Samliv 1 Samliv. eller et liv alene sammen med andre

Transkript

1 Samliv 1 Samliv eller et liv alene sammen med andre

2 2 Samliv

3 Samliv 3 Indhold Side Samværet med andre mennesker er vel det, som en stor del af livet handler om... 4 Vi kan jo ikke gifte os, selvom vi er glade for hinanden... 6 Sygdom og livsmod livet går videre... 8 Seksualitet har ingen alder og intet køn...10 Samlivets tandem...11 En øl skader jo ikke...14 Jeg er aldrig ensom og kan være alene, når jeg vil...15 Vi måtte ikke få hinanden...16 Hvad skal der nu blive af mig?...18 Hvad siger advokaten?...19 Hvad siger socialrådgiveren?...22 Redaktion: Carsten Elert og Knud Farver, LO Faglige Seniorer Design og tryk: Par No 1 Foto: Colourbox, Istockphoto Udsendt november 2010

4 4 Samliv Samværet med andre mennesker er vel det, som en stor del af livet handler om Det er det, der giver os glæder og sorger. Og vi vil ikke være det foruden. Samliv handler om kammeratskab, familieliv, omsorg og kærlighed og om seksualitet. På det område er vi meget forskellige, og der er plads til det meste. Hvad der var unævneligt for 40 år siden, er i dag en del af hverdagen. Samværet med andre mennesker er vel det, som en stor del af livet handler om.det er det, der giver os glæder og sorger. Og vi vil ikke være det foruden. At lære at leve sammen med andre mennesker kan man ikke bare læse sig til, og der er ingen facitliste. Der er ikke nogen rigtig måde at have et samliv på, og der er ikke kun én måde. Men der er også en del, der står uden for det kulturelle fællesskab det handler også om samliv på godt og ondt. Det viser historierne i dette lille hæfte også. Der er ligeså mange måder at dyrke et samliv på, som der er mennesker. Mangfoldigheden er enorm. Uanset hvordan man vælger at leve, eller hvordan ens liv bliver påvirket, er der hjælp at hente i samfundssystemet og fra andre mennesker. Man kan derfor bruge andre menneskers historier til at få et billede af ens eget liv og måske til at komme videre med det liv, der nu engang skal leves, mens det er der. Er man åben omkring sine ønsker og behov, kan man komme langt.

5 Samliv 5 Vigtigst er det, at man lever fuldt ud med mod på at finde nye veje til et liv, der indeholder så megen lykke og glæde, som der kan skabes. Det vil automatisk også være til glæde for andre og i sig selv være en livsbekræftelse. Vi har fået eksperter til at give nogle faktaoplysninger, der kan være gode at kende. Netop for at man kan blive inspireret til at komme videre i sit eget liv. I hæftet her har vi tilføjet en række gode råd. Lillian Knudsen Landsformand Fortællingerne i dette hæfte er inspireret af samtaler med mennesker, der har stillet sig til rådighed med deres historie, for at andre skal finde mod til at vælge glæden. De virkelige historier er blandet, så hæftet viser så mange nuancer som muligt i de svære valg, man som person skal tage stilling til, når man kommer i en ny livssituation. Forfatterne er dybt imponeret over de personer, der har stillet deres historie til rådighed for evt. at kunne hjælpe andre. Vi har mødt stor åbenhed og en hudløs ærlighed om de svære valg. Det er årsagen til, at der i denne pjece ikke tales om enkelthistorier, men om en blanding af indholdet i forskellige fortællinger.

6 6 Samliv Vi kan jo ikke gifte os, selvom vi er glade for hinanden Da vi mødte hinanden, sagde han jo ikke, at han var gift, og at hans kone er i live. Det siger Eva, der har lært John at kende i aktivitetshuset, hvor hun bor. Nu er de flyttet sammen i den samme bebyggelse. Det til trods for, at John stadig er gift med en anden kvinde. Eva har boet samme sted i 10 år og kom dertil, da hendes mand døde. I dag er hun 74 år og John er 79. Det med alderen har slet ikke haft betydning for vores forhold, fortæller John. Da jeg begyndte at komme i aktivitetshuset for at hjælpe med praktiske ting, blev jeg forelsket i Eva, som om jeg var 17 år. Der var ingen forskel. Jeg havde kun Eva i tankerne døgnet rundt. Det er en del år siden, jeg traf hende første gang. Dengang havde min kone allerede boet på plejehjem i nogle år. Min kone er dement og kan blive meget vred, når jeg kommer på besøg, men hun kan også være noget af det sødeste. Det er ikke til at vide på forhånd. Hvorfor skulle vi dog vente? Hun kan ikke genkende mig, og hun har ingen tidsfornemmelse overhovedet. Førhen kom jeg på plejehjemmet hver eneste dag, men nu kommer jeg der cirka hver anden uge. Situationen er faktisk meget trist og berører mig meget. Jeg kan jo ikke glemme, hvor godt vi har haft det. I dag er min kone en helt anden person end tidligere. Men jeg har besluttet, at mit liv ikke skal være slut af den årsag. Det her er blot en ny del af mit liv, for det gamle har absolut også været rigtig godt. Jeg har mange gode minder med min kone, fortæller John. Hvis vi skulle vente med at blive kærester, til Johns kone dør, vil det måske aldrig blive til noget. For man ved jo ikke, i hvilken rækkefølge vi falder. Men hvorfor skulle vi dog vente? Vi tager ikke noget fra nogen eller skader nogen ved vores kæresteforhold, siger Eva og fortsætter:

7 Samliv 7 Da vi mødte hinanden, sagde han jo ikke, at han var gift, og at hans kone er i live. Da vi startede med at komme sammen, gik jeg ind ad hoveddøren. John listede ind ad bagdøren, så ingen af naboerne opdagede noget. Først efter at vi havde kendt hinanden lidt mere intimt i et års tid, fortalte vi vores familier om det. Familiens reaktioner Min familie tog det rigtig pænt. Min datter sagde, at hun gerne ville se den nye, og at jeg i øvrigt trængte til at få en mand i huset, så jeg kunne blive rigtig glad igen. Jeg kan godt sige, at hvis min datter havde sagt fra over for John, så havde jeg alligevel taget ham. Så måtte jeg se hende og barnebarnet, når de ville. Jeg skal jo også leve mit liv! Men det var der altså forståelse for, tilføjer Eva. For mig kneb det lidt mere med familien, erkender John. Det tog nogen tid, før de accepterede den ny situation. Både børn og børnebørn lagde lidt distance i starten, men nu betragter alle også oldebørnene det bare som noget naturligt. Jeg tog mine børn og børnebørn og siden hen nogle venner med hjem til Eva. Det var faktisk en fin måde at gøre det på. Nu har jeg så solgt mit hus og fået en pæn skilling for det. Pengene bruger jeg på min kones plejehjem, så hun kan få lidt ekstra pleje. Ellers bruger Eva og jeg pengene til at nyde livet, siger John. Jeg ejer huset her og bor i uskiftet bo. Men nu mangler vi faktisk bare at få Johns navn på andelsbeviset. For selvfølgelig skal vi begge være sikret, hvis der sker den ene noget. Vi har hver vores bankkonto og deles om udgifterne. Flere gange årligt rejser vi til Malaga. Vi har regnet ud, at det er der råd til de næste 25 år. Så økonomien fejler ikke noget, fortæller Eva. Jeg tror nu ikke, at John har taget mig for pengenes skyld. Lige da vi lærte hinanden at kende, var han seksuelt meget påtrængende, men det kunne jeg nu godt lide. For jeg trængte vel til det. Jeg blev alligevel lidt betænkelig, for jeg havde altså ikke haft en mand på den måde i mange år. Nu kan jeg slet ikke undvære samværet med John, understreger Eva. Hvad de praktiske rammer betyder for Eva og John, kan du læse om i faktaafsnittet bag i hæftet.

8 8 Samliv Sygdom og livsmod livet går videre Sylvia har været gift med den samme mand i mere end 40 år. I dag er hun fyldt 67. Sammen med Niels har hun tre voksne børn, som de ser sammen med børnebørnene, så ofte som det kan lade sig gøre. Sylvia og hendes mand har et harmonisk liv. Sådan da. For der er et lille ja, faktisk et stort problem. Livet blev forandret Under en ferietur til Mallorca for mere end 10 år siden faldt Niels om og havde en række små epileptiske anfald. Det viste sig, at han havde fået en hel stribe af små blodpropper i hjernen. Det ændrede vores liv fuldstændigt. Ja, man skal være hårdhudet for ikke at komme til at tude lidt over, hvor hurtigt ens liv kan blive ændret, fortæller Sylvia. Niels blev fløjet hjem, blev indlagt og fik en masse forskellig medicin. Men medicinen var slet ikke nødvendig, som hun troede. Den viste sig siden hen at være helt forkert. Fra at være en normalt fungerende mand med et normalt sexliv mistede Niels enhver form for lyst og evner på det seksuelle område. Både for ham og for mig var det et meget stort tab af livskvalitet, erkender Sylvia.

9 Samliv 9 Det ændrede vores liv fuldstændigt. Ja, man skal være hårdhudet for ikke at komme til at tude lidt over, hvor hurtigt ens liv kan blive ændret. Siden vi kom hjem fra ferie har Niels været indlagt og er i dag på plejehjem. Jeg besøger ham hver dag og tager mig af ham. Skifter ham og giver ham mad, for han kan ikke spise selv. Det er vigtigt for mig at få lov at vise den omsorg for min mand og vores børns far. På et tidspunkt fik han en pause fra sin medicin. Det viste sig, at han faktisk kun havde behov for ganske små doser. Men medicinen, som han havde taget igennem mange år, havde skadet ham for livet, så han kommer aldrig væk fra plejehjemmet. Det lever vi med på en for os harmonisk måde, hvor også den øvrige familie er inddraget. Vi har lært, at livet er noget, der går videre, tilføjer Sylvia. beslutningerne. Og det er beslutninger, som ikke altid er til fordel for beboeren, har jeg erfaret, siger Sylvia. For mig har det også været nødvendigt at få en elsker. Det seksuelle er en nødvendig del af mit liv, så det plejer jeg så uden Niels. Men efter at jeg accepterede, at også jeg har ret til et liv, hvor en anden person har omsorg for mig, har jeg fået et god og sammenhængende tilværelse. Man kan sige, at formiddagen er min egen. Så bruger jeg eftermiddagen og lidt af aftenen på min ægtemand, fortæller Sylvia. Lang kamp mod systemet Jeg synes, det har været en meget lang kamp mod systemet for at sikre Niels ordentlige forhold. Skal jeg give et godt råd, så er det, at man bør have en bekendt med, når der skal laves aftaler med offentlige myndigheder. Det er meget svingende, hvordan systemet fungerer. Et andet godt råd er at blive værge for sin mand, for ellers er det personalet på plejehjemmet, der tager

10 10 Samliv Seksualitet har ingen alder og intet køn Verner har rundet de 70 år. Han har været gift med to forskellige kvinder, der nu begge er døde. Han har gennem hele sit liv haft et godt samliv med begge kvinder. Han har egentlig ikke syntes, at der manglede noget. Efter hans seneste kone døde, levede han uden at have et seksuelt forhold i flere år. Det var han tilfreds med. Men i forbindelse med en ferie, hvor jeg var på bustur i Italien med en masse andre ældre, kom jeg til at dele værelse med en anden mand, fortæller Verner. Grænseoverskridende følelser Han var næsten 10 år yngre end mig, og jeg blev meget tiltrukket af ham. Altså fysisk tiltrukket. Han vækkede nogle følelser i mig, og det samme skete for ham. Vi blev kærester. Det viste sig at være meget grænseoverskridende. De få venner jeg har, tog det det dog meget pænt, da jeg efter lang tid valgte at fortælle om det. De sagde, at det skulle jeg da bare nyde, og at det ikke ændrede på vores forhold. Sådan har jeg også følt det. Uden problemer. Vi har blandt andet holdt nytårsaften sammen, hvor min kæreste også var med, tilføjer Verner. Det var sværere i min familie. Jeg har to sønner, en datter og fire børnebørn. Jeg har haft min kæreste med til flere familiearrangementer. Det er gået meget godt, men min datter har sagt til mig, at hun synes, det er noget underligt noget. Faktisk har hun direkte spurgt mig, om ikke jeg kunne finde en kvinde at være kæreste med. Det berører mig meget. Jeg har overvejet at blive væk fra komsammen er med familien. Men man vil jo gerne se sin familie og sine børnebørn, siger Verner. I dag bor jeg sammen med min kæreste. Vi deler livet og oplevelserne med hinanden. Vi har købt en lejlighed sammen og har en rigtig god økonomi. Vi har også overvejet, om vi skal få papir på vores forhold. Men gør vi det, er der nogle arvemæssige ting, jeg skal have overvejet. Der er mange mennesker at tage hensyn til, så det må jeg have tænkt ordentligt igennem. Men jeg har valgt at nyde livet. Seksualitet har ingen alder og intet køn. Tænk at jeg skulle opleve det, slutter Verner.

11 Samliv 11 Samlivets tandem Ingen rejsning ingen mand. Det siger Jørgen, der for mere end 40 år siden fik konstateret diabetes. Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Da han for lang tid siden fandt ud af, at han havde diabetes, var Jørgen meget ung. Uden nogen speciel grund var han begyndt at drikke meget vand, hvilket er et af advarselstegnene. Da han fik målt sit blodsukker, var det tydeligt, at der var noget helt galt. Dengang var diabetesbehandling meget mere kompliceret end i dag. Det var en større affære at måle sit blodsukker. Når man skulle have insulin, var det med en glassprøjte, der skulle desinficeres fra gang til gang. Det var svært at styre insulindoseringen. Det var også lidt af et tabu at have sukkersyge. Med tiden er min diabetes blevet værre og værre. I dag er jeg førtidspensionist. Jeg er blind på det ene øje og har nedsat syn på det andet, så der nu kun er 10 procents syn tilbage. Det gør det svært at læse, se TV, gøre rent og bevæge sig rundt ude i samfundet. Faktisk kan jeg kun gå meter uden at skulle hvile, fortæller Jørgen. Afhængig af andre Jeg er ganske simpelt afhængig af en anden person ja, faktisk af flere personer. Jeg er heldig, at min kone optræder som førerhund for mig. Uden hende ville jeg være ilde stedt. Hun har sine problemer med kroppen, men kan køre bil. Det betyder meget for vores mobilitet. Nærvær og omsorg Vi får rengøringshjælp, og vi har mange tekniske hjælpemidler, der har gjort det nemmere for mig. Teknik, der gør det nemmere at læse og se TV. En pumpe, der automatisk styrer insulinet. Elektriske køkkenredskaber, der klarer det hårde arbejde osv. Rent seksuelt har vi det godt. Men når man har kredsløbsproblemer, kan manden ikke få rejsning. Når man ikke kan det, er man jo ikke nogen mand. Sådan er det bare i det her samfund. Kald det tabu, eller kald det et problem. Men det tager tid at overvinde. Sex er heldigvis meget andet end samleje. Det handler om nærvær og omsorg. Fantasien sætter ingen grænser. Men det kræver, at man kender hinanden rigtig godt. Vi danser sammen herhjemme. Det er også meget sensuelt og livsbekræftende, fortæller Jørgen. Læs videre på næste side

12 12 Samliv Ingen specielle hensyn Vores voksne børn tager ikke specielle hensyn til os. En gang imellem kan min søn finde på at minde mig om, at det ikke går at spise en kage eller drikke et ekstra glas vin. Det synes jeg er for meget. Jeg ved jo godt, hvad jeg må og ikke må. Og det ved han også godt, at jeg ved! Børnebørnene er helt upåvirket af min sygdom. De har kun kendt mig på denne her måde, og de har ingen fordomme. Men jeg skal styre mig lidt, for der er ikke kræfter til voldsom leg. Kærlighed og planlægning At min kone ikke har forladt mig, kan jeg prise mig lykkelig for. Det er meget vigtigt, at man har et godt kærlighedsliv og et godt samliv. Vores økonomi er ikke prangende, men det løber rundt. Vi får tilskud til rigtig mange ting. Her skal man glæde sig over at leve i et velfærdssamfund, hvor det offentlige system hjælper én. Der bliver råd til, at vi kan tage på en udenlandsferie cirka hvert andet år. Men det skal planlægges i rigtig god tid, for jeg skal være i balance med mit forbrug af insulin. Ellers må vi ikke rejse. Faktisk har vi måttet aflyse én gang, fordi jeg var for stresset og dermed for svingende i mit insulinforbrug. Det sker forhåbentlig ikke igen, fortæller Jørgen. Jeg er ked af, at jeg ikke har almindeligt lønarbejde, for så ville jeg træffe nogle flere mennesker i dagligdagen. Jeg ville også føle, at jeg ydede noget til samfundet. Men jeg arbejder frivilligt i en organisation. Jeg er god til tal og regnskab og er kasserer i en ret stor landsdækkende organisation.

13 Samliv 13 Et godt liv Et godt liv indebærer, at man er mobil og ikke for tyk. Det betyder, at man skal motionere. Der er ikke meget, jeg kan, men vi har fundet ud af, at vi kan dyrke motion sammen på en tandemcykel. Jeg sidder bagest og træder i pedalerne, og min kone kan styre og træde lidt. Vi har tilbagelagt rigtig mange kilometer i det fri på den måde. Maden skal vi også tænke over. Vi skal spise fedtfattigt og sørge for at have fuldstændig styr på, hvad der er sukker i. For eksempel går det ikke at købe færdigretter. Der er både meget fedt og meget sukker i. Det er jo også dyrt, så det lader vi være med at købe. Og så skal jeg drikke meget vand for at skåne nyrerne. To til tre liter om dagen drikker jeg. Nyd én dag ad gangen Der var en gang. Ja, og alt var bedre i gamle dage, siger man. Sådan ser jeg nu ikke på det. I dag er det bare noget andet, end det var førhen. Godt humør, fantasi, ny teknik og en sund levevis er det, der kan afhjælpe problemer omkring vores samliv i det daglige. Der er også forskellige tekniske hjælpemidler, der kan forbedre ens sexliv. Både noget rent maskinelt, men jo også medicinsk. Det kan købes i sjove butikker eller over nettet. For os handler det om at nyde én dag ad gangen. Men hvad det angår, er der ikke megen forskel på at være fuldt funktionsdygtig og handicappet, slutter Jørgen.

14 14 Samliv En øl skader jo ikke Jeg havde al den fritid, som jeg havde lyst til, og jeg begyndte at komme nede i havnen hver dag. Lavede båd sammen med de andre dernede. Og fik et par øl. Somme tider blev det ofte også til mere end et par øl. Det var rigtig hyggeligt. Men om aftenen syntes jeg, at det blev sværere og sværere at snakke med Ellen. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i de problemer, hun havde på arbejdet. Det eneste vi efterhånden havde til fælles var at spise sammen, se TV og så besøge børnene og børnebørnene en gang imellem, fortæller Gunnar. Gik på efterløn og gik i stå Gunnar gik på efterløn, da han blev 60 år. Han havde arbejdet, siden han var 14, og faktisk havde han været på den samme virksomhed i alle årene. Men arbejdet havde slidt på kroppen. Nu var det ligesom tid til båden og børnebørnene og alt det andet. Ellen, Gunnars kone, var fem år yngre og havde det fint med sit arbejde. Hun ville faktisk først stoppe, når hun blev 64 år. Så Gunnar skulle passe sig selv i de fleste af de lyse timer. Men det skulle ikke blive noget problem, mente Gunnar. Ellen ser noget anderledes på det: Gunnar gik helt i stå, syntes jeg. Når jeg kom hjem fra arbejde, havde jeg mange ting, jeg havde behov for at snakke om. Gunnar deltog ikke i det huslige. Ofte kom han halvsent hjem og snøvlede. Havde fået lidt for mange øl. Alt det, vi havde haft sammen før, forsvandt stille og roligt. Jeg prøvede at snakke med Gunnar om det, men han ville bare være i fred. Nu kan jeg se, at vi skulle have planlagt Gunnars efterlønsperiode, så han havde fået noget indhold i sin tid. Han skulle have haft nogle ting, han kunne deltage i ugens løb. Han har jo altid været interesseret i at lære lidt bedre engelsk og har også talt om at begynde på Folkeuniversitetet, men det er aldrig blevet til noget. Det burde vi ha tænkt på, før han gik på efterløn, fortæller Ellen. Vi har levet sammen i mere end 20 år, men har nu besluttet at prøve at bo hver for sig. Så må vi se, hvad det fører med sig. Jeg bor nu hos min søster, men selvfølgelig savner jeg Gunnar. Eller i hvert fald den del af Gunnar, som jeg forelskede mig i for længe siden, erkender Ellen.

15 Samliv 15 - Jeg er aldrig ensom og kan være alene, når jeg vil Min mand, som jeg havde været gift med i mere end tyve år, fandt en anden kvinde, som han flyttede sammen med og fik børn med. Så stod jeg der. 58 år, rynket og brugt. Med en lille familie og ganske få venner. Det fortæller Marianne, der nu er 65 år og har levet i et oldekolle i seks år. Et oldekolle er et kollektiv for ældre. Et fællesskab, hvor man bor sammen og deles om forskellige ting. I mit bofællesskab er vi syv personer. Tre mænd og fire kvinder, alle enlige. Der er én, der er 63 år, og den ældste er 74. Vi laver mad sammen fire dage om ugen. Vi deles om køkken, et fællesrum, fælles værksted og en stor have med drivhus. Derudover har vi to forskellige avisabonnementer og en fælles kat, fortæller Marianne. I Danmark er der flere hundrede oldekoller, som stort set kun har det til fælles, at beboerne er over 60 år. Nogle bor til leje, nogle ejer hver sin del af boligen, og andre har oprettet et andelsfællesskab. Jeg er meget begejstret for den måde at bo på. Mine boligudgifter inklusive mad i fire dage om ugen, aviser og TV-licens er på kroner om måneden. Der er altid nogen, jeg kan snakke med eller få hjælp af til praktiske ting, og jeg kan passe mig selv ligeså meget, jeg vil. Jeg har to værelser på i alt 50 kvadratmeter til mig selv, siger Marianne. Faktisk kan jeg ikke finde noget ufordelagtigt at sige om den måde at bo på. Skal jeg give et godt råd hvis der er nogen, der vil bo på den måde sammen med andre så er det at få en advokat til at se på det praktiske, når man flytter ind. Selv om man er glade for hinanden, kan der opstå gnidninger i gruppen omkring det rent økonomiske, og så er det godt, at det er på plads på et stykke underskrevet papir. Jeg fik gratis bistand hos Advokathjælpen. Kommunen hjalp med at se på min økonomi. Blandt andet har de sikret, at jeg får varmehjælp. Jeg bor alene, men sammen med andre. Det er ideelt for mig. Jeg har lært, at forskellighed blandt mennesker er en styrke. Men det bedste er dog, når min kæreste kommer på besøg. Skal han spise med, betaler han 25 kroner for det. Og hjælper med opvasken, fortæller Marianne.

16 16 Samliv Vi måtte ikke få hinanden Jeg var så forelsket! Først havde jeg dårlig samvittighed over for min afdøde mand. Men det var livsbekræftende at mærke den følelse, jeg jo også havde, dengang jeg mødte min mand. Jeg tænkte: Er jeg ikke for gammel til det? Men nej jeg kunne konstatere, at man aldrig bliver for gammel til at mærke forelskelsens sødme, fortæller Gitte. Det føltes mærkeligt, at en anden mand pludselig kærtegnede én på en anden måde end ham, man havde levet med i 40 år. Det gav da tanker inde i hovedet. Heldigvis er vi omstillelige som mennesker og meget hurtige til at finde nye rytmer. Nærhed er vidunderlig at genopleve. Men så kom de mange reaktioner fra omgivelserne, der bestemt ikke allesammen var rare. Vennerne tog afstand Min mand og jeg havde igennem hele livet haft et vennepar, som vi rejste med og havde mange gode kortaftener sammen med. Det var de første, jeg ville præsentere mit nye forhold for, men det gik helt galt. De mennesker, som jeg troede var mine venner, tog afstand fra, at jeg kunne finde på at have en anden, efter at min mand var død. Det var mere end de kunne rumme. Jeg havde lavet lækker mad, som vi selv kom til at spise i en tung stemning. For vennerne sagde, at det var de nødt til at overveje, hvorefter de gik hjem. - I starten var det svært ikke at reagere på fortiden. Efter den oplevelse blev vi noget mere forsigtige, men det fik vi heller ikke lov til at være. For vennerne ringede til min søn og datter, der troppede op, efter at have ringet, om jeg var alene hjemme.

17 Samliv 17 De udspurgte mig, som om jeg var kriminel ja, de var tæt på at kalde deres mor for en tøjte. Efter at de havde fået alt deres galde ud, spurgte jeg dem forsigtigt, om det da slet ikke betød noget, at jeg var glad. Det medførte en tirade om, at jeg ikke tænkte på dem, hvad ville de ikke tænke i byen, og hvad med børnebørnene. (Vi bor i en mindre by, men i hver sin bydel.) Dårlig samvittighed De gik så langt, at de sagde, at jeg kunne besøge dem igen, når jeg var kommet til fornuft. Den mand, jeg havde mødt, var garanteret bare ude efter mine penge, og nu skulle jeg opføre mig voksent. De næste dage græd jeg meget. Men så ringede jeg til Jørgen og sagde, at der ville gå et stykke tid, før vi kunne ses. Jeg var nødt til at overveje min situation. Jeg er meget glad for mine børnebørn, der kommer tit. Vi har et dejligt fællesskab. Men jeg fik også lidt dårlig samvittighed over for mine børn og min tidligere mand. Til sidst ringede jeg til Jørgen og sagde, at vi ikke kunne ses mere. Ja, så græd jeg igen, men det kommer man jo over. Hvad så nu? Ja, udadtil er jeg den samme som før. Mine børn siger, at det var godt, jeg blev fornuftig igen, og så skal vi ikke tale mere om det.men hvis de børn, jeg har sat i verden, kunne se mig indeni, ville de se en dybt ulykkelig mor, der fortryder, at hun ikke gik sine egne veje. Mit liv har mistet en begejstring, jeg lige prøvede at snuse til. Min holdning til børnene er også blevet noget mere forbeholden, men det oplever de ikke i deres egen selvoptagethed. Mit råd til alle, der skulle være så heldige at få muligheden for at genopdage nærheden og samlivet med en anden, skal være: Grib denne mulighed med begge hænder lev livet! Selv bliver jeg mere og mere bare en gammel kone, erkender Gitte.

18 18 Samliv Hvad skal der nu blive af mig? lidt i skole. I Danmark traf vi andre mennesker i den tyrkiske klub i kvarteret. Vores børn er for længe siden flyttet hjemmefra og har fået familie. Fatma kommer fra Tyrkiet. Hun har boet i Danmark siden Hendes mand er netop død, og hun har meget svært ved at overskue fremtiden. Hun fortæller: Min mand Ahmed kom til Danmark i Vi var gift. Den eneste måde at få arbejde på var at rejse til et andet land. Vi vidste ikke så meget om det, men det blev Danmark, vi skulle flytte til. Ahmed rejste og fik ufaglært arbejde på en brødfabrik. Her behøvede han ikke at kunne tale dansk. Han sendte penge hjem til os. Efter nogle år rejste jeg også til Danmark sammen med vores børn. Vi talte tyrkisk i hjemmet. Børnene kom i en dansk skole. De lærte dansk og blev en del af det danske samfund. Ahmed og jeg har lært meget lidt dansk. Faktisk har vi hverken lært at læse eller skrive. I Tyrkiet gik vi meget Vi har haft svært ved at forstå både de skrevne og de uskrevne regler, der er i Danmark. Det har været svært med sproget. Vi har brugt megen tid med at se tyrkisk TV. Børnene kommer hver 14. dag. De har ikke behov for hjælp med deres børn i dagligdagen, for da er de i vuggestue, børnehave eller skole. Nu er Ahmed død. Jeg kan slet ikke overskue, hvad der skal ske. Min økonomi er anstrengt Jeg får det, der kaldes brøkdelspension, hvilket betyder, at jeg får ¾ af en normal folkepension. Det er måske det største problem for mig, at jeg har svært ved at se, hvilket fællesskab jeg kan indgå i. Det var nemt, da vi var en kernefamilie, hvor tiden gik med mand og børn. Men nu er det tomt og udsigtslyst, når jeg står op om morgenen. Jeg elsker weekenderne, for så er der samvær i den tyrkiske klub. Men det er også lidt underligt, at man ikke er sammen med andre, når man nu bor i en ejendom, hvor der er mange andre, der også er på pension. De fleste er godt nok danske, slutter Fatma.

19 Samliv 19 Hvad siger advokaten? Af Advokat, aut. bobestyrer, Merete Simonsen, Lett Advokatfirma Kan vi blive gift på trods af uskiftet bo? Siden den nye arvelov trådte i kraft pr. 1. januar 2008 er det ikke længere muligt at indgå nyt ægteskab, når den ene part (eller begge) sidder i uskiftet bo efter en tidligere afdød ægtefælle. Tidligere kunne et nyt ægteskab indgås, uden at det uskiftede bo skulle skiftes, når blot de børn, som man sad i uskiftet bo med, gav samtykke til det nye ægteskab. Men nu skal det uskiftede bo skiftes, inden et nyt ægteskab kan indgås. Hvornår er der tale om misbrug af uskiftet bo? Når man sidder i uskiftet bo, råder man over hele formuen. Både den formue, afdøde havde, og efterlevendes egen formue. At man råder over hele formuen, betyder f.eks. at man kan sælge ejerboligen eller tage på udenlandsrejser, uden at børnene kan rejse kritik herover. Man må dog ikke misbruge sin råderet, for så kan børnene kræve at få boet skiftet. F.eks. må man ikke give større gaver eller sælge huset til en væsentlig lavere værdi end markedsværdien. Der er ikke en fast økonomisk grænse for, hvad man må, men at bruge formuen ved at leve ganske almindeligt, er ikke et misbrug. Først når dispositionen får karakter af at være usædvanlig og af en større værdi, kan misbrug komme på tale.

20 20 Samliv Ved skifte af uskiftet bo hvordan opgøres det? Hvis der skal eller ønskes gennemført et skifte af et uskiftet bo, medens den længstlevende ægtefælle stadig lever, tager opgørelsen udgangspunkt i værdierne på det tidspunkt, hvor skiftet påbegyndes. Det er således ikke værdierne, som de var, da dødsfaldet fandt sted. Af den opgjorte formue udtager den længstlevende ægtefælle halvdelen som sin boslod af formuefællesskabet. Den resterende halvdel er den del, der skal udloddes i arv. Kan jeg råde over min ægtefælles formue? Hver ægtefælle råder over sine egne ejendele, og medmindre der er tale om en akut situation, kan den anden ægtefælle ikke disponere over sin ægtefælles formue. Hvis en ægtefælle på grund af sygdom, f.eks. demens, varigt bliver ude af stand til at tage vare om sin egen formue, kan den sygdomsramte ægtefælle komme under værgemål. Det er Statsforvaltningen, der behandler ansøgning om værgemål. På kan der findes udførlige oplysninger om værgemål. Er førstafdøde ægtefælle død før 1. januar 2008 udgør den længstlevende ægtefælles arvelod 1/3, idet det er arvelodderne, som gjaldt i den tidligere arvelov, der stadig har virkning for dødsfald før 1. januar Er dødsfaldet sket efter 1. januar 2008 udgør ægtefællens arvelod ½. Ved testamente kan arvelodderne være gjort større eller mindre, ligesom der kan være særlige forhold, der indebærer, at fordelingen er anderledes.

21 Samliv 21 Arver jeg min samlever? Hvis et samlevende par ønsker, at de skal have arveret efter hinanden, er det nødvendigt, at de opretter et testamente. Uanset hvor længe man har boet sammen, har en samlever nemlig ingen automatisk arveret efter Arveloven. Hvis man har børn, skal man være opmærksomme på, at disse er tvangsarvinger. Har man tvangsarvinger, kan man ved testamentet disponere over 3/4 af sin formue. Der er i arveloven særlige udvidede testamenteregler for visse ugifte samlevende, og opfyldes betingelserne kan man ved testamente disponere over 7/8 af sin formue, dvs. at tvangsarvingernes arvelod i alt udgør 1/8. Hvis et ugift par ikke har fælles børn, skal man være opmærksom på, at børn kun har automatisk arveret efter deres egne forældre. Ønsker man at børnene skal have arveret efter samleveren, skal der oprettes testamente. Har jeg krav på at blive skilt? Såfremt man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til at blive separeret. Ved separationen ophører ægteskabet, herunder også arveretten. Så længe man er separeret, kan man ikke indgå nyt ægteskab. Såfremt man genoptager samlivet, genoplives ægteskabet. Efter en separationsperiode på 1 år har man krav på at blive skilt. Hvis man er enige, kan man dog blive skilt efter ½ års separation. Hvis man ønsker at blive skilt uden forudgående separation, skal der være en særlig grund, f.eks. at ægtefællen har været utro.

22 22 Samliv Hvad siger socialrådgiveren? Af socialrådgiver Lisbet Graff Larsen Hvad sker der med pensionen, hvis min ægtefælle flytter på plejehjem? Hvis begge ægtefæller er pensionister, bliver pensionen omberegnet, så begge modtager satsen for reelt enlige pensionister. Pensionstillægget er således det, reelt enlige får; eventuelt nedsat på grund af indtægter ud over pensionen. Kan min ægtefælle få boligydelse på plejehjemmet? Må jeg tage en veninde med til samtaler hos kommunen? Desværre oplever mange, at mødet med det offentlige er mødet med en modstander snarere end en medspiller, og at man skal kæmpe for få sine rettigheder. Det er en rigtig god ide at tage en hjælper eller en bisidder, med til møder hos kommunen eller andre offentlige instanser. Alle har ret til at en bisidder deltager som ens støtte i mødet med forvaltningen (retssikkerhedslovens 4 og Forvaltningslovens 8). I langt de fleste plejeboliger betaler man husleje (ligesom man betaler for de øvrige ydelser så som mad, rengøring, vask mm). Man kan ligesom i en almindelig lejebolig søge boligydelse på plejehjemmet. Ved beregningen af boligydelsen indgår bl.a. personens indtægt og formue. Formuen tillægges den ægtefælle, der er registreret som ejer af formuen. Dette sker uanset om man har fælleseje.

23 Samliv 23 Nyttige hjemmesider: Hvorfor får Fatma ikke fuld folkepension? For at modtage fuld folkepension er hovedreglen ( 5 i pensionsloven), at man skal have boet i Danmark fra man er 15 til man er 65 (= 40 år) (Der er dog nogle undtagelser, hvis man er udstationeret m.v). Har man boet her i færre år, nedsættes folkepensionen med 1/40 for hvert år man ikke har boet her. Hvis Fatma får 3/4 folkepension, betyder det, at hun har boet her 3/4 af de 40 år, dvs i 30 år. Det vil betyde, at hun, når hun er gået på folkepension som 65 årig, er kommet til Danmark 30 år tidligere, nemlig som 25-årig. Hun har så muligheden for at søge supplerende hjælp op til fuld folkepensionsniveau, men det sker efter en beregning hos kommunen ud fra hendes (dokumenterede og godkendte) udgifter. Det føles ofte ydmygende at skulle have sin økonomi kigget efter på et offentligt kontor. Her kan man søge informationer indenfor stort set alle grene af det offentlige. Her kan man søge informationer indenfor sundhedsvæsenet, herunder f.eks hospitaler, læger, behandling m.v. Her kan man få overblik over sin pension. Siden er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder. Den uvildige konsulentordning på handicapområdet. Rådgiver i sager mellem en borger med handicap og en myndighed. Nyttige bøger: Sociale ydelser, hvem hvad & hvornår Forsikringsoplysningen. Håndbog i den sociale lovgivning med regler og ydelser. Seniorhåndbogen, råd og fakta om økonomi og jura Marianne Zerlang og Kenneth Handgaard, Forlaget Jurainformation. Pension eller efterløn Udgivet af Pensionisternes Samvirke og LO Faglige Seniorer.

24 24 Samliv Islands Brygge 32D Postboks København S. Tlf