Udvikling og markedsføring af parallelforløb og fællesuddannelser for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling og markedsføring af parallelforløb og fællesuddannelser for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut"

Transkript

1 Udvikling og markedsføring af parallelforløb og fællesuddannelser for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut Undervisningsministeriets projektnummer: Metropols projektnummer: Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen International enhed Januar 2011 Ja

2 Kolofon Dato 19. januar 2011 Arbejdsgruppe Henrik Andersen, Adjunkt, Fysioterapeut, Cand. Pæd. i Pædagogisk Psykologi Patricia Behrend, Adjunkt, Fysioterapeut, Master i Ledelse og Organisationsudvikling Stinne Fraas, Adjunkt, Ergoterapeut, Master i Idræt og Velfærd Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm. Projektansvarlige Inger Schrøder, Studierektor for Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen Michael Wrangel, Forskning og Udvikling, International enhed Styregruppe Anette Helt Hansen, Uddannelsesleder, Fysioterapeutuddannelsen Gitte Mathiasson, Uddannelsesleder, Ergoterapeutuddannelsen Inger Schrøder, Studierektor for Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen Michael Wrangel, Forskning og Udvikling, International enhed Projektet er udviklet på Professionshøjskolen Metropol, Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen med finansiering fra Undervisningsministeriet, under FoU programmet Rapportens overordnede inddeling Selve rapporten er inddelt i to dele. Første del er en samlet konklusion og en anbefaling med baggrund i resten af rapporten. Anden del er en afrapportering, hvor det er muligt at få indblik i arbejdsproces, analyser og erfaringer, der samlet danner baggrund for konklusionen og anbefalingerne. 2

3 Indholdsfortegnelse Kolofon 2 Indholdsfortegnelse 3 Konklusion og arbejdsgruppens anbefalinger 4 1. Baggrund 7 2. Om projektet ESPIEW Erfaringsopsamling fra velfærdsinnovationsaktiviteter Kompetencer Entreprenørskab og innovation på uddannelsesinstitutioner i Danmark Parallelforløb og fællesuddannelse Aftager og interessentanalyse Etablering af partnerskaber Målgruppeanalyse for det internationale modul Beskrivelse af valgmodul Referenceliste 47 Bilag A 50 3

4 Konklusion og arbejdsgruppens anbefalinger Formål og baggrund Den 5. januar 2010 blev projekt bevilget af Undervisningsministeriet. Projektets arbejdstitel var udvikling og markedsføring af parallelforløb for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut. Der blev bevilget kr. under forudsætning af en egenfinansiering på kr. Således har uddannelserne på baggrund af bevillingen analyseret mulighederne for at udvikle og etablere et modul, der skal fungere som et parallelforløb med fokus på innovation og entreprenørskab. Projektet tager udgangspunkt i uddannelsernes erfaringer fra deltagelse i ESPIEW 2009 (Se kapitel 3). Strategier og kompetencebehov hos offentlige institutioner og private virksomheder understøtter beslutningen om at udvikle et modul med fokus på innovation og entreprenørskab. Både regeringen, regionerne og EU har fokus på innovation og entreprenørskab i forbindelse med uddannelse, og samlet set kan det konkluderes, at det offentlige skal arbejde systematisk med innovation, der sætter borgeren i centrum. Samtidig peger aftagerundersøgelser på, at det at agere i et konstant foranderligt social- og sundhedsvæsen er en vigtig kompetence for uddannelsernes dimittender. Erfaringer fra praksis viser, at den kompetence ikke udvikles af sig selv, men skal faciliteres og udvikles blandt andet gennem uddannelsesinstitutionerne (Se kapitel 8). Med baggrund i arbejdsgruppens indsamlede erfaringer og data, aftageranalyse og deltagelse i netværksaktiviteter er det arbejdsgruppens vurdering, at det vil være relevant både at udbyde et tværfagligt internationalt modul og nationalt modul 13 om innovation og entreprenørskab fra august Partnerskaber Som en del af udviklingen af et parallelforløb skal der etableres samarbejde med internationale uddannelsesinstitutioner. Det strategiske arbejde med at etablere partnerskaber bygger på erfaringer fra ESPIEW, hvor vi prioriterer engelskkundskaber samt forholder os til graden af samfundsmæssige og kulturelle forskelligheder (Se kapitel 3). På den baggrund har projektets arbejds- og styregruppe indgået partnerskabsaftale om udvikling af et parallelforløb om innovation og entreprenørskab mellem Professionshøjskolen Metropol, Seton Hall University (New Jersey/US) og Metropolia University of Applied Health Sciences (Finland). MGH Institute of health professions (Boston/US) forventes at tilslutte sig samarbejdet i januar 2011 (Se kapitel 9). 4

5 Ergoterapeutuddannelse og Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol udarbejder et forslag til modulbeskrivelse, som aftalt ved partnerskabsmøder både i Danmark, USA og Finland. Det er planlagt, at partnere mødes i Helsinki i januar 2011 med henblik på videre udvikling af den detaljerede samarbejdskontrakt og fælles modulbeskrivelse (Se kapitel 9). Organisering Arbejdsgruppen anbefaler, at PH Metropol fra august 2011 udbyder følgende to tilbud til de studerende på modul 13: Et internationalt parallelforløb: Innovation and entrepreneurship Change agents in health care Et nationalt modul: Innovation og entreprenørskab forandringsagent i sundhedssektoren. Det internationale modul kan udvikles og implementeres som et parallelforløb, hvor de studerende erstatter en del af deres uddannelse med et forløb i udlandet. Arbejdsgruppen mener, at det på længere sigt vil være interessant at arbejde videre med udvikling af fællesuddannelse, evt. med henblik på etablering af en masteruddannelse med fokus på innovation og entreprenørskab i sundhedssektoren. Det internationale modul afholdes på skift af partnerne og inkluderer udveksling af undervisere. Det internationale modul udbydes én gang årligt, og er tænkt afviklet første gang på Metropolia University of Applied Sciences i Helsinki i august Det internationale modul opererer med en holdstørrelse på 40 studerende i alt fra Danmark, Finland og USA. Deltagende studerende fra Professionshøjskolen Metropol udvælges efter engelsksproglige kompetencer og ligelig fordeling mellem uddannelserne. Der er ikke krav om økonomisk gensidighed, og det påhviler derfor de enkelte uddannelser at finde mulige finansieringsmetoder for studerende og underviseres deltagelse. Det er besluttet, at partnerne i fællesskab ansøger om økonomisk støtte fra Atlantis programmet for at finansiere det fortsatte samarbejde. Arbejdsgruppen anbefaler, at det internationale parallelforløb fremtræder særskilt på de studerendes danske eksamensbevis og på deres Diploma Supplement. Samtidig anbefaler vi, at de studerende, som tager det internationale forløb tilbydes et intensivt kursus i mundtlig engelsk. Derudover skal Metropols undervisere på både det nationale og internationale modul opkvalificeres i mundtligt og skriftligt engelsk (Se kapitel 7). Arbejdsgruppen anbefaler, at det nationale modul også placeres på modul 13 i den ordinære uddannelse, og afholdes to gange årligt. Modulet skal foregå på engelsk, og samme indhold som det internationale bør tilstræbes. Formålet med at afholde modulet på engelsk er bl.a. skabe et tilbud, der giver de studerende mulighed for at være International at home. Tværfagligt perspektiv Arbejdsgruppen anbefaler, at såvel det internationale som det nationale modul udbydes til alle studerende indenfor sundhedsuddannelserne. På det nationale modul vil vi, ud over det tværfaglige miljø de studerende skaber, drage nytte af det opnåede nationale netværk til andre uddannelsesinstitutioner for derved at generere et komplementært innovativt miljø(se kapitel 4 & 6). 5

6 Formål for modulet At udfolde forskellige forståelser af innovation og entreprenørskab i en offentlig kontekst teoretisk såvel som praktisk At give indsigt i metoder til facilitering og implementering af innovative løsninger i sundhedssektoren At give deltagerne kompetencer så de kan fungere som forandringsagenter i deres virke som sundhedsprofessionel (Se kapitel 11) Arbejds- og styregruppens anbefalinger Med baggrund i arbejdsgruppens indsamlede erfaringer og data, aftageranalyse og deltagelse i netværksaktiviteter er vurderes det, at det vil være relevant både at udbyde et tværfagligt internationalt modul og et nationalt modul 13 om innovation og entreprenørskab fra august Projektets arbejds- og styregruppe indgået partnerskabsaftale om udvikling af et parallelforløb om innovation og entreprenørskab mellem Professionshøjskolen Metropol, Seton Hall University (New Jersey/US) og Metropolia University of Applied Health Sciences (Finland). MGH Institute of health professions (Boston/US) forventes at tilslutte sig samarbejdet i januar 2011 Det anbefales, at det internationale modul afholdes på skift mellem partnerne, og inkluderer udveksling af undervisere. Det internationale modul udbydes én gang årligt, og er tænkt afviklet første gang på Metropolia University of Applied Health Sciences i Helsinki august 2011 Det anbefales, at nationale modul udbydes to gange årligt og placeres på modul 13 i den ordinære uddannelse. Det anbefales, at det nationale modul foregår på engelsk, og samme indhold som det internationale tilstræbes Det anbefales, at såvel det internationale som det nationale modul udbydes til alle studerende inden for sundhedsuddannelserne Det anbefales, at det på længere sigt vil være interessant at arbejde videre med udvikling af fællesuddannelse, evt. med henblik på etablering af en masteruddannelse med fokus på innovation og entreprenørskab i sundhedssektoren. 6

7 1. Baggrund Fokus på innovation og entreprenørskab Behovet for kompetencer inden for innovation og entreprenørskab skyldes blandt andet høje effektiviseringskrav som følge af skattestop, globalisering, der sætter den danske velfærdsmodel under pres, øget konkurrence blandt de offentlige organisationer, demografiske forandringer samt teknologisk udvikling (Bason, 2007). Evnen til at tænke innovativt og entreprenant er vigtige kompetencer for fremtidens medarbejdere det være sig i offentligt eller privat regi. Både organisationer og virksomheder har brug for medarbejdere, der tænker nyt og er i stand til at implementere nye løsninger, som svar på de udfordringer, der vil opstå som følge af kommende demografiske, økonomiske, og organisatoriske ændringer. Denne rapport tager udgangspunkt i nedenstående begrebsafklaring. Det overordnede begreb er entreprenørskab, herunder intraprenørskab, kreativitet, innovation og iværksætteri. Modellen er udviklet af arbejdsgruppen. Figur 1. Kreativitet Evnen til at tænke nyt og få nye ideer (UVM 2006) Innovation Inkrementel innovation er lokal nytænkning på organisations eller markedsniveau. Radikal innovation er en ny opfindelse på verdensplan (OECD 2005) Iværksætteri Evnen til at sætte noget i gang uden at det nødevendigvis indebærer, at der skabes nyt (UVM 2006) Entreprenørskab Intraprenørskab Skabelse af nye processer og/eller produkter i en eksisterende virksomhed (UVM 2006) 7

8 Fem udfordringer for velfærdssamfundet Velfærdens innovatører er et initiativ, der sætter fokus på konkrete formuleringer af de udfordringer og løsninger, som den offentlige sektor oplever og har brug for. Hvor Regeringen sætter fokus på strategier og hensigtserklæringer, er Velfærdens innovatører langt mere konkrete i formuleringen af opgaver og udfordringer. Ugebrevet Mandag Morgen 1 står bag initiativet, og formålet er at skabe en kvalitetsreform fra frontlinjen med aktiv deltagelse fra praksisnære aktører. Mandag morgen har nedsat et velfærdspanel bestående af 2150 offentlige ledere, som har udpeget fem udfordringer for velfærdssamfundet anno Som udbyder af to professionsuddannelser inden for sundhedssektoren er det især udfordringerne Det rummelige samfund, Hænder nok og Sunde sammenhænge, der har interesse set i denne rapports optik. Det rummelige samfund Der er åbenlyse menneskelige og samfundsøkonomiske fordele ved en målrettet tidlig indsats i forhold til socialt udsatte grupper. Der er fokus på tidlig social forebyggende indsats, på veldokumenteret forebyggelse og på sammenhængende indsatser på tværs af jobfunktioner og forvaltninger (Velfærdens innovatører, 2010). Hænder nok Selvom den offentlige sektor i disse år er hårdt ramt af besparelser og personalereduktioner, vil det danske arbejdsmarked i de kommende år mangle hænder. Herunder fremhæves udnyttelsen af den enkelte medarbejders kompetencer inden for rammerne af det almindelige arbejdsmarked, job på andre og måske nye vilkår samt hvordan organisationer tager ansvar for at udvikle og holde fast i nye udsatte medarbejdere (Velfærdens innovatører, 2010). Sunde sammenhænge Sammenhængende patientforløb har i flere år været i fokus, men der er stadig områder, hvor kassetænkning og siloer er tydelige. Der er bl.a. fokus på velfærdsteknologi som en del af løsningen, glidende overgange i behandlingsforløbet og bedre økonomiske incitamenter for samarbejde på tværs af sundhedssektoren (Velfærdens innovatører, 2010). Inddrages ovenstående udfordringer i tilrettelæggelsen af uddannelserne i sundhedssektoren kan de bidrage til den praksisnærhed, som blandt andet studerende efterspørger. Det internationale perspektiv Alle Metropols uddannelser har tilbud om internationale studieforløb til de studerende samt udvekslingsaftaler for medarbejderne. Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen har tradition for at samarbejde internationalt med andre ergoterapeutuddannelser og fysioterapeut- 1 I samarbejde med blandt andet Professionshøjskolen Metropol, Kommunaldirektørforeningen i Danmark og FTF. 8

9 uddannelser. For at holde sig a jour med den nyeste internationale videnskabelige forskning, indenfor ergoterapi og fysioterapi, er begge uddannelser blandt andet medlem af World Confederation for Physical Therapy, (WCPT) World federation of occupational therapists (WFOT), European Network of Occupational Therapy in Higher Education (ENOTHE), European Network of Physiotherapy in Higher Education (ENPHE) og Consortium of Institutes of Higher Education in Health and Rehabilitation (COHEHRE). Med afsæt i Bologna-deklarationen udveksler Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen årligt studerende fra de øvrige EU-lande. Udvekslingsaftaler med lande udenfor EU er støt stigende, med bl.a. Hong Kong, USA og Australien. I Europa er der stor fokus på at skabe grundlag for større mobilitet på uddannelser, både for undervisere og studerende. Som en del af Bologna-processen har undervisnings- og videnskabsministrene fra de implicerede lande ved Leuven-kommuniqueet 2009 valgt at sætte fokus netop på dette ved at have præciseret et mål for mobiliteten for både studerende, forskere og undervisere. En af målsætningerne er, at der i 2020 skal være mindst 20 procent af alle dimittender, indenfor det europæiske område for videregående uddannelser, der har haft et studie- eller praktikophold i udlandet som en del af deres uddannelse. Parallelforløb og fællesuddannelser indeholder et integreret internationalt element, og kan derfor være med til at skabe flere og bedre muligheder for danske studerende for at opnå de ønskede målsætninger. Interkulturel kompetence På nationalt plan har Regeringen i Det Nationale Kompetenceregnskab (2005) defineret 10 nøgle kompetencer, som har betydning for vækst og velfærd. De 10 nøglekompetencer er baseret på de kompetencer OECD tidligere har identificeret som essentielle. Interkulturel kompetence er en af Regeringens 10 kompetencer. Den er defineret som et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet, samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Hvis Danmark skal være i front i det globale videnssamfund, er det ifølge Regeringen vigtigt, at danskerne har interkulturelle kompetencer til at kunne begå sig på det internationale arbejdsmarked (Regeringen, 2002). I forhold til de 10 kompetencer er Interkulturel kompetence den kompetence, som danskerne scorer lavest på. Den interkulturelle kompetence er en kompetence, der ikke udfoldes og udvikles i en bestemt arena, men i høj grad er knyttet til udvikling i både arbejdslivet, det civile liv og gennem uddannelse. Uddannelse ses, ifølge Regeringen, i denne sammenhæng som en væsentlig faktor for at bidrage til, at danskerne får denne kompetence. Ifølge Bertel Haarder er en stærk internationalisering af blandt andet professionsbacheloruddannelserne et vigtig led i at styrke uddannelsernes kvalitet og attraktivitet. Derfor har Undervisningsministeriet udarbejdet et strategisk indsatsområde for de studerendes udgående mobilitet på erhvervs- og professionsbacheloruddannelserne. I denne strategi anbefales det, at internationalisering er et højt prioriteret område, og at det skal have ledelsens bevågenhed. Det anbefales, at aftagerne inddrages i arbejdet med den udgående mobilitet, så udbyttet af udenlandsophold synliggøres for arbejdsgiverne. For at motivere de studerendes interesse for at rejse ud anbefales det, at undervisernes egne internationale kompetencer, sprogfærdigheder, erfaringer og netværk styrkes. Det anbefales, at undervisere i højere grad anvender og integrerer viden og erfaringer fra studerende, der har været på udenlandsophold, i un- 9

10 dervisningen. Kompetenceudvikling af underviserne sætter fokus på internationale netværk, udveksling og udviklingsprojekter. Professionshøjskolens strategi I Professionshøjskolens Metropols strategi ønsker man at udvide og udvikle de internationale studieforløb og samarbejdsaftaler. Metropol ønsker at blive kendt som en aktiv bidragsyder med hensyn til internationale og globale perspektiver på velfærduddannelser. Ud over at motivere studerende til at rejse ud, ønsker Metropol at skabe et internationalt studiemiljø gennem målrettet at tiltrække flere udenlandske studerende og undervisere bl.a. gennem joint degrees og fælles semestre i samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere. Det giver mulighed for internationalisation at home for danske studerende og undervisere, der ikke deltager i udenlandske studieforløb eller udvekslingsaftaler. Metropol s vision er yderligere at blive kendt for dimittender med internationale professionskompetencer og globalt udsyn (Metropol, 2008). 10

11 2. Om projektet Formål Formålet med projektet var analyse, udvikling og etablering af: Parallelforløb med andre ergoterapeutuddannelser og/eller fysioterapeutuddannelser i Europa fx med toning i forhold til Velfærdsinnovation Fællesuddannelser med andre lande fx europæiske lande, Canada, USA, Hong Kong og Japan professionsbachelor i Velfærdsinnovation Forventede resultater jf. projekt ansøgning Deltagelse i Velfærdsinnovationsaktiviteter Resultat af analyse af konkrete uddannelses muligheder for: Parallelforløb Fællesuddannelser Aftager og interessent analyse i forhold til parallelforløb og fællesuddannelser Erfaringsopsamling ESPIEW projektet Tværfaglige parallelforløb Velfærdsinnovationsaktiviteter Etablering af partnerskaber og deltagelse i relevante kontaktfora fx COHEHRE-konference Amerikanske partnere Udkast til studieordning, der inkluderer planer for udbud af parallelforløb og fællesuddannelser Projektets tre faser Fase 1 Formål med fase 1 var at få overblik over kompetencer, internationale muligheder samt erfaringsopsamling fra samarbejde vedr. ESPIEW. Arbejdsgruppen har afholdt og deltaget i følgende aktiviteter i fase 1: Afholdt Solution camp med henblik på at afdække, hvilke kompetencer der er behov for. Solution camp blev planlagt med udgangspunkt i facilitering af brugerdreven innovation Afholdt key-note workshop på COHEHRE konference, maj 2010 Oulu, Finland Foretaget erfaringsopsamling af ESPIEW 2009 Afholdt workshop i forbindelse med ESPIEW 2010 i Antwerpen, Belgien. Fokus på kreativitet og samt indsamle data til målgruppeanalyse 11

12 Supervisering af kollegaer monofagligt såvel som tværfagligt Workshops og præsentationer for kollegaer og kliniske undervisere med henblik på at øge viden og erfaringen med innovation og entreprenørskab i underviserstaben Afsøgt muligheder for potentielle partnere til fællesuddannelse eller parallelforløb Udarbejdet projektplan og milepælsplan Fase 2 Formålet med fase 2 var at bringe projektet til et internationalt niveau med videndeling, etablering af partnerskab og netværk. Samtidig arbejde med udvikling af indholdet i modulet. Oktober 2010: Partnerskabsmøde med ledelse og undervisere fra Metropolia (Finland) og Seton Hall, (US). Partnerne underskrev et memorandum, der indeholdt aftale om at udvikle et parallelforløb om innovation, samt aftale om at undersøge mulighed for at forlænge projektet med en ansøgning til Atlantis projekt November og december 2010: Studiebesøg hos partnere ved Seton Hall (US) og Metropolia (Finland) med henblik på netværksdannelse, målgruppeanalyse samt etablering af ejerskab for projektet hos alle partnere November 2010: Studietur til Boston via Fonden for Entreprenørskab. Herunder besøg på Harvard, MIT, Babson University Colleges og New England Conservatory. Formålet med studieturen var vidensindsamling og inspiration til undervisning i entreprenørskab samt netværksdannelse, nationalt som internationalt November 2010: Partnerskabsmøde med MGH Institute of health professions (Boston/US) Udarbejdet aftageranalyse, interessentanalyse og kommunikationsplan Skabe overblik over de nationale samarbejdspartnere og deres aktiviteter i forhold til undervisning i entreprenørskab og innovation Litteraturstudier Fase 3 Formål: At finde frem til, beskrive og fremlægge 'bedste praksis' for at gøre studerende mere innovative og i stand til at deltage i udviklingen af sundhedssystemet. Analyse af indsamlet data fra deltagelse i aktiviteter og studieture med henblik på at inddrage denne læring i modulbeskrivelsen Udarbejde modulbeskrivelse Skrivefase i forbindelse med afrapportering Markedsføring af projektet Udarbejde plan for projektets fremtid 12

13 3. ESPIEW Om ESPIEW I september 2007 afholdtes et symposium i Neubrandenburg (DE) med fokus på fremtidens social og sundhedsuddannelser. Professor Robert Northoffs konklusioner om: "The almost total lack of entrepreneurial spirit in the whole European area of social work and health care education" dannede baggrund for de første tanker om et europæisk multilateralt samarbejde om et modul med fokus på innovation og entreprenørskab. I januar 2008 afholdtes et forberedende møde i Berlin. Her formulerede man blandt andet programmets titel: Entrepreneurial Spirit Improving European Welfare, og etablering af egentlige partnerskabsaftaler går i gang. I 2008 indgik Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Rumænien og Cypern 2 aftale om samarbejde, og udarbejdelse af curriculum for modulet blev iværksat. Projektet er funderet med støtte fra EU, og Belgien har den koordinerende funktion. Formålet med ESPIEW er at stimulere potentialet for entreprenørskab blandt nyuddannede professionelle inden for socialt arbejde og sundhedssektoren. De fleste EU-medlemslande er midt i økonomiske og demografiske ændringer, og de nye EUmedlemmer er samtidig udfordret med systemskifte af varierende grad og karakter. Hvis Europa vil være socialt og økonomisk succesfuld, må medlemslandene udvikle og udfordre konkurrenceevne, jobskabelse, kreativitet og innovation blandt de kommende medarbejdere og ledere i social og sundhedssektoren (Howest, 2009). I september 2009 blev modulet afviklet første gang på Hogeschool West-Vlaanderen, Howest. Det følgende er en kort erfaringsopsamling fra modulets første afvikling. Erfaringsopsamling ESPIEW 2009 Fleksibilitet Modulet blev gennemført med deltagelse af europæiske partnere, og en stor udfordring i planlægningsfasen viste sig at være de forskellige uddannelsessystemer og kulturer i de deltagende lande. Alle uddannelser har hver deres curriculum og struktur. For at de studerende skal have mulighed for at gennemføre modulet, kræver det derfor forståelse og fleksibilitet fra den studerendes egen uddannelsesinstitution. For de danske studerende krævede det en dispensation fra at deltage i det ordinære afsluttende bachelorprojekt, i forhold til fagligt indhold og læringsudbytte. ECTS point for de to forløb (bachelordelen i DK og ESPIEW) var identiske. Internationalt, interprofessionelt og interkulturelt ESPIEW bygger på tværfaglighed i et interkulturelt og internationalt perspektiv, da innovation ofte 2 Belgien: Hogeschool West-Vlaanderen og Plantijn Hogeschool, Danmark: Professionshøjskolen Metropol, Finland: Lahti University of Applied Sciences, Tyskland: Hochscule Neubrandenburg University of Applied Sciences, Rumænien; Universitatea of Craiova, Cypern; Fredrick University Cyprus. 13

14 sker i komplementære teams. Studerende og undervisere kommer fra forskellige uddannelser og studieretninger, dog med en fællesnævner inden for social og sundhedssektoren. De udfordringer, som social og sundhedssektoren oplever i de forskellige europæiske lande er af meget varierende grad. De udfordringer, som eksempelvis de rumænske studerende oplever i deres lands social og sundhedssektor er meget anderledes end de udfordringer, som de eksempelvis de danske studerende trækker frem. I nogle tilfælde vil det, der opleves som værende en innovativ løsning i et lands optik, være tradition og allerede implementeret i et andet land. Den forskellighed vanskeliggjorde arbejdet med innovative løsninger for nogle studerende. Modulets tværfaglige islæt mistede samtidig til en vis grad formål, da de samfundsmæssige forskelle overskyggede muligheden for et frugtbart samarbejde i de komplementære teams på tværs af de nationale forskelle. Eksempelvis var det lettere for de danske studerende at arbejde sammen med de finske studerende på grund af kulturelle og samfundsmæssige ligheder. De studerende fremhæver, at modulets internationale aspekt har fremmet deres innovative tænkning, da de fik mulighed for at udvikle løsninger i andre rammer end den danske kontekst. Samtidig oplever de danske studerende, at de individuelt, på baggrund af ESPIEW, er blevet bedre til at tænke i andre karrierebaner end de traditionelle. De har fået mere mod på udvikling af professionen og oplever at have fået konkrete redskaber til ideudvikling og implementering. Niveau og sprog Da ESPIEW blev planlagt, var det hensigten, at de studerende skulle være på nogenlunde samme niveau, hvad angår forudsætninger og kompetencer i forhold til vidensindsamling og bearbejdning af viden. Det viste sig i praksis ikke at være tilfældet, da de studerende ikke var lige langt i deres grundforløb, og dermed var på forskelligt stadie i deres respektive studieordninger/curriculum. De danske studerende mener, at niveauforskellen fik indflydelse på motivationen og oplevelsen af korpsånd i grupperne. Underviserne fremhæver det problematiske ved niveauforskelle ved kompetencer forbundet med videnskabelig metode og kildekritik. Hovedsproget på ESPIEW modulet er engelsk. Der var markante forskelle på de studerendes mundtlige engelsk færdigheder. For både undervisere og studerende blev den sproglige barriere oplevet som meget hæmmende for vidensdeling, samt det at kunne udfordre hinanden rent fagligt. Indhold ESPIEW har fokus på innovation og entreprenørskab. Undervejs i forløbet blev det tydeligt, at både studerende og underviserne havde - ofte meget - forskellige forståelser af de to begreber. Om end man i planlægningsfasen søgte at afklare forskelle og definere de to begreber, var det tydeligt under modulets gennemførsel, at de forskellige forståelser var en udfordring for de studerende. Modulets planlægning, gennemførsel og de studerendes udbytte blev derfor i nogen grad er præget af en utilstrækkelig begrebs- afklaring og definition. De studerende savnede en gennemgående kontaktperson, som ansvarlig for både planlægning, gennemførsel, introduktion til undervisere samt selve undervisningen. Det er essentielt for processerne, at underviserne også forholder sig til deres pædagogiske og didaktiske overvejelser, så indholdet er i en ramme, der skaber tryghed for at vise forskellighederne og stimulerer til nytænkning og videndeling. 14

15 Erfaringsopsamling ESPIEW 2010 På baggrund af ovenstående erfaringer har Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen under Professionshøjskolen Metropol, valgt ikke at bidrage med ressourcer til planlægning og gennemførsel, ej heller med studerende i ESPIEW modulet 2010 blev afviklet i Antwerpen med Plantijn Hogeschool som ansvarshavende uddannelsesinstitution, og med deltagelse af Letland, Rumænien, Tyskland og Belgien. Da modulet fortsætter frem til december 2010, er der pt. ikke foretaget en egentlig evaluering. Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, har dog deltaget i ESPIEW 2010 via lærerudveksling. I modulets 2. uge, planlagde og afholdt to undervisere fra arbejdsgruppen, en workshop med fokus på kreativitet og innovationsprocesser. De to undervisere oplevede mange af de samme udfordringer, som beskrevet i erfaringsopsamlingen fra ESPIEW Især forskelle i mundtlige engelskkundskaber og de udfordringer, som de studerende ønskede at arbejde med, var markant. Sprogligt var enkelte studerende ikke i stand til at formulere sig mundtligt på engelsk, uden kontinuerlig støtte via fx Google oversættelsesprogram. De udfordringer, som de studerende oplevede i deres hjemlands social og sundhedssektor, var væsensforskellige, og en barriere for det planlagte gruppearbejde i workshoppen. Som eksempel kan nævnes de rumænske studerende, der ønskede at finde løsninger for manglende demokrati i Rumænien. I modsætning hertil ville de tyske studerende udvikle et haveredskab for ældre. Diversiteten blandt de studerende var meget stor, og det fik efterfølgende indflydelse på de studerendes motivation for gruppearbejdet. Det lader til, at der stadig skal arbejdes på at skabe mulighed for, at de studerende til fulde kan udnytte det tværfaglige og interkulturelle perspektiv. Eller sagt med andre ord, det kan være en stor udfordring at arbejde med komplementære teams, hvis der er markant store forskelle fagligt, kulturelt og samfundsmæssigt. Værd at bemærke En interkulturelt modul kræver åbenhed og velvillighed fra uddannelserne der skal muligvis dispenseres fra lokale studieordninger. De cases, der arbejdes med, skal, så vidt det er muligt, ikke være forbundet med det enkelte lands udfordringer, men være globale udfordringer, som de studerende kan arbejde med uafhængigt af fag, kultur og samfundsmæssig baggrund. Det internationale og interkulturelle aspekt er givtigt for de studerende, trods kulturelle og samfundsmæssige forskelle. Det fremmer motivation, læring og teamarbejde, når de studerende er nogenlunde lige langt i deres uddannelse Begrebsafklaring og definition af innovation og entreprenørskab blandt underviser gruppen er vigtigt for de studerendes oplevelse af fagligt højt niveau En gennemgående kontaktperson/modulansvarlig kan sikre sammenhæng fagligt og socialt for såvel studerende som undervisere på modulet. Skriftlige og mundtlige engelskkundskaber på et vist niveau, for både studerende og undervisere, er essentiel for fremdrift og udvikling i innovationsprocessen og den videre entreprenante fase. 15

16 4. Erfaringsopsamling fra velfærdsinnovationsaktiviteter Med henblik på at indsamle erfaringer, kortlægge kompetencer og skabe netværk, har arbejdsgruppen arrangeret og deltaget i en række aktiviteter. For at være tro mod den innovative og entreprenante tilgang der ligger i modulet, har vi i vores data- og erfaringsindsamling anvendt en række innovative og kreative metoder. Samtidig har vi i vores interne møder med stor succes og værdi, haft fokus på kreative metoder og mødefacilitering for at skabe fremdrift i arbejdsgruppen. Solution Camp I marts 2010 afholdt vi en Solution Camp med ledere af ergoterapi og fysioterapi, studerende, undervisere og kliniske undervisere. Formålet var at afdække ergoterapeuter og fysioterapeuters udfordringer og muligheder, set i forhold til en innovationsproces. Deltagerne arbejdede med brugerdreven innovation, da vi havde et oprigtigt ønske om at forstå, hvordan vi som uddannelse, ved at arbejde med vores egen kultur og værdier, kan medvirke til at skabe et innovativt sundhedsvæsen. Under campen indsamlede vi data i form af individuelle refleksioner, observationer samt gennem 3 gruppeinterview. De indsamlede data blev brugt til at konkretisere, hvilke kompetencer et team skal repræsentere for at være innovativ i det danske sundhedsvæsen. På baggrund af disse kompetencer blev læringsmålene for modul 13 udarbejdet. COHEHRE Ved COHEHRE-konferencen i Oulu, Finland i maj 2010, præsenterede vi på en workshop de identificerede kompetencer (se i øvrigt kapitel 5). Derudover afprøvede vi en innovations loop- model, udviklet af arbejdsgruppen, der illustrerer innovationsprocessen. Tankegangen bag modellen er at illustrere, hvordan ideer udvikler sig, mens processerne gentages igen og igen i teamet. 16

17 Deltagerne gav udtryk for, at modellen er anvendelig i sammenhænge, hvor der undervises i entreprenørskab, og vi kan konkludere, at vi har udviklet en model der kan bruges som metode til både entreprenørskabsundervisning og sundhedsinnovation. National konference om entreprenørskabsundervisning I august 2010 deltog arbejdsgruppen i en national konference om entreprenørskabsundervisning. Formålet var at definere essentielle principper gældende for entreprenørskabsundervisning i Danmark. Der var deltagere for et bredt udvalg af danske uddannelsesinstitutioner, der driver innovations- og entreprenørskabsundervisning i Danmark. Konferencen gav, via forskellige workshops og oplæg, indblik i vigtigheden af begrebsdefinitioner. Samtidig fik vi inspiration til metoder og netværksdannelse med andre videregående uddannelser og institutioner, der arbejder med entreprenørskab og innovation, bl.a. CBS, KU og Fonden for Entrepenørskab (Konferencemateriale, 2010). Interne aktiviteter Arbejdsgruppen har stået for to arrangementer i sensommeren 2010; ét for kliniske undervisere og ét for underviserkolleger. Formålet var at inspirere til, hvordan man kan arbejde med innovation i det daglige arbejde og afprøve kreative metoder. Erfaringerne fra disse arrangementer viste, at facilitatorer nøje skal forholde sig til målgruppe, struktur og formål i deres didaktiske overvejelser. Samtidig er synliggørelse af sammenhænge mellem aktiviteter i preject-fasen vigtig for deltagernes motivation. Studierejse ved Fonden for Entreprenørskab Arbejdsgruppen deltog i november 2010 i en studierejse til Boston med Fonden for entreprenørskab, bl.a.med besøg på Harvard Business School, Babson College, Simmons College, New England Conservatory og Massachusetts Institute of Technology. Formålet var at blive inspireret af amerikanske universiteters måde at arbejde med entreprenørskab og innovation, samt at danne netværk til de andre deltageres uddannelsesinstitutioner. Babson, Simmons og Harvard er som uddannelsesinstitutioner fokuserede på opstart af virksomheder og vækst i virksomheder. Det er den klassiske entrepreneurielle tankegang, der er gældende for disse universiteter. På Harvard var det tydeligt, hvor essentielt det er at kombinere uddannelserne med forskning. New England Conservatory, har fokus på værdiskabelse lokalt i samfundet gennem igangsættelse af aktiviteter, som enkelte borgergrupper kan profitere af. Det er således en del af de studerendes dannelse at skabe kulturel eller social værdi, frem for økonomisk værdi. Massachusetts Institute of Technology har ligesom Harvard en tæt synergi mellem forskning og uddannelse. Derudover har MIT et medialab, hvor de studerende arbejder med udvikling af prototyper i tværfaglige miljøer. MIT bruger konkurrencer som pædagogisk redskab. Der skabes i konkurrencerne reelle prototyper og de bedste ideer får rådgivning og økonomisk støtte til videreudvikling af MIT s undervisere og konsulenter. 1-års netværkskonference Center for Sundhedsinnovation I november 2010 deltog vi i 1-års netværkskonference ved Center for Sundhedsinnovation. Center 17

18 for Sundhedsinnovation er med til at definere strategien for og drive innovative projekter i Region Hovedstaden. Der er fokus på at man tilretter sig patienternes behov i sundhedsvæsenet og derfor er det væsentligt at lave brugerdreven innovation eller inddrage brugerne til evaluering tidligt i processerne. Den afsluttende debat på konferencen satte fokus på professionshøjskolernes ansvar og indflydelse på, hvordan de studerende arbejder med udvikling og innovation i fremtidens sundhedsvæsen. Uddannelseskonference I forbindelse med Danmarks Iværksætteruge uge 46 deltog arbejdsgruppen i en uddannelseskonference arrangeret af det tværministerielle partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Uddannelseskonferencen omhandlede undervisning i entreprenørskab, regeringens politik og udmøntningen. Formålet med konferencen var at udbrede integrationen af entreprenørskab i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Uddannelseskonferencen gav inspiration til metoder og netværksdannelse med andre videregående uddannelser og institutioner, der arbejder med entreprenørskab og innovation. Netværk for Metropol Innovation Formålet med netværket er at skærpe Metropols innovationsprofil og skabe fundament for et innovationsmiljø internt i Metropol. Netværket er et forum for videndeling om brug af innovationsmetoder og innovationsmodeller og en ramme for opstart af innovationsprojekter i Metropols uddannelser og aftagerfelter. Arbejdsgruppen har deltaget i de to møder, der har været afholdt, primært med henblik på netværksdannelse internt i Metropol. Værd at bemærke Loopmodellen kan bruges som metode til facilitering af sundhedsinnovation. Alle aktiviteter har givet erfaring med, kendskab og inspiration til metoder til undervisning og facilitering af processer. Arbejdsgruppen vurderer, at aktiviteterne har givet unik netværksdannelse med andre videregående uddannelser og institutioner, der arbejder med entreprenørskab og innovation. Vi ser undervisernes mulighed for samarbejde i forskellige netværk, som en essentiel forudsætning for et højt fagligt niveau. 18

19 5. Kompetencer Innovative og entreprenante kompetencer bliver ofte beskrevet i meget generelle termer på et abstrakt niveau. Det bliver oftest formuleret som metakompetencer som fx. åbenhed, teamspirit, risikovillighed og ekspertise eller "just a new mindset". I forbindelse med udvikling af et modul om innovation og entreprenørskab, samt formulering af dertil hørende læringsudbytte, har vi fundet det nødvendigt at præcisere de mere overordnede kompetencer. Følgende liste af kompetencer er dannet på baggrund af analyse af data fra Solution dag 4. marts Informanter er kliniske undervisere, ledere, undervisere og studerende inden for ergoterapi og fysioterapi. Kompetencerne er efter inspiration fra OECD (2005) definitioner. Intra-personelle Ledelse og organisation Kunne påtage sig teamledelse/operationel ledelse Facilitere fremdrift i teamet Skabe en dynamisk, social struktur Motivere ejerskab for opgaven Definere og forstå arbejdsopgaver Være forbindelsesled til strategisk/taktisk ledelses lag Varetage koordinering og opfølgning Agere ud fra definerede strategier og mål Identificere ressourcer og potentiale i organisationen og den fremherskende kultur Turde lade sig lede Være indstillet på, at alt ikke kan blive konsensusbeslutninger Relations Kunne tage initiativ til at definere samarbejdsregler i teamet Mestre at agere i heterogene grupper/anerkende komplementære kompetencer i teamet Være en aktiv, central deltager i teamet med ejerskab for projektet Turde stille spørgsmål og forholde sig kritisk til eget og teamets arbejde Kunne evaluere og handle på individets ejerskab Tage ansvar for tryghed i teamet Handle på aktualiteter vedr. teamets relationelle dynamik og individets tryghed 19

20 Inter-personelle Kommunikation Mestre modtagerorienteret formidling Formidle viden og faglige perspektiver til andre faggrupper, og sikre forståelsen deraf Praktisere anerkendende kommunikation at sige OG i stedet for MEN. Kunne diskutere på et fagligt grundlag, og ikke se faglige uenigheder som angreb på personen/anerkende diversitet i holdninger og se dem som muligheder Deltage i og bidrage til at facilitere dialog Kunne udforme en projektbeskrivelse Kende til projektstyringsværktøjer rettet mod innovative projekter Problemløsning og motivation Mestre at arbejde i et ustruktureret problemfelt, hvor målet/løsningen ikke er givet på forhånd Mestre systematisk vidensindsamling Møde krav af høj kompleksitet Kunne håndtere setbacks og bruge dem som en ressource i det videre arbejde Identificere forskellige faglige perspektiver og anerkende dem som en styrke i teamet Anvende divergent og konvergent tænkning Koble kreativitet med faktuel viden koble 2 eller flere domæner Anerkende og handle på individuelle intuitive impulser som en ressource for teamets relationelle eller vidensmæssige udvikling Værd at bemærke De 34 kompetencer er et udtryk for, hvilke kompetencer der skal være til stede i et team, når der arbejdes med entreprenørskab. Alt efter et givet uddannelsestilbud omfang (ECTS) og længde (uger) bør der gradueres i antallet af ønskede kompetencer Kompetencerne fra analysen ligger i tråd med, hvad Goldman og William peger på; et succesfuldt offentlig-privat samarbejde kræver blandt andet evne til at tænke i helheder, strategisk tænkning, risikoanalyser, sociale kompetencer, projektledelse og teamsamarbejde (Bason, 2007). 20

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere