer op. Planlov, planer og administration I kritikken af Planloven er det vigtigt at sondre mellem loven og den måde den administreres på. Loven er spillereglerne, mens planerne og administrationen er praksis og resultatet af politiske beslutninger, som man ikke kan lovgive for. Skal vi starte helt forfra, og skal Planloven have en helt anden karakter?

8 8 BYPLAN NYT Planloven er overhalet af virkeligheden, mange mindre byer er ved at afvikle sig selv Torben Schwabe, direktør i Lyngby Storcenter Nej - i sit udgangspunkt mener praktikerne, at principperne i den er gode loven er ramme- og procesorienteret, med neutrale spilleregler, der bestemmer, hvad der kan reguleres. Tilbagemeldingerne fra debatterne var, at spillereglerne er gode: Hensynet til naboer og investeringssikkerhed m.v. er væsentlige elementer, som bør bevares. Men vi kommer ikke udenom, at loven skal forenkles og kvalificeres. Men hvad er forskellen på at lempe og liberalisere og på at forenkle og kvalificere? I Byplanlaboratoriet mener vi, at hvis man blot lemper hist og her uden en faglig debat om, hvordan loven virker i dag, bliver det en række hovsaløsninger, som får meget ringe effekt. Hvis man liberaliserer, risikerer man at miste hovedgrebet. Planloven og væksten De strukturelle vilkår er forskellige, og væksten fordeler sig ujævnt i landet. Blandt andet KL ønsker derfor, at Planloven skal differentieres. Danske kommuner har større selvstændighed på planområdet end de har haft tidligere. Men skal de dårligst stillede egne styrkes, kræves der mere og andet end en liberalisering af Planloven. Det handler om andet end fysisk planlægning. Kommunerne kan splitte deres byer ad, uden at Planloven blander sig så man må sige, at der er et vist spillerum Susanne Koch, Landsforeningen for by- og landskabskultur Hvad kom der ud af debatterne: Skal Planlovens spilleregler differentieres i forhold til kommunernes meget forskellige vilkår? I princippet nej! Skal Planlovens detailhandelsbestemmelser forenkles? Ja, lidt! Er Planloven en barriere i forhold til midlertidige anvendelser? Ja! I debatten var der enighed om, at planloven skal gælde for alle kommuner. Rammerne skal være så enkle, at de kan gælde for alle. Ligeledes med det overordnede hovedgreb: Friholdelse af kysterne, opretholdelse af grænsen mellem land og by og planlægning for butikkernes placering i bymidter og bycentre - det skal der ikke røres ved. Det betyder dog ikke, at man ikke kan forenkle. Detailhandelsreglerne er for komplicerede Debatten om detailhandelsreglerne viste, at her er et sted, hvor man med fordel kan forenkle. Planlovens rolle er at skabe rammer for visioner ikke at opstille barrierer. Men der er brug for både en faglig debat og politiske visioner for, hvilken rolle bycentrene skal spille. Hvad er det for byer vi vil have i fremtiden, hvis vi tager 25 års brillerne på? Den debat blev efterspurgt. For detailhandelsreglerne er meget detaljerede og ikke i familie med resten af Planloven. Spørgsmålet er, hvad formålet egentlig er, og om reglerne fungerer efter hensigten? Er formålet at redde bymidterne eller at skabe hensigtsmæssige rammer for fremtidens handelsmønstre? Hvis det er det sidste der er tilfældet, så mangler det regionale perspektiv. Fx skyldes Lyngby Storcenters succes bl.a., at hverken Gladsaxe eller Glostrup har storcentrecentre. Det var et af de eksempler, som blev bragt på banen i debatten. Der er ingen tvivl om, at detailhandelsreglerne har bremset en bestemt udvikling. Uden dem havde vi haft større butikscentre udenfor bymidterne, som man ser det i mange af vores nabolande. Men reglerne har ikke formået at redde bymidterne. I øjeblikket står der tomme butikker i mange af landets byer, og vi ved ikke, hvad indholdet skal være i dem. Men reglerne står selvfølgelig ikke alene. Administrationen og den konkrete, lokale planlægning kan skabe vidt forskellige resultater, se fx på forskellen mellem Kolding og Vejle. I Kolding ligger Kolding Storcenter uden for byen, i Vejle ligger et center i tilknytning til bymidten, og det har indtil videre gjort en kæmpe forskel.

9 BYPLAN NYT Vi må sondre mellem Planloven og den måde den administreres på og så diskutere, hvor meget politisk styring, der skal være Helle Tegner Anker, professor på Københavns Universitet Citaterne stammer fra debatmødet i København den 24. marts Rammerne er fine, men Naturstyrelsen er uden politisk styring Claus Wistoft, Borgmester i Syddjurs Kommune Planloven kræver, at bymidten skal afgrænses og der er præcise regler for, hvordan man gør det. Meldingen fra praktikerne er, at bymidteafgrænsningen kræver et stort kompliceret regnestykke, som det er svært at bruge strategisk. Der er behov for en enklere metode til at afgrænse bymidter og bycentre og så skal butikkerne i princippet placeres her. Selvfølgelig kan man godt, som foreslået i regeringens udspil, give friere rammer for udvalgsvarebutikker i bymidterne. Spørgsmålet er imidlertid om det batter, for samtidig med at detailhandelsreglerne er blevet mere og mere detaljerede, bygger de på gårdsdagens detailhandelsstruktur. De kan ikke regulere den samlede detailhandel fordi det regionale perspektiv mangler. Det er en vigtig pointe, når reglerne skal justeres. Byomdannelse kræver nye redskaber I debatterne om Planloven var det tydeligt, at temaet midlertidighed udfordrer plansystemet. Der er dog i lige så høj grad brug for, at Byggelovgivning og Miljølovgivning kan håndtere midlertidighed. Midlertidighed er vigtigt, fordi det meste planlægning i dag handler om byomdannelse. Midlertidighed kan bruges strategisk både til at vise vej og finde vej. Men Planloven opererer ikke med midlertidighed, så i praksis støder man mod gældende plangrundlag med de anvendelsesbestemmelser, der gælder i en lokalplan. Forslaget i regeringens udspil, om at man skal kunne Planlovsændringer på vej Før valget kom den siddende regering med et udspil om lempelser af planloven. Uanset hvilken regering vi får, så kan vi være ret sikre på, er der ændringer på vej. Se forslaget til ændringer af planloven på mim.dk bruge ubenyttede byområder midlertidigt til kulturarrangementer, sportsaktiviteter m.v. er ikke nok. Spørgsmålet er, hvordan man kan omgå eller aflyse eksisterende lokalplaner, som står i vejen for midlertidige anvendelser. En fornyelse af Planloven kunne forholde sig til midlertidighed ved at udvide dispensationsmulighederne og formulere vilkår for midlertidigt gældende lokalplaner. Desuden kunne man foreslå midlertidighed som et tema i planstrategierne, hvor kommunerne strategisk og overordnet forholder sig til midlertidighed i planlægningen Statens rolle har ændret sig efter strukturreformen På alle Byplanlaboratoriets møder har statens rolle været genstand for kritik. Planlæggerne oplever bl.a., at begrebet planlægningsmæssig begrundelse ikke har samme betydning som tidligere. Hvor man tidligere kunne argumentere planfagligt og have en faglig diskussion de forskellige administrative niveauer imellem, er afgørelserne i dag mere præget af jura og formalia. Vi hører, at der er alt for lang afstand mellem det lokale og det statslige. Naturstyrelsen tjekker for statslige interesser, men det kan ofte få karakter af enkeltsagsbehandling og når de statslige interesser ikke er bindende, bliver det et kontor i Naturstyrelsen, der kommer til at træffe afgørelser på lokalt niveau. Der er behov for en afklaring af statens rolle og kommunernes rolle. Fokus på praksis Men vi skal passe på med at tro, at vi kan regulere alt. Måske når vi meget længere ved at fokusere på praksis. I denne planlovsdebat har Byplanlaboratoriet taget fat i praktikerne i de fagfolk, som arbejder med planloven hver dag. For det er dem, der er hverdagens eksperter. Konklusionen er, at de danske kommuner arbejder meget forskelligt. Der er kommuner, der ser flere forhindringer end muligheder. Men der er også mange kommuner, der planlægger visionært og fremsynet på en måde, der passer til tidens udfordringer, og de ser ikke Planloven som en begrænsning. Debatmøderne har vist, at der er et behov for at modernisere loven. De har også vist, at det er kompliceret stof, der kræver omtanke og grundige overvejelser. Derfor vil vi tilslutte os de røster, der beder om tid til en grundig revision i stedet for hurtige lappeløsninger, der kun gør loven endnu mere kompliceret. Men først og fremmest er vi optaget af den konkrete planlægning. For ingen lov kan sikre visionære planer.

10 10 BYPLAN NYT Året er Det er efterår, æblehøsten er på sit højeste, og på torvet i en lille, lollandsk provinsby underskriver Bill de Blasio, New Yorks demokratiske borgmester, et officielt samarbejdsdokument med sin nye, danske venskabsby. Han forbinder dermed formelt The Big Apple med sin nærmest diminutive lillebror The Little Apple indtil nu bedre kendt som Sakskøbing. Lyder det utopisk? Måske men kun måske. For der er noget i gære i Sakskøbing: Her har man sat alle sejl til i jagten på at rydde forsiderne og blive kendt som VERDENS BEDSTE PROVINSBY Af Ulf Joel Jensen Stort set alle danskere er nok bekendt med Claus Meyer. Tv-kok, restaurantejer, madentreprenør, ildsjæl og nu også byudvikler? I hvert fald er Claus Meyer nærmest snublet ind i et ambitiøst projekt i Udkantsdanmark, hvor han vil skabe ikke bare Danmarks, men hele verdens bedste lille by. Det drejer sig om Sakskøbing fra Meyers barndomsegn Lolland. En på flere måder lidt presset provinsby beliggende i Guldborgsund Kommune. Efter kommunalreformen er der blevet investeret ganske meget i at udvikle Nykøbing Falster som kommunens nye hovedby. Samtidig har man arbejdet på at styrke Marielyst som turistmagneten i området, mens udviklingen i den gamle købstad Sakskøbing i bedste fald har stået stille. En elendig forretning Tilbage i 2006 købte Claus Meyer imidlertid Hotel Saxkjøbing, som har til huse i fredede bygninger i midten af byen. Reelt tager historien dog først fart i løbet af 2014, hvor hotellet bruges som afsæt for The Little Apple et unikt forsøg på at genopfinde den lille provinsby som den bedste version af sig selv. De mellemliggende år har, fortæller Claus Meyer, ikke just været præget af en god forrentning af den oprindelige investering, selvom det faktisk var en betingelse for projektet. Min bestyrelse sagde klart fra, da jeg i 2006 fortalte, at jeg ville til at være hotelejer i provinsen. De syntes, det var en bindegal idé, og selvfølgelig var jeg klar over, at det var risikabelt. Men mit udgangspunkt var, at vi som minimum skulle gå i nul med Hotel Saxkjøbing og allerhelst skabe en forretningsmodel, der gav overskud, som igen kunne have en positiv afsmittende effekt på hele byen. Det viste sig bare at være en opgave, som jeg ikke magtede, og havde jeg på forhånd vidst, hvor mange penge jeg ville sætte til på det her, så var jeg aldrig gået ind i det, siger Claus Meyer, hvis økonomiske mareridt i Sakskøbing kulminerede med et krav foto: Peter Boel

11 BYPLAN NYT

12 12 BYPLAN NYT fra Kulturstyrelsen om at renovere de fredede bygninger for et flercifret millionbeløb. Et krav, der reelt truede med at drive hotellet i konkurs. Men Meyer fortsætter: Nu var jeg jo til stede i byen, og da jeg hader rollen som ham, der giver op og ender med at skuffe andre mennesker, så tænkte jeg, at hvis jeg skal fortsætte med at tabe penge på det her hotel, så skal det tjene en større sag og et bedre formål. Og det var sådan set starten på ideen om The Little Apple. Det er stadigvæk ikke nogen god forretning senest har hotellet uden garantier lånt byens borgere en million kroner til videreudvikling af ideen. Men til gengæld er det blevet sådan, at det sjoveste, jeg har lavet i hele mit liv, det foregår lige nu i Sakskøbing! Et unikt projekt Visionen med The Little Apple er ambitiøs. Måske også så ambitiøs, at havde man ikke en mand som Claus Meyer i spidsen, som gang på gang har vist sig at kunne lykkes med både ambitiøse og næsten umulige projekter, så ville det være dømt til undergang: The Little Apple skal genrejse Sakskøbing og puste liv i hele lokalområdet. Og omdrejningspunktet skal, måske ikke overraskende, være gastronomien. Sakskøbing skal forvandles til et kulinarisk kraftcenter med base i og omkring Hotel Saxkjøbing. Der er allerede etableret en form for udvidet gårdbutik, Det grønne hus, hvor man udvikler, forædler og sælger lokale produkter, gennemfører folkekøkken-arrangementer, fødevarefestivaller, madskole mv. Der skal der ud over etableres et bryggeri og en vinhandel på stedet, bygges et borgerhus med produktionskøkken, konferencefaciliteter mv., og der skal etableres et stort, rekreativt udendørs område. Det unikke i hele projektet er imidlertid ejer- og driftsforholdene, understreger Claus Meyer: For The Little Apple skal drives og ejes af brugerne og borgerne i byen. Der er allerede etableret et samarbejde med både kommunen, den socialøkono- miske virksomhed Saxenhøj, de lokale fødevareleverandører og andre lokale erhvervsdrivende. Der bor mennesker i Sakskøbing. Og vi vil have samtlige borgere også de hørehæmmede, alkoholikerne og de uhelbredeligt syge på hospice med i samtalen om, hvordan vi gør Sakskøbing til den bedste udgave af sig selv. Vi skal orkestrere alles drømme og lave et destillat af dem. Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men min fornemmelse er, at ingen andre byer nogen steder i verden har gjort noget lignende før. Det er med andre ord lige dér, vi kan skabe det unikke og få CNN til at komme og fortælle historien om miraklet i Sakskøbing, understreger Claus Meyer. Samtalen som våben Han vil bruge samtalen som våben i kampen mod landsbydøden. Jo, der er højt til loftet hos Claus Meyer, og han er helt klar over, at de store ambitioner kan lyde en anelse vidtløftige. Men omvendt er han også realist: Naturligvis vil der være nogle, måske en betragtelig gruppe borgere, som helst vil blandes helt uden om det nye projekt. Men hvis vi kan få personer til at bruge fem timer om ugen på at være omdrejningspunkt for et kulturarrangement, så har vi skabt et lille mirakel. Det er jo en kæmpeenergi, du udløser der og en kæmpeenergi, der smitter og breder sig som ringe i vandet. Spørgsmålet er så bare, hvordan man får de første borgere med på vognen? I Sakskøbing er Claus Meyer allerede godt på vej. Et stort antal lokale fødevareleverandører er allerede en del af Det grønne hus, og 300 borgere er på nuværende tidspunkt engageret i The Little Apple. Det er klart, at når der kommer en mastodont fra København væltende ind i byen, så kræver det, at man faktisk vil samtalen. At man er i stand til at lytte lige så meget til de lokale, som man selv taler. Og det kræver også, at man har en klar, og frem for alt inkluderende, vision for sit projekt. At man Kort om Claus Meyer Uddannet cand.merc. fra CBS. Først kendt som tv-kok på DR1, kogebogsforfatter, restaurantejer og initiativtager til bl.a. Smagens Dag og Manifestet for det Ny Nordiske Køkken. Står bag bagerier, kantinedrift, bryggeri, plantagedrift, eddikeproduktion og utallige andre gastronomiske tiltag. Engageret i en stribe sociale projekter, som fx etablering af kokkeskole i danske fængsler. Har taget initiativ til Melting Pot-fonden, der arbejder for at øge livskvalitet og øge fremtidsmulighederne for marginaliserede befolkningsgrupper i Danmark. Senere også Melting Pot Bolivia, der står bag madfestival, restaurantdrift og mesterlæreuddannelser til marginaliserede unge i det sydamerikanske land. Claus Meyer har modtaget adskillige hædersbevisninger og er bl.a. udnævnt til Årets Leder, Årets Frugtavler, adjungeret professor ved den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Årtiets Københavner samt Ridder af Dannebrog. foto: Peter Boel

13 BYPLAN NYT er i stand til at holde fokus og bevare troen på den bærende, ubegribeligt fantastiske idé, som ydermere skal have et særligt, logisk ståsted på lige præcis dét sted på jorden, hvor den skal udfoldes i det her tilfælde altså Sakskøbing på Lolland. Måltid i XL format Men hvorfor er det lige præcis gastronomien, som er den bærende, ubegribeligt fantastiske idé i Sakskøbing? Det er det måske heller ikke helt, indrømmer initiativtageren og så alligevel: Sakskøbing er jo æblets hovedstad. Så meget af det, vi arbejder med i The Little Apple, kredser om kernefrugt. Omvendt kan du jo sige, at en gårdbutik med alskens lokale produkter ikke er unikt for en by som Sakskøbing. Men det specielle ved lige præcis Sakskøbing er, at de har en uudtømmelig adgang til Claus Meyers inderste følelser og måske også pengepung, siger Claus Meyer med et grin. Og det helt unikke ved vores projekt er måden, vi samarbejder på. Det er skønheden i, at et konkurstruet hotel låner borgerne en million kroner uden sikkerhed. Det er det, at alle er med til at drive det her frem som fælles gode for hele byen, siger Claus Meyer, som gerne erkender, at hverken han eller de øvrige i projektet på forhånd er i stand til at opstille resultaterne af arbejdet i et regneark. Det er selve processen, der er den centrale katalysator. Håbet om at arbejdet med at udvikle The Little Apple vil befrugte sig selv og skabe nye, overraskende løsninger i en positiv kaskadeeffekt. På en måde kan man sige, at The Little Apple bare er en slags måltid i XL format. Måltidet danner en ualmindelig god ramme om en samtale, fordi man er fælles om at dele det helt basale i tilværelsen og dermed starter sammen nede på flad fod. Måltidet er et middel til alting fra familiens sammenhængskraft, til kærlighed og i det her tilfælde udvikling af lokalsamfundet, siger Claus Meyer. Vi vil have samtlige borgere også de hørehæmmede, alkoholikerne og de uhelbredeligt syge på hospice med i samtalen om, hvordan vi gør Sakskøbing til den bedste udgave af sig selv. Vi skal orkestrere alles drømme og lave et destillat af dem Det lille æble og det store Så er der lige det der med The Little Apple kontra The Big Apple. Navnet på projektet i Sakskøbing er langt fra tilfældigt valgt. Dels er der referencen til æblets hovedstad, den årlige æblefestival og en stribe øvrige aktiviteter omkring kernefrugt, som Meyer er engageret i. Og dels har han et lønligt håb om, at det en dag vil lykkes at få overtalt bystyret i New York City til at indgå en venskabspagt med den lille, danske provinsby. Om få måneder rykker Claus Meyer nemlig teltpælene op og flytter med familien til New York, hvor han har kastet sig over et endnu større projekt: Han åbner en kvm. stor restaurant og foodcourt i Grand Central Stations Vanderbilt Hall og ved siden af dette kommercielle projekt arbejder han med et velgørenhedsprojekt i den fattige, sorte bydel Brownsville i Brooklyn. Jeg kan godt lide at arbejde i grænselandet mellem filantropi, CSR og almindelig forretning. Det vil jo være fantastisk, hvis jeg kan forene de to projekter. Hvis jeg kan fortælle New Yorks borgmester om The Little Apple, hvis jeg alligevel får lejlighed til at mødes med ham i forbindelse med projektet i Brownsville. Byudvikling i den helt store skala Brownsville er et af New York Citys fattigste og farligste kvarterer, som har store problemer med bandekri- minalitet og vold. Og lige dér vil Claus Meyer fra Danmark så åbne et bageri og en restaurant. Projektet flugter meget godt med hans arbejde med at etablere kokkeskoler i danske fængsler for at forebygge tilbagevenden til kriminalitet blot er Brownsville-idéen lidt mere ekstrem. Det er på én gang et bindegalt og fænomenalt projekt. Tænk, hvis vi lykkes med at skabe fremgang, vækst og lykke i Brownsville. Tænk, hvis vi kan genopfinde bydelen. Det vil være fantastisk! Men det er klart, at når man skal gøre sig fortjent til at blive inkluderet i Sakskøbing som københavner opvokset på Lolland, så skal man altså gå meget langsomt frem som rig, hvid mand i den sorteste bydel i New York. Derfor har jeg haft en programchef i marken i Brownsville i de sidste otte måneder, som har gødet jorden for os, fortæller Claus Meyer. Og skulle han som en sidegevinst til sine aktiviteter i New York lykkes med at flyve borgmesteren fra The Big Apple til The Little Apple og dele et æble på torvet med ham, mens der signeres venskabsbeviser, så vil Claus Meyer med egne ord græde af grin hele natten. Når Claus Meyer snart flytter til New York hænger det også sammen med, at han sidste år solgte stort set alle sine aktiviteter til en britisk kapitalfond for et trecifret millionbeløb. Men han slipper altså ikke helt forbindelsen til det danske: Der er flere, der ikke forstår mit engagement i Sakskøbing, når jeg samtidig er på vej til New York. Men jeg kan kun sige, at for mig giver det sindssyg meget mening. Jeg ved ikke ret tit, hvor jeg er på vej hen men jeg ved altid, hvor jeg kommer fra! Hør Claus Meyer fortælle mere om The Little Apple på Byplanmødet den oktober. Se mere på byplanlab.dk.

14 14 BYPLAN NYT Regionerne har oparbejdet nogle gode, inddragende arbejdsmetoder, nu hvor de er fri af myndighedsrollen samskabelse og ejerskab kan styrke meget Sagt på fyraftensmødet Sorggruppen for DØM? Reportage fra et fyraftensmøde Af Marianne Bendixen Vi befinder os en tidlig forårsdag i Nobelparken på Aarhus Universitet. Mødelokalet på sjette sal byder på et langt kig udover over Aarhusbugten. Den regionale by ligger lige uden for vinduerne. Byplanlaboratoriet, Dansk Center for Byhistorie og 24 planlæggere har sat hinanden i stævne for at diskutere, om vi i dansk planlægning har de rigtige værktøjer til at adressere regionale dagsordener. Landskabet taber Debatten tager afsæt i Den Østjyske Millionby (DØM), der opstod som en politisk idé med landsplanredegørelsen i Hensigten var - på tværs af 17 kommuner - at skabe en overordnet plan inspireret af hovedstadens Fingerplan. Der blev nedsat grupper med repræsentanter Diskussionerne om den regionale by fortsætter på Byplanmødet den oktober Se mere på Boris Brorman Jensens oplæg kan ses på fra kommunerne og Miljøministeriet og der blev lavet analyser om byudvikling, erhverv, befolkning og infrastruktur. Men så strandede det. Kommunerne kunne ikke blive enige om, hvordan man kom videre. I stedet har nogle af kommunerne nu stiftet Business Region Aarhus, hvis hovedsigte er at fremme erhvervsudvikling og internationalisering Under titlen fra skåltale til virkelighed holder arkitekt Boris Brorman Jensen oplæg om, hvad der skete med DØM. Han lægger ikke skjul på, at han mener, at det vil have fatale konsekvenser for de østjyske landskabstræk, hvis kommunerne ikke fastholder de arealregulerende planlægningsintentioner, der lå bag DØM. Boris viser en planche med teksten Sorggruppen for projekt byudvikling i Østjylland. Med et glimt i øjet spørger han: Kan man virkelig savne amterne her lige op til påske?. Bekymring for de regionale interesser Problemstillingen er tydeligvis kendt for mødedeltagerne. Flere har været involveret i både DØM og Business Region Aarhus. Og i løbet af debatten, kommer det frem, at mange i lokalet deler Boris bekymring for, hvordan kommunerne kan varetage de fælles regionale interesser i det omfang, det ikke handler om erhvervsudvikling og økonomisk vækst. En mødedeltager fremfører, at kommunerne ikke har mulighed for at løfte vigtige regionale opgaver. Hun illustrerer sin pointe med at beskrive, hvordan fx en beslutning om at udvide Oddervej i Aarhus vil være afgørende for udviklingen i Odder Kommune. En anden tilkendegiver direkte, at vi mangler overkommunal planlægning. En medarbejder fra Region Midt vurderer dog, at der er opbygget gode, inddragende arbejdsmetoder nu, hvor det regionale niveau er fri af myndighedsrollen. Tiden rinder ud og debatten må desværre stoppe. Vi bryder op og jeg tager hjem med en oplevelse af, at engagement og samskabelse kan være med til at løfte vigtige regionale indsatser på tværs af kommunegrænserne. Men også, at den frivillige samarbejdsform måske har behov for at blive suppleret af mere formelle styringsværktøjer, der kan tage over, når konflikterne opstår. Det er i hvert fald tydeligt, at den regionale bys fremtid er et vigtigt tema i den danske byplandebat.

15 BYPLAN NYT Indtryk fra Folkemødet Folkemødet er blevet beskyldt for at savne de almindelige borgere. Men der er faktisk mange af dem. Byplan Nyt fangede nogle stykker for at høre, hvad de fik ud af debatterne om planlægning. Af Ny W. Øhlenschlæger Fremtidens Danmarkskort Balance mellem by og land? GERTRUD BREUM, ODENSE Debatten efterlader mig med en optimisme. At nogen har brugt tid og energi på at udvikle scenarier (DK2050, red) og visioner for fremtidens Danmark! Det er vigtigt at diskutere visioner for Danmarks udvikling på Folkemødet, for det er jo folkets fremtid det drejer sig om. Hvis vi ikke skulle debattere det her, hvor så? De gør det jo ikke i Folketinget! Skybrud skaber fremtidens by PETER KOFOD, BORNHOLM Kloakkerne kan aldrig blive store nok. Så man bliver virkelig nødt til at finde på noget nyt. Det er vigtigt at diskutere klimatilpasning på Folkemødet, fordi mange har problemet med skybrud inde på livet. Det er et problem for hele samfundet. Er fremtidens intelligente by også for borgerne? THOMAS SONNE OLESEN, AARHUS Vi skal bruge opsamlingen af data til at gøre det lettere og mere behageligt at være borger i byerne. Det er vigtigt at diskutere smarte byer på Folkemødet, fordi det er vigtigt at forstå, hvorfor det er ok at opsamle alle de her oplysninger om borgerne. Hvis folk er utrygge, så gør de oprør, og så bliver det meget svært. Liveability sammen skaber vi gode liv i byen LONE MØLLER, SVENDBORG Tænk på de store byer som en landsby, hvor man skaber nogle mødesteder i byen, fx fælles haver, samlings- og spisesteder, legepladser og i al sin enkelhed bænke. På den måde kan man nudge folk ind i nogle af de fællesskaber, som er ekstremt vigtige for at en by fungerer. Det er vigtigt at diskutere byliv og livskvalitet på Folkemødet, fordi det er vigtigt at tage den sociale tænkning ind i byplanlægningen. Fremtiden for Danmarks kyster fortalt med pensler ELSE MARIE KIRK, SKIVE Det lader til, at langt de fleste ønsker at bevare strandbeskyttelseslinjen og de frie danske kyster. Det er vigtigt at diskutere kysternes udvikling på Folkemødet fordi det handler om, hvad vi giver videre til vores børn. Det handler om, hvad vi kan lide ved det her land og vi kan ikke rulle det tilbage, hvis der åbnes op for at bebygge kysterne. Liv i landsbyerne - hvordan kan kommunerne gøre en forskel? OLE BROCKDORFF, HOLBÆK Kommunerne skal gøre en indsats for at bevare landsbyerne. Det kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt at diskutere landsbyudvikling på Folkemødet, fordi her har vi mulighed for at drøfte problemstillingen med andre kommuner og høre, hvilke idéer de har andre steder. Foto: Ny Øhlenschlæger

16 16 BYPLAN NYT Folk flytter, selv om Hirtshals vækster Der er gang i Hirtshals erhvervsliv. Men den ene af byens to skoler er lukket, gågaden har tomme butikker, og der er mange til-salg-skilte i byen. Hvorfor vil folk ikke bo i Hirtshals, når der nu er gang i økonomien? Det har urban designer Ida Lange sat sig for at undersøge i sin Ph.D. Af Laura Engstrøm Det tager ikke lang tid for Ida Lange, der skriver sin Ph.D. på Aalborg Universitet, at tage til det sted, der er genstand for hendes forskning: 40 minutter, så er hun i Hirtshals. Det syn, der møder hende dér, er sært tvedelt. På den ene side er der en havn med livlig trafik: Lastbiler, der kører til og fra færgeterminalerne. Turister, der sidder og venter i deres biler på at komme til Norge. Færger, der lægger til og sejler igen. Trafikken er blevet livligere. Fra 2008 til 2013 steg antallet af skibe med knap 50 %. Der kom 24 % flere passagerer og 20 % mere gods, Center for strategisk byforskning Center for strategisk byforskning omfatter forskere fra Arkitektskolen Aarhus, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Centrets fokus er rettet mod de ændringer af vore byer, der viser sig som svækkelse af grænserne mellem byer og landskaber. Dette er den niende i rækken af artikler om centrets forskning. Se mere på der skulle til og fra Norge. Derfor investerer stat og kommune nu massivt i havnen, bl.a. i en udvidelse af havnearealet, en ny indfaldsvej til havnen og i etableringen af en ny godsbaneterminal. Knudepunkt eller udkant? Men dér på den anden side af den grønne vold, som skal give bymidten i Hirtshals læ fra den stride vestenvind, er der anderledes stille. Der er tomme butiksruder i gågaden, vejene er domineret af til-salg-skilte, husfacaderne er vejrbidte, og den ene af de to skoler er lukket. Hirtshals er ikke som andre byer. Selv om Hirtshals geografisk set ligger på kanten, er det ikke en traditionel udkantsby. Den er kendetegnet ved at være et trafikalt knudepunkt med en masse godstransport, erhvervstransport og turister, der kommer via motorvejen og som skal med færgen til og fra Norge. Men der mangler en sammenhængende infrastruktur mellem færgeterminalerne og byen, siger Ida Lange, der er uddannet urban designer og er i den afsluttende fase af sin Ph.D.-afhandling. I de seneste 15 år er befolkningstallet i Hirtshals faldet fra godt 7000 til Det er ikke fordi, folk nødvendigvis flytter fra kommunen, der også omfatter Hjørring og omegn. De flytter bare væk fra Hirtshals. Mange flytter til Hjørring eller Aalborg, især de unge, der skal læse videre. Andre flytter ud i de små landsbyer tæt på Hirtshals, siger Ida Lange og fortsætter: Jeg har interviewet folk, om den forandring, der er sket med Hirtshals, og det er der mange, der er kede af, for de er glade for deres by. Der er mange ældre, der siger, at der bare skete mere, da de var børn. Jeg mener, det er vigtigt, at der bliver taget stilling til, hvad man vil gøre ved byen. Ikke så meget af nostalgiske årsager, men fordi det at holde liv i Hirtshals også kan få lokale iværksættere til at blive. Det kan blive en ekstra gevinst for byen, siger Ida Lange. Transit- eller Leveby overvejer Ida Lange at kalde sin Ph.D. afhandling, for ifølge hende er det netop, hvad problematikken handler om: Hvad vil Hirtshals? Vil den være et stoppested eller et bosted? Byen mere synlig Hvad kan der gøres? Ida Lange mener, byen bør gøres mere synlig, så det er tydeligt, at det ikke bare er et færgested: Nu bliver man kun eksponeret visuelt for havnen, når man kommer

17 BYPLAN NYT til byen fra motorvejen. Jeg var med til at lave en spørgeskemaundersøgelse i 2013 blandt turisterne, og det var helt tydeligt, at der var mange - især blandt de udenlandske turister - der knap nok havde forstået, at de var kommet til en by. De holder i deres biler på havnen, og så sejler de videre til Norge. Det er oplagt at forsøge at udnytte det potentiale, der er ved at have så mange mennesker der, siger Ida Lange. Hun tilføjer, at lastbilchaufførerne tidligere skulle have ordnet deres toldpapirer inde i Hirtshals. Nu ligger der et transportcenter ved motorvejen, så de ikke behøver at komme ind i byen. Som urban designer har Ida Lange også en række forslag til, hvordan man kan skabe tydeligere forbindelse mellem havn og by, der ligger nogle hundrede meter adskilt fra hinanden: Det kunne være at lave nogle spændende stiforløb fra havn til by. Hirtshals er ret kuperet, så det ville også være noget med at lave nogle flere trappeforbindelser og udnytte niveauforskellene og binde by- og havneliv sammen. Det er jo et stort plus for byen, at den har en havn, der ikke lukker sig om sig selv, sådan som man oplever mange andre steder. Ida Lange ser en stor udfordring forude. Transitdelen er ved at suge livet ud af bymidten. Det kræver en øget dialog mellem kommune og erhvervsliv at vende det. Havneområdet har jo oplevet en stor vækst, og det kunne være, at man skulle bruge nogle af de midler til at forbedre byen også, foreslår hun. Det var helt tydeligt, at der var mange turister, der knap nok havde forstået, at de var kommet til en by indbyggere Der investeres massivt i Hirtshals havn og mængden af gods og turister stiger hele tiden. Men befolkningstallet det bliver ved med at falde. Foto: Portofhirtshals.com Historien om Hirtshals For godt 100 år siden var Hirtshals et lille fiskerleje, der hed Lilleheden. I 1917 blev det vedtaget, at der skulle anlægges en statslig fiskerihavn. Arbejdet blev påbegyndt i 1919, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. Den vandt arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Knud H. Christiansen, der tegnede et klassicistisk forslag med centrerede torve og et symmetrisk vejforløb. Dén byplan viste sig dog ikke holdbar i længden og den er siden blevet omformet og udvidet. indbyggere Fakta om Hirtshals Befolkningstallet i Hirtshals toppede i 1996 med 7009 indbyggere og er siden faldet med over 1000 indbyggere. Seneste tælling fra januar 2014 viser 5959 indbyggere et fald på 15 % henover 18 år. Fra 2002 til 2012 er antallet af fødsler næsten halveret fra 73 til 40. Befolkningen i Hirtshals er lidt ældre end gennemsnittet for hele kommunen. Trafikhavnen i Hirtshals oplever markant vækst, og de seneste tal fra Danmarks Statistik påviser store stigningsprocenter fra 2008 til 2013 inden for både skibsanløb (49,5 %), godsomsætning (20 %) og passagerantal (24 %). I 2015 er der foretaget infrastrukturinvesteringer i Hirtshals for omkring 180 millioner kroner, finansieret af den danske stat, Hjørring Kommune og Hirtshals Havn. Investeringerne omfatter en landudvidelse af havnens arealer på m2, en ny indfaldsvej til havnen og etableringen af en godsbaneterminal. Kilde: En by i ud- og afvikling af Ida Lange, Byplan 2/

18 18 BYPLAN NYT Hvad nu, hvis Lidls parkeringsplads var et sted man mødtes? Hvad nu, hvis der var opholdssteder og kontakt til det omgivende landskab? Hvad nu, hvis man lavede stiforbindelser mellem bymidte og landskab, som knyttede funktionerne sammen? Illustration: Dansk Byplanlaboratorium Blik for provinsbyer En by, som åbner sig mod landskabet på bekostning af bygninger i byens udkant? Eller en by, hvor de primære byrum og mødesteder ligger i forbindelse med Lidls parkeringsplads? Måske skal vi tænke i nye baner, når vi udvikler vores provinsbyer! Nye Billeder på provinsbyerne -opsamling fra et netværksprojekt BYfornYelse Af Ny W. Øhlenschlæger? HVAD? En rapport, der samler op på netværksprojektet Nye billeder på provinsbyerne.? HVEM? Deltagerne i netværksprojektet var 20 planlæggere fra kommunerne: Assens, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Faxe, Hjørring, Lemvig, Lolland, Norddjurs, Varde og Vordingborg. Projektet blev koordineret af Dansk Byplanlaboratorium på vegne af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.? HVORFOR? Fordi ændrede detailhandelsmønstre, demografi og centralisering af service påvirker provinsbyerne. De er i forandring og er sjældent længere et naturligt centrum for handel og byliv. Men vi planlægger for dem, som om de var. Projektet skal inspirere til debat og nye tilgange ved at komme med nye billeder på, hvad provinsbyerne er og kan være.? HVORDAN? Omdrejningspunktet var tre netværksmøder, hvor deltagerne arbejdede med udfordringer, potentialer og muligheder i byerne. Gennem en række korte workshops blev der genereret idéer og konkrete løsningsforslag til byerne med det formål, at skabe nye billeder og tænke ud af boxen. Det er efterfølgende kogt ned til 7 strategier og 3 scenarier, som skal inspirere til debat. Læs mere om projektet på byplanlab.dk

19 BYPLAN NYT PLANKALENDEREN AUGUST Ikke kun i bymidten Vibeke Møgelvang de Neergaard, Byplanlægger i Vordingborg Kommune Hvorfor er det vigtigt at få skabt nye billeder af vores provinsbyer? Hvorfor bliver vi ved med at snakke om detailhandel og bymidter, når vi taler om de her små byer? Vores bybegreb er meget hægtet op på de der store, klassiske byer, som havde en klart defineret kerne og noget uden om. Det er altså ikke relevant i de mindre byer. Byerne er typisk vokset i en tid, hvor man ikke arbejdede med det klassiske bybegreb, men hvor man arbejdede med et funktionalistisk byideal og placerede nye funktioner ud fra idealer om god tilgængelighed for bilister. Hvem er det vi planlægger for? Provinsbyerne består jo af en blanding af folk der bor her, der arbejder her og har deres gang her. Folk, der kender området. De ved godt, hvor de forskellige ting er, for de bruger jo byen hele tiden: De tager ud til sportscenteret i den ene ende af byen, kører på cykel ned i den anden ende, handler ind i Netto ved indfaldsvejen når de kommer hjem, går en tur i hovedgaden. Det er jo hverdagsbyer, det her og det er også det, vi skal planlægge for. Det er jo hverdagsbyer, det her og det er også det, vi skal planlægge for Hvordan kunne det se ud? Jeg tror, at vi i de her mindre byer, skal tænke i en eller anden form for net-struktur, hvor vi ikke skal være så bange for, at tingene ligger lidt mere spredt. Vi skal ikke kun sørge for, at der ser pænt ud inde i bymidten. Der skal også se flot ud ude ved skolen, idrætsområdet og legepladserne og ude ved Aldi og Kvicly. Hvorfor laver vi ikke noget, som gør, at det bliver rart at mødes der? Og gør det naturligt og flot at færdes igennem byen. Det ville være en kvalitetsforøgelse for byens borgere, men det ville også sende et signal til dem, der kommer på besøg, om at den her by er levende og god at færdes i. SOMMERSKOLE OM BÆREDYGTIG PLANLÆGNING august, Samsø, arkitektforeningen.dk URBAN PLANNING AND DESIGN SUMMER SCHOOL august, Turku og Kotka (FIN) ifhp.org SEPTEMBER TO LIVE OR NOT TO LIVE IN A CITY September, Lejre Kommune ifhp.org ARKITEKTURPOLITIK I KOMMUNERNE september, København, arkitektforeningen.dk FRA STRATEGI TIL RAMMER september, Odense, byplanlab.dk PROCESLEDELSE I september, København, arkitektforeningen.dk DANSKE PARKDAGE september, Esbjerg, ign.ku.dk STUDIETUR TIL MÜNCHEN september, München fabnet.dk KLIMATILPASNINGSPLANER fra vision til virkelighed september, Sorø, ferskvandscentret.dk NORDIC LIVEABLE CITIES. FOR WHOM? 17. september, København ifhp.org MEDSKABELSE I 3D 21. september, København, byplanlab.dk LANDZONEADMINISTRATION 24. september, Silkeborg, ferskvandscentret.dk BERLIN DELEGATION VISITING IFHP September, København Ifhp.org Det koster 1200 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information.

20 Udsendt af Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K Har vi i dansk planlægning de rigtige instrumenter til at adressere regionale dagsordener? DEN REGIONALE BY GRÆNSELØS PLANLÆGNING Byplanmøde i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner oktober 2015 Keynotes ved Greg Clark, Ole B Jensen, Claus Meyer og Anne Skare. Samt udflugter, delmøder og markedsplads med fokus på den regionale by. Se mere på byplanlab.dk/byplanmoede2015

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Fremtidens muligheder nutidens handlinger

Fremtidens muligheder nutidens handlinger Fremtidens muligheder nutidens handlinger Dansk Arkitektur Center inviterer til DK2050 konferencen Dato: 5. november kl. 8.30-16.15 Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Fremtidens muligheder

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE?

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? 2 Realdania satte med konferencen om Business Improvement Districts fokus på de internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium Dagsorden 1. Problemet 2. Hvad er en vejkantsby? 3. Projektets metode 4. Om modellandsbyen Skrumpelev 5. De

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3 P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E 3 Indbydelse TIL PLANLOVSDAGE 2013 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-, miljø-

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Profitable partnerskaber

Profitable partnerskaber Profitable partnerskaber Kommunerne er kendt for at være gode til at samarbejde med private aktører. Nu får de traditionelle strategiske partnerskaber en ekstra dimension med en ny type filantropi, der

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere