STUDIESTART. Vanskelige kolleger? RIV UD OG GEM. Sådan tackler du dem ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIESTART. Vanskelige kolleger? RIV UD OG GEM. Sådan tackler du dem 20-25 ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE"

Transkript

1 ANOREKSI MELLEM SYGDOM OG IDENTITET MARTE MEO ANVENDT PÅ PLEJEHJEM DANISH JOURNAL OF NURSING NR SEPTEMBER ÅRGANG Vanskelige kolleger? Sådan tackler du dem STUDIESTART ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE RIV UD OG GEM

2 4 Sygeplejersken 18/2008 INDHOLD ARTIKLER 26 Afdelingen har egen coach til personalet Når problemerne tårner sig op på arbejdet eller på hjemmefronten, kan personalet på Medicinsk afdeling på Holstebro Sygehus bestille tid hos afdelingens egen coach. 28 Utrygge aftener i belastet boligkvarter Medarbejderne i Greve Kommunes hjemmepleje ønskede mere uniformeret politi for at sikre et trygt arbejdsmiljø. I stedet fik de redskaber til, hvordan de skal handle, hvis de føler sig utrygge. 32 Reparerer skrøbelige skæbner og stole 35 Hold blæren i topform TEMA side 20-25: DEN VANSKELIGE KOLLEGA 20 Anstrengende kolleger Vanskelige medarbejdere findes på alle arbejdspladser. Derfor kan man lige så godt lære at samarbejde med dem først som sidst. 22 Sådan tackler du din vanskelige kollega Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne Hvor vanskelig er du selv? Test hvordan du reagerer på anstrengende kolleger, og se hvilken type du selv er: Damptromlen, brokkeren, den passive eller fniseren. Sygeplejersken Nr september Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax Art Director Tone Thoresen Layout Henriette Østergaard/Datagraf Tryk Stibo Graphic Distribueret oplag 1. juli juni 2007: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Mediaforsyning på Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 25, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer Forretningsannoncer Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold.

3 INDHOLD Fag 44 Anoreksi mellem sygdom og identitet Recovery-perspektivet kan bruges i behandlingen af kvinder, som lider af en spiseforstyrrelse. Det er ikke alene kontrol, diæter, medicin og vejning, der hjælper kvinderne, men ligeledes det at blive mødt på en anerkendende og autentisk måde af behandlere og eget netværk. 48 sygeplejen ved overflytning fra intensiv til stamafsnit Artiklen beskæftiger sig med, hvordan intensive og neurologiske sygeplejersker kan optimere overflytningen fra intensiv til neurologisk afsnit, så patienten og pårørende oplever tryghed og kontinuitet i plejen. 52 Marte Meo anvendt på plejehjem Opfattelsen blandt personalet på et jysk plejehjem var, at Marte Meo er et godt arbejdsredskab, som har hjulpet plejepersonerne til at forstå beboernes behov og gjort dem bedre i stand til at kommunikere med disse. I hvert nummer Forside: Modelfoto Søren Svendsen. 6 Eftertanker 7 Kort nyt 36 Dansk Sygeplejeråd mener 37 Debat 40 Fagtanker 40 Faglig information 42 Resuméer 43 Testen 57 Agenda 58 Anmeldelser 66 5 faglige minutter 68 Stillingsannoncer 74 Kurser/Møder/Meddelelser

4 6 SYGEPLEJERSKEN 18/2008 EFtErtAnkEr Vanskelig mig? De fleste kender det nok. At man bliver irriteret på en kollega, en chef eller en ansat. Måske er problemet endda tilbagevendende. Måske ved man ikke rigtig, hvad man skal gøre ved det. Måske er årsagen til problemet ikke kollegaen, men dig selv. Engang deltog jeg i et seminar om personlighedsteori. En af teorierne xxxxxx blev kaldt Big 5 og handlede bl.a. om fem personlighedsparametre. Jeg er normalt ret forudindtaget over for teorier, der forsøger at forenkle det menneskelige væsen, men gennemgangen var lidt af en øjenåbner. Og jeg kan huske, at jeg sad og fik en voldsom og måske lidt synkende fornemmelse af at være enormt forudsigelig. Som mennesketyper har vi ifølge Big 5 grundlæggende forskellige karaktertræk og kompetencer. En banal sandhed, måske, men den forskellighed stiller krav til os, når vi også skal finde ud af at arbejde sammen fem dage om ugen i 37 timer ca. 200 timer om året. Hvis du f.eks. er udforskende, oplevelsesorienteret, kreativ og nytænkende og ikke særlig interesseret i daglig praksis, hvordan arbejder du så sammen med én, der er seriøs, tager ting alvorligt og bekymrer sig let, men som samtidig er meget ansvarlig? En start på et godt samarbejde er at finde ud af, hvad din egen personlighed indeholder. Så ved du i det mindste, hvordan din personlighed kan påvirke dine kolleger. På godt og ondt. Temaet på side 20 giver indsigt i en problematik, som de fleste har inde på livet på et eller andet tidspunkt i deres ar- bejdsliv. Løsningen er bl.a. mere viden, selvindsigt, refleksion og ikke mindst motivation til at gøre noget ved tingene. God læselyst. Anorektikere AF christina SoMMEr, JoUrnALiST Pro eller kontra? For mange danske kvinder er anoreksi ikke bare en sygdom, men også en livsstil, som de især udlever på internettet. Frankrig har forbudt de såkaldte pro-ana-hjemmesider, men de kan også bruges positivt, mener sygeplejerske og psykoterapeut Conny Abelskov, der har analyseret hjemmesiderne. Tyg på isterninger. Det giver dig følelsen af, at du har spist noget. Sådan lyder et tip på en af de mange danske såkaldte pro-ana-hjemmesider, hvor piger og kvinder udveksler erfaringer om deres sygdom anoreksi. Hjemmesiderne er som oftest oprettet af anorektikerne selv og indeholder foruden en lang række tips og tricks til at undgå mad også billeder af sygeligt tynde kendisser og modeller, slankeopskrifter og mange af pigernes dagbøger, ligesom der er mulighed for debat. I Frankrig er disse hjemmesider for nylig blevet forbudt, og det ønsker Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskadende Adfærd også, at de skal være i Danmark. Men sygeplejerske og psykoterapeut, Conny Abelskov, der har analyseret hjemmesiderne og deres betydning for anorektikere i et speciale i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, fremhæver, at de også kan have en positiv funktion. Mange anorektikere bruger siderne til at finde nogen at tale med, som ikke er fordømmende eller prø- Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør Vidste du at antallet af hospitalssygeplejersker pr danskere på godt 20 år er steget fra 3,2 til 5,6? I samme periode ( ) er antallet af somatiske senge pr indbyggere faldet fra 6,0 til 3,7. Kilde: WHO. REDAKTIONEN chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) Tlf.: Journalist Lotte Havemann (DJ) Tlf.: (på barsel) Journalist Rebekka Holm Andersen Tlf.: redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) Tlf.: Journalist Katrine Birkedal Christensen (DJ) Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) Tlf.: redaktør Søren Palsbo (DJ) Tlf.:

5 kort nyt 7 dyrker deres sygdom på internettet Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen anslår, at kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse. De er fordelt således: anoreksi: bulimi: overspisning Dertil kommer kvinderne uden for denne aldersgruppe samt alle de mænd, der har en spiseforstyrrelse. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade anslår derfor, at i alt mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse. Kilde: Rapporten Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling, Sundhedsstyrelsen december Arkivfoto: scanpix Pro-ana-hjemmesider På de såkaldte pro-ana- og pro-mia-hjemmesider (for anoreksi og for bulimi) dyrker mange spiseforstyrrede helt ned til 12-års-alderen deres sygdomme. Det endelige antal af danske hjemmesider kendes ikke, men ved hjælp af søgemaskinen og ganske få klik fandt fagbladet Sygeplejersken hurtigt links til 18 pro-ana-hjemmesider, mens Conny Abelskov mener, de skal tælles i snesevis. Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside ver at overtale dem til at blive helbredt. Her får de en accept af deres livsstil, og netop accepten af dem som person frem for patient er meget vigtig for dem, også som led i deres helbredelsesproces, siger Conny Abelskov. Afdelingssygeplejerske på Anoreksiklinikken på Rigshospitalet, Annette Rothenborg, anslår, at de fleste af de patienter, der kommer i behandling på Anoreksiklinikken, kender til hjemmesiderne og har brugt dem i mere eller mindre grad. Som behandler vurderer hun, at anorektikerne ville være bedre stillet uden hjemmesiderne. Mange af patienterne lever et ret ensomt liv. Jo mere syge de bliver, jo mere isolerer de sig, fordi de ender med at opstille så mange rammer og regler for sig selv, at det er svært at passe et ordentligt socialt liv. Og her finder de måske lidt selskab på hjemmesiderne, som måske også kan bekræfte dem i, at de er gode nok, når de sulter sig. Den anerkendelse får de jo ikke af omgivelserne. Men det er ikke noget, vi taler med patienterne om, nok fordi vi ikke mener, at det er nogle hjemmesider, man behøver at opfordre pigerne til at finde, siger Annette Rothenborg. Conny Abelskov er enig i, at hjemmesiderne kan være med til at isolere anorektikerne, men hun mener alligevel, at hjemmesiderne ikke kun er af det onde. Det er godt, anorektikerne har et sted, hvor de kan være sig selv og ikke behøver at skjule deres spiseforstyrrelse. Her kan de også diskutere selv meget følsomme emner, som de ikke altid kan med behandlerne. Og jeg mener også, at nogle gange kan det at se, hvor dårligt andre har det, føre til erkendelse af, at man selv har behov for behandling. Læs også den faglige artikel Anoreksi mellem sygdom og identitet på side 44. Fagligt forum for kliniske vejledere De kliniske vejledere, der tager sig af de sygeplejestuderende, når de kommer ud i klinikken, har brug for et fælles fagligt forum. Ønsket blev formuleret på sidste års landskursus for kliniske vejledere, og Dansk Sygeplejeråd har nikket ja til, at forberedelserne kan gå i gang. En gruppe vejledere på Nykøbing Falster Sygehus vil præsentere et oplæg på det næste landskursus, der bliver holdt i februar Blandt de ting, der skal afklares, er, om der skal oprettes en interessegruppe eller et egentligt fagligt selskab. (kb) Journalist Christina Sommer (DJ) Tlf.: Fagredaktør Jette Bagh Tlf.: Sekretær Helle Refsgaard Amstrup Tlf.: Sekretær Anette Olsen Tlf.: Journalist Britta Søndergaard (DJ) Tlf.: Fagredaktør Evy Ravn Tlf.: Sekretær Birgit Nielsen Tlf.: Webkoordinator Sabina Ringqvist Tlf.:

6 kort nyt 9 overlæger headhunter sygeplejersker til privathospitaler Af SuSAnne BlocH kjeldsen, journalist Personaleflugt. Privathospitalerne henter ikke kun erfarne sygeplejersker fra operations- og anæstesiafdelinger, nu mærker kirurgiske afdelinger også affolkningen i det offentlige sundhedsvæsen. I foråret blev Rigshospitalets Hjerteafdeling ramt, da en 15 personer stor gruppe sygeplejersker forlod afdelingen næsten samtidig, fordi de fik job på det nye privathospital Furesø. Hjertemedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus har været ramt af et lignende problem. Fra Rigshospitalets Gynækologiske Afdeling er sygeplejersker rejst til job på Privathospitalet Hamlet. For nylig har mave-tarm-kirurgisk afdeling på Herlev Hospital mærket affolkningen. Tendensen er tydelig mange steder i landet. Det er de mest erfarne sygeplejersker, som bliver headhuntet af deres tidligere kolleger, eksempelvis overlæger, som er blevet ansat på privathospitaler. Det er helt tydeligt, at læger headhunter de sygeplejersker, som de kender fra deres tidligere job i det offentlige. Det er ikke kun operations- og anæstesiafdelinger, der mærker problemet med, at de erfarne sygeplejersker rejser, nu sker det også fra ortopædkirurgiske afdelinger, siger formand for Kreds Midtjylland, Else Kayser. Ifølge fællestillidsrepræsentantsuppleant på Rigshospitalet, Charlotte Kistrup Vally, er tendensen for alvor slået igennem inden for det sidste år. Helt præcis hvor mange der har valgt at søge nye udfordringer på private hospitaler, findes der ingen tal for. Dansk Sygeplejeråd har lavet en analyse, der viser, at sygeplejersker fra søgte nye udfordringer i den private sektor som dækker over mange brancher og ikke kun privathospitaler. I samme periode valgte omkring sygeplejersker dog at vende tilbage, så afgangen var i alt på sygeplejersker, men de tal er vel at mærke to år gamle, og der findes ikke nyere tal. En del sygeplejersker bijobber i private vikarbureauer og på privathospitaler. Ifølge en undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd udførte i januar 2008, bijobber pct. af de adspurgte sygeplejersker. Privathospitaler kan ofte tilbyde Arkivfoto: ScAnpix en løn, som ligger op til kr. over det, de kan få om måneden i det offentlige. Overenskomster, som Dansk Sygeplejeråd er med til at forhandle. Formand for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh synes, det er ærgerligt, at det offentlige sundhedsvæsen ikke kan konkurrere på lønnen. Jeg er overbevist om, at arbejdsgiverne er fuldstændig klar over, at hvis de ikke gør noget nu, så ser det endnu sortere ud for det offentlige sundhedsvæsen. Så vil endnu flere opgaver blive flyttet til den private del, siger hun. I Folketinget har Enhedslistens Per Clausen kaldt sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd for at høre, hvordan ministeren vil forhindre, at ventetiden på hjerteoperationer vokser, fordi sygeplejerskerne forlader det offentlige sundhedsvæsen til fordel for højere lønnet arbejde på privathospitaler. vi skal til at tale meget mere direkte til rygerne. jeg vil ikke løfte pegefingeren eller køre skræmmekampagne, men borgerne skal have den skinbarlige sandhed om de skadelige virkninger. og så må de selv tage stilling. Vidste du at alkohol øger risikoen for at udvikle allergi? Kvinder, som drikker over 14 genstande om ugen, fordobler næsten deres risiko for at udvikle ikkeårstidsbestemt allergi, f.eks. allergi over for husstøv. Derimod forøger alkohol ikke risikoen for årstidsbestemt allergi som høfeber. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til Ritzau. Vidste du at Region Hovedstadens akutlægebil har landets bedste resultater inden for genoplivning af patienter med hjertestop? I 2007 lykkedes det at genoplive 37 pct. af hjertestoppatienterne. 13 pct. var i live efter 30 dage. Vidste du at Hovedstaden er den region, hvor flest mennesker synes, at de har et godt helbred? Det gælder 81, 6 pct. af regionens beboere mod 77,7 pct. i Region Nordjylland. Hovedstaden er til gengæld også den region, hvor færrest synes, at de har et godt psykisk velbefindende, nemlig 47,5 pct. Flest har et godt psykisk velbefindende i Region Syddanmark, 54,6 pct. Kilde: (Ugens tal, uge 33). Kilde: Kilde: Årsrapport Akutlægebil Region Hovedstaden.

7 kort nyt 11 Hurtig kontakt til patienternes børn er en succes Af Annette HAgerup, journalist Sidste chance for konfliktunderstøttelse Sygeplejersker, der har været i strejke og har fået udbetalt penge a conto, sidder netop nu og taster på livet løs i den endelige konfliktberegner. Det skaber megen trafik på dsr.dk og det er derfor, der er en særlig forside, mens det står på. Deadline er den 14. september 2008, hvor alle indtastninger skal have været forbi TR eller kredsen. Det er nødvendigt at foretage indtastning, så konfliktunderstøttelsen kan blive opgjort. Undlader man at indtaste, vil det tidligere udbetalte acontobeløb blive opkrævet via PBS eller girokort. Når indtastningen er gennemført, får man en opgørelse, der viser, om man har fået det rigtige beløb udbetalt. Arkivfoto: Henrik frydkjær Børnefokus. På Psykiatrisk Center Gentofte bliver alle indlagte med mindreårige børn tilbudt en familiesamtale. Ca. 25 pct. af de psykisk syge har børn i hjemmet. Et projekt på Psykiatrisk Center i Gentofte betyder, at centret de seneste to år har haft succes med at opspore psykisk syge patienters børn. Som beskrevet i det seneste nummer af Sygeplejersken bliver disse børn ellers ofte overset og nogle gange svigtet. På Psykiatrisk Center i Gentofte har man bl.a. uddannet nøglepersoner, der tager sig af kontakten til og omsorgen for patienternes børn. Et eksempel fra centret var en kvindelig patient, der ikke fejlede noget fysisk, men led af en alvorlig depression. Hendes halvstore børn var overbeviste om, at deres mor var så syg, at hun ville dø fra dem, men en hurtig indsats fra kontaktsygeplejerske og nøgleperson betød, at der blev sat ord på børnenes bekymring. Vi kunne også berolige dem med, at deres mor ville overleve, fortæller socialrådgiver, Eva Tetzlaff. Det målrettede fokus betyder, at Psykiatrisk Center Gentofte de seneste to år har haft succes med at opspore patienternes børn. Alle, der bliver indlagt via den psykiatriske skadestue, bliver spurgt, om de har hjemmeboende børn under 18 år. Er det tilfældet, udfyldes et specielt skema, som følger patienten op på det afsnit, hvor han/hun skal indlægges. Her tager personalet hurtigt kontakt til patienten for at drøfte børnenes situation, og det vurderes, om der er nok ressourcer i familien til at tackle problemerne. Eller om det er nødvendigt at kontakte kommunen. Det er et kommunalt ansvar at sikre kontakten til familien. Derfor har de psykiatriske centre pligt til at give kommunen de fornødne oplysninger, hvis der er mistanke om, at et barn er nødlidende. I den helt akutte fase, hvor en far eller mor lige er blevet indlagt, vil vi først og fremmest sikre os, at der ikke sidder små børn alene tilbage derhjemme, fortæller psykiatrisk sygeplejerske Helen Fuglsang, der sammen med socialrådgiver Eva Tetzlaff har fokus på patienternes børn. Mange af disse børn har levet med forældrenes sygdom i årevis uden at vide, hvad der var galt. Det er uhyre vigtigt at få sat ord på følelserne, så børnene kan komme videre med deres liv. Det handler f.eks. om at lære dem, at en psykisk syg mor eller far hverken er deres skyld eller ansvar, siger Helen Fuglsang. Du kan læse artiklerne om de psykisk syges børn på information om SYgeplejerSkeportAlen Ny video om sundhedscenteret i Swaziland Swaziland i det sydlige Afrika har som så mange andre lande haft svært ved at holde på sygeplejersker og andet plejepersonale, der er fristet af højere lønninger i Sydafrika. Sundhedscenteret, som DSR og ICN er med til at støtte, får i høj grad personalet til at blive. Centeret sikrer behandling og pleje af sundhedspersonale og deres familier. Og det har stor betydning. Det er muligt at se en kort film om centeret produceret af ICN og medicinalfirmaet Becton & Dickinson på Peqqissaasut Kattuffiat fik ny side Det grønlandske sygeplejeforbund har fået ny hjemmeside. Den er lavet hos Dansk Sygeplejeråd, så sygeplejerskerne i Grønland får dermed også adgang til features som lukkede grupper. I løbet af efteråret vil tillidsrepræsentanter i Grønland blive undervist i brugen af den nye side. Se den nye side på Sur på søgefunktionen Portalens søgefunktion leveret af Google opnåede mindst tilfredshed, da sygeplejerskeportalen gennemførte en brugerundersøgelse i begyndelsen af Indholdets aktualitet scorede mest tilfredshed. 70 pct. var enten tilfredse eller meget tilfredse med portalen generelt. 20 pct. var neutrale, mens 10 pct. var utilfredse. I alt deltog 426 sygeplejersker, der dermed indgik i lodtrækningen om tre gavekort a 500 kr. Vinderne har fået direkte besked på og er blevet offentliggjort på portalen. pia gede nielsen, WeBredAktør, kristian eskildsen WeBjournAliSt, AnderS von BenZon kjærsgaard, WeBudvikler,

8 kort nyt 13 Mangel på sygeplejersker kan koste liv Af Britta Søndergaard, journalist arkivfoto: simon knudsen Patientsikkerhed. Jo færre sygeplejersker på afdelingen, jo større er risikoen for fejl og dødsfald blandt patienterne, viser en ny rapport. Sygeplejerskerne løber alt for stærkt, fordi stillinger står ubesatte. Vikarer kommer ind og ud, og opsigelser er hverdagskost. Denne scene fra en dansk sygehusafdeling er ikke blot nedslidende for personalet. For få sygeplejersker og dårligt arbejdsmiljø kan koste menneskeliv. Det viser den første systematiserede gennemgang af internationale undersøgelser om arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerheden. Det er det private konsulentfirma Team Arbejdsliv, der har udarbejdet rapporten for Dansk Sygeplejeråd. På baggrund af en række undersøgelser fra bl.a. USA og Australien konkluderes det, at der er sammenhæng mellem sygeplejerskebemanding og patienternes dødelighed. Rapporten henviser til udenlandske undersøgelser, som viser, at god normering betyder bl.a. færre medicineringsfejl, færre lungebetændelser, sårinfektioner og falduheld. Internationale undersøgelser viser også, at brugen af vikarer kan øge forekomsten af blodbaneinfektioner, og at en ugentlig arbejdstid på mere end 40 timer og vagter på mere end 12,5 timer øger risikoen for medicineringsfejl. Rapporten henviser til en amerikansk undersøgelse fra 2002 foretaget blandt sygeplejersker og patienter. Den viste, at for hver ekstra patient pr. sygeplejerske steg risikoen for død inden 30 dage efter indlæggelsen med 7 pct. Det er svært at overføre undersøgelsen om normering direkte til danske forhold, men det er vores vurdering, at de internationale resultater samlet set understøtter den generelle konklusion, at sygeplejerskers arbejdsforhold og normering har betydning for patientsikkerheden, siger udviklingskonsulent Inger-Marie Wiegman fra Team Arbejdsliv, som har været med til at lave rapporten. Hun peger på, at sammenhængen mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed hidtil har været overset i den danske debat. Det er ikke kun synd for personalet, når arbejdsmiljøet er for dårligt. Det har også stor betydning for patienterne, siger Inger-Marie Wiegman. Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler der i øjeblikket sygeplejersker i Danmark, og DSR s 2.-næstformand Dorte Steenberg håber, at undersøgelsens resultater kan skærpe bevidstheden om normeringens betydning. Under konflikten fik vi endnu en gang synliggjort, hvor skrabet normeringen er mange steder. Rapporten giver forhåbentlig anledning til, at man planlægger mere stabilt på den enkelte arbejdsplads, siger Dorte Steenberg. Hun mener, at resultaterne kalder på danske undersøgelser af normeringens og arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerheden. Du kan downloade hele rapporten på: Foto: søren svendsen SLS nye forretningsudvalg Den 27. august 2008 afholdt SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) reception, hvor det nye forretningsudvalg blev præsenteret. SLS nye forretningsudvalg består af Anna Nygaard Schjerning (Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg), formand Anja Skov Refsgaard og genvalgt næstformand, Mads Dippel Rasmussen. Derudover er Line Agnethe Berg (Sygeplejerskeuddannelsen i Odense) og Maria Vestergaard (Sygeplejerskeuddannelsen i Næstved) også medlemmer af udvalget, men de havde desværre ikke mulighed for at komme til receptionen. (rea) Vidste du at folk, der bor i Region Hovedstaden, går oftere til speciallæge end andre? Inden for en tremåneders periode har 11 pct. kontakt til praktiserende speciallæge, dobbelt så mange som f.eks. i Region Nordjylland. Når det gælder kontakt til almenpraktiserende læge, er forskellene fra region til region til gengæld meget små. Omkring 40 pct. har kontakt til egen læge inden for en tremåneders periode. Kilde: (Ugens tal, uge 33).

9 kort nyt 15 Færre bliver behandlet med tvang Af Rebekka Holm Andersen, journalist Mindre tvang. Det er bedre at tale med patienterne end at tvangsbehandle dem, viser nyt projekt, som er gennemført på 19 psykiatriske afsnit over hele landet. Der bliver udført færre tvangsbehandlinger på psykiatriske afdelinger, hvis personalet taler med patienter om brugen af tvang. Det viser erfaringerne fra et landsdækkende projekt, hvor 19 psykiatriske afsnit har deltaget. Knap hver tredje af de deltagende sengeafsnit har halveret brugen af tvang. Inden projektets start var der en anden forståelse af, hvordan man talte til patienter, og hvad man talte med patienter om. En væsentlig konsekvens ved projektet er selve tilgangen til patienterne og selve kulturen omkring, hvordan man taler med patienterne om tvangsudøvelsen. Det er en af de store gevinster. Før talte man ikke ret meget om tvang. Det var et tabuemne, og det er det stadigvæk for mange mennesker, fortæller Lea Nørgaard Bek, projektleder fra Center for Kvalitetsudvikling, som står bag gennemførelsen af projektet. Karin Johannesen, formanden for det faglige selskab for psykiatriske sygeplejersker, mener, at erfaringerne fra projektet kan bruges til videndeling imellem de forskellige psykiatriske afsnit. Det primære formål er, at vi skal lære af hinanden, og at ledelsen er forpligtet til at bringe tingene videre ind i egen organisation. Det er en interessant viden, der er kommet frem, fordi det er viden, der er genereret gennem samarbejde mellem brugere og fagpersoner, siger hun. Det har ikke kun haft en positiv effekt for patienterne på de psykiatriske afdelinger, også de Mandag den 25. august Klokken er ni om morgenen, og det er første studiedag for de nye sygeplejestuderende på Professionshøjskolen University College Vest i Esbjerg. Studievejleder Anette Buskbjerg hjælper Arzu Özcan og Mia Karlsen med indskrivningen. Før de nye studerende kom til undervisning, var der morgenkaffe og velkomst ved studiechef Inge Hynkemejer. Senere begav de studerende sig i klasserne til den første dag på studiet. I år har godt unge haft sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet. I 2007 var tallet Som en reaktion på faldet i ansøgertallet har undervisningsminister Bertel Haarder (V) bebudet, at der skal sættes gang i en rekrutteringskampagne for at skaffe flere til sygeplejeskolerne. (snp) ansatte på afdelingerne synes, at arbejdsmiljøet er blevet bedre, viser resultaterne fra projektet. Tidligere blev situationer omkring tvang kun taget op, hvis personalet selv kom med det. Nu er det anderledes, og der bliver snakket om episoder med brug af tvang hver gang, fordi det nu er en fast arbejdsgang. Der bliver på den måde taget mere hånd om personalet, siger Lea Nørgaard Bek. For sygeplejerskerne på de deltagende afsnit er der nu kommet en mere struktureret arbejdsgang omkring brugen af tvang, og det har også givet mulighed for fokus på andre og nye ting. Helt konkret betyder det, at sygeplejerskerne nu bedre kan hjælpe den enkelte patient, så vi undgår en opkørt situation, siger Karin Johannesen. Landsforeningsformanden for SIND, Finn Graa Jakobsen, mener også, at rapporten viser positive tegn, og bruger den som arbejdsredskab: Det er vigtigt for os at holde fast i det, der er aftalt, og det, der gøres i dag efter projektets afslutning. Det værste ved sådanne projekter er, når man glemmer resultaterne, så risikerer vi, at vi går tilbage i de gamle måder at behandle på, og så glemmer man egentlig det, der er vigtigt for afdelingen, siger han. arkivfoto: scanpix foto: jesper kristensen Rettelse På side 12 i Sygeplejersken nr. 17/2008 citerede vi Fagbladet for en historie om Privathospitalet Kollund, hvor 27 ansatte fra fabrikken Linak på Als ifølge Fagbladet blev unødigt opereret. Fagbladet har nu rettet denne historie. Ifølge Fagbladets rettelse har Privathospitalet Kollund behandlet i alt 12 3F-medarbejdere fra Linak, hvoraf alene syv er opereret for overbelastning i skulderen. To patienter er fortsat i forløb og kan endnu ikke evalueres, hvorimod de øvrige fem alle er afsluttet med godt resultat ud fra en lægelig bedømmelse. Redaktionen Vidste du at stressede mænd har 30 pct. større risiko for at dø tidligt? Dødsårsagerne er især luftvejslidelser, f.eks. rygerlunger, ulykker og selvmord. Stressede mænd, der er under 55 år, har desuden stærkt forhøjet risiko for at dø af hjertesygdom. For kvinders vedkommende er der ikke samme sammenhæng mellem overdødelighed og stress. Kilde: (Ugens tal, uge 34). Vidste du at Danmark, Norge og Sverige bruger nøjagtig lige meget på sundhedsvæsenet, målt som sundhedsvæsenets andel af bruttonationalproduktet? I 2005 brugte de tre lande 9,1 pct. af BNP på deres sundhedsvæsen, mere end Finland (7,5 pct.), men mindre end Frankrig (11,1 pct.) og Tyskland (10,7 pct.). Kilde: (OECD Health Data 2007). Vidste du at to tredjedele af de danske kommuner sætter specielt ind mod KOL? Lidt over halvdelen har diabetes som indsatsområde, hver tredje har hjerte-karsygdomme som indsatsområde. Kilde: Sundhedsstyrelsen/Rambøll Management. Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008.

10 kort nyt 17 På vej mod et samfund med designerbørn? Af Christina Sommer, journalist Liv og død. Efter et nej i Danmark besluttede et ungt par at rejse til England for at få foretaget en abort i uge 22. Begrundelsen var, at fosteret manglede en underarm. Det har skabt voldsom debat om, hvor stort et handicap et foster må have, før en sen abort er i orden, og ikke mindst om forældrenes ret til medbestemmelse. Fik du nye venner under konflikten? Kan man leve et godt og normalt liv, selvom man mangler venstre underarm? Ja, mener bl.a. en række læger, Region Hovedstadens abortsamråd, Abortankenævnet og psykolog Lisbeth Holt Lenskjold. Nej, mener i hvert fald den 25-årige lægestuderende Julie Rask Larsen og hendes mand Mikael Ottesen Hansen. Derfor rejste de for nylig til England (fri abort til uge 24) for at få foretaget en abort i uge 22, efter at en misdannelsesscanning havde vist, at deres foster manglede venstre underarm. Parret valgte at stå frem med deres historie i Kristeligt Dagblad den 23. august, da de føler sig dybt krænket og har svært ved at forstå, hvordan samfundet kan tilbyde scanning for misdannelser i 20. graviditetsuge, når den enkelte kvinde ikke selv bagefter må tage stilling til abort eller ej. Først tænker man, at det bare er en arm, men da vi begyndte at sætte os ind i det, gik det op for os, hvor omfattende et handicap det er at mangle en arm. Der er erhverv, barnet aldrig vil kunne få, og sport, det ikke kan dyrke, og hvis det ikke er psykisk stærkt, kan det få et meget vanskeligt liv, sagde Julie Rask Larsen bl.a. Det fik den 45-årige psykolog Lisbeth Holt Lenskjold til at kontakte avisen. Som baby mistede hun nemlig sin venstre underarm i en brandsårsulykke, og hendes forældre fik således ikke det svære valg, men måtte i stedet håndtere det som et vilkår ligesom Lisbeth, der de seneste 18 år har haft sit eget firma og er ivrig jæger og bestiger bjerge i fritiden. Hun er for fri abort og også sen abort, hvis der er noget alvorligt galt med barnet. Men hun mener ikke, det skal overlades til den enkelte kvinde at træffe beslutning om en sen provokeret abort på grund af handicap. arkivfoto: scanpix Det er Julie Rask Larsen altså helt uenig i, og en i kronik uddyber den unge lægestuderende sine frustrationer. Det er svært at forstå, hvorfor de tilbyder os og andre vordende forældre en misdannelsesscanning, hvis vi ikke selv må bestemme, hvad konsekvensen skal være, hvis der er noget galt med fosteret, skriver hun. Dermed var debatten om de sene scanningstilbud, retten til abort og jagten på det perfekte barn for alvor skudt i gang. På Kristeligt Dagblad flød det med debatindlæg, men også flere eksperter, Det Etiske Råd og politikerne på Christiansborg blev tvunget til at tage stilling til den konkrete sag og ikke mindst til, om den danske abortlov og indførelsen af fri abort i 1973 frem til 12. svangerskabsuge er forældet. Politikerne gik så vidt som til at erkende, at der er et problem, de nu vil kigge på. Lektor i medicinsk kvindeforskning og medlem af Abortankenævnet Birgit Petersson kalder det ydmygende for kvinderne og helt forkert, at samfundet først stiller nogle undersøgelser til rådighed, for at kvinderne bagefter skal spørge om lov til provokeret abort. Hun foreslår derfor, at der som i Sverige bør være fri abort til uge 18, men mener også, at kvinder, der efter misdannelsesscanningen i uge 20 ønsker en abort, fortsat skal spørge et samråd om lov. Hvorvidt det unge pars beslutning var korrekt, er op til hver enkelt at vurdere. Den har dog sat gang i en vigtig og principiel debat om, hvor langt samfundet og forældre kan og skal gå i jagten på det perfekte drømmebarn. Sammenhold og fællesskab mellem sygeplejersker var nogle af de kvaliteter, der opstod under forårets konflikt. Happenings, demonstrationer, medlemsmøder og stormøder, hvor bl.a. tillidsrepræsentanter informerede, og aktiviteterne til lands og til vands gjorde, at sygeplejersker mødtes på nye måder og i nye sammenhænge. Har du/i oplevet gevinster af sammenholdet og fællesskabet under konflikten, som I har lyst til at fortælle om til Sygeplejersken? Så vil vi meget gerne høre fra jer. Ring til journalist Susanne Bloch Kjeldsen på eller send en mail på (sbk) arkivfoto: Christoffer Regild

11 kort nyt 19 De studerende skal forberedes på virkeligheden Praksis-chok. En del af de studerende, der falder fra, har haft dårlige oplevelser under deres praktikophold. Vi har spurgt fire sygeplejersker, hvad der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Foto: kissen møller hansen Henny Færge, afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling M2 på Holstebro Sygehus Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? De studerende virker meget overraskede over virkeligheden, som på sin vis er noget barsk i forhold til den studieverden, de kommer fra, og det kan vi ikke tage fra dem. Vi skal være gode til at formidle, hvad virkeligheden i sygeplejen går ud på, så de ikke får et chok. Vi skal give dem opmærksomhed og støtte til at håndtere den komplekse hverdag og forberede dem på, at godt nok tilstræber vi altid det ideelle, men kompromisernes kunst er også en del af hverdagen. De studerende er her i korte perioder, og vi skal sørge for, at de kommer ind i det sociale fællesskab. Vi har erkendt, at de har brug for stor støtte, og jeg synes faktisk, at vi i mange år har haft et godt samarbejde imellem skolen og de kliniske vejledere, også i forbindelse med de mere problematiske forløb. Har I alligevel studerende, der ikke kan klare det? Det har vi i hvert fald. Herovre vestpå er der lav søgning til uddannelsen, og vores studerende kan komme ind med mindre i gennemsnit. Man kan spørge sig selv, om alle er lige studieegnede. Vi har i vores afsnit en del studerende, der kommer for at gå en periode om. Og så er der nogle, hvor det bare ikke er sygeplejerske, de skal være, og den erkendelse hjælper vi dem også med at nå frem til. Lone Vistisen, sygeplejerske på mave-tarm-kirurgisk afdeling K1 på Bispebjerg Sygehus Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Det handler om at skabe et godt studiemiljø, som indebærer, at de studerende er rigtig meget med omkring patienter og pårørende, og at de kan få tid til at fordybe sig i enkelte områder under klinikken. Der skal være litteratur og studiesamtaler til rådighed, så man har mulighed for at blive en del af det, der foregår i klinikken. Det er også vigtigt, at det er de samme sygeplejersker, der følger én. Har I alligevel studerende, der ikke kan klare det? Vi oplever, at nogle 3.-semester-studerende stopper af sig selv i det kliniske forløb. De får tilbudt samtaler og evalueringer af, hvad man kan gøre videre, eventuelt for at se, om interessen er der alligevel. Foto: Heine Pedersen Jette Nygaard, hjemmesygeplejerske i Lemvig Kommune Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Der skal være tid til at tage sig af de studerende, og det forsøger vi at gøre. Det kan godt være svært for de studerende at forstå, at det, de lærer på skolen, er der ikke altid tid til at udføre i praksis. Det er jo politisk bestemt. Mange føler også et pres, fordi de kan se, at man som færdig sygeplejerske skal være meget stærk og kunne tage selvstændige beslutninger. Der er også en del, der oplever praktiske problemer, hos os er det f.eks. næsten en forudsætning, at de har bil, eller at de kan køre med nogen. Mange studerende kommer fra Holstebro, som ligger 40 km væk. Et kørselstilskud, ligesom det social- og sundheds-eleverne får, kunne hjælpe nogle. Har I studerende, der ikke kan klare det? Vi har haft nogle få, men vi har også meget få studerende, fordi vi ligger så langt væk fra skolen. Jeanet Ingeman Nielsen, sygeplejerske på Privathospitalet Hamlet i Søborg Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Det kræver i den grad, at de bliver nurset og får ordentlige studievilkår, at de får tid til at læse og fordybe sig. Det svære er overgangen mellem skolen og det praktiske, det kan jeg huske fra min egen tid på skolen. Dengang havde mange sygeplejelærere for lidt føling med, hvad der foregår i praktikken, og man kunne måske med fordel indføre lidt tvungen praktik. Vores sundhedsvæsen har været gennem en rivende udvikling i de sidste år, og sygeplejelærerne skal ikke sove på laurbærrene. Har I studerende? Vi får vores første studerende i september, og det er en rigtig god ting. Jeg kan være en lille smule bekymret for, hvordan de studerende vil tage det, når de har været i praktik her og kommer tilbage til det offentlige sundhedsvæsen og tænker tak skal du have for en forskel! Foto: morten nilsson Foto: kissen møller hansen skriv en kommentar

12 20 Sygeplejersken 18/2008 Arbejdsmiljø anstrengende Dig og mig. Vanskelige medarbejdere findes på alle arbejdspladser. Derfor kan man lige så godt lære at samarbejde med dem først som sidst. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist modelfoto: Søren Svendsen Den passive Synes du, at jeg skal ringe efter lægen? De passive har et lavt selvværd, og tror, at de andre nok er klogere. Er ofte selvundertrykkende, konfliktsky og undvigende. De har brug for ekstra opmærksomhed, fordi de har svært ved at gøre opmærksom på sig selv. Damptromlen Det her er ikke godt nok, hvis vi skal leve op til nyeste viden. Damptromlerne har et skud ekstra energi, er innovative og vil gerne sætte dagsordenen. De kan være et problem på arbejdspladser, hvor janteloven hersker, men de kan også opleves som problematiske, hvis de mangler empati, og hvis de konstant overskrider andres grænser.

13 Arbejdsmiljø 21 KOLLEGER Brokkeren Hver gang hun har været inde på min stue, roder alting. Brokkerne ser sort på livet og kan tage luften ud af enhver ny idé. Melder sig modstræbende og med mange forbehold til projektgrupper. Ligesom de passive kan de ofte også have et lavt selvværd. Den fnisende Er der nogen, der kan tage min aftenvagt på lørdag? De fnisende forveksler arbejdspladsen med et privat sted, hvor man kan være tætte venner med nogle kolleger og gå og fnise sammen i krogene. Når små grupper forskanser sig, efterlader det resten af afdelingen med en følelse af at være udenfor. Det skaber uklarhed og grobund for sladder og splittelse.

14 22 Sygeplejersken 18/2008 Arbejdsmiljø Sådan tackler du din vanskelige Som voksne mennesker. Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist modelfoto: Søren Svendsen Vanskelige kolleger findes på alle arbejdspladser. Det handler ikke nødvendigvis om folk, som er så outrerede i deres adfærd, at de ender med at forlade arbejdspladsen. En vanskelig person kan også være den ellers så kompetente og erfarne sygeplejerske på observationsafsnittet, som under rapport river tæppet væk under sine unge kolleger med en bemærkning som: Det er jeg ikke sikker på er fagligt o.k. En sygeplejerske med tjek på digitale netværk kan til gengæld lamme mindre it-kyndige kolleger med et spørgsmål som: Er du også på? (underforstået facebook) Nej, det havde jeg heller ikke forestillet mig. Den vanskelige kan også være hende, der altid brokker sig over alt fra vejret til, om lagnerne ligger på den forkerte hylde. Eller hende, som har alt for travlt med at fortælle sin faste klike af veninder om weekendens byture. Endelig er der hende, som ikke siger så meget, når I er på vagt sammen, og hvor det hele tiden er dig, der skal spørge: Gider du hælde medicinen op i dag? Selv om du ikke i forvejen er en tromlende person, kan din passive kollega måske få det værste frem i dig. Sagen er, at vi alle er vanskelige medarbejdere eller kan blive det, når vi bliver sat i bestemte situationer og udsat for forskellige belastninger. Hvor vanskelig er du selv på en skala fra 1 til 10? Det spørgsmål stiller erhvervspsykolog Michael Juhl som det første på sine kurser i, hvordan man lærer at tackle vanskelige personer. Det typiske svar er omkring 3, og svaret kan lyde: Generelt er jeg nem at omgås, men jeg kan godt blive rigtig gal. De fleste af os har brug for at pudse vores selvbillede lidt af, for at vi kan holde os selv ud, vi vil helst ikke være ved, at vi kan være brovtende, pralende eller underdanige, siger han. Michael Juhl er chefkonsulent på Teknologisk Institut, hvor han rådgiver om ledelse og lederuddannelse. Fra tidligere job i Københavns Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab har han erfaring med personaleudvikling på sygeplejerskers arbejdspladser. Han understreger, at det grundlæggende er en ledelsesopgave at sørge for, at det psykosociale arbejdsmiljø er i orden, og at der er en god omgangstone på arbejdspladsen. Det starter med ledelse Enhver leder bør sørge for, at den overordnede personalepolitik er udmøntet i lokale fælles accepterede spilleregler. En leder skal arbejde med det herskende menneskesyn på afdelingen og løbende drøfte det med sit personale, siger Michael Juhl. Spillereglerne kan f.eks. lyde Vi hjælper hinanden, eller Vi siger vores mening direkte til hinanden. Her kan man tage en runde og spørge Hvordan går det med f.eks. sladderen i afdelingen, er det stadig et problem? eller Er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden, når vi har travlt? Lederen kan starte med at give sig selv karakter på en skala fra 1 til 10 på de enkelte punkter og se på, om man har forbedret sig siden sidst, siger Michael Juhl. Selvom man har gennemgået lederuddannelser, er det ifølge Michael Juhl ikke det samme som, at man har fået træning i, hvordan man gør det personlige lederskab synligt og meningsfuldt i hverdagen. For at tackle de vanskelige medarbejdere skal man kunne bruge sine egne værdier og normer, som man kan stå inde for, og have en ledermæssig assertiv adfærd. Hvis man mangler øvelse i praksis, kan man overveje at bruge en coach eller en supervisor, siger han. Medarbejdersamtaler er et andet redskab til at tackle de vanskelige medarbejdere. Ofte har medarbejderne en energi i sig, som enten skal lokkes frem eller kanaliseres det rette sted hen. De, som ofte brokker sig, savner at blive hørt, set og forstået, og de har måske brug for andre arbejdsopgaver. De passive har brug for særlig opmærksomhed, og her skal man som leder være opmærksom på ikke at holde hof med de medarbejdere, man svinger særligt godt med. En leder skal professionelt kunne holde lige meget af alle sine medarbejdere, siger Michael Juhl. Lederen skal også sørge for at markere, at arbejdspladsen er et professionelt arbejdssted, hvor der gælder andre adfærdsregler end i det private liv. En gruppe medarbejdere, der forskanser sig i et tæt privat fællesskab, kan nem- Ledertips. Ledere kan ofte undgå ubehagelige samtaler med vanskelige medarbejdere, hvis de vælger at fokusere på medarbejderens styrke frem for svaghed. Undgå konfrontationen, Prøv at lege den tanke, at din vanskelige medarbejder i virkeligheden er en person, som overforbruger et talent. Sådan lyder et af de råd, som konsulent i ledelse Kim Leck Fischer giver til ledere, der har svært ved at tackle deres vanskelige medarbejdere. Det kan være en medarbejder, som er så omsorgsfuld, at det bliver invaderende. Her kan man tale med medarbejderen om, hvordan man kan bruge talentet for omsorg, men samtidig holde lidt mere distance. Eller en medarbejder, som er så direkte, at vedkommende virker brutal. Hvad skal der så til for, at man kan beholde kvaliteten i det direkte, men samtidig udvikle medarbejderen til også at være mere hensynsfuld og diplomatisk, siger Kim Leck Fischer, der er ansat i konsulentfirmaet Vibits og Thomsen. Han underviser ledere og medarbejdere i sundhedssektoren, også sygeplejersker, i kunsten at håndtere den svære samtale. Han mener, at en værdsættende tilgang lønner sig bedre end at udstikke ordrer, og mange ledere føler sig befriet, når de finder ud af, at

15 Arbejdsmiljø 23 kollega Fire lig være ødelæggende for resten af afdelingens psykosociale arbejdsmiljø og for arbejdspladsens mulighed for at udvikle fagligheden. Der er al mulig grund til at forsøge at tackle de vanskelige medarbejdere, så de ikke får overtaget. Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø giver nedsat produktivitet og øget sygefravær. Dit eget ansvar Selv om ansvaret for et godt psykosocialt arbejdsmiljø primært ligger hos lederen, har medarbejderne et medansvar for kommunikationen, og hver især skal gøre en indsats, så konflikter ikke optrappes. Man skal med andre ord gøre en særlig indsats for selv at opføre sig ordentligt og anstændigt og udøve assertiv adfærd. Dvs. at man er respektfuld, tænker sig om og er høflig. At man taler til hinanden som ligeværdige voksne mennesker, og at man er i stand til at kræve sin ret uden at krænke andres. Desværre er der en tendens til, at mange hurtigt reagerer aggressivt, når de føler sig angrebet, lunten er kort, fordi man har travlt, siger han. Assertiv adfærd er at kommunikere voksen til voksen og tage udgangspunkt i sig selv i et særligt jeg-sprog, hvor man hverken taler ned til andre eller gør sig selv til et offer. Når man har en kollega, som man synes er vanskelig, er man nødt til at spørge sig selv: Hvor meget ansvar har jeg selv i det her? Man kan overveje, hvordan man kan være mere assertiv. Er kollegaen f.eks. negativ over for én, kan man bede om et ordentligt svar i stedet for at blive bidt af, siger Michael Juhl. typer, fire strategier Damptromlen Som leder: Lederen skal knytte de tromlende tæt til sig og finde særlige opgaver og projekter, som de kan kanalisere deres energi over i. Lederen skal også hjælpe medarbejderen til at udvikle mere empati og situationsfornemmelse i forhold til kollegerne. Selvom damptromlerne virker stærke, kan der godt være en person med et lille selvværd indeni, og det skal lederen være opmærksom på. Som kollega: Måske kan I have glæde af jeres damptromle af en kollega som tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Hvis det er en kollega, som tromler ind over dine grænser, skal du markere, at du gerne vil have lov at fremføre din mening. De brokkende Som leder: Hvis personen kun er negativ, er lederen nødt til at markere, at det ikke er i orden. Lederen skal insistere og indgå aftale om fremtidig adfærd. Det kan være en samtale, hvor man forklarer, hvordan det forventes, at man opfører sig på afdelingen. Måske er der brug for andre arbejdsopgaver, hvor den brokkende kan føle sig bedre hørt, set og forstået og dermed komme til at trives bedre. Som kollega: Hvis kollegaen brokker sig, så bed vedkommende om at komme med konstruktive løsninger til, hvordan arbejdsopgaven kan løses, gerne på et personalemøde. Eller markér, at du gerne vil have lov at løse din arbejdsopgave på din egen måde. De passive Som leder: Ros og anerkendelse er særligt vigtigt for, at de passive medarbejdere kan blomstre, og selvværdet kan vokse. De skal lokkes langsomt til at bidrage med noget. Gør det til en vane på møder altid at tage en omgang bordet rundt, hvor man sikrer, at alle kommer til orde. Som kollega: Husk på, at der ofte er en grund til, at en passiv kollega har et lavt selvværd, og vær anerkendende over for din kollega. De fnisende Som leder: Sørg for at den sammentømrede gruppe bliver splittet op og ikke altid kommer i vagt sammen eller ikke altid kommer til at arbejde på samme stue. Drøft gerne forslaget på et samlet personalemøde, så der ikke opstår sladder. Som kollega: Det er svært at invitere sig selv med i fællesskabet blandt nogle kolleger, som tror, at arbejdspladsen er et privat mødested, men prøv alligevel. Du kan f.eks. selv tage initiativ til et socialt arrangement uden for arbejdstid. Kilde: Erhvervspsykolog Michael Juhl. Måske har kollegaen bare en dårlig dag, der kan være sket et eller andet helt forfærdeligt om morgenen. Inden man reagerer med en rygmarvsrefleks, kan man godt lige gå en halv meter med vedkommende og prøve at forstå, hvad kollegaens negative reaktion handler om, siger han. Meget ofte har en vanskelig kollegas adfærd bund i et lavt selvværd. Hvis man prøver at se kollegaens opførsel i det perspektiv, at vedkommende måske ikke har haft eller har det nemt, så kan det være nemmere at bære over med vedkommende, siger Michael Juhl. vis anerkendelse de kan starte ubehagelige samtaler på en mere positiv måde i retning af mindre af det, du er enormt god til. At tale med sin medarbejder om, at vedkommende overforbruger sit talent, er meget nemmere end at skulle sige: Ingen kan lide dig, du er enormt irriterende, siger Kim Leck Fischer. Et andet råd til lederne lyder at lade sin vanskelige medarbejder selv komme med bud på løsninger. Lederens opgave er at sige: Vi skal derhen, det her vil jeg gerne have. Men man kan spørge sin medarbejder, om vedkommende selv har et bud på, hvordan man når derhen. Hvis man tager dem med på vejen, så de også føler sig mere forpligtede, siger Kim Leck Fischer. Som leder skal man også være opmærksom på sin egen rolle, når man opfatter en medarbejder som besværlig. En enormt hurtig leder, som har en medarbejder, der har brug for fordybelse, opfatter måske sin medarbejder som tung i røven. Man leder ud fra sig selv. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan man får mest muligt ud af de medarbejdere, man har. Det er her, det største udviklingspotentiale ligger, siger Kim Leck Fischer. Men han tilføjer, at der naturligvis også er grænser for, hvor langt man kan nå med anerkendelse. Der er medarbejdere, der ikke kan forandre sig, uanset hvor meget man prøver. Så er der ikke andre muligheder end at træde i karakter som leder, siger Kim Leck Fischer. (sbk)

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Du inviteres til konference om udvikling af den kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere