LITTERATURGUIDE. Det Hvide Kvarter. til Charlotte Weitze TINE KIRKEGAARD JENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. Det Hvide Kvarter. til Charlotte Weitze TINE KIRKEGAARD JENSEN"

Transkript

1 LITTERATURGUIDE til Charlotte Weitze Det Hvide Kvarter TINE KIRKEGAARD JENSEN

2 Litteraturguide til Charlotte Weitze Det Hvide Kvarter Tine Kirkegaard Jensen og Høst & Søn / ROSINANTE&CO, København udgave, 1. oplag, 2011 Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 4. Postboks 2252 DK-1019 København K Indhold 4 Litteraturguiden 5 Charlotte Weitze 5 Det Hvide Kvarter 7 En novellesamling? 9 Eventyrlige eller fantastiske fortællinger? 10 Praktisk fremgangsmåde 12 Lupus Resume 12 En ulv lusker omkring 13 Elevopgaver Fisken Resume 15 Fortryllelse og eventyrlyst 15 Elevopgaver Terror Resume 18 En hverdagsfortælling 18 Elevopgaver Brødrene Resume 21 Dualismen som menneskeligt grundvilkår 21 Elevopgaver Hvad gør en fugl? Resume 24 Hvad gør en Erling? 25 Elevopgaver Rosentjørn Resume 26 En forvandlingshistorie 27 Elevopgaver SOS Resume 29 Bag velklippede hække og hvidpudsede facader 30 Elevopgaver Vist gør det ondt Resume 32 Som en blomst, der åbner sig 32 Elevopgaver Litteratur

3 Litteraturguiden Litteraturguiden til Det Hvide Kvarter giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med Charlotte Weitzes noveller, og er ment som en værkstøjskasse til lærerens forberedelse af undervisningen. Litteraturguiden er målrettet mod danskundervisningen i 9. klasse, men mange af værktøjerne kan også benyttes til dansk i ungdomsuddannelserne. Efter en kort præsentation af forfatteren nævnes en række generelle betragtninger omkring Det Hvide Kvarter. Da Weitzes fortællinger svæver på kanten af genrerne novelle, eventyr og fantastisk fortælling, anføres nogle bemærkninger om, hvad der kendetegner de tre genrer, og hvorved de adskiller sig. Derefter præsenterer guiden en skitse til, hvordan et konkret undervisningsforløb, som har novellesamlingen som sit omdrejningspunkt, kan se ud. Forløbet forbereder eleven til at tackle prøvesituationen ved afgangsprøven i 9. klasse ved at træne den mundtlige fremlæggelse af tekst- og analysearbejdet, samt ved at øve den gode oplæsning. Herefter gennemgås de enkelte noveller for sig. Til hver novelle finder man et kort resume, et bud på, hvad der er på færde i novellen, og et antal tekstnære elevopgaver. De fleste af opgaverne er refleksionsspørgsmål, som kræver, at læseren kan læse mellem linjerne i teksten og fortolke hovedpersonernes tanker, replikker og handlinger. Charlotte Weitze Charlotte Weitze (f. 1974) er cand.mag. i folkloristik og forfatter af skønlitteratur, klummer og radiodramatik. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 1996 med novellesamlingen Skifting, som hun modtog BogForums debutantpris for, og i 2003 havde hendes første radioteaterstykke Tandfeen premiere på DR P2. Weitze har siden 1996 udgivet en række titler, blandt andet Bjergtaget (1999), Fandekke (2001) og senest den historiske roman Sværmeri (2010). Hun har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999)og været indstillet til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Charlotte Weitze er en forfatter, som det vil være interessant for eleverne at undersøge nærmere. For eksempel vakte det i forbindelse med hendes udgivelse af romanen Fandekke (2001) stor opmærksomhed, at hun, som led i sin research, valgte at besøge kloaksystemet under København. Forfatterens egen hjemmeside kan være et godt sted at begynde her kan man bl.a. se et videointerview med Weitze om Det Hvide Kvarter og høre Weitzes højtlæsning af Fisken. Det Hvide Kvarter Den fysiske ramme omkring de otte noveller er Det Hvide Kvarter. Kvarteret består af pæne, hvidpudsede huse, og i husene bor kun hvide mennesker af den spidsborgerlige slags. Om foråret springer kvarterets mange æbletræer ud i et hvidt brus af blomster. Men novellerne handler mest om mørket i alt det hvide. Når hovedpersonerne farer vild i deres liv, søger de ofte mod søen 4 5

4 og mosen, som ligger som et sort hul mellem de lysende ringveje og villaer. Her lurer et skummelt ulvedyr, og indimellem er der nogen der drukner eller forsvinder. Mange af fortællingerne handler om mennesker i overgangsfaser. Weitze skriver om de svære ting i livet som rigtig voksen : om at påtage sig forældrerollen, at give slip på børn, der flyver fra reden, om afsavn og fortrængte drømme og om kærligheden. Uden smerte ingen kærlighed, og netop det er svært at kapere for Weitzes hovedpersoner, der kæmper en kamp med at rumme smerten. Det lykkes ikke så godt, og ofte tager de simpelthen flugten fra de mørke sider af tilværelsen og vælger at skjule sig, forsvinde fra deres liv eller svæve op i himmelen. Mange af personerne efterlades i historiernes slutning handlingslammede og fastfrosne i al deres ubehjælpsomhed. Charlotte Weitze har sin helt egen skrivestil. Teksterne har en snert af f.eks. Villy Sørensen, som også dyrkede det sære og mærkelige og drejede sproget i finurlige retninger, ligesom også Franz Kafkas fascination af uhyggen og det uforklarlige anes i teksterne. Sproget i de otte fortællinger er intenst, stilen næsten poetisk, og i mange af fortællingerne er naturen en vigtig medspiller. Ulven lusker f.eks. faretruende omkring Tanja og Sørens hus, Erling vises på vej af solsortens sang, og kaprifolierne slynger sig kvælende om Bitten og Janes rivaliseren. Weitze har studeret folkloristik, og det er en baggrund, som kan skimtes i teksterne. I middelalderen var naturens kræfter et eksistensvilkår, der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved, ligesom overnaturlige væsener og kræfter ansås for at være en realitet. På samme måde optræder det magiske og overnaturlige side om side med det realistiske og hverdagsagtige i Det Hvide Kvarter. Forfatterens sideordning af realismen og det overnaturlige kan være svær for en ung læser, for bedst som man tror sig på sikker grund, overtages scenen af glubske ulve, magiske fisk og kvinder, der forandrer sig til fugle. Mange læsere i 9. klasse vil måske overrumples af fortællingerne og undre sig over det magiskes pludselige tilstedeværelse i teksten. En samtale om Weitzes måde at fortælle på, og om hvilke genrer hun låner fra, vil hjælpe mange læsere på vej ind i teksten. Weitzes fortællinger har deres tydelige rødder i den mundtlige fortælletradition. Hun læner sig op ad gammel overtro og låner fra både folkeeventyr, sagn, folkeviser, trylleviser og myter. Arven fra den mundtlige fortælletradition er nem at få øje på i de enkelte noveller, og Weitzes tekster tilbyder sig derfor som et godt redskab til at arbejde med elevernes genrebevidsthed. At få øje på, hvordan litteraturen udvikler sig over tid, og hvordan tekster samtaler på tværs af historien, er et vigtigt led i dannelsen af elevens historiske bevidsthed inden for danskfaget. Fordi fortællingerne opererer i grænselandet mellem forskellige genrer, tilbyder de sig som et godt redskab til et arbejde med at indkredse genrespecifikke kendetegn i tekster, og de kan være med til at give eleverne en fornemmelse af, at genrer er foranderlige og flydende størrelser, som brydes, udvikler sig og smelter sammen i nye genrer. En novellesamling? På bogens forside står der hverken Noveller eller Kortprosa, men derimod Fortællinger. Om dette valg bemærker forfatteren, at det er, fordi historierne: ( ) er eventyrlige, lidt vildtvoksende, lægger sig op ad folkeeventyrene og er måske derved tættere på noget mundtligt (majortom.dk). 6 7

5 Novellen er ikke en genre med klare, afgrænsede genrekriterier. At sætte ord på novellens grundlæggende særtræk er et omfattende projekt, som har givet anledning til årtiers litteratur videnskabelig debat. Skal man alligevel forsøge at lave en overskuelig indkredsning af novellens genrekarakteristika, som er anvendelig i skolens undervisning, kan den se sådan ud: Novellen er en kort prosatekst. Novellen starter ofte in medias res. Der er ingen introduktion til personer, tid og sted fortællingen begynder derimod midt i handlingen. Novellens handling er ofte enkel og centrerer sig om én væsentlig begivenhed. Der er kun få personer med i en novelle. Novellens slutning kan være overraskende eller åben, men kan også fungere som en slags knude, som samler trådene. I Gads Litteraturleksikon (1999) er novellen defineret som en: ( ) kortere prosafortælling, der er stramt bygget op omkring få personer, en enkel karakteristisk situation eller begivenhed, der munder ud i en ofte overraskende, men ikke ulogisk slutning. Weitzes fortællinger opfylder flere af de nævnte genrekarakteristika for novellen. Men samtidig står de på ryggen af andre genrer. Teksterne låner f.eks. klassiske figurer og elementer fra især folkeeventyrene. Men også trylleviser, sagn og myter kan som nævnt skimtes under overfladen. Det er karakteristisk for de små fortællinger i Det Hvide Kvarter, at de opererer i krydsfeltet mellem det realistiske og det overnaturlige, og nøjagtigt som i eventyrene tages det for givet, at det magiske eksisterer i vores verden. Eventyrlige eller fantastiske fortællinger? Det kan være svært at opstille præcise grænser mellem fantastiske fortællinger på den ene side og eventyrene på den anden. Disse genrer er tæt beslægtede, og megen fantasy vokser så at sige ud af eventyrgenren. En grundlæggende forskel på de fantastiske fortællinger og eventyrene er dog, at historiernes tid og rum er konstrueret på forskellige måder. I eventyrene er der altid kun én verden, hvor alt er muligt. Personerne undrer sig ikke over magiske indslag, og magiske hændelser og figurer tages for givet (ligesom det ses i flere af Weitzes fortællinger). Eventyrene udspilles desuden i en ikke-lineær, evig tid (der var engang, østen for solen og vesten for månen). I den fantastiske fortælling vil der derimod ofte være en konfrontation mellem det almindelige og det magiske hovedpersonen undrer sig for eksempel over, at han pludselig kan gå gennem en mur. Den fantastiske fortælling er konstrueret omkring en magisk, sekundær verden et sted, som har sine helt egne regler og love, og som man ikke på almindelig vis kan rejse til uden at bruge magi. Den geografiske placering af denne sekundære verden er ofte ikke angivet præcist og kan ligge et sted, som er uden for rum og tid men kan også være et meget konkret sted, som f.eks. bagest i et køkkenskab. Mange af Weitzes fortællinger har flere ting til fælles med genren fantastiske fortællinger. For eksempel kender læseren hovedpersonens tanker og overvejelser, hvilket sjældent ses i eventyrene. Og hvor helten i eventyret er stærk og modig, er hovedpersonen i den fantastiske fortælling ofte mere sammensat og kan være svag og usikker ligesom figurerne i Weitzes persongalleri, som alle er famlende og frygtsomme. 8 9

6 Ifølge litteraten Tzvetan Todorov er det konstituerende for genren den fantastiske fortælling, at læseren tvivler på, om det, der opleves, er rigtigt. Læseren har med andre ord en tvetydig oplevelse af det, som sker i historien, og er usikker på, om det skete er et sansebedrag eller virkelighed. Mange læsere vil nok opleve en sådan tøven i mødet med Weitzes tekster. Fordi Weitzes fortællinger bevæger sig på kanten af flere forskellige genrer, vil det være interessant at gå på jagt efter genrekendetegn i teksterne. Nikolajeva, Maria (2002): Eventyr og fantastiske fortællinger: fra oldtid til postmodernisme I: På fantasiens vinger, Høst & Søn. Todorov, Tzvetan (1998): Den fantastiske litteratur en indføring, Forlaget Klim. kan præsentationerne for eksempel fokusere på følgende opgaver: Udvælg en halv side til oplæsning. Begrund, hvorfor det netop er denne bid af fortællingen, du vil læse højt for klassen. Forbered og øv en fortolkende oplæsning. Tempo, pauser og tonefald skal understrege fortællingens indhold. Hvilken fortæller er der i teksten? Find citater i teksten, der viser det. Hvilken virkning har det, at der fortælles på denne måde? Hvad er tekstens motiv og tema? (Hvad handler novellen om? Hvad drejer den sig om?) Opstil eventuelt tekstens tema i en række modsætninger. Er der magiske elementer i teksten? Hvilke? Hvilke træk i teksten peger i retning af at kalde den en novelle, et eventyr og en fantastisk fortælling? På hvilken måde er den forskellig fra de noveller, du ellers kender? Praktisk fremgangsmåde Et litteraturarbejde med Weitzes fortællinger kan med fordel indledes med, at læreren i fællesskab med eleverne ridser et signalement af genrerne novelle, eventyr og fantastisk fortælling op. Dette kan f.eks. ske ved en fælles brainstorm. Klassen deles i otte grupper, og hver gruppe arbejder med én af novellerne. Gruppen forbereder en mundtlig præsentation af deres tekstog analysearbejde med novellen. Ud over at komme omkring de elevopgaver, som er nævnt nedenfor ved de enkelte noveller, Undervisningsministeriets vejledning til prøverne i faget dansk: Den dygtige elev kan ved sin oplæsning vise forståelse af teksten ved at lave en fortolkende oplæsning, den middelgode elev vil kunne vise, at vedkommende har lært et håndværk (det at læse op), og den svage elev vil kunne vise, i hvor høj grad vedkommende har lært at præstere en rimelig højtlæsning

7 Lupus Resume Novellen handler om det unge par Tanja og Søren. Tanja ønsker sig at få et barn og arbejder målrettet på det. Søren arbejder med på ideen, men er egentlig mest til hunde. Tanja og Sørens energiske naboer Ellen og Claus har fem børn og et sjette på vej. Med de mange børn og et velfunge rende hjem trænger Ellen sig på hos Tanja og vil gerne være hendes fortrolige. Tanja bliver gravid, og et mærkeligt dyr begynder at komme til parrets hus. Parret ved ikke, om det er en hund, en ulv eller måske en sjælden krydsning, der besøger dem. Tanja er bange for dyret, og hun synes, det skal skydes. Søren ønsker at tæmme dyret og gøre det trofast. De næste måneder lægger Søren hundemad og råt kød ud til dyret. Dyret, som nu holder til i mosen, er så voldsomt sultent, at Søren bruger alle parrets penge (og flere endnu) på kød. Alligevel bider og kradser dyret Søren til blods, og han siger til Tanja, at dyret først bliver mæt, når det får et rigtigt levende bytte. Tanja, som var ensom med graviditeten og har svært ved at tackle livet med en skrigende nyfødt, beslutter sig for at gå i mosen og lade dyret få babyen. Hun konfronterer dyret, får blackout og vågner hjemme hos Søren. Sammen følger de blodspor til mosen, hvor de finder et dødt og blødende dyr. I novellens slutning viser det sig, at det er den anmassende Ellen, som har dræbt dyret. Da Søren og Tanja kommer hjem fra mosen, sidder Ellen i sofaen med babyen, som hun har ammet den lille pige er mæt og sover sødt. En ulv lusker omkring Fortællingen handler om at fare vild i parforholdet og at være ensom, selv om man er to. Novellen kredser om de svære og forbudte følelser, som kan følge i kølvandet, når unge kærester går fra at være par til at blive en familie, og Tanja og Sørens kamp for at finde sig til rette i forældrerollen er et væsentligt tema. På s. 17 tænker Tanja, at alle inderst inde gerne vil være som hende og Søren: finde en kæreste, gifte sig, flytte i hus og få børn. Det er dét alle vil: Formere sig og bygge rede. Men det er netop dette, parret kæmper en kamp med at få til at lykkes, og imens lusker ulven omkring dem som et sært uhyggeligt billede på hovedpersonernes grimme og fortrængte følelser og psykiske kræfter. Lupus er latin og betyder ulv. Første gang, læseren hører om det ulvelignende dyr, er, da barnet undfanges. Tanja og Søren har sex, og i udløsningens øjeblik udstøder de begge et højt og langtrukkent hyl. Havelampen tænder, og da Søren løber ud i haven for at tjekke hvorfor, finder han en tot pels. I resten af novellen er der en tæt sammenhæng mellem begivenhederne i parrets familieforøgelse og deres forhold til ulvedyret. Det er f.eks., netop da Tanja beslutter sig for at opsøge dyret, at fødslen går i gang, og det er først i det øjeblik, at parret sammen bevæger sig af sted på stien mod mosen i fælles fodslag, at de finder dyret dødt. Før barnets undfangelse forestiller Tanja sig, hvordan barnet og Tanja vil blive ét, og hvordan hun kan styre det lille barn, når det er kommet til verden: Et lille barn, der kender mig ud og ind. Et lille barn, jeg kender ud og ind. Jeg vil kunne se dets ansigt for mig, mens det hviler 12 13

8 bag min hud. Når det kommer ud, bliver det som at møde en engel. Vi skal altid være sammen (s. 10). Virkeligheden bliver anderledes, og det har både Tanja og Søren svært ved at finde sig til rette i. I novellens slutning forenes Tanja og Søren i et stirrende blik på babyen, som om de først nu opdager barnet som selvstændigt væsen. Måske venter der alligevel det unge par en fremtid som glade forældre? Elevopgaver Find ud af, hvad titlen Lupus betyder. Find de steder i teksten, hvor dyret er beskrevet. Lav en liste over det, Søren tænker og siger om dyret. Lav en liste over det, Tanja tænker og siger om dyret. Hvad siger forskellen om deres parforhold? Lav en tidslinje over de vigtigste begivenheder i novellen. Hvor er der tidsmæssigt sammenfald mellem hændelserne omkring dyret og hændelserne omkring babyen? På s. 22 drømmer Tanja om et dyr hvad handler drømmen om? På s. 9 siger Ellen: Børnene skal jo have kød. Kan det ikke blive først på aftenen, ellers bliver de jo umulige. Hvad mener Ellen med bemærkningen? Hvordan tror du, det går Søren og Tanja og den lille baby fremover? Hvilke andre fortællinger kender du, hvor en ulv spiller en vigtig rolle i fortællingen? Fisken Resume En storesøster og en lillebror lytter imponeret til deres fars fortællinger om en fisk, der ligger på bunden af søen og venter på at blive fanget. Fisken har en ryg som skinnende guld, men er kæmpestor og farlig, og engang faren fik den på krogen, slugte den noget af hans finger. Først når børnene bliver 10 og 12 år gamle, må de tage alene ud efter fisken. I et hus ved mosen finder de to søskende en etbenet mand, som rådgiver dem: De skal sejle ud midt på søen og bede vandet om at dele sig, så vil fisken komme op til dem. I tæt samhørighed tager de to søskende på fisketur og fanger en støvle. Da storesøsteren ivrigt haler linen med støvlen op, bliver lillebroren skrækslagen og skriger Nej. Båden begynder at tage vand ind, og lillebroren er tæt på at drukne. Storesøsteren vil gerne fiske igen, men broren husker hverken fisketuren eller støvlen og vil ikke med. Da børnene bliver store, rejser lillebroren verden rundt, mens storesøsteren vælger at blive boende i barndomshjemmet. En dag kommer broren på besøg. Han bærer den gamle støvle på foden, op af rygsækken stikker en harpun, og da han går af sted, sætter han gyldne fodspor i mudderet. Fortryllelse og eventyrlyst Historien om Fisken er en fortælling om at bevare eller bortdrive eventyrlysten. Som voksen vælger søsteren at blive boende i barndomshjemmet. Hun er hjemmefødningen, der drikker kaffe og istandsætter hus. Broren rejser derimod ud i verden. Han har harpunen klar i rygsækken, hvis han en dag skulle komme forbi en fantastisk fisk.

9 I novellens slutning beskrives brorens støvleaftryk således: De blinkede i skæret fra solen, som om de slog med hælene og sprang efter luft. Snart ville fordybningerne svuppe op og forsvinde. Jorden ville blive flad og ens alle steder, og nætterne og dagene stadig mere gispende og drømmeløse (s. 40). Ordene beskriver på en og samme tid fodsporene og søsteren: hun efterlades som en gispende fisk i et drømmeløst og tørlagt villakvarter. Titlen Fisken indeholder en dobbelttydig reference til dette. De to søskendes livsvalg er en gentagelse af forældrenes. Faren dyrker den fortryllende fortælling om den mægtige, guldskinnende fisk, hvorimod moren for længst er stivnet i et alt andet end tryllebundet blik på tilværelsen: Lad være med at tro på noget, sagde moren, rakte dem viskestykkerne og fnøs ad far. Det gjorde jeg som barn, men blev senere skuffet (s. 32). Søskendeparret fungerer i historien som en personificering af modsatrettede kræfter i mennesket: udlængslen og trygheden. Ligesom i eventyrene er de i begyndelsen symbiotiske samarbejdspartnere, som drager ud i verden på en farlig mission. Flere steder i teksten beskrives de, som var de én person: Skulle de ikke altid dele deres drømme? Hun og lillebror kom jo fra samme sted, fra samme vand (s. 35). Vi har hinandens historier i lommerne (s. 37). Storesøster og lillebror voksede. De blev lige store, og ingen kunne længere huske, hvem der var født først (s. 38). Var det i brorens øjne, eller var det i vandet? Et langt rør blev skabt af en snurrende vandhvirvel, mens hun så i mørket. Umiddelbart var der tomt på bunden (s. 36). Det er svært at afgøre, hvad der er tekstens realplan, og hvad der er tekstens billedplan, og måske skal vi som læsere heller ikke gå efter at afkode dette og få alle ligningerne til at gå op. Måske skal fortryllelsen blot have lov at leve sit eget liv i fortællingen. Elevopgaver Et ledemotiv er et tilbagevendende element i en fortælling. I Fisken er fisk et ledemotiv. Gå på jagt efter steder i teksten, hvor en fisk er beskrevet. Tænk over fortællingens titel. Hvilken fisk refererer den til? På s. 35 drømmer storesøsteren om fisken hvad handler drømmen om? Hvorfor reagerer de to søskende så forskelligt, da de får støvlen på krogen? Hvordan beskrives det liv, de to søskende vælger at leve som voksne? Find citater i teksten, og skriv dem i et to-kolonne notat. Hvad er forskellen? Hvordan efterlader forfatteren hovedpersonerne i slutningen? Fisken kan opfattes som et symbol på noget andet end en fisk? Hvad kan den være et symbol på? Hvilke andre fortællinger kommer du til at tænke på, når du læser Fisken? Da vandet deler sig foran de to søskende, og søens bund kommer til syne, er brorens reaktion beskrevet på en bemærkelsesværdig måde: 16 17

10 Terror Resume Lona er mor til Petrine, som er nummer fire i søskendeflokken. Petrine skulle egentligt have været en abort, fordi Lona og hendes mand var ved at gå fra hinanden, men Lonas veninde, Rikke, som skulle have foretaget aborten, kunne ikke få sig selv til at slå Lonas barn ihjel og Petrine kom så alligevel til verden. Petrine skal giftes med sin muslimske kæreste, Mehmet. En dag kommer Petrine på besøg hos Lona, som har en over raskelse til datteren: Lona vil sy undertøj til hende, som hun kan have på til brylluppet. Da Petrine er taget af sted igen, hører Lona om en terroreksplosion på Svanemøllen Station, og hun er straks overbevist om, at det er Petrine og Mehmets værk. Hun er sikker på, at de er døde, og murer sig inde med sin sorg. Efter nogle dage ringer veninden Rikke og fortæller, at Petrine og Mehmet har bedt om Rikkes hjælp til at få foretaget en abort. Rikke afslog, da Petrines graviditet var for fremskreden, og det unge par opholder sig nu, lammede af rædsel, i Rikkes sommerhus. En hverdagsrealistisk fortælling Selv i modlys kan Lona ikke se gennem Petrines chador, selv om stoffet er relativt tyndt og beigefarvet (s. 43). Fortællingens tema er at være fremmed. Teksten arbejder med dette tema i flere niveauer. Lona er fremmed over for sin egen datter, Petrine. Den hvide middelklasse er fremmed og fordomsfuld over for mennesker med anden etnisk baggrund. Og Lona er fremmed over for sit eget liv som rigtig voksen uden hjemmeboende børn. Terror er en hverdagsrealistisk fortælling. Synsvinklen ligger hos Lona, og det er hendes tanker om forholdet til datteren, der er tekstens omdrejningspunkt. Petrine er fra begyndelsen uønsket i Lonas liv, og afstanden mellem mor og datter er stor. De har svært ved at tale sammen, og Lona tør ikke spørge ind til Petrines liv af frygt for at blive afvist. På s. 42 sættes forholdet mellem de to på plads: Er der noget frygteligere end ikke længere at kende sit eget barn? Et er at give væk, noget andet er ikke at vide, hvem man giver væk. Lona registrerer forskellige ting ved sin datter, som burde gøre hende mistænksom i forhold til datterens svangre tilstand. Teksten åbner sig in medias res med en af disse observationer: Vi hører, at Lona synes, datteren bevæger sig mærkeligt, hun går tungt og vuggende (s. 42). Læseren har allerede her regnet ud, at Petrine er gravid, men det har Lona (måske) ikke. Det er tekstens implicitte fortæller, der gør det muligt for læseren at gennemskue, hvad Lonas forudanelser og fornemmelser handler om, før hun selv gør det. Gennem fortællingen får vi mange antydninger af svangerskabet. Men Lona og Petrine er fremmede for hinanden, og Lona skubber observationerne fra sig. Og i stedet for at mærke sin datters nærvær, da de samles omkring sytøjet, ville Lona ønske, at hun kunne blæse ud ad vinduet og forsvinde (s. 47). Teksten arbejder i kontraster og forstærker personernes egenskaber ved at sætte dem op imod hinanden. Et eksempel på dette er Rikke, som fortællingen igennem beskrives som en kontrast til Lona. Rikke er jordemor, og hendes profession er at bringe nyt liv til verden. Hun danser, ryger, har skiftende partnere og bor i byen for som hun bemærker om Det Hvide Kvarter: Jeg farer fandeme altid vild på vejene herude ( ). Det hele virker så ens (s. 46). Lona er jaloux på Rikke, fordi hun lever livet og har den 18 19

11 gode kontakt til datteren, som hun ikke selv formår at etablere. I slutningen efterlader læseren Mehmet og Petrine forstenede i sommerhuset (navnet Petrine er i øvrigt en afledning af Petra, som betyder sten på græsk). Imens står Lona i havens bageste hjørne og spejder ind i kaninburet. Hun kigger efter datterens for længst videresolgte kaniner, og slutningen er en understregning af hendes krampagtige og ubehjælpelige forhold til datteren. Elevopgaver Der er mange tilbageblik i teksten, hvor Lonas erindringer afbryder historiens handling. Lav en liste over fortællingens flashbacks. Find ud af, hvilken betydning navnet Petrine har. Hvorfor har forfatteren mon netop valgt at kalde datteren Petrine? Lav en personbeskrivelse af fortællingens tre kvindeskikkelser Lona, Petrine og Rikke. Hvordan får læseren informationerne om personerne gennem fortællerens direkte beskrivelse og vurdering eller gennem det, de siger og gør? Opstil en aktantmodel over personernes indbyrdes relationer og konflikter (husk, at én aktør godt kan udfylde flere af modellens pladser). Gå på jagt efter steder i teksten, hvor Petrines graviditet antydes. Hvilken virkning har disse antydninger på læserens opfattelse af Lona? På s. 56 sender Petrine sin mor det lange blik. Hvornår har Lona før set blikket? Hvilken betydning har det, at hun nu sender sin mor blikket? Brødrene Resume Frodes far har været i koncentrationslejr. Under sit ophold i lejren bestemmer han sig for, at familien skal adoptere en tysk dreng. For kun sådan kan verden fortsætte og alt blive godt igen. Da Frode møder sin nye adoptivbror Adolf, tror han ved første øjekast, at han ser sit eget spejlbillede. De to drenge ligner hinanden på en prik. Frode og Adolf møder Beate, som de begge bliver forelskede i. De elsker med hinanden alle tre, hvorefter brødrene beder Beate om at vælge en af dem. Beate slår i stedet hånden af dem begge. Da de året efter møder Beate, ser de, at hun bærer en lille babydreng på armen. Beate forsvinder herefter ud af historien. De to brødre slås uafbrudt, og en dag stikker Frode en kniv i Adolfs hjerte. Adolf dør, men når forinden at snitte Frode i kinden. Såret vil ikke læges, og Frode må sige sit job op. Efter en årrække begynder Frode at modtage breve fra sin voksne søn ét hver dag. Frode flygter ned i mosen, hvor han flytter ind i et lille skur. Alt imens Frode lever i pagt med naturen i mosen og spionerer på sin genfundne søn, piller sønnen omhyggeligt Frodes hus fra hinanden på jagt efter spor fra faren. Dualismen som menneskeligt grundvilkår Brødrene er en historie med mange lag. Èt af tekstens underliggende temaer er pacifisme og menneskets bestræbelse på at undgå krig. For at demonstrere sin modvilje over for 2. verdenskrig adopterer faren en tysk dreng. Han blander sønnernes blod og bestemmer, at Frode skal elske sin bror, og at de aldrig skal være uvenner. Da det senere viser sig, at man ikke på denne måde kan tvinge søskende til at elske hinanden, 20 21

12 og at de to brødre i stedet slås, bliver faren afmægtig og straffer drengene med tæv. Med beskrivelsen af de to brødre, som er hinandens dublet, kredser teksten desuden om dualismen som et menneskeligt grundvilkår. Adolf er pacifist, pjækker fra skole og strejfer omkring i mosen. Her lever han i pagt med naturen, samler blomster og fanger insekter. Frode er derimod en flittig dreng, som får gode karakterer i skolen og gerne vil være advokat. Frode kan godt lide at tæske sin bror. De to brødre er parallelskikkelser, og sammen kunne de måske være i fuldkommen balance som hinandens yin og yang. Men de mørke sider af Frode får overtaget. Frode slår sin bror ihjel, fordi han trænger til ro. Som Kain slår Abel ihjel for at opnå harmoni med Gud, dræber Frode Adolf for at komme i harmoni med sig selv. Det brænder og stikker i hans bryst, når han sover ved siden af den forslåede Adolf, og han har brug for at slippe ham uden Adolf kunne han måske undgå at dele alle de tæsk ud. Men da han stikker en kniv i hjertet på Adolf, er resultatet ikke ro og harmoni. Samvittigheden nager, og Frode ender med at have et perma nent og betændt snitsår på kinden. Adolfs ansigt kigger på ham fra søens overflade, og Frode magter ikke at vedkende sig rollen som far til Lars. Frode vælger i sin desperation at fjerne sig selv han forsøger at tage livet af sig, og da det ikke lykkes, forsvinder han i stedet fra Det Hvide Kvarter og gemmer sig i mosen. Her forsøger han ligesom Adolf at leve i pagt med naturen. Drabet på broren resulterer i en identitetsafvikling hos Frode. Da Frode kryber ned i sin sovepose, tænker han, at: Det er som at være en larve, selvom han aldrig bliver en sommerfugl. Denne vinter må gøre bugt med ham. Nu hvor Lars har fået nøglen til huset, er det blevet ekstra vigtigt at være forsvundet (s. 69). Ligesom flere af de andre figurer i Det Hvide Kvarter magter Frode ikke at påtage sig rollen som den ansvarlige forælder. I fortællingens slutning får Frode endelig vished om, at Lars er hans egen søn. Frodes reaktion på dette er som strudsen, der stikker hovedet i jorden for at gemme sig. Han lægger sig med lukkede øjne ved kanten af mosehullet, imens sønnen går sin vej. Elevopgaver I Brødrene er der mange lag, som nærmest er filtret sammen. Hjælp hinanden med at filtre lagene ud ved at gå på sporjagt. Find spor efter disse ting i fortællingen, og lav en liste med tekstcitater: Spejlbilleder Vold og krig Faderskab Moselig Opstil fortællingens vigtigste begivenheder på en kronologisk tidslinje. Find steder i teksten, hvor læseren lægger særligt mærke til fortællerens sprog. Lav en personbeskrivelse af Frode og Adolf: Find alle de steder i teksten, hvor de er beskrevet. Tegn evt. to cirkler, som lapper ind over hinanden. I den ene noterer I om Frode, i den anden om Adolf i midterfeltet noteres ting, de har til fælles. Hvad har de til fælles? Hvordan er de forskellige? Hvad tror du, der sker videre? Finder Lars og Frode sammen? Kender du andre historier, der handler om dobbeltgængere? Kender du andre historier, hvor en mand slår sin bror ihjel? 22 23

13 Andre historier, hvor dobbeltgængermotivet er tekstens omdrejningspunkt: Dorte Karrebæk & Otto Dickmeiss: Emmely M (2005) H.C. Andersen: Skyggen (1847) Villy Sørensen: Duo i Ufarlige historier (1955) Hvad gør en fugl? Resume Erling spiller obo i et symfoniorkester og skal snart spille sin første store solokoncert. Inden koncerten flytter Erling og hans kone i hus i Det Hvide Kvarter. Samme nat, som de overtager huset, føder konen en lille dreng. Efter barnets ankomst kan Erling hverken spise eller sove, og der kommer kun mislyde ud af oboen. Han mistænker sin nyfødte dreng for at være den skyldige, for måske har drengen pillet ved oboen. Erlings tunge lammes, og stemmen bliver hæs. Han gemmer sig i familiens udhus, hvor han holder øje med drengen og blæser i sin obo. Fra sit skjul i udhuset ser Erling nervøst til, mens sønnen kravler rundt på opdagelse i haven. Drengen klemmer nogle små solsorteunger til døde, mens den voksne solsort skrattende ser på. I drengens øjne ser Erling den vippende solsort, og i solsortens øjne ser han et billede af sin søn som død og udsplattet fugleunge. Fortællingen slutter med, at solsorten en aften fløjter Erlings partitur smukt og helt rigtigt for den lille familie. Erling er nu klar til at spille på sin obo igen og drager af sted mod sit øvelokale i koncertbygningen. Hvad gør en Erling? Fortællingens første sætning slår fast, hvad historien drejer sig om: Hovedpersonen Erling køber sit nye hus, fordi han og konen har mere end almindelige ting med sig, når de flytter. De venter barn, og et hus, hvor barnet er spærret inde bag hegn og hæk, er perfekt, for Erling vil gerne værne sit kommende barn mod livets farer. Da sønnen kommer til verden lammes Erling. Han overrumples af en overvældende kærlighed til sin lille nye dreng og med kærligheden følger en lammende angst for at miste. Lammelsen sætter sig på Erlings evne til at spille musik og på hans tunge og stemmebånd. Da Erling har svært ved at tackle sin nye situation som far, skjuler han sig i udhuset. Herfra kan han overvåge sin søn og holde nervøst øje med sønnens begyndende udforskning af verden omkring sig. Erlings angst for at miste sin søn kulminerer i synet af sønnen som nøgen, død og udsplattet fugleunge (s. 91). Da han først har stirret angsten i øjnene (bogstaveligt talt), kan han igen spille på sin obo. Det er solsorten, som viser ham vej, ved at spille stykket fra partituret smukt, rigtigt og med følelse. Det er karakteristisk for solsorten, at den kan fløjte smukke og harmoniske triller. Men solsorten er samtidig dæmonisk sort og kan udstøde en høj og disharmonisk skratten, når der er fare på færde. Den rummer både det smukke og det rædselsfulde. Erling undrer sig over, hvad en fugl gør, når den er ked af det og har mistet sine fugleunger. Fortællingen slutter med at lade solsorten vise ham svaret: Ude i haven fløj solsorten fortravlet frem og tilbage med kviste til en ny rede (s. 92). Livet går videre på trods

14 Elevopgaver Forholdet mellem Erling og sønnen er et vigtigt omdrejnings - punkt i fortællingen. Gå på citatjagt, og find steder i teksten, der viser, hvordan Erling har det med sin søn. På s. 85 tænker Erling, at det måske er hans nyfødte dreng, som er skyld i, at oboen kun kan udstøde mislyde. Tror du, at han har ret i det? Læs teksten igennem igen, og fokuser på solsorten. Hvornår møder vi den? Hvad gør den? Hvilken funktion og betydning har den i teksten? Hvad er historiens vendepunkt? Hvad er historiens tema? Opstil en række modsætninger det kan både være konkrete og abstrakte modsætningspar. Historiens titel er formuleret som et spørgsmål: Hvad gør en fugl? Hvad handler spørgsmålet om? Får læseren svar på spørgsmålet undervejs i fortællingen? Formulér en ny titel, som kan dække fortællingens indhold og mening. Hvad skal titlen være og hvorfor? Rosentjørn Resume Da familiens yngste søn flytter hjemmefra, rammes Leonora af følelsesløshed. Hendes krop reagerer ikke på smerte af hverken den ene eller den anden art, men opfører sig, som var den bedøvet. Det er femogtyve år siden, Leonora sidst har haft tid til at kigge sig i spejlet, for hun har haft travlt med at være mor og smøre madpakker, ordne vasketøj og gøre rent. Da hun endelig tager mod til sig, ser hun, at der vokser hornagtige, hvidgrå spidser ud af hendes hud, og mellem spidserne er der fyldt med dryssende skæl. En dag vågner Leonora op og må indse, at hun simpelthen er forsvundet. Hun kaster ingen skygge, hendes stemme kan ikke høres, og hun kan ikke ses i spejlet. Hun er usynlig og uhørlig. Leonora efterlyses i fjernsyn og radio, mens kaos og forfald breder sig i hendes hjem. Hun blæser med vinden langt op i himmelen. Hun lander i et træ ved mosen, hvor hun overværer sin yngste søn arbejde på at lave et barn med kæresten. Herefter løber hun hjem til sin mand, som putter hende under dynen. En forvandlingshistorie Leonora gennemgår en fuglelignende metamorfose. Forvandlingen begynder, da hun kigger sig i spejlet og får øje på sin begyndende fjerdragt. Herefter forsvinder moren og hustruen Leonora bogstaveligt talt, og hun får gradvist evne til at svæve og flyve, ligesom de vingede, skinnende væsner (s. 94), som flyver udenfor ruderne og kigger ind på de rejsende, når hendes mand er på flyvninger. Måske er Leonora blevet forvandlet til en fugl, måske en engel? I folkelitteraturen er det et hyppigt motiv, at mennesker forvandler sig til fugle eller kan flyve i en magisk fjederham. Og ligesom det ofte ses i folkelitteraturen, fungerer Leonoras hamskifte som en hjælp for hende til at komme igennem det, som er svært: Efter i mange år at have været den opofrende mor og oversete hustru vil Leonora gerne se sig selv igen. Da hendes førstefødte kom til verden, ofrede hun sig i en grad, så hun tabte sig selv helt af syne. Hun har nu svært ved at give slip på sit martyrium og børnene, som flyver fra reden: Lad dem skrælle mig, tænkte hun, da hun sad med sin førstefødte i armene: Lad mig trykke dem helt ind til mine ben, 26 27

15 så de bliver mine drømme, og jeg glemmer, hvad jeg gik og ønskede mig. Leonora var lige ved at skrige, men hun gjorde det ikke. I stedet holdt hun vejret, dykkede ned og blev mor (s. 96). Leonora kommer først op til overfladen igen, efter at hun fra sin gren i træet har overværet yngstesønnens familieplanlægning med sin stewardesse: Vandet glider af hende, hun indånder luft og ryster sig, så gråhvide fjer drysser på stien (s. 102). Weitzes inspiration fra folkevisen Jomfruen i fugleham er til at få øje på. Men hvor folkevisen ender lykkeligt med, at jomfruen slog ud sit favre Haar, og det unge par finder kærligheden, ender Rosentjørn anderledes fastlåst. Da Leonora finder hjem og tilbage til verden igen, viser det sig, at rosen det ultimative symbol på lidenskaben ikke som forventet er rød, men hvid. Og Leonora er blevet skaldet. Hvorfor tror du, at Weitze har valgt at kalde fortællingen Rosentjørn? Hvordan efterlader forfatteren Leonora i slutningen? Hvilke andre historier kender du, hvor hovedpersonen forvandler sig til en fugl eller en engel? Fortællinger, som Rosentjørn læner sig op ad: Folkevisen Jomfruen i fugleham Villy Sørensen: Fuglen i jomfruham Folkevisen Germand Gladensvend I den nordiske mytologi handler flere af historierne om, at Freja har en magisk falkeham, som både hun selv og de andre guder bruger. Elevopgaver Gå på jagt efter steder i teksten, hvor fjer og det at flyve nævnes. Lav en citatliste, og tænk over, hvilket mønster de danner, og hvad de kan betyde. Lad dem skrælle mig, tænker Leonora på s. 96. Hvad mener hun? På s. 96 dykker Leonora ned og bliver mor. Kommer hun op til overfladen igen? Rosen dukker op i fortællingen flere gange. Find de steder, hvor rosen nævnes. Hvad tror du, rosen er et symbol på? En forfatter lægger ofte vigtige signaler til læseren i titlen SOS Resume Leif Stuk har inviteret folkene på sin villavej til havevandringsdag. Her kan de stemme om, hvilken have der er den flotteste, samtidig med at de indsamler penge til velgørenhedsformål. Det er midt i juni, og Stuks hjem er pletfrit. Som et drømmeslot står det og glinser i Det Hvide Kvarter, og for at naboerne ikke skal sætte grimme mærker på gulvene, dækker Stuk dem med afdækningspap. Ved en fejltagelse begynder Stuk at modtage Politiken hver dag. Han opsøger avisbudene for at gøre dem opmærksom på fejlen. Avisen leveres af otte børn og deres mor Katja. De er

16 fattige og bor i en campingvogn på en nærliggende parkeringsplads. Under påskud af at lufte sin hund går Stuk mange ture omkring campingvognen. Han holder øje med børnene, som er beskidte, overvægtige og forhutlede. Stuk giver dem is og leger med tanken om at lade familien flytte ind hos sig. En dag står Katja klar til indflytning hos Stuk med børn og campingvogn. De får lov at flytte ind i en del af haven, men ender til sidst med også at indtage Stuks stuer. Katja og Stuk har sex, og sengestolpen smadrer et stort, sort hul i væggen. Huset viser sig at være levende af fugt mellem væggene, og ud vælter lugten af svamp og skimmel. Næste morgen ser Stuk Katja forsvinde med børnene og campingvognen, som hun egenhændigt trækker rundt om hjørnet og ud af Stuks liv. Bag velklippede hække og hvidpudsede facader Fortællingens hovedperson hedder Leif Stuk. Han har haft et firma, som sælger stuk. Leifs navn og jobfunktion er således groet sammen. Stuk anvendes til at dekorere og udsmykke og tjener kun ét formål: at se pæn ud. Sådan er det også med Leif. Men selv om Leif ihærdigt reparerer huset med fugemasse og maling, lykkes det ham ikke at opretholde facaden. Da der først går hul på væggen, vælter råddenskaben ud. Leif samler ind til velgørenhed og mærker en vis medlidenhed med den fattige mor og alle hendes børn. Men samtidig undres han over, at moren ikke har en bedre personlig hygiejne, for man kan jo altid gøre et eller andet, selv om man er fattig (s. 115). Er det samfundets skyld, er det kvindens egen, eller er det også hans skyld, at børnene lever så usselt? De får jo aldrig en chance. Hvis man er så uhygiejnisk, kan man ikke få andet end avisjobs. Det er en ond cirkel (s. 119). Det nager Leif til søvnløshed, hvordan han kan hjælpe dem, og den dårlige samvittighed dukker op i stuernes mørke hjørner: ( ) det er, som om nogen står og stirrer. I ét nu rejser han sig, tænder alt lyset og retter standerlamperne, så de lyser ind i krogene. Så går han en tur med malingen (s. 128). Stuk overvejer, om han kan få sig selv til at ofre husets pænhed og invitere familien indenfor. Tanken om, at Katja efter en mindre forskønnelse måske kunne blive hans kone, frister. Men når det kommer til stykket, er Leif i virkeligheden sig selv nok. På trods af sine mange penge og alle de gode intentioner får han aldrig rigtigt gjort alvor af at hjælpe familien, og Katja og de mange børn efterlader ham i historiens slutning lige så ensom, som da vi først mødte ham. Elevopgaver Brug berettermodellen til at skabe et overblik over novellens handlingsforløb. Hvilket miljø udspiller handlingen sig i? Hvilke oplysninger i teksten fortæller noget om miljøet? Virker miljøet realistisk eller urealistisk? Er der en sammen - hæng mellem personernes handlinger og væremåde og de ting, vi får at vide om miljøet? Find ud af, hvad stuk er, og hvad det bruges til. Hvorfor tror du, at Weitze netop har valgt at give hovedpersonen efter - navnet Stuk? På s. 126 tænker Stuk, at hvis han hjælper hele Afrika, kan han vel også hjælpe de nærmeste. Hvordan hænger det, han tænker og siger, sammen med det, han gør? Find de steder i teksten, hvor Stuk drømmer. Hvilken betyd

17 ning har hans drømme for den opfattelse, læseren har af ham? Vist gør det ondt Resume Jane og Bitten vokser op sammen, er uadskillelige og digter deres eget sprog, som ingen forstår. Da de bliver teenagere, forelsker Bitten sig i Henrik, som frier til hende med en lille, rød æske. Bitten kan ikke få sig selv til at åbne den lille, røde æske det er alt for stort. Jane og Bitten aftaler at mødes ved søen og åbne den sammen. Men Jane bedrager i stedet veninden med en erotisk drøm om Henrik, overhører sit vækkeur og misser aftalen ved søen. Da Jane når frem til søen, er Bitten blevet kørt bort med ambulance, halvt druknet. Tilbage står den røde æske og en skøjte. Drukneulykken gør Bitten lam i meget af kroppen. Hun kommer på genoptræningscenter og flytter ind hos Jane, som bor på grænsen til Det Hvide Kvarter. En dag, Bitten er hjemme hos sine forældre, dukker Henrik op hos Jane. De kysser og kærtegner, hvorefter Jane beder ham forlade lejligheden. Det bliver i stedet Jane, som smækker døren og går ned til søen. Her møder hun Bittens forældre, som inviterer hende hjem. I hjemmet finder de Bitten død. Som en blomst, der åbner sig Jane er forelsket i den samme mand som hendes bedste veninde, og det løber som en understrøm i fortællingen, at søen tager Bitten, fordi Jane drømmer om at elske med Henrik. Som en slags bod for at have svigtet sin bedste veninde sender Jane en buket kaprifolier til Bitten en gang om ugen. Men Janes hensigt med kaprifolierne er måske dobbelttydig kaprifolien er en slyngplante, som selv fæstner sig, hvis der er noget, den kan slynge sig omkring, og dens bær er meget giftige. Da Jane bestiller blomsterne, kollapser kroppen da også, og i de følgende år fortrænger Jane helt sin bestilling af kaprifolierne. Da hun besøger den døde Bitten, som ligger fanget i kaprifoliernes stærke duft, holder hun til det sidste fast i, at blomsterne må være Henriks værk. På samme vis narrer Jane sig selv til at være usikker omkring Henriks identitet, da han dukker op omkring hendes frisørsalon. Men på s. 138 mere end antydes, at de har mødt hinanden før: Jeg har altid elsket dig, tænkte Jane. Jeg har altid, altid elsket dig. Veninden er hvid med langt sort hår og røde læber. Hun trækker vejret stille og øjenlågene flimrer. ( ) Kan hun vækkes? Måske med et kys? (s. 137). Weitzes beskrivelse af Bitten leder tanken hen på folkeeventyret om Snehvide. Bitten ligger i en glaskiste (s. 144), og Jane overvejer, hvad der vil ske, hvis Henrik og Bitten mødes: ( ) vil de kysse hinanden, så æbler falder ud, og glas går i stykker? (s. 146). Snehvides navn hænger tæt sammen med hendes uskyld og renhed, og beskrivelsen af Bitten lægger sig tæt heropad. Når det er vinter, står hun på skøjter isen var himmelen, og hun skulle være skøjteprinsesse. Bitten er den uskyldige unge pige, som ikke tør åbne kærestens tilbud om ægteskab, den røde æske med ringen med blomsterknoppen, og hun er ligesom svævende og befinder sig i to verdener (s. 149). Eventyret om Snehvide er, ligesom Vist gør det ondt, en fortæl ling om jalousi og seksuel rivalisering mellem to kvindeskik

18 kelser. De bristefærdige blomsterknopper går som en rød tråd i fortællingen og fungerer som et symbolsk billede på de to pigers overgang fra uskyldige børn til unge piger med en seksualitet. Det er først, da Bitten i fortællingens slutning sover ind, at Jane kan få sin seksuelle forløsning. Fortællingen slutter med den lakoniske bemærkning: Vist gør det ondt, som også er fortællingens mangetydige titel. Det gør ondt at miste mødommen, det gør ondt at bedrage sin bedste veninde, og det gør i det hele taget ondt at blive voksen. Og på sin vis kunne titlen fungere glimrende som overskrift for alle samlingens fortællinger. Elevopgaver Der er mange flashbacks i Vist gør det ondt. Skab overblik over teksten ved at opstille en kronologisk tidslinje. På linjen noterer du fortællingens vigtigste begivenheder. Er der tidsmæssigt sammenfald mellem nogle af begivenhederne og Bittens sygdom/død? Hvorfor tør Bitten ikke åbne den røde æske fra Henrik? Har Henrik virkelig sendt hende alle de blomster?, tænker Jane (s. 153). Hvorfor tror du, at Jane tænker sådan? Hvilken udvikling gennemgår Jane i fortællingen? Find alle de steder i teksten, hvor blomsterknopper nævnes. Hvad er blomsterknopperne et symbol på? Læs evt. Karin Boyes berømte digt fra 1935: Ja visst gör det ont. Du kan finde digtet på Gå på citatjagt i teksten, og find steder, hvor der er inter - tekstuelle referencer til eventyret Snehvide. Hvad har Vist gør det ondt til fælles med eventyret? Hvor er de to historier forskellige? Litteratur: Anders Bæksted: Nordiske guder og helte (2008) Brødrene Grimm: Grimms samlede eventyr (1996) Dorte Karrebæk & Otto Dickmeiss: Emmely M (2005) H.C. Andersen: Skyggen (1847) Karin Boye: För trädets skull (1935) Maria Nikolajeva: Eventyr og fantastiske fortællinger: fra oldtid til postmodernisme I: På fantasiens vinger (2002) Marianne Keinicke & Jonna Byskov Nielsen: Novelleveje (1997) Tzvetan Todorov: Den fantastiske litteratur en indføring (1998) Villy Sørensen: Duo I: Ufarlige historier (1955) Villy Sørensen: Fuglen i jomfruham I: Formynderfortællinger (1964) Folkevisen Jomfruen i fugleham Folkevisen Germand Gladensvend 34 35

19 Få adgang til nyheder og tilbud fra Høst & Søn: Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev via hjemmesiden: under nyhedsbrev. Og følg med om nyt inden for børnelitteraturen på vores blog: På hjemmesiden kan du på Lærerværelset finde litteraturguider til følgende bøger: Ronnie Andersen: Date med en engel af Inger Lise Lund Kenneth Bøgh Andersen: Den store Djævlekrig af Kirsten Jordal Ina Brunh, David Meinke og Caroline Ørsum. Genstart serien af Sofia Esmann Neil Gaiman: Coraline. Graphic Novel af Karen Lise Søndergaard Brandt Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! af Karen Lise Søndergaard Brandt Anita Krumbach: Et mærkeligt skib af Sofia Esmann Peter Mouritzen & Søren Jessen: Danser med djævle af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Peter Mouritzen: Hekseringe historier om det usynlige af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Dorthe de Neergaard & Els Cools: To ting man aldrig kan vide af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Charlotte Weitze: Det hvide kvarter af Tine Kirkegaard Jensen Jesper Wung-Sung: Trælår af Martin Blok Johansen og Anette Øster Bent Haller: Knut og køter af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Bent Haller & Lars Vegas Nielsen: Grænsebørn af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Kamilla Hega Holst: Metilies underjordiske rejse af Karen Lise Søndergaard Brandt 36 Stian Hole: Garmanns gade af Kirsten Jordal Roberto Innocenti: Huset af Tine Kirkegaard Jensen

20 Det Hvide Kvarter er otte fortællinger, der på én gang er et genkendeligt og eventyrligt portræt af et villakvarter. Med dybe understrømme af svigt, afsavn, kærlighed og forvandling fortæller Charlotte Weitze om livet bag ligusterhækken om forventningerne og fortielserne bag åbne vinduer og lukkede døre. Et villakvarter uden for København hedder i folkemunde Det Hvide Kvarter. En sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede og bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Tine Kirkegaard har udarbejdet en litteraturguide til Charlotte Weitzes novellesamling Det Hvide Kvarter. I guiden giver hun sine bud på, hvordan der kan arbejdes med novellerne i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Denne og andre litteraturguider kan downloades gratis på Høst & Søn

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013 lesifatan spurningar til tekstasavnið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Opgaver til Øglepigen

Opgaver til Øglepigen Opgaver til Øglepigen 1) Førlæsningsopgave (makkerpar) I skal nu arbejde med illustrationen på side 172. I skal skiftes til at nævne elementer på billedet kædet sammen med et tillægsord. Fx En uskyldig

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

LIV I et hjørne af en have

LIV I et hjørne af en have LIV I et hjørne af en have, dér, hvor solens stråler aldrig når ned, sidder en kanin i et bur og venter uden at vide, hvad det er, den venter på. Engang var den en lille nuttet kaninunge mellem bløde,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere