Miljøgodkendelse. af kvægbruget Stubberupgård, Hanehøjvej 36, 9520 Skørping. 7. februar 2014

Transkript

1 Miljøgodkendelse af kvægbruget Stubberupgård, Hanehøjvej 36, 9520 Skørping barmarksprojekt nybyggeri med tilhørende malkekvægsbesætning. 12 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Dato for gyldighed: 7. februar 2014 Rebild Kommune Natur og Miljø Hobrovej Støvring Telefon J.nr G

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse ikke teknisk resumé Kommunens afgørelse Generelle forhold LOVGRUNDLAG Offentlighed Gyldighed Revurdering Ophør Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Klagevejledning Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, Afstande, fredninger mv Placering i landskabet Bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Ensilage Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld

3 6 Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gylleforsuring Gylleseparering Gyllekøling Fast gødning inkl. dybstrøelse Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Andre arealer Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav Påvirkning af arter med særligt strenge Beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Kvælstof til grundvand Management egenkontrol Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger og 0-altrnativet Bilag

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Rebild Kommune har den 9. september 2011 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Hanehøjvej 36, matrikel nr. 42ac m.fl., Fræer By, Fræer. Stubberupgård har i henhold til husdyrgodkendelseslovens 12 ansøgt om følgende udvidelser og ændringer: Etableringen af dyreholdet fra 0 DE til 960 DE i Malkekvæg med opdræt, svarer til en etablering af en årlig produktion på: stk. Årskøer, spalter m. linespil - 21 stk. Kvier mdr., spalter m. linespil stk. Småkalve 0-6 mdr., dybstrøelse stk. Tyrekalve (20 stipladser), Kalvebokse, dybstrøelse stk. Kvier 6-25 mdr., spalter m. linespil - 35 stk. Årskøer, dybstrøelse Anlæg: - Ny kostald på (42,3 * 180) m 2 - Ny Kviestald på (42,3 * 190) m 2-2 nye gyllebeholdere den ene med overdækning, begge på m 3 - Ensilageplads på m 3 opføres - Møddingsplads på 50 m 3 opføres - Opsamlingsbrønde på 70 m 3 opføres til opsamling af ensilagesaft - Sprinkleranlæg til ensilagesaft - Faskine til tagvand - Etablering af vandboring Projektet ønskes opført i 2 etaper. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgers oplysninger: Beliggenhed og planmæssige forhold Ansøger ejer og driver malkekvægsproduktionen på Stubberupgård, Hanehøjvej 35, 9520 Skørping, i Rebild kommune. Produktion på Hanehøjvej 35 er godkendt til knap 300 DE. Der ønskes en etablering af en animalsk produktion på Hanehøjvej 36. Staldanlægget til malkekøerne på Hanehøjvej 35 er ødelagt efter snetryk i vinteren Miljølovgivningen og dyrevelfærdslovgivningen betyder, at staldanlægget ikke kan genopføres i sin umiddelbare form på samme placering. Ansøger har derfor valgt at søge om et staldanlæg på en anden placering, hvor det dels er muligt at tage hensyn til dyrevelfærden, men også muligt at tilgodese miljøet og naboer. Ansøgning omfatter derfor et komplet staldanlæg med lagerkapacitet til både foder og husdyrgødningen. Anlæggets placering vil være 800 m nordøst for det eksisterende anlæg på Hanehøjvej 35. Anlægget opføres på matriklen tilhørende Hanehøjvej 36. Husdyrhold og staldindretning Projektet har gjort brug af det bedste staldsystem i forhold til ammoniakfordampningen samt overdækket halvdelen af lageret med teltdug. 3

5 Da byggeriet er omfattende er der i projektet redegjort for konsekvenser på miljø og naboer, såfremt sammensætningen af dyretyperne indenfor de to staldanlæg ændres. Det er ved beregninger mv. konkluderet at placeringen af de godkendte dyretyper indenfor de to staldanlæg er uden betydning. Husdyrgødningsproduktion og håndtering Normproduktionen af husdyrgødning er m 3 husdyrgødning. Det er fordelt på m 3 flydende husdyrgødning og 730 m 3 dybstrøelse. Der er kun etableret fast overdækning på den ene gylletank (den der bygges først), da det er et krav i forhold til BAT for ammoniakfordampningen. Dybstrøelsen lægges på møddingspladsen, eller bruges som flydelag i gyllebeholderen. BAT Der er valgt staldteknologier fra teknologilisten og der overdækkes en gyllebeholder. For yderligere oplysninger se 5.1 og 6.2. Forurening og gener fra husdyrbruget Der er ikke foretaget projekttilpasninger indenfor lugtreducerende tiltag, da der ikke er nogle muligheder. Anlæggets placering giver beregningsteknisk ingen lugtgener. Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem viser, at kravene om hensyn til natur og miljø overholdes. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt. Påvirkning fra arealer Der er lavet beregninger på arealerne i forhold til husdyrtryk/sædskifte. Op til 1,7 DE/ha skal der projekttilpasses med 1 % ekstra efterafgrøder ud over et grovfodersædskifte. Over 1,7 DE/ha skal det lovpligtige sædskifte følges uden ekstra tiltag. 1.3 KOMMUNENS AFGØRELSE Det er en forudsætning for denne miljøgodkendelse, at Rebild Kommunens afgørelse om dispensation til flytning af vandhul, med sagsnr.: P , stadfæstes af Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en forudsætning for denne miljøgodkendelse, at matrikel 44a Fræer By, Fræer og 27a Skørping By, Skørping bliver sammenmatrikuleret til at høre under Hanehøjvej 36, 9520 Skørping. Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. 4

6 De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og væsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. Ønskers der ændringer i sammensætningen af dyretyperne i staldende kræver det, at der ansøges om et tillæg. 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2.2 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort den 28. juni Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den 18. december 2013 med en frist på 6 uger til at indsende bemærkninger. I høringsperioden er der indkommet bemærkninger fra Mads Bøgersen, Præstegårdsheden 36, 9520 Skørping. Se høringsvaret i bilag 5 og kommunens bemærkninger hertil i bilag 6. Kommunens samlede konklusion vedr. høringssvaret: Kommunen har vurderet, at høringssvaret ikke giver anledning til væsentlige ændringer af miljøgodkendelsen. Se kommunens bemærkninger i bilag GYLDIGHED Vilkår: Etablering af plansiloer, møddingsplads, kostald (ST-71801) og første gyllebeholder med overdækning (LA-47046) skal være påbegyndt indenfor 2 år fra godkendelsens ikrafttræden og være færdiggjort 3 år fra godkendelsens ikrafttræden Etablering af kviestald (ST-92536) og anden gyllebeholder (LA-47097) skal være færdiggjort 5 år fra godkendelsens ikrafttræden Etablering af dyreholdet skal være etableret 5 år fra godkendelsens ikrafttræden. 5

7 Ansøgers oplysninger: Ansøger ønsker at udnytte miljøgodkendelsen inden for tre år, efter kommunens endelige godkendelse er givet, for den del der omhandler en ny kostald, plansilo og befæstede arealer samt en gyllebeholder med teltdug. Ansøger ønsker at have fem år til at udnytte miljøgodkendelsen, efter at kommunens endelige godkendelse er givet, for den del der omhandler udvidelse af dyreholdet til det godkendte antal med kg mælk samt opførelse af ungdyrstald og nummer to gyllebeholder uden teltdug. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 1) Omfattende byggeri på kvægejendomme tager typisk flere år, da det omfatter stalde, ensilagesiloer, gylletanke, befæstede arealer/veje samt læbeplantning etc. 2) Grundet byggeriets størrelse har ansøger det bedst med at selv kan overskue processen. Dvs. at dele den ud over flere år. Andre hjælper selv med til byggeriet, hvorved det naturligt tager længere tid. Slutteligt er der også et økonomisk aspekt i det for enkelte. 3) Udvidelse af besætningen kan ikke lade sig gøre før byggeriet er klar, da den eksisterende kostald ikke er brugbar pga. sammenstyrtning. 4) Fra en kalv bliver født går der op mod 25 mdr., før den får sin første kalv. Derfor er den normale udnyttelsesfrist på to år for lidt, når man ønsker at udvide besætningen med egen produktion af opdræt i stedet for at indkøbe alle nye dyr. 5) Mængden af mælk er afhængig af manegement og avl. Det er således ikke muligt over en kort periode at nå en høj mælkeydelse. Det er en langvarig proces. Det vil derfor være naturligt at der gives 5 år til denne proces, da godkendelsen er en rammegodkendelse som gerne skal kunne rumme besætningen de næste 8 år. Ansøger forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe således: År 1-3: Byggeri af plansiloer, kostald og gylletank Senest år tre flyttes alle køer fra den eksisterende bygningsmasse ud i den nye stald År 1-3: Udvidelse af besætning påbegyndes og befæstede arealer anlægges År 3-5: Kviestald og den sidste gyllebeholder opføres og besætningen øges til det godkendte dyrehold. Derudover er det mælkeydelsen efter 5 år som endelig fastsætter dyreholdets størrelse for andelen af malkekvæg. Kommunens vurdering: På baggrund af, at det er et barmarksprojekt, vurderer Rebild Kommune, at ansøgers ønske om at dele projektet op i 2 etaper er mest hensigtsmæssigt. På denne baggrund er der stillet vilkår til, hvornår etaperne skal være færdige. 2.4 REVURDERING Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommisionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Det er planlagt at påbegynde den første revurdering i Revurdering omfatter alle vilkår i godkendelsen. 6

8 2.5 OPHØR Vilkår: IE-husdyrbrug skal senest 4 uger efter driftsophør anmelde dette til kommunen med et oplæg til vurdering efter 38 k, stk. 1, i lov om jordforurening. Ansøgers oplysninger: I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren og elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. Kommunens kommentarer: Husdyrbrug omfattet af IE-direktivet skal indsende en vurdering til kommunen, som indeholder en risikovurdering med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Viser risikovurderingen, at det ikke kan afvises, at forureningen udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vurderingen derudover indeholde et oplæg til foranstaltninger, der sikrer, at forureningen ikke udgør en sådan risiko. Rebild kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Det er Rebild Kommune der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGEVEJLEDNING Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indgives skriftligt til Rebild Kommune, Center Natur og Miljø, Hobrovej 88, 9530 Støvring. Kommunen sender umiddelbart efter klagefristens udløb en eventuel klage videre til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. En eventuel klage skal være Rebild Kommune i hænde senest den 7. marts 2014 dato kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Natur- og Miljøklagenævnet 7

9 udsender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Rebild Kommune. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Der gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke må udnyttes før klagefristen er udløbet. Såfremt miljøgodkendelsen påklages, må den heller ikke udnyttes, før en afgørelse foreligger, jf. 81 i husdyrloven Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Ansøgers oplysninger: Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 177 meter til nærmeste beboelse (Hanehøjvej 48), der ligger nordvest for de nye staldbygninger. 250 meter nordvest for de nye staldbygninger findes den nærmeste nabo uden landbrugspligt (Hanehøjvej 50). Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Fræer der er beliggende ca meter øst for ejendommens anlæg. Der er 900 meter til nærmeste byzone, Skørping. I øvrigt skal der i henhold til lovens 1 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. Tabel 1: Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri. Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Kostald Aktuel afstand (m) plansilo Aktuel afstand (m) Gyllebeholdere Ikke-almene vandforsyningsanlæg Min. 25 Over 100 m Over 100 m Over 100 m Almene vandforsyningsanlæg Min m 300 m 300 m Vandløb, herunder dræn og søer Min m 130 m 150 m Offentlig vej og privat fællesvej Min m 180 m 200 m Levnedsmiddelvirksomhed Min. 25 Over 500 m Over 500 m Over 500 m Beboelse på samme ejendom Min m 780 m 800 m Naboskel Min m 30 m 30 m Det ansøgte anlægs placering inklusiv det projekterede byggeri er vurderet i forhold til en række bygge- og beskyttelseslinjer. Der er ikke fundet overlap mellem udpegninger og anlægget, som det er vurderet nødvendigt at kommentere. Det skal understreges, at anlæggets placering ikke kan vurderes præcist ud fra indtegningen i I stedet skal de vedlagte bilag 1a og 1b lægges til grund for vurderingen af de ønskede placeringer. 1 Lov nr af 4. december 2009 ommiljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 8

10 Hele byggeriet ønskes placeret så langt mod nordøst som muligt, for at afstanden til Skørping bliver længst mulig. Ligeledes bliver afstanden til de beskyttede naturområder syd for placeringen længere. Derudover er området kuperet og falder mod syd, mod syd bliver jordbunden også levende, dvs. at jo længere stalden skal flyttes mod syd jo mere skal terrænet ændres og jo svære er det at få lavet en ordentlig bund. Kviestalden bygges som en kopi af kostalden lige nord for denne. Gavlene bliver en anelse forskudte mod øst, fordi bygningerne følger det nord/syd gående skel mod øst. Der er fremsendt en visualisering af byggeriet, hvorfor den ikke beskrives yderligere her. Gyllebeholderne er placeret længst mod øst bag plansiloen. De har en diameter på ca. 32 m. Den første gylletank som etableres skal forsynes med en teltoverdækning. Det er planen, at placere ensilagepladsen lige vest for gyllebeholderne og nord for de planlagte stalde. Det giver en god rundering på ejendommen og fra syd vil pladsen være skjult af bygningerne. Rørledningen fra plansiloerne fører til en eller to opsamlingsbrønde. Herfra vil vandet blive sprinklet ud med tre stadionære sprinklere, jf. bilag 1a og 1b. Opsamlingsbrønden(e) skal rumme afledningen fra maksimalt m2 ensilageplads og m2 kantområde (15 x længden af ensilageplads). Der skal være en opsamling med et rumfang på 109 m3 uden bufferkapacitet. Der vil blive bygget en opsamlingskapacitet på 70 m3. Den resterende mængde vand vil blive overført via dykpumpe med niveauføler til gyllebeholderen. Det er således i projektet antaget at dele af overfladevandet fra ensilagepladsen afledes direkte til gyllebeholderen. Det vil dog i praksis være minimalt, da beregningerne er baseret på værst tænkelige nedbørsforhold og at vandet skal kunne opbevares uden udbringning i 14 dage. Minimum 5 meter fra den beskyttede sø bliver der opført en støttemur i jordfarver og ikke-reflekterende materiale. Støttemur udføres i armeret beton til frostfri dybde og ca cm over færdigt terræn ved foden af anlæg. Dimension (tykkelse) på væggen vil blive max. 30 cm og længden ca m. Staldanlægget udføres i følgende materialer: Facader under gardiner og i gavle som betonelementer med bundfarve i grå Gavltrekanter i stålplader som grå/antracit Gardiner i grå standard farve Tag som lyse cementbølgeplader i farven grå natur Plansiloer og gylletank i grå beton Overdækning af gylletank i standard grå dug Kommunens kommentarer: Det oplyste nyanlæg kræver ikke dispensation fra museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder og beskyttede diger eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller tinglyste fredningsbestemmelser. Rebild Kommune vurderer, at anlæggene ikke ligger indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Ansøger har indsendt et byggeblad for sprinkleranlæg, som ikke fremgår af selve miljøgodkendelsen. Det er kommunens vurdering, at alle afstandskrav er overholdt. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 9

11 3.2 PLACERING I LANDSKABET Vilkår: Staldbygningerne (ST og ST-92536) skal placeres maximalt i kote 63,0 jf. byrådsbeslutning af 27. juni Ensilageplads og gyllebeholdere skal placeres maximalt i kote 68,0 jf. byrådsbeslutning af 27. juni Der skal etableres en støttemur min 5 meter fra søen jf. byrådsbeslutning af 27. juni Ansøgers oplysninger: Projektet resulterer i en opførelse af et staldanlæg i åbne land. Staldbygningerne placeres i kote 63, jf. byrådsbeslutningen af 27/ Ensilageplads og gyllebeholdere placeres maksimalt i kote 68. Anlægget skal opføres i ikke-reflekterende materialer. Det bliver bygget i jordfarver, således det integreres så godt som muligt i landskabet. Staldene bliver med naturlig ventilation og opført som et moderne mælkeproduktionsanlæg. Minimum 5 meter fra den beskyttede sø bliver der opført en støttemur i jordfarver og ikke-reflekterende materiale. Placeringen af kostalden er af forsikringsmæssige årsager bundet af at byggeriet skal ske på ejet jord. Da al jord tilhørende ejendommen er placeret samlet, har det betydet at den angivne placering er den eneste mulige placering på ejendommen, når der skal tages hensyn til nabobebyggelser, byzoner, naturudpegninger og beskyttelseslinjer omkring gravhøje. Forud for valget af denne placering er der afholdt møder på kommunen og beregnet på placeringer andre steder indenfor ejendommen. Placeringerne er vist i bilag 2a. På bilaget er der markeret med pink de områder, hvori staldanlæggets lugtcentrum ikke kan ligge pga. beskyttelsesniveauet for lugt og byggebeskyttelseslinjen til gravhøjene, når der bygges en kostald til 250 køer. Den turkis skravering er der, hvor anlæggets lugtcentrum ikke kan ligge, hvis der udvides til 450 køer med opdræt. Grænserne er lugtcentrum for staldanlægget. Det er derfor muligt at bygge ind i skraveringen forudsat, at centrum for lugt ligger udenfor. Ansøger ejer et areal der støder op til Gl. Skørping. Dette areal var i en periode udvalgt til at blive brugt til staldanlægget (placering 1), da det lå godt i forhold til naboer, natur og andre udpegninger. Denne tanke blev dog ændret, da Rebild kommune indlemmede Gl. Skørping til byzone, og ligeledes informerede om at såfremt der skal ske byudvikling i området, skal det ske nord for Skørping. Dermed var det ikke længere muligt at bruge denne placering, da området sandsynligvis på kort sigt bliver omfattet af lokalplan med byzonestatus. Det er ligeledes heller ikke en mulighed at placere en stald vest for gravhøjene (Placering 5), da dette område ligeledes sandsynligvis på kort sigt bliver omfattet af lokalplan med byzonestatus. Staldanlægget skal placeres mindst 255 meter fra byzonen. Dernæst blev der kigget på 3 placeringsmuligheder, hvor der ikke er hindringer for at placere et staldanlæg til 250 køer. Arealet lige sydøst for Gl. Skørping (dvs. nord for det eksisterende staldanlæg). Her vil det være muligt at placere staldanlægget ca. 30 meter fra skel vest for Hanehøjvej 39 (placering 2) eller 40 meter nord for skellet til Hanehøjvej 43 (placering 3). Staldanlægget lugtgeneafstand til nabo er 81 meter, hvilket betyder at anlægget skal placeres mindst 81 meter fra nabobeboelse. 10

12 Den sidste placering er nummer 4 umiddelbart syd for Hanehøjvej. Denne placering ville for ansøger være den mest optimale, da denne placering vil betyde at de fleste eksisterende faciliteter som lager til husdyrgødning, el og vand ved den eksisterende bygningsparcel vil kunne benyttes. Placeringen på 2, 3 og 4 blev dog af ansøger afvist af hensyn til beboerne på Hanehøjvej 39, 43 og 50, da de ville få staldanlægget placeret i umiddelbar nærhed af deres ejendomme. Staldanlægget er derfor placeret som vist på bilag 2 og 2 c syd-øst for Hanehøjvej 48. Anlægget er placeret så tæt på skel som muligt i forhold til generel lovgivning. Anlægget kan ligeledes ikke rykkes mod syd, dels pga. udpegninger af beskyttet natur og byzonen, men også fordi jordbunden her er ustabil og dermed ikke optimal at bygge på. Det er hensigten at flytte besætningen fra Hanehøjvej 35 til det nye anlæg, så snart det er færdigt. Projektet er dog et barmarksprojekt isoleret fra resten af bedriftens husdyrhold, da det bygges på anden adresse. Det er mest praktisk at have malkekvæg og opdræt samlet. Det giver færre transporter med dyr og foderhåndteringen sker et sted. Alternativet til ikke at samle besætningen er at flytte dyr frem og tilbage, samt at flytte foder mellem ejendommene dagligt. Da staldanlægget ikke placeres i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger kræves der en vurdering efter 22 i husdyrloven. Terrænet omkring ejendommen er kuperet. Området er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper. Beskyttet 3-natur og Natura 2000 Der ligger inden for en afstand af 1000 meter fra den nye staldbygning en del mindre vandhuller med eng eller mose omkring samt mindre områder med hede, overdrev eller mose, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. 2 km mod nord ligger nærmeste natur, som afkaster en bufferzone. Det er sammenfaldende med nærmeste Natura 2000-område. Området er Lindenborg Ådal. Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1 Ammoniak og natur. Kommunens kommentarer: Det ansøgte byggeri er beliggende i et område domineret af landbrugsjord med spredt bebyggelse. Mod nord er der ca. 250 meter til nærmeste nabo, og mod vest er der ca. 360 meter. Der er udarbejdet en visualisering for projektet, som på byrådsmødet den 27. juni 2013 er vedtaget som tilfredsstillende. På denne baggrund, er det kommunens vurdering, at det ansøgte byggeri ikke vil medføre ændringer, der kan forringe de landskabelige værdier. 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Kommunens kommentarer Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver 11

13 mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter: Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Ammoniakemission fra anlæg Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. Vurderingen af BAT-niveau af ammoniakemissionen er foretaget med baggrund i: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2010 For dyr på dybstrøelsessystemer inkl. kalvehytter har Miljøstyrelsen ikke defineret vejledende emissionsgrænseværdier for BAT, og kommunen har derfor ladet almindelige referenceværdier for ammoniakemission for de aktuelle dyr på dybstrøelse indgå i vurderingen af BAT-niveauet. På baggrund af ovenstående er den ansøgte produktions BAT-niveau for ammoniakemission beregnet til: Etape 1: 3736 kg N/år Etape 2: 5234 Kg N/år I beregningen indgår stalde, lagre og husdyrproduktionen. En stalds levetid uden gennemgribende renoveringer regnes normalt til max. 20 år i godkendelsessammenhæng. Niveauet er opnået ved at ansøger har kombineret de valgte staldsystemer med ammoniakreducerende tiltag i form af overdækket gyllebeholder. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af at BAT-niveau for ammoniakemission overholdes (vilkår: 5.1.1, 5.1.3, 5.1.5, og 6.2.4). Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for at vælge de virkemidler der ønskes til at opnå BAT-niveauet. BAT-nivaeuet for ammoniakemission gælder alene for stalde og gødningsopbevaring. Emissioner fra udbringning af husdyrgødning indgår i den selvstændige vurdering af punktet vedr. udbringning. 12

14 Management (ledelses- og kontrolrutiner) Se ansøgers oplysninger i afsnit 9. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. Fastholdelse ved vilkår skal nævnes. Foder Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.3. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. Staldindretning Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Vilkår og vilkår Forbrug af vand og energi Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. Opbevaring/behandling af husdyrgødning Se ansøgers redegørelse i afsnit 6.2 og 6.6. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. Ansøger har valgt at have fast overdækning på en gyllebeholder for at opfylde BAT-niveau mht. ammoniakemission. Der er derfor stillet vilkår om fast overdækning. Udbringning af husdyrgødning Se ansøgers redegørelse i afsnit 8. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. Overordnet BAT-vurdering På baggrund af ansøgers oplysninger, er herefter Rebild Kommunes vurdering, at husdyrbruget, ved efterlevelse af denne godkendelse samt generel lovgivning lever op til BAT. 13

15 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår: Etape 1: Den samlede produktion må ikke overstige 773,41 DE på årsplan fordelt på 500 stk. årskøer, 1 stk. kvie (6-25 mdr.), 22 stk. kvier (24-25 mdr.), 132 stk. småkalve (0-6 mdr.), 250 stk. tyrekalve 20 stipladser (40-60 kg). Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med tabel nedenfor Inden for de enkelte dyregrupper tillades afvigelser i antallet på +/- 5 %, så længe det maksimale antal DE på årsplan ikke overskrides Den samlede ammoniakemission fra stald og lager må ikke overstige 3736 kg N/år I kostalden (ST-71801) med kanal og linespil, skal der installeres skraber i langsgående og tværgående kanaler Der skal hver dag foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time Skraberen af kanalerne skal forsynes med timer Skraberen af kanalerne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning Der skal enten installeres/anvendes stationære eller robotskrabere på gulvarealet Skraberne på gulvarealet skal indstilles til at skrabe hver 4 time Skraberen på gulvarealet skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Enhver form for driftsstop, for skabere i kanaler eller på gulvareal, skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, af skrabere i kanaler eller på gulvareal, der har en varighed af mere end 2 dage Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen (skrabere i kanaler eller gulvareal) er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 14

16 Etape 2: Den samlede produktion må ikke overstige 960 DE på årsplan fordelt på 500 stk. årskøer, 396 stk. kvier (6-24 mdr.), 22 stk. kvier (24-25 mdr.), 132 stk. småkalve (0-6 mdr.), 250 stk. tyrekalve 20 stipladser (40-60 kg). Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med tabel nedenfor Inden for de enkelte dyregrupper tillades afvigelser i antallet på +/- 5 %, så længe det maksimale antal DE på årsplan ikke overskrides Den samlede ammoniakemission fra stald og lager må ikke overstige 5235 kg N/år I kviestalden (ST-92536) med spalter og linespil, skal der installeres skraber i langsgående og tværgående kanaler Der skal hver dag foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time Skraberen i kanalen skal forsynes med timer Skraberen i kanalen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning Der skal enten installeres/anvendes stationære eller robotskrabere på gulvarealet Skraberne på gulvarealerne skal indstilles til at skrabe hver 4 time Skraberen på gulvarealet skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Enhver form for driftsstop, for skabere i kanaler eller på gulvareal, skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, af skrabere i kanaler eller på gulvareal, der har en varighed af mere end 2 dage Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen (skrabere i kanaler eller gulvareal) er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ansøgers oplysninger: På Hanehøjvej 36 er der inden etablering af byggeriet ingen godkendelse til husdyrproduktion. Der ønskes et anlæg til 500 malkekøer med kvieopdræt og tyrekalve til 60 kg. Anlægget er ansøgt som to etaper, jf. afsnit 2.3, således at etape 1 er byggeri af en stald til malkekøer og kvier i de sidste 4 ugers drægtighed samt de små kalve, og etape 2 er byggeri af den anden stald til det resterende opdræt. Mælkeydelsen at antaget at nå kg mælk indenfor en 5 års periode. 15

17 Tabel Husdyrholdets størrelse i etape 1, fordelt på stalde, stipladser og staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningssystemet. DYREHOLD OG STALDTYPE FOR ANSØGT DRIFT Staldafsnit nr. Vægt-/aldersgrænser Antal årsdyr DE Årskøer ST kg mælk ,62 Årskøer ST kg mælk 35 50,40 Kalve ST mdr ,68 Kvie ST mdr. 1 0,48 Kvier ST mdr ,96 Tyrekalve* ST kg 250 3,27 Dyreenheder i alt 773,41 *Antal stipladser - 20 Der skal til etape 1 opføres en ny kostald på åben mark. Kostalden er dimensioneret til 42,3 x 180 m. Det er hensigten at fylde stalden op så hurtigt som muligt og have opdrættet på Hanehøjvej 35 og Gerdingvej 18. Stalden har en højde på 13 meter til kip og 1 meter til udluftning. Stalden er dimensioneret til at kunne rumme en malkestald, såfremt der vælges at installere robotter i stedet vil stalden blive kortere. Stalden er med naturlig ventilation. Ud over kostalden skal der bygges en gyllebeholder på m3. Den bliver overdækket. Etape 1 dækker også opførelsen af plansilo og andre befæstede arealer omkring anlægget. Plansiloen er på m2 med et 15x110 meter areal foran pladsen, hvorfra der er afløb til opsamlingsbrønd(e) på samlet 70 m3. Tabel Husdyrholdets størrelse efter etape 2, fordelt på stalde, stipladser og staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningssystemet. DYREHOLD OG STALDTYPE FOR ANSØGT DRIFT Staldafsnit nr. Vægt-/aldersgrænser Antal årsdyr DE Årskøer ST kg mælk ,62 Årskøer ST kg mælk 35 50,40 Kalve ST mdr ,68 Kvier ST mdr ,96 Kvier ST mdr ,96 Tyrekalve* ST kg 250 3,27 Dyreenheder i alt 960,89 *antal stipladser 20 I etape to bygges en kviestald og en ekstra gyllebeholder på m3. Denne beholder overdækkes ikke. 16

18 Kviestalden bygges parallelt med kostalden som tidligere beskrevet. Kviestalden er dimensioneret til 42,3 x 190 m og er med naturlig ventilation. Ved kviestalden laves en støbt plads med kalvehytter. Placering af byggeri kan ses i bilag 1a og 1b. Der er tre muligheder ved valg af BAT-gulv til malkekvæg. Det er hhv. fast drænet gulv med 2 % hældning og skraber, spaltegulv med linespil kombineret med skraber over spalterne eller spaltegulv med bagskyl kombineret med forsuringsanlæg. Staldene med gyllesystem opføres med spalter og linespil samt skraber på spalterne. I umiddelbar nærhed af kostalden vil der blive anlagt et befæstet område og i kviestalden vil der være et område med dybstrøelse til kalvene indtil 6 mdr. Kalvene skal gå på fast strøelse i henhold til dyrevelfærdslovgivningen. Derudover vil der være kælvningsbokse med strøelse. I projektet er det overordnet antaget at den ene stald er til kvier og den anden til malkekøer, det vil dog også indenfor de beskrevne rammer være muligt at blande dyretyperne i begge staldanlæg uden det giver en ændret miljøbelastning. Staldene med gyllesystem er identiske i forhold til ammoniakfordampningen. Placeringen af dyrene i de enkelte anlæg påvirker således ikke ammoniakfordampningen, da de enkelte dyregrupper vil have den samme fordampning i begge stalde. Lugtgeneafstanden fra dyregrupperne er for kvierne lidt højere end for malkekøerne. Kvierne er i beregningerne placeret nærmest naboer. Lugtcentrum vil derfor blive lidt rykket væk fra naboer, såfremt dyrene ikke placeres som beskrevet. Det vil dog ikke have nogen betydning, da lugtgeneafstanden er meget kortere end den fysiske afstand. Til nærmeste nabo er der 310 m fysisk og lugtgeneafstanden er 134 m. Lugtcentrum i forhold til samlet bebyggelse og byzone vil ændres marginalt, da de er placeret vest for anlægget. BAT I den nye løsdriftsstald er der valgt sengebåse med linespil og skraber over spalterne. Dybstrøelse Ansøger har valgt et dybstrøelsessystem ud fra et synspunkt om bedre dyrevelfærd. Dybstrøelse kan være BAT, hvis strøelsen anvendes sammen med god praksis. Det er bl.a. at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift samt passende udformning af gulvet. Det er i landmandens interesse at sikre sig, at hans dyr har tilstrækkeligt med strøelse, så lejet holdes tørt. Den passende udformning af gulvet sikres med beton, der er uigennemtrængelig for væsker. Derved sker der ikke tab af næringsstoffer til jord og grundvand. Det hyppige skift af strøelse sker ved de småkalve og i kælvningsboksene, hvor der af sundhedsmæssige årsager muges ud efter hver kalv/ko. Ved de større kalve sker der en løbende tilførsel af halm, så lejet i praksis skiftes ved etablering af en ny overflade. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie forhold. Derved opnås netop det, som den hyppige udskiftning skulle sikre; Lavere ammoniakfordampning fra stalden og bedre dyrevelfærd. Det er desuden nævnt i BREF-dokumentets resume 2 (side ix), at Brugen af strøelse resulterer i fast gødning, der forøger det organiske stof i jorden. I nogle tilfælde er denne type gødning gavnlig for jordkvaliteten; dette er en meget positiv virkning på tværs af medierne. Ansøger vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold:

19 Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Ved fuld produktion på 500 malkekøer med opdræt vil ammoniaktabet på ejendommen bliv kg N. Det generelle ammoniakkrav er opfyldt med 162 kg N. Der er teltoverdækning på den ene gylletank. Derudover er staldanlægget linespil med skraber over og under spalterne. BAT-niveauet er på kg N, som beskrevet nedenfor. BAT-niveauet er dermed opfyldt med de anførte tiltag. Tabel 6.1: BAT-beregning ved fuld produktion (etape 2) Dyr Stk ind ud korrektion DE BAT/enhed BAT total Køer ,4624* Kvier ,117/4,34 3, ** Kvier ,6001/4,34 3,99 113** Køer dyb 35 10, småkalve 132 1, tyrekalve 250 0, ** * 7,31-(((7,31-6,3)/( ))*(669,62-250)). **Samlet er BAT for kvierne 418*3,99 = 1.668, dvs. 56 kg højere end angivet i tabel 6.1 Beregnes BAT-kravet for etape 1 er BAT overopfyldt med ca. 100 kg N, jf. bilag 6.1. Det skyldes, at kun den ene gylletank er bygget og dermed er lageret 100 % overdækket. BAT-kravet for hver enkelt dyretype er opfyldt, når 100 % af lageret er overdækket. Den aktuelle fordampning er 6,27 kg N for malkekøerne og 3,12 kg N for kvierne (6-25 mdr). BAT-kravet er hhv. 6,46 og 3,99 kg N. BAT vil således være opfyldt uanset dyretypernes sammensætning i den først bygget stald, når 100 % af lageret på ejendommen er overdækket, jf. bilag 6.1. Tabel 6.1: BAT-beregning ved byggeri af et hus (etape 1) Dyr Stk ind ud korrektion DE BAT/enhed BAT total Køer ,4624* Kvier ,117/4,34 3,99 0** Kvier ,6001/4,34 3,99 113** Køer dyb 35 10, småkalve 132 1, tyrekalve 250 0, ** * 7,31-(((7,31-6,3)/( ))*(669,62-250)). Fravalg af BAT Der er ingen bedre teknikker Kommunens kommentarer: Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 1a og 1b. 18

20 Miljøgodkendelsen er et barmarksprojekt som omfatter, at der bygges ny kostald, ny kviestald, nye kalvehytter, ny ensilageplads, ny samt to nye gyllebeholdere, hvoraf den ene overdækkes med telt. Der ønskes et dyrehold på i alt 960 DE fordelt på 465 stk. årskøer, 124 stk. kalve 0-6 mdr., 395 stk. kvier 6-25 mdr., 21 stk. kvier mdr. og 250 tyrekalve mdr. Projektet skal foregå i 2 etaper. I etape 1 (køer, småkalve og tyrekalve og 22 stk. kvier) har ansøgningssystemet (fiktive skemanr ) beregnet ammoniakemissionen til 3625,73 kg N/år. Rebild Kommune har beregnet BAT-kravet for ammoniakemissionen til 3.736,93 kg N/år. BAT-kravet er i etape 1 overopfyldt med 359,56 kg N/år. I etape 2 har ansøgningssystemet beregnet den samlede ammoniakemission til 5234,79 kgn/år, Rebild Kommune har beregnet BAT-kravet for ammoniakemissionen til 5234,83 kgn/år. BAT-kravet er i etape 2, ved fuld produktion, overopfyldt med 162,11 kg N/år. Der er stillet vilkår om ejendommens maksimale ammoniakemission samt til gulvtypen og gyllesystemet i de to nye stalde. Vilkårene er stillet i overensstemmelse med ansøgers eget valg af gulvtype og gyllesystem. Vilkåret har til hensigt at fastholde ansøger på de ammoniakreducerende tiltag, der er valgt for at overhold det generelle ammoniakkrav og dermed også BAT. Småkalve og tyrekalve går i kalvebokse og dybstrøelsestald. 35 stk. malkekøer går ligeledes i dybstrøelse (goldkøer og kælvningsbokse). Der er for nuværende ikke defineret BAT for stalde til småkalve og for dybstrøelsessystemer, og kommunen har derfor ikke stillet vilkår hertil. Med udgangspunkt i ansøgers oplysninger og på baggrund af ovenstående begrundelse, er det Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.2 VENTILATION Ansøgers oplysninger: Der er naturlig ventilation. BAT Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Kommunens kommentarer: Da staldene ventileres naturligt, er der ikke noget energiforbrug. Rebild Kommune anser naturlig ventilation som værende BAT, og finder det derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 5.3 FODRING Ansøgers oplysninger: Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. 19

21 Til gengæld fokuseres der på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Det er dog valgt ikke at lægge sig fast på et bestemt niveau for udskillelsen af fosfor i husdyrgødningen. Fravalg af BAT Fodringstiltaget er ikke anvendt med hensyn til ammoniakemissionen, der kan reduceres ved at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Tiltaget harmonerer ikke med den fodring, der praktiseres på Stubberupgård med en stor andel af græs i grovfoderet. I øvrigt advarer kvægbrugskonsulenter mod nedsættelse af råproteinindholdet, da det kan få konsekvenser for dyrenes sundhed. Der er således en betragtelig risiko forbundet med en relativt lille virkning på ammoniakfordampningen. Kommunens kommentarer: Ansøger har med ovenstående begrundelse taget stilling til muligheden for at reducere ammoniakemissionen og fosforoverskuddet ved hjælp af fodringstiltag. Det er kommunens vurdering, at ansøgers begrundelse er tilstrækkelig til at retfærdiggøre fravalget. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende fodring. 5.4 ENSILAGE Vilkår: Pumpe og pumpebrønd til sprinklersystemet skal etableres og dimensioneres, således at der ikke kan ske overløb fra brønden. Etableringen skal udføres af autoriseret kloakmester Udsprøjtningen af saft og vand fra ensilageanlæg skal ske på marken med nummer 43. Det udsprøjtede saft og vand skal fordeles jævnt, således der ikke sker afstrømning fra arealerne, og usprøjtning må ikke ske på vandlidende, frossen eller snedækket jord I situationer, hvor der ikke kan eller må udsprøjtes saft og vand fra ensilageanlæg, skal overskydende vand pumpes til gyllesystemet. For at sikre mod overløb eller utilsigtet udsprøjtning, skal pumpen forsynes med niveaustyring, og automatisk pumpning skal altid ske til gyllesystemet. Udsprøjtning på arealerne skal ske ved manuel start og skal overvåges. Ansøgers oplysninger: Der forventes et årlige forbrug af ensilage på m 3 på Hanehøjvej 36. Det er en stigning fra det nuværende forbrug på m 3 på Hanehøjvej 35. Den totale mængde, der opbevares kan være større, specielt i år med en god grovfoderhøst. Ensilagen opbevares i en ny plansilo på ca m 2 og der vil sandsynligvis også være behov for at placere ensilage i markstak fremadrettet også. Det er meningen at den primære grovfoderproduktion skal opbevares i plansiloerne, men det kan ikke udelukkes at der fremover også bliver behov for opbevaring i markstak. 20

22 Det er hensigten at vandet fra ensilagepladsen opbevares i plansilo med afløb til opsamlingsbrønde, hvorfra vandet bliver udsprinklet på mark. Opsamlingsbrønden(e) skal rumme afledningen fra maksimalt m2 ensilageplads og m2 kantområde (15 x længden af ensilageplads). Ifølge bilag 3.3 skal der være en opsamling med et rumfang på 109 m3 uden bufferkapacitet. Der vil blive bygget en opsamlingskapacitet på 70 m3. Den resterende mængde vand vil blive overført via dykpumpe med niveauføler til gyllebeholderen. Det er således i projektet antaget at dele af overfladevandet fra ensilagepladsen afledes direkte til gyllebeholderen. Det vil dog i praksis være minimalt, da beregningerne er baseret på værst tænkelige nedbørsforhold og at vandet skal kunne opbevares uden udbringning i 14 dage. Kraftfoder, mineraler og korn opbevares i kostalden. Kommunens kommentarer: Placering af ensilagesiloer og sprinkleranlæg er angivet på situationsplanen i bilag 1a og 1b. Ansøger oplyser, at ensilage fortrinsvist vil blive opbevaret på ensilagepladsen. Det står dog ansøger frit for at opbevare ensilage i markstakke, såfremt gældende lovgivning herom overholdes. Her kobles pumpebeholderen sammen med gyllesystemet, hvorfor der ikke er krav til størrelsen på opsamlingsbeholderen. Det skal der imod vurderes, om der er kapacitet i gyllesystemet til at modtage den skønnede saft og vand mængde. Hvis systemet er uafhængig af gyllesystemet, skal der stilles krav til størrelsen af beholderen, da der ikke altid kan udbringes saft og vand fra ensilagepladser. ( se vilkår 5.4.3) Der skal være en beholder på ikke mindre end ½ måned og helst 1 måned. Hvis saft og vand udbringes med sprinklere, skal det angives, hvilke arealer, der kan anvendes for at sikre, at arealet er stort nok samt hældning på arealet osv. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.5 ENERGI- OG VANDFORBRUG Ansøgers oplysninger: Energi Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, gyllepumpning samt belysning. Da det er et barmarksprojekt er der ingen tal for forbruget. Ved indkøb af energiforbrugende maskiner vil el-forbruget være af afgørende betydning. Det antages at der bruges ca. 470 kwh pr. ko Der sker ingen egenproduktion af energi fra vindmølle, biogasanlæg eller andet. Der er ingen opvarmning af stalden. Velfærdsrum og malkestald opvarmes ved varmegenindvinding fra mælkekøleanlægget. Pga. den store afstand til stuehuset er det ikke muligt at bruge varmen her. Diesel anvendes kun ved drift af markerne og ved fodring i stalden. Det er ikke planen, at der skal opbevares dieselolie på ejendommen. Men skulle det blive tilfældet vil den blive opbevaret jf. gældende lovgivning og retningslinjer. 21

23 Forbruget til drift af arealerne er afhængig af forholdene i marken, og kan derfor svige fra år til år. Antallet af kørsler i marken er reduceret til et driftsminimum gennem manegement. Sprøjtning for forskellige mangler og sygdomme sker eks. i samme arbejdsgang, hvor det er muligt at blande midlerne. Ligeledes er der ved såning oftest tre arbejdsgange ved en kørsel (harvning, såning og tromling). Derudover er arbejdsbredde øget, hvilket også reducerer mængden af kørsler. Der sker således løbende en reduktion af dieselforbruget pr. arealenhed. Forbruget af diesel til drift af stalden reduceres ved at lave en optimal logistik. Det er bl.a. at have foderopbevaring ved stalden og ikke i markstak. Tabel Råvare- og energiforbrug (tons, m³, kg, l) (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv Elforbrug til lys / opvarmning / maskiner 0 kwh kwh Godkendt tank på anden ejendom Energibesparende foranstaltninger: På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der vil blive benyttet lysstofrør i stalden samt udendørs. Foderblandingsanlæg med lavt energiforbrug Automatisk styret belysning/natbelysning/ lys- og/eller bevægelsessensor Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Der installeres et CIP-anlæg (Cleaning in place) til vask af malkestald og køletank. Dette anlæg reducerer forbruget af vand, rengøringsmidler og el. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Det varme vand fra mælkenedkølingen anvendes i varmeveksleren. Varmeveksleren skal derfor blot varme vandet fra ca. 15 grader mod grundvandstemperaturen på ca. 5 grader. Varme fra kompressoren til isbanken genanvendes ligeledes til opvarmning af driftsvandet. Vand Stalden er planlagt forsynet med vand fra ny boring på byggeparcellen. Vandforbruget er beregnet ud fra normværdier og er vist i tabel Vandforsyningen til drikkevand til dyr er sidestillet med vand til husholdning. Det er endnu ikke planlagt, hvor boringen til vand skal være, men den vil placeres mindst 25 m fra staldanlægget. Vandboringen skal have en særskilt tilladelse, og her vil krav til afstandskrav blive vurderet. Der er i dag ingen vaskeplads til maskiner på ejendommen. Ved opførelse af byggeriet vil der blive etableret en vaskeplads i forbindelse med plansiloerne. Afløb fra vaskepladsen vil ske til gylletankene eller til opsamlingsbrøndene via en olieudskiller. Tabel Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i Håndbog i kvæghold

24 Nudrift, m 3 Ansøgt, m 3 Drikkevand Vask malkeanlæg Vask maskiner 0 0 Vand i alt Vandbesparende foranstaltninger: Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Ansøger lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: Regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild Genanvendelse af vand Drikkeventiler med opsamling af spild. Vask med højtryksrenser Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Ingen nedgravede rør til markkar til græssende dyr. Rørsamlinger er synlige Kommunens kommentarer: På baggrund af de oplyste forbrugsmængder, vurderer Rebild Kommune herefter ikke, at det er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 23

25 5.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Vilkår: Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på en støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllesystemet Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad der sædvanligt forekommer i regnvand Tag- og overfladevand må ikke nedsives i forurenet jord Der må ikke tilledes sanitært spildevand eller processpildevand til nedsivningsanlægget for tag- og overfladevand Tag- og overfladevandet ledes til nedsivning i faskine, der skal dimensioneres ud fra den tilledte vandmængde og jordbundens dræningsevne, således der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt Afstanden fra faskine til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet samt vandløb eller sø skal være mindst 25 meter. Afstand til skel og nærmeste bygning skal være mindst 5 meter Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad, der sædvanligt forekommer i regnvand Ved afledning fra befæstede arealer skal disse altid holdes rene. Spild af stoffer der kan forurene vandløbet herunder olie, ensilage, foder m.m. skal straks fjernes således at der ikke er mulighed for afløb til regnvandssystemet Ændringer af det samlede areal på tag eller befæstning, der kan have indvirkning på udledningen, må ikke foretages uden forudgående tilladelse. Ansøgers oplysninger: Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand og vand fra rengøring af stalde, i alt ca m3. Ejendommens vandforbrug er vist i afsnit. Det ledes til gyllebeholder. Alt tagvand føres til faskine syd for anlægget. Sanitært spildevand fra stalde ledes til ny trixtank og derfra til nedsivningsanlæg. Vand fra vaskeplads, til gylletankene eller til opsamlingsbrønd med ud sprinkling via en olieudskiller. Kommunens kommentarer: Med henblik på at forebygge forurening med f.eks. olieprodukter er der stillet vilkår om, at vask af traktorer mv. skal ske på vaskeplads med afløb til separat opsamlingsbeholder. Der er desuden stillet vilkår til nedsivning/udledning af uforurenet tag- og overfladevand. Vilkårene er sat i henhold til 30 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, og selv om der er tale om gældende lovgivning, har kommunen valgt at stille vilkårene for at gøre ansøger ekstra opmærksom herpå. Tag- og overfladevand ledes til faskine. Kommunen gør opmærksomt på, at der skal søges en separat tilladelse ved kommunen til udledning af sanitært spildevand. En sådan tilladelsen er ikke indeholdt i denne godkendelse. 24

26 Sanitært spildevand ønskes ledet til trixtank og videre til nedsivning. Kommunen gør opmærksomt på, at der skal søges en separat tilladelse ved kommunen til udledning af sanitært spildevand. En sådan tilladelsen er ikke indeholdt i denne godkendelse. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.7 AFFALD Vilkår: Olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage Opbevaring og håndtering af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes med tæt bund eller/og opkant, således at en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald er bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Klinisk risikoaffald i form af medicin glas og rester samt kanyler tager dyrlægen med retur efter endt medicinering. 25

27 Tabel 5.3 Ejendommens mængder og håndtering af affald. EAK koder Mængde Opbevaring Bortskaffelse Udtjente dæk 6 stk. Fjernes ved dæksskift Leverandør Værksted Jernholdigt metal - Ved maskinhus Produkthandel Ikke jernholdigt metal - Ved maskinhus Produkthandel Plast - - Kommunens genbrugsplads Glas - Spand i maskinhus Kommunens genbrugsplads Blyakkumulatorer 2 stk. Maskinhus Kommunens genbrugsplads Mineralsk ikke chlorede motor, gear og smøreolier 400 l Tønder i maskinhus Kommunens genbrugsplads Værksted Oliefiltre 10 stk. Tønde Kommunens genbrugsplads Værksted Landbrugskemikalieaffald ~ 0 Original emballage Kommunens genbrugsplads Papir og pap - emballage 200 kg Maskinhus Kommunens genbrugsplads Spraydåser 10 stk. Tønde/spand Kommunens genbrugsplads Klinisk risikoaffald (medicinglas og - rester samt kanyler) 3 kg Kanyledunk Spand Kanyler afleveres til dyrlæge Rester og glas afleveres på genbrugsplads Landbrugsplastic 1 tons Ved maskinhus Kommunens genbrugsplads Rengjorte kemikaliedunke 50 stk. Kemirum Dagrenovation Byggeaffald - - Entreprenør Husholdningsaffald 3 tons Container Dagrenovation Brændbart affald 3,6 tons 140 l container Dagrenovation Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder kommer i løs vægt. Affald opgjort nedenfor dækker til dels også Hanehøjvej 35, som huser maskinerne på bedriften. Andet affald opsamles og opbevares på bedriften inden det afleveres til behørig modtagestation. Når projektet realiseres vil mængden af plast falde betydeligt, da ensilage efterfølgende primært vil blive opbevaret i de nye plansiloer. Døde dyr (EAK-kode ) Døde dyr placeres på et befæstet og afdækket areal i henhold til bekendtgørelsen 3 om opbevaring af døde dyr. Dyrene skal hæves over jorden, typisk på en udtjent spalte/palle. En eventuel overdækning skal være fast, fx i form af en kadaverkappe. De tilmeldes destruktionsanstalt inden for et døgn. Dyrene opbevares i henhold til bekendtgørelsen i skygge og på en placering, der ligger i passende afstand fra offentlig vej. På ejendomme med flere bedrifter skal dyrenes opbevares og afhentes på de respektive ejendomme. For besætninger med mere end 500 DE gælder endvidere at underlaget skal cementeres og indhegnes. 3 Bkg. om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11/

28 Kommunens kommentarer: Der er stillet vilkår til opbevaring af affald, samt sikring af, at forurenende stoffer fra affald ikke kan tilføres jord og grundvand. Al bortskaffelse af affald skal ske i henhold til gældende lovgivning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Vilkår: Opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Tankning med diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller, eller således at spild kan opsamles. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. Ansøgers oplysninger: Mængder og opbevaring af ensilage- og foderopbevaring er vist i Kap. 7 - Ensilage. Der anvendes omkring 100 stk. bigballer om året. De leveres løbende fra Hanehøjvej 35. Placeringen af råvarer og hjælpestoffer angivet i nedenstående tabel er vist på oversigten over ejendommen. Der opbevares korn, foderstoffer og mineraler i kostalden. Det er ikke hensigten at der skal opbevares dieselolie på ejendommen. Tabel 11.1 Opbevaring og mængder af råvarer og hjælpestoffer.råvare/hjælpestof Mængde Opbevaring (beholdertype samt sted) Dieselolie - Halm (tons el. antal baller) 100 stk. baller Leveres fra Hanehøjvej 35 Kommunens kommentarer: Der er stillet vilkår til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer samt til tankning af diesel. Begge vilkår er stillet med henblik på at sikre bedst muligt mod forurening som følge af uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer. Vilkår om tankning af diesel kan vise sig overflødigt, men ansøger afviser ikke, at der kan ske tankning af diesel på bedriften. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 27

29 5.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Vilkår: Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig for - og kendt af - alle der arbejder på bedriften. Ansøgers oplysninger: Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der bliver udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver vejledt i beredskabsplanen, der bliver udarbejdet når byggeriet er færdigt. Kommunens kommentarer: Der er stillet vilkår om, at en opdateret beredskabsplan altid skal forefindes på ejendommen. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle , ,86 873,75 Dybstrøelse 8.673, ,86 87,18 I alt produceret , ,72 960,93 Tabel 13.1: Årlig gødningsproduktion Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Afsættes (gylleaftale) , ,00 360,40 Kvæggylle , ,86 513,35 Dybstrøelse 8.673, ,86 87,18 I alt produceret , ,53 600,53 Tabel 13.2: Husdyrgødning til udbringning 28

30 6.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Vilkår: Der skal altid være en opbevaringskapacitet på 9 mdr. til den producerede husdyrgødning Pumpning af gylle skal ske ved konstant overvågning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløb/pumpebrønd skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Hvis denne løsning vælges, skal pladsen være etableret inden første udbringning Den ene af de to nye beholder (LA-47046) på 5000 m 3 skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 29

31 Ansøgers oplysninger: Tabel 6.1 Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet Beholder Beholder nr. Kapacitet (m 3 ) Dimension, m (højde over og under jorden) Byggeår Kontrolår Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder LA m Ikke bygget - Ja Nej Gyllebeholder LA m Ikke bygget - Nej Nej Fortank 0 Kanaler (nu-drift) Kanaler (nybyggeri) I alt Normproduktionen af husdyrgødning er m 3 husdyrgødning. Det er fordelt på m3 flydende husdyrgødning og 730 m3 dybstrøelse. Der er ved den normproduktion ingen dyr på græs. Til 9 mdr. kapacitet af flydende husdyrgødning kræves m3 lager. Der bygges to gyllebeholdere på 5000 m3 stykket. Den ene beholder overdækkes hvorfor den ifølge generel regelsæt kan rumme 10 % mere af normhusdyrgødningsproduktionen, dvs. den ene tank kan rumme 5500 normproduktionsgødning. Forskellen ligge i manglende regnvand. De m3 er den mængde husdyrgødning som kan rummes ved 9 mdr kapacitet i de to lagertanke (10500 * 12/9) Der er på Hanehøjvej 35 kapacitet til i alt m 3 gylle. Her forventer ansøger der i fremtiden vil være den resterende kapacitet til produktionen på Hanehøjvej 36. Der er således 779 m3 overskydende kapacitet på ejendommene Hanehøjvej 35 og 36. Kravet til kapaciteten vil reduceres såfremt besætning er delvis på græs. Der er vedlagt bilag med normproduktionen for dyreholdet ved 500 malkekøer med opdræt. 30

32 BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 4. Ansøger har tilstrækkelig opbevaringskapacitet ved 9 mdr. Derudover anses den generelle lovgivning for BAT, da den omfatter en forsvarlig opbevaring og miljømæssig korrekt udbringning af husdyrgødningn. Fravalg af BAT Der er kun etableret fast overdækning på den ene gylletank (den der bygges først), da det er et krav i forhold til BAT for ammoniakfordampningen. Den anden gylletank bliver ikke overdækket, da kvæggylle almindeligvis ikke er problematisk at etablere et godt flydelag på, og det har derfor en begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Kommunens kommentarer: Placering af gyllebeholdere fremgår af bilag 1a og 1b. Der er stillet vilkår til, at der altid skal være 9 mdr. opbevaringskapacitet til den producerede husdyrgødning. Kommunen har valgt, at præciserer gældende lovgivning ved, at stille det som et vilkår, da der både i etape 1 og 2 (fuldt dyrehold) ikke på ansøgte tidspunkt er redegjort for 9 mdr. opbevaringskapacitet. Der er stillet vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle. Ansøger har, for at mindske ammoniakemissionen, valgt at overdække den ene gyllebeholder. I den forbindelse har Rebild Kommune stillet en række vilkår til dette tiltag. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er BAT for udvidelsen at etablere fast overdækning på gyllebeholderne og der er derfor ikke stillet vilkår til, at begge gyllebeholdere skal være overdækket. Det vurderes herefter, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til gyllehåndtering og det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6.3 GYLLEFORSURING Ansøgers oplysninger: Fravalg af BAT Gylleforsuring er BAT-teknik ifølge Miljøstyrelsens BAT-blade på Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om en staldtype med skraber under spalterne. Forsuringsanlæg forudsætter gylle i kanalerne. Ansøger har valgt spalter med skraber frem for et forsuringsanlæg. Kommunens kommentarer: Ansøger har dokumenteret, at kommunens BAT-niveau opnås ved hjælp af andre tiltag, og det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille vilkår om forsuring. 4 BREF-resumé, s. v og xvi 31

33 6.4 GYLLESEPARERING Ansøgers oplysninger: Fravalg af BAT Ansøger har valgt ikke at investere i et gyllesepareringsanlæg, da han har tilstrækkeligt med harmoniarealer til at udbringe gyllen på almindelig vis ved gennemførsel af etape 1. Når etape to er gennemført skal der bruges mere jord til produktion af grovfoder, hvorfor nye arealer med tiden skal godkendes til udbringning af husdyrgødningen alternativt afsættes husdyrgødningen til biogasanlæg. Da etape to ligger noget ud i fremtiden vil afsætning til biogasanlæg anvendes indtil et evt. tillæg med yderligere jord ansøges. Der er ligeledes det forhold, at det er nødvendigt at have yderligere arealer i etape to til produktion af grovfoder. Der vil således være krav om at bedriften få flere arealer til produktion af grovfoderet. Separation er problematisk, idet fiberfraktionen fjernes fra bedriften. I fiberfraktionen er hovedparten af det kalcium som dyrene udskiller, og som afgrøderne ved produktion af grovfoder skal tilføres en del af årligt. Dette har derfor nogle uheldige konsekvenser for markbruget, hvor det manglende organiske materiale i jorden på længere sigt betyder, at der skal bruges flere hjælpestoffer for at få et rentabelt markbrug. Derfor er separation fravalgt. Kommunens kommentarer: Det vurderes, at ansøgers begrundelse for fravalg af gylleseparering er fyldestgørende. Der stilles ikke vilkår. 6.5 GYLLEKØLING Ansøgers oplysninger: Fravalg af BAT I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Kommunens kommentarer: Ansøger har dokumenteret, at kommunens BAT-niveau opnås ved hjælp af andre tiltag, og det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille vilkår om gyllekøling. 6.6 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Vilkår: Ejendommens dybstrøelse skal opbevares på møddingsplads, medmindre det køres direkte ud og nedpløjes. Fast gødning fra ejendommen må ikke lægges i markstak. 32

34 Ansøgers oplysninger: Dybstrøelsen lægges på møddingspladsen, eller bruges som flydelag i gyllebeholderen Afløb fra møddingspladsen ledes til opsamlingsbrønd, hvorfra det pumpes til gyllebeholder. Dybstrøelsen opbevares jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen. På Hanehøjvej 36 vil der kun være dybstrøelse fra de små kvie- og tyrekalve, samt i kælvningsboksene, hvor der muges ud hyppigt. Dybstrøelseslageret bidrager kun med 94 kg N i ammoniakfordampning. Den lille andel skyldes, at kvælstofudskillelsen fra de små kalve er ret begrænset. Den hyppige udmugning skal ske af hensyn til de små kalves sundhed og trivsel og for at mindske smittespredning. Så selv om det set ud fra et isoleret ammoniaksynspunkt måtte være ideelt med en større andel af direkte nedpløjning efter udmugning, ville dette ske på bekostning af dyrevelfærden. Det ville således blive en høj pris at betale for en i øvrigt yderst begrænset effekt. Al dybstrøelsen udbringes indenfor bedriftens arealer, der eksporteres ikke dybstrøelse ud af bedriften. BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 5. Der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på møddingspladsen til dybstrøelsen. Ved 12 mdr. opbevaringskapacitet bliver højden på møddingen i snit 2,6 m. Ved 5 mdr. opbevaring vil der være en højde på 1 m. Når dybstrøelsen er 5 mdr. i snit kan den opbevares som markstak. Det er ligeledes BAT: At anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske for gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken. At placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. At anbringe midlertidige gødningsstakke på marken væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. Under afsnit 8.1 er BAT for udbringning beskrevet. Kommunens kommentarer: Der er stillet vilkår om, at al dybstrøelsesgødning skal opbevares på møddingsplads og ikke må lægges i markstak. Vilkårene er stillet i overensstemmelse med ansøgers oplysninger og har til formål at sikre, at det generelle ammoniakkrav overholdes. Det vurderes herefter, på baggrund af ansøgers oplysninger og med udgangspunkt i de stillede vilkår, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til håndtering af fast gødning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5 BREF-resumé, s. v og xvi 33

35 6.7 ANDEN ORGANISK GØDNING Der anvendes ikke anden organisk gødning på ejendommen. 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Ansøgers oplysninger: Natur 2 km mod nord ligger nærmeste natur, som afkaster en bufferzone. Det er sammenfaldende med nærmeste Natura 2000-område. Området er Lindenborg Ådal. Totalbelastningen på området er 0,0 kg N. Totalbelastningen på det mindre hedeområde 600 m nordvest for anlægget er 0,3 kg N/ha/år. Kommunens kommentarer: Sammenfatning af Rebild Kommunens naturvurdering: Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Efter vurdering af projektoplysningerne og områdets natur- og landskabsforhold finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelses-interesserne i området. Bortset fra etablering af erstatningsbiotoper for to vandhuller beliggende hvor nyanlægget etableres og fastsættelse af dyretryk for 3- arealer, der kan anvendes til afgræsning, stilles der derfor ikke supplerende vilkår til naturbeskyttelse. Det vurderes, at udvidelsen af kvægbruget er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes udvidelsen ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. For en udførlig naturvurdering henvises til bilag LUGT Vilkår: Ejendommens anlæg og driften heraf må ikke give anledning til lugtgener uden for eget område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige Ansøgers oplysninger: Miljøstyrelsens ansøgningssystem på har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse inden for hver type. 34

36 Tabel Afstandskrav og faktiske afstande fra ejendommen. OMRÅDETYPE Byzone / sommerhusområde Samlet bebyggelse Enkelt bolig Lovens krav - minimum afstand (m) (geneafstanden) Reel afstand Skørping Fræer 134 Bemærkning 310 Hanehøjvej 50 Nærmeste samlede bebyggelse er Fræer mod øst. Den nærmeste beboelsesejendom, der udløser samlet bebyggelse Hanehøjvej 50. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle nye stalde indgår i beregningen. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I den samlede vurdering af lugtgenerne fra husdyrbruget skal påvirkningen fra eventuelle andre husdyrbrug større end 75 DE inddrages, hvis ansøgers staldanlæg er beliggende tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse/visse lokalplaner i landzone eller tættere end 100 meter fra en enkeltbolig. Der er imidlertid ikke andre husdyrbrug inden for hhv. 300 eller 100 m, så lugtgenegrænserne er ikke skærpede af denne årsag. Kommunens kommentarer: Som det ses af Tabel 7.2.1, overholder den ansøgte produktion lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelser i området. Lugtvurderinger er beregnet ud fra antal/kg dyr på stald. Lugt fra gylletanke indgår ikke i beregningerne. Gylleopbevaring foregår primært i ejendommens gylletanke. Da gylleopbevaring primært foregår i ejendommens gylletanke, forventer kommunen kun lugtbidrag fra ejendommens gylletanke ved omrøring og udkørsel samt ved evt. transport af gylle til opbevaring på anden ejendom. Den ene af de to nye gyllebeholdere er med telt og den anden med naturligt flydelag. Opbevaring af fast gødning sker udelukkende på nybygget møddingsplads. Kommunen forventer ikke væsentlige lugtgener fra produktionens foderanlæg. Der vil være en emission af lugt fra staldene. Lugtgenerne fra staldene kan begrænses ved hyppig og grundig rengøring af staldafsnittene og udstyr. Lugt fra stalde vil dog altid i en vis udstrækning afhænge af landmandens indsats vedr. rengøring og staldhygiejne, og det skal til stadighed tilstræbes at begrænse lugtgener fra ejendommen ved regelmæssig rengøring af stalde. Der er stillet vilkår om, at landbruget ikke må give anledning til lugtgener uden for eget område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende lugt. 35

37 7.3 FLUER OG SKADEDYR Vilkår Skadedyr skal bekæmpes i nødvendigt omfang i henhold til retningslinjer fra Statens skadedyrsbekæmpelse. Ansøgers oplysninger: Bekæmpelse af rotter og mosegrise sker i henhold til Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinjer. Fluelarver bekæmpes i dybstrøelsen ved at udstrø/udvande bekæmpelsesmiddel, ellers bekæmpes fluer ved at anvende rovfluer i gyllekummerne Generel bekæmpelse af skadedyr Der skal være ryddeligt i og omkring staldanlægget. Fluegener I sommerperioden muges der ud ved småkalvene hver 14. dag, for at reducere fluegenerne mest muligt. Derudover udføres fluebekæmpelse efter behov med kemiske midler ifølge Statens Skadedyrlaboratorium Rottebekæmpelse Rotter bekæmpes ved udlægning af rottegift. Der er indgået aftale med privat firma om bekæmpelsen på ejendommen. Aftalen resulterer i faste årlige besøg. Der er ikke certifikat til bekæmpelse af mosegrise på ejendommen. Evt. bekæmpelse udføres af fagmand. Kommunens kommentarer: Det vurderes, at ejendommens tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr vil være tilfredsstillende. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 36

38 7.4 TRANSPORT Ansøgers oplysninger: Tabel 7.1 Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen. Art Antal transporter Kapacitet Tidsrum for transport Før Efter Før Efter Før Efter Mælk Natten Natten Levering af kraftfoder Dagtimer Dagtimer Egen foderproduktion t 40 t Sæson Sæson Dyr til slagteri til til Udbringning af gylle t 20 t Sæson Sæson Udbringning af dybstrøelse t 30 t Sæson Sæson Afsætning af gylle uden for sæson (til opbevaring på andre ejendomme) Modtagelse af gylle uden for sæson (produceret på andre ejendomme) Døde dyr Dagtimer Dagtimer Hovedparten af alle transporter sker indenfor normal arbejdstid. Eksterne transporter ske primært ad hovedvej 519 til Gammel Skørping og videre ad Fræervej og Hanehøjvej. Der er i skemaet ingen transporter inden opførelsen. Totalt set vil antal transporter på vejene i området ikke stige væsentligt i forhold til den nuværende situation, da andelen af transporter til og fra Hanehøjvej 35 vil falde betragtelige som aktiviterne flyttes til Hanehøjvej 36. Halvdelen af arealerne (139 ha) placeret således, at gyllekørsel sker på interne veje eller på korte strækninger på Hanehøjvej, hvor der kun er få beboelser. Derudover er der en stor andel af arealer (103 ha) nord og syd for Fræer, hvortil der køres ad Fræervej og Gerdingvej. Der er ingen alternative ruter til de arealer udenom Fræer. Til de tilforpagtede arealer ved Gammel Skørpingvej bruges stikvejen lige nord for Skørping. Til arealerne på nær et areal nord for Gammel Skørping køres ad ruter udenom Gammel Skørping. Der er således ikke transport i tæt bebyggelse, hvor der er alternative ruter. Ansøger håber på sigt at kunne finde en alternativ rute til arealerne syd for Fræer, ved at anlægge en vej på tværs af arealerne syd for Fræer. Kørsel til og fra markerne sker ved udbringning af husdyrgødning og ved høst af grovfoder. Antallet af transporter til og fra markerne bliver ikke væsentligt flere i forhold til de nuværende transporter, da arealerne ved Fræer i dag også drives i forbindelse med en malkekvægsproduktion nord for Fræer. De 48 ha nord for Fræer er det areal, hvortil der vil være øget trafik, da det i dag kan drives uden transport ad offentlig vej. Transportruten vil dog ændres fra at går fra nord til syd af Gerdingvej til at dreje af på Fræervej mod Gammel Skørping. Til og afgangsvejen vil være fra Hanehøjvej, som beskrevet på bilag 1b. Ansøger kan ved etableringen af de interne køreveje og siloanlægget håndtere foderet på fast underlag. Foruden at det bevirker til en højere udnyttelse af ressourcerne, vil lette arbejdet med rengøring og dermed at minimere skadedyrenes muligheder. 37

39 Kommunens kommentarer: Transportveje fra ejendommen til udbringningsarealerne kan ses i bilag 1b. Ifølge ansøgers oplysninger, vil antallet af transporter på vejene være nogenlunde ens før og efter barmarksprojektet, da kørslen fra Hanehøjvej 35 vil forsvinde. Kommunen vurderer på baggrund heraf, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området og finder således ikke anledning til at stille yderligere vilkår. Kommunen har lagt vægt på, at en miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven primært kan regulere hvilke af ejendommens adgangsveje, som skal anvendes ved transport til og fra bedriften. Spørgsmål om f.eks. belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrbrugsloven, men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. 7.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER Vilkår: Husdyrbrugets bidrag til støjbelastning i omgivelserne må ikke overstige værdier (oplyst i nedenstående tabel 7.5.1) målt eller beregnet ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µ Pa). Tallene i parentes angiver referencetiden inden for den pågældende periode. I tilfælde af impulsstøj eller rentoner skal den målte/beregnede værdi tillægges 5 db(a). I tvivlstilfælde afgør kommunen om der er rentoner eller impulsstøj Husdyrbruget skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentationen for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Tidsrum Max. Lydniveau Mandag-fredag kl (8 timer) 55 db (A) Lørdag kl (7 timer) 45 db (A) Søn- og helligdag kl (8 timer) 45 db (A) Alle dage Tabel Støjgrænser kl (1 time) kl (½ time) kl (Maksimalværdi) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) 38

40 Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af støjkilder Ejendommens støjkilder er hovedsageligt kornvalse, fuldfodervogn, malkeanlæg, gyllepumpe samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. De væsentlige støjkilder på bedriften er malkestalden og traktorstøj ved fodring. Driftsperiode for støjkilder Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. Malkeanlægget anvendes dagligt i tidsrummet og Tiltag mod støjkilder Vakuumpumpe, mælkepumpe og kompressor bliver placeret i et lydisoleret rum, således at støjen er reduceret mest muligt. Det antages, at der ikke er støjgener der kan erkendes udenfor ejendommen, derfor skønnes det ikke nødvendigt med yderligere tiltag mod støj. Kommunens kommentarer: Kommunen forventer ikke umiddelbart, at driften af husdyrbrugets anlæg vil give anledning til støj der overskrider de angivne grænseværdier for naboer. Der er stillet vilkår om overholdelse af støjgrænser på ejendommen. Disse vilkår er stillet med henblik på at kunne sikre naboer bedst muligt mod støj fra den daglige drift. Vilkåret gælder kun for aktiviteter ved ejendommens anlæg. Markaktiviteter er ikke omfattet af vilkårene. 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Uden for eget område må anlæggene og driften heraf ikke give anledning til støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Ansøgers oplysninger: I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Blandingen af foder i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener. Støvcykloner/støvposer er påmonteret siloerne. Kraftfoder tippes af som løsvare. Der anvendes ikke strømaskine. Anvendes en sådan benyttes den som hovedregel inde i staldene. Da der er stor afstand til naboer fra staldanlægget vil de ikke få støvgener ved drift af stalden. Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene. 39

41 Kommunens kommentarer: Kommunen vurderer, at støvgener fra anlægget og fra transporter ikke vil medføre væsentlige gener for beboerne i lokalområdet. Støv som følge af transporter vil dog altid være afhængig af, i hvilket omfang ansøger, forstår, at vise hensyn. Der skal derfor til stadighed tilstræbes at minimere støvgener i forbindelse med ejendommens drift. Der er stillet vilkår om, at ejendommen ikke må give anledning til støvgener uden for virksomheden, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Med udgangspunkt heri, og på baggrund af ansøgers oplysninger, er det kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende støv. 7.7 LYS Ansøgers oplysninger: Der skal være udendørs lys ved malkerum, plansiloer og staldgavle. Lyset er kun tændt ved levering af mælk og ved fodring. I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. Derudover er lyset tændt ved udfodring udenfor arbejdstiden. Lyset tændes og slukkes automatisk. Der er ingen udendørs lys som kan virke generende for naboer eller passerende trafik. Kommunens kommentarer: Lyskilder kan ses på bilag 1b. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår vedrørende lys. 40

42 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår: Ved valg af K4 sædskifte: På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes husdyrgødning svarende til ,47 Kg N og 6.028,74 Kg P i planperioden (1/8 til 31/7) og kun i form af kvæggylle og dybstrøelse. Det svarer til, at der maksimalt må udbringes 1,7 DE/ha, på udbringningsarealerne Produceret husdyrgødning ud over det der må udspredes på markerne jf. vilkår 8.1.1, skal afsættes til biogasanlæg/gylleaftalearealer/græsning udenfor udbringningsarealer Der skal senest den 31. august være taget stilling til, hvordan det overskydende husdyrgødning afsættes for den kommende planperiode Der skal altid være mindst 1 % -point ekstra med efterafgrøder udover NaturErhvervsstyrelsens krav mht. til pligtige efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vintersæd. Alternativer til efterafgrøder kan anvendes såfremt bedriften er tilmeldt NaturErhvervsstyrelsens ordning Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at ovennævnte vilkår overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ved valg af K12 sædskifte: På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes husdyrgødning svarende til ,93 Kg N og 8.751,92 Kg P i planperioden (1/8 til 31/7) og kun i form af kvæggylle og dybstrøelse. Det svarer til, at der maksimalt må udbringes 2,3 DE/ha, på udbringningsarealerne Produceret husdyrgødning ud over det der må udspredes på udbringningsarealerne jf. vilkår 8.1.8, skal afsættes til biogasanlæg/gylleaftalearealer/græsning udenfor udbringningsarealer Der skal senest den 31. august være taget stilling til, hvordan det overskydende husdyrgødning afsættes for den kommende planperiode Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at overnævnte vilkår overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende Ansøgers oplysninger: Ansøger råder over 253,10 ha udbringningsareal. Arealerne vist i bilag 2. Arealerne tilhører følgende ejede adresser: Hanehøjvej 35 og 36, Gerdingvej 18 og 45 samt tilforpagtede arealer på: Gammel Skørpingvej 83 (Curt Hjorth Christensen), Gammel Skørpingvej 118 (Helle Kofoed Gudum), Hanehøjvej 38 (Ole Frederiksen). Af de ejede og forpagtede arealer ligger nogle arealer inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Der er ingen nitratklasseudpegninger eller fosforfølsomme områder. Sædskiftet i ansøgningen er enten K4 eller K12, hvilket er de sædskifter som svarer til kravene for hhv. op til 1,7 og over 1,7 DE/ha. 41

43 Alle arealer ligger i opland til Langerak, som har stigende husdyrtryk. Husdyrgødningen i nudriften er fra bedrifterne på Gerdingvej 18 og Hanehøjvej 35, da de to bedrifter i dag drives under et CVR-nr. Tilført husdyrgødning i nudriften har dog ingen betydning for ansøgt drift. Når godkendelsen tages i brug vil der i en periode blive tilført gødning til bedriftens arealer fra andre husdyrbrug på bedriften. Der er på nuværende tidspunkt ingen gylleaftalearealer på bedriften. Den mængde husdyrgødning som ikke udbringes på bedriftens arealer afsættes som afgræsning udenfor udbringningsarealerne, samt eksportes til biogasanlæg og/eller til godkendte gylleaftaler. På mark 27x er der overlap mellem dyrket jord og en NBL 3 registrering. Denne sag ligger pt. i Natur- og miljøklagenævnet. Arealet er ikke med som udspredningsareal i denne ansøgning. På mark 9 er der ligeledes overlap mellem dyrket jord og en NBL 3 registrering. Denne sag er dog afklaret med kommunen. Der er ingen overlap, men en fejlregistrering. Kommunens kommentarer: Ansøger ønsker at have to muligheder, enten at drive arealerne efter reglerne om 2,3 DE/ha eller drive arealerne med 1,7 DE/ha og 1 % ekstra efterafgrøder. Uanset hvilken af mulighederne ansøger anvender, betyder det, at det generelle harmonikrav på ejendommen efterkommes. Det står ansøger frit for om det er vilkår til eller til , der anvendes. Den kommende planperiodes efterafgrøder skal indberettes senest 31. august i henhold til vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Ved denne indberetning viser ansøger således, hvilket af vilkårene til eller til , der anvendes i den kommende planperiode. Efterafgrøder, som følge af en miljøgodkendelse, skal indberettes på samme måde som pligtige efterafgrøder. Det gælder for begge scenarier, at produceret husdyrgødning udover hvad der må udspredes jf. vilkår og skal afsættes til biogas/gylleaftalearealer eller græsning udenfor udbringningsareal. Der er stillet vilkår til, at der skal være taget stilling til, hvordan overskydende gødning skal afsættes senest samtidig med, at efterafgrøder bliver indberettet til det kommende planår, dvs. den 31. august. Afsættes overskydende produceret husdyrgødning på aftalearealer, kræver dette et tillæg til denne miljøgodkendelse og evt. en 16 miljøgodkendelse. Der indgår ikke aftalearealer i denne miljøgodkendelse. Afsættes overskydende produceret husdyrgødning som græsning udenfor udbringningsarealer gælder vilkår og I nedenstående afsnit er ejendommens udbringningsarealer vurderet nærmere i forhold til fauna og recipienter. 42

44 8.2 ANDRE AREALER Vilkår: Benyttes der græsning udenfor udbringningsareal på de marker, som fremgår af tabel 8.1, må dyretrykket på markerne ikke være højere end, hvad der fremgår af tabel Ønskes der afgræsning på andre end de marker, som fremgår af tabel 8.1, skal kommunen kontaktes inden markerne tages i brug Mark nr. Dyretryk (DE/ha) 226x 0,5 2000x 0,75 217x 0, x 0,5 2001x 0,5 12-2x 0,75 2x 0, x 0,5 27x 0,75 14x 0,75 32x 0, x 0,5 Tabel 8.1 Dyretryk på marker udenfor udbringningsareal Kommunens kommentarer: Ansøger ønsker muligheden for at overskydende husdyrgødning afsættes til græsning udenfor udbringningsarealer. Arealerne er vurderet i Rebild Kommunes naturvurdering (se bilag 4) til at være 3 beskyttede efter naturbeskyttelsesloven og heri er der vurderet på, hvor stort et dyretryk arealerne må afgræsses med. Derfor er der sat vilkår til hvilke marker der må benyttes til afgræsning udenfor udbringningsarealer samt, hvor stort et dyretryk de må afgræsses med. Desuden er der fastsat vilkår til, at hvis der ønskes at afgræsse andre arealer end de marker som fremgår af tabel 8.1. Det vurderes ikke nødvendigt at sætte yderligere vilkår. 43

45 8.3 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB Ansøger oplysninger: Mark 10, 12, 13 og 29 ligger ved et vandløb. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Kommunens kommentarer: Vandløb: Rebild Kommune vurderer, at anvendelse af husdyrgødning i overensstemmelse med gældende regler, samt ved overholdelse af de lovpligtige 2 meter bræmmer, ikke har betydning for vandløbskvaliteten. Derfor vurderes det, at anvendelse af husdyrgødning ikke har betydning for vandløbskvaliteten i følgende vandsystemer i Lindenborg Å. Samtidig vurderes det, at udvaskningen af næringssalte fra arealerne i projektet, ikke medfører en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Lindenborg Å, der er en del af Habitatsområde H20 og Fuglebeskyttelsesområde F4. Udpegningsgrundlaget for vandløbene, der direkte kan påvirkes, udgøres af: Naturtypen vandløb med vandplanter (3260) der på strækningen umiddelbart nedstrøms arealerne i Lindenborg Å, der indgår natura 2000 området, er i gunstig bevaringsstatus. Samtidig vil udvaskningen af næringssalte kun i ringe grad vil kunne påvirke udviklingen af vandplanter i almindelige danske højlandsvandløb, som Lindenborg Å indtil jernbanebroerne. Naturtypen vandløb med vandplanter påvirkes mest af grødeskæringshyppigheden. Naturtypen 91E0, Elle- og Askeskove langs vandløb, søer og væld, påvirkes ikke, da følsomhed særligt er knyttet til vandstanden, og denne ændres ikke ved projektet. Arterne der er udpegningsgrundlag er 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret, 1096 Bæklampret, 1166 Stor vandsalamander samt 1355 Odder. Da vandkvalitet i dag lever op til god økologisk tilstand, og udvaskningen af næringssalte fra arealerne i projektet, ikke forventes at medføre en forringet vandkvalitet, påvirkes arterne ikke, bl.a. fordi deres fødegrundlag ikke påvirkes. Ingen af bedriftens udbringningsarealer har særlig skråning direkte mod vandløb og eller søer, hvorfor det vurderes, at der kun er minimal er risiko for overfladisk afstrømning fra arealerne til vandløb og søer. Der er derfor ikke stillet supplerende vilkår til de generelle regler for udbringning af husdyrgødning. Søer: Suldrup sø, er den målsatte sø der ligger tættest ved udbringningsarealerne. Estrup Dam ligger ca. 1 km. fra det nærmeste udbringningsareal, og nedstrøms udbringningsarealerne. På den baggrund vurderer Rebild Kommune, at anvendelsen af arealerne i projektet ikke påvirker målsatte søer. Det vurderes ikke nødvendigt at stille skærpende vilkår. 44

46 8.4 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV Ansøgers oplysninger: Fosfor Bedriftens ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger alle uden for fosfor belastede oplande til marine Natura 2000-områder. Kvælstof Bedriften har ingen udspredningsarealer inden for nitratklasse 1,2 og 3. Planteavlsudvaskningsniveauet er ved et K12 sædskifte væsentlig højere end den aktuelle udvaskning. Der er således ingen krav til yderligere projekttilpasninger. Der er dog lavet et scenarie med 1,7 DE/ha, hvilket kan være relevant i perioden fra udvidelsen påbegyndes til den er på fuld produktion, jf. udvaskningsberegningerne i indsendt fiktivt ansøgningsskema med nr Ved et K4 sædskifte med et husdyrtryk på 1,7 DE/ha skal der projekttilpasses med 1 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige eller et tilsvarende tiltag. Artsvalg af efterafgrøderne følger de samme regler som de lovpligtige, se vilkår Kommunens kommentarer: Fosfor Ved sædskifte K4: Alle udbringningsarealerne ligger i fosforklasse 0. Fosforoverskuddet for arealerne i projektet er 2,9 kg P/år pr. ha. (23,3 kg P/ha tilført og 20,4 kg/p ha fraført i gennemsnit). Risikoen for udledning af fosfor til vandmiljøet vurderes stadig at være størst ved erosion, sand og jordfygning og ved udvaskning fra drænede lavbundsarealer. I forhold til overfladevand, er der ingen arealer, hvor hældningen er større end 6 grader. Endelig fremgår det af udkast til vandplan for Hovedopland 1.2 Limfjorden fra januar 2010, at de nødvendige tiltag til den nødvendige reduktion af tilledningen af næringssalte, vil blive iværksat på andre måder end ved administrationen af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Dette understøttes af retningslinje 4 i udkast til vandplan., og side 2 i Miljøstyrelsens nyhedsbrev husdyrgodkendelse af 26. januar Mht. betydningen af udledningen af fosfor til de marine natura 2000 områder, se nedenstående afsnit om kvælstof, hvor der foretages en samlet vurdering af betydningen af de udledte næringssalte. Ved sædskifte K12: Alle udbringningsarealerne ligger i fosforklasse 0. Fosforoverskuddet for arealerne i projektet er 9 kg P/år pr. ha. (34,6 kg P/ha tilført og 25,6 kg/p ha fraført i gennemsnit). Risikoen for udledning af fosfor til vandmiljøet vurderes stadig at være størst ved erosion, sand og jordfygning og ved udvaskning fra drænede lavbundsarealer. 45

47 I forhold til overfladevand, er der ingen arealer, hvor hældningen er større end 6 grader. Endelig fremgår det af udkast til vandplan for Hovedopland 1.2 Limfjorden fra januar 2010, at de nødvendige tiltag til den nødvendige reduktion af tilledningen af næringssalte, vil blive iværksat på andre måder end ved administrationen af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Dette understøttes af retningslinje 4 i udkast til vandplan., og side 2 i Miljøstyrelsens nyhedsbrev husdyrgodkendelse af 26. januar Mht. betydningen af udledningen af fosfor til de marine natura 2000 områder, se nedenstående afsnit om kvælstof, hvor der foretages en samlet vurdering af betydningen af de udledte næringssalte. Kvælstof Ved sædskifte K4: Alle udbringningsarealerne ligger i projektet ligger i nitratklasse 0, disse afvander gennem Lindborg Å s vandsystem til Langerak. Rebild Kommune har i nedenstående vurdering anvendt Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven af 24. juni 2010, fra miljøstyrelsen, samt den udarbejdede oversigt over udviklingen i husdyrtryk i de enkelte kystoplande. I vejledningen har ministeriet opstillet 2 afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevand som følge af nitratudvaskning. Afskæringskriteriets pkt. 1: Udledningen af kvælstof fra andre kilder i oplandet (renseanlæg, dambrug, regnvandsbetingede udledninger, industrier med særskilt udledning samt udledninger af spildevand fra ejendomme i det åbne land) forventes at være faldende i perioden 2005 til baseline 2015, jf. gis udtræk fra de temaer, der ligger bag udkast til vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. Ifølge Miljøministeriets vandplan for Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet er miljømållovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke opfyldt i området. Naturog Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Ændringen i antallet i DE i oplandet til Langerak viser ifølge Miljøstyrelsens regressionsanalyse, at dyreholdet i perioden er steget. Kvælstofudvaskningen til overfladevand er i ansøgningssystemet beregnet til 60,3 kg N/ha sammenlignet med en udvaskning svarende til et plantebrug falder merudvaskningen med -0,1 kg N/ha. Udvaskningen svarende til et plantebrug er 60,4 kg N/ha. Da udvaskningen af kvælstof fra projektet ikke er større end fra et planteavlssædskifte på de samme arealer, vurderes projektet ikke i kumulation med andre planer og projekter at have væsentlig påvirkning af de nævnte marine områder. Afskæringskriteriets pkt. 2A/2B: Kriteriet for hvornår et projekt i sig selv påvirker et habitatområde væsentligt, er at kvælstofbelastningen fra projektet ikke må overstige 5 % af den samlede kvælstofbelastning af habitatområdet, hvis området er kvælstoffølsomt, og 1 % hvis området er særlig sårbart. 46

48 Ved sædskifte K12: Alle udbringningsarealerne ligger i projektet ligger i nitratklasse 0, disse afvander gennem Lindborg Å s vandsystem til Langerak. Rebild Kommune har i nedenstående vurdering anvendt Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven af 24. juni 2010, fra miljøstyrelsen, samt den udarbejdede oversigt over udviklingen i husdyrtryk i de enkelte kystoplande. I vejledningen har ministeriet opstillet 2 afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevand som følge af nitratudvaskning. Afskæringskriteriets pkt. 1: Udledningen af kvælstof fra andre kilder i oplandet (renseanlæg, dambrug, regnvandsbetingede udledninger, industrier med særskilt udledning samt udledninger af spildevand fra ejendomme i det åbne land) forventes at være faldende i perioden 2005 til baseline 2015, jf. gis udtræk fra de temaer, der ligger bag udkast til vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. Ifølge Miljøministeriets vandplan for Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet er miljømållovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke opfyldt i området. Naturog Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Ændringen i antallet i DE i oplandet til Langerak viser ifølge Miljøstyrelsens regressionsanalyse, at dyreholdet i perioden er steget, men tendensen er usikker. Kvælstofudvaskningen til overfladevand er i ansøgningssystemet beregnet til 50,6 kg N/ha sammenlignet med en udvaskning svarende til et plantebrug falder merudvaskningen med -9,8 kg N/ha. Udvaskningen svarende til et plantebrug er 60,4 kg N/ha. Da udvaskningen af kvælstof fra projektet ikke er større end fra et planteavlssædskifte på de samme arealer, vurderes projektet ikke i kumulation med andre planer og projekter at have væsentlig påvirkning af de nævnte marine områder. Afskæringskriteriets pkt. 2A/2B: Kriteriet for hvornår et projekt i sig selv påvirker et habitatområde væsentligt, er at kvælstofbelastningen fra projektet ikke må overstige 5 % af den samlede kvælstofbelastning af habitatområdet, hvis området er kvælstoffølsomt, og 1 % hvis området er særlig sårbart. Konklusion kvælstof og fosfor Med baggrund i ovenstående vurderes det, at tilledningen af kvælstof og fosfor fra arealerne i projektet, til vandløb samt Langerak, ikke er til hinder for, at de fastsatte mål kan overholdes, ligesom det vurderes, at udledningen ikke medfører en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Habitatsområde H15, Fuglebeskyttelsesområde F1 og Ramsar område R7 væsentligt. Reelt sker der en mindre udledning af kvælstof, i forhold til nudrift. De nødvendige reduktioner i næringsstofudledningen sikres gennem andre tiltag i vandplanen, der ikke reguleres af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En evt. fosforudledning er ikke kvantificeret, men 47

49 det anses for sandsynliggjort, at risikoen for udvasknings- og erosionsbetinget fosforudledning til Langerak, fra arealerne i projektet, er lille. 8.5 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSES- KRAV (BILAG IV ARTER) Ansøgers oplysninger: Mht. bilag IV-arter henvises der til kommunens beskrivelse og vurdering. Kommunens kommentarer: Natura 2000-områder og bilag IV-arter: Med baggrund i EU-habitatdirektivet er der i Danmark udpeget NATURA 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder) til beskyttelse af en række naturtyper og arter. I forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug skal Kommunen dels foretage vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt og dels foretage vurdering af om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge de særligt beskyttede bilag IV arters yngle- eller rasteområder. Nærmere oplysninger om habitatdirektivet, NATURA 2000-områder og bilag IV-arter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Med henvisning til nyanlæggets placering i forhold til Natura 2000-områder kan det umiddelbart godtgøres, at husdyrbruget ikke væsentligt påvirker naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Nyanlægget ligger 1,5 km fra nærmeste Natura 2000-område; det drejer sig om Nordre Purker, der er EU-fuglebeskyttelsesområde og del af Natura 2000-område nr. 18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø). Afstanden fra nyanlægget til Bjergeskov og Skindbjerg, der er nærmeste del af Natura 2000-området, der er EU-habitatområde, er hhv. 2,3 og 2,1 km. Systemberegningen viser, at ammoniaktab fra nyanlægget opgjort med én decimal ikke giver ammoniakdeposition (0,0 kg N/ha/år) på nærmeste ammoniakfølsomme naturtype i Natura 2000-området (sure og kalkholdige overdrev, habitatnaturtyperne 6210 og 6230 i Skindbjerg). Det kan umiddelbart konkluderes, at ammoniaktabet fra nyanlægget pga. af afstande og til dels de fremherskende vindretninger i området betyder, at ingen naturtyper i Natura 2000-område nr. 18 eller andre og fjernereliggende Natura 2000-områder påvirkes målbart af ammoniaktab fra nyanlægget. Markdrift, herunder udbringning af husdyrgødning kan påvirke tilstanden af nærtbeliggende naturarealer. Kvægbruget har ikke udbringningsarealer i Natura 2000-område. Alle udbringningsarealer ligger mindst 250 meter fra Natura 2000-område og mindst 820 meter fra naturtype, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-område. Det konkluderes herved at projektet ikke modvirker mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring nyanlægget og udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i dette område være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. 48

50 Rebild Kommune har fra kommunalt foranstaltet undersøgelse af vandhuller i 2012 kendskab til konkrete yngleforekomster i området af stor vandsalamander og spidssnudet frø. Etablering af nyanlægget forudsætter, at en kommunal dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (27. august 2013, j.nr P ) kan udnyttes. I dispensationen har Kommunen og Naturstyrelsen, sidstnævnte som myndighed for bestemmelserne om bilag IV-arter, givet accept af flytning af to vandhuller, primært med henblik på opretholdelse af to ynglelokaliteter for de nævnte arter. Ved det ansøgte nyanlæg vurderes to vandhuller ikke at kunne opretholdes som levesteder. I stedet oprettes to nye vandhuller, med placering og udformning der vurderes at kunne fungere som fuldgode erstatningsbiotoper for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Forskriftsmæssig drift af de oplyste udbringningsarealer, etablering af nyanlægget samt ammoniaktab herfra vurderes ikke at være til skade for eventuelle forekomster af flagermus eller odder i området. Med vilkår i dispensation til flytning af to vandhuller vurderes projektet specifikt ikke at forringe levevilkår for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Udbringnings-arealerne vurderes med deres beliggenhed i forhold til naturtyper, herunder vandløb ikke at have anden funktion i forhold til øvrige bilag IV-arter end tilfældig passage. Miljøgodkendelse af kvægbruget som ansøgt vurderes herved ikke at være i strid med EU-habitatdirektivets bestemmelser om beskyttelse af arter og naturtyper. Hele kommunens naturvurdering kan ses i bilag KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND Ansøgers oplysninger: Dele af udspredningsarealer ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Det aktuelle udvaskningsniveau ligger både ved K12 og K4 under planteavlsudvaskningsniveauet, hvorfor der ikke er foretaget yderligere projekttilpasninger i forhold til udvaskning af nitrat til grundvandet. Kommunens kommentarer: Ved sædskifte K4: For alle ejendommens markarealer er der i etape 1 valgt et K4-sædskifte, som svarer til referencesædskiftet. Forudsætningen for et dyretryk på 1,7 DE/ha er, at der anvendes et sædskifte med et maksimalt udvaskningsindeks på 92. Der er derfor sat vilkår om, at ejendommen ikke må have et udvaskningsindeks på over 92, når dyretrykket er over 1,7 DE/ha. Mængden af efterafgrøder indgår i vurderingen af belastningen på arealerne, og der er derfor sat vilkår om, at der altid skal være mindst 1 % -points ekstra med efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav mht. til pligtige efterafgrøder. Vilkåret er stillet på baggrund af beregningerne i husdyrgodkendelse.dk, og det vurderes herefter, at beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet er overholdt samt at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af det nitratfølsomme område. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. Nfi-områderne er zoneret, men der er ikke vedtaget en indsatsplan for områderne, derfor må der ikke ske en merudledning af nitratudvaskningen i rodzonen, hvis nitrat pr. mg/l er over 50. Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering af om nitrat pr. mg/l skal, hvis der er foretaget en zonering, men der ikke er vedtaget en indsatsplan. Der kan dog ikke stilles skærpende vilkår til nitratudvaskningen, da nfi-områderne er zoneret og der ikke ske en udvaskning, der er større end i forhold til et planteavlsniveau. 49

51 Mark nr. 29-1g, 29-1, 29-1a, 119-1, g, , 110, 113, 119, 29g og 29 ligger i nitratfølsomt indvindingsopland. Mark nr. 29-1g, 29-1a og 29-1 har en beregnet nitratudvaskning på 69 mg N/l Mark 119-1, og g har en beregnet udvaskning på 70 mg N/l Mark 110, 113 og 119 har en beregnet udvaskning på 54 mg N/l og mark 29g og 29 har en beregnet udvaskning på 51 mg N/l Der sker en stigning for alle arealer fra nudriften til ansøgt drift for mark: 29-1g, 29-1a, 29-1, 119-1, og g på 4 mg N/l 110, 113, 119, 29g og 29 på 3 mg N/l Den beregnede udvaskning svarende til et plantebrug er for mark: 29-1g, 29-1a og 29-1 er på 69 mg N/l 119-1, og g er på 70 mg N/l 110, 113 og 119 er på 54 mg N/l 29g og 29 er på 50 mg N/l For alle markerne er udvaskning til grundvandet beregnet til over 50 mg N/l. For disse arealer gælder: Der er foretaget en zonering, der hvor udbringningsarealerne ligger, men der er ikke foretaget en indsatsplan. Dette samt at der ikke sker en udvaskning større end en udvaskning svarende til et plantebrug fra arealerne stilles der ikke skærpede vilkår til nitratudvaskningen til grundvandet. Ved sædskifte K12: For alle ejendommens markarealer er der i etape 1 valgt et K12-sædskifte, som svarer til referencesædskiftet. Forudsætningen for et dyretryk på 2,3 DE/ha er, at der anvendes et sædskifte med et maksimalt udvaskningsindeks på 80. Der er derfor sat vilkår om, at ejendommen ikke må have et udvaskningsindeks på over 80, når dyretrykket er over 2,3 DE/ha. Nfi-områderne er zoneret, men der er ikke vedtaget en indsatsplan for områderne, derfor må der ikke ske en merudledning af nitratudvaskningen i rodzonen, hvis nitrat pr. mg/l er over 50. Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering af om nitrat pr. mg/l skal, hvis der er foretaget en zonering, men der ikke er vedtaget en indsatsplan. Der kan dog ikke stilles skærpende vilkår til nitratudvaskningen, da nfi-områderne er zoneret og der ikke ske en udvaskning der er større end i forhold til et planteavlsniveau. Mark nr.29-1g, 29-1, 29g, 29-1a, 119-1, g, , 110, 113, 119, 29g og 29 ligger i nitratfølsomt indvindingsopland. Mark nr. 29-1g, 29-1a og 29-1 har en beregnet nitratudvaskning på 58 mg N/l Mark 119-1, og g har en beregnet udvaskning på 59 mg N/l Mark 110, 113 og 119 har en beregnet udvaskning på 46 mg N/l og mark 29g og 29 har en beregnet udvaskning på 43 mg N/l Der sker en stigning for alle arealer fra nudriften til ansøgt drift for mark: 29-1g, 29-1a, 29-1, 119-1, og g på 6 mg N/l 110, 113 og 119 på 5 mg N/l mark 29g og 29 på 4 mg N/l Den beregnede udvaskning svarende til et plantebrug er for mark: 29-1g, 29-1a og 29-1 er på 69 mg N/l 50

52 119-1, og g er på 70 mg N/l 110, 113 og 119 er på 54 mg N/l 29g og 29 er på 50 mg N/l For mark 29-1g, 29-1a, 29-1, 119-1, og g er udvaskning til grundvandet beregnet til over 50 mg N/l. For disse arealer gælder: Der er foretaget en zonering, der hvor udbringningsarealerne ligger, men der er ikke foretaget en indsatsplan. Dette samt at der ikke sker en udvaskning større end en udvaskning svarende til et plantebrug fra arealerne gør at der ikke stilles skærpede vilkår til nitratudvaskningen til grundvandet. For mark 110, 113, 119, 29g og 29 er udvaskning til grundvandet beregnet til 50 mg N/l. For disse arealer gælder: At da den beregnede udvaskning ikke er beregnet til at være større end den beregnede udvaskning fra et planteavlsbrug stilles der ikke skærpede vilkår til nitratudvaskningen til grundvandet. 9 MANAGEMENT Ansøgers oplysninger: Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Mælken leveres til mejeriselskabet ARLA a.m.b.a. Dermed følger ejendommen kvalitetskonceptet ARLAgården, der på flere punkter er mere vidtgående end dansk lovgivning. Kommunens kommentarer: Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til management. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 10 EGENKONTROL Ansøgers oplysninger: I forbindelse med udvidelsen af bedriften er der udarbejdet et forslag til egenkontrol af driften. Kontrollen vil omfatte følgende punkter. Miljømæssige foranstaltninger: Logbog over flydelag / teltoverdækken Gene-/forureningsforanstaltninger: 51

53 Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. Registrering af: Elforbrug Foderforbrug (E-kontrol) Sprøjtejournal Medicinforbrug og type af medikamenter Kommunens kommentarer: Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til egenkontrol. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 11 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 11.1 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTRNATIVET Ansøgers oplysninger: Alternative løsninger I afsnit 3.2 er der beskrevet forskellige alternative placeringer, som alle er kasseret. Der er på ejendommen ingen andre oplagte muligheder for placering af produktionsanlægget. Det er ligeledes ikke en mulighed at have plansilo og gødningsopbevaring ved den eksisterende bygningsmasse på Hanehøjvej 35, da det vil give megen transport ad Hanehøjvej med foder. Ligeledes vil pumpning af gylle over så stor en afstand være meget energiforbrugende. Derudover er ansøger medejer af Gerdingvej 18. Skal der investeres på denne ejendom skal det ske i kompagniskab med den anden ejer, hvilket ikke umiddelbart er muligt. Den eksisterende bygningsmasse på denne ejendom er placeret nært ved Fræer, som er en samlet bebyggelse. I lugtgeneberegningen kan uddrages at der skal være mindst 410 meter til samlet bebyggelse. Bygningsmasse til denne produktion skal således flyttes mere end 200 meter nord for den eksisterende bygningsmasse, for at overholde lugtgeneafstanden til Fræer. Denne placering vil ligeledes være tættere på habitatudpegningen mod nord. Placeringen vil være i en afstand af ca meter mod de meter ved det ansøgte anlæg. Skulle anlægget placeres nord for Gerdingvej 18 vil der ligeledes blive megen trafik igennem Fræer med både grovfoder og husdyrgødning, da hovedparten af arealerne ligger ved den ansøgte placering. Ansøger mener derfor det er en ringere placering af anlægget. Arealerne syd og øst for Fræer vil ligeledes ikke være en mere optimal placering, da det vil betyde endnu flere transporter gennem Fræer og anlægget vil ligeledes skulle placeres i landzonen. Der er i projektet ligeledes overvejet en alternativ indkørsel til det nye projekt fra Fræervej. Dermed skulle al transport med dyr, mælk, råvarer og intern transport til og fra de arealer, som ikke er placeret ved Hanehøjvej, foregå via den nye indkørsel.. Denne indkørsel vil dermed reducere transport på Hanehøj til et absolut minimum og til et niveau, som er mindre end den trafik der i dag er på Hanehøjvej i forbindelse med det eksisterende anlæg. Kommunen har vurderet på forespørgslen og kommet til den konklusion at en ny vej skal placeres mindst 100 m fra gravhøjen ved Fræervej. Desuden er oversigtsforholdene på Fræervej varierende, hvorfor et umiddelbart bud på en placering er 115 m vest for gravhøjen. Da det er en placering langt fra skel er ønsket om en ny adgangsvej ikke inddraget i denne ansøgning. Der vil dog arbejdes videre med ideen. 52

54 0-alternativet Det er ingen mulighed ikke at bibeholde det nuværende produktionsanlæg, da det er beskadiget efter snetryk. Ifølge lov om dyrevelfærd skal stalde, der opføres nu overholde det nye pladskrav til malkekvæg. Det gælder både helt nye staldanlæg, men også staldanlæg som skal genopføres efter skade. Da det ikke er muligt at efterleve de nye pladskrav ved opførelse af en stald på den eksisterende sokkel, skal der bygges en ny stald eller en tilbygning på den eksisterende sokkel. I det øjeblik at soklen skal ændres/udvides, skal der laves en miljøgodkendelse. Når der skal laves en miljøgodkendelse skal alle restriktioner i husdyrloven overholdes. Loven er fra 2007 og derfor nyere end de produktionstilladelser, som ligger på bedriften. Den eneste restriktion der ikke kan overholdes er beskyttelseslinjen for lugt til byzonen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt selv ved den oprindeligt produktionstilladelse, at overholde restriktionen i forhold til byzonen, da byzonen med tiden er flyttet nærmere produktionen. Det er således umuligt at fortsætte uændret med produktion på ejendommen. Kommunens kommentarer: Det er kommunens vurdering, at ansøger har taget stilling til mulige alternative løsninger. Kommunen vurderer ikke, at de nævnte alternativer vil være bedre end det ansøgte. 53

55 12 BILAG Bilag 1a + b. Situationsplan (Numrene på stalden refererer til IT-ansøgningssystemet). Bilag 2. Arealoversigt Bilag 3. Arealskema Bilag 4. Kommunens samlede naturvurdering Bilag 5. Høringssvar fra nabo/part Bilag 6. Kommunens bemærkninger til høringssvaret 54

56 Bilag 1a - Situationsplan 55

57 Bilag 1b bygninger og tekniske anlæg 56

58 Bilag 2 Arealoversigt 57

59 58

60 59

61 60

62 Bilag 3 Arealskema 61