Del 2. Kalvehaveområdet i sammenhæng - kvarterer, byrum og forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del 2. Kalvehaveområdet i sammenhæng - kvarterer, byrum og forbindelser"

Transkript

1 1 Del 2 Kalvehaveområdet i sammenhæng - kvarterer, byrum og forbindelser

2 2 Kalvehaveområdet i sammenhæng Kalvehaveområdet i foreliggende Kulturarvsscreening er det område som i realiteten omfatter en gruppe mindre selvstændige byområder, landsby, fiskerleje og havn, - geografisk adskilt, men knyttet sammen af infrastruktur, fælles institutioner, forretninger og kirke. Afgrænsningen er foretaget som grundlag for en afvejning de forskellige muligheder der byder sig til i området, i forhold til en samlet set forventet befolkningsprognose med en reduktion af befolkningstallet på op til %. Kalvehaveområdet er overordnet beskrevet i screeningens del I, der primært beskriver byområdernes relation til det omkringliggende landskab, og i forhold til øvrige lokalområder i omegnen. De her beskrevne enkelte byområder er indbyrdes væsentlig forskellige, og byder også inden for de enkelte byområder på kvarterer af stor forskellighed og oprindelse og alder. Et overblik over den historiske udvikling fremgår af tidslinjen vist i screeningens del I. Kalvehaveområdet kan overordnet opdeles i hovedområderne : 1. Gl. Kalvehave fiskerlejet og den bagvedliggende landsby 2. Viemose landsbygaden langs (den tidligere) hovedvej mod nord 3. Kalvehave overfartsstedet til Møn

3 3 Lokalområder ved Kalvehave : 1. Gl. Kalvehave, 2. Viemose, 3. Kalvehave Landskab, kyst og terræn, nærhed og udsyn En fællesnævner for disse spredte bydannelser i området er, at der intet steds er mere end nogle minutters gang til det åbne land eller kyst, og kan i sin helhed i vidt omfang betragtes som bosætninger i det åbne land. Lægges hertil et tydeligt stigende terræn væk fra kysten, særligt i Gl. Kalvehave og dele af kalvehave, er en stor del af områdets bosætning begunstiget med havudsigt eller udsigt over landskabet. Særligt kyst og skov er af høj natur, -og rekreativ og æstetisk værdi.

4 4 Byerne i landskabet Bydannelserne i hele området har helt frem til omkring 1950 primært været begrænset til mindre bebyggelser ved havnene i Gl. Kalvehave og Kalvehave, og vejkantsbebyggelser langs Bygaden, Viemose Gade og Kalvehave Havnevej, men med væsentlig forskellig karakter : - Bygaden har været (og er) et lukket landsbysamfund i tilknytning til et fiskerleje, - hvor Viemose Gade og Kalvehave Havnevej / (Ny Vordingborgvej) var de gennemfartsveje der forbandt overfarten til Møn med byerne mod Præstø i nord og Vordingborg mod vest. Kalvehave havns betydning som overfartssted til Møn har over tid været støt stigende, og der kom kro, posthus, told etc. i tilknytning til overfartsstedet, ud over lokalsamfundets dagligvarebutikker. I forlængelse heraf skabte jernbanen fra Vordingborg, der åbnede i 1899 med endestation i Kalvehave, en udvikling nord for havnen langs kysten mod Stege Bugt, med bygning af station og funktionærboliger. Banen lukkede i Det er først i årene efter ca at der skabes egentlige sammenhængende bykvarterer med udbygning af bagvedliggende villa, -og parcelhuskvarterer. Kalvehaveområdet med dets bebyggelser og jernbanen

5 5 I det følgende er områderne særskilt beskrevet med udgangspunkt i den historiske og strukturelle udvikling der er kendetegnende for de enkelte områder. 1. Gammel Kalvehave Gammel Kalvehave kan i dag ses som en kobling af tre kvarterer adskilt af, og samlet omkring Ny Vordingborgvej der i dag er den primære forbindelse til omverdenen. Gl. Kalvehave og angivelse af kvartererne

6 Gammel Kalvehave med lokalhavn og fiskerleje syd for Ny Vordingborgvej og bebyggelsen omkring Havnevej har været udgangspunkt for den bydannelse der også omfatter den sydlige ende af Bygaden, og bebyggelsen langs Ny Vordingborgvej. Senere er udbygget med villaer vest for Havnevej med stikveje fra Ny Vordingborgvej mod kysten, og på den anden side af Havnevej mod øst opførtes daværende skole Bygaden nord herfor er et landsbymiljø der har taget udgangspunkt i de gårde langs Bygaden der blev liggende efter udflytningen, iblandet håndværksmestre, landarbejderboliger, fattiggård etc. Senere er tilføjet boliger og enkelte sommerhuse ind imellem, og danner samlet det lidt rodede men også charmerende bybillede vi kender i dag, langs en bugtet, grøn og skrånende Bygade hvor bygninger ligger både tilbagetrukket eller ud til vejkant. Kalvehave Mark og Kirkestien krydser Bygaden og har dannet et mindre knudepunkt i den sydlige ende af Bygaden, og mod nord har et par større gårde ved Guldhøjvej dannet afslutning af byen mod nord Sol-kvarteret vest for Bygaden og nord for Ny Vordingborgvej er et nyere selvstændigt parcelhuskvarter primært udbygget efter Kvarteret er uden funktionel tilknytning til de øvrige kvarterer, og har primær adgang fra Ny Vordingborgvej. Mod nord afgrænses kvarteret af Kalvehave Mark og den lidt ældre bebyggelse langs denne. Hele området ligger på er en skråning der hælder mod kysten, hvorfor en stor del af bebyggelsen er begunstiget med havudsigt hen over den smukke åbne strandeng. Gl. Kalvehave Havn og Bygaden

7 7 2. Viemose Viemose er opstået som en typisk vejkantsby omkring en vigtig vejstrækning mellem havneoverfarten til Møn og de nordligere byer mod Præstø. Gårde, landarbejderboliger og smedjer m.v. har ligget jævnt fordelt langs strækningen, og er gennem årene udbygget langs vejen med erhverv og villaer til det vi kender i dag, af flere betegnet som Danmarks længste landsby. (Gl. Kalvehave og Viemose kan i dag ses som et nogenlunde ubrudt vejforløb helt op til Balle By.) Viemose kan beskrives særskilt i et par forskellige områder, således : Udstrækningen af Viemose og opdeling i områder

8 Den sydlige del af Viemose, i svinget efter bakken ned til Kalvehave, har oprindeligt fungeret som en selvstændig landsby omkring gadekæret, en stikvej til Viemoseskov, og ligger tættest på Kalvehave, Gl. Kalvehave og ikke mindst Kirken. Bydelen rummer i dag desuden forsamlingshus, spejderhytte, catering(butik) og en vingård (med butik). Kvarteret er i dag suppleret med en mindre parcelhus sidevej (Fasanvej) ud mod Præstøvej Viemosegade slynger sig videre mod nord, og består i dag primært af villaer og tidligere landarbejderboliger langs vejen og lidt tilbagetrukne gårdanlæg og virksomheder. En mindre stikvej i den sydlige del er basseret på det nu nedlagte jernbanetrache, hvor stationsbygningen står stærkt ombygget. Viemose Gades forløb kan karakteriseres som skiftende forløb af selvstændige ejendomme i husrækker, og fritliggende ejendomme, med marker imellem helt ud til vejen. Med den vekslende tæthed er Viemose vanskelig at aflæse som et samlet byforløb. Længere mod nord hvor Hovvejen og Udsigten munder ud i Viemosegade, ligger enkelte virksomheder (ud over det nu lukkede Proms Kemiske), indtil i 1990 erne med et betydeligt antal arbejdspladser. Byen fremstår her med en større tæthed, der dog ikke sprænger rammen for det gennemgående indtryk af et grønt forløb langs Viemosegade. Viemoses afslutning mod nord og vest er en klynge huse ved Balle Strandvejs begyndelse, og umiddelbart herefter den fint beliggende mølle på sin bakketop. Langs Viemose Gade

9 9 3. Kalvehave Kalvehave er i denne Kulturarvsscreening den del af det samlede Kalvehaveområde der i sit udgangspunkt relaterer sig til den bymæssige udvikling der er opstået omkring den trafikale forbindelse til Møn. Først færgefarten, fulgt af broen, og i en periode med en jernbaneforbindelse til Vordingborg. Området kan geografisk betegnes som den bydannelse der har fundet sted syd for Viemoseskoven og afgrænset af kystlinjen. Kalvehave er som by en nyere bydannelse end landsbyerne Gl. Kalvehave og Viemose, opstået som overfartsted til Møn, der med udvikling af færgefarten med tiden fik status som den vigtigste forbindelse mellem Sjælland og Møn. I begyndelsen en spredt bebyggelse omkring en landevej (nu Kalvehave Havnevej) på det sidste stykke frem til færgelejet. Som færgelejets betydning tog til, etableredes institutioner til servicering af de rejsende, - kro, færgegård, posthus, told, etc. Senere kom jernbanen til med station og funktionærboliger, en markant udvikling af byen som trafikknudepunkt, senere nedlagt i Frem til færdiggørelsen af broen i 1943 har Kalvehave primært omfattet funktioner relateret til færgetrafikken, og kun i mindre omfang et bosætningssted i forbindelse fiskeri og havn, der i begyndelsen af forrige århundrede opstod langs Kalvehave Havnevej. Først efter 1950 har byen udviklet sig markant, og til sin nuværende størrelse, som bosætningssted og sommerhusområde. Kalvehave Kalvehave Kalvehave er som nyere bydannelse uden egen Kirke, skole, gadekær, torv og øvrige rodfæstede institutioner og samlingssteder. Byens ene dagligvarebutik (Brugs) og havnen, er det naturlige midtpunkt og samlingssted, hvor havnen efter broens etablering er udbygget med marina for fritidssejlere. Det er også på havnen byens samlingshus Den Gule Stald findes. Færgelejet er fortsat i drift med daglig forbindelse til Statens Veterinærinstitut på Lindholm.

10 10 Kalvehave er i efterkrigsårene og op til 1970 erne udviklet med størstedelen af det areal byen i dag omfatter, hvor det i væsentligt omfang er de landskabelige, rekreative, og kystnære forhold der har drevet udviklingen til et område for bolig og fritid, i forbindelse med den nærliggende adgang til hovedfærdselsårerne. Kalvehave Havnevej i dag Kalvehave matrikulering frem til 1960

11 11 Kvarterer og byrum i Kalvehave Kalvehave kan med sin markante udbygning i årene efter opdeles i kvarterer der hver især rummer en homogenitet som følge af at de er opstået inden for en kort årrække. De enkelte kvarterer eller områder kan se som selvstændige autonome enheder, også som følge af at de geografisk og funktionelt er i et begrænset samspil og indbyrdes afhængighed. En karakteristik af de enkelte områder kan bidrage til en forståelse af Kalvehaves forskellige elementer, hvordan de indbyrdes er relateret, og hvordan et bevarings, -og udviklingspotentiale kan forstærkes. En opdeling af byen i kvarterer, viser i et vist omfang også kronologien i byens udviklingshistorie : A,B & C. Gårdene og det åbne land. Særligt Ormefrugård og Kalvehavegård har med deres jordbesiddelser haft betydning for udviklingen i Kalvehave i kraft af de udstykninger der er foregået primært disse ejendomme. Der blev i erne etableret planmæssigt grundlag for byggemodning af det nuværende landbrugsareal der ligger umiddelbart nord for område 10, der på det tidspunkt tilhørte Kalvehavegård. Denne mulighed for udstykninger, der ville have været en naturlig videreudvikling af byområdet, blev ikke udnyttet Havnen er Kalvehaves hjerte, og var frem til broens færdiggørelse i 1943 det vigtigste overfartssted til Møn, der senest har betjent motorfærger i fast rutedrift. Færgelejet et fortsat bevaret, og fungerer med daglig færgedrift til forsøgsstationen Lindholm. Sideløbende med udvikling af færgedriften har havnen været hjemsted for et betydende erhvervsfiskeri, der i dag er stærkt reduceret. I 1970 erne blev havnen udvidet markant med den nuværende marina der i dag udgør havnens primære funktion som base for fritidssejlads Kvarteret omkring Kalvehave Havnevej er udbygget i takt med havnens, og i nogen grad fiskeriets, stigende betydning som den første egentlige udvikling af byen væk fra havnen. Overfartstedets, og den senere egentlige færgehavns, betydning understregedes med etablering af officielle bygninger til blandt andet told, post, -og telegrafvæsen, kro og færgegård m.v. Iblandet disse fiskeres boliger, som alene udgjorde den egentlig bydannelse frem til begyndelsen af forrige århundrede Jernbanen fra Vordingborg over Langebæk og Viemose, hvor der begge steder var stationer, fungerede fra 1899 til 1959, og var ført helt ud på havnens mole til færgelejet langs kysten mod nord ud til Stege Bugt. Umiddelbart inden havnen lå stationen hvis markante og større bygning fortsat ligger som en af byens centrale og bevaringsværdige bygninger. Umiddelbart nord for stationen på begge side af banelegemet, blev opført en række ens funktionærboliger, hvoraf de fleste fortsat eksisterer, mere eller mindre ombyggede. Banen ved Kalvehave blev opført på ubebygget landbrugsjord, og var derved begyndelsen til en udvikling af byen mod nord langs kysten, der i dag rummer prominente ejendomme særligt i rækken ud mod kysten Villakvarteret bag Kalvehave Havnevej. Umiddelbart bag havnen mod nord ligger de første sideveje og stræder til Kalvehave Havnevej med primært boliger/villaer fra begyndelsen af forrige århundrede omkring Strandvej og Færgegårdsstræde. Senere, med udstykninger fra Kalvehavegård, etableredes fra 1950 erne den del af byen beliggende nord for Havnevejen, der forbinder Præstøvej og havnen via Østervej og Søvej, og som

12 12 også omfatter Vandværksvej. Kvarteret rummer en del karakteristiske og fine rødstensvillaer fra 50 erne og 60 erne, men er også iblandet sommerhuse, der har været forløber for den senere udbygning med et egentligt sommerhusområde. En del af området nyder godt af et kuperet terræn der giver udsigt over havn og kyst. Kvarterer og områdedeling i Kalvehave

13 Erhverv ved indgang til byen. Integreret i den del af villakvarteret (pkt. 10) der ligger nærmest Præstøvej er etableret et antal mindre og mellemstore primært håndværksvirksomheder. Området omfatter også tankstationen der ligger nærmest rundkørslen /krydset Havnevej / Prøstøvej / Kostervej (broen) Villakvarteret omkring Gl. Færgegårdsvej. Kvarteret omfatter den nyeste del af det centrale Kalvehave øst for Præstøvej, udbygget primært med parcelhuse fra sidst i 1970 erne, men omfatter også enkelte mere oprindelige sommerhuse. Kvarteret afsluttes mod nord af en tidligere landbrugsejendom Gl. Færgegård der ligger omsluttet af byen Brostræde ved broen har i ly af broen udviklet sig til en selvstændig nærmest lukket enklave, der oprindeligt har udgangspunkt i en mindre anløbsbro for fiskeri ud for Brostræde Villakvarteret vest for Præstøvej. Fra 1970 ernes begyndelse udbyggedes et særskilt villakvarter bag ved en husrække langs Præstøvej der indeholdt blandet bolig, forretninger og erhverv. Villakvarteret har særskilt adgang fra Ny Vordingborgvej, og fordeler sig på to parallelveje op ad skrænten væk fra kysten der giver udsigt over kyst og hav vest for broen. Bebyggelsen afsluttes på bakketoppen med en mindre rækkehusbebyggelse i to etager Sommerhusområdet langs kysten nord for Strandvej og Gl. Færgegårdsvej er en samlet større udstykning fra omkring 1970, der i en enkelt forbindelse fra Strandvej forbinder hele området med 7 stikveje mod Stege Bugt.

14 14 WORK-SHOP om Kulturarv i Kalvehave ved Borgermødet april 2016.

15 15 KULTUARVS BORGERMØDET 28.april Borgermødet talte 42 fremmødte med det formål at få en dialog om Kalvehaves kulturarv set fra borgerne perspektiv. Mødet skulle sikre en opmærksomhed fra myndighedernes side om de kulturværdier der skal passes på i tilfælde af en nødvendig bygningsmæssig tilpasning af selve byen og omegn. Borgerne blev præsenteret for begrebet og definitionen af Kulturarv som værende en fælles erindring af kulturelle elementer fra fortiden. Således skelnes der i Kulturarv imellem materielle monumenter og immaterielle skikke. Kalvehaves vigtigste kulturhistoriske træk blev herefter præsenteret i et oplæg fra Langebæk lokalhistoriske arkiv. Den historiske bygningsmasse blev defineret og kvarter karakteristik beskrevet af Kommunens Plan afdeling. Herefter skulle borgerne arbejde i workshops og komme med bud på værdifulde byrum, gode historier og kulturelle samlingssteder. Der blev peget på Viemose Egnshus, Købmanden og Havnen som steder hvor man mødes og får en uformel snak om hvad der sker i byen. De grønne områder og skoven blev vurderet som en herlighedsværdi til gavn for alle, men også som et trækplaster for tilflyttere og turister. Det menes at være en særlig kvalitet for Kalvehave, at uanset hvor du bor i byen, har du ikke længere end 2 minutter til vand og natur. Det store sommerhusområde fungerer som et selvstændigt lille samfund i det lokale bysamfund. Borgermødet danner sammen med Kulturarvsscreeningen et udgangspunkt for kvalitativ skrumpning. TEMA WORKSHOP s på Borgermødet Bevaringsværdige byrum i Kalvehave - Er der særlige byrum i Kalvehave - Hvilke særlige bygninger har Kalvehave - Hvilke bygninger og byrum skal der passes på Bykernen og Havnen - Hvilke aktiviteter har bykernen og havnen - Hvilken kultur har bykernen og havnen - Hvad skal bevares

16 16 Kulturrum og Fællesskaber - Hvilke formelle og uformelle mødesteder har Kalvehave - Hvor foregår byens samtaler - Hvor er der en særlig stemning Grønne områder, Kyst og Landskaber i Kalvehave - Hvilke grønne områder findes der i Kalvehave - Hvordan bruges de grønne områder/bruges ikke - Hvilke grønne områder, kyst og landskaber skal der passes på og i forhold til hvad Din historie - Har du en personlig historie til Kalvehave Kulturarv - Kender du til gamle skæve historier om Havnen, Broen og Banen - Er der noget der SKAL fortælles om Kalvehave Regulering og skrumpning - Hvor kan færre bygninger give nye kvaliteter til byen, f.eks. i form af bedre udsigt, et grønt område eller lignende Se hele Borgermødet via nedenstående link: Billede fra Kulturarvs Borgermødet april 2016

17 17

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Odder Kommune. Strukturplan for Saksild

Odder Kommune. Strukturplan for Saksild Odder Kommune Strukturplan for Saksild Marts 2007 Side i 1. INDLEDNING OG FORMÅL... 1 2. FORUDSÆTNINGER... 3 2.1 Byens overordnede struktur og udbygningsmuligheder... 3 2.2 Udbygningstakt... 4 2.3 Forudsætninger

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 02 HORNSLET. Juli 2011

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 02 HORNSLET. Juli 2011 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2011 PLANDISTRIKT 02 HORNSLET INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Eskerod 4 Krajbjerg 8 SAMMENFATNING

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 09 MØRKE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 09 MØRKE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 09 MØRKE INDHOLD BAGGRUND & Formål 3 PROJEKTER I KATALOGET 3 LANDSBYER Dagstrup 4 Ommestrup 8 Bale 12 SAMMENFATNING

Læs mere

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse Et forløb, der nemt kan tilpasses andre landsbyer. Eleverne går tilbage i tiden, når de gruppevis undersøger deres landsbys udvikling.

Læs mere

På baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi

På baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi På baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi gerne præsentere vores forslag til en ny struktur i Darum.

Læs mere

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Foroffentlig høring for byudvikling i Saksild

Foroffentlig høring for byudvikling i Saksild Foroffentlig høring for byudvikling i Saksild Baggrund Byrådet vedtog i marts 2007 Strukturplan for Saksild. Strukturplanen blev udarbejdet for at sikre en langsigtet udbygning af Saksild. Der blev lagt

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby

Kommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby AFDELING FOR PLAN OG BY AUGUST 2018 vordingborg.dk Kommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby Kommune- og lokalplaner Kommuneplantillæg nr. 39 er endelig vedtaget af Plan og Teknik udvalget

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

TREKRONER STATIONSBYGNING

TREKRONER STATIONSBYGNING BOLIGER OG BUTIKKER VED TREKRONER STATION 28. FEBRUAR 2018 TREKRONER STATIONSBYGNING Boliger og butikker ved Trekroner station // TREKRONER STATIONSBYGNING STEMNINGSBILLEDER FRA STEDET Boliger og butikker

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

PRÆSTØ LOKALRÅD. Lokal Udviklings Plan (LUP) for Præstø V3. Vision og strategi

PRÆSTØ LOKALRÅD. Lokal Udviklings Plan (LUP) for Præstø V3. Vision og strategi PRÆSTØ LOKALRÅD. Lokal Udviklings Plan (LUP) for Præstø V3. Denne version er foreløbig og ikke godkendt, men repræsenterer ideer og overvejelser, som er fremkommet i forbindelse med forberedelsen af LUP-arbejdet,

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2011

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2011 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2011 PLANDISTRIKT 06 KOLIND INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Koed 4 Nødager 8 Pederstrup 12 Stabrand

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Kommuneplantillæg 10, Årslev Landsbyplan Kappendrup FORSLAG

Kommuneplantillæg 10, Årslev Landsbyplan Kappendrup FORSLAG Kommuneplantillæg 10, Årslev Landsbyplan Kappendrup FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 stk. 1 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Forslag til områdefornyelse i Nyker

Forslag til områdefornyelse i Nyker Teknik og Miljø Nyker den 11.11.2012 Skovløkken 4 3770 Allinge Forslag til områdefornyelse i Nyker Allerførst lidt om Nyker Nyker by set fra øst Byen ligger 7 km nordøst for Rønne på Bornholm og har ca.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide

Læs mere

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,

Læs mere

1. UDGANGSPUNKTET Det er Byrådets ønske, at landsbyafgrænsningen i Kvols skal udvides, så der bliver plads til nye byggegrunde.

1. UDGANGSPUNKTET Det er Byrådets ønske, at landsbyafgrænsningen i Kvols skal udvides, så der bliver plads til nye byggegrunde. BILAG 1 TIL ØK-SAG: IGANGSÆTNING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 24 FOR KVOLS. 1. UDGANGSPUNKTET Det er Byrådets ønske, at landsbyafgrænsningen i Kvols skal udvides, så der bliver plads til nye byggegrunde.

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere