MASTERPLAN Helsingør Erhvervsområde. - Mulighedernes land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTERPLAN Helsingør Erhvervsområde. - Mulighedernes land"

Transkript

1 MASTERPLAN Helsingør Erhvervsområde - Mulighedernes land

2 Proces: Det har gennem hele arbejdet med masterplanen været højt prioriteret at inddrage interessenter fra Helsingør Erhvervsområde, så den endelige plan bliver forankret lokalt. I løbet af efteråret 2009 og vinteren 2010 har Helsingør Kommune og Vækst & Viden afholdt morgenmøder, en workshop på Teknisk Museum, og en studietur til andre erhvervsområder i hovedstadsområdet. Disse møder har givet værdifulde inputs til masterplanen, og der er dannet en følgegruppe af interessenter, som løbende har fulgt arbejdet. Tre gennemgående temaer i debatten om fremtidens erhvervsområde er: Service til virksomheder, trafik og infrastruktur samt ønsket om en generel forskønnelse af Helsingør Erhvervsområde. Disse ønsker er blevet indarbejdet i masterplanen, og vil blive fulgt op i det videre arbejde. Projektet er forankret i Udvikling og Kommunikation, Helsingør Kommune, og er udviklet i samarbejde med Vækst & Viden Helsingør A/S. Projektets styregruppe består af politikere fra Økonomiudvalget, Beskæftigelsesog Erhvervsudvalget og Ejendoms- og Miljøudvalget samt direktøren for Vækst og Viden. Projektgruppen er sammensat på tværs af kommunens forvaltninger, og til projektet er der desuden tilknyttet konsulenter fra Hasløv & Kjærsgaard og Sadolin & Albæk der har bidraget til udarbejdelse af masterplanen. Masterplanen blev vedtaget i byrådet den 30. august Orientering om projektforløbet kan ses på Helsingør Kommunes Hjemmeside: Kontaktoplysninger: Henvendelse om masterplanen kan ske til Udvikling og Kommunikation, Helsingør Kommune samt Vækst og Viden Helsingør A/S. Helsingør Kommune Udvikling og Kommunikation Stengade Helsingør Tel: Mail: udv@helsingor.dk Havnepladsen Helsingør Tel: Mail: ach@vaekstogviden.dk Website:

3 Helsingør Kommunes vision s. 4 Masterplan for Helsingør Erhvervsområde s. 5 Helsingør Erhvervsområde i en erhvervspolitisk sammenhæng s. 6 Områdets potentialer s. 9 DEN ORGANI DEN FYSISKE D Centrale steder / identitetsbærende bygninger s. 17 Inddeling af området / Anvendelser i fremtidens erhvervsområder s. 20 Stistruktur s. 29 Trafikregulerende tiltag s. 31 Offentlig transport til Helsingør Erhvervsområde s. 31 Principper for beplantning s. 32 Principper for parkering s. 32 Principper for belysning s. 33 Krav til fremtidigt byggeri s. 34 Mulighed for boliger i området s. 35 Indspirationskatalog s. 40 M A S T E R P L A N ATORISKE DEL L Service til virksomheder og borgere s. 10 Lokalt netværk s. 11 Kommunen som grundejer, partnerskaber og udbygningsaftaler s. 13 Forsyningens rolle s. 15 KTIVITETER I OMRÅDET Midlertidige begivenheder der kan øge områdets synlighed s. 37 Danmarks Tekniske Museum som kulturel hovedaktør s. 37 Kunst / Lysprojekt på Flisværkets skorsten s. 38

4 Helsingør Kommunes vision Helsingør Kommune vedtog i 2008 følgende vision: 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer livskvaliteten. Løvdalsvej 2 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, som unge familier vælger at bo og arbejde i, og som tilbyder de bedste rammer i Øresundsregionen for innovation særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv. Ole Rømers vej Gurrevej Klostermosevej H P Christensens vej 3 Helsingør Kommune er kendt for kvalitet og har sin egen identitet i kraft af sin rige historie og natur samtidig med nærheden til København og Sverige. Visionen bygger som noget meget væsentligt på fire værdier om ro, nærhed, autenticitet og gådefuldhed, og den omsættes gennem 8 strategier for Tættere på København, Sverige, naturen, vandet, historien, dig, hinanden og drømmen. Den nye vision og strategi omsættes fra og med 2009 i politikker og resultatmål, herunder kommunens erhvervsudvikling. Dette vil være en løbende proces de næste år. Der er samtidig opstillet en række succeskriterier, som der løbende vil blive målt på. energivej Støberivej Fabriksvej Industrivej Kongevejen Ellehammers vej Følgende succeskriterier knytter sig særligt til erhvervsudviklingen: 1000 flere indbyggere i alderen år inden flere lokale arbejdspladser inden 2016 Helsingør er kendt som en af Danmarks bedste kommuner inden for innovation, især inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv 4

5 Masterplan for Helsingør Erhvervsområde Baggrund I 2006 udførte Helsingør Kommune en analyse af Helsingør Erhvervsområde i samarbejde med Sven Allan Jensen a/s. Analysen dannede sammen med kommunens nye vision og nye erhvervspolitik fra 2007 baggrund for, at der i Planstrategi blev anbefalet en udvikling af Erhvervsområdet, sådan at området i højere grad kan bidrage til fremtidens erhvervsudvikling i Helsingør Kommune. I Plan09-projektet Tæt by Tættere på blev området i 2008 desuden udpeget som et af fire potentielle fortætningsområder i Helsingør by, som kan medvirke til at realisere Helsingør Kommunes vision Tættere på. I forlængelse af ny vision, nye politikker og analyser besluttede byrådet i sommeren 2009, at der skulle udarbejdes en masterplan for Helsingør Erhvervsområde. Materplanen er et værktøj i den proces, der skal sætte fokus på Helsingør Erhvervsområde, ved at undersøge en række muligheder for udvikling. Formålet med masterplanen er: at ændre anvendelser i området at muliggøre ny bebyggelse at igangsætte en forskønnelse af området at markedsføre området for at fastholde eksisterende og tiltrække nye investorer og virksomheder Masterplanen for Helsingør Erhvervsområde indeholder tre indsatsområder: En fysisk del, en organisatorisk del og en del, der drejer sig om begivenheder, som kan øge områdets synlighed. Masterplanen har flere niveauer. Helt overordnet udstikker den en retning for, hvordan byrådet ønsker Helsingør Erhvervsområde skal udvikle sig. På det mere operative plan giver den forslag til begivenheder og fysiske tiltag, der kan udvikle området. Masterplanen vil danne grundlag for fremtidige lokalplaner, og udgør således en overordnet langsigtet planlægning, der ligger mellem kommuneplan- og lokalplan niveauet. Tidsperspektivet er en vigtig faktor i masterplanen. Nogle tiltag er oplagte at sætte i gang hurtigt, og andre vil først kunne realiseres om 10 eller 15 år. Det videre forløb I 2010 og frem gælder det om at åbne Helsingør Erhvervsområde op for folk, der ikke plejer at komme der, lokale såvel som aktører udefra. Gennem netværksaktiviteter og begivenheder sættes området i spil, og de eksisterende kvaliteter fremhæves og forbedres. Helsingør Byråd vil i 2010 prioritere, hvilke konkrete tiltag, der skal afsættes midler til. Samtidig vil lokalplanarbejde for privatejede arealer blive sat i gang på baggrund af konkrete projektansøgninger. Masterplanen for Helsingør Erhvervsområde skal skabe gode og fleksible rammer for fremtidens udvikling. Rammer, der skal give investeringssikkerhed for nuværende og kommende aktører, men som samtidig opfylder Helsingør Kommunes målsætning om, at Helsingør Erhvervsområde skal være et mulighedernes land. FAKTA OM HELSINGØR ERHVERVS- OMRÅDE: Areal: ca. 100 ha Antal virksomheder: ca. 200 (2010) Antal beskæftigede i området: ca Brancher: 50 % fremstilling 20 % engroshandel og auto 10 % offentlig og privat service 20 % andet 5

6 Helsingør Erhvervsområde i en erhvervspolitisk sammenhæng Helsingør Erhvervsområde Helsingør Kommune ønsker at være kendt som kommunen, som unge familier vælger at bo og arbejde i, og som tilbyder de bedste rammer i Øresundsregionen for innovation - særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv. I forlængelse heraf ønsker kommunen at tiltrække 1000 nye borgere i den yngre erhvervsaktive alder år og 1000 nye arbejdspladser. 1 2 For at dette kan ske, skal Helsingør Erhvervsområde tænkes ind i en erhvervspolitisk sammenhæng, så områdets potentialer udnyttes maksimalt. Det betyder, at kommunens erhvervsudvikling og de tilhørende geografiske områder skal ses i en helhed. 4 3 Kulturområde Helsingør Kulturområde Helsingør er midt i en udførelsesfase, og projektet med Kulturværft, Søfartsmuseum, Kulturhavn og udvikling af Kronborg skal, som det første store retningsgivende projekt i de seneste årtier, være et stærkt fundament for den videre udvikling af Helsingør. Kulturværftet bliver en markant platform, som kan understøtte såvel de kreative som de videnstunge erhverv. I målsætningerne Erhvervsområder i Helsingør Kommune De fire udviklingsområder i Plan09 projektet Hotspots steder hvor der er omdannelse igang 6 Stationsnært område Det stationsnære kerneområde Stationsnærhed 600 m og m

7 for Kulturværftet er bl.a. indarbejdet, at Kulturværftet skal fremme og understøtte kreativitet og innovation samt have fokus på udvikling af talent, græsrødder og vækstlag. Med en fase 2 i de resterende værftsbygninger, kan der ske en yderligere, udfoldning af hele det kulturelle lag. Begrænsningen i Kulturområde Helsingør er indtil videre, at fase 2 først kan etableres i et længere tidsperspektiv. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der findes andre steder, der her og nu kan give plads og muligheder for det spin-off, der må forventes i form af yderligere kultur- oplevelses og erhvervsaktiviteter, når første fase af Kulturområde Helsingør er etableret. De arealer, som ligger i tilknytning til bykernen, (Nordhavnen, Svingelport, Sommariva mv.), er vigtige strategiske udviklingsområder det næste årti. Her er en vis rummelighed, men der vil være begrænsninger i forhold til volumen, såfremt de indlysende kvaliteter, som den gamle bykerne rummer, skal opretholdes. Nye projekter i disse områder skal bygge på kreativ udnyttelse af eksisterende rammer samt et sikkert blik for at bygge nyt i høj international arkitektonisk kvalitet. Der vil derfor være erhvervs- og servicefunktioner i dette område, der skal findes en ny og mere egnet placering til. Ligeledes kan der være leverandørfunktioner til området, som mere velegnet kan placeres andre steder i byen. Mulighedernes land Helsingør Erhvervsområde er i Plan09-projektet beskrevet som Mulighedernes land. Den gamle bys begrænsninger er ikke til stede her, desværre er de rent bymæssige kvaliteter også begrænsede i øjeblikket. De mest oplagte kvaliteter er det grønne islæt, infrastrukturen og ikke mindst muligheden for at gøre noget helt andet, noget mere pladskrævende og mindre konformt. Helsingør Erhvervsområde blev i vidt omfang etableret med støtte- og leverandørvirksomheder til Helsingør Skibsværft. Disse virksomheder er enten lukket eller har videreudviklet deres aktiviteter i overensstemmelse med ændrede vilkår samtidig med at en række nye servicevirksomheder er kommet til området. Rummelighed Den store rummelighed i Helsingør Erhvervsområde skal bruges til at understøtte erhvervslivets behov for nye arealer, som ikke kan tilgodeses i bykernen. Området har plads til videnstunge- og kreative erhverv, som kræver mere plads end bykernen kan tilbyde og til lavere grundpriser. Teknisk Museum er beliggende i området og vil kunne fungere som en medspiller i forhold til at gøre området interessant både i relation til videntunge og kreative erhverv samt kreativ udfoldelse. Høj - og mellemteknologi Hverdagslivets funktioner skal kunne etableres her gerne side om side med høj- og mellemteknologiske virksomheder. En komplet by som Helsingør skal kunne rumme de nødvendige servicefunktioner for kommunens borgere og virksomheder. Klimafyrtårn Byrådet har i klimapolitikken peget på Helsingør Erhvervsområde, som et klimafyrtårn, og det stemmer godt overens med en satsning på videns- og teknologibaserede virksomheder og ikke mindst med en række forsyningsvirksomheders placering i området. Boligmassen i Helsingør Kommune er generelt af ældre dato, hvilket betyder at behovet for håndværks- og konsulentvirksomheder, som kan udvikle og udføre energibesparende løsninger vil være større her end andre steder i Nordsjælland. Der vil være virksomheder, som mere hensigtsmæssig bør lokaliseres andre steder i kommunen, bl.a. i Kvistgård Erhvervsområde, hvis udviklingen mod et mere bymæssigt erhvervsområde, skal realiseres. Endvidere vil der være funktioner, som mere hensigtsmæssigt kan etablere sig i det noget mindre, men mere bynære erhvervsområde ved Rønnebær Allé/Cinemakarréen, hvor en færdigudvikling af området med blandede fritidsfunktioner, kan realiseres hurtigt. En revitalisering af Helsingør Erhvervsområde beror i stor udstrækning på, at der kan opnås et lokalt ejerskab til området i Helsingør, så der skabes investerings- og iværksætterlyst. Dannelsen af en ny identitet for dette område kan tage flere år. Hvilke skridt der tages i starten, vil være afgørende for de næste skridt. Kommunens rolle som aktør i området skal derfor være klar, og det vil blive nødvendigt med egentlige kommunale initiativer udover det rent planlægningsmæssige for at støtte udviklingen af området. 7

8 8

9 Områdets potentialer I Helsingør Erhvervsområde er der plads til store strukturer og høje bygninger, som ikke kan indpasses tættere på Helsingørs gamle bykerne. Der er åbne arealer tilbage at bygge på, og gamle bygninger, der kan omdannes eller rives ned. Helsingør Erhvervsområde er således et mulighedernes land for virksomheder, der ønsker at tænke nyt, og vil udvikle et godt sted at arbejde. I afsnittet om inddeling af området og anvendelser, er de forskellige muligheder beskrevet yderligere. Beliggenhed Helsingør Erhvervsområde ligger højt i byen, og det kuperede terræn giver muligheder for spændende byggeri. Flere steder skal man ikke mere end et par etager op for at få udsigt til havet. Området ligger op ad Kongevejen, der giver direkte adgang til motorvejen mod København i den ene retning, og til Helsingørs bykerne og havn, med 20 minutters sejlads til Helsingborg, i den anden. Den veludbyggede interne infrastruktur kombineret med den nord-sydgående Klostermosesti og den østvestgående sti gennem skoven er et godt udgangspunkt for udvikling af området. I de tre boligområder Vapnagård, Lerbakken og Nøjsomhed, der grænser op til erhvervsområdet bor ca. 10 % af Helsingør Kommunes befolkning, og der er således gode muligheder for at få mere aktivitet og flere brugere til området. Alle kommunens borgere kan i bil nå området i løbet af inutter, og for Helsingør bys borgere vil det samme gøre sig gældende på cykel. Helsingør Erhvervsområde er beliggende med et arbejdskraftopland på over 1 million mennesker, som kan nå området i løbet af en time. Nærheden til Helsingborg betyder gode muligheder for at rekruttere svensk arbejdskraft, pga. løn og valutaforskelle i dansk farvør. Muligheder Helsingør Erhvervsområde har en god beliggenhed for høj- og mellemteknologiske virksomheder. Restrummeligheden i området giver mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Det anslås at der kan bygges m 2 til kontorerhverv og yderligere op til m 2 til andet liberalt erhverv. Dette vil i princippet kunne give 500 nye kontorarbejdspladser, og 200 arbejdspladser i serviceerhverv, håndværksog værksteds virksomheder samt lettere produktion. Helsingør Kommune har således erhvervsareal nok til at opfylde visionens succeskriterie med 1000 nye arbejdspladser, men arealerne skal gøres mere attraktive. Med ca. 200 virksomheder i området er der et godt udgangspunkt for netværksdannelse, og faglig sparring virksomhederne imellem. Allerede nu, huser området initiativer som Iværksætterhuset Føniks i Helsingør Erhvervspark, hvor nye virksomheder får tilbud om sparring med kompetente erhvervsfolk. Prøvestenscentret med et samlet butiksareal på m 2, dele af den offentlige administration, Helsingør Ret, samt politigården, ligger som nabo syd for Kongevejen. Den smukke Klostermoseskov danner en grøn kile gennem hele området, og skaber forbindelser til Teglstrup Hegn og det åbne land der omgiver byen. Skoven og områdets søer og vandhuller, kan blive et aktiv for området til sportslige og rekreative formål. Områdets mange store træer og skoven tegner med andre ord den grønne profil der skal bygges videre på i fremtiden. Danmarks Tekniske Museum er med sin unikke samling af maskiner den kulturelle hovedaktør i området og tiltrækker såvel lokale som turister. 9

10 Service til virksomheder og borgere Vækst & Viden arbejder på projektet Det gode værtskab, som er et koncept og et værdisæt der sætter service i centrum. Helsingør Kommune skal være kendt for det gode Helsingør værtskab, så der tales godt om kommunen ude og hjemme, på grund af den gode service og vejledning som erhvervslivet modtager. Masterplanen er et vigtigt led i en god dialog mellem private interessenter, Vækst & Viden og kommunen, da den på en enkel måde illustrerer de overordnede retningslinjer, og giver inspiration til grundejere, virksomhedsejere og developere. Der arbejdes i Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen med projektet One Stop Service. One Stop Service er i sin enkelhed et udtryk for at gøre det nemt at være erhvervsliv i Helsingør Kommune. Virksomhederne skal opleve en udbredt service og en proaktiv dialog mellem kommunen og erhvervslivet. I praksis skal der skabes et klart og enkelt overblik over de ydelser kommunen giver, over sagsbehandlingens forløb og sagsbehandlingstiden. One Stop Service skal desuden sikre at kommunen formidler service på en måde, som imødekommer erhvervslivets behov. Vækst & Videns netværk med erhvervslivet skal være med til at give kommunen en bedre forståelse af erhvervslivet og dets behov og udfordringer. AKTIVITETER det gode værtsskab one stop service TIDSHORISONT 2010 og frem 2010 og frem 10

11 Lokalt netværk Lokale netværksaktiviteter skal give lokale aktører et større ejerskab til området. Netværksaktiviteterne vil ofte foregå på et uformelt plan, og kan styrke en dialog mellem dem, der er i området, og dem der kommer til. I organiseringen af fremtidige netværk spiller Vækst & Viden en central rolle. Målet for Vækst & Viden er at få kortlagt alle aktører og arealer i området i deres CRM-system, og i øvrigt fortsætte med dialog omkring de behov der er i området. CRM er et Customer Relationship Management system en slags IT-baseret journaliseringssystem, hvor Vækst & Viden samler informationer omkring kunder, leverandører og netværksdeltagere. Vækst & Viden inviterer alle interessenter med i det overordnede tværgående kompetencenetværk, som de forventes at lancere i 1. halvår Her mødes Erhverv-, Detail-, Kultur- og Turistaktører med henblik på at berige hinanden og realisere konkrete opgaver sammen, som kan fremme attraktiviteten i området. Netværket skal særligt bruges, når man fremover tiltrækker nye virksomheder til området, således at nye virksomheder føler sig velkomne, og oplever et godt naboskab. Målet er også at det skal være let at blive en del af netværket både i Helsingør-regionen og i det lokale erhvervsområde. Netværket skal også bruges til den videre konkretisering og realisering af masterplanen. I forbindelse med en fremtidig rokering af bruger og ejerkonstellationer, vil Vækst & Viden kunne udnytte deres relationer og viden om de enkelte interessenter til at få kabalerne til at gå op. Hvis særlige behov skal opfyldes, for at nye store og mellemstore kreative og videntunge virksomheder kan slå sig ned i området, kan netværket give den fornødne viden om, hvor der findes muligheder. Herudover skal netværket bruges til at orientere og dele viden om de mange muligheder og begivenheder, man har mulighed for at blive en del af i regionen. Dette kan eksempelvis være erhvervsservices, information om events og nyheder via nyhedsbrev, brugerinvolvering i nye udviklingsprojekter mm. AKTIVITETER etablering af lokalt netværk TIDSHORISONT 2010 og frem 11

12 Kommunalt ejede grunde Kommunalt ejede grunde Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 12

13 Kommunen som grundejer, partnerskaber og udbygningsaftaler Kommunen vil som aktiv grundejer, medvirke til at skabe dynamik i området, dels gennem strategiske køb og salg, dels ved at give mulighed for midlertidige aktiviteter, der kan øge områdets synlighed, og på lang sigt tiltrække nye aktører. Endvidere har kommunen som grundejer mulighed for ved salg, at stille krav til bæredygtigt byggeri, der går ud over de almindelige lovkrav, hvilket kan fremme områdets klimaprofil. I lokalplanen kan kun stilles krav om at der bygges i energiklasse 1. Overvejelserne omkring køb og salg af grunde vil blive set i sammenhæng med den samlede kommunale økonomi. Såfremt provenu fra salg af grunde kan reserveres til fremtidige køb, vil der blive mulighed for at kommunen kan forvalte sit ejerskab dynamisk. Hensigten er dog helt overordnet, at Helsingør Erhvervsområde fortsat primært skal være i privat ejerskab. Kommunen ejer selv grunde i området som idag anvendes til opbevaring af materiel og materialer. På sigt vil disse grunde overgå til anden anvendelse, i takt med at kommunens Park og Vej funktion samles på Sindshvile ved Kvistgård. Kommunen ejer den store ubebyggede erhvervsgrund nord for Klostermoseskoven. Kommunen vil arbejde for at denne grund kan blive anvendt til en eller flere videnstunge virksomheder. Alternativt kan grunden som vist i afsnittet mulighed for boliger i området bruges til en kombination af boliger og erhverv. Udvikling af ejendomsselskab OPS, partnerskaber og udbygningsaftaler Nedslidte erhvervs- og byområder er kendetegnet ved, at markedskræfterne ikke i sig selv kan generere den ønskede udvikling. Nedslidte områder behøver en ekstra indsats båret af offentlige initiativer for at starte en udvikling, hvor den private finansiering igen finder det attraktivt at investere. For at katalysere en positiv udvikling vil kommunen overveje at etablere et udviklingsselskab med private aktører i form at et offentligt privat selskab (OPS). Kommunens deltagelse i et udviklingsselskab er samtidig garant for en realisering af den udvikling, som efterspørges af erhvervsområdets aktører. Et OPS er den økonomiske og juridiske ramme for et udviklingsselskab. I et OPS kan kommunens grunde indgå som kapital, der skal matches med privat kapital. OPS et får til opgave at iværksætte tiltag, som eksempelvis kan være opførelse og renovering af bygninger samt skabelse af oplevelser og rekreative elementer i overensstemmelse med Masterplanens perspektiver. Om OPS er Kommuner og regioner har mulighed for at indgå i offentlig-private selskaber. En selskabsdannelse giver mulighed for, at selskabet kan trække på den viden og erfaring, som kommunen har gjort sig ved at varetage plan- og udviklingsopgaver. Selskabet fungerer som et privat selskab med en bestyrelse, der vælges på en generalforsamling. Det særlige ved et offentlig-privat selskab er, at der skal være minimum 25 % privat indskud i selskabet. Samtidig må kommunen ikke have fuld bestemmelse i selskabet. I selskaber, hvor der kun deltager en enkelt kommune, skal den private part derfor sidde på mindst 51 % af aktiekapitalen. På sigt kan den private part evt. overtage hele selskabet, hvormed opgaven fuldt ud privatiseres. Dermed ophæves også grænserne for, hvor meget af omsætningen, der må stamme fra salg til private, og andre kommuner og regioner. Kilde: Helsingør Kommune vil arbejde for at indgå i partnerskaber med interesserede grundejere, således at der samtidig skabes mulighed for at etablere den fornødne infrastruktur i området. Se afsnittet om trafikregulerende tiltag og kollektiv trafik. Inspiration: Socialministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2005 udarbejdet en rapport over udenlandske erfaringer med anvendelse af offentlige og private partnerskabet i byomdannelse. Link til rapporten: Partnerskab_i_byomdanne.pdf 13

14 Løvdalsvej 4 Gurrevej overgår til anden anvendelse Ole Rømers vej 5 Klostermosevej 3 1 H P Christensens vej 2 Ellehammers vej Fabriksvej Industrivej Kongevejen 6 7 energivej Støberivej til Forsyningens fremtidige aktiviteter Signaturforklaring Forsyningens nuværende arealer 1 Flisværket 2 Mandskabsrum og Park & Vejs maskinværksted mm 3 Matrielplads (andel af Park & Vejs areal) 4 Transformerstation 5 Vandtårnet 6 Nedlagt biogasanlæg 7 Vattenfall Kraftvarmeværk Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 14

15 Forsyningens rolle Helsingør Forsyning A/S råder i dag (2010) over fire arealer af en betragtelig størrelse inden for Helsingør Erhvervsområde og med meget markante anlæg og bygninger, se kort. Det drejer sig om transformerstationen på Gurrevej, vandtårnet på Ole Rømersvej, flisvarmeværket på H.P. Christensvej, samt det nedlagte biogasanlæg på Energivej. Hertil kommer kraftværket på Energivej, som ejes af Vattenfall, og som i dag kaster en 500 m støjradius. Udover de angivne anlæg har Helsingør Forsyning også tilknyttede aktiviteter i området, det drejer sig om mandskabsfaciliteter samt materielplads for spildevandsområdet på H.P. Christensens vej. Disse aktiviteter ligger i dag på kommunal grund, og deres fremtidige beliggenhed skal derfor afklares. Helsingør Kommune har status som Klimakommune og en fortsat udvikling af forsyningsvirksomhederne i en bæredygtig retning vil være et vigtigt element i at udvikle Helsingør Erhvervsområde med en bæredygtig profil. Virksomheder, der arbejder med klimateknologi vil kunne indgå i et videns- og teknologisamarbejde med Helsingør Forsyning A/S. For at styrke både erhvervsområdet og forsyningsvirksomhedernes udviklingsmuligheder, er der imidlertid brug for en bedre samling af visse af aktiviteterne. Det gælder i særlig grad mandskabsfaciliteterne og materielplads, som i dag ligger tæt ved Helsingør Erhvervspark. Et naboskab som ikke fremmer udviklingen af dette område. I den fremtidige lokalisering af forsyningsvirksomhedens aktiviteter, vil der ske en større samling omkring Energivej. Såfremt der etableres en genbrugsplads i forbindelse med det nedlagte biogasanlæg, forudsættes det, at et sådant anlæg gør brug af den nyeste teknologi således, at der kan skabes et godt naboskab. Udover Energivej, kan der ske en udvidelse af det eksisterende flisvarmeværk på H.P. Christensensvej med et tilhørende indendørs flisopbevaringsanlæg. Da forsyningsvirksomhederne har markante bygninger og anlæg, forudsættes det, at nye bygninger opføres i en nutidig og interessant arkitektur, som kan være med til at præge området i positiv retning. 15

16 16

17 Centrale steder / identitetsbærende bygninger / strukturer Helsingør Erhvervsområde har en række steder og bygninger med særlige kvaliteter, hvoraf Klostermoseskoven, Danmarks Tekniske Museums store haller, Vandtårnet, Kraftvarmeværket, Unicons bygning og Flisværkets 89 meter høje skorsten er nogle af de mest iøjefaldende. Aktiveret eller iscenesat på en spændende måde vil disse steder være med til at give et positivt indtryk af området, og skabe lokalt ejerskab. Danmarks Tekniske Museum er allerede nu hovedaktør i området, og vil også i fremtiden medvirke til en eksponering af området. Teglstrup Hegn Løvdalsvej Ole Rømers vej Gurrevej Klostermosevej H P Christensens vej Flisværkets skorsten Vandtårnet og kolonihaverne INPUT TIL FREMTIDIGE LOKALPLANER Værdifulde bygninger / strukturer: Flisværkets skorsten er et pejlemærke for området og kan ses fra Øresund Unicons betonsiloer er et stykke industrihistorie, der understreger områdets lidt rå karakter Teknisk Museum Klostermoseskoven Fabriksvej Industrivej Ellehammers vej Kongevejen Unicon Vandtårnet er et flot landmark, der på sigt kunne bruges til kulturelle formål Kraftvarmeværket energivej Støberivej Danmarks Tekniske Signaturforklaring museum har en fantastisk samlig, og rummer desuden en del af Helsingør Værfts Pejlemærker Nye historie stier Eksisterende stisystem (cykel og gang) Kolonihaverne og enkelte boliger er bevaringsværdige Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 17

18 2 Løvdalsvej Ole Rømers vej 5 1 Fabriksvej Gurrevej Klostermosevej 1 12 m H P Christensens vej 4 Ellehammers vej 3 12 m energivej Støberivej 1 12 m Industrivej Kongevejen Signaturforklaring område 1 område 2 område 3 område 4 område 5 mulighed for særlig pladskrævende Højder: op til eter op til 12 meter op til eter Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 18

19 Inddeling af området Anvendelser i fremtidens erhvervsområde Inddeling af området i delområder sikrer, at naboer generer hinanden mindst muligt. Eksempelvis placeres støjende erhverv langt fra boliger etc. Anvendelsesbestemmelserne i de forskellige områder giver nuværende og kommende grundejere i området et fælles udgangspunkt, og sikrer en styring af områdets udvikling, men har en detaljeringsgrad, hvor der holdes fast i, at Helsingør Erhvervsområde er et mulighedernes land. Området er inddelt i så få delområder som muligt for at undgå, at naboer får for forskellige vilkår. Delområderne tager udgangspunkt i eksisterende virksomheders afstandskrav, trafikstøj, infrastruktur og erhvervsområdets grønne struktur. I nogle områder vil det eventuelt være nødvendigt, at der udarbejdes flere mindre lokalplaner. Alle virksomheder, der tilfører viden til tjenesteydelser eller viden til et produkt er velkomne i Helsingør Erhvervsområde. Området er grundlæggende for lille til forurenende virksomheder, der forringer naboens vilkår. Mindre produktionsvirksomheder er derimod velkomne, hvis de kan eksistere uden gene for omgivelserne. Nye Logistikvirksomheder med behov for store lagerhaller og meget tung trafik, er ligeledes for pladskrævende til at placere i området. Denne type virksomheder henvises til andre erhvervsområder kommunen, eks. Kvistgård. Mindre lagervirksomhed vil kun blive tilladt i forbindelse med anden virksomhed. Fritidsaktiviteter som ikke vil kunne indpasses i de normale rammer ved kommunale idrætsanlæg, er der plads til i Helsingør Erhvervsområde, og dette vil kunne generere mere aktivitet i området. Midlertidige aktiviteter som eks. cirkus eller kunstprojekter vil sætte fokus på området. Der kan i forhold til Planloven ikke planlægges for midlertidighed, men den enkelte grundejer, heriblandt kommunen, kan indgå korte lejemål, der giver mulighed for tidsbegrænsede aktiviteter. Godt naboskab Nyt byggeri i den østlige del af området tæt ved boliger, skal tage hensyn til dette naboskab. Erhvervsområdets afgrænsning skal være en glidende overgang mellem boligbebyggelse og erhvervsejendomme, der fungerer i et samspil med eksisterende og kommende beplantning. Miljørigtig lokalisering stationsnærhed Fingerplan 2007 indeholder en regel om miljørigtig lokalisering i form at et princip om stationsnærhed. Store kontorarbejdspladser dvs. arbejdsplader med mere end etagemeter skal som hovedregel placeres inden for en gåafstand på 600 m til nærmeste station (stationsnært kerneområde) og inden for m (stationsnært område), hvis der er tilvejebragt en tilstrækkelig kollektiv trafikbetjening. Helsingør Erhvervsområde ligger udenfor stationsnærhedsområdet, og der kan derfor placeres kontorarbejdspladser på op til m 2 enten som nye bygninger eller som tilbygning på eksisterende kontorlokaler. I forbindelse med Kommuneplanen har Helsingør Kommune forhandlet med Miljøcenter Roskilde om afgrænsningen af stationsnærhedszonen. Der er givet tilladelse til, at der kan bygges et rådhus, dvs. kontorbyggeri over m 2, på Prøvestenen. Det skønnes derfor ikke som realistisk at få udvidet stationsnærhedszonen yderligere, så den kan omfatte en del af Helsingør Erhvervsområde. Alternativt bør andre stationsnære områder i kommunen overvejes til lokalisering af nyt kontorbyggeri. Områder ved Svingelport, Snekkersten Station og Espergærde Station (Oasen) opfylder fuldt ud kravene til stationsnærhed. Detailhandel Prøvestenscentret er udpeget som aflastningscenter for Helsingør by og har en uudnyttet ramme til detailhandel på ca m 2. I Helsingør Erhvervsområde kan der udover de eksisterende butikker i området, placeres en enkelt dagligvarebutik på op til 1000 m 2 til områdets lokale forsyning i en afstand på min. 600 m fra Prøvestenscentret (jf. Planloven). Butikker til særlig pladskrævende varegrupper kan placeres i området. Kortet på modsatte side viser, hvor dette er muligt. 19

20 3 12 m energivej 2 Løvdalsvej Støberivej 1 12 m Ole Rømers vej 5 1 Fabriksvej Gurrevej Klostermosevej 1 Industrivej Kongevejen 12 m H P Christensens vej 4 Ellehammers vej Højder Retningslinierne for højder er udarbejdet på baggrund af eksisterende terræn og landskab, område 1 samt hensynet til naboer. De endelige krav til nyt område byggeri, 2 vil blive stillet i de nye lokalplaner. De anbefalede højder i de enkelte områder er område 3 beskrevet på de følgende sider. område 4 Signaturforklaring område 5 ulighed for særlig pladskrævende Højder: op til eter op til 12 meter op til eter Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 20

21 Højder Eksempel på 18 meter højt byggeri ved hjørnet Kongevejen / Klostermosevej Nedenstående Visualiseringer udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard, giver et indtryk af, hvordan de anbefalede højder kan se ud langs Kongevejen. Eksempel på 12 meter højt byggeri ved Kongevejen / Støberivej Eksempel på eter højt byggeri ved Kongevejen / Industrivej 21

22 2 Løvdalsvej Ole Rømers vej 5 1 Fabriksvej Gurrevej Klostermosevej 1 12 m H P Christensens vej 4 Ellehammers vej 3 12 m energivej Støberivej 1 12 m Industrivej Kongevejen Signaturforklaring område 1 område 2 område 3 område 4 område 5 mulighed for særlig pladskrævende Højder: op til eter op til 12 meter op til eter Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 22

23 Område 1: Synlighed, let tilgængelighed og høj aktivitet Teknisk Museum, Fabriksvej, Industrivej, Klostermosevej, Ellehammersvej, H. P. Christensensvej, Gurrevej, H. C. Ørstedsvej og Løvdalsvej. Synlighed I område 1 er der mulighed for at placere nyt byggeri, som præsenterer sig mod Kongevejen, en synlighed der efterspørges af mange virksomheder. Med enkle midler, eks. udtynding og opstamning af det eksisterende plantebælte mod Kongevejen, kan Helsingør Erhvervsområde gøres mere synligt, forudsat at bygningerne har arkitektonisk kvalitet. Der kører hvert døgn biler ind af Kongevejen til Helsingør by. Disse bilister vil i fremtiden kunne få en klarere oplevelse af, hvornår byen starter når Helsingør Erhvervsområde synliggøres. Kernen i område 1 er Klostermosevej, hovedfærdselsåren i Helsingør Erhvervsområde, og Helsingør bys omfartsvej. Klostermosevejs nuværende grønne element, den brede græsrabat med træer på vejens østlige side, forstærkes med ny beplantning og udbedring af nedslidte områder. Fremtidigt byggeri i område 1 placeres i en facadebyggelinie, der medvirker til en yderligere strukturering af området, og kun muliggør parkeringspladser bagved bygningerne. Dette vil medvirke til, at gøre området mere præsentabelt. (se afsnit om principper for parkering, beplantning og belysning) Højder I fremtiden skal der bygges videre på områdets tætte struktur og de bymæssige kvaliteter. Derfor er der i dele af dette område mulighed for at bygge op til eter. Område 1 har store terrænspring, primært mod Støberivej og Kongevejen, hvilket stiller høje krav til, hvordan kommende byggeri placeres. Derfor er maks. højderne afhængige af det eksisterende terræn. Der må bygges i 8,5, 12 og eters højde. Ved bebyggelse over 12 meter skal parkering etableres i konstruktion. I eters zonen langs Industrivej og Klostermosevej kan der gives mulighed for tårnbebyggelse i op til 25 meters højde, under forudsætning af at en række funktionelle og æstetiske krav imødekommes. Disse krav, der vil blive beskrevet yderligere i de kommende lokalplaner, omfatter bl.a. at bebyggelsens fodaftryk er på maks. 500 m 2, og at parkering etableres i konstruktion. Anvendelser Området henvender sig til kontorerhverv og andet erhverv med en kundeorienteret og udadvendt profil. Området er velegnet til virksomheder der ønsker let tilgængelighed og høj aktivitet. Anvendelser i område 1 omfatter derfor: 2 Kontor (maks m nybyggeri jf. Planloven) Serviceerhverv - offentlig og privat Lettere produktion Håndværksvirksomheder og værksteder Museum (Teknisk Museum er beliggende i området) Hotel Butik til særlig pladskrævende varegrupper * med et butiksareal på maks m 2 (se kort) Lagerfunktioner op til 1000 m2 i tilknytning til anden virksomhed (ikke store lagerhaller) Én dagligvarebutik til områdets forsyning (op til 1000 m 2, og min. 600 meter fra Prøvestenscentret jf. Planloven) Offentlig virksomhed, herunder kultur og idræt Anvendelser der henvises til større og mindre bynære erhvervsområder i Helsingør Kommune: Store lagerhaller Pladskrævende logistikvirksomheder Forurenende virksomheder (forureningsklasse 4-7) Miljøklassificering Nye virksomheder i område 1 må maks. være miljøklasse 3. * særligt pladskrævende varegrupper omfatter: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. 23

24 2 Løvdalsvej Ole Rømers vej 5 1 Fabriksvej Gurrevej Klostermosevej 1 12 m H P Christensens vej 4 Ellehammers vej 3 12 m energivej Støberivej 1 12 m Industrivej Kongevejen Signaturforklaring område 1 område 2 område 3 område 4 område 5 mulighed for særlig pladskrævende Højder: op til eter op til 12 meter op til eter Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 24

25 Område 2: Landsbystemning og åbent grønt landskab Ole Rømersvej syd, nordlige del af Energivej og Fabriksvej nord. Området på sydsiden af Ole Rømersvej byder på en lidt landsbyagtig karakter med kolonihaver og mindre håndværksvirksomheder. Terrænet skråner ned mod Klostermoseskoven, og Gurrevej leder ud i det åbne land. Her på kanten mellem by og land er alle bygningsskalaer repræsenteret: Små kolonihaver, mellemstore bygninger med service- og håndværksvirksomheder og det store vandtårn. Længere mod vest breder landskabet sig ud med let kuperet terræn og Teglstrup Hegn som nabo mod nord. Området omfatter også arealet mellem Fabriksvej og Klostermoseskovens sydlige afgrænsning. Her er en tættere struktur, men nærheden til skoven og det faldende terræn bør ligeledes udnyttes her. Højder Der må bygges op til eters højde, og der skal tages hensyn til det eksisterende terræn og forholdet til skoven ved udformning af nyt byggeri og friarealer. Der må bebygges maks. 40% af grundarealet. Anvendelser Dette område henvender sig til kreative iværksættere og mindre håndværksvirksomheder, samt virksomheder der ønsker en lidt fredelig stemning. Her er mulighed for at etablere atelier, værksted mv. med tilhørende bolig. Området er reserveret til bløde anvendelser herunder: 2 Kontor (maks m nybyggeri jf. Planloven) herunder mulighed for en blanding af bolig og erhverv Blandede boligtyper (se afsnit om mulighed for boliger) Restaurations virksomhed uddannelsesinstitution Serviceerhverv / liberalt erhverv Håndværksvirksomheder og værksteder Kulturfaciliteter (offentlig og privat) Miljøklassificering Nye virksomheder i område 2 må maks. være miljøklasse 1 25

26 2 Løvdalsvej Ole Rømers vej 5 1 Fabriksvej Gurrevej Klostermosevej 1 12 m H P Christensens vej 4 Ellehammers vej 3 12 m energivej Støberivej 1 12 m Industrivej Kongevejen Signaturforklaring område 1 område 2 område 3 område 4 område 5 mulighed for særlig pladskrævende Højder: op til eter op til 12 meter op til eter Erhvervsområdets nuværende afgrænsning 26

27 Område 3, 4 og 5: Klima, energi og grønt potentiale Område 3 Klima, energi og genbrug Støberivej og Energivejs sydlige del. Område 3 er omdrejningspunkt for Forsyningens fremtidige aktiviteter. Her er en grøn og åben karakter med fritstående bygningsvolumener, og disse landskabelige træk bevares i den fremtidige udvikling af området. Der er gode tilkørselsforhold via Støberivej hvilket bl.a. giver mulighed for at etablere en genbrugsplads i området. Der er også mulighed for at placere en enkelt butik for særlig pladskrævende varegrupper på op til 5000 m 2, forudsat at der etableres det fornødne antal parkeringspladser. I dette område kan der indrettes faciliteter til vinteropbevaring af både fra hhv. Helsingør og Snekkersten havne. Højder Der må bygges i op til 12 meters højde. Anvendelser Serviceerhverv Forsyningsvirksomhed Miljøklassificering Nye virksomheder i område 3 må maks. være klasse 4 Område 4 Klimafyrtårn Forsyningens område ved H P Christensensvej. I område 4 ligger Flisværket, der producerer miljøvenlig energi. Flisværket forventes udvidet, men varmeproduktionen foregår under hensyntagen til værkets nærmeste naboer, så unødige støjgener undgås. Værkets 89 meter høje skorsten er Helsingør Erhvervsområdes vigtigste pejlemærke. Miljøklassificering Nye virksomheder i område 4 må maks. være miljøklasse 4 Område 5 Klostermoseskoven Klostermoseskoven er erhvervsområdets grønne kerne og bidrager til områdets grønne profil. Nyt byggeri skal ske under hensyntagen til skoven og områdets øvrige grønne forbindelser (se afsnit om centrale steder og stiforbindelser). 27

28 H C Ørstedsvej Løvdalsvej Gurrevej E Ole Rømers vej H P Christensens vej A Fabriksvej Klostermosevej B C D Industrivej Ellehammers vej Kongevejen Energivej Støberivej Signaturforklaring Pejlemærker Nye stier Eksisterende stisystem (cykel og gang) Erhvervsområdets nuværende afgrænsning A, B, C, D, E, F: Områder der forbedres 28

29 Stistruktur Det gode eksisterende stisystem forstærkes, så erhvervsområdet åbnes yderligere op for byens borgere. Der kan kobles aktiviteter på stisystemet, der udover befæstede stier, består af uformelle smutveje og trampestier. Et udbygget grønt stinet vil fremme motionsmulighederne i området. Der anlægges mødestier, afmærkede ruter man kan gå på 15 og 25 minutter. Ligeledes er opmålte løbestier, eventuelt med belysning en mulighed, ligesom etablering af enkle motionsredskaber på udvalgte steder. Områdets store veje er forsynet med cykelstier, men der mangler cykelsti imellem Støberivej og Klostermosevej. En del cyklister både nordfra og sydfra kommer til området via Klostermosestien, der har en sidegren som munder ud i Klostermosevej. Muligheden for at krydse Klostermosevej for at fortsætte ind i Klostermoseskoven eller videre ad Fabriksvej, opleves som farlig og besværlig, hvorfor der bør etableres en signalregulering ved Fabriksvej (se side 31). Helsingør Erhvervsområde har også en østvest gående forbindelse. I øst starter stien ved Boligforeningen Nøjsomhed og Solbakken Haveforening. Herfra fortsætter den mod vest og fortsætter ind i erhvervsområdet ved Flisvarmeværket. Her kan man enten komme sydpå til boligbebyggelsen Vapnagård og den kommende multipark, eller man kan fortsætte ligeud, krydse Klostermosevej og komme ind i den smukke kuperede Klostermoseskov. I Klostermoseskoven, der i Kommuneplan er udpeget som potentielt naturnetværk, er der et ca. to km langt stiforløb hvor man bl.a. passerer fredede naturtyper. I skovens vestlige ende, kan man komme ned til Fabriksvej ved at følge den tilstødende sti sydpå. Vil man videre sydpå, har Teknisk Museum etableret en stiforbindelse, der går fra deres store åbne areal til Industrivej. Drejer man nordpå i skovens vestlige ende kan man følge sandstien, der fortsætter op til Gurrevej og ind i Teglstrup Hegn, eller man kan tage stien der forbinder Gurrevej og kolonihaverne ved Løvdalsvej. Det udbyggede stisystem forbedres, da det har en vigtig funktion som bindeled mellem erhvervsområdet og den øvrige by. Et forbedret sitsystem giver såvel erhvervsområdets brugere som boligområdernes beboere, et samlet ejerskab til denne del af Helsingør by. AKTIVITETER ØKONOMI TIDSHORISONT A. Forbedring af sti i Klostermoseskoven B. Forbedring af sti fra skoven til Fabriksvej ca kr. ca kr C. Etablering af cykel/gangsti på Fabriksvej D. Planlægge for stier mellem Industrivej og Klostermoseskoven E. Stikrydsning på Gurrevej sikres ca. 2 millioner kr I kommende lokalplaner 29

30 H C Ørstedsvej Løvdalsvej Gurrevej Ole Rømers vej Ombygning af Klostermosevej H P Christensens vej Klostermosevej Ny signalregulering Ellehammers vej Fabriksvej Industrivej Kongevejen Støberivej Energivej Veje Primære veje Sekundære veje Lysregulering Busstoppested 30

31 Trafikregulerende tiltag Offentlig transport til Helsingør Erhvervsområde Der er i 2001 udarbejdet et omfattende skitseprojekt for ombygning af Klostermosevej på strækningen mellem Kongevejen og H.C. Ørstedsvej. Projektet omfatter udvidelse af vejen med midterrabat hvilket letter udkørsel for venstresvingende biler, samt ombygning af krydset Gurrevej/Klostermosevej og krydset Fabriksvej/Klostermosevej. Desuden omfatter projektet en generel forskønnelse af vejen. Projektets estimerede pris er 20 millioner kroner, og projektet gennemføres i etaper. Krydset Klostermosevej/Gurrevej er bygget om bl.a. med henblik på at forbedre fremkommeligheden for busser. I krydset Fabriksvej/ Klostermosevej er en signalregulering under forberedelse, dette arbejde vil ligeledes forbedre fremkommeligheden for busser. Bedre forbindelser med offentlig transport vil gøre Helsingør Erhvervsområde mere attraktivt for pendlere og medarbejdere i områdets virksomheder. God offentlig transport er en del af en grøn profil for området, og forudsættes for at tiltrække nye virksomheder og begivenheder. Helsingør Kommune arbejder med en plan for nye busruter. Som input til denne plan vil der blive foretaget en brugerundersøgelse med bl.a. virksomhedernes medarbejdere. I planen foreslås en buslinje, Linje 6, der kører fra Snekkersten st. til Helsingør Hospital og retur med følgende stoppesteder: Snekkersten st., Klostermosevej, Prøvestenscenteret terminal, Prøvestensvej, Støberivej, Fabriksvej, Klostermosevej, Helsingør Hospital. Bussen vil få 20 minutters eller inutters drift. Der søges pt. midler til etablering af superbusstoppesteder i Helsingør Kommune, og i erhvervsområdet ønsker man at opgradere stoppestedet ved Teknisk Museum og evt. et andet af de mest benyttede stoppesteder i området. Standardudstyr for et sådant superstoppested kunne være: Nye, klimasikrede læskure med trykt rutekort, realtidsinformation om de næste busankomster, overdækket cykelparkering og hævet perron med sideramper til lettelse af ind- og udstigning. AKTIVITETER ØKONOMI TIDSHORISONT Ombygning af Klostermoservej 20 millioner kr. fra 2010 i etaper Ombygning af krydset Klostermosevej /Gurrevej Signalregulering ved Klostermosevej /Fabriksvej Trafikregulerende tiltag ved krydset Klostermosevej/ H P Christensensvej 2 millioner kr. 2 millioner kr. afsluttet og frem 2011 og frem 31

32 Principper for beplantning Principper for parkering Eksisterende og nye friarealer skal forstærke den grønne karakter som området allerede har. Klostermosevej har en bred rabat med store træer i den østlige side, der skal forstærkes så vejen får en klar profil som hovedfærdselsåre i området. Der skal tænkes i et samspil mellem bygninger og beplantning, så bygningerne ikke blot pakkes ind i buskads, men er synlige fra vejen. I de områder, hvor der kan forekomme aktiviteter der skæmmer området (primært område 3), bør der dog etableres grønne plantebælter. Træer er en vigtig del af områdets ansigt udadtil, og kan bruges som skulpturelle elementer, enten det er på rækker, i grupper eller som solitærtræer. For at understøtte områdets åbenhed bør hegning undgås, hvor det er muligt. De steder, hvor hegn er nødvendige kan disse begrønnes. Der findes efterhånden mange gode systemer til begrønning af facader og tage (eks. og dette vil være oplagt at bruge både på gamle og nye bygninger i erhvervsområdet. Søhuset, Scion DTU i Hørsholm Der skal tages hensyn til eksisterende beplantning, så det grønne element udnyttes bedst muligt. Et godt eksempel på byggeri i skovlignende beplantning er Scion DTU i Hørsholm. Her har man helt undgået hegning, og beplantningen strukturerer området og giver det en unik landskabelig stemning. INPUT TIL FREMTIDIGE LOKALPLANER Beplantning langs vejene skal have en åben karakter. Træer stammes op, og buske holdes i en højde der sikrer ind- og udsyn I områder med funktioner der skæmmer omgivelserne (eks. genbrugsplads) etableres beplantning der skærmer af Store træer bevares Grøn facade, Århus Kommunehospital Der er og bliver et stort behov for parkering i Helsingør Erhvervsområde. Derfor må der planlægges for det, så parkerede biler skæmmer mindst muligt. Det er vigtigt, at der ved nyt byggeri redegøres for parkeringspladsers udformning og placering, ligesom terrænafvikling spiller en betydelig rolle i de kuperede områder. På sigt kan fælles parkeringshuse placeret centralt være en mulighed. Parkeringsanlæg er dyre, men i et område som dette med en lidt rå karakter, kan billige modeller overvejes. Det er muligt at placere butikker til pladskrævende varegrupper i Helsingør Erhvervsområde (Område 2). Sådanne butikker har behov for store parkeringsarealer, der er synlige fra vejen. Udformningen af disse bliver derfor afgørende for, hvordan området præsenterer sig. INPUT TIL FREMTIDIGE LOKALPLANER Udlæg af facadebyggelinje langs vejene: Parkering placeres bag linjen Beplantningsprincip for de steder hvor det ikke er muligt at placere parkeringen bag hovedbygningens facade I udformningen af nye parkeringsarealer skal der tages hensyn til eksisterende terræn Ved byggeri over 4 etager kræves parkering i konstruktion 32

33 Principper for belysning Der er mange gode argumenter for at skifte gammel belysning ud med ny moderne teknologi. Ud over at bruge langt mindre strøm giver moderne lyskilder, som eks. LED-lys en bedre farvegengivelse, der gør lyset mindre søvnigt. Dette skaber større tryghed og gør det mere attraktiv at færdes i et område efter mørkets frembrud. Lys kan andet end at skabe tryghed. En gennemarbejdet belysning kan skabe synlighed på udvalgte elementer, hvilket både kan udnyttes i salgsøjemed og til at præsentere et område på en indbydende måde. Mange steder bruges lys ud fra princippet: jo mere jo bedre, hvilket kan føre til lysforurening. I Helsingør Erhvervsområde vil det være mest oplagt at arbejde med belysning med høj intensitet langs Klostermosevej og Industrivej. Tæt på skoven og det åbne landskab mod vest bør belysningen være mere afdæmpet, og alle steder skal der være kik til nattehimlen. Kunstnerisk belysning fra projekt VinterLys i Helsingør feb Foto: Thor Andersen Kunstnerisk iscenesat lys kan sætte fokus på udvalgte steder og værdifulde elementer i byens rum. Et aktuelt eksempel på kunstnerisk belysning i byrum er projekt VinterLys, en 3 dages lysfest i februar 2010, hvor udvalgte steder i Helsingør bykerne dannede scene for spændende lyseksperimenter. Her kunne man opleve hvordan der med enkle midler kan leges med lys, og hvordan den kendte hverdag pludselig kan få et strøg af magi og eventyr. INPUT TIL FREMTIDIGE LOKALPLANER Belysning med høj intensitet koncentreres langs Klostermosevej og Industrivej Grøn parkering, Spanien Punktvis effektlys frem for fuldt blus over det hele Kunstnerisk belysning på eks. træer kan højne kvaliteten af udearealerne Lys Over Ørnevej permanent lysprojekt i København NV Peter Holst, Plan og Landskab, ÅF Hansen & Henneberg, Københavns Kommune 33

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 30 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 7 - Blandet center og erhvervsområde ved Sprogøvej 2, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 109.3160-L04 for centerområde ved Sprogøvej,

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Tillæg 11 til Kommuneplan 2014

Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 Islevdal Erhvervskvarter R Ø D OV R E KO M M U N E Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 Redegørelse Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 er udarbejdet for at danne et nødvendigt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

MARKEDSDIALOG VINGE ER TILBAGE PÅ SPORET! Frederikssund Kommune Juni s. 1

MARKEDSDIALOG VINGE ER TILBAGE PÅ SPORET! Frederikssund Kommune Juni s. 1 MARKEDSDIALOG VINGE ER TILBAGE PÅ SPORET! Frederikssund Kommune Juni 2018 s. 1 MARKEDSDIALOG Hvad Frederikssund Kommune er i gang med at planlægge salg af byggeretter til Vinge Centrum. Vi vil derfor gerne

Læs mere

04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING

04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING 04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

MARKEDSDIALOG VINGE ER TILBAGE PÅ SPORET! Frederikssund Kommune Juni 2018 s. 1

MARKEDSDIALOG VINGE ER TILBAGE PÅ SPORET! Frederikssund Kommune Juni 2018 s. 1 MARKEDSDIALOG VINGE ER TILBAGE PÅ SPORET! Frederikssund Kommune Juni 2018 s. 1 MARKEDSDIALOG Hvad Frederikssund Kommune er i gang med at planlægge salg af byggeretter til Vinge Centrum. Vi vil derfor gerne

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Debatoplæg Glostrup Kommune August 2018

Debatoplæg Glostrup Kommune August 2018 Debatoplæg Områdeafgrænsning med eksisterende bebyggelse vist Forhøring Ændring af anvendelsen af erhvervsejendommen Slotsherrensvej 409A Foreslået ny bebyggelse Kommunalbestyrelsen ønsker at åbne mulighed

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Notat vedr. anvendelse af delområder

Notat vedr. anvendelse af delområder Sporbyen Scandia Notat vedr. anvendelse af delområder Notatet er udarbejdet med det formål at synliggøre den ønskede anvendelse på delområdeniveau. Den endelige afklaring af de forskellige funktioner i

Læs mere

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød HOLBÆK KOMMUNE Dato: Sagsb.: 9. august.2019 Jørgen Rasmussen Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød Bilag

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Startredegørelse Lokalplan 2.13 og Kommuneplantillæg 31

Startredegørelse Lokalplan 2.13 og Kommuneplantillæg 31 Startredegørelse Lokalplan 2.13 og Kommuneplantillæg 31 Lokalplanområdet er beliggende i erhvervsområdet i Kvistgård. Lokalplanområdet udvides en smule mod syd langs Egeskovvej. Og Helsingørvej 104 tages

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Kommuneplan 2009-2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.D.1 Havnepladsen Bolig og erhvervsformål: Boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, rekreative

Læs mere

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide

Læs mere

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Notat 3. januar 2018 Sagsbeh.:AT J.nr.: 01.00.05-P00-21-17 By Byggeri og Ejendomme Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Input 1 Michael Kahr Jørgensen MJ har læst om projekt

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen

Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen 205-209 Status Forslag Plannavn Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen 205-209 bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Virum bydel 19. december

Læs mere