Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Katalog 20111

Transkript

1 Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Katalog Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING S SUNDHED S. 3 HANDLEPLAN NR. 1: STYRKE KENDSKABET TIL MOSAIKKEN OG PROJEKT SUNDHEDSFORMIDLERE S BØRN, UNGE OG UDDANNELSE S. 4 HANDLEPLAN NR. 2: STYRKET SOCIAL INDSATS I PROBLEMRAMTEE BOLIGOMRÅDER DELPROJEKT RÅSTOF S. 4 HANDLEPLAN NR. 3: STYRKET SOCIAL INDSATS I PROBLEMRAMTEE BOLIGOMRÅDER DELPROJEKT DROP-IN S. 7 HANDLEPLAN NR. 4: STYRKET SOCIAL INDSATS I PROBLEMRAMTEE BOLIGOMRÅDER - DELPROJEKT MATRIKELLØSE TILBUD S. 9 HANDLEPLAN NR. 5: STYRKET SOCIAL INDSATS I PROBLEMRAMTEE BOLIGOMRÅDER DELPROJEKT 4F FAMILIE FOLKESKOLE FRITID FREMTID S ARBEJDSLIV S. 13 HANDLEPLAN NR. 6: MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I ESBJERG KOMMUNE S KULTUR, FRITID OG FORENINGSLIV S. 15 HANDLEPLAN NR. 7: 15 ETNISKE BORGERES DELTAGELSE I FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE S. Telefon Ribe er Nordens ældste by og i 2010 fejrer vi byens 1300 års jubilæum med et væld af festlige arrangementer. Telefax f-f@esbjergkommune.dk

2 1. Indledning Handleplanerne er indsamlet af den tværgående netværksgruppe tilknyttet integrationspolitikken, som er nedsat af sekretariatschefgruppen med reference til direktionen. Handleplanernee er udarbejdet med inspiration fra Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Statuskatalog 2010, Integrationsrådet i Esbjerg Kommune og prioriteringen af indsatsen i de enkelte forvaltninger. Handleplanerne har til formål at sikre, at der arbejdes med konkrete indsatser for at nå de mål og visioner, der er fastsat inden for de seks temaer i integrationspolitikken. Handleplanerne er formuleret i de enkelte forvaltninger, så der sikres en driftsnær prioritering og udvikling på området. I udgangspunktet igangsættes indsatserne inden for de allerede givne rammer i budgettet for de enkelte udvalgsområder. Handleplanerne er formuleret ud fra samme skabelon. Skabelonen tager afsæt i tankegangen i resultatbaseret styring. Denne tilgang er valgt, fordi den tager udgangspunkt i målet: Hvilke indsatser bringer os tættere på målet? Hvilket falder godt i tråd med udgangspunktet for udarbejdelsen af handleplanerne, nemlig integrationspolitikken. I materialet anvendes betegnelse etnisk synonymt for "med anden etnisk baggrund end dansk". Det er mere læsevenligt og samtidig en betegnelse, der anvendes bredt i det danske sprog, herunder også flere formelle dokumenter om end det ikke er korrekt, idet vi alle er etniske

3 2. Sundhed Handleplan nr. 1: Styrke kendskabet til Mosaikken og projekt sundhedsformidlere Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Sundhed Sundhedsmæssige problemer for etniske ældre forebygges og afhjælpes i videst mulige omfang. Fremtidige indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse gøres rummelige for alle borgere uanset etnisk baggrund. Målgruppe Målgruppe 1: Sundhedsrepræsentanter og personale på kommunens ældrecentre. Målgruppe 2: Borgere (inden for Mosaikkens sproggrupper) med anden etnisk baggrund end dansk + 60 år, der endnu ikke har kendskab til Mosaikken. Effekt/ virkning Resultater Aktiviteter Den forventede effekt af aktiviteterne er, at Mosaikken får flere daglige brugere samt at der bliver større efterspørgsel på sundhedsformidlerne, hvilket på lang sigt bidrager til øget sundhed og trivsel blandt borgerne med anden etnisk baggrund end dansk. Med initiativerne ønskes et øget kendskabet til Mosaikken og Sundhedsformidlerne blandt såvel etniske ældre som blandt sundhedsrepræsentanter og personale på ældrecentrene. Aktivitet 1: Der afholdes informationsmøder vedr. Mosaikken og projekt sundhedsformidlere på kommunens ældrecentre. Informationsmøderne målrettes til de ældrecentre, der har tilknyttet sundhedsrepræsentanter i alt ca. 10 centre. Aktivitet 2: Der udsendes informationsmateriale til og afholdes informationsmøder for borgere med anden etnisk baggrund end dansk + 60 år. Informationsmaterialet udsendes til relevante borgere i alt ca. 100 borgere. Der afholdes i alt ca. 3 informationsmøder for hhv. den arabisktalende, tyrkisktalende og bosnisktalende gruppe af etniske ældre fra + 60 år. Informationsmøderne målrettes primært etniske ældre med lidt eller begrænset kendskab til Mosaikken. SMART-mål Forventede resultater på kort sigt (ved udgangen af 2011): Kendskabet til Mosaikken og projekt sundhedsformidlere er blevet øget blandt sundhedsrepræsentanter, personale på ældrecentrene og blandt borgere med anden etnisk baggrund + 60 år. Dokumentation, monitorering og Den daglige leder af Mosaikken og den koordinerende sundhedscoach udarbejder en overordnet plan for aktiviteterne, og følger op på denne - 3 -

4 evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer ved årets udgang. Aktiviteterne gennemføres i løbet af Ansvarlige for aktiviteterne er hhv. den daglige leder af Mosaikken samt den koordinerende sundhedscoach for projekt sundhedsformidlere. Aktiviteterne kræver ikke yderligere økonomiske ressourcer

5 3. Børn, unge og uddannelse Handleplan nr. 2: Styrkett social indsats i problemramte boligområder Delprojekt Råstof Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Målgruppe Effekt/ virkning Resultater Børn, unge og uddannelse Etniske børn og unge har samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge. 8 identificerede unge i alderen omkring år fra Stengårdsvej. Problemstilling: De unge har et bekymrende adfærd og mangler positive netværk. De kommer fra familier med svag social baggrund og er kendte i systemet. De mangler redskaber til at tackle konflikter. De har ofte ingen eller kun få positive rollemodeller, derfor sættes der fokus på at kompetenceudvikle de unge. Med indsatsen ønsker vi at: a) at styrke de unges netværk b) at arbejde med helhedsløsninger for den unge i et tæt samarbejde på tværs af faglighed og sektorielle organisationer c) at præsentere valgmuligheder for de unge og fastholde dem i deres valg Følgendee resultater efterstræbes Kort sigt: a) De unge er mere bevidste om de signaler, de sender både verbale og nonverbale. b) De unges ansvarsbevidsthed i løsningen af egne problemer er øget. c) Der er opbygget positive relationer mellem mentor og mentee. d) De unge deltager aktivt i udarbejdelsen af mentoraftalen og følger den. e) De unge er blevet bevidste om betydningen og vigtigheden af et netværk. På lang sigt: a) De unge har styrket deres selvtillid. b) De unge er i stand til at bryde negative mønstre. c) De unge er blevet styrket i så høj grad, at de på sigt kan hjælpe andre unge med lignende social baggrund. d) Der er skabt gode og bæredygtige netværk. e) Familierådgiverne forsøger sig med andre tilgange til familien end de traditionelle. Aktiviteter Aktivitet 1: Arbejde med de unges relationer (fx venner, familie, skole). Mini-frontløbere. Brobygning mellem Familieafdelingen og skolen (evt. en fælles rådgiver). Aktivitet 2: Mentoring. Give de unge redskaber, hvormed de lærer at identificere og forfølge deres mål i livet. SMART-mål Projektet skal udvikle, afprøve og vurdere effektfuldee metoder, der på - 5 -

6 kort sigt skaber øget tryghed i problemramte boligområder og medvirker til, at fleree unge fra de udsatte boligområder kommer i gang med eller fastholdess i uddannelse og arbejde. På længere sigt er det målet, at der skal skabes gradvist færre problemramte boligområder. Overordnede langsigtede mål for Esbjerg Kommunes samlede projekt a) Projektet skal øge trygheden blandt beboerne i det valgte boligområde b) Projektet skal sikre, at udsatte unge i de valgte boligområder bliver en del af inkluderende fællesskaber og får de samme udviklingsmuligheder som andre unge i kommunen c) Indsatserne for de unge skal bygge på et helhedssyn og indebære et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde d) De indsatser, der ved projektafslutningen har positiv effekt, skal sikres forankring i Esbjerg Kommunes fremtidigee tilbudsvifte Dokumentatio n, monitorering og evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer Effektmålingsmetoder: a) Kvalitative målinger - herunder monitorering b) Kvantitative målinger c) Interessentanalyse d) Forankring e) Postevaluering Aktiviteterne gennemføres i perioden november 2010 oktober Indsatserne er forankret i Familieafdelingen under Børn & Kultur, og de identificerede unge, for hvem der laves indsatser, er som udgangspunkt kendte i Familieafdelingen. Projektet er et ud af 4 projekter, der samlet har et budget på 6,5 mio. kr. og bemandes med i alt 4½ årsværk

7 Handleplan nr. 3: Styrkett social indsats i problemramte boligområder Delprojekt Drop-in Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Målgruppe Effekt/ virkning Børn, unge og uddannelse Etniske børn og unge har samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge Identificerede unge i klasse. 6-8 unge, som vælger skolen fra henholdsvis fra Rørkjær Skole og Præstegårdsskolen. Problemstilling: Det har vist sig, at der både på Præstegårdsskolen og Rørkjær Skole er et stigende antal ulovlige forsømmelser fra klasse, og tallet er højt i forhold til øvrige skoler i kommunen. Med indsatsen ønsker vi at: a) at den unge får indflydelse på egen skolegang b) at styrke samværet mellem forældre og børn c) at minimere antallet af ulovlige forsømmelser Resultater Følgende resultater efterstræbes Kort sigt: a) De unge og deres forældre er blevet opmærksomme på alvoren i ulovlige forsømmelser. b) De unge accepterer og tager ansvar for indholdet i handleplanerne. c) Forældrene tager aktivt del i udformningen af handleplanerne, og arbejder målrettet for at opnå de opstillede mål. d) Der er skabt en god relation mellem mentoren På lang sigt: a) De unges ulovlige forsømmelser er minimeret. b) De unge har fået en forståelse for og interesse i at vælge skolen til, og tage ansvar for egen skolegang. c) Forældrene tager aktivt del i de unges skolegang. d) De unge gennemfører 9. klasses prøven. Aktiviteter Aktivitet 1: Drop-in møder, hvor der udarbejdes individuelle handleplaner. Aktivitet 2: Mentorordninger, som skal hjælpe den unge til at vælge skolen til, men der vil også blive arbejdet med årsagen til at den unge dropper ud af skolen. Aktivitet 3: Familieaftaler, her vil der bl.a. blive arbejdet med forældrerollen. SMART-mål Projektet skal udvikle, afprøve og vurdere effektfuldee metoder, der på kort sigt skaber øget tryghed i problemramte boligområder og medvirker til, at fleree unge fra de udsatte boligområder kommer i gang med eller fastholdess i uddannelse og arbejde. På længere sigt er det målet, at der skal skabes gradvist færre problemramte boligområder

8 Overordnede langsigtede mål for Esbjerg Kommunes samlede projekt e) Projektet skal øge trygheden blandt beboerne i det valgte boligområde f) Projektet skal sikre, at udsatte unge i de valgte boligområder bliver en del af inkluderende fællesskaber og får de samme udviklingsmuligheder som andre unge i kommunen g) Indsatserne for de unge skal bygge på et helhedssyn og indebære et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde h) De indsatser, der ved projektafslutningen har positiv effekt, skal sikres forankring i Esbjerg Kommunes fremtidigee tilbudsvifte Dokumentatio n, monitorering og evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer Effektmålingsmetoder: f) Kvalitative målinger - herunder monitorering g) Kvantitative målinger h) Interessentanalyse i) Forankring j) Postevaluering Aktiviteterne gennemføres i perioden november 2010 oktober Indsatserne er forankret i Familieafdelingen under Børn & Kultur, og de identificerede unge, for hvem der laves indsatser, er som udgangspunkt kendte i Familieafdelingen. Projektet er et ud af 4 projekter, der samlet har et budget på 6,5 mio. kr. og bemandes med i alt 4½ årsværk

9 Handleplan nr. 4: Styrkett social indsats i problemramte boligområder - Delprojekt Matrikelløse tilbud Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Målgruppe Effekt/ virkning Børn, unge og uddannelse Etniske børn og unge har samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge Primær målgruppe: identificerede udsatte børn og unge, hvis adfærd skaber utryghed i området. Gruppen består overvejende af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Sekundær målgruppe: Forældre og yngre drenge (brødre) fra boligområdet. Problemstilling: Igennem længere tid har der været flere episoder, hvor både beboere og andre er blevet chikaneret af gruppens medlemmer. Med indsatsen ønsker vi at: a) at vende bekymrende adfærd til positiv adfærd hos de unge b) at de unge får redskaber til at håndtere konfliktsituationer c) at opløse negative grupperinger d) at styrke positive relationer mellem målgruppen og yngre drenge i boligområdet (små brødre) e) at involvere forældrene aktivt Resultater Følgende resultater efterstræbes På kort sigt: a) De unge har fået andre tilbudsmuligheder, hvilket betyder, at de ikke længere hænger på gaden og skaber utryghed b) De unge har fået kendskab til forskellige konfliktløsningsredskaber c) Forældrene til de unge har fået styrket deres viden om rollen som forældre. d) Der er en TaskForce, der handler hurtigt i akutopståede situationer. e) Er kommet i dialog med medlemmerne af de negativer grupperinger På lang sigt: a) De unge er bedre til at håndtere konfliktsituationer ved at benytte sig af de tillærte værktøjer. b) De yngre børn i området har deltaget i aktiviteter med de udvalgte unge, hvilket har betydet, at de nu respekterer og ser op til de positive handlinger, de unge foretager. c) Forældrene har fået bedre relationer til deres børn/unge og har opbygget et brugbart netværk. d) TaskForce -samarbejdet er styrket i så høj grad, at man er blevet bedre til at udvælge relevante samarbejdspartnere i forhold til den konkrete problemstilling, således at der hurtigt bliver taget ånd om problemet, så de unge kan mærke, at der bliver handlet, og at deres handlinger har konsekvenser. e) De negative grupperinger er opløst. Aktiviteter Aktivitet 1: Etablere tilbud, som ligger i perioder, hvor de etablerede - 9 -

10 tilbud er lukkede (herunder sommerferieprojekter). Give de unge værktøjer til at klare forskellige situationer mere konstruktivt. Aktivitet 2:Forældreinddragelse. Opbygge netværk mellem forældrene. Dialogmøder om forældrerollen. Aktivitet 3: Styrke gruppens relationer til de yngre børn/små brødre gennem forskellige fælles aktiviteter. Aktivitet 4: Etablere en TaskForce, som med kort varsel kan rykke ud og samarbejde med områdets gadeplansmedarbejdere, boligforeningen m.fl. SMART-mål Projektet skal udvikle, afprøve og vurdere effektfuldee metoder, der på kort sigt skaber øget tryghed i problemramte boligområder og medvirker til, at fleree unge fra de udsatte boligområder kommer i gang med eller fastholdess i uddannelse og arbejde. På længere sigt er det målet, at der skal skabes gradvist færre problemramte boligområder. Overordnede langsigtede mål for Esbjerg Kommunes samlede projekt i) Projektet skal øge trygheden blandt beboerne i det valgte boligområde j) Projektet skal sikre, at udsatte unge i de valgte boligområder bliver en del af inkluderende fællesskaber og får de samme udviklingsmuligheder som andre unge i kommunen k) Indsatserne for de unge skal bygge på et helhedssyn og indebære et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde l) De indsatser, der ved projektafslutningen har positiv effekt, skal sikres forankring i Esbjerg Kommunes fremtidigee tilbudsvifte Dokumentatio n, monitorering og evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer Effektmålingsmetoder: k) Kvalitative målinger - herunder monitorering l) Kvantitative målinger m) Interessentanalyse n) Forankring o) Postevaluering Aktiviteterne gennemføres i perioden november 2010 oktober Indsatserne er forankret i Familieafdelingen under Børn & Kultur, og de identificerede unge, for hvem der laves indsatser, er som udgangspunkt kendte i Familieafdelingen. Projektet er et ud af 4 projekter, der samlet har et budget på 6,5 mio. kr. og bemandes med i alt 4½ årsværk

11 Handleplan nr. 5: Styrkett social indsats i problemramte boligområder Delprojekt 4F familie folkeskole fritid fremtid Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Målgruppe Børn, unge og uddannelse Etniske børn og unge har samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge Identificerede unge i alderen år. Der udvælges en gruppe unge i hvert af de 3 områder. Indsatserne køres sideløbende i de tre områder. Effekt/ virkning Problemstilling: Mange af de unge kommer enten slet ikke i gang med en uddannelse eller dropper ud fra uddannelsen, fordi de ikke kan få opbakning til studierne. En del unge med anden etnisk baggrund end dansk anser en håndværkeruddannelse for mindreværdig. Mange af de store elever i skolen har ikke de samme muligheder for at få fritidsjob, som andre unge. Der har vist sig problemer med de unge, når de kommer tilbage fra efterskoleophold. De udsatte unge har ekstra behov for at blive guidet fra skolen og over i ungdomsuddannelserne/arbejde. Med indsatsen ønsker vi at: a) at fastholde de unge i deres uddannelse/job b) at sikre forældrene involveres i deres børns uddannelse og fritidsbeskæftigelse c) at de unge får positivt indhold i fritiden Resultater Følgende resultater efterstræbes Kort sigt: a) Der er skabt positive relationer mellem mentor og mentee. b) De unge benytter sig aktivt af caféen. c) De frafaldstruede unge er fastholdt i uddannelse. d) Der er skabt et gensidigt kendskab mellem de unge og lokale virksomheder. e) Forældrenes viden om skole, uddannelsessystem, fritidsjob og foreningsliv er styrket. På lang sigt: a) De unge har fået relevant indhold i deres fritid. b) De unge er blevet mere bevidste om egne ressourcer og begrænsninger. c) De unge har deltaget i aktiviteter til forbedring af eget boligområde, hvilket har resulteret i større ansvarsfølelse overfor boligområdet. d) De unge er i uddannelse eller job. Aktiviteter Aktivitet 1: Fastholde de unge i uddannelse/job. Herunder organisationsudvikling tværsektorielt og tværfagligt samarbejdsfora. Aktivitet 2: De unges fritid. Etablere fritidsjob, lave programaftaler m.v. Aktivitet 3: Inddrage forældrene bl.a. ved at etablere forældresupportgrupper. Give forældre redskaber til at klare konflikter

12 med de unge. SMART-mål Projektet skal udvikle, afprøve og vurdere effektfuldee metoder, der på kort sigt skaber øget tryghed i problemramte boligområder og medvirker til, at fleree unge fra de udsatte boligområder kommer i gang med eller fastholdess i uddannelse og arbejde. På længere sigt er det målet, at der skal skabes gradvist færre problemramte boligområder. Overordnede langsigtede mål for Esbjerg Kommunes samlede projekt a) Projektet skal øge trygheden blandt beboernee i det valgte boligområde b) Projektet skal sikre, at udsatte unge i de valgte boligområder bliver en del af inkluderende fællesskaber og får de samme udviklingsmuligheder som andre unge i kommunen c) Indsatserne for de unge skal bygge på et helhedssyn og indebære et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde d) De indsatser, der ved projektafslutningen har positiv effekt, skal sikres forankring i Esbjerg Kommunes fremtidige tilbudsvifte Dokumentatio n, monitorering og evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer Effektmålingsmetoder: a) Kvalitative målinger - herunder monitorering b) Kvantitative målinger c) Interessentanalyse d) Forankring e) Postevaluering Aktiviteterne gennemføres i perioden november 2010 oktober Indsatserne er forankret i Familieafdelingen under Børn & Kultur, og de identificerede unge, for hvem der laves indsatser, er som udgangspunkt kendte i Familieafdelingen. Projektet er et ud af 4 projekter, der samlet har et budget på 6,5 mio. kr. og bemandes med i alt 4½ årsværk

13 4. Arbejdsliv Handleplan nr. 6: Medarbejdersammensætningen i Esbjerg Kommune Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Målgruppe Arbejdsliv Medarbejdersammensætningen ved Esbjerg Kommune afspejler kommunen som helhed Borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som besidder både evner og kvalifikationer til at påtage sig et arbejde ved Esbjerg Kommune. Effekt/ virkning For etniske borgere som besidder både evne og kvalifikationer til et ordinært arbejde ved Esbjerg Kommune kan kulturelle forskelle og fordomme på arbejdspladsen udgøre en barriere. Med indsatserne vil Esbjerg Kommune understøtte, at ansættelse af medarbejdere med evner og kvalifikationer sker uden hensyntagen til etnicitet. Resultater Følgende resultater efterstræbes: At kommunens arbejdspladser får øget viden og kendskab til gruppen af etniske borgere At kommunen får en øget erfaring og viden hvad angår ansættelse af etniske medarbejdere Det antages at en øget viden om og kendskab til etniske borgere vil være med til at nedbryde eventuelle kulturelle barrierer. Samtidig antages, at de enkelte kommunale arbejdspladser vil være mere åbne overfor at ansætte etniske borgere, når de hører om erfaringerr med ansættelse af etniske borgere. Aktiviteter Med baggrund i Tre-partsaftalen fastlægges måltal for andelen af etniske medarbejdere fra Til at understøtte opfyldelsen af de fastlagte måltal, ledsages måltallene af personalepolitiske indsatser og anbefalinger. Måltal og indsatser forelægges for Direktionen primo 2011 og efterfølgende for Hoved-MED udvalget. Da Esbjerg Kommune er en virksomhed med meget forskelligartede arbejdsbetingelser forventes at måltallene ledsages af indsatser, som i vid grad skal forankres og implementeres i det enkelte arbejdsområde. Information sker gennem såvel ledelsessystemet som MED-systemet. SMART-mål Med baggrund i data fra KL s officielle database over

14 medarbejdersammensætningen fastsættes primo 2011 konkrete måltal for de kommende år. Dokumentatio n, monitorering og evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer Måltallenee fremlægges opdelt på forvaltninger og arbejdsområder iflg. umeldingerne fra KL. Opfølgningng sker i den årlige rapporteringen vedr. Etnisk ligestilling til Direktionen og Hoved-MED. Ud over opfølgning vedr. målopfyldelsesgrad ledsages rapporteringen efter behov af anbefalinger. Fra primo Opgaven indpasses i de løbende opgaver i kommunens centrale HR- område, samt de lokale lederes løbende opgaveløsning

15 5. Kultur, fritid og foreningsliv Handleplan nr. 7: Etniske borgeres deltagelse i frivilligt socialt arbejde Tema fra politikken Vision/mål fra politikken Målgruppe Kultur, fritid og foreningsliv Vision: Borgerne er aktive medborgere, som deltager i kultur, foreningsog idrætslivet Mål: Etniske borgere deltager i større omfang i det frivillige sociale arbejde Målgruppen for indsatsen er frivillige sociale foreninger i Esbjerg Kommune samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der findes minimum 108 frivillige sociale foreninger i Esbjerg Kommune (antallet af medlemmer af Vindrosen de frivilliges hus i Esbjerg). Effekt/ virkning Pr. 1. juli 2010 var der ifølge Danmarks Statistik 6072 borgere i Esbjerg Kommune med oprindelse i et ikke-vestligt land, heraf 4182 over 18 år. Etniske minoriteter er generelt underrepræsenteredee i frivillige sociale foreningerr og organisationer. Det gælder som frivillige, ansatte og som bestyrelsesmedlemmer. Etniske minoriteter er i besiddelse af vigtige ressourcer og kan som frivillige bidrage med meget i frivilligverdenen, blandt andet ved brug af sproglige og kulturelle kompetencer at nå ud til samfundsgrupper, som traditionelle metoder i foreningsverdenen ikke vil kunne. Etnisk mangfoldighed i foreningslivet kan desuden styrke kreativitet og nytænkning i foreningerne. Kilde: Etnisk mangfoldighed i frivillige sociale foreninger, Dansk Flygtningehjælp og Projekt Frivilligt Socialt Arbejde i mange farver, 4. juni 2008 Når borgere med anden etnisk baggrund end dansk deltager i frivillige sociale tilbud og interagerer med andre, udvikler de deres sociale kompetencer og færdigheder, der kan forbedre mulighederne for, at de bliver lyttet til, bliver inddraget og opnår indflydelse. Det skaber muligheden for, at de kan blive integreret på lige fod med andre i fritidsog foreningslivet. Derudover kan de kompetencer og færdigheder, som de herigennem opnår, også anvendes i sammenhænge uden for frivilligt socialt regi. Det kan være i forbindelse med skolegang, uddannelse og arbejde. Dermed kan integrationen af etniske minoriteter i frivilligt socialt arbejde skabe en vej til integration i andre sfærer som uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og det politiske system. Kilde: Gunvor Christensen (2006), Veje til integration muligheder i frivilligt socialt arbejde, SFI Resultater Med indsatsen ønsker Esbjerg Kommune at flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver aktive i frivilligt socialt arbejde. Resultater og aktiviteter fastlægges i samarbejde med Vindrosen og

16 Aktiviteter SMART-mål Dokumentatio n, monitorering og evt. evaluering Varighed og forankring Ressourcer Integrationsrådet i Esbjerg Kommune. Jf. ovenstående Jf. ovenstående Handleplanen er forankret i Borger & Arbejdsmarked, Sekretariat Stab/Udvikling. Der planlægges en proces for fastlæggelsen af resultater og aktiviteter i foråret 2011, kobles evt. sammen med revideringenn af integrationspolitikken i efteråret Ikke afklaret