Kærester slår da ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kærester slår da ikke?"

Transkript

1 Chris Poole Kærester slår da ikke? Undervisningshæfte om emnet kærestevold for årige

2 Indhold Forord Kærestevold som undervisningstema Hvor kan hæftet bruges? Sådan kan undervisningen bygges op Hvad er kærestevold? Sunde forhold, hvordan ser de ud? Hvad kan man gøre? Afrunding Kopiark Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup Tlf dkr.dk Tekstoplæg: Chris Poole, konsulent i forebyggelse af vold Opgaveark 1. Test - Hvad ved du om kærestevold? Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold Cecilie, Philip, Stefan og Emma to historier om kærestevold Forslag til opgaver i musik og dansk Forslag til opgaver i engelsk Tekstredigering og layout: Det Kriminalpræventive Råd November oplag: Tryk: Prinfo, Køge ISBN: Hæftet kan hentes som pdf på dkr.dk og ditforhold.dk. Kopiering tilladt med kildeangivelse 2

3 Forord Kærestevold er et følsomt og tabubelagt emne, som kan være svært at tage op i klassen. I dette hæfte kan undervisere finde inspiration og hjælp til, hvordan emnet kan diskuteres med de unge. Ved at tale med teenagere om kærestevold og om sunde forhold, kan skolen være med til at give unge mennesker færdigheder til at udvikle positive, gode kæresteforhold - og til at opdage forhold, der er usunde og måske skadelige. Det vil kunne forebygge kærestevold. Baggrunden for indsatsen er rapporten Unge og kærestevold, som Statens Institut for Folkesundhed udgav i Rapporten viser, at unge kvinder mellem år har størst risiko for at opleve kærestevold. Drenge og unge mænd oplever også kærestevold, og det er om muligt endnu mere tabubelagt. Rapporten påpeger også, at der er behov for en forebyggende indsats på området. Dette hæfte er et bud på en forebyggende indsats, der kan finde sted i skolen eller institutionen, hvor professionelle voksne kan stå for diskussionen med de unge. Hæftets centrale temaer Den psykiske vold i kæresteforhold er et overset problem. Som regel starter volden med kontrol, nedværdigelser og chikane, som senere kan udvikle sig til fysisk vold. Det vil have stor betydning, hvis flere unge er opmærksomme på de første usunde tegn i deres forhold. Flere af opgaverne i dette hæfte tager udgangspunkt i en diskussion af, hvilke advarselstegn, man skal være opmærksom på, og hvornår og hvordan man kan sætte grænser i sit kæresteforhold. Unge i voldelige forhold har mange gange svært ved at fortælle det til nogen. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne er opmærksomme på, at noget er galt, og tager initiativ til at hjælpe. Tilbuddet om hjælp fra en ven eller veninde kan få afgørende betydning for den unge i et voldeligt forhold. Hæftets andet centrale emne er derfor at gøre de unge opmærksomme på, hvordan de tager hånd om problemet, hvis de oplever, at en ven eller veninde er udsat. Tre projekter Der findes eksisterende materialer om emnet kærestevold, og hæftet tager udgangspunkt i tre danske projekter. I hæftet giver vi forslag til, hvordan projekterne kan bruges som udgangspunkt for undervisningen, suppleret med nyt undervisningsmateriale. Vi håber, at underviserne her finder inspiration til samtalen med de unge om kærestevold, så flere unge bliver opmærksomme på, hvordan de kan tage ansvar og sætte grænser i deres kæresteforhold, eller hvordan de kommer ud af et voldeligt forhold. Det Kriminalpræventive Råd November

4 Kærestevold som undervisningstema Hvad er kærestevold? Partnervold er ikke noget, der kun foregår mellem voksne. Virkeligheden er, at omkring unge kvinder og unge mænd mellem 16 og 24 år hvert år udsættes for partnervold, som denne aldersgruppe kalder for kærestevold. Kort fortalt er kærestevold enten psykisk, seksuel og/eller fysisk vold begået af en nuværende eller tidligere kæreste. Kærestevold består som regel af flere former for vold, og volden er progressiv, dvs. at den bliver værre, hyppigere og mere alvorlig med tiden, hvis ikke den stoppes. Kærestevold er et vidt begreb, der dækker over fx mobning, chikane, trusler, frihedsindskrænkning og voldtægt samt forskellige former for fysisk vold. Psykisk vold er fx trusler, chikane og mobning via elektroniske medier (Internet og mobiltelefon). Det kan også være at blive ydmyget, nedværdiget, kontrolleret eller overvåget. Fysisk vold kan være at blive skubbet, slået, sparket og udsat for livstruende vold som fx kvælningsforsøg. Der kan også blive brugt våben. Seksuel vold er at blive presset til seksuelle handlinger, man ikke har lyst til. Både unge mænd og kvinder bliver udsat for kærestevold, men mere end tre gange så mange kvinder bliver ofre for kærestevold end mænd. Kærestevold forekommer hyppigere i forholdsvis nye forhold, som har varet under 6 måneder, og er hyppigere blandt unge, der ikke bor sammen med deres kæreste. Det er især de helt unge kvinder, der har begrænset erfaring med kæresteforhold, som har den største risiko for at opleve kærestevold. Drenge kan ligesom piger blive ofre for kærestevold (oftest psykisk vold). Men det er drenge eller unge mænd, som oftest begår volden. Volden kan ske for alle uanset alder, religion, uddannelse eller økonomisk baggrund. Kærestevold sker både i heteroseksuelle og homoseksuelle forhold. Lær de unge at sætte grænser Et vigtigt element i indsatsen for at forebygge kærestevold er at give børn og unge en bevidsthed om deres egen krop og egne grænser. Voksne kan være med til at skabe et miljø og fællesskab både hjemme, i skolen Fakta 12% unge kvinder og 5% unge mænd har været udsat for enten psykisk, seksuel og/eller fysisk kærestevold. Det betyder, at knap kvinder og ca mænd i alderen år årligt udsættes for en eller flere former for kærestevold. Der er en større risiko for at blive udsat for kærestevold blandt kvinder under 20 år end blandt årige kvinder. Fra undersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark, 2008 og i ungdomsklubben, hvor der er bevidst opmærksomhed omkring de grænser, som den enkelte unge har i forbindelse med krop og seksualitet. Vi kan hjælpe de unge til at forstå, at både deres egne, men også andres grænser skal tages alvorligt, og at såvel psykisk som fysisk vold aldrig kan tolereres. Vi kan hjælpe en teenager med at forstå, hvad uacceptabel adfærd er, og gøre det klart, at hun eller han altid skal fortælle nogen, hvis en - også hvis det handler om et familiemedlem eller nær ven - opfører sig på en måde, som er ubehagelig for hende eller ham. Ved at turde tale om det i skolen eller i ungdomsinstitutionen, kan vi være med til at skabe et samfund, der ikke accepterer kærestevold i nogle af dens former. 4

5 Hvor kan hæftet bruges? Siden undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed i 2008 klarlagde, hvor stort et problem kærestevold er for de årige, er der udviklet flere projekter målrettet denne aldersgruppe. Tre af disse projekter præsenteres her sammen med forslag til, hvordan de kan bruges i forskellige undervisningssituationer. De tre projekter bruger forskellige pædagogiske metoder. Projekterne er: En gratis temadag på skolen Det skete for mig da jeg var 14 og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Vi var venner først og så begyndte vi at kæreste lidt. En dag prøvede han at presse mig til sex. Han skubbede mig ned og lagde sig oven på mig, selvom jeg sagde at han skulle lade være. Jeg var flov over det bagefter. Men til sidst fortalt jeg andre om det og jeg fik det bedre. Min veninde sagde at jeg ikke skulle finde mig i at blive behandlet på den måde og at jeg fortjente bedre. Mange af vores fælles venner sagde noget til ham og han fik det rigtigt dårligt over det han havde gjort mod mig. Jo mere jeg snakkede om det jo bedre fik jeg det. Jeg sagde til ham at jeg ikke vil være kæreste med ham mere. I dag vil jeg ikke finde mig i at blive presset til noget jeg ikke har lyst til. Pige Hjemmesiden ditforhold.dk Interaktivt spil og film på hjerteogsmerte.dk Fag, som emnet kan tages op i Undervisningsopgaverne i dette hæfte kan bruges i følgende fag i folkeskolens klasse samt på ungdomsuddannelser: Dansk Samfundsfag Seksualundervisning Det er også muligt at inddrage en del af materialet i: Andre sammenhænge, hvor hæftet kan bruges Efterskoler Ungdoms- og fritidsklubber I undervisning af blinde, stærkt svagsynede eller ordblinde, kan podcasts med psykologen Ida Koch fra P4 Tværs bruges. De findes på ditforhold.dk Ungdomsbosteder Undervisningen afsluttes med at eleverne orienteres om de rådgivnings- og hjælpemuligheder, der findes i dag. Man kan henvende sig gratis og anonymt hos de fleste. Hvor kan du som underviser få mere at vide? På ditforhold.dk under punkterne Rådgivning og Links er der henvisninger til relaterede sider, hvor du kan finde meget andet materiale. Hjemmesiden indeholder også oplysninger til forældre om, hvordan de kan hjælpe deres barn. Kristendomsundervisning, fx filmen Tro, håb og kærlighed, Se hjerteogsmerte.dk Musik, se opgaveark 4 Engelsk, se opgaveark 5 Mange af opgaverne kan også bruges i tværfaglige projektarbejder og som baggrund for kreative opgaver i formgivning, film og musik. 5

6 Tre projekter om kærestevold - som kan bruges i undervisningen Temadag Det kan være en god begyndelse at få nogle udefra til at tage hul på emnet i skolen. Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier afholder temadage på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser om vold i hjemmet og kærestevold. Varigheden er ca. 1 ½ time. Der er et program hhv. for unge mellem 13 og 15 år eller 15 og 19 år. Foreningen har holdt temadage på skoler siden 2003 og er på den måde nået ud til mange tusinde unge med et meget vedkommende og oplysende program om både vold i hjemmet og kærestevold. Temadagens program Temadagen består af indlæg fra foreningen, det lokale politi og et krisecenter. Herudover fortæller 2 unge kvinder om deres oplevelser med at vokse op i hhv. en voldsramt familie og leve i et kæresteforhold præget af vold. Det hele bindes sammen af live rapmusik og film. Et detaljeret program findes på hjemmesiden familievold.dk, hvor der også findes en vejledning for undervisere. Det er gratis for skolen at bestille en temadag, hvis der er minimum 75 deltagere. Foreningen har som krav, at kærestevold efterfølgende debatteres i klassen, så ingen sidder med uforløste spørgsmål. Dette kan gøres ved hjælp af dette hæfte. Andre materialer fra foreningen Foreningen har også produceret to dvd er om kærestevold, som kan rekvireres gratis: Musikvideoen Break up before you break down om, hvordan jalousi kan udvikle sig til vold. Videoen Break the Chain som handler om en dreng, der er lige ved at gentage sin fars voldelige adfærd. Brevkassen På foreningens hjemmeside findes også en brevkasse, hvor unge kan skrive om deres oplevelser med kærestevold eller vold i familien. De får et svar indenfor 24 timer af brevkassens ekspertpanel. På hjemmesiden familievold.dk kan man bestille dvd er og andet materiale. Har du spørgsmål eller vil booke en dato, kan du kontakte foreningen på telefon eller mail: Ditforhold.dk Ditforhold.dk rummer oplysninger og råd til unge i alderen år. Menupunkterne er Hvad er kærestevold bl.a med beskrivelse af, hvad et godt, et usundt og et voldeligt forhold rummer. Historier fortællinger fra unge, der har været i voldelige forhold, og mulighed for at skrive sin egen historie Få hjælp - om hvorfor det er svært at slå op, og hvad man gør, hvis man vil ud af forholdet Giv hjælp hvordan man hjælper sin veninde/ven eller søn/ datter, der er i et voldeligt forhold, og hvilke signaler man skal man være opmærksom på Tests hvad ved du om kærestevold, og hvad gør du hvis dilemmatest og test din viden. 6

7 På ditforhold.dk er der også 6 podcasts med psykolog Ida Koch. Man kan finde Celina Ree s muskvideo Når du rør ved mig, der er dedikeret til kampagnen, og som handler om vold i forhold. Både podcasts og musikvideo kan bruges i undervisningen. Hjemmesiden ditforhold.dk er blevet til i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd, Minister for Ligestilling, Foreningen for Børn og Unge i Voldsramte familier, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og konsulent i voldsforebyggelse, Chris Poole. Hjerteogsmerte.dk Hjerteogsmerte.dk består af et interaktivt erfarings- og erkendelsesspil og flere film om, hvad kærestevold er, og hvad sunde forhold er. Samme materiale kan fås som dvd og er sendt til samtlige folkeskoler. Spillet Spillet Fest eller Fiasko er bygget op om situationer og dilemmaer, hvor spilleren gennem forskellige valgmuligheder selv bestemmer det videre forløb. Spillets ramme er tre kærestepar. Spilleren skal handle sig igennem de tre kærestepars udfordringer og problemer. Formålet er at klæde de unge på til at træffe mere hensigtsmæssige valg ved at give muligheder for at reflektere over de konsekvenser, et givent valg medfører. Det handler både om at kunne sige fra og tage vare på sig selv - og om at kunne reagere ansvarsfuldt og omsorgsfuldt i forhold til andre. Jeg har selv haft en voldelig kæreste som sørgede for at skade mig hvor andre ikke kunne se det fx. på mine lår eller oppe ved armhulerne og på brystet og mave, han kunne ikke stoppe når han først så blod, det var som om han blev mere vild af det. Jeg tror at kvinder skal have et lidt større puf end bare at se en hjemmeside, det ville måske også være en god ide at fortælle om hvordan de skjuler deres spor på computeren så kæresten ikke opdager noget, for min han tjekkede alt, og hvis han fandt noget som han ikke kunne lide, så kom det til at gøre ondt. og måske ville det være en god ide at gå i fjernsynet med en lille film eller noget i den stil. Pige Spilleren er selv hovedpersonen, som bliver konfronteret med de forskellige situationer, dilemmaer og valg. Det handler om værdier, moral og konsekvens og de konkrete resultater af ens valg, fx seksuelt overgreb eller vold. Spillet Fest eller Fiasko kan spilles enten enkeltvis eller i mindre grupper. Film Når kærlighed gør ondt (45 minutter) er en film, der overordnet lægger op til debat. Den tager afsæt i spørgsmålet: Hvad er en god kæreste?. Filmen indeholder personlige fortællinger fra unge, der har oplevet kærestevold i mange former, og interviews med unge om en række temaer såsom respekt, grænser osv. Tro håb og kærlighed (10 minutter) er en debat mellem fire meget forskellige unge danskere. En mormon, to muslimer og en kristen, der er døbt og konfirmeret, men ikke aktivt troende. Debatten engagerer de unge i kulturmæssige og holdningsmæssige problemstillinger, der er centreret om spørgsmålet: Hvad er en god kæreste? Kan de unge med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde blive enige? Debatten afspejler aktuelle spørgsmål for mange unge, fx hvad mener en muslimsk pige med tørklæde om ligeret for mænd og kvinder, eller må en mormonsk dreng have sex før ægteskabet. I filmene Tæt på møder man Sara, der fyrede sin kæreste, da han blev voldelig (7 minutter) Gitte, hvis søn havde en kæreste, der gav ham store problemer ( 7 minutter) Randi, hvis bedste veninde blev pint og plaget af sin kæreste, og hvordan hun hjalp (9 minutter). De tre interviews giver de unge et indblik i, hvad andre har gjort og hvilke erfaringer, venner, veninder og forældre fik, da de blev konfronteret med, at en af deres nærmeste har været i et kæresteforhold præget af vold og overgreb. Hjemmesiden med spillet og filmene er produceret af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Film & TV Compagniet. 7

8 Sådan kan undervisningen bygges op Inden temaet præsenteres Mange undervisere har en metode, de bruger i klassen, inden der arbejdes med et kontroversielt eller følsomt emne. Her er et forslag til nogle grundregler, man kan gennemgå med klassen, inden man præsenterer opgaverne om kærestevold og sunde forhold. Aftal evt. følgende regler, og snak om konsekvenserne ved at bryde reglerne, inden I går i gang: 1. Lyt til og respekter andre meninger. Vis respekt ved at lytte til hvad andre siger, og hvordan de siger det. Lyt til de erfaringer de andre deler med klassen. 2. Vær åben. Der er mange forskellige ideer og erfaringer i klassen. Vi kan lære fra hinanden, hvis vi er åbne og fordomsfrie. Start dine sætninger fx med Jeg, Jeg er ikke enig... Jeg mener, at Ingen nedrakning. Det er godt at diskutere og debattere. Ondskabsfulde ord eller ord, der nedrakker en person eller gruppe hjælper os ikke med at lære af hinanden. Det skaber splittelse og negative følelser. Du kan være uenig uden at rakke ned eller kalde nogen negative øgenavne. 4. Respekter fortrolighed. Hvis nogen siger, at det de fortæller ikke må fortælles uden for klassen, skal det respekteres. Gør eleverne opmærksomme på, at det er et følsomt emne, og at de skal overveje om deres oplevelser er for personlige til at dele med hele klassen. hvis ikke grundreglerne overholdes. Start med en temadag Mange skoler har benyttet sig af tilbuddet om en gratis temadag afholdt af Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier. Det er et godt afsæt for det videre arbejde med temaet. På hjemmesiden familievold.dk kan man finde foreningens vejledning til efterfølgende emnearbejde. Her er yderligere forslag til undervisningsforløb efter en afholdt temadag. Efter en temadag kan man starte med at give eleverne muligheden for at sætte ord på deres oplevelse af temadagen og stille de spørgsmål, de evt. står tilbage med. Derefter kan man bruge testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1. Opgaverne i dette hæfte kan sagtens bruges, selvom din skole ikke har mulighed for at arrangere en temadag. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i de øvelser, der findes i tema 1 på næste side Hvad er kærestevold? Her kan du finde inspiration og konkrete ideer til, hvordan emnet kan introduceres. Tre vigtige undervisningstemaer Der er tre vigtige temaer, som bør berøres i løbet af undervisningsforløbet for at komme hel vejen rundt om emnet. Tema 1: Hvad er kærestevold både den psykiske og den fysiske? Tema 2: Sunde forhold, hvordan ser de ud? Grænser, hvorfor er de vigtige i et forhold? Tema 3: Hvad kan man gøre, hvis ens kammerat er udsat for kærestevold? På s er der forslag til øvelser under de tre temaer, Afrunding Det er meget vigtigt, at undervisningen afsluttes med, at eleverne orienteres om de rådgivnings- og hjælpemuligheder, der findes i dag. Man kan henvende sig gratis og anonymt hos de fleste. Kopier og uddel side 11 som afslutning på undervisningen. Vær opmærksom på elevernes reaktioner Når man taler om et emne som kærestevold, kan nogen blive mindet om den vold, de selv eller en de kender har været udsat for. Hvis nogen har oplevet vold tæt på, skal de finde en at snakke med fx en god ven/veninde, en lærer eller en anden voksen, de har tillid til. Fortæl, hvor de kan få hjælp (se s. 11). På kopiark 6 side 17 er en liste med advarselstegn, der kan indikere, at en elev udsættes for kærestevold. Et eller to af advarselstegnene er ikke ensbetydende med, at din elev er udsat for vold fra sin kæreste. Nogle af disse tegn kan også indikere andre problemer. Men noget kan være galt. Derfor vil en samtale med eleven være nødvendig for, at du kan henvise din elev til de relevante steder, der kan hjælpe. 5. Respekter grundreglerne. Snak evt. med klassen om, hvilke konsekvenser det kan have, 8

9 Tema1 Hvad er kærestevold - både den psykiske, den fysiske og den seksuelle Målet for behandlingen af dette emne er at definere og afklare, hvad kærestevold er, så eleverne kan: genkende de forskellige former for kærestevold lære at kende forskel på kærlighed og kontrol få kendskab til og kunne opdage advarselstegn på et usundt eller voldeligt forhold. Som forberedelse kan du gennemlæse teksterne Kærlighed og kontrol, Et usundt forhold og Et voldeligt forhold på side Teksterne er fra ditforhold.dk. På hjemmesiden kan du finde flere tekster, fx Sådan starter det og Hvorfor sker det?, som kan læses som supplement inden undervisningen. Hvis der har været afholdt en temadag på skolen, kan du, efter at eleverne har haft mulighed for at stille spørgsmål og give respons på temadagen, fortsætte undervisningen med testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1, side 19. Svarene til opgaveark findes på side 20. Uden en forudgående temadag på skolen kan musikvideoen Break up before you break down vises for klassen, som en måde at bryde isen. Den findes på familievold. dk og på YouTube. Den kan bestilles gratis som cd og dvd på familievold.dk. Undervisningsopgaver i klassen: Gennemgå de tre former for kærestevold: psykisk, fysisk og seksuel vold. Du kan bede klassen om at komme med eksempler på hver form. Uddel kopiark 1 Kærlighed eller kontrol, s. 12 og diskuter skemaet med eksemplerne på de tre former for kærestevold. Diskuter forskellen mellem kontrol og kærlighed med klassen. Bed klassen om at bestemme om følgende eksempler viser kærlighed eller kontrol: a) Lene og Sebastian er mange gange uenige om hvilke film de skal se sammen. Men så skiftes de til at bestemme den film, de går ind og ser. b) Emil og Anna er lige begyndt at være kærester, og Emil ringer og sms er mange gange om dagen for at spørge Anna om, hvem hun er sammen med, og hvad hun la ver. Han bliver sur, hvis ikke hun svarer ham omgående. Gennemgå derefter med klassen hvilke advarselstegn, der er på et usundt forhold og på et voldeligt forhold. Fortæl at volden er progressiv, dvs. bliver værre med tiden. Du kan finde listen med advarselstegn på kopiark 2-3 Et usundt forhold og Et voldeligt forhold på side Hvis der er tid, kan du evt. gennemgå Sådan starter det og Hvorfor sker det? eller foreslå eleverne selv at gøre det. Teksterne findes på ditforhod.dk. En måde at afslutte eller supplere arbejdet med, hvad kærestevold er, kan være at vise og diskutere filmen Når kærlighed gør ondt på dvd eller på hjemmesiden hjerteogsmerte.dk. Filmen kan også være en god overgang til det næste emne om sunde forhold og grænser. 9

10 Tema2 Sunde forhold, hvordan ser de ud? Det er ikke kun vigtigt at udvikle evne til at genkende tegn på et usundt eller voldeligt forhold. Lige så vigtigt er det at udvikle et billede af, hvad et sundt forhold er og hvordan man kan være med til at skabe det. Det er meningen med følgende opgaver. Som forberedelse kan du læse teksterne Et godt forhold og Bevar selvkontrollen på kopiark 4 og 5, side Som overgang til at snakke om sunde forhold kan man bruge testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1, side 19. Bed de unge om at komme med eksempler på, hvilke kvaliteter et sundt forhold har og skriv evt. eksemplerne på tavlen. Uddel kopiark 4 Et godt forhold side 15 og brug den som udgangspunkt for at diskutere sunde forhold, og hvilke færdigheder man kan bruge til at udvikle dem. Skriv Sundt og Usundt på tavlen med en streg imellem. Bed derefter de unge om at komme med eksempler på, hvad et sundt forhold er og skriv eksemplerne på tavlen. Gentag med eksempler af usunde forhold. Uddel herefter opgaveark 2, side 21, Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold, og diskutér spørgsmålene på arket. Opgaveark 3, side indeholder to historier med spørgsmål til skriftlige opgaver og klassediskussion. Ogaven kan bl.a. bruges til at fremme forståelsen for vigtigheden af at sætte og holde fast i grænser i et forhold. Hvis I har adgang til et computerrum, kan du dele klassen op i mindre grupper, der arbejder med Dilemmatesten hvad vil du gøre? på ditforhold.dk. Dilemmatesten findes under menupunkt Tests. Grupperne kan også spille dilemmaspillet Fest eller Fiasko på hjerteogsmerte.dk. De unge kan teste deres forhold på familievold.dk i testen Har du et godt forhold? Tema3 Hvad kan man gøre... hvis ens kammerat er udsat for kærestevold? Mange undersøgelser viser, at unge mennesker har mere tillid til unge på deres egen alder end de har til de voksne, de omgås. Derfor er det vigtigt at klæde de unge på til at hjælpe hinanden bedst muligt, og også til at vide, hvornår de skal søge voksenhjælp. Se kopiark 6 Hjælp din ven eller veninde på side 17. Det er især vigtigt at gennemgå Hvad kan du gøre? med klassen, som findes på samme side. Gennemgå og diskuter, hvordan man kan snakke med en ven eller veninde, der behandler sin kæreste dårligt. Se kopiark 7 på side 18. Se og diskutér kortfilmen med Randi, som hjalp sin bedste veninde mens og efter veninden var i et voldeligt kæresteforhold. Findes på hjerteogsmerte.dk. Efter filmen kan man spørge klassen om, hvad mere Randi kunne havde gjort for at hjælpe sin bedste veninde, fx ved at inddrage nogle voksne. 10

11 Afrunding af undervisningen Hjælp og rådgivning for teenagere ditforhold.dk I punktet Rådgivning kan du finde kontaktoplysninger og links til rådgivnings- og behandlingssteder. I punktet links kan du finde links til relaterede sider, hvor der er materialer om kærestevold og konfliktløsning m.m. familievold.dk Brevkasse du kan skrive til, hvis du oplever vold hjemme eller fra din kæreste. Du kan skrive anonymt til brevkassen. Du får svar inden for 24 timer. Hjælp og behandling Hotline er åben døgnet rundt. Her kan du få anonym rådgivning om muligheder for at få støtte, hvis du er udsat for kærestevold. BørneTelefonen Her kan alle børn og unge gratis ringe ind. Nummeret til BørneTelefonen er Læs mere på Børns Vilkårs hjemmeside, bornsvilkar.dk dialogmodvold.dk Har du været voldelig overfor dine nærmeste og vil du gerne have hjælp til at ændre din måde at være på? Skriv til Dialog mod volds brevkasse. Brevkassen er anonym og findes på dialogmodvold.dk. Etnisk ung i krise ungerådgivning, , tirsdag kl. 9-12, torsdag kl voldtaegt.dk Oplysninger om centre og organisationer over hele landet, hvor du kan få hjælp, hvis du har været udsat for en voldtægt eller voldtægsforsøg. hjerteogsmerte.dk Tjek hos din kommune Mange kommuner har en gratis og anonym rådgivning til unge. På internettet kan du se, hvad din kommune tilbyder. Denne side kopieres og uddeles til eleverne. 11

12 Kopiark 1 ditforhold.dk KÆRLIGHED ELLER KONTROL HVORNÅR ER DET KÆRESTEVOLD? For nogle kan det være svært at se forskel på kærlighed og kontrol - og ind imellem udvikler kontrollen sig til vold. Kærestevold er ikke et skænderi en gang i mellem eller dårligt humør efter en dårlig dag. Kærestevold er voldelige handlinger, som gentager sig, og som udføres af en du er eller har været kæreste med. Kærestevold kan være både psykisk, seksuel og fysisk vold. Volden er progressiv, dvs. at den bliver værre, sker med kortere mellemrum og bliver mere alvorlig med tiden, hvis ikke der sættes en stopper for det. Volden kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Det starter som regel med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Det kan være, at han eller hun vil bestemme over dit tøj, eller vil bestemme, hvornår du kan være sammen med dine venner. Den psykiske vold kan udvikle sig til konstante ydmygelser, isolation fra venner og familie og kontrol over, hvor du må tage hen. Det kan også udvikle sig til seksuelt misbrug eller fysisk vold. PSYKISK VOLD at blive kaldt grove ting igen og igen at blive udsat for meget nedsættende eller negativ kritik at blive domineret eller truet at blive udspioneret eller overvåget at blive udsat for sygelig jalousi at blive ydmyget foran andre at blive anklaget for noget, man ikke har gjort at blive ignoreret hele tiden at blive isoleret fra familie og venner at få at vide, at du ikke kan få en anden kæreste FYSISK VOLD at blive skubbet, revet eller rusket at blive sparket eller slået at blive kastet mod væggen eller ned ad trappen at blive udsat for kvælningsforsøg at blive angrebet med kniv eller andet våben SEKSUEL VOLD at nogen har delt intime billeder af dig med andre imod din vilje fx via MMS eller Internettet at blive krænket seksuelt fx berørt på intime steder imod din vilje at blive truet til sex at blive voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg 12

13 Kopiark 2 ditforhold.dk ET USUNDT FORHOLD Mange unge i usunde forhold underdriver de ting, de bliver udsat for. De finder på alle mulige undskyldninger for kærestens handlinger. De tror måske, at kontrol og jalousi er tegn på, at deres kæreste elsker dem. Især, hvis de oplever, at forholdet er det vigtigste i deres liv. De fleste kærester oplever gode og mindre gode tider, men der er nogle ting, som ikke hører med i et godt forhold, og som du på ingen måde skal finde dig i. Disse ting har ingenting med kærlighed og respekt at gøre. Vær bevidst om dine egne grænser. Et godt forhold er et valg. For selv at få respekt, skal du vise respekt overfor andre De første usunde tegn kan være at blive: nedgjort råbt ad skubbet kontrolleret ignoreret truet ydmyget foran sine venner Faresignalerne til et usundt forhold viser sig ikke altid i begyndelsen. Et forhold, hvor du føler dig helt oppe i skyerne, kan ændre sig stille og roligt, uden at du lægger mærke til det. Kæresten, som har været sød og hensynsfuld i begyndelsen, begynder måske at kritisere dit tøj eller dine venner. Du vil gerne gøre din kæreste glad, men giv dig selv tid til at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Et usundt forhold kan udvikle sig til et voldeligt forhold. Det behøver ikke at ende sådan, hvis du tager de første advarselstegn alvorligt. Når du kender advarselstegnene, vil du hurtigere være i stand til at handle i forhold til dem. ADVARSELSTEGN Din kæreste kræver, at I hurtigt danner et meget tæt forhold. Der er ingen tid til at lære hinanden at kende. Din kæreste er jaloux og ønsker ikke, at du skal bruge tid på dine venner. Din kæreste udspørger og udspionerer dig. Din kæreste har svært ved at forstå, at du har brug for tid uden ham/hende. Din kæreste forsøger at kontrollere dit tøj, vil bestemme over dig, giver dig ordrer og tager de fleste beslutninger. Han eller hun ydmyger og nedgør dine meninger. Du er bange for din kæreste, og er bekymret for, hvordan han eller hun vil reagere overfor noget, du siger eller gør. Når kæresten eller andre behandler dig dårligt, giver han eller hun dig skylden og siger, at du har fortjent det. Din kæreste truer fx med at forlade dig, hvis du gør noget, han eller hun ikke synes om. 13

14 Kopiark 3 ditforhold.dk ET VOLDELIGT FORHOLD HVAD ER ET VOLDELIGT FORHOLD? Måske er du en af de mange unge, der tror, at kærlighed og dét at blive dårligt behandlet hænger sammen. Det kan især ske, hvis du ikke har noget godt at sammenligne med hjemmefra. Kæresteforhold med vold har disse kendetegn: Volden bliver værre og værre. Udviklingen går nogle gange langsomt, andre gange hurtigt. Volden bliver mere alvorlig og farlig, så længe forholdet fortsætter. Volden og den krænkende adfærd efterfølges af undskyldninger og løfter om, at den voldelige kæreste vil ændre sig. Efter volden kan der komme en periode, hvor kæresten er meget kærlig og hensynsfuld. Man bliver isoleret fra sine venner og familie, og det gør det svært at få hjælp. Volden er altid den voldelige partners ansvar alene. Volden er aldrig ofrets skyld. Måske giver din kæreste dig skylden for volden i stedet for at tage ansvar for sine handlinger selv. Det skal du aldrig finde dig i. Skyld og skam er en af årsagerne til, at man mister sit selvværd og får en dårlig selvfølelse. Skylden gør det svært at komme ud af forholdet. Et forhold med kontrol og vold er usundt og skadeligt for jer begge. ADVARSELSTEGN Din kæreste truer fx med at gå fra dig eller slå dig. Din kæreste misbruger alkohol og/eller stoffer og forsøger at presse dig til at gøre det samme, selvom du ikke ønsker det. Din kæreste har tit været med i slagsmål, bliver hurtigt vred eller praler af at chikanere og misbruge andre. Kæresten går med våben. Din kæreste har slået, sparket, taget kvælertag eller skadet dig fysisk på andre måder. Din kæreste tvinger dig til sex eller til at gøre seksuelle ting, som du ikke ønsker. Han eller hun prøver at manipulere dig ved at give dig skyldfølelse eller ved at sige: Hvis du virkelig elsker mig, vil du... Din familie og venner har forsøgt at advare dig om din kæreste og er bekymrede for din sikkerhed. Din kæreste truer med at gøre dig, dine nærmeste eller sig selv fortræd (selvmord), hvis du forlader ham/hende. 14

15 ditforhold.dk Kopiark 4 ET GODT FORHOLD HVORDAN KAN DU SKABE ET GODT FORHOLD? De kæresteforhold du har, og de erfaringer du gør dig, når du er ung, kan påvirke dine forhold i fremtiden. Hvis du har et tydeligt billede af, hvad et godt forhold er, vil du have nemmere ved at skabe et selv. Det vil også være nemmere at opdage og bryde ud af et usundt forhold. Vær selv en god rollemodel så du kan inspirere andre til at være en god kæreste. Når du viser din kæreste, dine venner og din familie respekt, er du med til at opmuntre dem til at vise andre respekt. Måden du er på overfor andre mennesker, siger noget om, hvordan du selv ønsker at blive behandlet. Her under kan du læse om nogle af de ting, som kendetegner et godt forhold. Vær dig selv, men giv også plads til andre Hvis du har det godt med dig selv, er det nemmere at have det godt med en kæreste og kunne stole på ham eller hende. Husk der skal være plads til jer begge i forholdet. POSITIV SELVFØLELSE Du kan udvikle og vedligeholde en positiv selvfølelse. Det vil styrke dine forhold til andre, fordi du bedre kan fornemme, hvad andre mener uden at presse dine meninger igennem. RESPEKT, TILLID OG ÆRLIGHED Respekt betyder bl.a. at sætte pris på sin kæreste og at forstå kærestens grænser. Det er ikke respekt, hvis du taler grimt til din kæreste eller tvinger din vilje igennem - eller hvis din kæreste gør det. Tillid betyder, at I stoler på hinanden og føler jer trygge, når I er sammen.tillid er vigtigt i et godt forhold. Det er et tegn på mistillid, hvis du hele tiden vil kontrollere, hvad din kæreste laver, eller hvis din kæreste kontrollerer dig. Vær ærlig. Det understøtter tillid og styrker forholdet. PERSONLIGHED OG KOMPROMIS Du kan ikke altid få din vilje. Giv plads til forskellige meninger og vær villig til indimellem at gå lidt på kompromis. Undgå magtkampe, som ender med en vinder og en taber. Til gengæld skal du ikke gå på kompromis med, hvem du er. Fortsæt med at være sammen med dine venner, og lav de aktiviteter, du er glad for. Støt din kæreste i de ting han eller hun kan lide at gøre og i at skabe nye venskaber. Løs problemer på en ordentlig måde Man kan ikke undgå, at der nogle gange opstår problemer i et forhold. Det behøver slet ikke at være dårligt, hvis bare man sørger for at løse dem på en ordentlig måde, fx ved at tale pænt til hinanden og styre sit temperament. FORSTÅELSE OG GOD KOMMUNIKATION Tal åbent og ærligt for at undgå misforståelser. Nogle gange har du måske brug for at mærke efter, hvad du føler eller mener, og så må din kæreste vente med at snakke, til du er klar. Din kæreste har også ret til at sige fra. God kommunikation handler ikke kun om at tale, men også om at kunne lytte. KONSTRUKTIVT SKÆNDERI Alle kærester skændes en gang imellem. Et konstruktivt skænderi er et, hvor I holder jer til emnet, undgår at kalde hinanden navne og undgår at blande gamle episoder ind. Så er det også nemmere at finde mulige løsninger på problemet. Tag en pause, hvis diskussionen bliver for heftig. KONTROL MED VREDE OG KONFLIKTER Vi bliver alle sammen vrede en gang imellem. Måden vi udtrykker vreden på er meget forskellig. Det er aldrig ok at udtrykke vreden med fysisk vold. Når du er vred, skal du tænke dig om, inden du taler eller handler. Du kan takle din vrede på forskellige måder. Prøv fx at trække vejret dybt, tælle til 10 inden du taler eller gå en tur, indtil du er faldet til ro. Hvis der er konflikter mellem dig og din kæreste, skal I forsøge at tale åbent om det. Tal eventuelt med andre om det også. 15

16 Kopiark 5 ditforhold.dk BEVAR SELVKONTROLLEN HVAD KAN DU SELV GØRE? Selvom din kæreste gør dig vred eller ked af det, er det aldrig en undskyldning for at gribe til vold. Det er muligt at løse problemer i dit forhold uden at blive aggressiv og miste kontrollen over sig selv. Måske kan det hjælpe dig at læse om, hvad der kendetegner et godt forhold. Hvis du har problemer med din vrede og ofte mister kontrollen over dig selv, er det meget vigtigt, at du får hjælp, så problemet bliver løst. Tag ansvar for dit kæresteforhold Respekter altid din kærestes grænser - du og din kæreste er ligeværdige personer. Hav det godt med dig selv. Hvis dit selvværd er godt, har du ikke behov for at kontrollere din kæreste. Psykisk og fysisk vold bunder ofte i usikkerhed og dårligt selvværd, men det er muligt at arbejde med sin selvfølelse. Bevar roen. Hvis du og din kæreste diskuterer, og du kan mærke, at du har svært ved at styre dit temperament, skal du sige det tydeligt og holde en pause fra diskussionen. Tag ansvar. Det er kun dig, som kan mærke, hvad der sker i dig - og det er alene dit ansvar at stoppe, inden du mister kontrollen.vær ærlig over for dig selv. Hvis du fornemmer, at du har et problem med din opførsel overfor din kæreste, så tal med nogen og søg hjælp. Det fortjener både du og din kæreste. Vær realistisk. Du kan aldrig true eller tvinge en kæreste til at elske dig. Hvis din kæreste ikke gengælder din kærlighed, må du acceptere det - også selvom det gør ondt. Søg hjælp hvis du har brug for det. Hvis du selv er vokset op med vold, kan det være svært at vide, hvordan du klarer problemerne i dine egne forhold uden at bruge vold. Hvis du synes, at du har et problem, er det vigtigt, at du tager ansvar for dit eget liv og gør noget ved det, så du kan undgå at havne i en situation senere i livet - enten som offer eller som den, der udøver vold. 16

17 ditforhold.dk Kopiark 6 HJÆLP DIN VEN ELLER VENINDE Jeg havde lyst til at nogen spurgte mig om problemerne i forholdet. Jeg kunne ikke bede om hjælp fordi jeg var flov over det. Julie, 18 år VÆR OPMÆRKSOM Har du en mistanke om, at din veninde eller ven er i et usundt eller voldeligt forhold, skal du ikke ignorere det. De fleste tilfælde af kærestevold foregår, når parret er alene. Der er altså ingen vidner til volden. Det er ikke sikkert, at du vil se dramatiske advarselstegn som blå mærker og brækkede arme og ben. Men lyt til din mavefornemmelse. Hvis du er bekymret for en veninde eller ven, har du sandsynligvis en grund til at være det. Tegn på, at din veninde eller ven har brug for din hjælp Kæresten nedgør din veninde/ven og kalder ofte ham/hende øgenavne, mens andre er til stede. Kæresten opfører sig ekstremt jaloux, hvis din veninde eller ven snakker med sine bekendte af det modsatte køn, selvom det er helt uskyldigt. Din veninde/ven aflyser jeres aftaler i sidste øjeblik og kommer med begrundelser, der virker utroværdige. Din veninde/ven undskylder ofte sin kærestes måde at være på. Kæresten holder øje med alt, hvad din veninde/ven laver, ringer og sms er hele tiden med spørgsmål om, hvem hun/han er sammen med osv. Du har set kæresten blive meget vred, måske endda voldelig, når der noget, der går ham eller hende på. Din veninde/ven er altid bange for at gøre kæresten ked af det. Din veninde/ven opgiver aktiviteter og venner, og er på vej til at blive meget isoleret. Din venindes/vens udseende, kropsvægt eller skolearbejde har forandret sig drastisk. Din veninde/ven har skader, som ikke kan forklares, eller forklaringerne virker utroværdige. Hvad kan du gøre? En snak med en god veninde/ven kan betyde meget for én, der er i et voldeligt forhold. Men det kan være svært at vide, hvad du skal sige. Her er nogle forslag Snak med din veninde/ven under fire øjne, uden at andre kan høre jeres snak. Stil åbne spørgsmål som fx hvordan har du det i dit forhold til...? Lyt først til, hvad din veninde/ven siger. Fortæl, hvorfor du er bekymret. Vær konkret og snak ud fra episoder du har set, i stedet for ud fra noget du har hørt fra andre. Tilbyd at finde oplysninger til din veninde/ven om, hvor der er hjælp at hente. Find evt. en adresse på et midlertidigt sted at bo. Afhængig af jeres alder og ressourcer (fx om I er 14 eller 20 år) kan du nævne andre, din veninde/ven kan snakke med. Det kan være en pædagog, en lærer eller en anden voksen hun/han har tillid til. Det er ikke sikkert, at I kan klare situationen, uden at få hjælp fra andre. Hvis din veninde/ven afviser, at der er noget i vejen, skal du ikke tage det personligt eller presse på. Fortæl, at du er parat til at snakke mere en anden gang. Giv Hotline tlf Du skal ikke Kritisere din venindes/vens måde at være på. Få din veninde/ven til at føle sig dum eller medskyldig i volden. Presse din veninde/ven til at gøre noget, selvom det kan være svært at lade være. Det er op til din veninde/ven at bestemme, hvornår hun/han er klar til at få hjælp eller slå op med kæresten. Skælde ud eller konfrontere den voldelige partner. Det kan både være farligt for dig og for din veninde/ven bagefter. 17

18 Kopiark 7 ditforhold.dk HVIS DIN VEN/ VENINDE BEGÅR VOLD Har du mistanke om, at din veninde eller ven begår vold mod sin kæreste? Snak med din ven/veninde om dine bekymringer. Hav konkrete eksempler klar. Lyt til, hvad din ven/veninde siger, men gør det klart for ham/hende, at adfærden er uacceptabel og skal stoppes. Fortæl din ven/veninde, at hans/hendes handlinger har store konsekvenser for ham/hende selv og kæresten. Accepter ikke benægtelser, bortforklaringer og underdrivelser af volden. Hjælp ham eller hende til at indse, at volden ikke er en måde at løse problemer eller konflikter på, og at den har store konsekvenser for din ven/veninde i form af social isolation og fængselsstraf. Du bør opfordre din ven/veninde til at få hjælp. Hvis din vens/venindes adfærd fortsætter, og du vurderer, at hans/hendes kæreste er i fare, så få hjælp udefra, evt. af politiet, selvom det kan være svært. FAKTA... familie og venner skal være opmærksomme på, hvordan unge har det, og de bør reagere, hvis de synes, at noget er forkert, som eksempelvis, at den unge mistrives med sin kæreste. I denne forbindelse er det også vigtigt, at venner og familie yder støtte og omsorg, uden at dømme den unge for at have kommet til at vælge en forkert kæreste. Fra undersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark,

19 Opgaveark 1 TEST - Hvad ved du om kærestevold? Den følgende test kan fx bruges i klassen efter en temadag, eller efter man har gennemgået, hvad kærestevold er. Den kan også bruges som overgang til at diskutere emnet sunde forhold og grænser. Testen kan kopieres, og eleverne kan tage testen skriftligt eller mundtligt med efterfølgende diskussion om de rigtige svar. Du kan se de rigtige svar på næste side. 10 spørgsmål med svarmulighederne Sandt eller Falsk. Påstand 1: Det er kun piger og kvinder, som bliver udsat for kærestevold. Påstand 6: Hvis kæresten har slået én gang, er det sandsynligt, at det vil ske igen. Sandt Falsk Sandt Falsk Påstand 2: Kærestevold sker sjældent for unge. Sandt Falsk Påstand 3: Kærestevold er kun, når man slår sin kæreste. Sandt Falsk Påstand 4: Kærestevold sker altid på grund af alkohol og stoffer. Sandt Falsk Påstand 5: Hvis kæresten bruger vold, har man som regel selv været skyld i det. Sandt Falsk Påstand 7: Det er et tegn på kærlighed, hvis din kæreste vil ha dig for sig selv. Sandt Falsk Påstand 8: Kærester, der bruger vold, kommer altid fra dårligt stillede familier. Sandt Falsk Påstand 9: Kærestevold har alvorlige konsekvenser, både for den det går ud over, og for den, der begår volden. Sandt Falsk Påstand 10: Hvis man bliver i et voldeligt forhold, er det fordi, det ikke er så slemt. Sandt Falsk 19

20 Sandt eller falsk? De rigtige svar til opgaveark 1 Påstand 1: Kryds i falsk. Fakta Både unge kvinder og unge mænd bliver udsat for kærestevold. Men mere end dobbelt så mange kvinder som mænd bliver udsat. Påstand 2: Kryds i falsk. Fakta 12 % unge kvinder og 5 % unge mænd har været udsat for kærestevold. Det betyder, at næsten kvinder og ca mænd i alderen år hvert år udsættes for en eller flere former for kærestevold. Påstand 3: Kryds i falsk. Fakta Kærestevold er både fysisk, psykisk og seksuel vold. Det begynder tit med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Den psykiske vold kan udvikle sig til trusler og isolation fra venner og familie. Senere kan det udvikle sig til fysisk vold. Du kan læse mere om hvad kærestevold er i menupunkt Kærlighed eller kontrol på ditforhold.dk. Påstand 4: Kryds i falsk. Fakta Alkohol og stoffer er ikke årsagen til vold i et kæresteforhold, men det kan være med til at øge risikoen for vold - og også gøre volden mere alvorlig. Påstand 5: Kryds i falsk. Fakta Det er ALDRIG ok at bruge vold! Der er absolut ingen undskyldning for at bruge vold mod ens kæreste - heller ikke selvom man er sur eller irriteret. Læs mere om at tackle konflikter i et forhold i menupunkt Bevar selvkontrollen på ditforhold.dk Påstand 6: Kryds i sandt. Fakta Volden er som regel progressiv, dvs. at volden med tiden bliver mere alvorlig og sker oftere, hvis den ikke stoppes i tide. Læs mere om optakter til vold i menupunktet Sådan starter det og Jeg vil ud af forholdet på ditforhold.dk Påstand 7: Kryds i falsk. Fakta Jalousi og kontrol er nogle af de mest almindelige advarselstegn på, at et forhold er usundt. Læs eventuelt mere om advarselstegnene i et usundt forhold på ditforhold.dk. Påstand 8: Kryds i falsk. Fakta Kærester, der begår vold, kan komme fra alle samfundslag. Hvis man er vokset op i en familie med vold, er risikoen for, at man selv bruger vold eller bliver udsat for vold større. Læs mere i menupunkt Hvorfor sker det på ditforhold.dk. Påstand 9: Kryds i sandt. Fakta Kærestevold kan give psykiske lidelser og et højere forbrug af medicin og beroligende midler. I værste fald kan det føre til selvmord. Den, der begår volden, risikerer fængselsstraf. Påstand 10: Kryds i falsk. Fakta Der kan være mange forskellige grunde til, at man bliver i et voldeligt forhold. Det kan fx være frygt for ensomhed, lav selvfølelse eller en tro på, at kæresten vil ændre sig. Læs mere om, hvorfor det er svært at komme ud af et voldeligt forhold på Hvis dit forhold er usundt og Jeg vil ud af forholdet på ditforhold.dk 20

21 Opgaveark 2 Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold Spørgsmål til diskussion: Hvad betyder det at blive behandlet med respekt i et kæresteforhold? Snak med eleverne om, at det blandt andet betyder at tage hensyn til hinanden, og at være åben overfor hinanden, selvom man godt kan have forskellige meninger om tingene. Hvad betyder det at sætte grænser i et kæresteforhold? Snak om, at forudsætningen for at sætte grænser i ens forhold er at mærke efter, hvad man har lyst til, hvad man kan klare og hvad man vil være med til. Dernæst, at man giver tydeligt udtryk for, hvad man vil have eller ikke vil have. Der er mange gevinster ved at sætte grænser i forholdet. En af dem er, at det giver kæresten en mulighed for at forstå os og vores reaktioner. Det kan forebygge misforståelser og i sidste ende - forebygge krænkelser og vold. Bed eleverne om at give eksempler på gode og konstruktive måder at sætte grænser på i et kæresteforhold. Snak om, at hvis vi gang på gang oplever, at vores grænser ikke bliver respekteret i et kæresteforhold - selvom vi har givet tydeligt udtryk for dem - skal vi overveje om forholdet kan udvikle sig i tilfredsstillende retning. Så er det tid til at snakke med nogen, og måske til at slutte forholdet. I ET KÆRESTEFORHOLD HAR JEG RET TIL at blive behandlet med respekt at være i et godt forhold at bestemme over min krop, tid, følelser, meninger og ejendele at være fri for fysisk, seksuel og psykisk vold at have venner og aktiviteter, uden at min kæreste deltager at sætte grænser og sige nej at sige, hvad jeg kan lide, og hvad jeg gerne vil have at føle mig tryg i forholdet at blive behandlet ligeværdigt at være mig selv at begå fejl at forlade eller afslutte forholdet at bede om hjælp fra venner, familie og andre, jeg har tillid til I ET KÆRESTEFORHOLD HAR JEG ET ANSVAR FOR at bestemme, hvor mine grænser går og at give udtryk for dem at respektere min kærestes grænser, meninger og følelser, også selvom jeg ikke er enig at vise hensyn at kommunikere klart og tydeligt at give min kæreste plads til at være sig selv ikke at bruge magt og kontrol ikke at bruge fysisk, psykisk eller seksuel vold at gå på kompromis en gang imellem at indrømme, når jeg begår fejl at bede om hjælp fra venner, familie og andre voksne, jeg har tillid til En pdf-version af Rettigheder og ansvar findes på ditforhold.dk til udprintning. 21

22 til eleverne Opgaveark 3 Cecilie, Philip, Stefan og Emma to historier om kærestevold Her er en opgave, hvor de unge kan bruge den viden, de nu har fået om kærestevold til at tage stilling til, hvad de selv vil gøre i forskellige situationer. Målet er at få de unge til at reflektere over, at man ved at handle anderledes, kan stoppe udviklingen af et voldeligt forhold. Historierne er en sammenblanding af flere virkelige historier og findes på hjemmesiden ditforhold.dk. Undervejs er der spørgsmål til eleverne, som kan bruges til diskussion i klassen eller kan danne baggrund for en skriftlig opgave. Der er kommentarer til underviseren om, hvordan personerne kunne have handlet anderledes. Historierne viser, hvordan optakten til kærestevold kan se ud og kan bruges til at finde alternative og mere konstruktive handlingsmuligheder. Spørgsmålene kan også diskuteres i grupper. Cecilie og Philip - 1. del Cecilie føler sig meget heldig, da Philip en dag spørger, om de skal gå i biffen sammen. Han er en af de lækreste og mest populære drenge i klassen. Efter et stykke tid bliver de kærester, og hun bliver inviteret med til alle de gode fester. En aften hvor de står i en gruppe og snakker til en fest, siger Philip pludselig til Cecilie, om hun ikke kan holde mund, når hun ikke har noget klogt at sige. Det kommer fuldstændig bag på hende, og hun bliver ked af det, men hun er for chokeret til at kunne svare ham igen. Hun synes, det er vildt pinligt overfor hans venner. Da de går hjem fra festen, spørger hun ham, hvad han har gang i, men han slår det hen og siger, at det bare var for sjov. Det samme sker igen nogle gange, og efterhånden begynder han også at kritisere hendes tøj og hendes udseende. Tit gør han det, når de er sammen med nogle af vennerne, og Cecilie skammer sig. Hun kan mærke, at de andre synes, at det er underligt. Cecilie begynder at tro på, at han har ret. Hun bliver stille og tilbageholdende, og står mest bare ved siden af ham uden at sige noget, når de er nogle steder. Elevspørgsmål Hvad synes du om Philips måde at behandle Cecilie på? Hvad kunne Cecilie gøre eller sige til Philip, da han første gang sagde, at hun skulle holde mund, udover det hun gjorde? Og når han kritiserer hendes tøj og udseende? Hvad kan hun stille op? Hvis du var venner med Cecilie og Philip, hvad ville du gøre? Cecilie og Philip - 2. del Når Philip og Cecilie er alene sammen, plejer det stadigvæk at være hyggeligt. En aften, da de er alene sammen på hans værelse, siger Philip til Cecilie, at han gerne vil have sex med hende. Indtil da har de bare kysset og nusset lidt. Cecilie synes det er flovt, men tager sig sammen og siger, at hun ikke er klar til det endnu. Hun håber, at Philip ville kunne forstå det. Philip svarer bare, at hvis hun virkelig kan lide ham, så vil hun ikke sige nej. Han bliver ved med at presse hende og forsøger at overtale hende til at tage tøjet af. Selvom hun ikke har lyst, giver Cecilie efter, fordi hun er bange for, at Philip ellers vil slå op. Da de bagefter ligger i sengen, er Philip underlig og ligeglad med hende, og Cecilie bliver ked af det. Hun får det rigtig dårligt med sig selv og fortryder, at hun ikke har lyttet til sine egne følelser. Hun kan ikke forstå Philips reaktion, og hun prøver forgæves at finde noget, der kan forklare eller undskylde hans adfærd. Hun er ked af det i lang tid efter, men efter en lang samtale med en god veninde, bliver det pludseligt klart for Cecilie, at hun har ændret sig meget i det sidste stykke tid. Hun beslutter derefter, at hun ikke vil være sammen med Philip mere. Elev spørgsmål Hvad mener du om det Philip siger til Cecilie, når hun fortæller ham, at hun ikke er klar til sex endnu? Hvilke andre muligheder har Cecilie for at handle i stedet for at give efter? Hvilke andre muligheder har Philip for at handle på en måde, så han ikke presser sin kæreste til noget hun ikke har lyst til? 22

Kærester slår da ikke?

Kærester slår da ikke? Undervisningshæfte om emnet kærestevold for 14-18 årige Kærester slår da ikke? Tekstoplæg: Chris Poole konsulent i forebyggelse af vold Tekstredigering: Departementet for Familie og Justitsvæsen Grønlands

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE TEMA: FESTEN Elevmateriale HALLO - JEG ER IKKE FULD! I skal nu klippe udsagnene på næste side ud. Hvert udsagn er sat sammen i par og passer til et af trinene på konflikttrappen. I skal forestille jer,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN Hvordan ville jeg reagere, hvis... Denne øvelse er i høj grad en refleksionsøvelse, hvor hensigten er, at eleverne

Læs mere

Voldsspiralen. På de næste sider kan du læse mere om de to teorier for en bedre forståelse af voldsspiralen inden du præsenterer den for eleverne.

Voldsspiralen. På de næste sider kan du læse mere om de to teorier for en bedre forståelse af voldsspiralen inden du præsenterer den for eleverne. TIL 6.-7. KLASSETRIN Voldsspiralen Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen. Voldsspiralen TIL 8. - 10. KLASSETRIN Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov. TIL 4.-7. KLASSETRIN Voldsformerne Formål Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere