Glyptoteket Romersk Portrætkunst og Fransk Modernisme: Manet/Monet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glyptoteket Romersk Portrætkunst og Fransk Modernisme: Manet/Monet"

Transkript

1 Romersk Portrætkunst Portrættet gav magt blandt romerne. En portrætskulptur var ikke enhver romer forundt. Den var en stor offentlig hædersbevisning, der til gengæld både kunne tilfalde kejseren, de højeste embedsmænd og almindelige borgere. Kejsere blev naturligvis portrætteret, men alminelige borgere kunne også opnå æren. Vi kender den alle fra bøger og museer: Portrætskulpturen, der var den antikke romerske verdens vigtigste visuelle medie. Den har aldrig tidligere været genstand for en samlet undersøgelse, men det har ekstern lektor Jane Fejfer på Københavns Universitet rådet bod på i sin nye doktorafhandling 'Roman Portraits in Context', der allerede er udkommet på det velrenommerede tyske forlag Walter de Gruyter. Jane Fejfer kombinerer en bred socio- historisk indgangsvinkel med en detaljeret analyse af de bevarede portrætter, indskrifter og fundkontekster og etablerer på denne måde et stabilt fundament for forståelsen og tolkningen af portrætterne. Almindelige borgere gjorde sig også fortjent: Analyserne af portrætterne i en bredere historisk sammenhæng gør det muligt at fortælle mere om, hvordan de offentlige portrætter blev opfattet af de portrætterede selv og af de øvrige borgere i bysamfundene, og hvorledes ønsket om personlig synlighed og politisk indflydelse spillede sammen med en række fælles værdier og idealer. Det viser sig også, at almindelige borgere på lige fod med samfundets spidser kunne gøre sig fortjent til portrættering.»selv i dag fængsles man af et romersk portræt: hvad er det for et menneske som gemmer sig bag ansigtet, så vedkommende virkelig sådan ud, og hvilke følelser fremkalder det i os som betragter? Muligvis har den antikke betragter stillet en række lignende spørgsmål, men i det antikke samfund spillede portrættet på langt flere ofte meget håndgribelige strenge,«siger Jane Fejfer. Kejserhuset og folket: Kejseren og senatets højeste embedsmænd blev portrætteret rutinemæssigt, men også lokale embedsmænd og almindelige borgere havde mulighed for at opnå en sådan offentlig hædersbevisning. Det ændrede den afbildede persons status fra almindelig borger til idealborger, og man sikrede sig indskrivning i byens identitet og historie. Æresportrætteringerne var af stor betydning for den enkelte borger og dennes familie, men de var også identitetsskabende for den enkelte by og for imperiet. Som Jane Fejfer forklarer»det at blive foreviget på byens forum med en portrætstatue var den største og for mange uopnåelige ære en romerske borger kunne gøre sig håb om. Bag portrættets magt og succes stod en række værdier og idealer om borgerskab, ære og erindring, som var fælles for romerrigets borgere i både tid og rum.«alle der ønskede at positionere sig socialt og politisk var interesserede i at få tildelt en portrætstatue i det offentlige rum af byrådet. Der var derfor hård indbyrdes konkurrence blandt borgerne om denne æresbevisning. 1

2 Selvfølgelig hjalp det altid at have opnået en vis berømmelse eller at fungere som velgører for byen, men der kan også ses en betydelig social spredning blandt de portrætterede. Også kvinder kunne gøre sig fortjent til et portræt, selvom de ikke kunne indtræde i offentlige hverv, og Jane Fejfer læser her ud af sine undersøgelser, at portrættet udgør det vigtigste visuelle kommunikationsmiddel mellem kejserhuset og folket på tværs af sociale grænser. Synlige kvinder: Portrætterne af kejserinden var næsten identiske med portrætterne af private kvinder:»kejserinden lagde sig bevidst tæt op ad fremstillingen af private kvinder i sin fremstillingsform. Og selvom det ikke var tilladt romerske kvinder at have offentlige hverv, var de alligevel synlige både i deres roller som præstinder og som velgørere,«siger Jane Fejfer. Det romerske portræt var referenceramme omkring en række fælles imperieomfattende værdier om personlig synlighed, ære og erindring som gjorde det til en vigtig del af romerrigets identitet. Den personlige forfængelighed spillede selvfølgelig også ind ved portrætteringen. Supplerende indskrifter viser, hvorledes den portrætterede ønskede at blive opfattet af beskueren; med nøje udvalgte beskrivelser af personens liv og karriere. At blive foreviget i marmor sikrede indskrivning i historien, og indskrifterne kunne forhåbentligt garantere, at man blev erindret i et godt lys. Jane Fejfer har analyseret indholdet af de indskrifter, som sædvanligvis ledsagede portrætterne:»i det prisende sprogbrug og i de faktuelle oplysninger om den portrætterede persons status, karriere og vigtige bedrifter supplerer indskriften portrættets retoriske magt og fremhæver, hvorledes betragteren skulle afkode og forstå det,«fortæller hun. Dagligdagskunst: De antikke romerske marmorportrætter blev udbredt i årene mellem 150 f.v.t e.v.t., og de er bevaret i titusindvis verden over. Siden renæssancen har de været blandt udstillingsgenstandene på de europæiske museer, og også i dag udstilles portrætterne i museumsgallerier, hvor det er svært at få en fornemmelse af, hvordan portrætkunsten prægede både det offentlige og private rum i de romerske byer. De romerske portrætter adskiller sig på denne måde fra den moderne portrætkunst, der som regel kræver, at beskueren bevæger ind på museet. Med deres markante placering i byrummet var de i direkte forbindelse med den almindelige borger. Portrætkunsten indgik som en del af bylivet og var ikke forbeholdt udvalgte samfundsgrupper, og på denne måde blev de sociale skel også udjævnet en smule. Romersk kunst kendes nok især for de talrige bevarede skulpturer, men også inden for andre områder producerede romerske billedkunstnere en stor rigdom af værker. Udgravningerne i Pompeji og Herculaneum har tilvejebragt mange værker inden for både kunsthåndværk og maleri. Skulptur Romersk skulptur er en stilistisk fortsættelse af hellenistisk (inkl. etruskisk- italisk) skulptur, og der er således ingen specielle træk, der adskiller den fra græsk skulptur, derimod opstod bestemte genrer af 2

3 skulptur i romersk kejsertid. I republikkens sidste århundreder fragtedes store mængder græsk skulptur til Rom, overvejende plyndringsgods fra det østlige Middelhavsområde. Først med kejser Augustus blev selve Rom et centrum for produktion af skulptur. Fra 1. årh. f.kr. til 200- t. e.kr. blev skulpturer ofte fremstillet som rene kopier af eller variationer over berømte græske billedhuggerværker, hvis udseende oftest kun kendes netop gennem sådanne romerske kopier. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en romersk skulptur er fremstillet som en nøjagtig kopi eller som en mere fri gengivelse af eller variation over et græsk originalværk. Grænsen mellem original og kopi samt mellem romersk og græsk skulptur er derfor flydende. Skulpturmaterialet var i senrepublikken og kejsertiden altovervejende marmor og bronze, men lokale materialer såsom tuf- og kalksten ses ofte anvendt i mere provinsiel skulptur. Med opkomsten af et romersk herskerdynasti og dertil knyttet ideologi anvendtes skulpturen i kejsermagtens tjeneste på langt mere direkte måde, end det var set i de sjældnere figur- og billedfremstillinger, som var knyttet til de hellenistiske kongehoffer. Relieffer. Med ganske få republikanske forgængere som det såkaldte Ahenobarbus- alter (dels på Glyptothek, München, dels på Louvre, Paris) var det først i kejsertiden, de såkaldte historiske relieffer blev fremstillet i større omfang. De udtrykker kejserens ærkeromerske dyder ved at fremstille ham ofrende som et udtryk for hans harmoniske forhold til guderne, fx Ara Pacis Augustae, eller kæmpende mod rigets fjender. Disse relieffer indgik i en større arkitektonisk og topografisk sammenhæng, fx som dekoration på triumf- og æresbuer, altre, statuebaser eller templer. Sådanne relieffremstillinger kendes overvejende fra selve Rom. En særlig variant udgør de to reliefdekorerede monumentalsøjler Trajansøjlen og Marcus Aurelius' søjle i Rom fra hhv. 113 og ca. 193 e.kr. De historiske relieffer ophørte med at blive produceret et stykke ind i 200- t. e.kr., hvad der kan ses som et af mange symptomer på den romerske statsmagts generelle krise i denne periode. Den talrigeste gruppe af romersk reliefskulptur var fremstillet til udsmykning af grave. En karakteristisk monumentform i senrepublikken og den tidligste kejsertid var de såkaldte vinduesrelieffer, der frontalt gengiver en eller flere afdøde, overvejende frigivne slaver; de er ofte skildret i en kras realisme. Fra kejsertiden er gravaltre ofte dekoreret med relieffer, der i vag allegorisk- symbolsk form antyder den afdødes efterliv i en anden verden. En anden type af kejsertidens gravrelieffer afbilder de afdøde i deres erhverv. I løbet af 100- t. e.kr. gik den almindelige gravskik over fra ligbrænding til begravelse, og fra dette tidspunkt optræder de reliefdekorerede marmorsarkofager. De mest monumentale eksempler er fra det sene 100- og 200- t., og motiverne er mangfoldige: ornamentale mønstre som på de såkaldte strigilsarkofager med serier af symmetrisk anbragte S- mønstre fra 200- t., mytologiske emner som dionysiske fremstillinger, måske som en vag allusion til et efterliv i fryd og gammen, samt fremstillinger af afdøde i diverse standardsituationer. Slagsarkofagerne med afbildning af afdøde kæmpende med barbarer er hovedværker i romersk skulptur; deres motiver er overtaget fra statskunsten, hvor kejseren var hovedperson i fremstillingen. Rundskulptur. Den romerske rundskulptur omfatter overvejende portrætbuster og statuer, dels gudebilleder, der oftest er fremstillet i et stilistisk konservativt, klassicistisk græsk formsprog, dels egentlige portrætter. Kejserportrætterne fremstilledes i overvældende antal, der blev kopieret fra et begrænset antal faste typer for hver enkelt kejser, til opstilling i byer over hele riget. Portrætskulpturen var en græsk genre, men hvor den ældre græske portrætopfattelse omfattede hele menneskeskikkelsen, blev begrebet i senhellenistisk tid knyttet til hovedet og dets ansigtstræk. Kroppene i romerske statueportrætter var rene typer: Der kunne vælges mellem et beskedent antal faste udformninger som togastatuer, statuer i 3

4 militæruniform eller i heroisk nøgenhed. Derimod var portrætternes hoveder næsten altid individualiserede. I vore øjne groteske eksempler på denne portrætopfattelse er rynkede oldingehoveder anbragt på smækre, ungdommelige atletkroppe. Med ganske få undtagelser er de ældste romerske portrætter fra 1.årh. f.kr. Denne periodes naturalistiske portrætter havde deres oprindelse dels i en italisk- hellenistisk tradition, dels for de teknisk fineste eksemplers vedkommende i hellenistiske portrætter i den græsktalende verden. Især de nøgternt, nærmest pedantisk registrerende, stive og livløse portrætter i italisk- hellenistisk tradition er ofte blevet tolket som forarbejdet på basis af dødsmasker og sat i forbindelse med den romerske brug af anemasker ved stormandsbegravelser. Portrætterne forestiller altovervejende ældre mænd, utvivlsomt fordi retten til at få opstillet portrætter først blev erhvervet efter fuldendt embedskarriere. Med kejsertiden vandt en ny, klassiciserende og idealiserende stil frem, mest markant i portrætter af kejser Augustus, der i portrætkunsten aldrig blev ældre end ca. 30 år, skønt han døde i en alder af 76 (se fx Augustusstatuen fra Primaporta). Med inspiration i den klassiske græske kunst må denne stil i herskerportrættet ses som en bevidst reaktion mod den foregående generations stil. Ligeledes finder vi nu også portrætter af kvinder, børn og ynglinge. Privatportrættet fulgte efterhånden udviklingen i herskerportrættet. Fra midten af 1. årh. e.kr. begyndte atter en naturalistisk- hellenistisk retning i portrætkunsten, ofte benævnt flavisk barok. Den eneste fuldt bevarede antikke rytterstatue i bronze er Marcus Aurelius' rytterstatue fra ca. 170 e.kr.. Et højdepunkt i den antikke portrætkunst nåedes med de ekspressive, patetiske, oftest nærmest forvredne portrætter i 200- t. e.kr.; også her kan man tale om en videreudvikling af et græsk- hellenistisk formsprog, men dog ført videre end før set i romersk skulptur. Som i tilfældet med kejser Augustus kom en modreaktion med kejser Konstantin 1. den Store og hans efterfølgere, der blev afbildet i en idealiseret, stivnet, maskeagtig form i en ekstrem videreudvikling af et klassicistisk formsprog. Hermed var den såkaldte byzantinske stil opstået. Rom Den antikke romerske arkitektur var kraftigt inspireret af den græske arkitektur. Romerne hentede søjle- motivet fra de græske templer og brugte det i deres eget byggeri. Men hos romerne skulle søjlerne ikke længere bære noget, som de bar taget i de græske templer. I stedet blev søjlerne brugt som dekoration på væggene. Et verdensberømt eksempel på antik romersk arkitektur er Colosseum i Rom (72-80 e.kr.). Dette teater kunne rumme tilskuere, der bl.a. overværede gladiatorkampe. Romerne havde langt flere typer af bygninger end grækerne. Det store romerske imperium skulle vise sin magt gennem byggeriet. Romerne byggede både paladser, teatre, kirker og kurbade. Og deres bygninger var meget større end grækernes. Størrelsen skulle understrege romernes magt. Men når romerne byggede så stort, hang det også sammen med, at romerne fandt en særlig teknik til at bygge enorme rum med. Denne teknik skyldtes et materiale, der dengang var helt nyt, og som minder om vore dages beton. Denne blanding støbte de til de former, de skulle bruge i deres byggeri. Store vægflader og høje kirkekupler blev støbt på denne måde.romerne byggede også store triumfbuer. Dem opførte de, når de skulle fejre en romersk kejsers triumf. Når kejseren vendte hjem fra en krigssejr, red han og hans hær gennem triumfbuen. Den romerske helligdom Pantheon er et andet eksempel. Dens form er enkel og cirkelformet. Kuplen, som er formet af travertin, har en åbning for oven. Herfra kommer lyset ned og oplyser det hellige rum. I 4

5 Danmark har vi ingen bygningsværker fra antikken. Men den antikke græske og romerske arkitektur har været inspirationskilde for adskillige stilretninger op gennem arkitekturhistorien. I Danmark især under klassicismen. Nemi: 20 kilometer sydøst for Rom og 300 meter nede i krateret fra en udslukt vulkan ligger Nemi- søen. Søen og det omliggende bjerglandskab er blandt Italiens smukkeste naturområder, og siden oldtiden er mennesker blevet draget hertil af en blanding af naturens skønhed, det friske, kølige klima og den lurende mystik i søens dyb. I oldtiden var der masser af aktivitet ved Nemi- søen. Her lå en berømt helligdom for den romerske jagtgudinde Diana samt flere store villaer, hvoraf den ene tilhørte Julius Cæsar. Siden antikken har levnene efter denne romerske storhedstid fascineret og naturligt tiltrukket rejsende: kunstnere, arkæologer og andre oldtidsinteresserede. Mellem 1929 og 1932 hævede man to kolossale skibe fra kejser Caligulas tid fra søbunden. Skibene var udstyrede som flydende paladser med badeanlæg, marmorsøjler og rig udsmykning i bronze og marmor. Også Dianahelligdommen har vakt stor interesse i eftertiden. Siden 1500tallet har man gravet efter antikke genstande i helligdommen, hvoraf en del blev solgt på det internationale kunstmarked. I nyere tid har en række arkæologiske udgravninger yderligere afdækket helligdommen og dens historie. En række af Ny Carlsberg Glyptoteks fornemste antikke marmorskulpturer stammer netop fra Dianas helligdom. I fokusudstillingen Om Nemis kult og pragt kan du opleve kultens mange ansigter og ikke mindst den store fascination af Dianakulten og dens blodige præsteritualer, som har betaget og mystificeret mennesker i renæssancen og guldalderen såvel som i dag. Ritualerne er beskrevet og afbilledet fra antik kunst og litteratur over den engelske maler J.M.W. Turner i 1800tallet til nutidens promovering af Nemi som et populært og berømt turistmål. Du kan også opleve historien om Nemi- søens flydende paladser og se genstande fra disse skibe, som midlertidigt er udlånt til Glyptoteket fra Musée du Louvre. Diana Kulten: Ved den smukke Nemisø i Albanerbjergene lidt syd for Rom dyrkede man i antikken gudinden Diana. De rige fund fra hendes helligdom findes blandt andet på Ny Carlsberg Glyptotek i København Middelalderbyen Nemis lyksaligheder åbenbarer sig fra deres bedste side, når man står på torvet ved Ruspoli- borgen og skuer ud over den vulkanske bjergsø, Nemisøen, som glitrer i den sydlandske sol langt nedenunder. Hovedgaden, hvor H.C. Andersen, Lord Byron og Goethe stadig spadserer i ånden, snor sig som en doven slange gennem den dekorative by. Følger man den ud af den nordlige byport og fortsætter langt ned ad bjergsiden, finder man resterne af gudinden Dianas helligdom. Jagt- og månegudinden i den romerske mytologi havde i antikken i perioden ca. 500 f.kr e.kr. sin store helligdom ved bredden af den smukke Nemisø, der ligger i bunden af et udslukt vulkankrater. Selv om vulkanen har tabt pusten, bobler områdets historie endnu, både lokalt og på Ny Carlsberg Glyptotek i København, hvor fund fra egnen fortæller om gudinden Dianas enorme betydning for latinerne gennem flere århundreder. 5

6 Nye fund gør antikkens guder levende Nye beviser på gudindens virke kigger for tiden op af jorden i den nordlige ende af vulkankrateret nedenfor byen Nemi. Italienske arkæologer graver endnu ivrigt i dette område, for det var der, Dianas helligdom lå i antikken. Helligdommen var enorm og bestod af terrasser i flere niveauer og indeholdt endda et helsecenter med hotel til de besøgende pilgrimme. Dens teater, søjlegange og badeanlæg er fundet, og det er også lykkedes at fastslå, hvor en del af de fundne statuer har stået i bygningernes forskellige rum. Nu er et nyt bevis i rækken dukket op: Nylige udgravninger foretaget af arkæologer fra Lazios antikvitetsvæsen har dokumenteret, at hovedtemplet i Diana- helligdommen lå på helligdommens store nedre terrasse. Man har hidtil troet, at det religiøse centrum lå på de øvre terrasser. Udgravningerne fortsætter til september, og forhåbentlig vil disse give nye informationer om det hellige sted og dets funktion, fortæller museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek Mette Moltesen. Mette Moltesen og centerleder ved Center for Sortehavsstudier ved Aarhus Universitet Pia Guldager Bilde har kortlagt fund fra egnen på museer verden over og har derfor i mange år samarbejdet med Lazios antikvitetsvæsen omkring udgravningerne. Området er specielt, fordi Nemisøen er omkranset af antikke strukturer. Langs søbredden overfor Dianas helligdom ligger resterne af en romersk villa, der formentlig var ejet af kejserfamilien. Og på selve søen flød engang to rigt udstyrede pragtskibe, som kejser Caligula (12-41 e.kr.) lod opføre. Diana på danske breddegrader Dyrkelsen af gudinden Diana havde i århundreder gyldne tider ved Nemisøen - og håndgribelige eksempler på kultens virke fandt langt senere vej til Danmark via en dansk mæcen. Den kunstelskende brygger Carl Jacobsen ( ) købte i slutningen af tallet statuer og vaser fra Diana- helligdommen til sit nyetablerede Ny Carlsberg Glyptotek i København. De 15 skulpturer er nu udstillet som et enestående ensemble fra en antik helligdom. Skulpturerne er placeret i Sal 12 på Glyptoteket. Her står statuerne af Fundilia og Gaius Fundilius Doctus i fornem positur på deres sokler sammen med resten af portrætbysterne fra Nemi. Under det kolde, hvide marmor gemmer der sig en lang historie. Man mener, at de engang var levende personer, der havde deres gang i Dianas hellige haller; med portrætter som disse bevidnede giverne deres fromhed overfor guderne: Fundilius var at dømme ud fra indskriften på soklen - C.FUNDILIUS DOCTUS APOLLINIS PARASITUS - skuespiller i helligdommens teater. Mimespil var populært på de tidlige romerske kejseres tid, og en af teorierne om teatret i Nemi foreslår, at det blev brugt til rituelle opførelser af områdets hellige myter, måske legenden om kongemordet (se nedenfor, red.). Fundilius var en frigiven slave og tilhørte Fundilia, der gav ham hans frihed, som det fremgår af indskriften på Fundilias plint, forklarer Mette Moltesen. FUNDILIAE.C.F.PATRONAE står der på Fundilias sokkel ved siden af, hvilket betyder, at hun var Fundilius ejerinde, en såkaldt patrona. Det er sandsynligvis Fundilius, der har ladet statuen opstille i Nemi- helligdommen til ære for hende. Kvinder spillede nemlig en stor rolle i Dianas kult, både som donatorer og bygherrer. Der er en del eksempler på, at fremtrædende kvinder skænkede heligdommen gaver: En indskrift fortæller således, at en Volusia Cornelia af den adelige romerske slægt Volusierne bidrog til genopførelsen af teatret, som var faldet sammen af ælde. Selveste Diana troner normalt også i Sal 12. Glyptoteket ejer et kolossalt hoved af gudinden, der efter al sandsynlighed stammer fra hendes kultstatue i Nemi- helligdommen: 6

7 Diana- hovedet befinder sig for tiden i Rom på Capitol- museets udstilling L Età della Conquista (Erobringernes tidsalder, red.). Her har det fået en fornem placering som bevis på dets fine udførelse fra tiden ca f.kr. Diana- hovedet vil være at finde på Glyptoteket igen fra oktober måned, bemærker Mette Moltesen. Diana af Nemi Diana af Nemi eller Diana Nemorensis, som hun også blev kaldt, var hovedguddommen i helligdommen ved Nemisøen. Gudinden var også kendt under navnet Trivia (eller Den Trefoldige Diana) på grund af sine mange virkeområder: Hun var udover jagt-, måne- og underverdenens gudinde også vogter over børnefødsler og nyt liv, og latinerne kunne bede hende om helbredelse for deres sygdomme. På grund af denne funktion er tusindvis af de offergaver, man har fundet ved det hellige sted, gengivelser i brændt ler af menneskelige legemsdele. Opdagelsen af badene på det hellige område i nyere tid understøtter opfattelsen af, at en af Dianas vigtigste funktioner var at bringe helse til sine tilbedere. Diana identificeres med Artemis, som var den bedst kendte frugtbarhedsgudinde i den antikke verden. Hendes religiøse spor kan dog følges helt tilbage til de Store Moder- religioner i præhistorisk tid i det østlige middelhavsområde. Også Egyptens guder havde hun relation til. I hendes helligdom ved Nemisøen er der fundet en indskrift om de to gudinder Isis og Bastet, der hver havde et kapel der. Diana Nemorensis blev fejret årligt den 13. august, der var en feriedag for slavestanden. Diana- kulten var nemlig overordnet set en kult for plebejerne. Roms sjette konge, Servius Tullius (regerede f.kr.), der siges at have forbedret forholdene for Roms laveste klasser, havde allerede i midten af 500- tallet f.kr. oprettet en helligdom for gudinden på Aventinerhøjen i Rom. Her kunne slaver få asyl. Dianas festdag blev senere sammensmeltet med den kristne helgen Hippolytos helgendag. Helligdommen Diana blev allerede fra omkring år 500 f.kr. tilbedt ved Nemisøen, først i et indviet område i en skovrydning og fra omkring år 300 f.kr. i det tempel, der blev opført til samme formål. Det er fra dette og de følgende århundreder, at de fleste af de offergaver, man har fundet i området, stammer. I mange år var helligdommen velbemidlet. Fra indskrifter fundet på stedet kan man se, at romerske konsuler, feltherrer og siden kejsere besøgte området og skænkede Diana store gaver. Arkæologerne mener, at en naturkatastrofe satte punktum for helligdommens funktion i det 2. århundrede e.kr. Denne datering støttes af de antikke forfattere som den græske historiker Appian og den græske rejsebogsforfatter Pausanias, der under kejser Antoninus Pius ( ) fortæller om det hellige sted. Herefter stopper beretningerne. Det, man kan se af det hellige sted i dag, er de store støttemure til de kunstige terrasser, der husede helligdommen, og et hjørne af en søjlehal. Teatret, der blev fundet i årene , blev dækket til igen. Præsten i Dianas helligdom Havde Dianas hoved fra kultstatuen kunne tale, ville det nok have fortalt om det dramatiske, religiøse ritual, det må have set udøvet gang på gang gennem mange år. Det omhandlede præsteskabet i helligdommen. Rex Nemorensis (Skovens Konge) kaldte man præsten, en bortløben slave, der i antikken vågede over et helligt egetræ med en gylden gren i gudindens lund ved bredden af Nemisøen. Han bar et sværd på sin skulder dag og nat og var parat til at slå enhver, der måtte finde på at komme træet nær, ihjel. Som tiden gik, overtog en stærkere modstander overtog hans rolle ved at gøre det af med ham. Det var kun en bortløben slave, der kunne udfordre ham og overtage hans plads. 7

8 Grunden til denne nidkære vogten var den gyldne gren på egetræet. Eftertiden og især den skotske antropolog James Frazer tolkede dette gyldne element som en mistelten, da misteltenen for antikkens folk som for mange andre folkeslag gennem tiden var en hellig vækst. James Frazer samlede i sit store religionshistoriske værk Den gyldne gren ( ) forklaringer på ritualet fra Nemi fra hele klodens tro og folklore. Han havde stor indflydelse på udviklingen af forskningen i komparativ religion i tiden op til 1. verdenskrig. Dianas kult og helligdom er blandt andet blevet sat på det religionshistoriske landkort i kraft af James Frazers store referenceværk. Nu vil tiden vise, hvad jorden i hendes helligdom i Nemi giver slip på af nye arkæologiske bidrag til gudindens lange historie. Fransk modernisme - Manet / Monet Kunsten i det 19. århundrede er en kompleks og mangeartet størrelse, der nemmest lader sig forklare ved ikke at søge at definere den. Kunstnerne måtte navigere i en periode fyldt med voldsomme forandringer. De var ikke længere blot borgere i et samfund, men udøvende kunstnere i en tid, hvor alle æstetiske værdier blev endevendt. Den akademiske opfattelse af maleriet som et officielt anliggende fik et stigende antal modstandere i løbet af midten af tallet. Med kunstnere som f.eks. Delacroix, så man for første gang en systematisk og effektfuld modarbejdelse af opfattelsen af et korrekt maleri. Værkerne beretter om de nye vilkår for kunst og liv, i et århundrede, hvor alt var til genforhandling. I en blanding af historiske scener, portrætter, nøgne kvinder og landskaber, beretter maleri og skulptur historien om kunstens præmisser i den periode, der var optakten til den modernisme, som impressionist- gruppen er blevet symbol på. Édouard Manet, , fransk maler. Édouard Manets familie tilhørte den franske hovedstads embedsaristokrati, og han følte sig livet igennem hjemmehørende i det bedre borgerskab, hvis livsværdier og æresbegreber han havde dyb respekt for. Alligevel blev han som maler sin generations dristigste avantgardist og i den egenskab fordømt som respektløs nedbryder af hæderkronede borgerlige kunstidealer. Édouard Manet, der uddannede sig hos historiemaleren Thomas Couture, knyttede i slutningen af 1850'erne venskab med digteren Charles Baudelaire. Inspireret af bl.a. hans digtning malede Manet sit første helt originale værk Absintdrikkeren (Glyptoteket). Det aristokratiske helfigursportræts traditionsrige iscenesættelse var her brugt til at lade en drikfældig klunser posere med en selvbevidst udstråling, der var en konge værdig. En sådan fremstilling var uacceptabel for den etablerede kunstverden, og værket blev afvist på Salonen i Paris. Ligesom Baudelaire og Gustave Courbet ønskede Manet i sin kunst at give realistiske fremstillinger af "la vie moderne". Hans frimodighed i denne henseende chokerede tidens publikum og affødte snart adskillige skandaler, således i 1863, da bl.a. hovedværket Frokosten i det grønne (Musée d'orsay, Paris) 8

9 blev afvist på Salonen og i stedet udstillet på en særlig Salon des refusés, hvor det vakte voldsom forargelse. Publikum så i det en pinlig afdækning af tidens moralske forfald: to herrer af det bedre borgerskab på skovtur med to prostituerede, hvoraf den ene allerede har smidt tøjet. Fra Manets side var billedet sandsynligvis blot ment som en ikke moraliserende konstatering af det moderne livs friere og i bogstaveligste forstand mere naturlige samværsformer. I 1865 rystede han atter offentligheden, denne gang på den officielle Salon med billedet Olympia (1863, Musée d'orsay, Paris). Billedets hovedfigur var igen en kurtisane; hun ligger udstillet på en seng og ser sin kommende kunde (billedbetragteren) i møde, mens hun opvartes af en neger, der bringer hende blomster fra en tilfreds kunde. Manet beundrede tidligere kunstepokers store mestre og citerede dem flittigt i sine værker: Frokosten i det grønne byggede bl.a. på Giorgiones Landlig koncert (ca. 1510), som han kendte fra Louvre, mens Olympia var en moderniseret udgave af Tizians Venus fra Urbino (færdiggjort 1538), som han nogle år forinden havde studeret i Uffizierne i Firenze. Selvom Manets værker byggede på et solidt traditionsgrundlag, blev de dog både i form og indhold båret af epokegørende modernitet. Den ytrede sig bl.a., ved at han bevidst modificerede sine figurers plastiske volumen og betonede billedfladens todimensionale beskaffenhed. Dermed foregreb han en billedopfattelse, som siden blev grundlæggende i modernismen. Manets fladebetonende form var inspireret af de i samtiden så populære japanske træsnit. Interessen for disse delte han med en kreds af yngre malere, som han fra 1866 fik nær kontakt med. Det var de kunstnere, der en halv snes år senere førte impressionismen til gennembrud: Claude Monet, Auguste Renoir, Camille Pissarro mfl. Impressionisterne beundrede Manet, og hans forbindelse med dem udviklede sig til et gensidigt inspirerende fællesskab. I 1874 malede han ligefrem i det fri sammen med Monet og Renoir, og som det ses af hans resultater, fx Argenteuil (1874, Musée des beaux- arts, Tournai), nåede han gennem deres indflydelse frem til en lettere, mere flimrende lys- og farvefyldt udtryksform. Édouard Manet udstillede aldrig sammen med sine yngre venner, men hans navn er i eftertiden uløseligt knyttet til den impressionistiske bevægelse. I Danmark er han repræsenteret på Glyptoteket og på Ordrupgaardsamlingen. Absinth drikkeren: Traditionelt er helfigursbilleder forbeholdt portrætter af fyrster og kongelige, men Manet har skiftet idealet ud med noget så dubiøst som en drukfældig vagabond. Ironisk nok er han iklædt en slængkappe og en høj hat, som tilhørte han de højere samfundslag. Manet fik stor betydning for det moderne gennembrud i billedkunsten, både med motiver som dette og fordi hans maleteknik er radikalt anderledes end tidens officielle idealer. Mange steder er malingen ujævn, og man kan se de enkelte penselstrøg, skyggerne på væggen passer ikke til figuren og hans ben er unaturligt skævt anbragt på kroppen. 9

10 Claude Monet, , fransk maler. Claude Monet viste tidligt usædvanlige evner for at tegne vellignende portrætter og karikaturer, udført i forrygende hast. I 17- års- alderen stiftede Monet bekendtskab med friluftsmaleren Eugène Boudin, der oplærte ham i fremgangsmåden bag Honfleur- skolens friske, æterisk lette øjebliksskildringer. I 1859 flyttede Monet til Paris, hvor han på Salonen studerede friluftsmaleri af Barbizon- skolens malere. Fra 1860 dyrkede han modelstudier på Académie suisse, hvor han indledte et livslangt venskab med den jævnaldrende Camille Pissarro. I 1862 søgte han ind på Charles Gleyres malerskole, hvor han mødte Alfred Sisley, Pierre- Auguste Renoir og andre af de unge malere, der sammen med ham i de følgende år skulle lægge grunden til den epokegørende kunstneriske nyorientering, som impressionismen var. Til Monets mest markante tidlige arbejder hører Kvinder i haven ( , Musée d'orsay, Paris), præget af en fladebetonende stil, som røber hans interesse for japanske træsnit og beundring for Édouard Manet. Sit første egentlig impressionistiske billede, La Grenouillère (The Metropolitan Museum of Art, New York), malede han i 1869; motivet var det populære forlystelsessted af samme navn ved Seinen, og hans interesse gjaldt her først og fremmest motivets atmosfæriske forhold og det rige farvespil i vandfladens småbølger. Den tidlige impressionistiske stil, hvor han endnu ikke praktiserede en egentlig farvedeling, nåede sit højdepunkt i 1872 med det berømte maleri Indtryk. Solopgang (Musée Marmottan, Paris). Samme år bosatte han sig i Argenteuil ved Seinen og konstruerede her en atelierbåd, så han blev i stand til at male impressionistiske friluftsmalerier på floden. Båden ses på billedet Det flydende atelier (ca. 1874, Rijksmuseum Kröller- Müller, Otterlo). I 1873 besluttede kredsen af malere omkring Monet at danne et egentligt udstillingsfællesskab, og den første impressionistudstilling åbnede året efter. Som gruppens hovedskikkelse deltog han i dens udstillinger frem til Claude Monet Rue Montorgueil, Paris, fejringen af 30. juni; maleri, Musée d'orsay, Paris. Monet benyttede i 1878 to flagdækkede parisiske gader, Rue Montorgueil og Rue Saint- Denis, som motiver i et par flimrende øjebliksbilleder. I begge malerier praktiserede han den impressionistiske farvedeling i hektisk påførte småstrøg, der sammenfattede indtrykket af sandstensfacadernes varme og kolde lys- og skyggevirkninger, det brogede menneskemylder og Trikoloren. Udblikket over Rue Montorgueil blev malet først, og det står som et monument over impressionismens intense registrering af nuets flygtighed. I 1870'erne brød Claude Monet lidt efter lidt med det traditionelle princip om at blande billedets farver stofligt på paletten (subtraktiv farveblanding), der svækkede farvens renhed og evne til at reflektere lys. I stedet udviklede han gradvist en opdeling og adskillelse af ublandede farver i små, tætliggende, kommaagtige strøg, hvis lysrefleksion intensiveredes ved, at farverne nu i stedet blandedes optisk på betragterens nethinde (additiv farveblanding). Dermed opnåede han en langt mere naturnær lyskraft i sine billeder. Blandt milepæle i denne udvikling 10

11 kan nævnes de fugleperspektiviske fremstillinger af menneskemylderet på Boulevard des Capucines i sne fra 1873 og serien med atmosfæremættede skildringer af miljøet på og omkring Gare Saint- Lazare, malet , hvoraf de kendteste billeder er Europabroen (Musée Marmottan, Paris) og Gare Saint- Lazare (Musée d'orsay), begge fra I 1882 forlod Claude Monet det impressionistiske udstillingsfællesskab, som efter hans opfattelse var ved at blive et eldorado for medløbere. Men han fortsatte sine maleriske nærlæsninger af lysets og farvens atmosfæriske optik. Han systematiserede sine studier i form af billedserier, hvor han undersøgte et bestemt motiv under forskellige lysforhold, bl.a. høstakke, fx Høstakke ved middagstid (1890, National Gallery of Australia, Canberra) og Høstakke i sne (1891, The Metropolitan Museum of Art, New York). Derefter fulgte serier som Katedralen i Rouen ( ) og Den japanske gangbro ( ). Fra slutningen af 1890'erne frem til hans død i 1926 var Claude Monets motivverden næsten udelukkende haven omkring hans ejendom i Giverny, hvis koloristiske muligheder han udnyttede i veritable lys- og farveorgier af enestående intensitet og skønhed. Claude Monets absolutte yndlingsmotiv blev med årene havens store vandpartier med drivende åkander og spejlvirkninger af bl.a. himlens skyer. I serien Åkander, som han påbegyndte i 1903 og dyrkede, indtil han i 1925 som næsten blind ikke længere kunne styre penslen, tangerede han tidligt det abstrakte maleri, fx med Åkander i aftenlys (1907, Musée Marmottan, Paris), mens han i senere åkandebilleder, fx Åkander med spejlinger af et piletræ ( , smst.), trængte langt ind i en verden af genstandsløse farveharmonier. Konsekvensen af udviklingen kan ses i et maleri af den for tiden kontroversielle yngre maler Èdouard Manet, nemlig henrettelsen af ærkehertug Maximillian og hans mænd i Mexico, malet i Det er et aktuelt og dramatisk motiv - men endnu vigtigere er, at det er et stykke originalt penselarbejde af en kunstner, hvis stil skulle få afgørende betydning for det moderne gennembrud. Når Manet lader rifler, skudtåger og de afblæste soldaters hoveder male fysisk sammen, går teknik og motiv i ét og varsler afslutningen på det traditionelle maleri. Med impressionistgruppen blev landskabet repræsentant for det Ny Maleri. Kunstnere som Sisley og Monet, blev bannerførere for et maleri, der afbillede sanseindtryk. Farverige og forviklede penselstrøg iscenesatte impressionisternes dagsorden for et maleri hævet over den akademiske tradition. Kirkeby skriver: Jeg har set et nøgternt brunligt billede af Monet. ( ) Det er en oversvømmelse. Og der er stynede træer, som fører mig mange steder hen. Ud i mange moser. Stynede træer hos van Gogh og Mondrian. Og sammen med det tyste lys omkring Hammershøi. ( ) En oversvømmelse gør det muligt at sejle mange flere steder hen. Der er en hel verden af vand og sump og stynede træer og elletrunter og tysthed. Og glem ikke at nedenunder Monets åkander ligger også et stærkt netværk. Som på lignende måde kan være startet med de stynede træer. 11

12 ( ) hvad er det der er så besnærende ved stynede træer? Maleren er fri for de forbandede løvfang. Alle de blade, der dasker formløst rundt. Man er inde ved grundstrukturen. Man er gennem skraveringerne og fremme ved den rene streg. Stregen er både bundet til iagttagelsen og alligevel frisat som streg. I min barndoms vådområde Vestvolden og Utterslev Mose, stod de beskårne træer tæt i kolonihaverne. Jeg elskede at tegne dem, for det så ud af noget, der var rigtigt. Både struktur og stemning, en fortælling. Mængden af stynede træer i europæisk kunst kan tages som et tegn på at skoleeleven med den selvskårne rørpen havde ret i sin ubevidste følelse af at stå i en stor tradition. Jeg skal ind og se mange gange på dette Monet- maleri. I dag kan du gå ind på Glyptoteket i København og se et 73 centimeter højt og 92 centimeter bredt, nyerhvervet maleri af den franske impressionist Claude Monet. Oversvømmelse ved Giverny hedder kunstværket, der er malet i 1896 med olie på et lærred og bliver Ny Carlsberg Glyptoteks syvende Monet- maleri. Og det er betragtet som et hovedværk på museet, fortæller glyptotekdirektør Flemming Friborg.»Det er et Monet- billede, der løfter vores samling et stykke videre, og samtidig et værk, der snakker med vores andre impressionistiske billeder«, siger han. Maleriet stod hos Claude Monet i Giverny, nordøst for Paris, indtil 1919, hvor malerens gallerist købte det. Herefter var det en tur i USA, men havnede i 1970 erne hos en privat samler i Schweiz. Det er gennem denne samler og via et dansk galleri, at Glyptoteket fik nys om maleriet i slutningen af august sidste år. Et rigtigt malerbillede Det er ikke et hvilket som helst værk af maleren, der opfandt impressionismen og døde i 1926, mener direktør Friborg:»Det er et rigtigt malerbillede. Det supplerer vores andre Monet- billeder, fordi det åbner mod endnu en fase i hans malerliv. En lidt sen fase i hans liv, hvor han tager forskud på en stigende grad af abstraktion, opløsning af det almindelige perspektiv og de billeder, hvor han i særdeleshed beskæftiger sig med vandet og åkanderne«, siger han.»det virker, som om Monet selv går over alle bredder og maler løs med naturen som udgangspunkt, men i retning af en mere abstrakt udforskning af, hvad formen og farven kan bruges til. Det er den afgørende kvalitet ved billedet«. Oversvømmelse ved Giverny er skænket af Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden, men hvor meget billedet præcist har kostet, kan Flemming Friborg ikke fortælle:»når man får en gave, spørger man ikke, hvad den har kostet, men man får ikke sådan et billede for under 10 millioner kroner«. De impressionistiske malere Claude Monet, Camille Pissarro, P.- A. Renoir og Alfred Sisley mfl. skabte en skitsepræget billedform, der æstetisk er centreret om koloristiske kvaliteter og motivisk om sollysets og atmosfærens indvirkning på landskab eller bysceneri. 12

13 På deres første udstilling i fotografen Nadars atelier i 1874 vistes Monets maleri Impression. Soleil levant ('Indtryk. Solopgang'). Impressionismen kulminerede i 1870'erne, men opnåede med Monets billedserier endnu en blomstringstid i 1890'erne og i begyndelsen af t. En vis tilknytning til impressionismen havde Édouard Manet og Edgar Degas, som begge fortrinsvis har skildret motiver fra det parisiske storbymiljø. Begge malere dyrkede en i nogle henseender førmodernistisk billedstil, men lod sig samtidig inspirere af tidligere århundreders europæiske formtraditioner, således som det fx fremgår af Manets Frokosten i det grønne, et maleri, der efter afvisning på Salonen blev udstillet i den i 1863 oprettede Salon des refusés ('de afvistes udstilling'). Ligesom flere andre samtidige malere modtog Manet og Degas i øvrigt inspiration fra både fotografiet og fra japansk træsnitkunst. En central, men isoleret maler i det senere t. var Paul Cézanne, der omdannede impressionismens atmosfærefyldte skitser til faste farvestrukturer, idet han samtidig udviklede en billedverden, hvor det naturalistiske perspektivrum blev nedbrudt med henblik på at fremhæve billedets formale komposition. Skulpturen i anden halvdel af t. var præget af indflydelse fra stilarter i tidligere århundreders kunst såvel som af samtidige stilstrømninger. Rokokoagtige og naturalistiske træk er fremherskende i J.- B. Carpeaux' hovedværk Dansen (1869) til operabygningen i Paris, og i A.- J. Dalous figurer forenes barokke og naturalistiske elementer. Slutningen af t. domineredes af Auguste Rodin, der skabte en række rytmisk og psykologisk prægnante skulpturer, hvori indflydelse fra Michelangelo blev forbundet med romantisk- symbolistiske træk. Fire markante offentlige monumenter blev til i tiden , nemlig Belfort- løven i Belfort og Frihedsgudinden i New York, begge af Frédéric Auguste Bartholdi, Dalous Republikkens triumf i Paris og Rodins Borgerne fra Calais i bl.a. Calais. Elev af Rodin var Antoine Bourdelle, som bl.a. arbejdede med skulptur til bygningsudsmykning og skabte et eklektisk og klassicerende skulpturudtryk. Kunst i Frankrig: Den ældste kunst i Frankrig behandles i artikler om hulemaleri, kelter, merovingisk kunst og karolingisk kunst. Romansk kunst I t. opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Skulpturen var bundet til arkitekturen, og hovedvægten lå på kirkernes vestfacader, der ofte var udsmykket med skildringer af dommedag i tympanonfeltet over midterdøren, således i Autun (signeret af Gislebertus), Moissac og Conques. Inde i kirken viste man på søjlekapitælerne scener fra Det Gamle Testamente, helgenlegender eller fabelvæsner. Skulpturerne var oprindelig bemalede; stilen er fortællende og levende, men uden forsøg på realistisk gengivelse. I Provence kommer arven fra antikken til udtryk i facadeskulpturerne i Saint- Trophime i Arles og Saint- Gilles- du- Gard. Der er kun bevaret få romanske vægmalerier. Fra tiden omkring 1100, hvor tøndehvælvingerne gav nye murflader, findes scener fra Det Gamle Testamente og helgenhistorier i Berzé- la- Ville ved Cluny og Saint- Savin- sur- Gartempe ved Poitiers. Blandt andre billedudsmykninger er det ca. 70 m lange broderede Bayeux- tapet, udført kort efter 1066 til kirken i Bayeux i Nordfrankrig. Bogillustrationer var i den romanske periode præget af den karolingiske tradition; i begyndelsen af t. møder man en ny livlighed i skrivestuerne i Citeauxklostret. 13

14 Gotisk kunst På slottet i Angers i Frankrig findes en serie gotiske billedtæpper fra slutningen af t. kaldet Apokalypsen fra Angers. På overgangen mellem kap. 12 og 13 i Johannes' Åbenbaring overgiver den syvhovedede drage sin magt til dyret fra havet, her fremstillet med syv løvehoveder. Det er et forvarsel om den grusomme verdenshersker med tallet 666, der beskrives senere i kap. 13. Forud herfor har dragen forfulgt kvinden, der er klædt i Solen (tydeligt vævet som Maria), for at sluge hendes barn, så snart hun fødte, men Gud og ærkeenglen Mikael forhindrede det. Apokalypsen fra Angers er en blandt mange ikonografiske forløbere for Albrecht Dürers skelsættende træsnitserie fra En nyskabelse i de gotiske kirker fra midten af t. var portalerne, der ved en "udhuling" af facaden skabte rum for skulptur. Figurerne på portalernes sider fremstiller ofte kongerne i Det Gamle Testamente og indgår som søjler i arkitekturen, som det ses på Kongeportalen i Chartres fra ca Over portalerne troner Jesus eller Maria, gotikkens foretrukne motiv. I første halvdel af t. begyndte figurerne at befri sig fra væggene og få deres eget liv som fx i Reims, Strasbourg og på tværskibsportalerne i Chartres. Glasmosaikker og - malerier kendes fra romansk tid, men først i gotikken kom denne kunstart til fuld udfoldelse i en arkitektur, der ikke gav plads til udsmykning af vægge, men af store vinduesflader. I Chartreskatedralen er særlig mange bevaret. Både klosterkirker og katedraler havde glasmosaikker, dog ikke cisterciensernes kirker, der var opført i en asketisk stil i protest mod pragten i cluniacensernes kirker. Paris var centrum for kunsten i Frankrig med Ludvig 9. den Helliges slotskirke Sainte Chapelle i Paris fra ca som et festligt højdepunkt. Bogmaleriet fik en ny blomstring under samme konge. Et hovedværk inden for tekstilkunsten er den næsten 150 m lange række af billedvævninger, Apokalypsen fra Angers fra slutningen af t. Hundredårskrigen mod England forhindrede byggerier i større stil, men ikke forfinede kunstværker. Flere kunstnernavne dukkede op, bl.a. brødrene Limbourg, der omkring 1400 illustrerede en tidebog for hertugen af Berry. De fandt inspiration i Italien og var en del af den internationale gotik. Billedhuggeren Claus Sluter fra Flandern arbejdede fra 1385 i Dijon, hvor han udførte sit hovedværk, Mosesbrønden, og bragte nyt liv til den franske gravmæleskulptur. Renæssance Jean Fouquet Madonna med barnet, malet ca. 1450; Koninklijke Museum voor Schone Kunsten, Antwerpen. Billedet er den ene fløj af det tofløjede Melun- alter, udført til Notre- Dame i Melun sydøst for Paris. Agnès Sorel, Karl 7.s elskerinde, kan genkendes som model for Maria på grundlag af en tegning fra 1449, Den smukke Agnès, i Bibliothèque nationale i Paris og fra skulpturen på hendes grav i Notre- Dame i Loches. I middelalderen var det kirkens folk, der bestilte kunstværker, i renæssancen hoffet og adelen. Der blev kun bygget få nye kirker, men de gamle fik nye udsmykninger i form af gravmæler, altertavler og enkelte nye glasmosaikker. De private bestillere dukkede op i slutningen af t. De fik malet portrætter, bl.a. af Jean Fouquet, der også var en glimrende bogillustrator, præget af ophold i Italien, og af Jean Clouet og hans søn François Clouet med både italienske og flamske træk. Vigtigst for den franske renæssancekunst var kontakten med Italien, der øgedes efter Karl 8.s felttog i Han hjembragte kunstværker og hentede også italienske kunstnere og håndværkere til landet. Renæssancekunstens centrum var Loiredalen, hvor hoffet holdt til i t. og byggede en lang række slotte. Frans 1. importerede kunstværker fra antikken og renæssancen og indkaldte mange italienske kunstnere, bl.a. Leonardo da Vinci, der døde i Amboise 1519, samt Rosso Fiorentino og Francesco Primaticcio, der fra 1530 udsmykkede det lange galleri i Fontainebleauslottet med malerier og stukarbejder. Der opstod en original malerskole, Fontainebleauskolen, ca I slutningen af 14

15 århundredet var fransk maleri i en bølgedal, men grafikken blomstrede med kunstnere som Jacques Bellange (d. 1638) og Jacques Callot, begge fra Nancy og aktive omkring Også billedhuggerkunsten prægedes af indkaldte italienere, bl.a. Benvenuto Cellini, der udførte sit berømte saltkar (1542) til Frans 1. Han fik betydning for Jean Goujon, hvis skulpturer til Louvre i Paris stadig kan ses på stedet. Goujon var periodens vigtigste billedhugger sammen med Germain Pilon, der skabte en række væsentlige gravmæler, bl.a. for Henrik 2. og Katarina Medici i Saint- Denis- kirken ved Paris ( ). Barok og rokoko Ved begyndelsen af t. var den franske kunst stadig præget af manierismen. Nye impulser hjembragtes fra Rom af de kunstnere, der var kommet i berøring med Caravaggio og hans kunst, fx Simon Vouet, mens Georges de La Tour udviklede sin egen variant af clairobscur- maleriet. Den klassiske holdning, Vouet trods alt bibeholdt i sin kunst, fik stor betydning for Nicolas Poussin og Philippe de Champaigne. Poussin specialiserede sig i mytologiske og bibelske fremstillinger, mens Champaignes force lå i portrætkunsten Nyklassicisme og romantik Den Franske Revolution bragte nyklassicismen og maleren J.- L. David frem i forreste række. Han havde vakt opsigt med det banebrydende værk Horatiernes ed (Louvre), malet i Rom 1785, og han blev senere også et nyttigt redskab i Napoleons propagandistiske statsapparat. Det samme gjaldt J.- A.- D. Ingres, der ligesom David desuden var en fremragende portrætmaler og en søgt lærer Naturalisme og realisme Efter ca udvikledes inden for malerkunsten realismen og naturalismen, der begge kendetegnes ved illusionistiske billedvirkninger og motivisk fokusering på den samtidige virkelighed. J.- F. Millet var i flere henseender i overensstemmelse med realismen, hvis hovedskikkelse dog var Gustave Courbet Symbolisme I opposition mod naturalismen fremstod i 1880'erne symbolismen, der i billedkunstnerisk sammenhæng også benævnes syntetisme, idet denne betegnelse henviser til den symbolistiske billedforms pointering af dekorative helhedsvirkninger. Symbolismens kunstsyn, der var påvirket af bl.a. digteren Charles Baudelaires æstetik, udfoldede sig i både digtning og billedkunst...læs videre om fransk symbolisme. Impressionisme De impressionistiske malere Claude Monet, Camille Pissarro, P.- A. Renoir og Alfred Sisley mfl. skabte en skitsepræget billedform, der æstetisk er centreret om koloristiske kvaliteter og motivisk om sollysets og atmosfærens indvirkning på landskab eller bysceneri. På deres første udstilling i fotografen Nadars atelier i 1874 vistes Monets maleri Impression. Fauvisme og kubisme Fauvismen opstod omkring 1905 som en overvejende dekorativt og koloristisk anlagt billedstil, repræsenteret af bl.a. Henri Matisse, André Derain, Maurice de Vlaminck og Raoul Dufy. Fauvisternes billeder signalerer snart harmonisk velvære (Matisse), snart ildfuldt temperament (Vlaminck). En vis tilknytning til fauvisme og ekspressionisme har Georges Rouaults billedverden. Ekspressionisme og surrealisme 15

16 Efter ca fremstod en fransk ekspressionisme, repræsenteret af malere, der forenede en ofte traditionsorienteret formstrenghed med et figurativt og menneskeligt seriøst emneunivers; blandt disse var Marcel Gromaire, der ligesom den kubistisk skolede og senere dekorativt fabulerende Jean Lurçat også malede forlæg til billedvævninger Pariserskolen Påvirket af fransk kunstliv blomstrede i første halvdel af t. den såkaldte Pariserskole, hvortil hører en række udenlandske billedkunstnere, der slog sig ned i Paris. Blandt dem var Constantin Brancusi, Marc Chagall, Amedeo Modigliani og Chaïm Soutine. Paris har flere gange i kulturhistorien været et væsentligt europæisk kunstcentrum 1950 til 2013 Fra efterkrigstidens Paris bredte den abstrakte kunst sig til resten af Europa, mens den amerikanske abstrakte ekspressionisme skabte en ny kunstmetropol i New York. Det franske maleri var lyrisk betonet, især det eksistentialistisk funderede udtryk, der søgte at forbinde værkets magi med dets stoflighed. Tendensen blev i 1950 betegnet informel kunst og lidt senere tachisme 16

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

IMPRESSIONISMEN. This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com

IMPRESSIONISMEN. This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com Enemærkes KunstKompendium mpressionismen. www.enekunst.dk 1997-2006ver2 side 1. Denne stil stammer fra fransk impression >indtryk, er opkaldt efter maleren Claude Monets banebrydende maleri; Soleil levent

Læs mere

PALADSER I ST. PETERSBURG

PALADSER I ST. PETERSBURG PALADSER I ST. PETERSBURG De Luxe klasse tour 5 dage / 4 nætter DAG 1 Ankomst til lufthavnen Pulkovo. Møde i nærheden af flyet. Eskorte gennem paskontrol. Transfer til hotellet. Vi mødes med en velkommen

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Forløb 1: Intro (august 2005) Beskrivelse: Eleverne introduceres til formalanalysen : Ingen Erik Hagens: Vinterbanen Forløb 2-a: Gengivelsesstrategier (august 2005)

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse 7.-10. klasse J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse por træt subst.: -tet, plur. -ter: billede af en person min faders p. hænger på væggen; i sin roman giver han et p. af den store skuespiller

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj 2012 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE YDERVÆG

ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE YDERVÆG ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE YDERVÆG Et studie i bybygning og græsk klassicisme. Rapport. Det danske Institut i Athen, vinteren 2011-2012 Robert Mogensen, Arkitekt MAA MDL ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

På jagt efter det kalydonske vildsvin

På jagt efter det kalydonske vildsvin På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser og grundskolens mellem- og udskolingstrin Tiden omkring Kristiania-bohEmen christian krohg, oda krohg, u.å.. privateje. Foto: Fridrik Bertelsen Introduktion Norske

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935 SKAGENSMALERNE 1 ANNA ANCHER 1859 1935 Skagensmalerne Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var datter af Ane Hedvig og Erik Brøndum, der drev byens gæstgiveri

Læs mere

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S FLYTIDER 21MAJ14 København Milano / Malpensa 0825-1030 25MAJ14 Venedig København 1415-1615

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Billedkunst O-B stx (prøveform a) Lærer Hold Tine Kent Egedal te@vucv.dk 1bkB02 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Forår 2014 for Kunst&Kulturhøjskolen i Vejle, Folkeuniversitetet mm Efterår 2013 for Kunst&Kulturhøjskolen i Vejle og Folkeuniversitetet mm

Forår 2014 for Kunst&Kulturhøjskolen i Vejle, Folkeuniversitetet mm Efterår 2013 for Kunst&Kulturhøjskolen i Vejle og Folkeuniversitetet mm Signe Jacobsen, kunsthistoriker, mag.art. Oversigt over foredrag frem til forår 2016 Som aftalt pr. 3.4.2015 Se yderligere www.kunstforedragogkunstguide.dk Forår 2016 for Kunst&Kulturhøjskolen i Vejle

Læs mere

Italiensk temperament med et dansk touch

Italiensk temperament med et dansk touch 12 Living Bolig SØNDAG DEN 24. FEBRUAR 2013 Italiensk temperament med et dansk touch Den italiensk/danske arkitekt, Anna Maria Indrio, har transformeret en 200 år gammel københavnerlejlighed til et hjem,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på INVITATION GENERALFORSAMLING & ÅRSFEST DANMARKS FARVE- OG LIMINDUSTRI FREDAG DEN 10. APRIL 2015 Generelforsamlingen afholdes på Carlsberg Museum & Business Centre Valby Langgade 1, 1799 København V Festmiddagen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Champs-Elysées & Triumfbuen... 5. Sacré Coeur & Montmartre... 7. Eiffeltårnet... 9. Les Invalides... 11. Notre Dame... 13. Versailles...

Champs-Elysées & Triumfbuen... 5. Sacré Coeur & Montmartre... 7. Eiffeltårnet... 9. Les Invalides... 11. Notre Dame... 13. Versailles... 2 Indholdsfortegnelse Champs-Elysées & Triumfbuen... 5 Sacré Coeur & Montmartre... 7 Eiffeltårnet... 9 Les Invalides... 11 Notre Dame... 13 Versailles... 15 Louvre &... 17 Parc de Prinses... 19 3 4 Champs-Elysées

Læs mere

Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris. Friday, March 21, 14

Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris. Friday, March 21, 14 Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris 1 P A R I S ANDRE SEVÆRDIGHEDER Inspiration Gensynsglæde 2 Metroen En af de ældste nedgange til en

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Kunstnere i Rebild - en præsentation

Kunstnere i Rebild - en præsentation Kunstnere i Rebild - en præsentation Rebild Kommune er kendt for et rigt, varieret og mangfoldigt kulturliv, som er udviklet i et frugtbart samspil mellem frivillige kulturaktører, initiativrige kulturinstitutioner

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms Graffiti & Kunst i det offentlige rum 5 t u n n e l l e r i K ø b e n h a v n : L a n g e b r o / S ø l v g a d e v e d S M K / S ø l v g a d e v e d K g s H a v e / B l e g d a m s v e j / Ø s t e r b

Læs mere