INDHOLDSFORTEGNELSE CASE A 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE CASE A 2"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE CASE A 2 AD 1. 2 TRAUMETEORIEN 2 FYSIOLOGISK STRESS-TEORI 3 AD 2. 4 MODSTAND 4 ILLNESS/DISEASE 4 AD 3. 6 BESKRIVELSE AF KLIENTEN 6 INTERVIEW 7 CONFLICT/DEFICIT 7 AD 4. 8 MOTIVATION COMPLIANCE 8 NARRATIVER 8 KOGNITIV TERAPI 9 CASE B 11 AD PERSONLIGE PRESDISPONERENDE FAKTORER 11 KONTEKSTUELLE RISOKOFAKTORER 12 VEDLIGEHOLDENDE FAKTORER 12 FORSTÆRKENDE FAKTORER 13 AD NORMALUDVIKLING 13 ANOREXIA NERVOSA? 13 ÆTIOLOGI 14 ÆTIOLOGISK PERSPEKTIV 15 AD OVERVEJELSER OG FORELØBIG FORMULERING 15 TILRETTELÆGGELSE 17 AD PSYKOEDUKATION 18 FORÆLDRETRÆNING 18 FAMILIETERAPI 19 BIBLIOGRAFI 21 1

2 Case A Ad 1. Traumatiske begivenheder kan ifølge Nolen-Hoeksema (1) blandt andet være at opleve uventet og pludselig død, ligesom dette kan have langvarige psykiske konsekvenser (1: 194). Klientens ophold i Afghanistan, kammeraternes død, og synet af deres lig, kan i denne optik ses som traumatiske hændelser. Forsinkede traumereaktioner, kan forklares ud fra et psykoanalytisk og fysiologisk perspektiv på traumer og stress. Traumeteorien I den psykoanalytiske traumeteori defineres traumer som pludselig, uventet og voldsom påvirkning, som gennembryder barnets psykiske barriere... (3: 40). Der sker en ophobning af spænding, som jeg et er hjælpeløs overfor. Dele af personens oplevelse af selv, hukommelse eller bevidsthed splittes fra hinanden, hvilket også for voksne, forklares med begrebet dissociation (2 & 3). Teorien indebærer, at der kan opstå en forskydning mellem et traume og traumereaktionen via en automatisering af jeg et (2: 120). Her udelukkes barske, måske livstruende realiteter. Klienten i casen har måske fastholdt et tabt objekt i en forhåbning om at fremtiden i Danmark, ville være frigørende og ideel, og symptomerne opstår når denne postdisaster utopia bliver erstattet af realiteten (2: 120). Klienten erkender måske først nu, at den idealiserede fremtid i Danmark, slet ikke er en mulig realitet. Nachträglichkeit, forklarer også forsinkede traumereaktioner, og betegner det forhold, at en betydning kan gøre sig gældende som et efterslæb...(3: 43). Her udløses symptomer og patologi først når betydning senere i et retrospektivt perspektiv knyttes til en traumatisk hændelse (3:43). Klienten tillægger måske først nu kammeraternes død særlig betydning - måske fordi han savner venner. 2

3 Den psykoanalytiske tilgang er kritiseret for at være for optaget af drifter, og psykens struktur, fænomener der er vanskelige at teste videnskabeligt (1: 147). Stress-teori har her en mere fysiologisk forklaring. Fysiologisk stress-teori Når vi udsættes for stress, udløses der ifølge fysiologisk stress-teori en fysisk mekanisme, som forbereder kroppen på respons, kaldet fight-or-flight respons (1: 175). Når stressorere 1 er kroniske, og personen ikke kan flygte eller kæmpe, sker en vedvarende fysisk arousal. Klientens uforudsigelige mængder af arbejdspres og ukontrollerbare forhold i et krigshærget område, kan være et udtryk for vedvarende stressorer (1: 173). General Adaption Syndrome: Hans Seyle (1979) har udviklet en fysiologisk stress-teori, som forklarer de fysiologiske forandringer, som et generelt tilpasnings syndrom (1: 175) - alle organismer udviser i respons til stress og som består af tre faser: 1. Alarmfase hvor det nervesystemet aktiveres for at mobilisere kræfter til at møde en trussel. 2. Modstand, hvor organismen forsøger at cope med truslen ved at kæmpe mod eller flygte. 3. Hvis organismen ikke kan flygte eller kæmpe, sker en udmattelse. Kroppen befinder sig nu under det normale niveau af fysisk modstandskraft (1: 175). For klienten kan der ud over de faktiske traumatiske oplevelser, som ikke er indlejret i denne teori, have været en periode, på næsten tre år, som har været kronisk stressende; fx at det at skulle reintegrere sig, fungere på arbejdsmarkedet igen etc. Forhold der kan ses som stressakkumulerende: Den traumatiserende hændelse [ ] er snarere en vedvarende kumulativ proces, som fortsætter [ ] (2: 106). Klienten kan (over flere år) have befundet sig i alarm- og modstandsfasen, men har først senest bevæget sig ind i en udmattelsesfase og under grænsen for normal modstandskraft. Hermed forstås en anden og mere fysiologisk forklaring på klientens forsinkede 1 Stressorer er oplevede faretruende event der truer det psykiske og fysiske velbefindende (1, 173). 3

4 traumereaktion. I psykoanalysen udløses en forsinket reaktion af betydning, mens der ud fra stressteori er fokus på akkumulerede hændelser. Den fysiologiske stress-teori tager udgangspunkt i stress, der er negative, uforudsigelige og ukontrollerbare. Disse kan sidestilles med pskykoanalysens beskrives af traumer (jf. spg. 1). Ad 2. I det professionelle møde, udviser klienten vrede. Han ønsker, i modsætning til specialisterne, en somatisk og ikke psykologisk forklaring på hans træthed. Modstand I en psykoanalytisk optik kan uenighed forklares ved en subtil form for modstand, hvor tidlige faresituationer opretholdes ubevidst af klienten (3: 38). Her er det udslettelsesangsten der har skabt sygdommen, og er baggrund for patientens modstand; ubevidst opfatter patienten det at blive rask som en aktualisering af de infantile faresituationer (3, 39). Trætheden opstår som en tilpasning - at være rask er her for risikabelt for patienten. Uoverensstemmelser sker når specialister ikke har øje for denne mekanisme. Teorien indfanger dog ikke i modsætning til den humanistiske sundhedsforskning (herefter HSF) samfundsmæssige og kulturelle mekanismer. Illness/Disease HSF har til opgave at udvikle begreber og metoder til at forstå fænomener som sygdom og sundhed herunder træthed (4: 38). Symptomet træthed placerer sig ifølge Peter Elsass (4) mellem den folkelige og den professionelle sygehistorie. Her er illness-adfærdens kamp mod disease-opfattelserne, udtrykt ved at træthed ikke kan indskrives i et diagnosesystem, på trods af patienternes ønske (4: 108). På den ene side er der den naturvidenskabelige disease-forståelse som udforsker sygdom i objektiv forstand, og på den anden side en folkelig hermeneutisk Ilness-opfattelse, med en subjektiv sygehistorie (4: 112). Et magtforhold, hvor ingen af disse kan 4

5 eksistere uden hinanden ligesom de i en reciprok bevægelse er med til at konstituere hinandens betingelser (ibid). HSF ønsker at inddrage den subjektive oplevelse, illness-opfattelsen: Det hele liv i komplekse sammenhænge... (4: 37). Den enkelte er i et felt mellem psykologiske, sociale og kulturelle forhold. I disease-forståelsen forholder det sig anderledes: I den biomedicinske opfattelse af kroppen, spiller synlighed en meget stor rolle (4: 27), og sygehistorier med social og psykologisk vægt har mindre status (ibid). Uoverensstemmelser kan bl.a. opstå fordi hovedparten af de trætte patienter ifølge Elsass (4: 97) er på jagt efter en diagnose, hvor trætheden i sig selv kan stå for pålydende; den må gerne have en organisk årsag, men den skal ikke psykologiseres. Her er det således at specielt patienter med kronisk træthed reagerer kraftigt mod at få en psykiatrisk diagnose (4: 110). På samme måde, afviser både klienten og hans kone, specialisternes forklaringer. Måske er de blot mødt ud fra en disease-forståelse, hvor specialisterne ikke har orienteret sig overfor den illness-dimension. Ifølge HSF er klagebilledet er et sammensat kulturelt fænomen, udtrykt i en anerkendt adfærd: Kulturen taler gennem sygdommen (2: 258). Historisk har der været en tendens til at lede efter legemlige årsager til træthed, snarere end kulturelle årsager. Her kan symptomer som træthed være en reaktion mod den psykologisering patienten møder i samfundet (ibid). Klienten ønsker måske at fritages fra belastninger fra sin omverden, gennem først en diagnose og siden den ønskede førtidspension. Her forklares en gevinst-model, hvor symptomer forstås ud fra cost-benefit (4:120). Nolen-Hoeksema (1: 271) beskriver at man må skelne mellem somatoforme lidelser og simulering, hvor patienten forsøger at undgå en bestemt situation f.eks. tilbagesendelse til krig eller arbejde. 5

6 Ad 3. Forsamtalen er en systematiseret samtale, hvor hypoteser omkring klienten, diagnoser, og behandlingsmuligheder klargøres. Assessment er en bredere screening til monitorering af egentlig behandlingsforløb (1: 102). Beskrivelse af klienten Flere forhold omkring klienten henleder opmærksomheden på diagnosen PTSD (posttraumatisk stress disorder) - DSM-IV-TR (1: 192). Klienten genoplever den traumatiske tid gennem detaljer fra dagligdagen. Flashback der er del af diagnosen kan ifølge Peter Elsass (2) godt være en forfølgelse af tanker omkring små dagligdags detaljer. Samtidig udviser klienten en uengageret adfærd, ved ikke at kunne tage sig sammen, ligesom han (via førtidspension) måske vil at undgå det arbejde der minder ham om traumatiske perioder. Hans træthed og vredesudbrud kan ses som udtryk for en kronisk arousal. Her opfyldes PTSD-diagnosen (DSM-IV-TR) umiddelbart (1: 192). Ikke alle, udsat for traumatiske hændelser, udvikler dog PTSD (2), hvorfor uddybende assessment bør inddrages. Her bliver det relevant at undersøge for depression (DSM-IV-TR), som er en af de komorbide lidelse, der kan opstå i forbindelse med PTSD (1: 193). Diagnosen depression - DSM-IV-TR indebærer emotionelle symptomer f.eks. klientens manglende i interesse for aktiviteter. Ligeledes er fysiske og adfærdsmæssige symptomer del af diagnosen. Hans reaktionelle adfærd er introvært ved træthed, ligesom han ofte er i hjemmet. For at opnå diagnosen, må der endelig findes kognitive symptomer f.eks. ubeslutsomhed. Klienten har f.eks. svært ved at tage sig sammen. Spørgeskemaet Beck Depression Inventory (1: 110), kan være med til at afdække om klienten er ved at udvikle en depression. Hans tidligere oplevede træthed, kan dog være udtryk for en længerevarende depressionstilstand (1). Ved blot at anvende BDI indfanges det ikke, at tilstanden kan være udtryk for andre psykiske forstyrrelser f.eks. faren for en præmormid personlighedsforstyrrelse, eller skizofreni (ibid). 6

7 Mulige somatoforme lidelser 2, må afdækkes, og der kunne spørge ind til historisk klageforløb. Fordøjelsesproblemer, seksuelt relaterede problemer samt neurologiske problemer er forbundet med en mulig somatization disorder (1:275). Stressfulde livsbegivenheder og PTSD relateres til denne lidelse (ibid) Interview Via et semi-struktureret interview, samles information, som skal være med til at afgrænse diagnoser og behandlingshypoteser (1). Da klienten ikke føler sig taget alvorligt, bør man tidligt og helt åbent orientere sig overfor illness-dimensionen. Siden mere struktureret spørge til symptomer, og om der er sket noget for nyligt i klientens liv, som kunne have udløst uoverkommelig træthed. Det kan samtidig være vigtigt at undersøge om klienten tidligere har haft psykologiske problemer måske forefindes der en psykologisk militærrapport, som kan fortælle noget om den psykiske anamnese, ligesom der må undersøges for præmorbide forhold omkring personligheden (1: 104). Hvorvidt der i familien er anlæg for bestemte lidelser, er ligesom spørgsmål til det sociale netværk og re-integrationen i Danmark, en del af forsamtalen. Hans jeg-styrke i forhold til håndtering af dagligdagssituationer må også udredes (1 & 4). Endelig er det i forhold til senere behandling relevant at spørge til misbrug og selvmordstanker. Conflict/Deficit Under forsamtalen bør man løbende gøre sig et indtryk af klienten. Ved en conflictproblematik er der ifølge Hougaard (3: 20 & 5: 53) tale om en veludviklet forsvarsstruktur, hvor psykiske kræfter modstiller sig hinanden og går i konflikt. Her er sygehistorien bred med mange forklaringer. Terapien her bør være eksplorativ (ibid) I en deficit-problematik, er der tale om psykiske kræfter, som er kapslet i et deficit og som klienten ikke har sprog for. Det tidlige mor-barn forhold er ikke etableret på en måde skaber homeostase (ibid). En manglende begrebsverden kan måske her forklare, at træthed er klientens eneste holdepunkt idet den beskytter mod et endnu større kaos. Dette peger i retning af en støttende, anerkendende og tydelig terapiform (3 & 5). 2 psykiske forstyrrelser, uden påviselig organisk sygdom (1). 7

8 Problematikken må undersøges nærmere i forundersøgelse (assessment). En projectivtest (1: 112) som f.eks. Rorschach Inkblot Test, kunne måske give indsigt i modstand mod den psykiske anamnese og en mulig projicering af bekymringer og konflikter. Ulempen er, at klienten muligvis vil modstille sig en sådan abstrakt metode. Kernbergs strukturelle interview er en anden metode, der kan afdække, om klienten er præget af skizofrene tegn som identitets-disintegration, primitive forsvarsmekanismer og mistet realitetstestning (5: 53). Samlet fremhæves det at klientens sygehistorie, modstand og muligheden for en PTSD-diagnose og depression, vil danne den primære baggrund for behandlingsforslag. Muligheden for decifit-problematik inddrages kort. Ad 4. På baggrund af ad.3 har jeg valgt en eklektisk tilgang til behandlingen. Motivation compliance Tidligt i forløbet må den modstand klienten udviser, vendes til motivation for dialog og behandling. Ved compliance (4: 48) forstås at: en god behandling først vil forekomme, når der er substantiel overensstemmelse mellem behandlerens og patientens oplevelse... (4: 48). Der må skabes det Elsass kalder en healingrelation (4: 27) via et empatisk og støttende møde med patienten (ibid). Et andet begreb er det psykoanalytiske overføringsfænomen kaldet den terapeutiske alliance (3: 27), som er en udvikling af patientens venlige tilknytning til og evne til at samarbejde med terapeuten om analysen (ibid). En sund relation mellem klienten og psykologen bør have en særlig plads i behandlingen. Narrativer En fænomenologisk interesse for patientoplevelsen kan indfange, at det er klientens oplevelse af helhed, der destrueres ved sygdom (4: 56). Der må altså etableres en form for lighed og balance mellem den subjektive oplevelse og en patologisk orientering (4). I en narrativ tilgang bliver konsultationen ifølge Elsass en skabende handling, der skal bidrage til at klienten danner en ny og mere samlet 8

9 historiestruktur 3 : den fælles konstruktion af historien virker lindrende hvis, den giver sammenhæng og forståelse... Når klienten opnår en sammenhængende forklaring, vil symptomerne sædvanligvis blive uddrevet (4: 95) Målet er ifølge Elsass (4: 92) større autonomi hvor forandring og meningsfuld eksistens bliver mulig. Her kan det tænkes at klientens træthedshistorie er udtryk for en god historie, snarere end en sand historie (4: 93). Her med øje for den stigmatisering der er forbundet med at få påført en psykologisk problematik..(4,102). I praksis bliver det ikke afgørende om klientens historie er sand, men om konstruktionen er med til at skabe helhed og kraft (4).Ved at lede efter den sande historie, er der ligeledes fare for re-traumatisering (2). Kognitiv terapi Hvis man efter assessment er kommet tættere på en PTSD- og/eller depressionsdiagnose, vil en kognitiv terapi være en oplagt mulighed (3). Den kognitive terapi er bl.a. indsigtsgivende, psykoedukationel og fokuserer på aktuelle problemstillinger (3: 147). Målet for den kognitive terapi er, at klienten opnår viden om symptomer f.eks. naturlige traumereaktioner, indsigt i sin egen psykologi samt opnår færdigheder til at ændre ved negative mønstre (ibid). Processen skal lære klienten at analysere og adskille komponenter af maladaptive tanke- og handlemønstre, for derved at se problemet som adskilt fra sig selv og overskueligt at ændre på. De negative automatiske tanker udfordres og konfronteres, og klienten støttes i at finde alternative fortolkninger og handlemuligheder via strukturerede og praktiske øvelser (3). Denne interventionsform har sin styrke i forhold til psykoedukation samt en orientering mod klientens dagligdag. Således er kognitiv terapi også forebyggende mod tilbagefald (1). Den kognitive psykoterapi bevæger sig på symptom-niveau frem for et dybereliggende årsagsniveau, med en antagelse om, at bevidst rationel selvindsigt er mulig. Hvis der som tidligere antydet eksisterer en deficit-problematik, kan der ikke indledes en indsigtsgivende rejse. Manne kunne supplere de 12 timers forundersøgelse og behandling nævnt oven for med en mere langsigtet 3 Det at få dele til at indgå i en helhed der har begyndelse, midte og afslutning (4, 92). 9

10 psykodynamisk terapiform som f.eks. Kernbergs expressive terapi, der tager højde for både conflict og deficit problematikker (5: 53). Her fokuseres ikke blot på patientens tanker og følelser men også på empatisk bekræftelse og styrkelse af klientens jeg (Ibid). 10

11 Case B Ad 5. Udviklingen af vanskeligheder styres ifølge Alan Carr (6: 77) af et samspil mellem psykologiske, biologiske og sociale faktorer. Psykopatologi består fra et udviklingsperspektiv i afvigelser fra den normale udvikling, som er af en sådan karakter at de medfører negative konsekvenser for den videre udvikling (7: 31). Sonjas vanskeligheder skal i denne sammenhæng anskues prohabilistisk udfra et samspil af faktorer i modsætning til determineret af enkeltstående begivenheder (6 & 7: 31). Risikofaktorer Risiko-faktorer er en prædisponering for udvikling af psykiske problemer (6:41). Personlige presdisponerende faktorer Af personlige risikofaktorer 4, henviser Alan Carr (6: 44) bl.a. til temperamentets betydning. Her inddeles temperamentet i tre overordnede grupper; nemt temperament, langsomme startere og svært temperament (6: 44). Den sidste gruppe, undgår typisk nye situationer, og reagerer negativt på forandringer. De oplever flere konflikter og foretager afvigende, risikable aktiviteter ligesom de ifølge Carr:... were found to be at a risk for developing psychological difficulties (ibid). Sonja kunne have et svært temperament. Hendes adfærd er udadreagerende, og hun har eksternaliserede problemer som tyveri, misbrug og vrede ligesom hun fremstilles situationsnervøs. Adfærden kunne også tyde på lav intelligens 5, ligesom den kunne pege på lav selvtillid og svækket indre locus of control (6: 45). Endelig er det muligt, at Sonja er genetisk predisponeret for udvikling af spiseforstyrrelse og misbrug (6: 41). 4 Predisponering for udvikling af psykologiske vanskeligheder (6: 40) 5 Hun forekommer psykisk intelligent. Kan måles ved IQtest (6: 44). 11

12 I en transaktionel model 6 (8: 43) giver et barns egenskaber anledning til reaktioner hos forældrene. Reaktioner som i en transaktion kan være med til yderligere at forstærke vanskeligheder. Kontekstuelle risokofaktorer Tilknytning; Tilknytning er en anden men kontekstuel risikofaktor, som har betydning for vanskeligheder (6: 56). Teorien er udviklet af Bowlby (1944) med en antagelse om, at den utrygge tilknytning senere i livet kan føre til relationelle problemer og manglende moraladfærd (6: 378). Moderens udsættelse for vold i hjemmet samt misbrug skærper denne mulighed. Familiære problemer: Børn der vokser op med desorganiserede familier har større kontekstuel betinget risiko for at udvikle psykisk sygdom (6:61). Faderens misbrug, den økonomiske situation hvor studerende skal forpleje 5 børn samt skilsmisse kan have skabt et usikkert opvækstmiljø uden den nødvendige støtte, omsorg og autoritet (6). Resultater viser f.eks., at 20 % af skilsmissebørn to år efter skilsmissen viser klinisk signifikante følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer (6: 63). Kronisk livsstress forbundet med vold i hjemmet, har ligeledes betydning for udviklingen af psykopatologi (ibid). Vedligeholdende faktorer Vanskeligheder kan blive vedvarende hvis de fastholdes. Måske har Sonja ud over skolearbejde og omstilling til teenageårene skulle tage sig af funktioner i hjemmet, som hun ikke har kunne magte (hendes pligter kan dog være kulturelt betingede i en katolsk familie). Uoverensstemmelserne omkring opdragelse, som det ses i casen kan være med til at opretholde vanskeligheder, ligesom moderens overbevisning om pigens nærtagenhed, kan virke selvforstærkende (6&8). 6 En forening af stadie og systemteori (8:43). 12

13 Forstærkende faktorer En personlig forstærkende faktor være Sonjas forsvarsmekanismer, som ifølge Carr (6:47) regulate(s) the negative emotional state that accompany conflict. På adfærdsniveauet udviser dette sig bl.a. gennem vrede, normbrydende adfærd og der ses en forvrængning af forestillinger i forbindelse med oplevelsen af familiens forhold til hendes undulat. Devaluering af selvet, sker gennem hendes kontrol af kroppen (ibid). Samlet kan der peges på, at pigers psykiske vanskeligheder typisk opstår i ungdomsårene, mens drenges opstår i barndommen (6: 1050) ligesom der er taget højde for en multifaktoriel tilgang til Sonjas udvikling af vanskeligheder. Ad 6. I et klinisk psykologisk perspektiv, bør der tages hensyn til normaludviklingen forbundet med ungdomsårene, ligesom det er relevant at se på en ætiologi for spiseforstyrrelser (8). Normaludvikling Udviklingsopgaver der er forbundet med ungdomsårene er ifølge Alan Carr (6) bl.a. tilpasning til biologiske forandringer i puberteten, skyldfølelse, stolthed og besvær med at regulere vrede (6: 23). I sig selv kan teenageårene betragtes som normafvigende, ligesom det vil være naturligt Sonja optaget af sit udsende (1). En spiseforstyrrelse er patologisk, og ikke inden for rammerne af normaludvikling (6). Dog kan overgangen til ungdomsårene ifølge Carr (6:841) precipitate the onset of a eating disorder... Her kan en fremskyndende faktor for Sonjas udvikling af en spiseforstyrrelse også begrundes i, at man venter med behandling. Anorexia Nervosa? Da Sonja har været indlagt, og hendes kropsvægt er lav er det muligt, at hun har fået konstateret og fortsat har anorexia nervosa DSM-IV-TR (6: 799). Hendes forbrug af chokolade, kombineret med tegn på opkast, taler imidlertid for bullimi DSM-IV- TR. En kombineret spiseforstyrrelse er mulig: the distinktion (..) made between 13

14 anorexia nervosa og bullimia (...) does not take full acount of variantions in eating problems... (6: 798). Da Sonja propper sig med chokolade kunne noget tyde på anorexia nervosa sub-typen yderligere assessment er nødvendig for udredning. the binge purge type DSM-IV-TR (6: 798). En Ætiologi Neden for gennemgås en biologisk og en interpersonel ætiologisk tilgang til spiseforstyrrelser (6). Biologiske teorier I genetiske teorier mener man, at spiseforstyrrelser skyldes biologiske predisponering:... genetic predisposing factors contribute moderately to the aetiology of eatingdisorders (6: 805). Triggere i omgivelserne, er dog udløsende for spiseforstyrrelsen (ibid). En anden biologisk forklaring er en dysregulering af neurotransmitterstoffet serotonin (6: 806). Denne kædes sammen med affektregulering og misbrug, som ses i Sonjas anamnese, Ovenstående teorier, kan kritiseres for reduktionistisk at kæde patologi til biologiske forhold. Neden for gennemgås derfor en systemisk ætiologi. Systemisk familie teori I systemteori forudsættes det at helheden af et system er større end summen af de enkelte dele. Familien anskues som complex system, which work to maintain the status quo or homeostasis (1; 62). Her er helhedens betingelser afgjort af interpersonelle interaktioner. Ideen er, at menneskets psykiske problemer ikke bør bedømmes isoleret, men i lyset af personens relationer...(3: 201). Familien ses som et system i en bestemt udviklingsfase, hvor spiseforstyrrelsen kan siges at have en potentiel funktion mod opretholdelse af ligevægt (3). Gennem spiseforstyrrelsen undgår familien at håndtere de ændrede roller, rutiner der følger med nye udviklingsfaser f.eks. perioden efter skilsmissen, inddragelse af en ny ven eller overgangen til ung. System teorier har peget på, at spiseforstyrrelser opstår hos piger som er opvokset i enmeshed families (1: 63). Disse familier er bl.a. karakteriseret ved 14

15 uigennemskuelighed og kontrol af familiemedlemmer. Det kan ikke udelukkes, at en voldelig (katolsk?) far kan have udvist en kontrollerende adfærd også overfor hans børn. Ætiologisk perspektiv De biologiske og systemiske teorier kan kritiseres for ikke at indfange en intrapsykisk ætiologi. Spiseforstyrrelser er ofte forbundet med lav selvfølelse og kontrol, hvor den lave selvfølelse ifølge Finn Skårderup (7:24): ikke nødvendigvis er synlig. Ofte tværtimod. Sonja beskriver sig da også som stærkere end moderen. Ifølge Skårderup (9) er kontrol og mestring intrapsykiske betingelser der knyttes til spiseforstyrrelser: Spiseforstyrrelser er ikke kontrol, men som om kontrol, efterligning af kontrol og illusorisk kontrol (7: 25). En psykoanalytisk eller kognitiv tilgang, ville kunne indfange disse perspektiver. Ad 7. Ved tilrettelæggelse af en god undersøgelse inddrages nuværende hypoteser. Alan Carr (6: 115) beskriver således: It is important to acknowledge that psychologists do not typically begin intake interviews with af completely open mind. Interviews med netværksmedlemmer, vil bla. struktureres ud fra indledende hypoteser og erfaring. Overvejelser og foreløbig formulering Fysisk Der bør foregå en fysisk og psykisk vurdering af, hvor alvorlige Sonjas misbrug og spiseforstyrrelser er. Her må inddrages spørgsmål til selvmordstanker, som er forbundet med misbrug (6: 678). En ske på toilettet, kunne pege på et stofmisbrug. Ved misbrug skelnes der mellem afhængighed, og misbrug der medfører sociale vanskeligheder og/eller funktionsnedsættelse (ibid). Sonja s lave kropsvægt bør undersøges. Diagnosen anorexia nervosa-icd 10 indebærer bl.a. et Body Mass Index på under eller lig 17, 5 (6). Da Sonja fylder sig med mars overvejes the binge purge type (6: 798) Yderligere assessment og medicinske undersøgelser er nødvendig. Fortløbende urinanalyser, kan undervejs fortælle om der foregår tilbagefald af misbrug (6: 705). 15

16 Problem- og udviklingshistorie Familien har været præget af disharmoni, vold og misbrug. Sammenholdt med moderens sociale status opstår på denne baggrund en bekymring for et muligt omsorgssvigt - begrundet i neglekt (6: 939). Ved neglekt er der ifølge Alan Carr (6) tale om en passiv ignorering af barnets behov f.eks. i forbindelse med fattigdom eller mangel på opdragelse og opfostring. Relevante forhold i Sonjas case. Hypoteser Sonjas udadreagerende adfærd tyder på, at hun har vanskeligt ved at internalisere og tilslutte sig sociale spilleregler (6). Moderens udsættelse for vold gennem ægteskabet, skærper opmærksomheden på usikker tilknytning hvilket kan synliggøres gennem et Adult Attachment Interview (AAI) (6: 378). Sonja udviser manglende moraladfærd ved tyveri og inddragelse af lillebror i et misbrug. Skilsmissen for 3 år siden, og den nye vens deltagelse i opdragelsen, kan yderligere give anledning mulige tilpasningsog/eller adfærdsforstyrrelse DSM IV TR (6: 365). Både for DSM IV TR og ICD 10 gælder det, at der her ses komorbiditet med indlæringsproblemer og familieproblemer (6: 366). Begge mulige elementer i Sonja s anamnese. På baggrund af ovenstående, opstår en bekymring for at der (senere) udvikles en personlighedsforstyrrelse: "a personality disorder is characterized by a chronic and pervasive pattern of dysfunctional behavior that the person has shown since at least adolescence" (1: 121). Omend diagnosen først er relevant ved den færdigudviklede personlighed, peger Sonjas temperament, hypersensitivitet for kritik, svækkede forsvarsmekanismer (jf. Spg. 6), og selvskadende adfærd mod en risiko for udvikling af en Dramatisk-Emotionel Personlighedsforstyrrelse DSM-IV-TR (1: 123). Her tænkes specifikt på en borderline forstyrrelse (6. 440). I tilrettelæggelsen skal tage højde for at der ved borderline-problematikker kan opstå udfordringer i dannelsen af en terapeutisk alliance (10). Ifølge Alan Carr beskrives vigtigheden af alliancen således: All other features of the consultation process schould be subordinate to the working alliance (6: 131). 16

17 Tilrettelæggelse Udgangspunktet for undersøgelsen vil være multi-disciplinær tilgang, hvor jeg ud over Sonja vil inddrage moderen, vennen, en søskende samt Sonjas primære lærer fra skolen. Målet er at få information om Sonjas anamnese, beskyttende faktorer - som f.eks. intelligensniveau 7 (6: 315) samt sikre effektiv monitorering af behandling. Ifølge Alan Carr (6) er inddragelse af netværksmedlemmer afgørende for succes i behandling: Psychologists (...) cannot work effectively without engaging with these network members (6: 107). På baggrund af ovenstående, vil jeg etablere en aftale om assessment (6:129), hvor der redegøres for forventninger og sikres enighed - alle skal have mulighed for at acceptere eller afvise at deltage i vurderingen (ibid). Der bør foretages grundige interviews med moderen, foretages observationer af Sonja s samspil med familien (gerne i hjemmet) samt redegøres for moderens ressourcer (6: 917). Desuden bør man vurdere Sonjas behov for støtte både i hjemmet og skolen ved en såkaldt assessment of support needs (6: 278). Endelig foretages case-styring med tydelige mål for samarbejdet. Disse mål bør forhandles, prioriteres og accepteres af alle involverede herunder også moderens nye ven (6: 139). Samlet må der tages højde for indledende hypoteser. 7 I en senere assessment via (WISC-IV) (7: 315). 17

18 Ad 8. Den foreløbige formulering, (og senere undersøgelse) danner rammer for et behandlingsforløb, der primært har fokus på spiseforstyrrelser, misbrug og adfærdsproblemer. I et fleksibelt samspil med netværksmedlemmer opretholdes og re-forhandles behandlingen løbende (6). Psykoedukation Med henblik på hurtigt at skabe et støttende miljø omkring Sonja indledes behandlingen med psykoedukation (6: 835). Ud over allianceopbygning, arbejdes der her mod at de primære omsorgspersoner, moderen og den nye ven, får en øget forståelse for de problematikker der er forbundet med teenageårene, misbrug og en spiseforstyrrelse (6: 835). Ulempen opstår hvis omsorgspersonerne ikke har ressourcerne til at forstå barnets problematikker. Her bør forældrene oplyses om farer ved anoreksi dødsrate på 6%, sygelighedsrate 30%, ligesom det bør forklares at en autoritativ støttende tilgang vil hjælpe mod tilbagefald og misbrug (6: 835). Der er tegn på et tilbagefald efter indlæggelsen, og er afgørende at der motiveres til at tage ansvar. Moderen bør samtidig hjælpes til et skift fra at se Sonja som værende nærtagende, og til at se et godt barn med dårlige vaner, som udløses af bestemte stimuli og forstærkes gennem bestemte konsekvenser (6 : 416). Forældretræning Hvis man under assessment, er kommet nærmere en tilpasnings- og/eller adfærdsforstyrrelse DSM-IV-TR, vil det være relevant at inddrage forældretræning (6). Forældre og unge med adfærdsproblemer er ifølge Alan Carr (6: 402) utrænede i at forhandle og løse konflikter. Her kan kommunikations- og problemløsningstræning være en hjælp, ligesom familien bør støttes til indførelse af rutiner f.eks. i forbindelse med skolearbejde og samvær (ibid). Adfærdsterapi er yderligere en håndgribelig metode for forældrene til både at forhindre udadreagerende adfærd og (gen?)opbygge Sonjas sociale og kognitive færdigheder (6: 345, 397 & 446). Belønningssystemer i forbindelse med misbrug og/eller identifikation af mønstre, hvor forældrene uforvarende forstærker uhensigtsmæssig adfærd, bør inddrages (ibid). 18

19 Samtidig bør der etableres en skole-hjem forbindelse, hvor der skabes mulighed for at samudvikle en autoritativ støtte, for at undgå misbrug, behandle spiseforstyrrelsen samt imødegå eventuelle indlæringsvanskeligheder (6: 413). Psykoedukation og forældretræning knytter sig til forældreevnen. Fordelen er - ud over støtte til Sonja at behandlingen kan overføres til de andre søskende i familien der er i risiko for uheldige udviklingsstier (8). For at sikre, at familiedynamikker ændres, og for at behandle spiseforstyrrelsen er det relevant at inddrage systemisk familieterapi. Familieterapi Den systemiske familieterapi kan være med til at ændre på problematiske strukturer og handlemønstre i familien. Gennem cirkulære spørgsmål og uærbødig nysgerrighed 8 (3: 214 & 233) arbejdes med nye meningsdannelser og positive omformuleringer af problemets karakter (3: 233). Her fokuseres på styrker og potentialer, og særligt i forhold til spiseforstyrrelsen kan der arbejdes med eksternalisering af problemet (3: 231) som: lægger vægt på at skabe en frugtbar proces frem for at se problemet som del af klienten.... Man flytter problemet ud, og leder efter unikke undtagelser, hvor familien allerede har klaret at løse udfordringer positivt (ibid). På baggrund af assessment og udredning af anorektisk-diagnose, kan det evt. være relevant at inddrage et Outpatien-program (6: 825). Dette via motivation for spisning, introduktion af nye familiemønstre samt adressering af forældrenes mønstre og afslutning (ibid). Her behandles Sonja ambulant, mens familien derudover inddrages i terapi. Terapien fokuserer på, at der skabes et engagement og en genspisning, samt kontrol overfor mulig overspisning. Dette etableres via en stærk alliance og gennem enerums vejninger hvor der løbende føres protokol over vægt og BMI (ibid). Samtidig skal der forhandles et nyt familiemønster. Måske er der familiemønstre omkring spisning, som er symptom-bevarende. Endelig tages der hånd om teenageproblemer og forældrelivet og skabes fornuftig gennem samtaler om tilbagefald. afslutning af terapiforløbet blandt andet 8 Begreberne har udgangspunkt i 2. ordens kybernitikken, og tager udgangspunkt i relationelle, undersøgende og cirkulære forståelser frem for linære årsagsforklaringer (3: 216) 19

20 Samlet bør der foretages en multidimensionel behandling, som løbende forhandles og målsættes. Ulempen ved ovenstående metoder er, at den ikke indfanger de fordele der kunne være ved en kognitiv terapi. Man kunne kombinere forløbet med programmer der styrker Sonjas self-efficacy og locus of control (6: 836). Her arbejdes der med tankemønstre, i forbindelse med at monitorere adfærd, der kan være støttende for at overkomme udfordringer forbundet med hverdagen, misbruget og spiseforstyrrelsen. 20

21 Bibliografi 1. Nolen-Hoeksema, Susan, 2007: Abnormal Psychology (Fourth Edition), New York: McGraw-Hilll. 2. Elsass, Peter, 2003: Håndbog i kulturpsykologi, København: Gyldendal. 3. Hougaard, Esben, Diderichsen, Birgitte og Nielsen, Thomas (red.), 2007: Psykoterapiens hovedtraditioner: En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi, København: Dansk psykologisk Forlag. 4. Elsass, Peter & Lauritsen, Peter, 2006: Humanistisk sundhedsforskning: Teori, metode, praksis, København: Hans Reitzels Forlag. 5. Diderichsen, B. (1998). Psykoanalytisk psykoterapi. I: Hougaard, E., Diderichsen, B., & Nielsen, T. (red.). Psykoterapiens hovedtraditioner (ss.17-68). København: Dansk Psykologisk Forlag. 6. Carr, Alan 2006: The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology: A Contextual Approach (Second Edition), London: Routledge. 7. Skåderud, Finn (2001): Stærk, Svag: En håndbog om spiseforstyrrelser, Oslo: Hans Reitzels Forlag a/s. 8. Brobjerg, B., Almqvist, K., Tjus, T. 2005: Klinisk Børnepsykologi, udvikling på afveje, København: Hans Reitzels Forlag a/s 21

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Vintereksamen 2007 KLINISK del 2. KARAKTER 7.

Vintereksamen 2007 KLINISK del 2. KARAKTER 7. 1. Forundersøgelsen Det første møde og samtale med en ny klient indbefatter en række forberedelser. Man må forinden mødet gøre sig den opmærksomhed, at et psykologisk behandlingsforløb er meget individuelt

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

1. Assessment af den kvindelige flygtning... 3. Arbejdsalliancen... 3. Kulturforskelle... 3. Diagnostiske overvejelser... 3

1. Assessment af den kvindelige flygtning... 3. Arbejdsalliancen... 3. Kulturforskelle... 3. Diagnostiske overvejelser... 3 Indholdsfortegnelse 1. Assessment af den kvindelige flygtning... 3 Arbejdsalliancen... 3 Kulturforskelle... 3 Diagnostiske overvejelser... 3 Krisepræget flygtning... 3 Træthed og selvopgivenhed... 4 Angst...

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Udvikling og intervention for traumepåvirkede børn og familier Raija-Leena Punamäki, Kirsi Peltonen & Esa Palosaari

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere