KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?"

Transkript

1 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., & Carnal, R.B Student s learning styles in two classes: Online distance learning and equivalent on-campus. College Teaching 47(4), KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Af Rikke Schultz og Kerttu Lõhmus Dille, B. & Mezack, M Identifying predictors of high risk among community college telecourse students. The American Journal of Distance Education, 5(1), Entwistle, N. (Ed.) Handbook of Educational Ideas and Practices. London and New York: Routledge Flückiger et al Proceedings of the 4th International Conference on New Educational Environments. May 2002, Lugano, Switzerland. Greenberg, S., Boyle, M., Laberge, J PDA s and shared public displays. Making personal information public, and public information personal. Personal Technologies Journal. March Harper, B. et al Formalising the description of learning designs. HERDSA Hedestig, U., Orre, C Personal technologies and development of learning environments. In: Flückiger et al Paulsen, M Online Report on Pedagogical Techniques for Computer-Mediated Communication. (link no longer available) Percy, K Adult Access to Learning Opportunities. In Entwistle, N. (Ed.) Sarasin, L.C Learning style perspectives: Impact in the classroom. Madison, WI: Atwood Vygotsky, L Mind in Society. Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press. Dette kapitel behandler en række emner, der må overvejes, når man skal træffe beslutning om indholdet i et fjernundervisningsforløb: Den pædagogiske platform - den overordnede model for anvendelse af fjernundervisning i specifikke sammenhænge Modulering af fjernundervisning - moduler, arbejdsforløb og læringsobjekter Hvordan kommer man i gang - trinene i designprocessen 1. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM 6 At beslutte sig for en pædagogisk platform er fundamentet for et hvert undervisningssystem, men det får særlig betydning i den individuelle og selvstændige læringsform, der kendetegner fjernundervisning. En pædagogisk platform er en model, der inkluderer følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse - mål og midler tilpasset målgruppen) Det teknologiske (hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen) Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder) Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). I praksis vil den pædagogiske platform materialisere sig i: Elektroniske brugerflader (virtuelle klasserum, Learning management systemer (LMS-systemer)) Optagelsesprocedurer Aftaler med lærerne Materialevalg Supplerende tilbud til kursisterne (seminarer, konferencer, introduktionskurser m.v.) Markedsføringsmaterialer. Kort sagt i alle de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, inden man kan udbyde et kursus på nettet. Som kursusudbyder er det altså nødvendigt at træffe beslutning vedrørende den pædagogiske platform, før man tilrettelægger og udbyder et kursus. Den valgte platform vil afspejle den pædagogiske tænkning, der ligger bag kurset, og den vil indebære beslutninger om, hvordan interaktionen mellem lærer, elev og stofområdet er tænkt. Følgende pædagogiske spørgsmål bør som minimum være besvaret: Hvordan vil I forholde jer til deltagernes forskellige baggrunde og læringsstile? Hvad er lærerens opgave? 18 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 19

2 Hvilke materialer og hvilke computerprogrammer skal være til rådighed? Beslutninger vedrørende den pædagogiske platform vil afspejle sig i de valg af materialer og kommunikationsform, der knytter sig til de enkelte læringsforløb. Se figur 2.1 ORGANISATION PLANLÆGNING UDVIKLING LEDELSE AKTIVITETER PÆDAGOGIK INDHOLD METODER LÆREPROCESSEN Figur 2.1 Den pædagogiske platform definerer interaktionen mellem pædagogik, teknologi, teknik og organisation. Som kursusudbyder er det vigtigt, at man diskuterer pædagogisk og elektronisk platform som to adskilte størrelser. Valg af pædagogisk platform kommer først, fordi den har betydning for valg - og udnyttelse - af den teknologiske platform. Mange kursusudbydere har lidt under konsekvenserne af den modsatte procedure. Det er trist at opdage, at det kursuskoncept man har planlagt, slet ikke lader sig realisere inden for den teknologiske ramme, man har til rådighed. 2. FORSKELLE MELLEM FJERNUNDERVISNING OG TRADITIONEL UNDERVISNING Hovedforskellen mellem traditionel fase-2-fase undervisning og fjernundervisning er - ud over fleksibilitet i tid og rum - at fjernundervisning åbner for nye og mere kreative måder at designe og organisere det faglige indhold på, der er udgangspunkt for læreprocessen 7. Tilstedeværelsesundervisning er karakteriseret ved at være ret ufleksibel, hvad angår rammer og planlægning i forhold til tidspunkt, sted og indhold. Undervisningens indhold er ofte planlagt ud fra en forestilling om progression. Man starter ved punkt A og bevæger sig hen mod punkt B, mens man følger et på forhånd fastlagt spor, der er defineret af en faglig tradition eller lærerens egen logik. Der er et på forhånd fastlagt pensum, der er bestemt af et fagligt dannelsessyn. Fx. forventes det, at en læge kender de latinske navne på alle legemsdele, selv om vedkommende senere specialiserer sig som øjenlæge. Denne undervisningstradition bliver på engelsk karakteriseret som just in case undervisning. Man undervises i emner, man som professionel bør være fortrolig med for det tilfælde, at man får brug for det. Traditionel undervisning er karakteriseret ved: Læringsprogression fra simpel til kompleks forståelse. Pensumtænkning. Faglig dannelse (just in case). Målsætning er defineret i indholdskategorier. TEKNOLOGI LMS VIRTUELLE KLASSERUM KOMMUNIKATION SOFTWARE Denne tradition kan være udmærket, især når deltagerne har nogenlunde samme baggrund, som det er tilfældet, når man efter 9. kl. eller gymnasiet påbegynder en uddannelse. Men i voksenundervisningen (livslang læring) er situationen ofte en hel anden. Her har deltagerne typisk meget forskellige baggrunde, behov og forventninger, og de efterspørger konkret viden, der umiddelbart kan relateres til praksis. Derfor er en på forhånd fastlagt læringsprogression - baseret på faglig tradition - sjældent den løsning, der bedst imødekommer deltagernes behov. Fjernundervisning har introduceret et andet princip for tilrettelæggelse af indhold under parolen just in time læring eller fleksibel læring. Det bærende princip i denne tænkning er, at stoffet er tilrettelagt på en sådan måde, at det er til rådighed for deltagerne, når man har behov for det. Fleksibel læring er kendetegnet ved: Ingen forud defineret progression. Opgaver har karakter af problemløsning. Strukturen er moduleret omkring forskellige temaer. Målene defineres i kompetencekategorier. I Fleksibel læring arbejdes der med 4 byggesten, når man skal designe et læringsforløb: Informationsobjekter (tekst, illustrationer, video og audio) i former, der kan kombineres til læringsobjekter, der kan standardiseres og kombineres til arbejdsforløb, der igen kan kombineres til moduler. 3. INFORMATIONSOBJEKTER OG LÆRINGSOBJEKTER - DE MINDSTE BYGGESTEN Et informationsobjekt eller et læringsobjekt (LO) er den mindste enhed af et læringsmateriale, der kan anvendes alene eller sammen med andre relevante læringsobjekter med henblik på erhvervelse af ny viden. Læringsobjekter refererer til institutionelle, nationale eller internationale standarder. En velbeskrevet standard for et læringsobjekt er en forudsætning for, at objektet kan bruges i forskellige sammenhænge. Den mest anvendte internationale forkortelse er RLO (Reusable Learning Object). Læringsobjekter - anskuet som konstruktionsmateriale til læringsforløb - sammenlignes i international litteratur ofte med Lego klodser. Sammenligningen blev første gang anvendt af Wayne Hodgins, formand for IEEE Learning Technology Standard Committee, efter at han havde iagttaget sine børnebørns leg med Lego. Der findes forskellige veldefinerede krav til tekniske standarder og beskrivelser af læringsobjekter. Den internationale kode for sådanne standarder er LOM (Learning Object Metadata) i betydningen data om læringsdata. Idéen med standardisering er for det første at understøtte muligheden for at udveksle læringsobjekter mellem forskellige elektroniske læringssystemer (LMS) - men lige så vigtigt er det, at læringsobjekter kan indgå i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ved at arbejde med veldefinerede standarder er det muligt for en institution at udvikle og registrere E- læringsobjekter til eget brug (copyright), men læringsobjekter kan også udveksles, eller rettigheder kan sælges i overensstemmelse med nationale og internationale regulativer. De fleste standardiseringssystemer lægger vægt på følgende data: 1. Titel 8 2. Udviklet af 3. Fag 4. Beskrivelse 20 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 21

3 5. Udgivet af 6. Bidragsydere 7. Dato 8. Type 9. Format 10. Sprog 11. Relation 12. Rettigheder. 4. SCORM SCORM (Sharable Content Object Reference Model) er i dag en af de mest anvendte standarder. SCORM er en samling af specifikationer samlet fra forskellige kilder med henblik på at tilvejebringe et hensigtsmæssigt udbud af e-læringskapacitet ved at muliggøre teknisk udveksling, adgang til og genbrugelighed af et web-baseret læringsindhold. SCORM s mål er at koordinere teknologiudvikling og kommerciel og offentligt implementering 9. SCORM er udviklet af det amerikanske militær. SCORM stiller store krav til de tekniske data, og som begynder kan det være vanskeligt at give sig i kast med en SCORM-standardisering. Det er heller ikke sikkert, at SCORM er foreneligt med institutionens pædagogiske koncept. 5. ARBEJDSFORLØB SPECIFIKATION AF FORVENTNINGER, INDHOLD, ARBEJDSFORMER OG EVALUERING LO LO ÅBNE OPGAVER FEED BACK Et arbejdsforløb kan sammenlignes med et fag eller et tema i den traditionelle undervisning. Et arbejdsforløb skal være veldefineret i forhold til: Deltagerens læringsforudsætninger og læringsstil Rammer Læringsmål Indhold Arbejdsproces Evaluering. Fleksibiliteten i den samlede læreproces er i vid udstrækning defineret af læseplaner og studieordninger. Men arbejdsforløbene er et udtryk for kreativiteten i et koncept for fjernundervisning. Det er gennem et unikt miks af didaktisk tænkning, pædagogiske metoder og læringsobjekter at uddannelsesinstitutioner kan skabe deres eget fjernundervisningsbrand. 6. MODULER Et modul konstrueres under hensyntagen til den gældende uddannelsesbekendtgørelse eller læreplan (curriculum). I den formelle undervisning vil rammerne være mere eller mindre åbne for fortolkning afhængig af nationale og faglige traditioner. Inden for de non-formale uddannelser er man som udbyder frigjort af sådanne rammer. Her kan indholdet skræddersys efter aftale mellem institution og aftager eller lærer og deltagere. I informale (selvorganiserede) læringsforløb kan et modul også være et læringsforløb i sig selv, der bidrager til at udvikle ens personlige kompetencer, for eksempel ved at forøge ens viden og evner som medarbejder, demokratisk medborger eller leder. I den formelle uddannelse vil den endelige vurdering og akkreditering påvirke planlægningen og indholdet af kurset i retning af prøver og eksaminationer, mens man i non- og informale forløb vil være mere tilbøjelig til at lægge vægten på værktøjer til selvevaluering. Som udbyder må mulighederne for fleksibilitet vurderes i forhold til disse ydre rammer. Som tommelfingerregel gælder, at hvis indholdet er defineret ud fra læringsmål (kompetencer), er der gode muligheder for at arbejde med åbne opgaver og problemorienterede og deltagerstyrede undervisningskoncepter. LO LITTERATURFORSLAG Fig. 2.2 Et arbejdsforløb indeholder forskellige læringsobjekter, åbne opgaver, litteratur, og klare retningslinier for, hvordan der skal arbejdes med indholdet, feed back og evaluering (akkreditering). Arbejdsforløb (fig. 2.2) er en måde at organisere indholdet i et undervisningsmodul. Et arbejdsforløb indeholder: En indholdsbeskrivelse med klar instruktion om, hvad forløbet indeholder, hvordan det forventes at deltageren arbejder med indholdet, og hvordan den studerendes arbejde bliver evalueret. Læringsobjekter der indeholder hele eller dele af den information, deltagerne skal tilegne sig, eller som er nødvendige for at løse den/de opgaver, der er knyttet til arbejdsforløbet. Arbejdsforløbet kan også indeholde anvisninger om brug af supplerende litteratur eller Av-materiale og anvisninger på praktiske opgaver, der skal løses i tilknytning til pakken. Endelig skal den indeholde anvisninger på, hvordan deltageren dokumenterer, at øvelser er udført. 22 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 23

4 7. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? At designe et fjernundervisingskoncept benævnes ofte undervisningsdesign (Instructional Design (ID)), og det starter normalt med, at man opdeler curriculum i passende moduler. Der findes forskellige designmodeller, her skal nævnes nogle stykker (fig ): Gerlach og Ely Design Model (fig. 2.5) 12 Specifikation af indhold Beslutning om arbejdsformer Dick og Carey Design Modul (fig. 2.3) 10 Organisering af grupper Organiser arbejdsgangen Kontroller arbejdsgangen Evaluering af læringsforudsætninger Tidsplan Vurdering af præstation Lokalisering Identificer mål med forløb Beskriv læringsmål Udvikl indholdsreferencer og evaluerinsprocedure Udvikl arbejdsform Udvikl og/eller udvælg arbejdsforløb Udvikl og organiser løbende evaluering Specifikation af mål Udvælgelse af arbejdsforløb Analyse af feedback Identificer læringsforudsætninger Udvikl og organiser slutevaluering Jerrold/Kemp Design Model (fig. 2.6) 13 fig. 2.5 Gerlach og Ely Design Model fig. 2.3 Dick og Carey Design Module KORREKTION Knirk og Gustafson Design Model (fig. 2.4) 11 Den lærendes forudsætninger Identificer problemer Organiser Opsæt læringsmål 1. FASTLÆGGELSE AF PROBLEM Specificer arbejdsform Definer delmål (fagligt indhold) Specificer medie Udvikl og udvælg arbejdsforløb 2. DESIGN Afprøvning Korrektion Implementering L Ø B E N D E E V A L U E R I N G Læringsforudsætninger Evaluering af læreprocessen Support service Læringsstil Den lærendes behov, mål, prioriteringer og begrænsninger Læringsforløb Udbytte Arbejdsformer Evaluering af faglige opgaver Læringsmål S L U T E V A L U E R I N G 3. UDVIKLING KORREKTION fig. 2.4 Knirk og Gustafson Design Model fig. 2.6 Jerrold/Kemp Design Model 24 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 25

5 De forskellige modeller kan variere i detaljerne, men designprocessen følger en fælles struktur, og der er fælles træk i tidsforbrug: Behovsanalyser - 3% af den samlede tid. Bestemmelse af undervisningens formål og målsætning - 3% af den samlede tid. Udarbejdelse af målgruppens profil - 2% af den samlede tid. Analyse af det eksisterende studiemateriale - 7% af den samlede tid. At udvikle det manglende studiemateriale - 28% af den samlede tid. Udvælge passende tekniske løsninger - 16% af den samlede tid. Skabe storyboard(s) der beskriver læreprocessen - 15%. Udvikling af layout - 1% af den samlede tid. Gennemprøvning og evaluering af design processen - 20% af den samlede tid ODL FOR HVEM? Målgruppeanalyser og rentabilitet (return on investment (ROI)) er uadskillelige aspekter ved fjernundervisning. I arbejdet med rentabilitetsanalyser, er det vigtigt, at inddrage alle interessenter og specialister i overvejelserne over investeringerne og et muligt afkast. Mange fjernundervisningsprojekter er faldet til jorden på grund af utilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og ufuldstændige informationer om de omkostninger, der er forbundet med projektet. 15 Der er to mulige veje at gå, når man sammenholder investeringer og målgrupper: Store investeringer i højt automatiserede systemer; dette forudsætter mange deltagere for at retfærdiggøre omkostningerne. Mindre investeringer kombineret med lærerstyrede forløb, kollaborative læringskoncepter og gradvis udvikling af læringsobjekter gør det muligt at udvikle fleksible forløb for målgrupper af forskellige størrelser. Som det er nærmere beskrevet i andre kapitler, er det helt afgørende, at man som udbyder gennemtænker målgruppens behov og potentialer. Følgende spørgsmål må overvejes: Hvem er det, vi retter vores forløb og materialer imod? Hvad er deres behov, og hvilken type fjernundervisning vil de have mulighed for at deltage i? Hvordan kan vi komme i kontakt med dem? Kan vi kombinere fjernundervisning med andre aktiviteter? 9. FORMÅL OG MÅLGRUPPE Formål beskriver de overordnede rammer for et fjernundervisningsforløb: Hvilke kvalifikationer og kompetencer forventer deltageren at udvikle gennem forløbet? Hvilke kompetencer forudsættes inden start? Hvad kendetegner deltagerne (fx. alder, uddannelsesbaggrund, IKT kompetencer, læringsstil, motivation, forventning)? Målsætninger kan kategoriseres på forskellig måde. Typisk taler man om at udvikle deltagernes: Professionelle viden og færdigheder Personlige færdigheder Sociale kompetencer Læringskompetencer. I udviklingen af læringsforløb er det vigtigt at vurdere mulighederne for at kombinere forløb, der fokuserer på udvikling af forskellige målkategorier samtidigt. Gennem kollaborative læreprocesser er det muligt at kombinere udvikling af professionelle færdigheder med sociale kompetencer. Gennem refleksionsøvelser er det muligt på samme tid at udvikle personlige færdigheder og læringskompetence. Åbne opgaver og positiv feedback kan øge selvtilliden og kreativ tænkning, samtidig med at den studerende udvikler professionelle færdigheder. Som udbyder af fjernundervisning må man overveje mål og især muligheden for at kombinere forskellige målsætninger i forbindelse med udviklingen af arbejdsforløb. Et eksempel fra praksis: Skole-it kørekort er et kursuskoncept, der tilbyder skolelærere basis it-færdigheder på et personligt og professionelt plan, ved at fokusere på pædagogisk integration af IKT i lærernes praksis. Ved at kombinere idéer fra problembaseret læring med team-baserede aktiviteter, sidemandsoplæring og kritisk respons med fjernundervisning, er det lykkedes at skabe et kursuskoncept, som er blevet benyttet af mere end (1/2 af alle) lærere og andre undervisere i Danmark over en periode på 3 år. Selv om kørekortet ikke er en obligatorisk del af den professionelle uddannelse, så er det i dag et formelt og nationalt anerkendt certifikat DESIGN AF ARBEJDSFORLØB Når curriculum, målgruppe, formål, moduler og pædagogisk platform er besluttet, er tiden kommet til at beslutte, hvilke arbejdsforløb et modul skal sammensættes af, og hvordan indholdet skal leveres til deltagerne. Udvikling af arbejdsforløb forudsætter viden om pædagogik og design, og det kan principielt gøres uden specifik teknisk viden. Men det er værd at bemærke, at det er netop her, sammenstødet mellem pædagogik og teknologi starter. Det er muligvis ikke alle pædagogiske ønsker, der kan opfyldes inden for de teknologiske rammer, en institution har til rådighed. 11. TRADITION OG NYE MULIGHEDER I FJERNUNDERVISNING I traditionel fjernundervisning blev arbejdsforløb udviklet af lærere og forlag, og bøger og opgaver blev leveret med posten; de løste opgaver blev sendt tilbage til læreren, der rettede dem osv. Som teknologien udviklede sig, blev lydbånd, videobånd, cd-rom er, on-line tests, synkron kommunikation, samarbejdsværktøjer, internetkilder og netunderstøttede lærebøger - bare for at give nogle eksempler - udviklet. Det varierede udbud af værktøj og medier har forbedret læreres og studerendes tekniske færdigheder, men manglende erfaringer og dårlige vaner har alligevel forhindret dem i at få det fulde udbytte af de nye muligheder. (Todd 2000). I den første generation af internetunderstøttet fjernundervisning bliver de tilgængelige medier fortrinsvist brugt som kommunikationsværktøj. Nogle udbydere fokuserer på at publicere studiemateriale og opgaver på nettet, mens andre fokuserer på nettet som et kommunikationsmiddel mellem lærer og studerende. Et eksempel på et forsøg på at bryde dette mønster, var det første forsøg med voksenunderviseruddannelsen på nettet 17. Forsøget var tilrettelagt som kollaborativ læring, hvor de studerende skulle samarbejde i grupper. Et eksempel på en åben opgave var, at de studerende skulle producere en elektronisk avis om et udvalgt tema. Der skulle indsamles informationer til avisen fra bøger og artikler, eller gennem interviews. Da avisen var færdigproduceret, fik de feedback fra lærerne. Denne proces blev understøttet af, at studerende og lærere mødtes inden processen gik i gang (blended learning), for at diskutere rammer, indhold og forventningerne til processen og resultatet. Et andet (tænkt) eksempel kunne være, at de studerende får adgang til i ro og mag at bear- 26 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 27

6 bejde studiemateriale, der er publiceret på nettet, individuelt. I denne proces har de ugentligt adgang til en virtuel træffetid, hvor læreren svarer på de spørgsmål, der er indkommet i ugens løb. Ved slutningen af selvstudieforløbet udarbejdes der database over de mest hyppigt stillede spørgsmål og svar. De individuelle studier følges op af en tilstedeværelsesdag med gruppearbejde og seminarer. Læreren afslutter dagen med at give de studerende karakterer på baggrund af gruppeopgaven og den enkeltes viden om emnet. Et eksempel på rene elektroniske arbejdsforløb er de pakker, der kommer fra software- kompagnierne i form af introduktionsprogrammer. De fleste it-brugere er fortrolige med den type sådan kommer du i gang-forløb og indbyggede hjælpefaciliteter i programmerne. Det der karakteriserer den type applikationer er, at de er konstrueret som just in case - læring. Man kan vælge nøjagtig den hjælp man ønsker i det øjeblik, man har brug for den. Sådanne faciliteter er understøttet af den tidligere omtalte lærings-objekt struktur, og den tillader den lærende selv at konstruere sit studiemateriale ud fra overvejelser om indhold, sværhedsgrad, og hvilken læringsstil, der passer en bedst. Den type selv-service programmer sammenlignes ofte med individuel rejseplanlægning, hvor man selv vælger destination, rejsemåde og tid, evt. efter konsultationer med en rejseagent 18. Materiale af den type skal følge regler for god og brugervenlig design, have en logisk struktur og være opdelt i små, letfordøjelige informationsenheder. I dag er det muligt for designere at anvende forfatterværktøjer (authoring tools (AT)): software programmer, der er en hybrid mellem grafisk design og præsentationsprogrammer, med applikationer, der kan udforme tests og spørgeskemaer, og hvor det samlede indhold kan publiceres direkte på en cd-rom, som en html-fil eller et andet relevant format 19. Den type undervisningsmaterialer er simple at anvende for den lærende, og det hele kan afvikles på en computer tilsluttet en internet-browser. 12. UDVIKLING AF ARBEJDSFORLØB Det er allerede nævnt, at udvikling af nye forløb er et pædagogisk anliggende. Det er nødvendigt, at fokus er på den lærendes forudsætninger og læringsstil, på formål, organisering og præsentation af indhold, passende arbejdsmetoder, og feedback til de studerende. I det følgende vil fokus være på de muligheder, der er for at præsentere indholdet. 13. PRÆSENTATION AF INDHOLD Ved udvikling af materialer er det vigtigt at overveje, hvilke medier man ønsker at anvende: Tekst præsentationer (læs og lyt) Billedpræsentationer (statisk og dynamisk grafik) Hands on (praktiske opgaver og øvelser) Feedback (refleksion and selv-evaluering). 14. TEKST-PRÆSENTATIONER Computerunderstøttet fjernundervisning er ikke et spørgsmål om at lægge skrevne artikler ud på nettet. Fordelen ved at anvende elektroniske medier i voksenundervisningen er at reducere den tekstmængde, der skal læses, og i stedet at anvende andre midler i kommunikationen. Især korttidsuddannede har fordel af disse muligheder. Mediet tilbyder nye muligheder for tekst-præsentationer som fjernstuderende kan have gavn af. Traditionel undervisning er mundtlig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tekst- præsentationer sjældent er læreres stærkeste side. Det kræver gode skrivefærdigheder og evnen til at strukturere tekst logisk og i meningsfulde enheden. Det forudsætter ligeledes indlevelse i læserens situation at gøre tekster forståelige. a) Hypertekst Hypertekst består af en basistekst med horisontale links. En basistekst benyttes til at giver et kort overblik over emnet, hvorefter læseren ved at følge udvalgte links klikker sig frem til sit tema. b) Tekstlag Tekstlag (layers) supplerer en basistekst med vertikale links. Basisteksten kan være en definition, det næste lag en uddybende forklaring, og det tredje lag kan være et eksempel. Tekstlag gør det muligt for den lærende at få mere information om et specifikt tema ved at klikke sig ned gennem lagene. c) E-bog En E-bog er en elektronisk udgave af en tekstbog. En E-bog er typisk konstrueret med hypertekst og tekstlag; den er forsynet med billedpræsentationer og gode søgefaciliteter. E-bøger er et produkt under udvikling. Lige nu er udbuddet af E-bøger ret begrænset. 15. VISUELLE HJÆLPEMIDLER Et billede siger mere end 1000 ord. Denne påstand kan være sand, men i fjernundervisning er det ikke altid tilfældet. Kunstnerisk materiale brugt som illustrationer kan skabe mere forvirring end forståelse. Visuelt materiale skal - som alt andet materiale - udvælges under hensyntagen til modtagernes evne til at analysere det, skabe mening og danne synteser. (Cross 2002). Når man anvender visuelt understøttende materialer i fjernundervisning, er det vigtigt at anvende almene accepterede symboler og regler. Hvis det er tilfældet, kan visuelt materiale være en måde at skabe forståelse henover kulturelle barrierer. Det er vigtigt at overveje, hvordan visuelt materiale kan have størst effekt i forhold til læreprocessen. Videosekvenser kan introducere til case-arbejde, en tegning kan uddrage det centrale budskab i en tekst, diagrammer kan illustrere trin i en proces og multimedie applikationer kan introducere et tema. Visuelt materiale kan typisk være: Billeder Diagrammer Illustrationer Video Multimedia applikationer. Alt i alt skal visuelle hjælpemidler anvendes med omhu. Man skal være opmærksom på, at muligheden for at overloade den lærendes hukommelse er til stede. I så tilfælde forringes læringen, i stedet for at nye muligheder tilføjes. Der er forskellige principper for effektiv præsentation, som: Det er kun meningsfuld grafik, der understøtter læreprocessen. Det øger forståelsen når grafikken placeres tæt ved den tekst, der skal understøttes. Hvis grafikken er det centrale, er det bedre at understøtte med en lydfil end med en tekst. Brug af repeterende tekst, grafik og lyd samtidigt forringer læringen. Brug af meningsløse illustrative elementer forstyrrer der lærendes koncentration. Brug af animerede hjælpefigurer understøtter læringen Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 29

7 16. ØVELSER OG OPGAVER Computerkommunikation bør være tovejs. Hands on er fjernundervisningens gave til den studerende. Forskellige pædagogiske retninger har forskellige anbefalinger, når det kommer til praktiske opgaver og øvelser: a) Konstruktivisme Konstruktivismen baserer sig på - som ordet siger - at den lærende konstruerer sin egen viden og forståelse inden for rammen af et læringsforløb. Konstruktivister foretrækker åbne opgaver af typen: rollespil, case-studier, problemorienteret læring, essays og studieproduktioner som hjemmesider og elektroniske aviser. Konstruktivistiske applikationer er ofte afhængige af kommunikation mellem deltagerne, direkte feedback fra medstuderende og fra en lærer. b) Konstruktionisme 21 Kernen i konstruktionisme er læring gennem teser og tests. Foretrukne applikationer er værktøjsprogrammer (tekstbehandling, forfatterprogrammer, regneark m.v.) og simulationsprogrammer (hvad er der galt, hvad kan der gøres) eller konstruktion og afprøvning. Fx. har Lego udviklet et CAD/CAM system, hvor modeller af Lego kan kontrolleres af et computerprogram. Konstruktionisterne foretrækker også åbne opgavetyper og direkte feedback. c) Instruktive programmer Instruktive programmer opbygges normalt som selvinstruerende materiale med meget lidt eller ingen direkte kommunikation mellem deltager og lærer i forløbet. Feedback er ofte indbygget i programmerne. De foretrukne applikationer er: Programmeret læring Træningsprogrammer Præsentationer og tests. 17. FEEDBACK Feedback er en væsentlig del af læreprocessen, hvad enten den har karakter af automatiske feedback tests, tutor-vurderede opgaverespons eller selv-evaluerings formularer. Dette gælder både for den lærende og for lærere og tutorer. For den lærenrde synliggøres fremskridtene og for lærere og tutorer viser det succeser og sætter fokus på fejl og svagheder i konceptet, der bør korrigeres. Feedback kan være: Formativ, hvor feedback gives løbende i processen. Summativ, hvor læreprocessen slutter med en evaluering. Den foretrukne form vil afhænge af curriculum, målgruppe, mål og ressourcer. Hvis spørgeskema anvendes, vil man kunne anvende en række kategorier, der giver mulighed for automatiseret feedback: Sand/falsk Multiple choice Udfyld et blankt felt Matching Træk og slip Korte svar. Typer af spørgsmål, der forudsætter respons fra en lærer eller tutor: Essays eller rapporter Case studier Design eller konstruktionsopgaver 18. INDHOLD, DER EGNER SIG FOR FJERNUNDERVISNING Formelt er der ingen begrænsninger for, hvad man kan lære gennem forskellige medier, men praksis viser, at nogen former for viden er vanskeligere at organisere som fjernundervisning end andre. For at forstå det, kan det være hensigtsmæssigt at inddele viden i kategorier. I engelsk litteratur skelnes der normalt mellem 3 kategorier af viden 22 : Viden om fx Jeg ved, at Cuba producere sukker. Jeg ved at 2+2 = 4. Jeg ved, at at være er et verbum. Færdigheder fx Jeg ved, hvordan man cykler. Jeg ved, hvordan man taler, læser og skriver engelsk. Jeg ved, hvordan man bager en pizza. Være fortrolig med fx Jeg kender ham. Jeg kender Venedig. Jeg kender snedkerfaget. Men denne opdeling er ikke nok for at analysere, hvilken type viden der egner sig for fjernundervisning. Det er også nødvendigt at skelne mellem analog og digital viden. Til støtte for dette kan refereres til Howard Gardner, der taler om symbolsystemer af første og anden orden (Gardner, 1983). Viden, der knytter sig til symbolsystemers første orden, læres gennem kroppen og sanserne: at tale, at danse, at male, at synge og at tælle. Viden af anden orden kan kun læres gennem undervisning. Man kan ikke lære at læse ved at se på en, der læser i en bog. Det er nødvendigt, at få forklaret betydningen af symbolerne. Disse to teorier gør det muligt at inddele undervisningsindhold i 6 kategorier (tabel 2.1): Tabel 2.1 Første orden (analog) Anden orden (digital) Viden om Jeg ved, at sukker smager sødt Jeg ved, at Cuba producerer sukker Jeg ved, hvordan man Jeg ved at 2+2 = 4 tæller til 4 Jeg ved, at at være er et verbum Færdigheder Jeg kan cykle Jeg kan spille Packman Jeg kan tale dansk Jeg kan læse og skrive Jeg kan bage en pizza Jeg kan følge en opskrift Fortrolighed Jeg kender ham Jeg kender Microsoft s Jeg kender Venedig Windows programmer Jeg kender snedkerfaget Fra vores praksisstudier ved vi, at viden af 2. orden (digital viden) er lettere at formidle gennem fjernundervisning end viden af 1. orden. Fx. i fremmedsprogundervisning udvikles læse- og skrivefærdigheder lettere gennem fjernundervisning end tale og forståelse. 30 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 31

8 19. FJERNUNDERVISNING ELLER BLENDED LEARNING For at afgøre om fjernundervisning eller blended learning er mest velegnet, kan forskellige spørgeskemaer anvendes, fx. the Course DL Screening Form 23 tabel 2.2: Tabel 2.2 Hvert ja giver 1 og nej +1 point 21. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Abbey, Beverly: Instructional and Cognitive Impacts of Web-Based Education.- Idea Group Publishing Advanced Distributed Learnining Portal at Variable Praktiske aktiviteter er påkrævet Specialiserede værktøjer og udstyr er nødvendigt Praktiske gruppeøvelser er nødvendige Gruppe-problemløsning er en del af forløbet Løbende feedback en påkrævet Lærerstyrede diskussioner er påkrævet Gruppediskussioner skal være styrede Andre forhold, der kræver tilstedeværelse af lærer og deltagere Score Beer, Valorie: The Web learning Fieldbook Using the World Wide Web to Build Workplace Learning Environments.- Jossey-Bass Pfeiffer 2000 Belanger, France, Dianne H. Jordan.- Evaluation and Impl. Of DL: Technologies, Tools and Techniques.- Idea Group Publishing 2000 Chapman, Bryan articles and webinars at Cross, Jay: Envisioning Learning.- Internet Time Group ( ) Danmarks ICT-Center for Uddanelse of Forkskning / The Danish ICT Centre for Education and Research at Estonian e-university Portal ( ) Gartner, H: Frames of mind, fontana press,london, 1983 Den lærendes præstation skal vurderes Læringsmålene kan påvirke deltageren psykisk (omvendt score = ja +1 nej 1 point) Læg ja og nej point sammen, tallene kan fortolkes således: 0 eller negativ sum: Fjernundervisning er ikke egnet 1-3: Fjernundervisning er sandsynligvis ikke egnet, overvej muligheden for E-læring i klasseværelset 4-6: Overvej blandede former 7+: Fjernundervisning er yderst velegnet 20. RESUMÉ 7 gode råd til en kommende udbyder af fjernundervisning: Test hvordan indholdet egner sig til fjernundervisning før processen sættes i gang. Vælg pædagogisk platform inden der investeres i et Learning Management System (LMS). Overvej indholdet i relation til en just in case eller just in time tilgang. Opstil kvalitetskriterier (brands) for institutionens fjerundervisningskoncept og anvend kriterierne i designprocessen. Vælg standarder og genbrugsstrategi for læringsobjekter. Overvej muligheder for at kombinere målsætninger når der udvikles arbejdsforløb. Vær realistisk i omkostningsvurderingen - især i forhold til medarbejdertimer. Harris, Jeff: An Introduction to Authoring Tools. Learning Circuits Portal, ( ) Horton, Wiliam: E-learning Tool Categories. Designing Web-based Training. William Horton Consulting Inc IEEE Learning Technology Standard Committee homepage Kvalitetsudvikling i e-læring, arbejdsgruppe uddannelsesstyrelsen, Danmark 2001 Lauersen, Per Fibæk: Didaktik og kognition, Gyldendal, 1999, p 84 f Mayer, Richard E.: Multimedia Learning: Cambridge University Press 2001 PAVE - Promoting Added Value through the Evaluation of Training.- PAVE Handbook compiled by International Expert Group under European Commission Leonardo-PAVE Project in 1999 Reusable Learning Objects Authoring Guidelines: How to Build Modules, Lessons and Topics CISCO Systems White Paper ( ) Todd, Chris, Flexible Learning Best Practice Project: Literature and Website Reviews.- Labyrinth Consultancy, Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 33

9 University of Illinois, Online Network: The Learning Styles Valiathan, Purnima: Instructional Designe - simply put.- Knowledge Solutions Business NIIT Ltd. ( ) KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN Koen DePryck 1. INTRODUKTION Fjernundervisning kan antage mange forskellige former og formater, fra web-baserede kurser, over tv-transmissioner til kurser, der involverer cd-rom er og korrespondance. Det kan inkludere virtuelt skabte verdener, simulationer, rollespil, historiefortælling, learning by doing eller by teaching. Det kan involvere en lærer/instruktør, eller det kan være rent virtuelt. Det kan kræve direkte interaktion (synkrone kurser), men det kan også være fuldstændig uafhængigt hvad angår tid og sted (asynkrone kurser). For at gøre forvirringen komplet kan det være en kombination af det hele. Det kan endda være blended ; d.v.s. delvis fjernundervisning og delvis tilstedeværelsesundervisning. Form og indhold kan aldrig adskilles fuldstændigt. Indholdet har betydning for valg af form. Hvis der skal undervises i komplicerede sammenhænge, er det bedst at involvere en lærer eller instruktør, især hvis kurset skal afsluttes med en certificering. Korrespondance via post (snail mail) er tydeligvis en langsom affære i et kursus om contemporary music. Men selv det, der virker indlysende, er ikke altid sandt. De stadig mere magtfulde simulationer kan være yders effektive, hvis det fx. drejer sig om noget så livsvigtigt, som at undervise folk i, hvordan man anvender en defibrillator. Hvis der er direkte adgang til cd er og andre biblioteksressourcer, vil en korrespondanceskole udmærket kunne udbyde et kursus i contemporary music. Disse eksempler indicerer, at indhold kun tilsyneladende er det kriterium, der er bestemmende for, hvad der en den bedste form eller det bedste format i fjernundervisning. Det er en traditionel modernistisk talemåde, at form skal følge funktion. I fjernundervisningssammenhæng kan dette kun betyde et: formen bør følge af læringserfaringer og læringsudbytte. Og hvis man antager, at læringsudbyttet alt overvejende er en funktion af læringserfaringer, så bliver de mest centrale spørgsmål, der skal besvares, når man beslutter sig for form i fjernundervisning, de spørgsmål, der relaterer sig til den lærendes erfaringer. Fra et ledelsessynspunkt betyder dette, at fokus skal være på medarbejderteamet. Ledelsens opgave er at få medarbejderteamet til at fokusere på, hvad det er for nogle læringserfaringer, de studerende skal gennemgå, for at få det ønskede udbytte af det aktuelle kursusforløb. For kursusdesigneren betyder det, at han eller hun må se på, hvad det er for nogle læringsobjekter (RLO), der kan bidrage til de ønskede læringserfaringer, deres relationer og interaktionen mellem dem. 2. FORM FØLGER ERFARINGER Her er en tommelfingerregel: Overvej først, hvad det er for en type læringserfaringer, der skal være jeres varemærke, kik derefter efter teknologi, der kan bidrage til at skabe den type erfa- 34 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 35

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING

ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING Udbydere af voksenundervisning har behov for at kunne udbyde fjernundervisning. Traditionel undervisning er ikke gearet til at tiltrække studerende over store geografiske afstande, og den imødekommer ikke

Læs mere

APENDIX 2 - ORDFORKLARING

APENDIX 2 - ORDFORKLARING samme gælder som udgangspunkt for de studerende, idet de selv har ansvaret for, at det materiale de anvender, ikke krænker ophavsretten. Råd om, hvordan du kan undgå problemer ved teknologistøttet undervisning,

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN

KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN University of Illinois, Online Network: The Learning Styles www.ion.illinois.edu/ionresources/instructionaldesign/learningstyles.asp Valiathan, Purnima: Instructional Designe - simply put.- Knowledge Solutions

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Delpolitik for e-læring

Delpolitik for e-læring Delpolitik for e-læring Dette dokument definerer en delpolitik til DTU s uddannelsespolitik. Delpolitikken ejes af DTU s e- læringsudvalg. 1 Formål Delpolitikkens formål er at klargøre overordnede målsætninger

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Peter K. Fridorff-Jens E-læringskonsulent Center for Online og Blended learning, KU Cita Nørgaard Pædagogisk konsulent SDU Universitetspædagogik,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program Pernille Kaltoft Fagkonsulent for teknologi Plan for oplæg: 1. om ændringerne i teknologi A og B læreplanerne 2. om grundforløbet i produktudvikling

Læs mere

Konceptuelt design for

Konceptuelt design for Konceptuelt design for http://www.youtube.com/watch?v=nahzzynnerq - et digitalt matematik materiale til de mindste klassetrin 1 1 Opgaven Et online undervisningsmateriale som dækker det fulde curricullum

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR WORKSHOP OM FEEDBACK Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard Hvad er feedback? Underviser, medstuderende, bog, artikel, computerprogram, mor Feedback

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.

Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. - æ ø 1 æ ø å ø ø ø 2 Introduktion Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Guiden skal ses som en hjælp til

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere