Udvikling og markedsføring af parallelforløb og fællesuddannelser for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling og markedsføring af parallelforløb og fællesuddannelser for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut"

Transkript

1 Udvikling og markedsføring af parallelforløb og fællesuddannelser for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut Undervisningsministeriets projektnummer: Metropols projektnummer: Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen International enhed Januar 2011 Ja

2 Kolofon Dato 19. januar 2011 Arbejdsgruppe Henrik Andersen, Adjunkt, Fysioterapeut, Cand. Pæd. i Pædagogisk Psykologi Patricia Behrend, Adjunkt, Fysioterapeut, Master i Ledelse og Organisationsudvikling Stinne Fraas, Adjunkt, Ergoterapeut, Master i Idræt og Velfærd Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm. Projektansvarlige Inger Schrøder, Studierektor for Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen Michael Wrangel, Forskning og Udvikling, International enhed Styregruppe Anette Helt Hansen, Uddannelsesleder, Fysioterapeutuddannelsen Gitte Mathiasson, Uddannelsesleder, Ergoterapeutuddannelsen Inger Schrøder, Studierektor for Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen Michael Wrangel, Forskning og Udvikling, International enhed Projektet er udviklet på Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen med finansiering fra Undervisningsministeriet, under FoU programmet Rapportens overordnede inddeling Selve rapporten er inddelt i to dele. Første del er en samlet konklusion og en anbefaling med baggrund i resten af rapporten. Anden del er en afrapportering, hvor det er muligt at få indblik i arbejdsproces, analyser og erfaringer, der samlet danner baggrund for konklusionen og anbefalingerne. 2

3 Indholdsfortegnelse Kolofon 2 Indholdsfortegnelse 3 Konklusion og arbejdsgruppens anbefalinger 4 1. Baggrund 7 2. Om projektet ESPIEW Erfaringsopsamling fra velfærdsinnovationsaktiviteter Kompetencer Entreprenørskab og innovation på uddannelsesinstitutioner i Danmark Parallelforløb og fællesuddannelse Aftager og interessentanalyse Etablering af partnerskaber Målgruppeanalyse for det internationale modul Beskrivelse af valgmodul Referenceliste 47 Bilag A 50 3

4 Konklusion og arbejdsgruppens anbefalinger Formål og baggrund Den 5. januar 2010 blev projekt bevilget af Undervisningsministeriet. Projektets arbejdstitel var udvikling og markedsføring af parallelforløb for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut. Der blev bevilget kr. under forudsætning af en egenfinansiering på kr. Således har uddannelserne på baggrund af bevillingen analyseret mulighederne for at udvikle og etablere et modul, der skal fungere som et parallelforløb med fokus på innovation og entreprenørskab. Projektet tager udgangspunkt i uddannelsernes erfaringer fra deltagelse i ESPIEW 2009 (Se kapitel 3). Strategier og kompetencebehov hos offentlige institutioner og private virksomheder understøtter beslutningen om at udvikle et modul med fokus på innovation og entreprenørskab. Både regeringen, regionerne og EU har fokus på innovation og entreprenørskab i forbindelse med uddannelse, og samlet set kan det konkluderes, at det offentlige skal arbejde systematisk med innovation, der sætter borgeren i centrum. Samtidig peger aftagerundersøgelser på, at det at agere i et konstant foranderligt social- og sundhedsvæsen er en vigtig kompetence for uddannelsernes dimittender. Erfaringer fra praksis viser, at den kompetence ikke udvikles af sig selv, men skal faciliteres og udvikles blandt andet gennem uddannelsesinstitutionerne (Se kapitel 8). Med baggrund i arbejdsgruppens indsamlede erfaringer og data, aftageranalyse og deltagelse i netværksaktiviteter er det arbejdsgruppens vurdering, at det vil være relevant både at udbyde et tværfagligt internationalt modul og nationalt modul 13 om innovation og entreprenørskab fra august Partnerskaber Som en del af udviklingen af et parallelforløb skal der etableres samarbejde med internationale uddannelsesinstitutioner. Det strategiske arbejde med at etablere partnerskaber bygger på erfaringer fra ESPIEW, hvor vi prioriterer engelskkundskaber samt forholder os til graden af samfundsmæssige og kulturelle forskelligheder (Se kapitel 3). På den baggrund har projektets arbejds- og styregruppe indgået partnerskabsaftale om udvikling af et parallelforløb om innovation og entreprenørskab mellem Professionshøjskolen Metropol, Seton Hall University (New Jersey/US) og Metropolia University of Applied Health Sciences (Finland). MGH Institute of health professions (Boston/US) forventes at tilslutte sig samarbejdet i januar 2011 (Se kapitel 9). 4

5 Ergoterapeutuddannelse og Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol udarbejder et forslag til modulbeskrivelse, som aftalt ved partnerskabsmøder både i Danmark, USA og Finland. Det er planlagt, at partnere mødes i Helsinki i januar 2011 med henblik på videre udvikling af den detaljerede samarbejdskontrakt og fælles modulbeskrivelse (Se kapitel 9). Organisering Arbejdsgruppen anbefaler, at PH Metropol fra august 2011 udbyder følgende to tilbud til de studerende på modul 13: Et internationalt parallelforløb: Innovation and entrepreneurship Change agents in health care Et nationalt modul: Innovation og entreprenørskab forandringsagent i sundhedssektoren. Det internationale modul kan udvikles og implementeres som et parallelforløb, hvor de studerende erstatter en del af deres uddannelse med et forløb i udlandet. Arbejdsgruppen mener, at det på længere sigt vil være interessant at arbejde videre med udvikling af fællesuddannelse, evt. med henblik på etablering af en masteruddannelse med fokus på innovation og entreprenørskab i sundhedssektoren. Det internationale modul afholdes på skift af partnerne og inkluderer udveksling af undervisere. Det internationale modul udbydes én gang årligt, og er tænkt afviklet første gang på Metropolia University of Applied Sciences i Helsinki i august Det internationale modul opererer med en holdstørrelse på 40 studerende i alt fra Danmark, Finland og USA. Deltagende studerende fra Professionshøjskolen Metropol udvælges efter engelsksproglige kompetencer og ligelig fordeling mellem uddannelserne. Der er ikke krav om økonomisk gensidighed, og det påhviler derfor de enkelte uddannelser at finde mulige finansieringsmetoder for studerende og underviseres deltagelse. Det er besluttet, at partnerne i fællesskab ansøger om økonomisk støtte fra Atlantis programmet for at finansiere det fortsatte samarbejde. Arbejdsgruppen anbefaler, at det internationale parallelforløb fremtræder særskilt på de studerendes danske eksamensbevis og på deres Diploma Supplement. Samtidig anbefaler vi, at de studerende, som tager det internationale forløb tilbydes et intensivt kursus i mundtlig engelsk. Derudover skal Metropols undervisere på både det nationale og internationale modul opkvalificeres i mundtligt og skriftligt engelsk (Se kapitel 7). Arbejdsgruppen anbefaler, at det nationale modul også placeres på modul 13 i den ordinære uddannelse, og afholdes to gange årligt. Modulet skal foregå på engelsk, og samme indhold som det internationale bør tilstræbes. Formålet med at afholde modulet på engelsk er bl.a. skabe et tilbud, der giver de studerende mulighed for at være International at home. Tværfagligt perspektiv Arbejdsgruppen anbefaler, at såvel det internationale som det nationale modul udbydes til alle studerende indenfor sundhedsuddannelserne. På det nationale modul vil vi, ud over det tværfaglige miljø de studerende skaber, drage nytte af det opnåede nationale netværk til andre uddannelsesinstitutioner for derved at generere et komplementært innovativt miljø(se kapitel 4 & 6). 5

6 Formål for modulet At udfolde forskellige forståelser af innovation og entreprenørskab i en offentlig kontekst teoretisk såvel som praktisk At give indsigt i metoder til facilitering og implementering af innovative løsninger i sundhedssektoren At give deltagerne kompetencer så de kan fungere som forandringsagenter i deres virke som sundhedsprofessionel (Se kapitel 11) Arbejds- og styregruppens anbefalinger Med baggrund i arbejdsgruppens indsamlede erfaringer og data, aftageranalyse og deltagelse i netværksaktiviteter er vurderes det, at det vil være relevant både at udbyde et tværfagligt internationalt modul og et nationalt modul 13 om innovation og entreprenørskab fra august Projektets arbejds- og styregruppe indgået partnerskabsaftale om udvikling af et parallelforløb om innovation og entreprenørskab mellem Professionshøjskolen Metropol, Seton Hall University (New Jersey/US) og Metropolia University of Applied Health Sciences (Finland). MGH Institute of health professions (Boston/US) forventes at tilslutte sig samarbejdet i januar 2011 Det anbefales, at det internationale modul afholdes på skift mellem partnerne, og inkluderer udveksling af undervisere. Det internationale modul udbydes én gang årligt, og er tænkt afviklet første gang på Metropolia University of Applied Health Sciences i Helsinki august 2011 Det anbefales, at nationale modul udbydes to gange årligt og placeres på modul 13 i den ordinære uddannelse. Det anbefales, at det nationale modul foregår på engelsk, og samme indhold som det internationale tilstræbes Det anbefales, at såvel det internationale som det nationale modul udbydes til alle studerende inden for sundhedsuddannelserne Det anbefales, at det på længere sigt vil være interessant at arbejde videre med udvikling af fællesuddannelse, evt. med henblik på etablering af en masteruddannelse med fokus på innovation og entreprenørskab i sundhedssektoren. 6

7 1. Baggrund Fokus på innovation og entreprenørskab Behovet for kompetencer inden for innovation og entreprenørskab skyldes blandt andet høje effektiviseringskrav som følge af skattestop, globalisering, der sætter den danske velfærdsmodel under pres, øget konkurrence blandt de offentlige organisationer, demografiske forandringer samt teknologisk udvikling (Bason, 2007). Evnen til at tænke innovativt og entreprenant er vigtige kompetencer for fremtidens medarbejdere det være sig i offentligt eller privat regi. Både organisationer og virksomheder har brug for medarbejdere, der tænker nyt og er i stand til at implementere nye løsninger, som svar på de udfordringer, der vil opstå som følge af kommende demografiske, økonomiske, og organisatoriske ændringer. Denne rapport tager udgangspunkt i nedenstående begrebsafklaring. Det overordnede begreb er entreprenørskab, herunder intraprenørskab, kreativitet, innovation og iværksætteri. Modellen er udviklet af arbejdsgruppen. Figur 1. Kreativitet Evnen til at tænke nyt og få nye ideer (UVM 2006) Innovation Inkrementel innovation er lokal nytænkning på organisations eller markedsniveau. Radikal innovation er en ny opfindelse på verdensplan (OECD 2005) Iværksætteri Evnen til at sætte noget i gang uden at det nødevendigvis indebærer, at der skabes nyt (UVM 2006) Entreprenørskab Intraprenørskab Skabelse af nye processer og/eller produkter i en eksisterende virksomhed (UVM 2006) 7

8 Fem udfordringer for velfærdssamfundet Velfærdens innovatører er et initiativ, der sætter fokus på konkrete formuleringer af de udfordringer og løsninger, som den offentlige sektor oplever og har brug for. Hvor Regeringen sætter fokus på strategier og hensigtserklæringer, er Velfærdens innovatører langt mere konkrete i formuleringen af opgaver og udfordringer. Ugebrevet Mandag Morgen 1 står bag initiativet, og formålet er at skabe en kvalitetsreform fra frontlinjen med aktiv deltagelse fra praksisnære aktører. Mandag morgen har nedsat et velfærdspanel bestående af 2150 offentlige ledere, som har udpeget fem udfordringer for velfærdssamfundet anno Som udbyder af to professionsuddannelser inden for sundhedssektoren er det især udfordringerne Det rummelige samfund, Hænder nok og Sunde sammenhænge, der har interesse set i denne rapports optik. Det rummelige samfund Der er åbenlyse menneskelige og samfundsøkonomiske fordele ved en målrettet tidlig indsats i forhold til socialt udsatte grupper. Der er fokus på tidlig social forebyggende indsats, på veldokumenteret forebyggelse og på sammenhængende indsatser på tværs af jobfunktioner og forvaltninger (Velfærdens innovatører, 2010). Hænder nok Selvom den offentlige sektor i disse år er hårdt ramt af besparelser og personalereduktioner, vil det danske arbejdsmarked i de kommende år mangle hænder. Herunder fremhæves udnyttelsen af den enkelte medarbejders kompetencer inden for rammerne af det almindelige arbejdsmarked, job på andre og måske nye vilkår samt hvordan organisationer tager ansvar for at udvikle og holde fast i nye udsatte medarbejdere (Velfærdens innovatører, 2010). Sunde sammenhænge Sammenhængende patientforløb har i flere år været i fokus, men der er stadig områder, hvor kassetænkning og siloer er tydelige. Der er bl.a. fokus på velfærdsteknologi som en del af løsningen, glidende overgange i behandlingsforløbet og bedre økonomiske incitamenter for samarbejde på tværs af sundhedssektoren (Velfærdens innovatører, 2010). Inddrages ovenstående udfordringer i tilrettelæggelsen af uddannelserne i sundhedssektoren kan de bidrage til den praksisnærhed, som blandt andet studerende efterspørger. Det internationale perspektiv Alle Metropols uddannelser har tilbud om internationale studieforløb til de studerende samt udvekslingsaftaler for medarbejderne. Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen har tradition for at samarbejde internationalt med andre ergoterapeutuddannelser og fysioterapeut- 1 I samarbejde med blandt andet Professionshøjskolen Metropol, Kommunaldirektørforeningen i Danmark og FTF. 8

9 uddannelser. For at holde sig a jour med den nyeste internationale videnskabelige forskning, indenfor ergoterapi og fysioterapi, er begge uddannelser blandt andet medlem af World Confederation for Physical Therapy, (WCPT) World federation of occupational therapists (WFOT), European Network of Occupational Therapy in Higher Education (ENOTHE), European Network of Physiotherapy in Higher Education (ENPHE) og Consortium of Institutes of Higher Education in Health and Rehabilitation (COHEHRE). Med afsæt i Bologna-deklarationen udveksler Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen årligt studerende fra de øvrige EU-lande. Udvekslingsaftaler med lande udenfor EU er støt stigende, med bl.a. Hong Kong, USA og Australien. I Europa er der stor fokus på at skabe grundlag for større mobilitet på uddannelser, både for undervisere og studerende. Som en del af Bologna-processen har undervisnings- og videnskabsministrene fra de implicerede lande ved Leuven-kommuniqueet 2009 valgt at sætte fokus netop på dette ved at have præciseret et mål for mobiliteten for både studerende, forskere og undervisere. En af målsætningerne er, at der i 2020 skal være mindst 20 procent af alle dimittender, indenfor det europæiske område for videregående uddannelser, der har haft et studie- eller praktikophold i udlandet som en del af deres uddannelse. Parallelforløb og fællesuddannelser indeholder et integreret internationalt element, og kan derfor være med til at skabe flere og bedre muligheder for danske studerende for at opnå de ønskede målsætninger. Interkulturel kompetence På nationalt plan har Regeringen i Det Nationale Kompetenceregnskab (2005) defineret 10 nøgle kompetencer, som har betydning for vækst og velfærd. De 10 nøglekompetencer er baseret på de kompetencer OECD tidligere har identificeret som essentielle. Interkulturel kompetence er en af Regeringens 10 kompetencer. Den er defineret som et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet, samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Hvis Danmark skal være i front i det globale videnssamfund, er det ifølge Regeringen vigtigt, at danskerne har interkulturelle kompetencer til at kunne begå sig på det internationale arbejdsmarked (Regeringen, 2002). I forhold til de 10 kompetencer er Interkulturel kompetence den kompetence, som danskerne scorer lavest på. Den interkulturelle kompetence er en kompetence, der ikke udfoldes og udvikles i en bestemt arena, men i høj grad er knyttet til udvikling i både arbejdslivet, det civile liv og gennem uddannelse. Uddannelse ses, ifølge Regeringen, i denne sammenhæng som en væsentlig faktor for at bidrage til, at danskerne får denne kompetence. Ifølge Bertel Haarder er en stærk internationalisering af blandt andet professionsbacheloruddannelserne et vigtig led i at styrke uddannelsernes kvalitet og attraktivitet. Derfor har Undervisningsministeriet udarbejdet et strategisk indsatsområde for de studerendes udgående mobilitet på erhvervs- og professionsbacheloruddannelserne. I denne strategi anbefales det, at internationalisering er et højt prioriteret område, og at det skal have ledelsens bevågenhed. Det anbefales, at aftagerne inddrages i arbejdet med den udgående mobilitet, så udbyttet af udenlandsophold synliggøres for arbejdsgiverne. For at motivere de studerendes interesse for at rejse ud anbefales det, at undervisernes egne internationale kompetencer, sprogfærdigheder, erfaringer og netværk styrkes. Det anbefales, at undervisere i højere grad anvender og integrerer viden og erfaringer fra studerende, der har været på udenlandsophold, i un- 9

10 dervisningen. Kompetenceudvikling af underviserne sætter fokus på internationale netværk, udveksling og udviklingsprojekter. Professionshøjskolens strategi I Professionshøjskolens Metropols strategi ønsker man at udvide og udvikle de internationale studieforløb og samarbejdsaftaler. Metropol ønsker at blive kendt som en aktiv bidragsyder med hensyn til internationale og globale perspektiver på velfærduddannelser. Ud over at motivere studerende til at rejse ud, ønsker Metropol at skabe et internationalt studiemiljø gennem målrettet at tiltrække flere udenlandske studerende og undervisere bl.a. gennem joint degrees og fælles semestre i samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere. Det giver mulighed for internationalisation at home for danske studerende og undervisere, der ikke deltager i udenlandske studieforløb eller udvekslingsaftaler. Metropol s vision er yderligere at blive kendt for dimittender med internationale professionskompetencer og globalt udsyn (Metropol, 2008). 10

11 2. Om projektet Formål Formålet med projektet var analyse, udvikling og etablering af: Parallelforløb med andre ergoterapeutuddannelser og/eller fysioterapeutuddannelser i Europa fx med toning i forhold til Velfærdsinnovation Fællesuddannelser med andre lande fx europæiske lande, Canada, USA, Hong Kong og Japan professionsbachelor i Velfærdsinnovation Forventede resultater jf. projekt ansøgning Deltagelse i Velfærdsinnovationsaktiviteter Resultat af analyse af konkrete uddannelses muligheder for: Parallelforløb Fællesuddannelser Aftager og interessent analyse i forhold til parallelforløb og fællesuddannelser Erfaringsopsamling ESPIEW projektet Tværfaglige parallelforløb Velfærdsinnovationsaktiviteter Etablering af partnerskaber og deltagelse i relevante kontaktfora fx COHEHRE-konference Amerikanske partnere Udkast til studieordning, der inkluderer planer for udbud af parallelforløb og fællesuddannelser Projektets tre faser Fase 1 Formål med fase 1 var at få overblik over kompetencer, internationale muligheder samt erfaringsopsamling fra samarbejde vedr. ESPIEW. Arbejdsgruppen har afholdt og deltaget i følgende aktiviteter i fase 1: Afholdt Solution camp med henblik på at afdække, hvilke kompetencer der er behov for. Solution camp blev planlagt med udgangspunkt i facilitering af brugerdreven innovation Afholdt key-note workshop på COHEHRE konference, maj 2010 Oulu, Finland Foretaget erfaringsopsamling af ESPIEW 2009 Afholdt workshop i forbindelse med ESPIEW 2010 i Antwerpen, Belgien. Fokus på kreativitet og samt indsamle data til målgruppeanalyse 11

12 Supervisering af kollegaer monofagligt såvel som tværfagligt Workshops og præsentationer for kollegaer og kliniske undervisere med henblik på at øge viden og erfaringen med innovation og entreprenørskab i underviserstaben Afsøgt muligheder for potentielle partnere til fællesuddannelse eller parallelforløb Udarbejdet projektplan og milepælsplan Fase 2 Formålet med fase 2 var at bringe projektet til et internationalt niveau med videndeling, etablering af partnerskab og netværk. Samtidig arbejde med udvikling af indholdet i modulet. Oktober 2010: Partnerskabsmøde med ledelse og undervisere fra Metropolia (Finland) og Seton Hall, (US). Partnerne underskrev et memorandum, der indeholdt aftale om at udvikle et parallelforløb om innovation, samt aftale om at undersøge mulighed for at forlænge projektet med en ansøgning til Atlantis projekt November og december 2010: Studiebesøg hos partnere ved Seton Hall (US) og Metropolia (Finland) med henblik på netværksdannelse, målgruppeanalyse samt etablering af ejerskab for projektet hos alle partnere November 2010: Studietur til Boston via Fonden for Entreprenørskab. Herunder besøg på Harvard, MIT, Babson University Colleges og New England Conservatory. Formålet med studieturen var vidensindsamling og inspiration til undervisning i entreprenørskab samt netværksdannelse, nationalt som internationalt November 2010: Partnerskabsmøde med MGH Institute of health professions (Boston/US) Udarbejdet aftageranalyse, interessentanalyse og kommunikationsplan Skabe overblik over de nationale samarbejdspartnere og deres aktiviteter i forhold til undervisning i entreprenørskab og innovation Litteraturstudier Fase 3 Formål: At finde frem til, beskrive og fremlægge 'bedste praksis' for at gøre studerende mere innovative og i stand til at deltage i udviklingen af sundhedssystemet. Analyse af indsamlet data fra deltagelse i aktiviteter og studieture med henblik på at inddrage denne læring i modulbeskrivelsen Udarbejde modulbeskrivelse Skrivefase i forbindelse med afrapportering Markedsføring af projektet Udarbejde plan for projektets fremtid 12

13 3. ESPIEW Om ESPIEW I september 2007 afholdtes et symposium i Neubrandenburg (DE) med fokus på fremtidens social og sundhedsuddannelser. Professor Robert Northoffs konklusioner om: "The almost total lack of entrepreneurial spirit in the whole European area of social work and health care education" dannede baggrund for de første tanker om et europæisk multilateralt samarbejde om et modul med fokus på innovation og entreprenørskab. I januar 2008 afholdtes et forberedende møde i Berlin. Her formulerede man blandt andet programmets titel: Entrepreneurial Spirit Improving European Welfare, og etablering af egentlige partnerskabsaftaler går i gang. I 2008 indgik Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Rumænien og Cypern 2 aftale om samarbejde, og udarbejdelse af curriculum for modulet blev iværksat. Projektet er funderet med støtte fra EU, og Belgien har den koordinerende funktion. Formålet med ESPIEW er at stimulere potentialet for entreprenørskab blandt nyuddannede professionelle inden for socialt arbejde og sundhedssektoren. De fleste EU-medlemslande er midt i økonomiske og demografiske ændringer, og de nye EUmedlemmer er samtidig udfordret med systemskifte af varierende grad og karakter. Hvis Europa vil være socialt og økonomisk succesfuld, må medlemslandene udvikle og udfordre konkurrenceevne, jobskabelse, kreativitet og innovation blandt de kommende medarbejdere og ledere i social og sundhedssektoren (Howest, 2009). I september 2009 blev modulet afviklet første gang på Hogeschool West-Vlaanderen, Howest. Det følgende er en kort erfaringsopsamling fra modulets første afvikling. Erfaringsopsamling ESPIEW 2009 Fleksibilitet Modulet blev gennemført med deltagelse af europæiske partnere, og en stor udfordring i planlægningsfasen viste sig at være de forskellige uddannelsessystemer og kulturer i de deltagende lande. Alle uddannelser har hver deres curriculum og struktur. For at de studerende skal have mulighed for at gennemføre modulet, kræver det derfor forståelse og fleksibilitet fra den studerendes egen uddannelsesinstitution. For de danske studerende krævede det en dispensation fra at deltage i det ordinære afsluttende bachelorprojekt, i forhold til fagligt indhold og læringsudbytte. ECTS point for de to forløb (bachelordelen i DK og ESPIEW) var identiske. Internationalt, interprofessionelt og interkulturelt ESPIEW bygger på tværfaglighed i et interkulturelt og internationalt perspektiv, da innovation ofte 2 Belgien: Hogeschool West-Vlaanderen og Plantijn Hogeschool, Danmark: Professionshøjskolen Metropol, Finland: Lahti University of Applied Sciences, Tyskland: Hochscule Neubrandenburg University of Applied Sciences, Rumænien; Universitatea of Craiova, Cypern; Fredrick University Cyprus. 13

14 sker i komplementære teams. Studerende og undervisere kommer fra forskellige uddannelser og studieretninger, dog med en fællesnævner inden for social og sundhedssektoren. De udfordringer, som social og sundhedssektoren oplever i de forskellige europæiske lande er af meget varierende grad. De udfordringer, som eksempelvis de rumænske studerende oplever i deres lands social og sundhedssektor er meget anderledes end de udfordringer, som de eksempelvis de danske studerende trækker frem. I nogle tilfælde vil det, der opleves som værende en innovativ løsning i et lands optik, være tradition og allerede implementeret i et andet land. Den forskellighed vanskeliggjorde arbejdet med innovative løsninger for nogle studerende. Modulets tværfaglige islæt mistede samtidig til en vis grad formål, da de samfundsmæssige forskelle overskyggede muligheden for et frugtbart samarbejde i de komplementære teams på tværs af de nationale forskelle. Eksempelvis var det lettere for de danske studerende at arbejde sammen med de finske studerende på grund af kulturelle og samfundsmæssige ligheder. De studerende fremhæver, at modulets internationale aspekt har fremmet deres innovative tænkning, da de fik mulighed for at udvikle løsninger i andre rammer end den danske kontekst. Samtidig oplever de danske studerende, at de individuelt, på baggrund af ESPIEW, er blevet bedre til at tænke i andre karrierebaner end de traditionelle. De har fået mere mod på udvikling af professionen og oplever at have fået konkrete redskaber til ideudvikling og implementering. Niveau og sprog Da ESPIEW blev planlagt, var det hensigten, at de studerende skulle være på nogenlunde samme niveau, hvad angår forudsætninger og kompetencer i forhold til vidensindsamling og bearbejdning af viden. Det viste sig i praksis ikke at være tilfældet, da de studerende ikke var lige langt i deres grundforløb, og dermed var på forskelligt stadie i deres respektive studieordninger/curriculum. De danske studerende mener, at niveauforskellen fik indflydelse på motivationen og oplevelsen af korpsånd i grupperne. Underviserne fremhæver det problematiske ved niveauforskelle ved kompetencer forbundet med videnskabelig metode og kildekritik. Hovedsproget på ESPIEW modulet er engelsk. Der var markante forskelle på de studerendes mundtlige engelsk færdigheder. For både undervisere og studerende blev den sproglige barriere oplevet som meget hæmmende for vidensdeling, samt det at kunne udfordre hinanden rent fagligt. Indhold ESPIEW har fokus på innovation og entreprenørskab. Undervejs i forløbet blev det tydeligt, at både studerende og underviserne havde - ofte meget - forskellige forståelser af de to begreber. Om end man i planlægningsfasen søgte at afklare forskelle og definere de to begreber, var det tydeligt under modulets gennemførsel, at de forskellige forståelser var en udfordring for de studerende. Modulets planlægning, gennemførsel og de studerendes udbytte blev derfor i nogen grad er præget af en utilstrækkelig begrebs- afklaring og definition. De studerende savnede en gennemgående kontaktperson, som ansvarlig for både planlægning, gennemførsel, introduktion til undervisere samt selve undervisningen. Det er essentielt for processerne, at underviserne også forholder sig til deres pædagogiske og didaktiske overvejelser, så indholdet er i en ramme, der skaber tryghed for at vise forskellighederne og stimulerer til nytænkning og videndeling. 14

15 Erfaringsopsamling ESPIEW 2010 På baggrund af ovenstående erfaringer har Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen under Professionshøjskolen Metropol, valgt ikke at bidrage med ressourcer til planlægning og gennemførsel, ej heller med studerende i ESPIEW modulet 2010 blev afviklet i Antwerpen med Plantijn Hogeschool som ansvarshavende uddannelsesinstitution, og med deltagelse af Letland, Rumænien, Tyskland og Belgien. Da modulet fortsætter frem til december 2010, er der pt. ikke foretaget en egentlig evaluering. Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, har dog deltaget i ESPIEW 2010 via lærerudveksling. I modulets 2. uge, planlagde og afholdt to undervisere fra arbejdsgruppen, en workshop med fokus på kreativitet og innovationsprocesser. De to undervisere oplevede mange af de samme udfordringer, som beskrevet i erfaringsopsamlingen fra ESPIEW Især forskelle i mundtlige engelskkundskaber og de udfordringer, som de studerende ønskede at arbejde med, var markant. Sprogligt var enkelte studerende ikke i stand til at formulere sig mundtligt på engelsk, uden kontinuerlig støtte via fx Google oversættelsesprogram. De udfordringer, som de studerende oplevede i deres hjemlands social og sundhedssektor, var væsensforskellige, og en barriere for det planlagte gruppearbejde i workshoppen. Som eksempel kan nævnes de rumænske studerende, der ønskede at finde løsninger for manglende demokrati i Rumænien. I modsætning hertil ville de tyske studerende udvikle et haveredskab for ældre. Diversiteten blandt de studerende var meget stor, og det fik efterfølgende indflydelse på de studerendes motivation for gruppearbejdet. Det lader til, at der stadig skal arbejdes på at skabe mulighed for, at de studerende til fulde kan udnytte det tværfaglige og interkulturelle perspektiv. Eller sagt med andre ord, det kan være en stor udfordring at arbejde med komplementære teams, hvis der er markant store forskelle fagligt, kulturelt og samfundsmæssigt. Værd at bemærke En interkulturelt modul kræver åbenhed og velvillighed fra uddannelserne der skal muligvis dispenseres fra lokale studieordninger. De cases, der arbejdes med, skal, så vidt det er muligt, ikke være forbundet med det enkelte lands udfordringer, men være globale udfordringer, som de studerende kan arbejde med uafhængigt af fag, kultur og samfundsmæssig baggrund. Det internationale og interkulturelle aspekt er givtigt for de studerende, trods kulturelle og samfundsmæssige forskelle. Det fremmer motivation, læring og teamarbejde, når de studerende er nogenlunde lige langt i deres uddannelse Begrebsafklaring og definition af innovation og entreprenørskab blandt underviser gruppen er vigtigt for de studerendes oplevelse af fagligt højt niveau En gennemgående kontaktperson/modulansvarlig kan sikre sammenhæng fagligt og socialt for såvel studerende som undervisere på modulet. Skriftlige og mundtlige engelskkundskaber på et vist niveau, for både studerende og undervisere, er essentiel for fremdrift og udvikling i innovationsprocessen og den videre entreprenante fase. 15

16 4. Erfaringsopsamling fra velfærdsinnovationsaktiviteter Med henblik på at indsamle erfaringer, kortlægge kompetencer og skabe netværk, har arbejdsgruppen arrangeret og deltaget i en række aktiviteter. For at være tro mod den innovative og entreprenante tilgang der ligger i modulet, har vi i vores data- og erfaringsindsamling anvendt en række innovative og kreative metoder. Samtidig har vi i vores interne møder med stor succes og værdi, haft fokus på kreative metoder og mødefacilitering for at skabe fremdrift i arbejdsgruppen. Solution Camp I marts 2010 afholdt vi en Solution Camp med ledere af ergoterapi og fysioterapi, studerende, undervisere og kliniske undervisere. Formålet var at afdække ergoterapeuter og fysioterapeuters udfordringer og muligheder, set i forhold til en innovationsproces. Deltagerne arbejdede med brugerdreven innovation, da vi havde et oprigtigt ønske om at forstå, hvordan vi som uddannelse, ved at arbejde med vores egen kultur og værdier, kan medvirke til at skabe et innovativt sundhedsvæsen. Under campen indsamlede vi data i form af individuelle refleksioner, observationer samt gennem 3 gruppeinterview. De indsamlede data blev brugt til at konkretisere, hvilke kompetencer et team skal repræsentere for at være innovativ i det danske sundhedsvæsen. På baggrund af disse kompetencer blev læringsmålene for modul 13 udarbejdet. COHEHRE Ved COHEHRE-konferencen i Oulu, Finland i maj 2010, præsenterede vi på en workshop de identificerede kompetencer (se i øvrigt kapitel 5). Derudover afprøvede vi en innovations loop- model, udviklet af arbejdsgruppen, der illustrerer innovationsprocessen. Tankegangen bag modellen er at illustrere, hvordan ideer udvikler sig, mens processerne gentages igen og igen i teamet. 16

17 Deltagerne gav udtryk for, at modellen er anvendelig i sammenhænge, hvor der undervises i entreprenørskab, og vi kan konkludere, at vi har udviklet en model der kan bruges som metode til både entreprenørskabsundervisning og sundhedsinnovation. National konference om entreprenørskabsundervisning I august 2010 deltog arbejdsgruppen i en national konference om entreprenørskabsundervisning. Formålet var at definere essentielle principper gældende for entreprenørskabsundervisning i Danmark. Der var deltagere for et bredt udvalg af danske uddannelsesinstitutioner, der driver innovations- og entreprenørskabsundervisning i Danmark. Konferencen gav, via forskellige workshops og oplæg, indblik i vigtigheden af begrebsdefinitioner. Samtidig fik vi inspiration til metoder og netværksdannelse med andre videregående uddannelser og institutioner, der arbejder med entreprenørskab og innovation, bl.a. CBS, KU og Fonden for Entrepenørskab (Konferencemateriale, 2010). Interne aktiviteter Arbejdsgruppen har stået for to arrangementer i sensommeren 2010; ét for kliniske undervisere og ét for underviserkolleger. Formålet var at inspirere til, hvordan man kan arbejde med innovation i det daglige arbejde og afprøve kreative metoder. Erfaringerne fra disse arrangementer viste, at facilitatorer nøje skal forholde sig til målgruppe, struktur og formål i deres didaktiske overvejelser. Samtidig er synliggørelse af sammenhænge mellem aktiviteter i preject-fasen vigtig for deltagernes motivation. Studierejse ved Fonden for Entreprenørskab Arbejdsgruppen deltog i november 2010 i en studierejse til Boston med Fonden for entreprenørskab, bl.a.med besøg på Harvard Business School, Babson College, Simmons College, New England Conservatory og Massachusetts Institute of Technology. Formålet var at blive inspireret af amerikanske universiteters måde at arbejde med entreprenørskab og innovation, samt at danne netværk til de andre deltageres uddannelsesinstitutioner. Babson, Simmons og Harvard er som uddannelsesinstitutioner fokuserede på opstart af virksomheder og vækst i virksomheder. Det er den klassiske entrepreneurielle tankegang, der er gældende for disse universiteter. På Harvard var det tydeligt, hvor essentielt det er at kombinere uddannelserne med forskning. New England Conservatory, har fokus på værdiskabelse lokalt i samfundet gennem igangsættelse af aktiviteter, som enkelte borgergrupper kan profitere af. Det er således en del af de studerendes dannelse at skabe kulturel eller social værdi, frem for økonomisk værdi. Massachusetts Institute of Technology har ligesom Harvard en tæt synergi mellem forskning og uddannelse. Derudover har MIT et medialab, hvor de studerende arbejder med udvikling af prototyper i tværfaglige miljøer. MIT bruger konkurrencer som pædagogisk redskab. Der skabes i konkurrencerne reelle prototyper og de bedste ideer får rådgivning og økonomisk støtte til videreudvikling af MIT s undervisere og konsulenter. 1-års netværkskonference Center for Sundhedsinnovation I november 2010 deltog vi i 1-års netværkskonference ved Center for Sundhedsinnovation. Center 17

18 for Sundhedsinnovation er med til at definere strategien for og drive innovative projekter i Region Hovedstaden. Der er fokus på at man tilretter sig patienternes behov i sundhedsvæsenet og derfor er det væsentligt at lave brugerdreven innovation eller inddrage brugerne til evaluering tidligt i processerne. Den afsluttende debat på konferencen satte fokus på professionshøjskolernes ansvar og indflydelse på, hvordan de studerende arbejder med udvikling og innovation i fremtidens sundhedsvæsen. Uddannelseskonference I forbindelse med Danmarks Iværksætteruge uge 46 deltog arbejdsgruppen i en uddannelseskonference arrangeret af det tværministerielle partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Uddannelseskonferencen omhandlede undervisning i entreprenørskab, regeringens politik og udmøntningen. Formålet med konferencen var at udbrede integrationen af entreprenørskab i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Uddannelseskonferencen gav inspiration til metoder og netværksdannelse med andre videregående uddannelser og institutioner, der arbejder med entreprenørskab og innovation. Netværk for Metropol Innovation Formålet med netværket er at skærpe Metropols innovationsprofil og skabe fundament for et innovationsmiljø internt i Metropol. Netværket er et forum for videndeling om brug af innovationsmetoder og innovationsmodeller og en ramme for opstart af innovationsprojekter i Metropols uddannelser og aftagerfelter. Arbejdsgruppen har deltaget i de to møder, der har været afholdt, primært med henblik på netværksdannelse internt i Metropol. Værd at bemærke Loopmodellen kan bruges som metode til facilitering af sundhedsinnovation. Alle aktiviteter har givet erfaring med, kendskab og inspiration til metoder til undervisning og facilitering af processer. Arbejdsgruppen vurderer, at aktiviteterne har givet unik netværksdannelse med andre videregående uddannelser og institutioner, der arbejder med entreprenørskab og innovation. Vi ser undervisernes mulighed for samarbejde i forskellige netværk, som en essentiel forudsætning for et højt fagligt niveau. 18

19 5. Kompetencer Innovative og entreprenante kompetencer bliver ofte beskrevet i meget generelle termer på et abstrakt niveau. Det bliver oftest formuleret som metakompetencer som fx. åbenhed, teamspirit, risikovillighed og ekspertise eller "just a new mindset". I forbindelse med udvikling af et modul om innovation og entreprenørskab, samt formulering af dertil hørende læringsudbytte, har vi fundet det nødvendigt at præcisere de mere overordnede kompetencer. Følgende liste af kompetencer er dannet på baggrund af analyse af data fra Solution dag 4. marts Informanter er kliniske undervisere, ledere, undervisere og studerende inden for ergoterapi og fysioterapi. Kompetencerne er efter inspiration fra OECD (2005) definitioner. Intra-personelle Ledelse og organisation Kunne påtage sig teamledelse/operationel ledelse Facilitere fremdrift i teamet Skabe en dynamisk, social struktur Motivere ejerskab for opgaven Definere og forstå arbejdsopgaver Være forbindelsesled til strategisk/taktisk ledelses lag Varetage koordinering og opfølgning Agere ud fra definerede strategier og mål Identificere ressourcer og potentiale i organisationen og den fremherskende kultur Turde lade sig lede Være indstillet på, at alt ikke kan blive konsensusbeslutninger Relations Kunne tage initiativ til at definere samarbejdsregler i teamet Mestre at agere i heterogene grupper/anerkende komplementære kompetencer i teamet Være en aktiv, central deltager i teamet med ejerskab for projektet Turde stille spørgsmål og forholde sig kritisk til eget og teamets arbejde Kunne evaluere og handle på individets ejerskab Tage ansvar for tryghed i teamet Handle på aktualiteter vedr. teamets relationelle dynamik og individets tryghed 19

20 Inter-personelle Kommunikation Mestre modtagerorienteret formidling Formidle viden og faglige perspektiver til andre faggrupper, og sikre forståelsen deraf Praktisere anerkendende kommunikation at sige OG i stedet for MEN. Kunne diskutere på et fagligt grundlag, og ikke se faglige uenigheder som angreb på personen/anerkende diversitet i holdninger og se dem som muligheder Deltage i og bidrage til at facilitere dialog Kunne udforme en projektbeskrivelse Kende til projektstyringsværktøjer rettet mod innovative projekter Problemløsning og motivation Mestre at arbejde i et ustruktureret problemfelt, hvor målet/løsningen ikke er givet på forhånd Mestre systematisk vidensindsamling Møde krav af høj kompleksitet Kunne håndtere setbacks og bruge dem som en ressource i det videre arbejde Identificere forskellige faglige perspektiver og anerkende dem som en styrke i teamet Anvende divergent og konvergent tænkning Koble kreativitet med faktuel viden koble 2 eller flere domæner Anerkende og handle på individuelle intuitive impulser som en ressource for teamets relationelle eller vidensmæssige udvikling Værd at bemærke De 34 kompetencer er et udtryk for, hvilke kompetencer der skal være til stede i et team, når der arbejdes med entreprenørskab. Alt efter et givet uddannelsestilbud omfang (ECTS) og længde (uger) bør der gradueres i antallet af ønskede kompetencer Kompetencerne fra analysen ligger i tråd med, hvad Goldman og William peger på; et succesfuldt offentlig-privat samarbejde kræver blandt andet evne til at tænke i helheder, strategisk tænkning, risikoanalyser, sociale kompetencer, projektledelse og teamsamarbejde (Bason, 2007). 20

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

1. Beskrivelse af valgmodul 13

1. Beskrivelse af valgmodul 13 1. Beskrivelse af valgmodul 13 Rammer Det nationale modul samt parallelforløbet, som i Danmark skal udbydes som et valgfag i modul 13, er underlagt nationale bestemmelser vedr. koordinering af udbud mellem

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sundheds-entreprenører og innovatorer

Sundheds-entreprenører og innovatorer HUSK TILMELDING TIL VALGFAG Sundheds-entreprenører og innovatorer Internationalt valgfag på modul 13 Valgfaget er udviklet i samarbejde med Windesheim University of Applied Sciences, og med støtte fra

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Projektnummer: 126283 Projektets titel: Udvikling af en Tri-Continental Degree in Marketing Copenhagen

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere