Kærestevold blandt danske unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kærestevold blandt danske unge"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kærestevold blandt danske unge - Den teoretiske ungdomstilgangs betydning for forståelsen af fænomenet Dea I. Killemose Nr. 298 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 298/2011 KÆRESTEVOLD BLANDT DANSKE UNGE Dea I. Killemose ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Kærestevold blandt danske unge den teoretiske ungdomstilgangs betydning for forståelsen af fænomenet Psykologisk speciale af: Dea I. Killemose Institut for Psykologi v. Københavns Universitet August 2011 Vejleder: Sarah I. F. Daniel Antal anslag: svarende til 79,5 normalsider

4 Indholdsfortegnelse Abstract...3 Indledning...4 Problemformulering og specialets opbygning...5 Opgavens relevans...6 Del 1: introduktion til opgavens omdrejningspunkter...8 Kærestevold 8 Vold generelt...8 Opgavens fokusområde og voldsdefinition...9 Straffelovens voldsbestemmelser...12 Kærestevold...12 Videnskabsteoretiske overvejelser ift. den anvendte empiri...15 Risikofaktorer og eftervirkninger forbundet med udsættelsen for kærestevold...15 kærestevoldens typiske forløb...18 Partnervold og kærestevold...19 Muligheder for at søge hjælp...20 Børn og unge i voldsramte familier...21 Delkonklusion - kærestevold...22 Ungdom 23 Danske unges hverdagsliv 25 At være kærester...26 Ungdom - Delkonklusion...28 Teoretiske beskrivelser af ungdom 28 Ungdom som senmodernistisk udviklingsstadie 29 Senmodernisternes verdensforståelse...30 Senmodernisternes overordnede syn på ungdom...30 Senmodernisternes forståelse af identitet...31 Senmodernisternes syn på påvirkningerne imellem samfund og individ...32 Ungdom som mål for dekonstruktion 33 Dekonstruktionisternes verdensforståelse...33 Dekonstruktionisternes overordnede syn på ungdom...34 Dekonstruktionisternes forståelse af identitet...36 Dekonstruktionisternes syn på påvirkningerne imellem samfund og individ...36 Ungdomsperspektiverne afslutning og delkonklusion

5 Del 2: Diskussion af ungdom og kærestevold...40 Normer 40 Samfundsmæssige normer...41 Samfundsmæssige normer og kærestevold...43 Det nære miljø...44 Lokale normer...45 At få overskredet sine grænser...47 Kønsnormer i kærestevold...48 Normer - delkonklusion...50 Relationer 51 Relationer og identitet...51 Den unges relation til forældrene...53 Løsrivelse og uafhængighed...55 Kæresteforhold...56 Kæresteforhold og vold...56 Relationer - delkonklusion...59 Seksualitet 60 Seksualitetens funktion i de unges liv...61 At kende sine egne grænser...62 Seksualitet - delkonklusion...63 Problemer og risikoadfærd 64 At være i problemer...64 Fastholdelse i problemerne...66 Problemer og risikoadfærd - delkonklusion...68 Del 3: Intervention...69 Ungdomsforståelsernes bidrag til praksis...70 Mulige indsatsområder...71 At søge hjælp hos venner og familie...72 Ansvaret for interventionen...74 Voldsdefinitionens betydning for interventionen...76 At kende normer og grænser...77 Afslutning og perspektivering...78 En samlet ungdomsforståelse...79 Perspektivering...80 Afsluttende bemærkninger til konklusion...80 Litteraturliste

6 Abstract This thesis focuses on dating violence, the violence in young peoples dating relationships. The aim of the thesis is to uncover the factors that affect young people exposed to dating violence and to look at their possibilities of breaking away from the violent relationship. Furthermore the thesis aims to reveal how a theoretical understanding of young people can affect the understanding of dating violence. Lastly the thesis wants to investigate the implications of the two first areas on the possibilities to create an intervention against dating violence. The method of the thesis is a theoretical analysis of two different approaches to youth. The first theoretical youth orientation is centred in an understanding of and focus on the individual as a strong agent, able to take action and deal with all the possibilities and choices of the late modern society. The second theoretical understanding has a strong emphasis on the cultural and societal influence on the individual s possible actions. The theorists point to categories like class, gender and race as possible explanations for the life of the individual. The discussion uncovers different connections between the experience of being young and the mechanisms of dating violence. These connections are especially strong in the areas of: different norms, close relations, the developing sexuality of young people and finally the problems and risk behaviour that can be present in the day-to-day life during youth. The discussion of these areas further uncover that gender and responsibility are areas that have large implications on a wide range of dating violence related topics. The thesis concludes that young people victimized by dating violence face a serious problem that can cause a vast range of after effects. The term semi-responsibility is introduced in the field of possible intervention to enhance the possibilities to seek help. It is furthermore concluded that through empirical research these young victims explanations align with aspects from both theoretical understandings. This is then used to imply that a mediated approach which incorporates both individual responsibility for ones own actions and the understanding certain societal norms and expectations is the best solution. 3

7 Indledning Kærestevold er et alvorligt fænomen, der påvirker en betydelig del af den danske ungdom. Det estimeres at omkring unge inden for blot det seneste år har været udsat for kærestevold. Vold i nære relationer er i høj grad tabubelagt, hvilket også gør sig gældende for kærestevold. Da unge der udsættes for kærestevold har større risiko for også at blive udsat for, og acceptere, vold i parforhold i deres voksenliv, er det et vigtigt område at sætte ind på (Schütt, Frederiksen & Helweg-Larsen, 2008). Den danske nutids unge har visse handlemuligheder i deres møde med vold disse handlemuligheder vil være påvirket af forskellige faktorer, en af dem, at de netop befinder sig i det livsstadie vi kalder ungdom. Ungdom er dog ikke en naturgiven og fast størrelse, men en livsperiode der er præget af mange, til tider modsatrettede, ideer og forventninger. Opgaven ønsker at synliggøre hvorledes det teoretiske syn man anlægger på ungdommen, påvirker forståelsen af et fænomen som kærestevold. Ved at analysere en sådan teoretisk indflydelse, skabes der basis for at diskutere hvilke implikationer et teoretisk ståsted har, for skabelsen af en målrettet intervention, for de unge, der udsættes for kærestevold. Specialet er blevet til i samarbejde med foreningen børn og unge i voldsramte familier (BUVF). Dette bevirker at deres arbejde vil have en særlig plads i specialet, dog uden at der er tale om en egentlig evaluering af deres rådgivningstilbud til voldsramte unge. Inden opgavens problemformulering og introduktionen til opbygningen beskrives, vil opgavens fokusgruppe først blive klarlagt. Den er som følger: unge, i alderen omkring år, som indgår i et parforhold, hvor det primært er den ene, der udsætter den anden part for vold. Det vægtes en kønsneutral fremstilling af udøver og udsat, hvorfor der ikke er rettet særligt fokus mod kvinder som voldsramte. Der sættes i specialet heller ikke særligt fokus på heteroseksuelle og homoseksuelle forhold, da kærestevold kan findes i begge typer forhold. Der genereres ikke til opgaven særlig empiri, dog inddrages der opgaven igennem, relevante empiriske studier, til at perspektivere de teoretiske antagelser (bl.a. Kærestevold 2008, det normale ungdomsliv 2005; Unges trivsel 2008). Dette gøres med et ønske om ikke at skabe en ren teoretisk opgave, men i stedet at få forankret opgaven i de unges egne oplevelser af deres ungdom og livsverden. 4

8 Problemformulering og specialets opbygning På baggrund af ovenstående introduktion, fremsættes opgavens problemformulering, den består af tre dele og lyder som følger: Hvordan påvirker kærestevold de unge der udsættes herfor og hvilke faktorer kan påvirke de handlemuligheder disse unge har for at bryde med volden? Hvordan påvirker det teoretiske syn, man anlægger på ungdommen, forståelsen af kærestevold? Hvilke implikationer har ovenstående for en mulig intervention rettet mod de unge der udsættes for kærestevold? Specialet er opbygget omkring tre dele. Første del er en introduktion til genstandsfeltets omdrejningspunkter: vold, kærestevold og ungdom. Der kigges herunder på forskellige definitioner af vold og der stilles en, for opgavens gældende definition. Herefter bliver fokus strammet til at belyse hvordan fænomenet kærestevold ser ud blandt nutidens danske unge. Denne del af opgaven trækker i høj grad på forskellige, danske og udenlandske, empiriske studier af kærestevold. Efter belysningen af kærestevold vendes blikket mod ungdom. Her indkredses begrebet først i generel forstand, inden det knyttes til mere specifikke teoretiske orienteringer. Jeg anvender i specialet to teoretiske tilgange til ungdom, der har hver deres metateoretiske ståsted. Den første tilgang trækker i høj grad på Anthony Giddens (1996) beskrivelse af det senmoderne samfund, med fokus på individet som aktivt handlende og ungdom som en periode præget af udviklingen af identitet (Illeris, Katzelson, Nielsen, Simonsen & Sørensen 2009). Den anden ungdomstilgang har som fokus at dekonstruere de samfundsmæssige strukturer, de mener ungdommen er under påvirkning af. Her ses ungdom ikke som en objektiv periode præget af udviklingsopgaver, men en samfundsskabt kategori, der er præget af forventninger til handling, i form af forskellige diskurser om ungdom. Teoretikerne her søger at dekonstruere den dominerende forståelse af ungdommen som en universel og akulturel periode for at fremhæve kompleksiteten i de unges liv (Wyn & White 1997). Anden del af opgaven er en diskussion af kærestevold i ungdommen. Denne diskussion tager sit afsæt i de teoretiske forståelser af ungdom og behandler emner, der under den 5

9 indledende redegørelse er blevet fremdraget som relevante. Der vil således blive set på hvor de to ungdomsteorier har forklaringsmæssige styrker og svagheder, i forhold til forståelsen af kærestevold i henhold til de normer der omgiver unge, de unges nære relationer, deres seksualitet, samt de problemer de unge kan komme ud for. Tredje del af specialet knytter diskussionens pointer an til praksis. Her ses det på hvorledes en mulig intervention mod kærestevold kan tilvejebringes. Der ses samtidig på hjælp i både formelle og uformelle kontekster, således at flest mulige indsatsområder afdækkes. Den praksisrettede diskussion knytter både an til den tidligere diskussions fremdragne temaer og sammenhænge, ligesom der vil blive set på faktiske rådgivningsmæssige tiltag, som det BUVF tilbyder unge udsat for kærestevold. Opgavens relevans Jeg startede arbejdet med emnet kærestevold, på baggrund af et oplæg fra foreningen BUVF. Her ønskede de et projekt, der kunne sætte fokus på forskellige dele af deres arbejdsområder, herunder kærestevold. Da opgavens stofområde er relativt nyt for mig, startede jeg med at skulle sætte mig ind i ungdom og vold. Det viste sig imidlertid at være to meget flydende begreber, der ikke let lod sig indfange. Dette vakte min nysgerrighed og gjorde at jeg fandt det både interessant, men også særdeles relevant, at belyse disse områder nærmere, samt se på deres indbyrdes indvirkning på hinanden. Det er således mit ønske at klargøre det der kan siges at være særligt gældende, for netop unge mennesker, der oplever vold i deres kæresteforhold. Begrebet ungdom bruges mange steder, også i arbejdet med kærestevold, men ofte uden at dette begreb er ordentligt afgrænset eller defineret. Opgaven kan derfor være med til at sætte fokus på, hvilken betydning det har hvordan man forstår ungdom i nutidens Danmark. Det søges i opgaven at undersøge, hvorledes den forståelse af ungdom man antager, kan påvirke forståelsen af et fænomen som kærestevold. Herved skabes der med opgavens teoretiske fundament, en platform til bedre at forstå kærestevoldens mekanismer, ligesom der skabes en forståelsesramme for skabelsen af en hjælpsom intervention for de unge der oplever kærestevold. Det er ønsket med opgaven, ved at tydeliggøre de sammenhænge der kan ses mellem metateori, teori og praksis, så den kan anvendes af de der arbejder med kærestevold. Opgaven søger at kunne bidrage til et udgangspunkt for valg af en forståelse af ungdom, der passer med den verdensforståelse man lægger for dagen, samt den intervention 6

10 man gerne vil lave. Det er således opgavens ønske at skabe overblik over sammenhænge mellem ungdom og kærestevold, hvorfor der er valgt et bredt frem for snævert fokus. 7

11 Del 1: introduktion til opgavens omdrejningspunkter Opgavens overvejende omdrejningspunkt vil være en diskussion af kærestevold, samt hvilken betydning for forståelsen af kærestevold det har, hvilket teoretisk syn på ungdom man antager. Inden denne diskussion kan begyndes, er der dog en række temaer og begreber der må belyses. Følgende del af opgaven vil derfor indeholde en introduktion til vold, og kærestevold i særdeleshed, ligesom der vil komme en beskrivelse af to forskellige teoretiske måder at anskue ungdom på. Ud af denne introduktion vil der blive uddraget relevante emner, der bringes videre i diskussionen. Kærestevold Følgende afsnit vil, se nærmere på kærestevoldens forskellige aspekter. Afsnittet vil, ud over de teoretiske beskrivelser af vold, tage afsæt i en række empiriske undersøgelser fra ind- og udland. Indledningsvist beskrives og defineres fænomenet vold i bred forstand. Herefter indsnævres fokus, til kun at omhandle kærestevold, herunder ses der på hvordan det typisk forløber, når et forhold udvikler sig voldeligt. Endelig beskrives de risikofaktorer, der gennem studier, er påvist at have indflydelse på udsættelse for kærestevold, ligesom eftervirkninger og muligheder for at søge hjælp afdækkes. Afslutningsvist gives der plads til en beskrivelse af foreningen for børn og unge i voldsramte familier, deres forebyggende arbejde og de hovedbudskaber de har til de unge der udsættes for kærestevold. Vold generelt Opgavens fokus er kærestevold, den vold der kan opstå i unge menneskers parforhold. Inden kærestevold belyses nærmere, er det relevant at kigge på vold i et bredere perspektiv, hvorfor følgende afsnit belyser voldens forskellige aspekter, samt den subjektive oplevelse af udsættelse for vold. Edith Hansen (1991) beskriver hvordan vold optræder mange steder, således fremhæver hun at anvendelse af vold eksempelvis kan ses på alle niveauer af samfundet. Fra statens brug af vold over for andre nationer i væbnede aktioner (krig), til vold udført af politiske eller ideologiske grunde overfor ukendte (terror). Hansen medtager endda statens 8

12 frihedsberøvelse som vold (fængsling). Endelig ses også vold mellem enkeltpersoner, blandt disse udspiller volden sig i mange forskellige former for relationer. Der ses således både vold hvor gerningsmanden er ukendt for offeret, eksempelvis i nattelivet, eller blandt folk der på forhånd kender hinanden, såsom i kammeratskabsgrupper. Der forekommer også vold i familien, blandt forældrene eller mellem forældre og børn og endelig ses også vold i unges kæresteforhold. Der ses i hvert af de forestående eksempler forskellige forhold mellem afsender og modtager, ligesom der kan være forskellige former for involvering i volden; om man er den voldelige, offeret eller vidne til volden (Ibid). Vold er dog ikke et nemt definerbart fænomen (Freize 2005, Hansen 1991). Afgørelsen om hvorvidt der er tale om vold afhænger i høj grad, af den der udsættes for den voldelige handling. Eksempelvis kan det at blive skubbet ind i en væg, således af én person nemt opfattes som et voldeligt overgreb, hvorimod det for en anden måske opfattes som vennegruppens særlige omgangform, bare for sjov eller som noget helt tredje. Det bliver derfor et relevant spørgsmål, hvad der kan defineres som vold, et emne der vil blive behandlet i det følgende afsnit. Opgavens fokusområde og voldsdefinition Som belyst findes og anvendes vold på forskellige samfundsniveauer, ligesom anvendelsen og relationen mellem parterne kan være mangeartede. For at skabe størst mulig klarhed vil følgende afsnit søge at præcisere opgavens fokusområde, samt fremsætte den for opgaven gældende definition af vold og kærestevold. I definitionen af vold, er flere spørgsmål relevante at afdække: er det kun fysiske overgreb der kan karakteriseres som vold, eller kan også det at presse en anden til seksuelle handlinger ses som vold? Og hvad med psykiske overgreb såsom trusler og mobning, kan dette anses for at være vold, eller må det kategoriseres som noget andet? Skal der, som flere teoretikere foreslår, skelnes mellem vold og aggressioner? (Freize 2005, Marcus 2007). Synet på vold er skiftet gennem tiderne, således er der flere aspekter der er relevante at medtage, for at skabe en præcis definition, der kan rumme nutidens voldsforståelse. Et sådant aspekt er den historisk udvikling. Hvor vold tidligere er blive anset som en del af livet, for især kvinder og børn, er der nu sket en udvikling mod lavere tolerance for vold. Således at det nu bliver anset for et ulovligt og strafbart overgreb at anvende fysisk 9

13 afstraffelse. Denne udvikling har dog været længe undervejs og det var således først i 1997 at det blev forbudt ved lov at bruge fysisk afstraffelse i opdragelsen af sine børn (Schütt 2007). Tillige er køn noget der fylder i arbejdet med vold. Der findes således kønsforskelle i den voldsudsættelse der ses i nutidens samfund. Drenge/mænd udsættes oftere for vold uden for hjemmet og kvinder oftere for vold i hjemmet. Ligesom mænd oftere udsættes for vold fra ukendt gerningsmand, hvorimod kvinderne oftest kender deres gerningsmand (Schütt et al. 2008). Definitionerne af vold har tillige gennemgået en udvikling, så andre aspekter af overgreb end de fysiske, nu også rummes i mange definitioner. Ofte nævnes nu både fysisk, psykisk og seksuel vold (Ibid); BUVF har hertil tilføjet økonomisk vold til deres forståelse af vold. Med økonomisk vold, mener BUVF det, at ødelægge en andens ting, for derved at pålægge dem en økonomisk udgift (BUVF, Interne papirer). Dog er det oftest den fysiske vold, der først tænkes på, når emnet er kærestevold. Dette kan også tænkes at have indflydelse på, at de andre voldsformer kan være sværere at erkende, både for de unge og omgivelserne, på trods af at de kan være mindst lige så skadelige (Schütt et al. 2008). Som følgende citat viser, har den psykiske vold også store konsekvenser for den udsatte psykisk [vold] vil jeg nok sige er den slemmeste, fordi det er simpelthen, du bliver bims til sidst (Kvinde 22 år, Schütt et al s. 51). Det kan dog i praksis være svært at adskille de forskellige aspekter af voldsudøvelsen, idet de ofte optræder sammen, såsom trusler og verbale overgreb samtidig med den fysiske vold (Hansen 1991). Denne sammensmeltning taler tillige for en bredere definition af vold end kun den fysiske. BUVFs definition af vold, der lyder som følger: når en person overskrider en anden persons grænser med vilje. Herunder medtager de fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold. Sidstnævnte dækker over det, at ødelægge en anden persons ejendele, for herved at pålægge dem en økonomisk udgift (BUVF, interne papirer). Herved fremhæver BUVF også at de anser vold, som værende noget meget individuelt, idet det måles på den enkeltes oplevelse af overskredne grænser, ikke i mærker på kroppen. Der er altså en stor grad af individuel vurdering af hvornår man er udsat for vold. Således viser følgende citat hvordan det der, ifølge ovenstående definition skulle kunne opleves som værende vold, ikke opfattes som sådan: min ekskæreste tog fat i mig og ruskede mig, eller nogle gange kunne han også bare slå ind i væggen lige ved siden af mit hoved, så jeg blev bange. Men det var jo ikke vold, men det var stadig noget, hvor han truede mig 10

14 (Kvinde 18 år, Schütt et al s. 33). De unges opfattelse og forståelse af vold er således meget kontekstafhængig. Det er her vigtigt at understrege at brugen af begrebet vold, i indeværende opgave, skal forstås på den bredest mulige måde. Det er altså aspektet af overgreb, der er vægtet i denne definition. Indeværende opgave medtager både fysiske, seksuelle, psykiske og økonomiske overgreb, som former for vold, og der bruges derfor følgende definition af vold: - Handlinger, hvor voldsudøveren med fortsæt, udsætter offeret for grænseoverskridende overgreb, af enten fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk karakter. Denne definition kunne kritiseres for at være meget bred, jeg finder dog, med baggrund i ovenstående udredning af voldens aspekter, at en sådan bred definition giver den bedste mulighed for en nuanceret undersøgelse af feltet. Her kan det igen være relevant at inddrage skelnen mellem aggression og vold, idet begrebet aggression også kan bruges om handlinger der ikke indeholder ovenstående intentionalitet, som vold gør det. Hermed menes at aggressiv adfærd også kan opstå som resultat af eksempelvis smerte, eller for at opnå en bestemt genstand (Freize 2005). Den voldelige og den aggressive adfærd kan således godt være den samme, forskellen må derfor ligge i det intentionelle ønske om at overskride den andens grænser, der findes i den voldelige handling. Det er dog sandsynligt at denne grænse ikke altid fremstår tydeligt, hvilket støtter Robert Marcus` (2007) argument om at vold og aggressioner ligger på et kontinuum. Han fremhæver ligeledes hvordan han finder at vold er mere alvorlig og med større intensitet i handlingerne. Denne intentionalitet er et emne der vil blive behandlet yderligere, i forbindelse med opgavens diskussion af kærestevold. I forhold til opgavens genstandsfelt, er det også relevant at knytte vold til ungdom. I den forbindelse beskriver Marcus (2007), hvordan diverse kriminalitetsundersøgelser har vist hvordan de 12-19årige er den aldersgruppe der er mest udsat for voldelig kriminalitet. Ligesom en stor dansk undersøgelse viser, at 40% af unge mænd og 20% af unge kvinder, mellem 16 og 24 1 år, har oplevet at blive udsat for en eller anden form for vold, inden for det sidste år (Schütt et al. 2008). Det kan således fastslås at vold i ungdommen ikke er ualmindeligt, hvorfor det må anses som yders relevant at belyse koblingen mellem unge og deres erfaringer med vold. 1 De unge, der anvendes som informanter, i de to her nævnte undersøgelser baserer sig på forskellige aldersgrupper. Der vil i afsnittet om ungdom blive set nærmere på ungdom og alder, da aldersmæssig afgrænsning af ungdom i litteraturen og forskningen kan tage sig forskelligt ud. 11

15 Straffelovens voldsbestemmelser Da en stor del af den vold der behandles i indeværende opgave, ifølge den danske straffelov, er ulovlig og derved strafbar, finder jeg det relevant nærmere at belyse de for opgaven relevante paragraffer. Der findes ingen paragraffer, der retter sig særligt mod vold blandt kærester. Den del af straffeloven der oftest anvendes er kapitel 25: vold mod liv og legeme. Her er den primære paragraf der bruges 244, den der omhandler hvad der kan kaldes almindelig vold og har ordlyden: Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år (www.retsinformation.dk). Er der tale om vold af mere alvorlig karakter er det 245 der anvendes, her er ordlyden: Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år (Ibid). Det er her ligeledes relevant at nævne at Hanne Behrens & Susanne Bramstrup (2002) fremhæver et cirkulære fra rigsadvokaten, hvori det beskrives, hvorledes politiet har pligt til selv at indlede en efterforskning når der indgives en anmeldelse, der rejser mistanke om brug af vold. Hverken anmeldelse eller efterforskning skal altså nødvendigvis foranlediges af den der har været udsat for volden. Dette er med til at understrege, at vold mod andre, er noget der tages alvorligt i politiarbejdet. Som det fremgår af paragrafferne er der i straffeloven fokus på vold mod en andens legeme, således udelukkende den fysiske vold. Her ses altså en noget strammere voldsdefinition end den i litteraturen og opgaven anvendte. Yderligere ses der i paragrafferne ikke på den udøvendes intentionalitet, hvilket ellers som nævnt er et vigtigt aspekt i andre voldsdefinitioner. Kærestevold Efter den indledende belysning af vold generelt, vil fokus fremadrettet blive indsnævret, til at behandle kærestevold. Synet på vold i parforhold har, som det også er set ved vold generelt, været præget af en udvidelse af forståelsesrammen. Tidligere har termer såsom hustruvold eller partnervold, sat fokus udelukkende på voksne, oftest gifte eller samboende par. Ligesom der tidligere har været en tendens til udelukkende at tænke 12

16 om volden som et fysisk overgreb. Nyere begreber såsom kærestevold, sætter fokus på at denne form for vold i parforhold ikke er forbeholdt ægtefæller, men også ses blandt unge mennesker (Schütt 2007). Selve begrebet kærestevold blev først fremsat af foreningen for børn og unge i voldsramte familier, i Siden har dette begreb spredt sig og anvendes nu bl.a. af en række organisationer der arbejder med unge (BUVF, interne papirer). Opgavens definition af kærestevold, er identisk med den der anvendes af BUVF, den lyder således: - kærestevold er voldelige handlinger, som gentager sig, og som udøves af en, du er eller har været kæreste med (BUVF, interne papirer). Det helt centrale aspekt af kærestevolden er, at den finder sted, mellem to parter der har indgået et romantisk forhold, en særlig relation der oftest bygger på tillid og nære følelser (Schütt 2007). Videnskabelige undersøgelser af kærestevold er ikke så mangfoldige i dansk kontekst, som i andre lande. Eksempelvis har USA en længere tradition for studier i dette felt (Marcus 2007). Ligesom det er en del af skolernes undervisningsmateriale årligt at sætte fokus på kærestevold, gennem tilbagevendende kampagner såsom: National Teen Dating Violence Awareness and Prevention Week (Schütt et al. 2008). Der findes dog en stor dansk undersøgelse af kærestevold i Danmark, nemlig statens institut for folkesundheds rapport: Unge og kærestevold i Danmark, fra Rapporten baserer sig på spørgeskemaundersøgelse blandt årige, samt fem fokusgruppeinterview foretaget på forskellige ungdomsuddannelser (Ibid). Ifølge rapporten Unge og kærestevold i Danmark, har 12% af unge kvinder og 5% af unge mænd, mellem 16 og 24 år, været udsat for en eller anden form for kærestevold inden for det seneste år. Selv om der ses en overrepræsentation af kvindelige ofre, er kærestevold altså langt fra altid med manden som udøver og kvinden som offer. Denne forskel er dog større når det kommer til seksuel vold, hvor det er hhv. 6,7 % af kvinderne der har oplevet at blive udsat for seksuel vold, mod kun 1,9 % mændene (Ibid). Indflydelse fra kønsforskelle optræder dog også i fastsættelsen af hvornår noget er vold, således fandt Schütt et al. (2008) at det, flere unge opfattede som vold når det blev udøvet af en mand, ikke blev opfattet på samme måde hvis udøveren var kvinde: man kan jo godt fx skubbe, hvis man er rigtig sur på en dreng, man kan godt skubbe til ham eller sådan, uden at der sker noget, og du kan også godt lige slå (Kvinde 17 år, Schütt et al s. 48). Dog har amerikanske studier fundet en væsentlig mindre kønsforskel i udsættelse for vold, 13

17 med undtagelse af seksuel vold, i forhold til vold i andre relationer mellem voldsudøver og offer, end den der ses i kæresteforhold (Marcus 2007). Det skal her nævnes at ikke alle studier viser at de fleste voldsramte er kvinder. Således fandt John Archer (2000) i et stort metaanalytisk studie af 82 tidligere undersøgelser af voldelig adfærd i parforhold, at kvinder i lidt højere grad end mænd anvendte fysisk vold. Hvilket må siges at stride mod den danske undersøgelse af Schütt et al. (2008), samt de gældende antagelser om mænd som mest aggressive (Hansen 1991). Dog var andelen af de udsatte for vold, der medførte fysiske skader, størst hos kvinder. Her kunne indvendes at de forskellige voldsformer kan være mere anvendt af det ene køn frem for det andet. Således viser eksempelvis Schütt et al. at kvinder oftest er udøvere af psykisk vold og mænd af seksuel vold. (Schütt et al. 2008). Archers studier beskæftiger sig dog udelukkende med fysisk vold, så på dette metastudie kan denne opdeling ikke bruges. Archer (2000) er siden blevet kritiseret for fortrinsvist at basere sit studie på unge amerikanske collegestuderende, ligesom han har fravalgt at inddrage mord i sin statistik, selvom dette også må anses for et være en, omend meget ekstrem, voldsform. Det er samtidig også en voldsform, hvor mænd er langt overrepræsenteret (O`Leary 2000). Archer (2000) selv peger på, at studier viser at vold udført af mænd tages mere alvorligt, end den udført af kvinder. Her henviser han til normen, om at mænd ikke slår på kvinder, hvilket han argumenterer for kan lede til at flere kvinder føler sig i stand til at være fysisk aggressive over for deres partnere, uden at frygte at denne vil gengælde. Ovenstående diskussion peger på en række forskellige forhold. Først viser det tydeligt hvordan definitionen af vold man anvender, kan have indflydelse på forståelsen af feltet. Dernæst peger diskussionen på at kønsforskelle, er et emne, der vedbliver at dukke op i arbejdet med vold og kærestevold. Da kønsforskelle i forbindelse med vold og kærestevold således er et centralt emne, vil det løbende vil blive inddraget i den resterende opgave. Derudover viser diskussionen, at normer spiller en væsentlig rolle i arbejdet med kærestevold. Hvorfor netop de normer, herunder de tabuer, der omgiver kærestevold, er et emne der vil blive behandlet dybdegående i diskussionen. Endelig peger diskussionen på at det er nødvendigt at knytte et par videnskabsteoretiske kommentarer til den anvendte forskning. Et emne der anses for så vigtigt, at det behandles i det følgende afsnit. 14

18 Videnskabsteoretiske overvejelser ift. den anvendte empiri Da meget voldelig adfærd sker i situationer der er vanskelige at observere, baseres mange undersøgelser af kærestevold på selvrapportering. Da store dele af den forskning, indeværende opgave er baseret på, anvender denne metode, er den relevant at kigge nærmere på. At basere sin forskning udelukkende på deltagernes selvrapportering, må lede til et fokus på undersøgelsernes validitet. Dette begrundes desuden i argumentet om at kærestevold til stadighed er et meget tabubelagt emne, ligesom det er et fåtal af de udsatte der anmelder volden til politiet, endsige søger professionel hjælp (Schütt et. al. 2008) hvilket herved kan tænkes at lede til en underrapportering af både voldsudøvelse og udsættelse. Her kan ovenstående diskussion af kønsforskelle igen trækkes ind, således argumenterer Daniel O`Leary (2000) for, at samme kønsnormer som Archer (2000) nævner omkring det socialt uacceptable i mænds vold mod kvinder, kan føre til at kvinder nemmere kan rapportere den vold de anvender, hvorved underrapporteringen bliver størst for mændene og kønsfordelingen risikerer at blive skævvredet. For at imødegå dette fremhævede Schütt et al. (2008) over for deres informanter, at deres undersøgelse drejede sig om unges trivsel og ikke udelukkende kærestevold. De påpeger dog selv risikoen for at netop de hårdest ramte af kærestevold kan have valgt ikke at deltage i undersøgelsen. Styrkerne ved selvrapportering må dog heller ikke glemmes. Det må sandsynliggøres at det, den mulige underrapportering til trods, alligevel er nemmere at rapportere den voldelige adfærd i den anonyme udfyldelse af et spørgeskema, frem for samtalerne i de fokusgruppeinterview, der også anvendes flere steder. Der ses da også en højere rapportering af voldstilfælde i de undersøgelser der anvender selvrapportering, frem for de der eksempelvis bygger på tal fra henvendelser på skadestuer eller hos politiet (Elklit 1993). hvilket støttes af antagelsen om at få af de unge der udsættes for vold henvender sig til førnævnte instanser for at søge hjælp (Schütt et al. 2008). Risikofaktorer og eftervirkninger forbundet med udsættelsen for kærestevold Sara Korzen, Liv Fisker & Helene Oldrups (2010) undersøgelse af vold generelt blandt unge, viste at voldsudsættelse har en vis social slagside. Gennem deres spørgeskemaundersøgelse blandt 1042 danske 8. klasses elever, fandt de således en 15

19 sammenhæng mellem generel social udsathed og udsættelse for vold. Det er dog vigtigt at pointere at undersøgelsen beskæftiger sig med vold generelt og således ikke udelukkende kærestevold. Rapporten om kærestevold fandt, at det ikke direkte kan hæftes til en bestemt social eller etnisk gruppe, på de der udsættes for kærestevold. Schütt et al. (2008) fandt både i spørgeskema og fokusgruppeinterview, at kærestevold forekommer i alle sociale samfundslag og blandt alle etniske grupper. Det kan dog ikke udelukkes at forskellig social baggrund kan have indflydelse på den unges oplevelse og håndtering af kærestevold, hvorfor emnet relationer vil blive belyst yderligere i specialets anden del. Der ses en række forskellige risikofaktorer, der kan pege på udsættelse for kærestevold. En af de tydeligste risikofaktorer er udsættelse for vold i opvæksten, hvad enten man selv har været udsat for volden, eller fortrinsvist har oplevet den blandt forældrene. Denne risikofaktor peger dog ikke kun på udsættelse for vold, men også på anvendelse af vold mod andre. Der findes også en stor gruppe, der både udsættes for og udøver vold i deres parforhold (Malik, Sorensen & Aneshensel 1997). Således peger studier på at 50 % af mænd og 40 % af kvinder, der har oplevet vold i barndommen, selv bliver voldelige senere (www.familievold.dk). Af de der rapporterer at have været udsat for kærestevold, beretter 27,4% af de unge kvinder at de også har oplevet vold i opvæksten, hvilket kun gælder for 7,1% af de unge der ikke har oplevet vold i deres liv inden for det sidste år (Schütt et al. 2008). Sammen med udsættelse for vold i familien, er erfaringer med vold fra andre steder, såsom i nærmiljøet eller omgangskredsen en risikofaktor (Malik et al. 1997; Frederiksen, Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2008). Holdninger til vold og voldelig adfærd generelt i omgangskredsen kan således have stor indflydelse på de unges forhold til kærestevold, både med hensyn til udøvelse og accept af vold (Schütt et al. 2008; Taylor & Sorensen 2004). Ligesom det at opleve vold som en del af sit lokalmiljø, øger risikoen for enten at bruge eller være offer for vold (Malik et al. 1997). Et amerikansk studie 2 nævner 2 Til de amerikanske studier må der generelt sættes et vist forbehold mod en direkte oversættelse til danske forhold. Dette skyldes at der i den amerikanske kultur er en væsentlig anden forholdemåde til vold generelt. Således er det eksempelvis stadig tilladt, og brugt, at anvende fysisk afstraffelse i opdragelsen af børn (Gershoff 2002). Dette kan, sammenholdt med viden om hvordan vold i opvæksten kan føre til kærestevold, tænkes at forklare hvorfor flere amerikanske studier finder at andelen af udsatte for kærestevold i USA er på op til 25% (Ashley & Foshee 2005), hvor tallet for danske undersøgelser er omkring 12 % for kvinder og 5% for mænd (Schütt et al. 2008). 16

20 desuden hvordan tv-programmer, der kan ses som retfærdiggørende vold og seksuelt nedgørende overfor kvinder, kan øge accepten af vold blandt unge (Taylor & Sorensen 2004). Endelig skal det nævnes at det i sig selv at blive udsat for kærestevold også ses som en risikofaktor. Der er således større risiko for vold i parforhold som voksen, hvis man har været udsat for kærestevold som ung (Arriga & Foshee 2004) ligesom de der har været udsat for kærestevold er mere tilbøjelige til at mene at vold kan være en nødvendig adfærd i visse situationer (Schütt et al. 2008). Af yderligere faktorer der kan påpeges som risikofaktorer, fandt Schütt et al. at kærestevold oftest optræder i korte forhold, der har varet i under seks måneder, ligesom den oftest optræder i forhold hvor parterne er under 20 år. Endvidere peger undersøgelsen på at en tidlig seksuel debut også kan være en risikofaktor. Da de unges seksualitet både optræder som en del af voldsbilledet, samt som en risikofaktor, vil de unges seksualitet være et af de emner der behandles i den følgende diskussion af kærestevold. Alkoholindtagelse nævnes af de unge selv, som noget der kan udløse den voldelige adfærd. Her hæftes alkoholindtagelsen dog i højere grad til den udøvende (Schütt et al. 2008). En dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2002, blandt klasses elever fandt dog, at der ikke er sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og udsættelse for vold. Dette forklares til dels med at der i Danmark generelt ses et markant større alkoholindtag for danske unge end for unge i andre lande, hvilket kan tænkes at skjule sammenhængen mellem alkoholindtagelsesfrekvensen, sammenlignet med aldersgruppen generelt, og voldsudsættelsen (Frederiksen et al. 2008). Udsættelse for kærestevold forårsager ofte en række følgevirkninger. De typiske fysiske skader er blodudtrædninger og hudafskrabninger, disse skader ses tillige oftere som følge af kærestevold, end ved andre former for voldsudsættelse i ungdommen. Følgevirkningerne efter kærestevold er dog langt fra kun resultatet af de eventuelle fysiske skader. Der ses således blandt ofre for kærestevold langt flere psykiske problemer, såsom depression, angstanfald og nervøsitet, end i normalbefolkningen (Schütt et al. 2008), ligesom der er fundet sammenhæng mellem udsættelse for kærestevold og det at have selvmordstanker (Banyard & Cross 2008). Dette bekræfter undersøgelsen af Schütt et al. (2008) også. Her viser det sig at hele 32% af unge kvinder udsat for kærestevold har selvmordsforsøg bag sig. Også somatiske klager, såsom hoved- eller mave-pine er hyppige reaktioner på kærestevold (Schütt et al. 2008). Banyard & Cross (2008) fremhæver en sammenhæng mellem udsættelse for kærestevold 17

21 og misbrug af alkohol og stoffer, samt en dårligere tilknytning til uddannelse og dårligere resultater på den pågældende uddannelse 3. Dette er med til at understrege hvorledes det at blive udsat for kærestevold, er en alvorlig ting, der påvirker den udsatte både fysisk og psykisk. kærestevoldens typiske forløb Det er påvist at de psykologiske aspekter af volden oftest er de første der optræder, som en slags forløber til den fysiske vold (Hickman, Aronoff & Jaycox 2004, O Leary 2000). Der er altså som regel altid en optakt til volden, inden den for alvor sætter ind i forholdet. Det kan være små situationer, der skaber usikkerhed og utryghed. Den ene part forsøger måske at kontrollere hvilke noget tøj den anden skal have på, eller kommer med spydige bemærkninger. Her ses således allerede tidligt i forholdet hvordan udøveren finder måder, hvorpå den andens grænser bevidst søges overtrådt. Disse tidlige tegn er dog ofte svære at tolke utvetydigt som vold, hvorfor de kan føre til usikkerhed hos den udsatte. Optrinene stiger som regel i intensitet, til der ikke længere kan være tvivl om at der er tale om vold (www.ditforhold.dk). Når den første klare voldsepisode er indtruffet, opleves den typisk som voldsom for begge parter. Den udsatte er i chok (Hansen 1991) ligesom udøveren ofte søger at undskylde, bortforklare og fralægge sig ansvaret for volden: Han var rigtig god til at undskylde for det, han fik det altid til at være min skyld (Kvinde 18 år, Schütt et al s. 33 ). Hvis undskyldningerne godtages kan dette betyde at grænserne for normal og acceptabel adfærd i parforholdet bliver flyttet, hvorfor voldsepisoderne kan stige både i styrke og hyppighed. De første gange volden sker, efterfølges den ofte af undskyldninger og løfter om aldrig at blive gentaget, men efter noget tid kan disse undskyldninger blive udeladt, da volden er blevet til normal adfærden, eller de kan blive erstattet af beskyldninger, hvor den udøvende part pålægger offeret ansvaret for at have udløst den voldelige adfærd. Disse forskellige reaktioner fører til endnu større usikkerhed for den voldsramte, der kan blive usikker på om andre, sådan som udøveren gør det, vil pålægge den ham/hende selv skylden for volden, hvis vedkommende skulle betro sig til nogen. 3 Der kan, som også Banyard & Cross (2008) gør det, for disse problematikker naturligvis altid stilles spørgsmål ved rækkefølgen i den kausale sammenhæng. Leder kærestevolden til psykiske problemer, eller lader folk med psykiske problemer sig oftere udsætte for kærestevold? 18

22 Hansen (1991) beskriver de psykiske processer i udviklingen af voldelige forhold. Her beskrives det hvordan forskellige mekanismer kan føre til at den voldsramte opbygger indre barrierer, der hindrer dem i at bryde ud af det voldelige forhold. Disse indre barrierer baserer sig på den måde, der forholdet igennem, kan opstå en følelsesmæssig afhængighed mellem parterne, hvorved den senere voldelige partner er i stand til at overtage kontrollen med forholdet og den anden part. Dette gøres gennem en blanding af opmærksomhed og omsorg og en eskalerende kontrol af den andens adfærd. Denne kontrol er oftest opbygget på en så usystematisk måde, at den voldsramte ikke ved hvad der er den rette adfærd. Det der har været det rigtige at gøre dagen før, kan den følgende dag være helt forkert og medføre voldsomme reaktioner fra voldsudøveren. Herved sker det at den voldsramte gradvist mister oplevelsen af egne grænser og dømmekraft, som tidligere pointeret, derfor kan blive usikker og ende i førnævnte følelsesmæssige afhængighed (Hansen 1991). Den voldsudøvende kan tillige skifte mellem at være meget omsorgsfuld og kærlig, til at være dominerende og voldelig (Behrens & Bramstrup 2002). Resultatet af ovenstående voldsudsættelse fører ofte til en stor isolation, hvor, især udsatte, kun er sammen med den voldelige partner. Dette vil for unge ofte udmønte sig i at de trækker sig fra venner, fritidsaktiviteter og måske endda klarer sig dårligere i skolen. Omfanget af de fysiske overgreb kan gøre den udsatte bange for egen sikkerhed, hvis forholdet skal brydes, hvilket kan føre til at den udsatte fortsat bliver i den voldelige relation (Hansen 1991). Det kan her hjælpe med fysisk afstand, hvis den ene part eksempelvis tager på ferie, kan det skabe den nødvendige afstand til at få truffet den endelige beslutning om at forlade forholdet (Søndergaard 2006). Der findes i Danmark en række former for hjælp de unge kan søge, et emne der bliver belyst i et følgende afsnit. Partnervold og kærestevold Det er i indeværende opgave relevant at kaste et kort blik på partnervold, den vold der kan optræde i voksne menneskers parforhold. Følgende afsnit vil kort beskrive ligheder og kontraster mellem kærestevold og partnervold. Den første indlysende forskel er alderen på partnerne. Men også aspekter såsom forholdets varighed, indgåelse af ægteskab, samt det at have børn sammen, er relevante forskelle. Umiddelbart kan der, være en tendens, til at tænke at kærestevold ikke er så alvorlig, da et kæresteforhold 19

23 på baggrund af førnævnte forskelle ses som noget andet end et voksent parforhold. Kærestevold optræder dog ofte i korte forhold, der har varet under seks måneder. Ses der således på korte forhold, eller starten af et forhold, kan seriøsiteten i forholdet synes at være mere lige, om det indgås af unge eller voksne, idet flere af de faktorer der tilskrives den større seriøsitet, såsom ægteskab og børn, må tænkes at være mindre sandsynlige, også blandt voksne, i starten af et forhold. En betydelig forskel må dog være, at de fleste unge, samtidig med at de er i et kæresteforhold, har en stor tilknytning til deres forældre og den nære familie. Dette må medtænkes som en faktor i arbejdet med kærestevold. Det er relevant at fremhæve at, forskelle og ligheder mellem de to parforholdsformer til trods, er mange af de samme følgevirkninger (Banyard & Cross 2008, Schütt et al. 2008). Denne konklusion at følgevirkningerne er ens på tværs af alder og parforholdsform, peger på at kærestevold, som partnervold, er et seriøst fænomen, der skal tages meget alvorligt. Endelig må det omkringliggende samfunds etablerede hjælpesystemer medtages. Her ses der forskelle i de hjælpeforanstaltninger der findes, således er der, fortrinsvist for voksne kvinder, en række krisecentre, hvor de voldsramte kvinder kan søge hjælp. Denne mulighed findes ikke for unge. Dog er der en række andre tilbud der henvender sig særligt til disse, hvilket er emnet der kort vil blive belyst i det følgende afsnit. Muligheder for at søge hjælp Olivia Ashley & Vangie Foshee (2005) fremsætter tre former for hjælp, som udsatte for vold, kan få: emotionel støtte (at blive lyttet til og forstået), informativ støtte (råd til problemløsning) og instrumentel assistance (hjælp til konkrete opgaver). Disse tre former for hjælp kan tænkes at blive udøvet, både i de professionelle tilbud og blandt den udsattes nærmeste. Desværre viser forskning at langt størstedelen af de unge, der udsættes for kærestevold, ikke søger hjælp. Af de der søger hjælp vælger langt de fleste at bruge deres nærmeste netværk af venner og familie (Ashley & Foshee 2005; Schütt et al. 2008). Der er desuden forskel i de unges søgning af hjælp, således har ting som køn, alder og familiestruktur indflydelse på om de unge søger hjælp eller ej. Amerikanske studier har vist at de unge overvejende foretrækker en uformel form for hjælp, såsom den de kan finde hos venner og familie. Vennerne er her de mest søgte 20

24 (Ashley & Foshee 2005). Dette passer med danske undersøgelser af kærestevold (Schütt et al. 2008). Som beskrevet ovenfor findes der ikke direkte krisecentre for unge. Meget af den hjælp de unge kan få, går mere i retning af rådgivning (Bro, Løw & Svanholt 2009). Så der findes en række steder hvor børn og unge kan henvende sig anonymt for at få råd og vejledning, herunder BUVF (www.ditforhold.dk). Derudover er der muligheden for at kontakte politiet, der kan sætte den unge i forbindelse med det bagvedliggende system af sociale myndigheder og krisecentre. Disse er dog fortrinsvist tilbud i forbindelse med vold i familien eller partnervold blandt voksne (Behrens & Bramstrup 2002). Da intervention mod kærestevold, er en central del af opgavens problemformulering, belyses dette emne særskilt i opgavens tredje del, hvorfor dette afsnit kun kort berører de unges muligheder for at søge hjælp. Børn og unge i voldsramte familier Da specialet er udarbejdet i samarbejde med foreningen for børn og unge i voldsramte familier, tildeles de her plads til beskrivelse af organisationen, samt deres arbejdsgange. BUVFs rolle i specialet er primært i form af den viden og information de ligger inde med om kærestevold. Jeg har herunder fået adgang til deres materialer og deltaget i en temadag. BUVF vil ligeledes blive inddraget i diskussionen af intervention, hvor deres forebyggende arbejde vil blive holdt op imod opgavens belysning af kærestevold, samt de teoretiske perspektiver på ungdom, der fremsættes inden diskussionen. Den følgende beskrivelse af BUVF er baseret dels på information fundet på deres hjemmeside (www.familievold.dk), dels gennem en observation af deres temadag på en ungdomsuddannelse 4. BUVF er startet af Kirsten Raffel Hermansen, der med baggrund i reklamebranchen, ønskede at bruge sine kommunikationsevner i en anden sammenhæng. Startspringet blev bogen: det gør ondt når far slår mor (1996) og siden har foreningen udvidet området fra børn der oplever vold i familien, til også at have fokus på kærestevold, et dansk begreb foreningen selv har formuleret (Schütt 2007). Kærestevold optager da 4 Af praktiske årsager har jeg kun deltaget i en enkelt temadag. Dette bevirker naturligvis at mit kendskab til foreningens praktiske arbejde ikke er så omfangsrigt som det kunne være ønsket. Jeg vil dog alligevel inddrage BUVFs arbejde hvor jeg finder det relevant, ligesom foreningen og deres arbejde vil blive inddraget i afsnittet om intervention mod kærestevold. Denne inddragelse vil være påvirket af omfanget af mit kendskab til BUVFs arbejdsmetoder. 21

25 også i dag en betydelig del af deres arbejde. BUVFs har, som deres erklærede hovedmål, aktivt at forebygge familie og kærestevold. Måden de søger at forebygge, er ved at bryde de tabuer og den tavshed der omgiver voldsramte, hvor de anser oplysning som deres primære redskab. Dette gøres via temadage på grund- og ungdomsskoler, samt på professionshøjskoler og University Colleges. Derudover driver foreningen en webbrevkasse, hvor voldsramte børn og unge anonymt kan søge råd og vejledning. Her modtager de henvendelser om dagen, som besvares inden for 24 timer (familievold.dk). BUVF har, som nævnt, kærestevold som et af deres underemner. Deres budskab til de der udsættes for kærestevold er simpel: bryd tavsheden og bryd ud af forholdet. Hvis din kæreste først har slået en gang, gør han/hun det igen (Ibid). Udover det klare budskab om at bryde tavsheden omkring volden, er begrebet ansvar også centralt. Ordet ansvar går således igen flere steder i BUVFs oplæg. Begrebet anvendes af en kvinde, der på temadagen fortæller sin historie om vold i tre generationer. Her beskriver hun et voldeligt kæresteforhold, samt hvordan hun anser sig selv som havende et ansvar, ikke for kærestens voldelige adfærd, men for at hun blev i forholdet i over fire år. En Oplægsholder fra BUVF fremhæver dog også det fælles ansvar vi alle har, hermed menes ansvaret for at være opmærksomme på forandret adfærd hos vores nærmeste, der kan være tegn på at de er udsat for vold. BUVF tilslutter sig også kvindens ansvarspådragelse, idet de fremhæver at man har et ansvar for at sige fra og sige hvad man vil finde sig i. BUVF fortæller således de unge at det er vigtigt at bryde ud af voldelige forhold, men fremhæver dog også at det kan være svært at slå op. Moralen til de unge bliver: at være passiv er det samme som at acceptere volden bryd tavsheden (personlig kommunikation, BUVF temadag maj 2011). Delkonklusion - kærestevold På baggrund af ovenstående belysning af vold og kærestevold, vil her blive sammendraget de væsentligste pointer. Det kan således fremdrages, at vold er et begreb der gennem tiden har været forstået på vidt forskellig vis. Herved defineres vold i dag som andet og mere end fysiske overgreb, hvorfor opgavens voldsdefinition både medtager fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold. Ydermere kan det uddrages, at kærestevold typisk opstår og udvikler sig over tid i et forhold, hvor alvoren og intensiteten i voldsanvendelsen stiger, hvilket, ud over 22

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Hvordan kan vi forebygge? Bodil Pedersen RUC, 9/3/11

Hvordan kan vi forebygge? Bodil Pedersen RUC, 9/3/11 Hvordan kan vi forebygge? Tertiær: Efter det er sket. Terapi, selvhjælpsgrupper, familier, straf, mm.(mest fokus på individ og direkte intervention Sekundær: Mens det sker. Lokale kampagner i klubber,

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere