Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)"

Transkript

1 Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven) Bachelor (sæt kryds) Tilvalg- eller ÅU (sæt kryds) Kandidat (sæt kryds) SPECIALE X Fagelement / prøve: Fagelement Speciale Antal typeenheder: Svarende til normalsider: 76,9 Eksaminator / underviser: Peter Dalsgaard Hvis BA-projekt / Speciale, titel på projektet: En teoretisk undersøgelse af lavt selvværd som risikofaktor for udviklingen af binge eating disorder - et kognitivt terapeutisk behandlingsperspektiv 1. Navn: Stephanie Lyndsay Morrison Studie ID: lbg909 Tlf.nr: Navn: Studie ID: Tlf.nr.: 3. Navn: Studie ID: Tlf.nr.: 4. Navn: Studie ID: Tlf.nr.: Tro & love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke aktuelt fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det erklæres endvidere at den uploadede opgave i Absalon er identisk med den eventuelle indleverede opgave i papir. Jeg er gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne om videnskabelig redelighed behandles efter universitetets regler: Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet Dato: 26/ Jeg/vi er indforstået med ovenstående (sæt kryds) X

2 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T En teoretisk undersøgelse af lavt selvværd som risikofaktor for udviklingen af binge eating disorder - et kognitivt terapeutisk behandlingsperspektiv Kandidatspeciale af Stephanie Lyndsay Morrison

3 En teoretisk undersøgelse af lavt selvværd som risikofaktor for udviklingen af binge eating disorder - et kognitivt terapeutisk behandlingsperspektiv Københavns Universitet, Institut for Psykologi Stephanie Lyndsay Morrison Vejledt af: Peter Dalsgaard Februar 2014 Antal typeenheder: Svarende til: 76,9 normalsider

4 Abstract The purpose of this thesis is to theoretically examine the extent to which low self-esteem can be perceived as a risk factor for the development of binge eating disorder (BED). Light has been shed on this problem by analysing what makes binge eating a disorder, and focuses on prevalence, gender distribution, ethnicity and comorbidity. BED is relatively new, and has only become a diagnosis in its own right with the publication of DSM-5 in 2013, even though the prevalence numbers point to BED as being the most widespread eating disorder of all. The diagnosis is further complicated by the fact that most individuals with BED are also obese, and obesity has long been linked with low self-esteem. It is therefore the purpose of this thesis to examine the link between low self-esteem and the development of BED, as well as whether low self-esteem can be perceived as a determining risk factor for this development. In order to clarify this problem, an analysis has been made of low self-esteem as a term and also of how low self-esteem occurs and affects the individual. It has also been the purpose of this thesis to theoretically examine how self-esteem is included in the cognitive treatment of BED and what are the implications for the treatment if low self-esteem is acknowledged as a significant risk factor for the development and maintenance of the disorder. BED s comorbidity with obesity is also a severe challenge for the treatment of BED as obesity is often accompanied by stigmatisation, which can have a negative influence on self-esteem. The theoretical exploration in the thesis has shown that low self-esteem, and more specifically the bodily aspects of self-esteem, is widely accepted as a stable and robust risk factor. In addition, the examination found that low self-esteem is a part of the cognitive treatment for BED, although perhaps not to a sufficient degree. Therefore, it is the conclusion of the thesis that increased inclusion of low self-esteem can benefit the effect of the cognitive treatment of BED.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Den historiske udvikling af binge eating disorder Binge eating disorder Hvad er binge eating disorder Binge eating disorder i DSM-IV og DSM Diagnostiske kriterier for binge eating disorder i DSM Hvad er en binge? Objektiv og subjektiv binge Prævalens for binge eating disorder Binge eating disorder og overvægt Overvurdering af form og vægt ved BED Binge eating disorder og komorbiditet Køn, alder og etnisk fordeling Andre forskelle mellem BED og BN Opsamling Risikofaktorer for BED Hvad er en risikofaktor Køn BMI Sociokulturelt pres for at være tynd og internalisering Body image dissatisfaction Lavt selvværd & body image... 29

6 3.2.7 Genetiske faktorer Opsamling Selvværd Hvad er lavt selvværd Hvordan fremstår lavt selvværd i individet Hvordan opstår lavt selvværd Opsamling Body Image Body image som begreb Den sociokulturelle model for spiseforstyrrelser Evidens for den sociokulturelle model Modellens begrænsninger Genetiske og neuropsykologiske aspekter af body image Opsamling Lavt selvværd som en risikofaktor for spiseforstyrrelser Opsamling Kognitiv behandling af BED Et overordnet indblik i den kognitive terapi Behandling af BED CBT-BN, den tidlige kognitive behandlingsmodel CBT-E enhanced transdiagnostiske behandlingsmodel Den integrerede metakognitive behandlingsmodel Effekt af behandlinger Opsamling Stigmatisering af overvægtige... 69

7 7. Diskussion Lavt selvværd som risikofaktor Højt selvværd som beskyttelsesfaktor Implikationer for behandlingen Kønsfordeling og komorbiditet Overvægt og Den onde cirkel Afslutning Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 82

8 1. Indledning Min interesse for sammenhængen mellem lavt selvværd og binge eating disorder startede med en nysgerrighed for det tilsyneladende almindeligt forekommende fænomen overspisning. Jeg synes, det er uhyre interessant at finde ud af, hvordan og hvor meget lavt selvværd kan påvirke et individ til at overspise. Det er velkendt for mange, at overspisning og trøstespisning bliver mere udpræget, når man har det dårligt med sig selv. Ved specialets start blev det derfor tydeligt for mig, at jeg først og fremmest måtte finde ud af, hvad det vil sige at have det dårligt med sig selv, og jeg satte mig derfor for at undersøge begrebet selvværd for bedre at kunne forstå, hvad lavt selvværd egentlig er. I min indledende undersøgelse af begrebet overspisning opdagede jeg, at det var et meget løst begreb, der var svært at definere i litteraturen. Dog dukkede der et begreb op, som jeg ikke før havde overvejet at skrive om, nemlig binge eating 1. Begrebet fangede min interesse og i min gennemgang af litteraturen fandt jeg, at begrebet binge eating var knyttet til en forholdsvis ny og spændende form for spiseforstyrrelse, binge eating disorder (BED), karakteriseret ved indtagelse af meget store mængder mad på meget kort til, mens individet oplever et tab af kontrol over spisningen. Ofte når man taler om spiseforstyrrelser, vil der som regel være mest fokus på anoreksia nervosa (AN) og bulimia nervosa (BN), og det er især disse forstyrrelser, der er mest velkendt i befolkningen. De kommer på tale, når man bladre i ugebladene eller ser tv, fordi det er et så udbredt og velkendt fænomen. De fleste i befolkningen vil unægteligt tænke på tynde og udsultede unge piger med modeldrømme, når man tænker på begrebet spiseforstyrrelser. Det er blevet klart for mig, at der er en række ligheder mellem BED og især BN, i form af at begge diagnoser kredser om binge eating. Der er dog ligeledes en lang række forskelle, såsom hvem der påvirkes af forstyrrelsen, og at BED meget langt hen af vejen er tæt kædet sammen med overvægt. Derudover har jeg opdaget, at prævalensstudierne peger på, at binge eating disorder er den hyppigste forekommende spiseforstyrrelse af dem alle. Tal fra undersøgelsen National Comorbidity Replecation (Hudson et al., 2007) peger på, at livstidprævalensen for binge eating disorder er 3,5 % for kvinder og 2,0 % for 1 Jeg har valgt at bibeholde den engelske betegnelse binge eating gennemgående i specialet, da det er min opfattelse, at en eventuel oversættelse ikke vil være fyldestgørende. Dette er generelt for alle engelske termer, som vil være bibeholdt specialet igennem, da den danske oversættelse som regel ikke er fyldestgørende. Der vil enkelte steder, være yderligere begrebsafklaring, efter behov. Side 6 af 90

9 mænd. 2 Det skal således påpeges, at prævalensen blandt mænd er højere for mænd med binge eating disorder end ved andre spiseforstyrrelser. Derudover påpeger undersøgelsen, at komorbiditet er særdeles høj blandt mennesker, der lider af binge eating disorder. Alle disse spekulationer og opdagelser har ledt mig til tanken om, hvad der kan forårsage binge eating disorder. Mere specifikt synes jeg, at det er særdeles interessant at undersøge om lavt selvværd kan være en medvirkende årsag (eller decideret risikofaktor) til udviklingen af BED, især fordi BED er tæt knyttet til overvægt, som er bredt anerkendt for at være forbundet med lavt selvværd (Johnson, 2002). Det interesserer mig at se på, om der kan være andre årsager til overvægt, end de fordomme overvægtige møder i vores samfund, såsom at de er dovne og ikke kan kontrollere sig selv eller deres appetit. Hvis lavt selvværd er en risikofaktor for udviklingen af BED, er det relevant at belyse hvilke implikationer dette syn har på den kognitive behandling af binge eating disorder. Dette fokus er lagt til dels ud fra en personlig interesse for den kognitive terapi og til dels ud fra, at studier (Brownley et al., 2007) peger på, at det netop er denne behandlingsform, der er mest effektiv, når det kommer til behandlingen af binge eating disorder. 1.1 Problemformulering Alle disse tanker har ført mig hen til en problemformulering, der ser ud som følger: I hvilket omfang kan lavt selvværd siges at være en risikofaktor for udviklingen af binge eating disorder, og hvorledes kan man inddrage et fokus på lavt selvværd i den kognitive behandling af binge eating disorder? Det er således denne problematik jeg vil undersøge i dette speciale. Det skal dog påpeges, at lavt selvværd og selvværd generelt set, er et særdeles vagt begreb med mange tangenter. Specialet vil således følge en del af disse tangenter, men dog med henblik på at få fremhævet de elementer, der er relevante for min problemstilling. 2 Det skal dog påpeges, at disse tal er beregnet på binge eating disorder kriterierne fra Diagnostic and statistical manual of mental disorders (DSM) -IV. Jeg vil senere komme nærmere ind på, om prævalensen er steget med de nye kriterier i DSM-5. Side 7 af 90

10 1.2 Læsevejledning Specialet vil først beskæftige sig med en historisk klarlægning af udviklingen af binge eating disorder (BED), fra tidligt fænomen til selvstændig diagnose. Dernæst vil specialet behandle BED som diagnose og beskæftige sig med det kliniske billede af forstyrrelsen. Derudover vil specialet fokusere på prævalens og komorbiditet for at klarlægge epidemiologien for BED. Herefter vil specialet behandle og diskutere risikofaktorer for BED, her vil, foruden en introduktion til lavt selvværd, også blive inddraget epigenetiske perspektiver. Efterfølgende vil specialet bevæge sig videre til at behandle begreberne lavt selvværd og body image, og sammenkæde disse begrebers relevans for udviklingen af BED og spiseforstyrrelser generelt. Herefter vil specialet fokusere på kognitiv behandling af BED. Først gennemgås kognitiv terapi i overordnede træk, og dernæst vil udviklingen i behandlingen af BED udfoldes. Derudover vil specialet se på effekten af den kognitive behandling og andre supplerende behandlinger. Derefter vil specialet beskæftige sig med stigmatisering af overvægtige. Afslutningsvis vil lavt selvværd som risikofaktor for udviklingen af BED blive diskuteret og dernæst vil implikationerne for behandlingen diskuteres. Side 8 af 90

11 2. Den historiske udvikling af binge eating disorder For at beskrive den historiske udvikling af binge eating disorder, er det nødvendigt at beskrive udviklingen af bulimi. Disse to diagnoser hænger unægteligt sammen, da binge eating er en stor og vigtig del af bulimidiagnosen. Selve begrebet binge eating er forholdsvis nyt, men selve fænomenet er tæt knyttet til den version af bulimi, vi kender helt tilbage fra oldtiden. Selve begrebet bulimi stammer fra græsk, bou (meget store mængder) og limos (sult) kan spores helt tilbage til bl.a. Hippocrates, der betegnede boulimos som en form for syg sult, der adskilte sig fra almindelig sult. Senere identificerede Xenophon boulimos med en følelse af sult, svaghed og besvimelse. Herefter brugte både græske og romerske forfattere termet i denne tvetydige forstand. Galen lagde vægt på besvimelsesaspektet og begærligheden for mad, og denne fortolkning hang ved i mere end 1000 år (Fairburn, Wilson, & Marcus, 1993). Den tidligste beskrivelse af fænomenet på engelsk er fundet i en engelsk oversættelse af Batholomeus de Glanville fra 1398 af et Encyclopedia fra det 13 århundrede (Dalsgaard, 1998). Først i det 18 århundrede begyndte anderledes beskrivelser af binge eating og bulimi at dukke op og Galens besvimelses kriterium blev mindre vigtigt. James beskriver en ægte boulimus som karakteriseret ved en intens optagethed af mad og overspisning i korte intervaller efterfulgt af besvimelse eller opkast (Stunkard, 1993). I 1785 lavede Motherby en tredeling af bulimi; en variant karakteriseret ved sult, en der var knyttet til besvimelse og en, der endte med opkastninger. Med afslutningen af det 18 århundrede var konceptet af bulimi som binge eating så anerkendt, at det blev inkluderet i Encyclopaedia Brittanica. I det følgende århundrede dukker flere tilfælde og betegnelser op, men fælles for dem alle er, at alle har været anset som en distinktiv form for adfærd (Stunkard, 1993). Med den øgede interesse for hjernen, og de mange opdagelser, der blev gjort i løbet af det 20 århundrede, blev også bulimi og binge eating forsøgt forklaret ud fra neurologiske forklaringsmodeller. Efter anden verdenskrig opdagende forskere, at mad indtag bliver kontrolleret af to forskellige systemer; et, der initierer indtaget og mere overraskende et, der regulere mæthed og dermed afslutter indtaget. Forskere så tilfælde, hvor området, der regulerede mæthed, var ødelagt og dette resulterede i overspisning og overvægt. Disse fund ændrede synet på sult; nu skulle alle former for overspisning ikke længere forklares ved sult, men overspisning kunne alternativt forklares ved nedsat mæthed (Stunkard, 1993). Stunkard fik henvist en patient, der var kompulsiv spiser og efter en lang række sessioner dukkede Side 9 af 90

12 et mønster op i patientens forstyrrede spisning. Der var tale om tvangsoverspisnings episoder (binges). Denne adfærd blev efterfølgende undersøgt i et studie, men først var det nødvendigt at formulere nogle kriterier for, hvad binge eating var. Disse kriterier ligner meget dem, vi kender i dag i DSM-5 (Stunkard, 1993). I 1979 publicerede Russell (1979) et studie af 30 patienter, der alle havde en spiseforstyrrelse, men som ikke passede ind i de allerede opstillede kriterier for anoreksi. Mange af Russells patienter havde tidligere mødt kriterierne for anoreksi, men de præsenterede med et andet symptombillede på tidspunktet for undersøgelsen. Et symptombillede, der lå meget tæt op af anoreksi, men alligevel var anderledes. Disse patienter reducerede ikke nødvendigvis deres mad indtag. Det mest fremtrædende symptom var episoder af overspisninger og nogle gange alternerede episoderne med perioder af afholdenhed. Overspisningerne blev ofte overskygget af et mere dramatisk klinisk fænomen, nemlig selvinduceret purging (udrensning af maden fra kroppen) eller opkast. Mindst et af disse kendetegn var altid til stede og sommetider også kombineret. Episoderne med overspisninger var forløber for den selvinducerede opkast og purging, og disse kendetegne ansås som patienternes modsvar på det overdrevne madindtag. Kontinuiteten og signifikansen i denne beskrivelse af overspisning som et symptom, ledte Russell til betegnelsen bulimia nervosa. Dog mente Russell, at det var præmaturt at betegne bulimia nervosa som et distinkt syndrom allerede med publiceringen af hans studie (Russell, 1979). Det varede dog ikke længe for feltet anså bulimi som værende adskilt fra anoreksi og kriterierne blev adopteret til DSM-III i 1980, dog med få ændringer, under navnet bulimi. Det mest fremtrædende træk i bulimi var binge eating (defineret ved hurtig indtagelse af store mængder mad indenfor et kort tidsrum), associeret med frygt for at miste kontrollen og efterfulgt af selv-nedsættende tanker. Denne betydning af bulimi var i tråd med den traditionelle forståelse af bulimi (boulimos) (Stunkard, 1993). Syv år senere havde billedet ændret sig radikalt. I revisionen af DSM-III-R i 1987 blev bulimi udskiftet med bulimia nervosa. Denne nye betegnelse henviste primært til binge eating, men efterfulgt af purging, som regel i form af opkastning. Denne forståelse bredte sig så meget, at bulimi efterhånden blev forstået ved opkastningen. Restriktiviteten i diagnosen og den nødvendige kobling med opkastning, har ledt til forsøg på at skille binge eating fra til en selvstændig diagnose, da bulimi diagnosen kræver, at tvangsoverspisningen er associeret med en form for kompensatorisk adfærd, med henblik på at forebygge vægtforøgelse. Årsagen til denne ændring i nosologi skal måske findes i udviklingen af vurderingen af hvornår man er tynd (vurderingen af kropsform), især for kvinder, og brug af slankekure og purging til at opnå dette tynde ideal (Stunkard, 1993). Idéen af at faste, som vi kender det fra anoreksia nervosa er ikke ny, helt tilbage i middelalderen Side 10 af 90

13 fastede unge kvinder, dog oftest i forbindelse med religiøse formål. Der er mange ligheder, såsom deres fastholdenhed omkring afståen fra mad og deres sociale status, som kvinder tilhørende de øverste samfundslag. Dog slutter lighederne her, da kvinderne før i tiden havde et religiøst mål og ligeledes nedsatte deres aktivitetsniveau væsentligt. Ved adskillelsen fra den historiske opståen af anoreksi, er der således grund til at tro, at anoreksi er en nyere og socialt bestemt forstyrrelse, der først viste sig i slutningen af 1800 tallet. Denne holdning har fundet stor støtte af Habermas (Stunkard, 1993), der ligeledes mente, at bulimi var en endnu nyere forstyrrelse fra starten af 1900 tallet. Habermas mente, at begge forstyrrelser opstod i en kontekst af en ændret social attitude omkring overvægt, der var igangsat af lægelige bekymringer, som blev bredt accepteret af befolkningen. Dette skift ledte befolkningen fra at have værdsat overvægt som et tegn på velstand og sundhed, til en bekymring for helbredet, og til sidst til at se ned på overvægtige som usunde og ude af kontrol. Ifølge Habermas var de første ægte tilfælde af anoreksi (ikke bulimiske type) dem Lasègue og Gull beskrev i 1870 erne (Stunkard, 1993). Habermas mente ligeledes, at Charcot var den første, der beskrev bekymring om kropsbillede og kropsform i forbindelse med en ubønhørlig jagt på at være tynd ved anoreksi. Ide følgende mange år, var det udbredt forvirring omkring fænomenet anoreksi, og interessen var stor. Først i 1960 erne opstod en konsensus om hovedtrækkende i forstyrrelsen, nemlig en udpræget frygt for at blive tyk og jagten på at være tynd. Disse kriterier blev optaget i DSM-III og har ikke ændret sig substantielt siden da, dog er der indført forskellige undertyper af forstyrrelsen (restriktiv type og binge eating/purging type) (Stunkard, 1993). Denne brug af opkastning og andre purging metoder blev i 1970 erne en udbredt slankemetode blandt helt almindelige kvinder. Dog var der allerede tidligere rapporteret om normalvægtige kvinder, der både bingede og purgede, og termen bulimarexia blev introduceret til at beskrive disse kvinder. Dog blev bulimia nervosa først rigtigt etableret som diagnose i slutningen af 1970 erne, som beskrivelse af kvinder, der udover den udprægede frygt for at blive overvægtig, både bingede og brugte purging. Denne forstyrrelse blev betegnet som en mere alvorlig variant af anoreksi, fordi patienterne var normalvægtige og derfor sværere at udpege og ligeledes var sværere at behandle. Dette igangsatte en bølge af forskning i 1980 erne og bulimia nervosa blev således en diagnose i sig selv (Stunkard, 1993). Dog passede de individer, der tvangsoverspiste uden kompensatorisk adfærd, ikke ind i disse diagnostiske kategorier. Derfor blev fænomenet undersøgt videre med de tidligere nævnte kriterier, med henblik på at udskille binge eating fra bulimia nervosa diagnosen. Studier fandt en høj Side 11 af 90

14 validitet, og prævalens for diagnosen og i det blev foreslået, at binge eating disorder skulle inkluderes som selvstændig diagnose i DSM-IV, Dette blev dog afslået, fordi der manglede forskning på området, og derfor blev binge eating disorder grupperet i EDNOS (Eating Disorder Not Otherwise Specified) kategorien og ligeledes anført i appendix B som en diagnose, der manglede evidens (Stunkard, 1993). Efterfølgende er der dog kommet en del ny forskning på området, der påviser validiteten og stabiliteten af binge eating som diagnose og syndrom. Resultaterne peger, som tidligere nævnt, på at prevalensen for forstyrrelsen er den højeste blandt alle spiseforstyrrelserne. Derfor blev binge eating disorder anerkendt som selvstændig diagnose i den nye DSM (DSM-5) der udkom i 2013 (Striegel-Moore & Franko, 2008; American Psychiatric Association, 2013) Side 12 af 90

15 3. Binge eating disorder Binge eating disorder er en forholdsvis ny diagnose, set i lyset af, at diagnosen først sidste år (2013) blev en selvstændig diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM. Som nævnt i den historiske gennemgang, er binge eating dog et meget gammelt fænomen, der har været kendt under en række forskellige navne. I de kommende afsnit vil jeg, på baggrund af den historiske gennemgang, komme med en dybdegående beskrivelse af binge eating disorder, på dansk kaldet tvangsoverspisnings lidelse. 3.1 Hvad er binge eating disorder I det følgende vil jeg redegøre for det kliniske billede af binge eating disorder. Jeg vil beskrive, hvad diagnosen omfatter, og dette gøres hovedsageligt med afsæt i de nye diagnostiske kriterier i DSM-5. Jeg vil først og fremmest beskæftige mig med binge eating disorder, der vil dog løbende være sammenligninger med både bulimia nervosa og anoreksia nervosa. Jeg vil redegøre og diskutere prævalens og komorbiditet for BED, desuden vil jeg behandle sammenhængen mellem BED og overvægt, samt fokusere på køn og etnicitet for individer med BED Binge eating disorder i DSM-IV og DSM-5 Diagnosen BED er blevet ændret en del med opdateringen af DSM, der udkom i I DSM-IV, var BED ikke en selvstændig diagnose, men diagnosen var blot beskrevet i Appendix B, sammen med andre mulige diagnoser, der på det pågældende tidspunkt, manglede yderligere forskning. Dette betød, at de individer, der havde en spiseforstyrrelse, men som ikke passede ind i de diagnostiske kriterier for AN eller BN, endte i kategorien Eating Disorder Not Otherwhise Specified (EDNOS). Studier har siden vist, at en stor del af disse individer, formentlig har BED. BED blev derfor godkendt til indførelse som selvstændig kategori og diagnose i DSM-5 (American Psychiatric Association, 2013). 3 Link til fact sheet fra DSMs hjemmeside, med informationer om ændringerne til BED i DSM-5. Side 13 af 90

16 Diagnostiske kriterier for binge eating disorder i DSM-5 BED er karakteriseret af tilbagevendende spiseanfald, hvor der indtages signifikant mere mad, over en kort periode, end hvad andre mennesker ville under lignende forhold. Derudover er episoderne sammenkædet med en følelse af manglende kontrol over spiseindtaget. Et individ med binge eating disorder spiser meget og hurtigt, selv når vedkommende ikke er sulten. Der kan være følelser af skyld, forlegenhed og væmmelse knyttet til episoderne, og vedkommende tvangsoverspiser formentlig alene for at skjule denne adfærd overfor andre. Forstyrrelsen er associeret med markant bekymring og lidelse, og episoderne forekommer mindst én gang om ugen over 3 måneder (dette kriterium er ændret fra DSM-IV, hvor der skulle være episoder to gange om ugen) (American Psychiatric Association, 2013). Disse ændringer er sket bl.a. med henblik på at understrege den substantielle forskel på binge eating (tvangsoverspisning), og det mere velkendte fænomen overspisning. Almindelig overspisning er en stor udfordring for mange, mens gentagende binge eating episoder forekommer langt sjældnere, og er meget mere alvorligt, samt associeret med signifikante fysiske og psykiske problemer (American Psychiatric Association, 2013). Mere specifikt er kriterierne opstillet således: A. Tilbagevendende episoder af binge eating. En episode af binge eating er karakteriseret ved: 1. Spisning, i en forholdsvis kort tidsperiode (indenfor 2 timer), af en mængde mad, der er signifikant større end hvad andre mennesker ville spise indenfor samme tidsperiode og under samme omstændigheder. 2. En følelse af mangel på kontrol over mad indtaget, imens episoden står på (såsom en følelse af, at man ikke er i stand til at stoppe med at spise, eller kan kontrollere, hvad og hvor meget der spises). B. Binge eating episoderne er associeret med tre eller flere af følgende: 1. Der spises væsentligt hurtigere end normalt. 2. Der spises indtil der er en ubehagelig følelse af mæthed. 3. Spisning af store mængder mad selvom der ikke er fysisk sult. 4. Der spises uden andre menneskers tilstedeværelse pga. en følelse af forlegenhed over hvor meget vedkommende spiser. 5. En følelse af væmmelse ved sig selv, depression eller markant skyldfølelse efter episoden. Side 14 af 90

17 C. Markant bekymring og lidelse omkring binge eating episoden er til stede. D. Binge eating forekommer i gennemsnit mindst en gang om ugen i tre måneder. E. Binge eating er ikke associeret med kompensatorisk adfærd som ved BN, og forekommer ikke udelukkende i forbindelse med enten BN eller AN. Derudover kan det afklares, om klienten er i bedring eller ej, og hvilken grad binge eating forekommer i. Individer med BED er typisk meget skamfulde omkring deres spiseproblemer, og forsøger at skjule deres symptomer. Derfor foregår binge eating episoder oftest i hemmelighed, eller så skjult som muligt. Den mest almindelige forløber for BED er negativ affekt. Andre mulige udløsere af BED inkluderer interpersonel stress; dietary restraint; negative følelser relateret til kropsvægt, kropsform og mad; og kedsomhed. Binge eating kan minimere eller lindre de faktorer, der udløste episoden, men kun kortvarigt. Negative selv-vurderinger og dysfori er ofte de forsinkede konsekvenser af en binge eating episoden (American Psychiatric Association, 2013) Hvad er en binge? Fænomenet binge eating er forholdsvist velkendt blandt befolkningen. De fleste kender dog begrebet som en form for almindelig overspisning, der kan forekomme en gang i mellem, særligt til store begivenheder såsom jul. Dog er der en mindre gruppe mennesker, der kender til fænomenet som tvangsoverspisning, og denne form for binge er der ikke et ligeså stort kendskab til. For at differentiere mellem en almindelig overspisning og en binge (tvangsoverspisning), har man med undersøgelser vist, at der er to faktorer, der adskiller en binge fra overspisning (Fairburn, 1995). Som også beskrevet ovenover (i diagnosekriterierne for BED) er det, at den mænge mad, der spises under episoden er meget stor, og at der ligeledes er en følelse af tab af kontrol undervejs (American Psychiatric Association, 2013). Forskellige laboratorier har forsøgt at undersøge, hvad der sker under en binge, men især Pittsburgh Human Feeding Laboratory ved Pittsburg Universitet har forsket i dette område. Først og fremmest har laboratoriet fundet, at de første øjeblikke af en binge kan være meget nydelsesfulde. Denne oplevelse varer dog ikke ved, og bliver hurtigt erstattet af følelser af væmmelse. Følelsen bliver mere intens som individet fortsætter med at spise. Nogle føler afsky over for dem selv, og ligeledes deres adfærd, men er ikke i stand til at stoppe madindtaget (Fairburn, 1995). Derudover har man Side 15 af 90

18 fundet, at hastigheden af indtaget under en binge, er væsentligt forøget. Mange individer har ligeledes rapporteret om, at de er meget ophidsede og urolige under en binge, og at de bliver meget desperate. Nogle har endda en følelse af at være i en form for trance under episoden. Derudover vil de fleste være meget hemmelighedsfulde under en binge episode. Dette skyldes i høj grad, at individet er så skamfuld omkring sin egen adfærd, at de ikke ønsker, at andre skal få kendskab til den. Afslutningsvis ses der et tab af kontrol over mad indtaget, som er det helt centrale ved en binge. Dette tab af kontrol kan variere fra individ til individ. Nogle har følelsen allerede, inden episoden overhovedet er startet, for andre kan den gradvist eskalere under episoden. For nogle kan den endda opstå pludseligt, når individet opdager, at det har spist for meget. Der kan både være tale om at være ude af stand til at stoppe med at spise, når først individet er startet, men også i form af, at være ude af stand til at undgå episoden i det hele taget (Fairburn, 1995) Objektiv og subjektiv binge En binge er defineret som værende en objektiv stor mængde mad, under omstændighederne, og er ligeledes knyttet til en følelse af at miste kontrollen over hvor meget mad, der indtages (Fairburn, 2008). Der er dog stor diskussion blandt forskerne på området omkring operationaliseringen af denne definition. Der er således uenighed om, hvor meget mad der skal indtages, før det kan kaldes en objektiv binge. Derfor bliver der stillet spørgsmålstegn ved vigtigheden af selve mængden af mad indtaget, mens der fokuseres på selve oplevelsen individet har, når der binges. Dermed er det foreslået, at det er det oplevede tab af kontrol, der således er den fundamentale karakteristik ved binge eating, frem for størrelsen på mad indtaget. Dette understøttes af studier, der har påvist en stor varians i mængden af mad, der indtages i tilknytning til oplevelsen af tab af kontrol. For nogle individer kan der derfor være tale om selv små mængder af kalorier (kcal), dog i forbindelse med tab af kontrol (Warren et al., 2009). For at imødekomme dette problem er termen subjektiv binge opstået. En subjektiv binge henviser til en mængde mad, der almindeligvis ikke vil anses som værende meget stor under omstændighederne, men hvor det for individet med BED er knyttet til den samme psykologiske oplevelse, som ved en objektiv binge. Disse subjektive binges kan dermed være knyttet til samme mængde af psykologisk bekymring og nød (psychological distress), som det kendes fra objektive binges, og skal derfor medtages i det kliniske billede af BED (Fairburn, 2008). Side 16 af 90

19 3.1.3 Prævalens for binge eating disorder BED forekommer både hos normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige, derudover er BED pålideligt associeret med overvægt og svær overvægt hos individer, der søger behandling. Alligevel er BED ikke det samme som overvægt, og størstedelen af overvægtige har ikke en spiseforstyrrelse. Individer med BED har, sammenlignet med andre overvægtige uden BED, et større kalorie indtag under studier udført i laboratorium. Derudover har de en sværere funktionsnedsættelse, lavere livskvalitet, større subjektiv bekymring og lidelse og større psykiatrisk komorbiditet (American Psychiatric Association, 2013). Der er ikke på nuværende tidspunkt, lavet mange populations baserede prevalens studier af BED, og der foreligger derfor kun lidt data på dette område. I det følgende vil jeg gennemgå to af disse prævalens studier. Et prævalens studie udført i 6 europæiske lande tegner et billede af BED 4 som den hyppigste forekommende spiseforstyrrelse (Preti et al., 2009). Data til brug i studiet stammer fra ESEMeD projektet, som havde til formål at undersøge prævalensen af ikke-psykotiske psykiske sygdomme i 6 europæiske lande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene og Spanien), hertil blev der brugt en ny version af Composite International Diagnostic Interview. Studiet var baseret på en general population i en tværsnits husstandsundersøgelse med respondenter, alle over 18 år (gennemsnitsalderen var 47,1 og 20 % af deltagerne var mellem år, kønsfordelingen var ligeligt fordelt med 51,6 % kvinder). En undergruppe af respondenterne gennemgik en mere detaljeret undersøgelse for spiseforstyrrelser (n= 4139). Den estimerede livstidprævalens for BED var 1,2 % (til sammenligning var det tilsvarende tal for anoreksi 0,48 % og 0,51 % for bulimi), men dette tal skal dog forstås som et lavtliggende tal i forhold til den rigtige forekomst, fordi den undersøgte gruppe alle var over 18 år. Kumulativ livstidprævalens analyse af data, viste at størstedelen af spiseforstyrrelser har deres debut i års alderen, og en del af disse individer vil derfor ikke være repræsenterede i studiet. Der blev fundet at prævalens for BED, i modsætning til andre spiseforstyrrelser, fortsatte med at stige indtil 40 års alderen og derudover havde endnu en stigning efter 60 års alderen (Preti et al., 2009). Et andet prævalens studie af spiseforstyrrelser (DSM-IV) er baseret på data fra undersøgelsen 4 I dette studie er de diagnostiske kriterier fra DSM-IV anvendt til at bestemme prevalens af BED. Side 17 af 90

20 National Comorbidity Replecation (NCS-R) i USA (Hudson et al., 2007). Hertil blev WHO Composite International Diagnostic Interview ligeledes anvendt. NCS-R er en national repræsentativ undersøgelse baseret på en husstandspopulation, med en sample på 9282 individer, alle engelsktalende og over 18 år. Studiet peger på en højere livstidprævalens end det førnævnte studie, hele 3,5 % for kvinder (til sammenligning var de tilsvarende tal 0,9 % for anoreksi og 1,5 % for bulimi) og 2,0 % for mænd (0,3 % anoreksi og 0,5 % bulimi). Den samlede livstidprævalens er 2,8 %. Studiet fandt ligeledes, at de undersøgte individer med BED gennemsnitligt havde forstyrrelsen i 8,1 år og at debut alderen var meget varierende. I modsætning til f.eks. anoreksi (gennemsnit for debut alder var 18,9 år) og bulimi (gennemsnitsalderen var her 19,7 år), viste BED sig at kunne debutere meget senere, og gennemsnitsalderen for debut var således 25,4 år (Hudson et al., 2007). I en artikel af Hudson et al. (2012) diskuteres det, hvad ændringerne af kriterium D (se afsnit ) vil betyde for prævalens målingerne. I DSM-IV var kriteriet, at binge eating episoderne skulle være mindst 2 gange om ugen i 6 måneder, hvor dette i DSM-5 er ændret til mindst 1 gang om ugen i 3 måneder. Hudson et al. (2012) har undersøgt prævalens blandt 888 førstegrads slægtninge til probander med og uden BED (disse probander er undersøgt yderligere i Hudson et al., (2006). Probanderne var alle overvægtige. De 888 slægtninge havde kønsfordelingen 66,4 % kvinder, med en gennemsnitsalder på 46,7 og et gennemsnits BMI på 28,7. Alle deltageren blev undersøgt af psykiatere. Studiet viste, at livstidprævalens steg med 2,9 % for kvinder og 3,0 % for mænd og derudover fandt man en stigning på 7,7 % i point prævalens for kvinder og 0 % for mænd. Dette estimat af stigningen ved et skift til DSM-5 kriterierne blev efterfølgende anvendt på resultaterne fra førnævnte studie af Hudson et al. (2007). Således fandt Hudson et al. (2012) at livstidprævalens for kvinder steg fra 3,5 % til 3,6 % og fra 2,0 % til 2,1 % for mænd. Resultaterne tyder dermed på, at de nye DSM-5 kriterier kun vil have en lille effekt på prævalens af binge eating disorder i den generelle population Binge eating disorder og overvægt Binge eating disorder er i høj grad associeret med overvægt, og Hudson et al. (2007) fandt, at der var en signifikant højere prævalens af individer med et BMI 40 blandt deltagerne i deres studier med BED end deltagerne uden BED. Da overvægt og BED har så høj en komorbiditet, har der rejst sig bekymring i feltet om, hvorledes overvægt og BED overhovedet er to separate fænomener. Studier peger netop på, at prævalensen af Side 18 af 90

21 BED er højere i overvægtige populationer (2,9 %) end i den generelle population (1,5%) (Striegel- Moore & Franko, 2008). Dog eksisterer der klare forskelle mellem overvægtige med BED og uden BED. Flere studier peger på, at overvægtige individer med BED generelt set, har et højere kalorieindtag end overvægtige uden BED. I et studie af Raymond et al. (2011) fandt man at overvægtige med BED havde et signifikant højere kalorieindtag på de dage, hvor de havde en binge eating episode, set i forhold til en dag uden en episode. Derudover fandt Raymond et al. (2011), at der ikke var forskel på kalorieindtaget for overvægtige med BED og den overvægtige kontrolgruppe på dagene, hvor der ikke var en tvangsoverspisnings episode. Studiet fandt ligeledes, at begge grupper undervurderede deres daglige kalorieindtag, dog i samme grad. Resultaterne kan derfor ikke tilskrives individets egen vurdering af kalorieindtag, og det kan derfor konkluderes, at det skyldes et reelt øget indtag af kalorier i forbindelse med en binge eating episode (Raymond et al., 2011). Andre studier har dog peget på, at overvægtige med BED også har et højere kalorieindtag på dage uden episoder, sammenlignet med overvægtige kontroller. Derudover har overvægtige med BED mere spisepatologi, som f.eks. kaotiske spisevaner og mere emotionel spisning end overvægtige uden BED. Afslutningsvist tyder data på, at overvægtige med BED har en højere forekomst af andre komorbide psykiske lidelser end overvægtige uden BED (Striegel-Moore & Franko, 2008). Et familie studie udført af Hudson et al. (2006) peger på, at BED har en højere forekomst, i den tætte familie til en overvægtig med BED, end det gør i familier til overvægtige uden BED, og vigtigere er det at bemærke, at denne association var uafhængig af overvægt (Hudson et al., 2006). Et review af Wonderlich et al. (2009) gennemgik en række laboratoriestudier af overvægtige med BED og konkluderede på denne baggrund, at studierne viste meget høj validitet for en adskillelse af overvægtige med BED og overvægtige uden BED og ligeledes for BED som diagnose i sig selv. Det tyder altså på, at evidensen peger i retningen af, at individer med BED er en tydelig separat undergruppe i den overvægtige population. Dette understøtter på det kraftigste, at BED er adskilt fra overvægt (Striegel-Moore & Franko, 2008) Overvurdering af form og vægt ved BED Den store indflydelse af form og vægt på selv-evaluering, også kaldet overevaluering, er af nogle anset som værende et centralt aspekt af alle spiseforstyrrelser. Dog er dette aspekt ikke inkluderet i Side 19 af 90

22 de diagnostiske kriterier for BED, som det er for andre spiseforstyrrelser (Hrabosky, 2011). Personer karakteriseret af overevaluering, definerer deres egen værdi primært på kropsform og vægt bedømmelse (Fairburn & Harrison, 2003). Ifølge Hrabosky et al. (2007) er begreber som overevaluering og form/vægt baseret selvværd relateret, men ikke det samme som body dissatisfaction 5. Mange kan være utilfredse med den måde deres krop ser ud, men kun nogle af disse individer, definerer deres selvværd udelukkende på kropsform og vægt. Dette element er som nævnt ikke en del af de diagnostiske kriterier for BED, kun for BN og AN. For netop disse spiseforstyrrelser er der signifikante niveauer af form/vægt overevaluering (Geller et al., 1998), men der er forholdsvis få undersøgelser om signifikansen af overevaluering for BED (Hrabosky et al., 2007). De få studier, der har undersøgt dette, har fundet, at individer med BED er sammenlignelige med BN og AN patienterne i deres bekymring af form og vægt (Masheb & Grilo, 2000) og ligeledes i særdeleshed overevaluering (Wilfley et al, 2000). Derudover tegner studierne et billede af, at overvægtige med BED har signifikant øget bekymringer om form og vægt, end overvægtige uden BED, på trods af at disse bekymringer ikke er afhængige af individets vægt (Masheb & Grilo, 2000; Hrabosky et al., 2007). Et studie af Hrabosky et al. (2007) undersøgte form/vægt overevaluering hos 399 patienter med BED, ved hjælp af semistrukturerede interview og selv rapportering. De fandt bl.a. at overevalueringen var urelateret til BMI, men at den var kraftigt associeret med spise-relateret psykopatologi og psykologisk status (såsom højere niveauer af depression og lavere selvværd). Deltagerne i studiet blev inddelt i to kategorier efter Eating Disorder Examination (EDE) retningslinjerne; klinisk overevaluering (58 %) og subklinisk overevaluering (42 %). De to grupper udviste ikke store forskelle for BMI, ej heller i frekvensen af binge eating episoder. Dog viste resultaterne, at den kliniske overevaluerings gruppe havde signifikant højere grad af spiserelateret psykopatologi og dårligere psykologisk status, sammenlignet med den subkliniske gruppe. Resultaterne tyder på, at overevalueringen ikke kun er en refleksion af bekymringen for at være overvægtig, men er stærkt associeret med spiserelateret psykopatologi og psykologisk funktion (Hrabosky et al., 2007). 5 Det skal påpeges at body image, body image dissatisfaction og body dissatisfaction er tre betegnelser der dækker over samme begreb. Det er min oplevelse at disse begreber bruges meget på samme vis af forskellige forfattere. Jeg har valgt at bibeholde den betegnelse den enkelte forfatter har valgt, i et forsøg på at være tro mod referencen. Dog skal det understreges at jeg betragter disse som betegnelser for samme begreb. Side 20 af 90

23 3.1.6 Binge eating disorder og komorbiditet Binge eating disorder er udover associeringen med overvægt, ligeledes associeret med høj komorbiditet med en række psykiske lidelser. Studier af Yanovski et al. (1993) og Telch & Agras (1994) peger på, at tilstedeværelsen af komorbide psykiske lidelser, specifikt er relateret til, om overvægtige binge spiser eller ej og ikke graden af deres overvægt. Dermed er det binge eating adfærden, der er associeret med andre psykiske lidelser, og ikke overvægten i sig selv. Flere studier peger som nævnt på, at komorbiditeten blandt individer med BED er høj, således fandt Hudson et al. (2007) i deres studie at 78,9 % af deltagerne med BED mødte kriterierne til mindst én anden diagnose i DSM-IV. BED var positivt relateret til stort set alle forstyrrelserne, der omhandler stemningsleje/humør, angst, impuls kontrol og misbrug, dette efter at der var kontrolleret for alder, køn og etnicitet. Der var ikke en specifik gruppe af forstyrrelser, der var mere signifikant end andre, og der må derfor påpeges, at der er komorbiditet over en bred vifte af forstyrrelser (Hudson et al., 2007). Studiet af Preti et al. (2009) viser samme tendens i deres resultater. Her viste undersøgelsen at 62,2 % af individerne med BED mødte kriterierne til mindst én anden psykisk lidelse i DSM-IV, og igen var der tale om de samme lidelser, uden en signifikant højere sammenhæng med en specifik diagnose (Preti et al., 2009). Binge eating disorder er dermed associeret med en lang række kliniske problemer. Dermed både de forstyrrelser, der nævnes her, men ligeledes lavt selvværd, nedsat funktion øget psykologisk distress og forringet livskvalitet. Derudover er BED pga. af sin sammenhæng med overvægt også associeret med en række medicinske morbiditeter og ligeledes mortalitet. Overvægtige, der lider af BED, rapporterer om en øget utilfredshed med deres helbred, lavere helbredsmæssig livskvalitet og højere forekomster af alvorlige medicinske forstyrrelser, i forhold til overvægtige uden BED. Derudover er BED associeret med et øget brug af sygehusvæsnet og psykiatrien, hvilket betyder, at individer med BED er en undergruppe af overvægtige, der i høj grad er mål for behandlingsindsatser og ligeledes bør være målet for præventive tiltag (Hrabosky, 2011) Køn, alder og etnisk fordeling Som tidligere beskrevet, har flere studier peget på, at kønsfordelingen er meget mindre skævt fordelt for BED end f.eks. BN. Derudover har man fundet, at BED ligeledes har en højere Side 21 af 90

24 forekomst blandt en bredere etnisk gruppe end andre spiseforstyrrelser, der typisk har en høj forekomst blandt hvide piger og kvinder. Individer med BED er typisk også ældre og har en mere blandet debutalder en det ses for BN og AN. Dette kan dog siges at afspejle, at BED er forholdsvist kronisk især sammenlignet med BN og AN (Striegel-Moore & Franko, 2008). Den etniske fordeling er særdeles interessant for BED, især når der sammenlignes med BN og AN. Der var tidligere en forståelse af, at spiseforstyrrelser i høj grad ramte hvide kvinder med en god socioøkonomisk status. Dog ses det, at BED forekommer i en meget bredere etnisk gruppe og denne antagelse er derfor blevet revideret. Et studie Pike et al. (2001) af forskellen mellem sorte og hvide kvinder (n = 300) fandt, at de sorte kvinder var signifikant mere overvægtige end de hvide kvinder. For kvinder, der havde BED, var det signifikant mere sandsynligt, at de var kraftigt overvægtige og der var desuden signifikant flere sorte kvinder med BED, der var kraftigt overvægtige, end hvide kvinder med BED. Mere interessant er det, at de sorte kvinder med BED, scorede signifikant lavere på en skala, der målte spisebekymringer, dietary restraint, bekymring om form og bekymringer om vægt, sammenlignet med hvide kvinder med BED. Disse områder kan betegnes som værende typisk væsentlige symptomområder for individer med BED. Der var dog ingen racemæssige forskelle for kontrolgruppen (Pike et al., 2001). Derudover viste studiet, at det var otte gange så sandsynligt for hvide kvinder at have mødt kriterierne for BN på et tidligere tidspunkt. Der blev fundet at flere hvide kvinder med BED, rapporterede om signifikant højere niveauer af psykisk nød (distress) på Brief Symptom Inventory 6 end de tilsvarende sorte kvinder. Der var ikke forskel mellem de to grupper (sorte kvinder med BED og hvide kvinder med BED) i forbindelse med komorbiditeten af én anden akse 1 forstyrrelse, dog var det mere end dobbelt så sandsynligt for hvide kvinder med BED at have multiple akse 1 forstyrrelser end sorte kvinder (to af de mest komorbide lidelser var depression og social forbi og derudover var panik angst mest forekommende blandt hvide kvinder og dystymi mest forekommende blandt sorte kvinder). Derudover var der signifikant flere hvide kvinder, der rapporterede om tidligere alkohol misbrug (Pike et al., 2001). Et andet studie (Striegel-Moore et al., 2003) med 2379 deltagere undersøgte ligeledes forekomsten af BED og andre spiseforstyrrelser, hos både hvide (n= 985, gennemsnitsalder 21,3) og sorte kvinder (n= 1061, gennemsnitsalder 21,5). Resultaterne viste, at 1,5 % af kvinderne (15 i alt) mødte 6 Brief Symptom Inventory er et spørgeskema med 53 items, der undersøger, i hvilken grad individet er påvirket af specifikke symptomer igennem de sidste 7 dage. Side 22 af 90

25 livstids kriterier for AN, alle hvide. For BN mødte 1,3 % kriterierne (27 kvinder i alt, 23 hvide kvinder 2,3 %, 4 sorte kvinder, 0,4 %). Lidt anderledes var resultaterne for BED, hvor 42 kvinder (2,1 %) mødte livstids kriterierne, her var 27 hvide kvinder (2,7 %) og 15 sorte (1,4 %). Det kan således konkluderes, at den overordnede prævalens af BED var højere, end for de to andre spiseforstyrrelser (BN og AN), og at der var en langt mere jævn fordeling mellem sorte og hvide kvinder end ved de andre spiseforstyrrelser. Ligeledes fandt studiet, at det for sorte kvinder var signifikant mere sandsynligt, at de tidligere havde været kraftigt overvægtige (obese), derudover var det ligeledes mere sandsynligt, at de sorte kvinder var kraftigt overvægtige på tidspunktet for studiet. Studiet viste desuden, at kvinderne med BED var mere overvægtige end de deltagende overvægtige kvinder uden en spiseforstyrrelse (Striegel-Moore et al., 2003). Både Striegel-Moore et al. (2003) og Pike et al. (2001) fandt, at BED i forhold til både BN og AN havde en senere debutalder, en debutalder, der for en stor del af kvinderne godt kan forekomme efter de er fyldt 21 år. Studiet af Striegel-Moore et al. (2003) havde en forholdsvist ung gruppe af deltagere og andre studier har fundet endnu højere prævalenstal for sorte kvinder 7. Derfor mener Striegel-Moore et al. (2003), at der er en mulighed for, at prævalenstallet for de sorte kvinder, muligvis kunne have indhentet tallet for de hvide kvinder, hvis gennemsnitsalderen havde været højere i den undersøgte population. De mener således, at de er nødvendigt med studier, der undersøger etniske forskelle i en bredere aldersfordelt population (Striegel-Moore et al., 2003). Studiet af Pike et al. (2001) konkluderede, at der var store forskelle på, hvordan sorte og hvide kvinder var påvirket af de forskellige komponenter af BED, såsom dietary restraint og bekymringer om vægt form og spisning. Hvide kvinder i studiet, oplevede at være påvirket i langt højere grad af disse forskellige negative komponenter, end de sorte kvinder i studiet. Derudover var der også meget stor forskel på, om kvinderne tidligere havde mødt kriterier til andre spiseforstyrrelser. Som tidligere nævnt var det otte gange så sandsynligt, at en hvid kvinde tidligere havde mødt diagnosekriterierne for BN, sammenholdt med de sorte kvinder (Pike et al., 2001). Disse studier tegner således et billede af, at BED i langt højere grad end BN og AN rammer en meget bredere gruppe. Der er således langt flere sorte kvinder med BED end med andre spiseforstyrrelser, dog er disse kvinder ikke psykologisk påvirket i samme grad, som de hvide. Ligeledes nævnt tidligere er at 7 Et studie af Smith et al. (1998) fandt i en aldersgruppe fra 18 til 30 år, at hele 2,2 % af de sorte kvindelige deltagere havde BED, mens 2,0 % af de hvide kvinder havde BED. Citeret i Striegel-Moore et al. (2003). Side 23 af 90

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere