Kærester slår da ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kærester slår da ikke?"

Transkript

1 Undervisningshæfte om emnet kærestevold for årige Kærester slår da ikke?

2 Tekstoplæg: Chris Poole konsulent i forebyggelse af vold Tekstredigering: Departementet for Familie og Justitsvæsen Grønlands Selvstyre Postboks Nuuk Historier: Rosine Kreutzmann Sørine Steenholdt Layout: irisager.gl Undervisningsmaterialet er stillet til rådighed af: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup dkr.dk Kopiering tilladt med kildeangivelse 2

3

4 Indhold Forord... 5 Kærestevold som undervisningstema... 6 Hvor kan hæftet bruges?... 7 Tre projekter om kærestevold... 8 Sådan kan undervisningen bygges op... 9 Hvad er kærestevold...10 Sunde forhold, hvordan ser de ud?...11 Hvad kan man gøre Afrunding af undervisningen...12 Kopiark Opgaveark 1 Hvad ved du om kærestevold? Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold Tre historier om kærestevold Forslag til opgaver i musik og grønlandsk eller dansk Forslag til opgaver i engelsk

5 Forord Kærestevold er et følsomt og tabubelagt emne, som kan være svært at tage op i klassen. I dette hæfte kan undervisere finde inspiration og hjælp til, hvordan emnet kan diskuteres med de unge. Ved at tale med teenagere om kærestevold og om sunde forhold, kan skolen være med til at give unge mennesker færdigheder til at udvikle positive, gode kæresteforhold og til at opdage forhold, der er usunde og måske skadelige. Det vil kunne forebygge kærestevold. Det er mest piger og unge kvinder, der oplever kærestevold. Men drenge og unge mænd oplever også kærestevold, og det er endnu mere tabubelagt. En række undersøgelser viser, at der er behov for en forebyggende indsats på området. Dette hæfte er et bud på en forebyggende indsats, der kan finde sted i skolen eller institutionen, hvor professionelle voksne kan stå for dialogen med de unge. Hæftets centrale temaer Den psykiske vold i kæresteforhold er et overset problem. Som regel starter volden med kontrol, nedværdigelser og chikane, som senere kan udvikle sig til fysisk vold. Det vil have stor betydning, hvis flere unge er opmærksomme på de første usunde tegn i deres forhold. Flere af opgaverne i hæftet tager udgangspunkt i en diskussion af, hvilke advarselstegn, man skal være opmærksom på, og hvornår og hvordan man kan sætte grænser i sit kæresteforhold. Unge i voldelige forhold har ofte svært ved at fortælle det til nogen. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne er opmærksomme på, at noget er galt, og tager initiativ til at hjælpe. Tilbuddet om hjælp fra en ven eller veninde kan få afgørende betydning for den unge. Hæftets andet centrale emne er derfor at gøre de unge opmærksomme på, hvordan de tager hånd om problemet, hvis de oplever, at en ven eller veninde er udsat. ditforhold.gl Der er udviklet en hjemmeside om kærestevold, som hæftet er knyttet sammen med. I hæftet giver vi forslag til, hvordan indholdet på hjemmesiden kan bruges som udgangspunkt for undervisningen. Vi håber, at underviserne her finder inspiration til samtalen med de unge om kærestevold, så flere unge bliver opmærksomme på, hvordan de kan tage ansvar og sætte grænser i deres kæresteforhold, eller hvordan de kommer ud af et voldeligt forhold. 5

6 Kærestevold som undervisningstema - Hvad er kærestevold? Vold er ikke noget, der kun foregår mellem voksne. Virkeligheden er, at mange unge kvinder og mænd mellem 16 og 24 år bliver udsat for partnervold, hvilket i denne aldersgruppe bliver kaldet for kærestevold. Kort fortalt er kærestevold enten psykisk, seksuel og/eller fysisk vold begået af en nuværende eller tidligere kæreste. Kærestevold består som regel af flere former for vold, og volden er progressiv, dvs. at den bliver værre, hyppigere og mere alvorlig med tiden, hvis ikke den stoppes. Kærestevold er et vidt begreb, der dækker over fx mobning, chikane, trusler, frihedsindskrænkning og voldtægt samt forskellige former for fysisk vold. Psykisk vold er fx trusler, chikane og mobning via elektroniske medier (Internet og mobiltelefon). Det kan også være at blive ydmyget, nedværdiget, kontrolleret eller overvåget. Fysisk vold kan være at blive skubbet, slået, sparket og udsat for livstruende vold som fx kvælningsforsøg. Der kan også blive brugt våben. Seksuel vold er at blive presset til seksuelle handlinger, man ikke har lyst til. Kærestevold forekommer hyppigere i forhold, som har varet under 6 måneder, og er hyppigere blandt unge, der ikke bor sammen med deres kæreste. Det er især de helt unge kvinder, der har begrænset erfaring med kæresteforhold, som har den største risiko for at opleve kærestevold. Drenge kan ligesom piger blive ofre for kærestevold (oftest psykisk vold). Men det er drenge eller unge mænd, som oftest begår volden. Volden kan ske for alle. Lær de unge at sætte grænser Et vigtigt element i indsatsen for at forebygge kærestevold er at give børn og unge en bevidsthed om deres egen krop og egne grænser. Voksne kan være med til at skabe et miljø og fællesskab både hjemme, i skolen og i ungdomsklubben, hvor der er bevidst opmærksomhed omkring de grænser, som den enkelte unge har i forbindelse med krop og seksualitet. Vi kan hjælpe de unge til at forstå, at både deres egne, men også andres grænser skal tages alvorligt, og at såvel psykisk som fysisk vold aldrig kan tolereres. Vi kan hjælpe en teenager med at forstå, hvad uacceptabel adfærd er, og gøre det klart, at hun eller han altid skal fortælle nogen, hvis en - også hvis det handler om et familiemedlem eller nær ven opfører sig på en måde, som er ubehagelig for hende eller ham. Ved at turde tale om volden i skolen eller i ungdomsinstitutionen, kan vi være med til at skabe et samfund, der ikke accepterer kærestevold i nogle af dens former. 6

7 Hvor kan hæftet bruges? Siden der kom fokus på, at kærestevold er et stort problem, er der udviklet projekter, som er målrettet den unge aldersgruppe. To af disse projekter præsenteres her sammen med forslag til, hvordan de kan bruges i forskellige undervisningssituationer: Projekterne er: Kampagnen Aappariippugut om kæresteforhold, som kommer i 2014 Fag som emnet kan tages op i Undervisningsopgaverne i dette hæfte kan bruges i følgende fag i folkeskolens klasse samt på ungdomsuddannelser: Grønlandsk Dansk Personlig udvikling Musik Samfundsfag Seksualundervisning Andre sammenhænge, hvor hæftet kan bruges Efterskoler Ungdoms- og fritidsklubber Ungdomsbosteder Undervisningen afsluttes med at eleverne orienteres om de rådgivnings- og hjælpemuligheder, der findes i dag. På ditforhold.gl kan du under Søg hjælp og Du kan få hjælp finde de tilbud, der er i dag. Siden bliver opdateret, når der kommer nye tilbud til. Hvor kan du som underviser få mere at vide? På ditforhold.gl kan du finde meget andet materiale end det, der er medtaget i dette hæfte. Hjemmesiden indeholder også oplysninger til forældre om, hvordan de kan hjælpe deres barn. Undervisningsmaterialer fra kampagnen Aappariippugut bliver lagt på siden, når de er lavet i Det skete for mig da jeg var 14 og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Vi var venner først og så begyndte vi at kæreste lidt. En dag prøvede han at presse mig til sex. Han skubbede mig ned og lagde sig oven på mig, selvom jeg sagde at han skulle lade være. Jeg var flov over det bagefter. Men til sidst fortalt jeg andre om det og jeg fik det bedre. Min veninde sagde at jeg ikke skulle finde mig i at blive behandlet på den måde og at jeg fortjente bedre. Mange af vores fælles venner sagde noget til ham og han fik det rigtigt dårligt over det han havde gjort mod mig. Jo mere jeg snakkede om det jo bedre fik jeg det. Jeg sagde til ham at jeg ikke vil være kæreste med ham mere. I dag vil jeg ikke finde mig i at blive presset til noget jeg ikke har lyst til. Pige - Mange af opgaverne kan også bruges i tværfaglige projektarbejder og som baggrund for kreative opgaver i formgivning, film og - musik. 7

8 Tre projekter om kærestevold - som kan bruges i undervisningen Hold en temadag Det kan være en god begyndelse at få nogle udefra til at tage hul på emnet i skolen. Forslag til temadagens program Inviter fx det lokale politi og et krisecenter til at holde et oplæg. Hvis det er muligt, er det også en god ide at invitere en person, der har været i et voldeligt parforhold, til at fortælle om det. Det er vigtigt, at kærestevold efterfølgende bliver debatteret i klassen, så ingen sidder med uforløste spørgsmål. Dette kan gøres ved hjælp af dette hæfte. Brevkassen På ditforhold.gl findes en brevkasse, hvor unge kan skrive om deres oplevelser med kærestevold eller vold i familien. Det er børnerettighedsinstitutionen MIO, der besvarer spørgsmålene. ditforhold.gl rummer informationer og råd til unge i alderen år. Menupunkterne er Hvad er kærestevold? bl.a. med beskrivelse af, hvad et godt, et usundt og et voldeligt forhold rummer. Historier fortællinger af unge om usunde/voldelige kæresteforhold Få hjælp - om hvorfor det er svært at slå op, og hvad man gør, hvis man vil ud af forholdet Giv hjælp hvordan man hjælper sin veninde/ven eller søn/ datter, der er i et voldeligt forhold, og hvilke signaler man skal man være opmærksom på Tests og quiz hvad ved du om kærestevold, og hvad gør du hvis dilemmatest og test din viden samt quiz. Er du i et godt forhold? Er du en god kæreste? Hjemmesiden er udarbejdet af Departementet for Familie og Justitsvæsen i Grønlands Selvstyre på grundlag af materialer fra Det Kriminalpræventive Råd i Danmark, der har samarbejdet med eksperten, Chris Poole, om at udforme indholdet. Vær opmærksom på elevernes reaktioner Når man taler om et emne som kærestevold, kan nogen blive mindet om den vold, de selv eller en de kender har været udsat for. Hvis nogen har oplevet vold tæt på, skal de finde en at snakke med fx en god ven/veninde, en lærer eller en anden voksen, de har tillid til. Fortæl, hvor de kan få hjælp (se s. 12). På kopiark 2 side 14 er en liste med advarselstegn, der kan indikere, at en elev udsættes for kærestevold. Et eller to af advarselstegnene er ikke ensbetydende med, at din elev er udsat for vold fra sin kæreste. Nogle af disse tegn kan også indikere andre problemer. Men noget kan være galt. Derfor vil en samtale med eleven være nødvendig for, at du kan henvise din elev til de relevante steder, der kan hjælpe. 8

9 Sådan kan undervisningen bygges op Inden temaet præsenteres Mange undervisere har en metode, de bruger i klassen, inden der arbejdes med et kontroversielt eller følsomt emne. Her er et forslag til nogle grundregler, man kan gennemgå med klassen, inden man præsenterer opgaverne om kærestevold og sunde forhold. Aftal evt. følgende regler, og snak om konsekvenserne ved at bryde reglerne, inden I går i gang: 1. Lyt til og respekter andre meninger. Vis respekt ved at lytte til hvad andre siger, og hvordan de siger det. Lyt til de erfaringer de andre deler med klassen. 2. Der er mange forskellige ideer og erfaringer i klassen. Vi kan lære fra hinanden, hvis vi er åbne og fordomsfrie. Start dine sætninger fx med Jeg, Jeg er ikke enig... Jeg mener, at Det er godt at diskutere og debattere. Ondskabsfulde ord eller ord, der nedrakker en person eller gruppe hjælper os ikke med at lære af hinanden. Det skaber splittelse og negative følelser. Du kan være uenig uden at rakke ned eller kalde nogen negative øgenavne. 4. Hvis nogen siger, at det de fortæller, ikke må fortælles uden for klassen, skal det respekteres. Gør eleverne opmærksomme på, at det er et følsomt emne, og at de skal overveje om deres oplevelser er for personlige til at dele med hele klassen. 5. Snak evt. med klassen om, hvilke konsekvenser det kan have, hvis ikke grundreglerne overholdes. Start med en temadag En temadag kan være et godt afsæt for det videre arbejde. Inviter fx Politiet, et krisecenter eller en person, der har været udsat for vold, til at holde et oplæg. Efter en temadag kan man starte med at give eleverne muligheden for at sætte ord på deres oplevelse af temadagen og stille de spørgsmål, de evt. står tilbage med. Derefter kan man bruge testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1. Opgaverne i dette hæfte kan sagtens bruges, selvom din skole ikke har mulighed for at arrangere en temadag. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i de øvelser, der findes i tema 1 på næste side Hvad er kærestevold? Her kan du finde inspiration og konkrete ideer til, hvordan emnet kan introduceres. Tre vigtige undervisningstemaer Der er tre vigtige temaer, som bør berøres i løbet af undervisningsforløbet for at komme hele vejen rundt om emnet. Tema 1: Hvad er kærestevold både den psykiske og den fysiske? Tema 2: Sunde forhold, hvordan ser de ud? Grænser, hvorfor er de vigtige i et forhold? Tema 3: Hvad kan man gøre, hvis ens kammerat er udsat for kærestevold? På s er der forslag til øvelser under de tre temaer, Afrunding Det er meget vigtigt, at undervisningen afsluttes med, at eleverne orienteres om de rådgivnings- og hjælpemuligheder, der findes i dag. Man kan henvende sig gratis og anonymt hos de fleste. Kopier og uddel side 12 som afslutning på undervisningen. 9

10 Tema 1: Hvad er kærestevold - både den psykiske, den fysiske og den seksuelle Målet med at tage emnet op er at definere og afklare, hvad kærestevold er, så eleverne kan: Genkende de forskellige former for kærestevold Lære at kende forskel på kærlighed og kontrol Få kendskab til og kunne opdage advarselstegn på et usundt eller voldeligt forhold. Som forberedelse kan du gennemlæse afsnittet Kærlighed og kontrol?, Et usundt forhold og Et voldeligt forhold på side Teksterne er fra ditforhold.gl. Her kan du finde flere tekster, fx Sådan starter det og Hvorfor sker det?, som du kan læse som supplement inden undervisningen. Hvis der har været afholdt en temadag på skolen, kan du, efter at eleverne har haft mulighed for at stille spørgsmål og give respons på temadagen, fortsætte undervisningen med testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1, side 21. Svarene til opgavearket finder du på side 22. Undervisningsopgaver i klassen: Gennemgå de tre former for kærestevold: psykisk, fysisk og seksuel vold. Du kan bede klassen om at komme med eksempler på hver form. Uddel kopiark 1 Kærlighed eller kontrol, s. 13 og diskuter skemaet med eksemplerne på de tre former for kærestevold. Diskuter forskellen mellem kontrol og kærlighed med klassen. Bed klassen om at bestemme om følgende eksempler viser kærlighed eller kontrol: a. Paninnguaq og Johannes er mange gange uenige om, hvilke film de skal se sammen. Men så skiftes de til at bestemme hvilken film, de skal se. b. Nuka og Martha er lige begyndt at være kærester, og Nuka ringer og sms er mange gange om dagen for at spørge Martha om, hvem hun er sammen med, og hvad hun laver. Han bliver sur, hvis ikke hun svarer ham omgående. Gennemgå derefter med klassen hvilke advarselstegn, der er på et usundt forhold og på et voldeligt forhold. Fortæl at volden er progressiv, dvs. bliver værre med tiden. Du kan finde listen med advarselstegn på kopiark 2-3 Et usundt forhold og Et voldeligt forhold på side Hvis der er tid, kan du evt. gennemgå Sådan starter det og Hvorfor sker det? eller foreslå eleverne selv at gøre det. Teksterne findes på ditforhold.gl. 10

11 Tema 2: Sunde forhold, hvordan ser de ud? Det er ikke kun vigtigt at udvikle evnen til at genkende tegn på et usundt eller voldeligt forhold. Lige så vigtigt er det at udvikle et billede af, hvad et sundt forhold er, og hvordan man kan være med til at skabe det. Det er meningen med de følgende opgaver. Som forberedelse kan du læse teksterne Et godt forhold og Bevar selvkontrollen på kopiark 4 og 6, side 16 og 18. Som overgang til at snakke om sunde forhold kan man bruge testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1, side 21. Bed de unge om at komme med eksempler på, hvilke kvaliteter et sundt forhold har og skriv evt. eksemplerne på tavlen. Uddel kopiark 4 Et godt forhold side 16 og brug den som udgangspunkt for at diskutere sunde forhold, og hvilke færdigheder, man kan bruge, til at udvikle dem. Skriv Sundt og Usundt på tavlen med en streg imellem. Bed derefter de unge om at komme med eksempler på, hvad et sundt forhold er og skriv eksemplerne på tavlen. Gentag med eksempler af usunde forhold. Uddel herefter opgaveark 2, side 23, Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold, og diskutér spørgsmålene på arket. Opgaveark 3, side 24, indeholder tre historier med spørgsmål til skriftlige opgaver og klassediskussion. Opgaven kan bl.a. bruges til at fremme forståelsen af vigtigheden af at sætte faste grænser i et forhold Hvis I har adgang til et computerrum, kan du dele klassen op i mindre grupper, der arbejder med Dilemmatesten hvad vil du gøre? på ditforhold.gl. Dilemmatesten findes under menupunkt Tests, hvor der også findes en videnstest og to quizzer om parforhold. Tema 3: Hvad kan man gøre... - hvis en kammerat er udsat for kærestevold? Mange undersøgelser viser, at unge mennesker ofte har mere tillid til unge på deres egen alder, end de har til de voksne, de omgås. Derfor er det vigtigt at klæde de unge på til at hjælpe hinanden bedst muligt, og også til at vide, hvornår de skal søge voksenhjælp. Se kopiark 7 Hjælp din ven eller veninde. Det er især vigtigt at gennemgå Hvad kan du gøre? med klassen, som findes på samme side. Gennemgå og diskuter, hvordan man kan snakke med en ven eller veninde, der behandler sin kæreste dårligt. Se kopiark 7. 11

12 Afrunding af undervisningen - Hjælp og rådgivning for teenagere Hvis dit forhold udvikler sig i en usund eller voldelig retning, kan du finde hjælp forskellige steder. Du kan ringe gratis og anonymt til Børne-Ungetelefonen mellem kl på tlf. 134 alle ugens dage Du kan også skrive til Brevkassen på ditforhold.gl, hvis du har spørgsmål omkring dit forhold. Brevkassen bliver besvaret af fagpersoner fra MIO. På chat- eller SMS-funktionen på MIO s hjemmeside kan du til at stille spørgsmål om de problemer, du går og tænker over. Er du studerende, kan du henvende dig hos din studievejleder. Hvis du har været udsat for vold eller andre overgreb, kan han/hun måske tilbyde dig et forløb hos en af Studenterrådgivningens psykologer. Der er lokale telefon- og ungdomsrådgivninger i forskellige byer på kysten. Hos kommunen kan de informere dig om, hvilke rådgivningsmuligheder, der findes i dit lokalsamfund. Denne side kopieres og uddeles til eleverne. 12

13 KOPIARK 1: Kærlighed eller kontrol? - Hvornår er det kærestevold KOPIARK Kærestevold er ikke et enkelt skænderi eller dårligt humør efter en dårlig dag. Kærestevold er krænkende handlinger, der bliver gentaget af en nuværende eller tidligere kæreste. For nogle kan det være svært at se forskel på kærlighed og kontrol - og ind imellem udvikler kontrollen sig til vold. Kærestevold kan være psykisk, seksuel og fysisk vold. Volden er progressiv det betyder, at den bliver værre, sker med kortere mellemrum og bliver mere alvorlig, når den ikke bliver stoppet. Volden kommer sjældent ud af det blå. Det starter næsten altid med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Det kan være, at han eller hun vil bestemme over dit udseende og tøj, eller hvornår du må være sammen med dine venner. Psykisk vold kan udvikle sig til konstante ydmygelser, isolation fra venner og familie og kontrol over, hvor du må tage hen. Senere kan det udvikle sig til fysisk vold eller seksuel vold. Psykisk vold at blive kaldt grove ting igen og igen at blive udsat for meget nedsættende kritik at blive truet eller domineret at blive overvåget og forfulgt at blive udsat for sygelig jalousi at blive ydmyget foran andre at blive ignoreret hele tiden at blive isoleret fra familie og venner Fysisk vold at blive skubbet eller rusket at blive sparket eller slået at blive kastet mod en væg eller ned ad en trappe at blive udsat for kvælningsforsøg at blive angrebet med kniv eller andet våben Seksuel vold at nogen viser intime billeder af dig til andre fx via internettet at blive krænket seksuelt, fx berørt på intime steder imod din vilje at blive truet til sex at blive voldtaget eller forsøgt voldtaget 13

14 KOPIARK KOPIARK 2: Et usundt forhold - når kærlighed bliver til kontrol Mange unge i voldelige forhold underdriver de ting, de bliver udsat for. De finder på alle mulige undskyldninger for kærestens handlinger. De tror måske, at kontrol og jalousi er tegn på, at deres kæreste elsker dem. Især, hvis de oplever, at forholdet er det vigtigste i deres liv. De fleste par oplever gode og mindre gode tider, men der er nogle ting, som ikke hører til i et godt forhold, og som du ikke skal acceptere. Det er ting, som intet har med kærlighed og respekt at gøre. Vær bevidst om dine egne grænser og rettigheder. De første usunde tegn: At blive: nedgjort råbt af skubbet kontrolleret ignoreret truet ydmyget foran sine venner Faresignalerne viser sig ikke altid i begyndelsen. Et forhold, hvor du føler dig helt oppe i skyerne, kan ændre sig, uden du lægger mærke til det. Kæresten, som har været sød og betænksom i begyndelsen, begynder måske at kritisere dit tøj eller dine venner. Du vil gerne gøre din kæreste glad, men giv dig selv tid til at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Et usundt forhold kan udvikle sig til et voldeligt forhold. Det behøver ikke at blive sådan, hvis du tager de første advarselstegn alvorligt. Når du kender advarselstegnene, vil du hurtigere være i stand til at handle i forhold til dem. Et sundt forhold kræver ligeværdighed. For selv at blive respekteret, må du vise respekt overfor andre Advarselstegn Din kæreste kræver, at I hurtigt danner et meget tæt forhold. Der er ingen tid til at lære hinanden at kende Din kæreste er jaloux og ønsker ikke, at du skal bruge tid med dine venner Din kæreste udspørger og udspionerer dig Din kæreste har svært ved at forstå, at du har brug for tid uden ham/hende Din kæreste forsøger at kontrollere dit tøj, vil bestemme over dig, giver dig ordrer og tager de fleste beslutninger Han eller hun ydmyger og nedgør dine meninger Du er bange for din kæreste, og er bekymret for, hvordan han eller hun reagerer på noget, du siger eller gør Når din kæreste eller andre behandler dig dårligt, giver han/ hun dig skylden og synes, at du har fortjent det Din kæreste truer med at forlade dig, hvis du gør noget, han eller hun ikke synes om 14

15 KOPIARK KOPIARK 3: Et voldeligt forhold Måske er du en af de mange unge, der tror, at kærlighed og dét at blive dårligt behandlet hænger sammen. Især hvis du ikke har noget godt at sammenligne med hjemmefra. Volden og ydmygelserne bliver fulgt af undskyldninger og løfter om forandring. Efter volden komme ofte en periode, hvor kæresten er meget kærlig og hensynsfuld Kæresteforhold med vold har disse kendetegn: Man bliver isoleret fra sine venner og familie, og det gør det svært at få hjælp Måske giver din kæreste dig skylden for volden frem for at tage ansvar for sine egne handlinger. Det skal du ikke finde dig i. Skyld og skam er årsager til, at du kan miste dit selvværd og få en dårlig selvfølelse. Skyld og skam gør det ekstra svært at komme ud af forholdet. Volden bliver mere alvorlig og farlig, jo længere forholdet fort sætter Advarselstegn dig til seksuelle Din kæreste tvinger dig slå at d me er tru te er, eller prø Din kæres handlinger, du ikke ønsk er alkohol eller ved at give dig Din kæreste misbrug ver at manipulere dig til presse dig stoffer og forsøger at skyldfølelse e mm sa t de at gøre er har forsøgt at Din familie og venn te og er beslagsmål, bliver Din kæreste er tit i advare dig om din kæres at af r prale hurtigt aggressiv eller kymrede for dig e dr an re ne d at skade anchika Din kæreste truer me, forlader ham et dig, sparket Din kæreste har slå dre eller sig selv, hvis du fydig skadet taget kvælertag eller sisk på andre måder 15

16 KOPIARK Hvordan skaber du et godt forhold? KOPIARK 4: De erfaringer, du får med fra dine første kæresteforhold, vil påvirke dine fremtidige forhold. Hvis du har et klart billede af, hvad et godt forhold er, kan du nemmere skabe et godt forhold selv. Samtidig vil du blive bedre til at opdage, hvis dit forhold er ulige eller usundt og sige fra. Vær selv en god rollemodel, så du kan inspirere andre til at være gode kærester. Når du viser din kæreste, dine venner og din familie respekt, er du med til at opmuntre dem til at vise andre respekt. Måden, du er på over for andre, siger noget om, hvordan du selv ønsker at blive behandlet. Vær dig selv, men giv også plads til andre Hvis du har det godt med dig selv, får du nemmere ved at have det godt med din kæreste og stole på ham eller hende. Husk: Der skal være plads til jer begge to i forholdet. Positiv selvfølelse Arbejd på at udvikle og fastholde en positiv selvfølelse. Det vil styrke dine forhold til andre mennesker og kan beskytte dig mod kærestevold. Respekt, tillid, ærlighed Respekt betyder bl.a., at du sætter pris på din kæreste og forstår hendes/hans grænser. Det er mangel på respekt at tale grimt til sin kæreste eller tvinge sin vilje igennem. Tillid betyder, at I stoler på hinanden og føler jer trygge sammen. Tillid er vigtigt i et godt forhold. Det er et tegn på mistillid, hvis din kæreste hele tiden kontrollerer, hvad du laver eller omvendt. Vær ærlig overfor din kæreste. Det skaber tillid og styrker jeres forhold. Personlighed og kompromis Du kan ikke altid få din vilje. Lyt til din kærestes meninger og prøv at mød hinanden på halvvejen, når der er konflikter. Magtkampe ender med en vinder og en taber og det svækker forholdet. Til gengæld skal du ikke gå på kompromis med, hvem du er! Din identitet skal ikke bygge på, at du er i et forhold. Fortsæt med dine fritidsaktiviteter og bevar dine venskaber. Støt samtidig din kæreste i de ting, han eller hun kan lide. 16

17 KOPIARK 5: KOPIARK Løs konflikter på en ordentlig måde Man kan ikke undgå, at der opstår konflikter i et parforhold. Det behøver ikke at være dårligt, hvis bare I håndterer dem på en ordentlig måde, fx ved at tøjle temperamenterne og lytte til hinanden. Forståelse og god kommunikation Tal åbent og ærligt for at undgå misforståelser. Nogle gange har du måske brug for at mærke efter, hvad du føler, og så må din kæreste vente med at snakke. Din kæreste har også ret til at sige fra. God kommunikation handler ikke kun om at tale. Det handler lige så meget om at kunne lytte! Brug tid på at forstå, hvordan din kæreste har det, og forsøg at sæt dig i hans eller hendes sted. Så er der en god chance for, at I kan forstå hinanden og finde en løsning sammen. Konstruktive skænderier Et konstruktivt skænderi er et, hvor I holder jer til emnet og undgår at blande gamle konflikter ind i snakken. Så bliver det nemmere at finde en løsning. Tag en pause, hvis diskussionen bliver for hidsig. Når du er meget oprevet, er det svært at tænke klart. Kontrol med vrede og konflikter Vi kan alle sammen blive vrede en gang imellem. Men måden, vi udtrykker vrede på, er forskellig. Det er aldrig acceptabelt at udtrykke vrede med fysisk vold! Når du bliver vred, er det vigtigt, du tænker dig om, inden du taler eller handler. Du kan takle din vrede ved fx at trække vejret dybt, tælle til 10 inden du taler eller gå en tur, indtil du er faldet til ro. Hvis du og din kæreste ikke kan løse jeres problemer selv så prøv eventuelt at tal sammen med andre om det. Parterapi hos en psykolog kan hjælpe, hvis I har mulighed for det. 17

18 KOPIARK KOPIARK 6: Bevar selvkontrollen - hvad kan du selv gøre? Selvom din kæreste gør dig vred eller ked af det, er det aldrig en undskyldning for at gribe til vold. Det er muligt at løse problemer i dit forhold uden at blive aggressiv og miste kontrollen over sig selv. Måske kan det hjælpe dig at læse om, hvad der kendetegner et godt forhold. Hvis du har problemer med din vrede og ofte mister kontrollen over dig selv, er det vigtigt, at du får hjælp til at løse problemet. Tag ansvar i dit kæresteforhold Respekter altid din kærestes grænser - du og din kæreste er ligeværdige personer. Hvis dit selvværd er godt, har du ikke behov for at kontrollere din kæreste. Psykisk og fysisk vold bunder ofte i usikkerhed og dårligt selvværd. Prøv at arbejde med din selvfølelse. Bevar roen. Hvis du og din kæreste diskuterer, og du kan mærke, at du har svært ved at styre dit temperament, skal du sige det og holde en pause fra diskussionen. Tag ansvar. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der sker i dig - det er alene dit ansvar at stoppe, inden du mister kontrollen. Vær ærlig over for dig selv. Hvis du fornemmer, at du har et problem med din opførsel overfor din kæreste, så tal med nogen om det. Det fortjener både du og din kæreste. Vær realistisk. Du kan aldrig true eller tvinge en kæreste til at elske dig. Hvis din kæreste ikke gengælder din kærlighed, må du acceptere det - også selvom det gør ondt. Søg hjælp hvis du har brug for det. Hvis du er vokset op i et hjem med vold, kan det være svært at vide, hvordan du løser konflikter uden at bruge vold. Jeg havde lyst til, at nogen spurgte mig om problemerne i forholdet. Jeg kunne ikke bede om hjælp, fordi jeg var flov over det. Pige på 18 år 18

19 KOPIARK 7: Hjælp din ven eller veninde KOPIARK Har du en mistanke om at din veninde eller ven er i et voldeligt forhold, skal du ikke ignorere det. Kærestevold foregår mest, når parret er alene. Der er altså ingen vidner til volden. Det er ikke sikkert, du vil se dramatiske advarselstegn som blå mærker og brækkede arme og ben. Men lyt til din mavefornemmelse. Hvis du er bekymret for en veninde eller ven, har du sandsynligvis en grund til at være det. Tegn på at din veninde eller ven har brug for hjælp Kæresten nedgør din veninde/ ven og kalder ofte ham/hende øgenavne, mens andre er til stede. Kæresten opfører sig ekstremt jaloux, hvis din veninde eller ven snakker med sine bekendte af det modsatte køn, selvom det er helt uskyldigt. Din veninde/ven aflyser jeres aftaler i sidste øjeblik og kommer med begrundelser, der virker utroværdige. Din veninde/ven undskylder ofte sin kærestes måde at være på. Kæresten holder øje med alt, hvad din veninde/ven laver, ringer og sms er hele tiden med spørgsmål om, hvem hun/han er sammen med osv. Du har set kæresten blive meget vred, måske endda voldelig, når der noget, der går ham eller hende på. Din veninde/ven er altid bange for at gøre kæresten ked af det. Din veninde/ven opgiver aktiviteter og venner, og er på vej til at blive meget isoleret. Din venindes/vens udseende, kropsvægt eller skolearbejde har forandret sig drastisk. Din veninde/ven har skader, som ikke kan forklares, eller forklaringerne virker utroværdige. Hvad kan du gøre? En snak med en god veninde eller ven kan betyde meget for én, der er i et voldeligt forhold. Men det kan være svært at vide, hvad man skal sige. Her er nogle forslag: Snak med din veninde/ven under fire øjne, uden at andre kan høre jeres snak Stil åbne spørgsmål som fx hvordan har du det i dit forhold til...? Lyt først til, hvad din veninde/ven siger Fortæl, hvorfor du er bekymret. Vær konkret og snak ud fra situationer, du selv har set. Tilbyd at finde oplysninger til din veninde eller ven om, hvor der er hjælp at hente. Afhængig af jeres alder (fx om I er 14 eller 20 år) kan du foreslå andre, som din veninde/ven kan tale med. Det kan være en pædagog, en lærer eller blot en voksen hun/han har tillid til. Det er ikke sikkert, I kan klare situationen, uden at få hjælp fra andre. Hvis din veninde/ven afviser, at der er noget i vejen, skal du ikke tage det personligt eller presse på. Fortæl, at du er parat til at snakke mere en anden gang Giv fx din ven/veninde adressen på ditforhold.gl eller nummeret til Børne-ungetelefonen 134. Du skal ikke: Kritisere din venindes/vens måde at være på. Få din veninde/ven til at føle sig dum eller medskyldig i volden Presse din veninde/ven til at gøre noget, selvom det kan være svært at lade være. Det er op til din veninde/ven at bestemme, hvornår hun/han er klar til at få hjælp eller slå op. Skælde ud eller konfrontere den voldelige partner. Det kan både være farligt for dig og for din veninde/ven bagefter. 19

20 KOPIARK KOPIARK 8 Hvis din ven eller veninde begår vold Hvis du har mistanke om, at din veninde eller ven udøver vold mod sin kæreste, kan du: Tale med din ven/veninde om dine konkrete oplevelser og bekymringer. Lytte til hvad din ven/veninde siger, men gør det klart, at vold er uacceptabel Fortælle at volden kan få store konsekvenser både for ham/hende selv og kæresten. Accepter ikke benægtelser, bortforklaringer og underdrivelser af vold Hvis volden fortsætter, bør du opfordre din ven/ veninde til at søge hjælp Er du vidne, at din ven/veninde udøver grov vold mod sin kæreste, bør du overveje at anmelde volden til politiet, selvom det kan være svært.... familie og venner skal være opmærksomme på, hvordan unge har det, og de bør reagere, hvis de synes, at noget er forkert, som eksempelvis, at den unge mistrives med sin kæreste. I denne forbindelse er det også vigtigt, at venner og familie yder støtte og omsorg, uden at dømme den unge for at have kommet til at vælge en forkert kæreste. Fra undersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark,

21 OPGAVEARK 1 TEST - Hvad ved du om kærestevold? Den følgende test kan fx bruges i klassen efter en temadag, eller efter man har gennemgået, hvad kærestevold er. Den kan også bruges som overgang til at diskutere emnet sunde forhold og grænser. 10 spørgsmål med svarmulighederne Sandt eller Falsk. Påstand 1: Det er kun piger og kvinder, som bliver udsat for kærestevold Sandt Falsk Påstand 2: Kærestevold sker næsten kun for voksne Sandt Falsk Påstand 3 Kærestevold er, at man slår sin kæreste. Sandt Falsk Påstand 4: Kærestevold sker tit på grund af alkohol Sandt Falsk Påstand 5: Hvis kæresten bruger vold, er man som regel selv skyld i det Sandt Falsk Testen kan kopieres, og eleverne kan tage testen skriftligt eller mundtligt med efterfølgende diskussion om de rigtige svar. Du kan se de rigtige svar på næste side. Påstand 7: Det er et tegn på kærlighed, hvis din kæreste vil ha dig for sig selv Sandt Falsk Påstand 8: Voldelige kærester kommer fra dårligt stillede familier Sandt Falsk Påstand 9: Kærestevold har store konsekvenser, både for offeret og den der udøver volden Sandt Falsk Påstand 10: Hvis man bliver i et voldeligt forhold, er det fordi, det ikke er så slemt Sandt Falsk OPGAVE Påstand 6: Hvis kæresten har slået én gang, vil det sandsynligvis ske igen Sandt Falsk 21

22 22 SVAR Sandt eller falsk? De rigtige svar til opgaveark 1 Påstand 1: Kryds i falsk. Fakta Både unge kvinder og unge mænd bliver udsat for kærestevold. Men flere kvinder end mænd bliver udsat. Påstand 2: Kryds i falsk. Fakta Kærestevold sker både for unge og voksne. Jo tidligere man lærer at se advarselstegnene og skabe et sundt kæresteforhold jo bedre Påstand 3: Kryds i falsk. Fakta Kærestevold er både fysisk, psykisk og seksuel vold. Det begynder tit med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Psykisk vold kan blive til trusler og isolation fra venner og familie, og senere kan det udvikle sig til fysisk vold. Påstand 4: Kryds i falsk. Fakta Alkohol er ikke årsagen til, at der er vold i et kæresteforhold. Men alkohol kan øge risikoen for vold og gøre volden mere alvorlig. Påstand 5: Kryds i falsk. Fakta Det er aldrig ok at bruge vold! Der er ingen undskyldning for at bruge vold mod ens kæreste - heller ikke selvom man er vred eller irriteret. Påstand 6: Kryds i sandt. Fakta Volden er som regel progressiv - det betyder at volden med tiden bliver mere alvorlig og sker oftere, hvis den ikke bliver stoppet i tide. Påstand 7: Kryds i falsk. Fakta Jalousi og kontrol er almindelige advarselstegn på, at et forhold er usundt. Læs mere om advarselstegnene her på siden. Påstand 8: Kryds i falsk. Fakta Kærester, der bruger vold, kan komme fra alle samfundslag. Hvis man er vokset op i en familie med vold, er risikoen for, at man selv bruger vold eller bliver udsat for vold større. Påstand 9: Kryds i sandt. Fakta Kærestevold kan give psykiske lidelser og et usundt forbrug af medicin og beroligende midler. I værste fald kan kærestevold føre til selvmord. Den, der begår volden, risikerer bøde eller straf. Påstand 10: Kryds i falsk. Fakta Der kan være mange grunde til, at man bliver i et voldeligt forhold. Det kan fx være frygt for ensomhed, lav selvfølelse eller en tro på, at kæresten vil forandre sig.

23 OPGAVEARK 2 - Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold Spørgsmål til diskussion: Hvad betyder det at blive behandlet med respekt i et kæresteforhold? Snak med eleverne om, at det blandt andet betyder at tage hensyn til hinanden, og at være åben overfor hinanden, selvom man godt kan have forskellige meninger om tingene. Hvad betyder det at sætte grænser i et kæresteforhold? Snak om, at forudsætningen for at sætte grænser i ens forhold er at mærke efter, hvad man har lyst til, hvad man kan klare og hvad man vil være med til. Dernæst, at man giver tydeligt udtryk for, hvad man vil have eller ikke vil have. Der er mange gevinster ved at sætte grænser i forholdet. En af dem er, at det giver kæresten en mulighed for at forstå os og vores reaktioner. Det kan forebygge misforståelser og i sidste ende forebygge krænkelser og vold. Bed eleverne om at give eksempler på gode og konstruktive måder at sætte grænser på i et kæresteforhold. Snak om, at hvis vi gang på gang oplever, at vores grænser ikke bliver respekteret i et kæresteforhold - selvom vi har givet tydeligt udtryk for dem - skal vi overveje om forholdet kan udvikle sig i tilfredsstillende retning. Så er det tid til at snakke med nogen, og måske til at slutte forholdet. I et kæresteforhold har jeg ret til at blive behandlet med respekt at være i et godt forhold at bestemme over min krop, tid, følelser, meninger og ejendele at have venner og aktiviteter, uden at min kæreste deltager at sætte grænser og sige nej at sige, hvad jeg kan lide, og hvad jeg gerne vil have at føle mig tryg i mit forhold at blive behandlet ligeværdigt at være mig selv at begå fejl at forlade eller slutte forholdet at bede om hjælp fra venner, familie og andre, jeg har tillid til I et kæresteforhold har jeg et ansvar for at give klart udtryk for, hvor mine grænser går at respektere min kærestes grænser, meninger og følelser, selvom jeg ikke er enig at vise hensyn at give min kæreste plads til at være sig selv ikke at bruge magt og kontrol at gå på kompromis en gang imellem at indrømme, når jeg begår fejl at bede om hjælp fra venner, familie og voksne, jeg har tillid til OPGAVE 23

24 24 OPGAVE - Tre historier om kærestevold OPGAVEARK 3 Her er en opgave, hvor de unge kan bruge den viden, de nu har fået om kærestevold til at tage stilling til, hvad de selv vil gøre i forskellige situationer. Målet er at få de unge til at reflektere over, at man kan handle og sige fra overfor vold, ligesom man kan stoppe udviklingen af et voldeligt forhold. Der er kommentarer til underviseren om mulige årsager og handlemuligheder. Historierne viser, hvordan et voldeligt kæresteforhold og optakten til kærestevold kan se ud. De kan bruges til at finde alternative og mere konstruktive handlingsmuligheder. Spørgsmålene kan også diskuteres i grupper. Undervejs er der spørgsmål til eleverne, som kan bruges til diskussion i klassen eller kan danne baggrund for en skriftlig opgave. Elsker du mig? af Rosine Kreutzmann Dengang jeg hjalp dig, hvad har jeg fået til gengæld?! Du har virkelig skuffet mig!! Råbte Ane modigt. Lad være med at tale om sådan noget, det er træls. Kom, vi kommer for sent til middagen, og lad være med at surmule! Svarer han. Ane følger Minik, som går forrest, hun skuler og smiler lidt til de forbigående, men lader helt være med at kigge på fyrene. I butikken følger hun efter Minik, som tager en øl. Minik hvisker sukkende til hende: Kun mænd drikker øl, her er din hindbærsodavand! Hun giver ham sin øl og beder ham om at købe 10 Prince. Da de kommer frem til Miniks ven, er de andre ved at sætte sig til bords. Han holder om hende bagfra, og først da de andre har sat sig, puffer han diskret til hende i retning af, hvor hun skal sidde. Han placerer hende så, hun sidder overfor ham, og ingen mænd sidder ved siden af hende. De andre ved godt, hvad der foregår. Minik holder øje med Ane under hele middagen. Han er meget opmærksom på, hvor hun kigger hen og iagttager det mindste kropssprog, hun udviser. Efter middagen kommer de våde varer på bordet. Der bliver røget og spillet kort. Minik puffer til Ane med benet indimellem, når hun bliver for stille. Hun adlyder, retter hovedet op og smiler. Anes mobiltelefon ringer, hun kigger over på Minik, går ud på toilettet, og begynder at tale i mobilen. Det er hendes ven fra en anden by, der beder om hjælp. Ane taler meget sagte, for hun ved, at hvis Minik hører hende, vil han ikke være hende nådig. Efter et stykke tid går Minik udenfor toilettet og lytter gennem døren. Indimellem prøver han at kigge igennem sprækken under døren. Da hun kommer ud fra toilettet, skubber han hende direkte ud og hjem til deres lejlighed. Han holder hende fast og kigger hende direkte i øjnene: - ELSKER DU MIG?! - Ja.. Han giver hende en lussing, da hun svarer. - Hvorfor har du så hemmeligheder for mig? Han sparker til en stol, så den knalder hårdt mod væggen. Han dækker hendes ansigt til med en pude og begynder at tæve på hendes krop. Han sparker og spytter på hende. Da han er færdig, siger han til hende: Giv mig nøglen! Du kommer aldrig hjem igen! Hvad vej skal hun gå? Hvem skal vejlede hende? Hvor skal livets farver være? Hun går på værtshus. Hun sætter sig i baren og køber en øl. Hun tager en tår og ser en fyr kigge på hende. Hun stiller øllen, kigger til siden og smiler til ham.

25 Elevspørgsmål Hvad kunne Ane gøre eller sige til Minik, da han vil bestemme over, hvad hun skal købe i butikken? Og når han vil bestemme, hvordan hun skal sidde og opføre sig til middagen? Hvad kan hun stille op? Hvilke andre muligheder har Ane for at handle, i stedet for at give efter for Minik? Hvad ville du gøre, hvis du var venner med Minik og Ane? Hvordan synes du, Ane skal reagere på, at Minik slår hende? Hvorfor tror du, Ane går på et værtshus? Hvilke andre muligheder har hun? Hvilke muligheder har Minik for at handle, så han ikke bliver mistænksom og jaloux? Til læreren: Ane har måske søgt en dominerende kæreste i Minik, fordi hun selv er lidt usikker og tilbageholdende. Ane forsøger at glæde Minik ved at gøre, som han vil, selvom hun ikke bryder sig om det. Hun lader sig styre af sin kæreste. Det er vigtigt, at Ane er opmærksom på at bevare sine egne interesser, sin kontakt til andre mennesker og sine rettigheder. Hun har ret til at bestemme, hvad hun selv vil købe og til at tage del i selskabet uden at lade sige styre af Minik. Telefonopkaldet sætter Miniks jalousi i gang, han bliver aggressiv og udsætter Ane for vold. Ane har lært Minik, at han godt må styre hende, og det kan føre til, at han behandler hende som et menneske uden grænser og rettigheder. Hvis ikke Ane har respekt for sig selv, kan Minik ikke have respekt for hende. Eller også har Minik et lavt selvværd, som får ham til at tro, at han skal kontrollere sin kæreste, fordi han fejlagtigt tror, hun vil være ham utro eller søge en anden, hvis han viser hende tillid i stedet for mistillid. OPGAVE Ane og Miniks venner kan være opmærksomme på parret og fx anbefale Ane at sige fra overfor Miniks kontrol, eller råde Minik til at behandle Ane med mere respekt. En ven/veninde kan hjælpe, så kontrol og jalousi ikke udvikler sig til vold, ved at vise interesse og spørge, hvordan vennen/ veninden har det osv.? Ane tør ikke fortælle ham om ting, fordi han angriber hende i stedet for at vise tillid og respekt. Minik udsætter hende for vold og smider hende ud af hendes eget hjem. At være kærester betyder ikke, at man underkaster sig hinanden. I stedet bør man støtte hinanden i de interesser og venner man har. Hvis man bliver udsat for vold, er det vigtigt at komme væk hurtigt og søge hjælp, og hvis volden er grov, er det bedst at anmelde volden til politiet og sende et klart signal om, at man ikke accepterer at blive behandlet sådan. En god kæreste slår ikke og kontrollerer ikke sin kæreste. 25

26 26 OPGAVE Ikke nu af Sørine Steenholdt Hvad mon Inuk vil sige, når jeg afviser ham igen? Jeg har altid en god undskyldning klar kender ikke grunden til, at jeg altid har én. Jeg har bare ikke lyst. Jeg elsker ham trods alt. Men han må vel forstå, at jeg til tider kan være træt. Jeg er jo ikke ligesom ham; arbejdsløs. Jeg arbejder og sørger alene for alt det praktiske i vores hjem udover ham. Vi har ikke dyrket sex i flere dage, og det kan ik ke vare længe, før han viser lyst igen. Jeg gider ba re ikke. Det er svært at sætte ord på, men jeg har i nogen tid mærket, at jeg ikke længere har behov for og lyst til sex. Mon jeg er træt, eller hvad er der med mig? Jeg elsker ham ellers, men til tider synes jeg, det er mærkeligt, at jeg ikke har lyst til ham. Nogle gange, når jeg har givet udtryk for, at jeg ikke har lyst til sex med ham, er jeg bange for, at han vil mistænke mig for at væ re forelsket i en anden mand eller tro, at jeg ik ke elsker ham længere. Da han kommer hjem lidt i seks, spiser vi. Det er misundelsesværdigt, at han altid har så meget energi til alt eller rettere sagt; til sex. Som sædvanligt mærker jeg min træthed efter aftensmaden, og jeg orker næsten ikke at vaske op. Men jeg kan jo ikke lade opvasken stå og er derfor nødt til at vaske op. Bagefter sætter jeg mig på sofaen for at se fjernsyn. Min tanke er at slappe af resten af aftenen. Vi sidder i hvert vores sofahjørne, og ved ti-tiden mærker jeg, at mine bange anelser er ved at blive til virkelighed. Mine planer om en afslappet aften bliver på et splitsekund erstattet af noget, jeg ikke gider. Når jeg ikke har lyst, skal jeg ikke tvinges, jeg er udmattet og vil bare slappe af. Jeg siger til Inuk: Ikke nu, jeg er træt. Han lader som om, han ikke hører mig og bliver ved i et håb om, at jeg lader mig rive med. Men min hjerne har allerede bestemt sig. Jeg har ikke lyst nu. Når lysten kommer, er den der, men nu er der ingen lyst; og jeg troede, han ville respektere det, men nej. Nu har han lagt sig ved siden af mig, og jeg lader som ingenting, for jeg har jo udtrykt, at jeg er træt. I hans iver, tænker jeg på mine rettigheder som menneske. Min krop. Mit liv. Selvom jeg har en kæreste, har jeg stadig et liv som individ. Selvom man bor sammen, skal man respektere hinanden, forstå hinanden. Nu sidder jeg i mit eget hjem, utryg ved at mine ord ikke respekteres. I irritation samler jeg mod til at sige til ham: Jeg har jo sagt, at jeg er træt, ikke nu! Han virker forskrækket, men på samme tid siger hans øjne: Nu igen! Med et irriteret udtryk lægger han sig i sofahjørnet og begynder at stille spørgsmål: Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Altid gør han sig til offer, hvorfor ikke acceptere, at det ikke har noget med ham at gøre? Kan jeg ikke bare få lov at hvile mig og ikke være træt? Når jeg har sagt, jeg ikke vil, hvorfor bliver du så ved? Mener du, jeg skal adlyde, selvom jeg ikke har lyst? Hvem kender du, der dyrker sex uden at have lyst? Mens jeg stadig snakker i vrede, - går han ud af døren. Jeg lægger mig på sofaen og tænker, at mit ønske om at afslappet aften ender med, at jeg ikke får slappet af. Hvornår mon han kommer hjem igen?

27 Elevspørgsmål: Hvorfor tror du, pigen er træt og afvisende overfor sin kæreste? Hvad synes du om, at det kun er pigen, der laver opgaverne i hjemmet? Hvilke forventninger tror du, de to har til hinanden? Hvilke muligheder har de for at forstå hinanden bedre? Hvorfor tror du, pigen bliver vred til sidst? Hvad synes du, de skal gøre for ikke at komme op og skændes og smække med dørene? Til læreren: Det er naturligt, at pigen bliver afvisende, når hun oplever, at Inuk ikke respekterer hendes nej til sex. Man har ikke et seksuelt forhold, fordi man skal, men fordi man har lyst. Hun tager sig af sin kæreste, som en mor tager sig af sit barn. Det hun kan gøre, er at fortælle ham om sit behov for at deles om opgaverne i hjemmet. Hun kan også fortælle om, at hun føler sig presset, og at det ikke handler om, hun ikke holder af ham, men at hun har brug for at blive respekteret, når hun siger fra. Måske tror han, at hun afviser ham, fordi hun ikke holder af ham. De kan begge få gavn af at tale om retten til at sige fra. Nogen gange, når man ikke får sagt fra tidligt, eller hvis man ikke bliver hørt, når man siger fra, kan man komme til at udtrykke sig ekstra hårdt, fordi man tror, den anden så vil forstå. Oftest bliver kæresten forskrækket, og man bliver mødt med irritation. Det kan hjælpe dem begge, hvis de tager en snak om deres sexliv og de forventninger, de har til hinanden. Hun laver alle de praktiske ting i hjemmet og på en måde kan man sige, at hun er som en mor for ham. Et ulige forhold kan påvirke sexlivet, og der er mere vold i ulige forhold. De kan kigge på fordelingen af opgaver i hjemmet, så hun ikke føler, hun blot står til rådighed for ham. At sige fra kan være en måde at bevare sin ret til at være der som sig selv. En god kæreste respekterer, når man siger nej. OPGAVE 27

28 28 OPGAVE Du er slet ikke dig selv Du skal være glad for, du har mig, for ingen andre vil ha dig Siger Aja bidende. Jeg kan bare ikke li, du læser mine sms er Siger Aaju. Jeg gider ikke ha en kæreste, som ikke kan tåle noget, du skal til at tage dig sammen, hvis du ikke vil miste mig! Aja sletter sms en med festinvitationen fra Aviaq - en veninde som Aaju har kendt siden barndommen. Hun smiler overbærende og tænder fjernsynet. Aaju føler sig tung og ked af det, undertrykker lysten til at sige noget. Han tænker på, om han har gjort noget galt - kan ikke komme i tanker om noget. Han og Aviaq er jo bare kammerater. I starten var det dejligt. De snakkede, grinte sammen og så hinanden tit - enten hos ham eller hende. Men så forandrede Aja sig. Hun var tit sur, og nogle gange ville hun slet ikke tale med ham. Hun var begyndt at fortælle højlydt om episoder, hvor han havde dummet sig, når de var sammen med andre, og hun blev ofte vildt gal, hvis han talte sammen med andre piger. Næste dag i klassen spørger Pilutaq: Kommer du til festen hos Aviaq i weekenden? Jeg ved ikke rigtigt. Måske vil jeg hellere være hjemme Svarer Aaju Kom nu det bliver rigtig sjovt. Du elsker jo fester Joh Du er slet ikke dig selv, efter du blev kærester med Aja. Har du det godt? Aaju tænker tit på at slå op, men han er stadig glad for Aja hun kan være sød og sjov, og til tider har de det stadig godt sammen. Han har også en fornemmelse af, at Aja ikke har det så godt selv. For det meste gør han, som hun vil, og håber at det bliver bedre; men det hjælper ikke. Elevspørgsmål: Hvad synes du om Ajas måde at behandle Aaju på, når de er sammen med andre? Har du ideer til, hvad Aaju kan sige eller gøre? Er det i orden, at Aja tjekker Aajus sms er eller truer ham med, at han ikke kan få en anden kæreste, hvis hun eller han slår op? Hvad ville du gøre, hvis du var venner med Aaju eller Aja? Til læreren: Det kan være svært at sige fra overfor én man er glad for. Det er nemt at tro at tingene vil blive bedre, hvis man gør som kæresten vil - også på bekostning af ens egne behov. Men det bliver et forhold ikke bedre af. Selvom Aja nogle gang er sød ved Aaju, har han ret til ikke at finde sig i at blive kontrolleret og behandlet dårligt. Fx kan han fortælle Aja, hvordan han har det, når hun gør grin med ham foran andre, og holde fast på, at hun skal holde op med det. Han kan også sige, han er glad for hende, men samtidig sætte klare grænser. Han kan fortælle Aja, det ikke er i orden, at hun truer ham med, han ikke kan få en anden kæreste, hvis hun slår op. Det er godt, Aajus ven reagerer og prøver at tale med ham. Og det er forståeligt, at han stopper forholdet, når situationen ikke forandrer sig, selvom han prøver at sige fra og sætte grænser. Aaju ved, at hun vil blive vred og ked af det. Men vil hun acceptere og forstå ham? Han tager en dyb indånding og går ind i stuen til Aja.

Kærester slår da ikke?

Kærester slår da ikke? Chris Poole Kærester slår da ikke? Undervisningshæfte om emnet kærestevold for 14-18 årige Indhold Forord................................................... 3 Kærestevold som undervisningstema............................

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere