Spiseforstyrrelser, Forældreforstyrrelser eller Samfundsforstyrrelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spiseforstyrrelser, Forældreforstyrrelser eller Samfundsforstyrrelser?"

Transkript

1 Spiseforstyrrelser, Forældreforstyrrelser eller Samfundsforstyrrelser? Lad mig tage udgangspunkt i det til antologien knyttede modelprojekt, hvis titel er, Hvor svært skal det være og svare: Så svært som muligt. Det er i hvert fald det pessimistiske svar, jeg efter næsten 30 års beskæftigelse med forskellige områder indenfor folkesundhed, fristes til at give. Et sådant synspunkt kræver selvfølgelig en uddybning og det vil jeg så gøre ved hjælp af patientcases samt en tværfaglig belysning og diskussion af det noget diffuse begreb spiseforstyrrelser. Det kan blive for sent Mine første klienter med spiseforstyrrelser stammer helt tilbage fra 1970-erne. I begyndelsen var det især meget tynde piger med forskellige afskygninger af spisevægring, der dominerede billedet. Mange af pigerne ville gerne se ud som den supertynde fotomodel Twiggy datidens ideal indenfor skønhedsområdet. Når pigerne opsøgte mig i min konsultation, var de ifølge sagens natur motiverede for at modtage hjælp. Men det var ikke alle, der kunne hjælpes. Susanne var 22 år, da hun opsøgte mig. Jeg kan stadig huske, hvordan hendes knogler stak frem og lavede nogle små buler igennem hendes tøj. Hendes kønne, mørke øjne var store og bange. Susanne fortalte, hvordan hun året forinden havde taget en overdosis af sovepiller, men var blevet fundet og pumpet ud. Hun kunne bare ikke holde det hele ud længere, det havde været rædselsfuldt. Men noget der havde været næsten lige så rædselsfuldt var, at både hendes familie og de venner, hun havde tilbage, nu ikke bestilte andet end at fortælle hende, at hun skulle tage sig sammen og spise. Susanne kiggede på mig og spurgte, om jeg også ville prøve at tvinge hende til at spise for det kunne jeg godt glemme: hun ville ikke være tyk! Jeg svarede, at det hverken kunne eller ville jeg; men jeg sagde også, at hvis hun ikke tvang sig selv til at spise uanset hvor meget psykisk modstand hun måtte have så ville de fysiskbiokemiske konsekvenser hurtigt blive ubeskrivelig alvorlige. Jeg sagde, at jeg gerne ville arbejde med hende og hjælpe, men at tidspunktet ikke var det rigtige lige nu. Jeg lovede hende, at hun ikke behøvede at være bange for at blive tyk. Til gengæld måtte hun love mig at gøre, hvad der skulle til for at OVERLEVE. Bagefter kunne vi så sammen gøre, hvad der skulle til for at LEVE! Efter to samtaler indvilligede Susanne i at blive indlagt. Hun var ikke selv i stand til at spise den mængde næring, hendes krop behøvede i et forsøg på at afhjælpe flere års mangeltilstand forårsaget af kroniske slankekure og sult (Keys, A., et al. 1950). Susanne blev tvangsfodret sondemadet. Susanne døde, mens hun var i behandling på hospitalet. Susanne ønskede ikke døden, men det var blevet for sent at klare livet. Hvordan kunne det gå så galt?

2 Hvad kunne have været gjort for at forhindre det? Og hvem skulle have gjort det? Disse spørgsmål plagede Susannes forældre, som jeg efter Susannes ønske fik kontakt med sidst i hendes sygdomsforløb. Begge forældre havde behov for at få støtte samt råd og vejledning til at håndtere situationen bedst muligt. Susannes opvækst var ikke præget af de store traumer tværtimod, en velfungerende kernefamilie: Faderen, som var advokat, og moderen nu fuldtidsarbejdende som skolelærer var glade for hinanden og deres 3 børn, hvoraf Susanne var den yngste. Susannes mor havde været hjemmegående, mens børnene var små, for derefter, da den yngste kom i teenagealderen, at vende tilbage til et fuldtidsjob som lærer. Kort sagt, en typisk dansk let travl middelklassefamilie, som elskede deres børn og prioriterede samvær. Hvad havde de gjort galt? Hvorfor var det lige Susanne, der fik en spiseforstyrrelse? Der var jo ikke noget i vejen med de to andre. Var det Susanne, der var noget i vejen med? Hvis vi prøver at parre nogle af Susannes personlighedskarakteristika med de eksisterende forklaringsmodeller indenfor spiseforstyrrelsen, anorexi så var Susanne da nok lidt mere sårbar end de andre, lidt mere usikker, lidt mere selvkritisk, perfektionistisk, pligtopfyldende og klart mere fokuseret på sin krop og frygten for at blive for tyk. Noget mere selvcentreret var hun også eller måske var det noget, hun var blevet i forløbet? Selve den sygelige adfærd fremprovokerer sygdomsfastholdende egenskaber. Da Susanne kom i puberteten, havde hun lidt hvalpefedt og begyndte at passe på. Hun blev interesseret i tøj, i at se smart ud, i at kunne passe tøjet, men sådan har de jo alle det sagde Susannes mor - man må jo indpasse sig de herskende skønhedskriterier for at blive accepteret i gruppen. Og jo, det var også lige på det tidspunkt, at Susannes mor begyndte at få næsten lige så travlt, som faderen.. var det, det, der var forkert??? Var der ingen, der havde tid til at se og høre de små tegn - på det rigtige tidspunkt? og var det i det hele taget tegn på noget særligt? Var Susannes liv ikke ligesom enhver teenagers liv, fyldt med usikkerhed, forfængelighed og et skrøbeligt selvværd? Fra coping til mestring Nogen gange kan det være svært at finde DEN sygdomsforårsagende faktor. Oftest eksisterer den slet ikke. For det meste er der nogle risikofaktorer, man kan være opmærksom på., f.eks.: Personen bliver mere og mere selvoptaget, Indadvendt, Isolerer sig, Måske taber i vægt, Kun nipper til maden, Måske sjældnere og sjældnere spiser normalt sammen med andre, Forlader lokalet lige efter måltidsindtagelsen, Hyppige humørskift o.s.v. Ofte er nogle af disse faktorer fremherskende i bestemte perioder af den unges liv, men om dette samspil på det pågældende tidspunkt ender i en selvdestruktiv adfærd resulterende i et egentligt sygdomsforløb afhænger igen af en række forskellige både ydre og indre faktorer. På dette tidspunkt kan selv almindelige stressende hændelser (slankekur, kærestesorg etc.) blive en udløsende faktor for nogle. Her er den unges egen fysiske og psykiske styrke og overskud på det pågældende tidspunkt, kombineret med muligheden for en kontinuerlig voksenkontakt af afgørende betydning for at kunne modstå og bearbejde det øgede samfundsmæssige pres børn og unge alt for tidligt udsættes for, både hvad angår værdipåvirkninger, skønhedsidealer, krav og valgmuligheder,

3 samt presset til at forbruge og være voksen kort sagt glemme sig selv og sine behov til fordel for overtagelse af samfundsbestemte behov og værdinormer. Stress og manglende tid til refleksioner, eftertanke og samtale både i familien og i skolen gør det svært for børn at fastholde og udvikle deres egen identitet. Det bliver svært at udvikle et stærkt og harmonisk jeg, og de modsætningsfyldte pres og påvirkninger fra grupper og et forjaget konkurrence-, præstations- og forbrugersamfund bliver svære at gennemskue og modstå. På denne måde kan forhold i både primær- og sekundærsocialiseringen samt individets egen modstandskraft og specielt modsætningsforholdet mellem de 3 sfærer blive afgørende for individets dispositionsgrad for sygdomsudvikling. Vi lever i et samfund og har accepteret et system, hvor der er tid til at forbruge, men ikke tid til at leve. Kombinationen af manglende tid, stress, præstationskrav og mediernes pres til at overtage nogle skønheds- og forbrugsværdier, der er ekstremt menneskefjendske, er i sig selv nok til at forårsage mistrivsel og gøre de fleste både børn og voksne syge. Der er forskellige måder at håndtere (cope med) denne situation på. Afhængig af hvor vi er, hvem vi er, hvad vi er omgivet af, vil det give sig forskellige udtryk. Helt generelt har jeg gennem de sidste år kunnet konstatere, at den kombination af faktorer, der overvejende hos piger, giver sig udtryk i selvdestruktivitet - den feminine udtryksmåde, stadig hos de fleste drenge bliver til udadrettet adfærd i form af destruktivitet/kriminalitet/vold. Begge reaktionsmønstre er menneskelige udtryksformer, der blandt andet kan dække over sorg, vrede, protest og afmagt. Det skal bemærkes, at der er en lille voksende del af drengene, der nu vælger den feminine udtryksform drejer det sig mon om de pæne drenge? Begge grupper af unge føler ekstrem afmagt og tager så magten tilbage sagen i egne hænder på forskellig vis, fordi der ikke var noget/nogen til på det rigtige tidspunkt at se tegnene og intervenere/guide dem til en anden vej. Ofte kunne og burde disse nogen være forældrene; men ligeså ofte kunne og burde det have været ANDRE voksne, der desværre lukkede øjnene i situationen, eller måske blot ikke havde viden til at forstå det, de så. Spiseforstyrrelser kan forårsages og udløses af mange forskellige kombinationer af faktorer. Indtænker man ikke dette i løsningsstrategien, kan både forebyggelse og behandling blive utrolig rigidt og ineffektivt. Simpelthen fordi man kommer til at stille de forkerte spørgsmål. Prisen for fred Janni var 7 år, da hun debuterede med en spiseforstyrrelse. Hendes forældre var gennem de sidste par måneder blevet mere og mere urolige over, at det var så svært at få Janni til at spise. Hun havde altid været spinkel, og nu hvor man nærmest skulle bruge 1½ time til at overtale hende til at spise blot nogle bidder, så det helt galt ud. Jeg startede med et par samtaler med Jannis forældre og fik derigennem et alment indblik i deres familiesituation. Jannis forældre var unge, travle, ambitiøse og karrierebevidste. Måske netop på grund af deres travle hverdag var de meget bevidste om at bruge kvalitetstid. især i weekenden. De var økonomisk velstillede med 2 børn. Janni på 7 år og hendes lillesøster Maria på 2 år. Selv mente de, at de nok var travle, men ikke overstressede. De deltes om opgaverne i hjemmet, og om morgenen satte Jannis far Janni af i skolen, inden han selv kørte videre på arbejde. Maria tog moderen sig af og afleverede i vuggestuen.

4 Når alle kom hjem sent om eftermiddagen, kunne der godt opstå diskussioner og scener med gråd fra overtrætte børn, men for det meste fungerede det. For et halvt år siden havde forældrene overvejet separation. De havde skændtes en del, mest om almindeligheder og så det, at Birte syntes, at Søren var meget irritabel, når han kom hjem. Søren sagde, at det jo heller ikke var særlig sjovt at komme hjem til en kone, der altid var træt. Men de var blevet klar over, at separation nok heller ikke var løsningen. Efter at par timers konsultation med Janni, viste det sig, at forældrenes hyppige småskænderier havde bekymret Janni, mere end de voksne troede. Janni fortalte, at det eneste tidspunkt hendes forældre ikke var uvenner på, var når de sad og spiste. Begge forældre var enige om, at Janni skulle spise noget mere, og de roste hende, når hun tog en bid mad. Janni havde opdaget, at maden kunne forene familien. Ved måltidet skændes forældrene ikke de var forenede i bekymring. Når Janni kun spiste lidt, blev forældrene bekymrede. Fokus for problemerne blev flyttet fra forældrerelationerne til Janni. Med spisevægringens indtog kom der bekymring, omsorg og enighed blandt forældrene som belønning. Den adfærd, Janni delvis ubevidst havde udviklet, gav tilsyneladende fred og omsorg. Forældrene blev nærværende og var ikke konstant småskændende og uenige. Men Janni kunne ikke selv bryde den copingsadfærd, hun havde udviklet. Den tog overhånd. Overlevelsesstrategien kunne være blevet til en livstruende adfærd, hvis der ikke i tide var grebet ind. Det blev der. Det optimale er, at de voksne ressourcemæssigt magter at forholde sig til og løse deres egne problemer. Det er forbundet med menneskelige omkostninger, når børn påtager sig voksenansvar og opgaver - her for at redde harmonien i familielivet. I løbet af blot ti konsultationer med samtaler og støtte til henholdsvis Janni, hendes forældre og et par møder, hvor de var sammen, blev forløbet stoppet og vendt, og i dag er familien en velfungerende og glad familie, som stadig prioriterer kvalitetstid, men er klar over, at dette også er betinget af tid som kvantitet. Familien havde selv indsigt og ressourcer til at søge hjælp på det rigtige tidspunkt, og behøvede ikke at vente på et langt sagsforløb, som i sig selv forværrer og forhaler sygdomsprocessen. Hurtige sagsbehandlinger afhænger blandt andet af updated lovgivningsmæssige rammer kombineret med opkvalificerede, kompetente, fleksible og samarbejdsvillige sagsbehandlere, - eventuelt PPR-personale og behandlere. Mad som terapi Bulemikeren Britta kommer fra det man i terapeutsprog kalder en ressourcesvag familie. Faderen har i næsten hele Brittas liv haft et alkoholmisbrug og moderen har i perioder været fraflyttet familien og har levet sammen med andre mænd og fået et barn med en af samleverne. Forholdene har været præget af skænderier og lettere vold. Britta har på skift boet hos faderen eller moderen afhængig af, hvor der på det pågældende tidspunkt var mest ro. Faderen er på bistandshjælp og moderen er hyppigt arbejdsløs. På et punkt er familien dog ikke ressourcesvag: Begge forældre elsker deres datter højt. De

5 har også mange positive følelser overfor hinanden, men mange års misbrug og en socialøkonomisk belastet situation gør et samliv umuligt. Forældrene formår kun lige at holde sig selv oven vande, mens 15-årige Britta og hendes halvbror må klare mange problemer og praktiske ting selv. Britta har på et tidspunkt været fjernet fra forældrene på ungdomspension. Dér begyndte Brittas madmisbrug for alvor. Sorgen blev i bogstavelig forstand druknet på bunden af sagosuppen og pædagogerne hjalp til. Britta ønskede ikke at være på ungdomspensionen. Hun ville hellere have været hjemme, men det var der blot ikke ressourcer til. På ungdomspensionen udviklede Britta et motto: Det er OK at spise det er ikke OK at græde. I løbet af institutionsopholdet var Britta blevet 20 kilo overvægtig med deraf følgende ekstra lavt selvværd og depression. Det er desværre ganske almindeligt, at klienterne på institutioner får et par ekstra problemer oven i den bunke, de i forvejen har, og som har gjort, de er anbragt der. Et af disse ekstra problemer er alvorlig overvægt og (lettere) mad/spiseforstyrrelser samt deraf følgende depression. Institutionspersonalet føler, at mad kan bruges som terapeutisk omsorgsmiddel. Det kan det også i et begrænset omfang i en bestemt periode men det kan især misbruges og bliver det ganske udbredt. Det er endnu et fåtal af institutioner, der har indset alvoren af problemet, og selv har investeret i - eller har krævet støtte af kommunerne til - en nødvendig opkvalificering af personalets viden. Skal mad indgå som terapeutisk behandling eller problemløser (og det gør det bevidst eller ubevidst ALLE steder) kræves et kendskab til både klientens psykiske og fysiske situation samt en grundlæggende viden om madens psykiske og biokemiske muligheder og umuligheder relateret til den pågældende klient. I sidste ende vil det betyde besparelser både hvad angår økonomi og menneskelige omkostninger. I Brittas tilfælde resulterede overvægten i, at næste trin i den selvdestruktive proces blev valgt: Opkastninger. Ingen opdagede noget andet end at, da de første 10 kilo var tabt, roste man Britta for, at hun så meget bedre ud! Og så gik det stærkt! Da jeg blev blandet ind i forløbet, havde Britta en typisk bulimi, som hun ikke selv kunne komme ud af, og man overvejede, om Britta skulle indlægges. Jeg udarbejdede et tværfagligt, individuelt tilpasset behandlingstilbud og et økonomisk overslag på et forløb på et år med støtte og terapi til både Janni og hendes familie, hvor målet var, at både det Britta og hendes mor ønskede kunne blive muligt nemlig at i hvert fald en del af familien blev genforenet. Heri blev skitseret nødvendigheden af, at moderen fik støtte til at komme til kræfter (ferie og opbygning) sammen med sin lille søn, og derefter en bolig, der kunne rumme begge hendes børn. Derefter havde hun mulighed for at gå i fast arbejde og havde også ønsket derom. Jeg understregede, at blot at behandle Britta uden at hjælpe familien ville være spild af kommunens penge og især menneskelige ressourcer. Når Britta blev rask, skulle hun ikke tilbage til den belastende situation et institutionsophold altid vil være. Brittas sagsbehandler vurderede, at der ikke indefor systemet var mulighed for at hjælpe på den skitserede måde, men at Britta nu var så dårlig (4 måneders sagsbehandling uden nogen hjælp), at hun kunne karakteriseres som bulemiker og syg og derfor indlægges og behandles. Behandlingen vil i bedste fald strække sig over 1 år. Britta vil blive fjernet fra sine sociale relationer og skolen, og vil efter afsluttet behandling blive sendt tilbage til samme belastende

6 situation, som hun kom fra. Britta og hendes mor er ulykkelige; men ser ingen udvej. Behandlingen vil koste over 10 gange så meget, som det i 1. forslag skitserede, men det vil betales fra en anden kasse. Jeg håber, Britta bliver rask og glad, og hun kan klare en fremtid efter 1 års behandling trods alt. Fra adfærd til sygdom Første skridt i forståelsen af spiseforstyrrelser er erkendelsen af, at det drejer sig om en proces. En proces, der som ofte starter med en tilsyneladende hensigtsmæssig adfærd en copingstrategi i en for individet presset situation. (Santini, 1989) Udover et forsøg på at håndtere situationen er adfærden også et ubevidst forsøg på kommunikation, et råb om hjælp og en protest. Alt for ofte er der ingen, der opfatter kommunikationsforsøget, før vi kan gå ind og måle og veje forskellige størrelser (vægttab,elektrolytubalance, hormonubalancer, knogleafkalkning, øget bindevævsdannelse., organskader, tandskader, abnorm hårdannelse, hjerneskader o.s.v.), som så gør os i stand til at kategorisere og stille en diagnose - nu er adfærden og den efterhånden meget sygelige proces blevet en sygdom, vi afhængig af faglig orientering kan gå ind og behandle på forskellige mere eller mindre effektive måder. Psykologerne har fokuseret på patienters interpersonelle karakteristiska (den pæne, stille, ambitiøse, perfektionistiske unge pige) samt forældrereaktionen og forældres psykologiske profiler (fraværende fædre med deraf (?) følgende dominerende mødre, ustabile, kaotiske, misbrugere og incestuøse personligheder). Lægerne har kigget på den række af fysiologiske og biokemiske karakteristika, der er en følge af adfærden. Udfra disse sygdomsopfattelser har man så iværksat behandlingsregimer, som omfatter forskellige afskygninger af krops- og psykoterapi, medicinsk og ernæringsrelateret behandling. En hel nødvendig del af en behandling, når patienterne først er kommet så langt ud. Men desværre har der været en tendens til at forveksle årsag og virkning. At man er nød til at behandle klienterne både psykologisk og medicinsk bør ikke foranledige os til at tro, at svaret er psykologisk eller medicinsk. Der har altid været dominerende mødre og fraværende fædre. Misbrug og incest er ikke nye fænomener. Usikre, sårbare, pligtopfyldende og ambitiøse teenagere har der altid været. Forekomst af spisevægring og overspisning er heller ikke nye fænomener, men der har aldrig været den eksploderende udbredthed af diverse nuancer af spiseforstyrrelser hos børn og unge i bestemte kulturer før i historien. Med andre ord: Udvikling (og for øvrigt også tolkning og behandling) af sygdomssymptomer vil i varierende grad være relateret til en bestemt kulturhistorisk periode samt socialpsykologisk sammenhæng. Inddrager vi tidspunkt, kultur samt de historiske og social-psykologiske omstændigheder i forståelsen af spiseforstyrrelsernes årsagssammenhæng, er der flere børne- og ungdomsfjendske samt sygdomsfremkaldende faktorer, der træder frem. Her følger en skematisk oversigt af nogle områder, der, når de sammenkobles, alene kan forklare en stor del af spiseforstyrrelsernes opkomst her og nu. Vi har skabt et forjaget og stresset samfund. Et samfund hvor den teknologiske udvikling og informationsflowet er umuligt at forholde sig til.

7 Et samfund hvor der ikke er tid til at have børn, ej heller til at være barn. Et konkurrence- og forbrugersamfund hvor kun den, der kan forbruge og smide væk, har værdi. (get it, get it now, get it at any cost and then get another newer-one.) Et samfund hvis moral og værdier er baseret på det tilsyneladende og iøjnefaldende. Hvis skønhedsværdier kun kan opnås ved at øve vold på vor krop og psyke. Historisk erfaringer siger os, at menneskeheden ikke lærer af sine fejltagelser tværtimod. Vi gentager dem om end lettere maskeret. Kvinder har i generationer accepteret at øve vold på sig selv og deres døtre i ønsket om at opfylde de herskende skønhedsværdier og fremme muligheden for at blive afsat at blive scoret. Det hvad enten det gælder indsnøring og afskæring af tæer for at få så små fødder som muligt. Omskæring og sammensyning. Korsetbrug, for at få så tynd en talje og flad en barm som muligt. Eller for dem der har råd, nu kirurgiske indgreb for at få så stor en barm som mulig, en bestemt type mund eller nogle ændrede hofter. Vi har sultet os til døde, spist os til døde. Flertallet af kvinder har gennem historien ikke blot accepteret, men ligefrem opmuntret til selvmutilation. Selvom spiseforstyrrelser ikke er en ren kvindelidelse, så må det kønsspecifikke element medinddrages, såfremt en effektiv behandling og forebyggelse ønskes. Vi kan ikke vokse op i et samfund, hvor flertallet indordner sig skønhedsværdier affødt af sultemodeller som Twiggy eller fittnessbulemikere som Fonda, hvor medierne svømmer over med gode råd til, hvordan vi kan opnå det uopnåelige, - uden at vi bliver påvirket og tage skade og det gælder ikke blot de sårbare børn med de fortvivlede forældre - det gælder os alle. Vi lever i et spiseforstyrret og kropsfjendtligt samfund. Maden fylder utroligt meget i vores liv. Vi kan bruge mad til at dække og skjule behov, der ikke tilfredsstilles på anden vis. Vi kan dulme sorg, vrede og afmagt. Vi kan vælge at ignorere kroppens og sjælens signaler og bedøve os med mad. Mad kan fortrænge følelser og afhængig af vor egen genetiske, psykisk-fysiske disposition og den aktuelle socio-kulturelle omstændighed, kan vi vælge en flugt fra virkeligheden gennem mad, stoffer eller alkohol. ( Pæne piger drikker ikke og de tager heller ikke stoffer). Vi kan selvfølgelig også vælge at gøre noget ved virkeligheden, i stedet for blot at acceptere rollen som offer, forbruger eller behandler. (1) Note til nederst på nærværende side: (1) Både som ekspert og behandler har mange af os bidraget med hovsaløsninger og advarselpædagogik som: Du må ikke mobbe, ryge, drikke, tage stoffer og ej heller få en spiseforstyrrelse. Sundhedskampagner, advarsler og oplysende informationshæfter udgør i dag sammen med et væld af problembeskrivende bøger og ph.d.-projekter essensen i den fejlagtige problemløsningsmodel. For de klienter, der ender ud i et madmisbrug med alt hvad dertil hører af psykiske og biokemiske karakteristika samt social deroute, er der om muligt endnu dårligere behandlingsog rehabiliteringstilbud end for samfundets øvrige misbrugere. For problemet mad som misbrug findes ingen tilfredsstillende behandling, og hvad enten man er overspiser eller bulemiker, bliver man behandlet som havende et vægtproblem, der kan løses via diætisk støtte eller havende en spiseforstyrrelse som man må i årelang terapi og behandling for. En meget forsimplet behandlingsmodel fordi de rigtige spørgsmål forårsaget af en dybere og mere kompleks forståelsesmodel endnu ikke er stillet, hvis man vil

8 forstå misbrugets social/psykologi og biokemi. En katastrofal træghed i systemet hvad angår behandleruddannelse og samarbejde er en del af forklaringen. Vi står på samme primitive stadie hvad angår forebyggelse og behandling af madmisbrug, som vi stod i, da vi opfattede antabus som svaret på alkoholismens dilemma. Spiseforstyrrelser dækker over en hel række af lidelser, som kan være forårsaget af forskellige kombinationer af faktorer og som bør behandles ligeså individuelt tilpasset som de forskelligheder, der har været medforårsagende til deres opståen. Hvis faglige eller politisk-økonomiske begrænsninger gør det umuligt at rumme denne kompleksitet, bør det ikke være klienterne, der skal indpasse sig systemet, men behandlerne og systemet, der skal opkvalificeres til at kunne rumme virkeligheden. Af Ernæringsfysiolog, psykoterapeut, kultursociolog, mag.art. Rachel Santini Artiklen har været bragt i bogen"hvor svært skal det være?" fra Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter, CVU Fyn, Gengivet med tilladelse. APPENDIX Referencer: Curran-Celentano, J., Erdman, J.W., Nelson, R.A., et al (1985). Alterations in vitamin A and thyroid hormon status in anorexia nervosa and associated disorders. Am J Clin Nutr, 42, 1183 Kendler KS., MacLean C., Neale M., Kessler R., Heath A., Eaves L. The Genetic Epidemiolgy of Bulimia Nervosa. Am J Psychiatry 1991; 148: Keys, A., Brozek, J., Henschel, A., et al (1950) The Biologi of Human starvation, Minneapolis: University of Minnesota Press. Mira, M., Stewart, P.M., Abraham, S.F. (1989). Vitamin and trace elements status of women with disorded eating. Am J. Clin Nurt, 50, 940. Santini, R. (1989) Noter fra offentlig forelæsning: Hvilke perspektiver kan kultursociologien tilføre medicinen. Københavns Universitet, 18. maj Steinbrückner, B.E. Barnert, J., Wienbeck, M. (1996). A Hitherto Unknown pattern of Pathologic Gastrointestinal mortility A Cause of Repared Vomiting. Hepato - Gastroenterology, 43, 747.

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere