Spiseforstyrrelser, Forældreforstyrrelser eller Samfundsforstyrrelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spiseforstyrrelser, Forældreforstyrrelser eller Samfundsforstyrrelser?"

Transkript

1 Spiseforstyrrelser, Forældreforstyrrelser eller Samfundsforstyrrelser? Lad mig tage udgangspunkt i det til antologien knyttede modelprojekt, hvis titel er, Hvor svært skal det være og svare: Så svært som muligt. Det er i hvert fald det pessimistiske svar, jeg efter næsten 30 års beskæftigelse med forskellige områder indenfor folkesundhed, fristes til at give. Et sådant synspunkt kræver selvfølgelig en uddybning og det vil jeg så gøre ved hjælp af patientcases samt en tværfaglig belysning og diskussion af det noget diffuse begreb spiseforstyrrelser. Det kan blive for sent Mine første klienter med spiseforstyrrelser stammer helt tilbage fra 1970-erne. I begyndelsen var det især meget tynde piger med forskellige afskygninger af spisevægring, der dominerede billedet. Mange af pigerne ville gerne se ud som den supertynde fotomodel Twiggy datidens ideal indenfor skønhedsområdet. Når pigerne opsøgte mig i min konsultation, var de ifølge sagens natur motiverede for at modtage hjælp. Men det var ikke alle, der kunne hjælpes. Susanne var 22 år, da hun opsøgte mig. Jeg kan stadig huske, hvordan hendes knogler stak frem og lavede nogle små buler igennem hendes tøj. Hendes kønne, mørke øjne var store og bange. Susanne fortalte, hvordan hun året forinden havde taget en overdosis af sovepiller, men var blevet fundet og pumpet ud. Hun kunne bare ikke holde det hele ud længere, det havde været rædselsfuldt. Men noget der havde været næsten lige så rædselsfuldt var, at både hendes familie og de venner, hun havde tilbage, nu ikke bestilte andet end at fortælle hende, at hun skulle tage sig sammen og spise. Susanne kiggede på mig og spurgte, om jeg også ville prøve at tvinge hende til at spise for det kunne jeg godt glemme: hun ville ikke være tyk! Jeg svarede, at det hverken kunne eller ville jeg; men jeg sagde også, at hvis hun ikke tvang sig selv til at spise uanset hvor meget psykisk modstand hun måtte have så ville de fysiskbiokemiske konsekvenser hurtigt blive ubeskrivelig alvorlige. Jeg sagde, at jeg gerne ville arbejde med hende og hjælpe, men at tidspunktet ikke var det rigtige lige nu. Jeg lovede hende, at hun ikke behøvede at være bange for at blive tyk. Til gengæld måtte hun love mig at gøre, hvad der skulle til for at OVERLEVE. Bagefter kunne vi så sammen gøre, hvad der skulle til for at LEVE! Efter to samtaler indvilligede Susanne i at blive indlagt. Hun var ikke selv i stand til at spise den mængde næring, hendes krop behøvede i et forsøg på at afhjælpe flere års mangeltilstand forårsaget af kroniske slankekure og sult (Keys, A., et al. 1950). Susanne blev tvangsfodret sondemadet. Susanne døde, mens hun var i behandling på hospitalet. Susanne ønskede ikke døden, men det var blevet for sent at klare livet. Hvordan kunne det gå så galt?

2 Hvad kunne have været gjort for at forhindre det? Og hvem skulle have gjort det? Disse spørgsmål plagede Susannes forældre, som jeg efter Susannes ønske fik kontakt med sidst i hendes sygdomsforløb. Begge forældre havde behov for at få støtte samt råd og vejledning til at håndtere situationen bedst muligt. Susannes opvækst var ikke præget af de store traumer tværtimod, en velfungerende kernefamilie: Faderen, som var advokat, og moderen nu fuldtidsarbejdende som skolelærer var glade for hinanden og deres 3 børn, hvoraf Susanne var den yngste. Susannes mor havde været hjemmegående, mens børnene var små, for derefter, da den yngste kom i teenagealderen, at vende tilbage til et fuldtidsjob som lærer. Kort sagt, en typisk dansk let travl middelklassefamilie, som elskede deres børn og prioriterede samvær. Hvad havde de gjort galt? Hvorfor var det lige Susanne, der fik en spiseforstyrrelse? Der var jo ikke noget i vejen med de to andre. Var det Susanne, der var noget i vejen med? Hvis vi prøver at parre nogle af Susannes personlighedskarakteristika med de eksisterende forklaringsmodeller indenfor spiseforstyrrelsen, anorexi så var Susanne da nok lidt mere sårbar end de andre, lidt mere usikker, lidt mere selvkritisk, perfektionistisk, pligtopfyldende og klart mere fokuseret på sin krop og frygten for at blive for tyk. Noget mere selvcentreret var hun også eller måske var det noget, hun var blevet i forløbet? Selve den sygelige adfærd fremprovokerer sygdomsfastholdende egenskaber. Da Susanne kom i puberteten, havde hun lidt hvalpefedt og begyndte at passe på. Hun blev interesseret i tøj, i at se smart ud, i at kunne passe tøjet, men sådan har de jo alle det sagde Susannes mor - man må jo indpasse sig de herskende skønhedskriterier for at blive accepteret i gruppen. Og jo, det var også lige på det tidspunkt, at Susannes mor begyndte at få næsten lige så travlt, som faderen.. var det, det, der var forkert??? Var der ingen, der havde tid til at se og høre de små tegn - på det rigtige tidspunkt? og var det i det hele taget tegn på noget særligt? Var Susannes liv ikke ligesom enhver teenagers liv, fyldt med usikkerhed, forfængelighed og et skrøbeligt selvværd? Fra coping til mestring Nogen gange kan det være svært at finde DEN sygdomsforårsagende faktor. Oftest eksisterer den slet ikke. For det meste er der nogle risikofaktorer, man kan være opmærksom på., f.eks.: Personen bliver mere og mere selvoptaget, Indadvendt, Isolerer sig, Måske taber i vægt, Kun nipper til maden, Måske sjældnere og sjældnere spiser normalt sammen med andre, Forlader lokalet lige efter måltidsindtagelsen, Hyppige humørskift o.s.v. Ofte er nogle af disse faktorer fremherskende i bestemte perioder af den unges liv, men om dette samspil på det pågældende tidspunkt ender i en selvdestruktiv adfærd resulterende i et egentligt sygdomsforløb afhænger igen af en række forskellige både ydre og indre faktorer. På dette tidspunkt kan selv almindelige stressende hændelser (slankekur, kærestesorg etc.) blive en udløsende faktor for nogle. Her er den unges egen fysiske og psykiske styrke og overskud på det pågældende tidspunkt, kombineret med muligheden for en kontinuerlig voksenkontakt af afgørende betydning for at kunne modstå og bearbejde det øgede samfundsmæssige pres børn og unge alt for tidligt udsættes for, både hvad angår værdipåvirkninger, skønhedsidealer, krav og valgmuligheder,

3 samt presset til at forbruge og være voksen kort sagt glemme sig selv og sine behov til fordel for overtagelse af samfundsbestemte behov og værdinormer. Stress og manglende tid til refleksioner, eftertanke og samtale både i familien og i skolen gør det svært for børn at fastholde og udvikle deres egen identitet. Det bliver svært at udvikle et stærkt og harmonisk jeg, og de modsætningsfyldte pres og påvirkninger fra grupper og et forjaget konkurrence-, præstations- og forbrugersamfund bliver svære at gennemskue og modstå. På denne måde kan forhold i både primær- og sekundærsocialiseringen samt individets egen modstandskraft og specielt modsætningsforholdet mellem de 3 sfærer blive afgørende for individets dispositionsgrad for sygdomsudvikling. Vi lever i et samfund og har accepteret et system, hvor der er tid til at forbruge, men ikke tid til at leve. Kombinationen af manglende tid, stress, præstationskrav og mediernes pres til at overtage nogle skønheds- og forbrugsværdier, der er ekstremt menneskefjendske, er i sig selv nok til at forårsage mistrivsel og gøre de fleste både børn og voksne syge. Der er forskellige måder at håndtere (cope med) denne situation på. Afhængig af hvor vi er, hvem vi er, hvad vi er omgivet af, vil det give sig forskellige udtryk. Helt generelt har jeg gennem de sidste år kunnet konstatere, at den kombination af faktorer, der overvejende hos piger, giver sig udtryk i selvdestruktivitet - den feminine udtryksmåde, stadig hos de fleste drenge bliver til udadrettet adfærd i form af destruktivitet/kriminalitet/vold. Begge reaktionsmønstre er menneskelige udtryksformer, der blandt andet kan dække over sorg, vrede, protest og afmagt. Det skal bemærkes, at der er en lille voksende del af drengene, der nu vælger den feminine udtryksform drejer det sig mon om de pæne drenge? Begge grupper af unge føler ekstrem afmagt og tager så magten tilbage sagen i egne hænder på forskellig vis, fordi der ikke var noget/nogen til på det rigtige tidspunkt at se tegnene og intervenere/guide dem til en anden vej. Ofte kunne og burde disse nogen være forældrene; men ligeså ofte kunne og burde det have været ANDRE voksne, der desværre lukkede øjnene i situationen, eller måske blot ikke havde viden til at forstå det, de så. Spiseforstyrrelser kan forårsages og udløses af mange forskellige kombinationer af faktorer. Indtænker man ikke dette i løsningsstrategien, kan både forebyggelse og behandling blive utrolig rigidt og ineffektivt. Simpelthen fordi man kommer til at stille de forkerte spørgsmål. Prisen for fred Janni var 7 år, da hun debuterede med en spiseforstyrrelse. Hendes forældre var gennem de sidste par måneder blevet mere og mere urolige over, at det var så svært at få Janni til at spise. Hun havde altid været spinkel, og nu hvor man nærmest skulle bruge 1½ time til at overtale hende til at spise blot nogle bidder, så det helt galt ud. Jeg startede med et par samtaler med Jannis forældre og fik derigennem et alment indblik i deres familiesituation. Jannis forældre var unge, travle, ambitiøse og karrierebevidste. Måske netop på grund af deres travle hverdag var de meget bevidste om at bruge kvalitetstid. især i weekenden. De var økonomisk velstillede med 2 børn. Janni på 7 år og hendes lillesøster Maria på 2 år. Selv mente de, at de nok var travle, men ikke overstressede. De deltes om opgaverne i hjemmet, og om morgenen satte Jannis far Janni af i skolen, inden han selv kørte videre på arbejde. Maria tog moderen sig af og afleverede i vuggestuen.

4 Når alle kom hjem sent om eftermiddagen, kunne der godt opstå diskussioner og scener med gråd fra overtrætte børn, men for det meste fungerede det. For et halvt år siden havde forældrene overvejet separation. De havde skændtes en del, mest om almindeligheder og så det, at Birte syntes, at Søren var meget irritabel, når han kom hjem. Søren sagde, at det jo heller ikke var særlig sjovt at komme hjem til en kone, der altid var træt. Men de var blevet klar over, at separation nok heller ikke var løsningen. Efter at par timers konsultation med Janni, viste det sig, at forældrenes hyppige småskænderier havde bekymret Janni, mere end de voksne troede. Janni fortalte, at det eneste tidspunkt hendes forældre ikke var uvenner på, var når de sad og spiste. Begge forældre var enige om, at Janni skulle spise noget mere, og de roste hende, når hun tog en bid mad. Janni havde opdaget, at maden kunne forene familien. Ved måltidet skændes forældrene ikke de var forenede i bekymring. Når Janni kun spiste lidt, blev forældrene bekymrede. Fokus for problemerne blev flyttet fra forældrerelationerne til Janni. Med spisevægringens indtog kom der bekymring, omsorg og enighed blandt forældrene som belønning. Den adfærd, Janni delvis ubevidst havde udviklet, gav tilsyneladende fred og omsorg. Forældrene blev nærværende og var ikke konstant småskændende og uenige. Men Janni kunne ikke selv bryde den copingsadfærd, hun havde udviklet. Den tog overhånd. Overlevelsesstrategien kunne være blevet til en livstruende adfærd, hvis der ikke i tide var grebet ind. Det blev der. Det optimale er, at de voksne ressourcemæssigt magter at forholde sig til og løse deres egne problemer. Det er forbundet med menneskelige omkostninger, når børn påtager sig voksenansvar og opgaver - her for at redde harmonien i familielivet. I løbet af blot ti konsultationer med samtaler og støtte til henholdsvis Janni, hendes forældre og et par møder, hvor de var sammen, blev forløbet stoppet og vendt, og i dag er familien en velfungerende og glad familie, som stadig prioriterer kvalitetstid, men er klar over, at dette også er betinget af tid som kvantitet. Familien havde selv indsigt og ressourcer til at søge hjælp på det rigtige tidspunkt, og behøvede ikke at vente på et langt sagsforløb, som i sig selv forværrer og forhaler sygdomsprocessen. Hurtige sagsbehandlinger afhænger blandt andet af updated lovgivningsmæssige rammer kombineret med opkvalificerede, kompetente, fleksible og samarbejdsvillige sagsbehandlere, - eventuelt PPR-personale og behandlere. Mad som terapi Bulemikeren Britta kommer fra det man i terapeutsprog kalder en ressourcesvag familie. Faderen har i næsten hele Brittas liv haft et alkoholmisbrug og moderen har i perioder været fraflyttet familien og har levet sammen med andre mænd og fået et barn med en af samleverne. Forholdene har været præget af skænderier og lettere vold. Britta har på skift boet hos faderen eller moderen afhængig af, hvor der på det pågældende tidspunkt var mest ro. Faderen er på bistandshjælp og moderen er hyppigt arbejdsløs. På et punkt er familien dog ikke ressourcesvag: Begge forældre elsker deres datter højt. De

5 har også mange positive følelser overfor hinanden, men mange års misbrug og en socialøkonomisk belastet situation gør et samliv umuligt. Forældrene formår kun lige at holde sig selv oven vande, mens 15-årige Britta og hendes halvbror må klare mange problemer og praktiske ting selv. Britta har på et tidspunkt været fjernet fra forældrene på ungdomspension. Dér begyndte Brittas madmisbrug for alvor. Sorgen blev i bogstavelig forstand druknet på bunden af sagosuppen og pædagogerne hjalp til. Britta ønskede ikke at være på ungdomspensionen. Hun ville hellere have været hjemme, men det var der blot ikke ressourcer til. På ungdomspensionen udviklede Britta et motto: Det er OK at spise det er ikke OK at græde. I løbet af institutionsopholdet var Britta blevet 20 kilo overvægtig med deraf følgende ekstra lavt selvværd og depression. Det er desværre ganske almindeligt, at klienterne på institutioner får et par ekstra problemer oven i den bunke, de i forvejen har, og som har gjort, de er anbragt der. Et af disse ekstra problemer er alvorlig overvægt og (lettere) mad/spiseforstyrrelser samt deraf følgende depression. Institutionspersonalet føler, at mad kan bruges som terapeutisk omsorgsmiddel. Det kan det også i et begrænset omfang i en bestemt periode men det kan især misbruges og bliver det ganske udbredt. Det er endnu et fåtal af institutioner, der har indset alvoren af problemet, og selv har investeret i - eller har krævet støtte af kommunerne til - en nødvendig opkvalificering af personalets viden. Skal mad indgå som terapeutisk behandling eller problemløser (og det gør det bevidst eller ubevidst ALLE steder) kræves et kendskab til både klientens psykiske og fysiske situation samt en grundlæggende viden om madens psykiske og biokemiske muligheder og umuligheder relateret til den pågældende klient. I sidste ende vil det betyde besparelser både hvad angår økonomi og menneskelige omkostninger. I Brittas tilfælde resulterede overvægten i, at næste trin i den selvdestruktive proces blev valgt: Opkastninger. Ingen opdagede noget andet end at, da de første 10 kilo var tabt, roste man Britta for, at hun så meget bedre ud! Og så gik det stærkt! Da jeg blev blandet ind i forløbet, havde Britta en typisk bulimi, som hun ikke selv kunne komme ud af, og man overvejede, om Britta skulle indlægges. Jeg udarbejdede et tværfagligt, individuelt tilpasset behandlingstilbud og et økonomisk overslag på et forløb på et år med støtte og terapi til både Janni og hendes familie, hvor målet var, at både det Britta og hendes mor ønskede kunne blive muligt nemlig at i hvert fald en del af familien blev genforenet. Heri blev skitseret nødvendigheden af, at moderen fik støtte til at komme til kræfter (ferie og opbygning) sammen med sin lille søn, og derefter en bolig, der kunne rumme begge hendes børn. Derefter havde hun mulighed for at gå i fast arbejde og havde også ønsket derom. Jeg understregede, at blot at behandle Britta uden at hjælpe familien ville være spild af kommunens penge og især menneskelige ressourcer. Når Britta blev rask, skulle hun ikke tilbage til den belastende situation et institutionsophold altid vil være. Brittas sagsbehandler vurderede, at der ikke indefor systemet var mulighed for at hjælpe på den skitserede måde, men at Britta nu var så dårlig (4 måneders sagsbehandling uden nogen hjælp), at hun kunne karakteriseres som bulemiker og syg og derfor indlægges og behandles. Behandlingen vil i bedste fald strække sig over 1 år. Britta vil blive fjernet fra sine sociale relationer og skolen, og vil efter afsluttet behandling blive sendt tilbage til samme belastende

6 situation, som hun kom fra. Britta og hendes mor er ulykkelige; men ser ingen udvej. Behandlingen vil koste over 10 gange så meget, som det i 1. forslag skitserede, men det vil betales fra en anden kasse. Jeg håber, Britta bliver rask og glad, og hun kan klare en fremtid efter 1 års behandling trods alt. Fra adfærd til sygdom Første skridt i forståelsen af spiseforstyrrelser er erkendelsen af, at det drejer sig om en proces. En proces, der som ofte starter med en tilsyneladende hensigtsmæssig adfærd en copingstrategi i en for individet presset situation. (Santini, 1989) Udover et forsøg på at håndtere situationen er adfærden også et ubevidst forsøg på kommunikation, et råb om hjælp og en protest. Alt for ofte er der ingen, der opfatter kommunikationsforsøget, før vi kan gå ind og måle og veje forskellige størrelser (vægttab,elektrolytubalance, hormonubalancer, knogleafkalkning, øget bindevævsdannelse., organskader, tandskader, abnorm hårdannelse, hjerneskader o.s.v.), som så gør os i stand til at kategorisere og stille en diagnose - nu er adfærden og den efterhånden meget sygelige proces blevet en sygdom, vi afhængig af faglig orientering kan gå ind og behandle på forskellige mere eller mindre effektive måder. Psykologerne har fokuseret på patienters interpersonelle karakteristiska (den pæne, stille, ambitiøse, perfektionistiske unge pige) samt forældrereaktionen og forældres psykologiske profiler (fraværende fædre med deraf (?) følgende dominerende mødre, ustabile, kaotiske, misbrugere og incestuøse personligheder). Lægerne har kigget på den række af fysiologiske og biokemiske karakteristika, der er en følge af adfærden. Udfra disse sygdomsopfattelser har man så iværksat behandlingsregimer, som omfatter forskellige afskygninger af krops- og psykoterapi, medicinsk og ernæringsrelateret behandling. En hel nødvendig del af en behandling, når patienterne først er kommet så langt ud. Men desværre har der været en tendens til at forveksle årsag og virkning. At man er nød til at behandle klienterne både psykologisk og medicinsk bør ikke foranledige os til at tro, at svaret er psykologisk eller medicinsk. Der har altid været dominerende mødre og fraværende fædre. Misbrug og incest er ikke nye fænomener. Usikre, sårbare, pligtopfyldende og ambitiøse teenagere har der altid været. Forekomst af spisevægring og overspisning er heller ikke nye fænomener, men der har aldrig været den eksploderende udbredthed af diverse nuancer af spiseforstyrrelser hos børn og unge i bestemte kulturer før i historien. Med andre ord: Udvikling (og for øvrigt også tolkning og behandling) af sygdomssymptomer vil i varierende grad være relateret til en bestemt kulturhistorisk periode samt socialpsykologisk sammenhæng. Inddrager vi tidspunkt, kultur samt de historiske og social-psykologiske omstændigheder i forståelsen af spiseforstyrrelsernes årsagssammenhæng, er der flere børne- og ungdomsfjendske samt sygdomsfremkaldende faktorer, der træder frem. Her følger en skematisk oversigt af nogle områder, der, når de sammenkobles, alene kan forklare en stor del af spiseforstyrrelsernes opkomst her og nu. Vi har skabt et forjaget og stresset samfund. Et samfund hvor den teknologiske udvikling og informationsflowet er umuligt at forholde sig til.

7 Et samfund hvor der ikke er tid til at have børn, ej heller til at være barn. Et konkurrence- og forbrugersamfund hvor kun den, der kan forbruge og smide væk, har værdi. (get it, get it now, get it at any cost and then get another newer-one.) Et samfund hvis moral og værdier er baseret på det tilsyneladende og iøjnefaldende. Hvis skønhedsværdier kun kan opnås ved at øve vold på vor krop og psyke. Historisk erfaringer siger os, at menneskeheden ikke lærer af sine fejltagelser tværtimod. Vi gentager dem om end lettere maskeret. Kvinder har i generationer accepteret at øve vold på sig selv og deres døtre i ønsket om at opfylde de herskende skønhedsværdier og fremme muligheden for at blive afsat at blive scoret. Det hvad enten det gælder indsnøring og afskæring af tæer for at få så små fødder som muligt. Omskæring og sammensyning. Korsetbrug, for at få så tynd en talje og flad en barm som muligt. Eller for dem der har råd, nu kirurgiske indgreb for at få så stor en barm som mulig, en bestemt type mund eller nogle ændrede hofter. Vi har sultet os til døde, spist os til døde. Flertallet af kvinder har gennem historien ikke blot accepteret, men ligefrem opmuntret til selvmutilation. Selvom spiseforstyrrelser ikke er en ren kvindelidelse, så må det kønsspecifikke element medinddrages, såfremt en effektiv behandling og forebyggelse ønskes. Vi kan ikke vokse op i et samfund, hvor flertallet indordner sig skønhedsværdier affødt af sultemodeller som Twiggy eller fittnessbulemikere som Fonda, hvor medierne svømmer over med gode råd til, hvordan vi kan opnå det uopnåelige, - uden at vi bliver påvirket og tage skade og det gælder ikke blot de sårbare børn med de fortvivlede forældre - det gælder os alle. Vi lever i et spiseforstyrret og kropsfjendtligt samfund. Maden fylder utroligt meget i vores liv. Vi kan bruge mad til at dække og skjule behov, der ikke tilfredsstilles på anden vis. Vi kan dulme sorg, vrede og afmagt. Vi kan vælge at ignorere kroppens og sjælens signaler og bedøve os med mad. Mad kan fortrænge følelser og afhængig af vor egen genetiske, psykisk-fysiske disposition og den aktuelle socio-kulturelle omstændighed, kan vi vælge en flugt fra virkeligheden gennem mad, stoffer eller alkohol. ( Pæne piger drikker ikke og de tager heller ikke stoffer). Vi kan selvfølgelig også vælge at gøre noget ved virkeligheden, i stedet for blot at acceptere rollen som offer, forbruger eller behandler. (1) Note til nederst på nærværende side: (1) Både som ekspert og behandler har mange af os bidraget med hovsaløsninger og advarselpædagogik som: Du må ikke mobbe, ryge, drikke, tage stoffer og ej heller få en spiseforstyrrelse. Sundhedskampagner, advarsler og oplysende informationshæfter udgør i dag sammen med et væld af problembeskrivende bøger og ph.d.-projekter essensen i den fejlagtige problemløsningsmodel. For de klienter, der ender ud i et madmisbrug med alt hvad dertil hører af psykiske og biokemiske karakteristika samt social deroute, er der om muligt endnu dårligere behandlingsog rehabiliteringstilbud end for samfundets øvrige misbrugere. For problemet mad som misbrug findes ingen tilfredsstillende behandling, og hvad enten man er overspiser eller bulemiker, bliver man behandlet som havende et vægtproblem, der kan løses via diætisk støtte eller havende en spiseforstyrrelse som man må i årelang terapi og behandling for. En meget forsimplet behandlingsmodel fordi de rigtige spørgsmål forårsaget af en dybere og mere kompleks forståelsesmodel endnu ikke er stillet, hvis man vil

8 forstå misbrugets social/psykologi og biokemi. En katastrofal træghed i systemet hvad angår behandleruddannelse og samarbejde er en del af forklaringen. Vi står på samme primitive stadie hvad angår forebyggelse og behandling af madmisbrug, som vi stod i, da vi opfattede antabus som svaret på alkoholismens dilemma. Spiseforstyrrelser dækker over en hel række af lidelser, som kan være forårsaget af forskellige kombinationer af faktorer og som bør behandles ligeså individuelt tilpasset som de forskelligheder, der har været medforårsagende til deres opståen. Hvis faglige eller politisk-økonomiske begrænsninger gør det umuligt at rumme denne kompleksitet, bør det ikke være klienterne, der skal indpasse sig systemet, men behandlerne og systemet, der skal opkvalificeres til at kunne rumme virkeligheden. Af Ernæringsfysiolog, psykoterapeut, kultursociolog, mag.art. Rachel Santini Artiklen har været bragt i bogen"hvor svært skal det være?" fra Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter, CVU Fyn, Gengivet med tilladelse. APPENDIX Referencer: Curran-Celentano, J., Erdman, J.W., Nelson, R.A., et al (1985). Alterations in vitamin A and thyroid hormon status in anorexia nervosa and associated disorders. Am J Clin Nutr, 42, 1183 Kendler KS., MacLean C., Neale M., Kessler R., Heath A., Eaves L. The Genetic Epidemiolgy of Bulimia Nervosa. Am J Psychiatry 1991; 148: Keys, A., Brozek, J., Henschel, A., et al (1950) The Biologi of Human starvation, Minneapolis: University of Minnesota Press. Mira, M., Stewart, P.M., Abraham, S.F. (1989). Vitamin and trace elements status of women with disorded eating. Am J. Clin Nurt, 50, 940. Santini, R. (1989) Noter fra offentlig forelæsning: Hvilke perspektiver kan kultursociologien tilføre medicinen. Københavns Universitet, 18. maj Steinbrückner, B.E. Barnert, J., Wienbeck, M. (1996). A Hitherto Unknown pattern of Pathologic Gastrointestinal mortility A Cause of Repared Vomiting. Hepato - Gastroenterology, 43, 747.

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere