Glyptoteket Romersk Portrætkunst og Fransk Modernisme: Manet/Monet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glyptoteket Romersk Portrætkunst og Fransk Modernisme: Manet/Monet"

Transkript

1 Romersk Portrætkunst Portrættet gav magt blandt romerne. En portrætskulptur var ikke enhver romer forundt. Den var en stor offentlig hædersbevisning, der til gengæld både kunne tilfalde kejseren, de højeste embedsmænd og almindelige borgere. Kejsere blev naturligvis portrætteret, men alminelige borgere kunne også opnå æren. Vi kender den alle fra bøger og museer: Portrætskulpturen, der var den antikke romerske verdens vigtigste visuelle medie. Den har aldrig tidligere været genstand for en samlet undersøgelse, men det har ekstern lektor Jane Fejfer på Københavns Universitet rådet bod på i sin nye doktorafhandling 'Roman Portraits in Context', der allerede er udkommet på det velrenommerede tyske forlag Walter de Gruyter. Jane Fejfer kombinerer en bred socio- historisk indgangsvinkel med en detaljeret analyse af de bevarede portrætter, indskrifter og fundkontekster og etablerer på denne måde et stabilt fundament for forståelsen og tolkningen af portrætterne. Almindelige borgere gjorde sig også fortjent: Analyserne af portrætterne i en bredere historisk sammenhæng gør det muligt at fortælle mere om, hvordan de offentlige portrætter blev opfattet af de portrætterede selv og af de øvrige borgere i bysamfundene, og hvorledes ønsket om personlig synlighed og politisk indflydelse spillede sammen med en række fælles værdier og idealer. Det viser sig også, at almindelige borgere på lige fod med samfundets spidser kunne gøre sig fortjent til portrættering.»selv i dag fængsles man af et romersk portræt: hvad er det for et menneske som gemmer sig bag ansigtet, så vedkommende virkelig sådan ud, og hvilke følelser fremkalder det i os som betragter? Muligvis har den antikke betragter stillet en række lignende spørgsmål, men i det antikke samfund spillede portrættet på langt flere ofte meget håndgribelige strenge,«siger Jane Fejfer. Kejserhuset og folket: Kejseren og senatets højeste embedsmænd blev portrætteret rutinemæssigt, men også lokale embedsmænd og almindelige borgere havde mulighed for at opnå en sådan offentlig hædersbevisning. Det ændrede den afbildede persons status fra almindelig borger til idealborger, og man sikrede sig indskrivning i byens identitet og historie. Æresportrætteringerne var af stor betydning for den enkelte borger og dennes familie, men de var også identitetsskabende for den enkelte by og for imperiet. Som Jane Fejfer forklarer»det at blive foreviget på byens forum med en portrætstatue var den største og for mange uopnåelige ære en romerske borger kunne gøre sig håb om. Bag portrættets magt og succes stod en række værdier og idealer om borgerskab, ære og erindring, som var fælles for romerrigets borgere i både tid og rum.«alle der ønskede at positionere sig socialt og politisk var interesserede i at få tildelt en portrætstatue i det offentlige rum af byrådet. Der var derfor hård indbyrdes konkurrence blandt borgerne om denne æresbevisning. 1

2 Selvfølgelig hjalp det altid at have opnået en vis berømmelse eller at fungere som velgører for byen, men der kan også ses en betydelig social spredning blandt de portrætterede. Også kvinder kunne gøre sig fortjent til et portræt, selvom de ikke kunne indtræde i offentlige hverv, og Jane Fejfer læser her ud af sine undersøgelser, at portrættet udgør det vigtigste visuelle kommunikationsmiddel mellem kejserhuset og folket på tværs af sociale grænser. Synlige kvinder: Portrætterne af kejserinden var næsten identiske med portrætterne af private kvinder:»kejserinden lagde sig bevidst tæt op ad fremstillingen af private kvinder i sin fremstillingsform. Og selvom det ikke var tilladt romerske kvinder at have offentlige hverv, var de alligevel synlige både i deres roller som præstinder og som velgørere,«siger Jane Fejfer. Det romerske portræt var referenceramme omkring en række fælles imperieomfattende værdier om personlig synlighed, ære og erindring som gjorde det til en vigtig del af romerrigets identitet. Den personlige forfængelighed spillede selvfølgelig også ind ved portrætteringen. Supplerende indskrifter viser, hvorledes den portrætterede ønskede at blive opfattet af beskueren; med nøje udvalgte beskrivelser af personens liv og karriere. At blive foreviget i marmor sikrede indskrivning i historien, og indskrifterne kunne forhåbentligt garantere, at man blev erindret i et godt lys. Jane Fejfer har analyseret indholdet af de indskrifter, som sædvanligvis ledsagede portrætterne:»i det prisende sprogbrug og i de faktuelle oplysninger om den portrætterede persons status, karriere og vigtige bedrifter supplerer indskriften portrættets retoriske magt og fremhæver, hvorledes betragteren skulle afkode og forstå det,«fortæller hun. Dagligdagskunst: De antikke romerske marmorportrætter blev udbredt i årene mellem 150 f.v.t e.v.t., og de er bevaret i titusindvis verden over. Siden renæssancen har de været blandt udstillingsgenstandene på de europæiske museer, og også i dag udstilles portrætterne i museumsgallerier, hvor det er svært at få en fornemmelse af, hvordan portrætkunsten prægede både det offentlige og private rum i de romerske byer. De romerske portrætter adskiller sig på denne måde fra den moderne portrætkunst, der som regel kræver, at beskueren bevæger ind på museet. Med deres markante placering i byrummet var de i direkte forbindelse med den almindelige borger. Portrætkunsten indgik som en del af bylivet og var ikke forbeholdt udvalgte samfundsgrupper, og på denne måde blev de sociale skel også udjævnet en smule. Romersk kunst kendes nok især for de talrige bevarede skulpturer, men også inden for andre områder producerede romerske billedkunstnere en stor rigdom af værker. Udgravningerne i Pompeji og Herculaneum har tilvejebragt mange værker inden for både kunsthåndværk og maleri. Skulptur Romersk skulptur er en stilistisk fortsættelse af hellenistisk (inkl. etruskisk- italisk) skulptur, og der er således ingen specielle træk, der adskiller den fra græsk skulptur, derimod opstod bestemte genrer af 2

3 skulptur i romersk kejsertid. I republikkens sidste århundreder fragtedes store mængder græsk skulptur til Rom, overvejende plyndringsgods fra det østlige Middelhavsområde. Først med kejser Augustus blev selve Rom et centrum for produktion af skulptur. Fra 1. årh. f.kr. til 200- t. e.kr. blev skulpturer ofte fremstillet som rene kopier af eller variationer over berømte græske billedhuggerværker, hvis udseende oftest kun kendes netop gennem sådanne romerske kopier. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en romersk skulptur er fremstillet som en nøjagtig kopi eller som en mere fri gengivelse af eller variation over et græsk originalværk. Grænsen mellem original og kopi samt mellem romersk og græsk skulptur er derfor flydende. Skulpturmaterialet var i senrepublikken og kejsertiden altovervejende marmor og bronze, men lokale materialer såsom tuf- og kalksten ses ofte anvendt i mere provinsiel skulptur. Med opkomsten af et romersk herskerdynasti og dertil knyttet ideologi anvendtes skulpturen i kejsermagtens tjeneste på langt mere direkte måde, end det var set i de sjældnere figur- og billedfremstillinger, som var knyttet til de hellenistiske kongehoffer. Relieffer. Med ganske få republikanske forgængere som det såkaldte Ahenobarbus- alter (dels på Glyptothek, München, dels på Louvre, Paris) var det først i kejsertiden, de såkaldte historiske relieffer blev fremstillet i større omfang. De udtrykker kejserens ærkeromerske dyder ved at fremstille ham ofrende som et udtryk for hans harmoniske forhold til guderne, fx Ara Pacis Augustae, eller kæmpende mod rigets fjender. Disse relieffer indgik i en større arkitektonisk og topografisk sammenhæng, fx som dekoration på triumf- og æresbuer, altre, statuebaser eller templer. Sådanne relieffremstillinger kendes overvejende fra selve Rom. En særlig variant udgør de to reliefdekorerede monumentalsøjler Trajansøjlen og Marcus Aurelius' søjle i Rom fra hhv. 113 og ca. 193 e.kr. De historiske relieffer ophørte med at blive produceret et stykke ind i 200- t. e.kr., hvad der kan ses som et af mange symptomer på den romerske statsmagts generelle krise i denne periode. Den talrigeste gruppe af romersk reliefskulptur var fremstillet til udsmykning af grave. En karakteristisk monumentform i senrepublikken og den tidligste kejsertid var de såkaldte vinduesrelieffer, der frontalt gengiver en eller flere afdøde, overvejende frigivne slaver; de er ofte skildret i en kras realisme. Fra kejsertiden er gravaltre ofte dekoreret med relieffer, der i vag allegorisk- symbolsk form antyder den afdødes efterliv i en anden verden. En anden type af kejsertidens gravrelieffer afbilder de afdøde i deres erhverv. I løbet af 100- t. e.kr. gik den almindelige gravskik over fra ligbrænding til begravelse, og fra dette tidspunkt optræder de reliefdekorerede marmorsarkofager. De mest monumentale eksempler er fra det sene 100- og 200- t., og motiverne er mangfoldige: ornamentale mønstre som på de såkaldte strigilsarkofager med serier af symmetrisk anbragte S- mønstre fra 200- t., mytologiske emner som dionysiske fremstillinger, måske som en vag allusion til et efterliv i fryd og gammen, samt fremstillinger af afdøde i diverse standardsituationer. Slagsarkofagerne med afbildning af afdøde kæmpende med barbarer er hovedværker i romersk skulptur; deres motiver er overtaget fra statskunsten, hvor kejseren var hovedperson i fremstillingen. Rundskulptur. Den romerske rundskulptur omfatter overvejende portrætbuster og statuer, dels gudebilleder, der oftest er fremstillet i et stilistisk konservativt, klassicistisk græsk formsprog, dels egentlige portrætter. Kejserportrætterne fremstilledes i overvældende antal, der blev kopieret fra et begrænset antal faste typer for hver enkelt kejser, til opstilling i byer over hele riget. Portrætskulpturen var en græsk genre, men hvor den ældre græske portrætopfattelse omfattede hele menneskeskikkelsen, blev begrebet i senhellenistisk tid knyttet til hovedet og dets ansigtstræk. Kroppene i romerske statueportrætter var rene typer: Der kunne vælges mellem et beskedent antal faste udformninger som togastatuer, statuer i 3

4 militæruniform eller i heroisk nøgenhed. Derimod var portrætternes hoveder næsten altid individualiserede. I vore øjne groteske eksempler på denne portrætopfattelse er rynkede oldingehoveder anbragt på smækre, ungdommelige atletkroppe. Med ganske få undtagelser er de ældste romerske portrætter fra 1.årh. f.kr. Denne periodes naturalistiske portrætter havde deres oprindelse dels i en italisk- hellenistisk tradition, dels for de teknisk fineste eksemplers vedkommende i hellenistiske portrætter i den græsktalende verden. Især de nøgternt, nærmest pedantisk registrerende, stive og livløse portrætter i italisk- hellenistisk tradition er ofte blevet tolket som forarbejdet på basis af dødsmasker og sat i forbindelse med den romerske brug af anemasker ved stormandsbegravelser. Portrætterne forestiller altovervejende ældre mænd, utvivlsomt fordi retten til at få opstillet portrætter først blev erhvervet efter fuldendt embedskarriere. Med kejsertiden vandt en ny, klassiciserende og idealiserende stil frem, mest markant i portrætter af kejser Augustus, der i portrætkunsten aldrig blev ældre end ca. 30 år, skønt han døde i en alder af 76 (se fx Augustusstatuen fra Primaporta). Med inspiration i den klassiske græske kunst må denne stil i herskerportrættet ses som en bevidst reaktion mod den foregående generations stil. Ligeledes finder vi nu også portrætter af kvinder, børn og ynglinge. Privatportrættet fulgte efterhånden udviklingen i herskerportrættet. Fra midten af 1. årh. e.kr. begyndte atter en naturalistisk- hellenistisk retning i portrætkunsten, ofte benævnt flavisk barok. Den eneste fuldt bevarede antikke rytterstatue i bronze er Marcus Aurelius' rytterstatue fra ca. 170 e.kr.. Et højdepunkt i den antikke portrætkunst nåedes med de ekspressive, patetiske, oftest nærmest forvredne portrætter i 200- t. e.kr.; også her kan man tale om en videreudvikling af et græsk- hellenistisk formsprog, men dog ført videre end før set i romersk skulptur. Som i tilfældet med kejser Augustus kom en modreaktion med kejser Konstantin 1. den Store og hans efterfølgere, der blev afbildet i en idealiseret, stivnet, maskeagtig form i en ekstrem videreudvikling af et klassicistisk formsprog. Hermed var den såkaldte byzantinske stil opstået. Rom Den antikke romerske arkitektur var kraftigt inspireret af den græske arkitektur. Romerne hentede søjle- motivet fra de græske templer og brugte det i deres eget byggeri. Men hos romerne skulle søjlerne ikke længere bære noget, som de bar taget i de græske templer. I stedet blev søjlerne brugt som dekoration på væggene. Et verdensberømt eksempel på antik romersk arkitektur er Colosseum i Rom (72-80 e.kr.). Dette teater kunne rumme tilskuere, der bl.a. overværede gladiatorkampe. Romerne havde langt flere typer af bygninger end grækerne. Det store romerske imperium skulle vise sin magt gennem byggeriet. Romerne byggede både paladser, teatre, kirker og kurbade. Og deres bygninger var meget større end grækernes. Størrelsen skulle understrege romernes magt. Men når romerne byggede så stort, hang det også sammen med, at romerne fandt en særlig teknik til at bygge enorme rum med. Denne teknik skyldtes et materiale, der dengang var helt nyt, og som minder om vore dages beton. Denne blanding støbte de til de former, de skulle bruge i deres byggeri. Store vægflader og høje kirkekupler blev støbt på denne måde.romerne byggede også store triumfbuer. Dem opførte de, når de skulle fejre en romersk kejsers triumf. Når kejseren vendte hjem fra en krigssejr, red han og hans hær gennem triumfbuen. Den romerske helligdom Pantheon er et andet eksempel. Dens form er enkel og cirkelformet. Kuplen, som er formet af travertin, har en åbning for oven. Herfra kommer lyset ned og oplyser det hellige rum. I 4

5 Danmark har vi ingen bygningsværker fra antikken. Men den antikke græske og romerske arkitektur har været inspirationskilde for adskillige stilretninger op gennem arkitekturhistorien. I Danmark især under klassicismen. Nemi: 20 kilometer sydøst for Rom og 300 meter nede i krateret fra en udslukt vulkan ligger Nemi- søen. Søen og det omliggende bjerglandskab er blandt Italiens smukkeste naturområder, og siden oldtiden er mennesker blevet draget hertil af en blanding af naturens skønhed, det friske, kølige klima og den lurende mystik i søens dyb. I oldtiden var der masser af aktivitet ved Nemi- søen. Her lå en berømt helligdom for den romerske jagtgudinde Diana samt flere store villaer, hvoraf den ene tilhørte Julius Cæsar. Siden antikken har levnene efter denne romerske storhedstid fascineret og naturligt tiltrukket rejsende: kunstnere, arkæologer og andre oldtidsinteresserede. Mellem 1929 og 1932 hævede man to kolossale skibe fra kejser Caligulas tid fra søbunden. Skibene var udstyrede som flydende paladser med badeanlæg, marmorsøjler og rig udsmykning i bronze og marmor. Også Dianahelligdommen har vakt stor interesse i eftertiden. Siden 1500tallet har man gravet efter antikke genstande i helligdommen, hvoraf en del blev solgt på det internationale kunstmarked. I nyere tid har en række arkæologiske udgravninger yderligere afdækket helligdommen og dens historie. En række af Ny Carlsberg Glyptoteks fornemste antikke marmorskulpturer stammer netop fra Dianas helligdom. I fokusudstillingen Om Nemis kult og pragt kan du opleve kultens mange ansigter og ikke mindst den store fascination af Dianakulten og dens blodige præsteritualer, som har betaget og mystificeret mennesker i renæssancen og guldalderen såvel som i dag. Ritualerne er beskrevet og afbilledet fra antik kunst og litteratur over den engelske maler J.M.W. Turner i 1800tallet til nutidens promovering af Nemi som et populært og berømt turistmål. Du kan også opleve historien om Nemi- søens flydende paladser og se genstande fra disse skibe, som midlertidigt er udlånt til Glyptoteket fra Musée du Louvre. Diana Kulten: Ved den smukke Nemisø i Albanerbjergene lidt syd for Rom dyrkede man i antikken gudinden Diana. De rige fund fra hendes helligdom findes blandt andet på Ny Carlsberg Glyptotek i København Middelalderbyen Nemis lyksaligheder åbenbarer sig fra deres bedste side, når man står på torvet ved Ruspoli- borgen og skuer ud over den vulkanske bjergsø, Nemisøen, som glitrer i den sydlandske sol langt nedenunder. Hovedgaden, hvor H.C. Andersen, Lord Byron og Goethe stadig spadserer i ånden, snor sig som en doven slange gennem den dekorative by. Følger man den ud af den nordlige byport og fortsætter langt ned ad bjergsiden, finder man resterne af gudinden Dianas helligdom. Jagt- og månegudinden i den romerske mytologi havde i antikken i perioden ca. 500 f.kr e.kr. sin store helligdom ved bredden af den smukke Nemisø, der ligger i bunden af et udslukt vulkankrater. Selv om vulkanen har tabt pusten, bobler områdets historie endnu, både lokalt og på Ny Carlsberg Glyptotek i København, hvor fund fra egnen fortæller om gudinden Dianas enorme betydning for latinerne gennem flere århundreder. 5

6 Nye fund gør antikkens guder levende Nye beviser på gudindens virke kigger for tiden op af jorden i den nordlige ende af vulkankrateret nedenfor byen Nemi. Italienske arkæologer graver endnu ivrigt i dette område, for det var der, Dianas helligdom lå i antikken. Helligdommen var enorm og bestod af terrasser i flere niveauer og indeholdt endda et helsecenter med hotel til de besøgende pilgrimme. Dens teater, søjlegange og badeanlæg er fundet, og det er også lykkedes at fastslå, hvor en del af de fundne statuer har stået i bygningernes forskellige rum. Nu er et nyt bevis i rækken dukket op: Nylige udgravninger foretaget af arkæologer fra Lazios antikvitetsvæsen har dokumenteret, at hovedtemplet i Diana- helligdommen lå på helligdommens store nedre terrasse. Man har hidtil troet, at det religiøse centrum lå på de øvre terrasser. Udgravningerne fortsætter til september, og forhåbentlig vil disse give nye informationer om det hellige sted og dets funktion, fortæller museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek Mette Moltesen. Mette Moltesen og centerleder ved Center for Sortehavsstudier ved Aarhus Universitet Pia Guldager Bilde har kortlagt fund fra egnen på museer verden over og har derfor i mange år samarbejdet med Lazios antikvitetsvæsen omkring udgravningerne. Området er specielt, fordi Nemisøen er omkranset af antikke strukturer. Langs søbredden overfor Dianas helligdom ligger resterne af en romersk villa, der formentlig var ejet af kejserfamilien. Og på selve søen flød engang to rigt udstyrede pragtskibe, som kejser Caligula (12-41 e.kr.) lod opføre. Diana på danske breddegrader Dyrkelsen af gudinden Diana havde i århundreder gyldne tider ved Nemisøen - og håndgribelige eksempler på kultens virke fandt langt senere vej til Danmark via en dansk mæcen. Den kunstelskende brygger Carl Jacobsen ( ) købte i slutningen af tallet statuer og vaser fra Diana- helligdommen til sit nyetablerede Ny Carlsberg Glyptotek i København. De 15 skulpturer er nu udstillet som et enestående ensemble fra en antik helligdom. Skulpturerne er placeret i Sal 12 på Glyptoteket. Her står statuerne af Fundilia og Gaius Fundilius Doctus i fornem positur på deres sokler sammen med resten af portrætbysterne fra Nemi. Under det kolde, hvide marmor gemmer der sig en lang historie. Man mener, at de engang var levende personer, der havde deres gang i Dianas hellige haller; med portrætter som disse bevidnede giverne deres fromhed overfor guderne: Fundilius var at dømme ud fra indskriften på soklen - C.FUNDILIUS DOCTUS APOLLINIS PARASITUS - skuespiller i helligdommens teater. Mimespil var populært på de tidlige romerske kejseres tid, og en af teorierne om teatret i Nemi foreslår, at det blev brugt til rituelle opførelser af områdets hellige myter, måske legenden om kongemordet (se nedenfor, red.). Fundilius var en frigiven slave og tilhørte Fundilia, der gav ham hans frihed, som det fremgår af indskriften på Fundilias plint, forklarer Mette Moltesen. FUNDILIAE.C.F.PATRONAE står der på Fundilias sokkel ved siden af, hvilket betyder, at hun var Fundilius ejerinde, en såkaldt patrona. Det er sandsynligvis Fundilius, der har ladet statuen opstille i Nemi- helligdommen til ære for hende. Kvinder spillede nemlig en stor rolle i Dianas kult, både som donatorer og bygherrer. Der er en del eksempler på, at fremtrædende kvinder skænkede heligdommen gaver: En indskrift fortæller således, at en Volusia Cornelia af den adelige romerske slægt Volusierne bidrog til genopførelsen af teatret, som var faldet sammen af ælde. Selveste Diana troner normalt også i Sal 12. Glyptoteket ejer et kolossalt hoved af gudinden, der efter al sandsynlighed stammer fra hendes kultstatue i Nemi- helligdommen: 6

7 Diana- hovedet befinder sig for tiden i Rom på Capitol- museets udstilling L Età della Conquista (Erobringernes tidsalder, red.). Her har det fået en fornem placering som bevis på dets fine udførelse fra tiden ca f.kr. Diana- hovedet vil være at finde på Glyptoteket igen fra oktober måned, bemærker Mette Moltesen. Diana af Nemi Diana af Nemi eller Diana Nemorensis, som hun også blev kaldt, var hovedguddommen i helligdommen ved Nemisøen. Gudinden var også kendt under navnet Trivia (eller Den Trefoldige Diana) på grund af sine mange virkeområder: Hun var udover jagt-, måne- og underverdenens gudinde også vogter over børnefødsler og nyt liv, og latinerne kunne bede hende om helbredelse for deres sygdomme. På grund af denne funktion er tusindvis af de offergaver, man har fundet ved det hellige sted, gengivelser i brændt ler af menneskelige legemsdele. Opdagelsen af badene på det hellige område i nyere tid understøtter opfattelsen af, at en af Dianas vigtigste funktioner var at bringe helse til sine tilbedere. Diana identificeres med Artemis, som var den bedst kendte frugtbarhedsgudinde i den antikke verden. Hendes religiøse spor kan dog følges helt tilbage til de Store Moder- religioner i præhistorisk tid i det østlige middelhavsområde. Også Egyptens guder havde hun relation til. I hendes helligdom ved Nemisøen er der fundet en indskrift om de to gudinder Isis og Bastet, der hver havde et kapel der. Diana Nemorensis blev fejret årligt den 13. august, der var en feriedag for slavestanden. Diana- kulten var nemlig overordnet set en kult for plebejerne. Roms sjette konge, Servius Tullius (regerede f.kr.), der siges at have forbedret forholdene for Roms laveste klasser, havde allerede i midten af 500- tallet f.kr. oprettet en helligdom for gudinden på Aventinerhøjen i Rom. Her kunne slaver få asyl. Dianas festdag blev senere sammensmeltet med den kristne helgen Hippolytos helgendag. Helligdommen Diana blev allerede fra omkring år 500 f.kr. tilbedt ved Nemisøen, først i et indviet område i en skovrydning og fra omkring år 300 f.kr. i det tempel, der blev opført til samme formål. Det er fra dette og de følgende århundreder, at de fleste af de offergaver, man har fundet i området, stammer. I mange år var helligdommen velbemidlet. Fra indskrifter fundet på stedet kan man se, at romerske konsuler, feltherrer og siden kejsere besøgte området og skænkede Diana store gaver. Arkæologerne mener, at en naturkatastrofe satte punktum for helligdommens funktion i det 2. århundrede e.kr. Denne datering støttes af de antikke forfattere som den græske historiker Appian og den græske rejsebogsforfatter Pausanias, der under kejser Antoninus Pius ( ) fortæller om det hellige sted. Herefter stopper beretningerne. Det, man kan se af det hellige sted i dag, er de store støttemure til de kunstige terrasser, der husede helligdommen, og et hjørne af en søjlehal. Teatret, der blev fundet i årene , blev dækket til igen. Præsten i Dianas helligdom Havde Dianas hoved fra kultstatuen kunne tale, ville det nok have fortalt om det dramatiske, religiøse ritual, det må have set udøvet gang på gang gennem mange år. Det omhandlede præsteskabet i helligdommen. Rex Nemorensis (Skovens Konge) kaldte man præsten, en bortløben slave, der i antikken vågede over et helligt egetræ med en gylden gren i gudindens lund ved bredden af Nemisøen. Han bar et sværd på sin skulder dag og nat og var parat til at slå enhver, der måtte finde på at komme træet nær, ihjel. Som tiden gik, overtog en stærkere modstander overtog hans rolle ved at gøre det af med ham. Det var kun en bortløben slave, der kunne udfordre ham og overtage hans plads. 7

8 Grunden til denne nidkære vogten var den gyldne gren på egetræet. Eftertiden og især den skotske antropolog James Frazer tolkede dette gyldne element som en mistelten, da misteltenen for antikkens folk som for mange andre folkeslag gennem tiden var en hellig vækst. James Frazer samlede i sit store religionshistoriske værk Den gyldne gren ( ) forklaringer på ritualet fra Nemi fra hele klodens tro og folklore. Han havde stor indflydelse på udviklingen af forskningen i komparativ religion i tiden op til 1. verdenskrig. Dianas kult og helligdom er blandt andet blevet sat på det religionshistoriske landkort i kraft af James Frazers store referenceværk. Nu vil tiden vise, hvad jorden i hendes helligdom i Nemi giver slip på af nye arkæologiske bidrag til gudindens lange historie. Fransk modernisme - Manet / Monet Kunsten i det 19. århundrede er en kompleks og mangeartet størrelse, der nemmest lader sig forklare ved ikke at søge at definere den. Kunstnerne måtte navigere i en periode fyldt med voldsomme forandringer. De var ikke længere blot borgere i et samfund, men udøvende kunstnere i en tid, hvor alle æstetiske værdier blev endevendt. Den akademiske opfattelse af maleriet som et officielt anliggende fik et stigende antal modstandere i løbet af midten af tallet. Med kunstnere som f.eks. Delacroix, så man for første gang en systematisk og effektfuld modarbejdelse af opfattelsen af et korrekt maleri. Værkerne beretter om de nye vilkår for kunst og liv, i et århundrede, hvor alt var til genforhandling. I en blanding af historiske scener, portrætter, nøgne kvinder og landskaber, beretter maleri og skulptur historien om kunstens præmisser i den periode, der var optakten til den modernisme, som impressionist- gruppen er blevet symbol på. Édouard Manet, , fransk maler. Édouard Manets familie tilhørte den franske hovedstads embedsaristokrati, og han følte sig livet igennem hjemmehørende i det bedre borgerskab, hvis livsværdier og æresbegreber han havde dyb respekt for. Alligevel blev han som maler sin generations dristigste avantgardist og i den egenskab fordømt som respektløs nedbryder af hæderkronede borgerlige kunstidealer. Édouard Manet, der uddannede sig hos historiemaleren Thomas Couture, knyttede i slutningen af 1850'erne venskab med digteren Charles Baudelaire. Inspireret af bl.a. hans digtning malede Manet sit første helt originale værk Absintdrikkeren (Glyptoteket). Det aristokratiske helfigursportræts traditionsrige iscenesættelse var her brugt til at lade en drikfældig klunser posere med en selvbevidst udstråling, der var en konge værdig. En sådan fremstilling var uacceptabel for den etablerede kunstverden, og værket blev afvist på Salonen i Paris. Ligesom Baudelaire og Gustave Courbet ønskede Manet i sin kunst at give realistiske fremstillinger af "la vie moderne". Hans frimodighed i denne henseende chokerede tidens publikum og affødte snart adskillige skandaler, således i 1863, da bl.a. hovedværket Frokosten i det grønne (Musée d'orsay, Paris) 8

9 blev afvist på Salonen og i stedet udstillet på en særlig Salon des refusés, hvor det vakte voldsom forargelse. Publikum så i det en pinlig afdækning af tidens moralske forfald: to herrer af det bedre borgerskab på skovtur med to prostituerede, hvoraf den ene allerede har smidt tøjet. Fra Manets side var billedet sandsynligvis blot ment som en ikke moraliserende konstatering af det moderne livs friere og i bogstaveligste forstand mere naturlige samværsformer. I 1865 rystede han atter offentligheden, denne gang på den officielle Salon med billedet Olympia (1863, Musée d'orsay, Paris). Billedets hovedfigur var igen en kurtisane; hun ligger udstillet på en seng og ser sin kommende kunde (billedbetragteren) i møde, mens hun opvartes af en neger, der bringer hende blomster fra en tilfreds kunde. Manet beundrede tidligere kunstepokers store mestre og citerede dem flittigt i sine værker: Frokosten i det grønne byggede bl.a. på Giorgiones Landlig koncert (ca. 1510), som han kendte fra Louvre, mens Olympia var en moderniseret udgave af Tizians Venus fra Urbino (færdiggjort 1538), som han nogle år forinden havde studeret i Uffizierne i Firenze. Selvom Manets værker byggede på et solidt traditionsgrundlag, blev de dog både i form og indhold båret af epokegørende modernitet. Den ytrede sig bl.a., ved at han bevidst modificerede sine figurers plastiske volumen og betonede billedfladens todimensionale beskaffenhed. Dermed foregreb han en billedopfattelse, som siden blev grundlæggende i modernismen. Manets fladebetonende form var inspireret af de i samtiden så populære japanske træsnit. Interessen for disse delte han med en kreds af yngre malere, som han fra 1866 fik nær kontakt med. Det var de kunstnere, der en halv snes år senere førte impressionismen til gennembrud: Claude Monet, Auguste Renoir, Camille Pissarro mfl. Impressionisterne beundrede Manet, og hans forbindelse med dem udviklede sig til et gensidigt inspirerende fællesskab. I 1874 malede han ligefrem i det fri sammen med Monet og Renoir, og som det ses af hans resultater, fx Argenteuil (1874, Musée des beaux- arts, Tournai), nåede han gennem deres indflydelse frem til en lettere, mere flimrende lys- og farvefyldt udtryksform. Édouard Manet udstillede aldrig sammen med sine yngre venner, men hans navn er i eftertiden uløseligt knyttet til den impressionistiske bevægelse. I Danmark er han repræsenteret på Glyptoteket og på Ordrupgaardsamlingen. Absinth drikkeren: Traditionelt er helfigursbilleder forbeholdt portrætter af fyrster og kongelige, men Manet har skiftet idealet ud med noget så dubiøst som en drukfældig vagabond. Ironisk nok er han iklædt en slængkappe og en høj hat, som tilhørte han de højere samfundslag. Manet fik stor betydning for det moderne gennembrud i billedkunsten, både med motiver som dette og fordi hans maleteknik er radikalt anderledes end tidens officielle idealer. Mange steder er malingen ujævn, og man kan se de enkelte penselstrøg, skyggerne på væggen passer ikke til figuren og hans ben er unaturligt skævt anbragt på kroppen. 9

10 Claude Monet, , fransk maler. Claude Monet viste tidligt usædvanlige evner for at tegne vellignende portrætter og karikaturer, udført i forrygende hast. I 17- års- alderen stiftede Monet bekendtskab med friluftsmaleren Eugène Boudin, der oplærte ham i fremgangsmåden bag Honfleur- skolens friske, æterisk lette øjebliksskildringer. I 1859 flyttede Monet til Paris, hvor han på Salonen studerede friluftsmaleri af Barbizon- skolens malere. Fra 1860 dyrkede han modelstudier på Académie suisse, hvor han indledte et livslangt venskab med den jævnaldrende Camille Pissarro. I 1862 søgte han ind på Charles Gleyres malerskole, hvor han mødte Alfred Sisley, Pierre- Auguste Renoir og andre af de unge malere, der sammen med ham i de følgende år skulle lægge grunden til den epokegørende kunstneriske nyorientering, som impressionismen var. Til Monets mest markante tidlige arbejder hører Kvinder i haven ( , Musée d'orsay, Paris), præget af en fladebetonende stil, som røber hans interesse for japanske træsnit og beundring for Édouard Manet. Sit første egentlig impressionistiske billede, La Grenouillère (The Metropolitan Museum of Art, New York), malede han i 1869; motivet var det populære forlystelsessted af samme navn ved Seinen, og hans interesse gjaldt her først og fremmest motivets atmosfæriske forhold og det rige farvespil i vandfladens småbølger. Den tidlige impressionistiske stil, hvor han endnu ikke praktiserede en egentlig farvedeling, nåede sit højdepunkt i 1872 med det berømte maleri Indtryk. Solopgang (Musée Marmottan, Paris). Samme år bosatte han sig i Argenteuil ved Seinen og konstruerede her en atelierbåd, så han blev i stand til at male impressionistiske friluftsmalerier på floden. Båden ses på billedet Det flydende atelier (ca. 1874, Rijksmuseum Kröller- Müller, Otterlo). I 1873 besluttede kredsen af malere omkring Monet at danne et egentligt udstillingsfællesskab, og den første impressionistudstilling åbnede året efter. Som gruppens hovedskikkelse deltog han i dens udstillinger frem til Claude Monet Rue Montorgueil, Paris, fejringen af 30. juni; maleri, Musée d'orsay, Paris. Monet benyttede i 1878 to flagdækkede parisiske gader, Rue Montorgueil og Rue Saint- Denis, som motiver i et par flimrende øjebliksbilleder. I begge malerier praktiserede han den impressionistiske farvedeling i hektisk påførte småstrøg, der sammenfattede indtrykket af sandstensfacadernes varme og kolde lys- og skyggevirkninger, det brogede menneskemylder og Trikoloren. Udblikket over Rue Montorgueil blev malet først, og det står som et monument over impressionismens intense registrering af nuets flygtighed. I 1870'erne brød Claude Monet lidt efter lidt med det traditionelle princip om at blande billedets farver stofligt på paletten (subtraktiv farveblanding), der svækkede farvens renhed og evne til at reflektere lys. I stedet udviklede han gradvist en opdeling og adskillelse af ublandede farver i små, tætliggende, kommaagtige strøg, hvis lysrefleksion intensiveredes ved, at farverne nu i stedet blandedes optisk på betragterens nethinde (additiv farveblanding). Dermed opnåede han en langt mere naturnær lyskraft i sine billeder. Blandt milepæle i denne udvikling 10

11 kan nævnes de fugleperspektiviske fremstillinger af menneskemylderet på Boulevard des Capucines i sne fra 1873 og serien med atmosfæremættede skildringer af miljøet på og omkring Gare Saint- Lazare, malet , hvoraf de kendteste billeder er Europabroen (Musée Marmottan, Paris) og Gare Saint- Lazare (Musée d'orsay), begge fra I 1882 forlod Claude Monet det impressionistiske udstillingsfællesskab, som efter hans opfattelse var ved at blive et eldorado for medløbere. Men han fortsatte sine maleriske nærlæsninger af lysets og farvens atmosfæriske optik. Han systematiserede sine studier i form af billedserier, hvor han undersøgte et bestemt motiv under forskellige lysforhold, bl.a. høstakke, fx Høstakke ved middagstid (1890, National Gallery of Australia, Canberra) og Høstakke i sne (1891, The Metropolitan Museum of Art, New York). Derefter fulgte serier som Katedralen i Rouen ( ) og Den japanske gangbro ( ). Fra slutningen af 1890'erne frem til hans død i 1926 var Claude Monets motivverden næsten udelukkende haven omkring hans ejendom i Giverny, hvis koloristiske muligheder han udnyttede i veritable lys- og farveorgier af enestående intensitet og skønhed. Claude Monets absolutte yndlingsmotiv blev med årene havens store vandpartier med drivende åkander og spejlvirkninger af bl.a. himlens skyer. I serien Åkander, som han påbegyndte i 1903 og dyrkede, indtil han i 1925 som næsten blind ikke længere kunne styre penslen, tangerede han tidligt det abstrakte maleri, fx med Åkander i aftenlys (1907, Musée Marmottan, Paris), mens han i senere åkandebilleder, fx Åkander med spejlinger af et piletræ ( , smst.), trængte langt ind i en verden af genstandsløse farveharmonier. Konsekvensen af udviklingen kan ses i et maleri af den for tiden kontroversielle yngre maler Èdouard Manet, nemlig henrettelsen af ærkehertug Maximillian og hans mænd i Mexico, malet i Det er et aktuelt og dramatisk motiv - men endnu vigtigere er, at det er et stykke originalt penselarbejde af en kunstner, hvis stil skulle få afgørende betydning for det moderne gennembrud. Når Manet lader rifler, skudtåger og de afblæste soldaters hoveder male fysisk sammen, går teknik og motiv i ét og varsler afslutningen på det traditionelle maleri. Med impressionistgruppen blev landskabet repræsentant for det Ny Maleri. Kunstnere som Sisley og Monet, blev bannerførere for et maleri, der afbillede sanseindtryk. Farverige og forviklede penselstrøg iscenesatte impressionisternes dagsorden for et maleri hævet over den akademiske tradition. Kirkeby skriver: Jeg har set et nøgternt brunligt billede af Monet. ( ) Det er en oversvømmelse. Og der er stynede træer, som fører mig mange steder hen. Ud i mange moser. Stynede træer hos van Gogh og Mondrian. Og sammen med det tyste lys omkring Hammershøi. ( ) En oversvømmelse gør det muligt at sejle mange flere steder hen. Der er en hel verden af vand og sump og stynede træer og elletrunter og tysthed. Og glem ikke at nedenunder Monets åkander ligger også et stærkt netværk. Som på lignende måde kan være startet med de stynede træer. 11

12 ( ) hvad er det der er så besnærende ved stynede træer? Maleren er fri for de forbandede løvfang. Alle de blade, der dasker formløst rundt. Man er inde ved grundstrukturen. Man er gennem skraveringerne og fremme ved den rene streg. Stregen er både bundet til iagttagelsen og alligevel frisat som streg. I min barndoms vådområde Vestvolden og Utterslev Mose, stod de beskårne træer tæt i kolonihaverne. Jeg elskede at tegne dem, for det så ud af noget, der var rigtigt. Både struktur og stemning, en fortælling. Mængden af stynede træer i europæisk kunst kan tages som et tegn på at skoleeleven med den selvskårne rørpen havde ret i sin ubevidste følelse af at stå i en stor tradition. Jeg skal ind og se mange gange på dette Monet- maleri. I dag kan du gå ind på Glyptoteket i København og se et 73 centimeter højt og 92 centimeter bredt, nyerhvervet maleri af den franske impressionist Claude Monet. Oversvømmelse ved Giverny hedder kunstværket, der er malet i 1896 med olie på et lærred og bliver Ny Carlsberg Glyptoteks syvende Monet- maleri. Og det er betragtet som et hovedværk på museet, fortæller glyptotekdirektør Flemming Friborg.»Det er et Monet- billede, der løfter vores samling et stykke videre, og samtidig et værk, der snakker med vores andre impressionistiske billeder«, siger han. Maleriet stod hos Claude Monet i Giverny, nordøst for Paris, indtil 1919, hvor malerens gallerist købte det. Herefter var det en tur i USA, men havnede i 1970 erne hos en privat samler i Schweiz. Det er gennem denne samler og via et dansk galleri, at Glyptoteket fik nys om maleriet i slutningen af august sidste år. Et rigtigt malerbillede Det er ikke et hvilket som helst værk af maleren, der opfandt impressionismen og døde i 1926, mener direktør Friborg:»Det er et rigtigt malerbillede. Det supplerer vores andre Monet- billeder, fordi det åbner mod endnu en fase i hans malerliv. En lidt sen fase i hans liv, hvor han tager forskud på en stigende grad af abstraktion, opløsning af det almindelige perspektiv og de billeder, hvor han i særdeleshed beskæftiger sig med vandet og åkanderne«, siger han.»det virker, som om Monet selv går over alle bredder og maler løs med naturen som udgangspunkt, men i retning af en mere abstrakt udforskning af, hvad formen og farven kan bruges til. Det er den afgørende kvalitet ved billedet«. Oversvømmelse ved Giverny er skænket af Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden, men hvor meget billedet præcist har kostet, kan Flemming Friborg ikke fortælle:»når man får en gave, spørger man ikke, hvad den har kostet, men man får ikke sådan et billede for under 10 millioner kroner«. De impressionistiske malere Claude Monet, Camille Pissarro, P.- A. Renoir og Alfred Sisley mfl. skabte en skitsepræget billedform, der æstetisk er centreret om koloristiske kvaliteter og motivisk om sollysets og atmosfærens indvirkning på landskab eller bysceneri. 12

13 På deres første udstilling i fotografen Nadars atelier i 1874 vistes Monets maleri Impression. Soleil levant ('Indtryk. Solopgang'). Impressionismen kulminerede i 1870'erne, men opnåede med Monets billedserier endnu en blomstringstid i 1890'erne og i begyndelsen af t. En vis tilknytning til impressionismen havde Édouard Manet og Edgar Degas, som begge fortrinsvis har skildret motiver fra det parisiske storbymiljø. Begge malere dyrkede en i nogle henseender førmodernistisk billedstil, men lod sig samtidig inspirere af tidligere århundreders europæiske formtraditioner, således som det fx fremgår af Manets Frokosten i det grønne, et maleri, der efter afvisning på Salonen blev udstillet i den i 1863 oprettede Salon des refusés ('de afvistes udstilling'). Ligesom flere andre samtidige malere modtog Manet og Degas i øvrigt inspiration fra både fotografiet og fra japansk træsnitkunst. En central, men isoleret maler i det senere t. var Paul Cézanne, der omdannede impressionismens atmosfærefyldte skitser til faste farvestrukturer, idet han samtidig udviklede en billedverden, hvor det naturalistiske perspektivrum blev nedbrudt med henblik på at fremhæve billedets formale komposition. Skulpturen i anden halvdel af t. var præget af indflydelse fra stilarter i tidligere århundreders kunst såvel som af samtidige stilstrømninger. Rokokoagtige og naturalistiske træk er fremherskende i J.- B. Carpeaux' hovedværk Dansen (1869) til operabygningen i Paris, og i A.- J. Dalous figurer forenes barokke og naturalistiske elementer. Slutningen af t. domineredes af Auguste Rodin, der skabte en række rytmisk og psykologisk prægnante skulpturer, hvori indflydelse fra Michelangelo blev forbundet med romantisk- symbolistiske træk. Fire markante offentlige monumenter blev til i tiden , nemlig Belfort- løven i Belfort og Frihedsgudinden i New York, begge af Frédéric Auguste Bartholdi, Dalous Republikkens triumf i Paris og Rodins Borgerne fra Calais i bl.a. Calais. Elev af Rodin var Antoine Bourdelle, som bl.a. arbejdede med skulptur til bygningsudsmykning og skabte et eklektisk og klassicerende skulpturudtryk. Kunst i Frankrig: Den ældste kunst i Frankrig behandles i artikler om hulemaleri, kelter, merovingisk kunst og karolingisk kunst. Romansk kunst I t. opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Skulpturen var bundet til arkitekturen, og hovedvægten lå på kirkernes vestfacader, der ofte var udsmykket med skildringer af dommedag i tympanonfeltet over midterdøren, således i Autun (signeret af Gislebertus), Moissac og Conques. Inde i kirken viste man på søjlekapitælerne scener fra Det Gamle Testamente, helgenlegender eller fabelvæsner. Skulpturerne var oprindelig bemalede; stilen er fortællende og levende, men uden forsøg på realistisk gengivelse. I Provence kommer arven fra antikken til udtryk i facadeskulpturerne i Saint- Trophime i Arles og Saint- Gilles- du- Gard. Der er kun bevaret få romanske vægmalerier. Fra tiden omkring 1100, hvor tøndehvælvingerne gav nye murflader, findes scener fra Det Gamle Testamente og helgenhistorier i Berzé- la- Ville ved Cluny og Saint- Savin- sur- Gartempe ved Poitiers. Blandt andre billedudsmykninger er det ca. 70 m lange broderede Bayeux- tapet, udført kort efter 1066 til kirken i Bayeux i Nordfrankrig. Bogillustrationer var i den romanske periode præget af den karolingiske tradition; i begyndelsen af t. møder man en ny livlighed i skrivestuerne i Citeauxklostret. 13

14 Gotisk kunst På slottet i Angers i Frankrig findes en serie gotiske billedtæpper fra slutningen af t. kaldet Apokalypsen fra Angers. På overgangen mellem kap. 12 og 13 i Johannes' Åbenbaring overgiver den syvhovedede drage sin magt til dyret fra havet, her fremstillet med syv løvehoveder. Det er et forvarsel om den grusomme verdenshersker med tallet 666, der beskrives senere i kap. 13. Forud herfor har dragen forfulgt kvinden, der er klædt i Solen (tydeligt vævet som Maria), for at sluge hendes barn, så snart hun fødte, men Gud og ærkeenglen Mikael forhindrede det. Apokalypsen fra Angers er en blandt mange ikonografiske forløbere for Albrecht Dürers skelsættende træsnitserie fra En nyskabelse i de gotiske kirker fra midten af t. var portalerne, der ved en "udhuling" af facaden skabte rum for skulptur. Figurerne på portalernes sider fremstiller ofte kongerne i Det Gamle Testamente og indgår som søjler i arkitekturen, som det ses på Kongeportalen i Chartres fra ca Over portalerne troner Jesus eller Maria, gotikkens foretrukne motiv. I første halvdel af t. begyndte figurerne at befri sig fra væggene og få deres eget liv som fx i Reims, Strasbourg og på tværskibsportalerne i Chartres. Glasmosaikker og - malerier kendes fra romansk tid, men først i gotikken kom denne kunstart til fuld udfoldelse i en arkitektur, der ikke gav plads til udsmykning af vægge, men af store vinduesflader. I Chartreskatedralen er særlig mange bevaret. Både klosterkirker og katedraler havde glasmosaikker, dog ikke cisterciensernes kirker, der var opført i en asketisk stil i protest mod pragten i cluniacensernes kirker. Paris var centrum for kunsten i Frankrig med Ludvig 9. den Helliges slotskirke Sainte Chapelle i Paris fra ca som et festligt højdepunkt. Bogmaleriet fik en ny blomstring under samme konge. Et hovedværk inden for tekstilkunsten er den næsten 150 m lange række af billedvævninger, Apokalypsen fra Angers fra slutningen af t. Hundredårskrigen mod England forhindrede byggerier i større stil, men ikke forfinede kunstværker. Flere kunstnernavne dukkede op, bl.a. brødrene Limbourg, der omkring 1400 illustrerede en tidebog for hertugen af Berry. De fandt inspiration i Italien og var en del af den internationale gotik. Billedhuggeren Claus Sluter fra Flandern arbejdede fra 1385 i Dijon, hvor han udførte sit hovedværk, Mosesbrønden, og bragte nyt liv til den franske gravmæleskulptur. Renæssance Jean Fouquet Madonna med barnet, malet ca. 1450; Koninklijke Museum voor Schone Kunsten, Antwerpen. Billedet er den ene fløj af det tofløjede Melun- alter, udført til Notre- Dame i Melun sydøst for Paris. Agnès Sorel, Karl 7.s elskerinde, kan genkendes som model for Maria på grundlag af en tegning fra 1449, Den smukke Agnès, i Bibliothèque nationale i Paris og fra skulpturen på hendes grav i Notre- Dame i Loches. I middelalderen var det kirkens folk, der bestilte kunstværker, i renæssancen hoffet og adelen. Der blev kun bygget få nye kirker, men de gamle fik nye udsmykninger i form af gravmæler, altertavler og enkelte nye glasmosaikker. De private bestillere dukkede op i slutningen af t. De fik malet portrætter, bl.a. af Jean Fouquet, der også var en glimrende bogillustrator, præget af ophold i Italien, og af Jean Clouet og hans søn François Clouet med både italienske og flamske træk. Vigtigst for den franske renæssancekunst var kontakten med Italien, der øgedes efter Karl 8.s felttog i Han hjembragte kunstværker og hentede også italienske kunstnere og håndværkere til landet. Renæssancekunstens centrum var Loiredalen, hvor hoffet holdt til i t. og byggede en lang række slotte. Frans 1. importerede kunstværker fra antikken og renæssancen og indkaldte mange italienske kunstnere, bl.a. Leonardo da Vinci, der døde i Amboise 1519, samt Rosso Fiorentino og Francesco Primaticcio, der fra 1530 udsmykkede det lange galleri i Fontainebleauslottet med malerier og stukarbejder. Der opstod en original malerskole, Fontainebleauskolen, ca I slutningen af 14

15 århundredet var fransk maleri i en bølgedal, men grafikken blomstrede med kunstnere som Jacques Bellange (d. 1638) og Jacques Callot, begge fra Nancy og aktive omkring Også billedhuggerkunsten prægedes af indkaldte italienere, bl.a. Benvenuto Cellini, der udførte sit berømte saltkar (1542) til Frans 1. Han fik betydning for Jean Goujon, hvis skulpturer til Louvre i Paris stadig kan ses på stedet. Goujon var periodens vigtigste billedhugger sammen med Germain Pilon, der skabte en række væsentlige gravmæler, bl.a. for Henrik 2. og Katarina Medici i Saint- Denis- kirken ved Paris ( ). Barok og rokoko Ved begyndelsen af t. var den franske kunst stadig præget af manierismen. Nye impulser hjembragtes fra Rom af de kunstnere, der var kommet i berøring med Caravaggio og hans kunst, fx Simon Vouet, mens Georges de La Tour udviklede sin egen variant af clairobscur- maleriet. Den klassiske holdning, Vouet trods alt bibeholdt i sin kunst, fik stor betydning for Nicolas Poussin og Philippe de Champaigne. Poussin specialiserede sig i mytologiske og bibelske fremstillinger, mens Champaignes force lå i portrætkunsten Nyklassicisme og romantik Den Franske Revolution bragte nyklassicismen og maleren J.- L. David frem i forreste række. Han havde vakt opsigt med det banebrydende værk Horatiernes ed (Louvre), malet i Rom 1785, og han blev senere også et nyttigt redskab i Napoleons propagandistiske statsapparat. Det samme gjaldt J.- A.- D. Ingres, der ligesom David desuden var en fremragende portrætmaler og en søgt lærer Naturalisme og realisme Efter ca udvikledes inden for malerkunsten realismen og naturalismen, der begge kendetegnes ved illusionistiske billedvirkninger og motivisk fokusering på den samtidige virkelighed. J.- F. Millet var i flere henseender i overensstemmelse med realismen, hvis hovedskikkelse dog var Gustave Courbet Symbolisme I opposition mod naturalismen fremstod i 1880'erne symbolismen, der i billedkunstnerisk sammenhæng også benævnes syntetisme, idet denne betegnelse henviser til den symbolistiske billedforms pointering af dekorative helhedsvirkninger. Symbolismens kunstsyn, der var påvirket af bl.a. digteren Charles Baudelaires æstetik, udfoldede sig i både digtning og billedkunst...læs videre om fransk symbolisme. Impressionisme De impressionistiske malere Claude Monet, Camille Pissarro, P.- A. Renoir og Alfred Sisley mfl. skabte en skitsepræget billedform, der æstetisk er centreret om koloristiske kvaliteter og motivisk om sollysets og atmosfærens indvirkning på landskab eller bysceneri. På deres første udstilling i fotografen Nadars atelier i 1874 vistes Monets maleri Impression. Fauvisme og kubisme Fauvismen opstod omkring 1905 som en overvejende dekorativt og koloristisk anlagt billedstil, repræsenteret af bl.a. Henri Matisse, André Derain, Maurice de Vlaminck og Raoul Dufy. Fauvisternes billeder signalerer snart harmonisk velvære (Matisse), snart ildfuldt temperament (Vlaminck). En vis tilknytning til fauvisme og ekspressionisme har Georges Rouaults billedverden. Ekspressionisme og surrealisme 15

16 Efter ca fremstod en fransk ekspressionisme, repræsenteret af malere, der forenede en ofte traditionsorienteret formstrenghed med et figurativt og menneskeligt seriøst emneunivers; blandt disse var Marcel Gromaire, der ligesom den kubistisk skolede og senere dekorativt fabulerende Jean Lurçat også malede forlæg til billedvævninger Pariserskolen Påvirket af fransk kunstliv blomstrede i første halvdel af t. den såkaldte Pariserskole, hvortil hører en række udenlandske billedkunstnere, der slog sig ned i Paris. Blandt dem var Constantin Brancusi, Marc Chagall, Amedeo Modigliani og Chaïm Soutine. Paris har flere gange i kulturhistorien været et væsentligt europæisk kunstcentrum 1950 til 2013 Fra efterkrigstidens Paris bredte den abstrakte kunst sig til resten af Europa, mens den amerikanske abstrakte ekspressionisme skabte en ny kunstmetropol i New York. Det franske maleri var lyrisk betonet, især det eksistentialistisk funderede udtryk, der søgte at forbinde værkets magi med dets stoflighed. Tendensen blev i 1950 betegnet informel kunst og lidt senere tachisme 16

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.:

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Louvre - Tuilerihaven Concordepladsen Champ Élysée - Napoleons Triumfbue - La Defence 1 P A R I S DEN HISTORISKE AKSE Inspiration Gensynsglæde

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder.

Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Mandekrop - kvindekrop Menneskekroppen har altid været et centralt motiv for kunstnerne. Den nøgne mandekrop og kvindekrop har dog hver sin funktion i kunsten.

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Udvandrere på Larsens Plads, 1890 af Edvard Petersen En kostald, 1890 af Theodor Philipsen Waterloo Bridge, 1903 af Claude Monet

Udvandrere på Larsens Plads, 1890 af Edvard Petersen En kostald, 1890 af Theodor Philipsen Waterloo Bridge, 1903 af Claude Monet Omkring et billede Torsdage 12.15-14.00, 25. februar til 28. april 2016 Tag med på en jordomrejse i kunstens verden fra Colosseum i Rom over Londons broer til Marilyns USA inden rejsen slutter i Marokko.

Læs mere

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK J.F.

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop.

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop. Kirsten Justesen MY BODY IS MY TOOL Målgruppe: Folkeskolen 7-10. kl. Kroppen i kunsten Som forberedelse til et besøg på Rønnebæksholm og udstillingen MY BODY IS MY TOOL kan man se portrætfilmen om kunstneren

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

IMPRESSIONISMEN. This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com

IMPRESSIONISMEN. This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com Enemærkes KunstKompendium mpressionismen. www.enekunst.dk 1997-2006ver2 side 1. Denne stil stammer fra fransk impression >indtryk, er opkaldt efter maleren Claude Monets banebrydende maleri; Soleil levent

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

PALADSER I ST. PETERSBURG

PALADSER I ST. PETERSBURG PALADSER I ST. PETERSBURG De Luxe klasse tour 5 dage / 4 nætter DAG 1 Ankomst til lufthavnen Pulkovo. Møde i nærheden af flyet. Eskorte gennem paskontrol. Transfer til hotellet. Vi mødes med en velkommen

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 7. APRIL KL. 12-15 PÅ PÅSKEUDSTILLING 2001 MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 MOGENS ANDERSEN ER TILSTEDE PÅ FERNISERINGEN GALLERI PROFILEN

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til indskolingen og mellemtrinnet Arkitektur er bygninger Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Webmaster: Hjemmeside: Hanne Madsen 43 64 10 45 Mågens Kvarter 2B, 2620 Albertslund mobil 31 95 43 48 e-mail:

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

Nogle moderne franske luksusbind

Nogle moderne franske luksusbind Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1 Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Nr. 3 (marts - årgang 25) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Nr. 3 (marts - årgang 25) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 3 - marts 2014 Helenenyt Nr. 3 (marts - årgang 25) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email: MGr@ok-fonden.dk

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Forløb 1: Intro (august 2005) Beskrivelse: Eleverne introduceres til formalanalysen : Ingen Erik Hagens: Vinterbanen Forløb 2-a: Gengivelsesstrategier (august 2005)

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

oplev Søndermarken Den historiske folkepark

oplev Søndermarken Den historiske folkepark oplev Søndermarken Den historiske folkepark BAG SØNDERMARKEN VALBY LANGGADE N SØNDRE FASANVEJ PILE ALLÉ ZOO ROSKILDEVEJ FREDERIKSBERG SLOT 0 100 200 METER Statue af Adam Oehlenschläger Norske Hus Mindehøjen

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Renæssancen: Kunst og arkitektur

Renæssancen: Kunst og arkitektur Renæssancen: Kunst og arkitektur Renæssancen starter i 1400-tallet i Italien. -Det var tanken om det gamle grækenlands og Roms storheds genfødsel, der lå bag ordet. Disse perioder benævnes antikken. Dengang

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere