Koncerthuset Klassisk Sæson. Torsdag 14. oktober kl Roms fontæner og pinjer. DR SymfoniOrkestret. Pro. Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 14. oktober kl Roms fontæner og pinjer DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 14. oktober 2010 kl Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 16. oktober kl. 16 (DR Klassisk) 17. oktober kl. 9 (DR Klassisk) 17. oktober kl. 13 (P2) Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 6, F-dur, op. 68 Pastorale (1808) I. Allegro ma non troppo II. Andante molto mosso III. Allegro IV. Allegro V. Allegretto Varighed: ca. 40 Pause: ca Ottorino Respighi ( ) Fontane di Roma ( ) Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2- værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I. La fontana di Valle Giulia all Alba II. La fontana del Tritone al mattino III. La fontana di Trevi al meriggio IV. La fontana di Villa Medici al tramonto Varighed: ca. 15 Ottorino Respighi Pini di Roma (1924) I. I pini di Villa Borghese II. I Pini presso una catacomba III. I pini del Gianicolo IV. I pini della Via Appia Varighed: ca. 23 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Meta Alm Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Boesen Balslev

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Der er ikke nogen af Beethovens ni symfonier, der umiddelbart minder om hinanden. De er alle forskellige bud på, hvad en symfoni kan være. Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 6, F-dur, op. 68 Pastorale Af Jens Cornelius Nogle af Beethovens ni symfonier bevæger sig meget langt væk fra datidens opfattelse af genren, især 3., 5., 9. og 6. Symfoni, Pastoralesymfonien. 22. december 1808 gav Beethoven sit livs betydeligste koncert, hvor han uropførte en hel buket af sine mesterværker, deriblandt 5. og 6. Symfoni samt Klaverkoncert nr. 4. Ved denne maratonkoncert har 5. og 6. Symfoni trådt frem som chokerende modsatrettede værker. Den 5. som en uhørt streng og kompromisløs kraftudfoldelse, abstrakt og brutal på samme tid. Symfoni nr. 6 som en vegeterende sansning af naturens hvilen i sig selv. I 6. Symfoni beskriver Beethoven en række landlige stemninger. I den trykte førsteudgave blev den kaldt ʼErindringer om livet på landetʼ, men symfonien er langtfra kun et sofastykke med brølende kronhjorte og brusende elve. I et tidligt notat til sig selv skrev Beethoven: Alle tonemalerier i instrumentalmusik mister deres værdi, hvis de drives for vidt. Det skal være op til lytteren selv at uddrage situationerne. "Pastorale"-symfonien kom til at danne forbillede for to andre usædvanlige symfonier, der på samme måde er beskrivende og også har fem satser i stedet for de sædvanlige fire: Berlioz selvbiografiske "Symphonie fantastique" og Schumanns Symfoni nr. 3, "Den rhinske". Men vist er det da programmusik, altså musik der beskriver noget konkret. Som den eneste af Beethovens symfonier har satserne beskrivende titler, og de tegner en fremadskridende, konkret handling. 1. sats præsenterer med det samme et spillemands-agtigt tema, som signalerer, at Beethoven har været en tur på landet eller rettere, at han netop er ankommet, for satsen bærer overskriften Glade følelsers opvågnen ved ankomsten til landet. Musikken har en særpræget statisk karakter, en oplevelse af en saliggørende og styrkende landlig ro. Dissonanser er stort set fraværende, molakkorder næsten også væk. Andensatsen er den berømte Scene ved bækken, et billede af en rislende bæk i bunden af dalen. Med sine fugleimitationer er det mere end noget andet denne sats, der repræsenterer det maleriske

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 i værket, samtidig med at de mange gentagelser i den strømmende melodik ligesom i 1. sats har en hypnotiserende virkning. De tre sidste satser spilles uden satspauser. Bøndernes muntre fællesskab er 3. sats, hvor man er til bondegilde med spillemandsmelodier i dansende og stoute rytmer. Her fusionerer Beethoven sin egen scherzo-stil med endnu mere grovkornede elementer fra folkemusikken. Lidt senere trækker det sammen til uvejr, og et tordenskrald afbryder lystighederne. Uvejr, storm er symfoniens 4. sats, hele værkets heftigste afsnit, hvor al den foregående stabilitet sprænges i stykker på voldsom vis. Hvad der måtte være af skønmaleri i musikken krakelerer, og gennem sprækkerne kan man se ind til en uhyggelig, uharmonisk og abstrakt verden. Hyrdesang. Glade og taknemmelige følelser efter stormen er titlen på finalen, der flyder saligt af sted med variationer over en hymne til naturens herlighed. Symfonien slutter altså i samme ånd, som den begynder, men rystelserne undervejs gør, at lytteren har fået sat den landlige ro i relief. Naturen har vist sig som noget, der er uendelig meget større end mennesket. Ottorino Respighi Af Jens Cornelius Listen over verdensberømte orkesterværker fra Italien er ikke ret lang. Måske er det ligefrem en kandidat til verdens tyndeste bog? Landet, der skænkede os operaen, har de seneste 200 år ikke bekymret sig så meget om symfonisk musik selv om selve genren kommer fra Italien. Respighis orkesterværker om Rom (bl.a. Roms fontæner og Roms pinjer) er de bedst kendte orkesterværker fra Italien. Det er ikke symfonier, men musik i den genre, man kalder symfoniske digte. De er ikke opbygget af et møjsommeligt arbejde med temaer og strukturer, men af klangfarver og stemninger. I billeddigtene om Rom forener han sit orkestreringsgeni med en poetisk inspiration, der gør lytteren blød i knæene også hvis man aldrig selv har været i Rom og set fontænerne, pinjerne og festerne. Fontane di Roma Billeddigtet om fontænerne kom først, i 1916, og var et nyskabende værk i italiensk musik. Det kræver store præstationer af både musikerne og dirigenten, men lykkes det, bliver lytterne tryllet til en anden og bedre verden i de små 20 minutter, musikken varer.

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 I Roms fontæner er Respighi en ør turist eller nok snarere en forelsket lokalpatriot. Komponisten har i denne symfoniske digtning villet give udtryk for de følelser og syner, der vækkes af fire af Roms fontæner på det tidspunkt af døgnet, hvor deres karakter er mest i harmoni med det omgivende landskab, og når deres skønhed er størst for beskueren, lød Respighis egen forklaring. Den første fontæne, Valle Giulia, lå på Respighis tid i landlige omgivelser. Der græssede får omkring fontænen, og det er en hyrdes skalmeje, der indleder billedet og giver et glimt af den halvvågne morgenstemning i det disede morgenlys. Ud på morgenen er man sammen med Respighi nået til Triton-fontænen, hvor havguden blæser i et kæmpemæssigt konkyliehorn, mens han løftes i vejret af fire delfiner. Overgangen fra morgentågerne til Triton-fontænens sprudlende vandorgie kommer som et chok, som Respighi brillant gengiver i hornsignaler og skrigende diskantlyde. Den største fontæne beser man ved middagstid. Det er den 25 meter høje Trevi-fontæne, der forestiller en triumferende Neptun i procession med sit følge af havfolk. Den overvældende skare passerer forbi i et majestætisk optog, der undertvinger alt omkring sig og kommer helt tæt på beskueren. Solnedgangen betragter man fra fontænen ved Villa Medici, hvor der er udsigt over det centrale Rom. Solen går ned til lyden af aftenklokker og fuglenes sidste sang det er en nostalgisk og melankolsk afslutning på døgnet. Som en meget original nyhed beder Respighi om, at en plade med nattergalesang afspilles som en del af musikken i tredje del. Selv det præcise pladenummer er angivet i partituret. Med beundringsværdig loyalitet sørger Respighis forlag den dag i dag for, at den originale nattergaleoptagelse følger med, når man anskaffer man sig partituret dog ikke længere på en 78 er, men på cd! Pini di Roma Roms pinjer blev skrevet i Konceptet er det samme som i Roms fontæner: Fire lokaliteter træder frem og fortæller deres historie.ʼpinjerneʼ skal ikke forstås så bogstaveligt som fontænerne de er blot et symbolsk bindeled mellem fire steder i byen. I første del er man ved Villa Borghese, hvor børn leger sanglege og drøner omkring. Respighi bruger en italiensk børnesang for at understrege den naive glæde, men i en skurrende dissonans støder børnenes leg sammen med et hold soldater, der trækker op. Anden del skifter drastisk scene til nedgangen ved en af de romerske katakomber. Det er underjordiske gravgange, hvor skeletter er stablet op i tusindvis. Fra dybet hører man salmesang, spillet af basunerne. Langsomt forsvinder sangen igen og tager mysterierne med sig i mørket.tredje del er en nattescene ved Janiculum-højen. En ensom klarinet spiller i måneskinnet, og pinjetræerne kan kun ses som silhouetter.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos Rafael Frühbeck de Burgos har i snart et halvt århundrede været Spaniens førende dirigent. Efternavnet har han fra sin tyske far, men senere tog han også navn fra sin fødeby Burgos i Spanien, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Rafael Frühbeck de Burgos har været chefdirigent for Montreal Symfonikerne, for Wiener Symfonikerne og 1. gæstedirigent for National Symphony Orchestra i Washington. I 1990 erne var han chefdirigent på Deutsche Oper i Berlin og for Berlins Radiosymfoniorkester. I dag er Rafael Frühbeck de Burgos chefdirigent for Dresden Filharmonikerne og æresdirigent for Det spanske Nationalorkester, som han var chef for i 1960 erne og 1970 erne. Rafael Frühbeck de Burgos er en institution i spansk musikliv. Han har dirigeret mere spansk musik end nogen anden, men har også været en af landets kulturelle spydspidser på andre måder. Fx var han den første til at opføre Bachs "Matthæuspassion" i Spanien, og han var også advokat for den ny avantgardemusik i 1960 erne. Desuden har han gæstedirigeret over 100 forskellige orkestre over hele kloden, bl.a. Wiener Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne, Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og London Symfonikerne. Siden sin første koncert med DR SymfoniOrkestret i 2004 har han optrådt her hver sæson, og han har også været på gæstespil med sine Dresden Filharmonikere. Han har indspillet flere end 100 plader, hvoraf mange af grammofonklassikere bl.a. indspilningerne af hans egne Albéniz-orkestreringer og en legendarisk udgave af operaen La vida breve med Spaniens store sopran Victoria de los Angeles i hovedrollen.

7 En aften i Hollywood DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Mauceri En rigtig Hollywood-aften med musik fra film som Hitchcocks Psycho og Spielbergs Nærkontakt af 3. grad. Torsdag 18. november kl Lørdag 20. november kl Koncerthuset, Koncertsalen Løssalgspris: 450, 400, 350, 270, 180, 100 kr.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om metro, transport og Parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncerthuset/foyerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. Radio og tv-optagelser Musikken i Koncerthuset tilhører alle i Danmark. Derfor optages koncerterne altid til radio og ofte også til tv. Det kan betyde, at der til tider er tv-kameraer på scenen eller i salen.