anonym: Germand Gladensvend (middelalder)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "anonym: Germand Gladensvend (middelalder)"

Transkript

1 anonym: Germand Gladensvend (middelalder) Om illustrationen side 6 Djævle styrer skibet, kalkmaleri i Bregninge Kirke, o Ebbe Nyborg: Fanden på væggen, Wormianum, 1978, s. 56: Den hellige biskop Nicolaus hjalp skibe mod truende forlis, og han dyrkedes derfor ikke mindst af søens folk. Legenden berettede, at nogle søfolk i havsnød engang havde anråbt ham om hjælp, hvorpå Nicolaus havde vist sig og stilnet stormen. På kalkmaleriet i Bregninge Kirke ved Kalundborg er det tydeligt, hvorledes det naturligvis er djævlene, der fremkalder ulykkerne. En blæser gennem basunen den tudende storm mod skibet, andre rusker i sejlet og bemægtiger sig ankeret. I en stor havneby som Ribe har Sct. Nicolaus været populær, og Peder Madsen fortalte da også i sine prædikener i Pederskirken, hvordan en ung mand netop fra Ribe, efter at have været bortført af sørøvere, blev befriet af den hellige Nicolaus. I det hele taget var denne bisp ofte netop børnenes og de unge uskyldiges beskytter; en rolle han jo som julemanden har kunnet bevare til vore dage. Billedet har været brugt som illustration til Germand Gladensvend i bl.a. Undervisningsministeriets tværinstitutionelle udviklingsprojekt, Læsemåder, Odense, Resumé af Germand Gladensvend: Et vingeklædt fabeldyr, gammen, holder kongeparrets skib tilbage, og han lader dem først sejle videre, da dronningen har lovet ham det, som hun har under sit bælte. Hun tror, at han mener hendes nøgler, men snart opdager hun, at hun er gravid, og at hun altså har lovet gammen det kongelige barn. Ved fødslen bliver han hurtigt døbt, får et positivt navn og gemmes væk, men det hjælper ikke noget. Han trives godt under opvæksten, men hans moder kan ikke lade være med at græde, når hun ser på ham. Hun fortæller ham, at han er lovet bort til gammen, men han svarer roligt, at alt er i Guds hånd. Gammen opsøger moderen og minder hende om deres aftale, og da hun benægter alt, flyver han ophidset væk. Da den unge Germand vil mødes med sin kæreste i England, bliver han standset af gammen, der først drikker halvdelen af hans blod og tager hans ene øje, og på hjemvejen river han Germand i småstykker, så kæresten kun finder hans højre hånd.

2 Arbejdsopgaver til Germand Gladensvend: 1. Indøv melodi og dansetrin i klassen, og prøv at opføre visen med kædedans, forsanger, fællessang og musikledsagelse eller se om I kan finde en opførelse på YouTube. Diskuter bagefter, om dette show kastede nyt lys over folkevisen. 2. Tegn gammen. Sammenlign de forskellige versioner i klassen, og overvej, hvor vi henter forbillederne for vores fantasifostre. Diskuter også fordele og ulemper ved at udtrykke disse fantasibilleder med ord kontra tegning. 3. Analyser kalkmaleriet med djævlene, der styrer skibet (s. ). Hvad laver djævlene, og hvordan reagerer menneskene? Hvordan fremtræder sankt Nikolaus? Hvilken funktion har den blomstrende indramning? Hvad ligner bølgerne? Inddrag de kristne træk i folkevisen, og overvej, om kalkmaleriet giver et dækkende billede af, hvordan samtidens kristne middelalder kan tænkes at have fortolket visen (sammenlign evt. med Vedels læsning (Germand, 1)). 4. Sammenlign med de dragebilleder, vi møder i Tolkiens Hobitten, 1937, i tegneserier, i tegnefilm, i spillefilm, i rollespil og i computerspil. Overvej, hvordan folkevisens gam skiller sig ud. 5. Sammenlign de seks slutninger af visen: DgF33A, B, D, E, F (herunder) og DgF33C (i bogen). Hvilke forskelle viser de i opfattelsen af gammen og Sølverlad? Hvilke forskelle viser det i synet på Germands skæbne? Overvej hvilken version I finder mest autentisk, og hvilken I finder kunstnerisk mest overbevisende. 6. Prøv at formulere en postmoderne læsning med vægt på de regler, som gammen opstiller og siden flere gange synes at modsige og ophæve. Er teksten præget af brudflader? Modsiger den sig selv? Er visens moralunivers entydigt? Overblik over læsninger af Germand Gladensvend: Læsning 1 (Valdemar Vedel, 1591) Gammen er djævelen. Desuden advarer visen mod at love for meget og mod at kærligheden fører de elskende i ulykke. Læsning 2 (Svend Grundtvig, 1867) Visen går tilbage til hedensk tid med rester af nordisk mytologi. Skæbnen er ubønhørlig, men Germands kærlighed og sjæl kan den ikke spolere. Læsning 3 (Hans Brix, 1938) Omkvædet udpeger de to elementer, hvor gammen hersker: havet og luften. Det beskriver den unge, længselsfulde

3 Germand med det lyse navn, som han fik i et desperat forsøg på at besværge gammen. Læsning 4 (Villy Sørensen, 1959) Gammen får magt over Germand, da han befinder sig på overgangen til bryllup og voksenliv, ikke mindst på grund af hans ulykkelige barndom, der er præget af moderens skyldfølelse. Egentlig har hun ingen skyld, og Germand bøjer sig for sin skæbne, som ikke er noget overjordisk, men knyttet til det enkelte menneskes fortid og psyke. Læsning 5 (Bengt Holbek og Iørn Piø, 1967) Gammen er folketroens valravn, et bevinget modstykke til varulven, der kan forvandles tilbage til menneske ved at drikke et drengebarns hjerteblod. Visen er beslægtet med folkeeventyr. Læsning 6 (Bent Pedersbæk Hansen, 1977) Gammen er driften, som den splittede Germand på en gang er underlagt og søger at fortrænge. Den konfliktfyldte kristne samfundsmoral fører hermed Germand ud i sjælelig invaliditet. Læsning 7 (Jørgen Aabenhus 1997) Når Germand frikender moderen for skyld, accepterer han, at han er udpeget til en ond skæbne. Han deler den middelalderlige skæbnebevidsthed, som anerkender en vis handlefrihed inden for de overordnede rammer, som skæbnen sætter for den enkeltes livsløb. Læsning 8 (Vibeke Arndal 1998) Germand har et moderkompleks. Hun har givet ham skyldfølelse og vil ikke slippe ham, og han frikender hende for skyld i stedet for at tage et opgør med hende. De hæmninger, som moderen har givet ham, fører til hans undergang. Arbejdsopgaver til læsninger af Germand Gladensvend: 1. Sammenlign de otte tolkninger af, hvad gammen repræsenterer (læsning 1-8), og diskuter, hvilken I foretrækker. 2. De otte læsninger er skrevet af en præst (læsning 1 (Vedel)), to folkemindeforskere (5 (Holbek og Piø)), to skønlitterære forfattere (4 (Sørensen), 8 Arndal)), en pædagog (6 (Pedersbæk Hansen)), en udgiver (2 (Sv. Grundtvig)) og to litteraturforskere (3 (Brix), 7 (Aabenhus)). Kan man se det i deres stil, læsemåde og tolkninger? 3. Hvilken historisk udvikling tegner der sig, når man sammenligner læsninger fra renæssancen (1 (Vedel)), romantikken (2 (Sv. Grundtvig)) og nutiden (4 (Sørensen), 6 (Pedersbæk Hansen), 7 (Aabenhuus), 8 (Arndal))? 4. Læs Oehlenschlägers gendigtning af Germand-visen (herunder). Overvej, i hvor høj grad man kan betragte en gendigtning som en tekstreception og læse den på linje med andre tolkninger. Hvad siger digtet om romantikkens syn på det tragiske elskovspar? 5. Sammenlign de to romantiske læsninger (Oehlenschläger (nedenfor), 2 (Sv. Grundtvig)) hvad er de enige om, og hvor adskiller de sig?

4 6. Sammenlign de tre psykologiserende tolkninger (4 (Sørensen), 6 (Pedersbæk Hansen), 8 (Arndal)). Hvad bruger de de psykologiske begreber til? Diskuter hvem der har mest ret. 7. Sammenlign, hvad læsning 4 (Sørensen), 7 (Aabenhus) og 8 (Arndal) får ud af Germands ord om moderen, Gud og skæbnen i strofe 12. Diskuter hvem der har mest ret. 8. Sammenlign opfattelserne af Germands moder i læsning 4 (Sørensen), 6 (Pedersbæk Hansen), 7 (Aabenhus)) og 8 (Arndal). Hvad siger visen selv om hende? 9. Sammenlign de tre læsninger, der inddrager beslægtet litteratur: andre folkeviser, nordisk mytologi, antikke fortællinger, folklore, folkeeventyr (læsning 1 (Vedel), 2 (Grundtvig), 3 (Brix), 5 (Holbek og Piø). Overvej fordele og ulemper ved at læse en tekst ud fra andre tekster. 10. Læs uddraget fra Litteraturens veje herunder. Hvilke af de øvrige læsninger ligger den nærmest? Overvej, om en litteraturhistorisk lærebog primært skal give den oprindelige samtids tolkning, eller om den hellere skal læse teksterne ud fra eftertidens eller nutidens forestillinger. Supplerende tekster: Her kan man læse slutstroferne i de fem andre versioner, Germand Gladensvend er bevaret i: 1. DgF 33A: Gellemand Gladen-suend ankommer blodig til Søllfuerlads bolig og dør i hendes arme: 30. Hand kaam seeg 1 y stouffuen 2 ind saa bloudig och saa bleg: op stoud hans kierre festemø, hun glembtte buode løst og lieg Hør y thett, myn kierre festemø, y skaall huerken sørrig eller quide 4 : lader y meg ett kaar bad redde 5 sig 2 stuen glemte både lyst og leg 4 sørge eller græde

5 ieg kaand icke lenger løffue Tthett wor 7 iumfru Søllffuerlad, hun tuog hanom y syn arum 8 : hand suallt 9 vdi den same stund, thett wor saa stuor en harum 10. Saa flyøff hand offuer den rymenn DgF 33B: Efter Gierminndts møde med hans forlovede Adeludz flyver de begge af sted i hver sin fjederham. Han prøver at overtale hende til at vende om, men hun tager kampen op med den vilde ørn og dræber den. Om Gierminndt så overlever, fortæller visen ikke. 28. Wennder eder, iomffru Adeludz, y vender eder snartt igienn: eders lofftz-dør 12 denn staar aabenn, eders nøgle ligger paa stienn Enndog mynn dør staar aabenn, mynn nøgler liger paa stienn: och allt skall ieg eder følge didt, som y fick eders mien Hunn satthe sig y sinn fieder-ham, hnn fløy saa høggt unnder skye: och alle dy fogell, ther hunn møtthe, de klippett hunn sønder y tho Alle dy fogell, der hunn møtthe, hunn klippett thennom sønder y threy 16 : och der hun møtthe thenn vilde ørnn, hannom klippitt hunn sønnder y ny 17. Saa flyffuer hanndt offuer rynnen. 5 tilbered et karbad 6 leve 7 det var 8 tog ham i sin arm 9 døde 10 sorg 11 omkvædet: Så fløj han over det hav 12 højeloftsdør 13 sten (frit tilgængeligt) 14 hvor I fik eders skade 15 i to stykker i tre stykker 17 i ni stykker

6 3. DgF 33D: Søllfuerladt følges med Gladen Giermandt i hans fjederham, hvorfra hun angriber fuglene, men da de møder den onde ørn (gammen), tør hun ikke tage kampen op. Den griber Giermandt og kaster ham til jorden, så hun kun finder hans højre hånd. 21. Hun sette sig udi hans fedre-ham, hun fløy medt hannem till skye: alle di fugle, der hun saa, dennem klippedt hun sønder udi siuff Alle de fuelle 19, der hun saa, dennem klippedt hun sønder udi siuff: men der hun saa den ledige 20 ørn, den torde hun intedt sige. 23. Saa thog hand Gladen Giermandt, kasted hannem udi den strand: icke fich iomfru Søllfuerladt for-uden hans høyre handt. Saa fløyer hand offuer at rien adt. 4. DgF 33E: Da det unge par tager afsted, beder de til Gud om, at de snart må mødes igen. Sølffuerladt angriber fuglene og møder den lede ørn, som hun imidlertid ikke tør se på. Den griber Gladen Giermandt og kaster ham i vandet, så hun kun finder hans ene hånd. Derpå drager hun sørgende hjem. 25. Det vor stoer ynck at shee 21 der-paa: dy bød huer-anndre guode-natt: Denn rige Christ y Himmerig giffuit, wy kunde findis brat! Hun satte sig y enn fedder-ham, hun fløy medt hannemt hil skye: ale dy fulle, der hun møtte, da reff hun sønnder y thu. 27. Alle dy fulle, der hun møtte, 18 i syv stykker 19 fugle 20 lede 21 se 22 Gid den stærke Kristus i Himmerige vil sørge for, at vi snart kan mødes

7 hun dem y sønnder reff: saa møtte dennum 23 denn ledde ørnn, denn thorde hun icke see. 28. Saa tog hand Giermer Gladen-suendt, kaste hannem y salthenn vandt 24 : icke fick iomfru Sølffuerladt for-udenn hans ene hand. 29. Icke fick iomfru Sølffuerladt for-udenn hans enne handt: det will ieg for sandingen sige: hun foer saa sørgennde hiem. Saa fløg hand offuer rin. 5. DgF 33F: Denne lange version er Anders Sørensen Vedels (se læsning 1), og han har skrevet flere af versionerne sammen og tilføjet en ny slutning. Germand Gladen Suend prøver at overtale Adelutz til at vende om, men hun vil følge ham. Hun angriber fuglene, men kan ikke i første omgang få fat i den vilde ravn (gammen), der dræber Germand. Efter at hun har fundet hans højre hånd, flyver hun ud for at hævne sig på ravnen, og da de mødes, dræber hun den og klipper den i ti stykker. Men bagefter hentæres hun af sorg og dør. 44. Vender eder, kiære Iomfru Adelutz, i vende eder om igen: Eders Høyeloffts Dør staar oben, eders Nøgle ligge paa Steen. 45. End dog min Loffts Dør oben staar, mine Nøgle ligge paa Steen: Dog skal ieg eder følge saa langt, som I finge eders Meen Alle de Fule 26, der hun saae oc mødte, dem klippede hun saa smaa: Foruden den lædiste 27 vilde Raffn 28, oc den kunde hun icke naa. de 24 det salte vand 25 til det sted, hvor I fik eders skade 26 fugle 27 ledeste 28 valravn

8 47. Det vaar stolten Iomfru Adelutz, hun fløg ned met den Strand: Hun fand icke aff Germand Gladen Suend, foruden hans høyre Haand. 48. Saa fløy hun saa vred ynder Sky, den lede Raffn at møde: Hun fløy Vester, oc hun fløy Øster, hun agtet hannem selff at døde. 49. Alle de Fule, som komme for hendis Sax, dem klipped hun sønder i Tre: Der hun mødte den vilde Raffn, hun klipped hannem sønder i Ti. 50. End fløy hun saa lenge paa vilden Hede, til hun aff Sorgen døde: Det vaar alt for Germand Gladen Suend, hun lide den ynckelige møde. Saa fløye de offuer at Rijn. Supplerende læsninger Adam Oehlenschläger: af Valravnen, Anvendt udgave: Oehlenschläger: Poetiske Skrifter, ed. H. Topsøe-Jensen. København, 1926, citat side Adam Oehlenschläger ( ), den første store romantiske digter i Danmark, professor i æstetik ved Københavns Universitet. Mest kendt for Der er et yndigt Land, 1819, og Guldhornene, 1803 [Teksten udgør slutningen af Oehlenschlägers gendigtning af Germand Gladensvend på 48 strofer. Harald (Germand) tager afsked med Minona (Sølverlad) for at overgive sig til Valravnen (gammen), jf. strofe ovenfor 29 ] 42. Lev vel, Minona! nu jeg frygter ikke. Hist aabner Faderen sit Himmerig. Giv mig et Kys, og smiil med dine Blikke, Og glem at Harald var ulykkelig. Da skal jeg Dødens Kalk 30 frimodig drikke. Lev vel, Minona! Himlen signe 31 dig. Saa favnede han bleg sin elskte Møe, Og svang sig høit hen over salten Søe. Oehlenschläger baserer sin gendigtning på version DgF 33F 30 bitre drik 31 velsigne

9 43. Det brustne Øie stirrer - han er svunden! Hun staaer tilbage paa det kolde Muld. Da blusser hun, da synker hun i Lunden, Da beder hun til Himlen andagtsfuld: Du, som ved Daaben er med mig forbunden, Du, som paa Jorden var saa god og huld 32, Du, som lod Petrus 33 gaae paa Havets Bølge, Lad mig i Luften høit min Harald følge! 44. Da vifter Buskene i Morgenvinde, Da lyder Nattergalens fierne Sang, Da rødmer Solen mildt fra Fieldets Tinde, Da dufter Blomsten fra den grønne Vang. Og langsomt triner frem en ung Hyrdinde, Paa Armen bærer hun en Fiederham. Sørgmodigt smiler hendes røde Kinder, Hun lægger den paa Græsset og forsvinder. 45. Og flux 34 Minona sig i Hammen klæder, Høit svinger hun sig med behiertet Aand. Ei længer hendes brustne Øie græder, Hun flagrer hen i sieldne Klædebond 35. De Fugle, som hun seer paa høie Steder, Dem dræber hun med Saxen i sin Haand. Med Kiempekraft hun sine Vinger slaaer; Men dog den vilde Ravn hun ikke naaer. 46. Da hører hun i lave Luft det klynker; Hun lytter med et rovbegierligt Mod? Med Ørnens Flugt hun ned paa Stranden synker. Den er besprængt med Haralds varme Blod! Hun blusser smilende, ei hun sig ynker. Hans høire Haand hun skuer ved sin Fod. Det eneste som Ravnen lod tilbage, Hans Troskabspandt i Elskovs hulde Dage! 47. Hun giemmer Haanden paa sit blotte 36 Bryst, Saa rædsomt hendes blege Læber lee. Hver Fugl hun møder i sin vilde Lyst Den klipper hendes skarpe Sax i tree. venlig, dejlig 33 apostelen Peter 34 straks 35 dragt nøgne

10 Da hæver Ravnen sig til sidste Dyst - Hun klipper som hun klippede i Snee! Den lodne Krop maa søge dybt sin Grav Paa tusind Steder i det vilde Hav. 48. De sorte Bølger bruse ikke længer, De skylle maanbestraalt paa runde Stene. Vemodigt Strandens Piil med Løvet hænger, Det hvidsler underligt i Lundens Grene. I Nattens Blaa sig Stiernen mat fremtrænger. En sølvklar Skye ved Maanen flyder ene. Det er Minona døende som svæver. Hun synker ei, hun sig til Himlen hæver! Jørgen Aabenhus 37 : Det kalled hannem Germand Gladensvend, 1997, side 42-43, 74-75, 104 For at konkretisere modsætningen mellem tekstens tidsbundne fortolkningsramme og den moderne bevidstheds ser vi på en psykoanalytisk fortolkning af Germand Gladensvend. Bent Pedersbæk Hansens artikel I dobbeltbindingens klør 38 fra 1977 er mig bekendt den eneste behandling af teksten på et konsekvent psykoanalytisk grundlag og derfor må den holde for som eksemplet. ( ) Ligger en sådan psykoanalytisk fortolkning inden for den middelalderlige bevidstheds forståelsesramme? Eller: Har et middelalder-menneske erfaringer der kan gøre en sådan fortolkning af Germands spørgsmål 39 til nøglen i det tragiske drama der nu skal følge? Skal jeg vælge mellem kun to mulige svar, må det blive: Nej. Man var hverken dummere eller mindre følsom i middelalderen, men man gjorde erfaringer og gav forklaringer i andre psykologiske kategorier end vi gør i dag. ( ) Ved at lægge et psykoanalytisk begrebsnet ned over tekstens psykologiske univers, bliver handlingsforløbet gjort forståeligt for en moderne læser, fordi det sættes på individualiserede begreber: Fjenden får ikke blot et navn, men også et opholdssted drifterne. Og driften må have en årsag, sin individuelle tilblivelseshistorie, her altså moderens (formentlig ufrivillige) etablering af dobbeltbindingens fælde. Men folkeviserne er grummere end som så. For det onde er uforståeligt: Fjenden får godt nok et navn og en personifikation, men ingen årsag! Gammen dukker op. Ligesom ondskaben og ulykken og djævelen dukker op, andet er der ikke at sige til det, hvis man taler med folkevisens eget sprog. Og det sprog er lige så lidt psykoanalysens som det er folkloristikkens: Heller ikke varulve-referencerne forklarer i sig selv hvorfor det går som det går. ( ) 37 se også læsning 7 38 se læsning 6 39 i strofe 10

11 Iørn Piø 40 har påpeget en overensstemmelse mellem tekstens gam og folketroens varulve og valravne. Går man til Germand Gladensvend med en sådan opfattelse af gammen, vil det påvirke fortolkningen af teksten, fordi den tillægger gammen en grund til at kaste sig over Germand: Den skal selv forløses derved. Teksten ekspliciterer intet sted dette motiv. Derfor må en nutidig tekstlæser, der ikke har folketroens flyvende uhyrer som reference, nøjers med tekstens eget fiktive univers, og følgelig betragte gammen som en af fortællingens personer: Gammens krav på et offer, efter at den så at sige har lokket den unge dronning i en intellektuel fælde, må søge sin motivering inden for fortællingens ramme. Det er jo netop det der gør Germand Gladensvend til en tragedie at skæbnen slår til efter principper der, set med det enkelte menneskes øjne, må tage sig ud som tilfældige og meningsløse. Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje, Gad, 1996, side 41 Klassisk er visen om Germand Gladensvend, som handler om moderbinding og om en mor, der beskytter og begærer sin søn, og som ikke ønsker at slippe ham. Denne binding eksternaliseres gøres til noget ydre gennem den dæmonisering, som rammer Germand. Denne fortolkning dokumenteres i visens slutning, hvor Germands kommende brud forbander moderen: Alt banded hun hans moder, Hans lykke havde gjort så hård. Visen handler altså om den hårdfe lykke, om en skæbne, der ødelægger hovedpersonen og lader ham gå til grunde. Denne onde skæbne er forbundet med moderens kontrakt med et overnaturligt væsen, en gam, der er et vingeklædt fabeldyr. I visens første strofer får vi forhistorien. Som nygift rejser moderen over havet med sin mand, men deres rejse forhindres af gammen. Vi får at vide, at dronningen er meget ung, og at hun sidder fast på sit livs rejse med kongen, hvilket symbolsk må forstås sådan, at hun ikke er klar til den fase af livet, hun er på vej ind i: som kønsmoden kvinde og moder. For at komme fri lover moderen gammen det, hun bærer under bælte, sine nøgler. Men skæbnen vil, at hun også bærer et foster under sit bælte, og gammen gør krav på sønnen, da han bliver stor. Moderens angst, som gammen er en udspaltning af, overføres nu til sønnen. Hendes skyldfølelse viser sig ved, at hun døber drengen samme dag, han fødes, og giver ham navnet Gladensvend for at tage hans skæbne i ed. Men disse forsøg på at overvinde skæbnen fører faktisk sønnen i gammens arme. Moderen overfører sin angst til sønnen ved at overbeskytte ham, og hun vil ikke lade ham rejse, da han kommer i forlovelsesalderen. Symbolsk foregår hans løsrivelse på en flyvetur i fjerdragt, hvor han skal tilbagelægge samme strækning over havet, som moderen i sin tid foretog. Selvfølgelig møder han gammen, den er en del af hans psykiske arv, og derfor kan han ikke flygte fra se læsning 5

12 den. Den hugger hans ene øje ud og drikker hans hjerteblod; symbolsk mister Germand altså sin kraft, og hans forlovelse lykkes ikke. Moderens binding er blevet en blokering, og skønt pigen gør alt for at overvinde hans angst, er han fortabt. At Germand er bundet, viser sig også i, at han til det sidste forsvarer sin moder over for sin tilkommende hustru: Hør I det, jomfru Sølverlad, I bander ikke moder min; Hun kunne det intet volde 41, Så krank var lykken min. Da han søger hjem mod moderen, sætter jomfru Sølverlad efter, og de flyver af sted over havet. Hun er bevæbnet med en saks og klipper alt over, som hun møder. Symbolsk vil hun overklippe hans navlestreng, og visen demonstrerer hermed en indsigt i, at gammen symboliserer en moderbinding. Da hun endelig finder Germand Gladensvends jordiske rester, er det hans højre hånd, der ligger på stranden. Det var den, hun skulle have haft, nu ligger den der kraftløs som et tegn på løftebrud og som et symbol på kastration. Germand er gået til grunde, fordi hun ikke kunne befri ham fra den binding, som eksternaliseres i gammens skikkelse. Moderens skyldfølelse og forsøg på at undgå skæbnen må ses som udspaltninger af hendes angst for at miste sønnen. Han sønderrives således mellem de to kvindeskikkelser: moderen i form af gammen suger livskraften ud af ham, mens hans forlovede søger at frigøre ham fra moderens hånd. På denne spaltning går han til grunde. Supplerende litteratur: Iørn Piø: Nye veje til folkevisen, 1985, side : Germand Gladensvend Iørn Piø: Hvem dræbte Germand Gladensvend?, side i: Skalk, 4, 1968 (optrykt i: Synspunkter på folkevisen, ved Jørgen Bang, 1972) Pil Dahlerup: Dansk litteratur, 1998, II, side : Germand Gladensvend Klaus P. Mortensen: Adelens viser, side i: Kritik 1978/79, nr. 48 Klaus P. Mortensen: Teksten som model modellen som tekst, side i: Kritik, 1976, nr. 38 Villy Sørensen: En folkevise, side i: Digt og læser, ed. Volmer Dissing, 1958 Iørn Piø: Overnaturlige væsner i nordisk balladedigtning I, side i Danske studier, 1969 Volde= gøre for det

13 Mogens Jensen: Folkevisen om Germand Gladensvend, side i: Danske studier, 1963 Rudolf J. Jensen og Niels Ingwersen: Den onde og den gode lykke. Germand Gladensvend og et par Folkeeventyr, side i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, nr. 2, 1979 Anton Aagaard: Germand Gladensvend, side i: Nogle folkeviseproblemer, 1965 Anton Aagaard: Restitutionen af folkeviserne med særligt henblik på Germand Gladensvend-visen, i: Studier fra sprog- og oldtidsforskning, bind 70, nr. 244, 1960 A.G. Drachmann: Folkevisen om Germand Gladensvend, side 5-16 i: Danske studier, 1962 Torkil Lund: Litterær semantik, 1975, side om folkevisen Germand Gladensvend Erik Spang-Thomsen: Den fortrængte individualitet, Kredsen, nr. 1, 1975, side om Germand Gladensvend Jens Anker Jørgensen: Sønner og elskere, side i: Jorden og slægten, 1976

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ.

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ. Ebbe Skammelsøn Skammel bor i Ty, både rig og *øvert *kåd; så høviske haver han sønner fem, de to *for s ilde ad. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Ebbe han tjener i konningens gård både

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Adam Oehlenschläger: Guldhornene, fra Digte 1803

Adam Oehlenschläger: Guldhornene, fra Digte 1803 5 10 15 Realkommentarer: Gyldendals leksikon Det er to svære drikkehorn af guld fra 400- tallet e.kr. 1639 Det lange guldhorn blev fundet af Kirsten Svendsdatter en kniplepige. 1734 Det korte guldhorn

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

har opgivet at finde forbindelse mellem hjernehalvdelene men i stedet har koblet hjernen op på pcen, smartphonen og netflexen.

har opgivet at finde forbindelse mellem hjernehalvdelene men i stedet har koblet hjernen op på pcen, smartphonen og netflexen. Om at rejse ud som en sørøver Konfirmationsprædiken 2014 tekst: den fortabte søn Kære konfirmander Det er en stor dag idag. I sidder her I er unge og smukke. Vi er stolte af jer og vi har glædet os rigtig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Side 1. Dragen i søen. historien om sankt georg og dragen.

Side 1. Dragen i søen. historien om sankt georg og dragen. Side 1 Dragen i søen historien om sankt georg og dragen Side 2 Personer: Kongen Prinsesse Sila Georg Side 3 Dragen i søen historien om sankt georg og dragen 1 Dragen kommer 4 2 Fåret 6 3 Mørke skyer 8

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 Juledag, Kristi fødsels dag I. Sct. Pauls kirke 25. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 100/gloria og 110/402, v.1-3/77//115/439/109/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /111. Åbningshilsen + I Faderens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell.

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell. Side 1 Pilen og æblet historien om wilhelm tell Side 2 Personer: Johan Wilhelm Gessler Side 3 Pilen og æblet historien om wilhelm tell 1 Stenen 4 2 Hatten 6 3 Et frit land 8 4 Fanget 10 5 Rotten 12 6 Wilhelm

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere