AngstAvisen. Børn der ikke taler Folkesygdommen angst Konference på Chr.borg Behandlingsgaranti, hvornår? Tema: Socialfobiens slægtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AngstAvisen. Børn der ikke taler Folkesygdommen angst Konference på Chr.borg Behandlingsgaranti, hvornår? Tema: Socialfobiens slægtninge"

Transkript

1 November AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Børn der ikke taler Folkesygdommen angst Konference på Chr.borg Behandlingsgaranti, hvornår? Tema: Socialfobiens slægtninge ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Marie Särs Andersen Peter Risby Hansen Klaus Bergsted Sørensen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2007: kr.150 årligt. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement privat: kr. årligt. (op til 10 blade pr. nummer). Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A INDHOLD Redaktion 2 Leder 3 TEMA: Socialfobiens slægtninge Se han bliver helt rød... 4 Fakta om rødmeopreration 5 Kan socialfobi opereres væk 6 Når børn ikke taler 7 Ængstelig personlighedsforstyrrelse 9 Skitzoid pers.forstyrrelse 10 Personlig historie om HSP 11 Din egen lykkes smed 12 Viden om skræddersyet medicin 13 Tema: behandlingsgaranti Angst behandles ikke plads til dansk sundhedsvæsen 16 Bogreolen 17 Konference på Chr.borg 20 Temadag i århus 20 Oversigt Selvhjælpsgrupper 21 Kontanthjælpsmodtagere 22 Læger mangler viden om stress 23 Opslagstavlen 24 Pieter Bruegel The Hunters in the snow, år 1565

3 Mon vi snart får gratis tilbud om angstbehandling? AngstAvisen 16 ser denne gang på forskellige afarter af socialfobi, hvor man kan være mere eller mindre hæmmet med fysiske symptomer som rødmen eller sved. Børn der ikke vil tale, eller mennesker med overfølsomhed for lyd eller et indadvendt følelsesliv. Vi har også kigget på bl.a. skizoid personlighedsforstyrrelse, hvor man har det bedst alene i sit eget selskab med en interesse. I løbet af de seneste måneder har medierne haft en del omtale af behandlingsgaranti til de ikke-psykotiske lidelser i forbindelse med de nye regioner. Det har været på tale, at behandlingsgaranti også bør gælde for fx angstlidelser. Det vil være en glædens dag, hvis/når denne oprinder. Artiklen om at folkesygdommen angst ikke behandles (læs side 14) er hårrejsende læsning. Kun danskere med angstlidelser behandles inden for det offentlige system i Danmark årligt. Men der er mindst angstramte i Danmark, hvoraf de vil blive invalideret pga. mangel på relevant behandling. Der er alt for få offentlige behandlingssteder med ekspertise inden for angstområdet. Og hvorfor skal angstramte betale 800 kr. i timen til en psykolog, som måske ikke engang har den rette efteruddannelse, så vedkommende kan hjælpe? Det burde være et offentligt anliggende at hjælpe de danske borgere af med deres sygdomme, så de kan få et godt liv og kan studere, arbejde samt bidrage til samfundet. Men så længe det ikke er sådan, støtter Angstforeningen de tiltag, der foregår rundt omkring i landet. Fx Folkeuniversitet, Sund By og andre frivillighedscentre med selvhjælpsgrupper. Angstforeningens eget angstkursus med SAKT-psykolog til unge medsocialfobi, blev realiseret af en pulje fra Socialministeriet og efterfølgende deltager gruppen i en selvhjælpsgruppe med tilknyttet psykolog. For noget må jo gøres! Satspuljen fra Sundhedsministeriet er netop blevet uddelt til De ikkepsykotiske lidelser som har fået tildelt 15 mio. årligt fra til behandlingsforløb ud fra rapporten om Bedre behandlingsforløb for patienter med psykiske lidelser af ikke-psykotisk art og Shared Care-modellen, som er beskrevet i AngstAvisen 12. Det er et skridt i den rigtige retning, som skal være velkomment. AngstAvisen 17 er planlagt til at udkomme i begyndelsen af februar og vil bl.a. omhandle børn og unges angst og behandlingstilbud. Vi vil også se nærmere på stress. Det faste girokort herunder er udskiftet til betaling for Det vil være en stor lettelse for os, hvis I benytter dette til betaling i januar, så vi sparer porto og arbejdet med, at sende girokort ud. Kontingentet er fortsat kun 150 kr. årligt og gaver derudover, fx. 25 kr., er velkomne. I ønskes alle en god jul og et godt nytår med flere behandlingstilbud, her fra Angstforeningen. Med venlig hilsen Kamma Kaspersen MEDLEMS-KONTINGENT 2007!

4 TEMA - socialfobiens slægtninge Se, han bliver helt rød i hovedet! Af Henrik Jespersen I barndommen og folkeskolen var jeg drengen, der ikke kunne rødme... Jeg styrede klassen og var udadvendt og selvsikker. Kan dog huske, at når jeg i brydekamp med de andre drenge rødmede, blev jeg irriteret, flov og aggressiv over for dem, der kom med de vise ord: se, han bliver helt rød i hovedet. Dette var dog pga. anstrengelse, og socialt oplevede jeg ikke at rødme. Dette ændrede sig dog, da jeg som 17-årig startede på gymnasiet. Om det var, fordi jeg ændrede miljø og skulle fremlægge for ukendte personer, eller fordi jeg var kommet i puberteten, og det betød mere, hvad de smukke piger syntes om mig eller en kombination, er jeg ikke klar over, men faktum er, at jeg gik ud efter 1.g, fordi jeg udviklede angst for at rødme. Tanken om at blive rød i hovedet red mig som en mare. Jeg brugte utrolig meget energi på at frygte, at jeg skulle rødme og følte mig mindre værd end de andre, fordi jeg ikke kunne kontrollere mig selv. Det var min opfattelse, at jeg så flov ud, når jeg rødmede uden at være det, men hvem kunne vide, jeg ikke var flov? Jeg undgik derfor konsekvent situationer, hvor jeg vidste, jeg havde størst risiko for at rødme. Jeg gik fra uddannelse til uddannelse, men det jeg tænkte mest på i timerne, var angsten for at læreren skulle henvende sig til mig, og den flove rødmen skulle komme over mig. Jeg dumpede således ud af endnu en uddannelse og gik i lære som håndværker. På det sociale plan fik jeg også problemer, fordi jeg sagde nej til at besøge svigerforældre, tage ud og spise osv. med min kæreste af frygt for at rødme. Min kæreste troede bare, at jeg var asocial og forstod det ikke, fordi jeg hverken betroede mig til hende eller andre om mit problem. Jeg håbede, det gik over med alderen og koncentrerede mig om at skjule det jeg var jo perfekt... ville i hvert fald gerne have, at andre - og måske også jeg selv - troede det. Når jeg spørger mine nærmeste den dag i dag, har de ikke oplevet, at jeg rødmede mere end andre...tværtimod, men angsten for at rødme styrede mit humør i negativ retning. Sidste år så jeg i en tv-udsendelse, at man kunne operere for rødmen. Jeg tænkte længe over det, men prisen for operationen var ca kr., så det afholdt mig. I mellemtiden havde jeg gennemført en uddannelse inden for det offentlige og havde en karriere. Jeg havde haft flere smukke kærester og arbejdede i det daglige, uden at nogen lagde mærke til mit problem. Faktisk havde de færreste oplevet mig rødme. Jeg havde udviklet en evne til at undertrykke det, men frygten sad der og gjorde mig ked af det. Når rødmen pressede sig på, havde jeg udviklet en taktik med dårlige undskyldninger for at forlade lokalet... toiletbesøg osv. For det meste gik det dog godt, men jeg brugte megen energi på at tænke og bekymre mig og følte mig nogle gange træt og udmattet. En dag ringede jeg til min læge...bed flovheden i mig og forlod mig på hans tavshedspligt. Jeg fortalte ham om mit problem, og han skrev en henvisning til sygehuset i den by, hvor jeg bor. Ca. en måned efter fik jeg svar og blev indkaldt til forundersøgelse næsten fire måneder ude i fremtiden. Der var vedlagt en folder, der henviste til, at man pga. frit sygehusvalg kunne vælge et privathospital, hvis ventetiden inden for det offentlige var over tre måneder. Og det må man jo sige, den var. Jeg kontaktede patientrådgiveren, hvis nummer stod bag på folderen, og fik lov at vælge, hvilket privathospital jeg ville indlægges på. Til forundersøgelsen på hospitalets afdeling i København talte jeg med en meget rar og kompetent speciallæge, som ikke var i tvivl ud fra min historie. Han anbefalede

5 en operation og var imponeret over, hvad jeg havde opnået, og at jeg udadtil levede et ubekymret liv med familie og karriere. Han orienterede mig om risikoen for forøget svedtendens, og jeg valgte at tage chancen. Jeg mødte op på privathospitalet i Vejle i april i år. Blev vist ind på min stue, fik udleveret tøj og skulle barbere mig under armene. Efter en halv time kom samme læge, som havde undersøgt mig, ind på stuen og tog en samtale med mig. Kunne mærke jeg rødmede han kendte jo min angst, og jeg kunne ikke holde det tilbage. Nu er det snart fortid, tænkte jeg flovt. Efter en time blev jeg trillet på operationsstuen, blev bedøvet og vågnede 1-2 timer senere på min stue. Øm i armhulerne, men spændt. Der sås to røde mærker under hver armhule på ca. 1 cm i diameter, hvor lægen var gået ind med kikkert og ultralydskniv. Det var så småt, at det ikke skulle sys og er nu dækket af hår. Efter et dejligt måltid og opvartning i alle ender og kanter kunne jeg sove, dvs. smerterne holdt mig vågen og varede ca. et døgn. Det var dog ikke værre, end at de smertestillende piller trods alt tog det meste. Næste formiddag blev jeg udskrevet. Jeg fik min journal omkring operationen med i hånden og kørte selv hjem. Nu er der så gået et halvt år. Sommeren har været varm... meget varm, men jeg har ikke fortrudt. Armsved er næsten ikke eksisterende mere og sved i ansigtet ej heller. Men den sved, jeg før svedte ud af kroppen på de nævnte steder, skal nu ud andetsteds, og dvs. primært på ryg, mave og ben. Fakta om operation for rødmen Ved operation for rødmen overskæres grænsestrengen, som er en nerve, der ligger i brysthulen. Operationen kan gennemføres med kikkertkirurgisk teknik via to små snit i armhulen. Det er vigtigt, at have udelukket anden årsag til rødmen fx en infektionssygdom i huden. Bivirkninger Ved overskæring af grænsestrengen, der er ansvarlig for svedproduktionen på især håndflader og til dels armhuler samt ansigtet, vil kroppen reagere på den ophørte svedproduktion. Cirka 50-80% af patienterne vil opleve en øget svedproduktion på kroppen, især omkring navlen samt over lænden. Mange oplever desuden svedtendens omkring munden i forbindelse med indtagelse af især syrlige frugter eller stærkt krydret mad. Effekt af operationen Patienter, der lider af håndsved, oplever næsten 100% Jeg skal ikke skifte sengetøj om natten, som nogle skal, men jeg har en ekstra T-shirt med på arbejde, så jeg kan skifte efter et par timer, når temperaturen er over 22 grader. Så sveder jeg jævnt på ryg og mave, uden at lave noget fysisk. Sidder jeg i solen perler sveden konstant på ryg og mave, hvor øvrige tilstedeværende intet synligt sved har. Er jeg til fest i sol og varme, har jeg ekstra T-shirt med og skifter, inden jeg sveder igennem. Er temperaturen 25 grader og opefter pibler sveden ud på mave/ryg/ben og T-shirten bliver gennemblødt i løbet af 1-2 timer. Dvs. at det ikke mere er muligt at tage en tynd skjorte på uden noget indenunder, hvis det er varmt. Man vil se sveden igennem lynhurtigt. Er temperaturen 20 grader og derunder, er det himlen nu. Jeg kan gøre alt hvad jeg vil, uden bekymringen om at rødme, og det er bare skønt. Det er socialt en kæmpe genvist, og en byrde fra mine skuldre er væk. Svedtendensen er dog vildt irriterende, og man skal tænke sig godt om, før en operation, men for mig har det været det værd. Jeg vil dog sige, at hvis man kun er generet af rødmen i mild grad, så lad være med at blive opereret. Sveden er kanon irriterende og kan også gøre en flov... Jeg skal resten af livet tænke på, hvilken påklædning jeg vælger, specielt hvis det er varmt. Og måske ville angsten for at rødme være aftaget i løbet af de næste år... hvem ved. For mig var det dog det rigtige. Held og lykke derude! Venligst en forhenværende rødmer. helbredelse, og 90-95% af patienterne oplever en positiv effekt mht. rødmen. Enkelte patienter fortryder indgrebet, typisk på grund af den øgede svedtendens. Komplikationer Beskadiges grænsestrengen et forkert sted, er der risiko for udvikling af Horner s syndrom (medfører hængende øjenlåg). Moderne teknik har stort set elimineret risikoen for denne komplikation. Indgrebet er permanent og kan ikke gøres om, idet der er tale om overskæring af nervevæv. Hvor kan man blive opereret? Patienterne kan henvises til Thoraxkirurgisk Afdeling via egen læge eller speciallæge. Operationen tilbydes desuden på enkelte privathospitaler. Man indlægges typisk dagen før planlagt operation og udskrives om aftenen efter operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Kilde: Helse Nr AngstAvisen 16_2006

6 TEMA - socialfobiens slægtninge Kan socialfobi opereres væk? AngstAvisens redaktion har spurgt Sebastian Swane, speciallæge i psykiatri og kognitiv psykoterapeut, hvad han mener om rødmeoperation. Kan socialfobi kureres med kniven, hvis rødmen er det primære symptom? Her kommer Sebastians svar: Hvis man dæmper et symptom ved fx rødmeoperation, svarer det lidt til, at man tager beroligende nervemedicin som fx Stesolid mod angst. Det er rigtigt, at det hjælper her og nu, men det, man jo i virkeligheden gør, er, at man undviger problemet i stedet for at løse det. Undvigeadfærd vedligeholder og forværrer ofte et problem, men det værste er måske, at man aldrig får set på, om det man undviger, i virkeligheden ikke er så farligt, men blot er en overvurderet forventningsangst og en undervurdering af egne resurser. Undvigeadfærd letter altså symptomet her og nu, men løser ikke problemet. Og prisen er paradoksalt ofte højere ved at undvige end ved at løse problemet. Men hvorfor løser man det så ikke bare? Ofte fordi man er bange for at afprøve noget nyt, eller fordi man mangler løsningsmodeller. Kognitiv terapi har vist sig ved adskillige undersøgelser at virke bedst mod angst, evt. i starten i kombination med et SSRI-produkt. Gennem kognitiv terapi lærer man at se, hvordan kropslige signaler (rødmen, hjertebanken, rysten, uvirkelighedsfølelse osv.) ofte tolkes urealistisk via ens følelser, og så lærer man at erstatte de urealistiske tolkninger med mere logiske, konstruktive og realistiske tanker, som man så træner med adfærdsøvelser, hvorefter angsten hurtigt mindskes. Det er rigtigt, at man ofte i en periode kan mindske angst ved at dæmpe nogle af de kropslige symptomer fx hjertebanken med betablokkere og evt. rødmen med rødmeoperation, men den usikkerhed og de bagvedliggende følelser, der har udløst disse fysiologiske symptomer, er jo stadig tilgrundliggende, og kan nemt komme til udtryk ad anden vej i stedet. Problemløsninger giver derfor større sikkerhedsadfærd og adfærdsrepertoire end symptomlindring. PTSD: Angsten vender tilbage. Når man kommer ud for en ulykke, brand, overfald e.l. skræmmende oplevelser, arbejder hjernen på højtryk, og fra hjernen frigives store mængder stresshormoner, som skærper sanserne til det yderste. Selv små detaljer registreres af en struktur midt i hjernen, der hedder hipocampus (den lille søhest, red.). I den del af hjernen afgøres, hvilke minder den kemiske proces lagrer i hjernens langtidshukommelse. Stresshormonerne kan skærpe hukommelsen så meget, at man ikke kan holde de voldsomme minder væk. En blomst i vejkanten kan fx sætte stresshormonerne i gang, fordi hukommelsen har fæstet sig ved, at der fx var en blomst i vejkanten, da ulykken skete. Lidelsen ses ofte hos nødhjælpsarbejdere, soldater, politi, brandfolk, ofre for ulykker og kriminalitet. Forskere har dog fundet ud af, at minderne allerede kan være ustabile, inden de indprentes i langtidshukommelsen. Forsøg med rotter viser, at langtidshukommelsen kan blive ustabil, da det tænkte gemmes flere gange og kan blive til et minde af mindet en slags utydelig fotokopi. Det overraskende ved forsøget var, at man kunne få rotterne til at glemme traumet, hvis man medicinsk modarbejdede de stresshormoner, der er med til at danne erindringerne. For at få rotterne til at gøre minderne ustabile, afspillede man igen og igen den lyd, som de var blevet bange for. De rotter der fik medicin, reagerede til sidst ikke længere på den skræmmende lyd. En anden undersøgelse fra Harvard Medical School bestod i, at man gav nogle patienter med PTSD medicin for forhøjet blodtryk. De, der fik medicinen, havde væsentligt mindre risiko for at udvikle PTSD senere hen. Hvis man har fået PTSD, er verden et farligt sted at leve. Mennesker, der har fået PTSD for mange år siden, skal tvinge deres minder frem igen, så de kan blive gjort ustabile. Når angsten er på sit højeste, får de en lille dosis propanolol. Ugen efter får patienterne læst deres skræmmende oplevelse op, og deres reaktioner er nu formindsket betydeligt i forhold til dem, der ikke har gennemgået samme behandling. Medicinen går ind og censurerer deres ubehagelige oplevelser. Men der er stadig brug for flere undersøgelser og kombinationer af behandlingstilbud inden for PTSD-forskning - Berlingske Tidende Søren Flott. 6 AngstAvisen 16_2006

7 Når børn ikke taler Af Per Hove Thomsen Professor, overlæge, dr. med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital Århus Universitetshospital Elektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet har normal talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre, relativt veldefinerede situationer. Elektiv mutisme er en sjælden tilstand. Mange tilfælde kommer formentlig ikke i behandling, og en del går mere eller mindre over af sig selv med alderen. Befolkningsundersøgelser anslår, at hyppigheden ligger mellem 0,7 og 0,8 % af alle børn i førskole- og skolealderen. Tilstanden debuterer oftest mellem 3 og 6 år og opdages ofte, når barnet skal i skole. I modsætning til mange andre børnepsykiatriske lidelser forekommer elektiv mutisme tilsyneladende hyppigere hos piger end hos drenge. Forældre til et barn med elektiv mutisme fortæller hyppigt, at deres barn taler højt og frit derhjemme, men slet intet siger i skolen. Oftest taler barnet ikke uden for hjemmet og heller ikke derhjemme, når familien får besøg af fremmede. Nogle børn med elektiv mutisme kan tale med fremmede i telefonen, men ikke når de er i direkte kontakt med dem. Patienter som har forvundet deres elektive mutisme fortæller ofte, at de kan huske, at de har været bange for at tale offentligt, eller for at andre skulle høre deres stemme. Det er vigtigt at skelne elektiv mutisme fra tilstande, hvor mutisme (stumhed) optræder som sekundært fænomen. Således kan man se mutisme hos en del børn med autisme og autismelignende tilstande og visse tilfælde af skizofreni. Endvidere er det vigtigt at udelukke sansedefekter (manglende hørelse, manglende evne til at tale mv.). Den mest effektive behandling af elektiv mutisme er kognitiv adfærdsterapi. Principperne i denne terapi er langsomt at træne barnet i at tale i sociale situationer. Ofte er støtte til hele familien - og i enkelte tilfælde er familieterapi - indiceret. I de fleste tilfælde er behandlingen langvarig og vil, foruden forældrene, ofte involvere lærere og andre professionelle, som har med barnet at gøre. Hos enkelte børn med især elektiv mutisme kan nyere antidepressive stoffer (de såkaldte SSRI-præparater) have en gavnlig effekt i form af at reducere angstsymptomerne, herunder den sociale angst, som ses hos mange børn med elektiv mutisme. De fleste børn med elektiv mutisme vokser fra deres symptomer, selv om symptomerne kan vare ved gennem mange år. Langtidsforløbet af elektiv mutisme er ikke klarlagt, men enkelte undersøgelser tyder på, at voksne, der som børn har haft elektiv mutisme, har en overhyppighed af social angst, social isolation og udtalt generthed. Toiletfobi Skræk for at gå på toilettet er en fobi, som kan være invaliderende og give alvorlige helbredsproblemer. Nogle toiletfobikere er så hårdt ramt, at de ikke tør forlade deres hjem. I nogle tilfælde undgår de væske og risikerer dermed at skade deres nyrer. Den uvilje, som mange har, mod at bruge offentlige toiletter kan være en mild toiletfobi. Dem der er mere alvorligt plaget af fobien, kan være svære at få i behandling, fordi de ikke bliver taget seriøst. Det kan i forvejen være svært at tale om sin angstlidelse, men med toiletfobi er der endnu større risiko for at blive pinligt berørt. Toiletfobi kan behandles med kognitiv adfærdsterapi, som hjælper fobikeren med at bryde den onde cirkel af tvangstanker om toiletbesøg. Hypnose bruges også. Flere forskellige angstlidelser skønnes at kunne være en del af en toiletfobi: OCD - særligt i forbindelse med angst for smitte eller forurening. Klaustrofobi - angst for lukkede rum. Paruresis - angst for at urinere, når andre er til stede. Parcopresis - manglende evne til at komme af med sin afføring på offentlige toiletter. aspx?cp-documentid= AngstAvisen 16_2006

8 TEMA - socialfobiens slægtninge HSP - Højsensitiv person Af Marie S. Andersen HSP er betegnelsen for mennesker, der er særligt følsomme. Ifølge den amerikanske psykolog Elaine Arons studier arver ca % karaktertrækket, som altså er helt normalt. Mennesker med HSP har ikke nødvendigvis skarpere hørelse og lugtesans. Men deres hjerne behandler og reflekterer dybere over informationer. De kan fx lettere blive overstimulerede, stressede og påvirkede af andres humør. De kan have brug for at trække sig tilbage, lige som de også kan røres dybt af musik, føle ubehag ved høje lyde, blive let forskrækkede og have svært ved, at der sker for meget omkring dem. De er som regel også samvittighedsfulde. Karaktertrækket er ikke noget nyt, men det har fejlagtigt været betegnet som generthed (ikke et arveligt træk), indadvendthed (30% med HSP er faktisk udadvendte), Overfølsomhed for lyd Stud. med. Merethe Eide og læge Christian Anker hæmninger, frygtsomhed og lignede. HSP ere kan have disse træk, men det er ikke fundamentale karaktertræk, de har arvet. De negative og misvisende benævnelser og den generelle mangel på undersøgelse af emnet skyldes, at den ideelle eller foretrukne personlighed i vores samfund er stærk og udadvendt - ikke højsensitiv. Tidligere undersøgelser her derfor fokuseret på sensitivitetens potentielle negative indvirkning på social kompetence og ikke på selve fænomenet eller dets formål. Denne kulturelle fordom påvirker forståeligt nok HSP ere lige så meget som selve deres karaktertræk. De har formodentlig ofte fået at vide, at de skal holde op med at være så følsomme, og de har derfor fået opfattelsen af, at det er unormalt at være højsensitiv og opfatter sig selv som mærkelige. Du kan teste dig selv og læse mere om HSP på følgende hjemmesider, hvorfra også ovenstående informationer er hentet: Hyperakusis (overfølsomhed for lyd) er en ekstrem følsomhed for hverdagens lyde. Lidelsen rammer ca. 8% af befolkningen. En person med hyperakusis føler sig stærkt plaget af lyde, som andre ikke oplever som plagsomme, og selv svag lyd som papirknitren kan virke uudholdelig. Lydfølsomheden fører til, at man undgår bestemte situationer eller isolerer sig. De, der er hårdest ramt, beskytter ørene med ørepropper, selv i situationer hvor det er unødvendigt. Man skelner klart mellem hyperakusis og følsomhed for støj, som de fleste finder påtrængende. En patient med hyperakusis, har ofte normal hørelse, men hos enkelte af patienterne er hørelsen nedsat. Begrebet hyperakusis blev omtalt allerede i 1938, men foreløbig er der forsket relativt lidt i emnet, hvorimod der forskes i generel lydfølsomhed og negative konsekvenser af støj. Lidelsen har været observeret i sammenhæng med hjernens serotoninbalance som migræne, depression og posttraumatisk stresssyndrom. Lydeksponering opleves smertefuld og irriterende. Ved behandling med SSRI fandt man, at lydoverfølsomheden aftog. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har vist sig at være effektiv ved både psykiske og fysiske tilstande. Målet med behandlingen er, at ændre fastlåste reaktionsmønstre i situationer, vi oplever som vanskelige. Kognitiv terapi er delvist afprøvet ved hyperakusis, men resultater fra igangværende studier afventes, før man kan træffe en endelig konklusion om behandlingseffekt.

9 Ængstelig personlighedsforstyrrelse Hvis man har en ængstelig personlighedsforstyrrelse, er man nervøs og anspændt. Man føler sig usikker og mindreværdig og har et stort behov for at få anerkendelse. Man er bange for at blive afvist eller få kritik og undgår derfor at knytte sig for tæt til andre. Man kommer let til at leve et tilbagetrukket og ensomt liv, selv om man faktisk har lyst til at være sammen med andre. Pga. angsten er der meget, man ikke kan, fordi man fokuserer på de mulige farer. Fx. helt almindelige aktiviteter som at køre på cykel, køre bil eller gå tur i skoven alene. Det er normalt at have nogle af disse egenskaber, uden at man har en personlighedsforstyrrelse. Ca. 1-4 procent har ængstelig personlighedsforstyrrelse. Ifølge udviklingspsykologiske teorier kan årsagen være, at man som barn enten har levet for overbeskyttet og dermed ikke har lært at stå på egne ben. Eller at man er blevet mødt med afvisning og undertrykkelse, når man har forsøgt at gøre noget selvstændigt, og derfor får en følelse af at det er forkert, hvis man selv tager et initiativ. Sådan stilles diagnosen: Først skal de generelle kriterier for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse opfyldes: Man skal have et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på, som er anderledes end det, der accepteres i den kultur, man tilhører. Dette skal gælde for mindst to af følgende områder: Ens erkendelser eller holdninger Ens følelser Ens kontrol over egne behov og impulser Ens forhold til andre mennesker Man skal desuden have en adfærd, som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre, den skal være startet i ens barndom eller ungdom. Den må ikke skyldes, at man har en anden psykisk sygdom, lige som den ikke må skyldes misbrug eller fysisk sygdom, fx. en hjerneskade. Specifikke kriterier: For at opfylde kriterierne for en ængstelig personlighedsforstyrrelse skal man foruden de generelle kriterier have mindst fire af følgende personlighedstræk: meget ængstelig og anspændt mindreværdsfølelse tendens til at føle sig afvist og kritiseret, når man er sammen med andre tilbageholdende over for andre, hvis man ikke er sikker på, at de accepterer en begrænse sig selv, fordi man er bekymret for at komme til skade tendens til at undgå sociale aktiviteter og bange for at blive kritiseret eller afvist. Behandling: Behandling kan foregå som gruppeterapi. I gruppen kan man blive bedre til at tro på sig selv, når man er sammen med andre mennesker og også i øvrigt. Desuden kan man få mere indsigt i baggrunden for, at man lider af selvusikkerhed. Medicin: Hvis man får hjertebanken eller ryster på hænderne, når man er sammen med andre, kan man have gavn af betablokkere. Man kan også tage medicin mod angst, SSRI præparater ( lykkepiller ). Man kan selv bevidst lade være med at undgå mennesker, man ikke kender, selv om det kan føles ubehageligt. Jo mere man trodser sin generthed og angst, desto mindre bliver angsten efterhånden. Man skal selvfølgelig tage små skridt ad gangen, når man arbejder med at bekæmpe sin ængstelighed, og her kan ens pårørende være til god støtte. Kilde: (NB: Vi vil råde læserne til ikke straks at tro, at de lider af denne personlighedsforstyrrelse, da den har mange lighedspunkter med socialfobi.) AngstAvisen 16_2006

10 TEMA - socialfobiens slægtninge Skizoid Personlighedsforstyrrelse Når man har en skizoid personlighedsforstyrrelse, trækker man sig fra følelsesmæssig og social kontakt med andre mennesker, fordi man er bange for at blive afvist. Man har trang til at være sig selv og finder derfor ofte en interesse, som man bruger meget tid på, og man vælger et job, med mulighed for at arbejde alene. Det skønnes, at ca. 1-5 procent af befolkningen opfylder kriterierne for at have en skizoid personlighedsforstyrrelse. Dobbelt så mange mænd som kvinder. Årsager: Både arv og miljø spiller ind. Skizoid betyder skizofrenilignende, og symptomerne på denne personlighedsforstyrrelse minder om de såkaldt negative symptomer ved skizofreni, fx at man opsøger ensomhed og har nedsat evne til at udtrykke følelser. Man kunne derfor forestille sig, at en skizoid personlighedsforstyrrelse er forstadium til skizofreni. Imidlertid viser det sig, at der blandt slægtninge til mennesker med skizofreni kun er lidt flere end normalt, der har en skizoid personlighedsforstyrrelse, og der er ikke nogen større arvemæssig sammenhæng. Hvis man har en skizoid personlighedsforstyrrelse, mener man som regel ikke selv, at man fejler noget. Hvis man endelig går til lægen, skyldes det som regel en krise, angst eller at man er begyndt at drikke. Sådan stilles diagnosen: Først skal de generelle kriterier for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse opfyldes: Man skal have et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på, som er anderledes end det, der accepteres i den kultur, man tilhører. Dette skal gælde for mindst to af følgende områder: Ens erkendelser eller holdninger Ens følelser Ens kontrol over egne behov og impulser Ens forhold til andre mennesker Desuden skal man have en adfærd, som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre, den skal være startet i ens ungdom eller barndom. Den må ikke skyldes, at man har en anden psykisk sygdom, lige som den ikke må skyldes misbrug eller en fysisk sygdom, fx en hjerneskade. For at opfylde kriterierne for en skizoid personlighedsforstyrrelse skal man desuden have mindst fire af følgende ni personlighedstræk: Man føler ikke særlig glæde ved noget Man har ikke normale følelsesmæssige udsving Man har nedsat evne til at udtrykke følelser Man er ligeglad med ros og kritik Man er ikke særligt interesseret i seksualitet Man foretrækker aktiviteter, hvor man ikke behø ver at være sammen med andre Man er optaget af introspektion (selviagttagelse) og fantasier Man er ikke interesseret i venskab og fortrolighed Man mangler situationsfornemmelse Under samtalen vil lægen vurdere, om man virker distanceret, kølig, trist og uengageret. Behandling i form af psykoterap kan hjælpe en med at få mere kontakt med følersene og blive bedre til at tale om dem. Men det er imidlertid en vanskelig behandling, fordi man som regel ikke selv ser den måde man forholder sig til følelser på som et problem. I stedet kan det være en fordel at fokusere på at løse de konkrete problemer, fx angst. I dette tilfælde kan man fx vælge kognitiv terapi. Medicin. Der findes ikke medicin, der hjælper på personlighedsforstyrrelse. Men sammen med personlighedsforstyrrelsen kan der optræde andre psykiske sygdomme som fx angst, depression eller psykose. I dette tilfælde kan man fx have gavn af SSRI (lykkepiller). Ved psykotiske symptomer kan det hjælpe med antipsykotisk medicin. Har man symptomer, som er karakteristiske for en skizoid personlighedsforstyrrelse er det en god ide at tale med sin læge og tage stilling til, om man ønsker at få behandling Kilde: PS: mange store forfattere og kunstnere har lidt af denne personlighedsforstyrrelse, bl.a. den kendte irske forfatter James Joyce ( ), der skrev klassikeren Ulysses (Red) 10 AngstAvisen 16_2006

11 Personlig historie om at være HSP (Highly Sensitive Person/Meget følsom person) Af Anne Olsen Nævn en angstform, og jeg har den. Nå ja, måske ikke helt, men de fleste har jeg, og resten kan jeg tænke mig til og føle, at jeg har. Da jeg for år tilbage opdagede, at det, som jeg vidste, var forkert og anderledes, var angst, kom jeg igennem en lang, meget spændende og meget god proces. Der var dog nogle ting, der ikke rigtig rimede på angst. Det var min socialfobi, fordi jeg ikke helt følte, jeg var socialfobiker. Det var ikke angsten for andres kritik, men en grundlæggende ulyst til det sociale. Desuden følte jeg, at mit hovedproblem var en lav stresstærskel, men jeg blev ikke forstået. Jeg følte egentlig, at jeg var mere robust og havde flere ressourcer end så mange andre med angst. Min læge nævnte engang, at jeg var som bien (den ved ikke, at den ikke kan flyve). Jeg vidste ikke, hvor hårdt angrebet jeg var af angst, depression og stress. Nu ved jeg, at det var en kombination, og at jeg altid har vidst intuitivt, hvad der var godt for mig, men ikke levede efter det. Jamen hvad er så hvad? Hvad er hønen, hvad er ægget. Jeg mener bestemt, jeg er HSP, og at angsten, stressen og depressionen er kommet af, at jeg ikke har levet autentisk efter min personlighedsprofil, men for alt i verden ville være normal. Hvordan kommer det så til udtryk, at jeg er HSP? Jeg bliver hurtigere træt, overvældet og stresset af nye og mange input. Jeg har rigtig svært ved at sortere vigtige og uvæsentlige påvirkninger. Jeg føler ofte, at jeg har det bedst og finder det mest interessant, når jeg er tilskuer, observatør og den, der kan analysere andre. Hvad er tegnene ellers? De fleste HSP er er mere introverte (har et rigt indre liv), og det passer helt til mig. Jeg har altid haft en usædvanlig fornemmelse for andre, altså på et andet plan end det sagte. Jeg fornemmer, hvad der optager dem, hvilket humør de er i, og hvem der lige har brug for én at snakke med. Jeg har altid haft meget brug for helt fred og ro som modvægt til mit ellers udadvendte hektiske arbejdsliv. I mange år har jeg haft en rutine efter en travl tid, der hedder, at jeg er inkognito. Det betyder, at jeg ikke tager telefonen, hvis den ringer, jeg har måske endda ikke tændt for computer, fjernsyn eller andet udefrakommende. Det er med til, at jeg får ladt mine batterier op igen. Jeg har altid reageret på nye ting og har forsøgt at undgå alt, der var følelsesmæssigt voldsomt eller voldsommere end de dagligdags rutiner. Jeg elsker det daglige, kedelige liv, og det er jo ganske specielt i denne verden af spænding, udfordring og udforskning. Hvilken forskel gør det, når man er blevet opmærksom på, at man er HSP? For mig gør det hele forskellen. Da jeg havde fokus på angst-, stress- og depressionsdelen, var jeg meget opsat på at helbrede mig selv. Jeg var resultatorienteret og så mig selv som en person med nogle problemer, der var forkerte og skulle repareres. Det vil sige, at jeg på intet tidspunkt accepterede og forstod mig selv som person. Jeg prøvede at skjule det forkerte. Lade som ingenting og feje det ind under gulvtæppet. Lyve i håb om, at jeg kunne beholde min værdighed, når angsten alligevel stak sin snude frem i fuld offentlighed. I min iver efter at blive helbredt, kunne jeg alligevel godt mærke, at jeg stødte mod noget, at der var mere og andet end lige angsten. Der var ting, jeg ikke kunne skrive med andre angste om. Noget der var grundliggende anderledes for mig. Da så jeg læste om HSP, faldt de sidste brikker i puslespillet på plads, og jeg følte mig meget mere fri, rolig og tilfreds. Pludselig kunne jeg se mig selv mere positivt og se de svagheder, jeg nu engang har - svagheder i forhold til samfundets normer. Hvad er så konklusionen? Jeg kan ikke helt skille tingene ad, hvad der er angst, og hvad der er HSP, men måske gør det heller ikke så meget. Jeg ved bare, at rigtig mange ting har ændret sig siden forsommeren 2006, da jeg første gang læste om HSP. Jeg kan langt bedre aflæse mig selv. Jeg har fået større ressourcer til min liv, jeg kan tage endnu flere gode valg, jeg kan tage hensyn til min HSP, og jeg kan faktisk leve med et større psykisk overskud og en positiv indstilling til fortid, nutid og fremtid. Jeg håber, at psykologer og psykiatere får fokus på den personlighedsprofil, for så vil langt flere sikkert få mere glæde og gavn af deres eventuelle terapiforløb. Vil I læse meget mere om emnet, kan I gør det på min hjemmeside AngstAvisen 16_

12 Din egen lykkes smed Nye psykologiske retninger som Positive Psychology vil gerne give lykke til alle, hvor den klassiske psykologi blot handler om at gøre folk mindre ulykkelige. Freud mente fx, at hvis det lykkedes efter langvarig psykoanalyse at komme af med neuroserne, måtte man stadig forvente mindst en let melankoli. I dag skal terapeuter lære at højne klienter/patienters humør betydeligt mere end i Freuds tid. Seligmans Authentic Happiness fra 2002 er blevet en bestseller, og forfatteren afholder telefonkonference hver onsdag for at coache ca. 500 terapeuter, som kan gå videre med det gode budskab at: Lykken kan være det behagelige liv, med umiddelbare glæder, sanseoplevelser og positive følelser. En anden slags lykke er Aristoteles vision om det gode liv, som handler om en måde at være fuldt til stede og engageret i verden, så man glemmer sit ego og bliver ét med sine gøremål. At tilværelsen giver mening er vigtigt. Den positive psykologi vil gerne gøre folk mere lykkelige: fx vha. handlinger, der kan ordineres som en slags medicin og afprøves videnskabeligt i blindede undersøgelser. Seligmans forskningsgruppe har en hjemmeside, hvor frivillige forsøgspersoner tager lykke-test. Temaet er, at hæve sit stemningsleje med godgørende handlinger. At besøge et plejehjem eller slå naboens græsplæne kan live én gevaldigt op. Der skal ca. fem hverdags-altruistiske handlinger til meget gerne udført på samme dag. Man kan vælge taknemmelighedsbesøget, som er en hjørnesten i den positive psykologis selvhjælpskasse. Man skriver et brev til en person, man føler taknemmelighed over for, og opsøger personen for at uddybe sin taknemmelighed ansigt til ansigt. Sådan en forestilling øger lykkefølelsen i godt en måned. Man får det kronisk bedre af at føre en taknemmelighedsdagbog, hvor man hver uge nedskriver og reflekterer over, hvad man har haft af glæder. Men træerne vokser ikke ind i himlen. For som Martin Seligman påpeger i BBC-serien The Happiness Formula : Man kan ikke gøre en surmuler til en grinebider. Det grundlæggende lykke-niveau er for en stor dels vedkommende nedlagt i vores arveanlæg, DNA. Sammenligninger mellem tveæggede og enæggede tvillinger peger på, at den genetiske arv står for omkring halvdelen af variansen i lykkeniveau. Faktorer som indkomst, religion, civilstatus og uddannelse kunne tilsammen bidrage med snoldede otte procent. Resten kan man takke livets almindelige tilskikkelser og små stød for. Vi har en slags humørmæssig set point, som vi ret hurtigt vender tilbage til efter udsving i begge retninger. Selv efter store ulykker, hvor personer mister førligheden, går der bare nogle uger, før de er i samme niveau som før. En milliongevinst i lotteriet giver også kun kortvarige udsving på kurven. Forskere arbejder på at opklare, hvad lykke er. Psykiatere arbejder fx med Dalai Lama og undersøger, hvordan meditation påvirker hjernen, samt hvordan hjernen påvirker følelsen af tilfredshed. Redskaberne er funktionel MRI-skanning og elektroencefalogrammer. De måler blodgennemstrømning og elektrisk aktivitet i forskellige hjerneområder, og man har iagttaget, at lykkens primære sæde er et mindre område i den venstre frontallap. Her fremviser buddhistiske munke i dyb meditativ tilstand en intens lysende plet, og almindelige dødelige kan præstere en lidt blegere udgave, når de føler sig glade og tilfredse. Vores grundhumør bestemmes af forholdet mellem aktivitet i venstre og højre side. Måler man det i hviletilstand, svarer det godt til, hvordan personer selv beskriver deres generelle grundstemning. Og det ser ud til at være medfødt. Et eksperiment med skanninger af småbørn under et år viser, at deres højre/ venstre-forhold forudsiger, hvilke unger der reagerer negativt på en stresstilstand, og hvilke der tager det med ophøjet ro. Man puttede børnene i skanneren og lod lidt senere deres mor forlade rummet. Dem, der skreg uhæmmet, havde i forvejen afsløret en relativt mindre aktiv venstre frontallap end dem, der bare legede videre. Det er vores reaktion på følelser, som udgør vores affektive stil, og som er afgørende for det grundlæggende lykkeniveau. De glade grise har en hjerne, som er bedre til at regulere og begrænse negative følelser, mens grædekonernes udstyr er mindre effektivt. Det passer med en klar tendens i den nye psykologi, siger Ole Taggaard Nielsen. Verden afhænger af, hvordan den enkelte oplever den, og terapier handler om at give nogle værktøjer til at manipulere fokus. Det er udpræget tilfældet i Mindfullness-træning. Den handler om at være bevidst til stede i øjeblikket uden at være dømmende og kunne lære at opfatte noget andet end dét, man sædvanligvis bider mærke i og få flere nuancer med. Lidt ligesom at styre en projektør på en scene. Mindfullness udbydes af et stigende antal psykologer, og AOF har netop sat det på programmet. Hvis man skal tro Richard Davidsons teorier, virker den slags bevidst træning ved at ændre hjernens kredsløb og mønstre. Han har selv set antydninger i et eksperiment med en gruppe stressede og knap så lykkelige ansatte, som fik otte ugers Mindfullness meditation. De oplevede ikke bare en betydelig positiv virkning på stressniveauet og tilfredshedsfølelsen, men deres venstre frontallap fik samtidig sat turbo på aktiviteten. Lykken har både anatomi og kemi. Martin Seligman mener, at det kan lade sig gøre rent teoretisk at medicinere sig frem til selve følelsen af lykke og tilfredshed, og at man måske ligefrem kan hjælpe folk til selvforglem- 12 AngstAvisen 16_2006

13 melse med kemikalier. Han tror dog aldrig, at man kommer til at fylde mening på glas. Tja, hvornår er noget lykke? Det er jo også et spørgsmål, siger professor i psykiatri og overlæge på Rigshospitalet, Tom Bolwig. Han indrømmer straks, at man endnu ved forsvindende lidt om lykkens kemi. Men signalstoffer som serotonin, dopamin, noradrenalin og muligvis også GABA har indflydelse både på det generelle stemningsleje og på mere kortvarige følelser af glæde og ekstase. Men hvordan hele spillet kontrolleres er yderst tåget. Dopamin nævnes ofte som belønningsstof, og med receptorer for dopamin påvirkes stemningsløftere som amfetamin og kokain. Så er der serotonin, det signalstof, man påvirker med lykkepiller : SSRI øger koncentrationen af serotonin i hjernen, men om det faktisk er grunden til, at de virker på halvdelen af patienterne, ved man ikke. Ingen har nogensinde vist, at depressive patienter faktisk mangler serotonin eller har lavere niveauer end andre. Og man kan heller ikke hæve humøret hos normale ikke-depressive personer ved at give dem SSRI-præparater. Alligevel hælder Bolwig til, at man med dybere kendskab til kemien sikkert kan udvikle effektive lykkefremmere. Men alting har en pris, konstaterer han og har en fornemmelse af, hvad prisen for lykke er. Tab af empati. Overlægen ser jævnligt patienter, som forsvinder ud af en depression og i opsvinget bliver både småeuforiske og udadvendte, men som samtidig rapporterer, at de i betænkelig grad er ligeglade med, hvordan de indvirker på andre mennesker. Hvis du spørger mig, ville jeg ikke ønske, at soma nogensinde bliver opfundet. Det ville sikkert give en mængde vældigt lykkelige mennesker, som ville være produktive og innovative og udrette en frygtelig masse. Men der ville være en hale af sårede og kvæstede i deres kølvand. Lone Frank, Weekendavisen 28, juli 2006 (forkortet version) Ældre føler sig lykkeligere En forskergruppe har undersøgt i hvilken aldersgruppe man er mest glad og tilfreds. Mange ordsprog og sange tager udgangspunkt i, at man er lykkeligst i barndom og ungdom. Forskere spurgte 500 personer om deres lykkefølelse. De var delt i to grupper. Den ene med årige og den anden gruppe var 60 år og derover. Selv om både de yngre og de ældre grupper regnede med, at man måtte være mest glad og tilfreds i ungdommen, så viste resultatet, at de ældre føler sig lykkeligere end de yngre. Journal of Happiness Studies, juni 2006 Vores følelser er vigtigere end vore tanker Filosoffer og andre tænkere har, så længe vi kan se tilbage, beskæftiget sig med livets mening. I ny forskning, undersøges, hvad der ligger bag oplevelsen af en mening med tilværelsen. Man har fokus på to årsager: de tankemæssige og de følelsesmæssige faktorer og undersøgelsen er ikke filosofisk, men psykologisk. Tidligere undersøgelser viser, at vores følelser påvirker og styrer vores tanker. Og at det i højere grad er følelserne, der giver en oplevelse af mening, end det er tankerne. Så hvis man vil opleve mening med tilværelsen, skal man sørge for at have det følelsesmæssigt rart. Men dette betyder ikke, at meningen med livet er at have det rart. Meningen med livet for den enkelte er stadig et filosofisk problem. Thomas Nielsen, lektor i psykologi Psykologisk institut, Risskov, Århus Universitet Journal of Personality and Social Psychology 90(1) , 2006,

14 TEMA -behandlingsgaranti for angst Folkesygdommen angst behandles ikke og to skoler strides om valg af terapi Referent Kamma Kaspersen Artiklen: De mange bange i Weekendavisen slår hovedet på sømmet i sin fremstilling af, hvorfor det er så svært at få effektiv og gratis behandling til sin angstlidelse. Jeg vil anbefale, at den læses i sin helhed, men vil samtidigt referere fra artiklen. Ifølge rapporten Undersøgelse af Angstsygdomme, som blev refereret i AngstAvisen 15. s. 4-5., er angst måske den mest underbehandlede sygdom herhjemme: patienter indlægges årligt og angstramte får ambulant behandling. Men der siges at være danskere med en angstlidelse, hvoraf vil blive invalideret uden behandling, så det er åbenlyst, at det offentlige sundhedsvæsen slet ikke har kapacitet til at behandle de mange angstramte. Man ved, at der findes effektiv behandling mod angst i dag med kognitiv adfærdsterapi, som lærer patienterne at konfrontere de belastende fobier og angsttilstande. Men alt for få læger eller psykologer kender teknikken. I rigtigt mange år har der kun været Freuds teorier og hans psykodynamiske langvarige terapi på banen, hvor man dykker ned i patientens personlighed og barndom. Freud lever stadig i bedste velgående i Danmark, selv om man i det små er i færd med at få sendt angstpatienter væk fra briksen. I Danmark er der kun lavet én sammenlignende undersøgelse med kognitiv adfærdsterapi og psykodynamisk metode over for hinanden. Det var på Bispebjerg Hospital med 80 patienter, der led af hypokondri (sygdomsangst). Den ene halvdel af patienterne fik kognitiv behandling, og den anden halvdel fik psykodynamisk behandling. Resultatet var, at den kognitive behandling, gav de bedste resultater. Men angstbehandling i Danmark er fuldstændig uorganiseret. På de få sygehuse der tilbyder angstbehandling, er der lange ventetider, og mange angstramte kommer ud på det grå behandlermarked, fordi de ikke ved bedre, og samfundet ikke er der til at guide dem på rette vej. Derfor ender mange også på sygedagpenge og førtidspension. Den socialdemokratiske amtsborgmester, Bent Hansen, mener, at der er god grund til at få afsat økonomi til en handlingsplan for angstlidelser. Pengene skal bl.a. bruges til en massiv efteruddannelsesindsats til angstbehandling. Således at psykiske lidelser kan få samme behandlingsgaranti, som der i dag gælder for fysiske lidelser. Professor Raben Rosenberg mener, at politikerne herhjemme har overset, hvor invaliderende angst-tilstande kan være. Især socialfobi udgør et stort problem med dårlig livskvalitet og mangel på forståelse udefra. Bent Hansen indrømmer, at det er på tide, at vi indser, at der er noget inden for psykiatrien, der ikke fungerer godt nok. Henrik Dørge: De mange bange, Weekendavisen, s. 2, Behandlingsgaranti for psykisk syge Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych. Regeringen har sammen med DF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF netop indgået et forlig på sundhedsområdet, som omfatter en behandlingsgaranti for børn og unge med psykiske lidelser. Den nye behandlingsret for psykiske lidelser har til intention at sikre den samme grundlæggende ret til behandling, som patienter med fysiske sygdomme har. Flertallet i Folketinget har afsat i alt 680 mio. kr. over de kommende fire år til at øge indsatsen i psykiatrien, herunder bliver det især børnepsykiatrien, som får et markant løft. Forliget skal sikre, at ingen børn og unge fra år 2008 skal vente længere end to måneder på en psykiatrisk udredning, og fra år 2009 er samme gruppe tillige sikret en ret til behandling indenfor 60 dage. Endvidere er det regeringens og forligsparternes fælles målsætning, at alle patienter i psykiatrien fra år 2010 skal have tilsvarende rettigheder. Mere specifikt er der fra satspuljerne besluttet at afsætte 60 mio. kr. målrettet udviklingen af tilbudene til personer, som lider af angst, OCD eller depression, hvilket vi i Angstforeningen hilser meget velkommen. Helle Sjelle (MF, K) omtaler forliget ved, at aftalen på sundhedsområdet sikrer, at der ikke er forskel på somatiske og psykiatriske patienter, mens Elsebeth Gerner Nielsen (MF, R) bakker op om aftalen med, at det er et meget stort fremskridt, at vi omsider er nået dertil, at et ungt menneske, der lider af spiseforstyrrelse, får de samme rettigheder som et ældre menneske, der får brug for en ny hofte Kilde: pressemeddelelse, d. 27/ AngstAvisen 16_2006

15 Som optakt til Folketingets behandling i oktober af forslaget om, at psykiske sygdomme bør omfattes af den samme behandlingsgaranti, som gælder for somatiske sygdomme afholdt Angstforeningen, OCD-foreningen og DepressionsForeningen den 22. september i år, en konference på Christiansborg. Samme dag blev følgende debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad: Gør behandling af psykiske sygdomme gratis I maj offentliggjorde Danske Regioner et udspil, der lægger op til, at psykiske sygdomme bør omfattes af den samme behandlingsgaranti, som gælder for somatiske sygdomme, og i august samlede forslaget stort politisk flertal med Pia Christmas-Møller (K) i spidsen. Situationen i dag er, at mere end en halv million danskere har en ikke-psykotisk psykisk sygdom som angst, OCD, depression eller en blanding af disse, og de fleste får ikke den hjælp, de har brug for. Dette har vidtrækkende konsekvenser både for de ramte selv, for deres familier og for samfundet i almindelighed. Bare i 2004 kostede depression og angst danskerne ca. 15 mia. kr. primært i indirekte udgifter til sygedagpenge, pension og for tidlig død. Til trods for at man allerede i 80 erne herhjemme blev opmærksom på den psykoterapeutiske behandlingsform, kognitiv adfærdsterapi, som har vist sig at være yderst effektiv enten alene eller i kombination med medicin, når det gælder alle de nævnte sygdomme, er der endnu ikke iværksat et ensartet, landsdækkende behandlingstilbud. Et organiseret samarbejde mellem de forskellige faggrupper - læger, psykiatere, psykologer og socialrådgivere - er det også svært at få øje på. Patienterne kastes rundt i systemet, mens sundhedsvæsenets økonomiske og faglige ressourcer primært bruges på lappeløsninger og behandling af følgesygdomme som mavesår, migræne, dårlig ryg, diffuse smerter osv. Det er således kun toppen af isbjerget, der får tilbudt relevant behandling. De øvrige må selv betale. Og med priser op mod 800 kr. for en enkelt konsultation hos en privatpraktiserende psykolog, siger det sig selv, at det langt fra er alle, der kan være med. I stedet bliver disse mennesker mere og mere invaliderede af deres sygdom. Uddannelser afbrydes, tilhørsforhold til arbejdsmarkedet smuldrer. Det samme gør familieliv og almindelig social omgang med andre mennesker. Der skal ikke de store matematiske evner til at indse, at denne negligering og manglende koordinering, når det gælder ikke-psykotiske psykiske sygdomme, koster samfundet dyrt. Det vil således være både menneskeligt og økonomisk uansvarligt, hvis man ikke arbejder hen mod et ensartet og gratis behandlingstilbud som foreslået af Danske Regioner. På baggrund af den nuværende situation og som optakt til Folketingets behandling af Danske Regioners udspil i oktober er Angstforeningen, OCD-foreningen og DepressionsForeningen gået sammen om at afholde en konference på Christiansborg fredag den 22. september. Vi ønsker med konferencen at bakke op omkrig udspillet, informere om ikke-psykotiske psykiske sygdomme og nødvendigheden af hurtig og korrekt behandling. Kamma Kaspersen, formand for Angstforeningen Anette Freund, formand for OCD-foreningen Karen Margrete Nielsen, formand for DepressionsForeningen

16 TEMA -behandlingsgaranti for angst 10. plads til dansk sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen har fået en tvivlsom bedømmelse i en ny international evaluering. Blandt de 25 EUlande plus Schweiz ligger vi på en 10. plads. Endnu en gang er det franske sundhedsvæsen topscorer på en international evaluering, og endnu en gang er der stor ros til Sverige, der sammen med Holland, Schweiz, Tyskland og Luxembourg scorer klart højest. Danmark, som for år tilbage blev anset for at have et sundhedsvæsen i verdensklasse, skal nu sammenligne sig med lande som Italien, Malta og Slovenien. Den nye rapport er udarbejdet af den internationale tænketank Health Consumer Powerhouse. Udgangspunktet er, at man har sammenlignet de enkelte landes sundhedsvæsen ud fra en forbruger/patientvinkel. Der er set på patientrettigheder og information, ventetider, behandlingsresultater, offentlige tilbud og medicin. Mens Danmark er helt i top, hvad angår patientrettigheder, journalindsigt og information, står det skralt til på det måske vigtigste af alle de undersøgte temaer: behandlingsresultaterne. Her scorer vi bundpoint på vores dødelighed af hjerteblodpropper, brystkræft og tyk- og endetarmskræft, kun overgået af lande som Grækenland, Portugal og Slovenien. Netop de fine behandlingsresultater er hovedårsagen til den flotte svenske 4.-plads. Svenskerne ligger på denne skala meget langt foran Danmark. Danmark rangeres også på laveste niveau, når det gælder patienternes adgang til nye lægemidler, undtagen de nye lægemidler til kræftbehandling. Udgiftsvæksten i Danmark på sundhedsvæsenet har i rigtigt mange år ligget på det halve af andre lande. Vi har en tilbøjelighed til at sige, at vi vil bruge så og så mange penge på mere sundhed frem for at sætte os nogle præcise mål og så skaffe de penge, det koster at nå dem. Kilde:http://politiken.dk/indland/article ece Ny Klinik for Liaison-psykiatri i Vordingborg Det fysiske og psykiske hænger nogle gange sammen. Hvis man fx lider af uforklarlige smerter eller svimmelhed, kan det medføre ængstelse, som i mange tilfælde gør symptomerne værre. På Klinik for Liaisonpsykiatri arbejder man med forholdet mellem krop og psyke. Mennesker, som lægerne og hospitalerne ikke har kunnet hjælpe i tilstrækkeligt omfang, undersøges og behandles. Er du plaget af fx træthed, smerter i led og muskler, smerter i maven, kvalme, hovedpine, svimmelhed, og er der ikke fundet en tilfredsstillende årsag trods grundige undersøgelser hos egen læge eller andre specialister? Frygter du at lide af en sygdom i en grad, så det påvirker dit daglige liv væsentligt? Så kan klinikken tilbyde: Undersøgelser og samtaler for at klarlægge din l idelse En vurdering af din tilstand foretaget af både l æge, psykolog og sygeplejerske Behandling, som kan bestå af: rådgivning og samtale, medicin, psykoterapi, fysioterapi Henvisning til klinikken kan ske fra: sygehuset, din praktiserende læge, de regionale psykiatriske centre. Klinik for Liaisonpsykiatri er en afdeling under Ekspertisecentret på Oringe og består af en ledende overlæge, psykolog, sygeplejerske og sekretær. Desuden råder klinikken over speciallæge i psykiatri og fysioterapeut. Udover specifik psykiatrisk udredning og tværfaglig vurdering, foretager klinikken behandling i form af rådgivning (psykoedukation), psykofarmakologisk behandling, psykoterapeutiske behandlingsforløb med udgangspunkt i den kognitive behandlingsform samt specialiserede fysioterapeutiske behandlingstilbud. Klinikkens personale yder desuden efter nærmere aftale konsulentbistand til sygehusafdelinger og praktiserende læger: Nærmere oplysning og henvisning: Klinik for Liaisonpsykiatri, ekspertisecentret Færgegårdsvej Vordingborg Tlf AngstAvisen 16_2006

17 BOGREOLEN Fordelen ved at være indadvendt i en udadvendt verden Marti Olsen Laney Borgen 2004, 323 sider Vejledende pris 289 kr. Af Tine Espensen Danskere giver sig selv stress Jagten på det perfekte liv med godt job, stor bil og perfekt hus er hovedårsagen til, at stadig flere danskere rammes af stress, viser undersøgelse. Vi stiller større og større krav til os selv, og det får stadig flere til at gå psykisk ned. I dag er 70 procent af alle kvinder og halvdelen af alle mænd mellem 24 og 44 ramt af stress, og ifølge en ny omfattende undersøgelse skyldes det først og fremmest en faktor: Vi vil så gerne rejse på første klasse i alle livets forhold, men det har vi simpelthen ikke råd til rent fysisk. MetroXpress. 23. oktober 2006 Marti Olsen Laney er en amerikansk psykiater, som har skrevet denne bog, der sætter fokus på de positive aspekter ved at være indadvendt. Laney fortæller, at 75 % af alle mennesker er udadvendte, og at verden er tilpasset dem, fordi vores idealer er handling, fart, konkurrence og drive og det udadvendte. Ifølge forfatteren er der brug for mennesker med begge temperamenter. Indadvendte er gode til koncentration, fokus og refleksion, hvor de udadvendte er mere handlingsprægede. Desværre ses det indadvendte som en negativ personlighedstendens, og det vil Laney ændre. Ifølge forfatteren er den største forskel mellem de indadvendte og udadvendte måden, hvorpå de skaber energi. De udadvendte får energi, når de er sammen med andre mennesker og får sansestimulation udefra. De indadvendte lader op, når de er alene. Mange sanseindtryk kan være overvældende for den indadvendte, og personen bliver hurtigt drænet for energi. Det kan tolkes som om, de indadvendte ikke kan lide andre mennesker, fordi de har brug for at være alene. Det er ikke tilfældet, mener Laney. De indadvendte nyder samvær og er sociale på en anden måde end de udadvendte. De udadvendte har en stor vennekreds, mens de indadvendte foretrækker få, men nære venner. Indadvendthed er ikke det samme som at være genert og angst. Generthed og angst skyldes manglende selvtillid og frygt for, hvad andre mennesker tænker om ens person. At være indadvendt er i stedet et medfødt temperament. Både udadvendte og indadvendte kan være generte og angste. Bogen indeholder en liste af eksempler på kendte, indadvendte personer fx Abraham Lincoln, Gwyneth Paltrow og Bill Gates. Mange kendte mennesker er indadvendte og lever et liv i rampelyset. Kendetegnet for dem er, at de også har brug for tid alene for at lade op. Disse afsnit i bogen hjælper med at gøre op med fordommen om, at indadvendte er bænkevarmere uden noget at byde på. I bogen er der en test, hvor man kan finde frem til, om man er udadvendt eller indadvendt og i hvilken grad. Bogen indeholder hjælp til, hvordan man som indadvendt kan klare sig i en udadvendt verden, bl.a. hvordan man kan lære at optræde udadvendt. Bogen kan anbefales til alle indadvendte, der mangler forståelse for deres eget temperament, og som måske er skamfulde over deres indadvendthed. Samtidig kan bogen også være en hjælp for udadvendte, som har brug for at forstå fx deres indadvendte venner eller kærester. Bogen er i særdeleshed interessant i dette forum, fordi den fx sammenkæder undgåelse af menneskemængder med et almindeligt temperament og altså ikke generthed eller angst. Nogle mennesker kan måske ledes til at tro, at de fejler noget, fordi de bliver overvældet af mange sanseindtryk, selvom det er ganske almindeligt for deres temperament. Bogen er velskrevet og let læst. Laney formidler sin viden via eksempler fra eget liv, fra egen praksis og ved brug af eksempler fra hjerneforskning. Man sidder som læser tilbage en hel del klogere på det værdifulde i at være indadvendt, når sidste side er vendt i bogen. Psykiatrien skal være attraktiv for læger Blandt psykiatere ønsker man at ændre det støvede billede af psykiatrien med patienter, der er sengeliggende og kronisk syge. Overlæge, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul Videbeck, ønsker mere information om psykiatrien. Der skal oprettes specialer fx ved spiseforstyrrelser, angstlidelser og depression, hvor behandlere kan oparbejde erfaring inden for et afgrænset og overskueligt felt. I Århus er der opstået en forening blandt yngre medicinstuderende med interesse i psykiatri, så der blæser måske nye vinde? Dagens Medicin

18 BOGREOLEN Få bliver helbredt af at ligge i en seng, siger den kommende cheflæge for psykiatrien i region Midtjylland, Per Jørgensen. Sammen med to andre psykiatere har han skrevet bogen: Psykiatriens udfordringer. Ondt i livet - kvinder og de nye sygdomme Lise Ehlers Gyldendals forlag, sider. Pris 179 kr. ISBN: Af Kamma Kaspersen Af Boye Larsen Man taler altid om, hvor forfærdeligt det er, at nedlægge senge på psykiatriske afdelinger. Men sengene helbreder ingen, mener forfatterne. Der skal i stedet satses på flere ambulante tilbud og her iblandt til de ikke-psykotiske med angst, OCD og depression. Fremtidens psykiatri bør bestå af mobile og specialiserede enheder. Distriktspsykiatrien er beregnet til de langvarigt syge, men distriktspsykiatrien kan ikke rumme de store patientgrupper med angst, OCD og depression. Forfatterne foreslår, at man opbygger ambulatorier/klinikker, hvor eksperterne for disse områder samles. Her vil eksperterne kunne hjælpe mange flere af de ikke-psykotiske patienter på kort tid. Forfatterne har også en god ide til, hvordan man kommer ud til bl.a. angstramte i hele landet, uden at der skal bekostes en masse mursten til dyre kliniker. Det kan jo være specialisterne, der kommer ud til fx de angstramte. Noget, som især de, der lider af panikangst med agorafobi, ville kunne have stor glæde af. Som det er i dag, er agorafobikerne ofte udelukket fra behandling med mindre terapeuten bor i nærheden. Det har hidtil været op til den enkelte psykolog eller psykiater at udøve den behandling vedkommende engang har lært. Det er ikke nødvendigvis den samme teori, som benyttes i dag. Derfor er udarbejdelsen af retningslinier tiltrængt, for at give bl.a. angstbehandling et tiltrængt løft. Psykiatriens udfordringer: Per Jørgensen, Merete Nordentoft, Søren Bredkjær: Psykiatriens udfordringer FADLs Forlag. 120 s, 200 kr. Dagens Medicin Et stadigt aktuelt emne bliver taget op og gennemanalyseret her. Sygdomme, navnlig kvindesygdomme, deres årsager, der ofte er psykisk betingede, og deres fysiske symptomer. Hvorfor søger kvinder generelt læge dobbelt så tit som mænd, og hvorfor er der seks gange så mange deprimerede kvinder som mænd? Navnlig i den vestlige verden er smerte et af de symptomer, der går igen i mange sygehistorier. En undersøgelse viser, at 30% af midaldrende danske kvinder har vedvarende smerter. Smerte defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse eller beskrevet som sådan. Altså et psykologisk fænomen, en oplevelse. Og lad det være slået fast, al smerte er en subjektiv oplevelse. En akut smerte kan være, hvis man brænder sig. Kroppen reagerer lynhurtigt med forhøjelse af puls og blodtryk, sved fra håndflader og muskelspænding. En akut smerte er ligeledes forbundet med angst og ophidselse. Vi har også et andet smertesystem, der sender mere langsomme, men ofte vedvarende smertesignaler til hjernen. Dette system kodes sammen med en følelsesmæssig tilstand præget af sygdomsfornemmelse, træthed, uoplagthed og til tider nedtrykthed. Er al smerte reel smerte? Måske ikke, men al smerte fungerer som en beskyttelse af organismen mod den udefrakommende skadevolder, der også kan være situationer, menneskelige relationer og følelser. Vor kultur er gennemsyret af angst, og angst er en forstærkende faktor i smerteoplevelsen. Lise Ehlers mener, at smerteopfattelsen skal defineres bredere. Det vil være en hjælp for både patienter og behandlere, om man vil tage smertens kompleksitet alvorligt. Hun beskriver fænomenet doctorshopping og viser bl.a., hvor ringe vi mennesker er til at erkende de psykiske problemer af den ene eller anden art, der ofte ligger bag en sygdom, bag en smerte. Mange kulturelt betingede sygdomme er opstået og forsvundet igen eller nogle af symptomerne på disse er overgået i diagnosen af andre sygdomme. Hysteriet, der i første halvdel af 1800 tallet var meget udbredt med 18 AngstAvisen 16_2006

19 funktionelle lidelser som lammelser, kramper, blindhed o.a., er nu fjernet fra den internationale diagnoseklassifikation. Nogle af hysteriets symptomer indgår dog i dag i en anden og mere acceptabel diagnose. Omkring år 1900 hvor der skete store omvæltninger i samfundet, og mange vandrede fra land til by, industrialiseringens barndom, og hvor sociale roller og mønstre ændredes, og angst og uro prægede mange mennesker, henvendte mange (især kvinder) sig til lægerne med temmelig upræcise symptomer. En amerikansk neurolog gav mennesker med disse symptomer diagnosen neurasteni, en meget fin diagnose. På samme tidspunkt var kultursygdommen klerose udbredt blandt piger i års alderen, og der var stor lighed mellem den unge generation med klerose og de voksne kvinder med neurasteni. I dag mener man, at begge lidelser var udtryk for en rituel sygdomsadfærd, som var en del af forventningerne knyttet til kvindelighed. At få stillet en diagnose, og helst en fin diagnose, har været vigtigt for kvinder i århundreder. Mange kvinder i 1800-tallet med mere eller mindre diffuse symptomer fik stillet diagnosen appendicitis (blindtarmsbetændelse), men da det rygtedes, at man i Amerika var begyndt at operere for denne lidelse, forsvandt sygdommen, og en ny sygdom måtte opfindes. Colitis (irritabel tyktarm) var en bekvem sygdom, for den skulle man ikke operere for. Mange læger har i tidens løb spundet guld på at pakke kvinder ind i en fin diagnose og fastholde dem i deres sygdom. En række nye diagnoser er introduceret gennem de seneste årtier, modediagnoserne. For eksempel kan nævnes det kroniske træthedssyndrom, fibromyalgi, whiplash-læsion, traumatisk stress-syndrom. Selv om disse lidelser giver fysiske symptomer kan de tilgrundliggende årsager være psykiske, men mange ønsker ikke at få stillet en psykiatrisk diagnose, da en sådan vil fastholde personen i at være afvigende. Lidelsen fibromyalgi har været beskrevet siden tallet, dog under andre betegnelser. Omkring 90% af fibromyalgipatienterne er kvinder med en gennemsnitsalder på år. Patienter med denne lidelse kæmper for at få den anerkendt som en fysisk lidelse, trods det, at behandlingstyper som kognitiv adfærdsterapi og SSRIpræparater ( lykkepiller ) har dokumenteret effekt på lidelsen. Sygdomsbegrebet har ændret sig op igennem tiden. I dag hører smerter, stress, fedme, magerhed og tristhed med til sygdomsbegrebet. Alt fra fødsler til skilsmisser og dødsfald er blevet lægelige områder. Medicinforbruget viser med overbevisende tal, at vi generelt er så syge, at vi behøver en kemisk krykke i form af smertestillende midler til at dulme psykiske såvel som fysiske smerter, og ofte er de fysiske smerter en følge af de psykiske. Stress er en af vor tids, vor kulturs psykiske svøber, og med stress kommer angsten ind over mennesket. Hvad er sundhed da, findes der ikke sunde mennesker i dag? Sundhed er ifølge WHO s betænkning Sundhed for alle i år 2000, ikke kun defineret som fravær af sygdom, men som et fuldstændigt fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Gad vide, hvem der kan prale af at have et sådant i dag. Hikikomori Niels-Ole Rasmussen, født 1962 Hikikomori 266 sider, 299 kr. I AngstAvisen 9 skrev to studerende om fænomenet Hikikomori, som er en tilstand hvor man trækker sig tilbage fra verden. 1,5 mio. japanere, hovedsageligt mænd, lever isoleret fra andre. Deres tilstand minder om socialfobi. Hikikomori er et voksende fænomen: mennesker, der lever i selvvalgt isolation med computeren som eneste kontakt til omverdenen. Nu er der kommet en dansk thriller, der stiller spørgsmålet: Er vi alle hikikomori, indespærret i selvtilstrækkelighed? Bogen forener satire, voldsom action, sart romantik og total ramasjang. Lige så dansk, som japansk og meget underholdende. En eventyrgyser om magtens forfængelighed og paranoia og om skæbnefællesskabet mellem det enkelte menneske og universet. Det er IKKE en psykologisk fagbog!, Viden Om - Skræddersyet medicin Alle har ret til at blive helt raske. Og med den næste generation af lægemidler skulle det være muligt at slippe helt for fejldiagnoser, overdosis og bivirkninger. Takket være en detaljeret indsigt i arvemassen og dens funktion vil lægerne i en nær fremtid kunne diagnosticere ud fra sygdommens dna, dosere medicin efter patientens genetiske sammensætning og endda klikke sygdom ud af kroppen helt inde i det enkelte menneskes arveanlæg. 17. oktober 2006 kl. 20:00 på DR2. Se udsendelsen: dr.2dk.viden om

20 REFERAT Konference på Christiansborg 22. september Arrangører: Angstforeningen, OCD-foreningen og DepressionsForeningen Af Marie S. Andersen Omkring 100 mennesker med interesse i de tre arrangerende foreningers arbejde var mødt op - heriblandt en lille håndfuld politikere. En række fagpersoner fra såvel privat som offentligt regi var inviteret til at informere om angst, OCD og depression samt give deres bud på, hvad der skal til, for at hurtig og relevant behandling bliver tilgængelig i fremtiden. Fra Angstforeningens fagpanel deltog Marianne Breds Geoffroy overlæge i psykiatri, Ph.d. og Per Hove Thomsen, overlæge, dr.med. Sidstnævnte (som i denne forbindelse var inviteret af OCD-foreningen) sørgede indledningsvis og med et glimt i øjet for, at politikerne ikke kom til at forveksle OCD med det for dem måske mere velkendte OECD. Behandlerne understregede, at de omhandlede sygdomme er invaliderende, såfremt der ikke tilbydes korrekt diagnosticering og behandling, ligesom de fremhævede betydningen af en tidlig indsats. Man har for længst udviklet en metode til behandling af de omhandlede sygdomme (kognitiv adfærdsterapi). Problemet er imidlertid, at der ikke er uddannet behandlere nok, til at løfte opgaven. Der skal uddannes langt flere psykiatere inden for dette område, lige som universiteterne skal sørge for, at de kommende psykologer bliver rustet til opgaven. Det blev nævnt, at man fx i Australien gør meget ud af forældreundervisning til forældre med angste børn, og at det i England er muligt for lægen at ordinere adgang til et Internet-behandlingsprogram. Metoder som med fordel kunne benyttes i Danmark. Birgitte Josephsen, medlem af folketingets sundhedsudvalg (V) anførte, at der er store samfundsmæssige omkostninger forbundet med angstlidelser, men den nye kommunalreform vil give mulighed for flere tiltag, som er nær borgerne. Fagpersonernes oplæg blev krydret med tre personlige fortællinger om henholdsvis OCD, angst og depression. Historierne handlede om de nederlag, den afmagt og den forringede livskvalitet, der følger med de omhandlede sygdomme. Men de handlede også i høj grad om en uendelig kamp med systemet og om følelsen af hele tiden at løbe panden mod en mur, netop når det drejede sig om at få behandling. Charlotte Fischer, Birgitte Josephsen og Karin Nødgaard deltog i den afsluttende paneldiskussion. Desværre var der ikke tid til at besvare alle de ivrige spørgsmål fra tilhørerne. Men politikerne fastslog, at de havde lært meget i løbet af dagen. Især de personlige historier havde gjort dybt indtryk på dem. De var chokerede over at høre, hvordan psykisk syge mennesker, som i forvejen kun har få ressourcer til rådighed ofte må kæmpe med myndighederne i et desperat forsøg på blive taget alvorligt og komme i behandling. Og de mente, at de nu var bedre rustet til at arbejde videre for gratis behandlingstilbud. Temadag om angst og angstbehandling i Århus Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych. Den 25. august stod Angstforeningen for en spændende temadag om angst og angstbehandling, som fandt sted i de hyggelige rammer på Psykologisk Institut i Århus. Arrangement var besøgt af cirka to hundrede tilmeldte, og på dagsordenen var flere af landets førende forskere og behandlere af angstlidelser. Angstforeningens formand, Kamma Kaspersen, stod for arrangementet, og præsenterede desuden sin egen angsthistorie krydret med et glimt af selvironi. Desværre var der til arrangementet afbud fra psykologerne og forskerne Esben Hougaard og Allan Jones grundet sygdom. Børnepsykolog Anegen Trillingsgaard, lagde ud med temaet børns angst og behandling, og henviste til, at undersøgelser typisk viser en udbredelse af angst totalt på mellem 6-10% af alle børn, hvor separationsangst og enkeltfobi absolut udgør de to hyppigste angstformer. Måden at identificere angsten på hos børn beskrev hun bl.a. ved, om barnet virker usædvanligt tilpasset, om det hele tiden søger bekræftelse i sine omgivelser, om det undgår at stille sig op foran klassen, om barnet trækker sig fra sociale aktiviteter, om det holder igen med spørgsmål og ofte spørger med hvis. Behandlingen af børns angst beror bl.a. på en undersøgelse af, hvilke ubehagelige ting barnet forestiller sig, hvilke situationer frygten opstår i, samt at lære barnet at tyde sine kropslige signaler på angsten. Dertil påpegede Trillingsgaard, at afslapningsteknikker også har en gunstig virkning i at overvinde og mestre angsten. Næste oplæg var af læge og forskningsleder Per Fink, som belyste fænomenet helbredsangst (også kaldet hypokondri eller sygdomsangst) som har en hyppighed på cirka 5% i befolkningen. Denne diagnose har ramt 20 AngstAvisen 16_2006

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere