Udviklingshæmmede, seksualitet og kærlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingshæmmede, seksualitet og kærlighed"

Transkript

1 Udviklingshæmmede, seksualitet og kærlighed Bachelorrapport 2013 Emne: Udviklingshæmmede, seksualitet og kærlighed Forfattere: Line Holm (117650), Freya Tine Elisabeth Stegmann Mikkelsen (95091) Vejleder: Claus Steensgaard Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning:... 4 Problemformulering:... 5 Afgrænsning:... 6 Metodevalg:... 7 Teori... 7 Case... 7 Brugergruppen:... 8 Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne... 8 Emma... 9 Tuberøs Sclerose Autisme Gensidigt, socialt samspil Sprog og kommunikation Begrænset, repetitiv og stereotyp adfærd Case Seksualitet: Samfundshistorisk perspektiv på udviklingshæmmede og seksualitet Den seksuelle udvikling Ansatser til videre bearbejdelse Livskvalitet Maslows behovspyramide Siri Næss Ansatser til videre bearbejdelse Pædagogens rammer: Lovgivningen Seksualvejledning Pædagogiske redskaber Tavshedspligt Pædagogens normer og værdier Den pædagogiske rolle

3 Magt Ansatser til videre bearbejdelse Omsorg Omsorgspligt Omsorgssvigt Ansatser til videre bearbejdelse Anerkendelse Honneth Berit Bae Ansatser til videre bearbejdelse Etik Den etiske refleksionsmodel Ansatser til videre bearbejdelse De tre P er Ansatser til videre bearbejdelse Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste:

4 Indledning: I servicelovens værdigrundlag fra 1998 ser vi, at en væsentlig del af denne bunder i mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelsers grundlæggende behov og rettigheder til at leve på lige vilkår med alle os andre. Dette betyder at de har retten til at leve et så 'normalt' liv som muligt. (Serviceloven, 2012) Da dette værdigrundlag trådte i kraft, blev man mere opmærksom på udviklingshæmmedes seksualitet og ret til et seksualliv. Derved opstod behovet for seksualvejledning og støtte. Dette blev en del af pædagogers arbejdsopgaver, da de er ansat af det offentlige til at varetage den samfundsmæssige opgave at udvikle, opdrage, lære og danne brugeren. (Pædagogers kompetenceprofil, 2004) Pædagoger er altså forpligtet til at arbejde ud fra Serviceloven og understøtte de dertilhørende forpligtelser i praksis. Servicelovens 81; Kommunal bestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje [ ]. (Serviceloven, 2012, 81) Pædagoger har dermed pligt til at se helhedsorienteret på det enkelte menneske og hjælpe ham/hende med at forbedre det sociale, den personlige funktion, støtte i udvikling og livsudfoldelse. Støtten bliver altså ydet på baggrund af den enkeltes særlige behov. Hvis brugerens behov er hjælp inden for seksualitet, må pædagogen have fokus på dette. Spørgsmålet er hvordan man kan arbejde fremadrettet med udviklingshæmmedes seksualitet og bevarer respekten for den enkeltes identitet og integritet. Vi har en antagelse om, at det kan hjælpe os at se indad. Vi må overveje vores rolle som magthaver i relationen, som omsorgsgiver, som et menneske med etiske principper og som en professionel med en anderkendende og humanistisk tilgang. I et åbent brev som ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) udgav i 2007 males et billede af de udviklingshæmmedes liv som værende styret af pædagoger. Om selve den pædagogiske uddannelse skriver ULF: Og bedre uddannelse af pædagogerne er fint og vigtigt. De skal dog lære, at de ikke bare skal tænke, at vi er klogest, så vi bestemmer. Den vigtigste lære er, at udviklingshæmmede er lige så forskellige som alle andre. [ ] Vi er mennesker, og vi vil gerne have lov til at være mennesker (ulf.dk, Så lær os dog at kende, 2007) Pædagogerne bliver anskuet som bestemmende og selv brugernes basale rettigheder såsom seksualitet og kærlighed bliver hårdt presset af pædagogernes normer og private værdier. Når efterspørgslen om mere uddannelse og forståelse fra 4

5 pædagogerne kommer fra de udviklingshæmmede selv, så må vi anskue det at øge den pædagogiske viden om begrebet seksualitet som værende yderst vigtigt. Siden brevet udkom i 2007 er der heldigvis sket en positiv udvikling på området. Vi ser at de udviklingshæmmede har mere selv- og medbestemmelse og at deres ret til seksualitet i højere grad bliver imødekommet. (ulf.dk udviklingshæmmedes landsforbund) Dog er der stadig tabuer og en stor del af omverdenen der ikke anerkender brugernes behov for et seksualliv og herved ser vi stadig en del pædagogiske udfordringer. Ligeledes er en af grundende til at vi har valgt netop dette emne, baseret på oplevelser vi har haft i praktikker og andet arbejde. Overvejende har vi gode oplevelser med emnet, men der ligger ligeledes en del dårlige oplevelser i rygsækken. Disse kan baseres på pædagogers manglende viden, personlige problemer med at tale om seksualitet og overførsel af normer og værdier. Selvom åbenhed vægtes i forhold til seksualitet, bliver der truffet nogle valg på vegne af den udviklingshæmmede som han/hun ikke har haft medbestemmelse omkring. Dette kan for eksempel forekomme hvis den pågældendes handlinger går ud over andre. Vi er interesseret i, at undersøge hvornår den enkeltes ønsker og behov skal tilgodeses og hvornår vi sætter grænsen og tilgodeser, hvad der er bedst i det store hele. Derfor er målet i vores rapport, at finde ud af hvordan vi kan arbejde fremadrettet med udviklingshæmmedes seksualitet. Vores fokus i rapporten er også at tilegne os en grundlæggende viden om seksualitet, livskvalitet og pædagogens rolle i forhold til dette. Vi har i rapporten valgt at forholde os til en case omkring en udviklingshæmmet kvinde ved navn Emma. Hendes situation skal hjælpe os til bedre at forstå på hvilken måde vi bedst muligt støtter og vejleder hende, samt hvordan vi hjælper hende til at udvikle og realisere sig selv. Ud fra vores overvejelser omkring emnet er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger støtte og vejlede mennesker med nedsat funktionsevne til at forstå, realisere og håndtere deres seksualitet? 5

6 Afgrænsning: Vi har i denne opgave fokus på brugergruppen voksne over den seksuelle lavalder med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Disse mennesker har forskellige forudsætninger for at afprøve, udøve og forstå deres egen seksualitet. Dette også set ud fra den enkeltes fysiske, psykiske og kommunikative ressourcer eller mangel på samme. Nogle funktionsnedsættelser er medfødte og andre er resultat af en skade senere i livet. Brugergruppen er altså meget bred, både ressourcemæssigt, intellektuelt, men også aldersmæssigt. Derfor er der også vidt forskellige vilkår for, hvordan man i det pædagogiske arbejde håndtere den enkeltes seksualitet. Den politisk korrekte betegnelse for brugergruppen er: mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Alligevel har vi i denne rapport valgt med det formål at skabe et mere flydende og læsbart sprog at betegne brugergruppen som mennesker med udviklingshæmning, udviklingshæmmede eller brugerne. Vores forståelse af udviklingshæmning som begreb, er dog af en meget bred betydning og rummer mange facetter, som kan skabe forskelligartede konsekvenser når vi arbejder med det i praksis. Vi kommer nærmere ind på forståelsen af udviklingshæmning i rapporten. Vi vil igennem hele rapporten forholde os til vores primærperson Emma som har Tuberøs Sklerose og autismespektrumforstyrrelser. Dog vil vi også referere til udviklingshæmmede generelt. Mennesker som ikke har en funktionsnedsættelse, vil blive betegnet ved deres position, for eksempel pædagogen eller forældrene. Med antagelsen om at forholdene endnu ikke er optimale for, at den udviklingshæmmede kan udvikle en seksualitet og seksuelle behov, vil vi via vores rapport belyse nogle af de problematikker og eventuelle dilemmaer, som kan opstå i pædagogens arbejde med udviklingshæmmedes seksualitet. Vi vil se på vores egen rolle i samarbejdet omkring seksualitet og vil i den forbindelse komme ind på livskvalitet, anderkendelse, magt, omsorg og etik. 6

7 Metodevalg: Vi har valgt både at orientere os via bøger, internettet og artikler. Vi har tilmed gjort nytte af vores viden fra det virkelige liv til at skabe en gennemgående case til rapporten. Teori For at håndtere vores problemformulering bedst muligt har vi set nærmere på sexolog, lærer og forsker Jørgen Buttenschøns teori om sexologi. Buttenschøn er en troværdig og relevant kilde, da han har mange års erfaring i arbejdet med udviklingshæmmede og seksualitet. Vi vil bruge Maslows behovspyramide og Siri Næss' teori til at illustrere hvordan seksualitet og livskvalitet har en relevant sammenhæng. Maslow har en positivistisk konkret tilgang, som vi parrer med Næss, der ser mere på de indre værdier og nært omkringliggende omstændigheder. For at bringe magt og omsorg i spil i forhold til seksualitet har vi benyttet os af Michel Foucault og Bente Hansen Kermenoglou, og Ditte Sørensen. Foucault har en metateoretisk tilgang som er interessant, hvor Kermenoglou og Sørensen arbejder på et mellemmenneskeligt plan, hvor vi kan sætte deres teori i en direkte sammenhæng. Anderkendelsesbegrebet har vi tilnærmet os ved brug af Axel Honneth og Berit Bae. Baes definition af anerkendelse er lidt anderledes end Honneths, da han er overvejende samfundsorienteret, mens Bae har fokus på anerkendelse i den mellemmenneskelige relation. De er begge enige om, at anerkendelse ikke er en metode, men at det derimod er en holdning, en værdi og et mål i sig selv og at anerkendelse har afgørende betydning for individets dannelse. Vores etiske perspektiv på emnet nærmer vi os ved hjælp af Katrin Hjort. Hjort oplyser noget om, hvad det er der sker og hvorfor det sker. Derfor kan hun hjælpe og guide os til bedre at forstå hvad der bør ske. De 3 P'er har vi anskuet med Erik Jappe, som giver os et perspektiv der viser vigtigheden af, at forholde sig til sig selv som redskab i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet og kærlighed. Case Da vi gerne ville bringe et element af praksis ind i opgaven, har vi valgt at lave en case som udspringer af det virkelige liv. Vi har valgt dette fordi, at vi vil kunne sætte teorien i sammenhæng med praksis. Herved kan vi få en bedre forståelse af vores rolle og position som pædagoger og forholde os til vores problemformulering. 7

8 Brugergruppen: Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Udviklingshæmning påvirker typisk de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder og har således betydning for det samlede intelligensniveau. Nedenstående viser nogle generelle overordnet facts om udviklingshæmning. Der er registreret ca udviklingshæmmede i Danmark. (Lev.dk) Udviklingshæmning er blandt de hyppigst forekommende kroniske handicaps i samfundet. Der bliver i dag født flest drenge, som er udviklingshæmmede. (Ibid.) Omsorgssvigt eller manglende stimulering kan i værste tilfælde også føre til mental retardering. (Ibid.) For at få diagnosen udviklingshæmmet skal tilstanden være synlig før 18 års alderen, og personens IQ skal måles til under 70. (Ibid.) Udviklingshæmmede er ligesom alle andre mennesker vidt forskellige. Derfor har de som alle andre også retten til, at få opfyldt deres ønsker og behov (heriblandt deres seksualitet) på hver deres individuelle måde. Hvis der er tale om udviklingshæmmede som selv kan give udtryk for hvilket behov de har, er det en forholdsvis let pædagogisk opgave at skulle hjælpe dem til, at skabe rammerne for et godt seksualliv. Dog er der også udviklingshæmmede hvis handicap gør det svært at kommunikere og de har derfor svært ved at udtrykke hvilke behov og lyster de har. Undersøgelser viser, at der hos alle mennesker, udover hvis de har været i forbindelse med stoffer, alkohol, medicin osv., findes en spontan seksualitet. (Buttenschøn, 2001) At være udviklingshæmmet betyder overordnet, at den personlige udvikling går langsommere end hos andre mennesker og at man derfor oftest ikke vil nå så langt i sin udvikling. Nogle mennesker med udviklingshæmning har store vanskeligheder. Dette for eksempel i forhold til sproget, det motoriske, det at skabe kontakt samt hvordan man begår sig i sociale sammenhænge og generel empati overfor andre mennesker. Disse sociale vanskeligheder ses ofte hos den hyppigste tilstand indenfor udviklingshæmning, også kaldet autismespektrumsforstyrrelser. Mange af de udviklingshæmmede kæmper også med fysiske handicaps og det kan i nogle tilfælde begrænse dem yderligere i forhold til deres udviklingsmuligheder. (lev.dk) 8

9 Down Syndrom er en af de hyppigste former for udviklingshæmning, fællestrækkende for disse mennesker er oftest, bredt ansigt, muskelslaphed, hyperfleksibilitet, skrå øjne, det vil sige en række fysiske misdannelser. Brugere med multihandicaps er hele livet igennem afhængige af hjælp fra andre mennesker. Ofte har denne gruppe af handicappede ikke noget sprog, de har store bevægelsesvanskeligheder og vanskeligheder med at se, høre og koordinere sanseindtryk. Nogle af disse bruger er så dårlige så det at spise kan de ikke selv, derfor får mange af dem mad gennem en sonde. Dertil høre sig også, at mange af dem har epilepsi. Generelt set har mange af de multihandicappede et dårligt helbred. I mange tilfælde er der tale om bruger med vidtgående handicaps såvel psykisk som fysisk. Brugernes handicaps spænder vidt og optræder ofte samlet i et utal af kombinationer, også kaldet diagnoseblanding. Nedenstående citat er et godt eksempel på hvad en diagnoseblanding fx kan være: Man tager et rigtigt levende barn, et barn med følelser, behov og håb. Bland en god portion ADHD i, en smule Tourettes og et skævt ordblindhed. Rør forsigtigt rundt. (Kutscher, 2008). Fælles for de udviklingshæmmede er at de er meget afhængige af deres omgivelser i forhold til hjælp og støtte og det er vores opgave som pædagoger at imødekomme deres behov. Emma I denne rapport har vi valgt at forholde os til en case. Denne er bygget op omkring en bruger som jeg (Freya) er knyttet til i en arbejdsrelateret sammenhæng. Først vil vi præsentere hende nærmere og se nærmere på hendes specifikke udviklingshæmning og dernæst fremlægge vores case fra det virkelige liv. Her har Emma tegnet et selvportræt til vores rapport. Hun har valgt at tegne hende selv (th.) og hendes kæreste Johan (tv.) på billedet. 9

10 Emma er 21 år og hjemmeboende. Hun arbejder på Karavana som er et kunstnerværksted for udviklingshæmmede med lyst og talent til at male og kreere. Emma har mange interesser, blandt andet er hun vild med musik, tal, heste og hunde samt det at male. Men det der optager hende allermest er kærlighed. Emma har en kæreste, Johan. Hun skifter forholdsvist tit kæresterne ud da hun hurtigt finder fejl og mangler ved dem. Den forrige kæreste blev for eksempel skiftet ud fordi han kun var 20 år, og Emma ønskede en kæreste på samme alder som hende selv, altså 21 år. Den nuværende kæreste er Johan, og de har været kærester i snart to måneder. Emma er meget kærlig overfor Johan. Hun elsker at kysse, kramme, rører og holde i hånd. Hun er rigtig god til at udtrykke hvordan det føles at være forelsket. Man får kriller i maven, hjertet banker og knæene bliver bløde. Når man kysser kan det også kilde i underlivet. Emma har 'en gang haft sex med en tidligere kæreste, og det er noget hun godt kunne tænke sig at prøve igen. Emma er fysisk og psykisk udviklingshæmmet. Hun har tuberøs sclerose, atypisk autisme og epilepsi. For at få en nærmere forståelse af hende vil vi i følgende afsnit beskrive hendes funktionsnedsættelser nærmere. Tuberøs Sclerose Tuberøs Sclerose (TS) er en medfødt sygdom, der hovedsageligt kommer til udtryk ved hudforandringer og knudedannelser i hjernen. Andre organer er dog tit involverede, blandt andet nyrer, hjerte, øjne og tænder. TS ses ofte i sammenhæng med autisme, mental retardering, epilepsi samt adfærdsforstyrrelser. Mental retardering er til stede hos cirka halvdelen af personer med TS og cirka 84 procent har epileptiske anfald. (Haracopos, 2013) Emmas knuder i hjernen har gjort hende udviklingshæmmet. Hun har også epilepsi i en svær grad der gør, at hun skal på stærk medicin. Medicinen giver hende yderligere komplikationer i hendes kommunikationsfærdigheder, da det sløver hende og forstyrrer hendes koncentrationsevne. Emma har ligeledes hudforandringer og problemer med hendes organer. Hun er således påvirket på alle aspekter af TS diagnosen. Autisme Ordet autisme kommer af det græske ord αυτος (autos), som betyder 'selv'. Første gang blev det i 1912 brugt af den schweiziske psykiater Eugene Bleuler til at beskrive skizofrenes problemer med 10

11 at kontakte andre mennesker. Dog var det psykiater og mor til en pige med autisme Lorna Wing som i 1979 skabte ideen om 'triaden af psykologiske forstyrrelser', der i dag anvendes til at stille diagnosen autisme. (Wing, 1997) Denne triade bestod af: forstyrret social interaktion forstyrret kommunikation repetitiv stereotyp adfærd Wing fremlagde ligeledes begrebet 'det autistiske spektrum' til at kunne beskrive, at triaden kan findes hos mennesker som i mange andre henseender er meget forskellige, for eksempel med hensyn til intelligens. (Ibid.) Nedenfor ses forskellige aspekter af det autistiske spektrum som vi kobler til Emmas tilfælde, for at lære hende bedre at kende. Gensidigt, socialt samspil I modsætning til andre foretrækker Emma genstande frem for ansigter. Hun søger sjældent øjenkontakt og kan virke passiv og fjern. Andre tidspunkter er hun fysisk pågående og er højtråbende. Emma har lært meget i hendes liv og er nu i stand til at knytte bånd, være social med andre og udvise affektion. Der skal dog ikke meget til at vælte hendes verden og går alt ikke som hun havde forberedt sig på, bliver hun indadvent, vred, tavs, ked af det og svær at få kontakt til. (Peeters og Gillberg, 2002) Sprog og kommunikation Udvikling i tale for mennesker med autisme er meget anderledes end for os andre. Omkring halvdelen af alle autister forbliver stumme hele livet, med eller uden evnen til at kunne skrive og læse. Emma har en meget let forsinkelse i sprogudvikling, altså et veludviklet sprog som hun bruger på usædvanlig vis. Hun gentager gerne den samme sætning igen og igen. Nogle gange kopiere hun noget hun har hørt andre sige eller set i en film og bruger dette uden at forstå betydningen heraf. Ligesom mennesker uden autisme har problemer med at forstå autisters kropssprog, tale- og udtryksmåder, har Emma også svært ved at forstå andre menneskers udtryk og kropssprog. (Ibid.) 11

12 Begrænset, repetitiv og stereotyp adfærd Emma virker nogenlunde fysisk normal og har god motorisk kontrol, dog udviser hun ofte nogle usædvanlige, ensformige bevægelser såsom flappen/klappen med hænderne, røsten med hovedet eller rokken frem og tilbage med overkroppe. Disse adfærdsmønstre kaldes selvstimulation og både børn og voksne med autisme kan hengive sig til dem i timevis. Emma udviser en særlig interesse for diverse ting med lyd, såsom en gammel knallert eller en knirkende stol, hvis lyd hun efterligner. Hun ønsker tit at hører det samme musiknummer igen og igen, eller måske hører hun tre forskellige stykker musik oveni hinanden. (Ibid.) I Wings teori om triaden af funktionsforstyrrelser taler hun om tendensen til stereotyp og repetitiv adfærd og om en manglende forestillingsevne eller en manglende evne til forestillingsleg. (Wing, 1997) Det er ikke ualmindeligt at se dette som et af autismens afgørende træk, dog er der via en række studier bevist, at mennesker med autisme ikke har en dårligere evne til at lege forestillingslege end normale mennesker på tilsvarende udviklingstrin. De synes blot sjældent at gøre det spontant. (Peeters og Gillberg, 2002) Case På baggrund af et nært kendskab til brugeren udarbejdes her en case som er et produkt af mange observationer. Casen er lavet som afsæt til refleksion i resten af opgaven. Casen vil være en kerne hvorfra vi udleder andre situationer. Emma har som tidligere nævnt tendens til at udskifte sine kærester. Hun har dem typisk i en uge til to-tre måneder ad gangen. Mens det står på, er Emma glad for sin kæreste og er meget optaget af ham og tænker rigtig meget på ham. Når forholdet slutter, 'sletter' Emma kæresten fra hendes verdensbillede. Hun er i kraft af hendes autisme kun interesseret i 'en ting af gangen. Altså er fyren hun i går elskede så højt, stort set ikke eksisterende i dag. Emma ser det som meget vigtigt hele tiden at have en kæreste. Hun kan ikke lide at være single. Lige nu er hun kærester med Johan. Emma elsker Johan og tænker meget på ham. De har i deres to måneders lange forhold haft et brud på en uge, hvor Emma kom sammen med en anden fyr, Poul. Emma gik fra Johan fordi hun havde haft 21 års fødselsdag, og da de ikke længere begge var 20 år, 12

13 synes hun det var mere passende at finde en kæreste på samme alder som hende selv. Her tager hendes mor en snak med hende om alder, og at det er okay at være kærester med en på 20 selvom man er 21. Emma lytter meget til sin mor og dette resultere i, at Emma går fra Poul og begynder at være kærester med Johan igen. Hun er lige så begejstret for ham nu som hun var inden bruddet. Men selvom forholdet med Johan er genetableret, har bruddet med Poul ikke været sjovt. Han blev meget ked af det og vred, og de skændes da Emma gjorde det forbi med ham oppe i klubben. Poul vil ikke være venner med Emma mere. Emma er ked af at hendes ekskærester ikke vil være venner med hende mere. Emmas forældre tager en snak med en pædagog (Sanne) som arbejder i klubben hvor Emma kommer to gange i ugen. De vil sammen prøve at få Emma til at forstå, at man ikke uden videre kan udskifte sine kærester hele tiden og behandle andre på den måde. De tænker på, at nogle af drengene bliver ked af det. De tænker også på, om Emmas sociale liv kan tage skade, hvis hun til sidst har været kærester med alle drengene i klubben. Sanne kan godt se problemet som forældrene fremlægger. Hun tænker dog også på, at hun skal være opmærksom på hvad der er livskvalitet for Emma og hvordan dette kan eksistere i samhørighed med hendes omverden. Hun vil gerne være anerkendende overfor Emmas forståelse af kærlighed og seksualitet. Samtidig ønsker hun at guide hende så hendes væremåde ikke går ud over nogen. Hun ønsker at yde omsorg for drengene Emma har været kærester med såvel som for Emma selv. 13

14 Seksualitet: Samfundshistorisk perspektiv på udviklingshæmmede og seksualitet Den måde hvorpå vi i dag anskuer udviklingshæmmede og deres seksualitet er anderledes end for 100 år siden. Vi har i dag et mere helhedsorienteret humanistisk menneskesyn. Førhen anskuede man udviklingshæmmedes seksualitet som en potentiel fare for samfundet, da man mente at den degeneration de havde var arvelig. Eugenikken 1 vandt indpas i slutningen af 1800-tallet og var en udbredt holdning i samfundet. (Toft, 2000) Dog var det kun de udviklingshæmmede med en IQ på over 56 man anså som en trussel, da man mente at en endnu lavere IQ samt fysiske handicaps betød et sterilt individ der var ude af stand til seksuel omgang med andre. ( Ibid.) En yderligere måde at undgå reproduktion kom med sterilisationsloven i Denne lov tillod totalinstitutionerne at sterilisere dem der reproduktivt blev set som en fare for samfundet. I 1934 kom endnu en mulighed for at undgå reproduktion af 'åndssvage'- den nye sterilisations og kastrationslov. Fra , blev der steriliseret og kastreret 1645 mænd samt 3538 kvinder. Dette blev set som et forebyggende middel til beskyttelse for samfundet (Ibid.) Som en yderligere foranstaltning oprettede man anstalter, hvor man kunne placere de patienter der var meget farlige, det vil sige de udviklingshæmmede med en åbenlys og voldsom seksuel drift. I 1911 oprettes Livø-anstalten for de særdeles farlige udviklingshæmmede mænd. De indsattes seksuelle adfærd blev især observeret da denne adfærd havde betydning for, om man kunne blive prøveløsladt. Seksuel adfærd blev et faresignal på Livø, fordi opgaven blandt andet gik ud på at forhindre reproduktion. For at opnå prøveløsladelse måtte man ikke viste tegn på seksuelle lyster. Ligesom på totalinstitutionerne var den største mulighed for udskrivning, at undergå sterilisation. (Kirkebæk, 1997) De 'farlige' udviklingshæmmede kvinder blev placeret på Sprogø anstalten. Disse kvinder blev i højere grad set som amoralske individer i forhold til deres seksuelle adfærd, da de i større grad lagde an på og lagde op til seksuel samkvem. Deres største mulighed for udskrivning var derfor også at underlægge sig sterilisation. (Ibid.) 1 Eugenik er et begreb, som har til formål at kortlægge arvemassen, dvs. arvelige sygdomme, genetiske defekter osv. På dette grundlag kunne man forbedre en befolknings samlede arvemasse ved at lave forskellige foranstaltninger, herunder en begrænsning af reproduktion ved dårlig arvemasse jf. sterilisation og kastration. 14

15 Udviklingshæmmedes seksualitet var altså en reproduktiv fare for samfundet, som blev bekæmpet med institutionalisering samt sterilisering og kastration. Først i 1967 blev loven om sterilisation og kastration ophævet. Også andre foranstaltninger blev taget. Her kan nævnes ægteskabslovene fra 1922 og Disse forbød udviklingshæmmede at blive gift. (Ibid.) I 1994 lavede De Forenede Nationer - FN et sæt standardregler 2, hvori der står om udviklingshæmmedes seksualitet og samliv; Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. (Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Regel 9 stk.2. p.29) Udviklingshæmmede har altså i dag retten til at opleve seksualitet, kærlighed og forældreskab. Den seksuelle udvikling Sexolog Jørgen Buttenschøn har siden 1972 arbejdet med forskning og udvikling af undervisningsog behandlingsmetoder omkring handicapsexologi, ud fra udviklingshæmmedes seksualitet. (Buttenschøn, 2001) Der er indenfor den sidste årrække sket et væsentlig ændret syn på udviklingshæmmede og deres rettigheder. Som tidligere nævnt var det engang meget normalt at gemme dem væk uden nogen form for behandling. Senere blev de medicineret for at kurerer deres sygdom/handicap. I dag er der heldigvis sket store ændringer i vores samfund, da vi er gået fra at udviklingshæmmede ingen rettigheder havde, til at de grundlæggende har de samme rettigheder som alle andre mennesker. (Ibid.) I dag har vi i de fleste af de lande som vi sammenligner os med, fået en større forståelse for at udviklingshæmmede skal integreres i samfundet på lige fod med alle andre mennesker, også når det gælder rettigheder. Retten til at have et seksualliv bliver derfor opfattet som en almindelig menneskeret. (Ibid.) De seksuelle behov og den generelle seksuelle adfærd er en af de mest almindelige udtryksformer hos mennesket. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem handicap, intelligens og seksuelle behov. Som oftest har en person med udviklingshæmning sværere ved at forstå sine seksuelle følelser og har derfor mere brug for støtte og hjælp, hvis seksualiteten skal kanaliseres ud 2 FN s Standardregler er de overordnede handicappolitiske mål om ligestilling og etablering af lige muligheder for mennesker med handicap. Standardreglerne formulerer nogle normer, der i lighed med de internationale menneskerettigheder skal sikre handicappede rettigheder og ligestilling. 15

16 på en naturlig måde. Det er særlig vigtigt at udviklingshæmmede lærer samfundets regeler og lærer hvad der kræves af en som borger (Ibid.). Jørgen Buttenschøn opdeler i sin bog om udviklingshæmmede og seksualitet de seksuelle behov i to faser, de psykiske og fysiske behovs udvikling. Det psykiske behovs udvikling omhandler alt fra tanker og drømme om kærlighed til ønsker om at have samleje. Den fysiske seksuelle udvikling omhandler tryghed gennem tæt kropskontakt, kys, kram og kærtegn samt pirren omkring erogene steder på kroppen og samleje (Ibid.). Hos alle mennesker ses den seksuelle udvikling og modning som en livslang proces. Allerede i fostertilstanden og helt tydeligt hos det nyfødte barn, kan man hurtig få øje på en række forskellige seksuelle adfærdstræk. Oftest er det lystfølelsen der ses tydeligst. De første leveår er meget afgørende for, hvordan barnets selvfølelse bliver og dets tro på sine evner. De personlighedstræk som der dannes her, vil præge barnets opfattelse og forståelse af sin egen seksuelle rolle resten af livet. Hos mange udviklingshæmmede med en uhensigtsmæssig seksuel adfærd, kan det forekomme at være nødvendigt at se på om der er sket en uhensigtsmæssig seksuel udvikling på tidligere alderstrin i forhold til behandlingsarbejdet. (Ibid.) Jørgen Buttenschøn har lavet en udviklingsmodel der illustrerer de udviklingsfaser som mennesker går igennem. Den venstre side af modellen illustrerer den positive udvikling, mens den højre side illustrerer den negative udvikling. 16

17 0 1 1/2 år: Trygheds og sansefasen Tryghed Nærhed Sansning Utryghed Forladthed Afvisning 1 1/2 4 år: Selvstændighedsfasen Selvstændighed Selvsikkerhed Selvtillid Aktiv og initiativrig Afprøvende Uselvstændighed Skamfølelse Maglende selvtillid 4 6 år: Kønsidentifikationsfasen 6 12 år: Den skjulte fase Stille og indadvendt Skyldfølelse Undersøgende Interesseret Videbegærlig år: Pubertetsfasen Overfladisk Ligegyldig Sløv Sikkerhed og integreret personlighed Egen livsstil Usikkerhed og uintegreret personlighed Medløber og uselvstændig livsstil (Figur: Buttenschøn, s. 38) En del af vanskelighederne i forhold til at mange udviklingshæmmede er seksuelt fejludviklede, kan blandt andet hænge sammen med nedsat intelligens, der ofte gør det vanskeligt at forstå det, der sker i forbindelse med seksuel modning. (Ibid.) Vi ser nærmere på de ovenstående faser samt på de mest almindelige fejludviklinger i forhold til den normale udvikling. Trygheds og sansefasen 0 1,5 år: I denne fase er barnet på alle måder afhængig af en voksen og overlever kun hvis nogen tager sig af det. Barnet er blandt andet født med sutterefleksen som også kaldes den erogene zone. Når dette lystfyldte område berøres, opleves det dejligt for barnet. For barnet sanser og oplever det med hele sin krop og det er her vigtig for den seksuelle udvikling at barnet får god og lang tid til at ligge trygt og godt i moderens arme. Derfor er moderen med til at skabe de grundlæggende forudsætninger for barnets voksne seksualliv. (Ibid.) 17

18 Fejludviklingen i trygheds og sansefasen Forældre der får et barn med handicap kommer ofte i en tilstand, hvor de føler sorg og krise over ikke at have fået det barn som de forventede. Mange forældre reager ved at blive skuffet. Denne sorg og krise kan barnet fornemme. Det vil derfor føle sig uønsket og mindre værd. Når forældrene vedkender sig denne sorg ser de, at det ikke skal gå udover deres barn og fylder i stedet barnet med en enorm og overbeskyttende omsorg og kærlighed. Barnet ender i stedet for med, at blive passive og evig tryghedssøgende. (Ibid.) Selvstændighedsfasen 1,5 4 år: I denne fase bliver barnet i stand til at gøre sig en masse erfaringer på egen hånd. Barnet piller i og udforsker alt. Her bliver forældrene nød til at opdrage på barnet, i modsætning til spædbarnet der kun har ganske få reaktionsmønstre. I selvstændighedsfasen lader barnet sig ikke uden videre kommandere med. Her må forældrene gennem opdragelsen lære barnet, hvad der er bedst ud fra den situation de står i. Det kunne for eksempel forekomme ved pottetræning, hvor mange børn i denne fase finder det dejligt at pille sig selv i numsen og kan få fat i egen afføring som de hurtig finder ud af kan smøres og modelleres med. Nogle forældre ville i sådan en situation skælde barnet ud og det kan hurtig sætte et præg i form af seksuelle traumer. Bedre er det hvis man som forældre roser barnet og giver det kærlighed, men samtidig indvier barnet i de normer og regeler man har i sit hjem. (Ibid.) Fejludvikling i selvstændighedsfasen Mange udviklingshæmmede udvikler sig langsommere end almindelige børn, derfor kan det være svært for mange forældre at opretholde den nødvendige ros og opmuntring. I erkendelsen af, at deres barn er udviklingshæmmet, overbeskytter mange forældre deres barn. Dette vil senere hen kunne medføre at barnet ikke lærer at stå på egne ben og dermed bliver uselvstændigt. I denne fase vil der også være udviklingshæmmede som lære af deres omgivelser at sex, kønsorganer mm. ikke er noget som de skal stifte bekendtskab med. Derved kan de blive fastlåst i sin seksuelle udvikling. (Ibid.) Kønsidentifikationsfasen 4 6 år: Her skal barnet lære at blive bevidst om sit eget og modsatte køn. I denne fase skal barnet ligeledes beslutte sig for, om det vil stå ved sit eget køn. Indtil nu har barnet ikke været så optaget af sit eget 18

19 køn, men nu fremtræder interessen og som oftest oplever barnet at blive forelsket i det modsatte køn enten mor eller far. (Ibid.) Fejludvikling i kønsidentifikationsfasen I denne fase er det vigtigt at der bliver stillet krav, lagt faste rammer og at barnet bliver udfordret og stimuleret. Mange udviklingshæmmede opholder sig mere hjemme end andre og vil derfor hurtig kunne knytte stærke følelsesmæssige bånd til sine forældre. Da mange forældre oplever, at det er besværligt at tage ud i verden med det handicappede barn, kan barnet komme til at opleve sig selv som et uselvstændigt væsen. (Ibid.) Den skjulte fase 6 12 år: I denne fase modnes barnet og udvikles socialt og begynder derfor at kunne se udenover egne behov. De finder her ud af, at voksne ikke bryder sig om seksualitet i åbne forumer. Derfor bearbejder de fleste dette område når forældrene ikke er til stede. Børnene suger informationer til sig fra alle sider, låner seksuelle bøger på biblioteket, ser frække film, læser pornoblade og så videre. Fasen regnes almindeligvis for afsluttet, når den sekundære kønsmodning indtræder. Hos drengene ses det oftest at deres stemmer går i overgang og de erogene zoner bliver meget følsomme. Hos pigerne begynder de at få bryster, talje og hofter. Begge køn vil begynde at undersøge deres kønsorganer og afprøve forskellige masturbationsteknikker. Her vil drengene opnå sædafgang ved såkaldte 'våde drømme' og onani. Når pigerne har fået deres første menstruation og drengene deres første sædafgang, er de i princippet kønsmodne. Børn i denne fase er tit meget sarte og ønsker ikke for meget indblanding fra de voksnes side. (Ibid.) Fejludvikling i den skjulte fase I denne fase vil det for mange udviklingshæmmede gå op for dem, at det enten er i den almindelige folkeskole eller specialklasse at de er anderledes i forhold til deres indlæringsvanskeligheder. Dog vil de i en specialklasse opleve at de ikke er de eneste som er anderledes, og det vil i mange situationer ofte virke betrykkende. Nogle af de integrerede børn vil uanset hvad stadig føle sig udenfor og moppede. De går ikke til fodbold som de andre, er ikke inviteret med til de rigtige fester osv. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil de forsat være anderledes. (Ibid.) De udviklingshæmmede har ikke de samme muligheder for i smug at undersøge dem selv som 19

20 seksuelle væsener. Det er svært at tage en 'hemmelig tur' på biblioteket og se frække bøger. Det kan tilmed også være svært at forstå de ændringer der sker i kroppen og hvordan man finder forløsning. Pubertetsfasen år: Puberteten betyder at barnet nu skal til at finde ud af hvem det er og indstille sig på at løsrive sig fra sin familie og begynde at planlægge sit eget voksenliv. Usikkerhed omkring hvad der sker med ens krop, uddannelse og fremtid præger denne periode meget stærkt. (Ibid.) Fejludvikling i pubertetsfasen Overgangen fra barn til voksen og måden hvorpå man skal finde sin egen livsstil, er den vanskeligste af alle udviklingsfaser. Mange af de udviklingshæmmede forbliver i deres forældre øjne børn resten af livet og går blot fra at være et lille barn til at blive et stort barn. Som hos alle andre unge mennesker er deres kroppe fyldte med uforløst seksualitet. Hos de udviklingshæmmede ved de knap nok hvad det er der sker fysisk og kognitivt. På de fleste ungdomsskoler har man i dag fornuftig seksualundervisning og de uddannede seksualvejledere er efterhånden ved at få skabt en større forståelse for de unges behov, både i institutioner og bofællesskaber. (Ibid.) Hos de svært udviklingshæmmede med alvorlige karakterafvigelser, forekommer det i særlige tilfælde at de kan optræde så afvigende og krænkende overfor andre, at det i nogen situationer kan være nødvendigt enten at dæmpe deres seksualdrift medicinsk, eller ligefrem holde dem isoleret på lukkede afdelinger. (Ibid.) Ansatser til videre bearbejdelse Udviklingshæmmede har i kraft af ovenstående ikke altid en tilsvarende seksuel udvikling som andre. Dette kan i nogle tilfælde resultere i en anderledes seksuel identitet og adfærd hos brugeren. Pædagogens rolle i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet er, at styrke den seksuelle udvikling og dermed deres identitet. Den seksuelle identitet kan skabe grobund for selvværdet, selvtilliden og selvrespekten. Det er ligeledes den identitet vi mennesker bringer i spil i seksuelle relationer til andre. Derfor er det vigtigt med en forståelse og accept i de fem udviklingsfaser. Hvis brugeren i opdragelsen er udsat for urimelige forbud, kan der opstå en manglende selvindsigt, altså manglende forståelse af de seksuelle behov og en fastlåsning i en specifik udviklingsfase. Pædagoger skal derfor diskutere og åbenbare seksualiteten, både med hinanden og med brugeren. Med henvisning til Buttenschøn, må og skal vi have opmærksomhed på udviklingshæmmedes 20

21 seksualitet. Diskussionen om seksualitet skal have fokus på den udviklingshæmmedes livskvalitet såvel som på hans/hendes måde at leve i samspil med vores normer og værdier på. Det er både den udviklingshæmmede og hans/hendes tanke om, hvad et godt seksualliv er, som vi skal have for øje samt en overensstemmelse med omverdenen og indenfor den lovmæssige grænse. (Buttenschøn, 2001) Som hos andre psykisk udviklingshæmmede har Emma nedsat intelligensniveau, derfor kan hun have svært ved at forstå hendes egen seksuelle modning. Emmas nedsatte intelligens er også med til at hun tænker, føler og handler anderledes. Emma er i forhold til Buttenschøns udviklingsmodel fejludviklet på visse stadier. For eksempel i forhold til trygheds- og sansefasen, selvstændighedsfasen samt kønsidentifikationsfasen. Emma er som barn blevet overbeskyttet af hendes forældre grundet hendes udviklingshæmning. Ud fra dette kan vi konstatere at hun i dag støtter sig meget til omsorgspersoners gøren og laden, meninger og holdninger. Hun 'stjæler' andres holdninger og har svært ved at agere som selvstændigt individ. I pubertetsfasen er det hos udviklingshæmmede som alle andre unge i denne fase hvor deres krop er fyldt med uforløst seksuel spænding. Emma er som tidligere nævnt meget optaget af hendes forhold til Johan. Hendes følelser, tanker og kropslige reaktioner når hun kysser og krammer ham, optager hende meget. Men hvor meget Emma forstår í forhold til hvad der fysisk og kognitivt sker er tvivlsomt, både fordi hendes intelligens niveau er lavt og fordi, at Emma i hendes pubertetsfase ikke blev præsenteret for den optimale seksualvejledning som lige netop var tilpasset hendes udviklingsniveau. Vi kan i forhold til casen se, at Emma mangler forståelse for den anden parts følelsesmæssige investering i hende. Emma kunne have gavn af at lære mere om det gensidige samspil der eksistere i et kærlighedsforhold. Livskvalitet Et sundt, godt og aktivt seksualliv kan have positiv indflydelse på den enkeltes livskvalitet. Dette beskriver både Buttenschøn (Buttenschøn, 2001) og vejledningen Seksualitet - uanset handicap. (Socialministeriet, 2001) Ser man på Servicelovens 1 Stk. 2; [ ]fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven ) og forbinder dette 21

22 med Buttenschøns beskrivelse af den seksuelle udvikling, ser vi en klar sammenhæng mellem pædagogens arbejde med livskvalitet og hendes forståelse af brugernes seksualitet. Maslows behovspyramide Psykologen Abraham Maslow ( ) udviklede behovspyramiden, som et modsvar til adfærdspsykologien og Freuds psykoanalyse. Dog bevarede han elementer fra begge disse. Den humanistiske psykologi som Maslow byggede sit arbejde på, var baseret på forskning med raske og velfungerende mennesker. Dette er en kontrast til adfærdspsykologien og psykoanalysen, der baserede forskning på dyr og syge mennesker. (Jonassen, Ringsted og Halse, 1989) Figur 1 Ifølge Maslows pyramide er det nederste og største lag de fysiologiske behov det mest essentielle. Vil man opfylde et af de højere liggende behov, skal de forrige som udgangspunkt først være tilfredsstillet. Maslow placere behovet for sex i kategorien de fysiologiske behov, på niveau med sult, tørst og søvn. (Ibid.) De fysiologiske behov er de vigtigste for opretholdelse af livet, men anskuer vi seksualitet i et større perspektiv end som overlevelsen af den menneskelige race mener vi, at seksualitet er at finde i flere af de andre niveauer i behovspyramiden. I pyramidens andet niveau, behov for tryghed og sikkerhed, spiller seksualiteten en rolle, da samvær med en partner netop kan give en følelse af tryghed. Hvis vi i denne sammenhæng anskuer Buttenschøns første udviklingsfase, trygheds og sansefasen kan vi argumentere for, at vi tilbage fra 22

23 vores tid som spædbarn i moderens arme, skaber forbindelse mellem tryghed og sikkerhed med det at blive omfagnet af en vi elsker. Behovspyramidens tredje niveau, sociale behov, er et behov for kontakt, accept og tilhørsforhold til sociale sammenhænge. Her spiller seksualitet ligeledes en rolle, da disse behov kan opfyldes gennem sex og seksuelt samvær, men også i kærlige og ikke erotiske relationer. Følelsen af en kærlig berøring øger følelsen af, at man hører til og er accepteret. Dette fører til større selvværd. Det fjerde niveau, de egoistiske behov, er behovene for at granske sig selv, finde sin identitet, undersøge hvad man kan, vil og hvordan man fungere relationer til andre. Seksualitet, kærlighed og intimitet med en partner kan hjælpe en på vej til at opfylde, udvikle og forstå disse behov omkring ens indentitet. Ligeledes som vi ser det i Buttenschøns kønsidentifikationsfase, hvor barnet spejler sig i sine forældre, kan man på det fjerde niveau spejle sig i en nær og elsket person og ud fra direkte og indirekte reaktioner, blive bekræftet og støbe sit selvbillede og selvværd. Det sidste niveau i pyramiden, behov for selvrealisering, er behovet for at være udtryksfuld, at kunne skabe og at udvikle selvtillid. Ydermere omhandler dette niveau at ens personlighed udvikler sig via viden, problemløsning, udforskning og æstetiske oplevelse. Vi vil her referere til Buttenschøns pubertetsfase, som beskriver hvordan individet lærer at argumentere, samt løse problemstillinger og udtrykke sig i samspil med forældrene. En del af det at have et kærlighedsforhold eller en anden nær relation er også at udforske disse aspekter, da man i sin væren med andre vil møde konfliktfyldte situationer og skal derfor kunne arbejde løsningsorienteret i forhold til problemer eller udfordringer i forholdet. Den seksuelle akt må tilmed siges at være en æstetisk oplevelse og udfoldelse hvor alle sanser er i spil. Siri Næss Livskvalitet er et begreb der i nyere tid bliver beskrevet af psykolog Siri Næss, som betegner dette som et subjektivt og psykologisk fænomen og ikke som materielt og objektivt. Livskvalitet kan altså betegnes som et psykisk begreb. Det vil sige en oplevelse, en vurdering eller en følelse som ikke er direkte observerbar (Næss, 2001) Næss ligger vægt på de positive aspekter ved livet og knytter livskvalitet til individets personlige oplevelser frem for samfundets. (Ibid.) Dog kan man ikke se helt bort fra omverdenens påvirkning. For at individet kan få en oplevelse af livskvalitet, er følgende betingelser væsentlige: 23

24 1. Aktiv i livet -mulighed for ved egen kraft og engagement at involvere sig i forhold uden for sig selv, -energi og kraft nok til ved egen indsats at gennemføre sine planer, -mulighederne for at anvende sine evner, kapaciteter og færdigheder, -frihed til og mulighed for at vælge for medindflydelse på at forme eget livsforløb. (Perlt, m.fl., 2004, s.29) -I forbindelse med seksualitet tænker vi på, om man er i stand til at opnå seksuelle relationer i kraft af sin seksuelle identitet og om man har mulighed for at være medbestemmende i sin seksuelle udvikling. 2. Gode mellemmenneskelige relationer -mindst et nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske, -samhørighedsfølelse og gruppetilhørsforhold til fx venner, familie, arbejdskammerater osv. (Perlt, m.fl., 2004, s.29) -Her ser vi sammenhængen til seksualitet som det, at man har mulighed/evner til at indgå i et kærlighedsforhold til en anden. 3. Positiv selverkendelse -opfatter sig selv som duelig, nyttig og værdifuld, -oplever selv at kunne klare hverdagslivets opgaver, samt føle sig tilfreds med egen indsats. (Perlt, m.fl., 2004, s.29) -Her mener vi, at man skal se sig selv som et seksuelt attraktivt menneske og føle at ens seksualitet er værdifuld. Man har en indflydelse på egen seksualitet. 4. Grundstemning af glæde -intensive oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen, -præget af tryghed, -præget af glæden ved, at livet er rigt og givende (Perlt, 2004, s.29) -Her ser vi vigtigheden af at få tilfredsstillet sine fysisk seksuelle behov, at opnå klimaks samt være tryg ved sine psykologiske seksuelle behov som eksempelvis nærvær, glæde og oplevelsen af kærlighed. 24

25 Med afsæt i Næss udredning af livskvalitet, kan dette forstås som noget individet aktivt må forsøge, at skabe sig livet igennem. Ud fra de individuelle livsbetingelser, skal pædagogen arbejde med brugerens livskvalitet og seksualitet. Hos Næss er en af pointerne, at livskvalitet i høj grad er subjektivt. Vil man som pædagog nå ind til denne subjektive side, må man indgå i en tæt dialog og kommunikation med brugeren. Brugerens subjektive forståelse er den personligt oplevede livskvalitet (Perlt, 2004). En anden ting at have for øje er, at individets behov, ønsker og forventninger ændrer sig konstant gennem livet i forhold til sindsstemning og de omkringliggende sociale og kulturelle forhold. Behovstilfredsstillelse varierer fra person til person hvilket betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne graden af behovstilfredsstillelse med opnåelsen af livskvalitet. (Ibid.) Ansatser til videre bearbejdelse Vi har nu set nærmere på nogle af de koblinger vi har draget mellem seksualitet og Maslows behovspyramide og må herudfra konkludere, at seksualitet kan være et vigtigt element i alle aspekter af livet og kan have indflydelse på vores oplevelse af os selv, såvel som vores oplevelse af omverdenen. Alle bør have muligheden for at udforske alle fem niveauer i behovspyramiden, da alle har ret til livskvalitet og hvad det indebærer for den enkelte både i en seksuel og aseksuel kontekst. Ifølge Næss, er ydre livsvilkår og den materielle del af livet medbestemmende for oplevelsen af livskvalitet. Forholdet til andre mennesker og det mellemmenneskelige samvær er afgørende for menneskets opfattelse af sig selv og derved også opfattelsen af egen livskvalitet. Den indre psykologiske tilstand påvirkes i samspillet mellem mennesker. Vi påvirker hinandens selvværd og selvtillid. Om seksualitet kan hæmme eller fremme livskvaliteten er et spørgsmål der er svært at svare på. Hvis livskvalitet er baseret på et subjektivt grundlag, kan kun det enkelte individ besvare dette. Dog er seksualitet et grundlæggende behov hos mennesket og herved må seksualiteten også have en vis indvirkning på livskvaliteten. Seksualitet har en betydning når man ser på, om individets ønsker og behov for det gode seksuelle liv er opfyldt. For eksempel om man er i stand til, at opnå det seksuelle liv man ønsker. Pædagogen kan medvirke til, at de objektive livsbetingelser brugere lever under opfylder de ønsker brugeren har for sit seksuelle liv. Vi ser begge teorier som værende kvalificeret 25

26 at arbejde ud fra i forhold til livskvalitet. Maslows behovspyramide har en positivistisk tilgang, hvor Næss' teori er mere uddybende på det subjektive plan. Via dialog og handling kan pædagogen arbejde med de objektive livsbetingelser og på den måde forsøge, at fremme livskvaliteten for den enkelte ud fra dennes ønsker og behov. Derved kan man i arbejdet med livskvalitet fremme brugerens seksualitet. I casen med Emma kan vi se, at hun ligger stor vægt på kærlighedsforhold. Dette fylder meget i hendes bevidsthed. Hendes store interesse stemmer overens med Maslows ide om seksualitet som et grundlæggende behov, for selvom man som Emma ikke er i stand til at udvikle og til fulde forstå et kærligheds- og seksualforhold, er det et behov der ligger dybt i hende og et begær hun besidder. Skal vi forsøge at hjælpe Emma til at nå livskvalitet i samspil med hendes forståelse af kærlighed, må vi forsøge at forstå det hun forstår. Vi må ifølge Næss se på de positive aspekter ved hendes liv og knytte livskvalitet til de personlige oplevelser. Derudover består vores opgave ligeledes i at skabe de bedst mulige omstændigheder og rammer for Emma. Vi skal tage udgangspunkt i hendes subjektive forståelse af livskvalitet. Samtidig skal vi yde omsorg overfor hende ved at hjælpe hende til at udleve hendes kærlighedsforhold indenfor nogle rammer der beskytter hende mod, at hendes handlinger går ud over andre. Samtidig kan livskvaliteten opretholdes på længere sigt, da det er her Emma selv mangler evner til at varetage længerevarende forhold. Pædagogens rammer: I følgende afsnit vil vi se nærmere på hvilke forventninger samfundet har til pædagogens arbejde i forhold til lovgivningen, og hvad den siger om udviklingshæmmede, seksualitet og kærlighed. Vi vil komme ind på seksualvejledning og seksualoplæring, og hvilken rolle pædagogen har i disse sammenhænge, når man skal hjælpe en anden person med noget så privat og intimt. Endvidere vil vi vise But s 4 trins plan, som bliver brugt i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner. Herunder har vi udarbejdet en case ud fra But s 4 trins plan, som illustrerer hvordan handleplanen skal bruges i en pædagogiske sammenhæng. Slutligt berøre vi emnet tavshedspligt som spiller en stor rolle i det pædagogiske arbejde, og hvordan samfundets normer og værdier spiller ind i forbindelse med udviklingshæmmede og seksualitet. 26

Mentally and physically disabled people and their right to a sexuality Gruppenr. 24 Anslag 88.829

Mentally and physically disabled people and their right to a sexuality Gruppenr. 24 Anslag 88.829 Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Titel (på engelsk) Mentally and physically disabled people and their right to a sexuality Gruppenr. 24 Anslag

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap Vejledning Seksualitet - uanset handicap Socialministeriet 28. Februar 2001 Titel: Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Udarbejdet af: Formidlingscenter Øst Ulla Rødgaard Henningsen Udgiver: Socialministeriets

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere