Ferskvandsfiskeribladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandsfiskeribladet."

Transkript

1 Ferskvandsfiskeribladet..", Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad de Aargang, som toitftykklftl MKfli"I.IK~'1 UD ft~'iiu"ln U"M /

2 Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen for Skrikes Stiftelse... 9 Ferskvandsfiskeriforeningens Generalforsamling... 98= Fra Landbrugsministeriet... ' 145 Dansk Ferskvandsfiskeriforening...,..., 151 Medlemsfortegnelsen S4 Damkulturerne: Flødevigens Udklækningsanstalt 17 Rationelt Fiskeopdræt Vore Dam\ulturer..., 63 Foderet til Ørreddam brugene. 72 Tyske øjneæg og Fiskeyngel til Ententen Temperaturens Indvirkning paa Fiskeriet Boniteringen af vore Damme 119 Hvad æder Ørreden For Ørredopdrættere... " 159 Lygter over Fiskedamme Fiskeriet i de frie Vande: Betaler. det sig bedst at udsætte spæd Yngel eller Ungfisk af Laks eller Ørred i frie Vande 38 Fiskeridrift i Silkeborgsøerne FiRkeri efter Sandart "Fisketrappen :sketrappen ved Gudena-aconalen ~Ievatoren... ; 107 1ke Ferskvandsfiskerier 120 il at Laksen og Laksudrer for at lege 128 Indholdsfortegnelse: Si,le Side Fremmede Fisk i hjemlige Fiskevande... ' Bruttoudbyttet af Fiskeriet i en Del af Sverrigs Søer Sverrigs Fiskeri Dansk II ayfiskeris Kaar Fiskeriet rationeres i Europas Lande Om den geografiske Udbredelse af Laks og Ørred Fiskeriet i Viborgsøerne AaIen: Massefangst af Aal At dræbe Aal ,. 34 Forskellige Aaleretter Ferskvandsaalen i det østlige Middelhav Aalestangning i Mergelgrave. 193 Ka rper, Suder og andre Fiskearter: Fremtidens Lakse- og Ørreufiske ri... 3 Industrielle Vandkraftanlægs In dflydelse paa vort Lands Lakse og Ørredfiskeri Den sibiriske Lakseindustri.. 9 Interessante Experimenter med Laks Industrien og Ørredbestanden Kraftstationer Opretholdelse og Ophjælpning af Laks- og Ørredfiskeri Hurligvoksende Suder Handel med Fisk: Berlins Fiskemarked tor Ferskvandsfisk Kulsfriken og Englands Fiskeri 6G

3 Salg af Ferskvandsfisk til England ". 82 Fragtnedsættelse for Fisk.. '. 87 Om Afsætningsmulighederne for Fisk Forsendelsen af levende Fisk og Fiskeaffald med Statsbanerne Hummer pr. Flyvemaskine Københavns Kommunes Fiskehandel.., Fiskeeksporten o... o. o.. o Københavnske Bladudtalelser o Hig Rationering af Eksport-Fisker: til England Fiskeeksporten til England Meddelelse tll Fiskeeksportørerne.. o... o.., 184 Fiskesygdomme : Sy~om blandt Gedderne 82 Om Smærtefornemmelse Sportsfiskeri : Dammen Karpen som Sportsfisk :Fra en Fisketur i Lapland Mols ved Sommertid... o o. o o 95 To Gedder paa samme Krog. 109 En Kæmpegedde... o..... i28 "Ikke bande"... o Mosen !!h14 En Mahteer paa 119- engelske Skaalpund......' 189 Andre Meddelelser: Forelæsninger om Ferskvandsfiskeri'og kunstig Fiskeavl. 9 Indkaldelse af Andragender Oddere...,... o 10. Odderens Vinterbolig.. o.. o o. 11 Sekretær Widebæk..... o Kunstig Afkøling i Fiskeriets og Fiskehandelens Tjeneste. 18 Kloakvandets Værdi o... o 45 Vandspidsmusens Rovbegærlighed... o o... o.. o... o.. 48 Akvarier... o Den danske biolo. Stations XXVIII Beretning En lille Beretning om en Rejse til Sønderjylland i det Herrens Aar Nogle Undersøgelser o. s. v.. 92 Havfiskeriet atter lammet. o " 129 Fiskeridepartemenfet o Fiskeriberetningo Fiskegarnets Betegnelse..., 171 Odderfangst.,. o Finlands Fiskerier. o.. o.. o Vandtætte Støvler... o. o.. o Hvorledes man gør Tøj vandtæt 192 Krebs: N aar Laksen vil bide. o (j 7 l Krebsefiskeri _- /

4 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hve.r Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. HolJmeyer, SorØ". 'lete/on 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker Lil Kontoret eller Lil el Medlem af Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. 1. J. JRnnRl'. ls~l. Indhold: Aarsberetningen for Fremtidens Laxe- og Ørredfiskeri. Medlemsfortegnelsen. Vandstær, Isfugl, Fiskeod.der Annoncer'. Aarsberetningen for Af større Begivenheder indenfor Ferskvandsfiskeriet skal i første Hække nævnes Fiskehandler K. E. Fredericksens fortræffelige Udstilling af levende Fisk i Toknologisk Institut. Formaalet for denne Udstilling var l) at vise Fiskehandelens nuvære13de Standpunkt, 1) at fremme Kendskab til Fisk og 3) gennem Kendskab til Fisk at fremme Hjemmeforbruget. Alle tre Opgaver bleve løst p all. fortrinlig Maade; kun var det stor Skade, at denne udmærkede Udstilling ikke kunde indgaa i vor Hovedstads Fysiognomi som en fast Institution. Af andre Foreteelser indenfor Fershandfiskerietskal nævnes Ferskvandsfiskeriforeningens Deltagelse i Fiskeristævnets Udstilling i FredenCIa, Som det vil erindres, h:wde Foreningen ved ~en Lejlighed en smuk Samling levende Karper, Suder og 0rredfisk at forevise det besøgende Publikum. Hvad det praktiske Fiskeri angaar, saa svigtede Tilførselen af engelsk Aalefaring ganske i 1920, fordi Priserne pall. Grund af Valutaen blev altfor høje, ligesom Vanskelighederne ved Transporten vare sall, godt som uovervindelige. Vel! Aarets Slutning viste der sig imidlertid en Chance for, at vi fra den genforenede Del af Sønderjylland kan faa den nødvendige Aalefaring til Udsættelse, og ved nærmere Un dersøgeise foretagne af dette Blads Redaktør, konstateredes det, at der ved Bøjer Sluse paa Sønderjyllands Vestkyst hvert Foraar foregaar en ret betydelig Indvandring af Aaleyngel fra Havet. Som tidligere meddelt her i Bladet er det derfor Ferskvandsfiskeriforeningens Hensigt, at søge oprettet en fast Station for Fangst og Forsendelse af Aaleyngel paa det nævnte Sted. Hvis det viser sig, at de stedlige Fiskeres Opgivelse er rigtig, vil der herfra i Fremtiden kunde paaregnes en saa betydelig Fangst af Aalefaring, at vi forhaabentlig derved kan blive ganske uafhængige af Udlandet med Hensyn til denne overmaade vigtige Sættefisk.

5 2 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1 Angaaende Kaarene for det dan~ ske 'Ferskvandsfiskeri har Aaret omtrent lignet sine Forgængere. Han,delen har været slet og de Varer: Baade, Garn, Næt, Kork osv.) som Fiskerne skal benytte, har været skammelig dyre, og endnu ved Aarets Slutning er der ingen Lysning at opdage. Tyskland, Bom er, og fremdeles maa blive, vor Hovedaftager af Fisk, har paa Grund af sine vanskelige Pengeforhold ikke været i StanG til at, købe til lønnende Priser for os. Derved har bl. a. vore Damkulturer været saa godt som afskaarnc fra at afsætte sine Produkter, ligesom Ferskvandsfiskeriet har maattet give Afkald paa Fangsten af Brasen, Aborre og Skalle, fordi Afsætningsvilkaarene for disse Fiskearter har været hæmmet i høj Grad. I det Store og Hele har vi derfor ogsaa.alene været henvist til vort Hjemmemarked, og da det jo i høj Grad er begrændset, har Afsætningsforholdene været overmaade vanskelige. I denne :Forbindelse skal der derfor ogsaa her i Bladet raabes: "Vagt i Gevær" for en virkelig fornuftig indrettet Fiskehal i København. Forsøget med den kommunale Fiskehal i København kender alle interesserede Fiskere, og ved at den er og bliver kun et Misfoster, som hurtigst muligt burde nedlægges. En Sag, som ogsaa har fanget alle Ferskvandsfiskernes Interesse i det svundne Aar, er Oprettelsen af de mange Kraftstationer rundt om i vort Land. Under de givne Forhold, hvor Brændselspriserne er saa enormt høje, er det jo ganske naturligt, at vi benytter alle de Kraftkilder vi har Raadighed over for at gøre os mest mulig uafhængige af Udlandet, og det bliver derfor ogsaa i første Række vore Vandløb, der maa holde for. Samtidig med at den ene store Alt efter den an den maa afgive sin Vandkraft til, Dannelse af Elektricitet, sker der imidlertid det,' at Forholdene for vore ædleste Fiskearter: som Laks og Ørred forværres i ganske bety. delig Grad, og paa mange Steder ganske ødelægges, idet Fiskene ved Afspærringer i Vandløbene forhindres i at komme op ti! sine Legepladser. At Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemmer har deres Opmærksomhed henvendt herpaa, vil vore Læ- 88re have set af Emidt-Nissens tankevægtige Artikel:»Fremtidens Lakse- og Ørredfiskeri", ligesom Formandens Brev til Redaktionen i nærværende Blad, viser, at Bestyrelsen for Ferskvandsfiskeriforeningen ogsaa har øjet aabent for denne store Sag, og agter med alle til Raadighed staaende Midler at søge at raade Bod paa den Skade, som vort Laxe- og Ørredfiskeri udsættes for, hvis der ikke i Tide tages kraftige Forholdsregler for at modvirke den. Dette er i store Træk, hvad der er foregaaet indenfor Ferskvandsfiskeriet i det svundne Aar, vi skal derfor slutte med en Tak til vore Læsere, fordi De saa trofast har slaaet Kreds om Ferskvandsfiskeriforeningen og med det Haab, at det kommende Aar maa blive adskillig lysere og bedre for vore Damkulturer og vort Ferskvandsfiskeri end det Aar, som nu er sluttet. /}lædeligt 8Vptaal'/

6 Nr. 1 Ferskvandsfiskeri bladet 3 Fremtidens Laxe-.og Ørredfiskeri. -0- Fra Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen Hr. Brygger cand. polyt Bif, har Redaktionen modtaget følgende Skrivelse vedrørende ovenstaaende Emne, hvoraf man vil se at Bestyrelsen er meget optaget af Sagen og agter at sætte fuld Kraft ind paa en gunstig Løsning af Spørgsmaalet. Formandens Skrivelse lyder saaledes: "Jeg har med Interesse læst Smidt Nissens Artikkelom "Fremtidens Laxe- og Ørredfiskeri" og giver Smidt-Nissen Ret i, at den mest intense Maade at ophjælpe Fiskeriet paa, er ved at udsætte Yngel og Sættefisk paa passende Steder i Vandløbene, langt bedre end at overlade alt til den naturlige Formering, som altid bliver underkastet mange Tilfældigheder, og ofte slet intet Resultat giver. Jeg anser, ligesom S.-N. Laxetrapperne for et tvivlsomt Gode, idet der altfor ofte vil komme til at mangle det nødvendige Vand til dem. ~ tørre Perioder, SOm det har været f. Ex. i dette Efteraar, vil der, naar Vandkraften fuldt ud skal udnyttes til Frembringelse af Elektricitet, næppe være Vand til Laxetrapperne. I vort vandrige N aboland Sverrig, har de ved Vandkraft Fiskeriet "Aalykke~' I drevne Elektricitetværker Mangel paa Vand, saa de en Tid har maat tet købe Elektricitet hos Nordsjællands Elektricitetsværk. Tanken om at faa Bestemmelser indført i Loven om Udnyttelsen af Vandkraft, som forpligter Kraftanlæget til at afbøde den Skade det gør paa Fiskl:.riet, ved at udsætte Ørredyngel og Sættefisk i Vandløbet m. m., synes jeg er ikke alene. tiltalende, men fuldt ud retfærdig. Hele det Spørgsmaal maa vi snarest have taget op indenfor Bestyrelsen for Ferskvan dsfiskeriforenin gen. " Medlemsfortegnelsen. Ved en kedelig Fejltagelse er Grosserer N. C. Kastrup, Brabrand, ikke kommen med paa Medlemsfortegnelsen i Nr. 34, for Vi haaber paa Tilgivelse, naar vi anfører Grossererens Navn her. Vandstær, Isfugl, Fiskeodder levende, ønskes til Købs. Billet mrkt. "Skolebrug" til Ferskvandsfiskeribladets Kontor i Sorø. Ovenstaaende fremkommer i Texten og ikke som Annnonce, fordi Indsenderen af Annoncen har forglemt at vedlægge sin Adresse. Red. pr. Lunderskov tilbyder pridl8 øjneæ",. Yngel og Sættefisk af Bæk-. Kildeog BecnJtneønetl. samt Sættefisk af Karper og Suder til bil. Ugste Priser. Portionsørred, større Ørred, I{tuper og Suder købe. og afhentes pas. nærmeste Banesiation mod Kontant. J. O. Ohruttm.tm.

7 4 Ferskvandsfiskeribladet Nr, 1. Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ø.'re(larter købes. Fiskene fj.,entes i Specialvogn paa Sælgerens nærpleste Jernbanestation. --:::::::::::::::::::: liontant Betaling'. :::::::::::==--. Ojneæg, Yngel og Sættefisk i alle Ør redarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. Telegr.-Adr. ; Damkultur, Lunderskov. P. Hansen &; P. J wrgen.'~en, Lunderskov, Teleron-Adr. Lunderskov 48. Lejrskov 16. I~=:d~~ større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborrer købes og af'llentes med Specialvogn paa nærmeste Jernbanestation. --::::::::-=-= Kontant Betaling. =====-- G. Domaschke,.t'ischbandlung, Het'lin 40, l-ehrte.l'strasse Telegr.~Adr.: Forellenbandel, Fiskeriinspektør, Magister Clu. [,ofting, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt I Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmusseu-Krogh.

8 F erskv an dsfi sk e ri blad et. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø. 1elefon 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem af. Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. 2. I 15. Jannar.... r Indhold: Industrielle Vandkraftanlægs IndIlydeise paa vort Lands Laxe- og Ørredfiskeri. Skrikes Stiftelse. Den sibiriske Lakseindustri. Forelæsninger om Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl. Indkaldelse af Andrugende om Tilskud til Indplantning af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og ferske Vande. Massefangst af AaI. Oddere. Odderens Vinterbolig. Annoncer. Industrielle Vandkraftanlægs Indflydelse paa vort Lands Laxe- og Ørredfiskeri. -0- Hr. Smidt-Nissen's Artikkelom ovenstaaende Emne har Dansk Fiskeritidende aftrykt i sit Nummer 53 for 28. December og tillige ledsaget af følgende Bemærkninger fra Redaktionen: Vore Saltvandsfiskere er i lige saa høi Grad som Ferskvandsfiskerne interesserede i, at Fiskeriet af Laks og Havørred i~ke forstyrres og indskrænkes ved nrevnte Vandkraftanlæg, og da Ejerne af disse el' meget interesserede i, at der til virkende Lakse- og 0rredtrapper bruge~ saa lidt Overfaldsvand som muligt, kan de ogsaa være vel tjente med aarlig at udrede et passende Beløb i Forhold til Værdien af den Vandkraft, der spares ved ikke at anlægge saadanne Trapper. Men der er derilnod en anden Side af Sagen, som Hr. Smidt-Nisseh ikke har berørt, og som vi mener maa fremdrages. Da saavel Laks som Havørred maa ud i Havet for at opnaa Ynglemodenhed - og efter endt Leg atter maa ud i Havet for paany at opnaa Ynglemodenhed - vil det være nødvendigt, at de oven for Vandkraftanlægene udklækkede Laks og Havørreder faar Adgang til Udvandriug til Havet. BortseHra, at saavel Laks som Havørred efter alt hvad d~n kan skønnes (vi henviser her til den svenske Fiskeridirektør Dr. Nordquists udførlige Afhandlinger herom) efter opnaaet Ynglemodenhed vender tilbage for at lege i det samme Vandløb, hvori de er udklækket, og hvorfra de er van dret ud i Havet, maa det jo være selvindlysende, at da de nævnte Fisk kun kan opnaa Ynglemodenhed i Havet, maa der skaffes dem Adgang til at komme ud i Havet.

9 6 FerskvandsUskeribladet Nr. 2 ~~llers blev der jo tilsidst ingen lege. færdige Fisk, hvoraf Hogn og Mælk kunde tages til kunstig Udklækning. Vi mener derfor, som sagt, at Ferskvands- og Saltvandsfiskere er lige interesserede i det rejste, baade interessante og vigtige Spørgsmaal og henstiller derfor til Overvejelse, om det ikke vilde være formaalstjenligt, at et Udvalg fra de to Fiskeriforeninger for Salt- og Ferskvandsfiskeri søgte at udarbejde et motiveret Forslag til en for alle Parter rimelig og praktisk Løsning af det rejste Spørgsmaal, samt derefter i Fællesskab henvende sig til Landbrugsministeriet om at søge Forshtget gjort til Lov. JUte rat Hr. Smidt Nissen el' bleven gjordt bekendt med Redaktionen af Dansk Fiskeritidendes Bemærkninger har han tilsendt Ferskvandsfiskeribladet følgende Svar: Industrielle Vandkrafts anlægs Indflydelse paa vort Lands Laxe- og Ørredfiskeri. Under denne Overskrift findes der i "Dansk Fiskeritidenda" fra 28. Dcbr y t længere Uddrag af min Artikel om denne Sag i "Ferskvandsfiskeribladet" for 15. Dcbr I Slutningen af Uddraget hedder det: "Men der er derimod en anden Side af Sallen, som Hr. Smidt Nissen ikke har berørt, og som vi mener maa fremdrages'" Og derefter føres der følgende Indsigelse mod mit l!'orslag om "at lade Laxeirapperne fan''', baade for Opgang og Nedgang af Lax og Ørreder. Indvendingerne herimod lyder saaledes: "Da saavel Lax som Havørred maa ud i Havet for at opnaa Ynglemodenhed og efter endt Leg atter maa ud i Havet "for paany at opnaa Ynglemodenhed - vil det være nødvendigt at de ovenfor Vandkraftanlægene udklækkede Lax og Havørreder faar Adgang til Havet. Bortset fra, at saavel Lax som Havørred, efter alt hvad der kan skønnes, C vi henviser her til den svenske Fiskeridirekter Dr. Nordquists udførlige Afhandlinger herom) efter opnaaet Ynglernodenhed vender tilbage for at lege i samme Vandløb, hvori de er udklækket, og hvorfra de er vandret ud i Havet maa det jo være selvindlysende, at da de nævnte Fisk kun kan opnaa Ynglemodenhed i Havet (udhævet af mig), maa der skaffes denne Adgang til at komme ud i Havet. Ellers blev der jo tilsidst ingen legefærdige Fisk, hvoraf Hogn og Mælk kunde tages til kunstig Udklækning." Hertil maa jeg svare, at det efter den Erfaring, jeg har gjort, dels gennem Fiskeri i Aaløb dels gennem 0rredopdræt i Damme, er det "ikke selvindlysende at Lax og Ørred lmlt kan 0lJnaa Ynglemodenhed i Havet". Min Erfaring gaar nemlig ud paa, at de Vandreørreder og den Ørredyn gel, der el' bleven til bage i de ferske Vande efter endt Leg - frivillig eller tvunget dertil ved kunstig Afspærl'ing - er bleven ynglemodne i det ferske Vana de opholder sig i, llgesom ogsaa don ind-o fangede Havørred og dennes Yngel, der holdes tilbage i Dam, atter ved kunstig Fodring er blevet ynglemoden og yngledygtig. Dette er altsaa noget, jeg maa siaa fast som en Kendsgeming. Ørredens Udvandling til Havet maa derfor nærmest betragtes som en Næringsvandring,

10 Nr. 2. Ferskvandsfiskeri bladet og dens Opgang i Vandløbene 'som en Ynglevandring, alt.saa noget lignende, vi møder hos (Fuglene) Trækfuglene. Men Næringsvandrillgell er overflødig, saafremt de ferske Vande frembyder saa rigelig Næring, at denne kan.befol'drfl Vækst - og Yngledygtighed eller - hvor rigelig Næring savnes erstattes ved kunstig Fodring. Dette er altsaa ikke nødvendigt, at de ovenfor Vandkraftanlægene udklækkede Havørreder faar Adgang til Udvandring i Havet. Selvfølgelig man 0rredbestanden per saa nogenlunde svare til den N ærings-' Kvantitet og Kvalitet, som de paagældende ferske Vande yder hvis Kraftfodring skal undgaas. Fra Vandene oven for Vandkraftanlægene maa der altsaa ikke velltes Nedgang af Lax eller 0rredyngel til Vedligeholdelse eller øgning af Fiskefangsten for Fjord- og Havfiskere. For dette maa der SOl' ges ved Udsættelse af Yngel paa forskellige U dviklingsstadier, alt eftersom de udsættes i Nedeløbenes Hovedstrømme neden for Vandkraftstationenle eller i de tilstødende Smaabække eller i Fjordene8 Brakvande. Her maa lægges en rigelig Udsæd fra Fiskeavlernes Klække- og Opdrætaingsanstalter. - Jeg er aldeles ikke i Tvivl om, at den Yngel, som med Tiden kan faas af Rogn fra 0rredfiRk i de øvre Van dløb, vil være brugelig i Nedreløbene og i Fjordens Brakvand. Men da der derfra ikke foreløbigt kan ventes modne, befrugtede Rogn til Klækkeanstalterne, maa der træffes en Ændring i Loven for ferske Vande desangaaende. Der maa tillades Fangst ar Lax og Ørred i Fredningstiden i Nedrelø bene, hvorfra befrugtede Æg uddeles til KlækkeanRtalterne for senere at vende tilbage som Yngel og Ungfisk til Udsættelse i Nerlreløbene og i Fjordenes Brakvand. Efter mit Syn paa Sagen maa der derfor gennem Lovgivningsmagten sættes Skel mellem 0vre- og N edl'eløb, hvor der er anlagt V llndkraftstationer. De maa hver for Rig have sine Bestemmelser og derfor særskilte Lovparagrafer for ikke at forurette hverken Interessenterne ved 0vreløbene {'Uer Fiskerne ved Nedreløbene eller Fjordene. - Bniidt Nissen. Møde om ovenstaaende Sag i Dansk Fiskeriforening. Efter Indbydelse af Dansk Fiskeriforening mødte d'hr. Brygger ean d. polyt Bie, Forpagter TVultf Blamer og Dr. Hoffmeyer med Dansk Fiskeriforenings Bestyrelse Onsdagen d. 12. ds. i København, for at drøfte, hvorlerles man bedst kan afhjælpe den Skade, som de nyoprettede Elektricitetsværker ved de jydske Aaer foraarsager 0rred- og Laksefiskerlet. Tilstede ved Mødet val' ogsaa Fiskeridirektør Jlortensen. Mødet aahnedes af Formanden for Dansk Fiskeriforening, Kutterfører Jensen, som hød Fiskeridirektorun og de tilstedeværende Medlemmer af Ferskvandsfiskeriforeningen velkommen. Sekretær Videbæk meddelte derefter, at Anledningen til Modet var Smidt Nissens Artikel i Ferskvandsfiskeribladet, og Sekretæren gjorde derefter opmærksom paa, hvilken Fare, det vilde være for mange Saltvandsfiskeres Existens, hvis Havørredens og Laksens fri Passage i vore Aaer blev hindret.

11 8 Ferskvandsfiskeribladot Nr. 2. Dette vilde nemlig have til Følge, at disse Fisk ikke kunde komme til deres Legepladser højt oppe i Aaerne eller omvendt til deres Madsteder ude i Havet. Efter Hr. Videbæk tog Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen Brygger Bie Ordet, for paa Ferskvandsfiskeriforeni ngens Vegne at takke for Indbydelsen til Mødet og udtalte tillige, at det havde været Ferskvandsfiskerne en Glæde at efterkomme Indbydelsen, fordi disse ikke alene omfatter Ferskvandsfiskeriet med største Interresse, men tillige havde Forstaaelse af, at dette paa saa mange Maader stod i nær Forbindelse med Saltvandsfiskeriet, hvorfor et fælles Arbejde val' ganske nødvendigt, hvis Sagen skulde fremmes. H r. Bie gik derefter over til i korte Træk at omtale Anlægget ved Tange i Gudenaaen, idet han udtalte sin Frygt for, at den nybyggede Laksetrappe, der ikke blev tilstrækkelig vandførende til at faa en effektiv Opgang af Ørred og Laks i Gang, ligesom han pegede paa den Fare, der var, for at Nedgangstisken ikke vilde følge Laksetrappen, hvorfor Forholdet let kunde blive det - som ogsaa Smidt Nissen pegede paa - at Gudenaaen blev delt r to adskilte Ferskvande, det ene ovenfor det andet nedenfor JiJlektricitetsværket. Ligeledes beklagede Hr. Bie, at det ikke havde været muligt at faa opstillet et Horizontalgitter ved Værket i Stedet for et lodret Gitter, da det første, tiltrods for den store Bekostning, der var forbundet med dets Opstilling, ganske sikkert i Længden vilde blive billigere for Værket og langt at foretrække for Fiskeriet. Hr. Die udtalte til Slutning, at Ferskvandsfiskeriforeningen ikke for Tiden ønskede at fremkomme med bestemte Forslag i Anledning af Oprettelsen af Elektricitetsværkerne i vore Aaløb, men først vilde se Tiden an en Stund, for at se, hvordan Fiskeriforholdene udviklede sig paa de paagældende Steder, saa man deraf kunde skønne, hvad der i hvert enkelt Tilfælde burde gøres, for at alle Fiskerinzuligheder kunde ske Fyldest. Derefter havde Fi8keridirektør JYlortensen Ornet og klarlagde i et udmærket, instruktivt Foredmg den foreliggende Situation for Fisker Iles Repræsentanter. Af Fiskeridirektørens Foredrag fremgik d.:t med stor Tydelighed, at Forholdene blev nøje undersøgt af Fiskeridirektoratet hver Gang, der var Tale om Nyanlæg af Elektricitotsværker. Og i hvert enkelt Tilfælde blev det foreskrevet Konsessionshaverne, hvad der maatte gøres for at Fiske~'iet, hvad enten det gjalt Laks-, Ørred-, Aal, eller andre Fiskearter, kom til ogsaa i Fremtiden at funktionerer ligesaa godt, som det hidtil havde været Tilfældet. Saaledes stod der i alle Konsessionerne følgende Paragraf:»Bevillingshaverne er pligtig til at efterkomme de Forskrifter, som af Ministeren maatta blive givet til Opretholdelse af Fiskeriet i Vester Nebel Aa eller en anden Aa med Tilløb, jfr. bl. a. Lov om Ferskvandsfiskeri Nr. 317 af 2. Juni H1l7, 6". Man vilforstaa, at det ikke er nogen ringe Magt, der ifølge ovenstaaenda Paragraf ligger i Fiskeri

12 Nr. 2 Ferskvandsfiskeribladet direktoratets Haand, og da manikke, efter det foreliggende, har Grund til at nære Tviyl om, at denne ;\ilagt vilde blive udnyttet tuldt ud til Gavn for Fiskeriet, enedes Forsamlingen om, efter at der var faldet flere Udtalelser om Sagen fra begge Sider, at forholde sig afventende og se, hvorledes Forholdene udviklede sig paa de forskellige Steder, idet man dog var enig om, at man i Fællesskab vilde omfatte Sagen med den største AgLpaagivenhed og Interesse. Efter at Forflamlingen havde ud- talt en Tak til I;'iskeridirektøren, hævedes Mødet. Red. SkL'ikes-Stiftelse har vi8t Ferskvandsfiskerisagen sin Forstaaelse ved at skænke 400 Kr. til Ferskvandsfiskeriforeningen. Vi benytter hermed Lejligheden til at udtale Forenigens bedste Tak for den kærkomne Gave. Red. Den sibiriske Lakseindustri. -o I Japanernernes Hænder har Lakshermetikindusfrien i Sibirien udviklet sig raskt i de senere Aar og er bleven en Konkurrent, som Amerikanerne maa regne med. Ifølge de amerikanske Beretninger opgives Produktionen i 1920 til 31,200,000 kg (i 1,300,000 Kasser med ca. 48 Æsker i hver). 27 Hermetikfabriker var i Gang i Fjor i Kamtschatka mod 21 titk. Aaret forud. Laksen kom ind i store Mængder, og Japanerne har praktisk talt taget Monopol paa Fangsten og kan oprette saa mange Fabriker, de blot ønsker. Den eneste Risiko, de løber er, at dell russiske Regering en skønne Dag finder paa at lægge Beslag paa Produktionen. For nærværende Tid synes Regeringen dog ikke at have nogen virkelig Indflydelse. Desuden er Distriktet temmelig frit for Bolscheviker. Den japanske Hermetikindustri er meget moderne og udstyret med de bedste Maskiner. Af Affaldet produceres Kunstgødning. De fineste Mærker af den henkogte Laks gaar til England, medens de andre Mærker gaar til andre Markeder, hvor de konkurrerer med den amerikanske Laks.. Da Japanerne arbejder meget billigt, kan denne Konkurrence blive meget ubehagelig for Amerikanerne, ( Fiskerierna). Forelæsninger om Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl. -0- Landbrugsc., Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø h()lder efter 1. Februar en Række Forelæsninger over "Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl" for de Landbrugsstuderende ved Landbohøjskolen i København. Indkaldelse af Andragender om Tilskud til Indplantning af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og ferske Vande. -o- I Finansaaret kan der til Indplantning af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og ferske Vande

13 10 Fel'skVandsfiskeri.bladet ydes Tilskud af Statskassens Midler. Tilskud af Indplantning, der skal foregaa under Tilsyn af FiskerikontrolIen, vil udenfor Limfjorden kun kunne ydes, naar der paa de paagældende Steder er oprettet Vedtægter for de salte Vandes og Regulativer for de fersko Vandes Vedkommende, og naar Ved~ tægter og Regulativer. indeholder efter Landbrugsministerens Skøn betryggende Fredningsbestemmelser for de indplantede Fisk. I Limfjorden vil det paa Steder, hvor Indplantning finder Sted, bliye forbudt at anvende ethvert Slags Flyndervaad og Torskevaad i Tiderne henholdsvis fra 15. Marts til 31. Oktober og fra 1. M aris til 30. November eller dog i en større Del af disse Tidsrum, og vil derhos de i ]5 i Lov af 2. Juni 7917 om Saltvandsfiskeri fastsatte Mindstemaal for Fisk blive forhøjede, forsaavidt angaar de Arter, som indplantes. Ansøgninger om Tilskud, ledsagede af Oplysninger om hvilke Fiskearter, der ønskes indplantede, samt om, hvor stort et Bidrag der vil blive ydet af Andragerne selv, skal stiles og indsendes til Landbrugsministeriet og maa for at kunne komme i Betra~tning være indsendt inden den 21. d. M. Landbrugsministe riet, d. 5. Januar Massefangst af AaI. -x- I en Aaleruse har Fiskerne fra Eckernførde ifølge Deubche-Fische rei-zeitung fanget ikke mindre end 2,000 kg AaI. Rusen var udsat for Vandreaal ved Udløbet af en stor Indsø, og den enestaaende Fangst skyldtes flere sammentræffende gunstige Omstændigheder saasom: passende Vandstand, Mørke og stormende Vejr, som bevirkede en Masseudvand ring af Aalene. Lignende store Fangster er ikke ken dt tidligere i Tyskland, men derimod i de Italiensk~ Laguner hvor Aalebestandeu er betydelig større. (Svensk Fiskeritid&skrift). Oddere. -0- Fra et Medlem af Dansk Jagtforening have vi modtaget følgende: Da jeg paa en af dette Efteraars ualmindelig smukke Oktoberdage gik en 'fur i Marken pall. min Gaard i det sydlige Jylland.med min trofaste Følgesvend, en dansk Hønsehund, oplevede jeg noget, som maaske kan interessere andre af Jagttidendes Læsere. Paa min Tur passerede jeg en stor Mergelgrav, hvori der for et Aarstid siden i den ene Ende er væltet et Par Læs Tjørn ned, og idet Hunden kom der forbi, sall. jeg den pludselig tage fast Stand. Jeg gik derhen og opdagede nede under Tjørnene en rørlignende Aabning, og i den Tro, at det var Mikkel Ræv, der havde sit Tilhold der, kaldte jeg Hunden af og gik hjem, ringede til min nærmeste Nabo og Jagtkarnmerat, forklarede ham Stillingen og bad ham være mig behjælpelig med at brænde Tornene af og derved ryge Mikkel ud; forsynet med et Knippe Halm, Hunden og Geværerne gik vi saa op til Graven og tændte Ild; med min Nabo placeret pall. den anden Side Hegnet, som Graven ligger ved, og jeg selv ved denne

14 Nr. 2 Ferskvandsliskeribladet 11 Side, mente VI JO nok at kunne afskære Mikkel tilbagetoget. Tornene brændte godt og gaven vældig Varme, men der kom ingen Ræv; derimod gav del nogle Plask i Vandet, som jeg først troede stammede fra Vandrotter, men da Hunden samtidig knurrede og arbpjdede langs Kanten, Bom er bevokset med Dunhamre og Siv ved den ene Side OCf ", store Pilebuske ved den anden, raabte jeg til min Nabo, at jeg troede, det var en Odder, og et øjeblik efter saa jeg en kravle gennem Hegnet, men kunde ikke skyde fol' ham. Den gik i et nyt Vandbul paa den anden Side, men forsøgte at gaa op igen, og det blev dens Bane. Den fik Skudnet, da den kravlede ind under nogle Tjørn, hvorfra Hunden dog hurtigt hentede den. I samme Øjeblik sall jeg en anden, der forsøgte at kravle over Diget, hvor~ra jeg hentede den ned med et Skud. Resten gik hurtigt, og i Løbet af et Kvarter fik vi to endnu, som jeg skød i Vandet i det Øjeblik, de dukkede op for at faa Luft, og vi bavde nu fire Oddere en gammel Hun m ell tre Unger. Disse val' trekvart voxne og havde pæne Skind. Mergelgraven Jigger ca. 400 Alen fra et Aaløb, hvor der level' Oddere, men jeg har aldrig før set nogle, skønt jeg har gaaet pau Jagt ber i mange Aar. (Dansk Jagttidende). P. J. ======= Odderens Vinterbolig. -o- Da Boelsmand Ejner Jensen i Bjørnskov forleden var ved at flytte noget Halm i sin Lade, fandt han i Halmen to dejlige Ørreder, der vejede l og 1 1 /2 Pund., og, hvad der var endnu mere mærkeligt, de var levende. Endvidere fandtes et stort Forrllad af døde Frøer og et Par mindre Ørredet, som var døde; men samtidig saaes en Odder, der skynilsomst forsvandt ned i et Hul. E. Jensens Ejendom ligger i Følge "Hors. Av." i Næt'heden af Thorlund Aa, og_ Odderen har saa besluttet at tage Laden til Bolig, hvorfra den let kuude drive Fiskeri i Aaen. De to levende Ørreder har OdderflB selvfølgelig ranget og og bragt hjem, lige før Jensen er kommen og har voldt Forstyrrelae. Det blev nu Jensen - og ikke Odderen -, del' fik Ørrederne til Aftensmad. (Jyllandsposten). A verter i Medlemsbladet! Et ungt JlIenneskel vant til Ferskyandsfiskcri søger Plads til lste Marts ved Ferskvandsfiskeri med Uklækning. Henvendelse til FiskeriforpagtPr Chr. Nielsen, Nøl"l'emnrk 25, Maribo, Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder prima øjneæa-, Yna-el og Sættefisk af Bæk-, ~{ildeog Regnbueørred samt Sættefisk af Kal'l.el" og Suder til billigste Priser. Portionsørred, større Ørred, K arper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. O. Ohristensen.

15 12 Ferøkvandsfiskeribladet Nr,2. Portions-Ørred,. større ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ørredarter kljbes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation =::::::::::::::::::::: Kontant Betaling. ::::::::::::::::::-- 8jneæu, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. d!l~!ld8k f/) am Kullur. Telegr.-Adr. : Damkultur, Lunders)wy. P. Hansen tf; P. Jørgensen, Lunderskov, Telefon-Adr. Lunderskov 48. Lejrskov 16. Portionsørred, større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborrer købes og afhentes med Speeialvogn paa nærl.leste Jernbanestation. -- Kontant Betaling. :::::::::::::::=-- G. Domaschke, I<'iscbbandlnng, Hel lh. 40, Lebrterstrasse Telegr.-Adr.: Forellenhandel. ==== Fiskeriinspektør, Magister Chr. Løfting, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmussen-Krogh.

16 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og t 5. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø. 7elefon 24. Indmeldelser i Fiskeritoreningen sker til Kontoret eller til et Medlem af Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr l. Febrnar. UlSl. Indhold: Sekretær Videbæk. Interesessante Eksperimenter med Laks. Flødevigens Udklækningsanstalter. Kunstig Afkøling i Fiskeriets og Fiskehandelens Tjeneste. Mindre Meddelelser. Annoncer. Sekretær Videbæk. -o- Den 25. Januar iaar fyldte Dansk Fiskeriforenings Sekretær Hr. Videbæk 70 Aar. For alle dem, som kender Sekretær Videbæk - og- det er mange, mange Mennesker baade i vort eget Land og i vore Nabolande - er det ganske ufatteligt, at han virkelig er saa gammel. For os alle staar han endnu som Manden, der er ladet med Energi og Handlekraft; endnu gaar han jo ogsaa paa med ukueligt Mod, naar det gælder en Sag, der fanger hans Interesse, og da særlig, naar det drejer sig om at fl'emhjælpe danske Fiskere og dansk Fiskerierhverv. Fol' Ferskvandsfiskeriforeningen har han gennem de Aar, der svandt, været en fuldtro Ven, en Ven, som aldrig har skyet nogen Hindring, naar han kunde give os en Haandsrækning, og tillige Baa Hog en Ven, at han a l t i d forstod at træffe den rette Grænse mellem Saltvands- og F 'rskvands Fiskeriinteresser. Derfor takker vi ham ogsaa idag og beder ham modtage en oprigtig Lykønskning i Anledning af Højtidsdagen. Red. Interessante Experimen.. ter med Laks. -ol denne Tid, hvor Sindene i Fie.kerikredse er opskræmte, som en Følge af /tile Kraftanlæggene ved de jyske Aaer, skal vi gengive nedenstaaende Artikel fra det norske Blad "Aftenposten", for at man kan se, at det.-4kke er uden Grund, naar baade Ferskvandsnskerne og Saltvandsnskerne frygter for de uheldige Indvirkninger, disse mange Kraft Verdens største Laksetrapper. anlæg vil faa paa Fremtidens Lakseog Havørrednskeli de danske Farvande. Red. -0- Som bekendt søger Laksen hele Livetigennem tilbage til de Vande. hvor. den har tilbragt sin Barndom; lige-

17 som det er noget, vi alle ved, atlaksen i Legetiden altid søger op i Elvene for at kaste deres Rogn. Naar Legetiden nærmer sig, tager den Vejen opover vore Elve og Vanddrag for at finde de mest bekvemme Legepladser og kan da ofte gennemløbe betydelige Strækninger for at finde et fredet Sted, hvor dens Rogn kan udklækkes. Møder den Hindringer paa denne sin: Vej mod Strømmen, Bom Dæmninger og Smaafosse, overvinder den disse, hvis det lader sig gøre, ved at tage Fart og "springe" gennem Luften fra det lavere liggende Vand op i det ovenfor liggende. Den kan gøre temmelig høje Spring, og det er meget fornøjeligt at iagttage, hvor godt den forstaar at beregne Retning og Højde, naar den foretager disse Luftspring. Undertiden kan dog Springet mislykkes, og den naaer ikke op, men falder ned igen i samme Leje, hvorfra den sprang, eller paa tørt Land, hvorfra den med voldsom Sprellen forsøger at komme tilbage igen til det vaade Element. Man har Bevis for, at Laksen kan springe i en Højde af 4-5 Meter fra Vandfladen. Hvor Dæmningen eller Fossefaldet er for højt, kan man, hvor Lokaliteterne tillader det, bygge Vej for Laksen ved at anlægge saakaldte Laksetrapper paa de vanskeligste Steder, saa den alligevel naaer frem til sit Bestemmelsessted, den bekvemme Gydeplads. Disse Laksetrapper bygges paa forskellig Maada; men de er alle anlagt~ paa ved Sprængninger, Bygninger eller Dæmninger i Elveeller Fossolejet at regulere Vandstrømmen saaledes, at Fisken ved flt sætte Kraft paa kan forcere Ferskvandsfiskeribladet Nr. 3 Strømmen stykkevis og indimellem finde Hvilesteder i dybere :Kulper (Huller med mindre sterktstrømmende Vand). Det hela Anlæg kommer saaledes til at danne vandfyldte Trappetrin, i Strømlejet, saa Fisken kan svømme ellel springe fra det ene Trin op i det andet, til den har naaet op ovenfor ~'ossen eller Dæmningen. Vi har her i Norge den største existerende Laksetrappe i Verden, nemlig Laksetrappen i Vefsenelven. Den er 275 m lang og har en (Stigning) af 17 m. Næst efter den i Størrelse kommer Lakseelven ved Rukanfos i Søreaaen og Sarpsfos i Glommen. Ved at anlægge saadanne Laksetrapper aabner man Fisken Adgang til Sø og Elv ovenfor, hvor den kan søge de Lokaliteter, som opfylder de nødvendige Betingelser for dens Formerelses- 'I proces og Rognen!! Udklækning. Det er ikke alle Vegne disse Betingelser er tilstede, Det er snarere vanskeligt at finde et Sted! som byder gunstige Vilkaar for Formeringen og Yngelens Udklækning og Trivsel. Dette Forhold maa man først og fremmert have for øje ved en Laksetrappes Anlæg. Dernæst opnaar man gennem det kunstige Vejanlæg for Laksen at indvinde ny Fangstpladser for Fiskeren. En heldig Fangstpladsfor Sportsnskeren stiller ogsaa ~etingelser til Lokaliteterne. Det er mallge Strækninger af de n'ol'ske Elve, som man ved Bygnil!g af Laksetrapper har gjort tilgængelige for Fiskeren i de senere Aar. Ejerne af Elvene har selv stor Intdresse af at aabne Laksen Adgang til deres Vande, da Sportsfiskeren betaler godt for Retten til at fiske. Det er nemlig kun

18 Nr. a. rerskvandstiskeribladet 15 i Elv og Indsø, at Laksen bider paa Flue, og Sportsfiskere efter Laks med F'lue har en storartet Tiltrækning, særlig for Udlændingen. Paa Havet nytter det ikke at fiske efter Laksen med Flue. Det er kun i Legetiden, naar Fisken gaar op i Elv og Indsø, at man kan drive dette Sportsfiskeri. Naar Legetiden er forbi, og Laksen har kastet sin Rogn, gaar den nd i Havet igen og bliver borte for Sportsfiskeren til næste A ar. Det har været et omstridt Spørgsmaal, om den enkelte Fisk, naal' den efter at være udklækket i et bestemt Vallddrag som ung Fisk forlader dette og gaar ud i Havet, eller naar den en Gang hal' gydt i et Vanddrag, søger tilbage til samme Elv igen for at gyde. Af Hensyn til Virkningerne af Fredningsbestemmelserne for Laksen er det af Vigtighed at faa dette Spørgsmaal sikkert besvaret. Hvis man nemlig freder Laksen i eller ved et enkelt Vanddrag, vilde Fredningsforanstaltningerne være lidet lønne"dde, hvis Fisken, naar den en Gang forlod Elven og gik ud i Havet, f01'svandt for ikke mele at komme tilbage til samme Legeplads. Hvorfor skulde Vanddragsejerne og de Fiskeberettigede lægge Baand paa sig og ikke tage al den værdifulde Fisk, de kun de faa fat paa, hvis de ikke selv havde nogen Nytte af at spare en Del af Fisken, saa at "Fiskebestanden ikke blev ødelagt for dem? At slippe den ud i Havet igen! naar de havde den i Elven eller Indsøen og kunde fange den der, vilde jo kun være et Tab for Grundejeren, hvis Fisken, naar den slap ud, ikke oftere vilde vise sig paa samme Stad. Hvis man ikke kunde overbevise Grundejeren og de Fiskeriberettigede om, at de selv havde en Fordel af at spare Fiskebestanden ivanddraget til en vis Grad, vilde de heller ikke have nogen Respekt for nogensomhelst Fredningsbestemmelser, som de kun maatte anse for taabelige Paafund af Myndighederne. Det har desværre ogsaa vist sig, hvor vanskeligt det er at faa Fiskerne - navnlig dem, som driver Vaadfiskeri ved Elvemundingerne og paa Kyststrækningerne efter Laks til at indse, hvor fordærveligt det er at blokere Elvemundingerne med Huser og Vaad i den Tid, Fisken ifølge sin Natur maa gaa op i Elvene for at formere sig. De vil ikke uden tvingende Nødvendighed erkende, at det er den visse Ruin fol' Landets Laksefiskeri, hvis man ikke ved Ii'redllingsforanstaltninger søger at hindl'e deres overdrevne Indfangst under Legetiden, Derfor har man i de senere Aat ved systematisk drevne videnskabelige Undersøgelser søgt at føre et gyldigt Bevis for den Antagelse, som man forøvrigt længe har haft, at Laksen paa sine Vandringer som Regel altid vil søge til de Vanddl'ag, hvor den er udklækket, eller hvor den en Gang har gydt, naar den efter Naturens Orden skal forrette sin Gydning. Foruden den rent videnskabeligr Interesse hal' dette Spørgsmaal en overordentlig pmktisk Betydning for Laksefiskeriet som Næringsvej, Kan man nemlig faa konstateret, at den ovenmevnte Antagelse er rigtig, vil Ejerne af Fangstpladserne og de Fiskeriinteresserede indse Nytten af Fredningsbestemmelsernes. Overholdelse, De vil forstaa, at disse først og

19 lf3 Ferskvandsfiskeribladot Nr. 3. fremmest kommer dem selv tilgode. De videnskabelige Undersøgelser har været drevet paa den l\hade, at man i Vand dragene i Legetiden har indfanget en Del Eksemplarer af Fisken, som man har mærket ved at anbringe en lille Sølv- eller Metalplade ved Fiskens Ryg- eller Fedtfinne, hvorefter man igen har sluppet dem ud ivanddraget paa sam Sted. Man har desuden vejet og maait hvert enkelt Eksemplar og noteret Tid og Sted for Fangst og Udsætning. Ved Bekendtgørelser og ved at udlove Belønning for nøjagtige Meddelelser om hvert Eksemplar af de saaledes mærkede Fisk, som senere igen er blevet indfanget, med Angivelse af Tid og Sted for Fangsten og Fiskens Vægt og Længde, har man opnaaet at skaffe!lig en Mængde Laks-Indi viders Vandring og Vækst. Det er Inspektøren for Ferskvandsfiskerierne, som har foretaget disse Undersøgelser. Nogle Eksemplarer er genindfanget efter kott, andre efter længere Tids Forløb, ligesom de er fanget ind igen i større eller mindre Afstand fra det Sted, hvol' de første Gang blev fanget og udsluppet. Nogle ganske faa Individer er indfanget igen i det samme Vanddrag, straks efter at de blev udsat, og for deres Vedkommende har Undersøgelsen selvfølgelig Ingen Betydning. Ved de anstillede Undersøgelser, som har været drevet, gennem en Række af Aar, kan man anse det som sikkert fastslaaet at Laksen som Regel altid søger tilbage igen til de Vande, hvor den er udklækket og har tilbragt sin Barndom, idet de paany indfangede Individer næsten uden Undtagelse e fter et eller flere Aars Forløb er fanget i euet' ved samme Elv, hvor de først blev fanget, mærket og udsat, eller ialtfald - paa en eneste Undersøgelse nær ikke i eller ved noget andet Vanddrag. Den ene Undtagelse kan man da nærmest sige bekræfter Reglen. Dernæst har Undersøgelserne bragt det Resultat, at det kun er under sit Ophold i Havet eller Fjorden, at Fisken tiltager i V ægt. Det hænder nemlig undtagelsesvis, at Fisken ikke overvintrer i Indsøen eller Elven, og det har da vist sig, at den i denne Tid ikke øger sin Vægt nævneværdigt. Laksen kan saaledes anses for at have sit Hjemsted i det bestemte Vanddrag, hvor den er udklækket. Her tilbringer den - kan man sige - sin Barndom og sit Familieliv, idet den altid søger tilbage hertil i Legetiden. Havet er det store Felt, hvor Laksen "gaar paa Græs", trives og vokser, medens den ved Hjen,mets Baand er knyttet til sit eget Van d drag, til hvis "Besætning" Ejeren deraf kan regne den. Derfor og paa Grund af dens store Værdi som Næringsmiddel bør Fiskeriejerne i egen Interesse værne om den Herlighed, han har i sin Lakseelv, at den ikke forringes i Værdi ved hensynsløs Fangst. Ved at frede om Fisken og sørge for hensigtsmæssige Legepladser for den, kan han forøge sin Indtægt. Laksefiskeriet har en ikke ringe Betydning som Indtægtskilde for Landet. Det repræsenterer en be tydelig Værdi, idet det gennem Bortforpagtning af Fiskerirettigheden. ved Fangstudbyttet og Omsætningen af Fangsten indbringer Norge en aarlig Indtægt, som kan regnes i Millioner. At værne om og udvikle denne

20 Nr. å lperskvandsliskeribladet 17 Næringsgren ved fornuftige Fredningsbestemmelser, ved at føre offentligt Tilsyn med Fiskeriet og ved at anlægge Labletrapper og kunstige Udklækningsanstalter for Rognen, udføres et Samfundsarbejde, som fortjener Opmærksomhed. :Meget er gjordt derfor fra det offentliges Side i de sidste Aartier, men mere bør gøres. Flødevigens Udklækningsans talt. -0- Beretning for Terminen 1 Juli 19J9-30. Juni Ved Bf'styrer Alf Dannevig. Af Beretningen skal vi gengive følgende: Hummeropdrætning. De i Budgetaaret udførte Forsøg med Udklækning og Opdræt. ning af Hummeryngel betegner et Fremskridt fra tidligere Aar, idet det er lykkedes at finde Grunden til den tidligere forekommende store Dødelighed. De tidligere Forsøg i Syreballoner havde vist, at det var af væsentlig Betydning, at død Yngel og :Madrester kunde blive fjernet uden alt for store Vanskeligheder, ligeledes at Strømbevægelsen var passende stærk, saa den sall, vidt mulig hindrede Yngelen i at spise hverandre. Disse Erfaringer ledede til Konstruktion af et Opdrætningsapparat af galvanisetet Jern hestaaende af en aaben Cylinder med dobbelt Bund, den øvre bestaaende af perforeret*) Celluloid. Vand strømmen blev n u ') gennemboret. sat ind i Bunden og gik op igennem Celluloidnettet og ud gennem. Aabningen i Overkanten. For at frembringe Strøm i Apparatet blev der sat en smekker Vandslange direkte ned i Beholderen, saaledes at Strømmen fra Slangen satte hele Vand massen i Rotation, medens Vandstrømmen nedefra forhindret B virveldannelser i Centrum. Til at begynde med gik Opdrætningen godt i Apparatet, men ved et Par Lejligheder indtraadte stærkere Dødelighed. Den ene Gang skyldtes det, at Maden var bleven liggende i Apparatet, til den var bleven fordærvet, den anden Gang var Aarsagen forskellig Urenlighed, som havde afsat sig under Celluloidbunden og som ikke lod sig spule bort tiltro ds for, at der var indsat en Udtapningshane til dette Brug. Men saasnart disse Ting var rettet gik det atter godt. Nogen Kanibalisme var der naturligvis, denne synee> dog i nogen j\1aade at blive modvirket ved kraftig Strøm, og ved at Yngelen fik lidt grov Føde. Bakkede Muslin ger viste sig særlig heldig. Arbejdet udførtes i ganske lille Maalestok,. der an vendtes kun ialt 24 Rognkummer og Arbejdet paabegyndtes først 28. Juli. Klækningen af Rognen foregik som foregaaende Aar og uden Uheld. Der indsallllt!des ialt ca Stk. Yngel, hvilket maa betegnes som tilfredsstillende, naar der tages Hensyn til den langt fremskredne Aars.. tid, idet den væsentligste Del af Rognen allerede var klækket. Torskeudklækninger foregik under ganske gode Betin.. gelser. I Tiden mellem 11. Februar

21 18 ]!I el'skvandsfiskeriblad.et Nr. Il og 13. Marts indkøbtes 384 Torsk og den 27. Februar blev Anlægget sat igang, da med en Bestand af 121 Torsk. Den L Maj blev Arbejdet afsluttet. Der indsamledes iait 574,5 l Rogn deraf døde 53,0 og udklækkedes 521,5 234,67 Mill. Yngel deraf døde 36,92 og udsattes 197,75 Nettoudbyttet af udsat Yngel var saaledes ca. 77 % af det indsamlede Æggeantal. Af de interaserede Distrikter blev der betalt 15 Kr. pr. Mill. Yngel til Dækning af Transportudgifterne. Fur at undersøge Nytten af Torskeudsætningen er der i de senere Aar foretaget en stor Mængde Vaadtræk i de Fjorde, hvor Y ngelen er udsat. Tager vi alle Undersøgelserne under et, viser det sig at: 389 Træk paa Steder i Fjordene, hvor der ingen Udsætning har funden Sted gav 10,1 Yngel pr. Træk, meden u 639 Træk paa Steder i Fjorden hvor der llavde funden Udsætning Sted gav i Gennemsnit 15,7 Stk. Yngel pr. Træk. Det synes at være bevidst, at Udsættelsen af Torskeyngel forøger Bestanden og saaledes utvivlsomt gør sin Nyttte. Red. Kunstig Afkøling i Fiskeriets og Fiskehandelens Tjeneste. Af Andreas Otterstrøm. Der tales i disse Tider saa meget om, at Fisken skal konserveres paa en eller anden Maade, da det er vanskeligt at sælge den Fisk, der fanges. i fersk Tilstand. Et af de vigtigste Konserveringsmidler er Kulde. Jo koldere Fisken er, des langsommere foregaar Forraadnillsen. Ved Afkøling og Frysning opnaar man derfor, at l<'isken kan henstaa i længere Tid, inden den sælges, og kan forsendes vidt omkring. Det er af Vigtighed at kende Je forskellige Metoder, der kan benyttes til Afkøling og Frysning af Fisk, og det er Hensigten med mit Foredrag at gennemgaa disse Metoder. Der maa skelnes imellem Afkøling og Frysning, da der ved Frysning foregaar en Forandring i Fiskenes Væv, Bom kan være meget uheldig. Opgaven er at benytte Frysemetoder, ved hvilke denne Forandring er saa ringe som mulig. Afkøling af Fisk uden at den fryses. Naar Fisk pakkes i Kasser og forsendes, maa Varmegraden være saa lav som muligt. Sædvanligvis pakker man Fisken i Is. Isen vil. da smelte under Forsendelsen og derved afkøle Fisken. Denne Metode har den Mangel, at Fisken atkøles udvendig fra, medens Forraadnelsen begynder indvendig, og det maa derfor foretrækkes at afkøle Fisken helt igennem, inden den pakkes i Kasser og afsendes. Forraadnelsen vil da komme senere i Gang og Fisken holde sig længere frisk. Da den Metode at hælde varm Fisk i Kassell og saa noget Is ovenpaa er langt den almindeligste og selvfølgelig er betydelig bedre end at sende den varme Fisk uden Is, maa jeg dvæle lidt ved, hvordan man bedst skaffer sig Is.

22 Nr. 8 Ferskvandsfiskeribladet 19 Is kan tages fra Overfladen af ferske Vande om Vinteren og opbevares til den varme Aarstid, f. Eks. i en Dynge paa Stranden, hvor den dækkes med et tykt Lag gammel Tang. Under Isdyngen maa der ligeledes være et tykt Lag gammel Tang. Frisk Tang kan ikke benyttes, da den forraadner og udvikler Varme, hvorimod gammf'1 Tang er udmærket, da Tang er en daariig Varmeleder, som vanskelig lader Varme og Kulde slippe igennem sig. Det er af stor Vigtighed, at der er et tilstrækkelig tykt Lag af en daarlig Varmeleder under Isdyngen, da Jorden er meget værre til at smelte.is end Luften. (Fortsættes.) (Dansk Fiskeritidende). Mindre }I e'ddelelsel'. -x- I Kamp med en Kæmpeaal. En Svømmer trækkes under Vandet og mister en Finger. NEW YORK, 29. Jan., Ritz. Bur. meddeler. Til "New York HeraId" telegraferes fra Honolulu: Den bekendte Svømmer Kahanamoku, der sejrede ved de olympiske Lege, blev i Gaar, da han trænede til Kampen om Australiens Mesterskab, angrebet af en Kæmpe.AaI. Uhyret trak ham ned un ier Vandet, og først efter to Minutters Forløb lykkedes det ham at rive sig løs og naa op til Overfladen med Tabet af den højre Pegefinger, som Aalen havde bidt af. Han blev i stærkt udmattet Til. stand bragt i Land af andre Svømmere og maa sandsynligvis opgive at deltage i Kampen paa Grund af de ham tilføjede Kvæstelser. 31verler i 8Yledlems61adel! øjneæg af Regnbue-, Bæk- og Havørred er til Salg. Oscar Fredericksen, Græse Mølles Fiskeri pr. Frederikssund. Et ungt llienneske vant til Ferskvandsfiskeri søger Plads Lil lsle Marts ved Ferskvandsllskeli med Udklækning. Henvendelse til Fiskeriforpagter Cllr. Nielsen. NørreDllU'k 25, lplaribo. Vandstær, Isfugl og Fiskeodder, levende ønskes til Købs. Billet mrkt.»skolehrug«til Ferskvandsfiskeribladets Kontor i Sorø. Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder prima 9jneæg. Yngel og Sættefisk af Bæk-. Kilde- 0' Begnbueørred samt Sættefisk af Karper og Sutler til billigste Priser. PorHonsørred, større Ørred, Karper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. C. Christensen.

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. -""--""" .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. --- .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ---- ~---- ------ --- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. ---.. -...-- - NR. 6 ~.. M~ ~-~- FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ~r. 6 f'erskvanbsflskertatabet Portionsørred større Ørred og Øjenæg af alle Ørredarter købes

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1920. 18de Aargang Sorø. i... BoR1ryldw! Akt.'lllkab) IIt\l Ru"ul..-n -l(rclø!. 1920. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetningen for

Læs mere

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913.

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. .rt. F erskv an dsfisk -- eri bladet. - Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen :

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens Medlemsblad. 1914. 12te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1914. IndholdsfortegJJ.else: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning...............

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1911. 9de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab).. 1911. Ferskvandsfiskeriforeningen : Indholdsfortegnelse: Side' Generalforsamling........

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

På grund af redaktørens langvarige sygdom er der i året 1923 kun udkommet 18 hæfter af Ferskvandsfiskeribladet.

På grund af redaktørens langvarige sygdom er der i året 1923 kun udkommet 18 hæfter af Ferskvandsfiskeribladet. På grund af redaktørens langvarige sygdom er der i året 1923 kun udkommet 18 hæfter af Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvan dsfisk eriblad e t. Ferskvandsfiskerifo rellingells Medlcmsb lad. 1923. 21de Aargang.

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. FøTskvandsnskøTlfoTøninlens Medlemsblad. 1908. 6. Aargang.,l{oldllll\ }'oikebla.t". ROfllorykkerlj Kolding Indholdsfortegnelse: Spalte Ved Aarsldftp,t.,..'.......... 2 Blandene

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet

Ferskvandsfiskeribladet Ferskvandsfiskeribladet Førskvandsftskøriforenlngens. Medlemsblad. 1906. 4. Aargang.,Koldi,,!! Folkeblad". Bowtrykkeri, Kolding, -Indholdsfortegnelse:.\dYHI'SeL Af AJ thur Fedch'l''''ClJ.. Stal1ingfiskeri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. J, Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens. Medlemsblad. 1915. Aargang: Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1915. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............... 1 Generalforsamlingen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. \ 1910.. 8de Aargang.. \ S orø. aolw S.,trykhri (AIlc1i.,e1Ikan) ved g ftlv,ult*kl'0lh, 1910. Indholdsfortegnelse: Spalte Ferskvandsfiskeriforeningen:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

LOVE for "Ryeskov Grundejerforening"

LOVE for Ryeskov Grundejerforening LOVE for "Ryeskov Grundejerforening" 1. Foreningens navn er "Ryeskov Grundejerforening". Dens hjemsted er Ryeskov pr. 4140 Borup. Til foreningens drift betaler hvert medlem et indskud på kr. 250,00 pr.

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet..

Ferskvandsfiskeribladet.. Ferskvandsfiskeribladet.., - Dansk Ferskvandsnskeriforenings Medlemsblad.. 1905. 3. Aargang.. Indholdsfortegnelse: Y"

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

LOVE FOR KSF . 1. . 2.

LOVE FOR KSF . 1. . 2. LOVE FOR KSF. 1. Foreningens navn er * Køge Sportsfiskerforening *, og dens hjemsted er Køge.. 2. Foreningens formål er at samle alle sportsfiskere i Køge og Omegn, at arbejde på en forbedring af sportsfiskerfærdigheder

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Hillerød Lystfiskerforening

Hillerød Lystfiskerforening Hillerød Lystfiskerforening Vedtægter www.hlf.dk Revideret på den ordinære generalforsamling den 14. april 2010 1 Navn, stiftelse, hjemsted og adresse Foreningens navn er Hillerød Lystfiskerforening. Foreningen

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Indhold : En opfordring fra bestyrelsen: Hundeluftning i bebyggelsen.

Indhold : En opfordring fra bestyrelsen: Hundeluftning i bebyggelsen. Ørenlyd Grundejerforeningen Øresundsparken informerer Nr. 147 21 årgang 21. oktober 2011 Indhold : Hundeluftning i bebyggelsen Side 1 Regnskab for første halvår 2011 Side 2 Kommende arbejder Side 2 Antenne

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad.: 1909. 7de Aargang. Sorø. SoI"Jll BoMi'yk.kerl (AIctI... raltab) ved. Ra.muuth~KM1I'" 1909. Indholdsfortegnelse: Spalte Ved Aarsskiftet.

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel. Beretning 2007 Ja så er endnu et år gået, og denne gang med ny formand for grundejerforeningen. Dette efter mange fine år med Leif som formand. Det har været både spændende og arbejdskrævende, at forsøge

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: Bådpladser i Korsør Fiskerihavn.... 3 Benyttelse af bådpladser.... 3 Orden i Fiskerihavnen.... 4 Affaldshåndtering i Fiskerihavnen....

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Dagsorden: Ad. 1 1. Valg af dirigent. 2. Aftale om hegn/hæk i skel mod Fasanvej 6. 3. Skure i fælles hæk og fælles værktøj. 4.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt. Referat af generalforsamling mandag d. 9. marts 2015 kl. 1700 i Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afviklet hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen. Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG FORSIDE NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: SEKRETÆR: HUSUDVALG: PENSIONISTUDVALG: HAVUDVALG: KYSTUDVALG: JUNIORUDVALG: VANDPLEJEUDVALG: MEDEUDVALG:

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde 1. Hvem er omfattet af husordenen? Stk. 1: Denne husorden gælder for samtlige ejerforeningens medlemmer og lejere. Stk. 2.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere