NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN"

Transkript

1 NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

2 Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning? 5 Tegn på at et barn ikke trives 6 Sådan gør du, når et barn ikke trives 7 Procedure når du er bekymret for et barn 7 Forældresamarbejdet 7 Tværfaglige grupper 10 Hvornår kan du bruge den tværfaglige gruppe? 10 Hvem er med i den tværfaglige gruppe? 10 Henvendelse til de tværfaglige grupper 11 Støttepædagog 12 Hvad er støttepædagogisk indsats? 12 Ansøgning om støttepædagogisk indsats 13 Støttepædagogiske handleplaner 13 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 14 Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 14 Hvad skal der stå i en indstilling? 14 Pædagogisk psykologisk vurdering 15 2

3 Underretning til Børnefamilieenheden 16 Underretningspligten 16 Sådan underretter du 16 Hvad skal der stå i en underretning? 17 Hvad gør Børnefamilieenheden, når de modtager en underretning? 18 Opfølgning på en underretning 18 Akutte situationer 20 Pludseligt opståede kriser 20 Vold og overgreb 20 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger 21 Videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed 21 Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed 21 Opdeling af forvaltningsmyndigheder i Københavns Kommune 21 Skemaer 23 Litteratur 24 Børnelinealen 26 3

4 Forord I Københavns Kommune skal alle børn og unge have et godt liv med mulighed for at udvikle de evner og ressourcer, de har. Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik fastslår, at vi skal skabe de bedst mulige vækstbetingelser for børn og unge i København. Derfor har vi fokus på, at børn og unge, der har behov for støtte, får den så tidligt som muligt. Denne handlevejledning er til dig, der er ansat i Københavns Kommune, og som dagligt har kontakten og samværet med børn og unge i de københavnske skoler, institutioner og fritidstilbud. Handlevejledningen beskriver, hvad du og dine kollegaer skal være opmærksomme på, hvis et barn ikke trives i institutionen, skolen og dagligdagen, hvordan I skal reagere, og hvordan I kan tilrettelægge en særlig indsats over for disse børn og unge i institutionen, fritidstilbuddet og på skolen. Københavns Kommunes overordnede værdigrundlag om respekt, tillid, dialog og ligeværdighed er udgangspunktet for, hvordan vi tilrettelægger særlig støtte. Det indebærer bl.a., at det altid skal ske i samarbejde med forældrene, og at støtten så vidt muligt gives i nærmiljøet, så barnet eller den unge kan gå i den lokale institution eller skole og benytte sig af de lokale fritidstilbud. Vi håber, at denne vejledning kan være til inspiration og give klare rammer for jeres arbejde med at sikre en tidlig indsats til børn og unge med særlige behov. Med venlig hilsen Anne Vang Børne- og Ungdomsborgmester Mikkel Warming Socialborgmester 4

5 Hvem bør kende denne handlevejledning? Handlevejledningen for tidlig indsats henvender sig til dig, der er ansat i Københavns Kommune, og som i dit arbejde dagligt har kontakt og samvær med børn og unge. Det er bl.a. pædagoger, dagplejere, lærere, sundhedsplejersker og socialrådgivere, men også andre af kommunens ansatte, som f.eks. sygeplejersker, læger og tandlæger, der ikke er ansat på en institution eller skole. Vejledningen beskriver, hvordan du skal handle, hvis du oplever, at et barn eller en ung ikke trives i sin institution, skole og dagligdag, og derfor har behov for en særlig indsats. Den beskriver bl.a., hvordan du skal handle, hvis samarbejdspartnere i kommunen skal inddrages i forhold til at støtte barnet eller den unge. Bagerst i handlevejledningen finder du Børnelinealen. Når du oplever, at et barn ikke trives, kan du placere din bekymring for barnet på linealen. Placeringen hjælper dig med at vurdere, om barnets vanskeligheder kan klares i det daglige rum, eller om de kræver en særlig indsats. Du kan finde handlevejledningen og Børnelinealen på der guider både borgere og fagfolk, når de bliver bekymret for et barn. 5

6 Tegn på at et barn ikke trives Alle, der arbejder med børn og unge i Københavns Kommune, har et særligt ansvar over for de børn og unge, de møder i deres daglige virke. Det betyder, at du som ansat, skal have opmærksomheden rettet mod de børn og unge, der på forskellige måder udsender signaler om, at de ikke trives. Det er vigtigt, at du tager barnets eller den unges faldende trivsel alvorligt og indleder en tidlig forebyggende indsats med henblik på, at barnet eller den unge skal få det bedre. Listen her på siden indeholder en række symptomer, der kan være tegn på, at et barn har brug for særlig støtte. Vær opmærksom på, at listen består af eksempler og derfor ikke er udtømmende. Kropslige reaktioner kan være: mavepine kvalme svimmelhed hovedpine søvnproblemer ufrivillig vandladning neglebidning problemer med at spise. Følelsesmæssige reaktioner kan være: manglende relation til andre børn og voksne vrede, aggression og raseriudbrud manglende evne til at opleve glæde, meget grædende koncentrationsbesvær manglende initiativ angst og tvangstanker barnet eller den unge er indesluttet og apatisk. Andre tegn: manglende sproglige kompetencer indlæringsvanskeligheder pludselig ændring i barnets eller den unges adfærd at barnet eller den unge selv beder om hjælp stort fravær fra daginstitution eller skole uden forklaringer blå mærker eller andre fysiske tegn barnet eller den unge overtager forældrenes forpligtelser overdreven tilpasning. Børnelinealen bagerst i pjecen kan hjælpe dig med at placere din bekymring og vurdere, om situationen kan klares i det daglige rum eller kræver en særlig indsats. 6

7 Sådan gør du, når et barn ikke trives Når en bekymring opstår, er det vigtigt, at du så tidligt som muligt tager hånd om problemet sammen med dine kollegaer, din leder og barnets forældre, så I sammen kan afhjælpe symptomerne og forhindre dem i at udvikle sig yderligere. En tidlig og fælles indsats giver jer bedre muligheder for at støtte barnet eller den unge til at komme ind i en god udvikling. Procedure når du er bekymret for et barn Skemaet på næste side beskriver den almindelige sagsgang for, hvordan I skal handle i din institution, skole eller fritidstilbud, når du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Faserne 1-4 beskriver, hvordan I skal handle, hvis I vurderer, at I selv kan løse problemet i samarbejde med forældrene. Fase 1 til 4 skal forløbe i et samarbejde med din leder. Fase 5-6 beskriver muligheden for at kontakte støttepædagogteamet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børnefamilieenheden, hvis I vurderer, at barnets eller den unges vanskeligheder ikke kan håndteres inden for institutionens, fritidstilbuddets eller skolens egne rammer. Under alle faserne kan du altid få rådgivning og støtte til en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og til at håndtere kontakten med forældrene. Du kan søge konsultativ støtte og rådgivning hos f.eks. den tværfaglige gruppe, den pædagogiske konsulent, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, støttepædagogteamet, sundhedsplejersken, den kommunale børnelæge, etnisk konsulentteam, UU-vejlederen eller Børnefamilieenheden. Forældresamarbejdet Forældre og familie er nøglepersoner i børn og unges liv. De er dem, der kender børnene bedst, og de er ofte den vigtigste ressource til at forandre og udvikle børn og unges hverdag i en positiv retning. Derfor er det vigtigt, at du og dine kollegaer inddrager forældrene fra starten, når I bliver bekymrede for deres barn, og at I vedholder kontakten med forældrene og inddrager dem aktivt undervejs i processen. Hvis du synes, det er svært at henvende dig til forældrene om din bekymring, så husk, at hvis du er bekymret for deres barn, så er forældrene det som regel også. I langt de fleste tilfælde vil forældrene endda være taknemmelige for, at du reagerer og handler på bekymringen. 7

8 Faser 1. Du iagttager tegn på, at noget kan være galt, eller at barnet ikke trives. Hvem gør hvad Del bekymringen med en kollega og/eller din leder. Brug f.eks. Børnelinealen bagerst i pjecen til at drøfte og placere jeres bekymring for barnet. Du skal altid have din leders støtte, før du går videre med en handling i forhold til din bekymring. Husk at inddrage forældrene allerede i denne fase. 2. Lav et udkast til en pædagogisk handleplan for barnet. Dokumentér bekymringen ved at iagttage barnets særlige behov, ressourcer, vanskeligheder og relationer i det miljø, barnet befinder sig i. Inddrag evt. også viden fra andre kollegaer, som har kontakt til barnet. Udarbejd et udkast til en pædagogisk handleplan, som beskriver forslag til en tidlig indsats. Den pædagogiske handleplan skal fungere som et brugbart redskab gennem hele indsatsen. Derfor skal du løbende registrere barnets udvikling i handleplanen. 3. Hold et møde med forældrene. Der bør ikke gå mere end 4 uger, fra bekymringen opstår, til forældrene inddrages ved et møde. Arrangér et møde med forældrene og andre relevante voksne omkring barnet, hvor du informerer om dine iagttagelser og orienterer om forslaget til en pædagogisk handleplan. Mødet skal så vidt muligt slutte med, at I beskriver fælles mål for det videre arbejde. Initiativerne, som I har beskrevet i den pædagogiske handleplan, iværksættes. Der bør maksimalt gå 3 måneder, fra I har indgået aftale om en særlig indsats, til I følger op på indsatsen omkring barnet. 4. Revidér evt. den pædagogiske handleplan. Revidér evt. handleplanen på baggrund af mødet med forældrene, og iværksæt initiativer, som følges op med løbende evalueringer. Hvis barnet er kommet ind i en positiv udvikling, skal I vurdere, hvorvidt og hvornår indsatsen skal stoppe. 8

9 Faser 5. Hvis problemet ikke er løst med indsats alene fra din institution eller skole. Hvem gør hvad Overvej, om der skal sendes en ansøgning om støttepædagog (se side 12) eller en indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på at få en vurdering af barnets behov (se side 14). Vurdér, om der skal foretages en underretning til Børnefamilieenheden (se side 16). Husk at forældrene altid bør inddrages i beslutningen om at inddrage samarbejdspartnere i kommunen. 6. Videre forløb Hvis Støttepædagogteamet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller Børnefamilieenheden vurderer, at der skal iværksættes særlig støtte, skal anvisningerne fra de pågældende indarbejdes i jeres handleplan for barnet. Børnefamilietenheden kan dog kun videregive anvisninger, hvis forældrene har samtykket. Husk at en underretning til Børnefamilieenheden ikke udelukker en samtidig indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller ansøgning om støttepædagog og omvendt. at gøre løbende status på din bekymring for barnets udvikling. Du kan med fordel tage udgangspunkt i Børnelinealen bagerst i pjecen. at jeres egen indsats med barnet skal fortsætte, selvom I har ansøgt om støttepædagog, indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller underrettet Børnefamilieenheden. Jeres indsats skal også fortsætte uanset udfaldet af en ansøgning, indstilling eller underretning. 9

10 Tværfaglige grupper De tværfaglige grupper tilbyder rådgivning til alle, der arbejder professionelt med børn og unge i Københavns Kommune. Der er tværfaglige grupper i alle otte distrikter i kommunen. De tværfaglige grupper skal sikre, at støtten til børn og unge ydes tidligt og sammenhængende, herunder at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden fagkundskab. Hvornår kan du bruge den tværfaglige gruppe? Du kan søge rådgivning fra den tværfaglige gruppe i jeres distrikt, når det vil være gavnligt at få belyst problemstillingerne fra flere faglige vinkler. Den tværfaglige gruppe giver råd og vejledning til, hvordan du og dine kollegaer skal håndtere en bekymring for et barn eller en ung. Det kan f.eks. være forslag til forebyggende tiltag i dagtilbuddet, skolen eller fritidstilbuddet, brug af pædagogiske redskaber, underretning til Børnefamilieteenheden mv. Den tværfaglige gruppe kan også hjælpe med at udforme en vejledende pædagogisk handleplan. Du kan henvende dig med alle former for bekymringer i den tværfaglige gruppe. Det kan f.eks. være pludselig ændring i adfærd, udviklingsproblemer, bekymrende fravær, tvivl om forældreomsorg, mobning, spiseforstyrrelser, hyperaktivitet eller passivitet mv. Hvem er med i den tværfaglige gruppe? De tværfaglige grupper er sammensat af fagpersoner fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen og består bl.a. af sagsbehandlere fra Børnefamilieenhederne, sundhedsplejersker/kommunallæger, psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og pædagogiske konsulenter. Herudover er det muligt at indkalde andre relevante faggrupper ad hoc. 10

11 Henvendelse til de tværfaglige grupper Når du ønsker at drøfte en sag i den tværfaglige gruppe, skal du henvende dig til tovholderen for den tværfaglige gruppe i jeres distrikt. Inden mødet skal du udfylde et henvisningsskema, der giver et kort rids over sagens indhold og karakter. Når du udfylder henvisningsskemaet bør du overveje, om du vil fremlægge din bekymring alene eller sammen med en kollega. Du bør også overveje, om forældrene skal inviteres til at deltage i mødet med den tværfaglige gruppe. Vær opmærksom på, at du kun kan drøfte konkrete sager med samtykke fra forældrene. Uden forældrenes samtykke til videregivelse af oplysninger kan sagen kun drøftes som en anonym problemstilling. Find henvisningsskema, samtykkeerklæring og kontaktoplysninger til den tværfaglige gruppe på under Guide til fagfolk. 11

12 Støttepædagog Støttepædagogisk indsats gives til børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i dag-, fritids- eller klubtilbud for at kunne trives og udvikle sig. Det kan f.eks. være børn og unge, der har svært ved at indgå i fællesskabet. Hvad er støttepædagogisk indsats? Den støttepædagogiske indsats kan have forskellig karakter, afhængigt af de vanskeligheder den skal afhjælpe. Den støttepædagogiske indsats kan bl.a. være: at institutionen får bevilget et antal støttetimer, som varetages af en støttepædagog fra distriktets støtteteam. Institutionen kan også selv ansætte en støttepædagog. I så fald får institutionen opskrevet sit budget. et pædagogisk observationsforløb med henblik på at kortlægge barnets vanskeligheder og udforme en vejledning til barnets pædagoger. Observationsforløbet udføres af en støttepædagog eller lignende fagperson. et supervisionsforløb, der f.eks. kan være en etablering af særlige småbørnsgrupper, hvor der tilknyttes faste støttepædagoger. et kursustilbud til barnets pædagoger. Kurset kan f.eks. handle om metoder til at håndtere barnets vanskeligheder. 12

13 Ansøgning om støttepædagogisk indsats Det er kun barnets dag-, fritid- eller klubtilbud, der kan søge om støttepædagogiske foranstaltninger til et barn. Distrikternes visitationsudvalg behandler ansøgninger om støttepædagog og foretager på baggrund af ansøgningen en individuel vurdering af barnets behov. Visitationsudvalget behandler ansøgninger to til fire gange årligt. Akutte ansøgninger behandles dog så hurtigt som muligt. Støttepædagogiske handleplaner Hvis jeres institution får bevilget støtte, skal der udarbejdes en støttepædagogisk handleplan. I får tilsendt et skema til handleplan sammen med bevillingen. Overvejelser fra ansøgningen skal inddrages i den støttepædagogiske handleplan. Støttepædagogen og din leder er ansvarlig for at udarbejde og følge op på handleplanen. Inden I søger om støttepædagogressourcer, anbefales det, at I kontakter støttepædagogteamet i jeres distrikt, der kan rådgive om handlemuligheder og ansøgning. Ansøgningen skal indeholde jeres overvejelser over, hvordan støttetimerne skal bruges. I skal desuden vedlægge relevante bilag, f.eks. udtalelser fra speciallæge, psykolog og lignende samt institutionens observationer og beskrivelser af barnet. Det er vigtigt, at I udfylder alle punkter i skemaet. Find skema til ansøgning om støttepædagog på under Guide til fagfolk. Her kan du også finde Vejledning til støtteforanstaltninger i dagtilbud, fritidshjem og KKFO. Husk at det altid er en god idé at samarbejde med barnets forældre om ansøgningen for at styrke den fælles og helhedsorienterede indsats. at barnets forældre skal gennemlæse, eventuelt kommentere ansøgningen og underskrive ansøgningen. at inddrage forældrene i arbejdet med den støttepædagogiske handleplan. 13

14 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder bl.a. specialpædagogisk bistand og foretager pædagogisk psykologiske vurderinger. Specialpædagogisk bistand kan f.eks. være råd og vejledning til pædagoger, lærere og forældre om relevante muligheder for at afhjælpe barnets vanskeligheder. En pædagogisk psykologisk vurdering skal sikre, at barnet får netop den støtte, det har behov for. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning giver med udgangspunkt i vurderingen anbefalinger til tiltag, I kan iværksætte. En anbefaling kan f.eks. være, at der bør iværksættes specialundervisning. Specialpædagogisk bistand eller specialundervisning gennemføres som udgangspunkt på barnets egen institution eller skole. Det kan dog være nødvendigt, at barnet overflyttes til en anden institution eller skole, hvis der ikke findes et relevant institutions- eller undervisningstilbud inden for hjemskolen eller -institutionen. Find indstillingsskema og kontaktoplysninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på under Guide til fagfolk. Skolelederen kan iværksætte specialpædagogisk bistand med øjeblikkelig varsel, hvis et barn har akut behov. I disse tilfælde skal din leder efterfølgende tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Skolederen kan i enkelte fag iværksætte specialundervisning, uden at der foreligger en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis forældrene er enige i beslutningen. Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Det anbefales, at du eller din leder altid kontakter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og drøfter problemstillingen, inden I sender en indstilling. Ofte kan eventuelle vanskeligheder afhjælpes tidligt via råd og vejledning samt supervision fra ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Andre gange skal der gennemføres en pædagogisk psykologisk vurdering. Hvad skal der stå i en indstilling? Det er vigtigt, at I nøje beskriver barnets ressourcer, kompetencer og vanskeligheder og de faktorer, som virker henholdsvis fremmende og fastholdende i forhold til barnets udvikling. Når du og din leder indstiller et barn til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, forventes det, at jeres egne handlemuligheder er opbrugte. Derfor skal I beskrive i indstillingen, hvad I hidtil har gjort for at afhjælpe vanskeligheder- 14

15 ne, hvordan det har virket, og hvilken effekt tiltagene har haft. Eksempler på forudgående tiltag i institutionen eller skolen: særlig støtte i en periode omrokering af grupper pædagogiske inkluderende tiltag, der retter sig mod at afhjælpe barnets specifikke vanskeligheder undervisningsdifferentiering brug af holddannelse samtaler og samarbejde med forældre inddragelse af sundhedsplejen, pædagogiske konsulenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller vejledning m.m. fra den tværfaglige gruppe. Husk at indstillingen altid skal ske i samarbejde med forældrene og altid gennem din leder. Forældrene kan bidrage med nødvendige oplysninger i beskrivelsen af barnets vanskeligheder, og deres medvirken er afgørende for institutionens eller skolens muligheder for at tilgodese barnets særlige behov. Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig, at der laves en indstilling, skal din leder afgøre, om det er nødvendigt at lave en indstilling. Pædagogisk psykologisk vurdering På baggrund af den pædagogisk psykologiske vurdering stiller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning forslag til tiltag, der kan støtte op om barnets videre udvikling. Hvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, stiller de et forslag om, hvordan I kan imødekomme barnets særlige behov i institutionen eller skolen. Hvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, stiller de et forslag om formen, omfanget og indholdet af denne. Forslaget sendes skriftligt til din leder samt til forældrene. Din leder orienterer lærere, pædagoger og andre, der har medvirket ved indstillingen eller har behov for informationen. Hvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, at der skal iværksættes en støttepædagogisk indsats i form af støttetimer, skal I ansøge om støttepædagog (se side 12). Din leder afgør, om der skal iværksættes støtte og i givet fald hvilken støtte, der skal iværksættes. Afgørelsen skal begrundes, og den skal foreligge skriftligt. Din leder skal desuden orientere barnets forældre om deres klagemuligheder. 15

16 Underretning til Børnefamilieenheden Når du er bekymret for et barn, kan der være mange ting, der holder dig tilbage fra at reagere. Hvis din intuition fortæller dig, at der er grund til at være bekymret, er det vigtigt, at du handler. En underretning er udtryk for omsorg, og det er vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til forældrene undlader at gå videre med din bekymring. Hvis du er i tvivl, om du skal underrette, kan du altid kontakte Børnefamilieenheden for at få råd og vejledning. Du kan også forinden have drøftet din bekymring i den tværfaglige gruppe (se side 10). Hvis du får mistanke om seksuel eller voldelig krænkelse, grov omsorgssvigt eller andet, hvor barnets tarv er alvorligt truet, skal du omgående kontakte Børnefamilieenheden eller Den Sociale Døgnvagt. Se mere under afsnittet Akutte situationer på side 20. Underretningspligten Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de møder børn, der er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Som fagperson har du skærpet underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere alene på baggrund af en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Du skal underrette Børnefamilieenheden, hvis du vurderer, at et barn eller en ung viser tegn på mistrivsel, omsorgssvigt eller på anden vis er truet i sin udvikling i en sådan grad, at det ikke kan klares med den hjælp, som dit arbejdssted normalt kan trække på. Sådan underretter du Det anbefales, at du så tidligt som muligt inddrager og samarbejder med familien. Forældre vil som regel deres børn bedste, og støtten til barnet bliver bedst, hvis du samarbejder med familien. Find skema til underretning på bekymret under Guide til fagfolk. Skemaet kan også fås hos den lokale Børnefamilieenhed. En underretning angives som udgangspunkt skriftligt til Børnefamilieenhed i den bydel, hvor barnet bor. Inden du sender underretningen til Børnefamilieenhed, kan du holde et møde med forældrene, hvor du lader dem gennemgå underretningen og giver dem mulighed for at kommentere. Underretningen udleveres til forældrene inden mødet. Hvis forældrene er uenige i underretningen, skal du orientere dem om, at du ikke ændrer i underretningen, men at du tilføjer eller vedlægger deres kommentarer. Overvej, om det er relevant at have en kollega eller din leder med til samtalen. Hvis din leder er med ved 16

17 samtalen, er det hendes/hans opgave at formidle de svære ting til forældrene, så du fortsat kan opretholde den gode kontakt til dem. Hvad skal der stå i en underretning? I underretningen skal der være fokus på de vanskeligheder, men også ressourcer, der har med barnets udvikling, adfærd, trivsel og relation til forældrene at gøre. Eksempler på vigtige forhold, der kan beskrives i en underretning: Intellektuel tilstand Er barnets udvikling alderssvarende? Kan barnet planlægge aktiviteter, koncentrere sig, forstå og udtrykke sig? Følelsesmæssig tilstand Er barnet glad, mut, vred, angstfyldt? Hvordan er barnets selvtillid og selvværd? Evnen til at indgå i sociale relationer Hvordan er barnets tilknytning til forældrene? Er barnet tillidsfuldt, konfliktfyldt, klæbende, fravælgende i forhold til voksne og/eller andre børn? Fysisk tilstand Hvordan er barnets grov- og finmotoriske udvikling? Hvordan er barnets generelle fysiske udvikling? Ring for at komme i kontakt med Børnefamilieenheden. Her skal du spørge efter en socialrådgiver fra Børnefamilieenheden i den bydel, hvor barnet bor. Uden for normal åbningstid skal du kontakte Den Sociale Døgnvagt på tlf Husk altid at: forholde dig konkret til, hvad du har set og oplevet. Du må ikke tolke på, hvad adfærden er udtryk for, eller konkludere og finde løsninger på barnets eller familiens vanskeligheder. beskrive konkrete hændelsesforløb, der har bevirket, at du er bekymret for barnet. beskrive, hvor længe problemet har eksisteret, og hvor lang tid institutionen eller skolen har kendt barnet. Det er vigtigt at få så nuanceret en beskrivelse som muligt af barnet. beskrive, hvad der er gjort for at afhjælpe vanskelighederne på din institution eller skole, samt hvordan samarbejdet med forældrene har været. oplyse dato, navn, cpr-nr. og adresse på barnet, samt navn og adresse på forældrene. din leder, skal skrive under på underretningen. 17

18 Hvad gør Børnefamilieenheden, når de modtager en underretning? Når Børnefamilieenheden modtager en underretning, sender de en bekræftelse til underretter inden for seks hverdage. Herefter kontakter Børnefamilieenheden barnets forældre for at få underretningen nærmere belyst og skabe en dialog med familien om de vanskeligheder, der måtte være. Børnefamilieenheden vurderer herefter, om der er grundlag for at foretage en 50-undersøgelse, der skal belyse barnets og familiens vanskeligheder og ressourcer. I undersøgelsesfasen kan det være nødvendigt med yderligere beskrivelser af barnet, og Børnefamilieenheden vil derfor anmode om udtalelser fra fagpersoner, som har relevante oplysninger om barnet. Sådan en henvendelse fra Børnefamilieenheden skal besvares inden for ti arbejdsdage. På baggrund af undersøgelsen beslutter Børnefamilieenheden, om der skal iværksættes en foranstaltning. Det kan f.eks. være familiebehandling, psykologisk støtte eller en støttekontaktperson til barnet eller hele familien. Kun i yderste tilfælde vil en anbringelse uden for hjemmet komme på tale. Hvis Børnefamilieenheden beslutter at iværksætte en foranstaltning omkring familien og/eller barnet, udarbejder enheden i samarbejde med familien en handleplan, der beskriver målet for indsatsen. Opfølgning på en underretning Som underretter er du ikke part i sagen, og du har derfor ikke juridisk krav på at blive orienteret om sagens forløb. Derfor bør du og dine kollegaer være opmærksomme på at spørge familien om forløbet, da det er familien, der har den største viden om, hvad der er sket, efter Børnefamilieenheden har modtaget underretningen. Inden du sender underretningen kan du bede om forældrenes samtykke til at dele oplysninger, da Børnefamilieenheden derefter må orientere dig om sagens forløb. Børnefamilieenheden vil også altid forsøge at få samtykke fra barnets forældre eller den unge, der er fyldt 15 år, til at dele oplysninger og samarbejde med relevante parter om den iværksatte støtte. Husk at fortsætte indsatsen over for barnet og familien, selvom du har underrettet Børnefamilieenheden. Hvis der opstår nye bekymringer, skal du underrette Børnefamilieenheden igen. 18

19 19

20 Akutte situationer Det er vigtigt, at du er opmærksom på behovet for støtte til børn og unge, der har været udsat for en voldsom hændelse de har brug for, at nære voksne kan rumme deres reaktioner. Som voksen, der kender barnet eller den unge, kan du hjælpe ved at: være parat til at lytte og tale, når barnet eller den unge har behov for det være klar over, at barnet eller den unge ind i mellem vil virke upåvirket af situationen turde være ked af det sammen med barnet eller den unge tage hånd om praktiske forhold. Få råd og vejledning til at håndtere en pludselig krisesituation hos: Børnefamilieenheden på tlf Sct. Stefans Rådgivning på tlf Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i dit distrikt. Find kontaktoplysninger på under Guide til fagfolk. Pludseligt opståede kriser Ved pludselige kriser, ulykke og dødsfald skal du og dine kollegaer planlægge indsatsen i overensstemmelse med institutionens eller skolens omsorgs- eller kriseplan. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan desuden yde rådgivning og vejledning til institutionen, skolen og hjemmet. I nogle tilfælde kan de også yde hjælp til bearbejdning af børnenes og lærernes eller pædagogernes oplevelser i den første tid efter hændelsen. Vold og overgreb Hvis du får viden om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, skal du omgående underrette din leder. Du må ikke først orientere forældrene, fordi det i disse situationer kan vanskeliggøre det videre forløb, herunder politiets eventuelle arbejde. Herefter aftaler du og din leder, hvordan I underretter Børnefamilieenheden, som efter underretningen vil overtage sagsbehandlingen og guide til videre handling i sagen. En underretning om overgreb og lignende grove forhold sker normalt telefonisk på grund af den særlige og akutte situation. Børnefamilieenheden vil dog efterfølgende anmode om en skriftlig underretning. Ring for at komme i kontakt med Børnefamilieenheden. Her skal du spørge efter en socialrådgiver fra Børnefamilieenheden i den bydel, hvor barnet bor. Uden for normal åbningstid skal du kontakte Den Sociale Døgnvagt på tlf

21 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Som ansat i den offentlige forvaltning må du ikke gennem dit arbejde skaffe dig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af dine arbejdsopgaver. Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt gælder for alle offentligt ansatte. Videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed Du må gerne videregive fortrolige oplysninger til en anden medarbejder i samme forvaltningsmyndighed. Men selvom det er muligt at videregive oplysninger, er det vigtigt at huske på, at der samtidigt også er tavshedspligt inden for samme forvaltningsmyndighed. Derfor skal du altid være opmærksom på, at oplysninger ikke kan videregives, med mindre det er nødvendigt og relevant for sagens behandling. Du skal også huske at orientere forældrene om, at du fremlægger sagen, med mindre du fremstiller den anonymt. Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed Som hovedregel må oplysninger om rent private forhold ikke videregives mellem forskellige forvaltninger (Forvaltningslovens 28, stk. 1, jf. Persondatalovens 78). Private forhold er f.eks. race, etnicitet, hudfarve, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af rusmidler. Undtagelser: Oplysninger om private forhold må kun videregives til anden forvaltningsmyndighed, hvis: den oplysningen angår, har samtykket. I børnesager er det forældremyndighedsindehaveren. det er nødvendigt for sagens behandling (Sevicelovens 11). I disse tilfælde kan en myndighed påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældremyndighedsindehavers samtykke samt iværksætte en undersøgelse efter Servicelovens 50. hensynet til barnet eller den unge vægter højere end tavshedspligten (Værdispringsreglen). Inden du anvender Værdispringsreglen, skal du have forsøgt at få forældrenes tilladelse, med mindre der er tale om akutte forhold. Du kan læse mere om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed i Forvaltningslovens 28 samt Persondatalovens kap. 4. Opdeling af forvaltningsmyndigheder i Københavns Kommune Begreberne samme og anden forvaltningsmyndighed er ikke udtryk for, hvordan Københavns Kommune eller andre kommuner organisatorisk har opdelt sine forvaltninger. Begreberne er lovbestemte. Du kan læse mere i Vejledning om tavshedspligtsregler (se side 24). 21

22 Oplysninger kan udveksles inden for samme forvaltningsmyndighed, men stadigvæk under hensyntagen til den gældende tavshedspligt. Københavns Kommune er en enhedsforvaltning. Således er Børnefamilieenheden, sundhedsplejen, daginstitutioner, pædagogiske konsulenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under samme forvaltningsmyndighed. Det betyder, at oplysninger kan udveksles mellem f.eks. sundhedsplejen og Børnefamilieenhederne. Skoler og fritidsordninger (KKFO) er imidlertid selvstændige forvaltningsmyndigheder. Det betyder, at skoler og KKFO ikke må udveksle oplysninger med andre forvaltningsmyndigheder heller ikke andre skoler/kkfo uden tilladelse fra barnets eller den unges forældre eller den unge, der er fyldt 15. Skole og KKFO skal desuden have forældrenes accept og tilladelse til at drøfte et navngivet barn i f.eks. en tværfaglig gruppe, hvor der er repræsentanter fra Børnefamilieenheden, Sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 22

23 Skemaer Skemaer, vejledninger og lign. til rådgivning i den tværfaglige gruppe, støttepædagog, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og underretning til Børnefamilieenheden findes på under Guide til fagfolk. Hvis du ikke har adgang til skemaerne på hjemmesiden, kan du få dem via din leder. Oversigt over skemaer: Henvisningsskema til tværfaglige grupper Ansøgningsskema til støttepædagog Indstillingsskema til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Underretningsskema til Børnefamilieenheden Skema til udtalelse fra daginstitution (Børnefamilieenheden) Skema til skoleudtalelse (Børnefamilieenheden) 23

24 Litteratur Hvis du har fået lyst til at få en mere uddybende viden om dette område, kan nedenstående litteraturliste være en inspiration til dig og din institution/skole. Ministerielle publikationer: Socialministeriet (2004): Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt. Socialministeriet (2005): Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge. Lovgivning: Forvaltningsloven Kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger mv. Serviceloven Kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, kapitel 25 om handleplaner samt kapitel 26 om underretningspligt. Persondataloven - Kapitel 4 om behandling af personoplysninger. Vejledning om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældre. VEJ nr. 86 af 30/11/2006. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. VEJ nr. 90 af 05/12/2006 (vejledning nr. 3 til Serviceloven) og VEJ nr. 52 af 01/10/2008. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. BEK nr. 356 af 24/04/2006 og BEK nr. 951 af 22/09/2008. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. BEK nr af 15/12/2005 og BEK nr. 719 af 01/07/

25 25

26 Børnelinealen Børnelinealen viser bekymringstegn i fem kategorier fra børn og unge i trivsel, til børn og unge i svære sociale problemer. Linealen giver dig et skøn af barnets situation og forældreomsorgen, og hvor barnets vanskeligheder kan løses. Børnelinealen giver dig mulighed for at foretage et skøn af barnets situation, og den indfanger derfor ikke kompleksiteten i arbejdet med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Du finder en mere uddybende beskrivelse af dine handlemuligheder, når du bliver bekymret for et barn, i denne pjece eller på Børnelinealen er sendt til skoler og institutioner i en lamineret udgave sammen med denne handlevejledning. Den laminerede udgave af Børnelinealen indeholder også en oversigt over de samarbejdspartnere i kommunen, som er beskrevet i denne pjece. Barnets udvikling Forældreomsorgen Tidsperspektiv Børn i trivsel Barnet udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, skole, sundhedsplejerske, daginstitution m.v. Kortvarigt Vanskelighederne klares i det daglige rum Børn i faldende trivsel Barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, og viser tegn på, at noget er galt. eller Barnet er udsat for en større, men forbigående belastning, og viser tegn på, at noget er galt (barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Forældrene gør evt. på opfordring brug af råd og vejledning hos læge, skole, sundhedsplejerske, daginstitution m.v. Kortvarigt Vanskelighederne klares i det daglige rum 26

27 Barnet udviser signaler i form af psykiske eller fysiske reaktioner, f.eks. selvskadende adfærd eller andre adfærdsreaktioner og har vanskeligheder i samspillet med andre og/eller kontaktforstyrrelser. Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved utryghed, spiseforstyrrelse, handicap m.m. Barnet udsættes for fysisk overlast, f.eks. hvis barnet bliver slået. Forældrenes omsorg er god f.eks. i relation til handicappede børn. eller Forældrenes omsorg er midlertidig eller konstant reduceret pga. vold i hjemmet, psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en aktuel krise ved f.eks. sygdom, dødsfald, arbejdsløshed eller vold i familien. Børn med behov for særlig støtte Underretningspligt Sårbare børn Udsatte børn Truede børn Længerevarende til langvarigt Vanskelighederne kræver bistand fra andre Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig kontinuerligt i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. Barnets tegn på, at noget er galt, tager til i styrke og omfang. Forældrenes omsorg er reduceret i så høj grad, at de ikke magter at håndtere belastningerne i familien. Der er mishandling eller vold i familien. Langvarigt Vanskelighederne kræver bistand fra andre Barnet sender dagligt signaler om truet udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt og har f.eks.: - psykiske lidelser - kontaktsvaghed - et misbrug - eller laver kriminalitet. Barnet har skader på personligheden. Forældrenes omsorg mangler og er stærkt belastet p.g.a. af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Meget langvarigt Vanskelighederne løses særlige steder 27

28 Grafisk formgivning: Gurli Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Colourbox - Tryk: KLS Grafisk Hus A/S - CO2 neutral tryksag 28

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Cpr.nr.: Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Indstilling om Lovområde og Tilbudseksempel Pris på tilbudseksempel Alternativ til indstilling (Hvis ingen alternativ skal det begrundes

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats

Bedre Tværfaglig Indsats OBS! Pr. dags dato (25.1) er hæftet ikke helt færdigt der mangler at blive færdiggjort et mødeskema samt sidste korrekturrunde, før hæftet endeligt godkendes i styregruppen og sendes til tryk primo februar.

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013 Handleguiden Handleguiden side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bærende principper i det tidlige

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs Handlevejledning Børn i familier med alkoholproblemer 1 Illustration: Pia Thaulovs Indholdsfortegnelse Indledning 03 Alkoholproblemer 04 Omsorgssvigt 6 Fra bekymring til handling 08 Oversigt - Handleveje

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Den Sammenhængende Børnepolitik

Den Sammenhængende Børnepolitik Den Sammenhængende Børnepolitik Forebyggende indsats for sårbare børn og unge Børne- & Kulturområdet April 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Faglig bekymring for barnet/familien... 3 4.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Forord... 3. Indledning... 4 Resume... 4 Introduktion til politikområdet... 4 Udfordringerne... 4

Forord... 3. Indledning... 4 Resume... 4 Introduktion til politikområdet... 4 Udfordringerne... 4 Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik 2009-2012 Indholdsfortegnelse 02 Forord..................................................... 3 Indledning..................................................

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere