Ferskvandsfiskeribladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandsfiskeribladet."

Transkript

1 Ferskvandsfiskeribladet..", Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad de Aargang, som toitftykklftl MKfli"I.IK~'1 UD ft~'iiu"ln U"M /

2 Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen for Skrikes Stiftelse... 9 Ferskvandsfiskeriforeningens Generalforsamling... 98= Fra Landbrugsministeriet... ' 145 Dansk Ferskvandsfiskeriforening...,..., 151 Medlemsfortegnelsen S4 Damkulturerne: Flødevigens Udklækningsanstalt 17 Rationelt Fiskeopdræt Vore Dam\ulturer..., 63 Foderet til Ørreddam brugene. 72 Tyske øjneæg og Fiskeyngel til Ententen Temperaturens Indvirkning paa Fiskeriet Boniteringen af vore Damme 119 Hvad æder Ørreden For Ørredopdrættere... " 159 Lygter over Fiskedamme Fiskeriet i de frie Vande: Betaler. det sig bedst at udsætte spæd Yngel eller Ungfisk af Laks eller Ørred i frie Vande 38 Fiskeridrift i Silkeborgsøerne FiRkeri efter Sandart "Fisketrappen :sketrappen ved Gudena-aconalen ~Ievatoren... ; 107 1ke Ferskvandsfiskerier 120 il at Laksen og Laksudrer for at lege 128 Indholdsfortegnelse: Si,le Side Fremmede Fisk i hjemlige Fiskevande... ' Bruttoudbyttet af Fiskeriet i en Del af Sverrigs Søer Sverrigs Fiskeri Dansk II ayfiskeris Kaar Fiskeriet rationeres i Europas Lande Om den geografiske Udbredelse af Laks og Ørred Fiskeriet i Viborgsøerne AaIen: Massefangst af Aal At dræbe Aal ,. 34 Forskellige Aaleretter Ferskvandsaalen i det østlige Middelhav Aalestangning i Mergelgrave. 193 Ka rper, Suder og andre Fiskearter: Fremtidens Lakse- og Ørreufiske ri... 3 Industrielle Vandkraftanlægs In dflydelse paa vort Lands Lakse og Ørredfiskeri Den sibiriske Lakseindustri.. 9 Interessante Experimenter med Laks Industrien og Ørredbestanden Kraftstationer Opretholdelse og Ophjælpning af Laks- og Ørredfiskeri Hurligvoksende Suder Handel med Fisk: Berlins Fiskemarked tor Ferskvandsfisk Kulsfriken og Englands Fiskeri 6G

3 Salg af Ferskvandsfisk til England ". 82 Fragtnedsættelse for Fisk.. '. 87 Om Afsætningsmulighederne for Fisk Forsendelsen af levende Fisk og Fiskeaffald med Statsbanerne Hummer pr. Flyvemaskine Københavns Kommunes Fiskehandel.., Fiskeeksporten o... o. o.. o Københavnske Bladudtalelser o Hig Rationering af Eksport-Fisker: til England Fiskeeksporten til England Meddelelse tll Fiskeeksportørerne.. o... o.., 184 Fiskesygdomme : Sy~om blandt Gedderne 82 Om Smærtefornemmelse Sportsfiskeri : Dammen Karpen som Sportsfisk :Fra en Fisketur i Lapland Mols ved Sommertid... o o. o o 95 To Gedder paa samme Krog. 109 En Kæmpegedde... o..... i28 "Ikke bande"... o Mosen !!h14 En Mahteer paa 119- engelske Skaalpund......' 189 Andre Meddelelser: Forelæsninger om Ferskvandsfiskeri'og kunstig Fiskeavl. 9 Indkaldelse af Andragender Oddere...,... o 10. Odderens Vinterbolig.. o.. o o. 11 Sekretær Widebæk..... o Kunstig Afkøling i Fiskeriets og Fiskehandelens Tjeneste. 18 Kloakvandets Værdi o... o 45 Vandspidsmusens Rovbegærlighed... o o... o.. o... o.. 48 Akvarier... o Den danske biolo. Stations XXVIII Beretning En lille Beretning om en Rejse til Sønderjylland i det Herrens Aar Nogle Undersøgelser o. s. v.. 92 Havfiskeriet atter lammet. o " 129 Fiskeridepartemenfet o Fiskeriberetningo Fiskegarnets Betegnelse..., 171 Odderfangst.,. o Finlands Fiskerier. o.. o.. o Vandtætte Støvler... o. o.. o Hvorledes man gør Tøj vandtæt 192 Krebs: N aar Laksen vil bide. o (j 7 l Krebsefiskeri _- /

4 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hve.r Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. HolJmeyer, SorØ". 'lete/on 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker Lil Kontoret eller Lil el Medlem af Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. 1. J. JRnnRl'. ls~l. Indhold: Aarsberetningen for Fremtidens Laxe- og Ørredfiskeri. Medlemsfortegnelsen. Vandstær, Isfugl, Fiskeod.der Annoncer'. Aarsberetningen for Af større Begivenheder indenfor Ferskvandsfiskeriet skal i første Hække nævnes Fiskehandler K. E. Fredericksens fortræffelige Udstilling af levende Fisk i Toknologisk Institut. Formaalet for denne Udstilling var l) at vise Fiskehandelens nuvære13de Standpunkt, 1) at fremme Kendskab til Fisk og 3) gennem Kendskab til Fisk at fremme Hjemmeforbruget. Alle tre Opgaver bleve løst p all. fortrinlig Maade; kun var det stor Skade, at denne udmærkede Udstilling ikke kunde indgaa i vor Hovedstads Fysiognomi som en fast Institution. Af andre Foreteelser indenfor Fershandfiskerietskal nævnes Ferskvandsfiskeriforeningens Deltagelse i Fiskeristævnets Udstilling i FredenCIa, Som det vil erindres, h:wde Foreningen ved ~en Lejlighed en smuk Samling levende Karper, Suder og 0rredfisk at forevise det besøgende Publikum. Hvad det praktiske Fiskeri angaar, saa svigtede Tilførselen af engelsk Aalefaring ganske i 1920, fordi Priserne pall. Grund af Valutaen blev altfor høje, ligesom Vanskelighederne ved Transporten vare sall, godt som uovervindelige. Vel! Aarets Slutning viste der sig imidlertid en Chance for, at vi fra den genforenede Del af Sønderjylland kan faa den nødvendige Aalefaring til Udsættelse, og ved nærmere Un dersøgeise foretagne af dette Blads Redaktør, konstateredes det, at der ved Bøjer Sluse paa Sønderjyllands Vestkyst hvert Foraar foregaar en ret betydelig Indvandring af Aaleyngel fra Havet. Som tidligere meddelt her i Bladet er det derfor Ferskvandsfiskeriforeningens Hensigt, at søge oprettet en fast Station for Fangst og Forsendelse af Aaleyngel paa det nævnte Sted. Hvis det viser sig, at de stedlige Fiskeres Opgivelse er rigtig, vil der herfra i Fremtiden kunde paaregnes en saa betydelig Fangst af Aalefaring, at vi forhaabentlig derved kan blive ganske uafhængige af Udlandet med Hensyn til denne overmaade vigtige Sættefisk.

5 2 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1 Angaaende Kaarene for det dan~ ske 'Ferskvandsfiskeri har Aaret omtrent lignet sine Forgængere. Han,delen har været slet og de Varer: Baade, Garn, Næt, Kork osv.) som Fiskerne skal benytte, har været skammelig dyre, og endnu ved Aarets Slutning er der ingen Lysning at opdage. Tyskland, Bom er, og fremdeles maa blive, vor Hovedaftager af Fisk, har paa Grund af sine vanskelige Pengeforhold ikke været i StanG til at, købe til lønnende Priser for os. Derved har bl. a. vore Damkulturer været saa godt som afskaarnc fra at afsætte sine Produkter, ligesom Ferskvandsfiskeriet har maattet give Afkald paa Fangsten af Brasen, Aborre og Skalle, fordi Afsætningsvilkaarene for disse Fiskearter har været hæmmet i høj Grad. I det Store og Hele har vi derfor ogsaa.alene været henvist til vort Hjemmemarked, og da det jo i høj Grad er begrændset, har Afsætningsforholdene været overmaade vanskelige. I denne :Forbindelse skal der derfor ogsaa her i Bladet raabes: "Vagt i Gevær" for en virkelig fornuftig indrettet Fiskehal i København. Forsøget med den kommunale Fiskehal i København kender alle interesserede Fiskere, og ved at den er og bliver kun et Misfoster, som hurtigst muligt burde nedlægges. En Sag, som ogsaa har fanget alle Ferskvandsfiskernes Interesse i det svundne Aar, er Oprettelsen af de mange Kraftstationer rundt om i vort Land. Under de givne Forhold, hvor Brændselspriserne er saa enormt høje, er det jo ganske naturligt, at vi benytter alle de Kraftkilder vi har Raadighed over for at gøre os mest mulig uafhængige af Udlandet, og det bliver derfor ogsaa i første Række vore Vandløb, der maa holde for. Samtidig med at den ene store Alt efter den an den maa afgive sin Vandkraft til, Dannelse af Elektricitet, sker der imidlertid det,' at Forholdene for vore ædleste Fiskearter: som Laks og Ørred forværres i ganske bety. delig Grad, og paa mange Steder ganske ødelægges, idet Fiskene ved Afspærringer i Vandløbene forhindres i at komme op ti! sine Legepladser. At Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemmer har deres Opmærksomhed henvendt herpaa, vil vore Læ- 88re have set af Emidt-Nissens tankevægtige Artikel:»Fremtidens Lakse- og Ørredfiskeri", ligesom Formandens Brev til Redaktionen i nærværende Blad, viser, at Bestyrelsen for Ferskvandsfiskeriforeningen ogsaa har øjet aabent for denne store Sag, og agter med alle til Raadighed staaende Midler at søge at raade Bod paa den Skade, som vort Laxe- og Ørredfiskeri udsættes for, hvis der ikke i Tide tages kraftige Forholdsregler for at modvirke den. Dette er i store Træk, hvad der er foregaaet indenfor Ferskvandsfiskeriet i det svundne Aar, vi skal derfor slutte med en Tak til vore Læsere, fordi De saa trofast har slaaet Kreds om Ferskvandsfiskeriforeningen og med det Haab, at det kommende Aar maa blive adskillig lysere og bedre for vore Damkulturer og vort Ferskvandsfiskeri end det Aar, som nu er sluttet. /}lædeligt 8Vptaal'/

6 Nr. 1 Ferskvandsfiskeri bladet 3 Fremtidens Laxe-.og Ørredfiskeri. -0- Fra Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen Hr. Brygger cand. polyt Bif, har Redaktionen modtaget følgende Skrivelse vedrørende ovenstaaende Emne, hvoraf man vil se at Bestyrelsen er meget optaget af Sagen og agter at sætte fuld Kraft ind paa en gunstig Løsning af Spørgsmaalet. Formandens Skrivelse lyder saaledes: "Jeg har med Interesse læst Smidt Nissens Artikkelom "Fremtidens Laxe- og Ørredfiskeri" og giver Smidt-Nissen Ret i, at den mest intense Maade at ophjælpe Fiskeriet paa, er ved at udsætte Yngel og Sættefisk paa passende Steder i Vandløbene, langt bedre end at overlade alt til den naturlige Formering, som altid bliver underkastet mange Tilfældigheder, og ofte slet intet Resultat giver. Jeg anser, ligesom S.-N. Laxetrapperne for et tvivlsomt Gode, idet der altfor ofte vil komme til at mangle det nødvendige Vand til dem. ~ tørre Perioder, SOm det har været f. Ex. i dette Efteraar, vil der, naar Vandkraften fuldt ud skal udnyttes til Frembringelse af Elektricitet, næppe være Vand til Laxetrapperne. I vort vandrige N aboland Sverrig, har de ved Vandkraft Fiskeriet "Aalykke~' I drevne Elektricitetværker Mangel paa Vand, saa de en Tid har maat tet købe Elektricitet hos Nordsjællands Elektricitetsværk. Tanken om at faa Bestemmelser indført i Loven om Udnyttelsen af Vandkraft, som forpligter Kraftanlæget til at afbøde den Skade det gør paa Fiskl:.riet, ved at udsætte Ørredyngel og Sættefisk i Vandløbet m. m., synes jeg er ikke alene. tiltalende, men fuldt ud retfærdig. Hele det Spørgsmaal maa vi snarest have taget op indenfor Bestyrelsen for Ferskvan dsfiskeriforenin gen. " Medlemsfortegnelsen. Ved en kedelig Fejltagelse er Grosserer N. C. Kastrup, Brabrand, ikke kommen med paa Medlemsfortegnelsen i Nr. 34, for Vi haaber paa Tilgivelse, naar vi anfører Grossererens Navn her. Vandstær, Isfugl, Fiskeodder levende, ønskes til Købs. Billet mrkt. "Skolebrug" til Ferskvandsfiskeribladets Kontor i Sorø. Ovenstaaende fremkommer i Texten og ikke som Annnonce, fordi Indsenderen af Annoncen har forglemt at vedlægge sin Adresse. Red. pr. Lunderskov tilbyder pridl8 øjneæ",. Yngel og Sættefisk af Bæk-. Kildeog BecnJtneønetl. samt Sættefisk af Karper og Suder til bil. Ugste Priser. Portionsørred, større Ørred, I{tuper og Suder købe. og afhentes pas. nærmeste Banesiation mod Kontant. J. O. Ohruttm.tm.

7 4 Ferskvandsfiskeribladet Nr, 1. Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ø.'re(larter købes. Fiskene fj.,entes i Specialvogn paa Sælgerens nærpleste Jernbanestation. --:::::::::::::::::::: liontant Betaling'. :::::::::::==--. Ojneæg, Yngel og Sættefisk i alle Ør redarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. Telegr.-Adr. ; Damkultur, Lunderskov. P. Hansen &; P. J wrgen.'~en, Lunderskov, Teleron-Adr. Lunderskov 48. Lejrskov 16. I~=:d~~ større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborrer købes og af'llentes med Specialvogn paa nærmeste Jernbanestation. --::::::::-=-= Kontant Betaling. =====-- G. Domaschke,.t'ischbandlung, Het'lin 40, l-ehrte.l'strasse Telegr.~Adr.: Forellenbandel, Fiskeriinspektør, Magister Clu. [,ofting, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt I Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmusseu-Krogh.

8 F erskv an dsfi sk e ri blad et. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø. 1elefon 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem af. Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. 2. I 15. Jannar.... r Indhold: Industrielle Vandkraftanlægs IndIlydeise paa vort Lands Laxe- og Ørredfiskeri. Skrikes Stiftelse. Den sibiriske Lakseindustri. Forelæsninger om Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl. Indkaldelse af Andrugende om Tilskud til Indplantning af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og ferske Vande. Massefangst af AaI. Oddere. Odderens Vinterbolig. Annoncer. Industrielle Vandkraftanlægs Indflydelse paa vort Lands Laxe- og Ørredfiskeri. -0- Hr. Smidt-Nissen's Artikkelom ovenstaaende Emne har Dansk Fiskeritidende aftrykt i sit Nummer 53 for 28. December og tillige ledsaget af følgende Bemærkninger fra Redaktionen: Vore Saltvandsfiskere er i lige saa høi Grad som Ferskvandsfiskerne interesserede i, at Fiskeriet af Laks og Havørred i~ke forstyrres og indskrænkes ved nrevnte Vandkraftanlæg, og da Ejerne af disse el' meget interesserede i, at der til virkende Lakse- og 0rredtrapper bruge~ saa lidt Overfaldsvand som muligt, kan de ogsaa være vel tjente med aarlig at udrede et passende Beløb i Forhold til Værdien af den Vandkraft, der spares ved ikke at anlægge saadanne Trapper. Men der er derilnod en anden Side af Sagen, som Hr. Smidt-Nisseh ikke har berørt, og som vi mener maa fremdrages. Da saavel Laks som Havørred maa ud i Havet for at opnaa Ynglemodenhed - og efter endt Leg atter maa ud i Havet for paany at opnaa Ynglemodenhed - vil det være nødvendigt, at de oven for Vandkraftanlægene udklækkede Laks og Havørreder faar Adgang til Udvandriug til Havet. BortseHra, at saavel Laks som Havørred efter alt hvad d~n kan skønnes (vi henviser her til den svenske Fiskeridirektør Dr. Nordquists udførlige Afhandlinger herom) efter opnaaet Ynglemodenhed vender tilbage for at lege i det samme Vandløb, hvori de er udklækket, og hvorfra de er van dret ud i Havet, maa det jo være selvindlysende, at da de nævnte Fisk kun kan opnaa Ynglemodenhed i Havet, maa der skaffes dem Adgang til at komme ud i Havet.

9 6 FerskvandsUskeribladet Nr. 2 ~~llers blev der jo tilsidst ingen lege. færdige Fisk, hvoraf Hogn og Mælk kunde tages til kunstig Udklækning. Vi mener derfor, som sagt, at Ferskvands- og Saltvandsfiskere er lige interesserede i det rejste, baade interessante og vigtige Spørgsmaal og henstiller derfor til Overvejelse, om det ikke vilde være formaalstjenligt, at et Udvalg fra de to Fiskeriforeninger for Salt- og Ferskvandsfiskeri søgte at udarbejde et motiveret Forslag til en for alle Parter rimelig og praktisk Løsning af det rejste Spørgsmaal, samt derefter i Fællesskab henvende sig til Landbrugsministeriet om at søge Forshtget gjort til Lov. JUte rat Hr. Smidt Nissen el' bleven gjordt bekendt med Redaktionen af Dansk Fiskeritidendes Bemærkninger har han tilsendt Ferskvandsfiskeribladet følgende Svar: Industrielle Vandkrafts anlægs Indflydelse paa vort Lands Laxe- og Ørredfiskeri. Under denne Overskrift findes der i "Dansk Fiskeritidenda" fra 28. Dcbr y t længere Uddrag af min Artikel om denne Sag i "Ferskvandsfiskeribladet" for 15. Dcbr I Slutningen af Uddraget hedder det: "Men der er derimod en anden Side af Sallen, som Hr. Smidt Nissen ikke har berørt, og som vi mener maa fremdrages'" Og derefter føres der følgende Indsigelse mod mit l!'orslag om "at lade Laxeirapperne fan''', baade for Opgang og Nedgang af Lax og Ørreder. Indvendingerne herimod lyder saaledes: "Da saavel Lax som Havørred maa ud i Havet for at opnaa Ynglemodenhed og efter endt Leg atter maa ud i Havet "for paany at opnaa Ynglemodenhed - vil det være nødvendigt at de ovenfor Vandkraftanlægene udklækkede Lax og Havørreder faar Adgang til Havet. Bortset fra, at saavel Lax som Havørred, efter alt hvad der kan skønnes, C vi henviser her til den svenske Fiskeridirekter Dr. Nordquists udførlige Afhandlinger herom) efter opnaaet Ynglernodenhed vender tilbage for at lege i samme Vandløb, hvori de er udklækket, og hvorfra de er vandret ud i Havet maa det jo være selvindlysende, at da de nævnte Fisk kun kan opnaa Ynglemodenhed i Havet (udhævet af mig), maa der skaffes denne Adgang til at komme ud i Havet. Ellers blev der jo tilsidst ingen legefærdige Fisk, hvoraf Hogn og Mælk kunde tages til kunstig Udklækning." Hertil maa jeg svare, at det efter den Erfaring, jeg har gjort, dels gennem Fiskeri i Aaløb dels gennem 0rredopdræt i Damme, er det "ikke selvindlysende at Lax og Ørred lmlt kan 0lJnaa Ynglemodenhed i Havet". Min Erfaring gaar nemlig ud paa, at de Vandreørreder og den Ørredyn gel, der el' bleven til bage i de ferske Vande efter endt Leg - frivillig eller tvunget dertil ved kunstig Afspærl'ing - er bleven ynglemodne i det ferske Vana de opholder sig i, llgesom ogsaa don ind-o fangede Havørred og dennes Yngel, der holdes tilbage i Dam, atter ved kunstig Fodring er blevet ynglemoden og yngledygtig. Dette er altsaa noget, jeg maa siaa fast som en Kendsgeming. Ørredens Udvandling til Havet maa derfor nærmest betragtes som en Næringsvandring,

10 Nr. 2. Ferskvandsfiskeri bladet og dens Opgang i Vandløbene 'som en Ynglevandring, alt.saa noget lignende, vi møder hos (Fuglene) Trækfuglene. Men Næringsvandrillgell er overflødig, saafremt de ferske Vande frembyder saa rigelig Næring, at denne kan.befol'drfl Vækst - og Yngledygtighed eller - hvor rigelig Næring savnes erstattes ved kunstig Fodring. Dette er altsaa ikke nødvendigt, at de ovenfor Vandkraftanlægene udklækkede Havørreder faar Adgang til Udvandring i Havet. Selvfølgelig man 0rredbestanden per saa nogenlunde svare til den N ærings-' Kvantitet og Kvalitet, som de paagældende ferske Vande yder hvis Kraftfodring skal undgaas. Fra Vandene oven for Vandkraftanlægene maa der altsaa ikke velltes Nedgang af Lax eller 0rredyngel til Vedligeholdelse eller øgning af Fiskefangsten for Fjord- og Havfiskere. For dette maa der SOl' ges ved Udsættelse af Yngel paa forskellige U dviklingsstadier, alt eftersom de udsættes i Nedeløbenes Hovedstrømme neden for Vandkraftstationenle eller i de tilstødende Smaabække eller i Fjordene8 Brakvande. Her maa lægges en rigelig Udsæd fra Fiskeavlernes Klække- og Opdrætaingsanstalter. - Jeg er aldeles ikke i Tvivl om, at den Yngel, som med Tiden kan faas af Rogn fra 0rredfiRk i de øvre Van dløb, vil være brugelig i Nedreløbene og i Fjordens Brakvand. Men da der derfra ikke foreløbigt kan ventes modne, befrugtede Rogn til Klækkeanstalterne, maa der træffes en Ændring i Loven for ferske Vande desangaaende. Der maa tillades Fangst ar Lax og Ørred i Fredningstiden i Nedrelø bene, hvorfra befrugtede Æg uddeles til KlækkeanRtalterne for senere at vende tilbage som Yngel og Ungfisk til Udsættelse i Nerlreløbene og i Fjordenes Brakvand. Efter mit Syn paa Sagen maa der derfor gennem Lovgivningsmagten sættes Skel mellem 0vre- og N edl'eløb, hvor der er anlagt V llndkraftstationer. De maa hver for Rig have sine Bestemmelser og derfor særskilte Lovparagrafer for ikke at forurette hverken Interessenterne ved 0vreløbene {'Uer Fiskerne ved Nedreløbene eller Fjordene. - Bniidt Nissen. Møde om ovenstaaende Sag i Dansk Fiskeriforening. Efter Indbydelse af Dansk Fiskeriforening mødte d'hr. Brygger ean d. polyt Bie, Forpagter TVultf Blamer og Dr. Hoffmeyer med Dansk Fiskeriforenings Bestyrelse Onsdagen d. 12. ds. i København, for at drøfte, hvorlerles man bedst kan afhjælpe den Skade, som de nyoprettede Elektricitetsværker ved de jydske Aaer foraarsager 0rred- og Laksefiskerlet. Tilstede ved Mødet val' ogsaa Fiskeridirektør Jlortensen. Mødet aahnedes af Formanden for Dansk Fiskeriforening, Kutterfører Jensen, som hød Fiskeridirektorun og de tilstedeværende Medlemmer af Ferskvandsfiskeriforeningen velkommen. Sekretær Videbæk meddelte derefter, at Anledningen til Modet var Smidt Nissens Artikel i Ferskvandsfiskeribladet, og Sekretæren gjorde derefter opmærksom paa, hvilken Fare, det vilde være for mange Saltvandsfiskeres Existens, hvis Havørredens og Laksens fri Passage i vore Aaer blev hindret.

11 8 Ferskvandsfiskeribladot Nr. 2. Dette vilde nemlig have til Følge, at disse Fisk ikke kunde komme til deres Legepladser højt oppe i Aaerne eller omvendt til deres Madsteder ude i Havet. Efter Hr. Videbæk tog Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen Brygger Bie Ordet, for paa Ferskvandsfiskeriforeni ngens Vegne at takke for Indbydelsen til Mødet og udtalte tillige, at det havde været Ferskvandsfiskerne en Glæde at efterkomme Indbydelsen, fordi disse ikke alene omfatter Ferskvandsfiskeriet med største Interresse, men tillige havde Forstaaelse af, at dette paa saa mange Maader stod i nær Forbindelse med Saltvandsfiskeriet, hvorfor et fælles Arbejde val' ganske nødvendigt, hvis Sagen skulde fremmes. H r. Bie gik derefter over til i korte Træk at omtale Anlægget ved Tange i Gudenaaen, idet han udtalte sin Frygt for, at den nybyggede Laksetrappe, der ikke blev tilstrækkelig vandførende til at faa en effektiv Opgang af Ørred og Laks i Gang, ligesom han pegede paa den Fare, der var, for at Nedgangstisken ikke vilde følge Laksetrappen, hvorfor Forholdet let kunde blive det - som ogsaa Smidt Nissen pegede paa - at Gudenaaen blev delt r to adskilte Ferskvande, det ene ovenfor det andet nedenfor JiJlektricitetsværket. Ligeledes beklagede Hr. Bie, at det ikke havde været muligt at faa opstillet et Horizontalgitter ved Værket i Stedet for et lodret Gitter, da det første, tiltrods for den store Bekostning, der var forbundet med dets Opstilling, ganske sikkert i Længden vilde blive billigere for Værket og langt at foretrække for Fiskeriet. Hr. Die udtalte til Slutning, at Ferskvandsfiskeriforeningen ikke for Tiden ønskede at fremkomme med bestemte Forslag i Anledning af Oprettelsen af Elektricitetsværkerne i vore Aaløb, men først vilde se Tiden an en Stund, for at se, hvordan Fiskeriforholdene udviklede sig paa de paagældende Steder, saa man deraf kunde skønne, hvad der i hvert enkelt Tilfælde burde gøres, for at alle Fiskerinzuligheder kunde ske Fyldest. Derefter havde Fi8keridirektør JYlortensen Ornet og klarlagde i et udmærket, instruktivt Foredmg den foreliggende Situation for Fisker Iles Repræsentanter. Af Fiskeridirektørens Foredrag fremgik d.:t med stor Tydelighed, at Forholdene blev nøje undersøgt af Fiskeridirektoratet hver Gang, der var Tale om Nyanlæg af Elektricitotsværker. Og i hvert enkelt Tilfælde blev det foreskrevet Konsessionshaverne, hvad der maatte gøres for at Fiske~'iet, hvad enten det gjalt Laks-, Ørred-, Aal, eller andre Fiskearter, kom til ogsaa i Fremtiden at funktionerer ligesaa godt, som det hidtil havde været Tilfældet. Saaledes stod der i alle Konsessionerne følgende Paragraf:»Bevillingshaverne er pligtig til at efterkomme de Forskrifter, som af Ministeren maatta blive givet til Opretholdelse af Fiskeriet i Vester Nebel Aa eller en anden Aa med Tilløb, jfr. bl. a. Lov om Ferskvandsfiskeri Nr. 317 af 2. Juni H1l7, 6". Man vilforstaa, at det ikke er nogen ringe Magt, der ifølge ovenstaaenda Paragraf ligger i Fiskeri

12 Nr. 2 Ferskvandsfiskeribladet direktoratets Haand, og da manikke, efter det foreliggende, har Grund til at nære Tviyl om, at denne ;\ilagt vilde blive udnyttet tuldt ud til Gavn for Fiskeriet, enedes Forsamlingen om, efter at der var faldet flere Udtalelser om Sagen fra begge Sider, at forholde sig afventende og se, hvorledes Forholdene udviklede sig paa de forskellige Steder, idet man dog var enig om, at man i Fællesskab vilde omfatte Sagen med den største AgLpaagivenhed og Interesse. Efter at Forflamlingen havde ud- talt en Tak til I;'iskeridirektøren, hævedes Mødet. Red. SkL'ikes-Stiftelse har vi8t Ferskvandsfiskerisagen sin Forstaaelse ved at skænke 400 Kr. til Ferskvandsfiskeriforeningen. Vi benytter hermed Lejligheden til at udtale Forenigens bedste Tak for den kærkomne Gave. Red. Den sibiriske Lakseindustri. -o I Japanernernes Hænder har Lakshermetikindusfrien i Sibirien udviklet sig raskt i de senere Aar og er bleven en Konkurrent, som Amerikanerne maa regne med. Ifølge de amerikanske Beretninger opgives Produktionen i 1920 til 31,200,000 kg (i 1,300,000 Kasser med ca. 48 Æsker i hver). 27 Hermetikfabriker var i Gang i Fjor i Kamtschatka mod 21 titk. Aaret forud. Laksen kom ind i store Mængder, og Japanerne har praktisk talt taget Monopol paa Fangsten og kan oprette saa mange Fabriker, de blot ønsker. Den eneste Risiko, de løber er, at dell russiske Regering en skønne Dag finder paa at lægge Beslag paa Produktionen. For nærværende Tid synes Regeringen dog ikke at have nogen virkelig Indflydelse. Desuden er Distriktet temmelig frit for Bolscheviker. Den japanske Hermetikindustri er meget moderne og udstyret med de bedste Maskiner. Af Affaldet produceres Kunstgødning. De fineste Mærker af den henkogte Laks gaar til England, medens de andre Mærker gaar til andre Markeder, hvor de konkurrerer med den amerikanske Laks.. Da Japanerne arbejder meget billigt, kan denne Konkurrence blive meget ubehagelig for Amerikanerne, ( Fiskerierna). Forelæsninger om Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl. -0- Landbrugsc., Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø h()lder efter 1. Februar en Række Forelæsninger over "Ferskvandsfiskeri og kunstig Fiskeavl" for de Landbrugsstuderende ved Landbohøjskolen i København. Indkaldelse af Andragender om Tilskud til Indplantning af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og ferske Vande. -o- I Finansaaret kan der til Indplantning af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og ferske Vande

13 10 Fel'skVandsfiskeri.bladet ydes Tilskud af Statskassens Midler. Tilskud af Indplantning, der skal foregaa under Tilsyn af FiskerikontrolIen, vil udenfor Limfjorden kun kunne ydes, naar der paa de paagældende Steder er oprettet Vedtægter for de salte Vandes og Regulativer for de fersko Vandes Vedkommende, og naar Ved~ tægter og Regulativer. indeholder efter Landbrugsministerens Skøn betryggende Fredningsbestemmelser for de indplantede Fisk. I Limfjorden vil det paa Steder, hvor Indplantning finder Sted, bliye forbudt at anvende ethvert Slags Flyndervaad og Torskevaad i Tiderne henholdsvis fra 15. Marts til 31. Oktober og fra 1. M aris til 30. November eller dog i en større Del af disse Tidsrum, og vil derhos de i ]5 i Lov af 2. Juni 7917 om Saltvandsfiskeri fastsatte Mindstemaal for Fisk blive forhøjede, forsaavidt angaar de Arter, som indplantes. Ansøgninger om Tilskud, ledsagede af Oplysninger om hvilke Fiskearter, der ønskes indplantede, samt om, hvor stort et Bidrag der vil blive ydet af Andragerne selv, skal stiles og indsendes til Landbrugsministeriet og maa for at kunne komme i Betra~tning være indsendt inden den 21. d. M. Landbrugsministe riet, d. 5. Januar Massefangst af AaI. -x- I en Aaleruse har Fiskerne fra Eckernførde ifølge Deubche-Fische rei-zeitung fanget ikke mindre end 2,000 kg AaI. Rusen var udsat for Vandreaal ved Udløbet af en stor Indsø, og den enestaaende Fangst skyldtes flere sammentræffende gunstige Omstændigheder saasom: passende Vandstand, Mørke og stormende Vejr, som bevirkede en Masseudvand ring af Aalene. Lignende store Fangster er ikke ken dt tidligere i Tyskland, men derimod i de Italiensk~ Laguner hvor Aalebestandeu er betydelig større. (Svensk Fiskeritid&skrift). Oddere. -0- Fra et Medlem af Dansk Jagtforening have vi modtaget følgende: Da jeg paa en af dette Efteraars ualmindelig smukke Oktoberdage gik en 'fur i Marken pall. min Gaard i det sydlige Jylland.med min trofaste Følgesvend, en dansk Hønsehund, oplevede jeg noget, som maaske kan interessere andre af Jagttidendes Læsere. Paa min Tur passerede jeg en stor Mergelgrav, hvori der for et Aarstid siden i den ene Ende er væltet et Par Læs Tjørn ned, og idet Hunden kom der forbi, sall. jeg den pludselig tage fast Stand. Jeg gik derhen og opdagede nede under Tjørnene en rørlignende Aabning, og i den Tro, at det var Mikkel Ræv, der havde sit Tilhold der, kaldte jeg Hunden af og gik hjem, ringede til min nærmeste Nabo og Jagtkarnmerat, forklarede ham Stillingen og bad ham være mig behjælpelig med at brænde Tornene af og derved ryge Mikkel ud; forsynet med et Knippe Halm, Hunden og Geværerne gik vi saa op til Graven og tændte Ild; med min Nabo placeret pall. den anden Side Hegnet, som Graven ligger ved, og jeg selv ved denne

14 Nr. 2 Ferskvandsliskeribladet 11 Side, mente VI JO nok at kunne afskære Mikkel tilbagetoget. Tornene brændte godt og gaven vældig Varme, men der kom ingen Ræv; derimod gav del nogle Plask i Vandet, som jeg først troede stammede fra Vandrotter, men da Hunden samtidig knurrede og arbpjdede langs Kanten, Bom er bevokset med Dunhamre og Siv ved den ene Side OCf ", store Pilebuske ved den anden, raabte jeg til min Nabo, at jeg troede, det var en Odder, og et øjeblik efter saa jeg en kravle gennem Hegnet, men kunde ikke skyde fol' ham. Den gik i et nyt Vandbul paa den anden Side, men forsøgte at gaa op igen, og det blev dens Bane. Den fik Skudnet, da den kravlede ind under nogle Tjørn, hvorfra Hunden dog hurtigt hentede den. I samme Øjeblik sall jeg en anden, der forsøgte at kravle over Diget, hvor~ra jeg hentede den ned med et Skud. Resten gik hurtigt, og i Løbet af et Kvarter fik vi to endnu, som jeg skød i Vandet i det Øjeblik, de dukkede op for at faa Luft, og vi bavde nu fire Oddere en gammel Hun m ell tre Unger. Disse val' trekvart voxne og havde pæne Skind. Mergelgraven Jigger ca. 400 Alen fra et Aaløb, hvor der level' Oddere, men jeg har aldrig før set nogle, skønt jeg har gaaet pau Jagt ber i mange Aar. (Dansk Jagttidende). P. J. ======= Odderens Vinterbolig. -o- Da Boelsmand Ejner Jensen i Bjørnskov forleden var ved at flytte noget Halm i sin Lade, fandt han i Halmen to dejlige Ørreder, der vejede l og 1 1 /2 Pund., og, hvad der var endnu mere mærkeligt, de var levende. Endvidere fandtes et stort Forrllad af døde Frøer og et Par mindre Ørredet, som var døde; men samtidig saaes en Odder, der skynilsomst forsvandt ned i et Hul. E. Jensens Ejendom ligger i Følge "Hors. Av." i Næt'heden af Thorlund Aa, og_ Odderen har saa besluttet at tage Laden til Bolig, hvorfra den let kuude drive Fiskeri i Aaen. De to levende Ørreder har OdderflB selvfølgelig ranget og og bragt hjem, lige før Jensen er kommen og har voldt Forstyrrelae. Det blev nu Jensen - og ikke Odderen -, del' fik Ørrederne til Aftensmad. (Jyllandsposten). A verter i Medlemsbladet! Et ungt JlIenneskel vant til Ferskyandsfiskcri søger Plads til lste Marts ved Ferskvandsfiskeri med Uklækning. Henvendelse til FiskeriforpagtPr Chr. Nielsen, Nøl"l'emnrk 25, Maribo, Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder prima øjneæa-, Yna-el og Sættefisk af Bæk-, ~{ildeog Regnbueørred samt Sættefisk af Kal'l.el" og Suder til billigste Priser. Portionsørred, større Ørred, K arper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. O. Ohristensen.

15 12 Ferøkvandsfiskeribladet Nr,2. Portions-Ørred,. større ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ørredarter kljbes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation =::::::::::::::::::::: Kontant Betaling. ::::::::::::::::::-- 8jneæu, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. d!l~!ld8k f/) am Kullur. Telegr.-Adr. : Damkultur, Lunders)wy. P. Hansen tf; P. Jørgensen, Lunderskov, Telefon-Adr. Lunderskov 48. Lejrskov 16. Portionsørred, større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborrer købes og afhentes med Speeialvogn paa nærl.leste Jernbanestation. -- Kontant Betaling. :::::::::::::::=-- G. Domaschke, I<'iscbbandlnng, Hel lh. 40, Lebrterstrasse Telegr.-Adr.: Forellenhandel. ==== Fiskeriinspektør, Magister Chr. Løfting, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmussen-Krogh.

16 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og t 5. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø. 7elefon 24. Indmeldelser i Fiskeritoreningen sker til Kontoret eller til et Medlem af Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr l. Febrnar. UlSl. Indhold: Sekretær Videbæk. Interesessante Eksperimenter med Laks. Flødevigens Udklækningsanstalter. Kunstig Afkøling i Fiskeriets og Fiskehandelens Tjeneste. Mindre Meddelelser. Annoncer. Sekretær Videbæk. -o- Den 25. Januar iaar fyldte Dansk Fiskeriforenings Sekretær Hr. Videbæk 70 Aar. For alle dem, som kender Sekretær Videbæk - og- det er mange, mange Mennesker baade i vort eget Land og i vore Nabolande - er det ganske ufatteligt, at han virkelig er saa gammel. For os alle staar han endnu som Manden, der er ladet med Energi og Handlekraft; endnu gaar han jo ogsaa paa med ukueligt Mod, naar det gælder en Sag, der fanger hans Interesse, og da særlig, naar det drejer sig om at fl'emhjælpe danske Fiskere og dansk Fiskerierhverv. Fol' Ferskvandsfiskeriforeningen har han gennem de Aar, der svandt, været en fuldtro Ven, en Ven, som aldrig har skyet nogen Hindring, naar han kunde give os en Haandsrækning, og tillige Baa Hog en Ven, at han a l t i d forstod at træffe den rette Grænse mellem Saltvands- og F 'rskvands Fiskeriinteresser. Derfor takker vi ham ogsaa idag og beder ham modtage en oprigtig Lykønskning i Anledning af Højtidsdagen. Red. Interessante Experimen.. ter med Laks. -ol denne Tid, hvor Sindene i Fie.kerikredse er opskræmte, som en Følge af /tile Kraftanlæggene ved de jyske Aaer, skal vi gengive nedenstaaende Artikel fra det norske Blad "Aftenposten", for at man kan se, at det.-4kke er uden Grund, naar baade Ferskvandsnskerne og Saltvandsnskerne frygter for de uheldige Indvirkninger, disse mange Kraft Verdens største Laksetrapper. anlæg vil faa paa Fremtidens Lakseog Havørrednskeli de danske Farvande. Red. -0- Som bekendt søger Laksen hele Livetigennem tilbage til de Vande. hvor. den har tilbragt sin Barndom; lige-

17 som det er noget, vi alle ved, atlaksen i Legetiden altid søger op i Elvene for at kaste deres Rogn. Naar Legetiden nærmer sig, tager den Vejen opover vore Elve og Vanddrag for at finde de mest bekvemme Legepladser og kan da ofte gennemløbe betydelige Strækninger for at finde et fredet Sted, hvor dens Rogn kan udklækkes. Møder den Hindringer paa denne sin: Vej mod Strømmen, Bom Dæmninger og Smaafosse, overvinder den disse, hvis det lader sig gøre, ved at tage Fart og "springe" gennem Luften fra det lavere liggende Vand op i det ovenfor liggende. Den kan gøre temmelig høje Spring, og det er meget fornøjeligt at iagttage, hvor godt den forstaar at beregne Retning og Højde, naar den foretager disse Luftspring. Undertiden kan dog Springet mislykkes, og den naaer ikke op, men falder ned igen i samme Leje, hvorfra den sprang, eller paa tørt Land, hvorfra den med voldsom Sprellen forsøger at komme tilbage igen til det vaade Element. Man har Bevis for, at Laksen kan springe i en Højde af 4-5 Meter fra Vandfladen. Hvor Dæmningen eller Fossefaldet er for højt, kan man, hvor Lokaliteterne tillader det, bygge Vej for Laksen ved at anlægge saakaldte Laksetrapper paa de vanskeligste Steder, saa den alligevel naaer frem til sit Bestemmelsessted, den bekvemme Gydeplads. Disse Laksetrapper bygges paa forskellig Maada; men de er alle anlagt~ paa ved Sprængninger, Bygninger eller Dæmninger i Elveeller Fossolejet at regulere Vandstrømmen saaledes, at Fisken ved flt sætte Kraft paa kan forcere Ferskvandsfiskeribladet Nr. 3 Strømmen stykkevis og indimellem finde Hvilesteder i dybere :Kulper (Huller med mindre sterktstrømmende Vand). Det hela Anlæg kommer saaledes til at danne vandfyldte Trappetrin, i Strømlejet, saa Fisken kan svømme ellel springe fra det ene Trin op i det andet, til den har naaet op ovenfor ~'ossen eller Dæmningen. Vi har her i Norge den største existerende Laksetrappe i Verden, nemlig Laksetrappen i Vefsenelven. Den er 275 m lang og har en (Stigning) af 17 m. Næst efter den i Størrelse kommer Lakseelven ved Rukanfos i Søreaaen og Sarpsfos i Glommen. Ved at anlægge saadanne Laksetrapper aabner man Fisken Adgang til Sø og Elv ovenfor, hvor den kan søge de Lokaliteter, som opfylder de nødvendige Betingelser for dens Formerelses- 'I proces og Rognen!! Udklækning. Det er ikke alle Vegne disse Betingelser er tilstede, Det er snarere vanskeligt at finde et Sted! som byder gunstige Vilkaar for Formeringen og Yngelens Udklækning og Trivsel. Dette Forhold maa man først og fremmert have for øje ved en Laksetrappes Anlæg. Dernæst opnaar man gennem det kunstige Vejanlæg for Laksen at indvinde ny Fangstpladser for Fiskeren. En heldig Fangstpladsfor Sportsnskeren stiller ogsaa ~etingelser til Lokaliteterne. Det er mallge Strækninger af de n'ol'ske Elve, som man ved Bygnil!g af Laksetrapper har gjort tilgængelige for Fiskeren i de senere Aar. Ejerne af Elvene har selv stor Intdresse af at aabne Laksen Adgang til deres Vande, da Sportsfiskeren betaler godt for Retten til at fiske. Det er nemlig kun

18 Nr. a. rerskvandstiskeribladet 15 i Elv og Indsø, at Laksen bider paa Flue, og Sportsfiskere efter Laks med F'lue har en storartet Tiltrækning, særlig for Udlændingen. Paa Havet nytter det ikke at fiske efter Laksen med Flue. Det er kun i Legetiden, naar Fisken gaar op i Elv og Indsø, at man kan drive dette Sportsfiskeri. Naar Legetiden er forbi, og Laksen har kastet sin Rogn, gaar den nd i Havet igen og bliver borte for Sportsfiskeren til næste A ar. Det har været et omstridt Spørgsmaal, om den enkelte Fisk, naal' den efter at være udklækket i et bestemt Vallddrag som ung Fisk forlader dette og gaar ud i Havet, eller naar den en Gang hal' gydt i et Vanddrag, søger tilbage til samme Elv igen for at gyde. Af Hensyn til Virkningerne af Fredningsbestemmelserne for Laksen er det af Vigtighed at faa dette Spørgsmaal sikkert besvaret. Hvis man nemlig freder Laksen i eller ved et enkelt Vanddrag, vilde Fredningsforanstaltningerne være lidet lønne"dde, hvis Fisken, naar den en Gang forlod Elven og gik ud i Havet, f01'svandt for ikke mele at komme tilbage til samme Legeplads. Hvorfor skulde Vanddragsejerne og de Fiskeberettigede lægge Baand paa sig og ikke tage al den værdifulde Fisk, de kun de faa fat paa, hvis de ikke selv havde nogen Nytte af at spare en Del af Fisken, saa at "Fiskebestanden ikke blev ødelagt for dem? At slippe den ud i Havet igen! naar de havde den i Elven eller Indsøen og kunde fange den der, vilde jo kun være et Tab for Grundejeren, hvis Fisken, naar den slap ud, ikke oftere vilde vise sig paa samme Stad. Hvis man ikke kunde overbevise Grundejeren og de Fiskeriberettigede om, at de selv havde en Fordel af at spare Fiskebestanden ivanddraget til en vis Grad, vilde de heller ikke have nogen Respekt for nogensomhelst Fredningsbestemmelser, som de kun maatte anse for taabelige Paafund af Myndighederne. Det har desværre ogsaa vist sig, hvor vanskeligt det er at faa Fiskerne - navnlig dem, som driver Vaadfiskeri ved Elvemundingerne og paa Kyststrækningerne efter Laks til at indse, hvor fordærveligt det er at blokere Elvemundingerne med Huser og Vaad i den Tid, Fisken ifølge sin Natur maa gaa op i Elvene for at formere sig. De vil ikke uden tvingende Nødvendighed erkende, at det er den visse Ruin fol' Landets Laksefiskeri, hvis man ikke ved Ii'redllingsforanstaltninger søger at hindl'e deres overdrevne Indfangst under Legetiden, Derfor har man i de senere Aat ved systematisk drevne videnskabelige Undersøgelser søgt at føre et gyldigt Bevis for den Antagelse, som man forøvrigt længe har haft, at Laksen paa sine Vandringer som Regel altid vil søge til de Vanddl'ag, hvor den er udklækket, eller hvor den en Gang har gydt, naar den efter Naturens Orden skal forrette sin Gydning. Foruden den rent videnskabeligr Interesse hal' dette Spørgsmaal en overordentlig pmktisk Betydning for Laksefiskeriet som Næringsvej, Kan man nemlig faa konstateret, at den ovenmevnte Antagelse er rigtig, vil Ejerne af Fangstpladserne og de Fiskeriinteresserede indse Nytten af Fredningsbestemmelsernes. Overholdelse, De vil forstaa, at disse først og

19 lf3 Ferskvandsfiskeribladot Nr. 3. fremmest kommer dem selv tilgode. De videnskabelige Undersøgelser har været drevet paa den l\hade, at man i Vand dragene i Legetiden har indfanget en Del Eksemplarer af Fisken, som man har mærket ved at anbringe en lille Sølv- eller Metalplade ved Fiskens Ryg- eller Fedtfinne, hvorefter man igen har sluppet dem ud ivanddraget paa sam Sted. Man har desuden vejet og maait hvert enkelt Eksemplar og noteret Tid og Sted for Fangst og Udsætning. Ved Bekendtgørelser og ved at udlove Belønning for nøjagtige Meddelelser om hvert Eksemplar af de saaledes mærkede Fisk, som senere igen er blevet indfanget, med Angivelse af Tid og Sted for Fangsten og Fiskens Vægt og Længde, har man opnaaet at skaffe!lig en Mængde Laks-Indi viders Vandring og Vækst. Det er Inspektøren for Ferskvandsfiskerierne, som har foretaget disse Undersøgelser. Nogle Eksemplarer er genindfanget efter kott, andre efter længere Tids Forløb, ligesom de er fanget ind igen i større eller mindre Afstand fra det Sted, hvol' de første Gang blev fanget og udsluppet. Nogle ganske faa Individer er indfanget igen i det samme Vanddrag, straks efter at de blev udsat, og for deres Vedkommende har Undersøgelsen selvfølgelig Ingen Betydning. Ved de anstillede Undersøgelser, som har været drevet, gennem en Række af Aar, kan man anse det som sikkert fastslaaet at Laksen som Regel altid søger tilbage igen til de Vande, hvor den er udklækket og har tilbragt sin Barndom, idet de paany indfangede Individer næsten uden Undtagelse e fter et eller flere Aars Forløb er fanget i euet' ved samme Elv, hvor de først blev fanget, mærket og udsat, eller ialtfald - paa en eneste Undersøgelse nær ikke i eller ved noget andet Vanddrag. Den ene Undtagelse kan man da nærmest sige bekræfter Reglen. Dernæst har Undersøgelserne bragt det Resultat, at det kun er under sit Ophold i Havet eller Fjorden, at Fisken tiltager i V ægt. Det hænder nemlig undtagelsesvis, at Fisken ikke overvintrer i Indsøen eller Elven, og det har da vist sig, at den i denne Tid ikke øger sin Vægt nævneværdigt. Laksen kan saaledes anses for at have sit Hjemsted i det bestemte Vanddrag, hvor den er udklækket. Her tilbringer den - kan man sige - sin Barndom og sit Familieliv, idet den altid søger tilbage hertil i Legetiden. Havet er det store Felt, hvor Laksen "gaar paa Græs", trives og vokser, medens den ved Hjen,mets Baand er knyttet til sit eget Van d drag, til hvis "Besætning" Ejeren deraf kan regne den. Derfor og paa Grund af dens store Værdi som Næringsmiddel bør Fiskeriejerne i egen Interesse værne om den Herlighed, han har i sin Lakseelv, at den ikke forringes i Værdi ved hensynsløs Fangst. Ved at frede om Fisken og sørge for hensigtsmæssige Legepladser for den, kan han forøge sin Indtægt. Laksefiskeriet har en ikke ringe Betydning som Indtægtskilde for Landet. Det repræsenterer en be tydelig Værdi, idet det gennem Bortforpagtning af Fiskerirettigheden. ved Fangstudbyttet og Omsætningen af Fangsten indbringer Norge en aarlig Indtægt, som kan regnes i Millioner. At værne om og udvikle denne

20 Nr. å lperskvandsliskeribladet 17 Næringsgren ved fornuftige Fredningsbestemmelser, ved at føre offentligt Tilsyn med Fiskeriet og ved at anlægge Labletrapper og kunstige Udklækningsanstalter for Rognen, udføres et Samfundsarbejde, som fortjener Opmærksomhed. :Meget er gjordt derfor fra det offentliges Side i de sidste Aartier, men mere bør gøres. Flødevigens Udklækningsans talt. -0- Beretning for Terminen 1 Juli 19J9-30. Juni Ved Bf'styrer Alf Dannevig. Af Beretningen skal vi gengive følgende: Hummeropdrætning. De i Budgetaaret udførte Forsøg med Udklækning og Opdræt. ning af Hummeryngel betegner et Fremskridt fra tidligere Aar, idet det er lykkedes at finde Grunden til den tidligere forekommende store Dødelighed. De tidligere Forsøg i Syreballoner havde vist, at det var af væsentlig Betydning, at død Yngel og :Madrester kunde blive fjernet uden alt for store Vanskeligheder, ligeledes at Strømbevægelsen var passende stærk, saa den sall, vidt mulig hindrede Yngelen i at spise hverandre. Disse Erfaringer ledede til Konstruktion af et Opdrætningsapparat af galvanisetet Jern hestaaende af en aaben Cylinder med dobbelt Bund, den øvre bestaaende af perforeret*) Celluloid. Vand strømmen blev n u ') gennemboret. sat ind i Bunden og gik op igennem Celluloidnettet og ud gennem. Aabningen i Overkanten. For at frembringe Strøm i Apparatet blev der sat en smekker Vandslange direkte ned i Beholderen, saaledes at Strømmen fra Slangen satte hele Vand massen i Rotation, medens Vandstrømmen nedefra forhindret B virveldannelser i Centrum. Til at begynde med gik Opdrætningen godt i Apparatet, men ved et Par Lejligheder indtraadte stærkere Dødelighed. Den ene Gang skyldtes det, at Maden var bleven liggende i Apparatet, til den var bleven fordærvet, den anden Gang var Aarsagen forskellig Urenlighed, som havde afsat sig under Celluloidbunden og som ikke lod sig spule bort tiltro ds for, at der var indsat en Udtapningshane til dette Brug. Men saasnart disse Ting var rettet gik det atter godt. Nogen Kanibalisme var der naturligvis, denne synee> dog i nogen j\1aade at blive modvirket ved kraftig Strøm, og ved at Yngelen fik lidt grov Føde. Bakkede Muslin ger viste sig særlig heldig. Arbejdet udførtes i ganske lille Maalestok,. der an vendtes kun ialt 24 Rognkummer og Arbejdet paabegyndtes først 28. Juli. Klækningen af Rognen foregik som foregaaende Aar og uden Uheld. Der indsallllt!des ialt ca Stk. Yngel, hvilket maa betegnes som tilfredsstillende, naar der tages Hensyn til den langt fremskredne Aars.. tid, idet den væsentligste Del af Rognen allerede var klækket. Torskeudklækninger foregik under ganske gode Betin.. gelser. I Tiden mellem 11. Februar

21 18 ]!I el'skvandsfiskeriblad.et Nr. Il og 13. Marts indkøbtes 384 Torsk og den 27. Februar blev Anlægget sat igang, da med en Bestand af 121 Torsk. Den L Maj blev Arbejdet afsluttet. Der indsamledes iait 574,5 l Rogn deraf døde 53,0 og udklækkedes 521,5 234,67 Mill. Yngel deraf døde 36,92 og udsattes 197,75 Nettoudbyttet af udsat Yngel var saaledes ca. 77 % af det indsamlede Æggeantal. Af de interaserede Distrikter blev der betalt 15 Kr. pr. Mill. Yngel til Dækning af Transportudgifterne. Fur at undersøge Nytten af Torskeudsætningen er der i de senere Aar foretaget en stor Mængde Vaadtræk i de Fjorde, hvor Y ngelen er udsat. Tager vi alle Undersøgelserne under et, viser det sig at: 389 Træk paa Steder i Fjordene, hvor der ingen Udsætning har funden Sted gav 10,1 Yngel pr. Træk, meden u 639 Træk paa Steder i Fjorden hvor der llavde funden Udsætning Sted gav i Gennemsnit 15,7 Stk. Yngel pr. Træk. Det synes at være bevidst, at Udsættelsen af Torskeyngel forøger Bestanden og saaledes utvivlsomt gør sin Nyttte. Red. Kunstig Afkøling i Fiskeriets og Fiskehandelens Tjeneste. Af Andreas Otterstrøm. Der tales i disse Tider saa meget om, at Fisken skal konserveres paa en eller anden Maade, da det er vanskeligt at sælge den Fisk, der fanges. i fersk Tilstand. Et af de vigtigste Konserveringsmidler er Kulde. Jo koldere Fisken er, des langsommere foregaar Forraadnillsen. Ved Afkøling og Frysning opnaar man derfor, at l<'isken kan henstaa i længere Tid, inden den sælges, og kan forsendes vidt omkring. Det er af Vigtighed at kende Je forskellige Metoder, der kan benyttes til Afkøling og Frysning af Fisk, og det er Hensigten med mit Foredrag at gennemgaa disse Metoder. Der maa skelnes imellem Afkøling og Frysning, da der ved Frysning foregaar en Forandring i Fiskenes Væv, Bom kan være meget uheldig. Opgaven er at benytte Frysemetoder, ved hvilke denne Forandring er saa ringe som mulig. Afkøling af Fisk uden at den fryses. Naar Fisk pakkes i Kasser og forsendes, maa Varmegraden være saa lav som muligt. Sædvanligvis pakker man Fisken i Is. Isen vil. da smelte under Forsendelsen og derved afkøle Fisken. Denne Metode har den Mangel, at Fisken atkøles udvendig fra, medens Forraadnelsen begynder indvendig, og det maa derfor foretrækkes at afkøle Fisken helt igennem, inden den pakkes i Kasser og afsendes. Forraadnelsen vil da komme senere i Gang og Fisken holde sig længere frisk. Da den Metode at hælde varm Fisk i Kassell og saa noget Is ovenpaa er langt den almindeligste og selvfølgelig er betydelig bedre end at sende den varme Fisk uden Is, maa jeg dvæle lidt ved, hvordan man bedst skaffer sig Is.

22 Nr. 8 Ferskvandsfiskeribladet 19 Is kan tages fra Overfladen af ferske Vande om Vinteren og opbevares til den varme Aarstid, f. Eks. i en Dynge paa Stranden, hvor den dækkes med et tykt Lag gammel Tang. Under Isdyngen maa der ligeledes være et tykt Lag gammel Tang. Frisk Tang kan ikke benyttes, da den forraadner og udvikler Varme, hvorimod gammf'1 Tang er udmærket, da Tang er en daariig Varmeleder, som vanskelig lader Varme og Kulde slippe igennem sig. Det er af stor Vigtighed, at der er et tilstrækkelig tykt Lag af en daarlig Varmeleder under Isdyngen, da Jorden er meget værre til at smelte.is end Luften. (Fortsættes.) (Dansk Fiskeritidende). Mindre }I e'ddelelsel'. -x- I Kamp med en Kæmpeaal. En Svømmer trækkes under Vandet og mister en Finger. NEW YORK, 29. Jan., Ritz. Bur. meddeler. Til "New York HeraId" telegraferes fra Honolulu: Den bekendte Svømmer Kahanamoku, der sejrede ved de olympiske Lege, blev i Gaar, da han trænede til Kampen om Australiens Mesterskab, angrebet af en Kæmpe.AaI. Uhyret trak ham ned un ier Vandet, og først efter to Minutters Forløb lykkedes det ham at rive sig løs og naa op til Overfladen med Tabet af den højre Pegefinger, som Aalen havde bidt af. Han blev i stærkt udmattet Til. stand bragt i Land af andre Svømmere og maa sandsynligvis opgive at deltage i Kampen paa Grund af de ham tilføjede Kvæstelser. 31verler i 8Yledlems61adel! øjneæg af Regnbue-, Bæk- og Havørred er til Salg. Oscar Fredericksen, Græse Mølles Fiskeri pr. Frederikssund. Et ungt llienneske vant til Ferskvandsfiskeri søger Plads Lil lsle Marts ved Ferskvandsllskeli med Udklækning. Henvendelse til Fiskeriforpagter Cllr. Nielsen. NørreDllU'k 25, lplaribo. Vandstær, Isfugl og Fiskeodder, levende ønskes til Købs. Billet mrkt.»skolehrug«til Ferskvandsfiskeribladets Kontor i Sorø. Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder prima 9jneæg. Yngel og Sættefisk af Bæk-. Kilde- 0' Begnbueørred samt Sættefisk af Karper og Sutler til billigste Priser. PorHonsørred, større Ørred, Karper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. C. Christensen.

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v'

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v' Ferskvandsfiskerib.,v' ladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1916. 14de Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............ 1 Den ordinære

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. -""--""" .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. --- .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ---- ~---- ------ --- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. ---.. -...-- - NR. 6 ~.. M~ ~-~- FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ~r. 6 f'erskvanbsflskertatabet Portionsørred større Ørred og Øjenæg af alle Ørredarter købes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913.

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. .rt. F erskv an dsfisk -- eri bladet. - Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen :

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens Medlemsblad. 1914. 12te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1914. IndholdsfortegJJ.else: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning...............

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1920. 18de Aargang Sorø. i... BoR1ryldw! Akt.'lllkab) IIt\l Ru"ul..-n -l(rclø!. 1920. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetningen for

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1917. 15de Aargang Sorø Sorø BoglrykJecri (Akliesclsknh); 1917. , '.~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen.... Generalforsamlingen

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

F erskv an dsfisk eri b ladet.

F erskv an dsfisk eri b ladet. F erskv an dsfisk eri b ladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1919. 17 de Aargang Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab),... 1919. ! Side F erskvandsfiskeriforeningen : Aarsberctning for 1918....

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad 4 1922. 20de Aargang. SORØ IORØ BQIHlfYKKEf\l IAKilUEI..SKM} "Hl; aathiusun,j(ilogh, 192~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen,.,,.,.,,,,,,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere