Inspiration til arbejdet med mental sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til arbejdet med mental sundhed"

Transkript

1 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED AUGUST 2013 Inspiration til arbejdet med mental sundhed Arbejdet med mental sundhed bør tage afsæt i den enkelte skole og klasses specifikke virkelighed og sæt af udfordringer. Øvelser og aktiviteter om mental sundhed bør derfor ske med udgangspunkt i en diskussion af hvilke problemer der præger den specifikke klasse. I det følgende er samlet en række gode råd til hvad der bør overvejes inden man går i gang, samt 5 aktiviteter, der kan anvendes som inspiration for arbejdet med mental sundhed i klassen. Ideerne bygger på erfaringer fra et udviklingsprojekt på Rådmandsgades Skole i København og Pedersborg Skole i Sorø. Hvordan der skabes gode rammer for arbejdet med mental sundhed Det kræver ikke kun pædagogiske og didaktiske kompetencer som lærer at kunne arbejde med elevernes mentale sundhed. Som lærer bør man også reflektere over sin egen faglige selvforståelse, målet med arbejdet og hvilken rolle man ønsker at indtage i processen, inden man går igang. Arbejdet med mental sundhed indebærer desuden en etisk dimension. Fordi der i arbejdet med mentale sundhed ofte afdækkes problemer der er sårbare for eleverne, skal læreren kunne skabe de nødvendige rammer og tillidsrelationer, så eleverne kan føle sig trygge ved processen. Som skoleledelse bør arbejdet med mental sundhed også gennemtænkes nøje. Bedst er det, hvis en indsats med fremme af mental sundhed involverer mange niveauer i skolen og berører både læreres og elevernes kompetenceudvikling, støtte til forældre, og kobles med diskussioner om skolens værdigrundlag og de sundhedsbegreber, man på skolen ønsker at arbejde med. Uanset på hvilket niveau man vælger, at arbejde med mental sundhed på, er det afgørende at ledelsen aktivt bakker deres lærere op for at arbejdet bliver vellykket.

2 I dette følgende uddybes følgende aspekter, som er af betydning for skoleledelse og lærere i arbejdet med mental sundhed: At skoleledelsen bakker op om projektet At læreren vedkender sig et etisk ansvar At læreren tilpasser øvelserne til klassens interesser og udfordringer At læreren har fokus på sin egen rolle i forhold til at skabe trygge rammer Det er værd at tænke disse forhold igennem både inden opstarten og sideløbende med arbejdet. Betydningen af disse aspekter forklares nærmere i de følgende afsnit. Skoleledelsens synlige opbakning er afgørende Skolelederens opbakning er grundlaget for, at lærerne kan arbejde med elevernes mentale Skolelederen har ansvaret for følgende: sundhed sideløbende med den faglige undervisning. Mange lærere arbejder i det o At sørge for at lærerne har de rigtige kompetencer daglige med elevernes sociale trivsel, men et formaliseret og struktureret arbejde med fremme af mental sundhed kræver, at skolens o At bakke op om arbejdet med mental sundhed og at støtte, at læreren bruger den nødvendige undervisningstid til opgaven ledelse skaber de nødvendige rammer for o At overveje at afsætte særskilt arbejdet og gør mental sundhed til noget der undervisningstid til arbejdet, hvis prioriteres på skolen. klassen har brug for et særligt mentalt fokus Det er skoleledelsens ansvar at sørge for, at de lærere, der skal arbejde med mental sundhed har de rigtige kompetencer. Her er evnen til at o At sikre, at læreren evaluerer indsatsen, og at resultaterne bredes ud til hele lærerteamet opbygge relationer vigtig. Både lærer- elev relationer, men også at læreren fordrer en positiv elev- elev relation. Hvis en lærer ikke har stærke kompetencer til at arbejde med relationsdannelse, kan det være relevant at finde en anden lærer. En anden mulighed kan være, at læreren støttes af en AKT- lærer under forløbets opstart, så læreren bliver bedre rustet til at bearbejde og håndtere klassemøder med sårbare emner.

3 Lærerens etiske ansvar Når øvelserne fungerer bedst, åbner eleverne op og fortæller om personlige forhold, som kan indebære meget ømtålelige emner. I den situation er eleverne sårbare og har brug for en lærer, en voksen, der kan håndtere det. Det behov bliver forstærket af, at emnet behandles i klassen, og eleven skal opleve, at klassen tager hånd om eleven og hans/hendes problem. Læreren bør overveje sin egen betydning i forhold til: o o o o Egne kompetencer Engagement Relationsdannelse På forhånd at beslutte, hvorvidt han/hun vil arbejde med sårbare Det er yderst vigtigt, at læreren er forberedt på situationer, hvor elever fortæller om forhold, som de almindeligvis ikke fortæller om især fordi det foregår i klassen mens deres klassekammerater er til stede. Læreren skal overveje, hvordan han/hun vil håndtere det, hvis en elev fortæller om meget personlige forhold. Der kan ikke gives en manual for, hvordan læreren bør håndtere en sådan situation. Det er op til læreren selv at vurdere ud fra lærerens egen personlighed, rolle og relation til klassen og kendskabet til eleverne. Helt konkret er det op til læreren at vurdere, hvorvidt klassen er klar til at diskutere de forhold, som en elev ønsker at bringe op under f.eks. et klassemøde. Læreren kan vælge at diskutere sagen med eleven på forhånd og snakke med eleven om, hvad der er en god ide at bringe op til klassemødet og hvad eleven i stedet skal undlade at fortælle. Som udgangspunkt skal klassen kunne diskutere alle de emner, eleverne ønsker at diskutere. Men det forudsætter tillid og stærke, sunde relationer i klassen, hvor eleverne er i stand til at lytte og prøve at forstå deres klassekammerater uden at gøre grin med vedkommende eller på anden måde afvise den elev, der fortæller. Diskussion af meget alvorlige emner forudsætter ganske enkelt et godt klassemiljø, hvor eleverne udviser tolerance og har empati.

4 Tilpasning af øvelser For at kunne arbejde med elevernes mentale sundhed, er det først og fremmest vigtigt at se på den kontekst, hvori arbejdet med mental sundhed skal afvikles. Hver klasse har sine specifikke udfordringer og kompetencer. Det er derfor vigtigt, at læreren tager højde for de specifikke problemstillinger, der måtte være og tilpasser Overvej om der er konkrete problemstillinger der bør bearbejdes Styrk elevernes motivation: Lad eleverne få medejerskab ved at blive inddraget i tilpasningen af øvelserne Kan du se dig selv afvikle aktiviteter og temaer, så de afspejler elevernes problemer. Derudover er det vigtigt at tilpasse øvelserne til elevernes alderstrin med udgangspunkt i hvilke kompetencer de besidder. Derudover skal læreren tilpasse aktiviteterne, så han eller hun kan se sig selv i rollen som facilitator. Arbejdet med elevernes mentale sundhed berører i større eller mindre grad emner som konflikter og personlige og sociale problematikker. Det er derfor vigtigt, at læreren overvejer, om det er noget han eller hun ser som relevant og tager stilling til, om han/hun føler sig parat til at arbejde med det. Erfaringerne fra tidligere projekter har vist, at det er vigtigt, at eleverne får ejerskab til aktiviteterne. Elevernes motivation for deltagelse afhænger i høj grad af, om de er blevet inddraget undervejs i forløbet. Tilpasningen af aktiviteter bør derfor foretages i samarbejde med eleverne, så deres interesser og idéer bliver forankret. Er læreren usikker på, hvorvidt aktiviteterne stemmer overens med elevernes behov eller i tvivl om sin egen rolle som facilitator, kan det overvejes, om man med fordel kan inddrage skolens AKT- lærer i arbejdet. Lærerens rolle i forbindelse med øvelser Det er lærerens rolle at sætte tillidsskabende og trygge rammer for øvelserne. Tillid er en forudsætning for, at eleverne tør åbne op og fortælle i klasserummet. Læreren kan skabe tillidsfulde relationer ved at sætte de rigtige rammer og samtidig inddrage eleverne i samtaler, hvor lærer og elever i fællesskab definerer, hvad tillid er, og hvilken betydning det har for samværet. Derigennem kommer eleverne selv på banen og får medansvar for det fælles klassemiljø.

5 Tavshedspligt og det fælles rum Inden arbejdet med aktiviteterne starter kan det være en god idé, at tage en snak med sine elever. Klassen skal blive i stand til at snakke om personlige problematikker, og det forudsætter, at der kan skabes et tillidsfuldt rum. Helt konkret betyder det, at emner, der bliver vendt under øvelserne, kun hørte klasselokalet til. Læreren bør derfor aftale med eleverne, at alle har tavshedspligt og derfor ikke må tale om de emner uden for klasselokalets fire vægge. Klasselæreren bør til gengæld pointere, at eleverne altid kan tage et bestemt emne op igen, hvis de har behov for at tale yderligere om det. Betydningen af engagement fra lærerens side Et sprudlende engagement smitter. Hvis eleverne derimod kan mærke at læreren ikke er engageret i øvelserne og måske afvikler øvelserne, fordi han/hun føler, de bør afvikles så falder elevernes engagement og følelse af et egentligt udbytte. Hvis klasselæreren ikke kan se den overordnede mening med øvelserne, kan det påvirke elevernes deltagelse. Det er ikke nogen nem opgave at arbejde med elevernes mentale sundhed, og nogle lærere kan derfor komme til at føle sig på glat is i nogle af øvelserne. Det er derfor vigtigt, at den enkelte lærer skaber rammerne der sikrer, at han/hun føler sig sikker i afviklingen af øvelserne. I forbindelse med øvelserne kan læreren medtænke følgende: 1. Definer sammen med elever, hvad tillid er, og hvilken betydning tillid har for positive relationer 2. Saml op på indgåede aftaler på det efterfølgende klassemøde 3. Behold den gode tone, når der diskuteres i klassen 4. Læreren har ansvar for at skabe trygge rammer 5. Lad eleverne på skift varetage ordstyrerrollen 6. Lærerens engagement er vigtigt 7. Der skal afsættes god tid til øvelserne 8. Læreren bør inddrage eleverne i udviklingen og tilpasningen af øvelserne 9. Læreren skal have tålmodighed, sådan at eleverne ikke føler sig presset til at svare Uddelegering af ansvar og brug af AKT- læreren og sundhedsplejersken I nogle af de skitserede øvelser kan det også være en mulighed for læreren, at han eller hun vælger at uddelegere ansvar. Dette skal forstås på flere planer. På Rådmandsgades Skole, der har deltaget i et projekt om mental sundhed finansieret af Rockwool Fonden, har der været gode erfaringer med, at AKT- læreren arrangerede elevsamtaler og med udgangspunkt heri udarbejdede sociogrammer til at visualisere den enkelte elevs relationelle mønstre i klassen. Derudover arbejdede sundhedsplejersken sideløbende med elevernes forståelse af, hvad det vil sige at være kærester. Her havde hun den fordel, at hun kunne tale med eleverne om mere intime emner, end klasselæreren måske ville have mulighed

6 for. Sundhedsplejersken kan derfor i nogle sammenhænge supplere klasselæreren i arbejdet med at udfolde facetter af elevernes mentale sundhed. Hvis læreren i samarbejde med eleverne planlægger et klassemøde med emner, der ikke åbner for sårbare emner, kan klasselæreren også vælge elever til at være ordstyrer på skift. Derigennem får de også følelsen af medejerskab. Det er dog vigtigt, at læreren er på sidelinjen til at støtte eleven undervejs, hvis der skulle være behov for det. Tålmodighed Det er fordrende for øvelserne, når læreren har tålmodighed. Hvis det er nyt for eleverne at arbejde med emner, der berører sociale og personlige problematikker, kan det tage tid at åbne op. Der hjælper det ikke, hvis læreren presser på og bliver utålmodig, når eleverne ikke melder sig på banen med det samme. Se de fagligt svage elever fra en ny side I arbejdet med mental sundhed bør læreren lægge mærke til, om de relationer der udspiller sig under aktiviteterne, er anderledes end i den normale klasseundervisning. Nogle af de elever der ikke er fagligt stærke, har måske nogle andre kompetencer, som er vigtige for netop den opgave klassen skal løse i forbindelse med mental sundhed. Hermed kan læreren skabe rammerne for, at nogle af klassens mindre fagligt stærke elever kan ytre sig og dermed få en positiv oplevelse i klassesammenhængen. En udfordring for læreren kan være at inddrage alle. Her kan praktiske opgaver være en fordel. F.eks. kan læren opfordre eleverne til at spise morgenmad sammen i klassen. Det kan være en investering i det sociale fællesskab og fordi eleverne selv strukturerer aktiviteten. Gode råd til arbejdet med mental sundhed Til skoleledelsen Vær som skoleledelse synlig og vis interesse for projektet. Skoleledelsens engagement smitter af på lærerens og er dermed afgørende for projektets succes. Find en lærer med de rigtige pædagogiske og didaktiske kompetencer til at arbejde med mental sundhed. Skolelederen skal sammensætte lærerteams således, at lærere med disse kompetencer er til stede i teamet. Giv lærerne tid til arbejdet. En time om ugen i opstarten af projektet giver lærerne et rum til at udvikle og tilpasse øvelser og erfaringsudveksle.

7 Inddrag sundhedsplejerske og AKT- lærere i projektet. Det giver nye perspektiver på mental sundhed, konkrete værktøjer og mulighed for erfaringsudveksling om eleverne. Lav en forventningsafstemning mellem lærere, skoleledelse, forældre og evt. ekstern part. Det er vigtigt at gøre klar, hvilket budget og rammer der er for projektet. Til lærerne Skab rammer, som fordrer, at eleverne udvikler deres refleksionskompetencer, så de bliver i stand til at bruge de nye redskaber i andre sammenhænge. Det er en forudsætning for, at eleverne faktisk forbedrer deres mentale sundhed og bliver i stand til at anerkende og tage sig af hinanden. Vis gennem din fremtoning eleverne, at du har lyst til at være sammen med og interesserer dig for dem, så eleverne føler sig set, anerkendt og værdsat af læreren. Positive relationer til eleverne er nødvendig, hvis eleverne skal udvikle sig fagligt og mentalt. Læg tid og energi i projektet. Det kræver projektet, hvis eleverne skal have et udbytte af det. Inddrag og overlad opgaver til eleverne. Hvis læreren sikrer ejerskab og ansvar for opgaverne hos eleverne, investerer eleverne mere af sig selv og udvikler nye kompetencer. Tilpas øvelser og indsats til elevgruppen. Elever har forskellige behov og forudsætninger for at arbejde med deres personlige og sociale kompetencer. Find noget, der interesserer eleverne. Udvikl ambitiøse, realistiske mål for eleverne. Det er vigtigt at have store forventninger til eleverne og samtidig at være tålmodig og vente på, at eleverne selv bliver i stand til at berette om personlige forhold. Følg op på øvelser og sager, der har været diskuteret i klassen. Eleverne skal opleve, at de bliver taget alvorligt, og at læreren bekymrer sig om deres problemer.

8 Lav målinger af eleverne. Både termometermålinger og sociogrammer giver en god forståelse af elever i klassen og et godt udgangspunkt for at tilrettelægge en pædagogisk indsats. Udarbejd en plan for, hvordan andre lærere kan tage over for lærere, der går på barsel, bliver langtidssyge el.lign. Det er særlig vigtigt i arbejde med mental sundhed, hvor relationer er så centrale.

9 5 aktiviteter til inspiration for arbejdet med mental sundhed i klassen

10 1 - Klassemødet Hvordan foregår et klassemøde? Til et klassemøde fortæller eleverne om, hvordan de har det og hvad der påvirker dem. Bagefter kan klassen kommentere og stille spørgsmål. Til de første møder kan læreren foreslå ting til dagsordnen. Senere skal eleverne præsentere deres egne forslag og bringe egne bekymringer op. Under et klassemøde sidder alle elever i en rundkreds uden borde. En AKT- lærer kan med fordel fungere som ordstyrer og efterfølgende rådgive læreren om klassen. Klassemøderne kan f.eks. afholdes ugentligt og et møde varede typisk en lektion. Rammer og mål for et klassemøde Eleverne skal lære at blive mere opmærksomme på hinanden og fortælle om, hvordan de har det, og hvad der eventuelt gør dem kede af det. For at få succes med klassemøder må læreren derfor sørge for, at rammerne er rigtige. Erfaringerne har vist, at følgende er vigtigt for et godt klassemøde: Fortrolighed. Eleverne skal være sikre på, at det, de fortæller, bliver i klassen. Ingen må fortælle til andre uden for klassen, hvad der er snakket om på klassemødet. Tillid. Eleverne skal stole tilstrækkeligt på hinanden og på læreren til at turde snakke om problemer såsom mobning eller vanskeligheder med forældre. Eleverne skal være sikre på, at de ikke bliver gjort til grin af deres klassekammerater. Ligeledes skal de have tillid til at deres lærer interesserer sig for dem og vil hjælpe dem. Gode tætte relationer. Det er forudsætningen for de to andre forhold. Et godt klassemøde stiller krav til, at der er arbejdet eller arbejdes med relationerne i klassen, og at læreren selv gør noget aktivt for at danne relationer til sine elever. Det vigtigste i arbejdet med klassemøder er tillid. Det er samtidig her potentialet for klassemødet ligger. Ved at alle elever sidder i rundkredsen uden borde imellem sig, bliver de tvunget til at forholde sig til

11 hinanden og lytte til, hvad der bliver sagt. Det synes eleverne er grænseoverskridende, men selve kernen i klassemødet er, at eleverne lægger deres sædvanlige barrierer fra sig. At eleverne sidder i en rundkreds og bliver tvunget til at lytte til hinanden, kan f.eks. tvinge elever, der har mobbet deres klassekammerater til at forholde sig til, hvordan ofrene for mobningen har det og hvordan de er blevet påvirket af mobningen. Mere banale forhold kan også behandles på et klassemøde, men det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at fortælle om de forhold, som har betydning for dem og påvirker dem personligt. Det kan være en fordel, at læreren inden mødet snakker med enkelte elever, der kan forventes at have problemer, for at han/hun bliver mere tryg ved at fortælle om det. For at sikre ejerskab hos eleverne og styrke deres kompetencer kan læreren lade elever fungere som ordstyrere. I så fald skal eleverne lave en dagsorden til mødet og forberede diskussionen. Læreren skal så vidt muligt undlade at bryde ind og tage styringen fra ordstyreren, men kan tage fat i enkelte elever, som forstyrrer mødet. Læreren kan også lave en postkasse, hvori elever kan lægge sedler med beskrivelse af forhold, som de gerne vil diskutere. Læreren samler sedlerne ind og snakker med eleven om, hvordan emnet skal tages op på klassemødet. Eleverne kan også være anonyme og undlade at skrive navn på den seddel, de lægger i postkassen. Hvis en anonym seddel lægges i kassen, eller hvis en elev blot er nervøs ved selv at bringe et problem op i klassen, kan læreren lægge op til en generel diskussion af det emne, eleven gerne vil diskutere. Undervejs i diskussionen kan eleven så melde ud, hvad vedkommende selv oplever og dermed få klassen til at forholde sig til det på en måde, som kan være tryggere for nogle elever. Erfaringer fra arbejdet med klassemøder Det tager noget tid, før klassen får det fulde udbytte af klassemødet. Til de første møder er eleverne typisk tilbageholdende med at ytre sig om deres personlige erfaringer og bekymringer. Tilliden og de tætte relationer skal bygges op, før eleverne åbner sig op. Har læreren ikke tætte relationer til eleverne, tager det længere tid, før eleverne tør fortælle. Samtidig er det vigtigt, at læreren sørger for at følge op på de forhold, som bliver diskuteret under møderne. Det kan være mobning af en elev, hvor det er vigtigt at spørge ind til, hvordan eleven har det, og hvorvidt eleven stadig bliver mobbet.

12 Elever med helt særlige sociale problemer kan have svært ved at deltage i klassemøder, fordi det virker grænseoverskridende for dem at fortælle om eller lytte til de andres personlige følelser og problemer. Hvis eleven gentagne gange udviser en destruktiv adfærd som bryder fortroligheden og tilliden eller svækker relationerne betydeligt, bør eleven gå uden for under klassemøderne.

13 2- Værdi- og hjælpekort Hvad er værdikort og hjælpekort? Hver enkelt elev får udleveret et værdikort med følgende to udsagn: Jeg har en god skoledag når Det betyder rigtig meget for mig at... Hvert udsagn færdiggør eleverne med én sætning, som kan indeholde flere forhold såsom: Jeg har en god skoledag, når jeg har alle mine bøger med, og mine lektier er lavet. Udsagnene må naturligvis gerne være mere personlige. Efter kortet er udfyldt, hænges det op i klassen, så alle elever kan læse det. Det er derfor vigtigt, at elevens tekst er renskrevet. Eleverne skal skrive navn på alle kort, og værdikortet kan lamineres. Dagen efter eller næste gang klassen har Mental Sundhed på skemaet snakker eleverne parvis om, hvordan de kan hjælpe en klassekammerat til at få en god skoledag ud fra, hvad klassekammeraten har skrevet på deres værdikort. Snakken må meget gerne komme ind på, hvad klassekammerater kan gøre for at hjælpe, og hvad vedkommende selv kan gøre, og hvad der ikke kan gøres noget ved i klassen. Efter eleverne har snakket om, hvad de kan gøre for at hjælpe nogle af deres klassekammerater, udleverer læreren hjælpekort til alle elever. Der er to hjælpekort med et udsagn. De to udsagn er som følger: Jeg/vi vil prøve at hjælpe (navn) med at få den bedste dag ved at Det betyder rigtig meget for (navn) derfor vil jeg/vi prøve at Ligesom ved udfyldelse af værdikort skriver eleverne udsagn på deres hjælpekort, og deres udsagn må gerne indeholde flere forskellige forhold. Hver elev skal udfylde hjælpekort til mindst tre klassekammerater. Hjælpekort hænges under det værdikort, som de modsvarer. Hvis nogle elevers værdikort ikke er blevet besvaret af hjælpekort, diskuterer klassen samlet, hvordan hjælpekortene kan se ud og udfylder dem.

14 Både værdi- og hjælpekort skal være konkrete. Det behøver ikke være lange sætninger, men det skal præcist pege på, hvad der giver eleven en god skoledag. Eleverne skal således selv overveje, hvad der påvirker deres humør/trivsel og turde skrive, hvad de tænker. Mål for arbejde med værdi- og hjælpekort Det er et mål med øvelsen at visualisere for eleven, hvad der er vigtigt for de andre elever, og hvordan de kan tage hensyn til deres klassekammerater. Derved skal eleverne blive opmærksomme på, hvordan de andre elever i klassen har det, og hvad der påvirker deres mentale sundhed. For at eleverne kan blive mere opmærksomme på hinanden i dagligdagen, og når klassekammerater har særlige problemer, skal de lære, at alle har nogle udfordringer, og at det er i orden. Eleverne skal lære, at de har indflydelse på, hvordan deres klassekammerater har det. At de kan hjælpe deres klassekammerater. Målet er også, at den enkelte elev oplever og føler, at klassekammeraterne kan og vil hjælpe dem. I perioden efter eleverne har udfyldt værdikort og hjælpekort, skal de opleve, at de alle kan hjælpe, og at alle kan hjælpes. Erfaringer med værdi- og hjælpekort Hvis eleverne opfører sig på en måde, som bryder med, hvad de har skrevet på deres hjælpekort, kan læreren henvise til kortet. I så fald vil det ikke være læreren, der skælder eleven ud, men elevens egne mål og ambitioner, vedkommende forbryder sig mod. På den måde tjener det formålet om, at det er elevens indre styring fremfor ydre styring, der fremmer en hensigtsmæssig adfærd. På forhånd er det vigtigt at forklare eleverne, hvad der er formålet med øvelsen, og hvad læreren forventer. Det er bl.a. for at undgå, at eleverne skriver udsagn som at spise kage eller at holde fri ud for, hvad der udgør en god skoledag. Sådanne besvarelser sorteres fra, inden værdikortene bliver hængt op. På et senere tidspunkt kan klassen tage værdi- og hjælpekort op i klassen og diskutere indholdet af kortene. Med udgangspunkt i værdikortene kan klassen diskutere, hvorvidt eleverne har opnået det, de gerne ville. Med hjælpekortene i hånden kan de diskutere, hvilken indsats eleverne har gjort, for at de andre elever kunne få det bedre.

15 3 - Bolsjemøder Hvordan holdes et bolsjemøde? Ved bolsjemødet inddeles klassen i grupper. Hver gruppe samles om en plakat, hvorpå læreren har skrevet en række ord med udgangspunkt i de værdi- og hjælpekort, som klassen har udfyldt (se nærmere i forrige afsnit). Sådanne ord kunne fx være "hygge med klassen", "gode venner" eller "udendørs aktiviteter. Plakaten skal illustrere, at vi alle er forskellige, og at vi alle kan lide noget forskelligt (heraf bolsjerne). Eleverne får nu fysisk et bolsje; dette giver i sig selv tid og plads til ro og fordybelse. Det samler gruppen, lidt ligesom indianernes fredspiber. Efter et stykke tid (3-5 minutter) bliver der givet fri til, at eleverne kan skrive på plakaterne. Hvad betyder "hygge" for dem, og hvordan kunne det se ud i deres klasse. Når der bliver lidt mere stille (processen stopper langsomt, når alt er skrevet på) tilbydes alle et bolsje mere og alle overvejer med sig selv, om alt er kommet med på plakaten. Her kan den implicitte betydning af bolsjerne evt. synliggøres for eleverne: Husk vi er lige så forskellige som bolsjerne og alle tager deres yndlingsbolsje. Denne tanke giver plads til og forståelse for, at man måske ikke er enig i alle udsagnene på plakaten og man bliver i stand til at se situationen med kammeraternes øjne. En del af målet med bolsjemødet er netop at få eleverne til at reflektere over hvordan deres klassekammerater oplever hverdagen og relationerne i klassen. Når bolsjernes er spist og gruppen har opnået konsensus om hvad der skal stå på plakaten hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, at de er enige om hvad der f.eks. er hyggeligt hænges plakaten op i klassen. Efter en uges tid sættes klassen i gang med at udmønte udsagnene på bolsjeplakaterne. Hvis det er rart at hygge sig i klassen, og grupperne har skrevet på plakaterne, at det er hyggeligt at have "tag- noget- med- ordning" (frugtordning, kageordning etc.), må eleverne planlægge og gennemføre projektet. Det er vigtigt, at alt dette er elevernes ansvar. Læreren fungerer blot som sikkerhedsnet og sikrer, at elevernes ønsker bliver bakket op. Det giver eleverne medindflydelse og tillid til egne evner. Mål med bolsjemøder Eleverne lærer at reflektere over hvad der betyder noget for dem og hvad der betyder noget for deres

16 klassekammerater. På denne måde gøres eleverne opmærksomme på, at der kan være forskellige behov i en klasse og på hvordan man kan arbejde med at alle imødekommes. Erfaringer fra bolsjemøder At tale om personlige behov og udfordringer kan være vigtigt for nogle elever, som ikke tidligere har fortalt om, hvordan de har det og hvorfor. Hvis noget er så alvorligt, at det skal videre, får eleverne at vide, at de skal fortælle det til deres lærer. Eleverne kan selv finde udsagn til planchen ud fra, hvad der interesserer dem, i stedet for at læreren bestemmer, hvilke udsagn eleverne skal forholde sig til. Det kan give større engagement hos eleverne, men det må vurderes ift. elevgruppen.

17 4. Sundhedssamtaler om kæresterelationer Hvordan kan man tale om kæresterelationer? Kæresterelationer er ofte noget der optager eleverne, ikke mindst i udskolingen. Det er samtidigt et områder der kan være kilde til frustration og usikkerhed og derfor et oplagt emne at tage fat på, hvis man ønsker at arbejde med elevernes trivsel. Der er flere konkrete øvelser, som kan bruges, hvis man ønsker at lave et projekt om kæresterelationer. I et projekt om mental sundhed på Rådmandsgades Skole, blev der udviklet en række øvelser af skolens sundhedsplejerske, der er blevet samlet i en brugermanual. Materialet kan down loades på Formålet med manualen er at skabe en ramme for refleksion over egne værdier og holdninger til venner og kærester. Samt ruste eleverne til at indgå værdifulde relationer med fokus på kærester. Formålet er også at øge elevernes kompetence i forhold til kæresterelationer ved: Udveksling af egne erfaringer, følelser, oplevelser og handlinger Bevidstgørelse om egen integritet Styrkelse af den enkeltes oplevelse af sammenhæng (begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed) Hvordan arbejder man med materialet om kæresterelationer? Kæresterelationer er et følsomt og sårbart emne. Inden man går gang med temaet er det derfor vigtigt, at det gøres klart for eleverne, at man skal udvise respekt for hinanden ved at: Lytte til det der bliver sagt Lade være med at kommentere på det sagte (eller grine af det) Aftale at det sagte, bliver i lokalet (tavshedspligt) Materialet fra Rådmandsgades Skole består af en række arbejdsark. To af arkene er tiltænkt 7. klasse og 2 er tiltænkt 8. eller 9. Klasse. I 7. klasse arbejder eleverne med emnet kærester, og i 8 eller 9. klasse er emnet sex. Omfanget af øvelserne dækker i alt fire lektioner.

18 Første led i undervisningen er, at eleverne arbejder individuelt med arbejdsarkene. Fortæl eleverne at det er vigtigt, at de gør det hver for sig at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Alle lægger blyanten, når de er færdige og venter. Arbejdsarkene har følgende titler og indhold, som fungerer som spørgsmål, eleverne skal forholde sig til: Hvad er en god kæreste? På dette arbejdsark skal eleverne skrive, hvad en god kæreste er. Bagefter skriver eleverne, hvordan en kæreste ikke skal være. Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? På dette arbejdsark sætter eleverne kryds ud for fem af tolv udsagn, som de er enige i. Bagefter udvælger de det vigtigste udsagn. At være eller ikke være kærester På dette arbejdsark skriver eleverne først, hvordan man kan blive kærester. Dernæst skriver eleverne, hvordan man kan slå op på en god måde. Hvornår er man parat til sex? Der er 13 udsagn på dette arbejdsark, og eleverne sætter kryds ud for de udsagn, de er enige i. Bagefter udvælger eleverne de tre udsagn, som er vigtigst for dem. Imens eleverne udfylder arkene, deler underviseren tavlen op og skriver (f.eks. ved arbejdsark 1): sådan skal en kæreste være som overskrift på den ene halvdel og sådan skal en kæreste ikke være på den anden halvdel. Eleverne bedes nu nævne 2-5 af de ting, de har skrevet om, hvordan en god kæreste skal være (for at alle kommer til orde). Det nævnte skrives ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Bagefter supplerer eleverne med det øvrige de har skrevet, indtil alle ord er kommet på tavlen. Nu spørges der ind til nogle udvalgte ord (fælles refleksion). For eksempel: hvad betyder det for dig, at din kæreste skal være til at stole på? Er der andre, der har det på samme måde? Er der noget andet, der er vigtigere for dig? (trække forskellige synspunkter frem).

19 Øvelserne skal ikke følges stringent, og underviseren skal ikke blot gennemgå en på forhånd stramt planlagt undervisningstime. Derimod skal underviseren prøve at fornemme, hvad der fænger elevernes opmærksomhed og interesse og diskutere det med eleverne. Byder elever selv ind med erfaringer og oplevelser fra f.eks. et kæresteforhold, er det godt til at fange elevernes opmærksomhed. Underviseren må derfor gerne spørge ind til det. I forbindelse med øvelserne nævnes det ofte af en eller flere piger, at kæresten ikke skal slå. Det er en god anledning til at diskutere kærestevold ved fx at spørge eleverne, om de synes kærestevold er i orden, og hvorfor nogen kan finde på at slå deres kæreste. Endelig kan underviser og elever diskutere, hvad man kan gøre for ikke at komme derud, hvor man begynder at slå sin kæreste. Hvis eleverne er tilbageholdende og ikke byder ind med særlig meget, kan underviseren tage emner op og langsomt inddrage eleverne. I den forbindelse skal underviseren ikke være bange for at spørge ind til eleverne, men det er vigtigt at fornemme, hvilke elever der kan og vil bidrage og kan bryde isen. Erfaringen viser, at kønsopdeling i visse tilfælde kan får eleverne til at åbne op og fortælle mere. Formål med brugermanualen kærester Arbejdet med arbejdsarkene og diskussionerne skal få eleverne til at gøre sig nogle forestillinger om, hvordan de selv ønsker at indgå i et kæresteforhold, og hvad de forventer af en partner. De skal lære at sætte grænser for, hvad de synes er i orden og forstå, at der er flere måder at være kærester på. Samtidig kan samtaler med de andre elever afsløre, at nogle af de forestillinger, som eleverne gør sig, er urealistiske. Her kan underviseren bidrage med sin erfaring og viden, og på den måde kan underviseren kvalificere samtalerne. Erfaringer fra arbejdet med kærester og sex Det er en fordel, hvis underviseren ikke har et indgående kendskab til eleverne. Eleverne har ofte ikke lyst til at diskutere intime forhold som kærester og sex med deres lærer. Derfor er det en god idé at benytte skolens sundhedsplejerske i forbindelse med et forløb om kæresterelationer. Fordi sundhedsplejersken som regel ikke i forvejen har relationer til eleverne, er det vigtigt, at vedkommende er god til at danne relationer til eleverne og tør tale om emnet. Underviseren skal vise eleverne, at han/hun tør tale om sex og kærester, og at det er trygt at tale om. Samtidig er det vigtigt, at

20 vedkommende beslutter sig for, hvor hendes egne grænser går og sender tydelige signaler til eleverne om det. Man kan lave en opsamling, hvor det, der er diskuteret i henholdsvis drengenes og pigernes gruppe, diskuteres samlet i klassen. Eleverne er som regel nysgerrige efter, hvad det En sundhedsplejerske beretter: andet køn har nævnt som vigtige kvaliteter hos en kæreste. Jeg har fået den bonus ud af det som sundhedsplejerske på skolen, at flere Erfaringerne fra arbejdet med kæresterelationer viser, at der af pigerne har henvendt sig bagefter, kan være behov for at korrigere elevernes forestillinger og fordi de havde nogle problematikker fordomme om kærester og sex. omkring kærester. På den måde åbnede forløbet en dør, fordi de så, at Som udgangspunkt deltager alle elever uanset religiøs eller hende der kan vi godt tale med om etnisk baggrund. Alle vil typisk gerne deltage, og eleverne skal sådan noget. Klasseforløbet gjorde på have at vide, at de gerne må undlade at svare på spørgsmål fra den måde at de blevet trygge, og så læreren. Nogle elever med muslimsk baggrund kan ikke kunne de komme individuelt bagefter, diskutere, hvornår man er klar til sex på samme måde som de en helt anden dag. Så kom de hen og andre elever, fordi de først må have sex efter ægteskab. I så sagde, vi vil gerne lige tale med dig, fald kan underviseren spørge, hvor lang tid der går fra man er og så handlede det om noget med kærester og noget usikkerhed ved gift, til man er klar til at have sex. det.

21 5. Sociogrammer og elevinterview Hvordan laves sociogrammer? Sociogrammer viser elevernes indbyrdes relationer i klassen. Sociogrammer laves på baggrund af interviews med eleverne, hvor læreren eller AKT- læreren stiller eleven spørgsmål om elevens relationer i klassen. Interviewene kan f.eks. have fokus på, hvorvidt og hvordan eleven føler sig anerkendt om han/hun har venner og oplever sig selv som en god ven. Forud for interviewet fortæller læreren eleverne, at interviewet bruges til at lave socio- grammer, og at den eneste, der kommer til at se deres besvarelser, er klasselæreren. Under interviewet spørger læreren ind og forklarer eventuelle ord og begreber, som eleven ikke forstår. Derved skabes en dialog mellem lærer og elev, og læreren noterer ned undervejs. Læreren foretager en selektion i elevens udsagn og sorterer dermed irrelevante og ikke- konstruktive udsagn fra. Udsagnene fra de individuelle interviews bliver ført ind i sociogrammet, der illustrerer elevernes sociale relationer i klassen. På den måde bliver det tydeligt for lærerne, hvilke elever der har gode relationer i klassen, og hvilke elever der står uden for klassefællesskabet. Læreren skal især være opmærksom på, om alle elever har mindst én god relation i deres klasse. Eleverne bliver stillet følgende spørgsmål i interviewet: Hvem vil du vælge som ven, hvis du selv kunne vælge? Tror du, at nogen i klassen vil have dig som en af sine allerbedste venner? Hvis eleverne blev delt op i arbejdsgrupper på 4, hvilke 3 elever ville du så helst have med i din gruppe? Tænker du positivt om dig selv? Tænker du positivt om andre i klassen? Hvis du skulle beskrive, hvor godt du trives på en skala fra 1 til 10 (1 er dårligst, 10 er bedst) hvor er du? Hvad skulle være anderledes for at vælge 10? Har du ønske om noget, lærerne kunne gøre anderledes? Har du nogen ideer/tips til, hvad der kan gøre klassemiljøet endnu bedre? Føler du dig tryg i klassen? På en skala fra 1 til 10, hvor vil du placere dig? Hvad skal der til, for at det bliver 10? Hvert elevinterview tager cirka minutter, og derefter skal læreren beregne tid til at udarbejde sociogrammet.

22 Eleverne får ikke sociogrammerne at se. På den måde undgås den situation at en elev kan blive konfronteret med, at ingen gider arbejde sammen med eller være ven med ham/hende. På baggrund af interviewene udarbejder læreren sociogrammer. I sociogrammet anføres hvem eleverne gerne vil være venner med, hvis de selv skulle vælge. Det giver et godt billede af elevernes sociale status i klassen. Der anføres ligeledes små citater fra eleverne, hvoraf det fremgår, hvilke ideer de har til at forbedre klassemiljøet, samt om de tænker positivt om sig selv, om deres klassekammerater, og hvilke elever de gerne vil arbejde i gruppe med, hvis de selv kan vælge. Målet med sociogrammer Sociogrammer kan give læreren en bedre forståelse for relationer mellem elever i klassen. Målet med sociogrammer kan også være at udarbejde en baseline og senere målinger for at vurdere en udvikling i et forløb om mental sundhed. Det kan være relevant i tilfælde, hvor eleverne pga. deres særlige forudsætninger har vanskeligt ved at udfylde spørgeskemaer som f.eks. Termometermålinger. Elevinterviewet kan også benyttes til at indsamle data, som ikke vedrører elevernes relationer, men andre forhold såsom deres tryghed.

23 Endelig kan eleverne få et særligt udbytte af en samtale med en voksen, som sætter sig ned og snakker med dem om, hvordan de har det. Benytter man en AKT- lærer har man en person som er forskellig fra deres lærere i den forstand, at de ikke har så tæt et kendskab til eleverne og ikke færdes omkring dem til daglig. Det giver eleverne mulighed for at fortælle og snakke med en voksen om nogle andre ting, end hvad de fortæller deres lærer. Erfaringer fra brug af sociogrammer Sociogrammerne har vist sig at være et godt udgangspunkt for det videre arbejde med mental sundhed i klassen. Læreren får et bedre indblik i, hvilke relationer eleverne i klassen har, og om de har realistiske forventninger til, hvad de andre mener om dem. Samtidig giver sociogrammerne et direkte indblik i, hvor mentalt sunde eleverne er, målt på deres selvbillede og om de tænker positivt om sig selv. Samtidig kan læreren gennem arbejdet med sociogrammerne få elevernes forslag til, hvordan klassemiljøet kan forbedres, idet det giver et indblik i, hvilke problemer eleverne mener, der er ved klassemiljøet.

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere