Andet materiale om lige muligheder for alle

Transkript

1

2 Debatmateriale om 'lige muligheder for alle Indhold Lige muligheder for alle en introduktion... 3 Øvelser om rettigheder og lige muligheder for alle Øvelse 1: Lige muligheder for alle hvordan?... 4 Fortællinger om forskelsbehandling (varighed: minutter) Interview om forskelsbehandling (varighed: minutter) Fremlæg interviews om forskelsbehandling (varighed: minutter) Diskussion af forskelsbehandling og lige muligheder for alle (varighed: minutter) Skriv og syng en sang om forskelsbehandling (varighed: 45 minutter) Øvelse 2: Den forbandede kærlighed What doesn t kill you, makes you stronger (varighed: minutter) Diskussion af Jamilas fortælling (varighed: minutter) Jamila på Politiskolen skriv en filmscene (varighed: 30 minutter) Fremlæg filmscener om Jamila på Politiskolen (varighed: minutter) Øvelse 3: Rettigheder Rettighedsspil (varighed: minutter) Udform jeres egne spilspørgsmål og spil et nyt rettighedsspil (varighed: minutter) Andet materiale om lige muligheder for alle en inspirationsliste Titel Debatmateriale om Lige muligheder for alle 1. udgave december 2007 Titel Debatmateriale om Lige muligheder for alle 1. udgave december 2007 Oplag 2500 stk. Grafisk opsætning og illustrationer Grafiraf og Jonas Springborg Foto Hanne Bielefeldt og Ricky John Molloy Tryk og bogbind Silkeborg Bogtryk Trykt version ISBN Elektronisk version ISBN Udleveres så længe lager haves hos Ligestillingsafdelingen, Holmens Kanal 22, 1060 København K. Tlf Fax E-post: lige@lige.dk Debatmaterialet kan downloades på Debatmaterialet udgives i forbindelse med EU s år for lige muligheder for alle 2007 af minister for ligestilling og Styregruppen for EU s år for lige muligheder for alle.

3 Lige muligheder for alle - en introduktion Dette debatmateriale indeholder forskellige øvelser, fortællinger og oplysninger, som handler om rettigheder og lige muligheder for alle uanset forskelle som alder, køn, etnisk baggrund, handicap, religion eller seksuel orientering. Ud fra materialet skal I tage stilling til og diskutere spørgsmål som: Hvad skal der til, for at vi alle har lige muligheder for at leve det liv, vi ønsker? Hvad vil det sige at have rettigheder? Hvad skal der til, for at vi kan vælge den uddannelse, det job og den kæreste, vi ønsker? Hvordan skaber vi et samfund, hvor det der tæller, er hvad vi kan, og ikke hvordan vi ser ud? Hvordan skaber vi en fælles fremtid med plads til det enkelte individ og forskellene mellem os? Ha en rigtig god diskussion. FAKTABOKS Etnicitet: bruges om en gruppe mennesker, der kommer fra samme geografiske område og for eksempel har fælles sprog, historie, religion, traditioner og kulturel baggrund. Seksuel orientering: betyder, om man for eksempel er heteroseksuel eller homoseksuel. Heteroseksuel: et menneske, der føler sig tiltrukket af det modsatte køn. Homoseksuel: et menneske, der føler sig tiltrukket af sit eget køn. 3

4 velse 1 Lige muligheder for alle -hvordan?? FAKTABOKS Forskelsbehandle: at gøre forskel i behandlingen af nogen; det kan for eksempel være på grund af deres køn, religion, race eller etniske baggrund. Denne øvelse handler om jeres oplevelser med forskelsbehandling. Hvad mener I, der kan og skal gøres for at sikre lige muligheder for alle i hverdagen? Øvelsen består af nogle forskellige deløvelser. Læsedelen og interviewdelen ligger til grund for den samlede øvelse. Alt efter hvor meget tid, I har, kan I vælge at gennemføre de andre deløvelser i rækkefølge eller blot en enkelt af dem efter eget valg. Ud for hver enkelt deløvelse står der hvor lang tid, det tager at gennemføre den. Læs de forskellige faktabokse nederst på siderne, hvis I støder på ord eller love, I ikke ved, hvad betyder eller handler om. 4

5 s dan g r I INDIVIDUELT: Start med at læse de seks fortællinger på side 6-7. Skriv de ting ned, som I synes er særligt vigtige, eller som I ikke forstår. Fortællingerne handler om mennesker, der har følt, at de er blevet forskelsbehandlet enten på grund af deres etniske baggrund, køn, handicap eller alder. Fortællingerne er omskrevne historier om virkelige menneskers liv. FAKTABOKS Etnicitet: bruges om en gruppe mennesker, der kommer fra samme geografiske område og for eksempel har fælles sprog, historie, religion, traditioner og kulturel baggrund. I GRUPPER: Når I har læst fortællingerne, skal I interviewe hinanden om en oplevelse, hvor I selv har følt jer forskelsbehandlet. Det kan også være en oplevelse, hvor én I kender, én I har hørt om eller set i fjernsynet, er blevet udsat for forskelsbehandling. På side 8 er der en interviewguide, som I kan hente inspiration i, når I skal interviewe hinanden.

6 Fort llinger om forskelsbehandling L s Varighed: minutter Adil maria ole Adil er 25 år og forretningsmand. Han er vokset op i Danmark hos sine forældre, der er indvandret fra Tyrkiet. En tidlig morgen er Adil og hans kollega Hans Hansen på vej til et møde i London. I lufthavnen opdager Adil, at Hans, men ikke han selv, har mulighed for at foretage check-in ved en selvbetjeningsskranke. Han finder ud af, at flyselskabet ikke tillader, at personer med fremmedklingende navne foretager check-in ved deres forskellige selvbetjeningsskranker, fordi de så risikerer at få en bøde af de britiske myndigheder. Adil føler sig i den grad forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse og vælger derfor at klage til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling over flyselskabets praksis. Maria går i gymnasiet. Ved siden af gymnasiet har hun et fritidsjob som kassemedarbejder i en spillehal. Da Maria skal på sommerferie, bliver Christian ansat som hendes ferieafløser. Maria kommer tilbage fra sin ferie og opdager, at Christian har fået 35 kr. mere i timen, end hun har. Det synes hun ikke er i orden. Derfor klager hun over lønforskellen til Ligestillingsnævnet og tilkendes et beløb, der svarer til forskellen på hendes og Christians løn. Ole er en mand, der godt kan lide at gå i dametøj. Han er iklædt en lyserød kjole den dag, han går ind i en TV- og radioforretning for at købe en brugt pladespiller, der står i vinduet. Indehaveren af butikken synes ikke om Oles valg af tøj. Han synes, Ole er ulækker, fordi han går klædt, som han gør. Derfor kræver han kr. for pladespilleren, selvom det beløb er meget højt i forhold til dens værdi. Oles oplevelse af situationen er, at han bliver nægtet at handle i butikken alene på grund af den måde, han går klædt. Det får ham nu ikke til at ændre sin tøjstil. Til gengæld sørger han for, at TV- og radioindehaveren bliver meldt til politiet for forskelsbehandling. FAKTABOKS Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling: behandler konkrete sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ( Lov om etnisk ligebehandling: har til formål at forhindre forskelsbehandling og fremme ligebehandling af alle mennesker uanset race eller etnisk oprindelse ( Ligestillingsnævnet: behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet er nedsat af minister for ligestilling ( Lov om lige løn til mænd og kvinder: forbyder, at mænd og kvinder får forskellig løn for samme arbejde, eller for arbejde, der tillægges samme værdi, på grund af deres køn ( Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.: indeholder blandt andet forbud mod, at virksomheder på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre ( 6

7 l rke Lærke er 35 år og uddannet jurist. For 6 år siden mistede hun førligheden i arme og ben på grund af en trafikulykke. Derfor sidder hun i dag i kørestol. Da Lærke søger et job som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab, får hun afslag. Selskabet begrunder deres afslag med, at Lærke ikke vil kunne udføre det skrivearbejde, som hører med til jobbet, på grund af sit handicap. For det første er Lærke uenig i selskabets vurdering af, at hun ikke er i stand til at udføre jobbet. For det andet kender Lærke en del til lovgivning. Hun gør derfor selskabet opmærksom på, at deres begrundelse er i strid med forskelsbehandlingsloven. Ifølge loven har selskabet faktisk pligt til at undersøge, hvad der skal til for, at Lærke kan fungere i stillingen. Lærke informerer derudover selskabet om, at de kan søge om offentligt tilskud til for eksempel arbejdsindretninger, der kan hjælpe hende eller andre med handicap i deres arbejde. rune Rune er 20 år og studerende. I weekenden kan han godt lide at gå i byen med sine venner. En lørdag aften skal han og hans veninde Lisbet på et nyt diskotek, der er åbnet i København. Da de skal til at betale for at komme ind på diskoteket, finder de ud af, at Rune og andre mandlige gæster skal betale 200 kr. mere for at få adgang, end Lisbet og andre kvindelige gæster skal. Rune synes, det er langt ude og fortæller sin historie til sine studiekammerater som det første mandag morgen. En af hans studiekammerater siger, at Rune faktisk kan klage over forskelsbehandlingen til Ligestillingsnævnet. Det gør Rune, og nævnet tilkender ham en godtgørelse på 200 kr., som diskoteket skal betale. Beløbet svarer til det beløb, Rune skulle betale mere end Lisbet for at komme ind på diskoteket. hanne Hanne er 52 år. Hele sit liv har hun arbejdet inden for reklamebranchen. For fem år siden gik det firma, hun var ansat i, desværre konkurs, og Hanne blev arbejdsløs. Hun søger job efter job og bliver også kaldt til samtale flere steder - uden held. Hendes oplevelse er, at ingen ønsker at ansatte hende på grund af hendes alder. Det er som om, de lige kigger en ekstra gang på hendes grå hår, når hun dukker op til samtale. Når hun får afslag på et job, får hun at vide, at hendes kvalifikationer ikke fejler noget der er bare lige en anden, som er lidt bedre kvalificeret. Hannes selvtillid er på nulpunktet. Heldigvis har hun en familie, der støtter hende og bliver ved med at opfordre hende til at søge nye jobs. Efter i alt 3 år væk fra arbejdsmarkedet og en masse jobsamtaler rigere, lykkes det endelig for Hanne at få et job gennem en tidligere kollega ikke inden for reklamebranchen, men som PR-medarbejder i en ITvirksomhed. FAKTABOKS Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.: forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle jobansøgere og ansatte på grund deres af race, hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse ( Lov om ligestilling af mænd og kvinder: forbyder, at mænd og kvinder forskelsbehandles på grund af deres køn ( 7

8 Interview velse om forskelsbehandling Varighed: minutter s dan g r I INDIVIDUELT: Start med at tænke fem minutter over en oplevelse, hvor I selv har følt jer forskelsbehandlet. Det kan også være en oplevelse, hvor én I kender, én I har hørt om eller set i fjernsynet, er blevet udsat for forskelsbehandling. Skriv oplevelsen ned i stikord. OVERVEJ: Før I vælger at bruge en oplevelse med forskelsbehandling, I selv har haft, så tænk over, om I har det ok med, at oplevelsen bliver fortalt videre til hele klassen. Hvis ikke, så vælg en oplevelse, hvor det er en anden end jer selv, der er blevet udsat for forskelsbehandling. I GRUPPER: Sæt jer sammen i grupper på tre elever. Lav en opdeling, hvor: 1) den ene af jer fortæller de andre om sin egen eller en anden persons oplevelse med forskelsbehandling 2) den anden af jer interviewer den, der fortæller 3) den tredje af jer skriver oplevelsen ned og giver efter interviewet et kort resumé af fortællingen til resten af klassen. Hvis I har mere tid, efter at I har gennemført ét interview, så prøv at bytte roller, sådan at I interviewer en anden fra gruppen. I kan finde inspiration i interviewguiden både i forhold til interviewet og i forhold til fremlæggelse af fortællingen til resten af klassen. Interviewguide Hvem er det, der har oplevet at blive forskelsbehandlet? Hvem var ellers involveret i situationen? Hvad skete der? Hvor og hvordan? Hvad blev der sagt og gjort? Hvad betød forskelsbehandlingen følelsesmæssigt for de personer, der var involverede? Var der noget, man kunne have gjort for at have undgået forskelsbehandlingen? Hvad? Er der noget, man kan gøre fremover for at hindre, at der sker forskelsbehandling i lignende situationer? Hvad? FAKTABOKS Resumé: en kort oversigt over noget; et referat af noget. 8

9 Freml ggelse af interviews om forskelsbehandling Varighed: minutter s dan g r I I KLASSEN: De af jer, der har skrevet oplevelsen med forskelsbehandling ned, fremlægger på skift oplevelsen for resten af klassen. I kan bruge spørgsmålene i interviewguiden til at strukturere jeres fremlæggelse. Brug 2-5 minutter på at fremlægge hver af de forskellige oplevelser. I KLASSEN: Stil spørgsmål til hinandens oplevelser med forskelsbehandling under fremlæggelserne, hvis der er noget, der undrer jer, noget I ikke lige forstår, eller noget I gerne vil have uddybet. 9

10 Diskussion af forskelsbehandling og lige muligheder for alle Varighed: minutter s dan g r I I KLASSEN: Vælg en ordstyrer. Diskuter diskussionsspørgsmålene sammen i klassen med udgangspunkt i jeres forskellige oplevelser med forskelsbehandling. Diskussionsspørgsmål Hvad vil det sige at blive forskelsbehandlet? Hvad kan føre til, at en person bliver forskelsbehandlet? Hvad kan det betyde for den enkelte person at blive udsat for forskelsbehandling? Hvad kan der gøres for at undgå, at mennesker bliver forskelsbehandlet? Hvad mener I, at der skal gøres? Kom med eksempler. Hvad vil det sige at have rettigheder? Hvilke rettigheder har I for eksempel i skolen og i forhold til jeres forældre? Kom med eksempler. Hvad vil det sige at have lige muligheder for at vælge den uddannelse, det job og den kæreste, man ønsker? Kom med eksempler. Synes I, at der i det danske samfund er lige muligheder for alle uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, seksuel orientering eller religion? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kom med eksempler. Mener I, at der skal være lige muligheder for alle i samfundet? Hvis ja hvordan kan der blive det? Hvad kan I gøre for, at det sker? Hvis nej hvorfor ikke? 10

11 Skriv og syng en sang om forskelsbehandling ( Varighed: 45 minutter s dan g r I I GRUPPER: Opdel jer i de samme grupper, I var i under interviewøvelsen. Brug 20 minutter på at skrive ét eller flere vers til en sang, der handler om den oplevelse med forskelsbehandling, som I interviewede hinanden om. I kan vælge selv at lave en melodi til sangen for eksempel ved hjælp af lidt beatboxing eller I kan skrive sangteksten til en melodi, I kender i forvejen. I KLASSEN: Stil jer op foran resten af klassen og syng, rap eller læs sangen op. Alle burde behandles ens Melodi: Eget beat Hvorfor skal der være forskelsbehandling? Alle burde behandles ens Alle burde sige rend og hop, jeg er in Jeg er min egen - ingen kan eller må komme i vejen Vær glad for den, du er Lad ingen bestemme, for det er din egen stemme Din egen stemme, som gælder Det er os, der fortæller - et håb om, at alle er lige Uanset om det er dreng eller pige Om man er kristen eller muslim Det den samme slags stil - mand eller kvinde - alle vil vinde Alle burde behandles ens Ikke al den smerte, for inderst inde har alle det samme slags hjerte 9 C, Vejlebroskolen i Ishøj 11

12 12

13 velse 2 Den forbandede k rlighed Denne øvelse handler om homoseksualitet. Hvad hvis man som pige er blevet forelsket i en pige? Som dreng er blevet forelsket i en dreng? Kan man så på samme måde, som hvis man var blevet forelsket i en af det modsatte køn, for eksempel snakke med sine venner og sin familie og ikke mindst den person, man er blevet forelsket i, om sine følelser? Hvordan kan vi holde fast i at være den, vi ønsker at være, selvom vi skiller os ud fra flertallet? Hvordan sikrer vi, at vi alle har muligheden for at leve det liv, vi ønsker at leve? Øvelsen består af nogle forskellige deløvelser. Deløvelserne skal udføres i den rækkefølge, de kommer i. Ud for hver enkelt deløvelse står der hvor lang tid, det tager at gennemføre den. Læs de forskellige faktabokse nederst på siderne, hvis I for eksempel støder på ord, I ikke ved, hvad betyder. s dan g r I INDIVIDUELT: Start med at læse fortællingen om Jamila og hendes liv. Skriv de ting ned, som I synes er særligt vigtige, eller som I ikke forstår. I GRUPPER: Når I har læst om Jamila, skal I diskutere hendes historie ud fra de nedskrevne spørgsmål på side 17. I GRUPPER: Hvis I har mere tid, skal I bagefter leve jer ind i Jamilas tanker og følelser og skrive en filmscene om hendes liv. På side er der introduktion til, hvordan I gør. I KLASSEN: Bagefter skal I spille, læse op eller på en anden måde fremlægge jeres filmscener for resten af klassen. På side 19 er der en introduktion til, hvordan I gør. FAKTABOKS Homoseksuel: et menneske, der føler sig tiltrukket af sit eget køn. 13

14 What doesn t kill you, makes you stronger Varighed: minutter L s Jamila, 22 år: Sanger, DJ, danser og basketballspiller. Ægypter, dansker og verdensborger. Muslim og lesbisk. Et af kodeordene for Jamilas liv er mangfoldighed, og hun har sat sig for at bevise, at alting kan kombineres, hvis man kæmper for det. For en måned siden var min kæreste og jeg på vej hjem i bussen, og vi sad og holdt hinanden i hånden, og jeg gav hende et kys. Så kommer der en fyr med udenlandsk baggrund hen og spørger, om han må filme os med sin mobiltelefon. Min kæreste siger, at nej, selvfølgelig må han ikke det, og så spørger han mig hvor kommer du fra?. Jeg svarer, at jeg er ægypter. Ægypter og lesbisk? Ægypter og lesbisk!, siger han så. Han gentager det, som om han simpelthen ikke forstår det. Jamila har fået den slags spørgsmål og kommentarer mange gange; episoden i bussen er blot en blandt mange, hvor hun er stødt på fordomme om, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at kombinere en arabisk baggrund med at være homoseksuel. Kan vi ikke bare smide dem ud? Den 22-årige pige, der har en bornholmsk mor og en ægyptisk far, er både musiker, sanger og danser. Hun arbejder som bartender på en homobar, er ved at starte en hiphop-klub, danser selv hiphop og er ved at lægge sidste hånd på sin første solo-cd, hvis musik hun beskriver som: A combo of R&B, soul and hiphop with an oriental influence. Hun har spillet basketball på topplan, men lige nu må det vige for musikken, selvom hun savner det. Hun har planer om at søge ind på Politiskolen, og midt i det hele får hun også tid til at være sammen med sin kæreste. Til gengæld forsøger hun at lade være med at bruge energi på at ærgre sig over de fordomme, som hun møder i dagligdagen. Der er masser af fordomme i Danmark, ikke kun blandt arabere. Min ekskærestes mormor havde rigtig svært ved at acceptere mig. Når vi sad og så nyheder, og der var et indslag om indvandrere, udbrød hun kan vi ikke bare smide dem ud?. Og hun kunne finde på at sige til min kæreste hvornår finder du en sød fyr?, selv om jeg var lige ved siden af. Min mor har gjort det let for mig Alt i alt oplever Jamila nu Danmark som et land med stor frihed. Et sted, hvor hun kan udfolde alle sine evner og få plads til at skabe sig den tilværelse, hun ønsker. Det var derfor, hun flyttede hertil fra Ægypten for fire år siden. Dengang var Jamila 18 år og følte sig spærret inde i et samfund, hvor holdningen til homoseksualitet er meget negativ. Derfor besluttede hun at forlade Ægypten og flytte til et andet land. At det lige blev Danmark, skyldes, at hendes mor var flyttet tilbage til Danmark tre år tidligere, da hun blev skilt fra Jamilas far. Da jeg blev 18 år og var færdig med skolen, sagde jeg til min far, at jeg ville på ferie hos min mor i Danmark. Da jeg så kom hertil, ringede jeg til Kairo og sagde, at jeg ikke kom tilbage. Det er ikke, fordi jeg ikke holder af min far. Jeg elsker ham og synes, at han er fantastisk. Men meget af det, jeg har med ham, bygger på en løgn, fordi jeg ikke har kunnet være mig selv 100 %. Han ved ikke, at jeg er lesbisk, og jeg har heller ikke tænkt mig at fortælle ham det, siger Jamila. Til gengæld har hun fortalt sin mor det. Jeg sprang ud over for hende et halvt år efter, at jeg var kommet til Danmark. Min mor er min bedste ven, og jeg har altid fortalt hende alting, så det var vigtigt 14

15 for mig, at jeg også kunne fortælle hende det her. Jeg var sikker på, at hun ville acceptere det, men det er stadig en stor ting at sige det højt; én ting er at sige det til sig selv, indeni, men det er meget større at sige det højt. Men jeg fik sagt det til sidst. Og hun sagde bare jamen skat, det har jeg da vidst længe. Jeg svarede, at så kunne hun have sagt det, så jeg ikke havde skullet gå med det så længe og haft svært ved at sige det! Men hun sagde, at hun syntes, jeg skulle sige det selv. Og hun sagde Jeg elsker dig lige meget hvad. Du vil altid være min datter tons sten blev løftet af mit hjerte Også Jamilas første kæreste, som hun mødte til basket, var en stor hjælp, da hun skulle tage springet ud i den frihed, hun havde længtes sådan efter. I Ægypten havde jeg mødt rigtig mange kvinder, som jeg følte mig tiltrukket af, men hver gang tænkte jeg pres følelserne ned igen, du skal ikke vise dem, hvad du føler, du må lade som ingenting. Men så mødte jeg min ekskæreste, der spillede i en anden klub. Først blev vi veninder, men jeg kunne mærke, at jeg havde andre følelser for hende; jeg havde sommerfugle i maven Jeg stod lige der på kanten, og hun hjalp mig med at skubbe mig ud over. Da jeg sprang, og vi blev kærester, var det, som om tons sten blev løftet af mit hjerte. Og jeg tænkte hvorfor har jeg ikke gjort det her før, det er jo naturligt for mig at være på den måde, jeg er, husker Jamila. Deres forhold varede i tre år, og selv om de ikke længere er kærester, er de stadig gode venner og meget fortrolige. Udfordringer gør stærk Hun virker stærk og fuld af selvtillid og ligner en, der ikke lige lader sig slå ud. Sådan føler hun sig også, siger hun. Men sådan har det ikke altid været. For et par år siden følte hun sig langt mere sårbar og skrøbelig, husker hun. Dengang havde jeg det sindssygt svært. Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg var lesbisk, og havde det i det hele taget rigtig dårligt. Hvad betød det, at jeg var lesbisk? Var jeg et dårligt menneske? Jeg havde alle de der tanker, og jeg kunne ikke finde ud af at tale om det, så mine aggressioner kom ud på alle mulige andre måder. Jeg havde meget temperament, og jeg blev meget aggressiv, når jeg spillede basket. I dag får jeg det ud på en anden måde, i min musik og mine sange. Mine tekster handler meget om, at man skal stå ved sig selv og acceptere sig selv, og at der skal være plads til forskellighed, siger hun. Hun kigger lidt frem for sig og tilføjer så: Jeg ville have et ti gange nemmere liv, hvis jeg var hetero, men jeg kan godt lide udfordringer. Det får man som lesbisk. Og som udlænding. Det er nok derfor, et af mine mottoer er, What doesn t kill you, makes you stronger. Fortællingen om Jamila er et uddrag fra bogen Den forbandede kærlighed 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed skrevet af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen. I kan læse flere fortællinger og mere om bogen på hjemmesiden 15

16 16

17 Diskussion af Jamilas fort lling Varighed: minutter s dan g r I I GRUPPER: Del jer ind i grupper med 4-6 elever i hver. Start med at skrive de tre pointer ned fra fortællingen om Jamila, som I lagde mest mærke til. Snak om pointerne sammen. Diskuter bagefter de forskellige diskussionsspørgsmål. Diskussionsspørgsmål Hvad betyder det for Jamilas hverdag, at hun er homoseksuel? Hvad er det for nogle fordomme, Jamila støder på, fordi hun er lesbisk? Hvordan tackler hun de fordomme, hun møder? Jamila siger, at der er mange, der ikke kan forstå, at hun kan være lesbisk, når hun også er ægypter. Hvorfor tror I, det er sådan? Hvad er det, der gør det så svært for Jamila at springe ud som lesbisk? Har I selv prøvet at stå I en situation, hvor I skulle springe ud i noget nyt som for eksempel at skifte skole eller flytte? Noget som ændrede jeres liv? Hvis ja - hvilke tanker gjorde I jer? Kom med eksempler. Er der forskel på at være forelsket som homoseksuel og som heteroseksuel? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvorfor er det, at Jamila ikke vil fortælle sin far, at hun er lesbisk? Synes I, at Jamila skal fortælle det til ham? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad mener Jamila med sit motto om: 'What doesn t kill you, makes you stronger'? Er I enige med Jamila i hendes motto? Hvorfor? Hvorfor ikke? FAKTABOKS Homoseksuel: et menneske, der føler sig tiltrukket af sit eget køn. Heteroseksuel: et menneske, der føler sig tiltrukket af det modsatte køn. 17

18 Jamila p å politiskolen -skriv en filmscene Varighed: 30 minutter Som I kan læse i fortællingen om Jamila, har hun planer om i fremtiden at uddanne sig til politibetjent. Lad os nu antage, at det er lykkedes for Jamila at blive optaget på Politiskolen. Ved at skrive en scene til en film om Jamila, skal I forsøge at sætte jer ind i de tanker, hun gør sig i forbindelse med sin start på uddannelsen til politibetjent. I skal forestille jer, at I er Jamila. I har nu gået på Politiskolen i et par uger og synes, at uddannelsen er rigtig spændende. I har også mødt nogle søde studiekammerater. En dag i frokostpausen falder snakken på det med kærester hvad gør og siger Jamila? Hvad gør og siger hendes studiekammerater? Hvad vil der ske, hvis hun fortæller dem, at hun er kæreste med en kvinde? Vil de fryse hende ud? Vil de acceptere hende, som den hun er og ønsker at være? Vil de synes, hun er lidt sej og spændende, fordi hun skiller sig ud fra flertallet? At hun er modig, fordi hun tør fortælle dem, at hun er lesbisk? s dan g r I I GRUPPER: Del jer ind i grupper med 3-4 elever i hver gruppe. Vælg en, der skriver ned. Skriv en filmscene til en film, der handler om Jamila og hendes start på Politiskolen. Start med at læse alle de nedskrevne filmspørgsmål på side 19. Svar bagefter på hvert enkelt af spørgsmålene. I KLASSEN: Hvis I har mere tid, når I er færdige med at skrive filmscenen, skal I som gruppe spille, læse op eller på en anden måde fremlægge scenen for resten af klassen. 18

19 Filmsp rgsm l: Hvad skal filmen om Jamila hedde? Skriv titlen ned. Hvad skal filmen om Jamila overordnet handle om hvad er filmens overordnede budskab? Skriv stikord om filmens overordnede handling og budskab ned. Hvad handler den specifikke filmscene om? Hvad er budskabet med den specifikke filmscene? Skriv stikord om filmscenens handling og budskab ned. Hvor foregår filmscenen henne? Beskriv stedet, hvor filmscenen udspiller sig. Hvilke personer er med i scenen? Hvad hedder de? Hvor gamle er de? Har de for eksempel en kæreste? Hvordan forholder de sig til homoseksualitet? Hvad er deres relation til Jamila? Beskriv de personer, der er med i scenen. Beskriv deres baggrunde og holdninger til homoseksualitet. Hvad siger de forskellige personer, der er med i scenen? Hvad siger Jamila? Skriv filmscenens dialog mellem Jamila og hendes nye studiekammerater ned. Dialogen skrives ved hjælp af konkrete replikker. Freml g filmscener om Jamila p å politiskolen Varighed: minutter s dan g r I I GRUPPER: Brug 5 minutter på at finde ud af, hvordan I som gruppe skal fremlægge jeres filmscene om Jamila på Politiskolen for resten af klassen. I kan vælge at spille jeres filmscene, hvor I selv er de medvirkende personer. I kan også vælge at læse filmscenen op. Brug filmspørgsmålene til at strukturere jeres fremlæggelser. I KLASSEN: Spil, læs eller fremlæg på en anden måde jeres forskellige filmscener for resten af klassen. Brug 3-5 minutter på hver fremlæggelse. FAKTABOKS Dialog: en samtale. Replik: en sætning en person siger for eksempel i en film. 19

20 velse 3: Rettigheder Denne øvelse handler om, hvilke rettigheder I og andre har. Den handler om, hvordan I kan bruge jeres rettigheder. Derudover handler øvelsen om, at I får diskuteret, hvilke rettigheder, I synes, det er vigtigt, vi har? Den samlede øvelse består af: 1) Et rettighedsspil med en spilleplade og tre selvstændige ark med spilspørgsmål. 2) Udformning af jeres egne spilspørgsmål, som I skal spille et nyt rettighedsspil med. Først skal I spille rettighedsspillet. Hvis I har mere tid, skal I bagefter lave nye spilspørgsmål. Ud for hver enkelt deløvelse står der hvor lang tid, det tager at gennemføre den. Slå op i de forskellige faktabokse nederst på siderne, hvis I støder på ord, I ikke ved, hvad betyder. 20

21 Rettighedsspil Varighed: minutter s dan g r I I GRUPPER: Del jer op i grupper med 6-12 elever i hver gruppe. Hver gruppe får udleveret et spil det vil sige én spilleplade og tre ark med spilspørgsmål. Del hver gruppe op i tre hold med 2-4 elever på hvert hold. Hvert hold tager hvert sit ark med spilspørgsmål. Hvert hold læser spilspørgsmål op for et af de andre hold. Hvert hold finder en lille ting, der kan bruges som spillebrik. Læs spillereglerne og begynd spillet. SPILLEREGLER Træk lod om, hvilket hold der begynder. Hver gang det er et holds tur, starter I med at rykke et felt frem. Hvis I svarer rigtigt på jeres spørgsmål, må I fortsætte jeres tur og blive ved med at rykke et felt frem for hver gang, I skal have et nyt spørgsmål. Det betyder, at det først er det næste holds tur, når det forrige hold har svaret forkert. Når et hold har svaret på et spørgsmål, læses kortets svar op. Bagefter læses de informationer op, der står under svaret. Til sidst læses diskussionsspørgsmålet op, som hele gruppen skal diskutere. Det hold, der kommer først i mål, har vundet! 21

22 Udform jeres egne spilsp rgsm l og spil et nyt rettighedsspil Varighed: minutter ØVELSEN KRÆVER ADGANG TIL INTERNET ELLER BIBLIOTEK. s dan g r I I GRUPPER: Inddel jer i de samme hold, som I var i, da I spillede rettighedsspillet. Lav minimum fem nye spilspørgsmål, svar og diskussionsspørgsmål, der handler om rettigheder. Brug de hjemmesider og henvisninger, der står på de forskellige ark med spilspørgsmål og på inspirationslisten over andet materiale om lige muligheder for alle på side 23. I kan også gå på biblioteket. 22

23 Andet materiale om lige muligheder for alle en inspirationsliste Denne inspirationsliste indeholder en oversigt over forskellige hjemmesider, der oplyser om og beskæftiger sig med temaerne: rettigheder, ligestilling og lige muligheder for alle uanset alder, køn, etnisk baggrund, handicap, religion eller seksuel orientering. Lige muligheder for alle EU s år for lige muligheder for alle: Rollespillet Mars Spirit of Humanity : Skoleavisen: Ung-bladet: Køn og ligestilling Beskæftigelsesministeriet: Kvinderådet: Kvinfo: Minister for ligestilling: Handicap Center for Ligebehandling for Handicappede: De Samvirkende Invalideorganisationer: Udviklings- og formidlingscentret på handicapområdet: Alder Børnerådet: / Dansk Ungdoms Fællesråd: Ældremobiliseringen: Ældresagen: Race eller etnisk baggrund Dansk Flygtningehjælp: Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination: Institut for Menneskerettigheder: Minister for ligestilling: Rådet for etniske minoriteter: Seksuel orientering Bogen Den forbandede kærlighed 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed : Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske: Ministerier Beskæftigelsesministeriet: Forsvarsministeriet: Integrationsministeriet: Justitsministeriet: Kirkeministeriet: Minister for ligestilling: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Velfærdsministeriet: Undervisningsministeriet: Økonomi- og Erhvervsministeriet: Love Andre organisationer, der arbejder med lige muligheder for alle Akademikernes Centralorganisation: Arbejdsmarkedsstyrelsen: Dansk Arbejdsgiverforening: Danske Regioner: Finanssektorens Arbejdsgiverforening: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Kommunernes Landsforening: Landsorganisationen i Danmark: Ledernes Hovedorganisation: Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: 23

24