INDHOLDSFORTEGNELSE CASE A 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE CASE A 2"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE CASE A 2 AD 1. 2 TRAUMETEORIEN 2 FYSIOLOGISK STRESS-TEORI 3 AD 2. 4 MODSTAND 4 ILLNESS/DISEASE 4 AD 3. 6 BESKRIVELSE AF KLIENTEN 6 INTERVIEW 7 CONFLICT/DEFICIT 7 AD 4. 8 MOTIVATION COMPLIANCE 8 NARRATIVER 8 KOGNITIV TERAPI 9 CASE B 11 AD PERSONLIGE PRESDISPONERENDE FAKTORER 11 KONTEKSTUELLE RISOKOFAKTORER 12 VEDLIGEHOLDENDE FAKTORER 12 FORSTÆRKENDE FAKTORER 13 AD NORMALUDVIKLING 13 ANOREXIA NERVOSA? 13 ÆTIOLOGI 14 ÆTIOLOGISK PERSPEKTIV 15 AD OVERVEJELSER OG FORELØBIG FORMULERING 15 TILRETTELÆGGELSE 17 AD PSYKOEDUKATION 18 FORÆLDRETRÆNING 18 FAMILIETERAPI 19 BIBLIOGRAFI 21 1

2 Case A Ad 1. Traumatiske begivenheder kan ifølge Nolen-Hoeksema (1) blandt andet være at opleve uventet og pludselig død, ligesom dette kan have langvarige psykiske konsekvenser (1: 194). Klientens ophold i Afghanistan, kammeraternes død, og synet af deres lig, kan i denne optik ses som traumatiske hændelser. Forsinkede traumereaktioner, kan forklares ud fra et psykoanalytisk og fysiologisk perspektiv på traumer og stress. Traumeteorien I den psykoanalytiske traumeteori defineres traumer som pludselig, uventet og voldsom påvirkning, som gennembryder barnets psykiske barriere... (3: 40). Der sker en ophobning af spænding, som jeg et er hjælpeløs overfor. Dele af personens oplevelse af selv, hukommelse eller bevidsthed splittes fra hinanden, hvilket også for voksne, forklares med begrebet dissociation (2 & 3). Teorien indebærer, at der kan opstå en forskydning mellem et traume og traumereaktionen via en automatisering af jeg et (2: 120). Her udelukkes barske, måske livstruende realiteter. Klienten i casen har måske fastholdt et tabt objekt i en forhåbning om at fremtiden i Danmark, ville være frigørende og ideel, og symptomerne opstår når denne postdisaster utopia bliver erstattet af realiteten (2: 120). Klienten erkender måske først nu, at den idealiserede fremtid i Danmark, slet ikke er en mulig realitet. Nachträglichkeit, forklarer også forsinkede traumereaktioner, og betegner det forhold, at en betydning kan gøre sig gældende som et efterslæb...(3: 43). Her udløses symptomer og patologi først når betydning senere i et retrospektivt perspektiv knyttes til en traumatisk hændelse (3:43). Klienten tillægger måske først nu kammeraternes død særlig betydning - måske fordi han savner venner. 2

3 Den psykoanalytiske tilgang er kritiseret for at være for optaget af drifter, og psykens struktur, fænomener der er vanskelige at teste videnskabeligt (1: 147). Stress-teori har her en mere fysiologisk forklaring. Fysiologisk stress-teori Når vi udsættes for stress, udløses der ifølge fysiologisk stress-teori en fysisk mekanisme, som forbereder kroppen på respons, kaldet fight-or-flight respons (1: 175). Når stressorere 1 er kroniske, og personen ikke kan flygte eller kæmpe, sker en vedvarende fysisk arousal. Klientens uforudsigelige mængder af arbejdspres og ukontrollerbare forhold i et krigshærget område, kan være et udtryk for vedvarende stressorer (1: 173). General Adaption Syndrome: Hans Seyle (1979) har udviklet en fysiologisk stress-teori, som forklarer de fysiologiske forandringer, som et generelt tilpasnings syndrom (1: 175) - alle organismer udviser i respons til stress og som består af tre faser: 1. Alarmfase hvor det nervesystemet aktiveres for at mobilisere kræfter til at møde en trussel. 2. Modstand, hvor organismen forsøger at cope med truslen ved at kæmpe mod eller flygte. 3. Hvis organismen ikke kan flygte eller kæmpe, sker en udmattelse. Kroppen befinder sig nu under det normale niveau af fysisk modstandskraft (1: 175). For klienten kan der ud over de faktiske traumatiske oplevelser, som ikke er indlejret i denne teori, have været en periode, på næsten tre år, som har været kronisk stressende; fx at det at skulle reintegrere sig, fungere på arbejdsmarkedet igen etc. Forhold der kan ses som stressakkumulerende: Den traumatiserende hændelse [ ] er snarere en vedvarende kumulativ proces, som fortsætter [ ] (2: 106). Klienten kan (over flere år) have befundet sig i alarm- og modstandsfasen, men har først senest bevæget sig ind i en udmattelsesfase og under grænsen for normal modstandskraft. Hermed forstås en anden og mere fysiologisk forklaring på klientens forsinkede 1 Stressorer er oplevede faretruende event der truer det psykiske og fysiske velbefindende (1, 173). 3

4 traumereaktion. I psykoanalysen udløses en forsinket reaktion af betydning, mens der ud fra stressteori er fokus på akkumulerede hændelser. Den fysiologiske stress-teori tager udgangspunkt i stress, der er negative, uforudsigelige og ukontrollerbare. Disse kan sidestilles med pskykoanalysens beskrives af traumer (jf. spg. 1). Ad 2. I det professionelle møde, udviser klienten vrede. Han ønsker, i modsætning til specialisterne, en somatisk og ikke psykologisk forklaring på hans træthed. Modstand I en psykoanalytisk optik kan uenighed forklares ved en subtil form for modstand, hvor tidlige faresituationer opretholdes ubevidst af klienten (3: 38). Her er det udslettelsesangsten der har skabt sygdommen, og er baggrund for patientens modstand; ubevidst opfatter patienten det at blive rask som en aktualisering af de infantile faresituationer (3, 39). Trætheden opstår som en tilpasning - at være rask er her for risikabelt for patienten. Uoverensstemmelser sker når specialister ikke har øje for denne mekanisme. Teorien indfanger dog ikke i modsætning til den humanistiske sundhedsforskning (herefter HSF) samfundsmæssige og kulturelle mekanismer. Illness/Disease HSF har til opgave at udvikle begreber og metoder til at forstå fænomener som sygdom og sundhed herunder træthed (4: 38). Symptomet træthed placerer sig ifølge Peter Elsass (4) mellem den folkelige og den professionelle sygehistorie. Her er illness-adfærdens kamp mod disease-opfattelserne, udtrykt ved at træthed ikke kan indskrives i et diagnosesystem, på trods af patienternes ønske (4: 108). På den ene side er der den naturvidenskabelige disease-forståelse som udforsker sygdom i objektiv forstand, og på den anden side en folkelig hermeneutisk Ilness-opfattelse, med en subjektiv sygehistorie (4: 112). Et magtforhold, hvor ingen af disse kan 4

5 eksistere uden hinanden ligesom de i en reciprok bevægelse er med til at konstituere hinandens betingelser (ibid). HSF ønsker at inddrage den subjektive oplevelse, illness-opfattelsen: Det hele liv i komplekse sammenhænge... (4: 37). Den enkelte er i et felt mellem psykologiske, sociale og kulturelle forhold. I disease-forståelsen forholder det sig anderledes: I den biomedicinske opfattelse af kroppen, spiller synlighed en meget stor rolle (4: 27), og sygehistorier med social og psykologisk vægt har mindre status (ibid). Uoverensstemmelser kan bl.a. opstå fordi hovedparten af de trætte patienter ifølge Elsass (4: 97) er på jagt efter en diagnose, hvor trætheden i sig selv kan stå for pålydende; den må gerne have en organisk årsag, men den skal ikke psykologiseres. Her er det således at specielt patienter med kronisk træthed reagerer kraftigt mod at få en psykiatrisk diagnose (4: 110). På samme måde, afviser både klienten og hans kone, specialisternes forklaringer. Måske er de blot mødt ud fra en disease-forståelse, hvor specialisterne ikke har orienteret sig overfor den illness-dimension. Ifølge HSF er klagebilledet er et sammensat kulturelt fænomen, udtrykt i en anerkendt adfærd: Kulturen taler gennem sygdommen (2: 258). Historisk har der været en tendens til at lede efter legemlige årsager til træthed, snarere end kulturelle årsager. Her kan symptomer som træthed være en reaktion mod den psykologisering patienten møder i samfundet (ibid). Klienten ønsker måske at fritages fra belastninger fra sin omverden, gennem først en diagnose og siden den ønskede førtidspension. Her forklares en gevinst-model, hvor symptomer forstås ud fra cost-benefit (4:120). Nolen-Hoeksema (1: 271) beskriver at man må skelne mellem somatoforme lidelser og simulering, hvor patienten forsøger at undgå en bestemt situation f.eks. tilbagesendelse til krig eller arbejde. 5

6 Ad 3. Forsamtalen er en systematiseret samtale, hvor hypoteser omkring klienten, diagnoser, og behandlingsmuligheder klargøres. Assessment er en bredere screening til monitorering af egentlig behandlingsforløb (1: 102). Beskrivelse af klienten Flere forhold omkring klienten henleder opmærksomheden på diagnosen PTSD (posttraumatisk stress disorder) - DSM-IV-TR (1: 192). Klienten genoplever den traumatiske tid gennem detaljer fra dagligdagen. Flashback der er del af diagnosen kan ifølge Peter Elsass (2) godt være en forfølgelse af tanker omkring små dagligdags detaljer. Samtidig udviser klienten en uengageret adfærd, ved ikke at kunne tage sig sammen, ligesom han (via førtidspension) måske vil at undgå det arbejde der minder ham om traumatiske perioder. Hans træthed og vredesudbrud kan ses som udtryk for en kronisk arousal. Her opfyldes PTSD-diagnosen (DSM-IV-TR) umiddelbart (1: 192). Ikke alle, udsat for traumatiske hændelser, udvikler dog PTSD (2), hvorfor uddybende assessment bør inddrages. Her bliver det relevant at undersøge for depression (DSM-IV-TR), som er en af de komorbide lidelse, der kan opstå i forbindelse med PTSD (1: 193). Diagnosen depression - DSM-IV-TR indebærer emotionelle symptomer f.eks. klientens manglende i interesse for aktiviteter. Ligeledes er fysiske og adfærdsmæssige symptomer del af diagnosen. Hans reaktionelle adfærd er introvært ved træthed, ligesom han ofte er i hjemmet. For at opnå diagnosen, må der endelig findes kognitive symptomer f.eks. ubeslutsomhed. Klienten har f.eks. svært ved at tage sig sammen. Spørgeskemaet Beck Depression Inventory (1: 110), kan være med til at afdække om klienten er ved at udvikle en depression. Hans tidligere oplevede træthed, kan dog være udtryk for en længerevarende depressionstilstand (1). Ved blot at anvende BDI indfanges det ikke, at tilstanden kan være udtryk for andre psykiske forstyrrelser f.eks. faren for en præmormid personlighedsforstyrrelse, eller skizofreni (ibid). 6

7 Mulige somatoforme lidelser 2, må afdækkes, og der kunne spørge ind til historisk klageforløb. Fordøjelsesproblemer, seksuelt relaterede problemer samt neurologiske problemer er forbundet med en mulig somatization disorder (1:275). Stressfulde livsbegivenheder og PTSD relateres til denne lidelse (ibid) Interview Via et semi-struktureret interview, samles information, som skal være med til at afgrænse diagnoser og behandlingshypoteser (1). Da klienten ikke føler sig taget alvorligt, bør man tidligt og helt åbent orientere sig overfor illness-dimensionen. Siden mere struktureret spørge til symptomer, og om der er sket noget for nyligt i klientens liv, som kunne have udløst uoverkommelig træthed. Det kan samtidig være vigtigt at undersøge om klienten tidligere har haft psykologiske problemer måske forefindes der en psykologisk militærrapport, som kan fortælle noget om den psykiske anamnese, ligesom der må undersøges for præmorbide forhold omkring personligheden (1: 104). Hvorvidt der i familien er anlæg for bestemte lidelser, er ligesom spørgsmål til det sociale netværk og re-integrationen i Danmark, en del af forsamtalen. Hans jeg-styrke i forhold til håndtering af dagligdagssituationer må også udredes (1 & 4). Endelig er det i forhold til senere behandling relevant at spørge til misbrug og selvmordstanker. Conflict/Deficit Under forsamtalen bør man løbende gøre sig et indtryk af klienten. Ved en conflictproblematik er der ifølge Hougaard (3: 20 & 5: 53) tale om en veludviklet forsvarsstruktur, hvor psykiske kræfter modstiller sig hinanden og går i konflikt. Her er sygehistorien bred med mange forklaringer. Terapien her bør være eksplorativ (ibid) I en deficit-problematik, er der tale om psykiske kræfter, som er kapslet i et deficit og som klienten ikke har sprog for. Det tidlige mor-barn forhold er ikke etableret på en måde skaber homeostase (ibid). En manglende begrebsverden kan måske her forklare, at træthed er klientens eneste holdepunkt idet den beskytter mod et endnu større kaos. Dette peger i retning af en støttende, anerkendende og tydelig terapiform (3 & 5). 2 psykiske forstyrrelser, uden påviselig organisk sygdom (1). 7

8 Problematikken må undersøges nærmere i forundersøgelse (assessment). En projectivtest (1: 112) som f.eks. Rorschach Inkblot Test, kunne måske give indsigt i modstand mod den psykiske anamnese og en mulig projicering af bekymringer og konflikter. Ulempen er, at klienten muligvis vil modstille sig en sådan abstrakt metode. Kernbergs strukturelle interview er en anden metode, der kan afdække, om klienten er præget af skizofrene tegn som identitets-disintegration, primitive forsvarsmekanismer og mistet realitetstestning (5: 53). Samlet fremhæves det at klientens sygehistorie, modstand og muligheden for en PTSD-diagnose og depression, vil danne den primære baggrund for behandlingsforslag. Muligheden for decifit-problematik inddrages kort. Ad 4. På baggrund af ad.3 har jeg valgt en eklektisk tilgang til behandlingen. Motivation compliance Tidligt i forløbet må den modstand klienten udviser, vendes til motivation for dialog og behandling. Ved compliance (4: 48) forstås at: en god behandling først vil forekomme, når der er substantiel overensstemmelse mellem behandlerens og patientens oplevelse... (4: 48). Der må skabes det Elsass kalder en healingrelation (4: 27) via et empatisk og støttende møde med patienten (ibid). Et andet begreb er det psykoanalytiske overføringsfænomen kaldet den terapeutiske alliance (3: 27), som er en udvikling af patientens venlige tilknytning til og evne til at samarbejde med terapeuten om analysen (ibid). En sund relation mellem klienten og psykologen bør have en særlig plads i behandlingen. Narrativer En fænomenologisk interesse for patientoplevelsen kan indfange, at det er klientens oplevelse af helhed, der destrueres ved sygdom (4: 56). Der må altså etableres en form for lighed og balance mellem den subjektive oplevelse og en patologisk orientering (4). I en narrativ tilgang bliver konsultationen ifølge Elsass en skabende handling, der skal bidrage til at klienten danner en ny og mere samlet 8

9 historiestruktur 3 : den fælles konstruktion af historien virker lindrende hvis, den giver sammenhæng og forståelse... Når klienten opnår en sammenhængende forklaring, vil symptomerne sædvanligvis blive uddrevet (4: 95) Målet er ifølge Elsass (4: 92) større autonomi hvor forandring og meningsfuld eksistens bliver mulig. Her kan det tænkes at klientens træthedshistorie er udtryk for en god historie, snarere end en sand historie (4: 93). Her med øje for den stigmatisering der er forbundet med at få påført en psykologisk problematik..(4,102). I praksis bliver det ikke afgørende om klientens historie er sand, men om konstruktionen er med til at skabe helhed og kraft (4).Ved at lede efter den sande historie, er der ligeledes fare for re-traumatisering (2). Kognitiv terapi Hvis man efter assessment er kommet tættere på en PTSD- og/eller depressionsdiagnose, vil en kognitiv terapi være en oplagt mulighed (3). Den kognitive terapi er bl.a. indsigtsgivende, psykoedukationel og fokuserer på aktuelle problemstillinger (3: 147). Målet for den kognitive terapi er, at klienten opnår viden om symptomer f.eks. naturlige traumereaktioner, indsigt i sin egen psykologi samt opnår færdigheder til at ændre ved negative mønstre (ibid). Processen skal lære klienten at analysere og adskille komponenter af maladaptive tanke- og handlemønstre, for derved at se problemet som adskilt fra sig selv og overskueligt at ændre på. De negative automatiske tanker udfordres og konfronteres, og klienten støttes i at finde alternative fortolkninger og handlemuligheder via strukturerede og praktiske øvelser (3). Denne interventionsform har sin styrke i forhold til psykoedukation samt en orientering mod klientens dagligdag. Således er kognitiv terapi også forebyggende mod tilbagefald (1). Den kognitive psykoterapi bevæger sig på symptom-niveau frem for et dybereliggende årsagsniveau, med en antagelse om, at bevidst rationel selvindsigt er mulig. Hvis der som tidligere antydet eksisterer en deficit-problematik, kan der ikke indledes en indsigtsgivende rejse. Manne kunne supplere de 12 timers forundersøgelse og behandling nævnt oven for med en mere langsigtet 3 Det at få dele til at indgå i en helhed der har begyndelse, midte og afslutning (4, 92). 9

10 psykodynamisk terapiform som f.eks. Kernbergs expressive terapi, der tager højde for både conflict og deficit problematikker (5: 53). Her fokuseres ikke blot på patientens tanker og følelser men også på empatisk bekræftelse og styrkelse af klientens jeg (Ibid). 10

11 Case B Ad 5. Udviklingen af vanskeligheder styres ifølge Alan Carr (6: 77) af et samspil mellem psykologiske, biologiske og sociale faktorer. Psykopatologi består fra et udviklingsperspektiv i afvigelser fra den normale udvikling, som er af en sådan karakter at de medfører negative konsekvenser for den videre udvikling (7: 31). Sonjas vanskeligheder skal i denne sammenhæng anskues prohabilistisk udfra et samspil af faktorer i modsætning til determineret af enkeltstående begivenheder (6 & 7: 31). Risikofaktorer Risiko-faktorer er en prædisponering for udvikling af psykiske problemer (6:41). Personlige presdisponerende faktorer Af personlige risikofaktorer 4, henviser Alan Carr (6: 44) bl.a. til temperamentets betydning. Her inddeles temperamentet i tre overordnede grupper; nemt temperament, langsomme startere og svært temperament (6: 44). Den sidste gruppe, undgår typisk nye situationer, og reagerer negativt på forandringer. De oplever flere konflikter og foretager afvigende, risikable aktiviteter ligesom de ifølge Carr:... were found to be at a risk for developing psychological difficulties (ibid). Sonja kunne have et svært temperament. Hendes adfærd er udadreagerende, og hun har eksternaliserede problemer som tyveri, misbrug og vrede ligesom hun fremstilles situationsnervøs. Adfærden kunne også tyde på lav intelligens 5, ligesom den kunne pege på lav selvtillid og svækket indre locus of control (6: 45). Endelig er det muligt, at Sonja er genetisk predisponeret for udvikling af spiseforstyrrelse og misbrug (6: 41). 4 Predisponering for udvikling af psykologiske vanskeligheder (6: 40) 5 Hun forekommer psykisk intelligent. Kan måles ved IQtest (6: 44). 11

12 I en transaktionel model 6 (8: 43) giver et barns egenskaber anledning til reaktioner hos forældrene. Reaktioner som i en transaktion kan være med til yderligere at forstærke vanskeligheder. Kontekstuelle risokofaktorer Tilknytning; Tilknytning er en anden men kontekstuel risikofaktor, som har betydning for vanskeligheder (6: 56). Teorien er udviklet af Bowlby (1944) med en antagelse om, at den utrygge tilknytning senere i livet kan føre til relationelle problemer og manglende moraladfærd (6: 378). Moderens udsættelse for vold i hjemmet samt misbrug skærper denne mulighed. Familiære problemer: Børn der vokser op med desorganiserede familier har større kontekstuel betinget risiko for at udvikle psykisk sygdom (6:61). Faderens misbrug, den økonomiske situation hvor studerende skal forpleje 5 børn samt skilsmisse kan have skabt et usikkert opvækstmiljø uden den nødvendige støtte, omsorg og autoritet (6). Resultater viser f.eks., at 20 % af skilsmissebørn to år efter skilsmissen viser klinisk signifikante følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer (6: 63). Kronisk livsstress forbundet med vold i hjemmet, har ligeledes betydning for udviklingen af psykopatologi (ibid). Vedligeholdende faktorer Vanskeligheder kan blive vedvarende hvis de fastholdes. Måske har Sonja ud over skolearbejde og omstilling til teenageårene skulle tage sig af funktioner i hjemmet, som hun ikke har kunne magte (hendes pligter kan dog være kulturelt betingede i en katolsk familie). Uoverensstemmelserne omkring opdragelse, som det ses i casen kan være med til at opretholde vanskeligheder, ligesom moderens overbevisning om pigens nærtagenhed, kan virke selvforstærkende (6&8). 6 En forening af stadie og systemteori (8:43). 12

13 Forstærkende faktorer En personlig forstærkende faktor være Sonjas forsvarsmekanismer, som ifølge Carr (6:47) regulate(s) the negative emotional state that accompany conflict. På adfærdsniveauet udviser dette sig bl.a. gennem vrede, normbrydende adfærd og der ses en forvrængning af forestillinger i forbindelse med oplevelsen af familiens forhold til hendes undulat. Devaluering af selvet, sker gennem hendes kontrol af kroppen (ibid). Samlet kan der peges på, at pigers psykiske vanskeligheder typisk opstår i ungdomsårene, mens drenges opstår i barndommen (6: 1050) ligesom der er taget højde for en multifaktoriel tilgang til Sonjas udvikling af vanskeligheder. Ad 6. I et klinisk psykologisk perspektiv, bør der tages hensyn til normaludviklingen forbundet med ungdomsårene, ligesom det er relevant at se på en ætiologi for spiseforstyrrelser (8). Normaludvikling Udviklingsopgaver der er forbundet med ungdomsårene er ifølge Alan Carr (6) bl.a. tilpasning til biologiske forandringer i puberteten, skyldfølelse, stolthed og besvær med at regulere vrede (6: 23). I sig selv kan teenageårene betragtes som normafvigende, ligesom det vil være naturligt Sonja optaget af sit udsende (1). En spiseforstyrrelse er patologisk, og ikke inden for rammerne af normaludvikling (6). Dog kan overgangen til ungdomsårene ifølge Carr (6:841) precipitate the onset of a eating disorder... Her kan en fremskyndende faktor for Sonjas udvikling af en spiseforstyrrelse også begrundes i, at man venter med behandling. Anorexia Nervosa? Da Sonja har været indlagt, og hendes kropsvægt er lav er det muligt, at hun har fået konstateret og fortsat har anorexia nervosa DSM-IV-TR (6: 799). Hendes forbrug af chokolade, kombineret med tegn på opkast, taler imidlertid for bullimi DSM-IV- TR. En kombineret spiseforstyrrelse er mulig: the distinktion (..) made between 13

14 anorexia nervosa og bullimia (...) does not take full acount of variantions in eating problems... (6: 798). Da Sonja propper sig med chokolade kunne noget tyde på anorexia nervosa sub-typen yderligere assessment er nødvendig for udredning. the binge purge type DSM-IV-TR (6: 798). En Ætiologi Neden for gennemgås en biologisk og en interpersonel ætiologisk tilgang til spiseforstyrrelser (6). Biologiske teorier I genetiske teorier mener man, at spiseforstyrrelser skyldes biologiske predisponering:... genetic predisposing factors contribute moderately to the aetiology of eatingdisorders (6: 805). Triggere i omgivelserne, er dog udløsende for spiseforstyrrelsen (ibid). En anden biologisk forklaring er en dysregulering af neurotransmitterstoffet serotonin (6: 806). Denne kædes sammen med affektregulering og misbrug, som ses i Sonjas anamnese, Ovenstående teorier, kan kritiseres for reduktionistisk at kæde patologi til biologiske forhold. Neden for gennemgås derfor en systemisk ætiologi. Systemisk familie teori I systemteori forudsættes det at helheden af et system er større end summen af de enkelte dele. Familien anskues som complex system, which work to maintain the status quo or homeostasis (1; 62). Her er helhedens betingelser afgjort af interpersonelle interaktioner. Ideen er, at menneskets psykiske problemer ikke bør bedømmes isoleret, men i lyset af personens relationer...(3: 201). Familien ses som et system i en bestemt udviklingsfase, hvor spiseforstyrrelsen kan siges at have en potentiel funktion mod opretholdelse af ligevægt (3). Gennem spiseforstyrrelsen undgår familien at håndtere de ændrede roller, rutiner der følger med nye udviklingsfaser f.eks. perioden efter skilsmissen, inddragelse af en ny ven eller overgangen til ung. System teorier har peget på, at spiseforstyrrelser opstår hos piger som er opvokset i enmeshed families (1: 63). Disse familier er bl.a. karakteriseret ved 14

15 uigennemskuelighed og kontrol af familiemedlemmer. Det kan ikke udelukkes, at en voldelig (katolsk?) far kan have udvist en kontrollerende adfærd også overfor hans børn. Ætiologisk perspektiv De biologiske og systemiske teorier kan kritiseres for ikke at indfange en intrapsykisk ætiologi. Spiseforstyrrelser er ofte forbundet med lav selvfølelse og kontrol, hvor den lave selvfølelse ifølge Finn Skårderup (7:24): ikke nødvendigvis er synlig. Ofte tværtimod. Sonja beskriver sig da også som stærkere end moderen. Ifølge Skårderup (9) er kontrol og mestring intrapsykiske betingelser der knyttes til spiseforstyrrelser: Spiseforstyrrelser er ikke kontrol, men som om kontrol, efterligning af kontrol og illusorisk kontrol (7: 25). En psykoanalytisk eller kognitiv tilgang, ville kunne indfange disse perspektiver. Ad 7. Ved tilrettelæggelse af en god undersøgelse inddrages nuværende hypoteser. Alan Carr (6: 115) beskriver således: It is important to acknowledge that psychologists do not typically begin intake interviews with af completely open mind. Interviews med netværksmedlemmer, vil bla. struktureres ud fra indledende hypoteser og erfaring. Overvejelser og foreløbig formulering Fysisk Der bør foregå en fysisk og psykisk vurdering af, hvor alvorlige Sonjas misbrug og spiseforstyrrelser er. Her må inddrages spørgsmål til selvmordstanker, som er forbundet med misbrug (6: 678). En ske på toilettet, kunne pege på et stofmisbrug. Ved misbrug skelnes der mellem afhængighed, og misbrug der medfører sociale vanskeligheder og/eller funktionsnedsættelse (ibid). Sonja s lave kropsvægt bør undersøges. Diagnosen anorexia nervosa-icd 10 indebærer bl.a. et Body Mass Index på under eller lig 17, 5 (6). Da Sonja fylder sig med mars overvejes the binge purge type (6: 798) Yderligere assessment og medicinske undersøgelser er nødvendig. Fortløbende urinanalyser, kan undervejs fortælle om der foregår tilbagefald af misbrug (6: 705). 15

16 Problem- og udviklingshistorie Familien har været præget af disharmoni, vold og misbrug. Sammenholdt med moderens sociale status opstår på denne baggrund en bekymring for et muligt omsorgssvigt - begrundet i neglekt (6: 939). Ved neglekt er der ifølge Alan Carr (6) tale om en passiv ignorering af barnets behov f.eks. i forbindelse med fattigdom eller mangel på opdragelse og opfostring. Relevante forhold i Sonjas case. Hypoteser Sonjas udadreagerende adfærd tyder på, at hun har vanskeligt ved at internalisere og tilslutte sig sociale spilleregler (6). Moderens udsættelse for vold gennem ægteskabet, skærper opmærksomheden på usikker tilknytning hvilket kan synliggøres gennem et Adult Attachment Interview (AAI) (6: 378). Sonja udviser manglende moraladfærd ved tyveri og inddragelse af lillebror i et misbrug. Skilsmissen for 3 år siden, og den nye vens deltagelse i opdragelsen, kan yderligere give anledning mulige tilpasningsog/eller adfærdsforstyrrelse DSM IV TR (6: 365). Både for DSM IV TR og ICD 10 gælder det, at der her ses komorbiditet med indlæringsproblemer og familieproblemer (6: 366). Begge mulige elementer i Sonja s anamnese. På baggrund af ovenstående, opstår en bekymring for at der (senere) udvikles en personlighedsforstyrrelse: "a personality disorder is characterized by a chronic and pervasive pattern of dysfunctional behavior that the person has shown since at least adolescence" (1: 121). Omend diagnosen først er relevant ved den færdigudviklede personlighed, peger Sonjas temperament, hypersensitivitet for kritik, svækkede forsvarsmekanismer (jf. Spg. 6), og selvskadende adfærd mod en risiko for udvikling af en Dramatisk-Emotionel Personlighedsforstyrrelse DSM-IV-TR (1: 123). Her tænkes specifikt på en borderline forstyrrelse (6. 440). I tilrettelæggelsen skal tage højde for at der ved borderline-problematikker kan opstå udfordringer i dannelsen af en terapeutisk alliance (10). Ifølge Alan Carr beskrives vigtigheden af alliancen således: All other features of the consultation process schould be subordinate to the working alliance (6: 131). 16

17 Tilrettelæggelse Udgangspunktet for undersøgelsen vil være multi-disciplinær tilgang, hvor jeg ud over Sonja vil inddrage moderen, vennen, en søskende samt Sonjas primære lærer fra skolen. Målet er at få information om Sonjas anamnese, beskyttende faktorer - som f.eks. intelligensniveau 7 (6: 315) samt sikre effektiv monitorering af behandling. Ifølge Alan Carr (6) er inddragelse af netværksmedlemmer afgørende for succes i behandling: Psychologists (...) cannot work effectively without engaging with these network members (6: 107). På baggrund af ovenstående, vil jeg etablere en aftale om assessment (6:129), hvor der redegøres for forventninger og sikres enighed - alle skal have mulighed for at acceptere eller afvise at deltage i vurderingen (ibid). Der bør foretages grundige interviews med moderen, foretages observationer af Sonja s samspil med familien (gerne i hjemmet) samt redegøres for moderens ressourcer (6: 917). Desuden bør man vurdere Sonjas behov for støtte både i hjemmet og skolen ved en såkaldt assessment of support needs (6: 278). Endelig foretages case-styring med tydelige mål for samarbejdet. Disse mål bør forhandles, prioriteres og accepteres af alle involverede herunder også moderens nye ven (6: 139). Samlet må der tages højde for indledende hypoteser. 7 I en senere assessment via (WISC-IV) (7: 315). 17

18 Ad 8. Den foreløbige formulering, (og senere undersøgelse) danner rammer for et behandlingsforløb, der primært har fokus på spiseforstyrrelser, misbrug og adfærdsproblemer. I et fleksibelt samspil med netværksmedlemmer opretholdes og re-forhandles behandlingen løbende (6). Psykoedukation Med henblik på hurtigt at skabe et støttende miljø omkring Sonja indledes behandlingen med psykoedukation (6: 835). Ud over allianceopbygning, arbejdes der her mod at de primære omsorgspersoner, moderen og den nye ven, får en øget forståelse for de problematikker der er forbundet med teenageårene, misbrug og en spiseforstyrrelse (6: 835). Ulempen opstår hvis omsorgspersonerne ikke har ressourcerne til at forstå barnets problematikker. Her bør forældrene oplyses om farer ved anoreksi dødsrate på 6%, sygelighedsrate 30%, ligesom det bør forklares at en autoritativ støttende tilgang vil hjælpe mod tilbagefald og misbrug (6: 835). Der er tegn på et tilbagefald efter indlæggelsen, og er afgørende at der motiveres til at tage ansvar. Moderen bør samtidig hjælpes til et skift fra at se Sonja som værende nærtagende, og til at se et godt barn med dårlige vaner, som udløses af bestemte stimuli og forstærkes gennem bestemte konsekvenser (6 : 416). Forældretræning Hvis man under assessment, er kommet nærmere en tilpasnings- og/eller adfærdsforstyrrelse DSM-IV-TR, vil det være relevant at inddrage forældretræning (6). Forældre og unge med adfærdsproblemer er ifølge Alan Carr (6: 402) utrænede i at forhandle og løse konflikter. Her kan kommunikations- og problemløsningstræning være en hjælp, ligesom familien bør støttes til indførelse af rutiner f.eks. i forbindelse med skolearbejde og samvær (ibid). Adfærdsterapi er yderligere en håndgribelig metode for forældrene til både at forhindre udadreagerende adfærd og (gen?)opbygge Sonjas sociale og kognitive færdigheder (6: 345, 397 & 446). Belønningssystemer i forbindelse med misbrug og/eller identifikation af mønstre, hvor forældrene uforvarende forstærker uhensigtsmæssig adfærd, bør inddrages (ibid). 18

19 Samtidig bør der etableres en skole-hjem forbindelse, hvor der skabes mulighed for at samudvikle en autoritativ støtte, for at undgå misbrug, behandle spiseforstyrrelsen samt imødegå eventuelle indlæringsvanskeligheder (6: 413). Psykoedukation og forældretræning knytter sig til forældreevnen. Fordelen er - ud over støtte til Sonja at behandlingen kan overføres til de andre søskende i familien der er i risiko for uheldige udviklingsstier (8). For at sikre, at familiedynamikker ændres, og for at behandle spiseforstyrrelsen er det relevant at inddrage systemisk familieterapi. Familieterapi Den systemiske familieterapi kan være med til at ændre på problematiske strukturer og handlemønstre i familien. Gennem cirkulære spørgsmål og uærbødig nysgerrighed 8 (3: 214 & 233) arbejdes med nye meningsdannelser og positive omformuleringer af problemets karakter (3: 233). Her fokuseres på styrker og potentialer, og særligt i forhold til spiseforstyrrelsen kan der arbejdes med eksternalisering af problemet (3: 231) som: lægger vægt på at skabe en frugtbar proces frem for at se problemet som del af klienten.... Man flytter problemet ud, og leder efter unikke undtagelser, hvor familien allerede har klaret at løse udfordringer positivt (ibid). På baggrund af assessment og udredning af anorektisk-diagnose, kan det evt. være relevant at inddrage et Outpatien-program (6: 825). Dette via motivation for spisning, introduktion af nye familiemønstre samt adressering af forældrenes mønstre og afslutning (ibid). Her behandles Sonja ambulant, mens familien derudover inddrages i terapi. Terapien fokuserer på, at der skabes et engagement og en genspisning, samt kontrol overfor mulig overspisning. Dette etableres via en stærk alliance og gennem enerums vejninger hvor der løbende føres protokol over vægt og BMI (ibid). Samtidig skal der forhandles et nyt familiemønster. Måske er der familiemønstre omkring spisning, som er symptom-bevarende. Endelig tages der hånd om teenageproblemer og forældrelivet og skabes fornuftig gennem samtaler om tilbagefald. afslutning af terapiforløbet blandt andet 8 Begreberne har udgangspunkt i 2. ordens kybernitikken, og tager udgangspunkt i relationelle, undersøgende og cirkulære forståelser frem for linære årsagsforklaringer (3: 216) 19

20 Samlet bør der foretages en multidimensionel behandling, som løbende forhandles og målsættes. Ulempen ved ovenstående metoder er, at den ikke indfanger de fordele der kunne være ved en kognitiv terapi. Man kunne kombinere forløbet med programmer der styrker Sonjas self-efficacy og locus of control (6: 836). Her arbejdes der med tankemønstre, i forbindelse med at monitorere adfærd, der kan være støttende for at overkomme udfordringer forbundet med hverdagen, misbruget og spiseforstyrrelsen. 20

21 Bibliografi 1. Nolen-Hoeksema, Susan, 2007: Abnormal Psychology (Fourth Edition), New York: McGraw-Hilll. 2. Elsass, Peter, 2003: Håndbog i kulturpsykologi, København: Gyldendal. 3. Hougaard, Esben, Diderichsen, Birgitte og Nielsen, Thomas (red.), 2007: Psykoterapiens hovedtraditioner: En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi, København: Dansk psykologisk Forlag. 4. Elsass, Peter & Lauritsen, Peter, 2006: Humanistisk sundhedsforskning: Teori, metode, praksis, København: Hans Reitzels Forlag. 5. Diderichsen, B. (1998). Psykoanalytisk psykoterapi. I: Hougaard, E., Diderichsen, B., & Nielsen, T. (red.). Psykoterapiens hovedtraditioner (ss.17-68). København: Dansk Psykologisk Forlag. 6. Carr, Alan 2006: The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology: A Contextual Approach (Second Edition), London: Routledge. 7. Skåderud, Finn (2001): Stærk, Svag: En håndbog om spiseforstyrrelser, Oslo: Hans Reitzels Forlag a/s. 8. Brobjerg, B., Almqvist, K., Tjus, T. 2005: Klinisk Børnepsykologi, udvikling på afveje, København: Hans Reitzels Forlag a/s 21

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Indholdsfortegnelse:... 0

Indholdsfortegnelse:... 0 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 0 1. Teoretisk-orienteret forståelse af traumereaktionen.... 1 1.1. Den forsinkede traumereaktion:... 1 1.2. Fortrængning som overlevelsesstrategi:... 2 2.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner? SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD

KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD KORT OVERVIEW Krisepsykologi og PTSD diagnosen vejen til psykotraumatologi Hvad er kompleks PTSD (K-PTSD) og hvordan adskiller det sig fra PTSD? Hvorfor er det nødvendigt

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Trauma Fænomenologi, teori og terapi

Trauma Fænomenologi, teori og terapi Trauma Fænomenologi, teori og terapi Forelæsning Psykiatri-dage November 2016 Traumets universalitet - Erfaringen af traumer er en essentiel del af det at være menneske - Til trods for menneskets ekstraordinære

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelse 0141 Ny/eksisterende ydelse Første konsultation Ny Alle af speciallægen visiterede patienter over 18 år til et udredningsforløb i speciallægepraksis.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

LÆSEVEJLEDNING 1 VOKSENCASE 1 1.1 FORSKELLIGE OPFATTELSER AF SYGDOM OG SUNDHED 1 1.2 OPLÆGET TIL LÆGERNE 1 1.3 OPNÅELSE AF EN BEDRE COMPLIANCE 3

LÆSEVEJLEDNING 1 VOKSENCASE 1 1.1 FORSKELLIGE OPFATTELSER AF SYGDOM OG SUNDHED 1 1.2 OPLÆGET TIL LÆGERNE 1 1.3 OPNÅELSE AF EN BEDRE COMPLIANCE 3 Indholdsfortegnelse LÆSEVEJLEDNING 1 VOKSENCASE 1 1.1 FORSKELLIGE OPFATTELSER AF SYGDOM OG SUNDHED 1 1.2 OPLÆGET TIL LÆGERNE 1 1.3 OPNÅELSE AF EN BEDRE COMPLIANCE 3 2.1 EN PATIENT MED TRAUMATISKE OPLEVELSER

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere