Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord."

Transkript

1 Skilsmisse Står du midt i et overvældende følelsesmæssigt kaos? Er samarbejdet med din eks. gået i hårdknude, og frygter du oveni, at det vil gå ud over børnene? - Måske er det en god idé, at søge professionel hjælp. Vi har i dag effektive og veldokumenterede metoder, som vi i fællesskab kan bruge til at hjælpe dig helskindet igennem din skilsmisse med. Som kan støtte op om kommunikationen og hjælpe jer alle med at finde mening og glæde i jeres nye livssituation. Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord. Som regel er skilsmisse den sidste udvej efter lange svære overvejelser. Overvejelser der har stået på i måneder og ofte år. Alt er forsøgt i håbet om at genfinde kærligheden og få det til at fungere, men det er ikke lykkedes. For de fleste har perioden op til skilsmissen været præget af konflikter og en kølig atmosfære, og uvisheden og frygten for hvad der nu skal ske, har blandet sig til en cocktail af følelser, fra bitterhed og vrede, til angst, modløshed og sorg. Der er ikke længere overskud til noget som helst, ikke engang til de børn, der ofte bliver en ufrivillig del af konflikten. Den lykkelige skilsmisse er desværre sjælden. Som oftest er det kun den ene, i de fleste tilfælde kvinden, der ønsker skilsmisse, mens den anden part mere eller mindre modvilligt går med til det. Selv når vi som udgangspunkt er blevet enige om at gå fra hinanden på en pæn og ordentlig måde, opstår der mange gange komplikationer, når de vilkår, vi drøftede om bodeling, børn osv., rent faktisk skal føres ud i livet. Ofte opleves virkeligheden anderledes, end vi forestiller os, og det er smertefuldt og forvirrende at se ens tidligere partner forandre sig, i takt med at løsrivelsesprocessen fuldbyrdes. Ofte opstår konflikter, fordi den ene eller begge parter kommer med efterkrav og justeringer til de oprindelige aftaler, eller fordi der undervejs i skilsmisseforløbet pludselig kommer en ny partner ind i billedet. Det følelsesmæssige kaos, der dominerede op til skilsmissen, bliver som regel ikke mindre af, at skilsmissen er blevet en realitet. At svinge mellem dyb fortvivlelse og overdreven opstemthed er almindeligt. Det ene øjeblik kan vi være optændt af vrede over den andens svigt af parforholdet, og det næste - skylder vi hele skylden for det forliste ægteskab på os selv. Som tillæg til det følelsesmæssige kaos vi befinder os i, skal vi som nyskilte forholde os til de konsekvenser, skilsmissen har for vores livsvilkår i øvrigt. Der er som regel tale om en 1

2 økonomisk situation, der er ændret til det ringere. Der er ændrede boligforhold, ændret social status, nye rytmer i forhold til børn, arbejde, indkøb osv. Børnene forstår sjældent, hvorfor deres forældre skal skilles. Den konflikt, der har ført til skilsmissen, er ikke deres, og selvom de ofte har lidt under den dårlige stemning i hjemmet, har de som regel meget svært ved at begribe den, for dem at se, katastrofale situation. Hvorfor kan I ikke bare holde op med at skændes og blive glade for hinanden igen, er en almindelig kommentar. Den illustrerer meget godt, hvor ubegribelig forældrenes konflikt er, set fra børnenes perspektiv. Det er jo det de selv altid har fået at vide, at de skal gøre, når de har konflikter med eksempelvis søskende. Børnene står magtesløse, ude af stand til at gøre fra eller til, i det de ser rammerne om den eneste verden, de kender, styrte sammen om ørerne på dem. Deres usikkerhed og utrygheden, overfor det der sker, får dem ofte til at reagere med besværlig modvilje, hysteri og aggressioner. Men ofte ses også den modsatte reaktion, hvor små børn bliver meget voksne og overdrevent fornuftige og beherskede. Skiftevis kan de holde med den ene eller anden forældre, og kommentarer som: Du er bare så kedelig, der er meget sjovere ovre hos far og hans nye kæreste, kræver et vist overskud at håndtere, når vi i forvejen er hylet godt og grundigt ud af den, og vores nerver hænger i laser. De fleste af os ved godt, at vores sorg og vrede ikke må gå ud over børnene - at det er dem der skal trøstes og ikke omvendt. Men vi ser gentagende eksempler på, hvor svært det kan være at praktisere, når vi står midt i en skilsmisse, og frygter med rette, at vi ind imellem lægger for stor en byrde på børnenes skuldre. Det er midt i dette overvældende kaos af modsatrettede følelser, praktiske forhindringer og hensyn til højre og venstre, at vi skal kunne mønstre overskuddet og ressourcerne til at navigere, så vi kommer helskindet igennem, hvad der formentlig er en af de sværeste perioder i vores liv. Det er utrolig vigtigt, at det lykkes på en ordentlig måde både i forhold til os selv, børnene og vores tidligere partner. Så vi kan finde os selv og hinanden på en ny og værdig måde, hver for sig, på den anden side af skilsmissen. Ofte klarer vi det med støtte og omsorg fra vores nærmeste. Mange ønsker imidlertid professionel hjælp, fordi de har svært ved at finde deres ståsted i livet efter skilsmissen. Og nogle udvikler så alvorlig en krise, at den hjælp, de kan få af deres nærmeste, ikke er tilstrækkelig til at hjælpe dem igennem. Mange søger hjælp, fordi de er usikre på børnenes tarv, og på hvordan de skal tackle de problemer, der opstår, i forhold til børnene. 2

3 De er plaget af dårlig samvittighed og ønsker for alt i verden ikke, at børnene skal betale prisen for, at far og mor ikke kan finde ud af det mere. Andre indser, at de er nødt til at få hjælp for at kunne samarbejde om at være gode til at være skilt, da de har måtte sande, at deres konflikter desværre ikke stoppede med ægteskabet ophør. Måske snare tværtimod. Selvom en skilsmisse er svær og belastende, bør dette afsnit alligevel afsluttes med en understregning af, at skilsmissen kan være det, der skal til, for at bringe de involverede børn og voksne i en bedre livssituation. Almindelige reaktioner Følelseskaos af mange og modsatrettede følelser. Behov for at bearbejde og tale om det skete igen og igen. Samme symptomer som ved krise især nedtrykthed, magtesløshed, manglende overskud. Muren sig inde. Isolation og flugt ind i arbejde for at glemme sorg og vrede. Frygt for at vise svaghedstegn på arbejdet, som ikke også må gå galt. Frygt for ensomhed og for at være alene, så man gang på gang opsøger venner. Vekslen mellem dårlig samvittighed over at trække for store veksler på familie og venner og irritation og sårede følelser over ikke at føle sig forstået. Oplevelsen af ikke at kunne invitere familie og venner tilbage i de nye ringere omgivelser. Fanden i voldskhed f.eks. vilde indkøb eller handlinger som: Nu skal jeg endelig have den rejse eller den fladskærm jeg har drømt om. - Nogen gange efterfulgt af dårlig samvittighed. En tendens til at drikke for meget, også selvom man aldrig har drukket før. Årsager Grundene til at vi bliver skilt er mange og ofte meget sammensatte. 3

4 Utroskab og det, at den ene har fundet en anden, er en oplagte årsager. Men det er som regel følgevirkninger af andre, væsentligt hyppigere parproblematikker, der isoleret set er langt det mest almindelige. Ofte gives som grund, at vi er vokset fra hinanden. Det kan der være mange årsager til. Typisk skyldes det, at vi i fællesskabets orkanøje ikke har været gode nok til at samarbejde jævnbyrdigt og støtte op om hinanden. Og at vi hverken har været tilstrækkeligt loyale overfor det fælles projekt, eller har prioriteret det højt nok. Ikke sjældent udmønter krisen sig i et fraværd af følelsesmæssigt og seksuelt nærvær. Frustrationerne kommer til udtryk gennem vedvarende skænderier om grundlæggende livsværdier, der over tid har tæret på forholdet, og fået os til at miste følelserne for hinanden. Sårbarhed Hvor sårbart vores forhold er overfor skilsmisse er individuelt. Oftest er det et samspil af flere faktorer, der gør skilsmissen til en realitet. Det, vi hver især bærer med os ind i forholdet, kan medvirke til at gøre forholdet mere eller mindre sårbart. Vores individuelle personligheder er resultater af vores medfødte personlighedstræk og opvækstvilkår. Tidlige oplevelser har skabt de briller, vi hver især ser os selv, verden og hinanden igennem. Den kærlighed og omsorgen vi modtog som børn - eller manglen på samme, den tryghed eller utryghed der prægede vores barndomshjem; troen på os selv og vores evner, eller mistilliden til egen formåen, er alle faktorer, der har medvirket til at forme os til dem, vi er. Vi kan således have personlighedstræk med hver især, der gør os til et særligt sårbart match. Specifikke situationer der spidsbelaster vores forhold, gør os i perioder mere sårbare, og det er ofte i forbindelse med disse særligt udfordrende perioder, at kimen til skilsmisse bliver lagt. Særligt belastende er perioder, der vender op og ned på den dagligdag, vi lever med hinanden i, og som kræver omstilling f.eks.: Tiden efter første barns fødsel. Når børnene flytter hjemmefra. Når de voksne har deres egne udviklingskriser. 4

5 Hvis der er sygdom i familien eller i den nære vennekreds. Når projekter udenfor forholdet tager meget tid for den ene part. Endelig kan vi have været for dårlige til at udarbejde rammer for vores forhold, der har været til at efterleve i praksis. Eller vi kan have været for overfladiske og utilstrækkelige til at tage vores problemer op, i takt med at de er opstået, så vores forhold over tid har lidt overlast på grund af manglende opmærksomhed på de spirende problemer og de symptomer, de har forårsaget. Kan jeg blive rask? Kognitiv terapi er en veldokumenteret effektiv behandlingsform, der kan hjælpe dig igennem din skilsmissekrise. Du skal være indstillet på at ville yde et stykke arbejde, men der er god grund til det, for med de værktøjer vi har i dag, er det muligt for de fleste af os at forlige os med det skete og komme videre i livet. Læs mere under krise. I forhold til samarbejdet med den tidligere partner sker det ofte, at de gamle konflikter og skænderier blusser op igen, og fortsætter efter skilsmissen. Vi kan forbedre denne situation ved at få indsigt i vores eget personlige konfliktmønster såvel som de konfliktmønstre, der prægede, og formentlig fortsat præger jeres samspil, selvom I er blevet skilt. Forskellige dialogværktøjer, kan desuden hjælper os til at bevare roen og overblikket i kontakten med den anden part, så vi finder måder at bryde mønsteret på, og ikke så let lader os rive med af vores følelser. Læs mere om disse teknikker under par. Mange fraskilte vælger i fællesskab at søge hjælp til at bedre samarbejdet efter skilsmissen, da vi - særligt når der er børn involveret - vil have stor gavn af, at få det til at fungere. Vi er, hvad enten vi ønsker det eller ej, knyttet af de fælles bånd til børnene, og det giver derfor god mening at finde en måde, hvorpå vi kan blive bedre til at være skilt, end vi var til at være gift. En skilsmisse er belastende for de involverede børn. Men hvis vi som forældre kan håndtere situationen ordentligt, gør vi det væsentligt lettere for dem at klare sig igennem skilsmisseprocessen. Det kræver meget af os som fraskilte forældre, men at bruge ressourcer herpå vil på sigt også betyde, at vi får flere ressourcer selv. 5

6 Behandling I forhold til børnene er det i første omgang vigtigt at kigge på, hvordan du rent praktisk kan blive aflastet, så du får mulighed for at oparbejde overskuddet til at være en kærlig, opmærksom og omsorgsfuld forælder. F.eks. kan det være en mulighed at trappe ned på arbejdet i en periode, eller måske finde nye pasningsordninger med familie, svigerfamilie og venner. Nogle benytter sig af aflastningsfamilier i denne svære situation. Derefter handler det i bund og grund om, at du tilegner dig nogle værktøjer der gør dig i stand til at balancere dine egne følelsesmæssige reaktioner i forhold til børnenes. Udgangspunktet for situationen er: At børnenes reaktionerne er normale reaktioner på en i deres verden utryg og unormal tilstand. At du er den voksne - den der bør kunne vise det største overskud. At det er vigtigt, at du kan holde igen på dine egne følelser, når børnene er der. At mor eller far kan være kede af det, er en del af livet, som børn i et vist omfang godt kan håndtere. Men børn har ikke godt af vedvarende, at blive udsat for deres forældres uro og utryghed overfor situationen. Den smitter og gør dem sårbare og angste, da de jo som udgangspunkt forudsætter, at far og mor kan klare alt. Hvad kan jeg selv gøre? Her kan du læse mere om, hvad I som forældre kan gøre for at hjælpe jeres børn godt igennem skilsmissen. Det er ikke her og nu løsninger, men retningslinjer og metoder, der kræver et langvarigt fokus. Det er retningslinjer, der kan være ganske svære at leve op til, i en i forvejen presset situation. Men I vil blive bedre til at følge dem efterhånden, og de vil på sigt hjælpe jer til at bevare et godt forhold til børnene og dermed også til jer selv. 1. Det er vigtigt at forældrene i det hele taget er åbne overfor barnet og forbereder det grundigt på skilsmissens konsekvenser før den faktiske separation. Det er bedst, at forældrene er sammen, når de taler med barnet, og at de taler med det over nogle gange, så barnet for mulighed for selv at stille spørgsmål. 6

7 For børn er det væsentligt at vide, at forældrene har gjort sig mange overvejelser, og at de har forsøgt at holde sammen på familien, men at de nu kan se, at en skilsmisse er den eneste mulighed og den bedste løsning for alle. Den forklaring børn bedst synes at kunne acceptere er: At forældrene ikke kan så godt sammen. At der er for mange problemer og skænderier, og at det derfor er bedst, at de bor hver for sig. - En konkret analyse af situationen som barnet kan forholde sig til, da det jo som regel gennem længere tid har bemærket symptomerne. At tale om at den ene har fundet en anden, er derimod ikke en god forklaring. Det kan medføre en voldsom vrede mod den pågældende forælder, der i barnets øjne har svigtet. For at skabe større sikkerhed i denne usikre situation, er det vigtigt for barnet at få at vide: At barnet fortsat skal se begge forældre. At tale med barnet om hvor det skal bo, og hvordan det kommer til at foregå henholdsvis hos den ene og den anden forælder. At tale med barnet om skole og institution - og om hvordan det stadig kan se sine venner og familie. Som forælde skal vi være opmærksomme på, at børn sjældent tager initiativ til at tale om deres følelser i forbindelse med en skilsmisse, fordi de tager hensyn til forældrene. Derfor er det vigtigt, at forældrene flere gange på forskellige tidspunkter i forløbet af skilsmissen taler med de involverede børn, da der er tale om en kolossal omvæltning, der vil medføre mange ændringer på både kort og lang sigt. 2. Det er vigtigt, at barnet forsikres om, at det ikke har del i skylden for skilsmissen. Større børn får normalt ingen skyldfølelse i forbindelse med skilsmisse, men mindre børn i 3-4 års alderen kan risikere at føle skyld. De er ikke på samme måde i stand til at forstå, hvad der forårsager konflikten deres forældre imellem, og kommer ofte til at se sig selv som årsagen, da det jo er dem det går ud over. En god tilknytning til begge forældre vil bidrage til at barnet forstår, at bruddet mellem forældrene ikke skyldtes barnet selv. 3. Med hensyn til barnets boligsituation er det bedst, at forældrene drøfter boligmulighederne med barnet, og derefter selv træffer afgørelse om, hvordan det i praksis skal foregå. 7

8 At lade barnet vælge selv medfører ofte et meget stort og ubehageligt ansvar, i og med barnet let får en stærk skyldfølelse ved at skulle vælge den ene forælder frem for den anden. 4. Det er vigtig i videst muligt omfang at lade barnet blive i det miljø, det er vant til, så det ikke oven i skilsmissesituationen udsættes for tab af lærere, pædagoger, kammerater, fritidsaktiviteter og andre vigtige holdepunkter i deres liv. At forældrene vælger at bosætte sig tæt på hinanden efter skilsmissen, er derfor medvirkende til barnets trivsel, og til at det vil klare sig bedre igennem en skilsmisse. 5. Der er veldokumenterede belæg for at de børn, hvis forældre evner at samarbejde og skåne børnene for ubehagelige indbyrdes konflikter, udvikler en højere grad af selvtillid og har lettere ved at tilpasse sig situationen efter en skilsmisse. Børn, der oplever at forældrene godt kan sammen, selvom det har været nødvendigt for dem at flytte fra hinanden, giver hurtigere udtryk for glæde, tilfredshed og tryghed. Omvendt ses det, at børn, hvis forældre er i vedvarende konflikt med hinanden og har en negativ omgangsform præget af kulde eller ligegyldighed, påvirkes negativt, bliver triste og vrede, og udvikler lav selvtillid. 6. Det er ligeledes veldokumenteret, at børn hvis forældre kan arrangere sig og deles om samvær, så børnene får lov at udvikle en tæt tilknytning til begge parter, klarer sig bedst gennem skilsmissen. Vi bør derfor altid stille spørgsmålstegn ved overvejelser om, hvorvidt det vil være bedre for barnet ikke at se den anden forælder. Oftest er der snarere tale om egoistiske forsøg på, at straffe eller undgå den tidligere ægtefælle, end reelle hensyn til barnet. Det kan ikke understreges nok, at en skilsmisse er en opløsning af ægteskabet ikke af forældreskabet. Og at barnet med mindre det udsættes for omsorgssvigt hos den ene part, stadig har behov for regelmæssigt og hyppigt samvær med begge sine forældre også efter skilsmissen. 7. Det er vigtigt at barnet sikres tilknytning til begge forældres familie, især bedsteforældrene. Bedsteforældre på begge sider kan være en stor støtte for børnene i en skilsmissesituation. De er ofte garanter for et minimum at stabilitet, i en kaotisk tid, hvor de repræsenterer det uforanderlige i en utryg og foranderlig verden. Ofte er det dem, der giver den kærlighed og støtte, forældrene ikke i øjeblikket er i stand til at give, hvor gerne de end vil. 8

9 8. Børn skal ikke behandles som voksne, de skal ikke tildeles voksenroller eller selv påtage sig rollen som ansvarlig voksen. Børn kan i en skilsmissesituation være en stor støtte for forældrene. Men det er vigtigt, at de får lov til at vedblive med at være børn og ikke for tidligt presses til at blive modne. Enten fordi de har måttet lytte for meget til de voksnes følelsesmæssige problemer, eller fordi de for tidligt har måtte tage for stort ansvar, f.eks. i forbindelse med huslige opgaver, eller overfor mindre søskende. 9. Som fraskilte bør vi ikke danne ny familie, før de implicerede børn er klar til det. Det kan være svært for et barn at acceptere en forælders nye forhold, især hvis det sker på et tidspunkt kort efter skilsmissen, hvor barnet endnu ikke har fået bearbejdet sine følelser omkring skilsmissen. Børn kan føle sig oversete, og have svært ved at følge mors eller fars begejstring for den ny kæreste. Og det er vigtigt at barnet lærer den ny at kende over flere trin. F.eks. først som forælderens ven, så som kæreste og endelig som partner. På den måde er det muligt for barnet at følge med i hvad det er der sker, og blive inkluderet i processen. (Kilde; K.Boman, M.Nissen og R. Schwartz; Opbrud i familien, B.L. Axelson; Om konflikter) 9

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte

Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte Opstart at fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte. Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte 3 procent af alle børn i Danmark, har en forældre der sidder i fængsel.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide. - Sådan kommer du videre efter en skilsmisse. sider HØJSÆSON FOR SKILSMISSER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. - Sådan kommer du videre efter en skilsmisse. sider HØJSÆSON FOR SKILSMISSER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider HØJSÆSON FOR SKILSMISSER - Sådan kommer du videre efter en skilsmisse HØJSÆSON FOR SKILSMISSER INDHOLD: Når skilsmissen

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste i forbindelse med en skilsmisse er at se børnene blive påvirket af familiebruddet. Det mener et flertal af de danske forældre, der er gået fra

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 19 sider Sådan får du et godt liv efter skilsmissen Sådan får du et godt liv efter skilsmissen INDHOLD: 60 procent får det bedre

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt?

Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt? Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt? Denne folder tager fat i nogle af de spørgsmål og problemer, der melder sig, når man går fra hinanden, og der er børn involveret. Den vil give jer nogle

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere