Ansøgning om praktikcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om praktikcenter"

Transkript

1 Ansøgning om praktikcenter

2 Forord CELF er en stor veldreven skole, både fagligt, pædagogisk og økonomisk. I vores geografiske område er der et stort behov for et godt uddannelsesudbud, da befolkningen har et lavt uddannelsesniveau. En større andel af en ungdomsårgang, i forhold til landsgennemsnittet, vælger erhvervsuddannelsesvejen. På Lolland-Falster, og i Femern BæIt-regionen, vil anlægsinvesteringer på over 60 mia. kr. i de kommende år skabe en lokal højkonjunktur i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse til Tyskland. Endelig er der en markant efterspørgsel efter danske unge, som vil tage praktikophold i Tyskland. CELF har i flere år arbejdet med udveksling af elever med tyske kollegaskoler, og et netop afsluttet projekt med Industriog Handelskammeret IHK, Håndværkskammeret i Lübeck, og de tyske og danske jobcentre har skabt grundlaget for at CELF kan tilbyde praktik i Tyskland, praktikpladserne kan gøres langt mere tilgængeligt for hundredvis af unge mennesker, bl.a. ved at etablere et CELF-lærlingekontor i Lübeck. Ovenstående er omstændigheder, som rummer et stort potentiale for at få langt flere unge i ordinære uddannelsesaftaler og færdiguddannet i CELFs bæredygtige læringsmiljøer og videre i livet. For at kunne bidrage til at højne uddannelsesniveauet på Lolland Falster, og for at kunne udnytte de foreliggende muligheder, ansøger CELF hermed om at blive praktikcenter inden for en række uddannelser, hvor vi har vist, at vi kan løfte opgaven med kvalitet og effektivitet. Michael Bang Adm. Direktør Niels Henriksen Formand for bestyrelsen 1 af

3 Indholdsfortegnelse 1 Ansøgningens opbygning Forretningsmodellen Formål Strategi Organisering Virksomhed- og elevservice Lærlingekontor Læring og produktion Kvalitet og administration Værdier Operationelle processer og politikker Geografisk beliggenhed, infrastruktur og lokale forhold Geografisk beliggende Infrastruktur Lokale forhold Interessentanalyse Forretningsplanen - Generelle betragtninger Tidsplan for anlægsfasen Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler i Sjællandsregionen Samarbejdsaftaler udenfor Sjællandsregionen Samarbejdsaftale med kommunerne Samarbejde med Tyskland Aftaler med det lokale erhvervsliv Praktikpladsopsøgning og -formidling Indsats overfor eleverne Indsats overfor virksomheder Virksomhedsbank Økonomistyringen Økonomistyringens formål og hovedopgaver Økonomistyringens organisering Budgetlægning og opfølgning af

4 3.4.4 Budgetopfølgning Økonomiopfølgning og øvrig rapportering Kvalitetssystem Kvalitetsmål inden for skolepraktik-området Evaluering af praktikundervisningen Kvalitet og målstyring i det praktikpladsopsøgende arbejde ETU Elevtilfredshedsundersøgelsen LUP Den lokale undervisningsplan for afviklingen af skolepraktikforløb Handlingsplan for øget gennemførelse Virksomheder og VTU - Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Forretningsplanen - Uddannelsesspecifikke betragtninger Praktikcenter for Personvognsmekaniker Praktikcenter for Lastvognsmekaniker Praktikcenter for Cykel- og motorcykel Praktikcenter for Smede Praktikcenter for Data- og kommunikation Praktikcenter for Automatik- og proces Praktikcenter for Elektriker Praktikcenter for Murer Praktikcenter for Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Praktikcenter for Træfagenes byggeuddannelse Praktikcenter for Lager og terminal Praktikcenter for Ernæringsassistent Praktikcenter for Serviceassistent Praktikcenter for Detailhandel med specialer Bilag Rammer for samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne i Sjællandsregionen (inkl. Bornholm) Samarbejdsaftaler på uddannelser, hvor CELF ikke afvikler hele bredden Tilkendegivelse af samarbejde detailhandelsuddannelse med specialer Tilkendegivelse om samarbejde træfagenes byggeuddannelse Grænselærlingekontor i Lübeck Driftsrapport 2013 markedskonsulenter Ledelsesrapport, månedsregnskab med estimat Rapporteringshus Tidsplan for anlægsfasen (Gant-diagram)... 3 af

5 1 Ansøgningens opbygning Ansøgningen består af en forretningsmodel og -plan for etablering af praktikcentre på CELF. Forretningsmodellen beskriver, på et generelt niveau, hvilke strategier, værdier og politikker der er i centrene samt hvordan skolen vælger at organisere praktikcentrene. Modellen beskriver ligeledes skolen og dens fremtidige praktikcentres geografiske beliggenhed, infrastruktur i landsdelen, lokale forhold og en analyse af interessenter, der har betydning for, at der skal placeres praktikcentre på CELF. Forretningsplanen er opdelt i to dele: en generel del og en uddannelsesspecifik del. Den generelle del indeholder bl.a. en tidsplan for anlægsfasen, en redegørelse over de samarbejdsaftaler og øvrige aftaler der allerede er indgået eller som der er plan om at indgå efter udmeldelsen af godkendelserne. Planen indeholder desuden en beskrivelse af den måde hvorpå praktikcentrene vil udføre det praktikpladsopsøgende arbejde, herunder formidling til virksomheder, elever, samarbejdsskoler og øvrige praktikcentre i Danmark. Afslutningsvis i forretningsplanen beskrives økonomistyringsmodellen og kvalitetssystemet, der vil blive anvendt i praktikcentrene. Den uddannelsesspecifikke del af forretningsplanen er opdelt i hver af de uddannelser som CELF ønsker at blive praktikcenter indenfor. På de uddannelser, hvor der er under 5 årselever på fuldtidsuddannelsen i 2012 eller, hvor der har været en lav aktivitet på skolepraktikområdet i , begrundes specifikt hvorfor CELF alligevel ønsker at få praktikcenter-godkendelsen. Alle uddannelser som CELF ønsker at blive praktikcenter for, har i dette kapitel desuden en beskrivelse af interessenterne, praktikpladssituationen samt den geografiske placering af praktikcentret. Den konkrete gennemførelse af SKP-uddannelsen, herunder undervisningsprincipperne, værksteder, anlæg og udstyr i praktikuddannelsen samt samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og de lokale virksomheder f.eks. i forhold til at producere til kunder, er ligeledes beskrevet. Afslutningsvis indeholder ansøgningen desuden en række bilag der understøtter denne, herunder konkrete samarbejdsaftaler og en ansøgning til finansiering af et lærlingekontor som en del af praktikcentret. 2 Forretningsmodellen 2.1 Formål Praktikcentrets formål er at gennemføre uddannelse til gavn for de unge, som ikke får en ordinær uddannelsesaftale, til gavn for erhvervslivet og for samfundet. Praktikcentrets opgave er at medvirke til, at unge kan begå sig på et globaliseret arbejdsmarked, der stiller krav om såvel faglige som personlige kompetencer, kreativitet og nytænkning samt omstillingsparathed. Praktikcentret ønsker herigennem at spille en aktiv og deltagende rolle i erhvervsudviklingen og udviklingen i samfundet med plads til, at unge kan bruge deres kompetencer og hvor virksomheder får tilført det mulige og nødvendige antal elever. For at opfylde dette formål, er praktikcentrets opgave bl.a. at: oprette flest mulige praktikpladser arbejde med internationalisering sikre effektivitet i elevernes praktikpladssøgning arbejdsmarked forsynes med den nødvendige arbejdskraft 4 af

6 skabe en arbejdsdag for eleverne, som er så tæt på dagligdagen i en virksomhed som mulig samarbejde med andre praktikcentre og skoler, som ikke er praktikcenter omkring elever og virksomheder 2.2 Strategi Praktikcentrets strategi beskriver mere detaljeret de indsatser centret arbejder med, eller planlægger at arbejde med for at opfylde formålet. Oprette flest mulige praktikpladser Virksomhed- og elevservice arbejder på fuldtid med at kontakte virksomheder. Særlig fokus er der på ikke godkendte virksomheder og virksomheder, der ikke bruger deres godkendelse. Praktikundervisningen tilrettelægges i mindre dele en brikmodel, som gør det muligt at inddrage flere virksomheder i uddannelsesforløbet. Brikmodellen planlægges og styres via elevplan. Virksomhederne opfordres til at blive registeret i en virksomhedsbank, som praktikcentret kan trække på, når elevens uddannelsesforløb skal sammensættes. Virksomhed og elevservice informerer, vejleder og hjælper virksomhederne via deres opsøgende arbejde, gå-hjem-møder og informationskampagner. Centret tager kontakt til elev og mester i starten af uddannelsesforløbet for at evaluere og dermed have mulighed for at gribe ind eller rette til. Hvis en aftale ophæves, kontaktes både elev og virksomheder, så begge parter hurtigst muligt hjælpes videre. Arbejde med internationalisering Udvide det allerede solide samarbejde med virksomheder i udlandet særligt i Nordtyskland og Baltikum. Etablere et lærlingekontor i Nordtyskland, som hjælper elever med bolig, kulturelle og lokale forhold. (se bilag 5.3 Grænselærlingekontor i Lübeck) Tæt kontakt med udenlandske virksomheder for at sikre uddannelsens mål. Sikre effektiviteten i elevernes praktikpladssøgning På alle grundforløb udbydes valgfaget praktikpladssøgning. Faget introduceres tidligt på grundforløbet så eleverne får fokus på at skaffe en læreplads. Et tæt samarbejde med grundforløbslærerne om elever, som skal videre til praktikcentret. Virksomhed- og elevservice er kendt af grundforløbseleverne og SKP-eleverne i praktikcentret. Dels fordi eleverne møder dem i forbindelse med valgfaget praktikpladssøgning. Dels fordi kontoret er åbent for råd og vejledning via personligt fremmøde, telefon, mail og facebook. Arbejdsmarkedet forsynes med den nødvendige arbejdskraft Praktikcentret fungerer som én indgang for virksomhederne. Virksomhed- og elevservice kan vejlede om de forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler, om præmie og bonus samt hjælpe med papirarbejdet inden for alle fagområder. Centret koordinerer således internt og eksternt for virksomheden. Praktikcenterudvalget og herigennem LUU vejleder praktikcentret omkring branchernes behov for arbejdskraft/kvalifikationer. Skabe en arbejdsdag for eleverne, som er så tæt på dagligdagen i en virksomhed som mulig Praktikcentrets værdier efterleves 5 af

7 Der er fokus på praktikmestrenes kompetenceudvikling indenfor det pædagogiske område og deres evner til at styrke relationen til eleverne. Derudover skal praktikmestrene selvfølgelig have faglig baggrund og fem års erhvervserfaring. Praktikperioderne tilrettelægges således at fysiske rammer, arbejdstider, opgaver og omgangstone matcher det man oplever i virksomhederne. For at sikre relevante og udfordrende opgaver, er der indgået aftaler med de lokale uddannelsesudvalg om principperne for arbejdet, således at eleverne kan producere rigtige opgaver og derigennem arbejde med ordre, deadlines, kvalitetskontrol, kundekontakt osv. Samarbejde med andre praktikcentre og skoler, som ikke er praktikcenter omkring elever og virksomheder Praktikcentret vil være proaktivt i samarbejdet med andre skoler om indgåelse af skoleaftaler, overførsel af elever og tilrettelæggelse og kvalitetssikring af uddannelser Praktikcentret går aktivt ind i arbejdet med fælles informationsmateriale Elevplan anvendes for at sikre overblikket over elevernes uddannelsesforløb i kommunikationen mellem elev, virksomhed og skole Arbejdsgange og procedurer er gennemarbejdede og tydelige, så samarbejdspartnere internt og eksternt har mulighed for at tilrettelægge deres arbejde, og så kvalitetsmål overholdes. Kvalitetssikring og opfølgning på måltal er en fast del af praktikcentrets opgave. 2.3 Organisering Organiseringen af praktikcentret er illustreret herunder. Organisationsdiagrammet tager udgangspunkt i ansøgningen. Den endelige dimensionering afhænger af antallet af godkendelser, skolen tildeles. 6 af

8 Bestyrelse CELF Praktikcenterudvalg Direktion Praktikchef Charlotte Maegaard Kristiansen Virksomhedog elevservice Lærlingekontor Læring og produktion Kvalitet og adminstration Internationalt praktikarbejde Glen Polano Praktikpladskonsulent Ove Jensen Praktikmester Personvognsmekaniker Tino Jørgensen Praktiksekretær Susanne Storm Praktikpladskonsulent Nina Weesgaard Praktikmester Lastvognsmekaniker Tino Jørgensen Praktiksekretær Linda Lentz Praktikpladskonsulent Benny Hansen Praktikmester Cykel- og motorcykel Tino Jørgensen Praktikmester Smede Anders Bonde Kvalitetsikring Bodil Jørgensen PIU administration NN Praktikmester Data og kommunikation Morten Thune Praktikmester Automatik og proces FInn Børresen Praktikmester Elektriker Finn Børresen Praktikmester Murer Palle Sønderberg Jensen Praktikmester Struktør Bjarne Boesen Praktikmester Træfagene Martin Hansen og Niklas Faxe Prakikmester Lager og terminal René Frederiksen Praktikmester Ernæringsassistent Gitte Koch Praktikmester Serviceassistent Susanne Bagge Praktikmester Detailhandel Claus Bjerring Knudsen 7 af

9 Praktikcenterudvalget sammensættes af formand og næstformand fra relevante lokale uddannelsesudvalg. Praktikcenterudvalget refererer til skolens bestyrelse. Praktikcenterchefen er ansvarlig for den daglige ledelse af Praktikcentret. Praktikcenterchefen refererer til skolens direktion. Praktikcenterchefen supporterer praktikcenterudvalget. Praktikcentret organiseres i fire søjler virksomhed- og elevservice, lærlingekontor, læring og produktion samt kvalitet og administration Virksomhed- og elevservice Denne søjle består af tre fuldtidsansatte opsøgende praktikkonsulenter samt en international medarbejder. Deres mål er at skaffe uddannelsesaftaler samt vejlede elever og virksomheder. Konsulenternes opgaver er bl.a.: Opsøge, udvikle og fastholde eksisterende og nye praktikpladser og der igennem hjælpe med at sikre tilgangen til hovedforløbene på egen og samarbejdsskoler. Planlægge det opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Være opdateret på regler, retningslinjer og muligheder indenfor praktikpladsområdet. Deltage i projekter eller andre udviklingsaktiviteter omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Koordinere partnerskaber eller samarbejder mellem virksomheder - også internationalt. Koordinere med praktikmestre og kontaktlærer omkring de enkelte elever. Deltage i interne informations/kommunikationsaktiviteter rettet mod kollegaer eller elever fx valgfaget praktikpladssøgning, informationsmøder, viden om praktikpladsen.dk og elevplan. Deltage i tilrettelæggelse og udførelse af kampagner omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Kontakt til relevante interessenter, f.eks. andre erhvervsskoler, jobcentre, brancheforeninger, efteruddannelsesudvalg o.l. Bidrager til udarbejdelse af skoleaftalen bl.a. via virksomhedsbanken. Særligt for det internationale arbejde gælder: Udvide netværket med brancheorganisation, jobcentre og virksomheder i udlandet Sikre smidig udveksling/udstationering af elever på tværs af grænser Lærlingekontor Grænselærlingekontoret skal bidrage til kontaktformidlingen mellem danske lærlinge og tyske virksomheder, herunder løse de problemer der er i tilpasningen af de to nært beslægtede, men dog forskellige uddannelsessystemer og samtidigt støtte de danske lærlinge under opholdet i Tyskland Læring og produktion Denne søjle består af praktikmestrene i praktikcentret. Dvs. den eller de medarbejdere, som står for det faglige forløb under hovedforløbets praktikperiode (SKP). Praktikmestrenes mål er at skabe en arbejdsdag, som er så tæt på dagligdagen i en virksomhed som mulig. Samtidig skal de sikre et højt fagligt niveau og et socialt miljø, som fastholder eleverne og gør dem attraktive for virksomhederne. Praktikmestrenes opgaver er bl.a.: Ansvar for praktikmålene som afvikles i praktikcentret. Være mestre for SKP eleverne. Planlægge praktikforløbet for den enkelte elev og følge op på planen. Lave uddannelsesplaner i samarbejde med virksomheden i elevplan i forbindelse med ny mesterlærerforløb. 8 af

10 Koordinere evt. virksomhedsforlagt undervisning. Samarbejde med praktikkonsulenterne og den internationale konsulent Indrapportere relevante oplysninger om eleverne til administrationen Afholde EMMA-samtaler og foretage den løbende egnethedsvurdering under SKP-forløbet Deltage i informationsmøder med grundforløbselever Bidrage til valgfaget Praktikpladssøgning Indgå aftaler med LUU omkring omfanget af opgaver i SKP Tilskynde eleverne til at indgå uddannelsesaftaler med virksomhederne Tilrettelægge et samlet forløb for eleverne Kvalitet og administration Kvalitet- og administrationssøjlen består af 3 fuldtidsansatte og en række deltidsmedarbejdere, som administrerer ordinære aftaler og skolepraktik. Denne søjles primære arbejdsområde er at kvalitetssikre uddannelserne under praktikcentret samt sikre korrekt administration og et gnidningsfrit samarbejde med elever, virksomheder, og andre skoler. Praktikadministrationens opgaver er bl.a. Kvalitetssikre uddannelsesaftaler Registrering og behandling af uddannelsesaftaler Udarbejdelse af skoleaftaler Opfølgning på skoleaftaler Årselevindberetning Befordring og løn til SKP-elever Servicere praktikcentret med rapporter/analyser Servicere praktikcenterudvalget, herunder sekretariatfunktionen Løse formidlingsopgaver fx informationsmøder Samarbejde med øvrige skoler, som ikke er praktikcenter Samarbejde med andre praktikcentre Kvalitetsstyring på praktikmål, praktikundervisning, opsøgende arbejde, elevtilfredshed osv. 2.4 Værdier Praktikcentrets værdier sætter rammen for dagligdagen mellem ansatte og elever, men fungerer også som en rettesnor for eleverne på deres vej gennem uddannelsen, og forhåbentlig også deres videre færden i livet. Værdierne kan dels op i to grupper tre om almindelig god adfærd og to mere udviklingsorienterede. Henvendt til eleverne er værdierne som følger: Samarbejde: Du samarbejder om at løse opgaver, fordi du tror på, vi sammen kan mere end vi kan enkeltvis. Du giver udtryk for, at alle er vigtige Du hjælper andre også selv om du ikke er blevet bedt om at hjælpe Du deler viden og ideer Du bidrager til at fælles mål nås. Tag ansvar for dit bidrag! Dialog: Du taler åbent og tillidsfuldt med andre. Ikke for at få ret, men for at blive klogere. Du lytter til andre Du taler med og ikke om andre Du er med til at skabe en god tone. Tag ansvar for din egen dialog! 9 af

11 Respekt: Du respekterer andre og den rolle, vi hver især har. Du siger, hvis du ikke er forberedt, så du ikke spilder andres tid Du respekterer andres arbejdskulturer Du har selv et ansvar for din indstilling. Vælg den positive indstilling! Innovation: Du vil udvikle og forny. Du udviser kreativitet. Du er åben overfor ny opgaver Du stiller spørgsmål ved måden tingene gøres på Du har fokus på kundens behov Du har et ansvar for at opgaven bliver løst bedst mulig. Tag det ansvar! Ressourcebevidsthed: Du tænker helhedsorienteret Du stræber efter at have overblik over hele opgaven Du udviser interesse for kundens behov Du er opmærksom på omkostninger Du har et ansvar for at opgaven bliver løst bedst mulig. Tag det ansvar! 2.5 Operationelle processer og politikker Praktikcentret arbejder efter en række politikker, som tager sit udspring i strategien og dermed bakker op om centrets formål. Politik om tidlig fokus på praktikdelen i uddannelsen For praktikpladscentret er det vigtigt, at eleverne så tidligt som muligt er opmærksomme på, at uddannelsen er en vekseluddannelse og at de selv har et stort ansvar for at skaffe en praktikplads. Derfor er valgfaget praktikpladssøgning en del af alle grundforløb på skolen. De første timer i faget ligger tidligt på grundforløbet for at sikre forståelsen af vekseluddannelsen og vigtigheden af at prøve at skaffe en praktikplads. Valgfaget giver desuden eleverne en række værktøjer og personlige kompetencer til at søge praktikpladser. Politik om én indgang for virksomhederne For virksomhederne er praktikcentret én indgang til råd og vejledning omkring uddannelsesaftaler og elever. Praktikkonsulenterne servicerer hver deres branche, men kan vejlede indenfor stort set alle fagområder. Praktikcentrets konsulenter er ansat til opsøgende arbejde på fuldtid. På den måde sikrer praktikcentret fokus på det opsøgende arbejde og fokus på elever og virksomheder. Politik for det opsøgende arbejde Praktikkonsulenterne forestår det opsøgende arbejde. Det opsøgende arbejde har især fokus på relevante virksomheder, der endnu ikke er godkendt eller virksomheder, der ikke bruger deres godkendelser. Disse virksomheder kontaktes mindst én gang om året af praktikkonsulenterne. Politik for prioritering af aftaletyper Når der indgås uddannelsesaftaler, er målet at få eleverne ud i virksomheder så lang tid som muligt. Det betyder at aftaletyperne er prioriteret på følgende måde: 1) restaftaler, 2) korte aftaler, 3) delaftaler og 4) virksomhedsforlagt undervisning. Virksomhedsforlagt undervisning anvendes kun i begrænset omfang og altid med henblik på en efterfølgende aftale. 10 af

12 Politik for internationalt praktikarbejde Praktikcentrets placering på Lolland-Falster med en fremtidig fast forbindelse over Femern Bælt og dermed en stigende grad af globaliseret arbejdsmarked, gør det særdeles aktuelt at sikre internationalisering i uddannelserne. Derfor har praktikcentret en politik om, at alle virksomheder konsulenterne besøger, informeres om muligheden for at udstationere deres elev. En del af politikken er ligeledes, at samarbejdet på tværs af grænserne skal prioriteres. Fx er udvidelse af netværk, antallet af samarbejdspartnere og projekter med internationale partnere i fokus. Politik for udveksling af viden mellem elev, virksomhed og skole Praktikcentret ønsker at eleven og virksomheden skal opleve en sammenhæng i uddannelsen og føle de har et overblik over forløbet. Derfor registreres alle uddannelsesmål i elevplan og der følges op via dette system. På den måde har både skole, elev og mester et kendskab og et overblik over uddannelsens fremdrift. Politik om rigtig produktion Praktikcentret har en politik om, at dagligdagen for elever i praktikcentret skal være så virkelighedsnært som muligt. Der arbejdes som i en virksomhed i forhold til materialeordre, deadlines, kvalitetskontrol, kundekontakt osv. Eleverne producerer rigtige opgaver for kunder. De lokale uddannelsesudvalg inddrages i dialogen om, hvilke opgaver der kan produceres. Politikken betyder også at praktikmestrenes rolle er rollen som chef, daglig leder eller sjakbajs. Dette stiller krav til praktikmestrenes kompetencer. De skal kunne instruere fagligt OG de skal kunne fungere som chef for skolepraktikeleverne. Politik for hurtig reaktionstid ved ophævelser Ophævelser kan stille både eleven og virksomheden i en situation, hvor der er behov for hjælp. Derfor kontakter praktikkonsulenterne både eleven og virksomheder, så snart praktikcentret får kendskab til ophævelser. Eleverne kontaktes for at høre om praktikcentret fortsat skal hjælpe med at finde en praktikplads indenfor området, eller om eleven ønsker at skifte og måske skal henvises til en elevvejleder. Virksomheden kontaktes for at høre om praktikcentret skal hjælpe med at finde en ny elev. For at undgå ophævelse kontakter praktikcentret elev og virksomhed tidligt i forløbet for at evaluere og dermed kunne nå at gribe ind, hvis det er nødvendigt. Politik for samarbejde med andre skoler og praktikcentre Praktikcentret arbejder på at sikre at effektivt og gnidningsfrit samarbejde. Elevens uddannelsesmuligheder vil altid være i centrum for samarbejde og de løsningsmodeller, der udarbejdes. 2.6 Geografisk beliggenhed, infrastruktur og lokale forhold Geografisk beliggende Praktikcentret ligger på Lolland-Falster med hovedkontor i Nykøbing F. Praktikcentret har uddannelsessteder i Nakskov, Maribo samt flere steder i Nykøbing F. Derudover har centret adgang til et skolehjem med 166 pladser i Nykøbing F. 11 af

13 Praktikcentrets nuværende nærområde dækker primært to kommuner; Lolland og Guldborgsund kommune med et samlet befolkningstal på godt Udover elever fra Lolland-Falster trækker praktikcentret også elever fra Sydsjælland, og inden for nogle fagområder trækker centret elever fra store dele af landet Infrastruktur De fleste af praktikcentrets uddannelser er placeret i erhvervsskolen CELFs lokaler, men oftest adskilt fra grundforløbs- eller hovedforløbselever. På den måde øges muligheden for at skabe et virksomhedslignende miljø med materiale, ordre, deadlines, kunder osv. Enkelte af uddannelserne er flyttet helt uden for skolens område for at gøre miljøet endnu mere autentisk. Se en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte uddannelser under afsnit 4, Forretningsplaner uddannelsesspecifikke betragtninger. Praktikcentrets virksomhed og elevservice har base i Nykøbing F, men konsulenterne er tilknyttet de forskellige afdelinger i hhv. Nakskov, Maribo og Nykøbing, og de opholder sig jævnligt der. Eleverne og virksomhederne kan komme i kontakt med konsulenterne via telefon eller mail og via facebook. Facebook benyttes til opslag af elevstillinger, og erfaringen er at mange kigger her. Allerede på grundforløbet opfordres eleverne til at tilmelde sig facebook-siden. Søjlen Kvalitet og administration sidder ligeledes i Nykøbing F. De administrative medarbejdere er ikke udfarende, men servicerer elever og virksomheder fra kontoret. Kvalitetsmedarbejderen får en mere udfarende rolle i forhold til praktikcentrets uddannelser og udlagte uddannelser. Praktikcentrets medarbejdere i Nykøbing er placeret ved hovedindgangen, således at elever, virksomheder og samarbejdspartnere hurtigt og nemt kan finde centret Lokale forhold Uddannelsesniveau Det er et faktum, at uddannelsesniveauet blandt befolkningen på Lolland-Falster er lavere end i resten af Danmark. Som tabellen viser har Guldborgsund og Lolland kommune en markant større andel af befolkningen, hvis højeste uddannelsesniveau er grundskolen eller en erhvervsuddannelse. Det lavere uddannelsesniveau betyder, at en større andel af unge ikke udstyres med en forventning om, at en uddannelse er nødvendig hjemmefra. Af den grund er det vigtigt for uddannelsesinstitutioner i området og praktikcentret at have et så bredt udbud som muligt i den unges nærområde. Det er med til at sikre en synlighed og en kortere transporttid. Begge dele øger gennemførslen. 12 af

14 Tabel: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) 2012 Hele landet Guldborgsund Lolland antal andel antal andel antal andel 10 GRUNDSKOLE % % % 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER % % 912 3% 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER % 722 2% 346 1% 35 ERHVERVSUDDANNELSER % % % 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER % % 785 2% 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER % % % 60 BACHELOR % 233 1% 100 0% 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER % % 552 2% 70 FORSKERUDDANNELSER % 27 0% 15 0% 90 UOPLYST % % 839 3% Total % % ,00% Kilde: Danmarks statistik Det er en tydelig tendens i området at en større andel af områdets ungdomsårgange vælger erhvervsuddannelsesvejen - set i forhold til landsgennemsnittet. Tabel: Unges valg af uddannelse efter 9. klasse 2012 Landsplan Lolland Falster 10.klasse 49,3 47,1 Erhvervsuddannelser 8,2 15,1 Gymnasiale uddannelser 38,1 30,7 EGU og STU 0,3 0,3 Andet 4,2 6,6 Kilde: UU Lolland Falster Tabel: Unges valg af uddannelse efter 10. klasse 2012 Landsplan Lolland Falster 10.klasse 1,8 Erhvervsuddannelser 25,7 36,7 Gymnasiale uddannelser 64,1 53,2 EGU og STU 2,4 2,4 Andet 7,9 5,2 Kilde: UU Lolland Falster Mobilitet Det er vores erfaring, at afstanden til uddannelsestilbuddene har stor betydning for valg af uddannelse samt for fastholdelse. En transporttid på to timer tur/retur opfattes som meget og derfor vælger de unge enten det de kan få i nærområdet - eller de vælger ingenting. 13 af

15 For at sikre faglært arbejdskraft er det derfor vigtigt, at der er et godt udbud i rimelig geografisk nærhed eller at transportmulighederne er tydelige og transporttiderne ikke for lange. Afstanden mellem Nakskov og Nykøbing er godt 60 km og køreturen tager en times tid. Der er togforbindelser via lokalbanen fra Nykøbing F via Maribo til Nakskov. Den tur tager også ca. én time. For elever, som kommer fra det nordlige Falster eller Vordingborg området, er der togforbindelse via Næstved og Vordingborg til Nykøbing F. Elever fra Stege og Møn benytter sig af bustransport. I Nakskov og Maribo ligger skolen tæt på stationen. I Nykøbing er afstanden mellem station og skole lidt længere. Om morgenen og om eftermiddagen er der således indsat busser mellem stationen og skolens hovedadresses Store anlægsarbejder Med en placering i den sydlige del af Danmark samt en kommende fast forbindelse til Femern, er praktikcentret naturligt orienteret mod vores samarbejdspartnere i Nordtyskland. Centret indgår i en række projekter med tyske institutioner, udveksler eller udstationerer elever i Tyskland og en række af vores uddannelser tilbyder eller planlægger at tilbyde tysk til eleverne. En række af de andre store anlægsarbejder i Region Sjælland ligger også i praktikcentrets lokalområde fx vejanlæggene til tunnelen, tunnelelement fabrikken, det nye store fængsel og udvidelsen af jernbanen fra Ringsted. Der er således en forventning om, at området i løbet af få år vil opleve en øget efterspørgsel på faglært arbejdskraft især indenfor byggefagene, men også i følgeerhvervene fx servicefagene Danmarks fødevarekammer Lolland og Falsters fede muld gør området til et oplagt sted at fokusere på fødevareproduktion, -udvikling og - turisme. Især økologisk produktion vokser, bl.a. anført af godset Knuthenlund. Erhvervsorganisationen Business LF og kommunerne har fokus på det øgede antal arbejdspladser og den øgede turisme dette område skaber. CELF understøtter denne udvikling bl.a. ved at deltage i Baltic Cooking, som er et udstillingsvindue for lokale råvarer og for restaurationer i Region Sjælland og Nordtyskland. CELF har også et elite-grundforløb på Mad til mennesker kaldet Grand Cru, som er med til at øge interessen og kompetencerne i området. CELF agter - på baggrund af ovenstående - at søge om at blive godkendt som Hovedforløbsskole på Gastronomuddannelsen 2.7 Interessentanalyse Praktikcentrets primære målgrupper er: Elever, som ikke har en uddannelsesaftale og elever med aftale, som ikke omfatter hele uddannelsen o Praktikcentret hjælper elever med at finde en læreplads. Dels ved at gøre dem klar til og bevidst om hvordan man søger. Dels ved at være bindeled mellem virksomheder og elever, dvs. matche elever. Virksomheder, der tager elever o For virksomhederne fungerer praktikcentret som én indgang til at få en elev. Virksomhederne kan kontakte praktikcentret, som vejleder og hjælper med indgåelse af aftaler og evt. med at søge præmie og bonus. Praktikcentret kan også give vejledning om fx sociale klausuler. Virksomheder, der er godkendt, men ikke udnytter godkendelsen 14 af

16 o Praktikcentret har mindst én gang årligt kontakt til de virksomheder, som ikke udnytter deres godkendelse. Målet er at skabe flere praktikpladser. Virksomheder, der ikke er godkendt o Praktikcentret har mindst én gang årligt kontakt til relevante virksomheder, som ikke er godkendte til at tage elever. Målet er at udvide den virksomhedsbank, som centret kan trække på, når der skal findes elevpladser eller laves skoleaftaler med eleverne. Udenlandske virksomheder primært i Tyskland og Baltikum o Praktikcentret har kontakt til brancheorganisationer i Nordtyskland med henblik på at kunne tilbyde elever og virksomheder enten lærepladser eller udstationeringer i Tyskland. Mulighed for at kunne tilbyde tyske elever ophold hos danske virksomheder foreligger også. Praktikcentret etablerer også et lærlingekontor i Nordtyskland, som kan vejlede og hjælpe elever og virksomheder Andre praktikcentre Skoler, som ikke er godkendt som praktikcentre Derudover har centret følgende interessenter: Medarbejdere i praktikcentret o Praktikmestre, konsulenter og administrative medarbejdere udgør praktikcentret. Det er vigtigt for praktikcentrets succes at disse medarbejdere har et tydeligt billede af centret formål, strategi og værdier. Praktikcenterudvalg o Praktikcenterudvalget skal rådgive og vejlede praktikcentret. Lokale uddannelsesudvalg (LUU) o Via repræsentation i praktikcenterudvalget har LUU indflydelse på praktikcentrets virke. LUU har fingeren på pulsen i forhold til deres respektive brancher. Dels ved de, hvad der er behov for i branchen. Dels er de en vigtig spiller i forhold til at gøre skolepraktikken så virkelighedsnær som mulig, da LUU sætter rammerne for hvilket arbejde skolepraktikeleverne må udføre. Medarbejdere på egen skole og samarbejdsskolerne o Mange medarbejdere især undervisere på grund- og hovedforløb vil komme i kontakt med praktikcentret. Derfor er det vigtigt, at forventningerne er afstemt og dialogen er god. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) o Praktikcentret bor dør om dør med UU og udveksler erfaringer omkring jobåbninger og praktikpladser. Dette optimerer både UU og praktikcentrets mulighed for at vejlede de unge til fag med uddannelses- og jobmuligheder. Jobcentrene o Jobcentret i Guldborsund og Lolland har kontor på CELF ligesom Praktikcentret. Ligesom med UU giver det en hyppig og givtig dialog mellem jobcentre og praktikcenter. Praktikcentret har også en god dialog med jobcenter i Tyskland og deltager i møder mellem jobcentrene på tværs af landegrænserne. Bygherre, entreprenører og underleverandører til de større anlægsopgaver i området o Der er planlagt en lang række anlægsarbejder i Region Sjælland de næste år. Man må således forvente øget aktivitet på byggeanlægsområdet inkl de tilhørende fag som elektriker, anlægsgartner o.l. En særlig målgruppe blandt virksomhederne er derfor bygherre, entreprenører og underleverandører til anlægsarbejderne idet en øget aktivitet meget gerne skulle resultere i flere praktikpladser. Kommuner o Praktikcentret holder jævnligt møder med kommunerne for at holde sig orienteret om deres fremtidsplaner, fx renovering af kommunale bygninger, større indsatser overfor virksomhedstilflytning o.l. Ved at være orienteret kan praktikcentret hjælpe med at sikre faglærte kvalifikationer og anvendelse af sociale klausuler. Erhvervsråd 15 af

17 o Ligesom kommunerne er erhvervsrådene en vigtig spiller i området vækstplaner. Praktikcentret er medlem af erhvervsrådene for at kunne understøtte den ønskede udvikling ved at sikre faglærte kvalifikationer. Lokale beskæftigelsesråd Lolland (LBR) o Praktikcentret er medlem af det lokale beskæftigelsesråd, der ligesom erhvervsrådene, er interesseret i, at udbuddet og kvalifikationerne på arbejdsmarkedet matcher behovene. 3 Forretningsplanen - Generelle betragtninger 3.1 Tidsplan for anlægsfasen Tidsplanen for anlægsfasen er illustreret i bilag 5.7 Tidsplan for anlægsfasen - Gantt-kort 3.2 Samarbejdsaftaler I bilag 5.2: Samarbejdsaftaler på uddannelser, hvor CELF ikke afvikler hele bredden fremgår de uddannelser CELF ønsker at være praktikcenter inden for. CELF har behov for at indgå samarbejdsaftale på de specialer der er markeret med hvidt. De skoler, der er markeret med fed og sort skrift, er skoler i Sjællandsregionsamarbejdet. I de øvrige hvide felter hvor skolenavnet er skrevet med fed og rødt, er det skoler uden for Sjællandsregionen. Når den endelig godkendelse fra ministeriet foreligger den 19. juli 2013, afløses de indhentede tilkendegivelser af en egentlig samarbejdsaftale. Hvis det skulle vise sig at CELF i kraft af de endelige godkendelser ikke er dækket fuldt ind, må CELF, blandt de godkendte skoler, se om der er mulighed for at finde samarbejdspartnere, som CELF kan indgå samarbejdsaftaler med. Den forventede tidsplan for arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler fremgår af Gannt-kortet bilag Samarbejdsaftaler i Sjællandsregionen CELF er en del af et skolesamarbejde i Sjællandsregionen, der dækker følgende skoler på Sjælland, Lolland Falster og Bornholm på nær Hovedstadsområdet: Campus Bornholm, Selandia, ZBC, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, Uddannelsescenter Roskilde, Erhvervsskolen Nordsjælland, EUC-Nordvestsjælland og CELF. Skolerne i Sjællandsregionen har mange års erfaring i at samarbejde og støtte hinanden i arbejdet med ungdomsuddannelser, og har tidligere indgået i forskellige former for samarbejde. Derfor er det også oplagt, at skolerne i regionen på dette område, samarbejder for at sikre de bedste og mest optimale forhold for eleverne. Skolerne har også i forbindelse med ansøgningen til godkendelse af praktikcentret aftalt, at de vil dække hinanden af på de områder, hvor den enkelte skole ikke selv ønsker, eller får mulighed for at blive et praktikcenter. Derfor har skolerne i regionen tilkendegivet at ville samarbejde omkring etablering af praktikcentre, hvor det måtte forventes, at de ikke selv får godkendelsen som praktikcenter se bilag 5.1 Rammer for Samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne i Sjællandsregionen (inkl. Bornholm) Samarbejdsaftaler udenfor Sjællandsregionen De områder, hvor Sjællandsregionens skoler ikke har søgt om godkendelse til at blive et praktikcenter, er aftalen, at det er den enkelte skole selv, der sikrer tilkendegivelse om samarbejde uden for regionen. Se Bilag og for de tilkendegivelser som CELF har fået forud for ansøgningsfristen. 16 af

18 3.2.3 Samarbejdsaftale med kommunerne CELF har de senere år styrket samarbejde med både Guldborgsund- og Lolland kommune på to væsentlige område. Det ene er at medvirke til at 95 %-målsætningen om, at alle får en kompetencegivende uddannelse, det andet er, at kommunerne selv tager sit ansvar med at skabe så mange praktikpladser i kommunernes eget regi som muligt. Guldborgsund kommune har flyttet ungeindsatsen direkte ind på CELF Kringelborg Allé i Nykøbing, for at sikre at vi sammen arbejder for at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Det tætte samarbejde gør at begge parter reagerer meget hurtigere end tidligere, og derved fastholder flere unge i uddannelsessystemet. I øjeblikket arbejdes der på, at ungeindsatsen i Lolland kommune flytter ind på Campus Nakskov, hvor CELF og andre uddannelsesinstitutioner også har til huse. Begge kommuner har desuden givet tilsagn om at medvirke til etablering af et lærlingekontor i Tyskland, der blandt andet skal medvirke til at skaffe flere elever praktikophold i Tyskland i kortere eller længere perioder. Se bilag Grænselærlingekontor i Lübeck Samarbejde med Tyskland CELF har i flere år haft samarbejde med flere skoler i Nordtyskland og en del af de faglige organisationer, det kan blandt andet nævnes at flere af vores lærlinge har været på korte ophold hos arbejdsgivere i Tyskland. Med den naturlige tættere kontakt til Femern Bælt regionen, har skolen et strategisk mål om at øge mængden af danske elever der, i kortere eller længere tid, opholder sig i Tyskland i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, for derigennem bl.a. at øge deres mobilitet på det internationale arbejdsmarked. CELF er ved administrerende direktør Michael Bang repræsenteret i følgende udvalg: Ekspertudvalget om arbejdskraft Femern Bælt komitéen Fokusgruppen Job og uddannelse, Femern Belt Development Aftaler med det lokale erhvervsliv CELF har i dag en aftale med LUU om, hvilke opgaver SKP-eleverne kan og må udføre på værkstederne, således at SKP-eleverne arbejder med relevante opgaver, der sikrer en varieret og indholdsrig praktik for eleverne. CELF har ved en styrkelse af det praktikopsøgende arbejde øget antallet af indgåede uddannelsesaftaler markant. Dette er blandt andet sket ved godkendelse af flere praktiksteder og en øget kontakt til virksomhederne. Denne øgede kontakt vil CELF også anvende til at afdække opgaver der i dag ikke udføres af virksomhederne. Årsagerne kan være mange, men nogle af disse opgaver kunne SKP-eleverne måske udføre. Efter aftale med LUU og praktikcenterudvalget. CELF vil derfor arbejde på i samarbejde med virksomhederne: At finde flere egnede opgaver til SKP-eleverne. At skolens værksteder kan anvendes som forsøgs- og innovationscenter for virksomhederne. At skolens værksteder kan udføre opgaver, der i dag importeres eller ikke er økonomisk attraktive for virksomhederne. 17 af

19 Det er dog en forudsætning, at der foreligger en accept fra de respektive Lokale uddannelsesudvalg og Praktikcenterudvalget. 3.3 Praktikpladsopsøgning og -formidling Virksomhed- og elevservice er ansvarlig for et opsøgende arbejde i praktikcentret. Tre fuldtids praktikkonsulenter arbejder indenfor hver deres brancheområder. Målet er at sikre så mange uddannelsesaftaler som muligt. Derudover arbejdes der også på det internationale praktikarbejde. Konsulenterne arbejder professionelt med det opsøgende arbejde ved at registrere deres besøg og øvrige kontakter i et CRM (customer relationship management) system. Kunderne er opdelt mellem konsulenterne på brancher; men den enkelte konsulent har fokus på alle kundens behov eller muligheder for at tage elever. CRM systemet er fælles med skolens opsøgende medarbejdere indenfor efteruddannelse. På den måde har begge typer konsulenter mulighed for at orientere sig omkring virksomheden inden et besøg og mulighed for at spørge ind til både efteruddannelse og elevpladser. Det hjælper med at optimere det opsøgende arbejde. En målrettet indsats for at skaffe så mange uddannelsesaftaler som muligt kræver, at der arbejdes på to fronter en rettet mod eleverne og deres viden og parathed og en rettet mod virksomhederne og deres lyst til og mulighed for at tage elever Indsats overfor eleverne Grundforløb På alle grundforløb er valgfaget Praktikpladssøgning en fast del. Fagets timer er fordelt over grundforløbet og de først timer ligger helt i starten. Dette sikrer, at eleverne allerede her sætter fokus på at finde en læreplads. Faget gennemføres dels af faglærer, dels af praktikpladskonsulenterne. På den måde får eleverne tidligt sat ansigt på praktikpladskonsulenterne. Faget fokuserer på at gøre eleven klar til at blive aktivt søgende. De kommer til at kende deres egne kompetencer, bliver klar til mundtlig samtale, kan lave skriftlig ansøgning, kender eget uddannelsesvalg og konsekvensen deraf. I løbet af de sidste 14 dage af grundforløbet afholdes informationsmøde for alle de elever, som forventes at afslutte grundforløbet. Formålet med informationsmødet er at informere eleverne om deres mulighed for skolepraktik og få eleverne til at sige ja eller nej til den mulighed. Endelige afsluttes med en EMMA- samtale, hvor det vurderes om elever, der ønsker skolepraktik - også lever op til kravene om egnethed, faglig mobilitet, geografisk mobilitet og aktivt søgende Hovedforløb Elever, som optages i skolepraktik eller elever, som står som søgende får hjælp af praktikcentret til at søge praktikpladser. Dels har praktikcentret qua deres opsøgende arbejde kontakter til relevante virksomheder, dels kan centret hjælpe og vejlede i forhold til selve ansøgningsprocessen. For elever i skolepraktik foretages der løbende en egnethedsvurdering i samarbejde med praktikmestrene. Praktikcentret har også overblikket over elevens samlede forløb via skoleaftalen, som findes på hver elev og beskriver kombinationen af skolepraktik, praktik i virksomhed - evt. i udlandet og skoleperioder, der tilsammen udgør hele uddannelsen. 18 af

20 3.3.2 Indsats overfor virksomheder. I sin nuværende form opererer praktikpladscentret primært på Lolland-Falster og Sydsjælland. I dette geografiske område er der pt virksomheder med én eller flere ansatte, som ikke er godkendt til elever af nogen art. Virksomhederne fordeler sig over mange forskellige brancher og områdets virksomhedsstruktur består af mange små virksomheder, enkelte mellemstore og få store virksomheder. Tabel: Ikke-godkendte virksomheder på Lolland Falster og Sydsjælland Antal ansatte Intet Total oplyst Antal virksomheder Kilde: Praktik Plus Praktikcentret fungerer som én indgang for virksomhederne til hjælp, råd og vejledning i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler. Praktikcentret er opsøgende med det formål at motivere flere virksomheder til at tage elever. Det kan være virksomheder, der ikke tidligere har haft elever eller virksomheder, der kan motiveres til at tage flere elever. Hvis en virksomhed ønsker at blive godkendt til at tage elever, så assisterer praktikcentret. Ligeledes hjælper centret med at udfylde papirer og supporterer, når der skal søges bonus og præmie. Vigtigst af alt hjælper praktikcentret med at skabe kontakten mellem potentielle elever og virksomheder. Dette sker på baggrund af centrets kendskab til både virksomhed og elev. Planlægningen af det opsøgende arbejde struktureres efter virksomhedens status. Virksomheder, der tager elever o Praktikcentret er virksomhedernes ene indgang til at få en elev. Praktikcentret er løbende i kontakt med disse virksomheder. Målet er at øge virksomhedernes tilfredshed, så de fortsætter med at tage elever og allerhelst øger antallet af elever. Virksomheder, der er godkendt, men ikke udnytter godkendelsen o Praktikcentret har mindst én gang årligt kontakt til de virksomheder, som ikke udnytter deres godkendelse. Målet er at skabe flere praktikpladser. Indsatsen planlægges efter eventuelle sæsoner i uddannelsen, fx hvornår branchen typisk tager elever eller hvornår eleverne færdiggør grundforløbet. Virksomheder, der ikke er godkendt o Praktikcentret har mindst én gang årligt kontakt til relevante virksomheder, som ikke er godkendt til at tage elever. Målet er at udvide den virksomhedsbank, som centret kan trække på, når der skal findes elevpladser eller laves skoleaftaler med eleverne. Indsatsen planlægges efter eventuelle sæsoner i uddannelsen, fx hvornår branchen typisk tager elever eller hvornår eleverne færdiggør grundforløbet. Udenlandske virksomheder primært i Tyskland o Praktikcentret har et tæt samarbejde med handels- og industriforeninger i Nordtyskland med henblik på at kunne tilbyde elever og virksomheder enten lærepladser eller udstationeringer i Tyskland. Mulighed for at kunne tilbyde tyske elever ophold hos danske virksomheder foreligger også. Kontakten til de tyske virksomheder går primært via brancheorganisationer. Målsætningen er at sende 100 elever eller lærere til udlandet hvert år i kortere eller længere perioder Virksomhedsbank Baseret på erfaringer fra programmet Kvalitet i SKP projektet "Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse", arbejder praktikcentret videre på at opbygge virksomhedsbanken. Ideen med virksomhedsbanken er at skabe et overblik over virksomheder, som måske ikke kan tage en elev under hele 19 af

21 uddannelsen, men godt kan bidrage til dele af uddannelsen. Ved at have dette overblik kan praktikcentret sammensætte et uddannelsesforløb for eleverne bestående af fx delaftaler, skolepraktik og en restaftale. 3.4 Økonomistyringen Økonomistyringens formål og hovedopgaver Den økonomiske styring af praktikcentret indlejres i den generelle økonomistyring på CELF. Hovedformålet med den økonomiske styring på CELF er at skabe og fastholde en sund økonomi, så kræfter og ressourcer kan koncentreres om skolens kernevirksomhed. Økonomisystemet skal således bidrage til, at der skabes økonomisk råderum til den daglige undervisningsaktivitet, herunder praktikcentrets løbende aktiviteter, såvel som til pædagogisk og faglig udvikling. En velfungerende og konsekvent økonomistyring sikrer, at skolen både har en god driftsøkonomi og en særdeles tilfredsstillende likviditet. I den forbindelse fokuserer økonomisystemet primært på at løse følgende opgaver: 1) Registrerings- og rapporteringsopgaven CELF s registreringer skal opfylde de lovkrav, som skolen er underlagt. Samtidig skal de være anvendelige i den interne styring og danne grundlag for de rapporteringer, der anvendes af beslutningstagerne. 2) Prognoseopgaven Systemet skal sikre, at skolen til enhver tid ligger inde med en troværdig prognose for dens økonomiske resultater i, 3) Løbende budgetstyring Systemet skal sikre, at de budgetansvarlige har det nødvendige grundlag for at udføre deres økonomiske ledelsesopgave i henhold til skolens decentrale ledelsesprincipper. 4) Lønsomhedsvurderinger Økonomisystemet skal levere økonomisk beslutningsgrundlag i såvel den løbende budgetstyring som på adhoc-basis. Dette med henblik på at vurdere de økonomiske konsekvenser af både kortsigtede, marginale beslutninger og langsigtede mere vidtrækkende, strategiske beslutninger Økonomistyringens organisering Økonomistyringen er organisatorisk bygget op omkring skolens kernevirksomhed, som er undervisning organiseret i 5 store uddannelsesafdelinger, og en række fællesfunktioner (servicefunktioner). Alle afdelinger er ledet af en chef med reference til et direktionsmedlem. Uddannelsesafdelingerne samt fællesfunktionerne køkken/kantine, skolehjem og projektafdeling opfattes som resultatcentre i den økonomiske styring. Ved resultatcentre forstås ledelsesområder, hvor den budgetansvarlige har ansvaret for såvel en indtægtsside som en omkostningsside. Også praktikcentret er et resultatcenter, idet centret har budgetansvar for en række indtægtsposter herunder taksametre i tilknytning til skolepraktik, AUB-midler, praktikpladspræmier, indtægter fra diverse projekter m.fl. De øvrige fællesfunktioner opfattes som omkostningscentre. Ved omkostningscentre forstås ledelsesområder, hvor den økonomiske ledelsesopgave alene (eller i langt overvejende grad) er omkostningsstyring. 20 af

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

CELF - din lokale fagskole

CELF - din lokale fagskole CELF - din lokale fagskole Uddannelsesbog for virksomheder 5 gode grunde til at uddanne elever 1 2 3 4 5 I sikrer et højt fagligt niveau i jeres virksomhed I skræddersyr jeres medarbejdere til virksomheden

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Forretningsmodel for Detailuddannelsen med Specialer Forår 2016 Arvikavej 2B skivehs@skivehs.dk T +45 99 14 14 14 DK-7800 Skive www.skivehs.dk F +45 99

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere

Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik. Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut

Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik. Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut 1 Hvad er et praktikcenter? Del af EUD-institution, der

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Forretningsplan Praktikcenter Silkeborg Kontor. Forord

Forretningsplan Praktikcenter Silkeborg Kontor. Forord Forord Silkeborg Business College er en stor og veldreven skole, som har både erhvervsuddannelse med grundforløb og EUX samt et handelsgymnasium. Dagligt har ca. 1100 elever sin gang på skolen, som er

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forhold til praktikcentret De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik Det lokale uddannelsesudvalgs

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse 6 regionsmestre til DM Ved regionsmesterskaberne og skolemesterskaberne i de enkelte fag, der har været afviklet her i efteråret har Svendborg Erhvervsskole hele 6 lærlinge, som har vundet deres respektive

Læs mere

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Referat af møde onsdag d. 28. maj 2014 Deltagere: Søren Christensen, Benedicte Drejer, Joan Halager-Dam, Thomas Rasmussen, Johnny Jørgensen,

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Erhvervsskolerne Aars

Erhvervsskolerne Aars Erhvervsskolerne Aars Erhvervsskolerne Aars Erhvervsgymnasier (HHX,HTX) EUD/EUX grundforløb Smedeuddannelsen Ernæringsassistentuddannelsen Handels- og salgsassistentuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Forretningsmodel Praktikcenter Silkeborg Kontor. Forord

Forretningsmodel Praktikcenter Silkeborg Kontor. Forord Forord Silkeborg Business College er en stor og veldreven skole, som har både erhvervsuddannelse med grundforløb og EUX samt et handelsgymnasium. Dagligt har ca. 1100 elever sin gang på skolen, som er

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Side 1 af 10 10/21/2013 infonyt Uddannelsen til personvognsmekaniker Efterår 2013 Indledning Mekanikeruddannelsen vil gerne knytte tættere kontakt til branchen, og derfor vil vi fremover udsende et nyhedsbrev

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet Orienteringsmøde om skolepraktik Din indgang til svendebrevet 1 Dagens program Historier fra skolepraktik Praktikcentret Uddannelsens opbygning Konsulenter Uddannelsesadministrationen Uddannelsesaftale

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse.

Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse. Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse. Indholdsfortegnelse Formålet med dette projekt:... 2 Projektafgrænsning... 3 Projektplan... 3 Projektets organisering... 5 Tidsplan... 6 Produkter... 7

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads PRAKTIKPLADS match Brug dit netværk til at finde praktikplads Hvordan kan du bruge netværk til at finde en praktikplads? At netværke handler om at lære folk at kende, der gerne vil hjælpe dig videre. Og

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at VIRKSOMHEDSPRAKTIKKEN

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro. Skolepraktik Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Indholdsfortegnelse Hvad er skolepraktik side 3 Skolepraktik

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Informationsmøde om skolepraktik. Svendborg Erhvervsskole

Informationsmøde om skolepraktik. Svendborg Erhvervsskole Informationsmøde om skolepraktik Svendborg Erhvervsskole Uddannelser Svendborg Erhvervsskole er godkendt Praktikcenter for Smedeuddannelsen Tømrer Elektriker Snedkeruddannelsen Ernæringsassistent Svendborg

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

1. Organiseringen af praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen

1. Organiseringen af praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen Årlig evaluering og opfølgningsplan for Praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen 2015 Indledning Det er et krav til praktikcentrene, at der årligt gennemføres en selvevaluering af de opnåede resultater.

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Byd fremtidens medarbejder indenfor Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Denne folder findes også i en elektronisk udgave på www.bizods.dk Hold

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: rukomuddarb@regionsjaelland.dk eller pr. post til Region

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Samarbejdet mellem praktikcentre og LUU. Samarbejdet mellem praktikcentrets og fagafdelingernes opsøgende medarbejdere

Samarbejdet mellem praktikcentre og LUU. Samarbejdet mellem praktikcentrets og fagafdelingernes opsøgende medarbejdere 27-08-2015 Samarbejdet mellem praktikcentre og LUU Samarbejdet mellem praktikcentrets og fagafdelingernes opsøgende medarbejdere Det strategiske perspektiv på det praktikpladsopsøgende arbejde, hvor der

Læs mere

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport med objektive data på baggrund

Læs mere