KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?"

Transkript

1 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., & Carnal, R.B Student s learning styles in two classes: Online distance learning and equivalent on-campus. College Teaching 47(4), KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Af Rikke Schultz og Kerttu Lõhmus Dille, B. & Mezack, M Identifying predictors of high risk among community college telecourse students. The American Journal of Distance Education, 5(1), Entwistle, N. (Ed.) Handbook of Educational Ideas and Practices. London and New York: Routledge Flückiger et al Proceedings of the 4th International Conference on New Educational Environments. May 2002, Lugano, Switzerland. Greenberg, S., Boyle, M., Laberge, J PDA s and shared public displays. Making personal information public, and public information personal. Personal Technologies Journal. March Harper, B. et al Formalising the description of learning designs. HERDSA Hedestig, U., Orre, C Personal technologies and development of learning environments. In: Flückiger et al Paulsen, M Online Report on Pedagogical Techniques for Computer-Mediated Communication. (link no longer available) Percy, K Adult Access to Learning Opportunities. In Entwistle, N. (Ed.) Sarasin, L.C Learning style perspectives: Impact in the classroom. Madison, WI: Atwood Vygotsky, L Mind in Society. Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press. Dette kapitel behandler en række emner, der må overvejes, når man skal træffe beslutning om indholdet i et fjernundervisningsforløb: Den pædagogiske platform - den overordnede model for anvendelse af fjernundervisning i specifikke sammenhænge Modulering af fjernundervisning - moduler, arbejdsforløb og læringsobjekter Hvordan kommer man i gang - trinene i designprocessen 1. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM 6 At beslutte sig for en pædagogisk platform er fundamentet for et hvert undervisningssystem, men det får særlig betydning i den individuelle og selvstændige læringsform, der kendetegner fjernundervisning. En pædagogisk platform er en model, der inkluderer følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse - mål og midler tilpasset målgruppen) Det teknologiske (hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen) Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder) Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). I praksis vil den pædagogiske platform materialisere sig i: Elektroniske brugerflader (virtuelle klasserum, Learning management systemer (LMS-systemer)) Optagelsesprocedurer Aftaler med lærerne Materialevalg Supplerende tilbud til kursisterne (seminarer, konferencer, introduktionskurser m.v.) Markedsføringsmaterialer. Kort sagt i alle de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, inden man kan udbyde et kursus på nettet. Som kursusudbyder er det altså nødvendigt at træffe beslutning vedrørende den pædagogiske platform, før man tilrettelægger og udbyder et kursus. Den valgte platform vil afspejle den pædagogiske tænkning, der ligger bag kurset, og den vil indebære beslutninger om, hvordan interaktionen mellem lærer, elev og stofområdet er tænkt. Følgende pædagogiske spørgsmål bør som minimum være besvaret: Hvordan vil I forholde jer til deltagernes forskellige baggrunde og læringsstile? Hvad er lærerens opgave? 18 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 19

2 Hvilke materialer og hvilke computerprogrammer skal være til rådighed? Beslutninger vedrørende den pædagogiske platform vil afspejle sig i de valg af materialer og kommunikationsform, der knytter sig til de enkelte læringsforløb. Se figur 2.1 ORGANISATION PLANLÆGNING UDVIKLING LEDELSE AKTIVITETER PÆDAGOGIK INDHOLD METODER LÆREPROCESSEN Figur 2.1 Den pædagogiske platform definerer interaktionen mellem pædagogik, teknologi, teknik og organisation. Som kursusudbyder er det vigtigt, at man diskuterer pædagogisk og elektronisk platform som to adskilte størrelser. Valg af pædagogisk platform kommer først, fordi den har betydning for valg - og udnyttelse - af den teknologiske platform. Mange kursusudbydere har lidt under konsekvenserne af den modsatte procedure. Det er trist at opdage, at det kursuskoncept man har planlagt, slet ikke lader sig realisere inden for den teknologiske ramme, man har til rådighed. 2. FORSKELLE MELLEM FJERNUNDERVISNING OG TRADITIONEL UNDERVISNING Hovedforskellen mellem traditionel fase-2-fase undervisning og fjernundervisning er - ud over fleksibilitet i tid og rum - at fjernundervisning åbner for nye og mere kreative måder at designe og organisere det faglige indhold på, der er udgangspunkt for læreprocessen 7. Tilstedeværelsesundervisning er karakteriseret ved at være ret ufleksibel, hvad angår rammer og planlægning i forhold til tidspunkt, sted og indhold. Undervisningens indhold er ofte planlagt ud fra en forestilling om progression. Man starter ved punkt A og bevæger sig hen mod punkt B, mens man følger et på forhånd fastlagt spor, der er defineret af en faglig tradition eller lærerens egen logik. Der er et på forhånd fastlagt pensum, der er bestemt af et fagligt dannelsessyn. Fx. forventes det, at en læge kender de latinske navne på alle legemsdele, selv om vedkommende senere specialiserer sig som øjenlæge. Denne undervisningstradition bliver på engelsk karakteriseret som just in case undervisning. Man undervises i emner, man som professionel bør være fortrolig med for det tilfælde, at man får brug for det. Traditionel undervisning er karakteriseret ved: Læringsprogression fra simpel til kompleks forståelse. Pensumtænkning. Faglig dannelse (just in case). Målsætning er defineret i indholdskategorier. TEKNOLOGI LMS VIRTUELLE KLASSERUM KOMMUNIKATION SOFTWARE Denne tradition kan være udmærket, især når deltagerne har nogenlunde samme baggrund, som det er tilfældet, når man efter 9. kl. eller gymnasiet påbegynder en uddannelse. Men i voksenundervisningen (livslang læring) er situationen ofte en hel anden. Her har deltagerne typisk meget forskellige baggrunde, behov og forventninger, og de efterspørger konkret viden, der umiddelbart kan relateres til praksis. Derfor er en på forhånd fastlagt læringsprogression - baseret på faglig tradition - sjældent den løsning, der bedst imødekommer deltagernes behov. Fjernundervisning har introduceret et andet princip for tilrettelæggelse af indhold under parolen just in time læring eller fleksibel læring. Det bærende princip i denne tænkning er, at stoffet er tilrettelagt på en sådan måde, at det er til rådighed for deltagerne, når man har behov for det. Fleksibel læring er kendetegnet ved: Ingen forud defineret progression. Opgaver har karakter af problemløsning. Strukturen er moduleret omkring forskellige temaer. Målene defineres i kompetencekategorier. I Fleksibel læring arbejdes der med 4 byggesten, når man skal designe et læringsforløb: Informationsobjekter (tekst, illustrationer, video og audio) i former, der kan kombineres til læringsobjekter, der kan standardiseres og kombineres til arbejdsforløb, der igen kan kombineres til moduler. 3. INFORMATIONSOBJEKTER OG LÆRINGSOBJEKTER - DE MINDSTE BYGGESTEN Et informationsobjekt eller et læringsobjekt (LO) er den mindste enhed af et læringsmateriale, der kan anvendes alene eller sammen med andre relevante læringsobjekter med henblik på erhvervelse af ny viden. Læringsobjekter refererer til institutionelle, nationale eller internationale standarder. En velbeskrevet standard for et læringsobjekt er en forudsætning for, at objektet kan bruges i forskellige sammenhænge. Den mest anvendte internationale forkortelse er RLO (Reusable Learning Object). Læringsobjekter - anskuet som konstruktionsmateriale til læringsforløb - sammenlignes i international litteratur ofte med Lego klodser. Sammenligningen blev første gang anvendt af Wayne Hodgins, formand for IEEE Learning Technology Standard Committee, efter at han havde iagttaget sine børnebørns leg med Lego. Der findes forskellige veldefinerede krav til tekniske standarder og beskrivelser af læringsobjekter. Den internationale kode for sådanne standarder er LOM (Learning Object Metadata) i betydningen data om læringsdata. Idéen med standardisering er for det første at understøtte muligheden for at udveksle læringsobjekter mellem forskellige elektroniske læringssystemer (LMS) - men lige så vigtigt er det, at læringsobjekter kan indgå i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ved at arbejde med veldefinerede standarder er det muligt for en institution at udvikle og registrere E- læringsobjekter til eget brug (copyright), men læringsobjekter kan også udveksles, eller rettigheder kan sælges i overensstemmelse med nationale og internationale regulativer. De fleste standardiseringssystemer lægger vægt på følgende data: 1. Titel 8 2. Udviklet af 3. Fag 4. Beskrivelse 20 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 21

3 5. Udgivet af 6. Bidragsydere 7. Dato 8. Type 9. Format 10. Sprog 11. Relation 12. Rettigheder. 4. SCORM SCORM (Sharable Content Object Reference Model) er i dag en af de mest anvendte standarder. SCORM er en samling af specifikationer samlet fra forskellige kilder med henblik på at tilvejebringe et hensigtsmæssigt udbud af e-læringskapacitet ved at muliggøre teknisk udveksling, adgang til og genbrugelighed af et web-baseret læringsindhold. SCORM s mål er at koordinere teknologiudvikling og kommerciel og offentligt implementering 9. SCORM er udviklet af det amerikanske militær. SCORM stiller store krav til de tekniske data, og som begynder kan det være vanskeligt at give sig i kast med en SCORM-standardisering. Det er heller ikke sikkert, at SCORM er foreneligt med institutionens pædagogiske koncept. 5. ARBEJDSFORLØB SPECIFIKATION AF FORVENTNINGER, INDHOLD, ARBEJDSFORMER OG EVALUERING LO LO ÅBNE OPGAVER FEED BACK Et arbejdsforløb kan sammenlignes med et fag eller et tema i den traditionelle undervisning. Et arbejdsforløb skal være veldefineret i forhold til: Deltagerens læringsforudsætninger og læringsstil Rammer Læringsmål Indhold Arbejdsproces Evaluering. Fleksibiliteten i den samlede læreproces er i vid udstrækning defineret af læseplaner og studieordninger. Men arbejdsforløbene er et udtryk for kreativiteten i et koncept for fjernundervisning. Det er gennem et unikt miks af didaktisk tænkning, pædagogiske metoder og læringsobjekter at uddannelsesinstitutioner kan skabe deres eget fjernundervisningsbrand. 6. MODULER Et modul konstrueres under hensyntagen til den gældende uddannelsesbekendtgørelse eller læreplan (curriculum). I den formelle undervisning vil rammerne være mere eller mindre åbne for fortolkning afhængig af nationale og faglige traditioner. Inden for de non-formale uddannelser er man som udbyder frigjort af sådanne rammer. Her kan indholdet skræddersys efter aftale mellem institution og aftager eller lærer og deltagere. I informale (selvorganiserede) læringsforløb kan et modul også være et læringsforløb i sig selv, der bidrager til at udvikle ens personlige kompetencer, for eksempel ved at forøge ens viden og evner som medarbejder, demokratisk medborger eller leder. I den formelle uddannelse vil den endelige vurdering og akkreditering påvirke planlægningen og indholdet af kurset i retning af prøver og eksaminationer, mens man i non- og informale forløb vil være mere tilbøjelig til at lægge vægten på værktøjer til selvevaluering. Som udbyder må mulighederne for fleksibilitet vurderes i forhold til disse ydre rammer. Som tommelfingerregel gælder, at hvis indholdet er defineret ud fra læringsmål (kompetencer), er der gode muligheder for at arbejde med åbne opgaver og problemorienterede og deltagerstyrede undervisningskoncepter. LO LITTERATURFORSLAG Fig. 2.2 Et arbejdsforløb indeholder forskellige læringsobjekter, åbne opgaver, litteratur, og klare retningslinier for, hvordan der skal arbejdes med indholdet, feed back og evaluering (akkreditering). Arbejdsforløb (fig. 2.2) er en måde at organisere indholdet i et undervisningsmodul. Et arbejdsforløb indeholder: En indholdsbeskrivelse med klar instruktion om, hvad forløbet indeholder, hvordan det forventes at deltageren arbejder med indholdet, og hvordan den studerendes arbejde bliver evalueret. Læringsobjekter der indeholder hele eller dele af den information, deltagerne skal tilegne sig, eller som er nødvendige for at løse den/de opgaver, der er knyttet til arbejdsforløbet. Arbejdsforløbet kan også indeholde anvisninger om brug af supplerende litteratur eller Av-materiale og anvisninger på praktiske opgaver, der skal løses i tilknytning til pakken. Endelig skal den indeholde anvisninger på, hvordan deltageren dokumenterer, at øvelser er udført. 22 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 23

4 7. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? At designe et fjernundervisingskoncept benævnes ofte undervisningsdesign (Instructional Design (ID)), og det starter normalt med, at man opdeler curriculum i passende moduler. Der findes forskellige designmodeller, her skal nævnes nogle stykker (fig ): Gerlach og Ely Design Model (fig. 2.5) 12 Specifikation af indhold Beslutning om arbejdsformer Dick og Carey Design Modul (fig. 2.3) 10 Organisering af grupper Organiser arbejdsgangen Kontroller arbejdsgangen Evaluering af læringsforudsætninger Tidsplan Vurdering af præstation Lokalisering Identificer mål med forløb Beskriv læringsmål Udvikl indholdsreferencer og evaluerinsprocedure Udvikl arbejdsform Udvikl og/eller udvælg arbejdsforløb Udvikl og organiser løbende evaluering Specifikation af mål Udvælgelse af arbejdsforløb Analyse af feedback Identificer læringsforudsætninger Udvikl og organiser slutevaluering Jerrold/Kemp Design Model (fig. 2.6) 13 fig. 2.5 Gerlach og Ely Design Model fig. 2.3 Dick og Carey Design Module KORREKTION Knirk og Gustafson Design Model (fig. 2.4) 11 Den lærendes forudsætninger Identificer problemer Organiser Opsæt læringsmål 1. FASTLÆGGELSE AF PROBLEM Specificer arbejdsform Definer delmål (fagligt indhold) Specificer medie Udvikl og udvælg arbejdsforløb 2. DESIGN Afprøvning Korrektion Implementering L Ø B E N D E E V A L U E R I N G Læringsforudsætninger Evaluering af læreprocessen Support service Læringsstil Den lærendes behov, mål, prioriteringer og begrænsninger Læringsforløb Udbytte Arbejdsformer Evaluering af faglige opgaver Læringsmål S L U T E V A L U E R I N G 3. UDVIKLING KORREKTION fig. 2.4 Knirk og Gustafson Design Model fig. 2.6 Jerrold/Kemp Design Model 24 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 25

5 De forskellige modeller kan variere i detaljerne, men designprocessen følger en fælles struktur, og der er fælles træk i tidsforbrug: Behovsanalyser - 3% af den samlede tid. Bestemmelse af undervisningens formål og målsætning - 3% af den samlede tid. Udarbejdelse af målgruppens profil - 2% af den samlede tid. Analyse af det eksisterende studiemateriale - 7% af den samlede tid. At udvikle det manglende studiemateriale - 28% af den samlede tid. Udvælge passende tekniske løsninger - 16% af den samlede tid. Skabe storyboard(s) der beskriver læreprocessen - 15%. Udvikling af layout - 1% af den samlede tid. Gennemprøvning og evaluering af design processen - 20% af den samlede tid ODL FOR HVEM? Målgruppeanalyser og rentabilitet (return on investment (ROI)) er uadskillelige aspekter ved fjernundervisning. I arbejdet med rentabilitetsanalyser, er det vigtigt, at inddrage alle interessenter og specialister i overvejelserne over investeringerne og et muligt afkast. Mange fjernundervisningsprojekter er faldet til jorden på grund af utilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og ufuldstændige informationer om de omkostninger, der er forbundet med projektet. 15 Der er to mulige veje at gå, når man sammenholder investeringer og målgrupper: Store investeringer i højt automatiserede systemer; dette forudsætter mange deltagere for at retfærdiggøre omkostningerne. Mindre investeringer kombineret med lærerstyrede forløb, kollaborative læringskoncepter og gradvis udvikling af læringsobjekter gør det muligt at udvikle fleksible forløb for målgrupper af forskellige størrelser. Som det er nærmere beskrevet i andre kapitler, er det helt afgørende, at man som udbyder gennemtænker målgruppens behov og potentialer. Følgende spørgsmål må overvejes: Hvem er det, vi retter vores forløb og materialer imod? Hvad er deres behov, og hvilken type fjernundervisning vil de have mulighed for at deltage i? Hvordan kan vi komme i kontakt med dem? Kan vi kombinere fjernundervisning med andre aktiviteter? 9. FORMÅL OG MÅLGRUPPE Formål beskriver de overordnede rammer for et fjernundervisningsforløb: Hvilke kvalifikationer og kompetencer forventer deltageren at udvikle gennem forløbet? Hvilke kompetencer forudsættes inden start? Hvad kendetegner deltagerne (fx. alder, uddannelsesbaggrund, IKT kompetencer, læringsstil, motivation, forventning)? Målsætninger kan kategoriseres på forskellig måde. Typisk taler man om at udvikle deltagernes: Professionelle viden og færdigheder Personlige færdigheder Sociale kompetencer Læringskompetencer. I udviklingen af læringsforløb er det vigtigt at vurdere mulighederne for at kombinere forløb, der fokuserer på udvikling af forskellige målkategorier samtidigt. Gennem kollaborative læreprocesser er det muligt at kombinere udvikling af professionelle færdigheder med sociale kompetencer. Gennem refleksionsøvelser er det muligt på samme tid at udvikle personlige færdigheder og læringskompetence. Åbne opgaver og positiv feedback kan øge selvtilliden og kreativ tænkning, samtidig med at den studerende udvikler professionelle færdigheder. Som udbyder af fjernundervisning må man overveje mål og især muligheden for at kombinere forskellige målsætninger i forbindelse med udviklingen af arbejdsforløb. Et eksempel fra praksis: Skole-it kørekort er et kursuskoncept, der tilbyder skolelærere basis it-færdigheder på et personligt og professionelt plan, ved at fokusere på pædagogisk integration af IKT i lærernes praksis. Ved at kombinere idéer fra problembaseret læring med team-baserede aktiviteter, sidemandsoplæring og kritisk respons med fjernundervisning, er det lykkedes at skabe et kursuskoncept, som er blevet benyttet af mere end (1/2 af alle) lærere og andre undervisere i Danmark over en periode på 3 år. Selv om kørekortet ikke er en obligatorisk del af den professionelle uddannelse, så er det i dag et formelt og nationalt anerkendt certifikat DESIGN AF ARBEJDSFORLØB Når curriculum, målgruppe, formål, moduler og pædagogisk platform er besluttet, er tiden kommet til at beslutte, hvilke arbejdsforløb et modul skal sammensættes af, og hvordan indholdet skal leveres til deltagerne. Udvikling af arbejdsforløb forudsætter viden om pædagogik og design, og det kan principielt gøres uden specifik teknisk viden. Men det er værd at bemærke, at det er netop her, sammenstødet mellem pædagogik og teknologi starter. Det er muligvis ikke alle pædagogiske ønsker, der kan opfyldes inden for de teknologiske rammer, en institution har til rådighed. 11. TRADITION OG NYE MULIGHEDER I FJERNUNDERVISNING I traditionel fjernundervisning blev arbejdsforløb udviklet af lærere og forlag, og bøger og opgaver blev leveret med posten; de løste opgaver blev sendt tilbage til læreren, der rettede dem osv. Som teknologien udviklede sig, blev lydbånd, videobånd, cd-rom er, on-line tests, synkron kommunikation, samarbejdsværktøjer, internetkilder og netunderstøttede lærebøger - bare for at give nogle eksempler - udviklet. Det varierede udbud af værktøj og medier har forbedret læreres og studerendes tekniske færdigheder, men manglende erfaringer og dårlige vaner har alligevel forhindret dem i at få det fulde udbytte af de nye muligheder. (Todd 2000). I den første generation af internetunderstøttet fjernundervisning bliver de tilgængelige medier fortrinsvist brugt som kommunikationsværktøj. Nogle udbydere fokuserer på at publicere studiemateriale og opgaver på nettet, mens andre fokuserer på nettet som et kommunikationsmiddel mellem lærer og studerende. Et eksempel på et forsøg på at bryde dette mønster, var det første forsøg med voksenunderviseruddannelsen på nettet 17. Forsøget var tilrettelagt som kollaborativ læring, hvor de studerende skulle samarbejde i grupper. Et eksempel på en åben opgave var, at de studerende skulle producere en elektronisk avis om et udvalgt tema. Der skulle indsamles informationer til avisen fra bøger og artikler, eller gennem interviews. Da avisen var færdigproduceret, fik de feedback fra lærerne. Denne proces blev understøttet af, at studerende og lærere mødtes inden processen gik i gang (blended learning), for at diskutere rammer, indhold og forventningerne til processen og resultatet. Et andet (tænkt) eksempel kunne være, at de studerende får adgang til i ro og mag at bear- 26 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 27

6 bejde studiemateriale, der er publiceret på nettet, individuelt. I denne proces har de ugentligt adgang til en virtuel træffetid, hvor læreren svarer på de spørgsmål, der er indkommet i ugens løb. Ved slutningen af selvstudieforløbet udarbejdes der database over de mest hyppigt stillede spørgsmål og svar. De individuelle studier følges op af en tilstedeværelsesdag med gruppearbejde og seminarer. Læreren afslutter dagen med at give de studerende karakterer på baggrund af gruppeopgaven og den enkeltes viden om emnet. Et eksempel på rene elektroniske arbejdsforløb er de pakker, der kommer fra software- kompagnierne i form af introduktionsprogrammer. De fleste it-brugere er fortrolige med den type sådan kommer du i gang-forløb og indbyggede hjælpefaciliteter i programmerne. Det der karakteriserer den type applikationer er, at de er konstrueret som just in case - læring. Man kan vælge nøjagtig den hjælp man ønsker i det øjeblik, man har brug for den. Sådanne faciliteter er understøttet af den tidligere omtalte lærings-objekt struktur, og den tillader den lærende selv at konstruere sit studiemateriale ud fra overvejelser om indhold, sværhedsgrad, og hvilken læringsstil, der passer en bedst. Den type selv-service programmer sammenlignes ofte med individuel rejseplanlægning, hvor man selv vælger destination, rejsemåde og tid, evt. efter konsultationer med en rejseagent 18. Materiale af den type skal følge regler for god og brugervenlig design, have en logisk struktur og være opdelt i små, letfordøjelige informationsenheder. I dag er det muligt for designere at anvende forfatterværktøjer (authoring tools (AT)): software programmer, der er en hybrid mellem grafisk design og præsentationsprogrammer, med applikationer, der kan udforme tests og spørgeskemaer, og hvor det samlede indhold kan publiceres direkte på en cd-rom, som en html-fil eller et andet relevant format 19. Den type undervisningsmaterialer er simple at anvende for den lærende, og det hele kan afvikles på en computer tilsluttet en internet-browser. 12. UDVIKLING AF ARBEJDSFORLØB Det er allerede nævnt, at udvikling af nye forløb er et pædagogisk anliggende. Det er nødvendigt, at fokus er på den lærendes forudsætninger og læringsstil, på formål, organisering og præsentation af indhold, passende arbejdsmetoder, og feedback til de studerende. I det følgende vil fokus være på de muligheder, der er for at præsentere indholdet. 13. PRÆSENTATION AF INDHOLD Ved udvikling af materialer er det vigtigt at overveje, hvilke medier man ønsker at anvende: Tekst præsentationer (læs og lyt) Billedpræsentationer (statisk og dynamisk grafik) Hands on (praktiske opgaver og øvelser) Feedback (refleksion and selv-evaluering). 14. TEKST-PRÆSENTATIONER Computerunderstøttet fjernundervisning er ikke et spørgsmål om at lægge skrevne artikler ud på nettet. Fordelen ved at anvende elektroniske medier i voksenundervisningen er at reducere den tekstmængde, der skal læses, og i stedet at anvende andre midler i kommunikationen. Især korttidsuddannede har fordel af disse muligheder. Mediet tilbyder nye muligheder for tekst-præsentationer som fjernstuderende kan have gavn af. Traditionel undervisning er mundtlig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tekst- præsentationer sjældent er læreres stærkeste side. Det kræver gode skrivefærdigheder og evnen til at strukturere tekst logisk og i meningsfulde enheden. Det forudsætter ligeledes indlevelse i læserens situation at gøre tekster forståelige. a) Hypertekst Hypertekst består af en basistekst med horisontale links. En basistekst benyttes til at giver et kort overblik over emnet, hvorefter læseren ved at følge udvalgte links klikker sig frem til sit tema. b) Tekstlag Tekstlag (layers) supplerer en basistekst med vertikale links. Basisteksten kan være en definition, det næste lag en uddybende forklaring, og det tredje lag kan være et eksempel. Tekstlag gør det muligt for den lærende at få mere information om et specifikt tema ved at klikke sig ned gennem lagene. c) E-bog En E-bog er en elektronisk udgave af en tekstbog. En E-bog er typisk konstrueret med hypertekst og tekstlag; den er forsynet med billedpræsentationer og gode søgefaciliteter. E-bøger er et produkt under udvikling. Lige nu er udbuddet af E-bøger ret begrænset. 15. VISUELLE HJÆLPEMIDLER Et billede siger mere end 1000 ord. Denne påstand kan være sand, men i fjernundervisning er det ikke altid tilfældet. Kunstnerisk materiale brugt som illustrationer kan skabe mere forvirring end forståelse. Visuelt materiale skal - som alt andet materiale - udvælges under hensyntagen til modtagernes evne til at analysere det, skabe mening og danne synteser. (Cross 2002). Når man anvender visuelt understøttende materialer i fjernundervisning, er det vigtigt at anvende almene accepterede symboler og regler. Hvis det er tilfældet, kan visuelt materiale være en måde at skabe forståelse henover kulturelle barrierer. Det er vigtigt at overveje, hvordan visuelt materiale kan have størst effekt i forhold til læreprocessen. Videosekvenser kan introducere til case-arbejde, en tegning kan uddrage det centrale budskab i en tekst, diagrammer kan illustrere trin i en proces og multimedie applikationer kan introducere et tema. Visuelt materiale kan typisk være: Billeder Diagrammer Illustrationer Video Multimedia applikationer. Alt i alt skal visuelle hjælpemidler anvendes med omhu. Man skal være opmærksom på, at muligheden for at overloade den lærendes hukommelse er til stede. I så tilfælde forringes læringen, i stedet for at nye muligheder tilføjes. Der er forskellige principper for effektiv præsentation, som: Det er kun meningsfuld grafik, der understøtter læreprocessen. Det øger forståelsen når grafikken placeres tæt ved den tekst, der skal understøttes. Hvis grafikken er det centrale, er det bedre at understøtte med en lydfil end med en tekst. Brug af repeterende tekst, grafik og lyd samtidigt forringer læringen. Brug af meningsløse illustrative elementer forstyrrer der lærendes koncentration. Brug af animerede hjælpefigurer understøtter læringen Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 29

7 16. ØVELSER OG OPGAVER Computerkommunikation bør være tovejs. Hands on er fjernundervisningens gave til den studerende. Forskellige pædagogiske retninger har forskellige anbefalinger, når det kommer til praktiske opgaver og øvelser: a) Konstruktivisme Konstruktivismen baserer sig på - som ordet siger - at den lærende konstruerer sin egen viden og forståelse inden for rammen af et læringsforløb. Konstruktivister foretrækker åbne opgaver af typen: rollespil, case-studier, problemorienteret læring, essays og studieproduktioner som hjemmesider og elektroniske aviser. Konstruktivistiske applikationer er ofte afhængige af kommunikation mellem deltagerne, direkte feedback fra medstuderende og fra en lærer. b) Konstruktionisme 21 Kernen i konstruktionisme er læring gennem teser og tests. Foretrukne applikationer er værktøjsprogrammer (tekstbehandling, forfatterprogrammer, regneark m.v.) og simulationsprogrammer (hvad er der galt, hvad kan der gøres) eller konstruktion og afprøvning. Fx. har Lego udviklet et CAD/CAM system, hvor modeller af Lego kan kontrolleres af et computerprogram. Konstruktionisterne foretrækker også åbne opgavetyper og direkte feedback. c) Instruktive programmer Instruktive programmer opbygges normalt som selvinstruerende materiale med meget lidt eller ingen direkte kommunikation mellem deltager og lærer i forløbet. Feedback er ofte indbygget i programmerne. De foretrukne applikationer er: Programmeret læring Træningsprogrammer Præsentationer og tests. 17. FEEDBACK Feedback er en væsentlig del af læreprocessen, hvad enten den har karakter af automatiske feedback tests, tutor-vurderede opgaverespons eller selv-evaluerings formularer. Dette gælder både for den lærende og for lærere og tutorer. For den lærenrde synliggøres fremskridtene og for lærere og tutorer viser det succeser og sætter fokus på fejl og svagheder i konceptet, der bør korrigeres. Feedback kan være: Formativ, hvor feedback gives løbende i processen. Summativ, hvor læreprocessen slutter med en evaluering. Den foretrukne form vil afhænge af curriculum, målgruppe, mål og ressourcer. Hvis spørgeskema anvendes, vil man kunne anvende en række kategorier, der giver mulighed for automatiseret feedback: Sand/falsk Multiple choice Udfyld et blankt felt Matching Træk og slip Korte svar. Typer af spørgsmål, der forudsætter respons fra en lærer eller tutor: Essays eller rapporter Case studier Design eller konstruktionsopgaver 18. INDHOLD, DER EGNER SIG FOR FJERNUNDERVISNING Formelt er der ingen begrænsninger for, hvad man kan lære gennem forskellige medier, men praksis viser, at nogen former for viden er vanskeligere at organisere som fjernundervisning end andre. For at forstå det, kan det være hensigtsmæssigt at inddele viden i kategorier. I engelsk litteratur skelnes der normalt mellem 3 kategorier af viden 22 : Viden om fx Jeg ved, at Cuba producere sukker. Jeg ved at 2+2 = 4. Jeg ved, at at være er et verbum. Færdigheder fx Jeg ved, hvordan man cykler. Jeg ved, hvordan man taler, læser og skriver engelsk. Jeg ved, hvordan man bager en pizza. Være fortrolig med fx Jeg kender ham. Jeg kender Venedig. Jeg kender snedkerfaget. Men denne opdeling er ikke nok for at analysere, hvilken type viden der egner sig for fjernundervisning. Det er også nødvendigt at skelne mellem analog og digital viden. Til støtte for dette kan refereres til Howard Gardner, der taler om symbolsystemer af første og anden orden (Gardner, 1983). Viden, der knytter sig til symbolsystemers første orden, læres gennem kroppen og sanserne: at tale, at danse, at male, at synge og at tælle. Viden af anden orden kan kun læres gennem undervisning. Man kan ikke lære at læse ved at se på en, der læser i en bog. Det er nødvendigt, at få forklaret betydningen af symbolerne. Disse to teorier gør det muligt at inddele undervisningsindhold i 6 kategorier (tabel 2.1): Tabel 2.1 Første orden (analog) Anden orden (digital) Viden om Jeg ved, at sukker smager sødt Jeg ved, at Cuba producerer sukker Jeg ved, hvordan man Jeg ved at 2+2 = 4 tæller til 4 Jeg ved, at at være er et verbum Færdigheder Jeg kan cykle Jeg kan spille Packman Jeg kan tale dansk Jeg kan læse og skrive Jeg kan bage en pizza Jeg kan følge en opskrift Fortrolighed Jeg kender ham Jeg kender Microsoft s Jeg kender Venedig Windows programmer Jeg kender snedkerfaget Fra vores praksisstudier ved vi, at viden af 2. orden (digital viden) er lettere at formidle gennem fjernundervisning end viden af 1. orden. Fx. i fremmedsprogundervisning udvikles læse- og skrivefærdigheder lettere gennem fjernundervisning end tale og forståelse. 30 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 31

8 19. FJERNUNDERVISNING ELLER BLENDED LEARNING For at afgøre om fjernundervisning eller blended learning er mest velegnet, kan forskellige spørgeskemaer anvendes, fx. the Course DL Screening Form 23 tabel 2.2: Tabel 2.2 Hvert ja giver 1 og nej +1 point 21. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Abbey, Beverly: Instructional and Cognitive Impacts of Web-Based Education.- Idea Group Publishing Advanced Distributed Learnining Portal at Variable Praktiske aktiviteter er påkrævet Specialiserede værktøjer og udstyr er nødvendigt Praktiske gruppeøvelser er nødvendige Gruppe-problemløsning er en del af forløbet Løbende feedback en påkrævet Lærerstyrede diskussioner er påkrævet Gruppediskussioner skal være styrede Andre forhold, der kræver tilstedeværelse af lærer og deltagere Score Beer, Valorie: The Web learning Fieldbook Using the World Wide Web to Build Workplace Learning Environments.- Jossey-Bass Pfeiffer 2000 Belanger, France, Dianne H. Jordan.- Evaluation and Impl. Of DL: Technologies, Tools and Techniques.- Idea Group Publishing 2000 Chapman, Bryan articles and webinars at Cross, Jay: Envisioning Learning.- Internet Time Group ( ) Danmarks ICT-Center for Uddanelse of Forkskning / The Danish ICT Centre for Education and Research at Estonian e-university Portal ( ) Gartner, H: Frames of mind, fontana press,london, 1983 Den lærendes præstation skal vurderes Læringsmålene kan påvirke deltageren psykisk (omvendt score = ja +1 nej 1 point) Læg ja og nej point sammen, tallene kan fortolkes således: 0 eller negativ sum: Fjernundervisning er ikke egnet 1-3: Fjernundervisning er sandsynligvis ikke egnet, overvej muligheden for E-læring i klasseværelset 4-6: Overvej blandede former 7+: Fjernundervisning er yderst velegnet 20. RESUMÉ 7 gode råd til en kommende udbyder af fjernundervisning: Test hvordan indholdet egner sig til fjernundervisning før processen sættes i gang. Vælg pædagogisk platform inden der investeres i et Learning Management System (LMS). Overvej indholdet i relation til en just in case eller just in time tilgang. Opstil kvalitetskriterier (brands) for institutionens fjerundervisningskoncept og anvend kriterierne i designprocessen. Vælg standarder og genbrugsstrategi for læringsobjekter. Overvej muligheder for at kombinere målsætninger når der udvikles arbejdsforløb. Vær realistisk i omkostningsvurderingen - især i forhold til medarbejdertimer. Harris, Jeff: An Introduction to Authoring Tools. Learning Circuits Portal, ( ) Horton, Wiliam: E-learning Tool Categories. Designing Web-based Training. William Horton Consulting Inc IEEE Learning Technology Standard Committee homepage Kvalitetsudvikling i e-læring, arbejdsgruppe uddannelsesstyrelsen, Danmark 2001 Lauersen, Per Fibæk: Didaktik og kognition, Gyldendal, 1999, p 84 f Mayer, Richard E.: Multimedia Learning: Cambridge University Press 2001 PAVE - Promoting Added Value through the Evaluation of Training.- PAVE Handbook compiled by International Expert Group under European Commission Leonardo-PAVE Project in 1999 Reusable Learning Objects Authoring Guidelines: How to Build Modules, Lessons and Topics CISCO Systems White Paper ( ) Todd, Chris, Flexible Learning Best Practice Project: Literature and Website Reviews.- Labyrinth Consultancy, Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 33

9 University of Illinois, Online Network: The Learning Styles Valiathan, Purnima: Instructional Designe - simply put.- Knowledge Solutions Business NIIT Ltd. ( ) KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN Koen DePryck 1. INTRODUKTION Fjernundervisning kan antage mange forskellige former og formater, fra web-baserede kurser, over tv-transmissioner til kurser, der involverer cd-rom er og korrespondance. Det kan inkludere virtuelt skabte verdener, simulationer, rollespil, historiefortælling, learning by doing eller by teaching. Det kan involvere en lærer/instruktør, eller det kan være rent virtuelt. Det kan kræve direkte interaktion (synkrone kurser), men det kan også være fuldstændig uafhængigt hvad angår tid og sted (asynkrone kurser). For at gøre forvirringen komplet kan det være en kombination af det hele. Det kan endda være blended ; d.v.s. delvis fjernundervisning og delvis tilstedeværelsesundervisning. Form og indhold kan aldrig adskilles fuldstændigt. Indholdet har betydning for valg af form. Hvis der skal undervises i komplicerede sammenhænge, er det bedst at involvere en lærer eller instruktør, især hvis kurset skal afsluttes med en certificering. Korrespondance via post (snail mail) er tydeligvis en langsom affære i et kursus om contemporary music. Men selv det, der virker indlysende, er ikke altid sandt. De stadig mere magtfulde simulationer kan være yders effektive, hvis det fx. drejer sig om noget så livsvigtigt, som at undervise folk i, hvordan man anvender en defibrillator. Hvis der er direkte adgang til cd er og andre biblioteksressourcer, vil en korrespondanceskole udmærket kunne udbyde et kursus i contemporary music. Disse eksempler indicerer, at indhold kun tilsyneladende er det kriterium, der er bestemmende for, hvad der en den bedste form eller det bedste format i fjernundervisning. Det er en traditionel modernistisk talemåde, at form skal følge funktion. I fjernundervisningssammenhæng kan dette kun betyde et: formen bør følge af læringserfaringer og læringsudbytte. Og hvis man antager, at læringsudbyttet alt overvejende er en funktion af læringserfaringer, så bliver de mest centrale spørgsmål, der skal besvares, når man beslutter sig for form i fjernundervisning, de spørgsmål, der relaterer sig til den lærendes erfaringer. Fra et ledelsessynspunkt betyder dette, at fokus skal være på medarbejderteamet. Ledelsens opgave er at få medarbejderteamet til at fokusere på, hvad det er for nogle læringserfaringer, de studerende skal gennemgå, for at få det ønskede udbytte af det aktuelle kursusforløb. For kursusdesigneren betyder det, at han eller hun må se på, hvad det er for nogle læringsobjekter (RLO), der kan bidrage til de ønskede læringserfaringer, deres relationer og interaktionen mellem dem. 2. FORM FØLGER ERFARINGER Her er en tommelfingerregel: Overvej først, hvad det er for en type læringserfaringer, der skal være jeres varemærke, kik derefter efter teknologi, der kan bidrage til at skabe den type erfa- 34 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 35

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING

KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING Simpson, O. (2000), Supporting Students in Open and Distance Learning, London, Kogan Page. Trindade, A.R. (1992), Distance Education for Europe, Lisbon, Universidade Aberta. Weinstein, C.E., & Mayer, R.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014 CURRICULUM VITAE Hoda Al-Amood, 2014 Kontakt info: Navn: Hoda Al-Amood Født: oktober-1974 Civil stand: Samlevende Adresse: Mellemengen 3, 1TV 2980 Kokkedal Telefon: 31 25 04 34 E-mail: hodaal@gmail.com

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning SKIE 18 / 19 NE MBE 2014 Indhold e m a d a g e jernundervisning S KI E 1 8/19 N EMBE 2 0 1 4 SA emadag 6 jernunder online møder og undervise vis i et virtuelt ning klasse værelse. ID SED INDHLD SA 3 nline

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere