Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere"

Transkript

1 1 af :36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo Oprettet: Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere Et fald i drøvtygningsaktivitet tre til tres dage efter kælvning har betydning for, om 2.kalvs og ældre køer bliver insemineret eller løbet indenfor 180 dage efter kælvning. Uanset laktationsnummer har en ko med lav drøvtygningsaktivitet inden for de første tre uger efter kælvning, højere risiko for at blive sat ud (død, slagtet, aflivet) i løbet af de første 60 dage sammenlignet med de køer der har mellem eller høj drøvtygningsaktivitet. Dette ses især som et udtryk for sundhedsmæssige problemer i goldperiode eller ved kælvningsforløb. Køerne med størst stigning i drøvtygningsaktiviteten har ligeledes større risiko for ikke at komme i gang reproduktionsmæssigt set indenfor 180 dage og højere risiko for at blive sat ud inden for 60 dage efter kælvning. Den store stigning i drøvtygningsaktivitet kan være et udtryk for en større foderoptagelse, som følge af et højere produktionsniveau hos disse køer. Når disse køer ikke bliver insemineret eller løbet hhv. sættes ud, kan det blandt andet skyldes en forsinket cyklisk aktivitet, fordøjelses- og stofskiftelidelser som følge af en større negativ energibalance eller problemer med yversundheden. Et BHB-niveau på 0,15 mmol betyder, at færre køer bliver insemineret eller løbet indenfor 180 dage efter kælvning, mens flere køer bliver udsat indenfor 60 dage efter kælvning sammenlignet med køer med BHB < 0,15. Dette gælder uanset laktationsgruppe. De biologiske måleparametre drøvtygningsdata og BHB-målinger har potentiale til at styrke overvågningen af nykælvere, og der arbejdes derfor videre med dette i Baggrund Formålet med projektet Sundere køer og bedre produktionsstyring via nye biologiske måleparametre er at give den enkelte mælkeproducent et bedre grundlag for at styre bedriftens sundhed, reproduktion og produktion ud fra nye biologiske måleparametre, som opsamles via mælkeprøver og procesudstyr. Projektet har blandt andet givet mulighed for at undersøge sammenhængen mellem køer, der ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt set efter kælvning, og deres drøvtygningsaktivitet hhv. deres BHB-niveau (BetaHydroxy-Butyrat) i mælk. Desuden er undersøgt sammenhængen mellem disse biologiske måleparametre og køer, der sættes ud indenfor 60 dage efter kælvning. Viden om disse sammenhænge kan danne grundlag for forbedret overvågning af nykælvere og bedre styring i tidlig laktation. I 2015 arbejdes videre med potentialet i at udnytte disse datakilder. RuminAct optæller minutter med drøvtygning i to timers intervaller og bruges til udpegning af dyr i brunst. Undersøgelser viser, at ændring i dyrenes drøvtygningsaktivitet formentlig også kan bruges til at estimere kælvningstidspunktet. Data fra RuminAct har desuden potentiale som indikator for, om koen fungerer sundhedsmæssigt, idet en lavere drøvtygningsaktivitet kan være tegn på en lavere foderoptagelse, og at en sygdom er ved at udvikle sig. Sidstnævnte er omdrejningspunktet for analyserne af drøvtygningsdata i dette studie. En stigning i niveauet af BHB i tidlig laktation er et udtryk for køernes negative energibalance. Undersøgelser viser, at køer, der har ketose, også har et forhøjet BHB-niveau i mælk. Resultater fra analyser af et BHB-datasæt (upublicerede resultater, 2014) viser, at grænsen bør ligge på 0,15 mmol BHB, når man ønsker at sammenligne raske køer med køer, der har problemer. Datagrundlag og formål med analysen Forud for analyserne er defineret to grupper af kælvninger, som beskriver hvorvidt køerne er kommet i gang reproduktionsmæssigt set eller ej: Repro-grp. 1 er kælvninger, efterfulgt af en inseminering, positiv / negativ drægtighedsundersøgelse, løbning eller ilægning inden for 180 dage efter kælvning Repro-grp. 2 er kælvninger, som ikke er efterfulgt af disse hændelser inden for 180 dage efter kælvning. Desuden er defineret to grupper af kælvninger, som beskriver, hvorvidt køerne er afgået inden for 60 dage efter kælvning: Grp. ej udsat er kælvninger, hvor koen ikke er slagtet / død / aflivet indenfor 60 dage efter kælvning Grp. udsat er kælvninger, hvor koen er slagtet / død / aflivet indenfor 60 dage efter kælvning Formålet med analyserne er at belyse om, der er sammenhæng mellem ovennævnte fire grupper og nogle variable, der beskriver henholdsvis drøvtygningsaktivitet og BHB-niveau hos køerne. Drøvtygningsdata I analysen af drøvtygningsdata indgår data fra holsteinkøer i 42 besætninger. Der indgår kælvninger fra perioden 1. juli 2012 til 30. juni Som et udtryk for drøvtygningsaktiviteten bruges variablene A. E. 1. Stigning i daglig drøvtygningstid 3-7 dage efter kælvning 2. Ændring i daglig drøvtygningstid dage efter kælvning 3. Ændring i daglig drøvtygningstid indenfor 3-60 dage efter kælvning (evt. kun til udsætning, hvis koen er udsat inden for 60 dage) 4. Om koen ligger lavt i drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, sammenlignet med laktationsgruppen i besætningen 5. Om koen ligger lavt i drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, sammenlignet med laktationsgruppen i hele datasættet Analyserne gennemføres for 1.kalvs, 2.kalvs og ældre køer. BHB-data I analysen vedr. BHB, er data afgrænset til at indeholde kælvninger mellem 15. oktober 2013 og 14. april BHB-værdierne er målt i mælken ved ydelseskontrollen mellem 5 og 35 dage efter kælvning. Der indgår data fra holsteinkøer fra besætninger med mindst 10 1.kalvskøer og/eller mindst 10 ældre køer i datasættet i perioden. I alt indgår kalvskøer og ældre køer. Som et udtryk for, om køerne har ketose, anvendes BHB-niveauet via variablene

2 Negativ (rask); hvor BHB < 0,15 mmol Mistanke (subklinisk); hvor BHB 0,15 0,20 mmol Positiv (klinisk); hvor BHB > 0,20 mmol Analyserne gennemføres for 1.kalvs og ældre køer. Ændring i drøvtygningsaktivitet inden for 60 dage efter kælvning er central I en velfungerende ko stiger drøvtygningsaktiviteten kraftigt de første dage efter kælvning. Har køerne derfor en mindre stigning i drøvtygningsaktivitet 3-7 dage efter kælvning, betyder det, at koen kommer dårligere fra start. I figur 1 ses eksempel på drøvtygningsprofilen hos en velfungerende ko. Figur 1 Eksempel på drøvtygningsprofil hos velfungerende ko de første 55 dage efter kælvning For at kunne gennemføre analysen inddeles hver drøvtygningsvariabel i 4 grupper: Lav, Middel lav, Middel høj, Høj, med lige mange køer i hver gruppe. Et eksempel er variablen Ændring i drøvtygningstid indenfor 3-60 dage efter kælvning (variabel C) for de ældre køer. Som det fremgår af tabel 1, er antallet af køer i de enkelte grupper lige store. Ældre køer med mindst stigning i drøvtygningsaktivitet fra 3-60 dage efter kælvning har signifikant større sandsynlighed for ikke at blive insemineret eller løbet indenfor 180 dage efter kælvning (Repro-grp. 2). Det kan være sundhedsrelateret og bunde i goldkoperioden eller i kælvningsforløbet, men vi har ikke i projektet haft mulighed for at forfølge det nærmere. Køerne med størst stigning i drøvtygningsaktiviteten har ligeledes større risiko for ikke at komme i gang reproduktionsmæssigt set sammenlignet med de to midtergrupper. Det kan være relateret til et højere produktionsniveau og en højere foderoptagelse, som dels kan betyde, at der går længere tid, før køerne bliver cyklisk aktive, dels kan dække over, at landmanden bevidst venter med at inseminere køerne, til de er i positiv energibalance. Tabel 1 Sandsynlighed for at en ældre ko kommer i Repro-grp. 2 (p-værdi = 2 %) når der ses på variablen Ændring i drøvtygningsaktivitet 3-60 dage efter kælvning * Inddeling af variablen Ændring i daglig drøvtygningsaktivitet indenfor 3-60 dage efter klv.* (Antal køer) Sandsynlighed (%) for Repro-grp. 2 Lav (366) 28,3 Middel lav (366) 20,4 Middel høj (366) 22,3 Høj (366) 28,9 *Fra 3-60 dage efter klv. (evt. kun til udsætning, hvis koen er udsat inden for 60 dage) Den daglige drøvtygningsaktivitet for gruppen Lav i tabel 1 er faldet med cirka 2 timer i løbet af dag 3-60 efter kælvning, medens drøvtygningsaktiviteten er steget med cirka ½ time i perioden for gruppen Høj. Overordnet set opfører alle variable sig på samme måde i analysen, hvor grupperne Lav og Høj altså dem med mindst og størst ændring i drøvtygningsaktivitet, har større risiko for at ende i Repro-grp. 2. Den brede midtergruppe har altså lavest risiko. For 1.kalvskøerne er der ikke fundet nogen signifikant betydning af de forskellige variable, men vi ser dog en lignende tendens. Resultaterne for 2.kalvskøerne er i overensstemmelse med resultaterne for de ældre køer, når der kigges på variabel C. For variablene A, B, D og E ses ingen signifikant effekt hos hverken 2.kalvskøerne eller de ældre køer. Lav drøvtygningsaktivitet øger sandsynlighed for tidlig udsætning Når vi ser på sandsynligheden for at en ko bliver udsat (slagtet, død eller aflivet) inden for 60 dage efter kælvning, viser analysen for 1.kalvskøerne, at der er signifikant større sandsynlighed for at blive udsat, hvis koens drøvtygningstid 3-21 dage efter kælvning ligger i den laveste fjerdedel af 1.kalvskøerne i besætningen (tabel 2). De øvrige variable er ikke signifikante for 1.kalvskøerne. Tabel 2 Sandsynlighed for udsætning af 1.kalvskøer afhængig af drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning (p-værdi = 1 %) Koens drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning sammenlignet med laktationsgruppen i besætningen Sandsynlighed (%) for udsætning inden for 60 dage efter kælvning Lav 3,2 2 af :36

3 Middel og høj 1,2 For 2.kalvskøerne er der signifikant større sandsynlighed for at blive udsat, hvis koens drøvtygningstid 3-21 dage efter kælvning ligger i den laveste fjerdedel af 2.kalvskøerne i datasættet (p-værdi = 1 %). Ingen af de øvrige variable er signifikante. Fælles for modellerne for 3.kalvskøerne er, at en ko med lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning har højere risiko for udsætning sammenlignet med de øvrige ældre køer i enten besætningen eller i datasættet. Ligeledes har en ko med lavt eller højt niveau af variablene A. og C. større risiko for at blive udsat, end en ko der ligger i de to middelgrupper. Højt BHB-niveau forsinker insemineringer og øger risiko for udsætning Det undersøges om BHB-niveauet i mælk har betydning for, at en del af køerne ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt set (Repro-grp. 2), eller om køerne bliver udsat indenfor 60 dage efter kælvning (Grp. udsat). Fordelingen af 1.kalvskøer og af ældre køer i Repro-grp. 1 og 2 afhænger af BHB-niveauet. Resultaterne viser, at der er signifikant flere køer med BHB > 0,15 mmol, der ikke bliver insemineret eller løbet indenfor 180 dage efter kælvning end køer, hvor BHB < 0,15. Dette gælder uanset laktationsgruppe, og uanset om man sammenligner Negativ med Mistanke + Positiv, eller om man sammenligner Negativ med Positiv (se tabel 3 og 4 i bilag 1). Ligeledes viser resultaterne, at der er signifikant flere køer med BHB > 0,15 mmol der dør eller slagtes indenfor 60 dage efter kælvning, end køer hvor BHB < 0,15. Dette gælder uanset laktationsgruppe, og uanset om man sammenligner Negativ med Mistanke + Positiv, eller man sammenligner Negativ med Positiv (se tabel 5 og 6 i Bilag 1). Ændringerne i andel køer i Repro-grp. 1og 2 som følge af stigende BHB-niveau ses i figur 2a, mens ændringerne i andel køer, der sættes ud inden for 60 dage efter kælvning (død / slagtet) eller ej (levende), ses i figur 2b. Figur 2a og 2b Andel køer i Repro-grp. 1 og 2 hhv. andel køer der sættes ud eller ej som følge af stigende BHB-niveau i mælk. Højere celletal hos køer med højt BHB I overensstemmelse med resultater fra en anden undersøgelse (upublicerede resultater, 2014), ses der stor forskel på celletalsniveauet, når man sammenligner køer med mindre end 0,15 mmol BHB, med køer der har 0,15 mmol BHB eller derover (tabel 3). Der har ikke været resurser i projektet til at teste, om forskellene er signifikante, men som det fremgår af tabellen, er der et markant højere celletalsniveau hos både 1.kalvs og ældre køer, når BHB-niveauet er 0,15 mmol. Tabel 3 Gennemsnitligt celletalsniveau og 50 pct. fraktil for 1.kalvs og ældre køer, fordelt på BHB-grupper BHB-gruppe 1.kalvs køer Celletalsniveau, celler Ældre køer Gns. 50 pct. fraktil Gns. 50 pct. fraktil Negativ (< 0,15 mmol) 192,5 54,0 362,4 80,0 Mistanke + Positiv ( 0,15 mmol) 342,0 80,0 621,2 111,0 Indikationen af at der også yversundhedsmæssigt er udfordringer for de køer, der har højt BHB-niveau, er med til at forklare, at der er større risiko for at blive udsat indenfor 60 dage, når BHB-niveauet er højt. Afgangsårsagerne for de dyr, der dør / aflives, er da også primært stofskifte-/fordøjelseslidelse (18 pct.), uheld / tilskadekomst (14 pct.) og yverbetændelse (10 pct.). For dyr der slagtes, er de registrerede afgangsårsager især klov-/lemmelidelser (14 pct.), for lav mælkeydelse (13 pct.) samt yverbetændelse (12 pct.). En analyse af sammenhængen mellem drøvtygningsvariable og BHB-variable er en del af det videre arbejde i projektet i BILAG 1 Datagrundlag I den første beskrivende del indgår data fra holsteinkøer i 43 besætninger. Der indgår i alt kælvninger fra perioden 1. juli 2012 til 30. juni Kælvningerne inddeles i Repro-grp. 1 og Repro-grp. 2, hvor: Repro-grp. 1 er kælvninger, efterfulgt af en inseminering, positiv / negativ drægtighedsundersøgelse, løbning eller ilægning inden for 200* dage efter kælvning og Repro-grp. 2 er kælvninger som ikke er efterfulgt af disse hændelser inden for 200* dage efter kælvning *BEMÆRK at i analyserne vedr. drøvtygning, udsætning og Repro-grp. 1 og 2, samt i opgørelser og analyser vedr. BHB og Repro-grp. 1 og 2, er grænsen sat til 180 dage efter kælvning. I alt af kælvningerne (17 %) er i Repro-grp. 2, men andelen afhænger af laktationsnummer, som det fremgår af tabel 1. Tabel 1 Andel kælvninger i Repro-grp. 2 fordelt på laktationsnumre Laktationsgruppe Kælvninger i alt i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 Kælvninger i Repro-grp. 2 3 af :36

4 Antal Antal Procent , , ,3 I alt ,9 Af nedenstående figur fremgår, hvor længe efter kælvning køerne enten afgår fra besætningen eller har en repro-hændelse (Repro-grp. 1). I alt 6,8 pct. af kælvningerne har enten en registreret udsætterkode, der ikke er efterfulgt af afgang, eller hvor der hverken er registreret udsætterkode / afgang inden for de 200 dage. Figur 1 Dage efter kælvning til repro-hændelse eller afgang (den blå streg er Repro-grp. 1 og den røde streg er Repro-grp. 2) Cirka 7 timers drøvtygning pr. døgn Data fra Ruminact indlæses i Kvægdatabasen løbende. Antallet af døgnmålinger for køerne ses i figur 2. Figur 2 Antal døgnmålinger af drøvtygningstider pr. laktationsgruppe efter kælvning Når drøvtygningsdata kobles på datasættet, falder der nogle kælvninger fra, fordi der ikke er drøvtygningsdata på alle kælvningerne. Der indgår kælvninger med drøvtygningsdata, hvoraf 86 pct. er i Repro-grp. 1 og 14 pct. er i Repro-grp. 2. I tabel 2 ses den gennemsnitlige drøvtygningstid pr. laktationsnummer, fordelt på perioder efter kælvning. Gennemsnitligt set, er den største stigning i drøvtygningsaktivitet, som forventet, i løbet af de første 3 uger efter kælvning, hvorefter niveauet falder lidt og stabiliserer sig i overensstemmelse med andre undersøgelser. Når drøvtygningsdata kobles på datasættet, falder der nogle kælvninger fra, fordi der ikke er drøvtygningsdata på alle kælvningerne. Der indgår kælvninger med drøvtygningsdata, hvoraf 86 pct. er i Repro-grp. 1 og 14 pct. er i Repro-grp. 2. I tabel 2 ses den gennemsnitlige drøvtygningstid pr. laktationsnummer, fordelt på perioder efter kælvning. Gennemsnitligt set, er den største stigning i drøvtygningsaktivitet, som forventet, i løbet af de første 3 uger efter kælvning, hvorefter niveauet falder lidt og stabiliserer sig i overensstemmelse med andre undersøgelser. Den gennemsnitlige drøvtygningstid for de køer, der ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt set (Repro-grp. 2), er lidt lavere de første 3 uger end for køerne i Repro-grp. 1. Tabel 2 Gennemsnitlig drøvtygningstid per laktationsnummer efter kælvning Periode efter kælvning Drøvtygningstid (min. pr. døgn), gns. Repro-grp. 1 (n = 5.546) Repro-grp. 2 (n= 931) dage efter kælvning 413,3 435,2 4 af :36

5 0-2 dage efter kælvning 349,4 340, dage efter kælvning 456,7 452, dage efter kælvning 417,1 437, dage efter kælvning 408,9 436, dage efter kælvning 407,4 432,1 Den gennemsnitlige spredning i drøvtygningstid (min. pr. døgn) er lidt større for 1.kalvskøerne (163,5) sammenlignet med 2.kalvs (154,3) og ældre køer (149,4) en forskel der slår mest igennem fra 3 uger efter kælvning og indikerer en større spredning i de unge køers foderoptagelseskapacitet. Baggrund for analyser af drøvtygning Datamæssigt er der sat nogle krav, som f.eks. sikrer, at køer med kun 1 eller 2 målinger ikke påvirker grænsen for den fjerdedel af køerne, som har den laveste drøvtygningstid. For at køerne kan indgå i analysen tjekkes, om de har målinger i både den første og i den sidste tredjedel af den periode, som definerer de enkelte variable. Baggrund for analyser af BHB Før frasortering af besætninger med under kalvs køer og/eller 10 ældre køer var der Holstein køer. Lidt over 10 pct. af besætningerne udgår af datamængden svarende til ca. 1 % af køerne. Fordelingen i de forskellige grupper er testet med en forholdsvis simpel model for hver af de to laktationsgrupper og for hver af de to responsvariable. Responsvariablene i modellerne er henholdsvis repro-gruppe og udsættergruppe, som binære variabler (0/1-variabel). De forklarende variable er BHB-grupperne, med besætning som tilfældig faktor. Der er lavet to tests af BHB-gruppernes effekt på responsvariablene. I første test er to ekstreme BHB-grupper Negativ og Positiv testet for en effekt på responsvariablene. I anden test er BHB-grupperne Mistanke og Positiv slået sammen i samme gruppe. I begge tests er der således kun to grupper af BHB. Fordelingen af 1.kalvskøer og af ældre køer i Repro-grp. 1 og 2 afhænger af BHB-niveauet (tabel 3 og 4). Tabel 3 Fordeling af 1.kalvskøerne i datasættet på repro-grp. og BHB-grp. Repro-grp. Køer i BHB-gruppe (%) Repro-grp. 1 (n) 94,6 (43.977) 3,1 (1.458) 2,3 (1.073) Repro-grp. 2 (n) 93,8 (7.598) 3,2 (261) 3,0 (244) Tabel 4 Fordeling af ældre køer i datasættet på repro-grp. og BHB-grp. Repro-grp. Køer i BHB-gruppe (%) Repro-grp. 1 (n) 89,8 (67.631) 5,7 (4.257) 4,6 (3.465) Repro-grp. 2 (n) 85,9 (16.091) 6,5 (1.221) 7,6 (1.420) Fordelingen af 1.kalvskøer og af ældre køer i Grp. Ej udsat og Grp. udsat afhænger af BHB-niveauet (tabel 5 og 6). Tabel 5 Fordeling af 1.kalvskøerne i datasættet på udsætter-grp. og BHB-grp.(p-værdi = 5 %) Udsætter-grp. Køer i BHB-gruppe (%) Ej udsat 94,5 (50.255) 3,1 (1.671) 2,3 (1.241) Udsat 91,4 (1.320) 3,3 (48) 5,3 (76) Tabel 6 Fordeling af ældre køer i datasættet på udsætter-grp. og BHB-grp.(p-værdi = 5 %) Udsætter-grp. Køer i BHB-gruppe (%) Ej udsat 89,4 (81.197) 5,8 (5.267) 4,8 (4.398) Udsat 78,3 (2.525) 6,6 (211) 15,1 (487) Sidst bekræftet: Oprettet: Revideret: Forfatter Kvæg 5 af :36

6 6 af :36 Specialkonsulent Søs Ancker Kvæg Specialkonsulent Jørgen Nielsen Kvæg Konsulent Marlene Trinderup AgroTech Af samme forfatter Abortstatistik Kodødelighed Kodødelighed Kodødelighed Afgangsårsager for døde og for tidligt slagtede køer Printet af: Thorkild Kallestrup (230592)

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende

Læs mere

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Heatime v Februar 2016

Heatime v Februar 2016 Heatime v4.1.1.0 Februar 2016 H-LD transponder Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Heatime HR Version

Heatime HR Version Heatime HR Version 4.1.1.0 H-LD transponder - Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Kvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kvægproduktion 2010. Bilag til Temperaturmåleren, version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Repro-fokus kvier, brugervejledning

Repro-fokus kvier, brugervejledning Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN

NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN KVÆGKONGRES 2016 29. februar 2016 Specialkonsulent Thomas Andersen, Team Foderkæden Specialkonsulent Søs Ancker, Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion FREMTIDENS

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Hjælp til OSR arbejdslisten

Hjælp til OSR arbejdslisten Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Uffe Bie Formand økologisektion l&f

Uffe Bie Formand økologisektion l&f Uffe Bie Formand økologisektion l&f Økolog fordi? Det er så nemt! Fakta økologisk produktion 6,2 pct. af alle danske jordbrug, drives økologisk. Gennemsnitsstørrelsen på økologiske brug er 66,7 hektar

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere