DEN USTYRLIGE. Pavens muntre fejlbarlighed. Af Walter Mayr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN USTYRLIGE. Pavens muntre fejlbarlighed. Af Walter Mayr"

Transkript

1 DEN USTYRLIGE Pavens muntre fejlbarlighed Af Walter Mayr

2 Rebellen fra Peterspladsen I det tredje år af pave Frans' pontifikat er kritikken af ham voksende: Han ophidser Kurien og chokerer sin medarbejdere, fordi han siger, hvad han tænker. I Vatikanet rydder han op. Hvad er det for en strategi denne mand har? Pave Frans ved en børneaudiens d. 11. maj i Vatikanet De er en indstuderet gruppe, de tre. Næppe har chaufføren stoppet papamobilen, før livvagten til venstre snupper et barn ud af publikum og holder det hen til paven. Han bøjer sig ned, og kysser det. Færdig, slut! Det hele varer kun nogle få sekunder og gentager sig flere gange denne onsdag ved den pavelige æresrunde før generalaudiensen på Peterspladsen. Hvis der er større grupper, som f.eks. spejdere eller kørestolsbrugere inden for synsvidde, så prikker Kristi stedfortræder på Jorden chaufføren af papamobilen let på skulderen, så denne bremser op. Imponerende virker han på nærmere hold, denne pave Frans. Den hvide soutæne strammer lidt i mavehøjde. Den markerede hage er strakt, blikket ser forskende de omkringstående i øjnene. Sammenlignet med sin forgænger, den næsten allerede fra det hinsidige smilende Benedikt XVI, virker argentineren udtalt jordisk. For ikke at sige: distanceløs. Han omfavner og han kærtegner, han kysser småbørn og han kysser kardinaler. Og det uden forvarsel og lidenskabeligt. Det er næsten som om han gennem kropskontakten søger trøst for den belastning som embedet medfører som troens øverste vogter, forbillede og tjener for verdens ca. 1,3 milliarder katolikker. Når pave Frans, med det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, på denne pinsesøndag omkring kl.10 betræder Peterskirken for at fejre den hellige messe, har han været 797 dage i sit embede. Og i lige så mange dage har han splittet det katolske fodfolk i henholdsvis beundrere og kritikere. Det bliver nemlig stadig mere et spørgsmål, om han er i stand til at holde, hvad han syntes at love: Fornyelse, reformer og en mere tidssvarende katolsk Kirke. Frans har ladet indrette badekabiner for hjemløse på Peterspladsen, men samtidig givet millioner ud til internationale rådgivere. Han ordner Vatikanbankens finanser, men skaber forvirring i kurien. Han optræder som formidler mellem Cuba Og USA, men skræmmer israelerne, fordi han har betegnet palæstinensernes leder som en fredens engel. Denne pave frembyder flere gåder end nogen af hans forgængere. Og det kan udvikle sig til et problem. Hvad pave Frans virkelig har i sinde, det er der mange i dag, som forsøger at finde ud af. Spørger man i

3 disse dage kardinaler og biskopper, pavens rådgivere og medarbejdere såvel som veltjente vatikanister efter en mulig strategi, en overordnet plan hos paven, så er der i hvert fald et punkt, hvor de stemmer overens: Manden på Peters stol er en notorisk urostifter. Palæstinensernes præsident Mahmud Abbas og Pave Frans den 16. maj 2015 Ligesom en billardspiller, der under sin træning støder til kuglerne og med sindsro studerer, hvordan disse støder sammen, sætter pave Frans i Vatikanet tingene i bevægelse. Lysten til at eksperimentere har han vel fra sin fortid som kemiingeniør at takke for. Beslutninger træffer han på samme måde som det er skik for en jesuitterforstander. Efter indgående rådsslutning følger den ensomme beslutning. Til Frans princippet hører dets karakter af værksted. Processer tæller her mere end positioner. Traditionelle katolikker ser dette præcis omvendt i forhold til jesuitten Bergoglio. Dette sørger for forvirring, lige ind til de højeste kredse af Vatikanet. Hvad er det for en retning, som denne pave forfølger? Den der vil vide, med hvilket udgangspunkt Frans erklærer det stivnede system i Vatikanet krig, kan passende i denne mindste stat i verden tage elevatoren fra Damasusgården. Deroppe, i den Anden Loggia i det Apostoliske Palads, åbner døren sig til pavens rige. Her våger i halvmørket schweizergardister med knaldende hæle. Derefter går det gennem arkadegange med mesterværker af Rafaelskolen lige ind i hjertekammeret af den katolske kirkes magt. Ind i Clemenssalen, hvor den polske ærkebiskop Johannes Paul II lå på lit de parade. Ind i salen for bårebærererne med den tronstol, hvorpå Johannes XXIII endnu lod sig transportere og ind i Leo XIII s dødsværelse. Midt i denne kulisse fuld af pomp og patina virker argentineren Bergoglio stadig mærkelig fremmed som en stor eksotisk fugl der i sit gyldne bur basker med vingerne. Han som ufortrødent forpligter sin kirke på tjenesten for de fattige, behøver i det Apostoliske Palads bare at trykke på en gylden knap på sit skrivebord, før der lyder en ringetone, og tjenere nærmer sig fra de tilstødende gemakker. Hvis ikke det var for en statue i det pavelige bibliotek af Madonna af Luján, Argentinas skytspatron, ville alt i katolicismens beletage stadig se ud som i den tid, hvor pave Benedikt beklædte embedet. Hertil kommer, at der siden dennes afgang RosenMandag 2013 foregår et eksperiment i Vatikanet med uvis udgang, stiftet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Pave Frans kæmper samtidigt på tre fronter: mod magtkravet fra hans apparat kurien, mod kleresiets pomp og pragt og for en radikal genbesindelse på evangeliet.

4 Pave Frans våbenskjold Jorge Mario (t.v) og broderen Oscar Adrian i 1950 erne. Jorge Mario (2. tv) med sin familie i 1960 erne Som ung præst i 1965 Med pave Johannes Paul II 2001 Rituel fodvaskning som kardinal i 2008 I metro i Buenos Aires i 2008 Efter pavevalget d. 13. marts 2013 Da Bergoglio den 13. marts 2013, med et beskedent "Buona sera" fra balkonen på Peterskirken, ringede en ny æra ind, stod det skidt til med Den katolske Kirke. I årene forinden havde skandaler præget billedet: Det drejede sig om børnemisbrug, korruption og hvidvaskning af penge, om tyveri af dokumenter i de pavelige gemakker og intriger i Kurien. Ikke mindst derfor faldt kardinalernes valg af efterfølger for Ratzinger på Bergoglio. "Paven fra verdens ende", der ikke var indblandet i nogen affærer, skulle bringe butikken i orden igen.

5 Ærkebiskop Gänswein: Mediemæssigt ganske godt. Han har en sjette sans. Hvad der siden har ændret sig får man at vide ved blot at se sig omkring: Ærkebiskop Georg Gänswein, også kaldet "Don Giorgio", Ratzingers privatsekretær, er også under Frans efter protokollen forblevet nummer ét i det apostoliske palads. Hans titel er "Præfekt for det Pavelige Hus". I sin egenskab af tjener for to herrer og vandrer mellem disse verdener legemliggør Gänswein symbolsk en tilstand, som ikke har eksisteret før, nemlig at en pave og dennes forgænger lever side om side i Vatikanet. Gänswein bærer denne morgen en soutane syet af den vatikanske hofskrædder Gammarelli, hertil blinkende manchetknapper og om halsen et massivt guldkors. Han som af journalister er udnævnt til "Vatikanets George Clooney" kan ikke se, at han skulle trække i bodsdragt bare fordi beskedenhed pludselig under Frans er blevet moderne. "Nej," siger Gänswein. Selv finder han de medbrødre, kardinaler ikke undtaget decideret fejge, som for nylig ved Sankt Anna Porten, kort før man kører ind i Vatikanet, og for øjnene af Schweizergardisterne, skiftede deres guldkors ud med et af blik! Alligevel går, trods al begejstring for Frans og dennes advarsel mod "spirituel verdslighed", ifølge Gänswein, hengivelse til det profane, fuldstændig under, så der på mange punkter hersker enighed mellem de to paver: "Det som Benedikt XVI krævede, indløser hans efterfølger nu. Den eneste forskel er, at Frans ikke bliver kritiseret for sine appeller, men fejret." Jorge Mario Bergoglio, den første ikke europæer i mere end tusind år på pavestolen, blev hurtigt de troendes yndling, men frem for alt også de ikke troende og mediernes. Allerede det første år var Frans på forsiderne af "Time" og "Rolling Stone". Erhvervsmagasinet "Fortune" udnævnte ham til den globale lederskikkelse. Der "Economist" sværmede om, at Frans nærmest var ved at ny opfinde det ældste multinationale foretagende. Næsten seks millioner troende blev der talt ved audienserne i Det, som i manges øjne taler for denne pave, er, at han bryder med det forældede og dermed løser lænker. Den med skandaler belæssede Vatikanerbanks finanser lader han eksterne fagfolk ordne og en reform af Kurien skride fremad ved hjælp af kardinaler, der førhen havde meget lidt at gøre med det pavelige regeringsapparat. Han opmuntrer sin kirke til at diskutere familie, ægteskab og sexualitet og bliver aldrig træt af at agitere for mere barmhjertighed og solidaritet med fattige og marginaliserede, ligegyldigt om det er på Lampedusa eller på Copacabana. Og denne pave er politisk, indtager bestemte holdninger, også ubekvemme. Han viger ikke udenom, han involverer sig. En fire timer lang aftenvigilie for freden i Syrien blev efterfulgt af en meddelelse om genoptagelse af tilnærmelsen mellem Cuba og USA. Frans kommer galt af sted hos tyrkerne, fordi han kalder folkedrabet på armenierne ved dets rette navn, og han provokerer, fordi han accepterer Palæstina som en selvstændig stat.

6 Ikke desto mindre skumler kritikerne. I det tredje år af pontifikatet overvejende i det skjulte, men stadig mere mærkbart internt i kirken. Alle dem, som manden fra Buenos Aires ikke er tilpas, angiveligt fordi han er for autoritær i sin lederstil, for raffineret i sin promovering af sig selv og for lidt erfaren i spørgsmål om doktrinen. Forfatteren Martin Mosebach rejser offentligt den indvending, at paven profilerer sig "på bekostning af Kirken": Han smider om sig med flotte fraser, glimrer ved at tilpasse sig tidens ånd, og kerer sig kun lidt om traditioner (læs interviewet med Martin Mosebach efter denne artikel). Faktisk er det ikke kun teologen Bergoglio som "leverer" gåder, men også mennesket. Den evindeligt blide stemme får en til at se gennem fingrene med ordvalg og det modsætningsfyldte hos denne pave. En mand der kan præstere at beskylde sine kardinaler for "åndelig Alzheimer" og formane de troende til "ikke at formere sig som kaniner". Og som på den anden side pludseligt rosende omtaler, over for tusinder af tilhørere, en far der ganske vist slår sit barn, men ikke i ansigtet: "Che bello, hvor smukt, han har sans for værdighed!". Bergoglio er i enhver henseende en overraskelsernes pave. En Spontifex. Men hvad vil han? Har han en plan for sin kirke, eller glæder han sig simpelthen bare over, i denne lille indmurede stat midt i Rom, ikke ulig Kreml, at stille alting på hovedet? Frans` plan er jo at få en kirke, som er nedefra og op. Det ligner imidlertid en uudtalt krigserklæring, frem for alt mod den vatikanske kurie. En bedende pave Frans (tv) og hans soveværelse i gæstehuset Santa Marta. From og ubekvem, men svær at gennemskue Frans stiller store krav, ikke kun til sine omgivelser, men også til sig selv. Henimod klokken fire om morgenene bliver lyset tændt i apartement nr. 201 på anden sal i gæstehuset Santa Marta. På dette tidspunkt er der endnu stille rundt omkring. Først om nogle timer bliver der liv i de vatikanske smågyder og haver, kort før de tidlige messer begynder: i Peterskirken, men også hos tyskerne længere nede i Campo

7 Santo Teutonico. Og oppe i Mater Ecclesiae Klosteret, hvor den gamle pave Benedikt XVI fejrer gudstjeneste sammen med ærkebiskop Gänswein og fire ordenssøstre. Frans fejrer messen nede i det prunkløse Sankt Marta kapel og udsender dèr, i nærværelse af håndplukkede besøgende, dagens budskab, som senere bliver udsendt af medierne. Den katolske Kirke må, det er essensen af hans prædikener, længere ud til mennesker. En overhyrde bør lugte som hjorden. Følgelig bor paven ikke afskærmet i det Apostoliske Palads, en "tragt" beklager han sig, som kun lader besøgende passere "dråbevis", men derimod i gæstehuset Santa Marta. Her har han oprettet sit kontrolrum. Her fylder han sammen med sine medarbejdere en hel etage hvilket medfører meromkostninger og ondsindet snak. Selv lever Frans beskedent i en minibolig, mellem Mariastatuer, krucifikser og et chatol med otte knoglesplinter fra apostlen Peter. Når paven kigger ud af vinduet, ser han sig omgivet af fortidens mægtige. Til venstre, i Palazzo San Carlo, kigger den stærke mand fra Ratzinger æraen, den forhenværende kardinal sekretær Tarcisio Bertone, ud af sin rummelige residens ned på paven. I det etiopiske kollegium logerer Bertone forgængeren Angelo Sodano. Oppe på bakken bor den gamle pave Benedikt XVI i bofællesskab med Georg Gänswein. Og så er der yderligere kardinal Walter Brandmüller, der er 86 år gammel, forhenværende chefhistoriker i Vatikanet og en af spydspidserne i lejren af de konservative Begoglio kritikere. Han bor lige over sakristiet i Peterskirken. Det hænder at Brandmüller, endnu mens Frans ruster sig til søndagens Angelus bøn, allerede holder prædiken i Peterskirkens indre og herunder retter giftige spørgsmål til reformpaven fra Argentina og hans "publicrelation strategier: Vil det kirkelige apparats klapren vække de sovende? Rette de manges opmærksomhed på det kristne budskab?". Dette er Brandmüller ikke ene om at betvivle. Hertil kommer at Frans er rastløs i sin indsats, ligesom den der kun har lidt tid til overs for sin plan. Spiser morgenmad efter morgenmessen sammen med menigheden. Ordner om formiddagen protokolterminer med Gänswein i paladset og helliger sig efter en kort middagslur den egentlig revolutionære del af sit dagsforløb: den uden for protokollen værende kontakt med publikum, som han egenhændigt organiserer hen over hovedet på den kontrolfanatiske kurie med telefon, blyant og notesbog. I disse timer åbner dørene sig så til de pavelige gemakker: for misbrugsofre, transsexuelle, bekendende agnostikere. Desuden for mangeårige fortrolige såsom biskopper på pligtbesøg i Vatikanet, hvem paven inviterer "til lejrbålet", som han kalder de fælles rådslagninger. Ikke alt hvad der dér bliver drøftet, forbliver hemmeligt. Takket være snakkesalige ordensbrødre siver det på et eller andet tidspunkt ud, hvad Frans tænker om dette og hint i Vatikanet. Kritikere beklager sig: En pave bør have det sidste ord, ikke det første og det bedste. At plapre løs hører ikke med til hans opgaver. Tilhængere svarer hertil: Frans søger dialogen, allerede dette taler for ham. Betegnende for den nye stil i Vatikanet er ikke det at give afkald på de røde sko og den hermelin bræmmede mozetta. Retningsgivende er som helhed, at man vender sig fra den strenge regelbundethed. Nu bliver arbejdssamtaler pludselig aflyst med personer af høj rang inden for Kurien. Frans helliger sig tirsdag formiddag ikke prædikenen til generalaudiensen, men gør det han har lyst til. I Albanien bliver den forberedte, allerede oversatte tale, afbrudt, fordi to ofre for stalinismen rører paven til tårer.

8 Hvis Frans lægger sit manuskript til side, forbereder Vatikanets pressestab sig på det værste. Denne pave holder alle i ånde, siger et højt rangerende medlem af kurien. "Om ham kan man forestille sig, at han kunne sælge Michelangelos Pietà og giver pengene til de fattige." Hvis Bergoglio har travlt, griber han selv telefonen. "Jeg finder denne ukomplicerede facon meget positiv", siger den mægtige schweizer kuriekardinal Kurt Koch i sit modtagelsesværelse. Koch er præsident for det pavelige råd for enhed og tillige medlem af fem kongregationer og blev opfattet før konklavet i 2013 som værende "papabile", dvs aspirant til paveembedet. Den beskedne forhenværende biskop af Basel med sølvkorset om halsen mødes regelmæssigt med sin øverste herre i tjenesten, også til spisning eller til et glas vin."jeg tror helt bestemt", siger Koch,"at Frans har et klart mål, nemlig at kirken skal blive mere missionarisk og ikke kredse omkring sig selv." Det er imidlertid spørgsmålet, hvor meget denne pave i sidste ende kan ændre:"begejstringen for ham er stor, men hvis man ser på, hvor mange der er trådt ud af kirken i mange lande, kan man vel næppe konstatere en Franziskus effekt." Paven fylder pladserne, men ikke gudshusene og præsteseminarerne, i hvert faldt ikke i Europa. Endnu er det uklart, hvad han står for, bortset fra en kirke som søger sine får i yderkanterne af samfundet. Afgørende ændringer forventes af bispesynoden i oktober. Da skal det endnu en gang handle om familiens fremtid, om omgangen med de homosexuelle og om gengifte fraskilte får tilladelse til at gå til kommunion. I centrum for denne raserende strid om retning står spørgsmålet: Hvem skal i det 21. århundrede bevæge sig mod hvem, det moderne menneske mod den katolske kirke samt dens strenge bud og forbud? Eller kirken mod menneskene med de mangfoldige former for moderne partnerskab? I den Hellige Inkvisitions Palads, hvor Galileo Galilei i fordums dage blev indespærret, repræsenterer kardinal Müller som chef for Troskongregationen følgende faste standpunkt: Ved troens grundsætninger, som blev fastlagt i Skrift og Tradition, i Dogmer, encyklika og pavelige skrivelser, kan der ikke rokkes. Selv gejstlige af høj rang har undertiden ladet sig "blænde af det sekulariserede samfund", så væsentlige dele af Kirkens læresætninger blev tabt af syne", advarede Müller for nylig i et interview med et polsk blad for katolikker. Pave Frans motto lyder derimod: "Virkeligheden står over ideen". I stedet for at indkapsle sig i den rene læres navn, var det bedre at "lade sig overraske af Helligånden." I spørgsmål om Læren viser Frans sig imidlertid som talsmand for den traditionelle familie. Han siger, at han ikke har lyst til hele tiden at "beskæftige sig med abort, med homoseksuelle ægteskaber og svangerskabsforebyggende midler. Men han ved også: At det ikke er nok at begrænse striden om retning, mellem "en fjendtlig stagnation" på højre fløj og et "ødelæggende forsøg på at være et godt menneske" på venstre fløj. Lægger man den programmatiske rundskrivelse "Evangelii Gaudium" fra november 2013 til grund, så satser Frans i det væsentlige på glæden ved forkyndelsen af Evangeliet og mindre på den kompromisløse overholdelse af Læren. Det er en satsning, der frem for alt begejstrer jævne troende og kirkefremmede iagttagere, og i mindre grad honoratiores og forvaltere af Den katolske Kirkes arv. For mange andre, fremfor alt tyskerne, er paven dog en skuffelse: For de progressive for konservativ, og for de konservative for uforpligtende.

9 "Jeg tror ikke, at man af det pavelige embede nødvendigvis må forvente et endegyldigt eller fuldstændigt udsagn til alle spørgsmål," skrev Frans 2013 i "Evangelii Gaudium". Et andet sted formaner han præsterne til ikke "ti gange at tale om afholdenheden og kun to eller tre gange om kærligheden". Og hele tiden drejer det sig for ham om menneskets værdighed og om retten til arbejde. "Et system som udelukker mange fra arbejde og brød", skriver han, er uantageligt: Denne økonomi dræber." Allerede ordvalget afslører, at manden på Peters stol kun har beskæftiget sig lidt med social markedsøkonomi eller Den katolske Kirkes sociale rundskrivelser, men til gengæld mere med situationen i de latinamerikanske slumkvarterer. Da Bergoglio blev valgt til pave, var han 76 år gammel og havde på det tidspunkt tilbragt næsten hele sit liv i Argentina. Måske er den baggrund den bedste forklaring på hvorfor denne pave er så anderledes. "Jorge, lad være med at forandre dig, denne beslutning tog han umiddelbart efter valget i Rom, har Bergoglio fortalt Elisabetta Piqué, forfatteren til hans biografi. Han accepterer at gentage de "gamle fejl" i det nye embede. En mand i hans alder gør sig kun latterlig, hvis han forsøger at opfinde sig selv på ny. Og derfor går han nu også i Rom frem efter en model, der går tilbage til hans tid i Argentina, nemlig Frans princippet. Allerede som jesuitternes principal i Argentina traf Bergoglio ifølge eget udsagn beslutninger "på en meget stejl og personlig måde". Dengang var han som kun 36 årig blevet valgt til den jesuit i landet med den højeste rang. Hans skrappe lederstil bevirkede, som jesuiterpateren Carlos Carranza førte til protokol, at mange på trods af Bergoglios opofrende indsats "mødte ham og hans måde at lede provinsen på" med afvisning. En kendsgerning er, at den senere pave, i 1986 i tider "med en stor indre krise", som han kalder det, blev forflyttet til byen Córdoba. De præcise årsager forblev en hemmelighed. Bergoglio blev dengang, sådan beretter et andet samtidigt vidne, af mange jesuiterbrødre dengang anset for at være forrykt. Man overvågede sågar hans post og hans telefonsamtaler. Rygtet from, ubekvem, men svær at gennemskue, blev hængende ved ham som rektor for en teologisk læreanstalt og som ærkebiskop i Buenos Aires. Den argentinske freds nobelprisvinder Perez Esquivel bønfaldt endnu i 2005 offentligt Helligånden om, at den "tvetydige" politisk svært anbringelige Bergoglio ikke måtte blive pave. Otte år senere var det ikke desto mindre kommet så vidt. Siden da følger Bergoglio sit gamle princip på et nyt sted og en ny sammenhæng: "hagamos lío" "lad os skabe forvirring" og sætter sin lid til, at de processer, som han sætter i gang, må have positive ændringer til følge. "Han ved ikke selv, hvor vejen fører hen, han stoler på Helligånden", spekulerer Vatikanets talsmand Federico Lombardi. For Frans er det vigtigt med En kirke i bevægelse. Den konservative kardinal fra USA, Raymond Burke, chef for den øverste jurisdiktion i Vatikanet fik meget tydeligt denne bevægelse at mærke. En uge efter at han i et interview havde kritiseret sin kirke som værende "et skib uden ror", skubbede Frans ham ned på en post ved Malteserordenen. Da det lidt senere blev offentlig kendt, at også kommandanten for Schweizergarden skulle afskediges, reagerede vatikanisterne med vrede: "Dette her er jo værre end Islamiske stat", skal en af dem have sagt. Endnu er oprydningsarbejdet i Vatikanet langt fra afsluttet, endnu er den grundlæggende kuriereform i gang. En kommission hvori den tyske kardinal Reinhard Marx sidder, ærkebiskop af München og Freising, er i færd med at udarbejde forslag. For ham som for de andre otte medlemmer taler følgende på sigt for

10 Frans: De kommer udefra, kendte knap nok Vatikanet og forstyrrer nu som fremmedlegemer det fornemme immunsystem. Hvad Frans selv mener om sin kurie har været kendt siden 22.december. Det tordenvejr, som dengang blev sluppet fri i Clemens Salen over dusinvis af kardinaler med bispehue af moirésilke, men også over de bagved siddende og sammenkrøbne biskopper, ville i enhver normal virksomhed blive vurderet som et mistillidsvotum til alle ledende kræfter. Sådan er det ikke i Vatikanet, hvor Frans først tog sig frihed til at beklage sig over "åndelig forstening" og "eksistentiel skizofreni " i kurien, for derefter smilende at tage en runde for at modtage henvendelser om hengivenhed fra de korreksede. Og dermed fra dem der ved konklavet i 2013 havde valgt ham til med hård hånd at skaffe orden. Imidlertid tiltager den vrede hvisken og tisken i apparatet. Også lavere rangerende kurie medarbejdere beklager den manglende fingerspidsfornemmelse. De lavest betalte medarbejdere fik, af den barmhjertighed prædikende pave, annulleret betaling for overarbejde. De må nu klare sig med lønninger på omkring euro om måneden. På få timer indkasserer de af Frans engagerede eksperter fra rådgivningsfirmaer som KPMG, Deloitte & Touche eller Ernst & Young samme beløb. De checker Vatikanbanken IOR eller den Hellige Stols økonomiske planer med succes. Økonomiske planer og besiddelser for mange milliarder euro er ikke længere permanent i de statslige advokaters søgelys. Også dette har stødt på manglende forståelse hos katolikker. Fejltagelser hos enkelte i fortiden, siger en tysk gejstlig, har endnu aldrig retfærdiggjort, at denne pave skælder sit personale ud: "Ethvert træ som skyder dårlige skud, må beskæres". Men straks at lægge øksen ved roden, er et stort spring! "Frans er ikke bare et meget frit menneske, men også en sydende vulkan" siger den sicilianske jesuiterpater Antonio Spadaro, en af de bedste kendere af paverne. Spadaro er chefredaktør af jesuitter tidsskriftet "Civiltà Cattolica", der siden Frans` embeds overtagelse gælder som det uofficielle centralorgan for Vatikanet. I 2013 stod han for det allerførste interview med Bergoglio efter dennes valg. Allerede dengang, siger Spadaro fra sit kontor i Rom, kunne man se at denne mand "var mere hyrde end ideolog, fuld af indfald og ideer og alligevel realistisk med hensyn til egne muligheder: Jeg tror ikke, at Bergoglio alvorligt forventer at kunne bringe de processer til ende, som han har sat i gang. Spørgsmålet om hvilken retning Kirken skal vælge, står ikke i forgrunden hos denne pave. Det er meget muligt, at han ikke engang selv ved det. "En person som Bergoglio lader sig ikke presse ned i de gængse skemaer. Han er hverken konservativ eller fremskridtsvenlig, ikke nogen ideolog, men snarere en radikal i ordets egentlige betydning en der søger at gå til roden af en sag. At argentineren ligesom alle andre jesuitter hælder til en åben, uafsluttet tænkning og derfor gælder for at være uberegnelig, taler ikke imod ham, siger Spadaro smilende: "Også Gud, Herren, er uberegnelig". Frans kender ikke til angst, og han er nysgerrig. Kun "at krølle lokkerne" på sine egne får i stedet for at søge efter de andre får, som han kalder det, kan der ikke være tale om. Derfor sniger han sig hele tiden ud af Vatikanet og lader sig køre omkring i sin Ford Focus gennem det verdslige Rom. Første gang ringede han egenhændigt op hos jesuiterkurien for at anmelde sine franske visitter. I den anden ende af ledningen

11 var portneren. På spørgsmålet om, hvem det var, der ringede, svarede Frans: "Det er Paven". "Ja, og så er jeg Napoleon" svarede manden i den anden ende af røret og lagde på. I mellemtiden er det rygtedes, at Frans er meget under vejs. Efter udlandsrejser knæler han ned til takkebøn i Santa Maria Maggiore. I ledige stunder besøger han fængsler og han har allerede været tre gange i jesuiternes suppekøkkener. Jesuitterne og deres besiddelser i Rom er et lille stykke hjemstavn for Bergoglio, der livet igennem kun nødtvunget har rejst og så lidt som muligt. Rom leverer hjemstavnsfølelser, og foruden jesuitterne også de mennesker som paven allerede længe har haft tillid til: hans sekretær Fabian Pedacchio fra Buenos Aires, som bor på samme gang som Frans. Ærkebiskop Victor Manuel Fernández, den i moralspørgsmål progressive rektor for det Pavelige Katolske Universitet i Buenos Aires. Han opfattes som retningsgivende rådgiver for paven og ankommer regelmæssigt med fly. Med den bekendende kritiker af kapitalismen, ærkebiskop af Honduras, Oscar Rodríguez Maradiaga, koordinerer denne anden ven af paven Kardinalrådet. Og den argentinske jesuit Miguel Yánez Molina er blevet flyttet til den sensible Kommission for beskyttelse af mindreårige.også han har været en fortrolig af Bergoglio gennem 40 år. Endelig har den brasilianske biskop Erwin Kräutler medvirket som retningsgivende ved rundskrivelsen om temaet økologi som udkommer inden længe. Pave Frans i Rio de Janeiro 2013: Indflydelsen fra den latinamerikanske Kirke vokser Den latinamerikanske kirkes indflydelse i Vatikanet er voksende, en kirke, som frem for alt i spørgsmål om ægteskab og familie må sætte andre tyngdepunkter end den europæiske, hvilket Bergoglio tidligt erkendte. De toneangivende europæere og nordamerikanere mister magt under Frans, og det er der en god grund til. Mere end halvdelen af de omtrent 1,3 milliarder katolikker lever efterhånden på den sydlige halvkugle af jorden. Paven tager denne udvikling med i beregningen. Det gør kirken mere international. I februar blev der for første gang i Vatikanets historie udnævnt kardinaler fra Myanmar og Tonga. I Tyskland fortsætter katolicismen imidlertid sin tilbagegang. Har Bergoglio i sidste ende lige så lidt svar på trosspørgsmål i den moderne vestlige verden som hans forgænger Ratzinger? Ærkebiskop Gänswein gør sig umage for ikke at virke partisk i dette spørgsmål. "Frans" siger han," sælger sig selv særdeles godt i medierne; det har han en sjette sans for. Han råder over talentet at kunne " tale til hjerte og hjerne". Men det gør ikke Kirken attraktiv med et slag efter avisoverskrifterne om børnemisbrug og sorte konti. Gänswein tror ikke på, at udstrålingen fra en enkelt person er nok til at bevirke et stemningsskift og han beklager mange kollegers underkastelse over for denne beskedenhedens pave: "Der er mange som på grund af dårlig samvittighed ikke længere vover at sige ham imod."

12 Og nu må han afsted fra den nye pave og op til den gamle. Syv minutters gang til fods gennem de vatikanske haver, 30 meter op og så er han oppe i Mater Ecclesiae klosteret. Dér, hos Ratzinger, hersker der et stramt regimente. Middag sammen med ordenssøstrene kl 13.30, derefter en spadseretur på tagterrassen og så siesta. I forlængelse heraf helliger Gänswein sig endnu engang opgaverne for den nye pave. Til aftensmaden kl er han igen hos den gamle pave. Naturligvis bliver der også talt om Frans, men: "Hvad Benedikt XVI tænker om de enkelte beslutninger og prædikener, ved jeg ikke det er vi meget tilbageholdende med at drøfte." Ud over Gänswein, der var indviet i Benedikts planer om at træde tilbage, var der ingen der indtil begyndelsen af 2013 anede, at to paver nogensinde kunne mødes inden for de vatikanske mure, endsige at en af dem lige netop skulle være Bergoglio. I mellemtiden er de imidlertid ved skæbnens tilskikkelse blevet lænket til hinanden senest siden hin dag i marts i året 2013, da Frans i helikopter kom tilbage fra et møde med Benedikt XVI i Castel Gandolfo med en stor kiste som bagage. I den lå undersøgelsen vedrørende VatiLeaks, dokumenter om korruption og misligholdelse i kredsen omkring den Hellige Fader, til intriger og homoseksuelle saunaer. Siden da hviler den gamle paves testamente på Frans. Forgængeren Benedikt XVI og pave Frans: Som en bedstefar i eget hus. Billedet er fra den 23. marts 2013 i den pavelige sommerresidens på Castel Gandolfo. Benedikt XVI og Frans ses lejlighedsvis fælles til spisning eller til udveksling af tanker. De telefonerer og de skriver breve til hinanden. Beretninger om divergenser bliver dementeret. Offentligt taler paven kun pænt om sin forgænger: Benedikt er for ham "som en bedstefar i eget hus". Rygter om Ratzinger i rollen som "side pave", og om Benedikts timede teologiske interventioner dukker hele tiden op. "Fri fantasi", siger Gänswein," de bliver udspredt af interesserede kredse". "Forskellen mellem de to paver" siger andre i Vatikanet, "er væsentlig ringere, end det ser ud. Også pave Benedikt prædikede beskedenhed, spiste lasagne sammen med hjemløse og besøgte fængsler. Men det hjalp alligevel ikke tænkeren og teoretikeren fra Marktl am Inn. Frans derimod flyver hjerterne i møde." Han har skubbet til meget og sat meget i bevægelse. Han har blandet sig mere i udenrigspolitik og indtaget en tydeligere position end mange af sine forgængere. Og kampen om gennemskuelighed i de vatikanske pengekasser førte han med succes. Hans hidtidige balance er fremfor alt omstridt i Verdenskirken. Over for begejstringen fra millioner af troende står den tiltagende fjendtlighed fra det katolske establishment. Den tilbagevendende bebrejdelse lyder: Frans plaprer for meget og forklarer for lidt, hvor han vil føre Kirken hen. Et område har han bevaret til i dag: Letheden, munterheden og den fornøjethed, hvormed han udøver sit embede, hvormed han bryder med konventioner og hvirvler den institution rundt, som han ved et eller

13 andet tilfælde synes at være havnet i spidsen af. Frans er en antipave, en pave som ingen før ham. Han har erklæret bossen for den napolitanske mafia for ex kommunikeret, slet og ret! Han gør ting som han egentlig slet ikke har planlagt: Han ringer af og til folk op: Obama, Putin, almindelige troende. Alt dette har noget revolutionært over sig men nogen revolutionær er han ikke. Denne pave er en fri ånd og en konservativ af slagsen, som kun kan og vil ændre lidt ved kirkens fundamenter. Her ligger måske den store misforståelse fra begyndelsen: Nærheden til de troende og afstanden til det kirkelige apparat betyder ikke nødvendigvis distance til doktriner og dogmer er nu hans nøgleår. Den 8. december, præcis 50 år efter afslutningen af 2. Vatikankoncil begynder et særligt helligt år. Med denne begivenhed tydeliggør Frans, at han alligevel gerne vil være reformator. Men han har hele det kirkelige apparatets langsomhed at kæmpe mod. For vedvarende at ændre ånden i Vatikanet vil adskillige år i embedet og mange nyudnævnelser være nødvendige. Tid som han måske ikke længere får. Hidtil har Frans kun selv indsat en fjerdedel af de valgberettigede kardinaler nemlig 31 af 120. Meget afhænger nu af, hvordan paven fremover klarer sine 18 timers arbejdsdage. Frans er 78 år, har i årtier levet uden en del af den højre lungelap og kæmper med rygsmerter. Ved vandringen op til alteret foran Peterskirken trækker han nogle gange kraftigt efter vejret. Stadig tænker Frans tilsyneladende på at opgive og siger offentligt, at "mit pontifikat vil blive kort". Hvis det er tilfældet og han ikke efterlader et eftermæle så alligevel dette: at kirken kan føle sig anderledes, også for dem som for længst havde opgivet den. "Morto un Papa, se ne fa un altro" dør en pave, kommer der en anden hedder det i Rom, lige så flabet som det er gudhengivent. Ingen tænkte på, at der nogensinde kunne være to levende paver eller måske tre. Se pave Frans udtale sig i medierne: Pave Frans uheldige udtalelser i medierne: Link:

14 Tidstavle Jorge Mario Bergoglio 1936 Jorge Mario Bergoglio bliver som barn af italienske indvandrere født i Buenos Aires Som uddannet kemiingeniør træder han ind i Jesuiterordenen og studerer filosofi og teologi Præstevielse 1970 Afgangseksamen i katolsk teologi 1973 Han bliver leder af Jesuiterordenen. Hans rolle under det argentinske militærdiktatur er i dag kilde til kontroversielle diskussioner Pave Johannes Paul II udnævner Bergoglio til hjælpebiskop i Buenos Aires Ærkebiskop i Buenos Aires 2001 Udnævnelse til Kardinal. På grund af virksomheds kriserne kommer det til flere offentlige konflikter med den argentinske regering Ved pavevalget frafalder han sit kandidatur efter 3. valg omgang, kardinal Joseph Ratzinger bliver pave Valgt som pave. Han tager navnet Frans Pave Frans tildeler Kurien 15 sygdomme blandt andet omtaler han den som magtbegærlig, snakkesaglig og hovmodig.

15 INTERVIEW Denne pave skaber stemning Forfatteren Martin Mosebach: Han kaster vittige ord i rummet Forfatteren Martin Mosebach anser det for farligt, at pave Frans frem for alt betjener sig af følelser og ved sin optræden profilerer sig på Kirkens bekostning. Martin Mosebach i samtale med redaktørerne Romain Leick og Walter Mayr fra Der Spiegel. Vinder af Georg Büchner prisen Martin Mosebach, 63 år bliver anset som konservativ og for mange endog en reaktionær katolik. I årevis har Mosebach beskæftiget sig med kirkens rolle i vor moderne tid. I 2007 kritiserede han i sin bog "Formløshedens hæresi" følgerne af det Andet Vatikanerkoncil, som sluttede i 1965 og medførte en nypositionering af den katolske kirke.til sidst udkom i 2014 fra hans hånd romanen "BlodbøgeFesten". SPIEGEL: Hr Mosebach, De har tilbragt det forgangne år i Rom. Har De kunnet tilslutte Dem den almindelige begejstring for denne pave? Mosebach: Jeg husker endnu det øjeblik i marts 2013, da en kardinal forkyndte den ventende folkemængde, at der var valgt en ny pave, der kaldte sig Frans. I det øjeblik vidste jeg, hvilket problem der var i vente for kirken. SPIEGEL: Fordi navnet var ensbetydende med programmet: fattigdom og ydmyghed i stedet for pragt og magt?

16 Mosebach: Ja, Franz af Assisi er nu engang den absolutte antifigur til pavedømmet: antagonisten til den institutionaliserede kirke. Selv ville han aldrig være medlem af hierarkiet. Han var hierarkiet dybt hengiven, men han repræsenterede for sig selv, for sine munke og sine nonner en fuldstændig anden model, nemlig en anarkistisk. Og det til trods for, at han virkede under pave Innocens III, et magtmenneske, der lagde stor vægt på hierarki og autoritet. SPIEGEL: Pave Frans bærer altså allerede i sit navn en selvmodsigelse? Mosebach: Kirken, som består af mange modsætninger, lever også af denne modsætning mellem paven og Frans af Assisi. Den er frugtbar for kirken, som har brug for institutionen og de anarkistiske kristne. Men disse to poler kan ikke falde sammen i en og samme person. SPIEGEL: Måske dette var pavens intention: lige fra begyndelsen af at vise, at han ønsker igen at føre kirken nærmere til sin basis? Mosebach: Til hvilken basis? Kirken må hele tiden gå tilbage til sin basis, fordi den er en historisk institution og refererer til en bestemt tid den såkaldte tidens fylde, hvor Jesus trådte frem. Kirken må altid stræbe i denne retning, for det drejer sig om at bevare essensen af troen. I vor tid har vi med en reduktion af religionen at gøre: Dens transcendentale dimension truer med at blive usynlig. Og det betyder, at basis, forstået som den øjeblikkelige samfundstilstand, ikke er kirkens basis. SPIEGEL: Det taler for en tilbagevenden til kilderne. Urkirken var jo en bevægelse af de fattige, de svage, de undertrykte og marginaliserede. Mosebach: I kirkehistorien gælder sætningen: De fattige er kirkens skat. Jesus Kristus elskede de fattige, men ikke som nogle, der var forhindret i at blive rige, men som dem, der har en mindre ballast at slæbe på og derfor lettere kan vende sig mod Guds rige. Jesus opfordrede de rige til at blive fattige, ikke de fattige til at blive rige. SPIEGEL: Og hvorfor virker dette ikke overbevisende for Dem som et program for paveembedet? Mosebach: Det betænkelige ved pave Frans er den stemning han skaber som om der nu blev opfundet en helt ny kirke, som aldrig før har eksisteret på den måde. Som om Frans korrigerer en årtusind gammel fejludvikling og skaber en helt ny kirke uden dogmer, uden mystik. En kirke, som befinder sig i overensstemmelse med den øjeblikkelige, samfundsmæssige konsensus. SPIEGEL: De frygter en tilpasning til tidsånden? Mosebach: I det mindste bevæger Frans sig i den retning. Og han understøtter en sådan tilpasning i og med, at han udtaler sig tvetydigt. Der ligger noget systematisk deri. SPIEGEL: Men offentligheden værdsætter netop hans klare udsagn. Mosebach: Tag nu bare Frans` bemærkning om, at katolikkerne ikke skal formere sig som kaniner. Stort grin, stor lystighed over hans friske bemærkning. Men også en flertydig ytring til spørgsmålet om svangerskabsforebyggelse, som man kan udlægge på en gang som meget puritansk, men også som meget velvilligt indstillet. Han smider om sig i rummet med flotte udtalelser og udløser dermed spontan begejstring, for det lyder jo så uofficielt, så upaveligt, så u kurisk. Og bagefter har Trods Kongregationen så

17 den utaknemmelige opgave, på en eller anden måde at "reparere" og udlægge, hvordan det skal forstås efter kirkelæren. Kirken er jo ikke fri i sin lære. SPIEGEL: Måske er det præcis den opgave Frans har sat sig for: at sprænge traditionen og dens vogterske, kurien? Mosebach: Fru Merkel kan udskifte sit partiprogram, hvis hun finder det fordelagtigt, men paven er lænket til Traditionen. Han kan ikke fjerne sig en millimeter fra den. Kun da og kun så længe er han pave. Han er ikke fri. Han skal sørge for kontinuiteten af Traditionen. Det er hans væsentlige opgave. SPIEGEL: En pave har vel lov til at udtænke noget nyt? Mosebach: Frans af Assisi skikkelser, ordensgrundlæggere, mystikere, de kan lodde religionen i alle retninger og risikere meget. Det kan paven ikke. SPIEGEL: Er teologien den svage side ved pave Frans? Mosebach: Jeg tror simpelthen ikke det interesserer ham.det må jeg ærligt indrømme, og jeg finder det ganske sympatisk. Den videnskabelige teologi på universiteterne har i det 20. århundrede bidraget ganske væsentligt til at tale troen ihjel og fordærve den moralsk. Ingen bliver længere mæt af teologien. Men Frans` enkle facon åbner ikke ubetinget et alternativ til teologien. SPIEGEL: Regner De også hans stil med hertil det at han giver afkald på de røde sko og det gyldne kors osv? Mosebach: Naturligvis ligger der heri en kritik af forgængeren. Men det virkelig fatale er den effekt, at det nu ser ud som om pavens ornater er en smagssag. Det er de bare ikke. Til underkastelsen under embedet hører også den modsigelsesløse antagelse af den dertil hørende klædedragt. Den ideelle pave burde anlægge de for hans embede karakteristiske klædningsstykker med en hengivenhed som en fange sin fangedragt. SPIEGEL: Frans omfavner Benedikt for øjnene af alle. Det er vel et tegn på respekt. Eller skulle han ignorere ham? Mosebach. Det ville være passende og på ingen måde anstødeligt. For en pave, som har trukket sig tilbage, eksisterer egentlig ikke mere. Han ejer ikke engang den frihed, som alle andre katolikker har, til at ytre sig offentligt. Men selv om Benedikt var død, ville det være pietetsløst så demonstrativt at distancere sig fra ham. Den som gør alting anderledes, sender også et tydeligt signal om, at det var forkert sådan som det tidligere var. SPIEGEL: Sådan skete det jo også i Tyskland, hvor pave Benedikt til sidst blev betragtet yderst kritisk. Mosebach: Tyskerne er et hysterisk folk, de svinger altid urimeligt i deres reaktioner. I begyndelsen stod der: "Vi er paven", og til slut var paven blevet til en usynliggjort person. Benedikt havde allerede som kuriekardinal i bestemte spørgsmål, som f.eks i rådgivningen omkring abort, indtaget en tydelig modposition til de tyske biskopper. De følte sig irettesat og der var ingen kærlige tanker. Frans skulle hellere interessere sig for den tyske kirke.

18 SPIEGEL: Hvad vil denne pave? Mosebach: Det er meget vanskeligt at udlede konkrete slutninger ud fra hans ytringer og handlinger. Denne pave leverer stemning, han skaber atmosfære. Men atmosfære er netop ingen lære. Det var meget oplysende at høre ham sige: "Hvem er jeg, til at dømme?. En smuk sætning, en apostolisk sætning. Men som pave må han ikke sige sådan. SPIEGEL: Det var en af de sætninger, som udløste et stort bifald. Mosebach: Selvfølgelig! Publikum elsker denne tågede trancetilstand. Dogmet blegner, de dogmatiske bjergtinder ligger nu oppe i skyerne, og vi lever fornøjet på jorden og tager ikke det hele så højtideligt. SPIEGEL: Men kernen i det evangeliske budskab Guds menneskevordelse, offerdøden på korset, forløsningen forbliver dog urokkelig. Mosebach: Guds menneskevordelse, inkarnationen af skaberguden, er et kendetegn til at skelne mellem den kristne tro og andre religioner. At ombytte pladserne mellem skaber og skabning i en stor rokade: Det er det enestående ved kristendommen. Deraf tærer endog kirkens filosofiske modstandere. SPIEGEL:Hvordan det? Mosebach: Det drejer sig om intet mindre end læren om guddommeliggørelsen af mennesket. Oplysningstidens kirkefjendtlighed med dens forestilling om menneskets autonomi er ikke andet end en kristen vranglære. SPIEGEL: Og selv oplysningstiden, myndiggørelsen af mennesket knytter sig til den kristne åbenbaring? Mosebach: Oplysningstiden er helt utænkelig uden kristendommen. Derfor er det også så besynderligt at beklage manglen på oplysning i de andre religioner. Inkarnationsmotivet er forudsætningen for oplysning. SPIEGEL: Ville paven også forstå det sådan? Mosebach: Han ville formodentlig undgå ordet hæresi. SPIEGEL: Han forholder sig snarere som chefen for en globalt agerende ikke regeringsorganisation (NGO) Mosebach: Men det er han bare ikke. Paven behøver ikke at tage sig af vælgernes stemmer, selv om Frans` autoritet i øjeblikket i høj grad støtter sig på denne form for tilslutning. Sommetider forekommer det mig, som om Frans profilerer sig på kirkens bekostning. Han koster for eksempel helt rabiat rundt med biskopperne. Hvis det var pave Benedikt der havde behandlet en eneste biskop på den måde, ville der have lydt et ramaskrig. For biskoppen har efter katolsk ret sit embede fra Kristus og ikke fra paven. Han skal have en meget stærk retsstilling over for paven. SPIEGEL: Søger Frans at prøve kræfter med kirkeapparatet? Mosebach: Vi har en pave, som på den ene side fremhæver den ømme og kærlige kirke, men på den anden side styrer med stor hårdhed og griber ind i bispedømmerne. For publikum kommer det til at se

19 således ud: her den dynamiske, ukonventionelle, modige pave med et hjerte af guld, og dér et forbenet, dødt, trosløst, ubevægeligt apparat. Men så enkelt er det bare ikke. Kristne honoratiores i Vatikanet i 2014 Dogmerne blegner SPIEGEL: Hans barske konfrontation med kurien, hvor han beskyldte kardinalerne for åndelig Alzheimer og materialisme, lød rent ud som en krigserklæring. Mosebach:Ja, forestil Dem bare, at det var chefredaktøren for Spiegel, der ville holde en sådan tale for sine faglige ledere. SPIEGEL: Men kardinalerne var forbavsende upåvirkede af denne straffeprædiken. Mosebach: Der er i kurien en betydelig sproglig færdighed til at vækformulere skandaler. Frans` tale var hård kost. Ligesom i enhver organisation er der også i kurien tvivlsomme figurer, men også rigtig mange loyale og pligtopfyldende personligheder. De kom bare allesammen med i gryden. Den som i dag siger, at han arbejder i den romerske kurie, præsenterer sig dermed som en der er skizofren, befængt med Alzheimer, uden tro og pengebegærlig. SPIEGEL: Burde nogle af sig selv tilbyde sin udtræden? Mosebach: Igen er det følelser og fordomme, som paven betjener sig af. Men han skulle ikke ringeagte den institutionelle side af kirken, men forklare, hvorfor den er der. For øvrigt: Når man erklærer korruptionen krig, ville det være rigtigt at sige, at korruption i de og de tilfælde er en dødssynd, som udelukker fra kommunionen. SPIEGEL: Satser Frans for meget på sin karisma frem for en klar ledelse? Mosebach: For paveembedet har karisma egentlig ingen funktion. Den første pave var Peter, manden, der havde fornægtet Herren. Det var Paulus, der var karismatikeren. Den bedste pave er en, der træder helt tilbage bag sit embede. En der bøjer sig under embedet som under en tung last. De gevandter, som præsterne tidligere bar, er et billede på dette. Før i tiden forsvandt paverne formeligt under deres ornater, og man skulle helst slet ikke se dem mere, for de var jo kun stedfortrædere for Kristus. SPIEGEL: Og ikke de folkelige prædikanter, som mediesamfundet spørger efter? Mosebach: Jeg savner hos Frans en parathed til at bøje sig for embedet. Det ville være ydmyghed og beskedenhed. Og så er det uden betydning, om paven sover i et palads eller på et hotel. Spiegel: Men han giver folk følelsen af at være en af deres. Hvad er der galt ved det?

20 Mosebach: Jævne, afslappede, upompøse paver har der altid været i kirkens historie. Som eksempel optrådte Johannes XXIII udpræget enkelt. Og ind imellem også naivt. Men han lod ikke, som om han var den første pave, der har forstået kirken rigtigt. SPIEGEL: Frans påtager sig også ubekvemme positioner, nogle som er imod tidsånden. Mosebach: Det er rigtigt, men det siger stadigvæk ingenting om arten af hans embedsførsel. Det er ham, som publikum i Vesten først og fremmest tiljubler, ikke kirken. SPIEGEL: Vil Frans være i stand til igen at skabe liv i Kirken ved at puste liv i de troendes entusiasme på bekostning af en kirke der føles gammel og forbenet? Mosebach: Vi er vidner til et dristigt eksperiment. Det er vigtigt at huske på, at det i sidste ende ikke kommer an på den til enhver tid siddende pave. Dette siger jeg som katolik, for hvem paven er en instans, som jeg virkelig tager alvorligt. I sidste ende kommer det an på kontinuiteten. Alt hvad der gavner kontinuiteten, er godt for kirken. Hvad der bryder med kontinuiteten, er ikke godt for kirken. SPIEGEL: Hr Mosebach, vi takker Dem for denne samtale. ooo Kilde: Der Spiegel nr maj 2015 Bearbejdning: Kuno Arnkilde. Oversat og offentliggjort på: Oversættelse: Inger Touray Copyright: Der Spiegel

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Formanden orienterer. VI ER OGSÅ KIRKEN - en forening af katolikker. VEOK Information nr. 7 29-jun-2014. Indhold

Formanden orienterer. VI ER OGSÅ KIRKEN - en forening af katolikker. VEOK Information nr. 7 29-jun-2014. Indhold VEOK Information nr. 7 29-jun-2014 Formanden orienterer Indhold 1. Kardinal Maradiaga om modstanden mod pave Frans 2. Pave Frans fortsætter oprydningen i Vatikanet 3. Kardinal Bertones nye lejlighed i

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere