UDDANNELSES - OG FORSKNINGSUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSES - OG FORSKNINGSUDVALGET"

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDDANNELSES - OG FORSKNINGSUDVALGET Onsdag den 29. september 2010 Klokken: Sted: Cobis, Ole Maaløes Vej København Møde nr. 6 Medlemmer: Marianne Stendell Lars Gaardhøj Flemming Pless Ellen Thrane Nina Berrig Bent Larsen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Rundvisning på Cobis 3 2. Strategiske udfordringer på forskningsområdet 5 3. Styrkelse af det internationale forskermiljø herunder 6 projekt Vidensbydel Nørre Campus og kollegieprojektet Copenhagen Campus 4. Udvikling med udsigt kompetenceløft for ledige 9 ufaglærte i Halsnæs Kommune 5. Meddelelser Eventuelt 14 2

3 Den 29. september 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 1 RUNDVISNING PÅ COBIS SAGSFREMSTILLING COBIS blev etableret som følge af et udbud i 2006, som Videnskabsministeriet og HUR stod bag. HURs bidrag var en huslejegaranti på 20 mio. kr. over 10 år, som Region Hovedstaden overtog i Symbion, Scion-DTU og Forskerpark Aarhus vandt udbuddet og har efterfølgende bygget og sat første fase af forskerparken på 5000 m2 i drift. Anden fase er på 8000 m2, som etableres, når udlejningen ligger stabilt over 80 %. Formålet med etableringen af COBIS er at fremme kommercialiseringen af sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning ved at understøtte etablering af flere bioteknologiske vækstiværksættere. Derfor er COBIS placeret ved Tagensvej i København midt i et af Europas mest markante forskningsmiljøer inden for biosundhed, bl.a. Biotech Research & Innovation Center, Molekylærbiologisk Institut, Finsenslaboratoriet og Protein Laboratorium. Her dækker over 500 forskere en række internationale styrkeområder inden for den sundhedsvidenskabelige og kliniske forskning. Udover at levere lokaler til vækstiværksættere, så rummer COBIS også en række organisationer og enheder, som understøtter kommercialisering af sundhedsvidenskabelig forskning. I begyndelsen af 2010 lejede Region Hovedstaden sig ind med teknologioverførselsenheden Tectra og forsknings- og innovationsenheden FIE samtidig med, at Københavns Universitets (KU) Forsknings- og Innovationsafdeling flyttede ind. Samtidig deltager både Tectra og tech-transenheden fra KU i et fælles projekt med blandt andre DTU og Novo Seed, hvor formålet er at skabe en bioteknologisk inkubator på COBIS, som skal skabe en model for, hvordan vi skaber flere levedygtige og succesfulde bioteknologiske virksomheder.

4 Head of Incubator Morten Heide fra COBIS A/S vil bruge omkring 15 minutter på at fortælle om huset, hvordan det blev til, hvad planerne er fremadrettet, og hvad kunderne kan få ud af at bo i COBIS, herunder inkubatorprogrammet. Derefter vil Morten Heide vise udvalget rundt i bygningen for at se på mulighederne og udnyttelsen heraf. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: Sagsnr:

5 Den 29. september 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 2 STRATEGISKE UDFORDRINGER PÅ FORSKNINGSOMRÅDET SAGSFREMSTILLING Ifølge tillægskommissoriet fra maj 2010 skal Uddannelses- og Forskningsudvalget udarbejde en status på både Politik for Sundhedsforskning og Handlingsplan 2010 for Sundhedsforskning. Statusredegørelsen skal ifølge det politiske årshjul forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i november. I den forbindelse skal udvalget udarbejde forslag til den videre indsats - herunder overveje behovet for en ny strategi for sundhedsforskning. Det fremgår af tillægskommissoriet, at udvalget samtidig vil sætte fokus på, hvordan samarbejdet med erhvervslivet og universiteterne om forskning og innovation kan styrkes for at sikre udvikling af nye produkter og processer og fremme effektivitet og kvalitet i sundhedsvæsenet. På mødet vil formanden for Lægemiddelindustriens brancheforening Lif s Udvalg om klinisk forskning, Lars-Peder Haahr (Divisional Director, Lundbeck), komme med sit input til udvalgets overvejelser. Lars-Peder Haahr vil stille skarpt på industriens syn på udfordringer og muligheder for den kliniske forskning i hovedstadsregionen, og samarbejdet med hospitalerne. Oplægget vil vare ca. 25 minutter, hvorefter der er lagt op til spørgsmål og diskussion. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: Sagsnr:

6 Den 29. september 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 3 STYRKELSE AF DEN INTERNATIONALE FORSKERREKRUTTERING HERUNDER PROJEKT VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS OG KOLLEGIEPROJEKTET COPENHAGEN CAMPUS SAGSFREMSTILLING På udvalgets aprilmøde blev det aftalt, at arbejdet med at styrke den internationale forskerrekruttering, herunder Vidensbydel Nørre Campus projektet og kollegieprojektet Copenhagen Campus skulle forelægges snarest. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske forskere, studerende og videnarbejdere er et vigtigt indsatsområde for en række aktører i Hovedstadsregionen. Bl.a. blev der i 2009 i regi af det strategiske samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden udarbejdet to rapporter om henholdsvis barrierer for tiltrækning af udenlandske forskere og om attraktive boliger til udenlandske forskere. Og i den kommende erhvervsstrategi fra Vækstforum er der ligeledes fokus på tiltrækning af internationalt talent. Helt aktuelt er to større projekter i støbeskeen i regionen: Vidensbydel Nørre Campus og Copenhagen Campus. Vidensbydel Nørre Campus Københavns kommune, Københavns Universitet og Universitets- og Byggestyrelsen har i 2010 gennemført en arkitektkonkurrence finansieret af Realdania om Vidensbydel Nørre Campus. Formålet med konkurrencen er at udvikle synergien mellem by, universitet og erhverv i det område, der omfatter Københavns Universitets Nørre Campus (de Naturvidenskablige, Sundhedsvidenskablige og Farmaceutiske Fakulteter), Rigshospitalet og en række andre videns- og uddannelsesinstitutioner bl.a. Forskerparken COBIS og Professionshøjskolen Metropol. I første fase af konkurrencen er der udpeget 5 vinderforslag, som har arbejdet videre med endelige forslag. Vinderen blev offentliggjort den 16. september Vinderkonsortiet ledes af Cobe Arkitekterne (som bl.a. også har tegnet Nordhavnsprojektet) og konsortiet skal nu udarbejde en egentlig udviklingsplan for hele bydelen, som kan inspirere til en fælles udvikling i forbindelse med de store byggeprojekter og investeringer, der er på vej i området. 6

7 Det er målet, at Vidensbydel Nørre Campus bl.a skal være: En levende bydel og et attraktivt internationalt miljø med konferencefaciliteter, gæsteboliger, kollegium mm. En sammentænkning af sundhedsforskning- og kompetencer i bydelen, som grundlag for en branding, der kan tiltrække vidensintensive virksomheder og arbejdskraft En tilgængelig og åben campus med veje og trafikløsninger, som binder bydelen sammen med den omgivende by Et internationalt konkurrencedygtigt studie- og arbejdsmiljø, der understøtter mødet mellem vidensinstitutioner og virksomheder I efteråret vil der blive nedsat en række temagrupper, hvis arbejde i april 2011 vil munde ud i en samlet byggeudviklingsplan for området. Finansiering vil ske via fondsmidler og med byggegrunde stillet til rådighed af relevante offentlige myndigheder. Copenhagen Campus Foreningen ThinkTankTalents, der står bag Copenhagen Campus projektet, har i foråret 2010 gennemført et omfattende forstudie med støtte fra blandt andet Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Københavns Universitet og en række større private virksomheder blandt foreningens medlemmer: Microsoft, Novo Nordisk og Saxo Bank. Forstudiet har konstateret, at Danmark i 2019 vil mangle personer med en videregående uddannelse. Derudover er der stor mangel på boliger til udenlandske forskere, studerende og videnarbejdere (herunder såkaldte trainees i private virksomheder). Der er ikke fuld klarhed over behovet for boliger, men hvert år er flere tusind udenlandske studerende henvist til at finde bolig på det private værelsesmarked eller i kortvarig fremleje. Endelig viser undersøgelser, at det er svært for udlændinge at falde til og blive integreret i Danmark. På den baggrund foreslår tænketanken, at der igangsættes et kollegie- og boligprojekt Copenhagen Campus. Det sker bl.a. med inspiration i udenlandske forbilleder i Paris (Cité Universitaire), Barcelona og New York. Forstudiet har set på på 4 mulige lokaliseringer af Copenhagen Campus: De Gamles by, Nordhavn, Ørestad Nord og Carlsberg, hvor Carlsberg grunden anbefales som den mest egnede lokalitet (bl.a. på grund af gode transportforbindelser og nærheden til et levende bymiljø på Vesterbro). Copenhagen Campus skal i første fase rumme 1100 kollegieværelser og cirka 400 boliger til forskere, studerende og trainees. Beboerne bør bestå af 2/3 udlændinge og 1/3 danskere. For at sikre et levende miljø og en god integration skal Copenha- 7

8 gen Campus have mentorordninger og besøgsvenner for nye beboere, videnshotel for besøgende, cafeer og fælles spisesale, kulturelle tilbud, international skole/børnehave, internationalt studenterhus samt one-stop-shop for kontakten til offentlige danske myndigheder. Projektet har i fase 1 et budget på omkring 1,8 milliarder kroner, eksklusiv byggegrunden. Foreningen vil nu arbejde videre for at skabe det finansielle grundlag for at realisere Copenhagen Campus med udgangspunkt i Carlsberg-grunden. Dette vil blandt andet ske ved henvendelse til private fonde og virksomheder. KONKLUSION 1. Rapport: Vidensbydel Nørre Campus juryens betænkning ( omdeles på mødet) 2. Rapport: Forstudie til Copenhagen Campus Sagsnr:

9 Den 29. september 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 4 UDVIKLING MED UDSIGT KOMPETENCELØFT FOR LEDIGE UFAGLÆRTE I HALSNÆS KOMMUNE SAGSFREMSTILLING Baggrund Projektet Udvikling med udsigt - skal sikre udbredelsen af erhvervsuddannelserne i Nordsjælland med udgangspunkt i de fire kommuner Frederikssund, Halsnæs, Gribskov og Helsingør. I dette område har i gennemsnit hver tredje grundskolen som højeste uddannelse, og målgruppen for projektet er unge ledige under 25 år, ufaglærte ledige over 25 år, unge i grundskolens 9. og 10. klasse samt ufaglærte i beskæftigelse. Udvikling med udsigt er udviklet i samarbejde mellem Erhvervsskolen Nordsjælland, de fire ovennævnte kommuner, Region Hovedstaden, produktionsskolerne Sundet og Nordsjællands Uddannelsescenter, samt UU-centrene Øresund, Vest og Midt Nordsjælland, tilligemed VUC Nordsjælland og DI samt 3F Frederiksværk-Frederikssund. Der er tale om et stort og markant initiativ, der i den treårige projektperiode skal øge antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse med 600 elever. Projektet vil etablere en ny afdeling af erhvervsskolen i hver af de fire deltagende kommuner, sikre praktikpladser og efterfølgende ansættelse og vil ikke mindst udvikle og afprøve nye målrettede uddannelsesforløb for målgruppen af ufaglærte ledige. Delrapport om kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune Identifikation af barrierer og muligheder Udviklingen af nye målrettede uddannelsesforløb skal i projektet bygge på kvalitative analyser af henholdsvis målgruppen, institutioner og arbejdspladser. Den kvalitative analyse af målgruppen foreligger nu, jfr. vedlagte delrapport om Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs kommune. Rapporten analyserer barrierer og muligheder for uddannelse hos målgruppen af unge ufaglærte ledige i alderen år på baggrund af 26 interviews i kombina- 9

10 tion med etnografiske observationer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de unges livssituation, deres baggrund og livshistorie, skolegang og forhold til uddannelse og læring samt motivationsfaktorer, interesser og evner, samt deres håb og syn på fremtiden mm. På dette grundlag opdeles de unge i tre typer: 1. De relaterende, som er i stand til at gå i dialog - blive hørt og få noget igennem. De er generelt realistiske og er fagligt relativt stærke 2. De resignerende, som har svært ved at udtrykke deres behov - er opgivende og typisk går de ikke i dialog med dem, der kunne hjælpe dem. De har ikke noget klart billede af, hvad de vil uddanne sig som eller arbejde med og fortaber sig i begrænsende forestillinger 3. De intimiderende, som er udad reagerende og har en dyb overbevisning om ikke at være velkomne nogen steder. De nærer en dyb mistro til autoriteter og afviser - nærmest per automatik - ethvert forsøg på at hjælpe dem. De forholder sig ikke realistisk til deres muligheder for hverken uddannelse eller job Overordnet viser analysen, at de unge ufaglærte ledige har massive personlige problemer forårsaget af omsorgssvigt i deres opvækst, hvor mere end to ud af tre ikke har fået dækket helt fundamentale menneskelige behov. Erhvervsskolen står derfor overfor den helt særlige udfordring, at de unge ledige ufaglærte og skolen mødes med forskelligt udgangspunkt. Analysen påpeger, at de unges personlige problemer er den største barriere for, at de går i gang med eller gennemfører en uddannelse. Men uddannelsesinstitutionens tilbud er i udgangspunktet fagligt, og det som de unge har brug for, er frem for alt tryghed. Rapporten konkluderer derfor, at de unge ufaglærte lediges behov stiller særlige krav til, hvordan underviseren udfylder sin rolle, og anbefaler overordnet, at læreren først og fremmest skal være omsorgsperson og i anden række faglærer, hvis de unge skal fastholdes. Grundlæggende anbefaler rapporten, at erhvervsskolen fokuserer på: At de unge ufaglærte ledige får et trygt miljø og følelsen af at blive set, hørt og anerkendt At underviserne rustes til at rumme målgruppens udfordringer - til at styrke elevernes evner til at gå i dialog og til at guide dem til at håndtere deres problemer. Derudover vil det være en stor opgave og kræve tålmodighed at finde netop de pædagogiske metoder, der skal til for at højne den enkeltes generelt svage faglige niveau 10

11 At der på sigt oprettes teams af nøglepersoner på skolen og i kommunen, der samarbejder om de unge og udgør et sikkerhedsnet mod eksempelvis frafald Desuden fremgår en række input fra de unge ledige ufaglærte til, hvordan deres udfordringer kan imødekommes. Delrapportens budskab er, at trygge rammer går forud for egentlig faglig indlæring. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet, hvilket giver anledning til nye uddannelsespolitiske overvejelser og er baggrunden for, at rapporten forelægges til drøftelse i udvalget for uddannelse og forskning. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Delrapport om Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune Identifikation af barrierer og muligheder Sagsnr:

12 Den 29. september 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 5 MEDDELELSER 5.1. Global Excellence i Sundhed Navnene på de ti vindere offentliggøres ved prisoverrækkelsen d. 28. september, hvor alle regionsrådets medlemmer er inviteret. Prisen overrækkes af Regionsrådsformanden og formanden for Uddannelses- og forskningsudvalget i fællesskab. Der udarbejdes et katalog, der promoverer de prisvindende afdelinger og deres arbejde. Dette vil blive omdelt på udvalgsmødet. Sagsnr: Ny statistik om forskning og udvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har udsendt nyhedsbreve nr. 103 og 105 om offentlig og privat forskning, udvikling og innovation i tal fra De viser, at det danske samfund brugte sammenlagt 50 mia. kr. på forskning og udvikling (FoU) i 2008, hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet. Den offentlige forskning og udviklingsarbejde (FoU) udgjorde 15 mia. kr. Det er en stigning på 2 mia. kr. i forhold til Hospitalerne stod for 13 pct. af den offentlige forskning og udvikling med omkostninger på 1,9 mia. kr. Det er 100 mio. kr. mere end i Dertil kan tilføjes, at Region Hovedstaden lavede forskning for ca. 1 mia. kr. i 2008, hvoraf 2/3 var ekstern finansieret. Nyhedsbrevene 103 og 105 fra Danmarks Statistik - reviderede udgaver - er vedlagt. Sagsnr: Tectra og FIE i COBIS Region Hovedstadens teknologioverførselsenhed, Tectra, og forsknings- og innovationsstøtteenhed FIE har til huse i COBIS, hvor de flyttede ind umiddelbart efter det stod færdigt i starten af Tectra har på nuværende tidspunkt i 2010 blandt andet forhandlet 387 kontrakter (mod 414 i hele 2009). Derudover har Tectra i første halvår af 2010 genereret indtægter på opfindelser på kr. (mod i hele 2009), modtaget 21 anmeldelser om opfindelser (mod 25 i 2009) samt kommercialiseret 10 opfindelser (mod tre i alt i 2009). Endvidere har Tectra varetaget forskellige formidlingsopgaver, herunder udbredelse af kendskabet til procedurer 12

13 om kontraktbehandling og udbredt kendskabet til Tectra gennem ca. 15 oplæg hos bl.a. Netværk af Yngre Forskere, diverse klinikker og hospitalsdirektioner. FIE har indtil videre i 2010 faciliteret ansøgninger for i alt 483 mio. kr. Konkret har FIE assisteret i forbindelse med udarbejdelse af 11 ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråd (to i 2009), rådgivet om 16 ansøgninger på over 10 mio. kr. samt ydet bistand til ni EU-ansøgninger. I hele 2009 assisterede FIE ved ansøgninger for i alt 500 mio. kr. Som støtte til forskerne har FIE udviklet og igangsat forskellige hjælpepakker, fx til udformning af større strategiske ansøgninger, engelsk korrektur på ansøgninger til fx EU, afholdelse af seminarer/workshops, mv. FIE udvikler løbende sin finansieringsdatabase, som aktuelt rummer information om 551 forskellige opslag på offentlige og private fonde med relevans for sundhedsforskning. FIE har i 2010 afholdt ni målrettede workshops for regionens forskere (mål for hele 2010 er 12-15), og der udgives et nyhedsbrev, som i øjeblikket modtages af ca. 850 personer. Sagsnr: Baltic Sea States Supregional konference i Talinn På forretningsudvalgsmødet i august måned blev der orienteret om den årlige konference om Baltic Sea States Supregional (BSSSC), der afholdes i Talinn den oktober Det blev i forretningsudvalget aftalt, at medlemmer af Uddannelses- og forskningsudvalget (UFO) kunne deltage i konferencen. Tilmelding til konferencen kan ske på mødet i UFO den 29. september Herefter vil administrationen sørge for den endelige tilmelding. En repræsentant fra administrationen vil ligeledes deltage i konferencen. Programmet for konferencen vedlægges. 13

14 Den 29. september 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 6 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Onsdag den 27. oktober

15 REGION HOVEDSTADEN Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 29. september 2010 Sag nr. 3 Emne: Styrkelse af den internationale forskerrekruttering herunder projekt Vidensbydel Nørre Campus og kollegieprojektet Copenhagen Campus Bilag 1

16

17 læsesal bibliotek fitness Forstudie til Copenhagen Campus sportsfaciliteter folkekøkken internet café Copenhagen Campus boliger spisehus vaskeri café park plads

18 juli 2010 Grafisk tilrettelægning: nina grut mdd Print: rosendahls-schultzgrafisk

19 f o r o r d f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Forord Idéen til Copenhagen Campus opstod i Foreningen ThinkTankTalents (TTT) ved International Talent Symposium, afholdt af Mandag Morgen, Dansk Erhverv og Heidrick & Struggles i maj Det har dog siden vist sig, at en lignende idé fremkom hos Tænketanken for Internationalisering & Erhvervsudvikling (TIE) i 2006, hvis fokus var at udvikle København til en vidensby i international topklasse. Selvom den idé ikke blev implementeret, så er vi overbeviste om, at deres arbejde har banet vejen for vores, og gjort det lettere for os at få opbakning til projektets implementering. Vi vil gerne takke vores 7 sponsorer Københavns Kommune Region Hovedstaden Københavns Universitet dels for at gøre det muligt for os at gennemføre dette forstudie, men i lige så høj grad for det input og den sparring, vi har fået igennem vores Advisory Board bestående af repræsentanter fra hver af sponsorerne. Vi vil også gerne takke alle de personer fra KU, CBS, Professionshøjskolerne og DTU, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en lang række personer, virksomheder og institutioner, som har hjulpet os med information, tal og materiale til rapporten. Endelig vil vi takke vores bestyrelse i ThinkTankTalents, Lærke Hesselholt, Kåre Sand og Asger Daugbjerg for god støtte og sparring igennem arbejdet med forstudiet. København 30. juni 2010 Novo Nordisk A/S Microsoft Development Center Copenhagen Saxo Bank A/S Oticon Fonden Vibeke Snedgaard Rafaelsen Anette Snedgaard Galskjøt

20 I N D h o l d f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Indhold Forord, 3 E x e CU t i v e S u m m a ry, 5 Indledning, 8 Formål, 8 Baggrund, 8 Rapportens opbygning og terminologi, 9 Kapitel 1 Brugernes behov og krav, 12 Valgkriterier blandt udenlandske vidensarbejdere, 12 Besøg på udenlandske Campus, 13 Brugeranalyse, 14 Kapitel 2 Koncept og størrelse, 18 Vision, 18 Differentiering, 18 Koncept, 19 Pris, 20 Struktur, 20 Personale, 22 Yderligere branding, 24 Efterspørgsel, 24 Størrelse, 25 Kapitel 3 Beliggenhed, 28 Områdeanalyse foretaget af Hausenberg, 28 Carlsberg, 30 De Gamles By, 34 Nordhavn, 38 Ørestad Nord, 41 Konklusion, 45 Kapitel 4 Bygning og arkitektur, 48 Baggrund, 48 Beliggenhed, 51 Størrelse, 51 Koncept, 54 Det Fysiske Miljø, 54 Bæredygtighed, 56 Boligerne, 58 Kapitel 5 Samfundsøkonomisk analyse, 60 Indledning, 60 Fokus på udenlandske studerende, forskere og trainees, 62 Tiltrækning af investeringer, 63 Konklusion, 64 Kapitel 6 Økonomi, 66 Organisation og bygherre, 66 Projektudvikling og pris, 66 Mulige investorer, 67 Offentlige og EU støttemuligheder, 67 Projektopdeling af byggeri, 68 Sammenfatning og konklusion, 70 Litteraturliste og kontakter, 72 Litteraturliste, 72 Kontakter, 73 Bilag, 75 Bilag 1 Rapport fra Cité Universitaire, 76 Bilag 2 Rapport fra Melondistrict, Barcelona, 79 Bilag 3 Rapport fra I House, Nyc fra 1924, 81 Bilag 4 Hausenberg bruger undersøgelse og spørgeskema, 83 Bilag 5 Profil Hausenberg, 93 Bilag 6 Profil Arkitekter, 94 Bilag 7 Profil ThinkTankTalents, 95 København skal være en vidensby i verdensklasse

21 e x e c u t i v e s u m m a r y f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Executive Summary I n t r o d u c t i o n Denmark lacks Talent! The Economic Council of the Labour Movement (AE) and Copenhagen Institute for Future Studies predict that in 2019 we will be short of 105,000 people with an academic education. The fight for talent therefore becomes very important, and thus the ability to create incentives to attract and retain both domestic and foreign talent is crucial. Copenhagen Campus (CC) could be such an incentive and at the same time provide housing for students, trainees and research people, Danes as well as foreigners. Denmark is known as a closed community, with more focus on repatriation than integration of foreigners. At the same time, there is a lack of housing for both foreign and Danish students as well as for trainees and research people. The idea is that CC will consist of housing aimed at a good mixture of these groups and at the same time be an environment for living, which promotes the physical meeting between residents, the business community, the universities, governmental institutions and the local environment. This way CC will support Copenhagen in becoming a knowledge city and enable talents to live side-by-side, while facilitating integration and innovation. The needs and demands of the users Copenhagen Campus should contain high quality, attractive and affordable and sustainable housing. The design should cater for various cultural backgrounds without becoming anonymous and should facilitate a good balance between private life and the ability to socialise. The area should include various types of housing, made to match the different stages of life for the people living there and should contain common areas as well as areas designated for the users of each specific unit. CC should have a strong culture, brand and common identity and thereby signal an international, cosmopolitan universe based on a Danish platform. Concept and size According to Nordic City Network, a knowledge city, will win on the following parameters: 1. It must be attractive as stated in Quality of living survey to be able to attract the necessary critical talent mass. 2. It must be innovative and thus work as a catalyst to development of new knowledge. 3. It must have a strong culture, which can release the creative potential. According to Professor Francisco Carillo Javier at Monterrey Institute for Technology, the worlds leading knowledge cities focus on their own offerings, strengths and challenges to create a unique cultural atmosphere, which can bring new inspiration and growth to the region. CC must be an attraction with a strong culture and a story to tell which, alongside many other initiatives, will support Copenhagen in its effort to become the leading city of knowledge in Northern Europe. The first phase should consist of around 1,100 college rooms for Danish and foreign students, and 400 flats and houses for trainees and research people. The area should be around 90,000 m 2 and should provide housing and facilities for the residents of CC as well as facilities, which may be læsesal f 5 plads

22 e x e c u t i v e s u m m a r y f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s used by everybody. Such facilities should include a knowledge hotel, various restaurants and cafés, a second-hand store, super markets, a music house, theatres, sports facilities, international school and kindergarten, church/mosque and a so called one-stop-shop to make it easier for foreigners to be integrated in Denmark in respect of paperwork and contact to all relevant authorities. Danish companies with strong brands should participate in establishing all these facilities and thereby secure awareness, synergy, differentiation, quality and preference. The culture should be one of mutual respect and understanding and young students will be requested to comply with certain rules to be able to live there. The organisational structure will determinate how people will live and work together and will facilitate integration and innovation as well as internationalisation of the Danish participants. Sustainability, not only financially, but also in respect of environmental and social responsibility, should be visible in all elements of Copenhagen Campus, from the choice of building material to energy sources and presorting of waste as well as the choice of employees at CC, where diversity should be a key word. L o c at i o n The following four areas have been analysed: 1. Nordhavnen 2. Ørestad North 3. The Old People s Village (Nørrebro) 4. Carlsberg s old brewery area in Valby. The analysis shows that the realisation of CC would be possible both in Nordhavnen and at Carlsberg s old brewery area. Based on the focus on sustainability, the infrastructure and readiness, as well as the world-wide known Carlsberg brand with more than 150 years of history and culture, the conclusion is that the first phase of CC should be established in Carlsberg s old brewery area in Valby. Based on the experience from the first phase, the second part of CC could be established in Nordhavnen in Copenhagen, which most probably also will develop into a very interesting area. Building and architecture The architectural principle for CC should contain a new type of campus, which creates a natural interaction between foreigners and Danes as well as between students, research people, trainees and the local population in the area. The interaction will create ties, which will make it attractive for foreigners to prolong their stay in Denmark or to decide to stay here permanently. Social relations are crucial for successful integration. The CC project should signal world class in quality, sustainability, foresightedness, and promote happiness and respect amongst people. The buildings and their location will reflect the diversity of the people living there in such a way, that no group will be isolated but rather mixed in a large area. Public institutions will be mixed with private, foreign people with the Danes, young students with families etc. effects on society Denmark faces a challenge, both in respect of the lack of talent and in respect of our demographic development, as there will not be enough people on the labour market in the future to pay for the ones not working. Each year around 16,000 foreign students come to Denmark to study either as exchange students or on a full degree. If we were able to retain just 10% of these, and if sportsfaciliteter they would stay and use their skills internet in café Denmark folkekøkken læsesal spisehus fitness Copenhagen Campus boliger park 6 vaskeri café

23 e x e c u t i v e s u m m a r y f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s this would mean an extra DKK 960 mill. in BNP per year! Add to this the extra research capability, which would be added to the region and the positive effect this would probably have on the adventure economy and foreign investments in Copenhagen. for innovation and integration Financing CC should be realised by private funding, primarily by the large Danish business foundations, as a self-regulating foundation to secure the maximal freedom in respect of design of buildings and concept. The foundation should be run by a management group and have a board of directors consisting of representatives from public and private business life as well as the government and universities in the area. expensive than the rooms designated for trainees and research people. Conclusion This study concludes that it is a good idea to establish a campus environment in Copenhagen, which provides housing for foreign and Danish talented, young people housing which is so desperately needed, and which hopefully will facilitate integration and innovation. The first phase of Copenhagen Campus should be placed in Carlsberg s old brewery grounds in Valby, right next to the young, dynamic and creative city environment of Vesterbro. CC should contain around 1,100 rooms for students and young trainees as well as 400 flats and houses for older students, trainees and research people. Copenhagen Campus should work to have a strong organisation and culture, which can support innovation and integration between Danish and foreign people. Successful integration will furthermore mitigate the lack of skilled labour, which Denmark most likely will experience over the next 10 years. And thus Copenhagen Campus will contribute to securing our welfare society by attracting and retaining part of the talented people needed for Denmark to be competitive and innovative in the future. The project is estimated to cost around 1.8 billion DKK plus the price for the real estate. The rental price for the rooms should be differentiated and reflect the economic ability of the various residents. I.e. college rooms will be less 7

24 I N D l e d n i n g f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Indledning Formål Denne rapport indeholder et forstudie til etablering af Copenhagen Campus (CC) i København. CC skal bestå af boliger tiltænkt talentfulde studerende, forskere og trainees, samt et boligmiljø der fremmer det fysiske møde mellem beboerne, erhvervslivet, universiteterne, offentlige instanser og det lokale samfund for dermed at kunne understøtte København som vidensby. Etablering af attraktive boliger og et miljø, som kan være med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, vil bl.a. resultere i et øget udbud af kompetencer, der fremmer innovation & forskning. Rapporten afdækker hvilke krav brugerne stiller til et sådant campusmiljø, hvor i byen et sådant miljø bedst vil kunne placeres ud fra en række objektive kriterier, samt hvilket koncept og byggeri der vil passe bedst for dette campusmiljø. Endelig indeholder rapporten en analyse af de samfundsøkonomiske udfordringer og konsekvenser, et forslag til finansiering samt en overordnet konklusion. Baggrund Danmark mangler talenter! Arbejdsmarkedets Erhvervsråd forudser at Danmark kommer til at mangle personer med en videregående uddannelse i Tal fra Dansk Industri viser, at Danmark mistede ordrer svarende til 32 mia. kr. i perioden primært på grund af manglende arbejdskraft 2. Vi står samtidig over for en demografisk udfordring, som betyder, at færre skal forsørge flere. Hver gang otte går på pension, er der kun fem unge til at tage over 3. I OECD s Copenhagen Review nævnes manglende kvalificeret arbejdskraft ogsåsom en af to afgørende faktorer, der bringer områdets produktivitet og samlede produktion i fare. Den anden faktor beskrives som lav gennemsnitlig innovationskapacitet, hvor det forholdsvis snævre antal af PhD-studerende og udtagne patenter kan være en indikator for et begrænset produktivitetspotentiale i hovedstaden. Eftersom hovedstadsområdet står for ca. halvdelen af Danmarks nationalprodukt, er disse problemstillinger af stor betydning for København 4. Kvalificeret arbejdskraft kan tilføres på forskellige måder: Opkvalificering af danskerne så flere får en videregående uddannelse Tiltrækning af udenlandske personer med en videregående uddannelse Ved at motivere flere udenlandske studerende til at blive og arbejde i Danmark efter endt studie. I 2019 vil vi mangle talenter i DK Denne rapport fokuserer hovedsagelig på de studerende samt forskere og trainees. Antallet af udenlandske studerende i Danmark er stigende 5. Men analysen Internationale studerendes beskæftigelsessituation i Danmark efter endt uddannelse, viser, at det kun er 1/3 af disse, som bliver i DK, når de er færdige med at studere. Undersøgelsen peger endvidere på, at 1. AE 2010: Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte jobs for altid. 2. AmCham, CopCap, H&S 2009, Talenter skal der til. 3. Perspektiv og handlingsplan 2010, Minister for Ligestilling. 4. OECD Copenhagen Review FBE, 2009: Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark.

25 I N D l e d n i n g f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s en forholdmæssig større del af studerende med studiearbejde bliver. Det skyldes kontakten til det danske arbejdsmarked og den øgede integration, det giver. Desværre savner de internationale studerende danske venner og betegner danskerne som underligt lukkede 6. En analyse blandt udenlandske studerende bekræfter dette ved at pointere, at kun 74% af disse er tilfredse med deres studieophold i DK. De resterende lider under mangel på integration, karriererådgivning og studiejobs, og de har det svært med de høje leveomkostninger i Danmark 7. Samme undersøgelse påviser endvidere, at Danmark primært bliver valgt ud fra personlige anbefalinger. Forbedrer man således tilfredsheden blandt de udenlandske studerende, kan det have en positiv effekt på det fremtidige udbud af internationale studerende. Hvert år kommer ca studerende til Danmark, dels i form af udvekslingsstuderende på et eller to semestre, og dels som fuldtidsstuderende ved landets højere læreanstalter. Således var der i studieåret 2008/2009 i alt udvekslingsstuderende og udenlandske studerende på en hel uddannelse i Danmark 8. Af disse vælger blot en lille del at blive i Danmark efter endt studietid 9, og som nævnt ovenfor er en af årsagerne dårlig integration med danskerne. Det kan bl.a. skyldes, at der ikke i dag findes et ordentligt boligmiljø med boliger og aktiviteter, der fremmer det fysiske møde mellem danskere og de udenlandske studerende. De udenlandske studerende mangler ofte egnede boliger, og der har i de senere år været rig debat om manglen på boliger til både udenlandske og danske studerende i Århus og København (Ifølge Iben Kock, UngesBolig- Service.dk mangler der pt kollegieværelser i København.). Danske Universiteter har den 31. marts 2009 henvendt sig til Undervis-ningsministeriet for at sætte fokus på denne problemstilling og regeringen og Vækstforum Hovedstaden har netop indgået en rammeaftale, hvori behovet for boliger til udenlandske forskere og studerende ligeledes skitseres. Herudover kommer et større antal trainees og forskere til landet hvert år (dels til de højere læreranstalter og dels til de største danske virksomheder). Disse har ligeledes et bolig- og integrationsbehov. I dag bor de på hoteller og i lejligheder spredt ud over byen, uden store muligheder for at socialisere og blive integreret med danskerne. Disse unge udgør også et stort potentiale i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er vores tese, at man til dels kan afhjælpe den overordnede problemstilling, den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft, ved at skabe et unikt campusmiljø med fokus bl.a. på integration, således at flere studerende, trainees og forskere vælger at arbejde i Danmark, enten i forlængelse af deres studie eller senere i deres arbejdsliv. Således vil etableringen sportsfaciliteter af Copenhagen Campus være med til at sikre vores velfærdssamfund igennem en øget grad af tiltrækning og fastholdelse af den talentmasse der skal til, for at Danmark fremover kan bevare konkurrencedygtighed og læsesal skabe grobund for vækst og innovation. Rapportens opbygning og terminologi Rapporten indeholder følgende kapitler: 1. Beboernes behov og krav 2. Koncept og størrelse 3. Beliggenhed 4. Bygning og arkitektur 5. Samfundsøkonomisk analyse 6. Økonomi 7. Konklusion I rapporten benyttes terminologien kvalificeret arbejdskraft. Med dette menes arbejdskraft med en videregående uddannelse. Yderligere benyttes fitness Copenhagen Campus boliger vaskeri café folkekøkken park internet café sp 6. Politiken 23. Maj 2010: Jeg vil bare gerne score nogle udenlandske piger. 7. Cirius og Isb, 22. Januar 2009: The International Student Barometer for DK. 8. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet samt Universitets- og Bygningsstyrelsens særkørsel på Danmarks Statistiks data. 9. FBE, august Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark. plads bibliotek

26 I N D l e d n i n g f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s terminologien trainees, hvilket også omfatter personer på Graduate programmer. Endelig taler vi om forskere og hermed menes både PhD Studerende, senior forskere og specialister, ansat dels på de højere læreanstalter og dels i virksomheder i Hovedstadsområdet. n av n e t I processen med at skrive denne rapport er vi stødt på spørgsmål om, hvorfor vi kalder projektet Copenhagen Campus. Enkelte har været forvirrede over, at der ikke er tale om en traditionel campus med både undervisning og boliger. Vores idé med navnet var at signalere et miljø med boliger og fællesfaciliteter for studerende, trainees og forskere alle personer der beskæftiger sig med viden i en eller anden forstand. Desuden tror vi, at det er ordet Campus, som de udenlandske studerende og forskere vil søge på, når de skal finde en bolig i Danmark. For bedre at kunne vurdere, hvorvidt navnet var egnet eller ej, har vi foretaget en on-line undersøgelse, dels blandt alle de personer vi har været i kontakt med i projektet og dels blandt en række uvildige. 80% af de forespurgte mener, at vi skal beholde Copenhagen Campus navnet, hvilket vi således har besluttet. 10

27 Kapitel 1 Brugernes behov og krav sportsfaciliteter læsesal fitness 11

28 k a p i t e l 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Brugernes behov og krav I dette kapitel vil brugernes behov for og krav til bolig blive belyst. Dels ud fra diverse artikler og rapporter f.s.v.a. de udenlandske vidensarbejdere, som på CC vil bestå af forskere og trainees, og dels f.s.v.a. de studerende ud fra vores besøg på Cité Universitaire, Paris, IHouse i NYC og samt ud fra hovedkonklusioner fra en brugerundersøgelse foretaget af Hausenberg for TTT. Valgkriterier blandt Udenlandske Vidensarbejdere Faglige- og karrieremæssige udviklingsmuligheder er i højsædet, når udenlandske vidensarbejdere vælger udstationeringsland. Universiteter og virksomheders evne til at tilbyde studier og jobs med et interessant fagligt og professionelt indhold og et inspirerende fagligt miljø med højt kvalificerede kollegaer og gode faciliteter, er dermed den første forudsætning for at kunne tiltrække den kvalificerede arbejdskraft 10. Bolig- og levemiljø vil oftest være nr. 2 i rækken af afgørende valgfaktorer. Attraktive gæsteboliger til udenlandske forskere er således af strategisk betydning for forskningsniveauet i hovedstadsområdet. Konsulenthuset Mercer s årlige måling af verdens bedste by at bo i indeholder 10 kriterier, som alle har betydning for, hvordan en udstationeret ansat oplever at bo i byen. Kriterierne er: Politisk og socialt miljø, økonomisk miljø, sociokulturelt miljø, kvalitet i hospitals og sundhedsydelser, skoler og uddannelse, offentlig transport og service, fritid, forbrugsgoder, bolig og natur 11. Zurich og Geneves placering i toppen af Mercers måling, som to af verdens mest attraktive byer, peger i retning af bl.a. betydningen af et lands skatteforhold. OECD nævner også dette som et område, Danmark bør overveje at forbedre for at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Trods en tilsyneladende favorabel særskat for udenlandske Bolig- og levemiljø er afgørende for vidensarbejdere forskere er det dog ikke lykkedes at tiltrække mange flere siden ordningen blev revideret i 2008, og i januar 2009 var der kun 2867 forskere i Danmark på denne ordning 12. Der arbejdes derfor struktureret fra flere sider på at imødekomme denne problemstilling, bl.a. Consortium for Global Talent, AmCham, Dansk Industri, Dansk Erhverv, TTT m.fl. har en ændring af forskerskatteordningen på agendaen. Manglende integration af udenlandske vidensarbejdere og i særdeleshed deres medfølgende ægtefæller, nævnes ligeledes som en stærkt medvirkende årsag til, at vidensarbejdere er svære at fastholde i Danmark. Dette stemmer overens med betydningen af det sociale miljø som Mercer ligeledes fremhæver 13. Yderligere vurderer Marianne Hansen, direktør i WorkinDenmark at 8 ud af 10 udenlandske medarbejdere, der forlader Danmark igen, begrunder beslutningen med at deres ægtefæller ikke trives Oxford Research, 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 11. Universitetsavisen 10. Oktober 2008: Udenlandske forskere er et scoop. 12. Dansk Erhverv m.fl. maj Notat om forsker-/ekspertskatteordningen (KSL 48 E og 48 F). 13. Universitetsavisen 10. Oktober 2008: Udenlandske forskere er et scoop. 14. Marie Preisler, Arbeidsliv i Norden : Fælles nordisk indsats for mere udenlandsk arbejdskraft. 12

29 k a p i t e l 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s En stor del af de medfølgende ægtefæller udgør en skjult ressource, og aktivering af de ofte højt uddannede ægtefæller kunne tilføre mere kvalificeret arbejdskraft og dermed afhjælpe den overordnede problematik. Samtidig kunne det betyde større tilfredshed blandt ægtefæller og dermed formentlig større chance for at disse bliver længere i vores land. 83% af de udenlandske vidensarbejdere synes, at det er vigtigt for dem og deres familie at føle sig integreret 15. Men danskerne er ikke kendt for at være specielt velvillige overfor fremmede. Nogle mener endda, at vores velfærdsmodel netop fungerer på grund af lighed og homogenitet, hvilket samtidig gør det svært for danskerne at lade folk, der er forskellige fra dem selv, komme ind i fællesskabet 16. En tredjedel af de udenlandske vidensarbejdere opfatter danskerne som et ikke særlig åbent og imødekommende folkefærd 17. Udlændingeaftalen under Finansloven for 2010 indbefatter f.eks. også primært oplæg til repatriering og ikke integration. Næsten halvdelen af de udenlandske vidensarbejdere har deres partner med og en tredjedel medbringer deres børn. 75% af disse finder det meget vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper dem med at finde institution/skole til deres børn, og 65% mener, at det er vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper med at finde beskæftigelse til deres ægtefælle 18. Besøg på udenlandske Campus Fakta om de tre steder er vedlagt som bilag 1-3 til denne rapport. Det har været både inspirerende og uddannende at besøge disse steder med deres meget forskellige kollegieformer. Cité Universitaire, grundlagt i 1925 af den franske undervisningsminister André Honnorat, er med sit store campusområde det sted, der har givet den største inspiration til vores forstudie, og vi har valgt at bruge stedet som forbillede for vores arbejde. Cité Universitaire blev skabt i efterkrigstiden som et fredsskabende element, der havde til formål at bringe unge mennesker fra hele verden sammen på det 34 hektar store område i Paris. Området skulle tilbyde de bedste arbejds- og boligformer for studerende, trainees og kunstnere fra hele verden. De 40 huse er dels bygget af Cité Universitaire selv og dels finansieret af de lande, der sender studerende til Paris. Således har man i Cité Universitaire valgt at lade de enkelte bygherrer sætte deres egne præg på de enkelte huse, og alle er opført af internationalt anerkendte arkitekter. Man har derved fået et diversificeret og arkitektonisk interessant område ud af det. Stedet bruges ikke kun af stedets beboere, men også af lokalbefolkningen til en række kulturelle og sociale arrangementer, såsom foredrag, koncerter og teaterforestillinger. Campus fungerer således som en intellektuel og kulturel Melting Pot. Det er lykkedes at skabe et campusområde, som lever hele døgnet, og i sommer perioden, hvor de fleste studerende har ferie, bruges området til sommerskoler og kurser. Cité Universitaire er åbent for alle studerende fra alle uddannelsesinstitutioner. Der bor omkring studerende, trainees og kunstnere om året i Cité Universitaire. Danmark er også repræsenteret på Cité Universitaire med Det Danske Studenterhus. Dette er tegnet af den danske arkitekt Svend Gottlob og blev indviet i 1932 som et af de første nationale huse i området. Initiativtagerne til det Danske Studenterhus var en direktør for Tuborg Bryggerier, en direktør for Spritfabrikkerne og et dansk kulturråd. De stod i spidsen for en indsamlingskomité, der skaffede den nødvendige finansiering, 2/3 fra private og 1/3 fra staten. Huset er i 5 etager og rummer i alt beboelige m 2 fordelt på 28 værelser. Huset bebos af 17 forskellige nationaliteter fra 58 forskellige studieretninger alle på kandidat eller PhD niveau. Huset er indrettet med dansk design og er således med til at profilere de store danske møbelkunstnere. 15. Oxford Research 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 16. Politiken 23. maj 2010: Amerikaneren der ville vide hvordan Janteloven fungerer. 17. Samme. 18. Oxford Research 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 13

30 k a p i t e l 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s International House (IHouse) fra 1924 er en kosmopolitisk oase med 100 forskellige nationaliteter midt i New York City. Dette udgør et meget mindre campusområde end Cité Universitaire med kun 2 huse, alligevel har man formået at skabe en meget stærk og attraktiv kultur. Stedets målsætning er udvikling, interaktion og kulturel forståelse gennem brug af gæsteforelæsere, ledelseskurser og kulturelle og sociale events. Man modtager 3 gange så mange ansøgere, som der er plads til, og den stærke kultur bliver videreført bl.a. igennem en meget grundig udvælgelsesproces, som fokuserer på de kommende beboeres sociale kompetencer og interesser. Ligesom Cité Universitaire er IHouse bygget i forlængelse af en Verdenskrig, som et humanistisk projekt, for at skabe fred ved at bringe Copenhagen Campus: At leve, lære og udvikle sammen unge talenter fra hele verden sammen. IHouse udnytter som Cité Universitaire også bygningerne til sommerskoler i ferieperioden, for at skabe liv året rundt. studerende fra forskellige nationaliteter og kulturer mulighed for at leve og lære sammen i et samfund baseret på gensidig respekt, forståelse og venskab. Barcelona, Spanien. Dette sted udmærker sig ved at være mere end et campusområde, men i stedet en hel ny vidensbydel med fokus på innovation og integration af erhvervsliv og universiteter. Området er placeret i et gammelt, charmerende og let tilgængeligt industrikvarter tæt på havet. Projektet blev igangsat for at sikre investeringer i Barcelonaområdet og 200 hektar blev udlagt til formålet. Området består af 70% erhverv og 30% til nye boliger, kultur, grønne områder og innovations-relaterede faciliteter som universiteter, forskningscentre, laboratorier, udstillingsområder mv virksomheder har allerede etableret sig inden for primært 5 brancher; Medier, IT og Telekom, Biotek, Energi og Design. Alle brancher, som er præget af innovation og kreativitet. Der er 4 kollegier placeret spredt i distriktet. Det største og nyeste kollegie er Melon District som blev indviet i september % af beboerne er udlændinge og resten spaniere. Det kostede 50 mio euro at bygge. Kollegiet består af 4 huse med i alt 533 sengepladser og udgør i alt m 2 inkl. fællesarealer. Et værelse koster mellem og kr. pr. måned og der findes studios til kr. pr. måned til forskere og trainees. Både Cité Universitaire, Paris og Ihouse, New York er medlem af International Houses Worldwide. Denne organisation består d.d. af 15 internationale huse spredt over hele verden. Hvert hus er en separat, uafhængig non-profit enhed, som er forbundet med en fælles mission om at give 14

31 k a p i t e l 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Brugeranalyse Denne brugeranalyse er udarbejdet af Hausenberg 19 for TTT. Baggrunden for brugeranalysen er en mindre kvalitativ undersøgelse. For at belyse brugernes ønsker og behov er der gennemført ét fokusgruppeinterview og ni telefoninterviews med danske og internationale studerende og ph.d.- studerende. De er blevet spurgt om deres syn på den gode studiebolig, deres erfaringer med kontakt mellem danske og internationale studerende, samt hvad der kunne få dem til at bo i et internationalt campusmiljø. Derudover er der gennemført interviews med fire eksperter på området om deres erfaringer med integration af udenlandske studerende, samt om det københavnske kollegie- og studieboligmiljø. Endelig er der afholdt en workshop med dnte arkitekter og ThinkTank- Talents om erfaringerne fra de tre internationale cases, de har undersøgt. Nedenfor ses en sammenfatning af brugeranalysen, selve analysen er vedlagt som bilag 4 til denne rapport. Sammenfattende anbefalinger på baggrund af brugeranalysen Design og fysisk disponering Copenhagen Campus skal indeholde attraktive boliger af høj kvalitet, der samtidig er til at betale for studerende. Området skal trække på Københavns eksisterende kvaliteter og invitere byen indenfor. Designet skal kunne rumme forskellige kulturelle baggrunde uden at blive anonymt, og sørge for en god balance mellem mulighed for privatliv og fællesskab. Området skal indeholde forskellige boligtyper tilpasset beboernes forskellige livsfase-behov, og skal både rumme helt offentlige faciliteter og faciliteter kun for beboerne. Særlig vigtigt er det at skabe fysiske rammer, der kan facilitere gode møder mellem mindre grupper af naboer, sådan at beboere får en naturlig base, hvorfra de kan indgå i CCs store fællesskab. Organisation og administration CCs organisation skal gøre det let og overskueligt at skaffe en bolig også fra udlandet. Den skal kunne håndtere mange forskellige kulturelle baggrunde på alle niveauer fra direktør til vicevært. Organisationen skal CC et stærkt dansk brand med international fokus støtte op om at få det sociale liv til at fungere, sportsfaciliteter f.eks. ved opretholdelse af normer og regler. Derved bliver ildsjæle ikke overbebyrdede med kedelige tjanser, men får luft til at få sociale aktiviteter til at fungere. Organisationen kan med fordel gøre det muligt at skifte bolig internt, så beboerne har mulighed for at blive, også når deres boligbehov ændres. Image og rekruttering læsesal CC skal have en stærk kultur, et stærkt brand og en fælles identitet. CC skal signalere et internationalt, kosmopolitisk univers med udgangspunkt i det danske samfund. Rekrutteringsstrategien skal tage højde for forskelle mellem internationale og danske studerende, f.eks. aldersforskel, og også mellem fuldprogram- og udvekslingsstuderende. Rekrutteringen kan med fordel basere sig på f.eks. motiverede ansøgninger for at sikre, at beboerne ønsker at indgå i et internationalt fællesskab. Af hensyn til integrationen er det vigtigt at holde fokus på at tiltrække motiverede danske fitness Copenhagen Campus boliger fo 19. Se Bilag 5. vaskeri café 15

32 k a p i t e l 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s studerende og gøre klart, hvad de kan få ud af at bo på CC. Der skal i det hele taget være en veltilrettelagt kommunikation til kommende beboere om konceptet, hvad de kan forvente, og hvad der forventes af dem. 16

33 Kapitel 2 læsesal sportsfaciliteter Koncept og størrelse folkekøkken internet café fitness spisehus Copenhagen Campus boliger park vaskeri café plads bibliotek 17

34 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Koncept og størrelse Vision I OECDs Copenhagen Review 2009 anbefales det at Københavns Kommune, Region Hovedstaden og den danske stat opstiller en fælles vision, der skal sikre: Et øget udbud af kompetencer Fremme af innovation og forskning Opgradering af infrastruktur, udbuddet af boliger og et bedre miljø Bedre politiske styringsmekanismer CC tager udgangspunkt i de første 3 punkter og bygger endvidere på OECDs anbefalinger om at skabe et stærkt brand, der kan udkonkurrere udbuddet blandt de andre nordeuropæiske hovedstæder. Det er således vores vision at skabe et miljø med boliger til udenlandske og danske studerende, forskere og trainees, som vil komme til at virke som et hot-spot for viden og kultur i Nordeuropa, et sted for Meeting of Minds. agora byens centrale plads, der udgjorde omdrejningspunktet for al handel, samtale, politik og interaktion. Ifølge Nordic City Network 22 bruger arkitekter og designere verden over i disse år konfettibyen som forbillede. Her er ingen rene bolig-, erhvervsog forretningskvarterer. Byfunktionerne er spredt på kryds og tværs med samlokalisering og kobling i sigte. Det handler om at skabe rum og krydspunkter i byen, der virker stimulerende for integration, skaber engagement og mulighed for det tilfældige møde. Dette behov er yderligere forstærket gennem den digitale udvikling, som ikke forudsætter fysisk tilstedeværelse, men i stedet forstærker behovet for det fysiske møde. Det ovennævnte princip om rum og krydspunkter er ved at blive implementeret i som er et af nutidens bedste europæiske eksempler på etablering af en vidensby. Her mener man, at det ikke er tilstrækkeligt for fremtidens entreprenører og videnstunge virksomheder at have kontor i samme bygning, men at det er nødvendigt at skabe rammer, så menneskerne kan mødes i fysisk forstand 23. DiFFerentiering OECD påpeger, at der er behov for en kampagne, der skal tiltrække udlændinge med særlige kompetencer. De roser i den forbindelse de oplæg, som er lavet af Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden i såkaldte Brand Books, der sælger København som en miljøvenlig hovedstad ved vandet, hvor livskvaliteten er god og forholdet mellem arbejde og privatliv er afbalanceret. OECD skriver, at det er nødvendigt med en mere aktiv tilgang på alle offentlige niveauer, samt på universiteterne og i de danske virksomheder 20. Tiltrækning af vidensarbejdere kræver etablering af en vidensby i følge Mandag Morgen 21. Inspirationen er bl.a. hentet fra de græske bystaters I følge Nordic City Network 24 skal en vidensby vinde på tre parametre: 1. Den skal være attraktiv i hht Mercer.com s ti kriterier for et godt miljø i form af de tilbud, muligheder sportsfaciliteter og det miljø der skabes, så den internet kan café tiltrække den nødvendige kritiske talentmasse 2. Den skal være innovativ, så den kan fungere som katalysator for udvikling af ny læsesal viden 3. Den skal være stærk på kultur, der kan forløse det kreative potentiale De erfaringer, man har gjort i universitetsbyerne Lund og Oregon fitness Copenhagen Campus boliger folkekøkken park spisehus 20. OECD Copenhagen Review assessment and recommentations, Mandag Morgen 2. juni 2006: Fremtidens metropol er en konfettiby. 22. Interview med Per Riisom, Nordic City Network. 23. Interview med Isabel Ponti Riudor, 24. Interview med Per Riisom, Nordic City Network. vaskeri café 18 plads

35 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s påpeger, at skabelse af viden er et kreativt arbejde, og at kreativt arbejde bedst skabes i en kontinuerlig pendling mellem privat og offentlig mellem indadvendt tankearbejde og udadvendt afprøvning af ideerne 25. Ifølge professor Fransisco Carillo Javier 26, tager verdens førende vidensbyer endvidere udgangspunkt i det byerne i forvejen er kendte for, forudsætninger og udfordringer, for at skabe en unik kulturel atmosfære, der kan tilføre ny næring og vækst til hele regionen. Kunsten skaber ny værdi Erfaringerne fra Lund og Oregon samt tankerne fra Nordic City Network og F.C.Javier ligger fint i tråd med Friedrich Nietzsche 27, som siger at kunsten er mere værd end sandheden, fordi den skaber ny værdi. En international studerende ved Professionshøjskolen Metropol bekræfter vigtigheden af det kulturelle og valgte selv Danmark, fordi det symboliserede noget bemærkelsesværdigt med et kongehus og H.C. Andersen 28. Det begrænsede antal turister i Danmark og i hovedstaden, 29 understreger behovet for stærk markedsføring af de allerede eksisterende tilbud samt etableringen af spydspidsprojekter. En ny multi-arena, som den planlagte i Ørestad Syd, der skal stå færdig i 2013 med plads til tilskuere 31, kunne være ét og Copenhagen Campus et andet. OECD mener desuden, at de forskellige myndigheder aktivt bør promovere nødvendigheden af at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og involvere forskellige indvandrergrupper mere systematisk i politikudformningen 30. Koncept Formål med produktet: 1. Med udgangspunkt i Københavns eksisterende muligheder og tilbud at skabe et stærkt brand, der bidrager til en klar profilering af København som vidensby, og kan tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. 2. At skabe et campusmiljø, som skal dække en stor del af boligbehovet blandt danske og udenlandske studerende og forskere fra hovedstadsregionens mellemlange og videregående uddannelsesinstitutioner samt boligbehovet hos danske og udenlandske trainees og forskere i de omkringliggende virksomheder. Boligerne skal være tilpasset de enkelte segmenters behov og møde deres krav og forventninger. 3. At etablere et campusmiljø i København, som sikrer det fysiske møde og interaktion mellem danske og udenlandske studerende, forskere og trainees, i tæt samspil med offentlige instanser, universiteterne, erhvervslivet og byens lokale beboere gennem arkitektur, sociale og kulturelle events. 4. At stifte et campusmiljø med den bedste kulturelle sammensætning på tværs af nationaliteter, defineret af brugerne og erfaringer fra campusmiljøer i udlandet, for at sikre den største grad af integration af udlændinge og inspiration til danskerne. 5. At bygge et campusmiljø, som arkitektonisk sikrer formidlings- og demonstrationsværdi bygningskulturelt samt er bæredygtigt både i miljømæssig (el fra sol og vind, varme fra biomasse, affaldssortering, trafik i form af elbiler og cykler mv.) og i økonomisk forstand. 6. At drive et socialt ansvarligt campusmiljø, f.eks. i forhold til rummelighed i ansættelse af administrativt personale. 25. Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010: Campus og Studiemiljø. 26. Mandag Morgen 2. juni 2006: Fremtidens metropol er en konfettiby. 27. F. Nietzche, 1882: Die Fröhliche Wissenschaft Den muntre videnskab (1997). 28. Politiken 23. maj 2010: Ukrainer vil revolutionere den danske velfærdsmodel. 29. Copenhagen Capacity maj OECD Copenhagen Review assesment and recommendations Dr.dk/Nyheder/kultur 19

36 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s 7. At forme et campusmiljø som omfatter interaktion med erhvervslivet for at sikre flere studiejobs og bedre og mere forskning. 8. At sikre et campusmiljø med god internetadgang og personlig tryghed, hvilket er vigtigt for internationale studerende 32. Pris CC skal tilvejebringes i privat regi, men i tæt samarbejde med universiteter, offentlige myndigheder og erhvervsliv, således at implementeringen kan foregå mest effektivt og hurtigst muligt. Prisen for et kollegieværelse skal være konkurrencedygtig og boligen skal samtidig rumme et mere attraktivt indhold, i form af arkitektur, design, indhold og kultur end de øvrige udbydere. Ifølge OECD er huspriserne steget markant i perioden pga. befolkningstilvækst, migration og en lav rente. De danske boligpriser i forhold til indkomst er blandt de højeste i EU. I 2003 brugte danskerne 28,6% af deres indkomst på boligudgifter, hvilket kun overgås af Spanien og Sverige. En gennemsnitlig børnefamilie med en årsindtægt på omkring EURO er typisk nødt til at kigge efter en bolig 50 km fra bymidten for at have råd 33. Erfaringerne viser, at danske universiteter ikke har råd til at leje passende boliger i nærheden, da grundpriserne typisk er for høje 34. Danske elever og Studerendes Kollegieråd har beregnet, at en studerende på en lang videregående uddannelse, der modtager SU og har 15 timers studiearbejde, maksimalt kan have en månedlig boligudgift på kr. Eva Petersen, Housing Co-ordinator, KU vurderer, at de internationale udvekslingsstuderende kan betale ca kr. pr. måned i husleje (inklusive faste udgifter som vand, varme, el og internet) for et kollegium værelse. Hos DTU vurderer man, at prisen bør ligge mellem kr. per måned inkl. internet, vand og varme til internationale studerende, mens danske studerende kan betale kr. per måned 35. Attraktivt indhold til konkurrencedygtige priser Prisen for et kollegieværelse bør således ligge på omkring kr. pr. måned for at imødekomme de forskellige beboeres økonomiske formåen. Prisen for boliger til trainees og forskere er til gengæld ikke helt så følsom. Der er dels tale om personer, der tjener flere penge end de studerende, dels er alternativerne for trainees hotelværelser og -lejligheder, som prismæssigt ligger langt højere end prisen for et kollegieværelse. Struktur En stærk kultur i campusmiljøet er altafgørende for en succesfuld integration. Kultur udspringer bl.a. af en stærk struktur i organisationen. Organisationsstruktur kan sammenlignes med en bygning, der er udformet så mennesker kan bo og fungere både i og uden for den. En organisations struktur er langt hen af vejen bestemmende for hvilke sociale mønstre for kommunikation, der dannes mellem organisationens medlemmer 36. Den er således afgørende for, hvorvidt de enkelte beboere i campus vil kunne 32. Cirius og isb, : The International Student Barometer for DK. 33. OECD Copenhagen Review assesment and reccommendations Universitets- og Bygningsstyrelsen 2010: Campus og Studiemiljø. 35. DTU, Elizabeth Trommer, Birgitte Viborg i notat fra 20. april Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvig 2008: Hvordan Organisationer fungerer. 20

37 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s fungere og kommunikere. Herudover skal strukturen understøtte et bæredygtigt miljø og drift på stedet. Baseret på erfaringer samlet fra vores besøg på campus i Paris, New York og Barcelona, fra Hausenbergs brugeranalyse samt fra publikationen Campus og Studiemiljø fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 2010, mener vi, at studenterdelen af CC bør have følgende struktur: Alle kollegieværelser administreres centralt i CCs overordnede organisation. I denne organisation udarbejdes optagelseskriterier, regler, krav og pligter for at bo på campus: Det her kan du og det her skal du. Herudover vil økonomifunktionen for hele CC være placeret her og funding, husleje, drift mv. vil blive styret herfra. Den centrale organisation vil ligeledes være ansvarlig for at ansætte den lokale leder/direktør og sikre, at de enkelte kollegier bliver startet ordentligt op f.s.v.a. mentorordninger, kulturelle aktiviteter mv. Endelig vil det være den centrale administration, der tager initiativer til fælles aktiviteter for alle husene såsom sportsstævner, biografaftener, fællesspisning, årlig gallafest mv. Derudover vil en lokal administration blive etableret i hver enkelt bygning. Her vil lokale regler og pligter for det enkelte hus blive etableret, og mest af alt krav til den enkelte studerende til at deltage i det sociale miljø, som herved skal være med til at opbygge en stærk subkultur i hvert enkelt hus. Specifikt vil hvert hus indeholde: En leder/direktørsom står for den lokale drift af det enkelte hus. Dette kan evt. være en ældre studerende eller alumni, som således får mulighed for f.eks. at bo gratis i huset. Denne skal bl.a. sikre at hver ny beboer får en god og grundig introduktion til kollegiet. Dette kan f.eks. ske ved månedlige introduktionsmøder for alle nye den måned, hvor fremmøde er obligatorisk og bør checkes. Mentorordning: Alle nye beboere, uanset nationalitet, får tilknyttet en mentor og det er et krav for at kunne bo der, at man står til rådighed i en mentorrolle, når man har boet 6 måneder på kollegiet. Dette vil kræve, at man fra starten uddanner enkelte beboere til at varetage denne rolle, og det vil være bygherrens og den centrale organisations opgave at sikre, at dette sker. Fælles aktiviteter, såsom miljøkonkurrence (hvilket hus har den mest miljøøkonomiske drift), sportskonkurrencer mod de andre huse og sociale events med jævne mellemrum. Besøgsvenner fra et af de andre kollegier. På denne måde sikres det, at de enkelte kollegier kommer i kontakt med hinanden og ikke kun med deres egne beboere. Udover boliger til de udenlandske og danske studerende skal Copenhagen Campus, som nævnt ovenfor, også rumme boliger til udenlandske og danske trainees og forskere. Det er vores opfattelse, at unge trainees godt kan placeres sammen med de studerende i Copenhagen Campus, og at der således i hvert hus er et antal værelser som kan udlejes i kortere perioder ad gangen, både til udvekslingsstuderende og trainees. Det er vores formodning, at der vil være mest sjov og fest i studenterdelen af Copenhagen Campus, og at det kan være en god mulighed for både udvekslingsstuderende, men også for unge trainees at lære andre unge og specielt danske unge mennesker at kende. Der vil formentlig ske en højere grad af integration på denne måde, end hvis de unge trainees skulle bo sammen med forskerne. Brugeranalysen i Kapitel 1 viser, at ældre studerende og forskere har et andet boligbehov end de studerende og de unge trainees. Derfor skal Copenhagen Campus rumme et antal boliger, som dels vil kunne sportsfaciliteter internet café folkekøkken 21 læsesal spisehus

38 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s benyttes til forskere med eller uden ægtefæller, og dels til 4 ældre studerende eller 2 trainees. I disse boliger vil der være flere faciliteter og ikke den samme grad af afhængighed af de fælles faciliteter. Det er stadig vigtigt at skabe integration og sikre, at de har en grund til at komme ud af deres bolig. Men man må respektere, at disse mennesker er et andet sted i deres liv og derfor har behov for mere ro og privatliv. Nydanskerne skal bygge bro over barriererne Disse boliger vil også blive administreret centralt, men der er ikke det samme behov for at have en leder af hvert enkelt hus tilknyttet, da det må formodes at både forskere, trainees og ældre studerende kan udvise en anden grad af ansvarlighed. Strukturen på Copenhagen Campus vil indeholde mulighed for at flytte fra et område til et andet. Man kan starte som enten dansk eller udenlandsk studerende i studenterhusene, og i takt med at man har brug for mere ro og privatliv, kan man flytte over i et hus sammen med en eller flere studiekammerater, kærester, ægtefæller e.l. Ligesom man har pligt til at bidrage til kulturen, når man bor i studenterdelen, kan man kun komme i betragtning til de større huse med mere komfort og privatliv, såfremt man har ydet en indsats og faktisk opfyldt de forpligtelser, der er blevet pålagt i forbindelse med indflytning på Copenhagen Campus. Denne struktur vil give en fleksibel boligløsning, og vil kunne tilpasses de enkeltes behov for boliger, det behov som ændrer sig i takt med de enkeltes engagement i studier, arbejde og familie. Personale I håbet om at kunne påvirke den danske indvandrerdebat er det vores anbefaling, at en stor del af personalet på CC skal være af anden etnisk baggrund end dansk. De unge med indvandrerbaggrund forventes endvidere at blive en gevaldig ressource for det danske samfund ifølge undersøgelsen I Danmark er jeg født, foretaget af Trygfonden og Center for Ungdomsforskning. Undersøgelsen fokuserer på unge som har klaret sig godt, der har uddannet sig, de har gode jobs og mange af dem er aktive i kulturliv, foreninger og politik. Sammenlignet med danske unge er de tilmed langt mere tilbøjelige til at starte egne virksomheder. De nydanske piger har allerede overhalet gennemsnittet af unge danskere, når det gælder uddannelse. De unge drenge er langsommere, men forskerne spår at de vil komme med, da de gør en stor indsats 37. Hvad angår den ældre generation af indvandrere, så har de oftest ikke nogen uddannelse, men agerer gode rollemodeller og inspiratorer, der hjælper de unge igennem uddannelsessystemet ved at tale om de begrænsninger en manglende uddannelse har skabt for dem 38. En anden del af personalet kunne udgøres af personer med mindre fysiske eller psykiske handicap danskere i alderen år har et 37. Politiken 23. maj 2010: Unge nydanskere har fuld fart frem. 38. Samme. 22

39 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Kun godt halvdelen af disse personer er i dag i beskæftigelse, selvom begrænsninger på en af vores sanser ofte skærper de øvrige 39. Problemet ligger ofte hos de handicappede selv, som ikke søger opslagne jobs af angst for at fejle. Ved skabelsen af et tolerant og rummeligt arbejdsmiljø på campus evt i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, der har særlige kompetencer på dette område vil vi mene, at vi vil kunne motivere flere ansøgninger blandt handicappede. Som arbejdsplads ønsker vi, at CC skal signalere, at det er helt almindeligt at være noget særligt. Campusmi ljøet For at fremme tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter vil ThinkTankTalents endvidere forsøge at sikre, at følgende etableres i umiddelbar nærhed af CC: Videnshotel til besøgende forældre og til forskere uden ægtefælle på kortere kontrakter. Cafeer / cafeterier / restauranter / spisesale med sunde og nærende tilbud, for at lokke beboerne ud af deres boliger og hygge sig med hinanden og den lokale befolkning. Genbrugsbutikfor at hjælpe beboerne med entre og exit og for at understrege, at CC skal drives bæredygtigt. Supermarkeder / special butikker let tilgængelige som dækker beboernes behov, således at de undgår at skulle bruge unødig tid til indkøb. Fitnesscenter og sportsfaciliteter (Stadion, tennisbaner, fodboldbane): Gode muligheder for at dyrke sport og idræt er væsentlige i forhold til fysisk velvære. Sunde studerende giver kloge studerende med bedre helbred og mindre fravær. Disse tilbud er også et muligt værktøj til integration. Laundromat cafè.mulighed for at vaske tøj, på en klimavenlig facon og samtidig mødes med andre beboere på CC. Iværksætteri / entrepreneurshipi form af f.eks. værksteder hvor man kan bruge sine hænder, som kan inspirere og lade sig inspirere af det tværkulturelle vidensmiljø i CC. Man kunne også tænke sig en filial af Københavns Erhvervscenter i dette regi. Teatre, musikhus, gallerier og andre kulturelle tilbud, hvor beboerne selv kan optræde/udstille, og som kan tiltrække kunstneriske talenter udefra. Trådløst netværk i alle dele af Copenhagen Campus. International folkeskole / børnehavetil den tredjedel af forskerne, som medbringer deres børn. Bibliotek /auditorium / konferencesal / læsesal giver mulighed for networking, vidensdeling og interaktion mellem beboerne, virksomheder og lokalbefolkningen. Kirke/moske Respekt for kulturelle forskelle og religionsfrihed. One-stop-shop: Kontakten til de offentlige danske myndigheder og efterfølgende registrering besværliggøres ofte af sprogbarrierer, og det kan være svært at danne sig et overblik over relevante regler. Hjemmesiderne 39. Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere: Netværksdagen

40 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s og fungerer begge som overbliksskabende og guidende værktøjer for udenlandske vidensarbejdere. Men det viser sig, at halvdelen af de udenlandske vidensarbejdere ikke har hørt om dem 40. CPH International Service, Borgerservice, Skat og Statsforvaltningen Hovedstaden har netop åbnet en ONE-STOP-SHOP i Nyropsgade 1, Kbh, som hjælper udlændinge i gang i det offentlige system. En filial på CC kunne gøre denne service endnu mere tilgængelig. Internationalt studenterhus:der findes i dag en række studenteraktiviteter både af national, international, politisk og ikke-politisk karakter i Københavnsområdet. Nogle er tilknyttet de enkelte læreanstalter og andre er selvstændige paraplyorganisationer. Det vil give god mening at placere et studenterhus på CC, som kunne samle alle disse aktiviteter og skabe synergi mellem de enkelte. Herudover vil det være med til at samle de studerende udenfor studietiden, og skabe grobund for integration og fællesskab på tværs af studieretninger og læreanstalter. Intentionen med alle disse tiltag er at give beboerne de bedste bolig- og arbejdsbetingelser, samt at få dem ud af deres bolig og mødes for at sikre integration og innovation. Der er således lagt op til, at en del af de faciliteter, som normalt findes på et traditionelt kollegium, i stedet vil være fælles mødesteder, som også kan bruges af lokalbefolkningen i området. Yde rligere branding For yderligere at styrke CCs brand position, er det vores ønske at få nogle af Danmarks største brands, såsom Foss, Grundfos, Velux, Lego, B&O, Hummel, Løgismose, Irma, Danfoss, Vestas, Royal Copenhagen, Holmegaard, Geismars, Mærsk, TDC, Rockwool mv., til at tage del i at skabe CC og de aktiviteter og tilbud, som er nævnt ovenfor og eventuelt også etablere sig på CC. E f t e r s p ø r g s e l Vores bud på størrelsen af CC er baseret på information fra CBS, KU, DTU, Professionshøjskolen UCC, IU samt fra 11 danske virksomheder. CBS modtager hvert år ansøgninger fra deres udenlandske studerende, som mangler bolig i København, 41 mens de kun har 508 kollegieværelser til rådighed. Nogle af disse ansøgninger gælder blot for et semester, hvorfor et kollegieværelse ideelt set vil kunne benyttes af op til tre forskellige studerende på et år, hvis værelset også lejes ud i sommerferien. Generelt er efterspørgslen størst i efteråret, hvor man har haft dobbelt så mange ansøgninger, som ledige kollegieværelser gennem de sidste 3 år. Man forsøger efterfølgende at formidle privat indkvartering, men det er meget tidskrævende, og de studerende er mindre tilfredse med denne boligform end med kollegieværelserne. Københavns Universitet modtager hvert år internationale studerende 42 fordelt med 1/3 om foråret og 2/3 om efteråret og tallet er stigende. Grundet kapacitetsmangel behandles årligt max. 650 boligansøgninger, eftersom det internationale kontor nu kun består af 2 medarbejdere. De øvrige internationale studerende er dermed overladt til selv at finde bolig. Hos DTU modtog man i år 2009 i alt 900 internationale studerende og antallet forventes at være fordoblet i Man vurderer i dag at have et fremtidigt behov for kollegieværelser, hvoraf skal bruges til de internationale studerende og til danske studerende. DTU råder dd. over 460 kollegieværelser og formidler derudover 130 værelser hos private udlejere. Hos professionshøjskolerne har man ikke mange udlændinge på nuværende tidspunkt. Man agter til gengæld at samle flere dele af organisa- 40. Oxford Research 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 41. CBS: Marianne Bach, Housing Coordinator. 42. KU, John E. Andersen, Det Internationale Kontor. 43. DTU, Elizabeth Trommer, Birgitte Viborg i notat fra 20. april læsesal 24

41 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s tionen i København med et samlet antal danske fuldtidsstuderende på ca årligt, som ifølge Jonas Kjær-Westermann fra UCC vil efterspørge værelser på CC. Alle disse uddannelsesinstitutioner kæmper d.d. for at finde egnede boliger til deres studerende. Den hidtidige lovgivning har resulteret i en fragmenteret boligform, bestående af ghettoer af udenlandske studerende på private kollegier, værelser hos private familier og enkelte værelser på de offentligt finansierede kollegier. På denne måde integreres de udenlandske studerende dårligt med os i Danmark, og chancerne for at de vil blive på det danske arbejdsmarked bliver mindre. Efterspørgslen af forskerboliger er sværere at vurdere. Region Hovedstaden er på vej med et studie af behovet for forskerboliger i regionen, men dette forventes først færdigt til efteråret I mellemtiden kan vi forholde os til følgende fakta: KU er den arbejdsplads i Danmark som har flest udlændinge, hvorfor man også har behov for boliger til senior- og juniorforskere. Man estimerer pt. at have et akut behov for 50 boliger til enlige forskere, men behovet er sandsynligvis meget større, hvis udbuddet er attraktivt i forhold til standard, pris og beliggenhed 44 Hos DTU mangler man 160 boliger til PhD studerende og samme antal til gæsteforskere 45 Ifølge Birte Duelund fra CBS lejer man årligt 90 værelser og lejligheder til gæsteforskere De 11 virksomheder som vi har interviewet har pt. samlet set over 500 udenlandske forskere og specialister ansat. De fleste vurderer, at CC kunne være attraktivt for disse, da problemerne med integration af de udenlandske vidensarbejdere er velkendte i disse organisationer. Med hensyn til traineeboliger, så har de 11 adspurgte virksomheder d.d. over 100 udenlandske trainees. IAESTE sender årligt 50 udenlandske trainees til landet, hvoraf halvdelen bor her et år, 25% i 3 måneder og 25% i 6 måneder. Disse bor dels privat og dels på hoteller. Mangel på boliger til kvalificeret arbejdskraft Størrelse Etableringen af CC bør foregå i fire faser med et samlet antal sengepladser til ca studerende og trainees og ca boliger til forskere. Årsagen til faseopdelingen er, at man således bedre kan vurdere det reelle behov, og at erfaringerne kan danne grundlag for forbedringer af konceptet i senere faser. For at skabe den nødvendige kritiske masse er det vores umiddelbare anbefaling at fase 1 bør indeholde: 44. KU, John E. Andersen/Eva Petersen, i notat fra 2.december DTU, Elisabeth Tromer, Birgitte Viborg, notat fra 20.april

42 k a p i t e l 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Kollegieværelser til 85% studerende og 15% til udvekslingsstuderende og trainees: sengepladser til 2/3 udlændinge og 1/3 danskere 854 individuelle værelser på 12 m 2 66 dobbelte værelser på 18 m 2 80 studios på 24 m 2 Dette svarer til to gange størrelsen på Melon Distrikt i som er et af de nyeste europæiske kollegier. Forskerboliger til forskerfamilier, 2 trainees eller 4 ældre studerende. 400 boliger til 80% udlændinge og 20% danskere Boliger med min. 4 værelser (gns. 130 m 2 hver) I alt vil den samlede boligmasse udgøre m 2 inkl. fællesarealer. Målet var i første omgang at skabe et campusmiljø bestående af halvt danske og halvt udenlandske beboere. Eftersom CC vil blive placeret i et dansk boligkvarter, mener vi dog at CC i første omgang kan indeholde flere udlændinge end danskere for at skabe en større balance mellem CC s beboere og de lokale danskere. De næste 3 faser vil blive baseret på erfaringerne fra denne første fase samt i forhold til hvorledes vores samfund udvikler sig de næste 5 år. 26

43 Kapitel 3 Beliggenhed sportsfaciliteter læsesal 27 internet café folkekøkken

44 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Beliggenhed Copenhagen Campus bør placeres i byen af følgende årsager: De danske universiteter har siden 1990 fokuseret på at flytte ind til bymidten, da man måtte erkende, at det var svært at skabe liv på kanten af byen, ref. Odense og Ålborg Universitet 46. Et eksempel er Frankfurts universitet, som flyttede fra dets historiske beliggenhed i midtbyen til tre fjerne campus-områder. Målet var at skabe et europæisk Harvard. Resultatet blev skabelsen af en tom skal, der ligger øde hen i weekenderne 47. Mange europæiske universiteter åbner deres områder op for omverden og søger at skabe flerfunktionelle, akademiske bykvarterer. Målet er at give beboerne lyst til at tilbringe mere tid sammen på campus og samtidig åbne campus op, så det fysiske også inviterer det omgivende samfund ind til viden, oplevelse og læring. Specielt i weekenden er den lokale befolkning afgørende for liv 48. Dette vil ikke kunne skabes, hvis campus ligger i et tyndtbefolket område. UBST 49 anbefaler følgende handlingspunkter i forbindelse med videreudvikling af det europæiske campusmiljø: 1. Beskrivelse af campus og den omgivende bys lokale særpræg, promovering af dets ofte skjulte kvaliteter for derved at skabe et image. 2. Analyse af alle de forskellige steder der hører til campus, samt steder, der ikke hører til campus, men som tydeligt bidrager til campusoplevelsen, optimering af deres infrastruktur og forbedring af deres fremtoning / funktionalitet. 3. Lynlåsstrategien: Kæde by og campus sammen vha. offentlige rum, transportmuligheder, cykelstier, skiltning og vartegn, samt via fælles institutioner, kultur og aktiviteter. Områdeanalyse foretaget af Hausenberg Med udgangspunkt i UBST s anbefalinger har vi udvalgt fire områder: Carlsberg De gamles by Nordhavn og Ørestad Nord Disse ses umiddelbart som mulige steder at placere Copenhagen Campus. Som grundlag for en beslutning om den mest velegnede placering, indeholder denne områdeanalyse en beskrivelse og vurdering af hvert af de fire områder. Områderne gennemgås enkeltvis i alfabetisk rækkefølge ud fra følgende struktur: 1. Områdets overordnede placering i byen 2. Infrastruktur 3. Nærhed til uddannelsesinstitutioner 4. Byggemuligheder, parathed og evt. pris 5. Områdets karakter / særpræg, herunder: Byliv Kultur Grønt Skoler Sport 6. Målgruppens syn på kvarteret 7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret og evt. særlige forhold 8. Samlet vurdering På side 29 ses et oversigtskort, som placerer de fire områder i forhold til hinanden, samt i forhold til infrastruktur og højere læreanstalter i hovedstadsområdet. Under beskrivelsen af hvert område findes desuden et kort over området, hvorpå der er indtegnet væsentlige institutioner i området, samt markeret de stærkeste koncentrationer af gade- og butiksliv. Kortene er ikke fuldstændige kortlægninger af funktioner i områderne, men placerer en række udvalgte institutioner og funktioner, der vurderes som vigtige for målgruppen. 46. Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010: Campus og Studiemiljø. 47. Samme. 48. Samme. 49. Samme. 28

45 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Oversigtskort: De 4 områder Kort over Københavns Universitets campus-områder Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet Københavns Universitet: Nørre Campus CBS Campus Københavns Universitet: City Campus Københavns Universitet: Frederiksberg Campus Roskilde Universitet IT-Universitetet Københavns Universitet: Søndre Campus 1 km De Gamles By Nordhavn Ørestad Nord Carlsberg Uddannelsesinstitutioner Vand/Hav Oversigtskortet placerer de fire udvalgte områder i forhold til hinanden og i en samlet bykontekst. Kortet giver overblik over de fire områders placering i forhold til universitetsområder og hovedfærdselsårer som vejnet, s-tog og metro. Uddannelsesinstitutionerne er de seneste år begyndt at bruge campus-begrebet ved at definere den geografiske beliggenhed af deres institutioner som campus-områder. Københavns Universitet opererer med Nørre Campus, City Campus, Frederiksberg Campus og Søndre Campus (se mindre kort til højre), og Copenhagen Business School kalder sit område CBS Campus. 29

46 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Carlsberg Bydelen Carlsberg ejes af Carlsberg Ejendomme, som er i gang med at omdanne området fra produktionsvirksomhed til bykvarter. Tegnestuen Entasis har vundet konkurrencen om en masterplan for området, og der er vedtaget en rammelokalplan. Netop nu er Carlsberg Ejendomme i gang med at finde investorer til at stifte et investeringsselskab, som skal drive udviklingen af området. 1. Overordnet placering i byen Carlsberg er navnet på Københavns nye bydel, der udbygges på et område, hvor firmaet Carlsberg tidligere havde en stor del af sin produktion. Området ligger mellem det livlige Vesterbro mod øst og nord og villakvarterer, der fører til det mere rolige Valby mod vest. Mod syd afgrænses området af togskinner, der både udgør S-banen vestpå og skinnerne mod Fyn og Jylland. Mod nordvest grænser Carlsberg op til de to større grønne områder Søndermarken og Frederiksberg Have, og mod øst afgrænses kvarteret helt konkret af Vesterfælledvej. Kort over Carlsberg og nærområde Frederiksberg Have Søndermarken Carlsberg Grønne områder Vand Vestre Kirkegaard KB Tennis Bakkehusmuseet Tap 1 Vesterbrogade Ny Carlsberg Vej Vigerslev Allé Rahbeks Alle Otto Mønsted Kollegium Nicolai Wallner & andre gallerier Vesterbro svømmehal Dansehallerne og motionscenter Intenst gade- og butiksliv Moderat gade- og butiksliv Enghave Parken Copenhagen Skatepark Bavnehøj Idrætsanlæg og friluftsbad Vega Kulturanstalten Sønderboulevard Istedgade Ingerslevsgade 2. Infrastruktur Carlsberg ligger tæt ved S-tog-stationen Enghave, for hvilken der foreligger en beslutning om nedlæggelse for at opføre en ny og større station tættere ved Carlsberg. Den nye station kommer til at bære Carlsbergs navn. Stationen skal stå færdig i 2014, og vil betyde en forbedring af de kollektive trafikforbindelser i bydelen. Vejnettet på Carlsberg er ikke stærkt udbygget. Ud over Ny Carlsberg Vej, som løber gennem området fra øst til vest, flankeres kvarteret af den vigtige Vesterfælledvej, men gennem området er det desuden kun Pasteursvej, som snor sig. For de bløde trafikanter er kvarteret nemmere at indtage end for bilister, og sådan er det også ønsket, at det skal forblive, selv om tanken er at gøre området noget mere trafikeret, end det er i dag. Parkeringsnormen ligger på mellem 133 og 200 etage-m 2 pr. parkeringsplads, og med 95% af områdets samlede parkering i parkeringskældre. Vesterfælledvej Enghavevej Enghave St. Kultur Institutioner Sport Kollegier 100 m 30

47 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s I lokalplanen for området er indskrevet en række nye lyskryds samt en forskønnelse af Vesterfælledvej, som forventes at opleve en markant trafikforøgelse. Desuden anlægges firesporet vejbro mod syd til Vigerslev Allé og et nyt stort kryds ved Vesterfælledvej / Vigerslev Allé, som fører mod motorvejssystemet. Desuden er det planen at anlægge nye cykelstier i den sydlige del af Vesterbro, som leder hen til Carlsbergs østlige del. 3. Nærhed til uddannelsesinstitutioner Flere af de væsentlige uddannelsesinstitutioner i København nås nemt på cykel fra Carlsberg, og beliggenheden nær Københavns Hovedbanegård giver nem adgang til universiteter i resten af regionen, fx Roskilde, Lund og Malmø. Se tabel herunder. 4. Byggemuligheder, parathed og evt. pris Carlsberg angiver overfor ThinkTankTalents, at området er byggeparat, når der er udformet lokalplan. Carlsberg Ejendomme, som ejer området, arbejder på at skaffe investorer nok til at danne et fælles investeringsselskab for hele området, men ejendomschef Lars Wilsdahl siger, at Carlsberg alligevel vil se positivt på eventuelle tilbud på specifikke grunde. Ønsket om at CC skal rumme etage-m 2 afskrækker heller ikke Carlsberg, idet den samlede mængde boligmasse for området forventes at udgøre i alt m 2. Carlsberg angiver, at grundprisen vil afhænge af byggeudgifterne. Københavns Kommune vedtog i 2009 Lokalplan nr. 432 Carlsberg II. Lokalplanen er på nær et mindre område (IIA i det nordøstlige hjørne) en såkaldt rammelokalplan, hvorfor der i forbindelse med nybyggeri skal påregnes tid til udarbejdelse af en supplerende lokalplan. Lokalplanens bestemmelser er generelt detaljerede i forhold til at definere byggefelter, etagehøjder, bebyggelsesstruktur, kantzoner, funktioner i stueetager med videre, ligesom den udtrykker klare ønsker om en nøje tilpasning i materialer og farver, så bydelen opnår et samlet æstetisk udtryk. Det er forhold, der på den ene side kan repræsentere en præcis ramme med klare krav, og på den anden side en udfordring i forhold til ønsker om stor individualitet og frihed i det arkitektoniske og rumlige udtryk. 5. Områdets særpræg og karakter Carlsberg er et område med en meget klar identitet, der bunder i det historiske udgangspunkt som område for Carlsbergs produktionsvirksomhed. Bygningerne er forskelligartede og bærer vidnesbyrd om mange funktioner og om de forskellige tidsaldre, de er opført i. Flere steder er Carlsbergs identitet synlig, mest tydeligt i Elefantporten, der løber over Ny Carlsberg Vej. Området rummer også grønne områder, og udvikles efter en masterplan af tegnestuen Entasis, som opbygger en række byrum med forskellig identitet og forskellige funktioner. CC vil med placering på Carlsberg kunne skrive sig ind i en stærk fortælling og en stærk identitet. Såvel de arkitektoniske kvaliteter i de gamle bygninger på området som historien om Carlsberg giver kvarteret en særlig attraktionsværdi for mange danskere. Den attraktionsværdi vil CC sandsynligvis kunne bruge aktivt til at tiltrække danske boligsøgende. Omvendt bør det i en kommunikationsstrategi overvejes, om Carlsbergnavnet for udlændinge i stedet associeres med en kommerciel ølvirksomhed, og ikke har de positive kulturhistoriske konnotationer, som det har for nogle danskere. I det følgende beskrives Carlsbergs karakter og særpræg gennem vurderingen af fem forskellige parametre byliv, kultur, grønt og blåt, skoler og institutioner og sport. For alle kvarterer gælder, at de beskrives i deres 31

48 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s aktuelle situation. For flere af kvartererne foreligger lokalplaner, og der er en udvikling i gang som kan betyde, at kvartererne ser anderledes ud om få år. Men da planer sjældent realiseres i den form, de oprindeligt tænkes i, og det ikke er til at sige præcist, hvad der kommer til at ske, er beskrivelsen og vurderingen af de enkelte områders bymæssige karakter beskrevet, som de er nu og her, af og til med bemærkninger om fremtidige planer. A. Byliv Carlsberg har ikke været åbent område for offentligheden særligt længe. Før var området afspærret og klart afgrænset i forhold til den omkringliggende by, med kun Ny Carlsberg Vej som en gennemkørende vej i området. Nu kan man bevæge sig ind gennem området, men det afgrænses stadig identitetsmæssigt tydeligt til de omkringliggende kvarterer. De fleste af Carlsbergs produktionsaktiviteter er forsvundet, og nogle af bygningerne er taget i brug af små kreative erhvervsdrivende, som tiltrækkes af forholdsvis billige m2. Indrykningen af kreative virksomheder har givet området noget liv i det daglige, men skal man have et egentligt gade- og butiksliv, må man et par hundrede meter østpå til nabokvarteret Vesterbro, der til gengæld kan tilbyde masser af gade- og butiksliv, cafeer, restauranter og nattelivsmuligheder. På Vesterbro findes også et rigt udvalg af dagligvarebutikker, og er der et ønske om et shoppingcenter, ligger Fisketorvet kun 2 km eller et stop med S-toget væk. B. Kultur Carlsberg har arbejdet bevidst for at tiltrække og fremme kulturlivet på området ud fra en strategi om, at kultur tiltrækker publikum og dermed giver mange borgere kendskab til og grund til at komme på området. I en af de store haller er en række gallerier rykket ind, med Galleri Nicolaj Wallner som spydspids. Og Dansehallerne har fået egen scene i området. Også Tap 1 er åbnet som musiksted og messehal. Derudover trives de små kreative erhverv og kunstnere, som har lejet sig ind i bygningerne. Et par hundrede meter fra Carlsberg ligger Vega, som med to live-scener, club og flere barer er et af Københavns centrale musikhuse for den rytmiske musik. Området er således godt udstyret med kulturinstitutioner allerede tidligt i udviklingen af bydelen, hvilket er en kvalitet for området, der muligvis kan trække mere med sig. Spørgsmålet er dog, hvordan kunst- og kulturlivet passer til behovene og ønskerne fra de innovationstunge fagligheder, som er CCs primære målgruppe. I den stikprøve-undersøgelse, som Hausenberg har foretaget blandt 100 studerende, er det værd at bemærke, at de studerende generelt ikke finder det vigtigt at bo tæt ved kulturinstitutioner som bio, spillesteder, gallerier og events. Kulturlivet nåede kun en 7.-plads ud af de 11 funktioner, som studerende kunne score i forhold til, hvad der var vigtigt at have i nærheden af boligen. Studerende fra KUA vurderer kulturen vigtigere end studerende fra CBS og DTU. C. Grønt og blåt Carlsberg har et par fine haver på området, og ligger som nabo til Frederiksbergs store parker, Søndermarken og Frederiksberg Have. Et par km mod øst ligger Fisketorvet, som har fået et havnebad udenfor, og på cykel nås Islands Brygge med havnebad og parkforløb på minutter. D. Skoler Sankt Annæ gymnasium arbejder på at oprette et internationalt spor og begynde skolen fra 1. Klasse i stedet for i dag fra 3. I dialog med Hvor positivt Hvor er positivt dit er dit Hvor attraktivt Hvor attraktivt synes du synes du indtryk af indtryk kvarteret? af kvarteret? kvarteret kvarteret for boliger for boliger for studerende? for studerende? 2,75 3,32 3,32 2,75 2,92 2,42 2,42 2,92 2,44 3,46 3,46 3,01 3,01 2,44 2,52 2,52 Nordhavn Carlsberg Nordhavn Ørestad CarlsbergDe gamles Ørestad Nord bynord 1= lidt 5= meget De gamles Nordhavn Carlsberg Nordhavn Ørestad Carlsberg De gamles Ørestad by Nord bynord De gamles by 32 1=lidt 5=meget 1=lidt 5=meget Interessant nok Interessant var Carlsberg nok ikke var Carlsberg det kvarter, ikke som det flest kvarter, studerende som flest kendte studerende til. De gamles kendte by til. på De Nørrebro gamles by på Nørrebro havde flere studerende havde flere kendskab studerende til. At kendskab Carlsberg til. scorer At Carlsberg højest i scorer attraktionsværdi højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, kan derfor at antyde, at

49 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Carlsberg og Københavns Kommune overvejes mulighederne for at flytte skolen til Carlsberg-området, hvilket vil give Carlsberg en international skole og gymnasium. Derudover findes flere internationale skoler i Københavns-området, Østerbro International School i Præstøgade, Copenhagen International School på Hellerupvej i Hellerup og Copenhagen Euro-School på Gammel Kongevej. Desuden har byen en international børnehave, Sunrise Preschool, for 2-6 årige, beliggende på Norgesmindevej i Hellerup. De internationale skoler nås fra Carlsberg nemt med S-tog. Se tabel side 32. E. Sport Fra Carlsberg er der tæt til både KB Tennis nordvest for området, Vesterbro svømmehal og motionscenter og Bavnehøj Idrætsanlæg og friluftsbad. 6. Målgruppens syn på kvarteret I en stikprøveundersøgelse blev 100 studerende fra hhv. Copenhagen Businees School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet Amager (KUA) spurgt om deres kendskab til området, og blev bedt om at vurdere, hvor attraktivt kvarteret er for boliger for studerende. Hvor positivt er dit Hvor attraktivt synes du indtryk af kvarteret? kvarteret er for boliger Carlsberg 3,32 scorede højeste point som for det studerende? kvarter, flest studerende i 2,75 2,92 spørgeskemaundersøgelsen 2,42 fandt attraktivt 3,46 som område for boliger for 3,01 2,44 2,52 studerende. Både på spørgsmålet om, hvor positivt et indtryk, de studerende havde, og på spørgsmålet om, hvor attraktivt de studerende vurderede Nordhavn Carlsberg kvarteret Ørestad som De gamles boligområde, Nordhavn Carlsberg scorede Ørestad Carlsberg De gamles højest af alle Nord by Nord by fire kvarterer. 1=lidt 5=meget Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området har et positivt ry og et godt image. Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området har et positivt ry og et godt image. Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan det bemærkes, at flest studerende fra CBS kender Carlsberg-området. Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre uddannelsesinstitutioner. 7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret og evt. særlige forhold Carlsberg Hvor positivt arbejder er på dit at samle investorer, Hvor attraktivt som kan synes gå du sammen i et investeringsselskab, indtryk af kvarteret? hvor Carlsberg kvarteret sidder med er for ved boliger bordet. Men kan det ikke lykkes, vil Carlsberg kigge på muligheden for at indgå i dialog med 3,32 for studerende? eventuelle 2,75 2,92 investorer om enkelte grunde. Planen om at flytte Enghave station tættere på Carlsberg og gøre den til knudepunkt for metro og s-tog, vil skønsmæssigt gøre den nye Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Carlsbergs station Nordtil landets by femte mest trafikerede. Nord Planerne by for færdiggørelsen hedder på nuværende tidspunkt =lidt 5=meget Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området har et positivt ry og et godt image. 8. Samlet vurdering Carlsberg og dets nærområde tilbyder mangfoldige kulturoplevelser inden for især kunst, dans og musik, og et aktivt gade- og byliv i nabokvarteret Vesterbro. Carlsberg har med Søndermarken som baghave også Hvor godt kender du kvarteret? god adgang til rekreative områder, og med flytning af Enghave station 2,75 får 2,15 2,43 2,9 Carlsberg en meget central beliggenhed i byens net af kollektiv trafik. Planerne om en international skole på området er interessant for målgruppen, Nordhavn Carlsberg og Ørestad endelig De gamles er Carlsberg-kvarteret særegent og har en unik Nord by historie og identitet, som et campusområde kan skrive sig ind i. 1=lidt 5=meget 2,42 Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan det bemærkes, at flest studerende fra CBS kender Carlsberg-området. Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre uddannelsesinstitutioner. 2,44 3,46 2,52 3,01 2,15 Hvor godt kender du kvarteret? 2,75 2,43 2,9 2,6 2,56 2,95 Carlsberg DTU KUA CBS 3,16 3,32 3,45 3,28 3,48 3,36 Nordhavn Carlsberg Ørestad Nord De gamles by 1= lidt 5= meget Hvor godt kender du kvarteret? Hvor positivt er dit indtryk af kvarteret? Hvor attraktivt synes du kvarteret er for boliger for studerende? 1= slet ikke 5= meget 1=lidt 5=meget Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan det bemærkes, at flest studerende fra CBS kender Carlsberg-området. Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret + evt. særlige forhold 1= slet ikke 5=meget

50 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Carlsberg har til gengæld ikke de bedste forhold for biltrafik og har ikke et stort udbud af sportsfaciliteter i nærområdet, ligesom der heller ikke på nuværende tidspunkt ligger mange væsentlige vidensinstitutioner i området. Den gældende lokalplan er ambitiøs og kan skabe rammerne for et attraktivt, bæredygtigt og sammenhængende kvarter med en stærk identitet. Til gengæld er der færre frihedsgrader for det enkelte byggeri i området. Lokalplanen udtrykker en forventning om, at nybyggeri skal indpasse sig mere end det individuelt skal træde i karakter. Det betyder at Carlsberg inviterer til en bebyggelsesstruktur som mere ligner Sluseholmen med dets samlede karréstrukturer, men med individuelle facadeudtryk, mere end det indbyder til et campusområde med enkeltstående særegne bygninger. De gamles by De gamles by på Nørrebro er et område, som består af ældreboliger, daginstitutioner, nogle byhaver som forskellige institutioner på Nørrebro har brugsret til, byens eneste kommunale kirke, samt administrationsbygninger for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen under Københavns Kommune. Der gør sig særlige forhold gældende for kvarteret, som er vigtige at nævne til en start: Kvarteret er påtænkt at skulle udvikles og tænkes sammen med en række øvrige udviklingsplaner, som er under udarbejdelse på Nørrebro. Det er blandt andre planer for udvikling af Rigshospitalet og Nørre Campus. Københavns Kommune fortæller, at der er en indledende snak i gang med Københavns Universitet om at veksle nogle af ældreboligerne i De gamles by til boliger, som skal høre til Nørre Campus og benyttes af eksempelvis forskere eller studerende. Rikke Lethard fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltning nævner, at det er en prioritet fra kommunens side, at de byområder på Nørrebro, som er under udvikling, kommer til at hænge sammen. Derfor er der udskrevet en visionskonkurrence, som afgøres i august Visionskonkurrencen omhandler en større del af Nørrebro, og som element i konkurrencen er udvalgt fem områder, som konkurrencedeltagerne skal give særlig opmærksomhed. Det ene er De gamles by. 1. Overordnet placering i byen De gamles by ligger som en del af Nørrebro, afgrænset mod de omgivende kvarterer med et trådhegn, der markerer områdets grænser klart. Området støder op til Guldbergsgade mod vest, Sjællandsgade mod nord, Møllegade mod sydøst og Nørre Álle, hvor den prominente indgang til området findes, mod nordøst. Flere steder er der låger i trådhegnet, som tillader gående adgang, mens bilister kommer ind på området via den officielle indgang. På den anden side af Nørre Allé fra hovedindkørslen ligger Panuminstituttet og længere østpå Rigshospitalet. Mod nord støder området op imod de dele af Københavns Universitet, som har fået betegnelsen Nørre Campus, og som er i gang med at blive udviklet til et bykvarter, der hænger bedre sammen med den omkringliggende by. Mod øst og syd ligger nogle af indre Nørrebros bylivsmæssigt mest attraktive kvarterer omkring Sankt Hans Torv ned mod søerne og Guldbergsgade/Elmegade-kvarteret, der de seneste år er blomstret til en af Københavns mest livlige zoner for cafe-, butiks- og natteliv, især for yngre københavnere. 2. Infrastruktur De gamles by ligger i en del af byen, som er forsynet med mange og ganske trafikerede veje, bl.a. den vigtige Tagensvej. Med bil er det nemt at komme til og fra området i de fleste retninger. Kun mod sydvest ned mod Nørrebrogade er der lavet begrænsningstiltag i forhold til biltrafik. 34

51 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Kort over De gamles by og nærområde Rigshospitalets Kollegium Frederiks IX hallen Fælledparken Fodboldbaner De gamles by ligger ikke i umiddelbar nærhed af stationer for S-tog eller metro, hvorfor kollektive trafikforbindelser især foregår med busser. Jagtvej Studentergården Kollegium Sjællandsgade Københavns Universitet: Nørre Campus Nørre Alle Amorparken Tagensvej Rigshospitalet 3. Nærhed til uddannelsesinstitutioner Selv om De gamles by ikke ligger stationsnært, har det i sammenligning med de andre kvarterer kortest til flest uddannelsesinstitutioner. Se tabel herunder. De Gamles By Grønne områder Vand Assistens Kirkegård Guldbergsgade Nørrebrogade Empire Bio Elmegade Teater Grob Møllegade Intenst gade- og butiksliv Moderat gade- og butiksliv Rust Nørrebro Teater Panum Institutet Københavns Universitet: City Campus Botanisk Have Internt på området De gamles by leder et vejnet rundt, og der er enkelte parkeringsmuligheder for beboere og brugere. En enkelt port leder biltrafik ind på området, men det er muligt, at området kan blive åbnet op for gennemkrydsende trafik, idet meldingerne fra de forskellige forvaltninger, som arbejder med udviklingen af byen, er at få de enkelte dele af byen til at hænge bedre sammen. Fælledvej Dronning Louises Bro Kultur Institutioner Sport Kollegier Fredensbro 100 m SMK 4. Byggemuligheder, parathed og evt. pris Det er ganske vanskeligt præcist at beskrive byggemulighederne og paratheden i De gamles by. På den ene side lyder meldingerne fra både Økonomiforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen, at de gerne vil i dialog med potentielle investorer, og timingen er god for CC til at præge udviklingen og eksempelvis arbejdet med en lokalplan. Men på den anden side er der så mange ubekendte og så få trufne beslutninger, at meget kan se anderledes ud om to år. Første skridt er afgørelsen af den igangværende visionskonkurrence for området. Visionskonkurrencen afsluttes i august Herefter er det planen, at der skal udvikles en bydelsplan samlet for Nørrebro i perioden september 2010 november Bydelsplanen skal hænge sammen med de øvrige ni bydelsplaner, som Københavns Kommune udvikler. Disse forløb har selvsagt stor betydning for såvel byggemuligheder, parathed og områdets attraktionsværdi for CC. Da der ikke foreligger en lokalplan for området, skal en sådan udarbejdes, hvis der skal foretages væsentlige fysiske forandringer. En lokalplan kan tidligst påbegyndes udviklet, når bydelsplanen ligger klar i november

52 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Området er ifølge BBR bebygget med etage-m 2. Skal CCs behov om etage-m 2 imødekommes, skal der derfor opføres en hel del nyt, selv hvis meget af det eksisterende byggeri konverteres til campus. Ifølge teknik- og miljøforvaltningen har De gamles by i forhold til kommuneplanen en ramme for bebyggelsesprocent på 110. Det nuværende byggeri udgør en byggeprocent på Områdets særpræg og karakter De gamles by er et unikt område i København, der er udpeget som bevaringsværdigt. Området rummer Danmarks eneste kommunalt drevne kirke, en række ældre boligejendomme, små byhaver og dyrehold, som drives af lokale institutioner og foreninger, samt grønne områder, der benyttes som park også af beboere fra nabolaget. De gamles by har trods en mangfoldighed af bygningstyper fra ældre murstensbygninger i forskellige højder og udformninger til modulbyggeri fra 1970erne en samlet identitet, der forstærkes af, at kvarteret har en decideret indgangsport, af veje og stisystemer, der løber på området, og af at området er indhegnet, så man som gående skal gennem låger for at komme ind. Dyreholdet og småhaverne giver en landlig fornemmelse midt i et stenbro-kvarter, og De gamles by fremstår samlet som et fredeligt, næsten park-lignende område. Det kan ses som en gevinst for CC at placere boliger for forskere og studerende i De gamles by, hvis kvarterets særlige identitet og karakter kan bevares, fordi det giver mulighed for at skrive sig ind i en venlig og særpræget fortælling, som allerede eksisterer. A. Byliv De gamles by rummer ikke egentligt gade- og butiksliv. Der er ingen butikker på området, og ingen publikumsfunktioner, ud over kirken. Området er i dag ifølge kommuneplanen forbeholdt offentlige formål. Til gengæld grænser De gamles by bl.a. op til Guldbergsgade, som udover en række delikatessebutikker, biograf og cafeer leder hen til Sankt Hans Torv og til små-gaderne ned mod Nørrebrogade, der er et af byens centrale kvarterer for mindre livsstilsbutikker, cafeer, spisesteder og klubber. Desuden er der nogle få hundrede meter til et større udvalg af dagligvarebutikker, der findes på Nørrebrogade. B. Kultur Områderne især sydvest for De gamles by rummer en række forskellige kulturinstitutioner. Biografen Empire ligger på Guldbergsgade lige overfor De gamles by, og samme gade rummer spillestedet og natklubben Rust. Få hundrede meter væk ligger to teatre, Teater Grob på Nørrebrogade og Nørrebro Teater i Ryesgade. Desuden er Nørrebro kendt for sine mange mindre barer og klubber med et mangfoldigt musikliv. Området syd for De gamles by bærer præg af, at mange forskellige subkulturer finder plads til at udtrykke sig her. Man kan måske sige, at bydelen Nørrebro kulturelt set især er præget af nichekultur af mange slags, mens det ikke er her, man finder så mange af de større og måske mere folkelige kulturinstitutioner. Det kan være en overvejelse værd, hvordan det harmonerer positivt og negativt med ønskerne og behovene fra CCs målgrupper. C. Grønt og blåt De gamles by fremstår i dag som et parklignende område og benyttes rekreativt af Nørrebros beboere. Sammenslutningen ByOasen står for dyreholdet og afholder aktiviteter som klubeftermiddage for børn, som er åbne for alle at melde sig til. ByOasen arbejder for at udvikle De gamles by som økologisk have i byen og at sørge for mangfoldig biotopmasse. 36

53 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s De gamles by ligger i øvrigt få hundrede meter fra søerne og fra Fælledparken. D. Skoler Flere af de internationale skoler nås nemt med cykel fra De gamles by. Se tabel side 36. E. Sport Nørrebrohallen ligger 2 km fra De gamles by, med en række forskellige sportsfaciliteter, og cirka samme afstand er der til sportsmulighederne ved Parken, hvor også Østerbro svømmehal og Østerbro stadion tilbyder muligheder for mange typer af sportsaktiviteter. Tættere på, i Fælledparken, holder flere fodboldklubber til og benytter fodboldbanerne, og mod syd ligger Korsgadehallen med flere sportsmuligheder. 6. Målgruppens syn på kvarteret. Af de 100 studerende, som besvarede spørgeskemaet om de fire kvarterer, kendte flest De gamles by. Alligevel scorede Carlsberg højest på spørgsmålet om, hvor attraktivt kvarteret ville være som boligkvarter for studerende. Det betyder dog ikke, at De gamles by trods højt kendskab ikke vurderes attraktivt, for kvarteret Hvor blev positivt vurderet dit som det næstmest Hvor attraktivt attraktive synes område du af de fire. Af små indtryk forskelle af kvarteret? hos de studerende kvarteret fra forskellige er boliger uddannelsesinstitutioner var det de 3,32 studerende fra KUA, som kendte for studerende? De gamles by bedst. Mest 2,75 2,92 attraktivt blev kvarteret 2,42 alligevel vurderet 3,46 til at være af de studerende fra 3,01 2,44 2,52 DTU, selv om de kendte området dårligst. 7. Nordhavn Væsentlige Carlsberg Ørestad udviklingsplaner De gamles Nordhavn for kvarteret Carlsberg Ørestad og evt. De gamles særlige forhold Nord by Nord by Som beskrevet ovenfor er der ved at blive tænkt udviklingsplaner for De gamles by. En visionskonkurrence er i spil og bliver afgjort til august, og 1=lidt 5=meget Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området har et positivt ry og et godt image. 2,15 Hvor godt kender du kvarteret? 2,75 2,43 2,9 Københavns Kommune har nedsat en styregruppe til at arbejde med udviklingen på tværs af forvaltningerne Teknik- og miljø, Økonomi, Sundhed- og Omsorg. Sidstnævnte forvaltning leder i dag området og har administrationskontorer inde på området. Desuden er både Rigshospitalet og Københavns Universitet, der er naboer til De gamles by, i gang med deres egne udviklingsplaner, og der forestår et omfattende koordineringsog samarbejde her, som Københavns Kommune er dybt involveret i. Da der ikke findes lokalplan for området De gamles by, rammesætter kommuneplanen området. I kommuneplanen 2009 er vedtaget, at København udvikler 10 i en, forstået sådan, at kommunen opdeles i ti bydele, som hver får sin udviklingsplan, men at de 10 udviklingsplaner skal spille sammen i en helhed. Bydelsplanen for Nørrebro forventes udarbejdet i perioden september november 2011, og netop nu pågår en række forundersøgelser og overvejelser, i dialog med en række interessenter i området. Kommunen har nedsat en styregruppe med deltagelse fra flere forvaltninger, som skal overse det indledende arbejde om, hvad der eventuelt skal ske med området. Det skal Hvor også godt nævnes, kender at du De gamles by er udpeget som bevaringsværdigt i den kommuneplan, kvarteret? som blev vedtaget i december Det betyder, at området vurderes at have særlige kvaliteter, som skal tages med i betragtning 2,15 ud over de 2,75 2,9 2,43konkrete forhold, som nedfældes i lokalplanen. 8. Samlet vurdering Nordhavn Carlsberg Ørestad Nord De gamles by De gamles by fremstår som en interessant campus-mulighed især i kraft af sin bymæssige beliggenhed og sin stærke fysiske egenart. Det indre Nørrebro vil givetvis være et attraktivt kvarter for udenlandske studerende. Kvarteret er præget af et aktivt cafe-, restaurations- og natteliv, og blandt danske studerende scorede kvarteret højt som et attraktivt område. Det vil være en gevinst for arbejdet med at skabe en stærk identitet 1=lidt 5=meget Alligevel scorede Carlsberg højest på spørgsmålet om, hvor attraktivt kvarteret ville være som boligkvarter for studerende. Det betyder dog ikke, at De gamles by trods højt kendskab ikke vurderes attraktivt, for kvarteret blev vurderet som det næstmest attraktive område af de fire. Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner var det de studerende fra KUA, som kendte De gamles by bedst. Mest attraktivt blev kvarteret alligevel vurderet til at være af de studerende fra DTU, selv om de kendte området dårligst. 2,48 De gamles by DTU KUA CBS 3,2 3,29 3,2 2,91 3,12 2,8 2,85 2,97 Nordhavn Carlsberg Ørestad Nord De gamles by 1= lidt 5= meget Hvor godt kender du kvarteret? Hvor positivt er dit indtryk af kvarteret? Hvor attraktivt synes du kvarteret er for boliger for studerende? 1= slet ikke 5= meget 1=lidt 5=meget Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan det bemærkes, at flest studerende fra CBS kender Carlsberg-området. Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret + evt. særlige forhold 1= slet ikke 5=meget

54 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s for Copenhagen Campus, at De gamles by fremstår som et særpræget område, og at det har en parklignende karakter. I forhold til byens uddannelsesinstitutioner ligger det tættest på flest af dem, men dog ikke stationsnært. Kort over Nordhavn og nærområde Fodboldbaner Lystbådehavn Det vurderes, at der er mulighed for at præge en eventuel lokalplan betragteligt og dermed få en høj grad af indflydelse på udviklingen af hele De gamles by, hvis der lægges engagement og energi i arbejdet nu. Men at der endnu forestår en hel del overordnet udviklingsarbejde for hele bydelen samlet, før der for alvor kan tages fat på lokalplaner og udvikling af De gamles by, betyder, at udsigterne til realisering nok er længere, end for nogle af de andre områder. Teater Republic Østerbrogade Østre Gasværk Vordingborggade Århusgade Udvikling af Copenhagen Campus med placering i De gamles by vil på nuværende tidspunkt ske på et usikkert grundlag, hvad angår antal m 2 til rådighed, og med risiko for, at kommunen ender med at ville noget andet med området. NorDHavn Nordhavn er en ny kommende bydel i København, et område, der netop har påbegyndt en udvikling fra industrihavn til bæredygtig bydel, der forventes at rumme beboere og arbejdspladser. Nordhavn omtales af By og Havn, som udvikler området, som Nordeuropas største byudviklingsprojekt. Det er planen både at lave opfyld, som forøger områdets areal med 50%, og at opføre en tæt, funktionsblandet bydel i løbet af de næste år. 1. Overordnet placering i byen Nordhavn ligger placeret som en halvø, der kobler på Sjælland ved Nordhavn station, som ligger på S-togs- linien, der løber nordpå parallelt med 02/Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro. Den del af Nordhavn, som Parken Østerbro Stadion Park + Park Bio Nordhavn Grønne områder Vand Østerbro Svømmehal Trianglen Randersgade Nordre Frihavnsgade Designskolen Intenst gade- og butiksliv Moderat gade- og butiksliv Kultur Institutioner Sport Nordhavn St. Østerbro International School FN Byen er under overvejelse til CC, ligger i Nordhavns sydligste del, tættest mod Østerbro, og helt præcist i forlængelse af Århusgade og Vordingborggade. Inden for de seneste år er der gennemført en konkurrence om en ny 100 m 38

55 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s masterplan for Nordhavn, der skal omdanne bydelen fra industrihavn til bæredygtigt bykvarter med en blanding af erhverv, boliger og rekreative områder. Syd for Nordhavnen påbegyndes i 2011 opførelsen af FN-byen, hvor FN samler sine aktiviteter på marmormolen og opfører en ny bydel med boliger og arbejdspladser. 2. Infrastruktur Nordhavn ligger ved Nordhavn station, der ligger på S-togslinjen, som løber nordpå langs kysten, fra Københavns centrum. På to stop er man fra Nordhavn ved Nørreport, som kobler på metro-nettet, samt er knudepunkt for en række centrale buslinjer. Kalkbrænderihavnsgade markerer grænsen fra Nordhavn til resten af Sjælland og er en trafikeret vej, der for nuværende både leder tung trafik nordpå ud af byen, og føder biltrafik til selve Nordhavn ved Vordingborggade (der bliver til Sundkrogsgade på Nordhavn-siden af Kalkbrænderihavnsgade). Der er netop besluttet en cut and cover-tunnel fra Hans Knudsens Plads til Svanemøllen, og i samme omgang blev det besluttet at vente med at føre tunnelen over til Nordhavn, indtil bydelen er længere i udviklingen. På samme måde er der ønsker og planer om en metro, der som højbane skal servicere området, men der foreligger endnu ingen beslutning om den. 3. Nærhed til uddannelsesinstitutioner Nordhavn ligger tæt på Nordhavn station, som med S-tog giver nem forbindelse til en del af universiteterne i hovedstadsområdet. Se tabel herunder. 4. Byggemuligheder, parathed og evt. pris Der er bygge- og opførelsesmuligheder på de to dele af Nordhavn, som ligger længst mod syd, og går under navnene Århusgadekvarteret og Sundmolen. De to dele hæfter på hinanden mod vest og strækker sig ud som to stænger i vandet mod øst. Skal CC passe til den foreliggende masterplan, skal campus fordeles på en række forskellige bygninger på området, da masterplanen er tænkt som et forholdsvis tæt bykvarter med mindre bebyggelser, og en blanding af boliger, offentligt byggeri og erhverv. Opbygningen af kvarteret vil være en blanding af opførelse af nyt byggeri og omformning af eksisterende bygninger. Lokalplan forventes færdig i 2011, så ved at involvere sig i processen nu, foreligger en god mulighed for at få indflydelse på udformningen af lokalplanen. Ifølge de nuværende fremskrivninger vil byggeri kunne påbegyndes i På samme måde vil CC ved engagement nu muligvis kunne sikre sig nogle af de eksisterende bygninger til ombygning, hvis det skulle være interessant. 5. Områdets særpræg og karakter Århusgadekvarteret og Sundmolen er to dele af Nordhavn, hvor der er begyndt at blive åbnet op for forskellige virksomheder, der lejer sig ind i bygninger, der tidligere var forbeholdt havnedrift. Den indre del af Århusgadekvarteret er kendetegnet ved en række forskelligartede, tætliggende byggerier, mindre kontor- og lagerbygninger med hver deres særpræg, og et lille tætmasket vejnet. Sundmolen er kendetegnet ved større industrielle bygninger. For begge kvarterer er det tanken at bevare nogle bygninger og fjerne andre. Kvarteret ligger som to moler med vand til tre sider, hvorfor der er tæt 39

56 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s vandadgang i hele kvarteret. Den trafikale kobling til Østerbro sker lige nu kun ved Sundkrogsgade, der bliver til Vordingborggade på Østerbro efter Kalkbrænderihavnsgade-krydset. Forbindelsen ved Århusgade er for nuværende ikke åben for biltrafik. A. Byliv Der ligger enkelte større butikker længere ude på Nordhavn, og længst ude ligger Docken, et kultur- og spisested, som trods sin beliggenhed yderst på industrihavnen tiltrækker et større publikum i sommersæsonen. I den del af Nordhavn, som er under overvejelse, nemlig Århusgadekvarteret og Sundmolen, er der ikke på samme måde offentlige steder og aktiviteter, men der findes en række mindre virksomheder, bl.a. små kreative virksomheder. Egentligt traditionelt byliv findes i nabokvarteret Østerbro, hvor den nærliggende Århusgade fungerer som en attraktiv gade i kvarteret med mindre specialbutikker og cafeer. Og der er også nært til Nordre Frihavnsgade, som flere gange er blevet kåret som Københavns bedste handelsgade. Endelig er der omkring en km til Østerbrogade, der rummer alle nødvendige hverdagsbutikker. B. Kultur Kun 500 meter fra Nordhavn ligger Østre Gasværk teater, et af Københavns mest succesrige, nyere teatre, ved Østerbrogade ligger Republic, et andet af Københavns nyere, større teatre. På Østerbrogade ligger også biografen Park Bio, og derudover rummer Nordhavns nabokvarter Østerbro en række mindre kultursteder og en mangfoldighed af restauranter, cafeer og butikker. C. Grønt og blåt Nordhavn er omgivet af vand på tre sider og er derfor et stærkt rekreativt område, allerede på nuværende tidspunkt. Da planerne for Nordhavn endvidere er at opføre området som en bæredygtig bydel, er det planen at anlægge større grønne arealer yderst på halvøen. D. Skoler Se tabel herunder. E. Sport På Østerbrogade ligger Parken, der udover at fungere som Danmarks nationalstadion også rummer et større fitnesscenter. Naboen Østerbro stadion rummer atletikbaner og ved siden af ligger Østerbro svømmehal. Tilsammen udgør institutionerne et af Københavns vigtigste sportscentre. Tættere på Nordhavn ligger en række fodboldbaner som nabo til Østre Gasværk teater, og en del af selve havnen er forbeholdt lystbåde. Og der er også fodboldbaner og -klubber i Fælledparken. 6. Målgruppens syn på kvarteret De 100 studerende, som besvarede spørgeskemaet om de fire kvarterer, gav Nordhavn den laveste score på spørgsmålet om, hvor attraktivt kvarteret vurderes som boliger for studerende. Med i det regnestykke skal dog, at Nordhavn også scorede lavest i kendskabsgrad. At kvarteret ikke vurderes som attraktivt kan altså sagtens have at gøre med, at de studerende ikke kender kvarteret, måske fordi det ikke er udviklet endnu. Hvor positivt er dit Hvor attraktivt synes du Den indtryk lave kendskabsgrad af kvarteret? kan betyde, kvarteret at der er skal for bruges boliger en del kræfter på kommunikationen 3,32 om CC, hvis det placeres for studerende? her, for at få Nordhavn ind 2,75 2,92 på lystavlen hos 2,42 københavnerne. Den lave 3,46 kendskabsgrad 3,01 kan omvendt 2,44 2,52 betyde, at der er ret vide rammer for, at CC kan skabe en frisk og stærk fortælling om kvarteret og beliggenheden, fordi der ikke først skal gøres op Nordhavn med Carlsberg en anden, Ørestad ældre, De gamles forkert Nordhavn eller negativ Carlsberg Ørestad fortælling De gamles om, hvad Nordhavn Nord by Nord by er. 1=lidt 5=meget Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området har et positivt ry og et godt image. Hvor positivt er dit Hvor godt indtryk kender af du kvarteret? 3,32 kvarteret? 2,15 2,75 2,75 2,43 2,42 2,9 2,92 Hvor attraktivt synes du kvarteret er for boliger for studerende? 2,44 3,46 2,52 3,01 Nordhavn Carlsberg Nordhavn Ørestad CarlsbergDe gamles Ørestad Nord bynord 1= lidt 5= meget De gamles by Nordhavn Carlsberg Ørestad Nord De gamles by 40 1=lidt 5=meget 1=lidt 5=meget Af små forskelle Interessant hos de studerende nok var Carlsberg fra forskellige ikke det uddannelsesinstitutioner kvarter, som flest studerende kan det kendte bemærkes, til. De at gamles flest by på Nørrebro studerende fra havde CBS kender flere studerende Carlsberg-området. kendskab Men til. At der Carlsberg ikke store scorer afvigelser højest i attraktionsværdi i besvarelserne fra kan de derfor tre antyde, at

57 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Det er også en bemærkning værd, at de studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner vurderer Nordhavn-kvarteret lidt forskelligt. Studerende fra CBS giver Nordhavn en lidt højere score som attraktivt kvarter, end studerende fra KUA og DTU, hvilket måske kan pege i retning af, at kvarteret tiltaler businessmindede unge. 7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret og evt. særlige forhold Udviklingsplanerne for Nordhavn blev vedtaget af Københavns Kommune i februar I planerne ligger bl.a. en opfyldning med jord på det yderste af Nordhavn. Opfyldningen forøger ifølge By og Havn Nordhavns areal med ca. 100 ha. i løbet af de næste ti år. Det svarer til 300 fodboldbaner og en 50% forøgelse af arealet i forhold til i dag. I planerne ligger også en beslutning om at opføre en ny terminal for krydstogtskibe yderst på Nordhavn. Der skal udvikles nye lokalplaner for området i etaper, efterhånden som kvarteret udvikler sig. Første lokalplan dækker området ved Redmolen, tidligere nævnt som Århusgadedelen. Her kan ifølge By og Havns skøn blive plads til omtrent halvdelen af CCs ønskede behov på i alt m 2. Den anden halvdel kan placeres i anden etape, der igangsættes, når der opstår efterspørgsel på markedet. 8. Samlet vurdering Nogle af de væsentligste attraktionsværdier for Nordhavn er, at det ligger nær ved gode sportsfaciliteter og rekreative områder, samt at nabokvarteret Østerbro byder på en mangfoldighed af restauranter, cafeer og butikker. Desuden ligger området med Nordhavn station på S-togsnettet, der giver hurtig adgang til resten af hovedstadsområdet. Til gengæld scorede området lavest i kendskabsgrad hos de studerende, samt i attraktionsværdi, hvilket sandsynligvis har at gøre med, at kvarteret i høj grad stadig står foran udvikling. Det fortæller, at der kan lægges kræfter i kommunikationsarbejde for at få givet kvarteret en klar identitet. beliggenheden, fordi der ikke først skal gøres op med en anden, ældre, forkert eller negativ fortælling om, hvad Nordhavn er. Det er også en bemærkning værd, at de studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner vurderer Nordhavnkvarteret lidt forskelligt. Studerende fra CBS giver Nordhavn en lidt højere score som attraktivt kvarter, end studerende fra KUA og DTU, hvilket måske kan pege i retning af, at kvarteret tiltaler businessmindede unge. Ørestad Nord Ørestad Nord er en ny bydel i København og den del af Ørestad, som støder op mod Njalsgade på Amager, og derfor ligger tættest på København centrum. Bydelen rummer en række store institutioner som Københavns Universitet Amager, IT-Universitetet og DR. To større kontorkomplekser er netop skudt op, den første dagligvarebutik er netop åbnet i kvarteret, og bydelen rummer to markante, nybyggede kollegier samt forskelligt boligbyggeri. 1. Overordnet placering i byen Nordvest for Ørestad Nord ligger Islands Brygge, der dels består af en ældre bydel, som er blevet fornyet med en havnepark et populært, nyt rekreativt område i København og dels af et nybygget boligområde, som tidligere var industrikvarter. Ørestad er dog adskilt fra denne del af havnefronten af Amager Fælled, der kiler sig ind mellem de to bydele som et stort grønt område. Øst for Ørestad Nord ligger det gamle Amager med tætte bykvarterer i klassisk karrestruktur og med Amagerbrogade som en central trafikåre og handelsgade. Her findes mange muligheder for dagligvareindkøb og i nogle områder et spirende cafe- og butiksmiljø. Umiddelbart syd for Ørestad Nord ligger Grønjordskollegiet, et kollegium fra 1970erne med et blandet ry. Knap tre kilometer mod syd eller tre stop med metroen fra station DR Byen ligger det store shoppingcenter Fields. Grunden, som er under overvejelse, ligger som direkte nabo til DR og til metrostationen DR-Byen i Ørestad Nords sydlige ende. Det er en grund, som i den oprindelige plan blev reserveret til Rigsarkivet, der påtænkte at opføre nyt byggeri her, men som nu står tom. Nordhavn DTU KUA CBS 2,08 2 2,18 2,52 2,64 2,89 2,71 2 2,12 Hvor godt kender du kvarteret? Hvor positivt er dit indtryk af kvarteret? Hvor attraktivt synes du kvarteret er for boliger for studerende? 1= slet ikke 5= meget 1= slet ikke 5=meget Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret + evt. særlige forhold

58 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Kort over Ørestad Nord og nærområde Artillerivej Amager Fælled Islands Brygge M Mobile kunsterværksteder Københavns Universitet (Gamle KUA) Tietgen Kollegiet Universitetskanalen Njalsgade DR s DR Koncerthus Københavns Universitet (Nye KUA) Bikuben Kollegiet Amager Fælled Vej IT Universitetet Sundholm Fabrikken for Kunst og Design Amagerbro M Sundholmsvej Amagerbrogade 2. Infrastruktur Ørestad Nord ligger på metro-linjen, hvilket giver hurtig og nem adgang til såvel Københavns bymidte og det forgrenede net af offentlig transport, som til Kastrup Lufthavn og til Sverige. De to metrostationer Islands Brygge og DR Byen betjener området, og grunden, som er under overvejelse, ligger som direkte nabo til station DR Byen. På to af de store veje, Njalsgade og Amagerfælledvej, som afgrænser kvarteret mod hhv. nord og øst, løber også forskellige busruter, som forbinder bydelen med både indre København og med det øvrige Amager. Biltrafik løber især udenom kvarteret og fører til større parkeringsarealer ved de enkelte institutioner langs Amagerfælledvej, samt ved flere af boligbebyggelserne. I det indre af Ørestad Nord er biltrafik minimeret, så de sikkerhedsmæssige forhold er gode for bløde trafikanter. Den trafikale struktur betyder omvendt, at kvarteret kan virke svært at indtage og komme ind i for besøgende i bil med ærinder i Ørestad Nord. Forholdene for cyklister er til gengæld gode. Det er tilladt at cykle langs kanalen, som forbinder den nordlige og den sydlige ende af Ørestad Nord, og mod vest løber cykelforbindelser til Islands Brygge tværs over grønningen og fælleden, hvilket for cyklister forbinder Amager med Vesterbro med en cykelbro. Ørestad Nord Rigsarkivgrunden Vand Grønne områder Intenst gade- og butiksliv Moderat gade- og butiksliv DR Byen M Grønjordskollegiet Grønjordsvej Kultur Institutioner Kollegier 100 m 3. Nærhed til uddannelsesinstitutioner Ørestad Nord er allerede identificeret som campusområde af Københavns Universitet, der kalder området for Søndre Campus. Her ligger det humanistiske fakultet. Lægger man naboen IT-universitetet til regnestykket, findes to attraktive uddannelses- og forskningssteder i selve bydelen. Med to andre kollegier i området, Tietgen og Bikuben kollegierne, er Ørestad Nord også blevet identificeret som et boligkvarter for studerende. Se tabel herunder. 4. Byggemuligheder, parathed og evt. pris Som direkte nabo til DR Byen mod nord og til metrostationen DR Byen mod vest ligger en tom byggegrund, som tidligere var reserveret til Rigsarkivet. Det fremgår også af den eksisterende lokalplan, som derfor har anvist grunden til offentlige formål. Siden de planer blev ændret, har grunden ligget tom, og det påtænkes at udarbejde en ny lokalplan, som indarbejder eventuelt nye planer, en kommende bygherre måtte have. 42

59 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Ifølge By og Havns fremskrivning vil en ny lokalplan kunne ligge klar og byggeriet påbegyndes i By og Havn angiver, at der kan opføres op til m 2 på grunden, og at grunden kan benyttes til både boliger, erhverv og kultur. Det vil sige, at grunden rigeligt kan huse CCs krav om m 2 og eventuelt endda andre funktioner eller elementer. 5. Områdets særpræg og karakter Ørestad Nord adskiller sig fysisk fra de omkringliggende, ældre kvarterer i sin bymæssige struktur. I modsætning til det gamle Amager, som overvejende er klassisk karréby i 1-5 etager, en tæt, funktionsblandet by, hvor boliger, butikker, værksteder og småerhverv blander sig mellem hinanden, og ofte i samme bygninger, er Ørestad Nord som bytype anderledes. Her løber biltrafikken udenom kvarteret i stedet for at flette sig igennem det, og bydelens bygninger står frit i landskabet og lægger sig til skue med hver sin tydelige og selvstændige identitet. Det betyder, at det indre af Ørestad Nord er ret fredeligt, opbygget fra nord til syd omkring en snorlige kanal. Flere af områdets bygninger rummer arkitektoniske kvaliteter, som har givet dem en opmærksomhed, der gør dem til vartegn for bydelen. Mest omtalt er nok DRs koncerthus, tegnet af arkitekten Jean Nouvel, og Tietgen-kollegiet, tegnet af Lundgaard og Tranberg. Begge er eksempler på, hvordan Ørestad Nord som bydel er kendetegnet ved at huse store bygninger med hver sin markante og selvstændige identitet. A. Byliv I Ørestad Nord findes en enkelt nyåbnet Døgnnetto i det nyopførte Mikado House, og der er plads til flere butikker, en cafe og en restaurant. Også i Metropolen, der snart står færdigbygget, er der i stueetagen plads til, at butikker kan rykke ind. Ørestad Nord Gruppen (ØNG) har også lavet forsøg med containerbutikker, som dog ikke fungerede som detailhandelsbutikker, da der mangler vand og kloakering. Men flere af containerne fortsætter som kreative værksteder for kunstnere. Større udbud af butikker og dermed et mere aktivt gade- og butiksliv findes i nabokvartererne Islands Brygge og Amagerbrogadekvarteret. Her findes større koncentrationer af både dagligvarebutikker og af handels-, cafe- og butiksliv. Shoppingcentret Fields er inden for rækkevidde med tre stop med metroen. Enkelte af institutionerne i området som KUA og ITU har kantiner, som er åbne for offentligheden, men kvarteret rummer endnu ikke egentlige cafeer og restauranter, selv om den nye plads foran Mikado House i ØNGs vurdering giver forhåbning om et byrum, der egner sig til cafeliv og kan generere aktivitet. B. Kultur Den vigtigste kulturinstitution i Ørestad Nord er DR, som med Koncerthuset har tilført kvarteret et musikhus med mange publikumsaktiviteter. I mindre målestok igangsætter bl.a. Ørestad Nord Gruppen en række kulturelle tiltag, der betyder, at kunstnere ofte arbejder i kvarteret, laver installationer og forskellige indgreb, som eksempelvis involverer selve byrummet. For tiden har en række kunstnere fået tilbudt containere som arbejdsrum mod at de laver projekter, som giver noget tilbage til kvarteret og gerne involverer beboerne eller andre. I nabokvarteret mod vest, Islands Brygge er det muligt at finde baggårdsgallerier og mod øst ligger Sundholm, der udover at huse nogle 43

60 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s af Københavns socialt udsatte borgere, rummer Fabrikken for Kunst og Design, en aktiv sammenslutning af kunstnerværksteder, der indimellem åbner dørene for publikum. C. Grønt og blåt I Ørestad Nord er der nært til rekreative områder. Direkte på den anden side af metrostationen DR Byen fra grunden, som er under overvejelse til CC, breder Amager Fælled sig ud. Og to af byens vigtigste badesteder er de seneste år blevet anlagt i nærhed for Ørestad Nord. Det gælder dels Havnebadet på Islands Brygge (ca. 2 km), dels Amager Strandpark (ca. 4 km). Desuden er der omkring 2 km til boldbanerne på Kløvermarken. D. Skoler Se tabel herunder. E. Sport Der er kommet en del muligheder især for udendørs sportsaktiviteter i Ørestad Nord den seneste tid. Basketbane, petang-bane og andet er skudt op og bliver ifølge Ørestad Nord Gruppen brugt flittigt. Lidt længere væk ligger den nybyggede Prismen sportshal ved Prags Boulevard i Holmbladsgadekvarteret, og Sundbyhallen på Amagerbrogade. Naboen Sundholm rummer en større klatreklub. 6. Målgruppens syn på kvarteret I stikprøveundersøgelsen blandt de 100 studerende havde Ørestad Nord ikke en høj score hvad angår de studerendes kendskab til kvarteret. Gennemsnittet var 2,43 ud af 5. Omtrent samme gennemsnitskarakter fik vurderingen af, hvor positivt kvarteret opleves af de studerende, nemlig 2,42, mens kvarteret scorede højere, når de studerende blev bedt om at vurdere kvarterets egnethed som sted for boliger for studerende. Her var gennemsnitskarakteren 2,52. Det er dog interessant ved stikprøven, at de studerende fra KUA, som har deres daglige gang i området, generelt havde et noget mere positivt syn på bydelen, end studerende fra CBS og DTU. Blandt de studerende fra KUA var vurderingen af, hvor attraktivt Ørestad Nord vil være til boliger for studerende 3,6. Det er højere end samme studerendes kendskabsgrad til bydelen, som lå på 3,12. Det vil sige, at for studerende fra KUA har Ørestad Nord et positivt ry, som overstiger deres egentlige kendskab til kvarteret 7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret og evt. særlige forhold Ørestad Nord er et kvarter under udvikling. To nye kontorbyggerier er ved at være afsluttet. Det rummer muligheder for, at butikker kan rykke ind. Kvarterets første Netto-butik er netop åbnet, og der er forhåbning om, Hvor at der godt snart kender åbner du en cafe. Hvor positivt er dit kvarteret? indtryk af kvarteret? 8. Samlet vurdering 3,32 2,75 2,9 2,15 2,43 2,75 2,92 2,42 Ørestad Nord rummer en række positive muligheder for CC. Kvarteret er allerede kendt som en vidensbydel med stærke institutioner som DR, IT-Universitet og KUA, og de to kollegier Tietgen og Bikuben har med Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles markant arkitektur Nord placeret by området som en positiv Nord base by for studerende og studenterliv. Hvor attraktivt synes Med du metroen kvarteret har er beliggenheden for nem adgang til netværket af offentlig transport, boliger for og studerende? både gode rekreative områder i nærheden, såvel som 3,46 ældre 2,44 kvarterer, 2,52 med aktivt 3,01 gade- og butiksliv. Rigsarkivgrunden står tom og byggeklar og kan rumme hele CC. En ny lokalplan vil sandsynligvis kunne skræddersys til CCs behov, og ifølge de foreliggende planer vil Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles byggeri måske kunne Nord påbegyndes by allerede i studerende. Her var gennemsnitskarakteren 2,52. 1=lidt 5=meget Mange ting taler altså for, at Ørestad Nord udgør en god kandidat for CC. På den negative vægt vejer, at kvarteret er præget af at være Det er dog interessant ved stikprøven, at de studerende fra KUA, som har deres daglige gang i området, generelt havde et noget mere positivt syn på bydelen, end studerende fra CBS og DTU. Blandt de studerende fra KUA var vurderingen af, hvor attraktivt Ørestad Nord vil være til boliger for studerende 3,6. Det er højere end samme studerendes kendskabsgrad til bydelen, som lå på 3,12. Det vil sige, at for studerende fra KUA har Ørestad Nord et positivt ry, som overstiger deres egentlige kendskab til kvarteret. Ørestad Nord DTU KUA CBS 3,12 3,6 2,84 1,88 2,33 2,47 1,96 2,37 1,76 Hvor godt kender du kvarteret? Hvor positivt er dit indtryk af kvarteret? Hvor attraktivt synes du kvarteret er for boliger for studerende? 1= lidt 5= meget 44 1=lidt 5=meget 7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret + evt. særlige forhold

61 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s nybygget i en ganske stor skala, uden gode byrum og med kun et begrænset liv omkring bygningerne. Desuden viste stikprøveundersøgelsen, at kvarteret har nogle imageproblemer, hvilket vil kræve fokus på markedsføring af et fremtidigt Copenhagen Campus i Ørestad Nord, særligt overfor de danske studerende. Konklusion Baseret på vores analyse af brugernes behov, samt denne beliggenhedsanalyse, er det vores overbevisning at Copenhagen Campus skal ligge i Valby på Carlsbergs gamle bryggerigrund. Carlsberg har over 150 års historie og råder over en stærk kulturarv. Grunden ligger centralt i København som en del af Vesterbro, der længe har været hjemsted for kunstnere og andre kreative. Som beskrevet i kapitel 2 under differentiering skal der netop en unik kultur til at skabe ny næring og vækst til regionen. Det er samtidig den lokation, der er placeret længst mod vest og dermed tættest på det øvrige Danmark, som vil være let tilgængeligt med den nye station, der vurderes til at blive landets femte mest trafikerede. Området er let tilgængeligt for cyklister, hvilket må formodes at være det mest anvendte transportmiddel blandt studerende. At området er bygge-parat er også blandt de mange fordele, eftersom boligbehovet er akut blandt udenlandske forskere, trainees og studerende. Lokalplanens fokus på liv, kultur, grønne områder og bæredygtighed passer endvidere rigtigt godt til CC s overordnede koncept. Der er samtidig plads til at skabe det miljø, som CC ønsker at blive en del af (jvf. kapitel 2) og 45% af området er afsat til erhverv. Håbet er, at der her også kan skabes en række studiejob, som kan hjælpe de studerende med at blive yderligere integrerede. Carlsberg er det øl-mærke i verden som har det bedste omdømme 50 og er placeret som nr. 21 af virksomheder fra alle brancher målt på firmaomdømme. I Hausenbergs undersøgelse var området ikke det mest kendte blandt de studerende, men det var det område, som de fandt mest attraktivt. På verdensplan er kendskabsgraden til Carlsberg høj og ser ud som følger 51 : Country Awareness Unaided Awareness Malaysia Hvor positivt er dit 99% Hvor attraktivt synes 93% du Singapore 100% 96% indtryk af kvarteret? kvarteret er for boliger Denmark 97% 85% 3,32 Hong Kong 100% for studerende? 2,75 2,92 52% 2,42 3,46 UK 98% 61% 3,01 2,44 2,52 Sweden 93% 56% Norway 95% 51% Poland 70% 22% Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Portugal Nord by 98% Nord 50% by Switzerland 95% 35% Finland 93% 24% Italy 76% 9% France 67% 6% Serbia 77% 15% Germany Hvor godt kender du 83% 5% kvarteret? Dette vil 2,75 uden tvivl have en positiv afsmittende effekt på CC, da målgruppen vil kunne tiltrækkes af genkendelighed, samtidig med at omdømmet 2,15 2,43 2,9 er godt. 1=lidt 5=meget Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området har et positivt ry og et godt image. Nordhavn Carlsberg Ørestad Nord De gamles by 50. Reputation Institute, Kilde for Norden, Frankrig, Italien, Tyskland, Schweiz, Malaysia og Hong Kong er Milward Brown Tracking. Kilde for Rusland er TNS og for UK er MBI. 45 1=lidt 5=meget Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan det bemærkes, at flest studerende fra CBS kender Carlsberg-området. Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre uddannelsesinstitutioner. 2,6 2,56 2,95 Hvor godt kender du kvarteret? Carlsberg 7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret + evt. særlige forhold DTU KUA CBS 3,16 3,32 3,45 3,28 3,48 3,36 Hvor positivt er dit indtryk af kvarteret? Hvor attraktivt synes du kvarteret er for boliger for studerende? 1= slet ikke 5=meget 1= slet ikke 5= meget

62 K a p i t e l 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Når der lægges artikler ud på Reuters på engelsk om nordiske virksomheder er Carlsberg den 3. mest søgte, kun overgået af finske Nokia og svenske Ericsson. Den næste danske virksomhed er Vestas på 21. pladsen. De andre 3 områder, som er blevet analyseret har hver deres charme, fordele og ulemper. De Gamles By ligger centralt og godt placeret for byliv, men dels er der ikke på nuværende tidspunkt plads til det antal kvadratmeter, som vi mener der skal til for at skabe kritisk masse og dels er området tæt forbundet med Københavns Universitets Nørre Campus, hvilket måske kan afskrække nogle af de andre uddannelsesinstitutioner fra at støtte op om projektet. Nordhavnen kunne ligeledes være et interessant område, pga. beliggenheden tæt ved vandet og tæt på byen. Yderligere bliver dette en hel ny bydel med masser af plads til det koncept, som vi mener skal skabes. Ulempen ved Nordhavn er, at infrastrukturen stadig er svag. Det vil derudover vare en del år inden området er klar til at blive bebygget. Endelig vil det kræve en stor branding indsats at gøre området kendt, så man kan tiltrække de ønskede brugere. For så vidt angår Ørestaden Nord (Rigsarkivgrunden) er denne interessant pga. det vidensmiljø som findes på stedet, med IT Universitet og Københavns Universitet Amager. Yderligere findes der allerede to kollegier på stedet. Dette sted ligger dog langt fra byen i de flestes opfattelse. Der er endnu ikke skabt et bymiljø omkring de institutioner som findes i området, og Ørestaden har stadig en udfordring i forhold til branding. Endelig er der ikke i øjeblikket tilstrækkelig plads til at udvikle alle de omkringliggende faciliteter, som vi mener er afgørende for at skabe det miljø der kan tiltrække vidensarbejdere fra Danmark og udlandet. 46

63 Kapitel 4 Bygning og arkitektur sportsfaciliteter læsesal 47

64 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Bygning og arkitektur Dette kapitel er udarbejdet af arkitekterne Birgitte de Neergaard og Peter Theil Eriksen 52 for ThinkTankTalents. Afsnittets formål er at levere et arkitektonisk princip, der kan optimere tiltrækningen og integrationen af udenlandske studerende, trainees, forskere og deres eventuelle familier i København. Al erfaring og forskning viser, at sociale relationer er afgørende for en succesrig integration og tiltrækning af arbejdskraft. For at opnå disse relationer kræver det, at man som tilflytter kommer tættest muligt på det danske samfund og den danske kultur. På den måde bliver man en del af samfundet og kulturen og får praktisk mulighed for at skabe kontakt og for selv at bidrage. Derfor vil det arkitektoniske princip bestå af en ny grundform for en campus, der skaber en naturlig interaktion mellem fx udlændinge og danskere og mellem forskere, trainees, studerende og faste beboere i bydelen. Og dette forstudie vil demonstrere, hvordan den rette arkitektoniske og funktionelle udformning kan tilskynde denne kontakt og interaktion. Hermed vil der blive skabt bånd, som vil gøre det attraktivt for udlændinge at forlænge deres ophold og eventuelt at slå sig ned permanent i Danmark. Baggrund Danmark og danskere har svært ved at tiltrække og fastholde udenlandske talenter. En af årsagerne er, at udlændinge og danskere er tilbøjelige til at isolere sig hver for sig, selvom de bor på fx. samme kollegium eller på samme vej. Men ved at skabe en ny grundform for bystruktur og bygningskroppe vil denne rendyrkede isolation ikke længere være en option. Det vil heller ikke være attraktivt at isolere sig, for livet i bydelen vil friste til, at man deltager i det omfang, man ikke har absolut brug for isolationen til fx at studere, fordybe sig eller at hvile. Boligmiljøet skal fremme det fysiske møde mellem nye og etablerede beboere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige instanser. Området skal åbne sig overfor og være en del af det omkringliggende samfund samtidig med, at det opleves som trygt og sikkert. Overordnet vil der blive peget på en arkitektonisk fordeling, hvor man som borger har mulighed for at: være privat (i kollegieværelser og boliger til trainees og til forskere) være en del af nærmiljøet (i fx. spisehus, bibliotek, vaskeri med cafe) være en del af bydelen (i fx. rekreative områder, restauranter, museer, sportscentre) 52. Se bilag 6. bolig bolig erhverv offentligt-/liberalt parkering bolig bolig bolig bolig offentligt areal parkering Snit og diagram der viser Copenhagen Campus arkitektoniske princip. Røde markeringer: kollegie-, trainee- og forskerboliger. I gadeplan: fælles faciliteter til afbenyttelse for samtlige af bydelens beboere. 48

65 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s læsesal sportsfaciliteter folkekøkken internet café fitness Copenhagen Campus boliger park vaskeri café spisehus plads bibliotek 49

66 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Rumligt diagram viser byens net og fordelingsprincip for beboelse, som spredes mest muligt og for fælles faciliteter, som åbner sig mest muligt mod omgivelserne. 50

67 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s B E L I G G E N H E D Campus skal integrere sig i den pågældende bydel det er ikke bydelen der skal påtage sig at integrere sig i campus. Projektet søges derfor etableret i umiddelbar forbindelse med en allerede aktiv og velfungerende bydel. Men for at projektet hurtigt kan blive en del af en bydel er det ikke alene afgørende, at der allerede er liv i den pågældende bydel, men også at denne har en vis volumen, således at projektet ikke dominerer, men integreres. I København er der særligt to områder, der har arealerne, dynamikken og infrastrukturen: Nordhavnen Etape 1 og Carlsberg Byen. STØRRELSE Der opereres med et samlet areal på ca m 2, der fordeles på boligarealer og fælles faciliteter for beboerne samt faciliteter som deles med beboere i resten af bydelen. Studerende, trainees og forskere fordeles ligeligt ud i området, idet interaktion og synergi mellem disse også er vigtig. Det centrale i projektet er kollegieværelser, hvor det anslås, at København mangler et antal på For at undgå at skabe en ren kollegieby, anbefales det dog at der maximalt etableres boliger i første etape, som fordeles blandt forskere, studerende og trainees. Carlsberg Byens område er allerede i fuld gang med at etablere en kultur bestående af fx. dansescener og koncertsale og har en praktisk beliggenhed tæt på en S-togstation og kommende Metro-station ved Enghave Plads. Området besidder en unik eksisterende arkitektur og har en international historie, som brander området. Endelig ligger Carlsberg Byens område i en meget aktiv bydel med mange typer beboere, forretninger og restauranter, hvor der allerede bor en del studerende 53. Nordhavnen Etape 1 er ikke så langt fremme i udviklingen som Carlsberg Byen, men er et attraktivt område i kraft af nærmiljøet på Østerbro, de gamle pakhuse i havneområdet samt ikke mindst vandet. Der findes en S-togstation og der er kort vej til centrum af København. 53. Otto Mønsteds kollegium har 307 værelser, Solbakken 140 mindre lejligheder og 4 større på den anden side at S-togs banen, hvilket repræsenterer ca. 450 studieboliger. 51

68 kapitel 4 f o rstudie til c o pe n hage n campus 52

69 f o rstudie til c o pe n hage n campus kapitel 4 Det arkitektoniske princip føjer sig ind i begge byområder. I Nordhavn i et havnemæssigt udgangspunkt og i Carlsberg Byen i en bymæssig sammenhæng. 53

70 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s KONCEPT Det Fysiske Miljø Projektet skal signalere verdensklasse i kvalitet, fremsynethed, livsglæde, kontakt og respekt mellem mennesker. Boligerne og deres placering afspejler beboernes mangfoldighed, således at ingen grupper isoleres, men tværtimod blandes på et stort område. Offentlige institutioner skal bo side om side med private, udlændinge med danskere og unge studerende med familier etc. For at borgerne kan mødes på samme måde som man i gamle dage mødtes ved landsbyens brønd, vil flest muligt af campus aktiviteter og faciliteter indrettes i gadeplan og være fælles for områdets og bydelens beboere. Konceptet har den sidegevinst, at etablerede danskere også fristes til at blande sig og være aktive i fællesskabet. I Danmark bor hver femte borger alene og tallet er stigende 54. Udformningen sigter mod at inspirere og styrke såvel de faglige som de sociale relationer på tværs mellem beboerne, og tager udgangspunkt i brugerne og deres behov ved fx. indretning og åbningstider i de fælles faciliteter. Carlsberg Byen: Bydelen føjer sig allerede ind i den omkringliggende bydel (Vesterbro/ Frederiksberg/ Valby) både visuelt med sine tårne og adkomst- og trafikmæssigt med s-station og kommende metro. 54. Danmarks Statistik Bydelen Nordhavnen: De markante siloer, pakhuse og havnebassiner karakteriserer området, hvor Copenhagen Campus etableres efter det overordnede arkitektoniske princip om spredning af boliger og åbenhed i fælles faciliteter. På sigt skal bydelen sammenføjes mere effektivt med resten af Østerbro og byen. Pt. er området afpasset til bilisme og ikke til kollektiv transport. 54

71 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Nordhavnens siloer: De markante siloer bliver et vartegn for området, og omdannes til boliger for forskere og trainees. Gamle og nye bygninger ligger side om side og samles af vandet, hvor der bygges faciliteter til fx. badning og sejlsport. Bygningernes baser (fx. fitnesslokaler, værksteder, cafe, vaskeri) ligger i gadeplan med inviterende facader, der viser tilgængelighed og åbenhed. Øverst. Bryggernes plads i Carlsberg Byen er præget af diversitet: Rum til forsamling, friluftsliv for alle typer mennesker også fra den øvrige bydel. Dag og aften. Ingen biltrafik. Pladsen er omgivet af skoler, studenterhus, butikker, hotel, bibliotek etc. samt forskellige boligtyper- og størrelser. De nye bygninger føjer sig ind blandt de oprindelige og skaber en nutid med både et løfte om fremtiden og en krog til kulturarven. Nederst. Elefantporten: Den såkaldte Elefantport ligger som indgang til Carlsbergbyen og markerer overgangen til den nye bydel. Lige inden elefanterne placeres et hotel, som fx. kan benyttes af familie, der er på besøg hos den studerende. Desuden findes der flere hoteltilbud i området, så der er noget for enhver. Bag elefanterne ser man hvordan et nybygget tårnhus føjer sig ind i den gamle kulturelle bydel. Carlsberg Museet til højre foran hotellet er et kulturelt tilbud som allerede findes og vil blive liggende i sin nuværende udgave. 55

72 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed vil være et kardinalpunkt, dels for at påtage sig sit ansvar og dels for at skabe en fællesskabsfølelse mellem beboerne omkring bæredygtigheden, som igen vil understøtte integrationen. Bæredygtigheden vil umiddelbart være mest synlig i infrastrukturen, hvor fodgængere og cyklister vil blive forkælet. Der vil dog også blive anlagt et vist antal reelle P-pladser tilhørende familieboligerne, enten i centrale parkeringshuse eller underjordisk i umiddelbar nærhed af den enkelte bolig, alt efter hvad der vil passe bedst ind i det område det vil dreje sig om. Fx vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge centrale parkeringshuse i Nordhavnen, mens decentrale i kældre vil passe bedst ind i Carlsberg Byen. Området vil være kendetegnet af genbrugsbutikker, miljøhuse og affaldssortering. Der vil blive anlagt reservoirer til opsamling af regnvand, der kan genanvendes i toiletskyld og vanding af grønne områder. Der bygges mobilt sug til husholdningsaffald, men den enkelte beboers affald skal naturligvis sorteres og genanvendes i videst muligt omfang og indsamling og distribuering skal sættes i system. Beboerne skal have glæde af hinandens kasserede ejendele; overskydende cykler, møbler, bøger og køkkengrej indsamles, organiseres og repareres eventuelt, så andre kan få glæde af det. Dette vil være ekstra attraktivt for tilflyttere fra udlandet. For på grund af høje flytteomkostninger fra udlandet (især fra oversøiske lande) har tilflyttere sjældent tilstrækkeligt flyttegods med til landet. Men med et centralt lager for bohave, får de en hjælpende hånd til at etablere sig. Social bæredygtighed Lokalplanen sikrer et aktivt og levende byliv gennem en stor variation i anvendelsen. Boligandelen bliver samlet set mellem 45-60%, med en varierende fordeling mellem de enkelte underområder. De resterende 40-55% skal anvendes til en bred vifte af erhverv og detailhandel samt til fritids- og kulturaktiviteter og institutioner. Miljømæssig bæredygtighed De bløde trafikanter har høj prioritet, økologiske tiltag er integreret i arkitekturen, og peger mod en bæredygtig by. Dette understøttes af krav om opførelse af lavenergibyggeri samt af målet om at gøre Carlsberg CO2-neutral. at ny bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse klasse 1. at der anlægges gode stiforbindelser både internt i kvarteret og i sammenhæng med naboområderne. at tagflader på nybyggeri så vidt muligt udformes som grønne tage og/eller med en hældning, der er egnet til opsætning af solceller. at egnede facader på nybyggeri kan udformes, så de er forberedt til opsætning af solceller. at egnede friarealer anlægges med vandgennemtrængelige belægninger, så regnvand kan nedsive lokalt. at der plantes træer i gader, nye have- og gårdrum samt på egnede pladser. at facadematerialer vælges, så der primært anvendes naturlige og/eller genanvendelige materialer. Bæredygtighed i projektet er fuldt i tråd med Lokalplan nr. 432 for Carlsberg II, vedtaget på Borgerrepræsentationens møde 29. januar , hvoraf nedenstående er et uddrag: 55. kk/9628/pdf/1_432_del_i.pdf Kammas Have: De oprindelige bygninger får nyt liv og funktion, men peger også tilbage på den historiske brug af området. Beboelse for bydelens borgere blander sig med boliger til studerende, trainees og forskere. Der vil altid være mange mennesker på gaderne, på vej fra det ene gøremål til det andet. Dette vil skabe tryghed og integration. 56

73 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s 57

74 k a p i t e l 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s BOLIGERNE Der bygges 400 boliger á 130 m 2, som kan bebos af forskere og eventuelle familier eller af fx. fire trainees. Desuden bygges der boligfællesskaber med i alt sengepladser. Disse fordeles på grupper af mindst 10 personer og højest 20 personer, hvilket er den optimale ramme for dels at kunne fungere demokratisk og dels for at kunne fungere som en enhed beslægtet med en familie 56. De enkelte kollegieværelser skal udelukkende imødekomme helt basale behov for ro, beskyttelse, fordybelse og tryghed. Derfor vil de have et samlet areal på m 2 og vil kun indeholde et soveværelse, en studieplads og et badeværelse. Beboerne repræsenterer forskellige faglige retninger og uddannelsesinstitutioner, og bør opfordres og indbydes til at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Derfor vil fællesfaciliteter blive prioriteret højt og vil centralt bestå af et køkken-alrum, hvor beboerne i boenheden kan lave mad i mindre omfang og forsamles. Boenhedens fællesfaciliteter suppleres med faciliteter som fx. fællesspisning og vaskeri ude i byen, således at det bliver naturligt at benytte bydelen og derved integrere sig. Tak til Carlsberg Ejendomme, By & Havn, Entasis, COBE, SLETH, Polyform og Rambøll for tegninger og visualiseringer. 56. Anbefales af UngesBoligService. Kollegieværelser: Boligen vil kun have et minimum af faciliteter en seng, et arbejdsbord og et badeværelse. Dertil vil der være et fællesområde, som hovedsageligt vil give mulighed for at forsamles i boenheden (familien) og spise sammen. Her vil også forskellige problematikker og udfordringer, der foregår i enheden, kunne debatteres og løses. Øvrige faciliteter lægges ud i byen, hvor de skaber liv i byen og på gaden. Adgang til værelset vil foregå via fællesarealet i boenheden, så de enkelte beboere har mulighed for til en vis grad at følge med i hvad der foregår i gruppen. Værelsernes og faciliteternes placering vil til en vis grad tvinge den studerende til at være udadvendt og benytte sig af faciliteterne, både i egen boenhed, men også i byen for at fremme integrationen og sammenføringen med andre mennesker. Bolig til enten forskere og eventuelle familier eller 3-4 trainees. Lejlighederne indrettes også med et minimum af faciliteter for at tvinge beboerne til at 58

75 Kapitel 5 Samfundsøkonomisk analyse internet café folkekøkken spisehus sportsfaciliteter 59 hagen er park

76 k a p i t e l 5 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Samfundsøkonomisk analyse Indledning Danmark står overfor adskillige økonomiske udfordringer i det næste årti, idet vores produktivitet og konkurrenceevne er blevet væsentligt forringet. I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD, i dag er Danmark nede på en 13. plads 57. Produktivitetsvækst, SVK POL KOR CZE IRE HUN FIN SWE GBR ISL GRC USA JPN FRA AUT CAN PRT AUS NOR MEX DEU NLD NZL BEL CHE DNK 26 (26) ESP ITA pct. Der er 3 veje frem, hvis vi skal hæve vores produktivitet og forbedre vores konkurrenceevne 58 : At få flere ind på arbejdsmarkedet, gennem reformer f.eks. afskaffelse af efterlønnen At forbedre produktiviteten gennem flere investeringer. Regeringen bør skabe bedre rammebetingelser så danske og udenlandske virksomheder får mere ud af at investere i Danmark end i udlandet Gennem mere effektiv arbejdskraft, innovation og uddannelse. Produktive virksomheder kan bl.a. karakteriseres som følger 59 : De foretager forskning og udvikling - Rapport fra CFA viser at værditilvækst pr. ansat er 20-40% højere i Forsknings- og Udviklingstunge (FoU) aktive danske virksomheder end i ikke-fou aktive virksomheder De benytter meget højt uddannet arbejdskraft - 1 procentpoint stigning i andel af højtuddannet arbejdskraft øger produktiviteten med 0,1% De eksporterer meget - 1 procentpoint stigning i andel af produktion, der eksporteres, øger produktivitet med knap 0,1% De benytter udenlandske eksperter - Rockwool analyse foretaget af CEBR (2009) viser at produktiviteten i virksomheder, der anvender udenlandske eksperter er 5-7% højere end i virksomheder, der ikke anvender udenlandske eksperter. Yderligere benytter eksportvirksomheder i øget grad veluddannet arbejdskraft. 57. Politiken 17. maj 2010: Danmarks konkurrenceevne styrtdykker. Kilde IMD. 58. Frederik M. Juel, Business.dk maj 2010: Opbakning til skræmmetal fra OECD. 59. Jan Rose Skaksen, CEBR 8. september 2009: Er der problemer med dansk konkurrencekraft? samt rapport fra Munch og Skaksen (2008). 60

77 k a p i t e l 5 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s 0,26 0,24 0,22 0,2 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 Andel med videregående uddannelse i eksportvirksomheder Fremstillingsvirksomheder Servicevirksomheder Kilde: DST Som følge heraf tilskynder OECD Danmark at indføre strukturelle reformer, der kan øge det effektive udbud af arbejdskraft 60. Vi er således i Danmark afhængige af at kunne fastholde og tiltrække veluddannet arbejdskraft for at rette op på den dårlige konkurrencekraft og den lave produktivitet. Yderligere har vi en demografisk udfordring i Danmark. Der er sket en skævvridning af forholdet mellem den arbejdende befolkning og den del af befolkningen, der lever af overførselsindkomster. Det er alment accepteret, at såfremt der ikke ændres på dette, vil der i fremtiden ikke være nok personer på arbejdsmarkedet til at bidrage til at opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag 61. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) påvist, at der frem imod år 2019 kommer til at mangle godt faglærte og personer med en videregående uddannelse i Danmark sammenlignet med i dag. Manglen på veluddannet arbejdskraft vil samtidig betyde, at virksomheder vil få svært ved at imødekomme den teknologiske udvikling og den stigende globalisering. Implementering af ny teknologi, der kan løfte produktivitetsvæksten, konkurrenceevnen og omstilling af de danske virksomheder, kræver mere og bedre uddannet arbejdskraft som nævnt ovenfor. Manglen på veluddannet arbejdskraft vil formentlig også sætte nogle af de økonomiske tilpasningsmekanismer i gang. Nogle virksomheder vil blive tvunget til at flytte hele eller dele af deres produktion ud af Danmark. Andre virksomheder vil blive nødt til at importere mere udenlandsk arbejdskraft, hvis det er muligt. Allerede i 2007 var førende økonomer som Nina Smith, Peter Birch Sørensen, Jan Rose Skaksen og Jens Lundsgaard ude med en løftet pegefinger om, at der ikke blev gjort nok for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft 62. Og under den seneste højkonjunktur meldte en mængde virksomheder ligeledes om rekrutteringsproblemer hvad angår faglærte og højtuddannede. Især vidensvirksomheder var ramt af manglen på arbejdskraft. Trods enigheden i manglen på arbejdskraft oplever man i perioder en frygt blandt danskerne for, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft vil stjæle deres jobs. Argumentationen for nødvendigheden af også at tiltrække arbejdskraft fra udlandet bliver derfor sværere. Ifølge en analyse foretaget af Jan Rose Skaksen, Nikolaj Malchow-Møller og Jakob Roland 60. Business.dk 26. maj AE Rådet 2010: Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte jobs for altid. 62. Ugebrevet A

78 k a p i t e l 5 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Munch i er denne frygt dog ubegrundet. Analysen påviser, at der ikke er nogen tegn på, at de danske arbejdere bliver erstattet af udenlandske, men snarere at der bliver skabt flere jobs i virksomhederne. Heldigvis er arbejdsløsheden igen begyndt at falde og der er spæde tegn på, at krisen formentlig er ved at være overstået. En arbejdsmarkedsanalyse fra EU s socialfond og tal fra Danske Bank siger, at arbejdsløsheden har toppet for denne gang. Og at Danmark er på vej ud af en af de værste jobkriser i nyere tid, hvor jobs er forsvundet 64. Dette understøttes af økonom i AE Rådet Frederik I. Petersen som medgiver, at ledigheden er faldet og således har overrasket positiv på det sidste og at det ikke kan afvises, at vi er ved en vending 65. Det er vanskeligt præcist at beregne, hvilken økonomisk værdi mangel på arbejdskraft har. Men ifølge en senior makroøkonom hos LO kan man rimeligvis fastsætte den enkeltes bidrag til BNP til vedkommendes løn. Såfremt man tager udgangspunkt i de personer, der kommer til at mangle og antager, at de har en gennemsnitsindkomst på kr , vil det betyde et bidrag eller manglen på samme til BNP på kr. 63 mia., svarende til en vækst på ca. 3,5% eller manglen på samme. Antallet af personer i landet stiger samtidig med , hvorfor BNP pr. indbygger vil stige noget mindre. Hertil kommer den manglende produktivitet og innovation som Danmark går glip af, såfremt vi ikke får afhjulpet manglen på personer med en videregående uddannelse. Tabellen nedenfor viser ændring i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Fokus på udenlandske studerende, forskere og trainees I Copenhagen Campus projektet har vi valgt at fokusere på de udenlandske studerende, forskere og trainees, og projektet er initieret primært for at tiltrække og fastholde en højere grad af disse. Det er vores tese, at såfremt de internationale studerende, forskere og trainees, der kommer hertil, får en god oplevelse af Danmark og danskerne er der større chance for at en del af dem i højere grad får lyst til at blive i Danmark og udnytte deres talenter her. IU udtaler i den sammenhæng: Højt kvalificerede internationale studerende kan medvirke til at imødekomme det danske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft, hvis de efterfølgende får beskæftigelse i Danmark. Det er derfor et centralt mål i den nationale strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland, gennem tiltrækning af internationale studerende at medvirke til at imødekomme det danske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft 66. Der kommer i dag ca internationale studerende om året til Danmark 67. I Danmark udgør andelen af internationale studerende 5,5 pct. af alle studerende på de videregående uddannelser, hvilket er under både OECD-gennemsnittet på 7,1 pct. og EU-gennemsnittet på 6,2 pct., men Danmarks andel er dog på niveau med f.eks. Sverige og Nederlandene 68. Det er således opgaven at øge motivationen for disse internationale studerende til at blive og arbejde i Danmark. Antager vi at man, med ekstra indsatser såsom attraktive boligmiljøer og ekstra fokus på integration, ville være i stand til at sikre, at 10% flere af de studerende således ville blive i Danmark og antager man, at de bidrager med en gennemsnitsindkomst Udbud Efterspørgsel Ubalance Ændring i pers. Ufaglært Gymnasial Erhvervsuddannede Videregående uddannede I alt Kilde: AE-beregning 63. Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen april 2009: Do immigrants take the jobs of native workers?. 64. LO Storkøbenhavn 4. maj 2010: Danmark er på vej ud af krisen. 65. LO Storkøbenhavn 4. maj 2010: Danmark er på vej ud af krisen IU mobilitetsstatistik OECD Education at a glance OECD Copenhagen Review

79 k a p i t e l 5 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s på kr pr. person, vil dette med ca personer om året betyde et ekstra direkte bidrag til BNP på 960 mio. dk. pa. Såfremt dette tal kunne stige til 33% af de udenlandske studerende, ville dette betyde en merværdi på over 3 mia. kr. pa. Herudover kommer den positivt afledte effekt, det vil have på produktiviteten i Danmark samt de afledte økonomiske effekter som øget turisme, større grad af internationalisering mv. Disse afledte effekter er dog yderst vanskelige at måle i konkrete tal. Baseret på tal modtaget fra Iaeste, fra et antal danske virksomheder mv. estimeres det, at der årligt kommer en større mængde trainees til Danmark (ca. 150 alene fra Iaeste og 11 virksomheder). Disse unge mennesker udgør ligeledes et interessant potentiale, og ideen med at integrere dem i Copenhagen Campus er, at motivere dem til at overveje Danmark som fremtidigt arbejdssted. Man kan bruge den samme beregning for disse personer som for studerende, og det vil derfor også være attraktivt at forsøge at få dem til at vende tilbage til Danmark og arbejde på et senere tidspunkt i deres karriere. Endelig kan man se på det antal udlændinge som kommer hertil på Forskerordningen, som omfatter forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet, der ikke har været skattepligtige i Danmark i de seneste tre år, og som ansættes til en månedsløn på mindst Der var i januar måned 2009 i alt 2867 på denne ordning. Ifølge de 11 interviewede virksomheder vil det være interessant for nogle af disse forskere at bo i CC. Primært pga. den øgede integration og interaktion med andre udlændinge og danskere, det vil kunne give, jvf. diskussionen om krav og forventninger fra udenlandske vidensarbejdere i kapitel 1. T i lt r æ k n i n g a f i n v e s t e r i n g e r OECD skriver i sit Copenhagen Review fra 2009 at for hver 100 jobs, der skabes i hovedstaden, skabes der 20 i resten af landet. Det giver derfor god mening at skabe initiativer i hovedstadsområdet, som kan skabe nye jobs og som kan fastholde og tiltrække personer med en videregående uddannelse 69. En koncentration af viden og innovation som den, CC vil indeholde, vil formentlig i sig selv kunne tiltrække en række nye investeringer til det område, der tænkes udnyttet. Som det ses af tabellen nedenfor til venstre, har omsætningen på turisme været lavere i 2009 end i både 2007 og Det kan formentlig tilskrives den internationale finanskrise, som forhåbentlig er ved at være overstået. Det er vores forventning, at CC vil kunne bidrage til en øget omsætning inden for oplevelsesøkonomien, både som attraktion i sig selv, og ved at tilskynde familie og venner til de udenlandske beboere på CC til at besøge stedet. Nedenfor ses antal udenlandske investeringer i hovedstadsområdet i perioden , hvilket ikke er imponerende. Det er vores formodning, at CC vil kunne tiltrække yderligere udenlandske investeringer, og det er vores hensigt at udarbejde en struktureret plan for, hvorledes dette kan lade sig gøre. Konklusion At opføre Copenhagen Campus vil ikke alene afhjælpe manglen på boliger til udenlandske og danske studerende, forskere og trainees, som skitseret i indledningen til denne rapport. Det vil ligeledes have en positiv effekt på det danske bruttonationalprodukt BNP. Vores antagelse er, at et sådant campusmiljø kan påvirke de udenlandske studerende, forskere og trainees lyst til at blive i Danmark efter endt ophold og derved udnytte den erhvervede viden her i landet. CC vil kunne tiltrække yderligere investeringer (danske og udenlandske) til regionen samt være et inter- Økonomiske nøgletal for turismen i Region hovedstaden Omsætning (mia. kr.) 28,2 30, ,4 32,9 Værditilvækst (mia. kr.) 18, ,7 26,1 25,7 Beskæftigelse (årsværk) Kilde: Copenhagen Capacity Antal af investeringer foretaget Hovedtotal Copenhagen Copenhagen and Frederiksberg Frederiksborg Hovedtotal Kilde: Copenhagen Capacity

80 k a p i t e l 5 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s nationalt og innovativt videns-hot-spot. Et sted, der må besøges, og således også et sted, der bidrager til oplevelsesøkonomien i regionen. At tiltrække flere udenlandske studerende har formentlig også en anden positiv og afsmittende effekt bl.a. på undervisningen i Danmark. Den kan blive mere akademisk, social og kulturel diversificeret og tvinge danskerne til at se verden i øjnene 70. For at sikre, at vi har de rigtige samfundsmæssige og økonomiske forudsætninger for at etablere Copenhagen Campus, har vi besluttet i næste fase at igangsætte et omfattende studie af fremtiden for Copenhagen Campus. Hvad er det for en verden, CC skal leve i og hvordan sikrer vi, at vi får skabt et byggeri, som vil være attraktivt også om 10 år? Et sted, som tager højde for de antagelser, man allerede nu kan gøre sig om, hvordan verden kommer til at se ud på det tidspunkt. Hvordan sikrer vi, at vi skaber et sted, som vil syde af innovation og energi, være befordrende for den nødvendige integration og være et hot-spot for viden og kultur i Nordeuropa et sted, man bliver nødt til at besøge? 70. Politiken 23. maj 2010: Internationale studerende bringer verden til Danmark. 64

81 læsesal Kapitel 6 Økonomi sportsfaciliteter 65 fitn

82 K a p i t e l 6 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Økonomi Organisation og bygherre Copenhagen Campus bør stiftes som en fond og være en selvejende institution med en række investorer, der hver bidrager til dele af projektet. Fonden bør fungere dels som kultur-paraply for de enkelte bygninger og som ejendomsselskab med ansvar for udlejning og drift af værelser og bygninger. Institutionen kunne stiftes med en direktion bestående af 2 personer med kreativ, strategisk, projektledelses- og økonomisk ansvar og forståelse. Der vil desuden formentlig blive behov for regnskabsassistance med kendskab til lejeloven. Driften på det færdige byggeri bør således kunne bære udgifter til disse personer. Herudover bør institutionen have en bestyrelse, som samtidig kan fungere som advisory board for ledelsen. Bestyrelsen skal til enhver tid bestå af fremtrædende personer fra det offentlige og private erhvervsliv, fra regeringen samt repræsentanter fra de videregående læreanstalter i hovedstadsområdet. Det er vigtigt, at bestyrelsen reflekterer det samarbejde på tværs af alle disse institutioner, som anbefales så kraftigt af OECD i indsatsen for at skabe vækst og innovation. Investorerne i Copenhagen Campus bør have medbestemmelse i forhold til udvælgelsen af denne bestyrelse. Ledelsen i den nye organisation bør bistås af en række rådgivere i udviklingsprocessen. Disse bør bestå af bygherrerådgiver, byudviklere, arkitekter, sociologer, kunstnere, fremtidsforskere, PR rådgivere og branding eksperter og bør udvælges som en del af næste fase. Som nævnt ovenfor er det yderst vigtigt for at opfylde formålet med CC, at kunne skabe den rigtige kultur og organisation. For at skabe denne og sikre implementering i de enkelte bygninger, bør man nedsætte et kulturråd. Dette kunne bestå af personer med erfaring inden for kollegiedrift, beboere fra de ældste danske kollegier med stærk kultur samt relevante udenlandske interessenter. Kulturrådets første opgave ville være at definere regler, krav, pligter og rettigheder for beboerne på Copenhagen Campus. Og senere, når byggeriet er færdigt og indviet, at deltage i udvalgte arrangementer og bidrage med inspiration, ideer og viden til kulturprocessen. Vi har været i kontakt med en række personer, som kunne udgøre dette kulturråd, og har oplevet en stor grad af interesse og villighed til at bidrage til denne proces. Pro jektudvikling og pris Projektet bør bestå af et antal bygninger opført forskellige steder på grunden, som beskrevet i kapitel 4 og bør være et 100% bæredygtigt byggeri i minimum lavenergi klasse 1, hvorfor der skal indsamles viden om bæredygtig byplanlægning, om bæredygtige byggematerialer med lang levetid og ringe miljøbelastning, genanvendelighed og bortskaffelse, etc. Byggeriet bør desuden opføres i en højere standard end gængse kollegier for at imødekomme de behov, som brugerne har og for at sikre et attraktivt miljø med stor søgning. Til brug for udregning af pris for byggeriet har vi indhentet et notat fra byggeekspert Asger Kurth, Nitram Property. Notatet opregner en række forudsætninger for byggeriet og konklusionen fra notatet er, at prisen for et sådant byggeri, inklusiv byggerådgivere, jordarbejder, tilslutningsafgifter mv., forudsat at der er tale om 100% nybyggeri, vil være: Ca. kr pr. kvadratmeter. Dvs. en samlet pris for byggeriet på kr. 1,8 mia, med udgangspunkt i m 2. 66

83 K a p i t e l 6 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Prisen er testet hos de arkitekter, som har bistået os i dette forstudie, som også mener, at det er et rimeligt estimat. Hertil skal lægges omkostninger til erhvervelse af byggegrund. M u l i g e i n v e s t o r e r Det er vores opfattelse, at Copenhagen Campus bør realiseres i privat regi for at sikre den størst mulige fleksibilitet for bygherren og for at sikre, at den rigtige beboer-sammensætning kan opnås. Hidtil har det været sådan, at skulle man bygge ungdomsboliger under lov om almennyttige boliger (lbgk nr. 1204) måtte alene 10% af disse bebos af udlændinge, hvilket ville være i modstrid med visionen for CC. Der er dog netop vedtaget en lovændring (L 205 Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.), som vil hæve denne grænse til 50%. Men da den stadig er begrænsende i forhold til vores ambition om at CC skal bebos af ca. 2/3 udlændinge i første fase vil det ikke være relevant at søge om økonomisk støtte under denne lov. De private investorer kunne bestå af danske og udenlandske erhvervsvirksomheder, store erhvervsfonde samt pensionskasser. Vi har under forstudiet været i kontakt med en række interessenter fra alle 3 grupper. Det er blevet klart for os, at det ikke er hverken realistisk eller optimalt at inddrage pensionskasser på nuværende tidspunkt, da disse primært investerer i færdige projekter med positiv drift. En investering fra deres side vil derfor formentlig først blive relevant på et senere tidspunkt. Der er dog en stor positiv velvilje overfor projektet hos alle kontaktede aktører. Det er tanken, at driften på CC skal finansieres af lejeindtægter fra værelser og lejligheder. Der bør udarbejdes en model, der muliggør differentieret prisfastsættelse afhængig af boligernes størrelse og beboertyper. De studerende kan som nævnt ovenfor ikke betale en husleje, der kan understøtte en bæredygtig drift i økonomisk henseende, hvorimod man kan få en langt større husleje for de værelser og lejligheder, der er tiltænkt trainees og forskere. Men selv med disse indtægter vil det blive en udfordring at få projektet til at balancere økonomisk, og realiseringen af Copenhagen Campus er derfor afhængig af, at der er betydelige gaveelementer inkluderet i finansieringen. Projektet bør derfor realiseres med massiv støtte fra danske og udenlandske virksomheder og de store danske erhvervsfonde. De store fonde har allerede tradition for at støtte samfundsmæssigt fornuftige projekter såvel som kollegieprojekter. Af samme årsag vurderer vi, at et projekt som Copenhagen Campus burde være i stand til at tiltrække den fornødne finansiering. Det er vores hensigt at tiltrække sponsorater også fra relevante danske virksomheder, som f.eks. kan levere de rigtige materialer mv til at skabe et bæredygtigt spydspidsbyggeri som CC. Det er vores holdning, at den branding effekt, der vil være i en sådan støtte, bør være særdeles værdifuld for virksomhederne. Muligheden for at tiltrække udenlandske investeringer til nationale huse, som ses i Cité Universitaire er også til stede. Især Norge ville være relevant, givet de mange norske studerende, som kommer til landet hvert år. o F F e n t l i g e o g E U S t ø t t e m u l i g h e d e r Det er vigtigt at notere sig, at såfremt man tænker offentlig støtte i enhver form ind i projektfinansieringen, bliver man i de fleste tilfælde underlagt regler om udbud mv. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, da sportsfaciliteter internet café folkekøkken læsesal 67

84 K a p i t e l 6 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s det i sig selv kan sikre, at man får en bredde i besvarelserne af en eventuel projektkonkurrence. Dog vil det forlænge processen og formentlig også gøre den dyrere, da ansøgningsprocessen og det papirarbejde der skal til er meget omfattende. Der findes en lang række støttemuligheder inden for EU, dog er der ingen, der er direkte anvendelige ved et byggeri som Copenhagen Campus. Der kan muligvis opnås støtte til projekter omkring Copenhagen Campus fra programmerne Videnskab i Samfundet, et program, der støtter etablering af åbne miljøer, der gør unge interesserede i videnskab. Fra Livslang Læring, program der støtter uddannelsesprojekter, fra Fremme af initiativ og iværksætterånd, fra Fremme af innovation og kapacitet til at styre produktivitet. Og endeligt fra programmet Et aktivt civilsamfund i Europa, et program der støtter projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer. Alle støttemuligheder er beskrevet i EU publikationen: Tilskudsoversigt. Endelig har der været rig debat om bæredygtigt byggeri i Danmark i miljømæssig forstand, og det vil formentlig være muligt at søge tilskud til opførelse af Copenhagen Campus som demonstrationsbyggeri, da der i så høj grad som muligt vil blive tale om et højt profileret og omfangsrigt bæredygtigt byggeri 71. P r o j e k t o p d e l i n g a f b y g g e r i For at skabe den størst mulige fleksibilitet for investorer, bør projektet blive delt op i flere forskellige underprojekter, hvori investering kan foretages. Der bør skabes mulighed for at investere enten i større eller mindre dele såsom et helt hus eller et enkelt værelse. Jo større investering, jo større mulighed for at få indflydelse på dele af byggeriet. 71. Innovation af bæredygtige løsninger i byggeriet, hvordan forbedrer vi rammerne. Iris Group

85 læsesal Copenhagen Campus boliger vaskeri café park fitness Sammenfatning og konklusion plads bibliotek 69

86 s a m m e n f a t n i n g o g k o n k l u s i o n f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Sammenfatning og konklusion At ideen er god og potentialet til stede, mener vi at have afdækket igennem denne rapport. Vi har afdækket og belyst beboernes behov og krav til bolig og miljø, dels gennem information fra en række rapporter og analyser, dels gennem en brugerundersøgelse og endelig med informationer fra vores besøg i Cité Universitaire, IHouse og som har givet en række ideer og stor inspiration. Alle peger i samme retning, nemlig at der er et stort behov for boliger til udenlandske og danske studerende, og at der er behov også for boliger til trainees og forskere, selvom dette behov er mere vanskeligt at estimere. Vi har fået belyst vigtigheden af at skabe et miljø med diversificerede boligbehov til de forskellige grupper af beboere, og at det er en god idé at skabe mulighed for, at man kan flytte rundt, efterhånden som ens behov ændres. Det er ligeledes blevet klart, at der er behov for et miljø, som kan danne ramme om integration og innovation, et miljø som kan tiltrække talenter både fra Danmark og udlandet og være med til at fastholde disse. Dette miljø mener vi bør bestå af et Videnshotel, restauranter og caféer med sunde og nærende tilbud, genbrugsbutik, supermarkeder, musikhus, teater, sportsfaciliteter mv. Disse faciliteter bør etableres med hjælp fra danske virksomheder med stærke brands for at sikre synlighed, differentiering, synergi, kvalitet og præferencer. Vi har defineret koncept og størrelse og fundet, at CC bør ledes af en stærk organisation, som kan være med til at understøtte det miljø, som brugerne efterspørger, en organisation som også kan skabe og værne om en stærk kultur. CC bør rumme et så stort antal boliger, at der kan skabes gode muligheder for integration og innovation, også det akutte behov for boliger kan afhjælpes. Derfor bør der opføres minimum kollegieværelser og ca. 400 boliger til forskere og trainees. Disse bør placeres i en række huse fordelt på området og kædes sammen af en stærk identitet i form og farver. Man skal vide, at man nu er på Copenhagen Campus, selvom bygningerne vil ligge sammen med erhvervsliv og andre boliger. Beboerne på campus bør bestå af ca. 2/3 udlændinge og 1/3 danskere i første fase. Alle skal de være med til at skabe den attraktive og innovative kultur, som skal skabe grobund for forøget integration af unge udenlandske talenter og en højere grad af internationalisering af de unge danskere. CC skal bidrage til at understøtte København som vidensby og være et hot-spot for innovation et sted for Meeting of minds. Vi har afdækket den optimale beliggenhed gennem et studie af 4 egnede steder i København. Det er blevet målt på forskellige kriterier, og de fleste peger i retning af Carlsberg som det bedst egnede sted for Copenhagen Campus. Med sin unikke historie, sin geografiske beliggenhed tæt på det levende Vesterbro, gode infrastruktur og gode placering i forhold til de fleste videregående uddannelsesinstitutioner, bliver Carlsberg byen med Copenhagen Campus en ny spændende bydel, som vil syde af liv, kultur og viden. Der vil her være gode forhold for at skabe den integration mellem de danske og de udenlandske vidensarbejdere, som er så nødvendig. Herudover er der en unik mulighed for branding af dette område pga. Carlsbergs internationale navn og renommé. Få studerende verden over kender ikke til Carlsbergs brand, og det vil være medvirkende til at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som Danmark har brug for. Vi har fået belyst hvilke elementer, der er vigtige bygningsmæssigt og arkitektonisk, nemlig at understøtte muligheden for integration ved at invitere byen inden for og skabe incitament og mulighed for det fysiske 70

87 s a m m e n f a t n i n g o g k o n k l u s i o n f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s møde mellem de forskellige beboere på Copenhagen Campus. Projektet skal signalere verdensklasse i kvalitet, bæredygtighed, fremsynethed, livsglæde og respekt mellem og for mennesker. Boligerne og deres placering skal afspejle beboernes mangfoldighed, således at ingen grupper isoleres, men tværtimod blandes på et stort område. Offentlige institutioner blandes med private, udlændinge med danskere, unge studerende med familier etc. Der vil blive lagt stor vægt på en fællesskabsfølelse omkring den miljø- og klimamæssige bæredygtighed, som igen vil understøtte integrationen. Baseret på denne konklusion arbejder vi nu videre med næste fase, og det er vores ambition at være i stand til at påbegynde byggeriet af Copenhagen Campus inden for de næste 12 måneder! Vi har fået belyst de samfundsøkonomiske aspekter og fået fastslået, at Danmark kommer til at mangle personer med en videregåede uddannelse om ikke mange år. At det rigtig godt kan betale sig for Danmark at forsøge at fastholde og tiltrække udenlandske talenter for at afhjælpe denne mangel. Og at vi ikke har noget at frygte, for analyser fra anerkendte professorer viser, at det ikke går ud over vores egen arbejdskraft, når vi ansætter medarbejdere fra udlandet. Tværtimod har det en positiv effekt på jobskabelsen og innovationen i de virksomheder, der anvender den udenlandske arbejdskraft. Endelig har vi set på hvilken organisation og juridisk struktur, der vil være sportsfaciliteter internet café den rigtige og et bud på, hvad det vil koste. Copenhagen Campus bør realiseres i privat regi, stiftes som en fond og være en selvejende folkekøkken institution med bidrag fra erhvervslivet, de store erhvervsfonde samt støttet fra læsesal relevante offentlige institutioner både fra Danmark og EU. Således vil etableringen af Copenhagen Campus være med til at sikre vores velfærdsamfund igennem en øget Copenhagen grad af tiltrækning og fastholdelse af den talentmasse der skal til, for at Danmark fremover kan bevare Campus boliger fitness park konkurrencedygtighed og skabe grobund for vækst og innovation. spisehus vaskeri café plads 71

88 l i t t e r a t u r l i s t e o g k o n t a k t e r f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Litteraturliste 1. Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010: Campus og Studiemiljø. 2. Mandag Morgen, : Fremtidens metropol er en konfettiby. 3. CIRIUS & isb, : The International Student Barometer for DK. 4. OECD Copenhagen Review 2009 assessment and recommendations. 5. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE, 2010: Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte jobs for altid. 6. Universitetsavisen, 10. oktober 2008: Udenlandske forskere er et scoop. 7. KU-DTU-RegionH, 18. januar 2009: Attraktive gæsteboliger til udenlandske forskere. 8. FBE, 2009: Praktikforløb for Internationale Studerende. 9. KPMG, March 2009: Tax, Demographics and Corporate Location. 10. KPMG, September 2008: The Global Skills Convergence. 11. OECD, 11. June 2009: The Global Competition for Talent. 12. FBE, august 2009: Analyse af Int. Studerendes Beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i DK. 13. KU-DTU-RegionH, April 2010: Barrierer for tiltrækning af udenlandske forskere. 14. DPU, Århus Universitet, 2006: Shaping the future of Learning. 15. Amcham, CopCap, H&S, 2009: Talent skal der til. 16. RegionH m.fl., 2010: Talentbro til Hovedstadsregionen. 17. FBS/CIRIUS, 2009: Int. studerende i din virksomhed. 18. Erhverv & Boligstyrelsen, 2003: Rapport om udvekslingsstuderendes boligforhold i hovedstadsområdet. 19. Oxford Research, 2006: Udenlandske vidensarbejdere i DK. 20. Berlingske Tidende, : Kbh får ny tænketank. 21. Børsen, : Ingen gode undskyldninger for DKs vækstkrise. 22. Mandag Morgen: Ti bud på ny dansk vækstpolitik. 23. Mandag Morgen, : DK Velfærdsmodel på uholdbar kurs. 24. Mandag Morgen: : Ny dansk Vækststrategi. 25. Mandag Morgen: Stort behov for langsigtet dansk vækstpakke. 26. Ciriusonline, 2009: Mobilitetsstatistik 2007/ Mandag Morgen, : DK lider af selvskabte problemer. 28. Mandag Morgen: APMM: Fremtidens talenter kommer udefra. 29. Mandag Morgen : Lavhastighedssamfundet. 30. Politiken : Carlsberg åbner hemmelige kældre. 31. Politiken : Unge nydanskere har fuld fart frem. 32. Politiken : Internationale studerende bringer læsesal verden til danskerne. 33. Politiken : Jeg vil bare gerne score nogle udenlandske piger. fitness 34. Politiken : Ukrainer vil revolutionere den danske sportsfaciliteter velfærdsmodel. 35. Politiken : Amerikaneren der ville vide hvordan Janteloven fungerer. 36. MandagMorgen MM Elite : Fremtiden tilhører de små storbyer. 37. Tænketanken om fremtidens arbejdskraft, 2008: CPH. 38. Tænketanken for Internationalisering & Erhvervsudvikling, 2006: CPH Int. Vidensby. 39. Ib Andersen, 2008: Den skinbarlige sandhed. 40. Steiner Kvale, 2009: Inter- View. 41. International House New York, 1999: Living in The Future. 42. La Cité Internationale Universitaire de Paris, 1990: CIUP. 43. Designing the High Line, internet café 2008: Gansevoort Street to 30th Street. folkekøkken 44. KU & UBST, 2010: Vidensbydel Nørre Campus. 45. DK Arkitektur, November 2007: Tietgenskollegiet. 46. Copenhagen F.Nietzsche,1882: Die fröhliche Wissenschaft Den muntre Campus boliger park videnskab (1997). 47. Iris Group 2009: Innova- vaskeri café spisehus 72 plads

89 l i t t e r a t u r l i s t e o g k o n t a k t e r f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s tion af bæredygtige løsninger i byggeriet, hvordan forbedrer vi rammerne. 48. M. Engholm 2009: 2009-Boligundersøgelsen Delrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i hovedstadsområdet og Århus. Danske elever og Studerendes Kollegieråd. 49. U. Hjelmar 2009: Unge på boligmarkedet En sammenfatningsrapport. AKF Rapport 50. T.P. Jensen, U.H. Jensen, T. Halgreen og V. Pihl 2003: Udenlandske studerende i hovedstadsregionen hvordan kan det gøres bedre?. 51. AKF Forlaget Larsen, M.M. 2009: De unges boligsituation Endelig afrapportering af register- og spørgeskemaundersøgelse. AKF Workingpaper. 52. T. Rogers, J. Bartyzel, S.Bush, W. Archer The International Student Barometer for Denmark, International Graduate Insight Group, I-graduate og Cirius. 54. Dansk Erhverv m.fl. maj 2010: Notat om forsker/ekspertordningen (KSL 48E og 48F). 55. Marie Preisler, Arbeidsliv I Norden : Fælles Nordisk indsats for mere udenlandsk arbejdskraft. 56. Elisabeth Trommer, Birgitte Viborg, DTU: Notat af 20. april John E. Andersen, Eva Petersen, KU: Notat af 2. december Reputation Institute 2007/ Politiken 17. maj 2010: Danmarks konkurrenceevne styrtdykker. 60. Frederik M. Juel, Business DK: Opbakning til skræmmetal fra OECD. 61. Jan Rose Skaksen, CEBR 8. september 2009: Er der problemer med dansk konkurrencekraft?. 62. Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen, april 2009: Do immigrants take the jobs of native workers?. 63. LO-Storkøbenhavn, 4. maj 2010: Danmark er på vej ud af krisen. Kontakter 1. CBS Marianne Bach, Housing Coordinator 2. CBS Birthe Duelund, Sekretariatsleder 3. CBS Robin Jensen, Director of International Programs 4. KU Dr. John E. Andersen, Director of Int. Affairs 5. KU Eva Louise Troels Petersen, Housing Coordinator 6. KU Thomas Møller Kristensen, Specialkonsulent 7. DTU Martin Vigild, dekan 8. DTU Merete Reuss, afdelingschef 9. DTU Elizabeth Trommer 10. DPU Søren Ehlers, Dr. pæd 11. Professionshøjskolerne 12. Styrelsen for International Uddannelse Morten Overgaard 13. Rosina Vinyes Ballbé, arquitecta 14. Isabel Ponti Riudor, Communication Mgr 15. Raul Sanchez, Strategic sectors 16. I-House Christine Fallon, ass dir of Admissions 17. I-House Megan Amouzou, Dir of Admissions 18. City Universitaire Petit-Perrin, Directrice 19. Heidrick & Struggels Kåre Sand, Partner 20. Innovation Embassy Rikke Chr, Cocreator 21. Nordic City Network Per Riisom, partner 22. Carlsberg Ejendomme Ejendomschef 23. Carlsberg Ejendomme Udviklingschef Jacob M. Andersen 24. By & Havn: Flemming Eismark 25. By & Havn: Simon Brückner 26. UBST: Mikala Holme Samsøe 27. Thorbjørn Westh, studerende på kandidatniveau i Design og Innovation, DTU 28. Ditte Ravnild, studerende på kandidatniveau i Management of Creative Business Processes, CBS 29. Louise Thorntoft Jensen, studerende på kandidatniveau i digital design og kommunikation, IT Universitet 30. Ph.d.-studerende Anna Folke Larsen, ph.d.-studerende, KU 31. Rune Hartvig, ph.d.-studerende, Det Farmaceutiske Fakultet, KU 32. Christian Hollensen, civil- 73

90 l i t t e r a t u r l i s t e o g k o n t a k t e r f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s ingeniør, ph.d.-studerende, medicinteknologi, DTU og Rigshospitalet. 33. Iben Koch, direktør, Unges- BoligService.dk. 34. Mads Engholm, projektleder, Danske Studerendes Fællesråd, forfatter af rapporten 2009-Boligundersøgelsen Delrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i hovedstadsområdet og Århus. 35. Jakob Murning, cand.scient. soc., tidligere frivillig leder i International Club, RUC. 36. Eva Louise Troels Petersen, Housing Coordinator, Københavns Universitet. 37. Lise Palm, afdelingschef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 38. Rikke Lethare, Økonomiforvaltningen, København Kommune 39. Sebastian Christensen, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune 40. Jørgen Abrahamsen, Teknikog Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 41. Hanne Baastrup, direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 42. Solvejg Reigstad, udviklingschef og projektkoordinator, Ørestad Nord Gruppen Fokusgruppe Otte studerende fra Master of Applied Cultural Analysis, SAXO- Instituttet, KU; heraf syv udenlandske (Grækenland, Kina, Israel, England, Italien og Norge) Interviewede til v i r k s o m h e d s a n a ly s e n Stirling DK, Lars Jagd Microsoft Development Center Copenhagen, Charlotte Mark Saxo Bank, Kasper Elbjørn Coloplast, Anders Monrad Rendtorff Novo Nordisk, Lene Charlotte Olsen PriceWaterHouseCoopers, Karin Boel Alk-Abello, Kirsten Harting H. Lundbeck A/S, Peter Bøgelund Leo Pharma, Lars Olsen A.P.Møller Mærsk A/S, Louise Brix-Hansen FOSS, Tue Byskov Bøtkjær 74

91 bilag 1. rapport fra Cité Universitaire, Paris 2. rapport fra Melon District, 3. Rapport fra IHouse, NYC 4. Hausenberg Rapport 5. Profil Hausenberg 6. profil Arkitekterne Birgitte de Neergaard og Peter Theil Eriksen folkekøkken 7. profil ttt sportsfaciliteter læsesal Copenhagen Campus boliger fitness vaskeri café 75

92 b i l a g 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Rapport fra Cité Universitaire Main contact persons: Marie-Claire Petit-Perrin, Directrice CICS Fondation Victor Lyon, Résidence André Honnorat, Résidence Robert Garric Date of visit: Week 13, 2010 Main target group Age: Income: Interest: Occupation: Nationality: years of age no exact knowledge International and social focus Most students 42% science, 21% law, 19% literature, 8% medicine, 7% art, 3% diverse 20% French, 30% other European, 20% Asian, 18% American, 12% African (141 nationalities in all) number of residents Number: More than at a time on a yearly basis and visitors per day Students: 91% Researchers: 9% including Artists and trainees Selection of residents Who is in charge: Each of the 40 houses has their own administration. Some are owned and administered by a country, some by a company foundation. If an applicant has no relation to any of the houses, they can apply to the international office. Selection criteria: Generally a Master-level, however exceptions can be made to those less fortunate. Furthermore, nationality and social skills are important selection criteria. The owner of each house decides, who can occupy 60% of the rooms, while the other houses can apply for the remaining 40%, if their own house is filled up with residents. Formulars: Different at most houses can be found online at CIUP.FR Rules: Many according to each house examples have been collected in order to get some inspiration for CC and can be found in Campus file. Demand for supply Number of application: Number of beds: Variation during the year: Average length of stay: Max length of stay: Location 34 hectars in central Paris the 14th arrondissement Double the size of supply beds Most at autumn semester, secondly at spring. Difficulties in making fully bookings in the summer 3 months 1 year C r i t e r i a o f i m p o r ta n c e t o l o c at i o n Proximity to universities and work, to city and citylife and relation to infrastructure Other things of importance close to location: Sports facilities sports people use these on a yearly basis Theatre users within a year sportsfaciliteter internet café folkekøkken læsesal spisehus fitness Copenhagen Campus boliger park 76

93 b i l a g 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Cultural events different within a year Library uses the library on a yearly basis Catering facilities, restaurants and cafés to get people out of their rooms Conference halls 300 conferences are held on a yearly basis Reading halls, auditoriums, music rooms and rehearsal rooms TV rooms PC-room not so important as most have their own portable computer What to do in order to attract and retain talents: What do you sell of importance: Many social events to secure integration and also extra money to the campus renovation What to do in order to facilitate integration and interaction: How to get them out of their rooms: Social and cultural events How to make them work/ play together: Sport and other cultural facilities Any analysis: Difference between nationalities: Relation to business life Help providing student jobs: No formal analysis has been made No formalised guidelines Building and architecture description CIUP was established after First World War and has been developed every year since. The main foundation has an architect employed that protects the interests of the collective campus and must agree to all changes carried out by the different foundations All houses follow main architectural guidelines, made by the central foundation. A known architect builds each house in order to create an inspiring atmosphere. 5 out of 40 houses are characterized as world heritage historical monuments. The different sort of rooms: Single room: Double room: Studios: 10 m 2 incl. refrigerator, small table, chair, bed, bath/shower, WC and cupboard 17 m 2 incl. refrigerator, small table, chair, beds, bath/shower, WC and cupboard small kitchen, 2 tables, 2 chairs, sofa and small table, closets, bath/ douche, double bed What are the derived effects on the society? No formal analysis has been made, but a faith that this campus has a valuable influence on society Apartment: small kitchen, 2 tables, 4 chairs, sofa and small table, closets, bath/ douche, double bed, bunk bed for kids 77

94 b i l a g 1 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Of importance to the rooms - anti steam paint in the bathroom - easy clean furniture s Focus on sustainability, energy and the environment: Any analysis: Making these social team-working tasks in order to obtain integration while saving the environment Economic setup CIUP s private fond is in charge of all common facilities and administers, develops and maintains 18 houses incl. own kitchen, tv-room, reading hall and meeting rooms. As a private fund it can receive donations and trust funds and create sponsorships with business organisations. The remaining 22 houses are owned by separate foundations that follow CIUP overall rules and have their own regulations and strategy. They also have own social and cultural associations in order to reinforce their own cultural values. Operating budget Depending on occupancy during the year and especially in the summer where occupancy generally is very low. Furthermore, sponsorships are of importance, as a person or company can sponsor a room for a year for the price of euro. Average costs for 100 rooms includes the salary of : - 1 director per house (that must live at the premises) - 1 assistant director - 3 receptionists - 3 full time cleaners - ½ handyman - 2 hours night security each night + electricity, heat, wear and tear Cost per room Single room: Double room: Studios: Apartment: 425 euros a month 465 euros a month euros a month euros a month Things included in rental price Room with furnitures Cleaning Heating Water Fitness Library Social events One-stop-shop: Specialised in integration of each nationality Vending machines Things NOT included in rental price WIFI Dining Practice rooms Usage of ball rooms, that can be rented by the inhabitants at a symbolic price 78

95 b i l a g 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Rapport fra MelonDistrict, Main contact persons: Date of visit: May, 2010 Main target group Age: Isabel Ponti Riudor, Raul Sanchez Students from all over the world as well as young people on holiday as the premises also serve as a hotel, mainly in the summer period. Students normally leave their rooms in June and come back in September. Nationality: 80 different nationalities, 20% Spanish people number of residents Number: Selection of residents Who is in charge: Selection criteria: Documentation: Rules: Demand for supply Number of application: 533 if fully occupied Barcelona Lodging Management Students and young people none specific required A set of rules for staying (student handbook) at MelonDistrict is handed to all residents upon arrival % occupation the first year Number of beds: 533 Variation during the year: Most rooms are occupied for a semester at a time Average length of stay: 6 months Max length of stay: no records of this Location Situated in Barcelona s new knowledge city. C r i t e r i a o f i m p o r ta n c e t o l o c at i o n: The project is designed to promote synergies between the universities, technology centres, research centres, productive activities and the local residents and so improve overall efficiency. Therefore it has been important to be able to offer attractive housing also to students and young people in the area. What to do in order to attract and retain talents: Several projects take place in the area: Oone of them is the a pilot programme for students, families and teachers, which aim at contributing to the development of creativity and innovation. The housing units are all close to the 5 different universities in the area. Another project is Virtual Memory of the Elderly. Students of local schools are motivated to come into closer contact with elderly people to discover and document the history of the district. for personal relationship, an initiative to establish personal relations, the district fosters the establishment of new formal and informal network of relationships aimed at establishing joint or cooperative ventures between local and international firms and talents. has developed a Talent-development programme that 79

96 b i l a g 2 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s gives companies located in the area access to top students in order to attract, retain and connect international and local talent. What to do in order to facilitate integration and interaction: Common areas with possibilities to interact, like swimming pools and kitchen/lounge areas. How to get them out of their rooms: Social events How to make them work/play together: Any analysis: Difference between nationalities: Relation to business life Help providing student jobs: What are the derived effects on society: The whole purpose of is to create a knowledge city with focus on integration of Universities, students and business in order to create more innovation and business in the area. NA NA Building and architecture description: 4 houses, next to each other. Each with a roof-top pool. The different sort of rooms: Single and double rooms: Studios: 427 rooms (33% of these are double rooms) 40 (24m2) for professors and research people Of importance to the rooms: NA Focus on sustainability, energy and the environment: Any analysis: na Economic setup: Operating budget: Cost per room: Single room: Double room: Studios: NA NA 700 euro a month 600 euro a month (per person) euro a month Things included in rental price Maintenance Cleaning of common areas Internet Utilities (water, electricity and air conditioning/heating) Pool/Solarium sportsfaciliteter Things NOT included in rental price but optional læsesal at a charge Room cleaning Change of linen Cooking pack Fridge lock fitness Safe Storage Laundromat Copenhagen Campus boliger vaskeri café folkekøkken park plads 80 bibliotek

97 b i l a g 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Rapport fra IHouse, NYC fra 1924 Main contact persons: Christine Fallon Date of visit: April 2010 Main target group Age: older and more mature students 21 years and up Summer school from 18 years n/a Social as well as cultural Income: Interest: Occupation: Students and trainees Nationality: 100 different nationalities. 33% Americans to avoid ghettos number of residents Number: 700 Students: 50% Trainees: 50% Researchers: Selection of residents Who is in charge: Selection criteria: campus environments Formulars: Admission committee incl. 5 persons Diversity and a wish to be involved in the social life, plus experience from living in other n/a Rules: Demand for supply Number of application: Number of beds: Variation during the year: Average length of stay: Max length of stay: 3 times as many applications as available beds Most in autumn, least in the summer 1 year 3 years Location 5 acres at Upper Westside. Close to Columbia University, Bank Street College of Education, City College of NY, Union Theological Seminary and Manhattan School of Music. Criteria of importance to location: Price must be competitive since the supply of housing at the universities nearby is pretty good. What to do in order to attract and retain talents: Development, interaction and cultural understanding amongst the occupants through the use of guest lecturers, management courses as well as cultural, social and sporting events. What to do in order to facilitate integration and interaction: Occupants are carefully chosen on social competences and interests in the overall purpose of IHouse. How to get them out of their rooms: Groups of trainees from the same company and groups of same 81

98 b i l a g 3 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s How to make them work/ play together: nationality are split up Sports, Social and cultural activities Economic setup: Private non-profit organisation. 2/3 of costs is covered by rent and 1/3 by sponsorships from alumnis, foundations and companies. Any analysis: Difference between nationalities: Relation to business life Help providing student jobs: no national distinction is visible, but important to split up to avoid sub-ghettos Alumnis facilitate promotor What are the derived effects on society: Building and architecture description: 2 different houses including college rooms without bath as well as apartments with 1-5 rooms. Operating budget mio $ a year. Cost per room Single room: things included in rental price Sports, common areas. Things NOT included in rental price WiFi and diningroom fee, practice rooms USD a month Depending on size and facilities. The different sort of rooms: Single room: Apartment: 10 m 2 on average 1-5 rooms Of importance to the rooms: Focus on sustainability, energy and the environment: Any analysis: Renovated all rooms 5 years ago and got lead certification to ensure sustainability. 82

99 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Hausenberg brugerundersøgelse og spørgeskema Behovet Behovet for en bolig alt er bedre end nu Det er svært at finde en passende bolig med en ordentlig beliggenhed for internationale studerende i Danmark. Ifølge Iben Koch, direktør for UngesBoligService.dk, ender de udenlandske studerende ofte på kollegier, der ikke er så efterspurgte af de danske studerende, da det er her, der er plads. Disse steder er ofte præget af en negativ kultur og en høj gennemstrømning af beboere, der enten bor der af nød eller som en midlertidig løsning. Af rapporten Unge på Boligmarkedet 72 fremgår det, at udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10% af boligerne i ungdomsboliger, og at det skal godkendes af staten, hvis en bygherre ønsker at opføre et særligt internationalt kollegium, hvor udvekslingsstuderende har fortrinsret til mere end 10%. En italiensk studerende, der kom for sent til fokusgruppediskussion, fordi han lige havde siddet fast i en elevator i flere timer udtalte: At finde en bolig i Danmark er værre end at sidde fast i en elevator i to timer. Han har været nødsaget til at bo på hostel i flere uger, før det lykkedes ham at få et kollegieværelse. De interviewede internationale studerende oplever ligeledes, at der mangler hjælp til at skaffe information om og kontakt til potentielle boliger. Når de ringer op om ledige boliger, bliver de ofte valgt fra til fordel for danskere. Særligt er det svært for de, der læser fulde studieprogrammer på lige fod med danske studerende. I rapporten Udenlandske studerende i hovedstadsregionen 73 fremgår det, at de generelt falder uden for universiteternes systemer. I Unge på boligmarkedet 74 påpeges det, at der i København mangler en større grad af koordination mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner på den ene side og den kommunale forvaltning og boligudbyderne på den anden side. De udenlandske studerende oplever også, at det danske boligsystem er forvirrende, at det er svært at få et lån samtidig med, at alle boligsider er på dansk. Det gør det både svært at finde en midlertidig bolig og at etablere sig mere permanent. Deres oplevelse var, at danskere selv var på jagt efter en god bolig. Det er svært at finde en permanent, tilfredsstillende bolig i Danmark. Selv jer danskere er altid i gang med at finde noget nyt at bo i siger en græsk studerende. Et sted for netværk og kontakt Flere undersøgelser har vist, at manglende kontakt mellem danske og udenlandske studerende og forskere er en afgørende hindring for at få udenlandske talenter til blive i, eller komme retur til, Danmark 75. De interviewede studerende oplevede også dette som et udtalt problem. De danske studerende gav udtryk for, at de udenlandske studerendes korte ophold gør det for besværligt at etablere kontakt, og de internationale studerende, som de rent faktisk har kontakt med, er næsten udelukkende dem, de startede på studiet sammen med. De internationale studerende gav udtryk for, at danskerne er reserverede og slår over i dansk, så snart der er andre danskere tilstede. Samtidig oplever de internationale studerende det f.eks. som altafgørende for deres boligsøgning at have et godt, dansk netværk. Lucy, der er englænder, men har boet i Danmark i 6 år og taler flydende dansk sagde: Det er svært at skaffe sig det netværk, der er så afgørende for at få noget ordentligt at bo i. Jeg føler mig hele tiden et par skridt bagud i forhold til danskerne. 72. AKF Forlaget Larsen, M.M. (2009): De unges boligsituation Endelig afrapportering af register- og spørgeundersøgelse. AKF Workingpaper. 73. Jensen, T.P, Jensen, U.H., Halgren, T og Pihl, V (2003): Udenlandske studerende i hovedstadsregionen hvordan gøres det bedre?. 74. Se note Cirius og isb, : The International Student Barometer for DK. 83

100 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Beboere efter alder. Kollegier, København, (Antal) B r u g e r t y p e r Flere brugertyper Det er vigtigt at overveje CCs målgruppe grundigt. CC skal rumme studerende på forskellige niveauer, unge trainees samt forskerfamilier. Det er således ikke en ensartet gruppe af personer, der kommer til at bebo campusområdet og forskellige aldersgrupper og folk i forskellige livsfaser stiller meget forskellige krav til, hvad den gode bolig skal kunne. For at skabe boliger og en beboersammensætning, der vil gøre det til en positiv oplevelse at bo på campusområdet, er der derfor en række forhold, man skal overveje i forhold til den boligmasse, der bygges år 19 år år år år Danmarks Statistik (Kilde: Danmarks Statistik 2010). Livsfase bestemmer behov Hvad man ønsker sig af sin bolig skifter typisk i forskellige faser af livet: når man flytter hjemmefra, når man etablerer sig med familie, når man får en fast indkomst eller når man bliver gammel. Disse skift kan også komme under et uddannelsesforløb. Ifølge rapporten Unge på boligmarkedet er kollegieboligen ofte en begynderbolig og dette viser sig også på aldersfordelingen for beboere på kollegier i København. viteter, jo længere man kommer i uddannelsesforløbet. Ligeledes kommer der et ønske om en højere grad af funktionsdeling i boligen, dvs. at man ikke vil spise, sove og læse i samme rum. Anna, Ph.d.-studerende på Økonomisk Institut ved KU udtrykte det således, da hun blev spurgt om hun kunne forestille sig at bo på CC som Ph.d.-studerende: Det er ikke så fedt med fest, hvis man bare gerne vil op og arbejde næste morgen og egentlig helst bare ville bo i en villa i Valby. Ifølge Mads Engholm, forfatter til 2009-Boligundersøgelsen 76, kommer der typisk et øget fokus på muligheden for privatliv og ro til studieakti Engholm, M. (2009): 2009-Boligundersøgelsen Delrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i hovedstadsområdet og Århus. Danske elever og Studerendes Kollegieråd. 84

101 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Internationale studerende er yngre You Danes get kids!. Græsk studerende. De interviewede udenlandske studerende var meget overraskede over, at danskere får børn og etablerer sig med fast bolig under studietiden. Det var utænkeligt for dem. Danske studerende har den højeste gennemsnitsalder (23 år), når de starter på deres uddannelse, og er dermed de ældste i gruppen af OECD lande 77. De udenlandske studerende opbygger typisk deres sociale netværk gennem studiet, arrangementer for internationale studerende, og der hvor de bor. De danske studerende vil i højere grad også have venner fra andre sociale sammenhænge såsom idrætsforeninger, kulturelle miljøer, oprindelsesby, tidligere uddannelsesinstitutioner mm. Det er vigtigt design- og facilitetsmæssigt at give gode muligheder for, at de danske studerende trækker deres danske venner til CC, og ikke bare strømmer ud i byen til dem. De internationale studerende er også forskellige Det er også vigtigt at tænke på forskellen mellem udenlandske studerende, der er her som full degree studerende, og studerende på kortere udvekslingsprogrammer. Ifølge rapporten Udenlandske studerende i hovedstadsregionen er kulturelle oplevelser en vigtig faktor for udvekslingsstudenternes tilfredshed med opholdet i Danmark, hvorimod full degree studerende ofte vægter det akademiske udbytte højere. Sådanne forskelle vil også slå ud som forskelle i ønsker for muligheden for f.eks. ro til at studere i boligen og ønsket om og typen af sociale aktiviteter. Derudover er der et langt større støtteapparat fra universiteternes side til rådighed f.eks. for de Erasmus-studerende, mens full degree studerende flere steder er skrevet ind på samme vilkår som danske studerende. Desuden skal man tænke i, at udenlandske studerende har mange forskellige ønsker, krav og måder at bruge boligen på rodfæstet i deres kulturelle baggrund. Disse forhold gør sig selvfølgelig også gældende for trainees og forskere. Bo ligtyper og faciliteter Mangel på billige studieboliger Både danske og internationale studerende oplever, at der mangler gode, attraktive boliger i København til en overskuelig pris. I rapporten Udenlandske studerende i hovedstadsregionen 78 understreges det, at selvom mange internationale studerende oplever at boligen lever op til deres forventninger, er mange overraskede over det høje prisniveau og tilfredsheden med boligen er størst blandt dem, der bor billigt. Men også for danske studerende er der mangel på egnede studieboliger, og det selvom der på nuværende tidspunkt er historisk små ungdomsårgange. I rapporten Unge på Boligmarkedet 79 fremgår det, at antallet af unge på landsbasis kommer til at stige med ca over de næste 10 år, og da der samtidig sker en koncentration af de unge i de store byer, er presset på boligmarkedet i København stort. Ifølge Iben Koch står mere end 1000 studerende på venteliste til de københavnske kollegier. 77. OECD Copenhagen Review Jensen, T.P, Jensen, U.H., Halgren, T og Pihl, V (2003): Udenlandske studerende i hovedstadsregionen hvordan gøres det bedre?. 79. AKF Forlaget Larsen, M.M. (2009): De unges boligsituation Endelig afrapportering af register- og spørgeundersøgelse. AKF Working paper. 85

102 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Høj standard gør boligerne attraktive i sig selv Høj arkitektonisk kvalitet og gennemtænkte funktionelle boliger er med til at gøre boligen attraktiv i sig selv. Både danske og udenlandske studerende henviser til Tietgenskollegiet som et godt eksempel på dette. Det kan være en vigtig faktor for at gøre det attraktivt for danske studerende. Ligeledes kan det være med til at tiltrække interesse fra andre end beboerne, hvilket har en afsmittende effekt på beboernes stolthed over stedet. Boliger af høj kvalitet kan også skabe en større respekt omkring det at passe på stedet og holde orden. Der vil være forskel på beboernes behov for social kontakt alt efter livsfase. Bikubenkollegiet er et eksempel på et nybygget kollegium, der ønsker at fremme fællesskabet. På kollegiets hjemmeside står: Desuden har aart sløjfet den klassiske kollegiekorridor og i stedet skabt et rum, hvor adgangen til værelserne er knyttet sammen med madlavning og fællesarealer. Med andre ord: Når du træder udenfor din værelsesdør, står du midt i et socialt mødested. Men for den noget ældre studerende, Lucy, tidligere beboer på Bikubenkollegiet, blev det for meget: Jeg ønsker ikke at socialisere hele tiden. Jeg vil gerne have en bagdør, jeg kan gå ud af nogle gange. Balancen er i særdeleshed vigtig for forskere og forskerfamilier, der også vil have fordel af muligheder for fællesskab, men måske i endnu højere grad har brug for plads til privatliv. Balancerede muligheder for privatliv og fællesskab Balancen mellem privatliv og fællesskab er et af de sværeste, men også vigtigste forhold, hvis CC skal formå at integrere danske og udenlandske studerende. Her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle. I 2009-boligundersøgelsen om studerendes boligvilkår i København viser det sig, at den største udfordring for kollegiebyggerierne er at skabe mulighed for at trække sig tilbage og f.eks. have gæster uden at skulle dele fællesarealerne med en masse andre, men samtidig bevare muligheden for at vælge fællesskabet til. Nødvendigt med både private og offentlige fællesarealer For at give mulighed for social interaktion mellem beboerne, er det vigtigt med fysiske rammer, der understøtter det. Disse fællesarealer kan deles op i flere niveauer: Nnære fællesfaciliteter: bruges af grupper af beboere på et hverdagsniveau f.eks. fælleskøkken, og sikrer det nære fællesskab. CC fællesfaciliteter: tilgængelige for alle beboere og giver mulighed for at mødes om fælles interesser: f.eks. mødelokaler, motionsrum, vaskeri, værksteder og tagterrasser. 86

103 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s offentlige fællesarealer: tilgængelig for alle og kan trække ikke-beboere ind i området og gøre det til en del af lokalområdet: f.eks. parker, cafeer/barer og indkøbsmuligheder. sociale liv: Spørger man de unge, hvad de vil have, siger de eget toilet og køkken, men når man ser på, hvad de vælger, er det sociale liv vigtigst. Men ikke kun for beboerne i kollegieboligerne er det sociale liv vigtigt. Skal der skabes et miljø, hvor internationale og danske beboere skal interagere, skal også boligerne til f.eks. forskerfamilierne gennemtænkes i forhold til at skabe sociale fællesskaber. sportsfaciliteter internet café Boliger til ethvert behov mulighed for interne rokader læsesal Som beskrevet ændrer mange boligbehov undervejs i deres studier, f.eks. fordi man ønsker at flytte sammen med en kæreste, ønsker mere plads eller mere privatliv. Systemer, der gør, at man kan flytte internt, kan give et længere perspektiv for de studerendes ophold på campus samtidig med, at det kan sikre en mobilitet blandt beboerne, sådan at de forskellige fitness boligklyngers særlige stemning kan fastholdes. Samtidig kan det være en mulighed for at fastholde aktive beboere i området i længere tid, og gøre det lettere for internationale studerende, der ønsker at blive i Danmark og har svært ved at komme ind på ejerboligmarkedet. Copenhagen Campus boliger folkekøkken Mødet kræver noget at mødes om spisehus Sociale aktiviteter spiller en vigtig rolle for mødet mellem danskere og studerende og forskere fra udlandet, og som tidligere nævnt kan de fysiske faciliteter hjælpe til med at intensivere og facilitere disse møder. Med gode fysiske faciliteter kan man trække beboerne ud af deres individuelle boliger og ud på fællesarealerne. Men hvis man vil have park forskelligartede grupper til at interagere, er det ikke nok bare at have store, flotte fællesarealer for alle beboere og måske endda for gæster og vaskeri café andre udefrakommende. Flere studerende, der selv bor på kollegier gav udtryk for, at de daglige møder i køkkenet var altafgørende for at skabe en god kontakt med deres medbeboere også selvom man bor lige ved siden af hinanden. Har du ikke noget, du skal deles eller samarbejde om, er der ikke nogen anledning til at mødes og få etableret en kontakt. Socialt liv og image Det sociale liv er vigtigt Ud over at tilgængeligheden, beliggenheden og prisen skal være acceptabel er det sociale liv helt essentielt for valget af kollegieboliger. Ifølge plads Iben Koch er de mest populære kollegier dem, der har et godt ry for sit Vi skal samarbejde omkring bad og køkken, og det giver en tvungen kontakt mellem os beboere. Der er også fælles mad hver dag, som man kan melde sig til, så her er der også en daglig kontakt. Regelmæssig kontakt og noget at samles om gør, at også de internationale studerende er med i fællesskabet. Thorbjørn, studerende DTU og beboer på Egmont bibliotek 87

104 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s kollegiet (har fast en international studerende på kollegiegangen). Ifølge Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU, er mange internationale studerende glade for fælleskøkkener. Der er altid en naturlig grund til at opholde sig i køkkenet, hvilket giver selv mere generte personer en mulighed for naturligt at indgå i et fællesskab. Mødet kræver altså noget at mødes om, og det er vigtigt at etablere det nære fællesskab for at få det store fællesskab til at fungere. For at skabe et godt beboelsesmiljø på CC lagde de studerende vægt på, at det er vigtigt at have et sprudlende socialt liv på campusområdet. Der skal skabes gode fysiske rammer for kulturelle og sociale events, ligesom foreninger, klubber og andre interessefællesskaber skal kunne etablere sig. Kulturelle aktiviteter kan fungere som et vigtigt mødested og gøre området ekstra attraktivt. Der kan vælges flere strategier for at etablere et kreativt miljø. Enten kan der trækkes på de kreative ressourcer, der er blandt beboerne eller på professionelle kræfter. Fordelen ved at aktivere beboerne er, at det giver dem mulighed for at mødes, samarbejde og udvikle ejerskab. Ulempen er, at aktiviteterne ikke nødvendigvis bliver af så høj kvalitet og kan have svært ved at tiltrække ikke-beboere. Dette kan sikres ved at inddrage professionelle kræfter, der omvendt ikke på samme måde involverer beboerne og dermed ikke virker integrerende. Det er ikke så fedt at sige, men hvis franskmanden har en lugtende camembert eller kineseren en tørret fisk i køleskabet, mister jeg lysten til at bruge køkkenet og derved indgå i fællesskabet. Der er bare forskel på rengøringsstandarder, og hvad der er en delikatesse! Anna, Ph.d.-studerende på Økonomisk Institut, KU, har delt køkken med 40 studerende i Paris. Samtidig har køkkenet som tidligere beskrevet en meget vigtig funktion for at skabe det nære fællesskab. Man skal derfor ikke afskrive denne type sociale rum, blot fordi de kan give problemer, men fokusere på at et godt regelsæt og en god organisation kan minimere de negative udfordringer, og støtte op om det gode møde. Det er ofte enkelte ildsjæle, der får kollegier til at fungere socialt. Desværre udbrænder ildsjælene ofte pga. for svære vilkår og en negativ kultur. På steder, hvor der er stor beboermæssig gennemstrømning kan dette blive ekstra vigtigt. Den internationale klub på RUC var rent studenterdrevet på frivillig basis. Der var ingen backup systemer, og den var derfor helt afhængig af ildsjæle og enormt sårbar over for skiftende personligheder og uenigheder. Det lukkede den helt ned i perioder. Jakob, tidligere frivillig i International Club, RUC. Skab en god kultur baseret i en støttende organisation For at et område præget af en stor gennemstrømning af beboere med mange forskellige kulturelle baggrunde skal kunne danne rammen om et positivt møde, er klare grundlæggende regler og standarder vigtige. Særligt fælleskøkkener er noget mange refererer til som deres store frygt: Beboergrupper skal sammensættes efter livsfase Sammensætningen af beboergruppen er meget vigtig for at få et boligområde til at fungere. Det handler om muligheden for at skabe et godt fællesskab og at undgå for mange konflikter. Beboerne på CC kan fordeles over området efter forskellige parametre. Ud over at beboerne visiteres efter boligtypebehov (f.eks. kollegieværelse eller etværelseslejlighed) kan nationalitet og fag overvejes. sportsfaciliteter læsesal 88

105 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Nationalitet: De internationale studerende udtrykte ikke ønske om at bo sammen med deres landsmænd. De mente, at det i forvejen er let at skabe sig et netværk med sine landsfæller, og det ville derfor ikke være nødvendigt at bo sammen med disse. Alligevel viser erfaringer fra Cité Internationale Universitaire i Paris, hvor der er et hus for hvert land med dertilhørende arrangementer, at det kan gøre området interessant og give det en stærk international profil, ligesom de nære fællesskaber i de enkelte huse giver en basis for møder og fællesskaber på tværs. Det optimale for de udenlandske studerende er at skaffe kontakter til danskere, men ifølge The International Student Barometer 80 fortæller internationale studerende, at god social kontakt med andre udlændinge også giver en positiv oplevelse i Danmark. Det er derfor vigtigt at skabe et sted, hvor der er mulighed for god kontakt til de danske studerende, uden at det går ud over kontaktmulighederne indbyrdes mellem de udenlandske studerende. Fag: De studerende var mere ambivalente, når de blev spurgt om dette. På den ene side ønsker de ikke kun at bo sammen med dem, de også læser sammen med det bliver for snævert og klaustrofobisk. På den anden side skal der alligevel være en form for opdeling, som sørger for, at man faktisk møder relevante folk at skabe faglige netværk med. De Ph.d.- studerende gav dog udtryk for, at de har så relativt snævre faginteresser, så de havde svært ved at se, at de skulle få noget ud af det. De får deres netværk på universitetet. Stærkt image og rekrutteringsstrategi Som Iben Kock påpegede, er et kollegiums ry meget vigtigt for at tiltrække beboere, der aktivt vælger stedet frem for at tage det, fordi det var, hvad de kunne få. Flere studerende fremhævede, at en måde at skabe et godt ry på, kan være ved at lave traditioner og tilbagevendende arrangementer, der ikke skal genopfindes hvert år, og som man kan blive kendt for. Mads Engholm fremhævede Regensen som et kollegium, som har historien og traditionerne, der skaber en stemning af at det her er mit udvalgte fællesskab. Thorbjørn, studerende ved DTU, sagde: De kollegier, der virker tiltrækkende på mig, er dem, der har nogle stærke traditioner. Dem, hvor jeg ved, at der sker noget bestemt. Og jeg tror, at det er vigtigt fra start af at skabe nogle traditioner. F.eks. en fast fodboldturnering mellem husene. Ifølge Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU, er de københavnske kollegier generelt ikke interesserede i at have over 20% internationale studerende, primært fordi de bor der i så kort tid og derfor ikke investerer lige så meget i fællesskabet. Blandt de interviewede studerende skinnede det også igennem, at de internationale studerende har et dårligt ry f.eks. for ikke at passe ordentligt på boligen og være besværlige, fordi de ikke forstår dansk. Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU påpegede, at det er vigtigt med god information til de internationale studerende om, hvad de kan forvente sig af boligen, allerede inden de ankommer. Særligt i forhold til prisniveauer og placering er det vigtigt at forventningsafstemme: f.eks. at det heller ikke er normalt for danske studerende at bo i København K. Ifølge de internationale studerende i fokusgruppen varierer det i forskellige lande hvilken status, det har at bo på et campusområde, f.eks. er det i Grækenland kun de fattige der bor på kollegium dem, der ikke har 80. Cirius og isb, : The International Student Barometer for DK. 89

106 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s råd til at leje et værelse. I England er det kun de velstillede, der har råd til at studere, og der er derfor ikke noget skel mellem det at bo på kollegium og i en privat lejebolig. Mange af de studerende, vi snakkede med, blev også forvirrede over campusdelen af navnet. De gik ud fra at CC også skulle rumme dele af universitetet og kun skal indeholde små kollegieboliger. De internationale studerende påpegede, at det er vigtigt ikke at gøre de udenlandske studerende og forskere mere fremmede end de allerede er. De skal ikke hele tiden opfattes som turister og nogen, der skal lære at være i Danmark. Dette er selvfølgelig en pointe, der gør sig mest gældende for dem, der har planer om at være her i længere tid. En israelsk studerende var blevet inviteret til et kom-og-se-hvordan- endansk-fødselsdag-foregår arrangement, og hun forklarede os: Det fik mig til at føle mig meget udenfor det er vigtigt not to make the distinction. Beliggenhed og Byliv Gør CC til en integreret del af København Jeg blev forelsket i byen. Den har en god størrelse, er pæn og sikker, men stadig spændende. Sådan svarede Sebastian fra England på spørgsmålet om, hvorfor han havde valgt at studere i København. Flere andre internationale studerende nævnte også København i sig selv som en grund til at have valgt Danmark som studiested og lagt vægt på byens sikkerhed, ro, store sociale lighed og velfungerende transportsystem i kombination med et spændende og livligt bymiljø. De ønskede ikke at bo i en ren studenter-ghetto, men i København med alt, hvad dette indebærer. Sebastian sagde: Det må ikke blive en lukket studenter-ghetto, der er ligeglad med den by, der omgiver den. De studerende i fokusgruppen var også enige om, at området ikke bør være præget af anonyme standardiserede glasklodser, i forsøget på at gøre sig international. Inviterer byens liv inden for For at få lokalområdet og campusområdet til at spille positivt sammen, er det vigtigt at have funktioner, der fletter sig ind i hinanden. Her er sportsaktiviteter (f.eks. studenter-sportsorganisationen USG) et godt eksempel. Det vil gøre, at også studerende, der ikke bor i området har en grund til at komme der, og det bliver på den måde en mere naturlig del af byen. Jeg har fået kontakt med en del udenlandske studerende gennem USG. Her oplever jeg at særligt amerikanerne brokker sig over, at de savner det netværk, de er vant til at skabe via universitetssporten. Christian, Ph.d.- studerende i medicinteknologi ved DTU. 90

107 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s De forskellige årstider byder ligeledes på udfordringer for livet på CC. I vinterhalvåret trækker alle danskere ind i deres hjem, og bylivet dør ud. Dette oplevede flere af de udenlandske studerende som en hård tid. Om sommeren står CC over for et helt andet problem, nemlig at mange af de udenlandske studerende er væk. Beliggenheden er central København er så lille, at du som udlænding føler, at du bor midt i byen, selvom du bor på f.eks. Amager det er dog ikke den holdning man møder hos danskerne! Hverken de internationale eller danske studerende gav udtryk for, at det vil gøre CC mere attraktivt, hvis det ligger i umiddelbar forlængelse af uddannelsesinstitutionerne. Det øger faren for, at det hele bliver en lukket enklave, hvor man definitivt aldrig bliver en del af det omkringliggende samfund, og får skabt sig et tilhørsforhold til Danmark. Dog er gode transportmuligheder til centrum og til uddannelsesinstitutionerne centrale. DTU kollegierne, og i endnu højere grad kollegierne på RUC, er langt fra så populære som kollegierne inde i byen nærhed til universitetet er ikke i sig selv nok. DTU kollegierne kommer man meget sjældent på der skal virkelig være noget, der trækker for, at få folk til steder, der ikke ligger super centralt. Thorbjørn, studerende ved DTU. Hverdagsfaciliteter er afgørende Det allervigtigste for de studerende at bo i nærheden af, er de ting, der skal bruges i hverdagen. Det viser spørgeskemaundersøgelsen, som er foretaget blandt studerende, i forbindelse med områdeanalysen. Her ses en prioriteret liste med det vigtigste øverst. 1. Hverdagsfaciliteter som supermarked, vaskeri, daginstitution, etc. 4,21 2. Gode forbindelser for kollektiv trafik som metro, s-tog, bus 4,08 3. Rekreative områder som parker og vand 3,71 4. Din uddannelsesinstitution 3,31 5. Et aktivt gade- og byliv med cafeer, tøjbutikker, etc 3,64 6. Venner og familie 3,53 7. Kulturliv som bio, spillesteder, gallerier, events 3,25 8. Andre studerende 3,10 9. Sportsfaciliteter 2, Dit studiejob 1, Shoppingcentre som Fields, Fisketorvet, Lyngby Storcenter 1,78 Spørgsmålet lød: Hvad er det vigtigt for dig at bo i nærheden af? Hvert parameter skulle gives point fra 1 til 5, hvor fem var det vigtigste. Her ses hvordan de studerende vurderede de forskellige parametre sammen med den gennemsnits score de fik. (se spørgeskemaet på side 92) At hverdagsfaciliteterne som supermarked bliver anset som vigtigst, betyder dog næppe, at de mere event-prægede aktiviteter ikke har betydning for, hvor glad man er for sit bosted. Det skal snarere tolkes som, at hvis ikke hverdagslivet fungerer, er det ikke nok at have f.eks. en biograf eller træningsfaciliteter lige rundt om hjørnet. 91

108 b i l a g 4 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s 92

109 B I L A G 5 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Hausenberg Hausenberg er et rådgivnings- og analysefirma med fokus på udvikling af attraktive og bæredygtige rammer for liv. Hausenberg arbejder med udvikling af offentligt rum, boliger, borgerinddragelse, fritidsliv, detailhandel, kulturarv og byplanlægning. Hausenberg er specialiseret i analyser og rådgivning om sociale og kulturelle forhold inden for byudvikling og arkitektur. Hausenbergs arbejde har udgangspunkt i faglige tilgange som cultural planning, oplevelsesøkonomi og brugerdreven innovation. Hausenberg har 10 års erfaring, arbejder ofte i tværfaglige teams og gør en dyd ud af at koble et højt fagligt niveau med klar kommunikation af budskaber og resultater. Hausenbergs kunder spænder bredt fra offentlige myndigheder over byggeriets private parter til forskningsinstitutioner. 93

110 b i l a g 6 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Arkitekter Vi er i processen blevet bistået af arkitekterne: dnte Birgitte de Neergaard og Peter Theil Eriksen. Deres primære kompetencer omfatter et bredt erfaringsfundament inden for arkitektfaglige områder spændende over: Projekteringserfaring fra mange forskelligartede opgaver Erfaring med planlægning og indretning Erfaring med restaurering og ombygning Erfaring med byplanlægning og kollegiebyggeri 94

111 b i l a g 7 f o r s t u d i e t i l c o p e n h a g e n c a m p u s Foreningen ThinkTankTalents Foreningen ThinkTankTalents blev stiftet 1. september 2009 af Anette Snedgaard Galskjøt og Vibeke Snedgaard Rafaelsen med det formål at udføre projekter, der fremmer fastholdelse og tiltrækning af talenter i og til Danmark. Foreningens primære projekt er Copenhagen Campus og der arbejdes desuden med en række andre projekter, se Foreningens bestyrelse består af: Anette Snedgaard Galskjøt, Formand Lærke Hesselholt, NSR Kåre Sand, Heidrick&Struggles Asger Daugbjerg, Mandag Morgen 95

112 96

113

114 bibliotek Foreningen ThinkTankTalents Svalevej Hellerup plads

115 REGION HOVEDSTADEN Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 29. september 2010 Sag nr. 4 Emne: Udvikling med udsigt kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune Bilag 1

116

117 BILAG 1 Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune - Identifikation af barrierer og muligheder Projektet ledes af Erhvervsskolen Nordsjælland, i det daglige af projektorganisationen Udvikling med udsigt, med økonomisk støtte fra bl.a. Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 0

118 Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune - Identifikation af barrierer og muligheder Hassø Consulting 2010 Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 1

119 Indhold 1. Indledning side 3 2. Konklusion side 5 3. Respondentgennemgang side 7 4. Udækkede basale behov side Indlæringsvanskeligheder side Svage dialogiske ressourcer side Appendiks - Inspiration fra felten til det videre arbejde side 38 Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 2

120 Indledning Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 3

121 Indledning Erhvervsskolen Nordsjælland har bedt Hassø Consulting om at undersøge, hvilke barrierer der er for at få unge ledige ufaglærte i gang med en uddannelse og gennemføre den. Baggrunden for undersøgelsen er, at erhvervsskolen har igangsat projektet Udvikling med Udsigt, hvis formål er at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel, der skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Det skal blandt andet ske ved at etablere et lokalt udbud af tekniske erhvervsuddannelser i Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Frederikssund Kommune og Helsingør kommune. Undersøgelsens resultater vil blive inddraget i udviklingen af opkvalificeringsmodellen, så modellen kan imødekomme de behov og udfordringer, de ufaglærte ledige har i forhold til at gennemføre en erhvervsuddannelse. I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i de lediges livssituation og undersøgt, hvilken rolle forskellige temaer spiller i forbindelse med de lediges tanker om og muligheder for et kompetenceløft. De temaer, der er blevet undersøgt er for eksempel familiebaggrund, livshistorie, motivationsfaktorer, interesser, evner, potentialer, nærmiljø, omgangskreds, skolegang, forhold til uddannelse og læring, fritidsinteresser, økonomi, aspirationer og syn på fremtiden. Vi har foretaget etnografisk feltarbejde i Halsnæs Kommune. Vi har interviewet 26 unge i alderen år, som er blevet rekrutteret via Job og Kompetencecenteret i Halsnæs Kommune og Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter. Vi har interviewet alle respondenter. Desuden har vi foretaget etnografisk observation på Job og Kompetencecenteret i Halsnæs Kommune, på Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter, på Erhvervsskolen Nordsjælland samt hjemme hos 5 respondenter. Antropolog Loa Stefansdottir har deltaget i det etnografiske feltarbejde samt udarbejdelse af rapporten. Alle respondenter samt billedmateriale fra felten er anonymiseret. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 4

122 Konklusion Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 5

123 Konklusion Analysen viser, at de største barrierer, for at få unge ufaglærte ledige i gang med en uddannelse og gennemføre den, er deres massive personlige problemer. Hovedparten af respondenterne har oplevet forskellige typer af omsorgssvigt i deres opvækst, og det har påvirket dem i sådan en grad, at det har fået negative konsekvenser for deres muligheder for at gennemføre en uddannelse. Vi har identificeret tre overordnede barrierer: 1. Udækkede basale behov 2. Indlæringsvanskeligheder 3. Svage dialogiske ressourcer Der er ingen tvivl om, at det kommer til at kræve en særlige indsats for erhvervsskolen at fastholde de unge ufaglærte ledige i et uddannelsesforløb. Der er heller ingen tvivl om, at nøglen til fastholdelse af målgruppen først og fremmest er at udvise interesse og omsorg for dem. Det faglige kommer i anden række. Og det stiller særlige krav til, hvordan underviserne udfylder deres lærerrollen. De skal først være omsorgspersoner og dernæst faglærere. I forbindelse med at fastholde de unge ufaglærte ledige i et uddannelsesforløb vil vi anbefale, at erhvervsskolen fokuserer på at: - De unge ufaglærte ledige får følelsen af at bliver set, hørt og anerkendt - Underviserne rustes til dels at kunne rumme de unge ufaglærte lediges udfordringer dels rustes til kunne hjælpe de unge med at styrke deres svage dialogiske ressourcer, herunder at kunne guide dem i forhold til at håndtere deres problemer. - Underviserne udviser stor ihærdighed og tålmodighed i forhold til at finde netop de pædagogiske metoder, der skal til for at højne det generelle svage faglige niveau hos den enkelte. - På sigt vil det være en god idé at oprette teams bestående af de personer, der har med de unge ufaglærte ledige at gøre på skolen og i kommunen. På den måde kan nøglepersonerne samarbejde om de unge og udgøre et sikkerhedsnet, når der eksempelvis opstår situationer, hvor de ufaglærte ledige er ved at falde fra uddannelsen. Af datamaterialet fremgår det, at respondenterne selv har haft en række input til, hvordan man kan imødekomme deres udfordringer. Disse input har vi samlet sidst i rapporten, så de kan bruges som inspiration i det videre arbejde. -Skabe et trygt miljø, hvor de unge ufaglærte ledige trives. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 6

124 Respondentgennemgang Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 7

125 Sandra 18 år Barn af stærkt alkoholiseret, psykisk syg far, som hun har været en slags omsorgsperson for igennem sin opvækst. Hjemmet lader til at have været relativt ressourcestærkt forældrene er selvstændige erhvervsdrivende. Sandra er meget motiveret for at uddanne sig til enten revisor eller dyrlæge. Hun droppede ud af 1. g. i forbindelse med farens indlæggelse på psykiatrisk afdeling, samtidig med at storebroren kom alvorligt til skade ved en ulykke. Hun ønskede at få to ugers fri for at passe faren, men gymnasiet nægtede på grund af allerede højt fravær. En lærer i hendes folkeskole havde forudset, at hun ville få problemer med gymnasiet på trods af udmærkede faglige kompetencer, så han havde anmodet kommunen om en kontaktperson til hende, hvilket hun fik afslag på. Hun ønsker nu at komme på HG, når hun bliver færdig med at afdrage på banklån, som hun har tog for at have råd til huslejen, efter hun mistede sit job i en butik. Hvis jeg skulle være en anden end mig, så ville jeg gerne være Bill Gates. Så behøvede man ikke bekymre sig om så meget. Julie 17 år Fjernet hjemmefra på grund af forældres alkoholisme da hun var 7 år.har boet på to opholdssteder siden. Har valgt ikke at have kontakt med moren, som hun er meget vred på grundet omsorgssvigtene i barndommen. Faren døde af kræft for få år siden. Hun havde ikke noget forhold til ham, men kommer i kontakt med ham de sidste tre måneder inden han dør. Hun vil gerne være kok ligesom ham. Hun gennemførte 10. klasse, men var skoletræt fordi hun syntes der manglede disciplin på skolen. En lærer på opholdsstedet har taget hende til sig, og inviterer hende med til familiefester m.v. Da hun var 12 år fik hun sin første julegave af denne lærer. Hun tror på sig selv, og gerne vil kæmpe for at komme igennem en uddannelse. Det er éns eget valg at gøre det til den fremtid, man gerne vil have. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 8

126 David 18 år Usikker, forsagt dreng. Begge forældre drak meget, og der har været regelmæssige trusler og vold i hjemmet. Faren er førtidspensionist og moren var sosu-hjælper. Hun døde af kræft for 3 år siden. Siden folkeskolen har han driblet mellem jobs og uddannelsestilbud, der som regel ophører, fordi han ikke kan koncentrere sig, har problemer med hukommelsen, ikke møder til tiden og bliver indblandet i konflikter. Har store problemer med sit temperament og lavt selvværd. Lider desuden af social fobi og er bange for at indgå i nye arbejds- og skoleforhold fordi han frygter andres misbilligelse af ham. Ville gerne være automekaniker og er dygtig til at fifle med knallerter. Men en praktik på et autoværksted skræmte ham væk fra faget, da han følte sig nedværdiget fordi de bare satte ham til at feje. Han følte ikke, at han fik lov til at lave noget, han reelt lærte noget af. Har en småkriminel fortid og hash- samt alkoholmisbrug. Jeg tror ikke på dem, der prøver at hjælpe mig. Kommunen har jo aldrig kunne hjælpe mig før, så hvorfor skulle de gøre det nu? Helle 21 år Mor til tre piger på hhv. 4 år, 2 år og ½ år. Hendes forældrene blev skilt, da hun var lille. Hun boede i begyndelsen hos moderen, som hele tiden fik nye kærester. Vold og alkohol var en del af hverdagen. Hun forsøgte at begå selvmord i 5. klasse, og kom i aflastningsfamilie. Hun gik ud efter 10. klasse og begyndte på Social- og sundhedsskolen. Hun kunne godt lide uddannelsen, og er god til at have med de ældre at gøre. Men hun stoppede efter et praktikophold, hvor hun fandt ud af, at jobbet var for fysisk krævende i forhold til hendes fysik. Hun vil gerne i gang med en ny uddannelse, men mangler at træffe et uddannelsesvalg. Hun kredser om uddannelser, som enten ikke er gode for hendes helbred, eller som geografisk ligger for langt væk. Hun mangler tilsyneladende overblikket og handlekraften til at tage det næste skridt. Fra jeg var 5 år stod jeg for alt derhjemme. Jeg levede som Askepot Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 9

127 Tina 17 år Tina er en hård pige med en afvisende attitude, der generelt er nedslidende for hendes undervisere. Forældrene er stærkt alkoholiserede, og der har været stofmisbrug og psykisk sygdom i hjemmet. Skænderier, vold og trusler har været hverdag i opvæksten. Faren har for nylig truet med at slå hende ihjel, hvorfor hun p.t. bor på et opholdssted, hvor hun også har boet tidligere. I folkeskolen pjækkede hun meget. Har gået på handelsskolen et halvt år, men kunne ikke følge med, og blev desuden chikaneret af hendes medstuderende, som hun endte med at overfalde korporligt. Hun bryder sig ikke om at tale om uddannelse eller om sig selv i det hele taget, og nærer en stærk mistro overfor voksne, som snager i hendes liv. Uddannelse, det er ikke noget jeg snakker med mine venner om. Det gider man ikke at snakke om, når man er ung. Gitte 18 år Gitte er en urolig og stresset pige. Hun gik ud af tiende klasse og begyndte på produktionsskolen, hvor hun blev smidt ud, fordi de andre ikke kunne holde hendes væremåde ud. Hun har generelt gode faglige kompetencer, og talent inden for skuespil og sang, men tror ikke rigtig på sig selv. Begyndte på HG, men efter to uger stoppede hun, fordi hun ikke faldt til. Hun lider af hukommelsessvigt og kan f.eks. ikke huske, hvornår hendes forældre blev skilt. Hendes far drikker, og har været indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af stofmisbrug. Hun ligger tit vågen om natten, og er bange for at hendes far skal komme ud i noget skidt. Hun har ønsket et kontaktperson siden hun i 9. klasse fandt ud af, at man kunne få en sådan. Kommunen tilbød hende psykologhjælp, men lige inden hun skulle til at begynde flyttede familien. Hun har selvmordstanker ind imellem, og efter et voldsomt skænderi med faderen for nylig tog hun selv til psykiatrisk skadestue for at få hjælp. Min far drikker jo kun fordi han er ked af det. Og det ved jeg, for når han drikker så sidder han enten og græder eller er smadder sur Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 10

128 Mikkel 25 år Mikkels forældre er skilt. Han voksede op med en far, der slog ham og var meget dominerende. Faderen blev tit uvenner med folk omkring sig, så de flyttede meget. Det betød mange skoleskift, nye drillerier og mobning hver gang han begyndte på en ny skole. Han har taget grunduddannelsen som maler, og forsøger at finde en lærerplads. Det er ikke lykkes trods længere tids forsøg. Han har været stofmisbruger og har afsonet en dom, men er meget afklaret med, at han gerne vil lægge den del af sit liv bag sig og begynde på et nyt. Han virker desperat og deprimeret og som om han er på nippet til at give op. Hvis det med hans egne ord ikke var for sagsbehandleren på Job og Kompetencecenteret - så ved han ikke, hvad der ville være sket. Hun holder ham oppe. Han er ret ensom. De tidligere venner forsøger han at undgå, fordi de enten er misbrugere eller involveret i kriminalitet, men med hans ry i byen er det svært at få nye venner. Jeg var glad for at politiet fangede mig, ellers ved jeg ikke hvor det var endt Jesper 19 år Faderen har et ufaglært arbejde, moderen er førtidspensionist. De mindre søskende er i forældrepleje, og det har Jesper også selv været. Han bor hjemme nu, men vil gerne flytte. Har dog nogle ureflekterede tanker om, hvorfor han ikke kan flytte med det samme. Jesper forlod niende klasse uden en eksamen. Han er blevet mobbet rigtig meget i skolen. Han kan godt huske, hvad de drillede ham med, men han vil ikke tale om det. Han taler i det hele taget ikke så meget om følelser. Han har været på efterskole, men stoppede fordi han ikke fik nogle venner. Han kom derefter på produktionsskole, og har efterfølgende haft forskellige typer af ufaglærte jobs. Han vil gerne være tømrer, og har været glad for de praktikophold han har haft som tømrer. Han har den opfattelse, at ingen rigtig hører på ham. Selv om han efter sigende har sagt at han vil være tømrer på Jobog Kompetencecenteret har de sagt til ham, at han skal være smed. En af de ting jeg kan huske fra min barndom er, da jeg kom af med sutten. En pædagog kom og sagde, nu tager jeg sutten, så får du en slikkepind. Jeg kan godt huske, det ikke var sjovt at være seks år og stadig bruge sut Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 11

129 Respondentgennemgang - Delkonklusion Hovedparten af de 26 respondenter har oplevet forskellige typer af svigt i deres barndom. Alkohol, stofmisbrug, skilsmisser i hjemmet er ikke ualmindeligt, ligesom psykisk sygdom, skænderier, vold og trusler har præget hverdagen for mange. En del har været fjernet fra hjemmet af sociale myndigheder, og anbragt på bosteder eller hos plejefamilier. Mange af respondenterne kæmper med social marginalisering, lavt selvværd og udvikler selv alkohol- og stofmisbrug (med hash som det mest udbredte). Selv de, der er flyttet hjemmefra, kæmper stadig med personlige problemer, der er affødt af de ustabile opvækstbetingelser. Misbrug Vold Skænderier Sygdom Trusler Skilsmisse Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 12

130 Udækkede basale behov Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 13

131 Indsigt I: Udækkede basale behov Hovedparten af de unge har oplevet omsorgssvigt i barndommen Indledning Figuren ved siden af illustrerer Maslows behovspyramide. Ifølge Maslow kan man se de menneskelige behov som en stige, man kan klatre op ad. Som det fremgår af figuren, er de fysiologiske behov i bunden nødvendige for individets fysiske overlevelse. Når disse behov er opfyldt, kan individet gå videre til det andet lag behovet for sikkerhed og tryghed. Det tredje lag udgøres af behovet for at elske, være elsket og høre til et sted efterfulgt af behovet for social anerkendelse. De to øverste lag af behov kaldes vækstbehov. Ifølge Maslow bliver et højere behov ikke aktuelt, førend behovene nederst i pyramiden er opfyldt. For mange af respondenternes vedkommende har barndommen været præget af forskellige former for svigt af forældre, der ikke har haft styr på deres eget liv, og derfor heller ikke har kunnet give deres børn de fornødne rammer. Derfor har respondenterne ikke fået dækket deres basale menneskelige behov for sikkerhed, tryghed, stabilitet og omsorg. Og det kæmper de stadig med. Maslows behovspyramide Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 14

132 Indsigt I: Udækkede basale behov - Eksempler på omsorgssvigt Min mors kæreste forsøgte at voldtage mig da jeg var 10 år, og jeg forsøgte at begå selvmord da jeg var 11 år Jeg er født og opvokset med to alkoholikere som forældre. Jeg har jo haft selvmordstanker mange gange, og jeg har prøvet at tage livet af mig selv mange gange, fordi jeg har haft problemer siden jeg var lille. Men kommunen har bare ikke haft tid til at hjælpe. Den bedste jul var da jeg var 13 år. Det var første gang, jeg fik gaver juleaften. Det havde jeg aldrig nogensinde prøvet. Jeg har været syg, fordi jeg har mistet kontakten til min biologiske mor. Det har gjort mig så syg, at jeg flere gange har været indlagt på den psykiatriske. Fordi jeg var ved at tage livet af mig selv. Jeg ligger vågen om natten. Det har varet i mange år. Jeg spekulerer på, om far begynder at tage stoffer igen, og hvorfor mor ikke indrømmer, at hun har det skidt. Jeg bor på et opholdssted. Jeg blev fjernet hjemmefra, da jeg var syv år fordi min mor og far drak. Hvis jeg skulle være en anden, så ville jeg være lige som min lærer på opholdsstedet. Hun giver al den kærlighed, jeg aldrig har prøvet at få hjemmefra. Jeg har altid fået tæsk af min far. Han har råbt og skreget af mig. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 15

133 Indsigt I: Udækkede basale behov Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt Ud fra datamaterialet viser der sig at være tre forskellige adfærdsmønstre eller reaktionsmønstre på omsorgssvigt, som man kan identificere og benytte til at vurdere, hvordan man bedst forholder sig til den enkelte respondent. De tre typer reaktionsmønster vi har fundet, kalder vi relaterende, resigneret og intimiderende. De tre adfærdsmønstre beskrives på de følgende sider. Maslows behovspyramide Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 16

134 Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 17

135 Indsigt I: Udækkede basale behov Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt de relaterende Blandt de 26 respondenter i undersøgelsen kan 8 karakteriseres som værende relaterende i den forstand, at de har ressourcerne til at relatere til andre mennesker generelt og er i stand til at gå i dialog, blive hørt og få noget igennem. De har det vi kalder dialogiske ressourcer i højere grad end de andre to grupper (resigneret og intimiderende), dvs. de er bedre i stand til at sætte sig selv igennem overfor andre mennesker og italesætte egne behov. Deres håb og forventninger til uddannelse og arbejde er generelt realistiske. Fagligt er de relativt stærke og motiverede. Alligevel er der noget, der holder dem tilbage fra at nå deres mål. Til trods for, at de tilhører den mest velfungerende kategori blandt respondenterne, befinder de fleste af dem sig i en svær situation, hvor de kan falde igennem eller lykkes alt efter omstændigheder og handlekraft. Dette hænger sammen med svigt og mangler i opvæksten, som er gået ud over skolegangen i form af koncentrationsbesvær, pjæk m.m. De er ligesom de andre to grupper ramt af svigt i familien, men dog er der tale om en mildere grad af omsorgssvigt end i de to andre grupper. Derfor er de ikke i lige så høj grad optaget af at få dækket de allermest basale behov, men har blandt andet overskud til at danne relationer til andre. Hjemmene har tilsyneladende (i hvert fald i perioder) været nogenlunde velfungerende. Gennemgående har der, på et eller andet tidspunkt i opvæksten - hvis ikke hele tiden - været en eller flere støttende voksenpersoner de relaterende respondenterne kunne trække på eksempelvis familiemedlem, lærer, vejleder, skolepsykolog eller andre. Dialogen med disse voksenpersoner har lært dem, at de kan opnå noget i livet, og at der er hjælp at hente. Hovedparten af de relaterende respondenter som er den mest velfungerende gruppe - interesserer sig for andre uddannelser end dem, erhvervsskolerne tilbyder. Respondenterne vil eksempelvis være politimænd, konstabelelev og pædagog. Det er tankevækkende og siger noget om den udfordring erhvervsskolen står overfor, nemlig af skulle løfte de svageste af respondenterne. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 18

136 Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 19

137 Indsigt I: Udækkede basale behov Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt de resignerede 14 ud af 26 eller over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen må karakteriseres som værende resignerede. Det er unge mennesker med store problemer i baglandet skilsmisser, dødsfald, vold, misbrug og/eller psykisk sygdom i familien, mange skoleskift og desuden som regel ufaglærte forældre, som ofte er førtidspensionister. Deres største udfordringer er, at de ikke har fået dækket basale menneskelige behov i deres barndom. De resignerede er apatiske de har svært ved at se realistiske handlemuligheder, og ved at mønstre motivationen til at gennemføre dem, så de giver ofte op. De fleste af dem har ikke noget klart billede af, hvad de vil uddanne sig som eller arbejde med, om end nogle af dem har evner, som de gerne ville realisere som automekaniker, brolægger eller politibetjent eksempelvis. De evner ikke at indhente oplysninger om, hvordan de finder en farbar vej til målene, og fortaber sig derfor i begrænsende vrangforestillinger om egne muligheder eller mangel på samme. De resignerede driver rundt og falder nemt i med stoffer og alkohol, som dulmer smerten fra de problemer, de end ikke evner at se i øjnene eller får hjælp til at løse. Problemerne fylder meget i bevidstheden, og derfor kan mange af dem have en kort lunte overfor omverdens indblanding eller krav. Denne gruppes reaktion herpå er at forputte sig. De har svært ved at udtrykke deres behov, og går typisk ikke i dialog med mennesker, der evt. kunne hjælpe dem eller være medvirkende til at løse deres problemer. De er ekstremt følelsesmæssigt sårbare og undgår generelt mennesker, der virker konfronterende. De scanner omgivelserne for mennesker, der kan virke ubehagelige på den mindste måde for eksempel ved at virke irettesættende, dømmende eller fjendtlige. De fravælger uden at tøve arbejdspladser og studier, når de møder denne type modstand også fra lærernes side - uden at kunne overskue konsekvenserne. Desuden udfordres indlæringen hos de resignerede af koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. De er som regel meget påvirkelige overfor uro, og den mindste røre i klasselokalet fanger deres opmærksomhed. Da mange i denne gruppe er præget af stofmisbrug (navnlig hash) samt alkohol, kan hukommelsessvigtet have forbindelse hermed. Deres skolegang har for de flestes vedkommende været præget af fravær, mobning og konflikter. Det er karakteristisk at der ikke har været en voksen tilstede, der kunne løfte dem ud af apatien og hjælpe dem med at tage sig sammen og tage skolen alvorligt. Derfor hæmmes deres uddannelsesvalg også af udpræget dårlige faglige kompetencer. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 20

138 Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 21

139 Indsigt I: Udækkede basale behov Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt de intimiderende En lille, men ikke ubetydelig gruppe på 4 respondenter i undersøgelsen fremstår som intimiderende. Det er gennemgående de samme alvorlige problemstillinger, der gælder for de intimiderende, blot er reaktionen ud ad reagerende i stedet for resignerende. Mange af respondenternes livsforløb viser, at de resignerede respondenter har været intimiderende på ét eller flere tidspunkter tidligere. De intimiderende er den sværeste gruppe at have med at gøre, da almindelige diplomatiske evner sjældent slår til. De er svære at trænge igennem til, idet de nærer en dyb mistro overfor autoritetspersoner og hellere skyder folk fra sig, end lukker dem ind i deres indre kaos. For en underviser kan de være ekstremt frustrerende at have med at gøre, og kan alene ved deres tilstedeværelse tappe læreren for energi og overskud, idet de tydeligvis har brug for hjælp, men nærmest pr. automatik afviser ethvert forsøg. Dette bunder i en dyb overbevisning om ikke at være velkommen nogen steder, og derfor er det afgørende at etablere en venlig og imødekommende kontakt, før man begynder at hjælpe, hvilket de ellers vil tolke som at blande sig. Nærgående spørgsmål om privatforhold og opvækst med videre skal derfor ikke stilles lige med det samme, men først efter at en tillidsrelation er etableret. De bygger en afvisende skal omkring sig for at holde omverden på afstand. Det gør de på forskellige måder, nogle ved at være direkte aggressive og hårde, andre ved at anvende en sarkastisk/ironisk omgangstone, eller ved at skabe en identitet der er anderledes. Kropssproget er lukket og afvisende. De kan virke stærke og ligefrem truende, men mangler alligevel, ligesom de resignerede, handlekraft til at komme ud af deres situation og overblik til at vide hvordan. Ligesom hos de resignerede er refleksionsniveauet lavt, de dialogiske ressourcer knappe og de faglige kompetencer mangelfulde, ofte kombineret med misbrug samt koncentrations- og hukommelsessvigt. De er som regel ureflekterede på deres egen situation og bygger luftkasteller i stedet for at forholde sig til deres reelle muligheder for uddannelse og job. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 22

140 Indsigt I: Udækkede basale behov - Delkonklusion Det er vigtigt at notere sig, at de tre adfærdsmønstre er situationelle og foranderlige. De er ikke tre persontyper, men tre reaktionsformer. De er udtryk for graden af ustabilitet i respondentens opvækst der er markant mindre forekomst af misbrug i familierne hos de relaterende end hos de to andre grupper. Det er ikke umuligt eller ualmindeligt at flytte sig fra gruppe til gruppe. En del af de relaterende har tidligere i deres liv været resignerede eller intimiderende og en del af de resignerede har været intimiderende fra tid til anden. En gennemgående forskel på de intimiderende og de resignerede synes at være, at de intimiderende helt eller delvis fornægter deres situation, hvorimod de resignerede ser den i øjnene, men føler sig magtesløse. For at opnå konstruktivt samarbejde med nye elever på erhvervsskolen, er det afgørende at eleverne mødes med forståelse for, hvilket adfærdsmønster de er inde i, da det reflekterer deres livssituation og deres evne til indlæring. Møder man eksempelvis en elev, der er i underskud ift. behovene fra bunden af Maslows pyramide med opfyldelse af behov fra toppen, vil man tale forbi hinanden og ikke opnå reel kontakt. Relaterende Socialiserer Går i dialog Kan udtrykke behov Har idéer og ønsker om uddannelse og job Drager omsorg for sig selv, men behøver også omsorg Resigneret Holder sig for sig selv, eller til nogle få Går ofte i baglås i stedet for i dialog Har svært ved at udtrykke behov, og er indad reagerende Har vage idéer om uddannelse og job. Mangler drive Drager sjældent omsorg for sig selv og behøver megen omsorg Intimierende Holder de fleste folk på afstand Går i baglås eller bliver aggressive i stedet for dialog Har svært ved at udtrykke behov på konstruktiv måde Har urealistiske idéer om uddannelse og job Drager sjældent omsorg for sig selv og kan reagere negativt på forsøg fra andre Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 23

141 Indlæringsvanskeligheder Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 24

142 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder Omsorgssvigt fører til permanent stress Ifølge den amerikanske forsker Bruce Perry vil et barn, som kontinuerligt udsættes for overgreb eller svigt i de tidlige leveår, leve i en mere eller mindre konstant tilstand af stress, som påvirker hele kroppen. Ikke mindst hjernen, som kan tage skade, hvis overgrebene er tilstrækkelige voldsomme. Især hvis overgrebene eller svigtene finder sted inden for den periode, hvor hjernens basale funktioner færdigdannes det vil sige 0-3 år, så vil de normalt forbigående neurokemiske processer, som er hjernens reaktioner på stress-påvirkninger, etablere sig som mere permanente tilstande. Et barn, der har været udsat for omsorgssvigt vil indstille sig på, at det kan ske igen. Børn, som vokser op med eksempelvis alkoholisme i familien, befinder sig i en form for permanent stress pga. alkoholikerens uforudsigelig adfærd. Udover, at det koster megen energi at være konstant på vagt og forberedt på overgreb, så betyder det også, at det pågældende barns angst og forsvarsberedskab er konstant aktiveret, eller at det aktiveres, også når det er unødvendigt eller irrelevant. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 25

143 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring Koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt En del af respondenterne nævner, at de lider af hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær og det er måske blandt andet en af konsekvenserne af den permanente stresstilstand, de har været i og for nogles vedkommende stadig befinder sig i. Nogle af respondenterne prøver også bevidst at fortrænge ubehagelige ting ved at forsøge at glemme dem. De siger, at hvis de forsøger at glemme visse hændelser, så er det som om de ikke er sket. Jeg husker ikke så godt mere. Jeg kan læse en busplan, lukke den sammen, så går der to minutter, så kan jeg ikke huske, hvornår den går. Jeg kan ikke huske det nu, hvordan han lærte mig at gange. Jeg skal ind i det igen, for jeg glemmer dét. Det er dét, der er ulempen. Jeg kan ikke huske noget fra jeg var år, kan overhovedet ikke huske noget. Det forsvandt bare da vi flyttede herover. Jeg kan ikke huske nogen vigtige begivenheder, for jeg har jo ikke rigtig haft nogen familie. Så jeg har ikke oplevet noget. Smerterne dulmes gennem misbrug En anden årsag til hukommelses- og koncentrationsbesvær kan skyldes, at en del af respondenterne har eller har haft et misbrug. Ifølge Bruce Perry kan misbrug skyldes, at organismen hos svigtede børn forsøger at få skabt balance eller kompensere for ubalancer. Eksempelvis gennem selvmutilation det vil sige fremkaldelse af smerte gennem skader på én selv. For eksempel ved at skære sig det kan være en måde, hvorpå hjernen bruges til at fremkalde beroligende stoffer for at dæmpe en smerte, der føles værre end den selvpåførte. Tilsvarende kan indtagelse af alkohol og narkotiske stoffer påvirke hjernens kemi på en måde, der (af hjernen) opleves som beroligende, belønnende m.v. I den forstand kan man sige, at omsorgssvigt fremkalder et neurokemisk grundlag for alkohol- og stofmisbrug. Jeg har haft et misbrug først af hash så af alkohol. Jeg tror bare, jeg har haft så mange problemer at tænke på, jeg bare skulle have et eller andet til at få min hjerne væk fra det. Jeg har bare altid ignoreret mine problemer. Men det hjælper ikke, for hvis ikke man har stoffer til at holde problemerne nede med, så slår de dig ned. Det begyndte med hash og senere kom alkoholen med for at få virkningen. På arbejdet var jeg nødt til at begrænse mig, men når jeg havde fri kunne jeg godt ligge på sofaen og sumpe. Der lignede jeg en død nogen gange. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 26

144 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring Svage faglige ressourcer Generelt har svigtede børn vanskelige betingelser for at lære. Det skyldes, at indlæring forudsætter en vis grad af mental ro i de områder af hjernen, der skal kapere og reproducere skoleundervisning. Og netop dét vanskeliggøres, når hjernen konstant er i forsvarsposition. Hovedparten af respondenterne har svage faglige ressourcer, og har i det hele taget ikke været glade for at gå i folkeskole. Nogle er blevet mobbet, andre har følt sig holdt uden for det sociale fællesskab, og andre igen har oplevet skolen som et langt fængsel, hvor de hver dag sad og ventede på at klokken skulle ringe. Derudover har en del af dem haft mange skoleskift, og har til sidst ikke orket at bruge kræfter på at blive integreret et nyt sted. Endelig er der nogle af respondenterne, der er ordblinde. Eksempler Jeg gik ikke op til eksamen i 9. klasse. Jeg ville jo ikke kunne læse og forstå opgaverne. Der er mange ord, jeg kan godt læse dem. men jeg forstår ikke hvad de betyder. Jeg har også svært ved at stave. Jeg har ikke fået særlig gode karakterer. Jeg fik 0 eller 02 i de fleste fag. Jeg har altid følt, at jeg ikke kunne finde ud af det. Hele skoleforløbet. Der var ikke noget, jeg var god til, eller kunne lide. Jeg hadede at gå i skole. Der var ikke noget værre. Jeg sad og ventede på at få fri. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 27

145 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring Praktisk undervisning frem for teoretisk Når respondenterne bliver bedt om at give eksempler på undervisning, der har været interessant og som har lært dem noget, så fremhæver de praktisk undervisning, hvor de kan bruge hænderne frem for teoretisk og boglig undervisning. De kan også godt lide, når læreren konkret viser dem, hvad de skal, og er tålmodig i forhold til at vise dem tingene på forskellige måder, indtil de har fået det lært. Da vi skulle lære om brøker tog min lærer et æble med og skar det over. Det tænker jeg stadig på, når jeg skal huske, hvordan man regner med brøker Jeg har det bedst med at lære, når jeg er i gang med noget. Altså, sådan noget med at vi står i køkkenet og laver mad, og at man så tager nogen vigtige spørgsmål over maden. Det sidder bedre fast i hovedet.. Undervisning koblet med fysisk aktivitet De fremhæver endvidere dét at være fysisk aktiv som meget positivt. Det kan være svært for dem at sidde stille og koncentrere sig for længe ad gangen. Jeg synes jo det var fantastisk de timer, hvor du faktisk kunne gå ud i naturen og føle på dét du står laver. I dansk spillede vi teater, hvor du kunne bruge dig selv på en anden måde altså bare det der med ikke at sidde stille. 10. klasse det var det skoleår, der betød alt for mig. For det første havde jeg nogle fantastiske lærere, og for det andet så havde jeg 8 timers idræt om ugen. Selv om det var måske var tavleundervisning, så kunne jeg godt følge med. Fordi så vidste jeg måske, at om en time, så skal du ud og lave noget andet jeg skulle ikke bare sidde på min flade hele dagen. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 28

146 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring Underviseren som omsorgsperson Respondenterne er meget opmærksomme på om læreren vil dem. Og hvis de ikke føler det er tilfældet, lukker de af for læreren og dermed også for indlæringen. På den måde er der for de unge en tæt kobling mellem omsorg, interesse og indlæring. Det behøver ikke at være de store ting, der får dem til at føle at læreren vil dem. Det kan eksempelvis være, at læreren kommer over til dem og spørger, hvordan de har det, og foreslår de kan tage en kop te og tale sammen, hvis eleven har lyst. Det er ikke sikkert de unge benytter sig af tilbuddet, det kan være nok bare at vide det er en mulighed. En anden ting som de også fremhæver er, hvis læreren har humor og kan tackle forskellige situationer med et smil og træk på skulderen i stedet for at skælde ud. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 29

147 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder Eksempler på læreren som omsorgsperson Da jeg kom tilbage på skolen fik jeg en hjælpelærer i de tre første måneder, som jeg samtidig kunne snakke med om personlige ting, men også skoleting. De første to timer snakkede vi personligt. Hvad der var foregået derhjemme og hvad havde min mor nu havde sagt. De sidste fire fem timer var det skole. Og jeg fik det der pust lige de første to timer om morgnen til at snakke ud. Til at komme ud med alle de tanker jeg havde. Det gjorde rigtig meget. Det gjorde det. Fordi så tænkte jeg slet ikke over det resten af dagen, så sad jeg og koncentrerede mig om mine skoleting På efterskolen ville de virkelig os unge. Det kan man mærke ligeså snart man kommer. De gik ligesom ned på vores niveau de kunne jo nogle flere ting end bare at sætte os i gang med det faglige. Lærerne var meget åbne overfor én. Deres udstråling det var sådan jeg er her, og du kan komme hen og snakke med mig, hvis det er, og hvis du ikke vil, så sidder jeg her stadig. Og man kunne mærke, at de mente det. Der var en dag, hvor jeg havde været oppe at skændes med nogle af de andre. Så kom én af lærerne hen og sagde: Du hænger lidt med hovedet kom lad os lige gå ind og tage en kop te. Man blev tit sendt hjem, men der var en bestemt lærer. Hun kunne også snakke om personlige ting. Hun tog også hjem til en og snakkede med en. Og hun kæmpede alt for at jeg kunne komme i gang med de fleste ting altså, så jeg ikke sad og kedede mig i skolen. Så når jeg havde hende, så fik jeg også lavet nogle ting. Og det synes jeg bare var dejligt, så jeg ikke sad og hang hele skoledagen ud. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 30

148 Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder - Delkonklusion Omsorgssvigt fører til permanent stress Smerter dulmes med misbrug Koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt Svage faglige ressourcer Praktisk frem for teoretisk undervisning Ønsker undervisning koblet med fysisk aktivitet Ser underviseren som omsorgsperson Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 31

149 Svage dialogiske ressourcer Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 32

150 Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer Et gennemgående træk i respondenternes familier er, at forældrene er lavt uddannede eller ufaglærte. Desuden er der en del førtidspensionister blandt forældrene. Skolegang, uddannelse og/eller fritidsinteresser såsom sport og musik har ikke været temaer, der blev drøftet særlig ofte eller tilskyndet til i de fleste af hjemmene, hvor dagligdagen har været fyldt op af mere kortsigtede problemstillinger. I en Amerikansk undersøgelse fandt sociologen Annette Lareau en skarp opdeling mellem børneopdragelsen i det hun kalder Middle Class og Poor familier. Kort fortalt opdrager de såkaldte Middle Class forældre deres børn ved hjælp af en teknik Lareau kalder quizzing. Det indebærer, at forældrene blandt andet udspørger børnene om stort set alle deres aktiviteter, og følger med i hvordan det går med for eksempel forholdet til klassekammeraterne, den nye matematiklærer, lektierne i engelsk eller blokfløjtetimerne. De knaster, der måtte opstå mellem barnet og de personer og aktiviteter, der agerer i barnets liv udenfor hjemmet, bliver dermed taget op til drøftelse og bearbejdet i fællesskab. Barnet lærer på denne måde at navigere og opløse knasterne igennem vedholdende dialog også når der er modgang. Barnets evne til at gå i dialog med andre mennesker, og til at føle sig berettiget til at have behov og ytre dem, bliver på denne måde trænet. Barnet lærer på denne måde, hvordan man sætter sig selv igennem i mødet med andre mennesker, og hvordan man opnår resultater igennem dialog. Dette fører til det, der også kaldes praktisk intelligens evnen til at vide, hvad man skal sige til hvem, hvornår og hvordan for at opnå det man vil. Børnene lærer med andre ord at knække de sociale koder. Vi har i denne undersøgelse fundet, at langt størstedelen af respondenterne netop mangler praktisk intelligens. Faktisk ser problemet endda ud vil at være mere omfattende i disse familier, fordi familiernes interne problemer har betydet, at dialogen er blevet endnu mere brudt på grund af skænderier, vold misbrug, skilsmisser m.v. Familiernes kommunikationsmønstre har givet respondenterne en adfærd, hvor de fraviger konstruktiv dialog i de fleste af livets situationer, inklusive undervisningssituationer. Vi kalder dette svage dialogiske ressourcer og beskriver i det følgende, hvilke konsekvenser det har for respondenterne. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 33

151 Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer To opdragelses-stile Middle Class Forældrene er engagerede i barnets aktiviteter udspørger, følger med, nurser talenterne, træner specifikke situationer og barnets evne til at tackle udfordringer igennem dialog. Barnet udvikler evnen til at begå sig og opnå resultater. Barnets selvværd stimuleres, og det får en følelse af berettigelse til at gå aktivt og vedholdende ind i situationer og få noget ud af dem. Barnet trænes i at kende reglerne og i at kunne bruge dem til sin fordel i forskellige situationer. Barnet får herved trænet sin praktiske intelligens. Poor Forældrene overlader barnet mere til sig selv og ser eksempelvis barnets aktiviteter udenfor hjemmet som noget eksternt, de ikke blander sig i. Forældrene ser endvidere barnets talenter som personlighedstræk i stedet for potentiale, der kan stimuleres. Konsekvensen er, at barnet ikke får den fornødne indføring i at aflæse andre mennesker og forstå de implicitte spilleregler, der er mellem mennesker. Barnet kommer til at mangle praktisk intelligens, og dermed evnen til at kunne begå sig i bredere sociale sammenhænge. Eksempler på brudt dialog i familierne Jeg ved ikke hvorfor, men vi har aldrig rigtig talt sammen i min familie. Vi snakker aldrig sammen. Heller ikke med min papfar. Jeg er bare derhjemme, men jeg siger ikke noget. Min mor er en engel. Hun hjælper rigtig mange folk, men hvis man ikke behandler hende ordentligt, så lukker hun bare ned. Da jeg var 17 blev jeg uvenner med min far. Jeg ved ikke helt hvorfor, men han bad mig bare om at flytte. Så det gjorde jeg. Lige nu kan jeg ikke snakke med min mor. Jeg har så meget vrede på hende, så det kan jeg ikke. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 34

152 Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring Lavt reflektionsniveau og kort lunte Mange respondenter kan ikke overskue konsekvenserne af deres valg og handlinger, da de ikke er trænet i at stille spørgsmål og afveje faktorerne i en given situation. De tager beslutninger som at holde op på en uddannelse eller et arbejde i affekt uden hensyn til, hvad det betyder for deres fremtid. Ofte fører den mindste uoverensstemmelse med en underviser, medstuderende, chef eller kollega til, at de går deres vej uden at søge forsoning. Desuden udviser de generelt en udtalt mangel på evne eller initiativ til at indhente relevante oplysninger, når de skal foretage livsvalg. Et eksempel herpå er den ene af respondenterne, der har opgivet sin drøm om at blive politimand, fordi hun har et hidsigt temperament. Hun har ikke undersøgt, om man eksempelvis kan gøre noget ved temperamentet. En simpel dialog med en vidensperson kunne have afdækket dette. Jeg tror, jeg bliver her på produktionsskolen den tid man kan være her. Så overvejer jeg at tage på gymnasiet bagefter. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Opgivelse og passivitet Sammen med det lave refleksions niveau hører opgivelse og resignation. Respondenterne føler sig magtesløse overfor situationer de ikke kan overskue, og har ikke de fornødne sociale kompetencer til at gå i dialog med forskellige aktører. Da de føler sig ekstremt sårbare overfor nederlag og afvisning, trækker de sig hellere hurtigt tilbage frem for at blive vedholdende og gå ind i konflikter, udrede misforståelser og risikere endnu en oplevelse, der underminerer deres allerede lave selvværd. Dette er medvirkende til, at de driver rundt uden at få greb om livet, og en af årsagerne til at de ofte falder fra uddannelser/jobs m.v. Citatet nedenfor er et godt eksempel herpå. På produktionsskolen var der en lærer. Han havde så mange elever, at han havde så lidt overskud og var stresset hele tiden, vil jeg tro. Efter et halvt år blev vi uvenner. Så kom vi til et møde, hvor jeg sagde til ham, du lærer mig jo ikke en skid. Du kommer jo ikke når jeg spørger dig. Jo, det synes han godt nok at han gjorde. Nej, du gør ikke og da han så sagde, at det synes han nok han gjorde, så rejste jeg mig op og gik. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 35

153 Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring Manglende tro på hjælp Jeg tror ikke på, at nogen fra kommunen kan hjælpe mig. De har jo aldrig hjulpet mig før, så hvorfor skulle de gøre det nu? Ovenstående citat er sigende for et stort antal af respondenterne, der har oplevet manglende interesse, misforståelser og i mange tilfælde direkte afvisninger, når de har appelleret til hjælp i form af kontaktperson og lignende. De oplever ikke, at de bliver forstået og taget alvorligt af skolen og kommunen, så de vender sig mod andre kanaler såsom familien og vennerne der i de fleste tilfælde ikke har ressourcerne til at afhjælpe situationen eller udpege konstruktive, realistiske løsningsmodeller. En del af problematikken er endvidere, at de nok ikke spørger på den måde, som omgivelserne forventer det. Citatet nedenfor et godt eksempel på en pige, der gerne vil have hjælp til alle de problemer hun har derhjemme, men det er ikke dét hun får spurgt om: Svage faglige kompetencer Hele adfærdsmønsteret udmønter sig i svage faglige kompetencer, der tynger respondenternes videre færd, og gør det tiltagende svært for dem, at bryde mønsteret fra den sociale arv. Oddsn e mod læring er store, når man hellere giver op end stiller spørgsmål, og når man undviger opmærksomhed for at slippe for negative oplevelser såsom irettesættelser m.m. I skolen var jeg rigtig slem til at sige, at jeg ikke kunne finde ud af tingene, men det kunne jeg godt. Det var nok et råb om hjælp. Jeg forstår ingenting, vil I ikke godt hjælpe mig!. Lærerne vidste godt, at jeg kunne finde ud af det faglige, så jeg regnede med de kunne regne ud, at jeg gerne ville have hjælp til mine andre problemer. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 36

154 Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer - Delkonklusion Svage dialogiske ressourcer Udfordringer Konsekvenser Svag praktisk intelligens Har svært ved at knække de sociale koder Lavt refleksionsniveau Mangler overblik og handlemuligheder i forhold til egen situation Kort lunte Går væk uden at få løst problemerne Opgivelse og passivitet Deres situation bliver mere og mere uoverskuelig Manglende tro på hjælp Opsøger ikke hjælp, men kan ikke komme videre i livet uden Svage faglige kompetencer Mangler selvtillid i forhold til indlæring det kræver underviserens tålmodighed Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 37

155 Appendiks inspiration fra felten til det videre arbejde Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 38

156 Inspiration til det videre arbejde - Få eleven til at føle sig velkommen Undervejs i samtalerne med respondenterne er vi stødt på mange eksempler på god praksis idéer, forslag, samt anekdoter om hvornår læring har fungeret optimalt for dem. Disse eksempler videregiver vi her som inspiration til det videre arbejde med at opkvalificere unge ufaglærte ledige. Case En ung mand fortæller om den dag han begyndte på Job og Kompetencecentret. Sagsbehandleren, der tog imod ham viste ham rundt på centeret, men uden at nævne, hvor han måtte være og hvad han måtte bruge og hvordan. Derfor turde han ikke bruge computerrummet, og vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv, og hvad der i øvrigt blev Forventet af ham de første par dage. Idé Vis den nye elev rundt med det samme og få vedkommende til at føle sig velkommen ved at præsentere ham for relevante personer, anvise brugen af faciliteter og andre nyttige informationer. Lav eventuelt en velkomstpakke eller en anden form for lille ritual, der giver eleven noget rart med hjem og giver vedkommende følelsen af, at dette er et sted, der vil give ham noget. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 39

157 Inspiration til det videre arbejde - Lær eleven at få styr på vreden Case En forsagt respondent havde i mange år problemer med at fungere på sin skole på grund af ukontrollable vredesudbrud, der ødelagde hans forhold til lærerne og de andre elever. I forbindelse med et skoleskift mødte han en lærer, som sagde til ham, at han godt kunne lære at styre sin vrede. Læreren gav ham nogle konkrete anvisninger til, hvad han kunne gøre, når han mærkede vreden indeni. For at berolige sig selv skulle han eksempelvis sidde med en blød bold i hver hånd og arbejde med dem under bordet, indtil han var blevet mere rolig. Hvis det ikke hjalp, kunne han til enhver tid gå udenfor og klatre i træer, indtil vreden var stilnet af. Idé Erkend at vreden er en del af mange elevers liv og måske en af de største udfordringer. Tal med dem om vreden, lær dem at mærke hvornår dialogen er brugt op og giv dem midler for eksempel fysiske øvelser til at kanalisere vreden på andre måder. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 40

158 Inspiration til det videre arbejde - Gør matematikken konkret Mange respondenter har svært ved matematik de føler det er for abstrakt og ikke vedkommende for dem. Case Én respondent havde aldrig kunnet lære matematik i skolen, fortalte han. Men da han blev lærling indenfor et håndværksfag han brændte for, kunne mester godt lære ham matematik, dels fordi det havde med de konkrete håndværksmæssige opgaver at gøre, og dels fordi mester var tålmodig og ikke gav op, selvom lærlingen ikke forstod det med det samme - så prøvede han bare at forklare mig det på en anden måde og en anden og en anden, indtil det begyndte at dæmre for mig. En anden pointe er her, at respondenten nu kunne se relevansen af at lære matematik og derfor var mere motiveret. Idé Forbind matematikken med konkrete, gerne håndværksmæssige opgaver, som eleven kan se meningen i. Gerne igennem fysisk håndgribelige genstande. Vær desuden tålmodig og vis ikke irritation, hvis eleven ikke forstår lærdommen med det samme. Respondenterne er meget følsomme overfor vrede og skæld ud. Prøv med andre forklaringsmodeller. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 41

159 Inspiration til det videre arbejde - Frustrationsudtømning Case En respondent havde koncentrationsproblemer i folkeskolen og kunne ikke samle sig i timerne, selvom hun gerne ville lære noget. Problemerne og tankerne fyldte for meget og hun følte sig misforstået af lærerne, som troede hun var uinteresseret. På et tidspunkt fik hun en kontaktperson på skolen, der tog hende ind til en snak hver morgen, hvor hun kunne give los for alle de ting, der fyldte hendes tanker. Snakken kunne nogle gange tage to timer, men de var godt givet ud, for resten af dagen kunne hun bedre følge med i undervisningen og klarede sig betydeligt bedre i skolen efter dette. Når jeg havde fået luft dér om morgenen, så kunne jeg godt koncentrere mig om at lære noget. Idé Hav føling med hvordan eleverne har det om morgenen, når de møder ind. Skab en funktion eller en facilitet, hvor de kan begynde dagen med en frustrationsudtømning, så de har hovedet fri til lærdom resten af dagen. Det kan eventuelt klares ved en runde i klassen, hvor eleverne får lov til at fortælle, hvordan de har haft det siden sidst. Det kan være med til at åbne dem op for hinanden og give legitimitet til, at man taler om sig selv og lytter til hinandens problemer. Det er dog ikke sikkert, at alle har lyst til at udtømme sine problemer foran alle klassekammeraterne, så vær opmærksom på, om nogen har brug for en mere privat snak med læreren eller eksempelvis en elev-buddy. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 42

160 Inspiration til det videre arbejde - Sæt hurtigt ind overfor mobning Mange respondenter oplever problemer med grupperinger, marginalisering og mobning, som gør det ubehageligt for den enkelte at gå i skole og som de udsatte selv har svært ved at håndtere. Case En af de piger vi mødte på produktionsskolen var på vej hjem i raseri over en anden elevs nedgørende kommentarer til hende. Hun var ked af det og havde allerede tænkt tanken, at hun måske slet ikke ville komme tilbage. Men læreren nåede at stoppede hende inden hun gik og spurgte, hvad der var galt. Hun forklarede om episoden med den anden elev. Læreren reagerede ved at tage hende og den anden elev til samtale med det samme, få snakket om episoden og få ham til at sige undskyld og love, at han ikke ville opføre sig sådan igen. Idé Vær hurtig til at fange uoverensstemmelser mellem eleverne og tag en snak med dem for at finde ud af, hvad der foregår. Sørg for at guide eleverne til at sige undskyld og hjælp dem med at løse problemerne. På denne måde trænes dialog og grænsedragning for eleverne og underviseren sætter sig i respekt på en omsorgsfuld måde. Husk at eleverne har behov hjælp til at udvikle deres relationer og dialogiske ressourcer. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 43

161 Inspiration til det videre arbejd - Tag hånd om socialiteten Langt de fleste respondenter svarer, at det er forholdet til skolekammeraterne, der er det vigtigste i forhold til at trives i skolen. Case En pige fortæller, at der startede en ny dreng i hendes klasse og at hun med det samme følte, at de ikke kunne sammen. Hun undgik ham. Men på en rejse til Slovakiet med skolen kom hun til at sidde ved siden af ham i bussen og fandt ud af, at de havde meget til fælles alligevel og det ændrede hendes syn på ham. Idé Giv eleverne oplevelser de kan dele og lav sociale aktiviteter, hvor kortene kan blandes på nye måder. Det kan være studierejser indenfor Danmarks grænser, mindre udflugter eller konkret teambuilding i klasserne. Sørg for, at det ikke er de samme elever, der går sammen hele tiden. Lav fysiske aktiviteter og lege, hvor eleverne kan lære hinanden at kende og socialisere på nye måder i mere frie rammer. Gerne som element i undervisningen, når det er muligt. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 44

162 Inspiration til det videre arbejde - Visualisér elevernes fremtid Mange af de unge ufaglærte ledige har idéer om, hvad de gerne vil blive, men kan ikke se vejen frem til målet, hvilket begrænser deres handlemuligheder og demotiverer dem. Dette vil være medvirkende til at gøre eleverne mere realistiske, skabe overblik og give dem mere handlekraft til at gennemføre deres mål, herunder forhåbentlig øge motivationen til at blive i uddannelsesforløbet. Case En af de respondenter vi mødte i undersøgelsen ville gerne være tømrer. Det krævede ifølge ham selv, at han flyttede hjemmefra, og det krævede igen at han solgte sine knallerter inden han kunne komme i gang med uddannelsen. I løbet af samtalen med ham bliver det tydeligt, at han ikke selv har tænkt på eller er blevet udfordret af andre i forhold til, at der kunne være flere handlingsstrategier for ham. Han havde ligesom låst sig fast på nogle få. Idé Lav en udredning af hver enkelt elevs fremtidsplaner. Udspørg dem grundigt om, hvad de kunne tænke sig at ende med at lave og hvad de mener, forhindrer dem i det på nuværende tidspunkt. Visualisér, eksempelvis med tegninger på et stykke papir, sammen med eleven hvordan deres liv ser ud, når de har nået endemålet som f.eks. tømrer. Tegn derefter et kort, eller et mindmap, over vejene frem til det mål med så mange stop som muligt på vejen store som små. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 45

163 Inspiration til det videre arbejde - Vejlederstuen Case Mange respondenter udtrykker, at de ikke føler sig hjemme på skolerne, og at de føler sig utrygge ved at fortælle om sig selv i en formel kontekst. Derfor er de mistroiske og holder sig i mange tilfælde tilbage, når de mødes med sagsbehandlere og vejledere m.m. som skal hjælpe dem. Idé Lav en hjemlig setting et frirum hvor eleverne føler, at de kan slappe af og hænge ud sammen med vejlederne. Et sted, der ikke er domineret af ringbind, skriveborde og kontorstole, men af en atmosfære, hvor de kan føle sig trygge. Skift de formelle omgivelser ud med hygge, en gammel behagelig sofa, lænestole, puder, bøger, etc. Her kan eleverne få en uformel snak med vejlederen, når de har lyst, eller bare komme og drikke en kop te og sludre om løst og fast, indtil de føler sig trygge nok til at komme ind på det, de har på hjerte. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 46

164 Inspiration til det videre arbejde Lektiecafé Case Mange skoler rundt omkring har oprettet lektiecaféer. Det er som regel et tilbud efter skoletid til at blive på skolen og lave lektier enten alene, eller i fællesskab og få hjælp fra faglærere og i nogle tilfælde fra frivillige elever. Idé Etablér en lektiecafé, der er åben enten hver eftermiddag eller sjældnere efter behov, så svage elever kan få hjælp til at forbedre deres faglige kompetencer. Lektiecafeen kan også fungere som opholdssted og et socialt rum, som fastholder eleverne ved at samle socialiteten på skolen, og give eleverne mulighed for at lære hinanden at kende under mere afslappede forhold. Forholdet til faglærerne vil blive styrket og lærerne vil få bedre indblik i de enkelte elevers faglige udfordringer. Det er også her de kan tage en kop te og en snak med eleverne, om de andre personlige ting, der eventuelt nager dem. Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 47

165 REGION HOVEDSTADEN Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 29. september 2010 Sag nr. 5 Emne: Meddelelser Bilag 3

166 NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr marts 2010 Rettet 26. august 2010 kl Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2008 Serviceerhverv Rettelse i forhold til tidligere offentliggørelse Der var beklageligvis fejl i opgørelsen. Reviderede tal er markeret med rødt i forhold til oprindelig version Høj vækst i det offentliges forskning og udvikling rettet I 2008 blev der udført offentlig forskning og udviklingsarbejde (FoU) for 15 mia. kr. Det er en stigning på 2 mia. kr. i forhold til Målt i faste priser udgjorde stigningen 1,5 mia. kr. Omkostninger til forskning og udvikling (FoU) i det offentlige Mia. kr Universiteter Hospitaler Øvrige Pnp Anm. PNP er private ikke-erhvervsdrivende institutioner. Væksten skal ses i sammenhæng med de store organisatoriske ændringer, der blev indført i 2007 i både universiteter hospitaler og sektorforskningsinstitutioner. På grund af måletekniske vanskeligheder med at opgøre forskningsaktiviteterne i 2007 er det ikke muligt at angive, hvor stor en del af væksten der skyldes disse ændringer. Opgørelsen for 2008 ligger nærmere de offentlige forskningsbudgetter, end opgørelsen for 2007 gjorde. Universiteterne forsker mest Universiteterne stod for 77 pct. af den offentlige forskning og udvikling med omkostninger på 11,6 mia. kr., hospitaler for 13 pct. med omkostninger på 1,9 mia. kr., mens de resterende 10 pct. blev fordelt mellem øvrige forskningsinstitutioner og den private ikke-erhvervsdrivende sektor. Stigning i ekstern finansiering Den eksterne finansiering af forskning og udvikling i offentlige institutioner er steget betydeligt fra 2007 til Størst vækst har der været i ministerierne. Kilder under videnskabsministeriets ressort har haft en relativt mindre vækst end de øvrige ministerier og styrelser. Endelig har der været en relativt stor vækst i tilskud fra danske virksomheder. Denne udgivelse kan findes på

167 Ekstern finansiering af offentlig forskning og udvikling Tilskud eller støtte Andel af omkostninger mio. kr. pct. Eksterne kilder i alt ,1 Eksterne statslige kilder i alt ,2 Videnskabsministeriet, herunder: Danmarks Grundforskningsfond ,0 Højteknologifonden ,5 Faglige forskningsråd under Det Frie forskningsråd ,8 Programkomiteer under Det strategiske forskningsråd ,7 Rådet for Teknologi og Innovation ,2 Universiteter til hospital ,0 Øvrige ministerier og styrelser ,0 Øvrige kilder i alt ,9 Danske offentlige kilder Grønlands Hjemmestyre ,1 Færøernes Landsstyre 1 7 0,0 Regioner og kommuner ,1 Andre offentlige kilder ,9 Danske private kilder Danske virksomheder ,0 Andre private danske kilder ,1 Udenlandske kilder EU ,2 Udenlandske virksomheder ,5 Andre udenlandske kilder ,8 Mere information Se også flere tal i Statistikbanken på Få mere information om forskning og udvikling på Kilder og metoder Undersøgelsen er gennemført efter EU s og OECD s retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-landes. Der skete i 2007 en række strukturændringer og ændringer i de anvendte regnskabsprincipper, der berører et stort antal forskningsinstitutioner. Et notat, der beskriver omfanget af ændringerne, findes på hjemmesiden I begyndelsen af september 2010 vil mere detaljerede oplysninger blive offentliggjort på Se Næste offentliggørelse Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2009 udkommer uge 14 i Henvendelse Eva Krogh-Poulsen tlf Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl og kan læses på Danmarks Statistik 2010 ISSN ISSN (netversion)

168 NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr marts 2010 Rettet 26. august 2010 kl Forskning og udvikling 2008 Serviceerhverv Rettelse i forhold til tidligere offentliggørelse Der var beklageligvis fejl i opgørelsen. Reviderede tal er markeret med rødt i forhold til oprindelig version 2,9 pct. af bruttonationalproduktet går til forskning rettede tal Det danske samfund brugte sammenlagt 50 mia. kr. på forskning og udvikling (FoU) i 2008, hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet. Den offentlige sektors samlede udgift til FoU udgjorde 0,9 pct. af bruttonationalproduktet, mens erhvervslivets andel var 2 pct. I faste priser steg udgifterne til FoU med 5,2 mia. kr. fra 2007 til Den offentlige sektors andel af stigningen udgør 1,5 mia. kr. Forskning og udviklings andel af BNP 3,5 3,0 Pct. Den offentlige sektor Erhvervslivet 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, pct. flere forskede I alt personer udførte forskning og udvikling i 2008, hvilket er en stigning på 23 pct. sammenlignet med niveauet i personer var ansat i erhvervslivet, mens udførte deres FoU-arbejde i den offentlige sektor. Hermed tegner erhvervslivet for sig for 63 pct. af FoU-personalet. Opgjort som årsværk er den samlede FoU-indsats svarende til en stigning på 25 pct. sammenlignet med Erhvervslivet bidrog med årsværk, mens årsværk kom fra den offentlige sektor eller en procentvis andel af det samlede antal FoU-årsværk på hhv. 70 og 30 pct. Denne udgivelse kan findes på

169 Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2008-priser og andel af BNP mio. kr. i 2008-priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Erhvervslivet mio. kr. i årets priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Erhvervslivet pct. FoU-udgifter i alt i pct. af BNP 2,46 2,48 2,56 2,88 Den offentlige sektor 0,78 0,82 0,77 0,87 Erhvervslivet 1,68 1,66 1,79 2,01 1 Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. Personale og årsværk til forskning og udvikling (FoU) antal personer FoU-personale i alt Den offentlige sektor I alt VIP TAP Erhvervslivet I alt Forskere Teknisk personale Andet personale antal årsværk FoU-årsværk i alt Den offentlige sektor I alt VIP TAP Erhvervslivet I alt Forskere Teknisk personale Andet personale Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. Mere information Få mere information om forskning og udvikling på Se flere tal i Statistikbanken på Kilder og metoder Undersøgelsen er gennemført efter EU s og OECD s retningslinjer for forskningsstatistik beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige OECDlandes. I forhold til opgørelser til og med 2006 er der foretaget en række metodemæssige ændringer, som betyder, at talmaterialet fra tællingsårene 2007 og frem kun vanskeligt kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. Fra 2007 og frem er data for erhvervslivet opgjort efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). Næste offentliggørelse Forskning og udvikling 2009 udkommer uge 14 i Henvendelse Nils Galberg Enoksen, tlf , Jens Brodersen tlf , Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl og kan læses på Danmarks Statistik 2010 ISSN ISSN (netversion)

170 Welcome to the 18 th BSSSC Annual Conference! Tallinn, Estonia Qualifying the Region for the Future Implementing the EU Strategy for the Baltic Sea Region October 2010, Tallinn, Estonia Invitation The Baltic Sea States Subregional Co-operation (BSSSC), the Association of Municipalities of Estonia (AME) and the Association of Estonian Cities (AEC) have the pleasure to invite you to the 18 th BSSSC Annual Conference. The Annual Conference will take place in Tallinn, Estonia on October For practical information and registration please visit the conference website at Please note the early bird offers till 31 August The event will offer you the opportunity to learn and discuss about the chances, challenges and changes of the Baltic Sea Region towards a knowledge-based society. We expect to welcome more than 300 participants from all regions around the Baltic Sea as well as representatives of Ministries, pan-baltic organizations and the European Commission to get together for a series of informative workshops and presentations of projects and best practice. We are delighted about the European Commission s decision to organize the Annual Forum of the EU Strategy for the Baltic Sea Region back-to-back with the BSSSC Annual Conference in Tallinn on October. For further information and registration for this second part of our combined conference please visit ec.europa.eu/regional_policy. The BSSSC Annual Conference is also enriched by two interesting side events the BSSSC Youth Event on October with 50 young people from all around the Baltic Sea and the Project Idea Café organized by the Baltic Sea Region Programme. The Project Idea Café is a creative meeting place for sharing project ideas and finding project partners. There will be presentations of European Territorial Cooperation programmes and partner search sessions. The Baltic Sea region needs to move faster towards a knowledge society if it wishes to ensure the continued wellbeing of its people in the light of the challenges posed by demographic trends and increasing globalization. The action plan of the EU s Strategy for the Baltic Sea Region reflects these common endeavours. Carsten-Ludwig Lüdemann BSSSC Chairman We are looking forward to meeting you in Tallinn! Taavi Aas Chairman of AEC, Vice-Mayor of Tallinn Jüri Landberg Chairman of AME The Baltic Sea States Subregional Co-operation (BSSSC) is a political network of subregions in the Baltic Sea region founded in Stavanger, Norway in BSSSC acts as a political network organisation with the aim to strengthen regional co-operation and to promote the interests of subregions to national governments and institutions of the European Union. It co-operates closely with other key organisations and institutions in the Baltic Sea region and Europe. BSSSC is open to all subregions (regional authorities) below the level of central government. As representatives from all Baltic Sea states are involved in the work of BSSSC the network represents about 170 regions.

171 BSSSC Annual Conference 2010 Tuesday, 12 October BSSSC Board Meeting National Delegations Meeting Get-together Dinner Wednesday, 13 October 2010 Tallinn, Estonia Qualifying the Region for the Future Implementing the EU Strategy for the Baltic Sea Region October 2010, Meriton Hotel, Tallinn, Estonia Session 1 : Official Opening Mr Carsten-Ludwig Lüdemann, BSSSC Chairman Mr Urmas Paet, Minister of Foreign Affairs, Estonia Mr Jüri Landberg, Chairman of the Association of Municipalities of Estonia Mr Taavi Aas, Chairman of the Board of The Association of Estonian Cities Mr Uno Aldegren, Committee of the Regions (tbc) Ms Susanne Scherrer, Director of the Joint Technical Secretariat, Baltic Sea Region Programme Coffee Break Session 2 : Regional, National and EU Activities in the Field of Qualification The Challenge of Cooperation Ms Tina Nedergaard, Danish Minister of Education (tbc) Ms Androulla Vassiliou, EU Commissioner for Education (tbc) Mr Gerd Tarand, BSSSC Youth Representative, Estonia Mr Esko Lotvonen, Mayor of Lapland Region, Finland Mr Jonas Gahr Støre, Norwegian Minister of Foreign Affairs and Representative of CBSS (tbc) Questions by Audience Lunch Parallel Workshops Workshop 1 Education (focused on school education and cooperation) Workshop 2 Lifelong Learning and Knowledge Society Workshop 3 Mobility of the Work Force Coffee break Parallel Workshops Workshop 4 Demographic Change and Migration Workshop 5 Cooperation in the Field of Universities Workshop 6 Youth and Labour Session 3 : Summarizing the Workshops Interview Style with Questions of the Moderator to the Workshop Chairpersons Questions by Audience Parallel Session: Project Idea Café by the Baltic Sea Region Programme Official Dinner

172 BSSSC Annual Conference 2010 Thursday, 14 October Parallel Session : Project Idea Café by the Baltic Sea Region Programme Session 4 : EU Politics and Programmes in the Field of Qualification Session 5 : Closing Session Handing Over BSSSC Chairmanship from the Free and Hanseatic City of Hamburg to Western Pomerania Lunch Joint Press Conference (BSSSC and European Commission) Tallinn, Estonia Qualifying the Region for the Future Implementing the EU Strategy for the Baltic Sea Region October 2010, Meriton Hotel, Tallinn, Estonia 1 st Annual Forum of the EU Strategy for the Baltic Sea Region October 2010, Meriton Hotel, Tallinn, Estonia Thursday, 14 October Opening Panel With Representatives of EU, National and Regional Level Presentation of the Draft Annual Report on the Implementation of the EU Strategy for the Baltic Sea Region Five Parallel Workshops Part I Coffee Break Five Parallel Workshops Part II Dinner offered by the European Commission Friday, 15 October Discussion in Thematic Groups Coffee Break Plenary Discussion Wrap Up Panel

Copenhagen Campus. Forstudie til. Campus boliger. læsesal. fitness. spisehus. plads. bibliotek. internet café. folkekøkken.

Copenhagen Campus. Forstudie til. Campus boliger. læsesal. fitness. spisehus. plads. bibliotek. internet café. folkekøkken. læsesal bibliotek fitness Forstudie til Copenhagen Campus sportsfaciliteter folkekøkken internet café Copenhagen Campus boliger spisehus vaskeri café park plads juli 2010 Grafisk tilrettelægning: nina

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

MANCHESTER OG LIVERPOOL

MANCHESTER OG LIVERPOOL STUDIETUR FOR ØKONOMI UDVALGET TIL MANCHESTER OG LIVERPOOL 1.-5. OKTOBER 2014 FORMÅL, TEMA, PARALELLER OG FORELØBIGT PROGRAM http://manchestergazette.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/city_dusk_landscape.jpg

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

VisitAarhus konferencen 2012

VisitAarhus konferencen 2012 VisitAarhus konferencen 2012 Cruise Copenhagen Network En masse millarder grunde Scandic Hotel Aarhus December 3, 2012 Målsætning Agenda Fede Tider Københavnske Udfordringer CCN s Set-Up Aarhus 7.5 min.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager

Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager Founded in 1944 By 1960 1.000 homes By 1990 5.000 homes 2010-2020 Program for new homes and renovation approx. 6 billion d.kr. and

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015

P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015 SCIENCE UDDANNELSE

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere