Bournonvilles balletter. close up

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bournonvilles balletter. close up"

Transkript

1 Bournonvilles balletter close up m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

2 Bournonville og hans samtid August Bournonville August Bournonville har på mange måder været betydningsfuld for den klassiske ballet i Danmark. Som balletdanser dansede han selv mange gange på Det Kongelige Teaters scene. I dag huskes han dog først og fremmest for de balletter, han som koreograf skabte. En koreograf er den person, der bestemmer, hvilke trin og bevægelser danserne skal udføre for at fortælle handlingen og skildre de enkelte roller i balletten. Bournonville var meget grundig, når han nedskrev sin koreografi. Han beskrev ned til mindste detalje, hvordan balletten skulle danses. Derfor ligner de Bournonville-balletter, som man i dag kan opleve på Det Kongelige Teater, også meget de opførelser af balletten, som man kunne opleve på Bournonvilles tid. August Bournonville blev født i København i Det er altså i år præcis 200 år siden. Hans far var ansat som balletdanser på Det Kongelige Teater og var leder af hele dansetruppen. Dette kalder man for en balletmester. Det blev hurtigt besluttet, at August skulle følge i sin fars fodspor. Dengang var det meget normalt, at sønner fik det samme arbejde som deres far. August modtog først undervisning af sin far i hjemmet. Senere blev han optaget på balletskolen ved Det Kongelige Teater. Hurtigt blev han meget dygtig, og derfor blev det besluttet at sende ham til Paris. I Paris fandtes Europas mest berømte balletskole, og som ung danser kunne man her lære mange nye trin og balletter. Da Bournonville vendte tilbage til København, blev han efter kort tid ansat som balletmester. Ligesom hans far havde været det før ham. Bournonville 2 Bournonville og hans samtid

3 var balletmester på Det Kongelige Teater i næsten 47 år. I den tid skabte han mere end 50 balletter. I dag er det dog kun omkring 10 af hans balletter, der bliver opført på teatret. Mange af disse balletter er nu en del af Den Kongelige Ballets vigtigste repertoire. Bournonville levede i en tid, hvor der i Danmark skete mange spændende ting inden for dans, kunst, bøger, musik, videnskab og meget mere. Denne periode bliver kaldt den danske guldalder. I den danske guldalder var man blandt andet meget optaget af naturen. Man mente, at man i naturen kunne finde en form for sandhed i sin reneste form. Derfor optræder naturen tit som et vigtigt element i billeder og historier fra guldalderen. I datidens øjne rummede naturen dog også elementer, som det var vigtigt at undertrykke og fordrive. Naturen gemte på drifter og instinkter, og disse var i allerhøjeste grad skadelige for ungdommen. Dengang var det vigtigt, at unge mennesker fulgte datidens kristne leveregler. Begær og seksualitet var kun noget, som hørte ægteskabet til. Derfor måtte ungdommen dengang opføre sig dydigt og ærbart, og det var meget farligt at lade sig lokke af de kropslige glæder, før man var blevet gift. Opfattelsen af naturen som et sted, der rummer farlige fristelser, kan man finde i flere af Bournonvilles balletter. I den danske guldalder var København hjemsted for mange spændende og berømte forfattere, videnskabsmænd, billedhuggere, komponister og meget mere. En af disse var H.C. Andersen. August Bournonville og H.C. Andersen var gode venner, og de skrev ofte breve til hinanden. I brevene kommenterede de både hinandens og andre kunstneres værker. H.C. Andersen var selv meget optaget af ballettens verden. Han overværede mange af Bournonvilles balletter på Det Kongelige Teaters scene. Som ung forsøgte han også selv at blive optaget på balletskolen, men det lykkedes ham aldrig. I stedet kastede han sig over digtekunsten. Alligevel så H.C. Andersen mange ligheder mellem sin egen og Bournonvilles kunst. I et af sine breve skriver han til Bournonville: Papirklip af H.C. Andersen, Odense Bys Museer Du giver os digtning uden ord. samlede skrifter af h.c. andersen, 1879 Bournonville og hans samtid 3

4 Sylfiden Da Bournonville som ung boede i Paris, oplevede han balletter, som på mange måder adskilte sig fra de balletter, som han havde oplevet på den danske balletscene. Danserne brugte andre trin, og balletternes handling var anderledes. Da Bournonville vendte tilbage til Danmark, skrev han i 1836 balletten Sylfiden. Denne ballet var inspireret af en ballet med samme navn, som Bournonville oplevede i Paris. Handling Vi befinder os på en gård i Skotland. Den unge James sidder i en lænestol og blunder. Han skal snart giftes med sin forlovede Effy. Pludselig dukker en fortryllende skikkelse op i stuen. Det er Sylfiden, som længe har været forelsket i den unge mand. Men Sylfiden er et fortryllet skovvæsen og ikke menneske, og derfor kan de aldrig få hinanden. Alligevel betages James af det smukke væsen, og han glemmer hurtigt alt om sin forlovede Effy. Sylfiden fører James ud i skoven til hendes Rige. Hun bringer ham friske, søde bær og perlende kildevand. Hver gang forsøger James at fastholde hende og griber efter hende, men hun undslipper ham gang på gang. I stedet tilkalder Sylfiden sine søstre, som alle danser for James. Herefter forsvinder de alle for ham i skovens tåger. James er både forelsket og frustreret. Han er betaget af Sylfidens fjerlette, fortryllende væsen. Samtidig ønsker han at binde hende til sig, således at hun ikke forlader ham. Ind på scenen træder heksen Madge. Madge giver et fortryllet, rødt slør til James. Hun fortæller, at hvis han vikler dette omkring Sylfidens skuldre, vil Sylfiden aldrig mere kunne forsvinde fra ham igen. James tror heksens ord. Da Sylfiden igen dukker frem af disen, gør James, som heksen har fortalt ham. Han vikler sløret om Sylfidens spinkle skuldre, og straks mister hun sine vinger. Først nu opdager James, at heksen har narret ham. Sylfiden synker om, for hun kan ikke leve uden sine vinger. Hun har mistet sin frihed og dør. Sylfidens søstre kommer og fører hendes livløse krop bort gennem luften, imens James hjælpeløs står tilbage. Til sidst falder han også livløs om på jorden. 4 Sylfiden

5 Bournonville hyrede den unge, danske komponist H. S. Løvenskiold til at skrive al musikken til sin nye ballet Sylfiden. Dette var ikke normalt for balletmusik dengang. På Bournonvilles tid var det ofte flere komponister, der i fællesskab skrev musikken til en ny ballet. Tit blev populære melodier fra samtiden også brugt som musik i forestillingen. Nogle gange blev balletmusikken også brugt uden for scenen. Noget balletmusik blev så populært, at det også blev brugt i andre sammenhænge. Brudevalsen, som bliver spillet til de fleste danske bryllupper, er et eksempel herpå. Den blev oprindeligt skrevet af komponisten Niels W. Gade til Bournonvilles ballet Et Folkesagn. På mange måder adskilte balletforestillingen Sylfiden sig fra, hvad det københavnske publikum tidligere havde oplevet. Musikken var anderledes. Også danserne bevægede sig anderledes, end man før havde oplevet. Disse trin, eller med andre ord denne koreografi, var Bournonville blevet inspireret til at skrive efter sine oplevelser i Paris. Opførelsen af Sylfiden var også en af de første gange, hvor det danske publikum kunne opleve balletdanserinder, der stod helt oppe på tåspidsen. Tidligere havde danserne kun danset på halv fod/tæerne. spørgsmål: Hvad mener du, moralen er i historien om Sylfiden? Vælger James forkert, da han følger Sylfiden ud i skoven? Findes det farlige ude i naturen eller måske inde i James selv? Kan historien om Sylfiden også fortælle os noget om os selv i dag? Er det de samme ting, som vi i dag skal passe på? Sylfiden 5

6 Napoli I 1841 rejste Bournonville af sted på en stor udlandsrejse, hvor han blandt andet besøgte Italien. Det var dog ikke en frivillig rejse. Bournonville blev tvunget til at tage orlov i en periode fra teatret, efter at han havde brudt alle regler om god opførsel. Da en af hans forestillinger blev pebet ud af publikum, beklagede Bournonville sin nød direkte fra scenekanten til Kongen, som sad på sin plads i kongelogen. Dengang var det meget ukorrekt at tale direkte til Kongen. Derfor fik Bournonville i en kort periode stuearrest fra teatret. Mødet med livet i den italienske fiskerby Napoli var en stor oplevelse for Bournonville. Han var betaget af befolkningen med det fyrige temperament. Den gådefulde bugt, som lå ud for byens kyst, virkede mystisk dragende på ham. Også musikken, ikke mindst den italienske dans tarantellen, inspirerede ham. Allerede under opholdet begyndte enkelte melodistykker at tage form i hans hoved. Med udgangspunkt i tarantelmusikken blev de første ideer til hans nye ballet Napoli født. Handling Da tæppet går op, befinder vi os ved det lille fiskerleje ved den italienske by Napoli. Det er aften, og havnen summer af liv. Den unge pige Teresina venter spændt på, at hendes kæreste Gennaro, som er fisker, skal komme i land med dagens fangst. Da Gennaros skib har lagt til og losset sin fangst, sejler det unge par alene ud på havet for at nyde hinandens selskab. Det trækker op til uvejr, og midt i en voldsom storm kæntrer Gennaros båd. Gennaro får reddet sig i land, men Teresina er forsvundet. Alle i byen regner hende for død, og Gennaro bliver beskyldt for at være ansvarlig for pigens død. Dog får Gennaro munken Fra Ambrosios forståelse og tilgivelse. Gennaro sejler igen ud på havet for at søge efter sin elskede. Teresina er ikke død. Hun er blevet reddet af overnaturlige havnymfer, der fører hende til deres hjem, Den blå Grotte på øen Capri. Her forelsker havånden Golfo sig i Teresina og afviser hendes ønske om at komme tilbage til sin kæreste i Napoli. Golfo fortryller Teresina således, at hun glemmer alt om Gennaro og Napoli, og hun forvandles til en havnymfe. Gennaro har dog ikke opgivet håbet om at finde sin kæreste, og han ankommer til Den blå Grotte. Golfo forsøger at skræmme ham væk med både farer og fristelser, men Gennaro er viljestærk og glemmer ikke tanken om sin elskede Teresina. Først kan Teresina slet ikke genkende Gennaro. Da han tager den kristne medaljon frem, som munken Fra Ambrosio har givet ham med, husker hun pludselig både sin kærlighed til Gennaro, og hvem hun er. Fortryllelsen er hævet. Den ægte kærlighed og kristendommen har sejret over den overnaturlige havånd Golfo. Sammen vender Teresina og Gennaro tilbage til Napoli. Da byens befolkning forstår, at det er med kristendommen og kærlighedens magt, at det unge par har sejret, bliver de modtaget med glæde, dans og fest. 6 Napoli

7 Musikken til Napoli blev skrevet af hele fire forskellige komponister. Bournonville valgte de forskellige komponister i forhold til den handling, som deres musik skulle afspejle. Til at fortælle om livet i den italienske havneby brugte Bournonville de to balletkomponister Paulli og Helsted. Det var dog en helt anden verden, der skulle skildres i 2. akt, i havånden Golfos mystiske blå grotte. Derfor valgte Bournonville at bruge en anden komponist til dette. Denne del af musikken blev komponeret af den kendte komponist Niels W. Gade. Til afslutningen af ballettens sidste akt havde Bournonville brug for en, der Bournonvilles ballet Napoli blev hurtigt meget populær blandt balletpublikummet i København. Siden hen er balletten også blevet populær på mange andre balletscener rundt omkring i verden. I dag regnes Napoli for at være Bournonvilles hovedværk og er et typisk eksempel på Bournonvilles og denne periodes balletter. kunne slutte balletten af med et musikalsk festfyrværkeri. Til dette valgte han at bruge H. C. Lumbye, der ellers var kendt for sine fantastiske og festlige galopper. Det var ikke kun Bournonville, der dengang var fascineret af Italien og den italienske kultur. Der var en stor fascination af det fremmede, det eksotiske. Mange historier fra dengang tager udgangspunkt i disse fremmede steder. Dengang var Italien mange dagsrejser væk for den almindelige borger, og det liv, der her blev levet, var derfor også fremmed og spændende. Modsat i dag blev et land som Italien dengang anset som værende yderst eksotisk og fremmedartet. spørgsmål: Hvilken rolle spiller kristendommen i ballettens handling? Hvad tror du, at havnymferne og havånden Golfo er symbol på? Hvorfor kan Teresina ikke huske, hvem hun er? Tror du, at hun er forelsket i Golfo? Har religion den samme plads i vores liv i dag, som den havde dengang? Napoli 7

8 Den Kongelige Ballet Da Det Kongelige Teater første gang i 1748 åbnede sine døre på Kongens Nytorv, var det med et beskedent personale. På dette tidspunkt bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Hermed havde København fået et kongeligt teater for byens bedste borgere, som også kunne måle sig med de øvrige europæiske hovedstæder på dette tidspunkt. I starten af 1700-tallet blev der ved de europæiske hoffer brugt meget tid på at danse og lære nye danse. Dansen blev blandt andet vist frem ved fantastiske forestillinger, med imponerende kulisser og kostumer. Mange af de europæiske konger og dronninger deltog på dette tidspunkt også selv i løjerne. På dette tidspunkt bestod forestillingerne ikke kun af dans. De indeholdt både musik, sang og talte monologer. Derfor var danserne ikke kun uddannede til at danse, de skulle både synge og spille teater. Efterhånden som dansen udviklede sig, blev dansetrinene også sværere og sværere. Derfor blev der også brug for skoler, hvor danserne kunne uddannes i dansetrinene. Balletskolen I Danmark blev der i 1775 oprettet en balletskole på Det Kongelige Teater. Denne balletskole, Det Kongelige Teaters Balletskole, har eksisteret lige siden dengang og er nu udvidet med to satellitskoler i Holstebro og Odense. Også i dag bliver alle de danske dansere, som danser på Det Kongelige Teaters scene, uddannet på teatrets egen balletskole. Balletkompagniet Den Kongelige Ballet, som blev grundlagt i erne, er et af verdens ældste balletkorps. Også i kraft af sin Bournonville-tradition indtager kompagniet en særstilling i international sammenhæng. Intet andet balletkompagni har bevaret så mange balletter danset i ubrudt tradition helt tilbage fra Bournonvilles tid. Sylfiden, Napoli og Et Folkesagn er hovedværker ikke blot i dansk ballethistorie, men også i den internationale. Den Kongelige Ballet er imidlertid ikke kun historie. I dag er nye, moderne danseforestillinger også en vigtig del af balletkompagniets repertoire. Samtidig danser Den Kongelige Ballet også de store, udenlandske klassikere som Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren. For at kunne danse et balletrepertoire med så stor spændvidde er det vigtigt, at danserne er meget dygtige. Derfor stilles der dagligt særligt store krav til danserne i Det Kongelige Teaters balletkompagni. Der bliver hvert år spillet omkring 120 balletforestillinger på Det Kongelige Teaters scene. Danserne fra Den Kongelige Ballet besøger også tit scener i udlandet, hvor de bl.a. optræder med Bournonvilles balletter. 8 Den Kongelige Ballet

9 En balletdansers hverdag Morgentræning Balletdanserens hverdag starter kl. 10 med morgentræningen. Her varmes kroppen op, strækkes ud og gøres smidig, så den er klar til den lange og krævende arbejdsdag. Prøver Efter morgentræningen fortsætter dagligdagen i teatrets prøvesale. Oftest foregår der på samme dag prøver på 4 eller 5 balletter. Det er balletter, som enten allerede spiller på teatret, eller som snart får premiere. Danserne medvirker altid i flere af teatrets balletter samtidig. Kostumer Balletdanserens arbejdstøj skal kunne tåle lidt af hvert. Det er vigtigt, at man kan danse og bevæge sig ordentligt i kostumet. Derfor bruges der meget tid på at få tøjet til at passe helt perfekt. Hverdagen for en danser ved Den Kongelige Ballet er fyldt af fantastiske sceneoptrædener, hård træning, sjove danseprøver, ømme muskler og undervisning af lærere fra hele verden. Danserne bruger hver dag mange timer og megen sved på at øve sig og indstudere nye trin, før vi som tilskuere kan se dem danse i balletforestillingerne på teatrets scene. Forestilling Om aftenen medvirker danserne tit i aftenens forestilling. Den Kongelige Ballet har hvert år 120 forestillinger. Inden forestillingen skal danseren varme op, sminkes, have kostume på, sætte hår og til sidst have styr på sommerfuglene i maven, inden tæppet går op, og orkesteret sætter de første toner an. Sceneprøver Når man nærmer sig premieren på en forestilling, begynder danserne også at holde prøver på scenen. Nu skal balletten også prøves i forhold til kulisserne, orkesteret, lyset og meget mere. Det hele skal passe sammen. En balletdansers hverdag 9

10 F= m x g Balletdanserinderne i Bournonvilles balletter ser ofte næsten ud, som om de svæver. De bevæger sig slet ikke, som vi andre gør det. Vi andre er tunge og går med tunge skridt nede på jorden. En klassisk balletdanserinde skal først og fremmest se ud, som om hun er vægtløs. Hun er ikke tynget af vægt og går aldrig tungt på flade fødder. Man kan næsten tro, at tyngdeloven er ophævet på balletscenen. Vægtløsheden er en vigtig del af den forestilling om skønhed, som hører til i balletverdenen. Denne forestilling kan man også kalde for et ideal et skønhedsideal. I ballet er det vigtigt, at hver eneste lille bevægelse bliver udført meget præcist og stemmer overens med disse idealer. Man arbejder hele tiden hårdt for at nå frem til den perfekte bevægelse. På Bournonvilles tid var man meget optaget af det skønhedsideal, som man kunne finde i de gamle, klassiske græske statuer. De bevægelser, som findes i Bournonvilles balletter, er et udtryk for disse idealer. Musik, bevægelse og dans Dans og musik er og har altid været tæt forbundet. Lige så længe som mennesket har skabt musik, har det også danset til musikken. Nogle danse har indgået i ritualer. Andre danse har haft andre funktioner og betydninger. Også i dag danser vi tit til musik. Meget af den musik, som vi kan høre i radioen i dag, er skrevet sådan, at man kan danse til den. Tit kan man slet ikke lade være med at bevæge sig. Det meste balletmusik er også skrevet med det formål, at der skal danses til det. Gruppediskussion Hvorfor danser vi til musik? Hvad tror I, der skaber denne sammenhæng mellem musik og dans? Kan man forestille sig dans uden musik? Gruppediskussion Prøv at nævne nogle forskellige typer af dans. Det kan være både gamle og nye danse. Hvilket skønhedsideal er disse danse udtryk for? 10 Gruppediskussion

11 Hvorfor siger de det ikke bare? Man skal bruge både sine ører og sine øjne for at forstå balletten og den handling, der udspilles. Gennem bevægelser, musik og mimik fortæller danserne en historie til tilskuerne. De behøver ikke at bruge ord for at fortælle historien, de bruger deres krop, ansigt og deres bevægelser i stedet for. Med deres krop fortæller danserne også om de følelser, som historiens personer føler. Gennem deres dans og gennem deres mimik og bevægelser bliver de indre følelser synlige. Som tilskuere kan vi se, hvad personerne føler; vi kan se, om de er glade, triste, bange eller måske forelskede. Man kan også høre på musikkens karakter, hvad personerne føler. Ville man overhovedet kunne sige det samme med ord? Måske oplever vi historien på en anden måde, når danserne bruger deres kroppe til at fortælle om handlingen og følelserne. Vi som tilskuere har jo også en krop. Vi ved, hvordan det føles i vores krop, når vi er kede af det eller glade. Når danseren med sin krop viser de samme følelser, kan man opleve dette på en anden måde, end hvis danserne ligesom i en teaterforestilling med ord fortalte, hvad de følte. Gruppediskussion Hvordan bruger vi vores krop til at udtrykke os? Kan I komme i tanke om nogle personer eller typer af personer, som udtrykker noget meget bestemt gennem deres kropssprog? Gruppediskussion 11

12 ballettens ordbog Ballet d action: Handlingsballet. Betegnelsen stammer fra 1700-tallet, hvor historien og ballettens udtryk gennem musik, dans og historie blev en enhed: Modsætningen til ballet d action er et divertissement, som er et kort danseindslag uden handling. Ballon: En dansers evne til at give indtryk af, at han i et spring stopper et øjeblik i luften. Barre: Stang i en balletsal. En klassisk træningstime starter altid med opvarmningsøvelser ved barren. Batterie: Alle springende dansetrin, hvor man laver hurtige skift med fødderne, mens man er i luften. Entrechat: Spring, hvor danseren krydser benene et vist antal gange foran og bag ved hinanden, mens han er i luften. Mime: Kunsten at fortælle en historie, udtrykke følelser eller en stemning eller beskrive en handling ved hjælp af ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus. Pas de deux: Dans udført af to dansere; findes også for tre dansere (pas de trois) og så videre. Piqué: Et trin, hvor danseren sætter af fra det ene ben og springer op på halv eller hel tå på det andet ben, hvis knæ holdes strakt. Pirouette: En eller flere drejninger af kroppen om sin egen akse, idet danseren står på et ben (på halv eller hel tå). Port de bras: Måden at holde armene på. Grundstillinger, der svarer til føddernes positioner. Positioner: Benenes fem positioner er rygmarven i klassisk ballet. De fleste trin starter og ender med en af disse fem positioner. Primaballerina: Førstesolodanserinde. Tarantel: Hurtig italiensk dans i tredelt rytme skiftende mellem dur- og mol-afsnit. Navnet forbindes med tarantel-edderkoppens bid. Ifølge folketroen bevirkede giften fra dens bid, at den angrebne dansede vildt, som i taranteldansen. Tutu: Skørt af flere lag tyl, silke eller nylon. Det Kongelige Teater og Musikken i Skoletjenesten Tekst: Ulla Hahn Ranmar. Redaktion: Sofie Rask Andersen og Steen Chr. Steensen Foto: Martin Mydtskov Rønne. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: Kailow Graphic.

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Balletskolen i København. Nåleøjet

Balletskolen i København. Nåleøjet Balletskolen i København Ballet er det man kalder en kunst-form uden ord. Man kan sige, at det er teater uden ord. Når man overværer en balletforestilling, oplever man en historie gennem dans. Nogle forestillinger

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

2012/2013. La Bayadère. Iscenesat af Nikolaj Hübbe efter Marius Petipa. Målgruppe: 8.-10 klasse samt gymnasiale uddannelser STUDIEMATERIALE

2012/2013. La Bayadère. Iscenesat af Nikolaj Hübbe efter Marius Petipa. Målgruppe: 8.-10 klasse samt gymnasiale uddannelser STUDIEMATERIALE 2012/2013 La Bayadère Iscenesat af Nikolaj Hübbe efter Marius Petipa Målgruppe: 8.-10 klasse samt gymnasiale uddannelser STUDIEMATERIALE Velkommen til studiematerialet til forestillingen La Bayadère Her

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Peer Gynt en drømmerejse

Peer Gynt en drømmerejse Peer Gynt en drømmerejse m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Peer Gynt I dette hæfte skal du arbejde med musikken fra Edvard Griegs Peer Gynt Suite. Musikken bliver spillet af et stort symfoniorkester.

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner

Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner I New York har man den berømte The New York City Ballet. I Boston har man The Boston Ballet. I Moskva har man Bolshoi Teatret og Bolshoi Balletten. I Danmark

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

En aften i Hollywood

En aften i Hollywood En aften i Hollywood På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden.

Læs mere

SLOTSBYEN FREMTIDENS FREDENSBORG

SLOTSBYEN FREMTIDENS FREDENSBORG SLOTSBYEN FREMTIDENS FREDENSBORG november 2014 introduktion Chaloup Kongebroen Orangeriet Fredensborg slot Visitorcenter Langedam Slotsalléen Jernbanegade Busholdepladsen Stationen Fredensborg er en enestående

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Andet kapitel Efterår 1830

Andet kapitel Efterår 1830 Andet kapitel Efterår 1830 Det første slag varede i ni dage. Ni aftener vendte Hugo tilbage til første geled i Salle le Peletier, ni aftener, hvor den unge Sambre hver gang genoplevede Fenellas entre på

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere