DEN USTYRLIGE. Pavens muntre fejlbarlighed. Af Walter Mayr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN USTYRLIGE. Pavens muntre fejlbarlighed. Af Walter Mayr"

Transkript

1 DEN USTYRLIGE Pavens muntre fejlbarlighed Af Walter Mayr

2 Rebellen fra Peterspladsen I det tredje år af pave Frans' pontifikat er kritikken af ham voksende: Han ophidser Kurien og chokerer sin medarbejdere, fordi han siger, hvad han tænker. I Vatikanet rydder han op. Hvad er det for en strategi denne mand har? Pave Frans ved en børneaudiens d. 11. maj i Vatikanet De er en indstuderet gruppe, de tre. Næppe har chaufføren stoppet papamobilen, før livvagten til venstre snupper et barn ud af publikum og holder det hen til paven. Han bøjer sig ned, og kysser det. Færdig, slut! Det hele varer kun nogle få sekunder og gentager sig flere gange denne onsdag ved den pavelige æresrunde før generalaudiensen på Peterspladsen. Hvis der er større grupper, som f.eks. spejdere eller kørestolsbrugere inden for synsvidde, så prikker Kristi stedfortræder på Jorden chaufføren af papamobilen let på skulderen, så denne bremser op. Imponerende virker han på nærmere hold, denne pave Frans. Den hvide soutæne strammer lidt i mavehøjde. Den markerede hage er strakt, blikket ser forskende de omkringstående i øjnene. Sammenlignet med sin forgænger, den næsten allerede fra det hinsidige smilende Benedikt XVI, virker argentineren udtalt jordisk. For ikke at sige: distanceløs. Han omfavner og han kærtegner, han kysser småbørn og han kysser kardinaler. Og det uden forvarsel og lidenskabeligt. Det er næsten som om han gennem kropskontakten søger trøst for den belastning som embedet medfører som troens øverste vogter, forbillede og tjener for verdens ca. 1,3 milliarder katolikker. Når pave Frans, med det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, på denne pinsesøndag omkring kl.10 betræder Peterskirken for at fejre den hellige messe, har han været 797 dage i sit embede. Og i lige så mange dage har han splittet det katolske fodfolk i henholdsvis beundrere og kritikere. Det bliver nemlig stadig mere et spørgsmål, om han er i stand til at holde, hvad han syntes at love: Fornyelse, reformer og en mere tidssvarende katolsk Kirke. Frans har ladet indrette badekabiner for hjemløse på Peterspladsen, men samtidig givet millioner ud til internationale rådgivere. Han ordner Vatikanbankens finanser, men skaber forvirring i kurien. Han optræder som formidler mellem Cuba Og USA, men skræmmer israelerne, fordi han har betegnet palæstinensernes leder som en fredens engel. Denne pave frembyder flere gåder end nogen af hans forgængere. Og det kan udvikle sig til et problem. Hvad pave Frans virkelig har i sinde, det er der mange i dag, som forsøger at finde ud af. Spørger man i

3 disse dage kardinaler og biskopper, pavens rådgivere og medarbejdere såvel som veltjente vatikanister efter en mulig strategi, en overordnet plan hos paven, så er der i hvert fald et punkt, hvor de stemmer overens: Manden på Peters stol er en notorisk urostifter. Palæstinensernes præsident Mahmud Abbas og Pave Frans den 16. maj 2015 Ligesom en billardspiller, der under sin træning støder til kuglerne og med sindsro studerer, hvordan disse støder sammen, sætter pave Frans i Vatikanet tingene i bevægelse. Lysten til at eksperimentere har han vel fra sin fortid som kemiingeniør at takke for. Beslutninger træffer han på samme måde som det er skik for en jesuitterforstander. Efter indgående rådsslutning følger den ensomme beslutning. Til Frans princippet hører dets karakter af værksted. Processer tæller her mere end positioner. Traditionelle katolikker ser dette præcis omvendt i forhold til jesuitten Bergoglio. Dette sørger for forvirring, lige ind til de højeste kredse af Vatikanet. Hvad er det for en retning, som denne pave forfølger? Den der vil vide, med hvilket udgangspunkt Frans erklærer det stivnede system i Vatikanet krig, kan passende i denne mindste stat i verden tage elevatoren fra Damasusgården. Deroppe, i den Anden Loggia i det Apostoliske Palads, åbner døren sig til pavens rige. Her våger i halvmørket schweizergardister med knaldende hæle. Derefter går det gennem arkadegange med mesterværker af Rafaelskolen lige ind i hjertekammeret af den katolske kirkes magt. Ind i Clemenssalen, hvor den polske ærkebiskop Johannes Paul II lå på lit de parade. Ind i salen for bårebærererne med den tronstol, hvorpå Johannes XXIII endnu lod sig transportere og ind i Leo XIII s dødsværelse. Midt i denne kulisse fuld af pomp og patina virker argentineren Bergoglio stadig mærkelig fremmed som en stor eksotisk fugl der i sit gyldne bur basker med vingerne. Han som ufortrødent forpligter sin kirke på tjenesten for de fattige, behøver i det Apostoliske Palads bare at trykke på en gylden knap på sit skrivebord, før der lyder en ringetone, og tjenere nærmer sig fra de tilstødende gemakker. Hvis ikke det var for en statue i det pavelige bibliotek af Madonna af Luján, Argentinas skytspatron, ville alt i katolicismens beletage stadig se ud som i den tid, hvor pave Benedikt beklædte embedet. Hertil kommer, at der siden dennes afgang RosenMandag 2013 foregår et eksperiment i Vatikanet med uvis udgang, stiftet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Pave Frans kæmper samtidigt på tre fronter: mod magtkravet fra hans apparat kurien, mod kleresiets pomp og pragt og for en radikal genbesindelse på evangeliet.

4 Pave Frans våbenskjold Jorge Mario (t.v) og broderen Oscar Adrian i 1950 erne. Jorge Mario (2. tv) med sin familie i 1960 erne Som ung præst i 1965 Med pave Johannes Paul II 2001 Rituel fodvaskning som kardinal i 2008 I metro i Buenos Aires i 2008 Efter pavevalget d. 13. marts 2013 Da Bergoglio den 13. marts 2013, med et beskedent "Buona sera" fra balkonen på Peterskirken, ringede en ny æra ind, stod det skidt til med Den katolske Kirke. I årene forinden havde skandaler præget billedet: Det drejede sig om børnemisbrug, korruption og hvidvaskning af penge, om tyveri af dokumenter i de pavelige gemakker og intriger i Kurien. Ikke mindst derfor faldt kardinalernes valg af efterfølger for Ratzinger på Bergoglio. "Paven fra verdens ende", der ikke var indblandet i nogen affærer, skulle bringe butikken i orden igen.

5 Ærkebiskop Gänswein: Mediemæssigt ganske godt. Han har en sjette sans. Hvad der siden har ændret sig får man at vide ved blot at se sig omkring: Ærkebiskop Georg Gänswein, også kaldet "Don Giorgio", Ratzingers privatsekretær, er også under Frans efter protokollen forblevet nummer ét i det apostoliske palads. Hans titel er "Præfekt for det Pavelige Hus". I sin egenskab af tjener for to herrer og vandrer mellem disse verdener legemliggør Gänswein symbolsk en tilstand, som ikke har eksisteret før, nemlig at en pave og dennes forgænger lever side om side i Vatikanet. Gänswein bærer denne morgen en soutane syet af den vatikanske hofskrædder Gammarelli, hertil blinkende manchetknapper og om halsen et massivt guldkors. Han som af journalister er udnævnt til "Vatikanets George Clooney" kan ikke se, at han skulle trække i bodsdragt bare fordi beskedenhed pludselig under Frans er blevet moderne. "Nej," siger Gänswein. Selv finder han de medbrødre, kardinaler ikke undtaget decideret fejge, som for nylig ved Sankt Anna Porten, kort før man kører ind i Vatikanet, og for øjnene af Schweizergardisterne, skiftede deres guldkors ud med et af blik! Alligevel går, trods al begejstring for Frans og dennes advarsel mod "spirituel verdslighed", ifølge Gänswein, hengivelse til det profane, fuldstændig under, så der på mange punkter hersker enighed mellem de to paver: "Det som Benedikt XVI krævede, indløser hans efterfølger nu. Den eneste forskel er, at Frans ikke bliver kritiseret for sine appeller, men fejret." Jorge Mario Bergoglio, den første ikke europæer i mere end tusind år på pavestolen, blev hurtigt de troendes yndling, men frem for alt også de ikke troende og mediernes. Allerede det første år var Frans på forsiderne af "Time" og "Rolling Stone". Erhvervsmagasinet "Fortune" udnævnte ham til den globale lederskikkelse. Der "Economist" sværmede om, at Frans nærmest var ved at ny opfinde det ældste multinationale foretagende. Næsten seks millioner troende blev der talt ved audienserne i Det, som i manges øjne taler for denne pave, er, at han bryder med det forældede og dermed løser lænker. Den med skandaler belæssede Vatikanerbanks finanser lader han eksterne fagfolk ordne og en reform af Kurien skride fremad ved hjælp af kardinaler, der førhen havde meget lidt at gøre med det pavelige regeringsapparat. Han opmuntrer sin kirke til at diskutere familie, ægteskab og sexualitet og bliver aldrig træt af at agitere for mere barmhjertighed og solidaritet med fattige og marginaliserede, ligegyldigt om det er på Lampedusa eller på Copacabana. Og denne pave er politisk, indtager bestemte holdninger, også ubekvemme. Han viger ikke udenom, han involverer sig. En fire timer lang aftenvigilie for freden i Syrien blev efterfulgt af en meddelelse om genoptagelse af tilnærmelsen mellem Cuba og USA. Frans kommer galt af sted hos tyrkerne, fordi han kalder folkedrabet på armenierne ved dets rette navn, og han provokerer, fordi han accepterer Palæstina som en selvstændig stat.

6 Ikke desto mindre skumler kritikerne. I det tredje år af pontifikatet overvejende i det skjulte, men stadig mere mærkbart internt i kirken. Alle dem, som manden fra Buenos Aires ikke er tilpas, angiveligt fordi han er for autoritær i sin lederstil, for raffineret i sin promovering af sig selv og for lidt erfaren i spørgsmål om doktrinen. Forfatteren Martin Mosebach rejser offentligt den indvending, at paven profilerer sig "på bekostning af Kirken": Han smider om sig med flotte fraser, glimrer ved at tilpasse sig tidens ånd, og kerer sig kun lidt om traditioner (læs interviewet med Martin Mosebach efter denne artikel). Faktisk er det ikke kun teologen Bergoglio som "leverer" gåder, men også mennesket. Den evindeligt blide stemme får en til at se gennem fingrene med ordvalg og det modsætningsfyldte hos denne pave. En mand der kan præstere at beskylde sine kardinaler for "åndelig Alzheimer" og formane de troende til "ikke at formere sig som kaniner". Og som på den anden side pludseligt rosende omtaler, over for tusinder af tilhørere, en far der ganske vist slår sit barn, men ikke i ansigtet: "Che bello, hvor smukt, han har sans for værdighed!". Bergoglio er i enhver henseende en overraskelsernes pave. En Spontifex. Men hvad vil han? Har han en plan for sin kirke, eller glæder han sig simpelthen bare over, i denne lille indmurede stat midt i Rom, ikke ulig Kreml, at stille alting på hovedet? Frans` plan er jo at få en kirke, som er nedefra og op. Det ligner imidlertid en uudtalt krigserklæring, frem for alt mod den vatikanske kurie. En bedende pave Frans (tv) og hans soveværelse i gæstehuset Santa Marta. From og ubekvem, men svær at gennemskue Frans stiller store krav, ikke kun til sine omgivelser, men også til sig selv. Henimod klokken fire om morgenene bliver lyset tændt i apartement nr. 201 på anden sal i gæstehuset Santa Marta. På dette tidspunkt er der endnu stille rundt omkring. Først om nogle timer bliver der liv i de vatikanske smågyder og haver, kort før de tidlige messer begynder: i Peterskirken, men også hos tyskerne længere nede i Campo

7 Santo Teutonico. Og oppe i Mater Ecclesiae Klosteret, hvor den gamle pave Benedikt XVI fejrer gudstjeneste sammen med ærkebiskop Gänswein og fire ordenssøstre. Frans fejrer messen nede i det prunkløse Sankt Marta kapel og udsender dèr, i nærværelse af håndplukkede besøgende, dagens budskab, som senere bliver udsendt af medierne. Den katolske Kirke må, det er essensen af hans prædikener, længere ud til mennesker. En overhyrde bør lugte som hjorden. Følgelig bor paven ikke afskærmet i det Apostoliske Palads, en "tragt" beklager han sig, som kun lader besøgende passere "dråbevis", men derimod i gæstehuset Santa Marta. Her har han oprettet sit kontrolrum. Her fylder han sammen med sine medarbejdere en hel etage hvilket medfører meromkostninger og ondsindet snak. Selv lever Frans beskedent i en minibolig, mellem Mariastatuer, krucifikser og et chatol med otte knoglesplinter fra apostlen Peter. Når paven kigger ud af vinduet, ser han sig omgivet af fortidens mægtige. Til venstre, i Palazzo San Carlo, kigger den stærke mand fra Ratzinger æraen, den forhenværende kardinal sekretær Tarcisio Bertone, ud af sin rummelige residens ned på paven. I det etiopiske kollegium logerer Bertone forgængeren Angelo Sodano. Oppe på bakken bor den gamle pave Benedikt XVI i bofællesskab med Georg Gänswein. Og så er der yderligere kardinal Walter Brandmüller, der er 86 år gammel, forhenværende chefhistoriker i Vatikanet og en af spydspidserne i lejren af de konservative Begoglio kritikere. Han bor lige over sakristiet i Peterskirken. Det hænder at Brandmüller, endnu mens Frans ruster sig til søndagens Angelus bøn, allerede holder prædiken i Peterskirkens indre og herunder retter giftige spørgsmål til reformpaven fra Argentina og hans "publicrelation strategier: Vil det kirkelige apparats klapren vække de sovende? Rette de manges opmærksomhed på det kristne budskab?". Dette er Brandmüller ikke ene om at betvivle. Hertil kommer at Frans er rastløs i sin indsats, ligesom den der kun har lidt tid til overs for sin plan. Spiser morgenmad efter morgenmessen sammen med menigheden. Ordner om formiddagen protokolterminer med Gänswein i paladset og helliger sig efter en kort middagslur den egentlig revolutionære del af sit dagsforløb: den uden for protokollen værende kontakt med publikum, som han egenhændigt organiserer hen over hovedet på den kontrolfanatiske kurie med telefon, blyant og notesbog. I disse timer åbner dørene sig så til de pavelige gemakker: for misbrugsofre, transsexuelle, bekendende agnostikere. Desuden for mangeårige fortrolige såsom biskopper på pligtbesøg i Vatikanet, hvem paven inviterer "til lejrbålet", som han kalder de fælles rådslagninger. Ikke alt hvad der dér bliver drøftet, forbliver hemmeligt. Takket være snakkesalige ordensbrødre siver det på et eller andet tidspunkt ud, hvad Frans tænker om dette og hint i Vatikanet. Kritikere beklager sig: En pave bør have det sidste ord, ikke det første og det bedste. At plapre løs hører ikke med til hans opgaver. Tilhængere svarer hertil: Frans søger dialogen, allerede dette taler for ham. Betegnende for den nye stil i Vatikanet er ikke det at give afkald på de røde sko og den hermelin bræmmede mozetta. Retningsgivende er som helhed, at man vender sig fra den strenge regelbundethed. Nu bliver arbejdssamtaler pludselig aflyst med personer af høj rang inden for Kurien. Frans helliger sig tirsdag formiddag ikke prædikenen til generalaudiensen, men gør det han har lyst til. I Albanien bliver den forberedte, allerede oversatte tale, afbrudt, fordi to ofre for stalinismen rører paven til tårer.

8 Hvis Frans lægger sit manuskript til side, forbereder Vatikanets pressestab sig på det værste. Denne pave holder alle i ånde, siger et højt rangerende medlem af kurien. "Om ham kan man forestille sig, at han kunne sælge Michelangelos Pietà og giver pengene til de fattige." Hvis Bergoglio har travlt, griber han selv telefonen. "Jeg finder denne ukomplicerede facon meget positiv", siger den mægtige schweizer kuriekardinal Kurt Koch i sit modtagelsesværelse. Koch er præsident for det pavelige råd for enhed og tillige medlem af fem kongregationer og blev opfattet før konklavet i 2013 som værende "papabile", dvs aspirant til paveembedet. Den beskedne forhenværende biskop af Basel med sølvkorset om halsen mødes regelmæssigt med sin øverste herre i tjenesten, også til spisning eller til et glas vin."jeg tror helt bestemt", siger Koch,"at Frans har et klart mål, nemlig at kirken skal blive mere missionarisk og ikke kredse omkring sig selv." Det er imidlertid spørgsmålet, hvor meget denne pave i sidste ende kan ændre:"begejstringen for ham er stor, men hvis man ser på, hvor mange der er trådt ud af kirken i mange lande, kan man vel næppe konstatere en Franziskus effekt." Paven fylder pladserne, men ikke gudshusene og præsteseminarerne, i hvert faldt ikke i Europa. Endnu er det uklart, hvad han står for, bortset fra en kirke som søger sine får i yderkanterne af samfundet. Afgørende ændringer forventes af bispesynoden i oktober. Da skal det endnu en gang handle om familiens fremtid, om omgangen med de homosexuelle og om gengifte fraskilte får tilladelse til at gå til kommunion. I centrum for denne raserende strid om retning står spørgsmålet: Hvem skal i det 21. århundrede bevæge sig mod hvem, det moderne menneske mod den katolske kirke samt dens strenge bud og forbud? Eller kirken mod menneskene med de mangfoldige former for moderne partnerskab? I den Hellige Inkvisitions Palads, hvor Galileo Galilei i fordums dage blev indespærret, repræsenterer kardinal Müller som chef for Troskongregationen følgende faste standpunkt: Ved troens grundsætninger, som blev fastlagt i Skrift og Tradition, i Dogmer, encyklika og pavelige skrivelser, kan der ikke rokkes. Selv gejstlige af høj rang har undertiden ladet sig "blænde af det sekulariserede samfund", så væsentlige dele af Kirkens læresætninger blev tabt af syne", advarede Müller for nylig i et interview med et polsk blad for katolikker. Pave Frans motto lyder derimod: "Virkeligheden står over ideen". I stedet for at indkapsle sig i den rene læres navn, var det bedre at "lade sig overraske af Helligånden." I spørgsmål om Læren viser Frans sig imidlertid som talsmand for den traditionelle familie. Han siger, at han ikke har lyst til hele tiden at "beskæftige sig med abort, med homoseksuelle ægteskaber og svangerskabsforebyggende midler. Men han ved også: At det ikke er nok at begrænse striden om retning, mellem "en fjendtlig stagnation" på højre fløj og et "ødelæggende forsøg på at være et godt menneske" på venstre fløj. Lægger man den programmatiske rundskrivelse "Evangelii Gaudium" fra november 2013 til grund, så satser Frans i det væsentlige på glæden ved forkyndelsen af Evangeliet og mindre på den kompromisløse overholdelse af Læren. Det er en satsning, der frem for alt begejstrer jævne troende og kirkefremmede iagttagere, og i mindre grad honoratiores og forvaltere af Den katolske Kirkes arv. For mange andre, fremfor alt tyskerne, er paven dog en skuffelse: For de progressive for konservativ, og for de konservative for uforpligtende.

9 "Jeg tror ikke, at man af det pavelige embede nødvendigvis må forvente et endegyldigt eller fuldstændigt udsagn til alle spørgsmål," skrev Frans 2013 i "Evangelii Gaudium". Et andet sted formaner han præsterne til ikke "ti gange at tale om afholdenheden og kun to eller tre gange om kærligheden". Og hele tiden drejer det sig for ham om menneskets værdighed og om retten til arbejde. "Et system som udelukker mange fra arbejde og brød", skriver han, er uantageligt: Denne økonomi dræber." Allerede ordvalget afslører, at manden på Peters stol kun har beskæftiget sig lidt med social markedsøkonomi eller Den katolske Kirkes sociale rundskrivelser, men til gengæld mere med situationen i de latinamerikanske slumkvarterer. Da Bergoglio blev valgt til pave, var han 76 år gammel og havde på det tidspunkt tilbragt næsten hele sit liv i Argentina. Måske er den baggrund den bedste forklaring på hvorfor denne pave er så anderledes. "Jorge, lad være med at forandre dig, denne beslutning tog han umiddelbart efter valget i Rom, har Bergoglio fortalt Elisabetta Piqué, forfatteren til hans biografi. Han accepterer at gentage de "gamle fejl" i det nye embede. En mand i hans alder gør sig kun latterlig, hvis han forsøger at opfinde sig selv på ny. Og derfor går han nu også i Rom frem efter en model, der går tilbage til hans tid i Argentina, nemlig Frans princippet. Allerede som jesuitternes principal i Argentina traf Bergoglio ifølge eget udsagn beslutninger "på en meget stejl og personlig måde". Dengang var han som kun 36 årig blevet valgt til den jesuit i landet med den højeste rang. Hans skrappe lederstil bevirkede, som jesuiterpateren Carlos Carranza førte til protokol, at mange på trods af Bergoglios opofrende indsats "mødte ham og hans måde at lede provinsen på" med afvisning. En kendsgerning er, at den senere pave, i 1986 i tider "med en stor indre krise", som han kalder det, blev forflyttet til byen Córdoba. De præcise årsager forblev en hemmelighed. Bergoglio blev dengang, sådan beretter et andet samtidigt vidne, af mange jesuiterbrødre dengang anset for at være forrykt. Man overvågede sågar hans post og hans telefonsamtaler. Rygtet from, ubekvem, men svær at gennemskue, blev hængende ved ham som rektor for en teologisk læreanstalt og som ærkebiskop i Buenos Aires. Den argentinske freds nobelprisvinder Perez Esquivel bønfaldt endnu i 2005 offentligt Helligånden om, at den "tvetydige" politisk svært anbringelige Bergoglio ikke måtte blive pave. Otte år senere var det ikke desto mindre kommet så vidt. Siden da følger Bergoglio sit gamle princip på et nyt sted og en ny sammenhæng: "hagamos lío" "lad os skabe forvirring" og sætter sin lid til, at de processer, som han sætter i gang, må have positive ændringer til følge. "Han ved ikke selv, hvor vejen fører hen, han stoler på Helligånden", spekulerer Vatikanets talsmand Federico Lombardi. For Frans er det vigtigt med En kirke i bevægelse. Den konservative kardinal fra USA, Raymond Burke, chef for den øverste jurisdiktion i Vatikanet fik meget tydeligt denne bevægelse at mærke. En uge efter at han i et interview havde kritiseret sin kirke som værende "et skib uden ror", skubbede Frans ham ned på en post ved Malteserordenen. Da det lidt senere blev offentlig kendt, at også kommandanten for Schweizergarden skulle afskediges, reagerede vatikanisterne med vrede: "Dette her er jo værre end Islamiske stat", skal en af dem have sagt. Endnu er oprydningsarbejdet i Vatikanet langt fra afsluttet, endnu er den grundlæggende kuriereform i gang. En kommission hvori den tyske kardinal Reinhard Marx sidder, ærkebiskop af München og Freising, er i færd med at udarbejde forslag. For ham som for de andre otte medlemmer taler følgende på sigt for

10 Frans: De kommer udefra, kendte knap nok Vatikanet og forstyrrer nu som fremmedlegemer det fornemme immunsystem. Hvad Frans selv mener om sin kurie har været kendt siden 22.december. Det tordenvejr, som dengang blev sluppet fri i Clemens Salen over dusinvis af kardinaler med bispehue af moirésilke, men også over de bagved siddende og sammenkrøbne biskopper, ville i enhver normal virksomhed blive vurderet som et mistillidsvotum til alle ledende kræfter. Sådan er det ikke i Vatikanet, hvor Frans først tog sig frihed til at beklage sig over "åndelig forstening" og "eksistentiel skizofreni " i kurien, for derefter smilende at tage en runde for at modtage henvendelser om hengivenhed fra de korreksede. Og dermed fra dem der ved konklavet i 2013 havde valgt ham til med hård hånd at skaffe orden. Imidlertid tiltager den vrede hvisken og tisken i apparatet. Også lavere rangerende kurie medarbejdere beklager den manglende fingerspidsfornemmelse. De lavest betalte medarbejdere fik, af den barmhjertighed prædikende pave, annulleret betaling for overarbejde. De må nu klare sig med lønninger på omkring euro om måneden. På få timer indkasserer de af Frans engagerede eksperter fra rådgivningsfirmaer som KPMG, Deloitte & Touche eller Ernst & Young samme beløb. De checker Vatikanbanken IOR eller den Hellige Stols økonomiske planer med succes. Økonomiske planer og besiddelser for mange milliarder euro er ikke længere permanent i de statslige advokaters søgelys. Også dette har stødt på manglende forståelse hos katolikker. Fejltagelser hos enkelte i fortiden, siger en tysk gejstlig, har endnu aldrig retfærdiggjort, at denne pave skælder sit personale ud: "Ethvert træ som skyder dårlige skud, må beskæres". Men straks at lægge øksen ved roden, er et stort spring! "Frans er ikke bare et meget frit menneske, men også en sydende vulkan" siger den sicilianske jesuiterpater Antonio Spadaro, en af de bedste kendere af paverne. Spadaro er chefredaktør af jesuitter tidsskriftet "Civiltà Cattolica", der siden Frans` embeds overtagelse gælder som det uofficielle centralorgan for Vatikanet. I 2013 stod han for det allerførste interview med Bergoglio efter dennes valg. Allerede dengang, siger Spadaro fra sit kontor i Rom, kunne man se at denne mand "var mere hyrde end ideolog, fuld af indfald og ideer og alligevel realistisk med hensyn til egne muligheder: Jeg tror ikke, at Bergoglio alvorligt forventer at kunne bringe de processer til ende, som han har sat i gang. Spørgsmålet om hvilken retning Kirken skal vælge, står ikke i forgrunden hos denne pave. Det er meget muligt, at han ikke engang selv ved det. "En person som Bergoglio lader sig ikke presse ned i de gængse skemaer. Han er hverken konservativ eller fremskridtsvenlig, ikke nogen ideolog, men snarere en radikal i ordets egentlige betydning en der søger at gå til roden af en sag. At argentineren ligesom alle andre jesuitter hælder til en åben, uafsluttet tænkning og derfor gælder for at være uberegnelig, taler ikke imod ham, siger Spadaro smilende: "Også Gud, Herren, er uberegnelig". Frans kender ikke til angst, og han er nysgerrig. Kun "at krølle lokkerne" på sine egne får i stedet for at søge efter de andre får, som han kalder det, kan der ikke være tale om. Derfor sniger han sig hele tiden ud af Vatikanet og lader sig køre omkring i sin Ford Focus gennem det verdslige Rom. Første gang ringede han egenhændigt op hos jesuiterkurien for at anmelde sine franske visitter. I den anden ende af ledningen

11 var portneren. På spørgsmålet om, hvem det var, der ringede, svarede Frans: "Det er Paven". "Ja, og så er jeg Napoleon" svarede manden i den anden ende af røret og lagde på. I mellemtiden er det rygtedes, at Frans er meget under vejs. Efter udlandsrejser knæler han ned til takkebøn i Santa Maria Maggiore. I ledige stunder besøger han fængsler og han har allerede været tre gange i jesuiternes suppekøkkener. Jesuitterne og deres besiddelser i Rom er et lille stykke hjemstavn for Bergoglio, der livet igennem kun nødtvunget har rejst og så lidt som muligt. Rom leverer hjemstavnsfølelser, og foruden jesuitterne også de mennesker som paven allerede længe har haft tillid til: hans sekretær Fabian Pedacchio fra Buenos Aires, som bor på samme gang som Frans. Ærkebiskop Victor Manuel Fernández, den i moralspørgsmål progressive rektor for det Pavelige Katolske Universitet i Buenos Aires. Han opfattes som retningsgivende rådgiver for paven og ankommer regelmæssigt med fly. Med den bekendende kritiker af kapitalismen, ærkebiskop af Honduras, Oscar Rodríguez Maradiaga, koordinerer denne anden ven af paven Kardinalrådet. Og den argentinske jesuit Miguel Yánez Molina er blevet flyttet til den sensible Kommission for beskyttelse af mindreårige.også han har været en fortrolig af Bergoglio gennem 40 år. Endelig har den brasilianske biskop Erwin Kräutler medvirket som retningsgivende ved rundskrivelsen om temaet økologi som udkommer inden længe. Pave Frans i Rio de Janeiro 2013: Indflydelsen fra den latinamerikanske Kirke vokser Den latinamerikanske kirkes indflydelse i Vatikanet er voksende, en kirke, som frem for alt i spørgsmål om ægteskab og familie må sætte andre tyngdepunkter end den europæiske, hvilket Bergoglio tidligt erkendte. De toneangivende europæere og nordamerikanere mister magt under Frans, og det er der en god grund til. Mere end halvdelen af de omtrent 1,3 milliarder katolikker lever efterhånden på den sydlige halvkugle af jorden. Paven tager denne udvikling med i beregningen. Det gør kirken mere international. I februar blev der for første gang i Vatikanets historie udnævnt kardinaler fra Myanmar og Tonga. I Tyskland fortsætter katolicismen imidlertid sin tilbagegang. Har Bergoglio i sidste ende lige så lidt svar på trosspørgsmål i den moderne vestlige verden som hans forgænger Ratzinger? Ærkebiskop Gänswein gør sig umage for ikke at virke partisk i dette spørgsmål. "Frans" siger han," sælger sig selv særdeles godt i medierne; det har han en sjette sans for. Han råder over talentet at kunne " tale til hjerte og hjerne". Men det gør ikke Kirken attraktiv med et slag efter avisoverskrifterne om børnemisbrug og sorte konti. Gänswein tror ikke på, at udstrålingen fra en enkelt person er nok til at bevirke et stemningsskift og han beklager mange kollegers underkastelse over for denne beskedenhedens pave: "Der er mange som på grund af dårlig samvittighed ikke længere vover at sige ham imod."

12 Og nu må han afsted fra den nye pave og op til den gamle. Syv minutters gang til fods gennem de vatikanske haver, 30 meter op og så er han oppe i Mater Ecclesiae klosteret. Dér, hos Ratzinger, hersker der et stramt regimente. Middag sammen med ordenssøstrene kl 13.30, derefter en spadseretur på tagterrassen og så siesta. I forlængelse heraf helliger Gänswein sig endnu engang opgaverne for den nye pave. Til aftensmaden kl er han igen hos den gamle pave. Naturligvis bliver der også talt om Frans, men: "Hvad Benedikt XVI tænker om de enkelte beslutninger og prædikener, ved jeg ikke det er vi meget tilbageholdende med at drøfte." Ud over Gänswein, der var indviet i Benedikts planer om at træde tilbage, var der ingen der indtil begyndelsen af 2013 anede, at to paver nogensinde kunne mødes inden for de vatikanske mure, endsige at en af dem lige netop skulle være Bergoglio. I mellemtiden er de imidlertid ved skæbnens tilskikkelse blevet lænket til hinanden senest siden hin dag i marts i året 2013, da Frans i helikopter kom tilbage fra et møde med Benedikt XVI i Castel Gandolfo med en stor kiste som bagage. I den lå undersøgelsen vedrørende VatiLeaks, dokumenter om korruption og misligholdelse i kredsen omkring den Hellige Fader, til intriger og homoseksuelle saunaer. Siden da hviler den gamle paves testamente på Frans. Forgængeren Benedikt XVI og pave Frans: Som en bedstefar i eget hus. Billedet er fra den 23. marts 2013 i den pavelige sommerresidens på Castel Gandolfo. Benedikt XVI og Frans ses lejlighedsvis fælles til spisning eller til udveksling af tanker. De telefonerer og de skriver breve til hinanden. Beretninger om divergenser bliver dementeret. Offentligt taler paven kun pænt om sin forgænger: Benedikt er for ham "som en bedstefar i eget hus". Rygter om Ratzinger i rollen som "side pave", og om Benedikts timede teologiske interventioner dukker hele tiden op. "Fri fantasi", siger Gänswein," de bliver udspredt af interesserede kredse". "Forskellen mellem de to paver" siger andre i Vatikanet, "er væsentlig ringere, end det ser ud. Også pave Benedikt prædikede beskedenhed, spiste lasagne sammen med hjemløse og besøgte fængsler. Men det hjalp alligevel ikke tænkeren og teoretikeren fra Marktl am Inn. Frans derimod flyver hjerterne i møde." Han har skubbet til meget og sat meget i bevægelse. Han har blandet sig mere i udenrigspolitik og indtaget en tydeligere position end mange af sine forgængere. Og kampen om gennemskuelighed i de vatikanske pengekasser førte han med succes. Hans hidtidige balance er fremfor alt omstridt i Verdenskirken. Over for begejstringen fra millioner af troende står den tiltagende fjendtlighed fra det katolske establishment. Den tilbagevendende bebrejdelse lyder: Frans plaprer for meget og forklarer for lidt, hvor han vil føre Kirken hen. Et område har han bevaret til i dag: Letheden, munterheden og den fornøjethed, hvormed han udøver sit embede, hvormed han bryder med konventioner og hvirvler den institution rundt, som han ved et eller

13 andet tilfælde synes at være havnet i spidsen af. Frans er en antipave, en pave som ingen før ham. Han har erklæret bossen for den napolitanske mafia for ex kommunikeret, slet og ret! Han gør ting som han egentlig slet ikke har planlagt: Han ringer af og til folk op: Obama, Putin, almindelige troende. Alt dette har noget revolutionært over sig men nogen revolutionær er han ikke. Denne pave er en fri ånd og en konservativ af slagsen, som kun kan og vil ændre lidt ved kirkens fundamenter. Her ligger måske den store misforståelse fra begyndelsen: Nærheden til de troende og afstanden til det kirkelige apparat betyder ikke nødvendigvis distance til doktriner og dogmer er nu hans nøgleår. Den 8. december, præcis 50 år efter afslutningen af 2. Vatikankoncil begynder et særligt helligt år. Med denne begivenhed tydeliggør Frans, at han alligevel gerne vil være reformator. Men han har hele det kirkelige apparatets langsomhed at kæmpe mod. For vedvarende at ændre ånden i Vatikanet vil adskillige år i embedet og mange nyudnævnelser være nødvendige. Tid som han måske ikke længere får. Hidtil har Frans kun selv indsat en fjerdedel af de valgberettigede kardinaler nemlig 31 af 120. Meget afhænger nu af, hvordan paven fremover klarer sine 18 timers arbejdsdage. Frans er 78 år, har i årtier levet uden en del af den højre lungelap og kæmper med rygsmerter. Ved vandringen op til alteret foran Peterskirken trækker han nogle gange kraftigt efter vejret. Stadig tænker Frans tilsyneladende på at opgive og siger offentligt, at "mit pontifikat vil blive kort". Hvis det er tilfældet og han ikke efterlader et eftermæle så alligevel dette: at kirken kan føle sig anderledes, også for dem som for længst havde opgivet den. "Morto un Papa, se ne fa un altro" dør en pave, kommer der en anden hedder det i Rom, lige så flabet som det er gudhengivent. Ingen tænkte på, at der nogensinde kunne være to levende paver eller måske tre. Se pave Frans udtale sig i medierne: Pave Frans uheldige udtalelser i medierne: Link:

14 Tidstavle Jorge Mario Bergoglio 1936 Jorge Mario Bergoglio bliver som barn af italienske indvandrere født i Buenos Aires Som uddannet kemiingeniør træder han ind i Jesuiterordenen og studerer filosofi og teologi Præstevielse 1970 Afgangseksamen i katolsk teologi 1973 Han bliver leder af Jesuiterordenen. Hans rolle under det argentinske militærdiktatur er i dag kilde til kontroversielle diskussioner Pave Johannes Paul II udnævner Bergoglio til hjælpebiskop i Buenos Aires Ærkebiskop i Buenos Aires 2001 Udnævnelse til Kardinal. På grund af virksomheds kriserne kommer det til flere offentlige konflikter med den argentinske regering Ved pavevalget frafalder han sit kandidatur efter 3. valg omgang, kardinal Joseph Ratzinger bliver pave Valgt som pave. Han tager navnet Frans Pave Frans tildeler Kurien 15 sygdomme blandt andet omtaler han den som magtbegærlig, snakkesaglig og hovmodig.

15 INTERVIEW Denne pave skaber stemning Forfatteren Martin Mosebach: Han kaster vittige ord i rummet Forfatteren Martin Mosebach anser det for farligt, at pave Frans frem for alt betjener sig af følelser og ved sin optræden profilerer sig på Kirkens bekostning. Martin Mosebach i samtale med redaktørerne Romain Leick og Walter Mayr fra Der Spiegel. Vinder af Georg Büchner prisen Martin Mosebach, 63 år bliver anset som konservativ og for mange endog en reaktionær katolik. I årevis har Mosebach beskæftiget sig med kirkens rolle i vor moderne tid. I 2007 kritiserede han i sin bog "Formløshedens hæresi" følgerne af det Andet Vatikanerkoncil, som sluttede i 1965 og medførte en nypositionering af den katolske kirke.til sidst udkom i 2014 fra hans hånd romanen "BlodbøgeFesten". SPIEGEL: Hr Mosebach, De har tilbragt det forgangne år i Rom. Har De kunnet tilslutte Dem den almindelige begejstring for denne pave? Mosebach: Jeg husker endnu det øjeblik i marts 2013, da en kardinal forkyndte den ventende folkemængde, at der var valgt en ny pave, der kaldte sig Frans. I det øjeblik vidste jeg, hvilket problem der var i vente for kirken. SPIEGEL: Fordi navnet var ensbetydende med programmet: fattigdom og ydmyghed i stedet for pragt og magt?

16 Mosebach: Ja, Franz af Assisi er nu engang den absolutte antifigur til pavedømmet: antagonisten til den institutionaliserede kirke. Selv ville han aldrig være medlem af hierarkiet. Han var hierarkiet dybt hengiven, men han repræsenterede for sig selv, for sine munke og sine nonner en fuldstændig anden model, nemlig en anarkistisk. Og det til trods for, at han virkede under pave Innocens III, et magtmenneske, der lagde stor vægt på hierarki og autoritet. SPIEGEL: Pave Frans bærer altså allerede i sit navn en selvmodsigelse? Mosebach: Kirken, som består af mange modsætninger, lever også af denne modsætning mellem paven og Frans af Assisi. Den er frugtbar for kirken, som har brug for institutionen og de anarkistiske kristne. Men disse to poler kan ikke falde sammen i en og samme person. SPIEGEL: Måske dette var pavens intention: lige fra begyndelsen af at vise, at han ønsker igen at føre kirken nærmere til sin basis? Mosebach: Til hvilken basis? Kirken må hele tiden gå tilbage til sin basis, fordi den er en historisk institution og refererer til en bestemt tid den såkaldte tidens fylde, hvor Jesus trådte frem. Kirken må altid stræbe i denne retning, for det drejer sig om at bevare essensen af troen. I vor tid har vi med en reduktion af religionen at gøre: Dens transcendentale dimension truer med at blive usynlig. Og det betyder, at basis, forstået som den øjeblikkelige samfundstilstand, ikke er kirkens basis. SPIEGEL: Det taler for en tilbagevenden til kilderne. Urkirken var jo en bevægelse af de fattige, de svage, de undertrykte og marginaliserede. Mosebach: I kirkehistorien gælder sætningen: De fattige er kirkens skat. Jesus Kristus elskede de fattige, men ikke som nogle, der var forhindret i at blive rige, men som dem, der har en mindre ballast at slæbe på og derfor lettere kan vende sig mod Guds rige. Jesus opfordrede de rige til at blive fattige, ikke de fattige til at blive rige. SPIEGEL: Og hvorfor virker dette ikke overbevisende for Dem som et program for paveembedet? Mosebach: Det betænkelige ved pave Frans er den stemning han skaber som om der nu blev opfundet en helt ny kirke, som aldrig før har eksisteret på den måde. Som om Frans korrigerer en årtusind gammel fejludvikling og skaber en helt ny kirke uden dogmer, uden mystik. En kirke, som befinder sig i overensstemmelse med den øjeblikkelige, samfundsmæssige konsensus. SPIEGEL: De frygter en tilpasning til tidsånden? Mosebach: I det mindste bevæger Frans sig i den retning. Og han understøtter en sådan tilpasning i og med, at han udtaler sig tvetydigt. Der ligger noget systematisk deri. SPIEGEL: Men offentligheden værdsætter netop hans klare udsagn. Mosebach: Tag nu bare Frans` bemærkning om, at katolikkerne ikke skal formere sig som kaniner. Stort grin, stor lystighed over hans friske bemærkning. Men også en flertydig ytring til spørgsmålet om svangerskabsforebyggelse, som man kan udlægge på en gang som meget puritansk, men også som meget velvilligt indstillet. Han smider om sig i rummet med flotte udtalelser og udløser dermed spontan begejstring, for det lyder jo så uofficielt, så upaveligt, så u kurisk. Og bagefter har Trods Kongregationen så

17 den utaknemmelige opgave, på en eller anden måde at "reparere" og udlægge, hvordan det skal forstås efter kirkelæren. Kirken er jo ikke fri i sin lære. SPIEGEL: Måske er det præcis den opgave Frans har sat sig for: at sprænge traditionen og dens vogterske, kurien? Mosebach: Fru Merkel kan udskifte sit partiprogram, hvis hun finder det fordelagtigt, men paven er lænket til Traditionen. Han kan ikke fjerne sig en millimeter fra den. Kun da og kun så længe er han pave. Han er ikke fri. Han skal sørge for kontinuiteten af Traditionen. Det er hans væsentlige opgave. SPIEGEL: En pave har vel lov til at udtænke noget nyt? Mosebach: Frans af Assisi skikkelser, ordensgrundlæggere, mystikere, de kan lodde religionen i alle retninger og risikere meget. Det kan paven ikke. SPIEGEL: Er teologien den svage side ved pave Frans? Mosebach: Jeg tror simpelthen ikke det interesserer ham.det må jeg ærligt indrømme, og jeg finder det ganske sympatisk. Den videnskabelige teologi på universiteterne har i det 20. århundrede bidraget ganske væsentligt til at tale troen ihjel og fordærve den moralsk. Ingen bliver længere mæt af teologien. Men Frans` enkle facon åbner ikke ubetinget et alternativ til teologien. SPIEGEL: Regner De også hans stil med hertil det at han giver afkald på de røde sko og det gyldne kors osv? Mosebach: Naturligvis ligger der heri en kritik af forgængeren. Men det virkelig fatale er den effekt, at det nu ser ud som om pavens ornater er en smagssag. Det er de bare ikke. Til underkastelsen under embedet hører også den modsigelsesløse antagelse af den dertil hørende klædedragt. Den ideelle pave burde anlægge de for hans embede karakteristiske klædningsstykker med en hengivenhed som en fange sin fangedragt. SPIEGEL: Frans omfavner Benedikt for øjnene af alle. Det er vel et tegn på respekt. Eller skulle han ignorere ham? Mosebach. Det ville være passende og på ingen måde anstødeligt. For en pave, som har trukket sig tilbage, eksisterer egentlig ikke mere. Han ejer ikke engang den frihed, som alle andre katolikker har, til at ytre sig offentligt. Men selv om Benedikt var død, ville det være pietetsløst så demonstrativt at distancere sig fra ham. Den som gør alting anderledes, sender også et tydeligt signal om, at det var forkert sådan som det tidligere var. SPIEGEL: Sådan skete det jo også i Tyskland, hvor pave Benedikt til sidst blev betragtet yderst kritisk. Mosebach: Tyskerne er et hysterisk folk, de svinger altid urimeligt i deres reaktioner. I begyndelsen stod der: "Vi er paven", og til slut var paven blevet til en usynliggjort person. Benedikt havde allerede som kuriekardinal i bestemte spørgsmål, som f.eks i rådgivningen omkring abort, indtaget en tydelig modposition til de tyske biskopper. De følte sig irettesat og der var ingen kærlige tanker. Frans skulle hellere interessere sig for den tyske kirke.

18 SPIEGEL: Hvad vil denne pave? Mosebach: Det er meget vanskeligt at udlede konkrete slutninger ud fra hans ytringer og handlinger. Denne pave leverer stemning, han skaber atmosfære. Men atmosfære er netop ingen lære. Det var meget oplysende at høre ham sige: "Hvem er jeg, til at dømme?. En smuk sætning, en apostolisk sætning. Men som pave må han ikke sige sådan. SPIEGEL: Det var en af de sætninger, som udløste et stort bifald. Mosebach: Selvfølgelig! Publikum elsker denne tågede trancetilstand. Dogmet blegner, de dogmatiske bjergtinder ligger nu oppe i skyerne, og vi lever fornøjet på jorden og tager ikke det hele så højtideligt. SPIEGEL: Men kernen i det evangeliske budskab Guds menneskevordelse, offerdøden på korset, forløsningen forbliver dog urokkelig. Mosebach: Guds menneskevordelse, inkarnationen af skaberguden, er et kendetegn til at skelne mellem den kristne tro og andre religioner. At ombytte pladserne mellem skaber og skabning i en stor rokade: Det er det enestående ved kristendommen. Deraf tærer endog kirkens filosofiske modstandere. SPIEGEL:Hvordan det? Mosebach: Det drejer sig om intet mindre end læren om guddommeliggørelsen af mennesket. Oplysningstidens kirkefjendtlighed med dens forestilling om menneskets autonomi er ikke andet end en kristen vranglære. SPIEGEL: Og selv oplysningstiden, myndiggørelsen af mennesket knytter sig til den kristne åbenbaring? Mosebach: Oplysningstiden er helt utænkelig uden kristendommen. Derfor er det også så besynderligt at beklage manglen på oplysning i de andre religioner. Inkarnationsmotivet er forudsætningen for oplysning. SPIEGEL: Ville paven også forstå det sådan? Mosebach: Han ville formodentlig undgå ordet hæresi. SPIEGEL: Han forholder sig snarere som chefen for en globalt agerende ikke regeringsorganisation (NGO) Mosebach: Men det er han bare ikke. Paven behøver ikke at tage sig af vælgernes stemmer, selv om Frans` autoritet i øjeblikket i høj grad støtter sig på denne form for tilslutning. Sommetider forekommer det mig, som om Frans profilerer sig på kirkens bekostning. Han koster for eksempel helt rabiat rundt med biskopperne. Hvis det var pave Benedikt der havde behandlet en eneste biskop på den måde, ville der have lydt et ramaskrig. For biskoppen har efter katolsk ret sit embede fra Kristus og ikke fra paven. Han skal have en meget stærk retsstilling over for paven. SPIEGEL: Søger Frans at prøve kræfter med kirkeapparatet? Mosebach: Vi har en pave, som på den ene side fremhæver den ømme og kærlige kirke, men på den anden side styrer med stor hårdhed og griber ind i bispedømmerne. For publikum kommer det til at se

19 således ud: her den dynamiske, ukonventionelle, modige pave med et hjerte af guld, og dér et forbenet, dødt, trosløst, ubevægeligt apparat. Men så enkelt er det bare ikke. Kristne honoratiores i Vatikanet i 2014 Dogmerne blegner SPIEGEL: Hans barske konfrontation med kurien, hvor han beskyldte kardinalerne for åndelig Alzheimer og materialisme, lød rent ud som en krigserklæring. Mosebach:Ja, forestil Dem bare, at det var chefredaktøren for Spiegel, der ville holde en sådan tale for sine faglige ledere. SPIEGEL: Men kardinalerne var forbavsende upåvirkede af denne straffeprædiken. Mosebach: Der er i kurien en betydelig sproglig færdighed til at vækformulere skandaler. Frans` tale var hård kost. Ligesom i enhver organisation er der også i kurien tvivlsomme figurer, men også rigtig mange loyale og pligtopfyldende personligheder. De kom bare allesammen med i gryden. Den som i dag siger, at han arbejder i den romerske kurie, præsenterer sig dermed som en der er skizofren, befængt med Alzheimer, uden tro og pengebegærlig. SPIEGEL: Burde nogle af sig selv tilbyde sin udtræden? Mosebach: Igen er det følelser og fordomme, som paven betjener sig af. Men han skulle ikke ringeagte den institutionelle side af kirken, men forklare, hvorfor den er der. For øvrigt: Når man erklærer korruptionen krig, ville det være rigtigt at sige, at korruption i de og de tilfælde er en dødssynd, som udelukker fra kommunionen. SPIEGEL: Satser Frans for meget på sin karisma frem for en klar ledelse? Mosebach: For paveembedet har karisma egentlig ingen funktion. Den første pave var Peter, manden, der havde fornægtet Herren. Det var Paulus, der var karismatikeren. Den bedste pave er en, der træder helt tilbage bag sit embede. En der bøjer sig under embedet som under en tung last. De gevandter, som præsterne tidligere bar, er et billede på dette. Før i tiden forsvandt paverne formeligt under deres ornater, og man skulle helst slet ikke se dem mere, for de var jo kun stedfortrædere for Kristus. SPIEGEL: Og ikke de folkelige prædikanter, som mediesamfundet spørger efter? Mosebach: Jeg savner hos Frans en parathed til at bøje sig for embedet. Det ville være ydmyghed og beskedenhed. Og så er det uden betydning, om paven sover i et palads eller på et hotel. Spiegel: Men han giver folk følelsen af at være en af deres. Hvad er der galt ved det?

20 Mosebach: Jævne, afslappede, upompøse paver har der altid været i kirkens historie. Som eksempel optrådte Johannes XXIII udpræget enkelt. Og ind imellem også naivt. Men han lod ikke, som om han var den første pave, der har forstået kirken rigtigt. SPIEGEL: Frans påtager sig også ubekvemme positioner, nogle som er imod tidsånden. Mosebach: Det er rigtigt, men det siger stadigvæk ingenting om arten af hans embedsførsel. Det er ham, som publikum i Vesten først og fremmest tiljubler, ikke kirken. SPIEGEL: Vil Frans være i stand til igen at skabe liv i Kirken ved at puste liv i de troendes entusiasme på bekostning af en kirke der føles gammel og forbenet? Mosebach: Vi er vidner til et dristigt eksperiment. Det er vigtigt at huske på, at det i sidste ende ikke kommer an på den til enhver tid siddende pave. Dette siger jeg som katolik, for hvem paven er en instans, som jeg virkelig tager alvorligt. I sidste ende kommer det an på kontinuiteten. Alt hvad der gavner kontinuiteten, er godt for kirken. Hvad der bryder med kontinuiteten, er ikke godt for kirken. SPIEGEL: Hr Mosebach, vi takker Dem for denne samtale. ooo Kilde: Der Spiegel nr maj 2015 Bearbejdning: Kuno Arnkilde. Oversat og offentliggjort på: Oversættelse: Inger Touray Copyright: Der Spiegel

Pave Frans er en Jesus Kristus-centreret mand, der læser i Bibelen hver dag. Luis Palau, præst og evangelist 2

Pave Frans er en Jesus Kristus-centreret mand, der læser i Bibelen hver dag. Luis Palau, præst og evangelist 2 Han er sky, reserveret og fåmælt og har aldrig været karrierebevidst. Men det er netop de karaktertræk, der betragtes som hans største fortrin. Han lever spartansk og enkelt, samtidig med at han er dybt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere