LITTERATURGUIDE. Det Hvide Kvarter. til Charlotte Weitze TINE KIRKEGAARD JENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. Det Hvide Kvarter. til Charlotte Weitze TINE KIRKEGAARD JENSEN"

Transkript

1 LITTERATURGUIDE til Charlotte Weitze Det Hvide Kvarter TINE KIRKEGAARD JENSEN

2 Litteraturguide til Charlotte Weitze Det Hvide Kvarter Tine Kirkegaard Jensen og Høst & Søn / ROSINANTE&CO, København udgave, 1. oplag, 2011 Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 4. Postboks 2252 DK-1019 København K Indhold 4 Litteraturguiden 5 Charlotte Weitze 5 Det Hvide Kvarter 7 En novellesamling? 9 Eventyrlige eller fantastiske fortællinger? 10 Praktisk fremgangsmåde 12 Lupus Resume 12 En ulv lusker omkring 13 Elevopgaver Fisken Resume 15 Fortryllelse og eventyrlyst 15 Elevopgaver Terror Resume 18 En hverdagsfortælling 18 Elevopgaver Brødrene Resume 21 Dualismen som menneskeligt grundvilkår 21 Elevopgaver Hvad gør en fugl? Resume 24 Hvad gør en Erling? 25 Elevopgaver Rosentjørn Resume 26 En forvandlingshistorie 27 Elevopgaver SOS Resume 29 Bag velklippede hække og hvidpudsede facader 30 Elevopgaver Vist gør det ondt Resume 32 Som en blomst, der åbner sig 32 Elevopgaver Litteratur

3 Litteraturguiden Litteraturguiden til Det Hvide Kvarter giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med Charlotte Weitzes noveller, og er ment som en værkstøjskasse til lærerens forberedelse af undervisningen. Litteraturguiden er målrettet mod danskundervisningen i 9. klasse, men mange af værktøjerne kan også benyttes til dansk i ungdomsuddannelserne. Efter en kort præsentation af forfatteren nævnes en række generelle betragtninger omkring Det Hvide Kvarter. Da Weitzes fortællinger svæver på kanten af genrerne novelle, eventyr og fantastisk fortælling, anføres nogle bemærkninger om, hvad der kendetegner de tre genrer, og hvorved de adskiller sig. Derefter præsenterer guiden en skitse til, hvordan et konkret undervisningsforløb, som har novellesamlingen som sit omdrejningspunkt, kan se ud. Forløbet forbereder eleven til at tackle prøvesituationen ved afgangsprøven i 9. klasse ved at træne den mundtlige fremlæggelse af tekst- og analysearbejdet, samt ved at øve den gode oplæsning. Herefter gennemgås de enkelte noveller for sig. Til hver novelle finder man et kort resume, et bud på, hvad der er på færde i novellen, og et antal tekstnære elevopgaver. De fleste af opgaverne er refleksionsspørgsmål, som kræver, at læseren kan læse mellem linjerne i teksten og fortolke hovedpersonernes tanker, replikker og handlinger. Charlotte Weitze Charlotte Weitze (f. 1974) er cand.mag. i folkloristik og forfatter af skønlitteratur, klummer og radiodramatik. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 1996 med novellesamlingen Skifting, som hun modtog BogForums debutantpris for, og i 2003 havde hendes første radioteaterstykke Tandfeen premiere på DR P2. Weitze har siden 1996 udgivet en række titler, blandt andet Bjergtaget (1999), Fandekke (2001) og senest den historiske roman Sværmeri (2010). Hun har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999)og været indstillet til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Charlotte Weitze er en forfatter, som det vil være interessant for eleverne at undersøge nærmere. For eksempel vakte det i forbindelse med hendes udgivelse af romanen Fandekke (2001) stor opmærksomhed, at hun, som led i sin research, valgte at besøge kloaksystemet under København. Forfatterens egen hjemmeside kan være et godt sted at begynde her kan man bl.a. se et videointerview med Weitze om Det Hvide Kvarter og høre Weitzes højtlæsning af Fisken. Det Hvide Kvarter Den fysiske ramme omkring de otte noveller er Det Hvide Kvarter. Kvarteret består af pæne, hvidpudsede huse, og i husene bor kun hvide mennesker af den spidsborgerlige slags. Om foråret springer kvarterets mange æbletræer ud i et hvidt brus af blomster. Men novellerne handler mest om mørket i alt det hvide. Når hovedpersonerne farer vild i deres liv, søger de ofte mod søen 4 5

4 og mosen, som ligger som et sort hul mellem de lysende ringveje og villaer. Her lurer et skummelt ulvedyr, og indimellem er der nogen der drukner eller forsvinder. Mange af fortællingerne handler om mennesker i overgangsfaser. Weitze skriver om de svære ting i livet som rigtig voksen : om at påtage sig forældrerollen, at give slip på børn, der flyver fra reden, om afsavn og fortrængte drømme og om kærligheden. Uden smerte ingen kærlighed, og netop det er svært at kapere for Weitzes hovedpersoner, der kæmper en kamp med at rumme smerten. Det lykkes ikke så godt, og ofte tager de simpelthen flugten fra de mørke sider af tilværelsen og vælger at skjule sig, forsvinde fra deres liv eller svæve op i himmelen. Mange af personerne efterlades i historiernes slutning handlingslammede og fastfrosne i al deres ubehjælpsomhed. Charlotte Weitze har sin helt egen skrivestil. Teksterne har en snert af f.eks. Villy Sørensen, som også dyrkede det sære og mærkelige og drejede sproget i finurlige retninger, ligesom også Franz Kafkas fascination af uhyggen og det uforklarlige anes i teksterne. Sproget i de otte fortællinger er intenst, stilen næsten poetisk, og i mange af fortællingerne er naturen en vigtig medspiller. Ulven lusker f.eks. faretruende omkring Tanja og Sørens hus, Erling vises på vej af solsortens sang, og kaprifolierne slynger sig kvælende om Bitten og Janes rivaliseren. Weitze har studeret folkloristik, og det er en baggrund, som kan skimtes i teksterne. I middelalderen var naturens kræfter et eksistensvilkår, der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved, ligesom overnaturlige væsener og kræfter ansås for at være en realitet. På samme måde optræder det magiske og overnaturlige side om side med det realistiske og hverdagsagtige i Det Hvide Kvarter. Forfatterens sideordning af realismen og det overnaturlige kan være svær for en ung læser, for bedst som man tror sig på sikker grund, overtages scenen af glubske ulve, magiske fisk og kvinder, der forandrer sig til fugle. Mange læsere i 9. klasse vil måske overrumples af fortællingerne og undre sig over det magiskes pludselige tilstedeværelse i teksten. En samtale om Weitzes måde at fortælle på, og om hvilke genrer hun låner fra, vil hjælpe mange læsere på vej ind i teksten. Weitzes fortællinger har deres tydelige rødder i den mundtlige fortælletradition. Hun læner sig op ad gammel overtro og låner fra både folkeeventyr, sagn, folkeviser, trylleviser og myter. Arven fra den mundtlige fortælletradition er nem at få øje på i de enkelte noveller, og Weitzes tekster tilbyder sig derfor som et godt redskab til at arbejde med elevernes genrebevidsthed. At få øje på, hvordan litteraturen udvikler sig over tid, og hvordan tekster samtaler på tværs af historien, er et vigtigt led i dannelsen af elevens historiske bevidsthed inden for danskfaget. Fordi fortællingerne opererer i grænselandet mellem forskellige genrer, tilbyder de sig som et godt redskab til et arbejde med at indkredse genrespecifikke kendetegn i tekster, og de kan være med til at give eleverne en fornemmelse af, at genrer er foranderlige og flydende størrelser, som brydes, udvikler sig og smelter sammen i nye genrer. En novellesamling? På bogens forside står der hverken Noveller eller Kortprosa, men derimod Fortællinger. Om dette valg bemærker forfatteren, at det er, fordi historierne: ( ) er eventyrlige, lidt vildtvoksende, lægger sig op ad folkeeventyrene og er måske derved tættere på noget mundtligt (majortom.dk). 6 7

5 Novellen er ikke en genre med klare, afgrænsede genrekriterier. At sætte ord på novellens grundlæggende særtræk er et omfattende projekt, som har givet anledning til årtiers litteratur videnskabelig debat. Skal man alligevel forsøge at lave en overskuelig indkredsning af novellens genrekarakteristika, som er anvendelig i skolens undervisning, kan den se sådan ud: Novellen er en kort prosatekst. Novellen starter ofte in medias res. Der er ingen introduktion til personer, tid og sted fortællingen begynder derimod midt i handlingen. Novellens handling er ofte enkel og centrerer sig om én væsentlig begivenhed. Der er kun få personer med i en novelle. Novellens slutning kan være overraskende eller åben, men kan også fungere som en slags knude, som samler trådene. I Gads Litteraturleksikon (1999) er novellen defineret som en: ( ) kortere prosafortælling, der er stramt bygget op omkring få personer, en enkel karakteristisk situation eller begivenhed, der munder ud i en ofte overraskende, men ikke ulogisk slutning. Weitzes fortællinger opfylder flere af de nævnte genrekarakteristika for novellen. Men samtidig står de på ryggen af andre genrer. Teksterne låner f.eks. klassiske figurer og elementer fra især folkeeventyrene. Men også trylleviser, sagn og myter kan som nævnt skimtes under overfladen. Det er karakteristisk for de små fortællinger i Det Hvide Kvarter, at de opererer i krydsfeltet mellem det realistiske og det overnaturlige, og nøjagtigt som i eventyrene tages det for givet, at det magiske eksisterer i vores verden. Eventyrlige eller fantastiske fortællinger? Det kan være svært at opstille præcise grænser mellem fantastiske fortællinger på den ene side og eventyrene på den anden. Disse genrer er tæt beslægtede, og megen fantasy vokser så at sige ud af eventyrgenren. En grundlæggende forskel på de fantastiske fortællinger og eventyrene er dog, at historiernes tid og rum er konstrueret på forskellige måder. I eventyrene er der altid kun én verden, hvor alt er muligt. Personerne undrer sig ikke over magiske indslag, og magiske hændelser og figurer tages for givet (ligesom det ses i flere af Weitzes fortællinger). Eventyrene udspilles desuden i en ikke-lineær, evig tid (der var engang, østen for solen og vesten for månen). I den fantastiske fortælling vil der derimod ofte være en konfrontation mellem det almindelige og det magiske hovedpersonen undrer sig for eksempel over, at han pludselig kan gå gennem en mur. Den fantastiske fortælling er konstrueret omkring en magisk, sekundær verden et sted, som har sine helt egne regler og love, og som man ikke på almindelig vis kan rejse til uden at bruge magi. Den geografiske placering af denne sekundære verden er ofte ikke angivet præcist og kan ligge et sted, som er uden for rum og tid men kan også være et meget konkret sted, som f.eks. bagest i et køkkenskab. Mange af Weitzes fortællinger har flere ting til fælles med genren fantastiske fortællinger. For eksempel kender læseren hovedpersonens tanker og overvejelser, hvilket sjældent ses i eventyrene. Og hvor helten i eventyret er stærk og modig, er hovedpersonen i den fantastiske fortælling ofte mere sammensat og kan være svag og usikker ligesom figurerne i Weitzes persongalleri, som alle er famlende og frygtsomme. 8 9

6 Ifølge litteraten Tzvetan Todorov er det konstituerende for genren den fantastiske fortælling, at læseren tvivler på, om det, der opleves, er rigtigt. Læseren har med andre ord en tvetydig oplevelse af det, som sker i historien, og er usikker på, om det skete er et sansebedrag eller virkelighed. Mange læsere vil nok opleve en sådan tøven i mødet med Weitzes tekster. Fordi Weitzes fortællinger bevæger sig på kanten af flere forskellige genrer, vil det være interessant at gå på jagt efter genrekendetegn i teksterne. Nikolajeva, Maria (2002): Eventyr og fantastiske fortællinger: fra oldtid til postmodernisme I: På fantasiens vinger, Høst & Søn. Todorov, Tzvetan (1998): Den fantastiske litteratur en indføring, Forlaget Klim. kan præsentationerne for eksempel fokusere på følgende opgaver: Udvælg en halv side til oplæsning. Begrund, hvorfor det netop er denne bid af fortællingen, du vil læse højt for klassen. Forbered og øv en fortolkende oplæsning. Tempo, pauser og tonefald skal understrege fortællingens indhold. Hvilken fortæller er der i teksten? Find citater i teksten, der viser det. Hvilken virkning har det, at der fortælles på denne måde? Hvad er tekstens motiv og tema? (Hvad handler novellen om? Hvad drejer den sig om?) Opstil eventuelt tekstens tema i en række modsætninger. Er der magiske elementer i teksten? Hvilke? Hvilke træk i teksten peger i retning af at kalde den en novelle, et eventyr og en fantastisk fortælling? På hvilken måde er den forskellig fra de noveller, du ellers kender? Praktisk fremgangsmåde Et litteraturarbejde med Weitzes fortællinger kan med fordel indledes med, at læreren i fællesskab med eleverne ridser et signalement af genrerne novelle, eventyr og fantastisk fortælling op. Dette kan f.eks. ske ved en fælles brainstorm. Klassen deles i otte grupper, og hver gruppe arbejder med én af novellerne. Gruppen forbereder en mundtlig præsentation af deres tekstog analysearbejde med novellen. Ud over at komme omkring de elevopgaver, som er nævnt nedenfor ved de enkelte noveller, Undervisningsministeriets vejledning til prøverne i faget dansk: Den dygtige elev kan ved sin oplæsning vise forståelse af teksten ved at lave en fortolkende oplæsning, den middelgode elev vil kunne vise, at vedkommende har lært et håndværk (det at læse op), og den svage elev vil kunne vise, i hvor høj grad vedkommende har lært at præstere en rimelig højtlæsning

7 Lupus Resume Novellen handler om det unge par Tanja og Søren. Tanja ønsker sig at få et barn og arbejder målrettet på det. Søren arbejder med på ideen, men er egentlig mest til hunde. Tanja og Sørens energiske naboer Ellen og Claus har fem børn og et sjette på vej. Med de mange børn og et velfunge rende hjem trænger Ellen sig på hos Tanja og vil gerne være hendes fortrolige. Tanja bliver gravid, og et mærkeligt dyr begynder at komme til parrets hus. Parret ved ikke, om det er en hund, en ulv eller måske en sjælden krydsning, der besøger dem. Tanja er bange for dyret, og hun synes, det skal skydes. Søren ønsker at tæmme dyret og gøre det trofast. De næste måneder lægger Søren hundemad og råt kød ud til dyret. Dyret, som nu holder til i mosen, er så voldsomt sultent, at Søren bruger alle parrets penge (og flere endnu) på kød. Alligevel bider og kradser dyret Søren til blods, og han siger til Tanja, at dyret først bliver mæt, når det får et rigtigt levende bytte. Tanja, som var ensom med graviditeten og har svært ved at tackle livet med en skrigende nyfødt, beslutter sig for at gå i mosen og lade dyret få babyen. Hun konfronterer dyret, får blackout og vågner hjemme hos Søren. Sammen følger de blodspor til mosen, hvor de finder et dødt og blødende dyr. I novellens slutning viser det sig, at det er den anmassende Ellen, som har dræbt dyret. Da Søren og Tanja kommer hjem fra mosen, sidder Ellen i sofaen med babyen, som hun har ammet den lille pige er mæt og sover sødt. En ulv lusker omkring Fortællingen handler om at fare vild i parforholdet og at være ensom, selv om man er to. Novellen kredser om de svære og forbudte følelser, som kan følge i kølvandet, når unge kærester går fra at være par til at blive en familie, og Tanja og Sørens kamp for at finde sig til rette i forældrerollen er et væsentligt tema. På s. 17 tænker Tanja, at alle inderst inde gerne vil være som hende og Søren: finde en kæreste, gifte sig, flytte i hus og få børn. Det er dét alle vil: Formere sig og bygge rede. Men det er netop dette, parret kæmper en kamp med at få til at lykkes, og imens lusker ulven omkring dem som et sært uhyggeligt billede på hovedpersonernes grimme og fortrængte følelser og psykiske kræfter. Lupus er latin og betyder ulv. Første gang, læseren hører om det ulvelignende dyr, er, da barnet undfanges. Tanja og Søren har sex, og i udløsningens øjeblik udstøder de begge et højt og langtrukkent hyl. Havelampen tænder, og da Søren løber ud i haven for at tjekke hvorfor, finder han en tot pels. I resten af novellen er der en tæt sammenhæng mellem begivenhederne i parrets familieforøgelse og deres forhold til ulvedyret. Det er f.eks., netop da Tanja beslutter sig for at opsøge dyret, at fødslen går i gang, og det er først i det øjeblik, at parret sammen bevæger sig af sted på stien mod mosen i fælles fodslag, at de finder dyret dødt. Før barnets undfangelse forestiller Tanja sig, hvordan barnet og Tanja vil blive ét, og hvordan hun kan styre det lille barn, når det er kommet til verden: Et lille barn, der kender mig ud og ind. Et lille barn, jeg kender ud og ind. Jeg vil kunne se dets ansigt for mig, mens det hviler 12 13

8 bag min hud. Når det kommer ud, bliver det som at møde en engel. Vi skal altid være sammen (s. 10). Virkeligheden bliver anderledes, og det har både Tanja og Søren svært ved at finde sig til rette i. I novellens slutning forenes Tanja og Søren i et stirrende blik på babyen, som om de først nu opdager barnet som selvstændigt væsen. Måske venter der alligevel det unge par en fremtid som glade forældre? Elevopgaver Find ud af, hvad titlen Lupus betyder. Find de steder i teksten, hvor dyret er beskrevet. Lav en liste over det, Søren tænker og siger om dyret. Lav en liste over det, Tanja tænker og siger om dyret. Hvad siger forskellen om deres parforhold? Lav en tidslinje over de vigtigste begivenheder i novellen. Hvor er der tidsmæssigt sammenfald mellem hændelserne omkring dyret og hændelserne omkring babyen? På s. 22 drømmer Tanja om et dyr hvad handler drømmen om? På s. 9 siger Ellen: Børnene skal jo have kød. Kan det ikke blive først på aftenen, ellers bliver de jo umulige. Hvad mener Ellen med bemærkningen? Hvordan tror du, det går Søren og Tanja og den lille baby fremover? Hvilke andre fortællinger kender du, hvor en ulv spiller en vigtig rolle i fortællingen? Fisken Resume En storesøster og en lillebror lytter imponeret til deres fars fortællinger om en fisk, der ligger på bunden af søen og venter på at blive fanget. Fisken har en ryg som skinnende guld, men er kæmpestor og farlig, og engang faren fik den på krogen, slugte den noget af hans finger. Først når børnene bliver 10 og 12 år gamle, må de tage alene ud efter fisken. I et hus ved mosen finder de to søskende en etbenet mand, som rådgiver dem: De skal sejle ud midt på søen og bede vandet om at dele sig, så vil fisken komme op til dem. I tæt samhørighed tager de to søskende på fisketur og fanger en støvle. Da storesøsteren ivrigt haler linen med støvlen op, bliver lillebroren skrækslagen og skriger Nej. Båden begynder at tage vand ind, og lillebroren er tæt på at drukne. Storesøsteren vil gerne fiske igen, men broren husker hverken fisketuren eller støvlen og vil ikke med. Da børnene bliver store, rejser lillebroren verden rundt, mens storesøsteren vælger at blive boende i barndomshjemmet. En dag kommer broren på besøg. Han bærer den gamle støvle på foden, op af rygsækken stikker en harpun, og da han går af sted, sætter han gyldne fodspor i mudderet. Fortryllelse og eventyrlyst Historien om Fisken er en fortælling om at bevare eller bortdrive eventyrlysten. Som voksen vælger søsteren at blive boende i barndomshjemmet. Hun er hjemmefødningen, der drikker kaffe og istandsætter hus. Broren rejser derimod ud i verden. Han har harpunen klar i rygsækken, hvis han en dag skulle komme forbi en fantastisk fisk.

9 I novellens slutning beskrives brorens støvleaftryk således: De blinkede i skæret fra solen, som om de slog med hælene og sprang efter luft. Snart ville fordybningerne svuppe op og forsvinde. Jorden ville blive flad og ens alle steder, og nætterne og dagene stadig mere gispende og drømmeløse (s. 40). Ordene beskriver på en og samme tid fodsporene og søsteren: hun efterlades som en gispende fisk i et drømmeløst og tørlagt villakvarter. Titlen Fisken indeholder en dobbelttydig reference til dette. De to søskendes livsvalg er en gentagelse af forældrenes. Faren dyrker den fortryllende fortælling om den mægtige, guldskinnende fisk, hvorimod moren for længst er stivnet i et alt andet end tryllebundet blik på tilværelsen: Lad være med at tro på noget, sagde moren, rakte dem viskestykkerne og fnøs ad far. Det gjorde jeg som barn, men blev senere skuffet (s. 32). Søskendeparret fungerer i historien som en personificering af modsatrettede kræfter i mennesket: udlængslen og trygheden. Ligesom i eventyrene er de i begyndelsen symbiotiske samarbejdspartnere, som drager ud i verden på en farlig mission. Flere steder i teksten beskrives de, som var de én person: Skulle de ikke altid dele deres drømme? Hun og lillebror kom jo fra samme sted, fra samme vand (s. 35). Vi har hinandens historier i lommerne (s. 37). Storesøster og lillebror voksede. De blev lige store, og ingen kunne længere huske, hvem der var født først (s. 38). Var det i brorens øjne, eller var det i vandet? Et langt rør blev skabt af en snurrende vandhvirvel, mens hun så i mørket. Umiddelbart var der tomt på bunden (s. 36). Det er svært at afgøre, hvad der er tekstens realplan, og hvad der er tekstens billedplan, og måske skal vi som læsere heller ikke gå efter at afkode dette og få alle ligningerne til at gå op. Måske skal fortryllelsen blot have lov at leve sit eget liv i fortællingen. Elevopgaver Et ledemotiv er et tilbagevendende element i en fortælling. I Fisken er fisk et ledemotiv. Gå på jagt efter steder i teksten, hvor en fisk er beskrevet. Tænk over fortællingens titel. Hvilken fisk refererer den til? På s. 35 drømmer storesøsteren om fisken hvad handler drømmen om? Hvorfor reagerer de to søskende så forskelligt, da de får støvlen på krogen? Hvordan beskrives det liv, de to søskende vælger at leve som voksne? Find citater i teksten, og skriv dem i et to-kolonne notat. Hvad er forskellen? Hvordan efterlader forfatteren hovedpersonerne i slutningen? Fisken kan opfattes som et symbol på noget andet end en fisk? Hvad kan den være et symbol på? Hvilke andre fortællinger kommer du til at tænke på, når du læser Fisken? Da vandet deler sig foran de to søskende, og søens bund kommer til syne, er brorens reaktion beskrevet på en bemærkelsesværdig måde: 16 17

10 Terror Resume Lona er mor til Petrine, som er nummer fire i søskendeflokken. Petrine skulle egentligt have været en abort, fordi Lona og hendes mand var ved at gå fra hinanden, men Lonas veninde, Rikke, som skulle have foretaget aborten, kunne ikke få sig selv til at slå Lonas barn ihjel og Petrine kom så alligevel til verden. Petrine skal giftes med sin muslimske kæreste, Mehmet. En dag kommer Petrine på besøg hos Lona, som har en over raskelse til datteren: Lona vil sy undertøj til hende, som hun kan have på til brylluppet. Da Petrine er taget af sted igen, hører Lona om en terroreksplosion på Svanemøllen Station, og hun er straks overbevist om, at det er Petrine og Mehmets værk. Hun er sikker på, at de er døde, og murer sig inde med sin sorg. Efter nogle dage ringer veninden Rikke og fortæller, at Petrine og Mehmet har bedt om Rikkes hjælp til at få foretaget en abort. Rikke afslog, da Petrines graviditet var for fremskreden, og det unge par opholder sig nu, lammede af rædsel, i Rikkes sommerhus. En hverdagsrealistisk fortælling Selv i modlys kan Lona ikke se gennem Petrines chador, selv om stoffet er relativt tyndt og beigefarvet (s. 43). Fortællingens tema er at være fremmed. Teksten arbejder med dette tema i flere niveauer. Lona er fremmed over for sin egen datter, Petrine. Den hvide middelklasse er fremmed og fordomsfuld over for mennesker med anden etnisk baggrund. Og Lona er fremmed over for sit eget liv som rigtig voksen uden hjemmeboende børn. Terror er en hverdagsrealistisk fortælling. Synsvinklen ligger hos Lona, og det er hendes tanker om forholdet til datteren, der er tekstens omdrejningspunkt. Petrine er fra begyndelsen uønsket i Lonas liv, og afstanden mellem mor og datter er stor. De har svært ved at tale sammen, og Lona tør ikke spørge ind til Petrines liv af frygt for at blive afvist. På s. 42 sættes forholdet mellem de to på plads: Er der noget frygteligere end ikke længere at kende sit eget barn? Et er at give væk, noget andet er ikke at vide, hvem man giver væk. Lona registrerer forskellige ting ved sin datter, som burde gøre hende mistænksom i forhold til datterens svangre tilstand. Teksten åbner sig in medias res med en af disse observationer: Vi hører, at Lona synes, datteren bevæger sig mærkeligt, hun går tungt og vuggende (s. 42). Læseren har allerede her regnet ud, at Petrine er gravid, men det har Lona (måske) ikke. Det er tekstens implicitte fortæller, der gør det muligt for læseren at gennemskue, hvad Lonas forudanelser og fornemmelser handler om, før hun selv gør det. Gennem fortællingen får vi mange antydninger af svangerskabet. Men Lona og Petrine er fremmede for hinanden, og Lona skubber observationerne fra sig. Og i stedet for at mærke sin datters nærvær, da de samles omkring sytøjet, ville Lona ønske, at hun kunne blæse ud ad vinduet og forsvinde (s. 47). Teksten arbejder i kontraster og forstærker personernes egenskaber ved at sætte dem op imod hinanden. Et eksempel på dette er Rikke, som fortællingen igennem beskrives som en kontrast til Lona. Rikke er jordemor, og hendes profession er at bringe nyt liv til verden. Hun danser, ryger, har skiftende partnere og bor i byen for som hun bemærker om Det Hvide Kvarter: Jeg farer fandeme altid vild på vejene herude ( ). Det hele virker så ens (s. 46). Lona er jaloux på Rikke, fordi hun lever livet og har den 18 19

11 gode kontakt til datteren, som hun ikke selv formår at etablere. I slutningen efterlader læseren Mehmet og Petrine forstenede i sommerhuset (navnet Petrine er i øvrigt en afledning af Petra, som betyder sten på græsk). Imens står Lona i havens bageste hjørne og spejder ind i kaninburet. Hun kigger efter datterens for længst videresolgte kaniner, og slutningen er en understregning af hendes krampagtige og ubehjælpelige forhold til datteren. Elevopgaver Der er mange tilbageblik i teksten, hvor Lonas erindringer afbryder historiens handling. Lav en liste over fortællingens flashbacks. Find ud af, hvilken betydning navnet Petrine har. Hvorfor har forfatteren mon netop valgt at kalde datteren Petrine? Lav en personbeskrivelse af fortællingens tre kvindeskikkelser Lona, Petrine og Rikke. Hvordan får læseren informationerne om personerne gennem fortællerens direkte beskrivelse og vurdering eller gennem det, de siger og gør? Opstil en aktantmodel over personernes indbyrdes relationer og konflikter (husk, at én aktør godt kan udfylde flere af modellens pladser). Gå på jagt efter steder i teksten, hvor Petrines graviditet antydes. Hvilken virkning har disse antydninger på læserens opfattelse af Lona? På s. 56 sender Petrine sin mor det lange blik. Hvornår har Lona før set blikket? Hvilken betydning har det, at hun nu sender sin mor blikket? Brødrene Resume Frodes far har været i koncentrationslejr. Under sit ophold i lejren bestemmer han sig for, at familien skal adoptere en tysk dreng. For kun sådan kan verden fortsætte og alt blive godt igen. Da Frode møder sin nye adoptivbror Adolf, tror han ved første øjekast, at han ser sit eget spejlbillede. De to drenge ligner hinanden på en prik. Frode og Adolf møder Beate, som de begge bliver forelskede i. De elsker med hinanden alle tre, hvorefter brødrene beder Beate om at vælge en af dem. Beate slår i stedet hånden af dem begge. Da de året efter møder Beate, ser de, at hun bærer en lille babydreng på armen. Beate forsvinder herefter ud af historien. De to brødre slås uafbrudt, og en dag stikker Frode en kniv i Adolfs hjerte. Adolf dør, men når forinden at snitte Frode i kinden. Såret vil ikke læges, og Frode må sige sit job op. Efter en årrække begynder Frode at modtage breve fra sin voksne søn ét hver dag. Frode flygter ned i mosen, hvor han flytter ind i et lille skur. Alt imens Frode lever i pagt med naturen i mosen og spionerer på sin genfundne søn, piller sønnen omhyggeligt Frodes hus fra hinanden på jagt efter spor fra faren. Dualismen som menneskeligt grundvilkår Brødrene er en historie med mange lag. Èt af tekstens underliggende temaer er pacifisme og menneskets bestræbelse på at undgå krig. For at demonstrere sin modvilje over for 2. verdenskrig adopterer faren en tysk dreng. Han blander sønnernes blod og bestemmer, at Frode skal elske sin bror, og at de aldrig skal være uvenner. Da det senere viser sig, at man ikke på denne måde kan tvinge søskende til at elske hinanden, 20 21

12 og at de to brødre i stedet slås, bliver faren afmægtig og straffer drengene med tæv. Med beskrivelsen af de to brødre, som er hinandens dublet, kredser teksten desuden om dualismen som et menneskeligt grundvilkår. Adolf er pacifist, pjækker fra skole og strejfer omkring i mosen. Her lever han i pagt med naturen, samler blomster og fanger insekter. Frode er derimod en flittig dreng, som får gode karakterer i skolen og gerne vil være advokat. Frode kan godt lide at tæske sin bror. De to brødre er parallelskikkelser, og sammen kunne de måske være i fuldkommen balance som hinandens yin og yang. Men de mørke sider af Frode får overtaget. Frode slår sin bror ihjel, fordi han trænger til ro. Som Kain slår Abel ihjel for at opnå harmoni med Gud, dræber Frode Adolf for at komme i harmoni med sig selv. Det brænder og stikker i hans bryst, når han sover ved siden af den forslåede Adolf, og han har brug for at slippe ham uden Adolf kunne han måske undgå at dele alle de tæsk ud. Men da han stikker en kniv i hjertet på Adolf, er resultatet ikke ro og harmoni. Samvittigheden nager, og Frode ender med at have et perma nent og betændt snitsår på kinden. Adolfs ansigt kigger på ham fra søens overflade, og Frode magter ikke at vedkende sig rollen som far til Lars. Frode vælger i sin desperation at fjerne sig selv han forsøger at tage livet af sig, og da det ikke lykkes, forsvinder han i stedet fra Det Hvide Kvarter og gemmer sig i mosen. Her forsøger han ligesom Adolf at leve i pagt med naturen. Drabet på broren resulterer i en identitetsafvikling hos Frode. Da Frode kryber ned i sin sovepose, tænker han, at: Det er som at være en larve, selvom han aldrig bliver en sommerfugl. Denne vinter må gøre bugt med ham. Nu hvor Lars har fået nøglen til huset, er det blevet ekstra vigtigt at være forsvundet (s. 69). Ligesom flere af de andre figurer i Det Hvide Kvarter magter Frode ikke at påtage sig rollen som den ansvarlige forælder. I fortællingens slutning får Frode endelig vished om, at Lars er hans egen søn. Frodes reaktion på dette er som strudsen, der stikker hovedet i jorden for at gemme sig. Han lægger sig med lukkede øjne ved kanten af mosehullet, imens sønnen går sin vej. Elevopgaver I Brødrene er der mange lag, som nærmest er filtret sammen. Hjælp hinanden med at filtre lagene ud ved at gå på sporjagt. Find spor efter disse ting i fortællingen, og lav en liste med tekstcitater: Spejlbilleder Vold og krig Faderskab Moselig Opstil fortællingens vigtigste begivenheder på en kronologisk tidslinje. Find steder i teksten, hvor læseren lægger særligt mærke til fortællerens sprog. Lav en personbeskrivelse af Frode og Adolf: Find alle de steder i teksten, hvor de er beskrevet. Tegn evt. to cirkler, som lapper ind over hinanden. I den ene noterer I om Frode, i den anden om Adolf i midterfeltet noteres ting, de har til fælles. Hvad har de til fælles? Hvordan er de forskellige? Hvad tror du, der sker videre? Finder Lars og Frode sammen? Kender du andre historier, der handler om dobbeltgængere? Kender du andre historier, hvor en mand slår sin bror ihjel? 22 23

13 Andre historier, hvor dobbeltgængermotivet er tekstens omdrejningspunkt: Dorte Karrebæk & Otto Dickmeiss: Emmely M (2005) H.C. Andersen: Skyggen (1847) Villy Sørensen: Duo i Ufarlige historier (1955) Hvad gør en fugl? Resume Erling spiller obo i et symfoniorkester og skal snart spille sin første store solokoncert. Inden koncerten flytter Erling og hans kone i hus i Det Hvide Kvarter. Samme nat, som de overtager huset, føder konen en lille dreng. Efter barnets ankomst kan Erling hverken spise eller sove, og der kommer kun mislyde ud af oboen. Han mistænker sin nyfødte dreng for at være den skyldige, for måske har drengen pillet ved oboen. Erlings tunge lammes, og stemmen bliver hæs. Han gemmer sig i familiens udhus, hvor han holder øje med drengen og blæser i sin obo. Fra sit skjul i udhuset ser Erling nervøst til, mens sønnen kravler rundt på opdagelse i haven. Drengen klemmer nogle små solsorteunger til døde, mens den voksne solsort skrattende ser på. I drengens øjne ser Erling den vippende solsort, og i solsortens øjne ser han et billede af sin søn som død og udsplattet fugleunge. Fortællingen slutter med, at solsorten en aften fløjter Erlings partitur smukt og helt rigtigt for den lille familie. Erling er nu klar til at spille på sin obo igen og drager af sted mod sit øvelokale i koncertbygningen. Hvad gør en Erling? Fortællingens første sætning slår fast, hvad historien drejer sig om: Hovedpersonen Erling køber sit nye hus, fordi han og konen har mere end almindelige ting med sig, når de flytter. De venter barn, og et hus, hvor barnet er spærret inde bag hegn og hæk, er perfekt, for Erling vil gerne værne sit kommende barn mod livets farer. Da sønnen kommer til verden lammes Erling. Han overrumples af en overvældende kærlighed til sin lille nye dreng og med kærligheden følger en lammende angst for at miste. Lammelsen sætter sig på Erlings evne til at spille musik og på hans tunge og stemmebånd. Da Erling har svært ved at tackle sin nye situation som far, skjuler han sig i udhuset. Herfra kan han overvåge sin søn og holde nervøst øje med sønnens begyndende udforskning af verden omkring sig. Erlings angst for at miste sin søn kulminerer i synet af sønnen som nøgen, død og udsplattet fugleunge (s. 91). Da han først har stirret angsten i øjnene (bogstaveligt talt), kan han igen spille på sin obo. Det er solsorten, som viser ham vej, ved at spille stykket fra partituret smukt, rigtigt og med følelse. Det er karakteristisk for solsorten, at den kan fløjte smukke og harmoniske triller. Men solsorten er samtidig dæmonisk sort og kan udstøde en høj og disharmonisk skratten, når der er fare på færde. Den rummer både det smukke og det rædselsfulde. Erling undrer sig over, hvad en fugl gør, når den er ked af det og har mistet sine fugleunger. Fortællingen slutter med at lade solsorten vise ham svaret: Ude i haven fløj solsorten fortravlet frem og tilbage med kviste til en ny rede (s. 92). Livet går videre på trods

14 Elevopgaver Forholdet mellem Erling og sønnen er et vigtigt omdrejnings - punkt i fortællingen. Gå på citatjagt, og find steder i teksten, der viser, hvordan Erling har det med sin søn. På s. 85 tænker Erling, at det måske er hans nyfødte dreng, som er skyld i, at oboen kun kan udstøde mislyde. Tror du, at han har ret i det? Læs teksten igennem igen, og fokuser på solsorten. Hvornår møder vi den? Hvad gør den? Hvilken funktion og betydning har den i teksten? Hvad er historiens vendepunkt? Hvad er historiens tema? Opstil en række modsætninger det kan både være konkrete og abstrakte modsætningspar. Historiens titel er formuleret som et spørgsmål: Hvad gør en fugl? Hvad handler spørgsmålet om? Får læseren svar på spørgsmålet undervejs i fortællingen? Formulér en ny titel, som kan dække fortællingens indhold og mening. Hvad skal titlen være og hvorfor? Rosentjørn Resume Da familiens yngste søn flytter hjemmefra, rammes Leonora af følelsesløshed. Hendes krop reagerer ikke på smerte af hverken den ene eller den anden art, men opfører sig, som var den bedøvet. Det er femogtyve år siden, Leonora sidst har haft tid til at kigge sig i spejlet, for hun har haft travlt med at være mor og smøre madpakker, ordne vasketøj og gøre rent. Da hun endelig tager mod til sig, ser hun, at der vokser hornagtige, hvidgrå spidser ud af hendes hud, og mellem spidserne er der fyldt med dryssende skæl. En dag vågner Leonora op og må indse, at hun simpelthen er forsvundet. Hun kaster ingen skygge, hendes stemme kan ikke høres, og hun kan ikke ses i spejlet. Hun er usynlig og uhørlig. Leonora efterlyses i fjernsyn og radio, mens kaos og forfald breder sig i hendes hjem. Hun blæser med vinden langt op i himmelen. Hun lander i et træ ved mosen, hvor hun overværer sin yngste søn arbejde på at lave et barn med kæresten. Herefter løber hun hjem til sin mand, som putter hende under dynen. En forvandlingshistorie Leonora gennemgår en fuglelignende metamorfose. Forvandlingen begynder, da hun kigger sig i spejlet og får øje på sin begyndende fjerdragt. Herefter forsvinder moren og hustruen Leonora bogstaveligt talt, og hun får gradvist evne til at svæve og flyve, ligesom de vingede, skinnende væsner (s. 94), som flyver udenfor ruderne og kigger ind på de rejsende, når hendes mand er på flyvninger. Måske er Leonora blevet forvandlet til en fugl, måske en engel? I folkelitteraturen er det et hyppigt motiv, at mennesker forvandler sig til fugle eller kan flyve i en magisk fjederham. Og ligesom det ofte ses i folkelitteraturen, fungerer Leonoras hamskifte som en hjælp for hende til at komme igennem det, som er svært: Efter i mange år at have været den opofrende mor og oversete hustru vil Leonora gerne se sig selv igen. Da hendes førstefødte kom til verden, ofrede hun sig i en grad, så hun tabte sig selv helt af syne. Hun har nu svært ved at give slip på sit martyrium og børnene, som flyver fra reden: Lad dem skrælle mig, tænkte hun, da hun sad med sin førstefødte i armene: Lad mig trykke dem helt ind til mine ben, 26 27

15 så de bliver mine drømme, og jeg glemmer, hvad jeg gik og ønskede mig. Leonora var lige ved at skrige, men hun gjorde det ikke. I stedet holdt hun vejret, dykkede ned og blev mor (s. 96). Leonora kommer først op til overfladen igen, efter at hun fra sin gren i træet har overværet yngstesønnens familieplanlægning med sin stewardesse: Vandet glider af hende, hun indånder luft og ryster sig, så gråhvide fjer drysser på stien (s. 102). Weitzes inspiration fra folkevisen Jomfruen i fugleham er til at få øje på. Men hvor folkevisen ender lykkeligt med, at jomfruen slog ud sit favre Haar, og det unge par finder kærligheden, ender Rosentjørn anderledes fastlåst. Da Leonora finder hjem og tilbage til verden igen, viser det sig, at rosen det ultimative symbol på lidenskaben ikke som forventet er rød, men hvid. Og Leonora er blevet skaldet. Hvorfor tror du, at Weitze har valgt at kalde fortællingen Rosentjørn? Hvordan efterlader forfatteren Leonora i slutningen? Hvilke andre historier kender du, hvor hovedpersonen forvandler sig til en fugl eller en engel? Fortællinger, som Rosentjørn læner sig op ad: Folkevisen Jomfruen i fugleham Villy Sørensen: Fuglen i jomfruham Folkevisen Germand Gladensvend I den nordiske mytologi handler flere af historierne om, at Freja har en magisk falkeham, som både hun selv og de andre guder bruger. Elevopgaver Gå på jagt efter steder i teksten, hvor fjer og det at flyve nævnes. Lav en citatliste, og tænk over, hvilket mønster de danner, og hvad de kan betyde. Lad dem skrælle mig, tænker Leonora på s. 96. Hvad mener hun? På s. 96 dykker Leonora ned og bliver mor. Kommer hun op til overfladen igen? Rosen dukker op i fortællingen flere gange. Find de steder, hvor rosen nævnes. Hvad tror du, rosen er et symbol på? En forfatter lægger ofte vigtige signaler til læseren i titlen SOS Resume Leif Stuk har inviteret folkene på sin villavej til havevandringsdag. Her kan de stemme om, hvilken have der er den flotteste, samtidig med at de indsamler penge til velgørenhedsformål. Det er midt i juni, og Stuks hjem er pletfrit. Som et drømmeslot står det og glinser i Det Hvide Kvarter, og for at naboerne ikke skal sætte grimme mærker på gulvene, dækker Stuk dem med afdækningspap. Ved en fejltagelse begynder Stuk at modtage Politiken hver dag. Han opsøger avisbudene for at gøre dem opmærksom på fejlen. Avisen leveres af otte børn og deres mor Katja. De er

16 fattige og bor i en campingvogn på en nærliggende parkeringsplads. Under påskud af at lufte sin hund går Stuk mange ture omkring campingvognen. Han holder øje med børnene, som er beskidte, overvægtige og forhutlede. Stuk giver dem is og leger med tanken om at lade familien flytte ind hos sig. En dag står Katja klar til indflytning hos Stuk med børn og campingvogn. De får lov at flytte ind i en del af haven, men ender til sidst med også at indtage Stuks stuer. Katja og Stuk har sex, og sengestolpen smadrer et stort, sort hul i væggen. Huset viser sig at være levende af fugt mellem væggene, og ud vælter lugten af svamp og skimmel. Næste morgen ser Stuk Katja forsvinde med børnene og campingvognen, som hun egenhændigt trækker rundt om hjørnet og ud af Stuks liv. Bag velklippede hække og hvidpudsede facader Fortællingens hovedperson hedder Leif Stuk. Han har haft et firma, som sælger stuk. Leifs navn og jobfunktion er således groet sammen. Stuk anvendes til at dekorere og udsmykke og tjener kun ét formål: at se pæn ud. Sådan er det også med Leif. Men selv om Leif ihærdigt reparerer huset med fugemasse og maling, lykkes det ham ikke at opretholde facaden. Da der først går hul på væggen, vælter råddenskaben ud. Leif samler ind til velgørenhed og mærker en vis medlidenhed med den fattige mor og alle hendes børn. Men samtidig undres han over, at moren ikke har en bedre personlig hygiejne, for man kan jo altid gøre et eller andet, selv om man er fattig (s. 115). Er det samfundets skyld, er det kvindens egen, eller er det også hans skyld, at børnene lever så usselt? De får jo aldrig en chance. Hvis man er så uhygiejnisk, kan man ikke få andet end avisjobs. Det er en ond cirkel (s. 119). Det nager Leif til søvnløshed, hvordan han kan hjælpe dem, og den dårlige samvittighed dukker op i stuernes mørke hjørner: ( ) det er, som om nogen står og stirrer. I ét nu rejser han sig, tænder alt lyset og retter standerlamperne, så de lyser ind i krogene. Så går han en tur med malingen (s. 128). Stuk overvejer, om han kan få sig selv til at ofre husets pænhed og invitere familien indenfor. Tanken om, at Katja efter en mindre forskønnelse måske kunne blive hans kone, frister. Men når det kommer til stykket, er Leif i virkeligheden sig selv nok. På trods af sine mange penge og alle de gode intentioner får han aldrig rigtigt gjort alvor af at hjælpe familien, og Katja og de mange børn efterlader ham i historiens slutning lige så ensom, som da vi først mødte ham. Elevopgaver Brug berettermodellen til at skabe et overblik over novellens handlingsforløb. Hvilket miljø udspiller handlingen sig i? Hvilke oplysninger i teksten fortæller noget om miljøet? Virker miljøet realistisk eller urealistisk? Er der en sammen - hæng mellem personernes handlinger og væremåde og de ting, vi får at vide om miljøet? Find ud af, hvad stuk er, og hvad det bruges til. Hvorfor tror du, at Weitze netop har valgt at give hovedpersonen efter - navnet Stuk? På s. 126 tænker Stuk, at hvis han hjælper hele Afrika, kan han vel også hjælpe de nærmeste. Hvordan hænger det, han tænker og siger, sammen med det, han gør? Find de steder i teksten, hvor Stuk drømmer. Hvilken betyd

17 ning har hans drømme for den opfattelse, læseren har af ham? Vist gør det ondt Resume Jane og Bitten vokser op sammen, er uadskillelige og digter deres eget sprog, som ingen forstår. Da de bliver teenagere, forelsker Bitten sig i Henrik, som frier til hende med en lille, rød æske. Bitten kan ikke få sig selv til at åbne den lille, røde æske det er alt for stort. Jane og Bitten aftaler at mødes ved søen og åbne den sammen. Men Jane bedrager i stedet veninden med en erotisk drøm om Henrik, overhører sit vækkeur og misser aftalen ved søen. Da Jane når frem til søen, er Bitten blevet kørt bort med ambulance, halvt druknet. Tilbage står den røde æske og en skøjte. Drukneulykken gør Bitten lam i meget af kroppen. Hun kommer på genoptræningscenter og flytter ind hos Jane, som bor på grænsen til Det Hvide Kvarter. En dag, Bitten er hjemme hos sine forældre, dukker Henrik op hos Jane. De kysser og kærtegner, hvorefter Jane beder ham forlade lejligheden. Det bliver i stedet Jane, som smækker døren og går ned til søen. Her møder hun Bittens forældre, som inviterer hende hjem. I hjemmet finder de Bitten død. Som en blomst, der åbner sig Jane er forelsket i den samme mand som hendes bedste veninde, og det løber som en understrøm i fortællingen, at søen tager Bitten, fordi Jane drømmer om at elske med Henrik. Som en slags bod for at have svigtet sin bedste veninde sender Jane en buket kaprifolier til Bitten en gang om ugen. Men Janes hensigt med kaprifolierne er måske dobbelttydig kaprifolien er en slyngplante, som selv fæstner sig, hvis der er noget, den kan slynge sig omkring, og dens bær er meget giftige. Da Jane bestiller blomsterne, kollapser kroppen da også, og i de følgende år fortrænger Jane helt sin bestilling af kaprifolierne. Da hun besøger den døde Bitten, som ligger fanget i kaprifoliernes stærke duft, holder hun til det sidste fast i, at blomsterne må være Henriks værk. På samme vis narrer Jane sig selv til at være usikker omkring Henriks identitet, da han dukker op omkring hendes frisørsalon. Men på s. 138 mere end antydes, at de har mødt hinanden før: Jeg har altid elsket dig, tænkte Jane. Jeg har altid, altid elsket dig. Veninden er hvid med langt sort hår og røde læber. Hun trækker vejret stille og øjenlågene flimrer. ( ) Kan hun vækkes? Måske med et kys? (s. 137). Weitzes beskrivelse af Bitten leder tanken hen på folkeeventyret om Snehvide. Bitten ligger i en glaskiste (s. 144), og Jane overvejer, hvad der vil ske, hvis Henrik og Bitten mødes: ( ) vil de kysse hinanden, så æbler falder ud, og glas går i stykker? (s. 146). Snehvides navn hænger tæt sammen med hendes uskyld og renhed, og beskrivelsen af Bitten lægger sig tæt heropad. Når det er vinter, står hun på skøjter isen var himmelen, og hun skulle være skøjteprinsesse. Bitten er den uskyldige unge pige, som ikke tør åbne kærestens tilbud om ægteskab, den røde æske med ringen med blomsterknoppen, og hun er ligesom svævende og befinder sig i to verdener (s. 149). Eventyret om Snehvide er, ligesom Vist gør det ondt, en fortæl ling om jalousi og seksuel rivalisering mellem to kvindeskik

18 kelser. De bristefærdige blomsterknopper går som en rød tråd i fortællingen og fungerer som et symbolsk billede på de to pigers overgang fra uskyldige børn til unge piger med en seksualitet. Det er først, da Bitten i fortællingens slutning sover ind, at Jane kan få sin seksuelle forløsning. Fortællingen slutter med den lakoniske bemærkning: Vist gør det ondt, som også er fortællingens mangetydige titel. Det gør ondt at miste mødommen, det gør ondt at bedrage sin bedste veninde, og det gør i det hele taget ondt at blive voksen. Og på sin vis kunne titlen fungere glimrende som overskrift for alle samlingens fortællinger. Elevopgaver Der er mange flashbacks i Vist gør det ondt. Skab overblik over teksten ved at opstille en kronologisk tidslinje. På linjen noterer du fortællingens vigtigste begivenheder. Er der tidsmæssigt sammenfald mellem nogle af begivenhederne og Bittens sygdom/død? Hvorfor tør Bitten ikke åbne den røde æske fra Henrik? Har Henrik virkelig sendt hende alle de blomster?, tænker Jane (s. 153). Hvorfor tror du, at Jane tænker sådan? Hvilken udvikling gennemgår Jane i fortællingen? Find alle de steder i teksten, hvor blomsterknopper nævnes. Hvad er blomsterknopperne et symbol på? Læs evt. Karin Boyes berømte digt fra 1935: Ja visst gör det ont. Du kan finde digtet på Gå på citatjagt i teksten, og find steder, hvor der er inter - tekstuelle referencer til eventyret Snehvide. Hvad har Vist gør det ondt til fælles med eventyret? Hvor er de to historier forskellige? Litteratur: Anders Bæksted: Nordiske guder og helte (2008) Brødrene Grimm: Grimms samlede eventyr (1996) Dorte Karrebæk & Otto Dickmeiss: Emmely M (2005) H.C. Andersen: Skyggen (1847) Karin Boye: För trädets skull (1935) Maria Nikolajeva: Eventyr og fantastiske fortællinger: fra oldtid til postmodernisme I: På fantasiens vinger (2002) Marianne Keinicke & Jonna Byskov Nielsen: Novelleveje (1997) Tzvetan Todorov: Den fantastiske litteratur en indføring (1998) Villy Sørensen: Duo I: Ufarlige historier (1955) Villy Sørensen: Fuglen i jomfruham I: Formynderfortællinger (1964) Folkevisen Jomfruen i fugleham Folkevisen Germand Gladensvend 34 35

19 Få adgang til nyheder og tilbud fra Høst & Søn: Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev via hjemmesiden: under nyhedsbrev. Og følg med om nyt inden for børnelitteraturen på vores blog: På hjemmesiden kan du på Lærerværelset finde litteraturguider til følgende bøger: Ronnie Andersen: Date med en engel af Inger Lise Lund Kenneth Bøgh Andersen: Den store Djævlekrig af Kirsten Jordal Ina Brunh, David Meinke og Caroline Ørsum. Genstart serien af Sofia Esmann Neil Gaiman: Coraline. Graphic Novel af Karen Lise Søndergaard Brandt Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! af Karen Lise Søndergaard Brandt Anita Krumbach: Et mærkeligt skib af Sofia Esmann Peter Mouritzen & Søren Jessen: Danser med djævle af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Peter Mouritzen: Hekseringe historier om det usynlige af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Dorthe de Neergaard & Els Cools: To ting man aldrig kan vide af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Charlotte Weitze: Det hvide kvarter af Tine Kirkegaard Jensen Jesper Wung-Sung: Trælår af Martin Blok Johansen og Anette Øster Bent Haller: Knut og køter af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Bent Haller & Lars Vegas Nielsen: Grænsebørn af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Kamilla Hega Holst: Metilies underjordiske rejse af Karen Lise Søndergaard Brandt 36 Stian Hole: Garmanns gade af Kirsten Jordal Roberto Innocenti: Huset af Tine Kirkegaard Jensen

20 Det Hvide Kvarter er otte fortællinger, der på én gang er et genkendeligt og eventyrligt portræt af et villakvarter. Med dybe understrømme af svigt, afsavn, kærlighed og forvandling fortæller Charlotte Weitze om livet bag ligusterhækken om forventningerne og fortielserne bag åbne vinduer og lukkede døre. Et villakvarter uden for København hedder i folkemunde Det Hvide Kvarter. En sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede og bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Tine Kirkegaard har udarbejdet en litteraturguide til Charlotte Weitzes novellesamling Det Hvide Kvarter. I guiden giver hun sine bud på, hvordan der kan arbejdes med novellerne i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Denne og andre litteraturguider kan downloades gratis på Høst & Søn

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013 lesifatan spurningar til tekstasavnið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Lærervejledning til Bent Hallers Grænsebørn Ingelise Moos og Karen Vilhemsen og Høst

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Her kan du læse vores forslag til film i Grenaa og Ørsted under Salaam Filmfestival 2011/12. Vi har også vedhæftet/vedlagt en kort beskrivelse af Salaams

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere