Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser"

Transkript

1 Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser Medens motionsafhængighed er et barn af de moderne tider, er det mere end 100 år siden, man første gang identificerede en spiseforstyrrelse som anoreksi. Er der tale om to forskellige lidelser eller måske to sider af samme sag? Krop Af Mia Beck Lichtenstein og René Klinkby Støving Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en af vor tids nye afhængighedslidelser. Motionsafhængighed er et nyt subkulturelt syndrom, der er kendetegnet ved overdreven og tvangspræget fysisk træning med negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Symptomerne kan være fysisk nedslidning som følge af overtræning, abstinenser, tiltagende træningsmængder og nedprioritering af familie, venner og job (Hausenblas & Downs 2002; Lichtenstein 2004). Motionsafhængighed er ikke en etableret diagnose, men der er en række ligheder med andre kendte afhængighedslidelser. Derfor er fænomenet studeret internationalt, og det er flere gange påvist, at for megen træning kan reducere livsudfoldelsen og gøre mere skade end gavn. Hovedparten af studierne omhandler motionsafhængighed i relation til spiseforstyrrelser, idet fysisk aktivitet kan være en måde at opnå vægttab og reducere fedtprocenten. En grundlæggende problemstilling er, om motionsafhængighed altid er et symptom på en spiseforstyrrelse, eller om det kan optræde som primær forstyrrelse. Kan de to lidelser i nogle tilfælde skilles ad? I den internationale litteratur er dette spørgsmål diskuteret heftigt de sidste 25 år, hvilket vi vil gennemgå i den artikel. Hanne som er en case hentet fra virkelighedens verden har løbetrænet struktureret, seriøst og målrettet i 20 år. Hun har været en del af den danske elite, indtil hun som følge af træningen blev så skadet, at hun stadig i dag har kroniske smerter, kraftnedsættelse i benet og føleforstyrrelser. Løbe kan hun næsten ikke længere, så i stedet svømmer og cykler hun. Træning er omdrejningspunktet i hendes liv, og uddannelse og karriere har haft mindre betydning. Hun har fundet en kæreste, som også dyrker eliteidræt, og parret har besluttet ikke at få børn, fordi træningen fylder så meget, at de ikke har tid til andet. Hun vil desuden få svært ved at blive gravid, for hun har ikke haft menstruation i mange år og hendes fedtprocent er meget lav. Hun er ekstremt fokuseret på sin kost og undgår fedtholdig mad. Er Hanne træningsnarkoman eller spiseforstyrret eller er hun begge dele? Anoreksi og bulimi Anorexia nervosa, AN, er et syndrom, altså et kompleks af samtidigt optrædende symptomer. Ætiologien er ukendt. Det er karakteriseret ved selvinduceret vægttab til en legemsvægt under 85 % af den forventede vægt i forhold til højde og alder. For voksne er grænsen sat ved et Body Mass Index (BMI) under 17,5 kg/m2. Desuden er syndromet karakteriseret ved forvrænget kropsopfattelse, intens frygt for at tage på i vægt, ophør af menstruationer (eller forsinket pubertet) hos piger og manglende libido hos drenge. Vægt- 8 Psykolog nyt

2 modelfoto: bam/scanpix Psykolog nyt

3 tabet opnås ved restriktiv kostindtagelse, overdreven motion eller udrensende adfærd i form af opkastning, misbrug af afføringsmidler eller vanddrivende medicin. Motion eller fysisk træning indgår ikke som et nødvendigt diagnostisk kriterium, men ses hos op mod 80 % af patienter med spiseforstyrrelser (Bratland-Sanda et al. 2010). Hanne har tydelige symptomer på anorexi. AN er ikke en ny sygdom. Den blev identificeret og beskrevet videnskabeligt i 1873 af William Gull og samme år af Laségue (Vandereycken 1989). Men der er flere skildringer, som sandsynliggør, at AN også forekom længe før urbaniseringen tilbage i middelalderen (Silverman 1997). Bulimia nervosa (BN) er derimod første gang beskrevet og defineret et hundrede år efter AN (Russell 1979). Første tilfælde af BN i Danmark blev beskrevet i 1989, og lidelsen blev først en etableret diagnose i Med BN opstod efterhånden en familie af mere eller mindre veldefinerede men beslægtede lidelser, der alle kan knyttes til forstyrrelser i kropsopfattelse og spisemønster = spiseforstyrrelser. I såvel WHO s (WHO 1992) som i det amerikanske diagnosesystem (APA 1994) er kun etableret AN, BN og uspecifikke eller atypiske spiseforstyrrelser. Men i litteraturen er der de seneste år tilføjet stadig flere spiseforstyrrelser, som (endnu?) ikke er integreret i diagnoselisterne: binge eating disorder, night eating syndrome, orthorexia nervosa, megarexia nervosa og muscle dysmorphia. Ligheder mellem lidelserne Yates var i 1983 blandt de første til at antyde og systematisk undersøge fælles karakteristika hos tvangsmotionister og spiseforstyrrede. På baggrund af interview med 60 maratonløbere fandt hun frem til, at løbere og anorektikere ligner hinanden i en række personlighedsmæssige forhold som store forventninger til sig selv, høj fysisk smertetolerance og tendens til depression. Konklusionen var, at lighederne blandt tvangsløbere og anorektikere bundede i en fælles identitetsproblematik. Med Yates studie var diskussionen om differentieringen mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser indledt, og herefter fulgte mange diskussioner om primære og sekundære symptomer. Yates uddybede senere lighederne imellem motionsafhængige og spiseforstyrrede, som hun karakteriserede som utilfredse med sig selv, målrettede og vedholdende (Yates 1991). Sours fandt også i begyndelsen af 1980 erne ligheder som hyperaktivitet, restriktiv spisning, regnskaber over kalorier og træningsplaner, udebleven menstruation, frygt for fedt, forstyrret kropsopfattelse, ønsket om den perfekte krop samt ignorering af smerte og mentalt ubehag (Sours 1981). Sours mente, at de to fænomener er udtryk for en kulturel tendens til at fokusere på slankhed og hylde en stærk fysisk form, og at den fælles symptomatologi derfor grundlæggende er udtryk for et og samme kulturelle syndrom. På den baggrund argumenteres der i dele af litteraturen for, at motionsafhængighed må opfattes som en ny type spiseforstyrrelse, der primært kommer til udtryk gennem overdreven træning, men som ellers er identisk med spiseforstyrrelser og ikke eksisterer selvstændigt. Forskelle mellem lidelserne Forskningen har ikke entydigt kunne bekræfte, at træningsafhængige og spiseforstyrrede har identisk personlighed og adfærd. Faktisk eksisterer der en del studier, der stiller sig tvivlende over for de antydede fællestræk og antagelsen om, at løbere har anorektiske tendenser. Motionsafhængighed adskiller sig historisk fra spiseforstyrrelser, idet syndromet først er opstået efter urbaniseringen med stillesiddende ar- 10 Psykolog nyt

4 FAKTA Projekt motionsafhængighed I et samarbejde mellem Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital; Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark samt Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet er et forskningsprojekt om motionsafhængighed under forberedelse. Studiet skal bl.a. afklare, om motionsafhængighed forekommer uafhængigt af spiseforstyrrelser, og i givet fald karakterisere motionsafhængiges livskvalitet og personlighedstræk. Det er forfatternes hypotese, at motionsafhængighed i nogle tilfælde optræder som selvstændig lidelse uafhængigt af en spiseforstyrrelse. Læsere med interesse for emnet er velkomne til at kontakte forfatterne: Mia Beck Lichtenstein: René Klinkby Støving: Der henvises i øvrigt til Mia Beck Lichtensteins artikel Når sundhed bliver til sygdom, Psykolog Nyt 6/2010. bejde og er tiltaget i takt med fitness- og sundhedskulturen. Et studie af Wheeler et al. (1986) undersøgte en gruppe mandlige løberes personlighed og spiseadfærd for at se, om disse parametre svarede til anorektiske patienters. Det viste sig, at ingen af løberne opfyldte kriterierne for anoreksidiagnosen. Endvidere viste ingen af løberne tegn på psykopatologi såsom angst og dårlig social tilpasning, hvilket er karakteristisk for spiseforstyrrede. Studiet kunne heller ikke påvise, at løberne forsømte deres arbejde og familier. Studiet målte dog kun motionsadfærd og ikke motionsafhængighed. Powers et al. (1998) forholdte sig kritisk til Yates anskuelse af fællestrækkene og har gennemført et studie, der ikke viste ligheder mellem motionsafhængige og spiseforstyrrede i forhold til personlighed, kropsopfattelse og psykopatologi. Løbere og anorektikere havde ikke samme psykologiske profil, idet der kunne konstateres psykopatologi hos anorektikerne, mens løberne var normale i lighed med Wheeler et al. s resultater. Desuden havde løbere og anorektikere ikke samme fysiologiske profil kun anorektikerne havde for lav fedtprocent og lavt BMI. Studiet viste, at motionsafhængighed eksisterer uafhængigt af spiseforstyrrel- Psykolog nyt

5 ser hos en gruppe løbere, og at de to syndromer ikke er et kontinuum. Da der ikke var tegn på psykopatologi hos løberne, skal motionsafhængighed ifølge Powers et al. ikke anerkendes som en diagnose, kun som et fænomen. Et studie af Bamber et al. (2000) fandt samme resultat, men dette studie omhandlede udelukkende kvinder og er siden blevet kritiseret massivt (Blaydon 2002). At der ikke kan konstateres tegn på psykisk lidelse blandt løbere, kan ifølge Yates skyldes, at løberne netop bruger motion som en strategi til at mindske psykisk forpinthed. Nogle studier viser, at når motionen bliver afskåret, så øges depression og angst, som formentlig ellers reguleres gennem løb. Alligevel bør man ifølge Powers et al. være opmærksom på symptomer på motionsafhængighed, idet nogle kvindelige løbere er i risiko for at udvikle anoreksi, og man kan desuden se en øget sårbarhed for spiseforstyrrelser hos elitesportsfolk (Sundgot-Borgen & Larsen 1993). Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en af vor tids nye afhængighedslidelser. Primært eller sekundært? Veale (1987) var den første til at introducere motionsafhængighed som selvstændig lidelse med udgangspunkt i DSMkriterierne for afhængighed. Veale understregede dog, at der eksisterer en række ligheder mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser, som kan vanskeliggøre adskillelsen. Ud over overdreven træning nævnte han blandt andet selvinduceret vægttab og lav fedtprocent. Han mente, at det på trods af de mange fællestræk var muligt at skelne mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser, og at motionsafhængighed i nogle tilfælde kunne opfattes som en primær lidelse. Den afgørende forskel er, at ved primær motionsafhængighed er træning et mål i sig selv. Diæt og vægttab tjener blot til at forbedre idrætspræstationen. Ved sekundær motionsafhængighed er formålet med fysisk aktivitet at opnå vægttab eller at kompensere for overspisning. Derfor understreges det, at en spiseforstyrrelse skal udelukkes, før der kan være tale om primær motionsafhængighed. I en kort oversigtsartikel diskuterer Keski-Rahkonen motionsafhængighed som primært eller sekundært fænomen og konkluderer: the term exercise dependence seems to belong to the land of the myths ( ) if you meet someone who claims to be exercise-dependent, delve deeper look for an eating disorder (Keski-Rahkonen 2001, s. 282). Han mener 12 Psykolog nyt

6 altså, at der altid ligger en spiseforstyrrelse bag motionsafhængighed, og at primær motionsafhængighed er en myte. Zmijewski og Howard har fundet en stærk sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og motionsafhængighed, hvilket støtter hypotesen om sekundær motionsafhængighed. De fandt dog samtidig en gruppe, der opfyldte kriterierne for primær motionsafhængig med fravær af spiseforstyrrelse, hvorved primær motionsafhængighed synes at forekomme. Exercise Dependence in individuals with eating disorders can pose serious health risks, but perhaps just as important are those individuals with primary exercise dependence (Zmijewski og Howard 2003, s. 184). På grund af de skadelige følgevirkninger af overdreven motion understreger de, at primær motionsafhængighed må tages alvorligt. Blaydon et al. (2002) antyder i et studie af triatleter, at primær motionsafhængighed findes som en sygdom, der er forskellig fra sekundær motionsafhængighed. De diskuterer imidlertid brugen af begreberne primær og sekundær motionsafhængighed og finder denne skelnen forenklet og utilstrækkelig, idet en given patologisk tilstand kan resultere i enten den ene eller begge tilstande af motionsafhængighed. Fx kan overdreven træning og forstyrrede spisevaner hos en bodybuilder begge være et resultat af en ekstrem optagethed af krop og udseende, hvorfor både motionsafhængighed og spiseforstyrrelse må opfattes som sekundære. I Hannes tilfælde er det svært at sige, om træningen var primær og sekundært har ført til spiseforstyrrelsessympto- Psykolog nyt

7 mer, eller om spiseforstyrrelsen kom først og førte til overdreven træning. Vi ved, at der i idrætsmiljøer er en overrepræsentation af både spiseforstyrrelser og motionsafhængighed i forhold til normalbefolkningen. Men vi ved ikke, om de, der søger ekstreme træningsmiljøer, i forvejen er sårbare i forhold til deres kropsbillede og selvværd. At der ikke kan konstateres tegn på psykisk lidelse blandt løbere, kan ifølge Yates skyldes, at løberne netop bruger motion som en strategi til at mindske psykisk forpinthed. gumenterer for, at de to fænomener kan anskues ud fra det, hun kalder en aktivitetsteori. En aktivitet forstås som en uafhængig, målrettet aktivitet, der ligger ud over almindelige hverdagsaktiviteter som familie og arbejde, og som tjener til selvudvikling og selvtilfredsstillelse, fx løb og slankekure. Disse aktiviteter er kropsbaserede og adskiller sig fra andre ikke-kropsbaserede aktiviteter som havearbejde og tegning. I en kropsbaseret aktivitet er fokus rettet mod målbare præstationer i form af vægttab eller en forbedret fysisk form. Kendetegnende for folk, der er engagerede i kropsbaserede aktiviteter er, at når målet er nået, søges nye mål: tynd er aldrig tynd nok, og man kan aldrig komme i for god form. Grundet de fælles drivkræfter og det ekstreme kropsfokus argumenterer Yates for eksistensen af en aktivitetslidelse The Activity Disorder (Yates 1991). Yates mener således, En fælles kropsbaseret aktivitetslidelse? Der er som anført så store overlap imellem spiseforstyrrelser og motionsafhængighed, at det måske ikke giver mening at dele dem op i primære og sekundære lidelser, men skal ses som forskellige stadier af samme lidelse. Yates arat spiseforstyrrelser og motionsafhængighed skal ses som to udtryk for en fælles grundlidelse, der er relateret til kroppen og giver sig udtryk i en målrettet aktivitet. Siden aktivitetshypotesen er der opstået flere nye kulturelt betingede kropsbaserede lidelser såsom megarexi (sygelig trang til at blive muskuløs) og ortorexi (sygelig besættelse af at leve sundt). De har alle fællestræk med spiseforstyrrelser, men har også særegne kendetegn. Der er formentlig et stort overlap mellem motionsafhængighed og megarexi, idet idrætten spiller en rolle i begge syndromer. Af disse syndromer er det kun anorexi og bulimi, der er anerkendt som egentlig diagnose både i DSM og ICD, men ifølge Yates tankegang kan de alle opfattes som én og samme forstyrrelse en afhængighed af kontrol over kroppen. At denne form for afhængighed er tiltaget, kan formentlig forklares sociokulturelt. Modsat afhængighed af eksempelvis alkohol eller rygning er både slankhed, sund kost og god fysisk form velanset i samfundet, hvilket kan have en betydning for væksten i kropsbaserede afhængighedslidelser. På trods af krops- og sundhedsdyrkelsen udgør fysisk inaktivitet, overvægt og usunde kostvaner dog et større problem for folkesundheden end overdreven træning. Der er en tydelig kønsforskel i de forskellige kropsbaserede syndromer. Mens spiseforstyrrelser og ortorexi overvejende rammer kvinder, er der en overrepræsentation af mænd, der udvikler megarexi. Motionsafhængighed synes at være ligeligt fordelt på begge køn i europæiske studier (Lejoyeux et al. (2008; Lindwall & Palmeira 2009). At der kan være forskel imellem mænds og kvinders motivation for at dyrke idræt, påviste Hausenblas og Fallon (2002) i et studie af unges træningsadfærd, træningsafhængighed og kropsbillede. Resultaterne viste, at BMI afgjorde kvindernes tilfredshed med deres kroppe (jo højere BMI, jo mere utilfredse), mens træningsadfærden var afgørende for mændene (jo mere træning, jo mere tilfredse). Forskerne antog, at kvindernes motiver for at træne var vægttab, mens mændene var motiveret af ønsket om en muskuløs krop og konkurrence. Mia Beck Lichtenstein, psykolog & bac.scient. i idræt og sundhed. Center for Spiseforstyrrelser, Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense René Klinkby Støving, overlæge, lektor, ph.d. Ernæringsklinikken, Endokrinologisk afd. M, Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital 14 Psykolog nyt

8 litteratur American Psychiatric Association (APA). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. In: (4th edn) (DSM-IV). Washington DC Bamber, D. et al. (2000): The pathological status of exercise dependence. The British Journal of Sports Medicine, vol. 34, pp Blaydon et al. (2002): Metamotivational characteristics of eating-disordered and exercise-dependent triathletes: an application of reversal theory. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (3), pp Bratland-Sanda et al. (2010): Physical Acticvity and Exercise Dependence During Inpatient Treatment of Longstandig Eating Disorders: An exploratory Study of Excessive and Non-Excessive Exercisers. International Journal of Eating Disorders, 43, pp Hausenblas, H.A. and Downs, D.S. (2002): Exercise dependence: a systematic review. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (2), pp Hausenblas, H.A. and Fallon, E.A. (2002): Relationship among body image, exercise behavior, and exercise dependence symptoms. International Journal of Eating Disorders, vol. 32 (2), pp Keski-Rakhonen, A. (2001): Exercise Dependence a Myth or a Real Issue?. European Eating Disorders Review, vol. 9, pp Lejoyeux, M. et al. (2008): Prevalence of exercise dependence and other behavioural addictions among clients of a Parisian fitness room. Comprehensive Psychiatry, 49, pp Lichtenstein, M.B. (2004): Træningsafhængighed om psykisk afhængighed af fysisk aktivitet. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Lindwall, M. & Palmeira, A. (2009): Factorial Validity and Invariance Testing of the Exercise Dependence Scale-Revised in Swedish and Portuguese Exercisers. Measurement in Physical Education and Exercise Science, v.13 n. 3 pp: Powers, P.S. et al. (1998): Comparison of Habitual Runners and Anorexia Nervosa Patients. International Journal of Eating Disorders, vol 23 (2), pp Russell G.: Bulimia nervosa: An ominous variant of anorexia nervosa. Psychol.Med. 1979; 9: Silverman J.A. ( ): Limner of anorexia nervosa and myxoedema. An historical essay and encomium. Eat.Weight.Disord. 1997; 2: Sours, J.A. (1981): Running, Anorexia Nervosa, and Perfection, in: Sacks, M.H. (Ed.): Psychology of running. Human Kinetics Publishers, Inc, Sundgot-Borgen, J. and Larsen, S. (1993): Pathogenic weight-control methods and self-reported eating disorders in female elite athletes and controls. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, vol. 3 (3), pp Vandereycken, W.: Who was the first to describe anorexia nervosa: Gull or Lasègue? Psychol. Med. 1989; 19: Wheeler, G.D. et al. (1986): Are anorexic tendencies prevalent in the habitual runner?. British Journal of Sports Medicine, vol. 20 (2), pp World Health Organization (WHO). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10). Geneva Yates, A. (1991): Compulsive Exercise and the Eating Disorders. Toward an Integrated Theory of Activity. Brunner/Mazel, Inc, Yates, A. et al. (1983): Running: an analogue of anorexia?. The New England Journal of Medicine, vol. 308 (5), pp Zmijewski & Howard (2003): Exercise Dependence. Eating Behaviors, 4, pp Psykolog nyt

Den måde vi husker på. Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning.

Den måde vi husker på. Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning. 11 18. juni 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Den måde vi husker på Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning. Side 3 Leder

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

når sundhed bliver til sygdom

når sundhed bliver til sygdom når sundhed bliver til sygdom Danmark er en nation af motionister, og det er godt. En lille andel mister dog kontrollen og bliver motions afhængige. Disse misbrugere begynder interessen at rette sig imod.

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser

Læs mere

2. Mængden af din træning har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie.

2. Mængden af din træning har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie. Side 1 af 8 i dansk sportskultur Et studie af prævalens, spiseforstyrrelsessymptomer, livskvalitet, personlighedstræk, leptin og kropssammensætning hos motionister med og uden symptomer på træningsafhængighed.

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

om spiseforstyrrelser blandt unge

om spiseforstyrrelser blandt unge Per Straarup Søndergaard om spiseforstyrrelser blandt unge TURBINE forlaget Kampen mod kroppen om spiseforstyrrelser blandt unge 2010 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag 2010.

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Spiseforstyrrelser blandt kvindelige eliteidrætsudøvere

Spiseforstyrrelser blandt kvindelige eliteidrætsudøvere 81 Spiseforstyrrelser blandt kvindelige eliteidrætsudøvere AF EVA WULFF HELGE The female athlete triad eller den kvindelige idrætstriade er karakteriseret ved den samtidige tilstedeværelse af tre symptomer:

Læs mere

om spiseforstyrrelser

om spiseforstyrrelser LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade om spiseforstyrrelser lmsnyt.dk En tanke til dig Når du står med denne brochure i hånden, er det måske, fordi du selv eller en af dine nærmeste

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder.

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder. Opsamling fra symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser i Danmark, herunder de anvendte metoder og resultater Regionerne afholdte d. 6. oktober 2016 et 3- timer symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Hvor hurtigt skal vægten stige under indlæggelse? vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse under indlæggelse

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Til børn, unge, voksne, forældre og andre pårørende Information om SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

At undersøge virkningen af idræt

At undersøge virkningen af idræt Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Binge eating disorder

Binge eating disorder Spiseforstyrrelser Binge eating disorder Opsporing og behandling af tvangsoverspisning Af Birgitte Hartvig Schousboe og Mette Waaddegaard Biografi Birgitte Hartvig Schousboe er klinisk psykolog og bl.a.

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig

Læs mere

Jeg vil jo bare være tynd I

Jeg vil jo bare være tynd I 848 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Jeg vil jo bare være tynd I Peter Ramsing I denne artikel beskrives anoreksi- og bulimisygdommen og dens hyppighed samt mulige årsager. I en efterfølgende artikel beskrives

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Oplevelser af at være svært overvægtig og fysisk aktiv

Oplevelser af at være svært overvægtig og fysisk aktiv Oplevelser af at være svært overvægtig og fysisk aktiv - Et kvalitativt systematisk review & meta-syntese fysioterapeut, BSc., MHH PT, BSc., / sygeplejerske, MHH / RN, BA, MScN, PhD. Fakta om BMI>40 kg/m

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis

Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis 1 Kristian Rokkedal Centerleder, specialeansvarlig overlæge Aarhus Universitetshospitals Center for Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide...

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide... Titel Modulansvarlig Valgfagsansvarlige: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents Rikke Holm Bramsen Cathriona Cantio

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere