SØTORVET - HÆNGSLET I SILKEBORG. Mathias Thinggård Brovall Louise Kruse Hansen a ad10-urb semester Urban design 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØTORVET - HÆNGSLET I SILKEBORG. Mathias Thinggård Brovall Louise Kruse Hansen a ad10-urb11 10. semester Urban design 2008"

Transkript

1 SØTORVET - HÆNGSLET I SILKEBORG Mathias Thinggård Brovall Louise Kruse Hansen a ad10-urb semester Urban design 2008

2 SYNOPSIS Dette projekt omhandler udviklingen af en bebyggelsesplan for Søtorvet i Silkeborg med fokus på at sammenbinde området med resten af Silkeborg. Dette gøres ved at anvende og fortolke strukturer i konteksten og anvende dem som underliggende struktur for den nye bebyggelse. Kig fra konteksten har defi neret området og opdelt det i tre forskellige, dog sammenhængende områder. Der er arbejdet med en pragmatisk frem for en teoretisk tilgang til designet, hvilket har gjort det muligt at komme ned i rumligheden ved afprøvninger af forskellige bygningsstrukturer og rum. Desuden er der arbejdet med byfortætning og grønne områder. Resultatet er en bebyggelsesplan, der giver et interessant bud på hvordan området i fremtiden kunne udvikles. This project is about the development of a building plan for Søtorvet in Silkeborg focused on connecting the site with the rest of Silkeborg. This is done by employing end interpreting structures from the context and using them as an underlying structure for the new buildings. Line of sights from the context defi nes the area and divides it into three different yet coherent areas. Work with the design has been done pragmatically rather than theoretically, which has made it possible to really focus on the space by testing different building structures and spaces. Furthermore work with density and green areas has been done. The result is a building plan that gives an exciting proposal on how the site could be developed in the future.

3 TITELBLAD Projekttitel: Søtorvet - Hængslet i Silkeborg Specialeprojekt 10. Semester, Arkitektur & Design Urban Design Aalborg Universitet Projektperiode: Oplag: 8 Sider: Vejledere: Nicolai Steinø, hovedvejleder Peter Mandal Hansen, bivejleder Gruppe: ad10-urb11 Mathias Thinggård Brovall Louise Kruse Hansen

4 FORORD Dette projekt er udarbejdet i perioden fra den 4. feb. - 4.juni for afgangsprojektet: Søtorvet Hængslet i Silkeborg på linien Urban Design ved Arkitektur & Design uddannelsen på Aalborg Universitet. Projektet arbejder med tematikkerne fortætning og grønne rum. Projektfeltet er afgrænset til et specifi kt område, som er Søtorvet i Silkeborg. Projektet er afl everet den 4. juni 2008, hvorefter en eksamination vil forekomme den 18. Juni 2008 Kortmateriale er rekvireret fra Silkeborg Kommune er med copyright. Vi har selv bearbejdet kortet yderligere. Projektet er delt op to dele; én præsentationsdel, som primært omhandler designet og én rapport som udgør undersøgelser og indsamling af viden gennem forløbet. Præsentationsdelen kan ses som en selvstændig del og kan læses uden rapporten. Rapporten er henvendt til dem, som ønsker en større baggrundsforståelse. Vejledere på projektet er hovedvejleder Nicolai Steinø, bivejleder Peter Mandahl Hansen og Niels Melchior som teknisk konsulent vedrørende trafi k.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE indledning RAMMEBETINGELSER FORUDSÆTNING FOR PROJEKTET PRÆSENTATION AF SILKEBORG SILKEBORG MAPPING SØTORVET MAPPING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING TEORI DISKUSSION

6 INDLEDNING Mennesker er travle. Mennesker stræber efter det gode liv. Mennesker arbejder hårdt for at opnå materiel rigdom. Men for mange mennesker står daglig rekreation også højt på ønskelisten. Dog gør deres travle hverdagsliv, at de presser udnyttelsen af døgnets 24 timer, så det ofte er rekreation der fravælges hvis tiden er knap. Der er en masse der skal nås både i arbejdstiden og i fritiden, og før man har set sig om er dagen gået, og man har ikke nydt solskinnet i parken eller fået gået den tur i skoven som man har haft i tankerne hele dagen. Byrummene, og især de grønne byrum, er vigtige for hverdagen. Både med hensyn til oplevelser men også med hensyn til de stigende velfærdsygdomme. Undersøgelser viser at der er en klar sammenhæng mellem velfærdssygdomme og stressrelaterede sygdomme og det at opholde sig i grønne områder. Grønne byrum, bynær skov og parker kan blive afgørende for at reducere tidens velfærdssygdomme, da de giver naturoplevelser, maner til eftertanke, skaber perfekte rammer for motion og forebygger og lindrer stress. Naturlige omgivelser reducerer desuden søvnproblemer, muskelspændinger, appetitløshed og depression. Dette er alle sammen gode bivirkninger ved at opholde sig i gode og skønne byrum. Spørgsmålet er bare hvordan man designer gode byrum, både grønne og befæstede, i en fortætningsproblematik. Hvordan skal bebyggelsen planlægges, så der skabes gode og anvendelige rumligheder.

7 RAMMEBETINGELSER Emnet i dette projekt er valgt ud fra vores egen interesse og grunden til vi har valgt netop dette område med de udfordringer der ligger her, er fordi vi blandt andet gerne vil arbejde: - Rumligt og bearbejde de forskellige elementer, som er med til at danne rum. - Designmæssigt og pragmatisk, uden at skrive et teoretisk projekt - Med fortætning som et konceptuelt greb. - Konceptuelt med bygningstypologier og hvordan de spiller ind ved rumdannelser. - Med et konkret løsningsforslag på en bebyggelsesplan. - I spændingsfeltet mellem by og havn, og i de muligheder det giver at arbejde i et område med vand i den nære kontekst.

8 FORUDSÆTNING FOR PROJEKTET Udgangspunktet for dette projekt er en omdannelse af Søtorvet i Silkeborg. Dette område er i dag et resultat af en form for deindustrialisering, hvor området tidligere har haft industri i form af et gasværk og et slagteri, hvorefter et Kvickly varehus er blevet bygget. Kvickly overvejer at fl ytte ud af det begrænsede område for derved at kunne ekspandere forretningen andetsteds i Silkeborg [Andersen, 2007]. Ved fl ytning af Kvickly vil der blive frigivet et centralt område i Silkeborg midtby, som ligger yderst attraktivt med vand til fl ere sider i form af sø og å. Dette giver mulighed for at skabe et attraktivt område som en mere integreret del af byen. I dag står området som en stor parkeringsplads med et Kvickly varehus i den ene ende og en Shell-tank i den anden. Området er afgrænset af en tung befærdet vej, som s pecielt ud mod søen er en stor barriere. Forudsætningen for dette projekt er, at Kvickly fl ytter til en mere passende lokation, og at Shell tanken enten lukker eller også fl ytter væk.

9 PRÆSENTATION AF SILKEBORG Silkeborg er beliggende i det det midtjyske Søhøjland kun en lille times kørsel fra Århus, men beliggende i et naturskønt område bestående af et kuperet terræn omgivet af skov og vand i form af fl ere søer og Gudenåen. Silkeborg er med sine indbyggere en provinsby, som udadtil kan opfattes som en forstad til Århus på grund af det relative korte afstandsforhold [Danmarks Statistik, 2007]. Silkeborg er en af de yngste købstæder i Danmark med en historie, der først rigtigt begynder i år 1844, da en papirfabrik bliver anlagt i byen. [Larsen et al., 1995]. Inden da var Silkeborg synonym med begrebet det mørke Jylland, hvor der kun lå en hovedgård (som er det nuværende Silkeborg Museum), en mølle og nogle små huse, samt et slot, som efterhånden var gået hen og blevet en ruin. Slottet er ofte beskrevet som en lille borg, hvor den ældste er dateret tilbage til 1385 (Larsen, 2007, 1995, 1992). Historien går endvidere på, at byens navn stammer fra borgen, hvor der i sin tid var en kongelig, som tabte et stykke silke og derfor vil bygge en borg. I dag er der ikke fl ere sten tilbage af slottet, hvor grundplanen af slottet er markeret med buske og sten. Silkeborg Papirfabrik havde gunstige forhold og levevilkår i form af sin beliggenhed tæt på skov, og ikke mindst Gudenåens vand, som blev brugt som energikilde, transportvej og i produktion særligt i forbindelse med Silkeborg Papirfabrik (Larsen, 2007). I dag tilskrives Silkeborg Papirfabriks grundlægger Michael Drewsen også at være Silkeborgs grundlægger (Larsen, 2007). Foruden at være manden bag Papirfabrikken var han også drivkraften bag fl ere initiativer såsom etablering af byens gasværk (et par år før det blev etableret i København) og anskaffelsen af dampskibet Hjejlen i 1861, som stadig i dag sejler mellem Silkeborg Bymidte og Himmelbjerget. (Larsen, 1995) Med etablering af Silkeborg Papirfabrik skabte det mulighed for at skabe en handelsplads og tilladelsen til dette blev givet. Handelspladsen blev på det her tidspunkt den største i Danmark. Alle disse tiltag satte for alvor gang i byggeriet og væksten i Silkeborg (Larsen,2007). Den ældre bydel kendes i dag som midtbyen, som er præget af, at byen er velplanlagt i et stramt grid med store akser. Eftersom, at Silkeborg er en ung by er bybilledet arkitektonisk meget broget o, da der tidligere ikke tog så meget hensyn til konteksten i forhold til, når der blev bygget nyt (Larsen, 2007). På landsplan er Silkeborg området i en positiv befolkningsudvikling. Prognosen peger på samme tendens i fremtiden, hvor Silkeborg ligger langt over landsplansgennemsnittet. [Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006], [Silkeborg Kommune, 2007] I Silkeborg bymidte forventes ligeledes en vækst i befolkningen i

10 fremtiden [KMD, 2007]. Silkeborg er også kendt for at være en erhvervs driftig by, hvor den ligger i toppen når det gælder landets bedste erhervskommuner. I dag er Silkeborg mest i medierne vedrørenden den længeventende afklaring af, hvor motorvejen skal gå henne, hvorvidt den skal føres igennem i den nordlige by eller de fredede områder ved Gudenå.

11

12 Vand Skov Rekreativt område Kirkegård Eng Hede Grusgrav Frugtplantage Site SILKEBORG I ET GRØNT OG BLÅT PERSPEKTIV

13 SILKEBORGS INFRASTRUKTUR Planlagt motorvej Vej over 6 meter Vej ml. 3-6 meter Anden vej Stier Site Årsdøgntrafik (2004) meter N

14 SILKEBORGS STORE PROGRAMMER Bowl n Fun Silkeborghallerne Idrætsanlæg Svømmecenter Nordvest Svømmehallen v/ Silkeborg Højskole Hotel Impala Slotsholmen Langsøhus Kulturspinderiet Radisson SAS Hotel Silkeborg Centralsygehus Papirmuseet Bikuben JYSK Teater og Musikhus Silkeborg Sportscenter Hotel Dania Silkeborg Turistbureau Silkeborg Museum Hjejlen Scandic Hotel Silkeborg Lunden Vestergadehallen Galerie Moderne Fælles Parken Silkeborg Kunstmuseum Indelukket Silkeborg Stadion Gl. Skovriddergård Gi Den Gas Palads Kunstcentret Silkeborg Bad Aqua Silkeborg Bunker Museum Ferskvandscentret Silkeborg G

15 de Borgerga Silkeborg Langsø SØTORVET OG KONTEKSTENS PROGRAMMER Slotsholmen Springvand Kvickly Re ms tru på Ch r. 8.v ej Silkeborg Langsø Søtorvet j e Søv Papirfabrikken Silkeborg Rådhus Shell Silkeborg bymidte Østerg ade Silkeborg Central Sygehus N 200 meter

16 ÅBESKYTTELSESLINJEN N 200 METER Sø- og åbeskyttelse

17 KOTER OG VAND Vand Koter 2,5 meter

18 GRØNNE STRUKTURER

19 DET BEBYGGEDE N 200 METER Bebyggelse

20 INFRASTRUKTUR N 200 METER Vej over 6 meter Vej ml. 3-6 meter Anden vej stier

21 PUBLIKUMSORIENTEREDE ERHVERV TRÆNINGSCENTER RESTAURANT CAFÉ CAFÉ BIOGRAF RESTAURANT RESTAURANT HOTEL KUNST UDSTILLING+ VÆRSTED PAPIRMUSEET BIKUBEN JYSK MUSIK- OG TEATERHUS CAFÉ

22 JORDFORURENING N 200 METER Jordforurening v1 Jordforurening v2

23 ANVENDELSE N 200 METER Bolig Offentlig service Blandet bolig og erhverv Erhverv Service erhverv uspecificeret Handelslinie

24 PLADSER N 200 METER Pladser Bebyggelse

25 PROBLEMSTILLING I de senere år er der i forbindelse med deindustrialisering blevet frigivet nye arealer på havnefronter og langs vand i byerne som følge af, at industrien fl ytter ud af byen og til tider ud af landet. Denne frigivelse af areal giver mulighed for centrale dele af byerne kan omdannes fra lukkede områder til nye byområder med attraktiv beliggenhed og ny anvendelse. Udgangspunktet for dette projekt er en omdannelse af Søtorvet i Silkeborg. Dette område er i dag et resultat af en form for deindustrialisering, da området tidligere har haft industri, hvorefter et Kvickly varehus er blevet bygget. Kvickly overvejer at fl ytte ud af det begrænsede område for derved at kunne ekspandere forretningen andetsteds i Silkeborg [Andersen, 2007]. Ved fl ytning af Kvickly vil der blive frigivet et centralt område i Silkeborg midtby, som ligger yderst attraktivt med vand til fl ere sider i form af sø og å. Yderligere giver det mulighed for at blive en integreret del af byen. I dag står området som en stor parkeringsplads med et Kvickly varehus i den ene ende og en Shell-tank i den anden. Området er afgrænset af en tung befærdet vej (Chr. 8. Vej), specielt ud mod søen. Infrastrukturen fremstår hermed som en barriere mellem byen og vandet. Et af projektets udfordringer er at få Søtorvet til at blive en integreret del af byen og samtidig formindske fornemmelsen af infrastrukturen som en barriere. Dermed kan forbindelsen mellem bymidten og søen forstærkes, både struktur og programmæssigt. Silkeborgs værdier er baseret på det grønne og det blå; naturen og vandet. En anden udfordring ved dette projekt er at kombinere de grønne og blå værdier med en bymæssighed, som bygger på princippet om fortætning. Fortætning er en af de strategier, som Silkeborg Kommune bruger for at få fl ere boliger ind i midtbyen af Silkeborg [Silkeborg Kommune, 2001]. Værdien i søerne kommer ikke til sin fulde ret, da arealerne, specielt i bymidten, bruges til veje eller er private i form af folks haver. Det vil sige, at der ikke er mange offentlige tilgængelige områder langs søen, som kan bruges til ophold og nydelse. Dette giver anledning til en udnyttelse af søbredden som et offentligt rum med aktiviteter i Silkeborg bymidte.

26 PROBLEMFORMULERING HVordan designes en bebyggelsesplan, så der både skabes gode rum og byfortættes?

27 BYOMDANNELSE VED VAND Deindustrialisering I de senere år er der i forbindelse med deindustrialisering blevet frigivet nye arealer på havnefronter og langs vand i byerne som følge af, at industrien fl ytter ud af byen og til tider ud af landet. Denne frigivelse af areal giver mulighed for centrale dele af byerne kan omdannes fra lukkede områder til nye byområder med attraktiv beliggenhed og ny anvendelse. Samtidig er folk begyndt at søge tilbage til bymidten, hvor der tidligere var en udfl ytning til forstæderne. Dette giver anledning til at genanvende de funktionstømte arealer, som for eksempel tidligere industrialiseret havne. Ved omdannelse af havne er der en række sociale og kulturelle processer bag. Derfor er det ikke kun de arkitektoniske hensyn, der skal lægges vægt på. Den fysiske transformation skal også fæstnes i folks bevidsthed fra at være for eksempel industrihavn til at være havnepark. [Carlberg og Christensen, 2005] Flere af Danmarks og verdens havne i det hele taget har i de sidste årtier ændret karakter. De er gået fra at være erhvervsog industrihavne som en afskåret del af byen, til at være en integreret del i byens liv. En hovedsagelig forandring i forhold til denne karakterændring, er den regionale og nationale godstransport. Tidligere blev godstransporten varetaget af mindre fragtskibe og ved nogle havne suppleret af jernbanen, men dette billede ændrede sig i efterkrigstiden. Her skete der en markant udbygning af den transportmæssige infrastruktur og den stigende bilisme ændrede godstransporten. Lastbilerne har i dag overtaget den regionale og nationale gods- og varetransport, og den internationale godstransport er koncentreret i Århus og Københavns havn. Samtidig har den teknologiske udvikling gjort det muligt at bygge betydeligt større skibe til godstransport, hvilket har favoriseret de store havne. Dette har medvirket til en udvikling, hvor de små havne er blevet overfl ødige, og hvor de store havne er blevet ombygget og ofte fl yttet ud af bymidten for at imødekomme kravene fra den stigende internationale konkurrence. Udfl ytningen af havneaktiviteterne fra bymidten skal blandt andet ses i lyset af skibenes og havnenes øgede teknologiske egenskaber, hvilket har mindsket behovet for arbejdskraft, samtidig med overgangen fra stykgods til containergods, som har medført særlige krav til de fysiske anlæg. Havnebyer har generelt set gennemgået store forandringer i slutningen af det 20. århundrede, der på forskellig vis har ændret forudsætningerne for at opretholde en aktiv havnedrift, og i langt de fl este havnebyer oplever man at erhvervsaktiviteterne enten lukker eller udfl ytter. De fl este steder er konsekvensen, at de traditionelle havnearealer tæt på bykernen efterhånden ligger ubenyttede og efterladte hen, adskilt fra den øvrige by af vejnet og jernbaner. Revitalisering og ændringer i levevilkår Denne deindustrialisering og funktionstømning giver plads til en revitalisering af havneområderne, så de skifter identitet fra værende et koldt industriområde til at være en bydel med en blanding af kontorerhverv, restauranter, cafeer, forlystelser, boliger, kulturinstitutioner og offentlige pladser. Revitalisering er altså når et tidligere havneområde bliver tilført nye funktioner og dermed nyt liv. Indenfor revitalisering er gentrifi kation et centralt begreb. Gentrifi kation er den proces der foregår, når et indre byområde skifter social profi l både med hensyn til

28 boliger, arbejdspladser, forbrugsorienterede aktiviteter og offentlige rum. Oprindeligt er det et begreb for en proces hvor middelklassen fortrænger arbejderklassen i tidligere arbejderkvarterer, som resultat af den nye leje som arbejderklassen ikke kan betale efter middelklassen har opkøbt og istandsat bygningerne. Begrebet er senere blevet udvidet til at omhandle industriområder, herunder havneområder, som er et område der tidligere har været præget af arbejderklassens arbejdspladser. En havn bliver gentrifi ceret når eksklusive boliger, kontorerhverv og nye former for konsumption overtager den nedlagte industris arealer, hvilket svarer til netop det der er sket i Silkeborg, hvor den nedlagte industri på Papirfabrikken er blevet gentrifi ceret og revitaliseret. Det samme er planen med Søtorvet, hvor vi ønsker at ændre den sociale profi l fra at være et område kun med handel til at være et attraktivt område med boliger, erhverv, handel og mulighed for rekreation, som er en integreret del af byen mere end et område man kun kommer for at købe ind. Gentrifi kation betragter revitalisering af byområder i en klasseoptik, hvor middelklassen tager over efter arbejderklassen, men dette betyder ikke at en revitalisering nødvendigvis er rettet mod en eksklusion af arbejderklassen, hvilket heller ikke er formålet med en revitalisering af Søtorvet. En eksklusion er ikke nødvendigvis bestemt alene af de økonomiske og sociale forskelle, men også af kulturelle forskelle som for eksempel en forskellig opfattelse af det samme byrum. Men samtidig betyder det, at revitalisering ikke kun indeholder eksklusionsprocesser, men også inklusionsprocesser mellem socialt og kulturelt forskellige grupper i et nyt byområde, således at området ikke kun henvender sig til et enkelt klasselag, men bliver mere diverst og henvender sig til en mere mangfoldig del af befolkningen. Havnen og vandet som byrum En revitalisering af havnen hvor nye funktioner opstår, så havnen transformeres fra det forurenede og farlige til et produkt der konsumeres af boliger, arbejdspladser og restauranter er en positiv udvikling. Men hvordan bliver det forurenede og farlige byrum pludselig til et attraktivt sted som befolkningen vil have del i. I Byliv og Havnefront bruger de et konkret eksempel på hvordan havnen inddrages som en del af byens rum, og hvordan havnen og vandet bliver noget der ikke længere er farligt. Vandet i Københavns Havn blev i 1979 beskrevet som det døde vand, som stillestående tristhed og som værende mere isnende end et fremtidsmareridt fordi det er den rå virkelighed og ikke fantasi. 25 år senere er havnen et attraktiv byrum med herlighedsværdier som lys, luft og vand. Vandet blev fra den ene dag til den anden noget som man hoppede i og ikke bare anskuede fra sikker afstand. Hvad man før ville have nægtet at gøre på grund af sundhedsrisici i form af tungmetaller og sundhedsskadelige bakterier i vandet, gjorde man d. 15. juli i sommeren 2002 til Den store hop i havnen dag. Det skete da kommunen garanterede for badevandets kvalitet og som bevis åbnede en badeanstalt på Islands Brygge. Da først vandet i havnen var blevet gjort til noget man ikke skulle være bange for, begyndte folk at hoppe i vandet alle steder fra og ikke kun i selve badeanstalten. Politiet blev nødsaget til at sætte en politibåd i vandet for at holde folk fra at hoppe i vandet. Det bemærkelsesværdige herved er, at blot året

29 før i 2001 skrev to journalister et 300 siders opslagsværk om Københavns Havn, hvor vandet beskrives som værende ovre i det lysebrune og at selvom forureningen er aftaget gennem de seneste år, skal man stadig være yderst hårdhudet for frivilligt at hoppe i havnen. [Byliv og Havnefront] Forandringen i anvendelsen og opfattelsen af havnen og vandet ændrede sig altså fra dag til dag. Alt der skulle til var en ændring i folks bevidsthed ved en tilkendegivelse fra kommunen om vandet kvalitet. Havneparken på Islands brygge har siden fået et årligt tilbagevendende arrangement kaldet Kulturhavn med aktiviteter både på land og i vand. Landaktiviteter der lige så godt kunne være afholdt andetsteds i en af byens øvrige parker. Her opfattes havneparken ikke som et afvigende område på kanten af byens orden, men på niveau med ethvert andet af byens rum. Havneparken er således et eksempel på et havneområde, der er blevet en integreret del i byens offentlige rum. Et offentligt rum hvor strangers are likely to meet som er en afgørende præmis for at være et offentligt byrum. [byliv og havnefront] På samme måde kan opfattelsen af Silkeborg Langsø og Remstrup Å, der ligger omkring Søtorvet, ændre sig i folks bevidsthed, så det bliver steder man opholder sig og evt. hopper i, hvis faciliteterne og forholdene udformes så mulighederne er til det. Opsamling Havnefront fornyelser er en dyr og ømtålelig proces, men bliver det gjort med dygtighed kan det bringe nyt liv til døde og døende urbane områder og det kan skabe en bred vifte af nye økonomiske og sociale muligheder, og sørge for en velkommen modgift til den udbredte tendens mod perifer urban udvikling hellere end central urban udvikling. [Hoyle et. al., 1988]

30 BYENS ÅBNE RUM Oplevelsesøkonomiens indfl ydelse på byen er tydelig at se I bybilledet og ikke mindst i byens rum. På trods af, at oplevelsesøkonomien holder sit indtog i bybilledet er betydningen af byens rum ikke blevet mindre, men tværtimod. Byens rum Den sociale betydning Byens åbne rum er vigtige for byen, da det er her, at mennesket bor og har sin daglige gang. De vigtigste fordele ved byens åbne rum er derfor de sociale (Woodley). Gehl benævner, at mellemrummet er vigtigt i den henseende, at det er her kontakten til omverden og andre mennesker foregår. Kontakten kan beskrives, at være den beskedne af slagsen, da den kan optræde ved blot at iagttage andre for eksempel i forhold til samtaler med familiemedlemmer. Denne beskedne form for kontakt ligger sig i grænselandet mellem at føle sig isoleret og alene, men samtidig stadig at være sammen med andre mennesker. Derfor er byens rum vigtige, da grundlaget for kontakten ellers vil være væk (Gehl, 1971). Ved at have denne tilgang kan byens rum ses som et socialiserings-værktøj i byen, som kan konsulteres i forhold til at forstå verden og ikke mindst nutidens normer. Rekreation Den sociale kontakt kan ligeledes foregå i forskellige sociale kontekster for eksempel sammen med familie på en gåtur igennem eller et møde med naboen i gårdhaven som en del af et nabolag. Et andet aspekt af de sociale fordele ved byens åbne rum er rekreations-værdien. Rekreation kan forstås bredt og kan opdeles i både den passive og aktive af slagsen, udenfor kategori er for eksempel børns leg, som er en af de hyppigste årsager til at folk besøger byens åbne rum, da den ofte har elementer fra den passive og aktive kategori. Den passive rekreation er kendetegnet ved passive aktiviteter såsom at iagttage andre og afslapning, hvorimod den aktive rekreation ofte foregår i grupper og rummer en fysisk udfoldelse. Børns leg er som en regel en fysisk aktivitet, hvorimod børns forældre som følger barnets aktivitet er af den passive kategori. Den passive rekreation er den, som folk mest ynder at udnytte i byens åbne rum (Woodley). Der er altså tale om rekreation og helse på det både fysiske og psykiske plan. Et andet aspekt af sagen som ofte sættes i relation til begrebet rekreation er det grønne element, hvilket også sammenkædes med helse både på det fysiske og psykiske plan. Grønne områder i byen er med til at forebygge de såkaldte velfærdssygdomme såsom stress og diabetes. En forudsætning for dette er, at de grønne områder ligger i nærheden af hjemmet, ellers er der en risiko for, at de ikke vil blive brugt. På baggrund af dette er det derfor vigtigere at have fl ere små grønne områder i en struktur i byen frem for en stor park. (gartner_tidende_ hjemmesider). Uformel rekreations rolle som værende en præventiv indsats imod velfærdssygdomme har været for lidt anerkendt i offentlig politik, hvilket har medført en tilbagegang i antallet af offentlige rum og grønne områder. Det er småt ved at blive vendt med forskellige tiltag for eksempel i form af kvarterløftsprojekter og udbygget netværk af stier. (Worpole, 2007) In this sense they are not just about improving the physical health and wellbeing of people as they go about their daily lives,

31 but about creating more reciprocal forms of social life as well. There is no sustainable future without them. Worpole, Ken (2007) Betydningen af grønne rum kan ikke undervurderes, de er vigtige for mennesket og dets velbefi ndende både på det psykiske og fysiske plan. Samtidig understreger citatet også, at det ikke kun handler om velfærdssygdomme, men ligeledes også om at skabe en arena for kollektive glæder og betingelserne for dem eksisterer, så der skabes en bæredygtig fremtid. I planlægningen af nye bydele bør denne betragtning tænkes ind, så der aldrig er langt til grønne eller offentlige rum, der formidler den sociale kontakt og bliver et test-område for socialisering og ikke mindst samfundets normer. Byens rum kan traditionelt vis inddeles i offentlige, private og semi-private rum (Woodley). Private er områder, som folk er i besiddelse af og har bestemmelse over, (evt. politikkens nudansk med etymologi) dette værende for eksempel haver i forhold til begrebet åbne rum. De semi-private rum ses, som værende en grad af privat, men hvor man en form for medbestemmelse over det fx er det gårdhaven i karrébebyggelse (Woodley). Det offentlige rum Det offentlige rum er defi neret som rum, hvor der er adgang for alle uden nogen form for betaling (Hajer & Reijndorp, 2001). Et andet vigtigt aspekt af begrebet offentligt rum er retten til at forsamle sig og tale frit (Nobel, 2007). Offentligt rum eksisterer i forskellige former for eksempel pladser i byen, parker og gader. Disse rum er et resultat af forskellige strategier og diskurser (Reijndorp, 2007). Dette betyder, at disse rum har deres egen dagsorden for eksempel kan en plads have en politisk karakter i form af, at pladsen bruges til at samle byens borgere for at demonstrere. Det offentlige rums udvikling og historie Det offentlige rum som et sted i byen har eksisteret længe. I det gamle Grækenland var det offentlige byrum, det som de gamle grækere kaldte angora, som blev brugt til torv og politiske taler. Allerede dengang kan byrummets vitale funktioner spores. Disse vitale funktioner kan skæres ned tre værende mødested, markedsplads og forbindelsessted (Gehl, 2007). I starten af det 20. Århundrede var gaderne fyldt med mennesker, da de daglige aktiviteter foregik i gaderne (topos). Næste springende punkt i et historisk perspektiv af byrum er modernismen. Med modernismen er der nærmest tale om en afvikling af de traditionelle byrum, da modernismen ikke indså vigtigheden af disse rum, og til dels erklærede dem usunde i jagten på en sund og ren by, hvor funktionerne var adskilte (Gehl, 2007). Siden hen er der sket den udvikling, hvor bilen vinder indpas i 1950 ernes Danmark (topos), hvilket tydeligt har præget bybilledet og ikke mindst byrummene, hvor tendensen var at bilen kom mere i fokus end mennesket. Til en vis grad kan der siges, at der planlægges for bilerne og de begynder at indtage byrum til at være deres sted i form af parkering. I starten af 60 erne opstår der en modreaktion på datidens planlægning, som hovedsagligt er udløst af Jane Jacobs bog: The death and life of great american cities (Gehl, 2007). Målet bag modreaktionen er at få attraktive og brugbare rum tilbage i byen (Topos). Et af midlerne var at få bilerne

32 væk fra den centrale bykerne, hvor vejene blev lukket af biltrafi k og dermed tilgodeser fodgængeren ved at etablere gågader, dette medvirkede til at biler og deres parkering blev fjernet fra andre byrum også. Byrummene ændrede deres status fra et bil-orienteret synspunkt til at være et sted for rekreative, politiske og kulturelle aktiviteter, og herefter begynder fl ere udendørs caféer at støde til. I 70 erne og 80 erne var den primære grund til at være i byen shopping. I 2005 er udsagnet og den primære grund ændret til at være selve det at være i byen. Byen er nu blevet et mål, en destination for oplevelse og rekreation uden at det behøver at være af praktiske årsager, at folk drager til byen (Gehl, 2007). Mange af de daglige aktiviteter, som tidligere var til at fylde byens rum er fl yttet indenfor, dette værende f.eks. transport og ikke mindst shopping. Derimod er den valgfrie rekreation og dens brug af rummet steget. Den valgfrie rekreation og dens tilbud har forlænget sommersæsonen til ikke kun at vare to måneder, men derimod næsten hele året. (Gehl, 2007) Et eksempel herpå er, at diverse udendørs caféer tilbyder tæppe og gaslamper, så man ikke fryser når man sidder udenfor selvom vinteren og de kolde grader begynder at trænge på. Brugen af byens rum er dog stadig sæsonbetonet, hvor der om sommeren er vægt på udendørsrekreation, leisure og fritid. Brugen af rummet om sommeren hænger sammen med rummets kvalitet. Om vinteren er gøremålene i de offentlige rum mere arbejdsrelateret og shopping. (Gehl, 2007) Den valgfrie rekreation bevirker, at der er sat nye høje standarder i forhold til kvaliteten af rummet (Topos), da det nu ikke er den nødvendige daglige aktivitet, som afgør om rummet bliver brugt af mennesker. Men derimod om det tilbyder gode oplevelser og fornøjelse til mennesket. Altså kvaliteten af rummet er alt afgørende for rummets liv og succes. Succeskriterier for det gode byrum. Gehl omtaler 12 punkter, som ifølge Gehl kan være med til at sikre livlige, attraktive og sikre byrum. Disse 12 punkter kan inddeles i tre overordnede tematikker værende beskyttelse, komfort og nydelse. (topos) Skema indeholdende de 12 punkter. Ikke alle 12 punkter behøver at være opfyldt før der kan være tale om godt byrum, da det er de færreste rum, som opfylder dem alle. For eksempel er Nytorv/ Stjernepladsen i Aalborg karakteriseret ved at vejene gennemskærer og går på tværs af selve rummet og samtidig er krydset ikke reguleret, så bilister, cyklister og fodgængere bliver nødt til at være opmærksomme på hinanden. På dette punkt får byrummet ikke mange stjerner ved Gehl. Pladsen er velfungerende, idet den blandt andet bruges af mange forskellige mennesker. På andre punkter opfylder den dog nogle af Gehls succeskriterier for eksempel er der gode siddemuligheder. En kritik af Gehls tolv punkter er, at de ikke omtaler autenticitet og stedets ånd i nogle af de tolv punkter. Ud fra denne observation kan Gehls tolv punkter anses for at være ret universelle, hvor der kun tages højde for nogle få regionale/ lokale omstændigheder fx klimaet. Kontekstens programmer har indfl ydelse på rummet for eksempel Papirfabrikkens plads i Silkeborg, hvor programmer vender deres indgang ud til vandet på den anden side af bygningerne og ikke mod pladsen. Hvilket medfører, at pladsen virker tom og til tider livløs, da mennesker ikke færdes her. Et andet succeskriterium der er vigtig er

33 vedligeholdelse-aspektet, da rummene ellers hurtig kan ende med at være i forfald og derved ikke attraktive (new public spaces). Gehl omtaler ikke begrebet vedligeholdelse i samme grad, men kun om vigtigheden af at bruge robuste materialer i designet. (topos) I forhold til de succeskriterier som Gehl har opstillet spiller begrebet det grønne kun en rolle som en æstetisk kvalitet og lægivende element og fokuser ikke på, hvad det grønne kan i forhold til rekreation, helse og velfære i forhold til byrummet og bymiljøet. Nutidige tendenser. De tendenser som i øjeblikket præger byens rum (er brugen af begreberne sport og motion (Gehl, 2007)) og en form for kommercialisering af byrum. Kommercialisering kommer til udgangspunkt i fl ere eksempler. Et konkret eksempel på dette er Gammeltorv i Aalborg, som er et offentlig rum, som hver år til jul bliver invaderet af en midlertidig juleby med små hytter, juletræer og karrusel for børn. De små hytter fungerer som små butikker, som har en mere en karakter af at være små boder. Men i stedet for at have små specialiseret butikker, så er hytterne lejet ud til for eksempel stormagasinet Salling, som sælger masseproducerede slik. Dette midlertidige julelandskab skaber en disneyfi kation, hvor hverdags karakteren af torvet er midlertidigt transformeret og pakket ind til en ny kunstig by miljø, og kan derved argumentere for at det ødelægger autenticiteten af det offentlige rum. Et andet eksempel er Torvet i Silkeborg. Torvet kan en kold eftermiddag fremstå nærmest tom, hvor folk kun krydser pladsen, fordi det er de nødt til. Hvorimod hver lørdag popper boder frem, som nærmest fylder hele pladsen, hvor alt fra fi sk, æg, frugt og blomster bliver solgt. Atmosfæren i rummet bliver ændret og markedspladsens stemning træder frem. Dette er et andet aspekt af et kommercielt offentligt rum, som er baseret på den private salgsmand, som eksempelvis er bonden som kommer ind for at afsætte sine varer. Her har pladsen en historie som værende en markedsplads, hvor programmets historie er med til at skabe en autenticitet, som er baseret på stedets ånd. Et sidste eksempel på en midlertidig reguleret kommerciel oplevelse i det offentlige rum er skøjtebanen, i vinterhalvåret for eksempel i München og Aalborg. Dette fænomen oprinder fra et koncept formuleret af amerikanske malls, som de har brugt som en oplevelse oveni det at shoppe siden 1980 erne (Nobel, 2007) Disse eksempler indikerer, at de kommercielle aktiviteter i stigende grad redefi nerer og faktisk styrer mange af de nutidige offentlige rum. Den kommercielle aktivitet kan antage forskellige former såsom stormagasiner eller private boder i rummet, derfor har skalaen af disse endvidere en indvirkning på oplevelse af rummet og dens åbenhed. Generelt er menneskets krav for oplevelse og påvirkningen deraf tydelig at se I forskellige offentlige rum. Byen prøver at følge op på denne trend gennem event planlægning i de offentlige rum. De ovenstående forhold vidner om en transformation af begrebet offentligt rum som et resultat af oplevelsesøkonomien og konsum kulturen. Kommercialisering er ved at tage over og nogle steder og truer det begreb, som vi tidligere kendte som offentlig rum og dens kendetegn for eksempel retten til at forsamle og ikke mindst tale frit, hvor der efterhånden er mange butiksgader som

34 har vagter ansat for at være sikre på, at der ikke sker noget uforudseligt. En anden tendens er, at mange byer er begyndt at udarbejde en byrumspolitik som et arbejdsredskab til at forbedre forholdene i byen. Barcelona var én af de første til at udarbejde én, hvilket blev gjort i Indholdet i disse byrumspolitikker kan variere meget fra at omhandle en strategi for alle byrum til enkelte byrum ligeledes kan de også have et specielt fokus/tema for øje, fx bæredygtige tiltag (Gehl og Gemzøe, 2001). De offentlige rums fremtid. Fremtiden for offentlige rum i Europa og USA ser ikke for lyst ud. Udviklingen har vist, at der er færre offentlige rum og fl ere private rum, som indtræder i den urbane arena i byen. Dette har til grund i tre hovedsagelige sociale faktorer. En af disse faktorer er stigningen i frygt, som en direkte konsekvens af terrorangrebet d. 11. september 2001 herefter begyndte truslen for terror for alvor at gro i folks sind, dette gør sig også gældende for investorer og kommuner. En anden faktor er, at den private sektor bliver mere dominerende I forskellige aspekter I samfundet, som ellers tidligere hørte under det offentlige anliggende. Den sidste faktor er, at fl ere steder retter fokusset sig mod leisureorienterede rum, hvor fokusset er at underholde (Metz, 2007). Public domain En ny opfattelse, som forsøger at redefi nere opfattelse af offentligt rum i forhold til det nutidige situation er begrebet public domain, oversat til dansk: offentligt domæne. Begrebet er introduceret af Hajer og Reijndorp, som tager essensen fra et godt offentligt rum til at være en, hvor den sociale interaktion mellem forskellige grupper af folk foregår. Ifølge Hajer og Reijndorp er et nyt public domain derfor baseret på udvekslingen og det fysiske møde mellem fremmede. I termen udvekslingen med andre beror på the act of judgement, bevidsthed om ens egen og andres værdier og muligheden for at justere dem, som leder til dannelse social intelligens af individet (Hajer, 2001). Derfor fokuserer Hajer og Reijndorf på, at offentlige rum skal opmuntre kulturel udveksling mellem forskellige grupper af byens beboere og besøgende mellem forskellige kulturer og livsstile. Denne udveksling er ikke nødvendig i form af fysiske eller sociale møder, men kan også være det at se og blive set, og være vidende om det (Reijndorp, 2007). De offentlige domæner er steder, hvor forskellige grupper er positivt stemt over for stedet, hvilket gør det muligt at facilitere fælles oplevelser af forskellige grupper af brugere. Det er derfor ikke nødvendigt at det skal være en offentlig park, gade eller plads, da det også kan ske på private kontrollerede mødesteder (Hajer, 2001). Ved at bruge begrebet offentlig domæne er opfattelsen af offentlig rum gjort bredere og udvidet. Med denne fornyet defi nition/ begreb et offentlig domæne kan også være et shoppingcenter. Fokuset er ikke på om rummet er privat eller offentlig administreret, men om hvordan rummet kan facilitere kulturel udveksling. Offentlig domæne skal ikke forveksles med for eksempel neutrale rum som kan blive brugt til alt eller rum som inkluderer alle aktiviteter for alle. I stedet for Reijndorp forslår, at specifi kke rum er tilladt at tiltrække specifi kke grupper, og at de steder er forbundet til andre grupper (Reijndorp, 2007). Rummet bliver derfor en hjemlig base for mere end en gruppe et

35 delt rum hvor forskellige grupper er konfronteret med hinanden. I dette perspektiv er de blandede kvarter omkring et centrum vil derfor blive opfattet være som et offentlig domæne end byens centrum, som er mere domineret af turister (Reijndorp, 2007) Forståelsen af de traditionelle urbane rum og deres eksistens er på vej til at forsvinde. Det er derfor vigtigt at tænke i nye betingelser og rum for at en kulturel udveksling mellem forskellige grupper sker. Det kalder på urban designers og arkitekters engagement at skabe en ramme, hvor markedskræfternes præmisser ikke ekskluderer en blandet gruppe af brugere. I relation til dette siger Tom Nielsen, at det ikke så meget velovervejet design som tilvejebringer byrummets kvalitet, men mere det fakta at det fungerer som et attraktivt multikulturelt byrum, som faktisk fungerer på baggrund af det kommercielle (Nielsen, 2005)

36 ÅBEN NU PRÆSENTATIONSRAPPORTEN FOR AT SE DESIGNET!

37 DISKUSSION Diskussion og Refl eksion Byfortætning og grønne områder Silkeborg Kommunes byfortætningsplan har været et af grundlagene for voluminen af bebyggelsen i vores design af Søtorvet. Men hvordan fortættes byen mest optimalt? Det har selvfølgelig grundlag i hvilke ting man gerne vil løse med byfortætningen og hvordan man gerne vil opleve og se byen. Silkeborgs ide er, at hvis der skal byfortættes, så skal der bygges højt. Ét højhus er allerede skrevet ind i en lokalplan og et andet blev godkendt lige før dette projekt gik i gang. Men hvad er grunden til at bygge højhuse? Er det kun for at opnå en tættere by, eller er det for at brande byen i den skærpede konkurrence om beboere, og vise at vi i Silkeborg også tør noget. Er det sådan man gerne vil brande en by som Silkeborg? En by der på nuværende tidspunkt har et højhus antal på lige akkurat 1 fra 1960 erne. At bygge højt er jo ikke en ny tanke når man ser på mellemstore danske byer, hvor de fl este ser ud til at tænke, at det er bygningshøjden på ny bebyggelse, der gør at der bliver lagt mærke til byen. Det er som om at alle har planer om et højhus, og hvad er branding værdien så egentlig? Se vi tør ligesom alle andre. Silkeborg har noget af Danmarks fl otteste natur med søer og åer helt ind gennem bykernen og med skov i meget nær kontekst. At Silkeborg har denne natur i bybilledet er helt unikt og måske burde netop de grønne og blå oplevelser tydeliggøres i et branding perspektiv. At forstærke en allerede given kvalitet kan medføre et stærkt brand i folks bevidsthed både for nye mulige beboere, men også for Silkeborggenserne. På den både viderebygger man på den identitet Silkeborg allerede er kendt for. Måske er det netop dette der er grunden til de planlagte højhuse at ændre folks syn på Silkeborg. Hvis dette er målet fi ndes der dog andre løsninger end højhuse. Højest er ikke nødvendigvis bedst. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvordan Silkeborg skal brandes er ikke emnet for denne diskussion, men derimod hvordan vi ser de to dele af byfortætningen. Højt versus lavt (og tæt). Højhuse er ikke noget fy-ord i vores vokabularium, men man bliver nød til at tage højde for konteksten når der skal bygges højhuse. Både fordi de kaster en meget lang skygge og fordi de i Silkeborgs tilfælde helt bryder byens højdestruktur. Samtidig skaber de en anden type rum omkring sig end den type rum vi har sigtet efter. Vi valgte derfor at gå i en anden retning med hensyn til byfortætningen. Højden på bebyggelsen i vores design er valgt således at den spiller sammen med højden på den nuværende bebyggelse i Silkeborg og samtidig holder vi en høj bebyggelsesprocent, så ønsket om tæthed opnås. Vi har i designet prioriteret rummene mellem bebyggelsen højt, og har både skabt byrum af urban karakter og af havekarakter. Byrummene af urban karakter, som også er de mest offentlige rum, er placeret der hvor det største fl ow af gående vil komme, mens de grønne og mere semi-private rum er placeret der hvor det overvejende er beboerne i området der anvender arealerne. Ifølge artiklen Grønne områder forebygger og lindrer sygdom viser udenlandske resultater at byens grønne områder ikke bør indgå i byfortætningen, men tværtimod skal gøres mere tilgængelige og nytænkes i et sundhedsperspektiv, så de bliver mere attraktive for byens beboere for at imødegå de om-sig-gribende velfærdssygdomme. At større grønne områder skal gøres

38 mere tilgængelige og ikke skal omringes af bebyggelse giver god mening i et sundhedsperspektiv, hvor trivsel, aktivitet og oplevelsesmulighederer i højsædet, men at grønne områder i det hele taget ikke bør indgå i byfortætning stiller vi spørgsmålstegn ved. Grønne områder er meget mere end til for at afhjælpe velfærdssygdomme. Grønne arealer er i et bæredygtighedsperspektiv meget nyttige, både i det globale og lokale miljø, hvor træer, græs og øvrige planter spiller en vigtig rolle for forbedring af klimaet, for rensning af luft, jord og vand og for kloaksystemernes ydeevne. Vejen og støjen Den første og en af de største modstande igennem projektet var den befærdede Chr. 8. Vej, der løber langs den ene side af sitet og som virker som en kraftig barriere mellem den attraktive Silkeborg Langsø og resten af Søtorvet. Foruden den store barriereeffekt som vejen skaber, så støjer en vej på denne størrelse også meget. Vi havde derfor disse to modstande der skulle løses, hvis vi ville bygge tæt på vejen og samtidig skabe en bedre mulighed for at anvende området langs med søen. Første indskydelse var at grave vejen ned det stykke hvor den skærmede for fl owet fra området til søen. Dette ville løse barriereproblemet på denne strækning fuldstændigt og støjproblemet fra vejen ville på samme strækning også være løst. Samtidig ville det give plads til at lave en promenade ned til søen som vi havde snakket om tidligt i processen ville være en god ide. Problemerne ved denne løsning var dog for det første økonomien i det at grave så stor en vej ned, endda for så kort en strækning, og det andet vi indså var, at en vej jo ikke nødvendigvis er noget negativt. En vej er livlig og en vej tilfører liv, og liv var præcis en af de målsætninger vi havde med området. Og som Adriaan Geuze skriver please, please, please give us back our streets som han mener, er blevet kidnappet af trafi k ingeniører, byplanlæggere, arkitekter, beboere, butiksejere og developere (Geuze, 2006). En kidnapning som vi var lige ved at foretage. Vi begyndte derfor at arbejde med at fl ytte vejen længere ind på Søtorvet for at give plads til en promenade, men indså efter fl ere forskellige forsøg på en ny linieføring, at det ikke ville give nogen mening at bruge en større pose penge på at fl ytte en vej for derfor at ende ud med at have et mindre bebyggeligt areal. Vi lod derfor vejen ligge hvor den var og rettede den en smule ud. Promenaden blev derfor bygget ud i vandet. Støjen, som uden en nedgravning fortsat ville være der, måtte vi derfor løse på en anden måde. For at fjerne støjen fra Søtorvet blev der tænkt i at bygge en bygningsslange langs med vejen for at afskærme støjen. En løsning der er set i hollandske eksempler, men som også i sig selv ville virke som den barriere mod søen vi netop prøvede at undgå. Som det kan ses i designet af planen endte vi med en bebyggelsesplan delt op i tre overordnede områder, hvori støjproblemet er afhjulpet på forskellige måder. I den nordlige del er støjen afskærmet ved trappetypologi bygningerne, som er lukkede mod Chr. 8. Vej med støjisoleret glas. I den sydlige del er der først lejligheder fra 3. sals højde, som også er med støjisoleret glas, men som dog har mulighed for at anvende en terrasse eller altan ud til Chr. 8. vej. På selve terrasserne og altanerne er støjproblemet kun delvist løst idet at terrasserne og altanerne ligger højt over vejen, men som dog også er trukket lidt tilbage så kanten

39 af bebyggelsen afbøjer støjen. Desuden ligger de i den ende af Chr. 8. Vej hvor årsdøgnstrafi kken er en smule lavere. I hængslet et beboelsen ligeledes først oppe i 3. og 4. sals højde, og også her er ruderne støjisolerede. For at afskærme støjen fra handelsområdet på selve arealet mellem bygningerne, er støjproblemet løst ved at opstille enkle gennemsigtige støjafskærmninger mellem de yderste bygninger ud til vejen, som det er muligt at passere igennem som fodgængere. Om støjen fra vejen kunne løses på en mere effektiv måde, er der formentlig ingen tvivl om, men vi har prioriteret at, der også skal være adgang til Chr. 8. Vej, så det er muligt at komme over til promenaden på den modsatte side. At løse støjproblemet betyder jo heller ikke at støjen skal fjernes helt fra bebyggelsen og de omkringliggende områder, den skal bare reduceres til et bestemt db(a) niveau i de primære beboelsesrum.

40 KONKLUSION Hovedformålet med dette projekt har været at omdanne Søtorvet til en sammenhængende del af Silkeborg by. Det resultat er opnået ved at fokusere designet på strukturer fra konteksten, så bebyggelsen på Søtorvet har fået sit præg fra den omkringliggende bebyggelse. Samtidig er den visuelle kontakt til resten af byen bibeholdt og forstærket gennem kig i designet, der forstærker Søtorvets udtryk. Søtorvet vil med dette forslag blive et attraktivt område i Silkeborg både for erhverv, handel og bolig. Søtorvet åbner op for adgangen til vandet, og især søen vil være både lettere at komme til og med mere plads at opholde sig på. Dette er blandt andet på grund af Boulevarden, der med sin profi lændring vil være en betydeligt mindre barriere mellem Søtorvet og søen, i forhold til i dag. Foruden Boulevarden vil de andre infrastrukturændringer også hjælpe på en bedre afvikling af trafi kken i området, og vil på den samme måde gøre området mere tilgængeligt for de bløde trafi kanter. Dette dog ikke ved at prioritere de bløde trafi kanter over de hårde. Bilerne er prioriteret højt i forhold til hvordan hele området bliver koblet på infrastrukturen, så der ikke sker nogen forringelser for biltrafi kken. Silkeborg er trods alt bilernes by. Med designet er det ligeledes opnået at differentiere friarealerne, så det er bestemt hvilke rum der er offentlige, hvilke der er private og hvilke der er semi-private, samt hvilken anvendelse de har. Søtorvet kan i det hele taget ses som et bindeled mellem søen og Papirfabrikken og Centrum. Søtorvet bliver dermed et hængsel i Silkeborg der sammenbinder arealerne og styrker bymidten.

41 LITTERATURLISTEN

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Skansen Den

Skansen Den Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Odense Havn. En levende bydel ved vandet

Odense Havn. En levende bydel ved vandet Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM Program, 5.3.2009 afd. 7, spor 2, 8. semester Claus Nebelin, stud.: 3027 Forsidebilled: Daytime af Germaine Kruip (2004) INDHOLDSFORTEGNELSE Afdelingsmæssig

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg ARKITEKTUR KUNST - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg Præsentation. Arkitektur og Design. 2009 Aalborg Universitet. Arkitektur Ba5-9 Camilla Ulfkjær Ammitzbøll Dorte Skou Lauge Andersen

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Nonnebuen / Munkebuen

Nonnebuen / Munkebuen Nonnebuen / Munkebuen 1 Matr. nr: Adresse: Antal grunde Overtagelse Nonnebuen Nonnebuen/Munkebuen 28 Ultimo 2014 Infrastruktur Grundene ligger i et roligt område ikke langt fra Hillerødmotorvejen, som

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie 25.05.2011

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie 25.05.2011 RÅDHUSPLADSEN ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie facader mm. bearbejdes følgende / i visualiseringerne er faldende terræn angivet som flader med 50 cm spring 25.05.2011 RÅDHUSPLADSEN EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere