STUDIESTART. Vanskelige kolleger? RIV UD OG GEM. Sådan tackler du dem ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE

Transkript

1 ANOREKSI MELLEM SYGDOM OG IDENTITET MARTE MEO ANVENDT PÅ PLEJEHJEM DANISH JOURNAL OF NURSING NR SEPTEMBER ÅRGANG Vanskelige kolleger? Sådan tackler du dem STUDIESTART ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE RIV UD OG GEM

2 4 Sygeplejersken 18/2008 INDHOLD ARTIKLER 26 Afdelingen har egen coach til personalet Når problemerne tårner sig op på arbejdet eller på hjemmefronten, kan personalet på Medicinsk afdeling på Holstebro Sygehus bestille tid hos afdelingens egen coach. 28 Utrygge aftener i belastet boligkvarter Medarbejderne i Greve Kommunes hjemmepleje ønskede mere uniformeret politi for at sikre et trygt arbejdsmiljø. I stedet fik de redskaber til, hvordan de skal handle, hvis de føler sig utrygge. 32 Reparerer skrøbelige skæbner og stole 35 Hold blæren i topform TEMA side 20-25: DEN VANSKELIGE KOLLEGA 20 Anstrengende kolleger Vanskelige medarbejdere findes på alle arbejdspladser. Derfor kan man lige så godt lære at samarbejde med dem først som sidst. 22 Sådan tackler du din vanskelige kollega Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne Hvor vanskelig er du selv? Test hvordan du reagerer på anstrengende kolleger, og se hvilken type du selv er: Damptromlen, brokkeren, den passive eller fniseren. Sygeplejersken Nr september Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax redaktionen@dsr.dk Art Director Tone Thoresen Layout Henriette Østergaard/Datagraf Tryk Stibo Graphic Distribueret oplag 1. juli juni 2007: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Mediaforsyning på dsrabn@dmfnet.dk Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 25, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer dsrjob@dmfnet.dk Forretningsannoncer dsrtekst@dmfnet.dk Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf medlemsregisteret@dsr.dk Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold.

3 INDHOLD Fag 44 Anoreksi mellem sygdom og identitet Recovery-perspektivet kan bruges i behandlingen af kvinder, som lider af en spiseforstyrrelse. Det er ikke alene kontrol, diæter, medicin og vejning, der hjælper kvinderne, men ligeledes det at blive mødt på en anerkendende og autentisk måde af behandlere og eget netværk. 48 sygeplejen ved overflytning fra intensiv til stamafsnit Artiklen beskæftiger sig med, hvordan intensive og neurologiske sygeplejersker kan optimere overflytningen fra intensiv til neurologisk afsnit, så patienten og pårørende oplever tryghed og kontinuitet i plejen. 52 Marte Meo anvendt på plejehjem Opfattelsen blandt personalet på et jysk plejehjem var, at Marte Meo er et godt arbejdsredskab, som har hjulpet plejepersonerne til at forstå beboernes behov og gjort dem bedre i stand til at kommunikere med disse. I hvert nummer Forside: Modelfoto Søren Svendsen. 6 Eftertanker 7 Kort nyt 36 Dansk Sygeplejeråd mener 37 Debat 40 Fagtanker 40 Faglig information 42 Resuméer 43 Testen 57 Agenda 58 Anmeldelser 66 5 faglige minutter 68 Stillingsannoncer 74 Kurser/Møder/Meddelelser

4 6 SYGEPLEJERSKEN 18/2008 EFtErtAnkEr Vanskelig mig? De fleste kender det nok. At man bliver irriteret på en kollega, en chef eller en ansat. Måske er problemet endda tilbagevendende. Måske ved man ikke rigtig, hvad man skal gøre ved det. Måske er årsagen til problemet ikke kollegaen, men dig selv. Engang deltog jeg i et seminar om personlighedsteori. En af teorierne xxxxxx blev kaldt Big 5 og handlede bl.a. om fem personlighedsparametre. Jeg er normalt ret forudindtaget over for teorier, der forsøger at forenkle det menneskelige væsen, men gennemgangen var lidt af en øjenåbner. Og jeg kan huske, at jeg sad og fik en voldsom og måske lidt synkende fornemmelse af at være enormt forudsigelig. Som mennesketyper har vi ifølge Big 5 grundlæggende forskellige karaktertræk og kompetencer. En banal sandhed, måske, men den forskellighed stiller krav til os, når vi også skal finde ud af at arbejde sammen fem dage om ugen i 37 timer ca. 200 timer om året. Hvis du f.eks. er udforskende, oplevelsesorienteret, kreativ og nytænkende og ikke særlig interesseret i daglig praksis, hvordan arbejder du så sammen med én, der er seriøs, tager ting alvorligt og bekymrer sig let, men som samtidig er meget ansvarlig? En start på et godt samarbejde er at finde ud af, hvad din egen personlighed indeholder. Så ved du i det mindste, hvordan din personlighed kan påvirke dine kolleger. På godt og ondt. Temaet på side 20 giver indsigt i en problematik, som de fleste har inde på livet på et eller andet tidspunkt i deres ar- bejdsliv. Løsningen er bl.a. mere viden, selvindsigt, refleksion og ikke mindst motivation til at gøre noget ved tingene. God læselyst. Anorektikere AF christina SoMMEr, JoUrnALiST Pro eller kontra? For mange danske kvinder er anoreksi ikke bare en sygdom, men også en livsstil, som de især udlever på internettet. Frankrig har forbudt de såkaldte pro-ana-hjemmesider, men de kan også bruges positivt, mener sygeplejerske og psykoterapeut Conny Abelskov, der har analyseret hjemmesiderne. Tyg på isterninger. Det giver dig følelsen af, at du har spist noget. Sådan lyder et tip på en af de mange danske såkaldte pro-ana-hjemmesider, hvor piger og kvinder udveksler erfaringer om deres sygdom anoreksi. Hjemmesiderne er som oftest oprettet af anorektikerne selv og indeholder foruden en lang række tips og tricks til at undgå mad også billeder af sygeligt tynde kendisser og modeller, slankeopskrifter og mange af pigernes dagbøger, ligesom der er mulighed for debat. I Frankrig er disse hjemmesider for nylig blevet forbudt, og det ønsker Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskadende Adfærd også, at de skal være i Danmark. Men sygeplejerske og psykoterapeut, Conny Abelskov, der har analyseret hjemmesiderne og deres betydning for anorektikere i et speciale i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, fremhæver, at de også kan have en positiv funktion. Mange anorektikere bruger siderne til at finde nogen at tale med, som ikke er fordømmende eller prø- Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør snp@dsr.dk Vidste du at antallet af hospitalssygeplejersker pr danskere på godt 20 år er steget fra 3,2 til 5,6? I samme periode ( ) er antallet af somatiske senge pr indbyggere faldet fra 6,0 til 3,7. Kilde: WHO. REDAKTIONEN chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) snp@dsr.dk Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) kbj@dsr.dk Tlf.: Journalist Lotte Havemann (DJ) lha@dsr.dk Tlf.: (på barsel) Journalist Rebekka Holm Andersen rea@dsr.dk Tlf.: redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) hbo@dsr.dk Tlf.: Journalist Katrine Birkedal Christensen (DJ) kbc@dsr.dk Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) sbk@dsr.dk Tlf.: redaktør Søren Palsbo (DJ) sp@dsr.dk Tlf.:

5 kort nyt 7 dyrker deres sygdom på internettet Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen anslår, at kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse. De er fordelt således: anoreksi: bulimi: overspisning Dertil kommer kvinderne uden for denne aldersgruppe samt alle de mænd, der har en spiseforstyrrelse. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade anslår derfor, at i alt mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse. Kilde: Rapporten Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling, Sundhedsstyrelsen december Arkivfoto: scanpix Pro-ana-hjemmesider På de såkaldte pro-ana- og pro-mia-hjemmesider (for anoreksi og for bulimi) dyrker mange spiseforstyrrede helt ned til 12-års-alderen deres sygdomme. Det endelige antal af danske hjemmesider kendes ikke, men ved hjælp af søgemaskinen og ganske få klik fandt fagbladet Sygeplejersken hurtigt links til 18 pro-ana-hjemmesider, mens Conny Abelskov mener, de skal tælles i snesevis. Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside ver at overtale dem til at blive helbredt. Her får de en accept af deres livsstil, og netop accepten af dem som person frem for patient er meget vigtig for dem, også som led i deres helbredelsesproces, siger Conny Abelskov. Afdelingssygeplejerske på Anoreksiklinikken på Rigshospitalet, Annette Rothenborg, anslår, at de fleste af de patienter, der kommer i behandling på Anoreksiklinikken, kender til hjemmesiderne og har brugt dem i mere eller mindre grad. Som behandler vurderer hun, at anorektikerne ville være bedre stillet uden hjemmesiderne. Mange af patienterne lever et ret ensomt liv. Jo mere syge de bliver, jo mere isolerer de sig, fordi de ender med at opstille så mange rammer og regler for sig selv, at det er svært at passe et ordentligt socialt liv. Og her finder de måske lidt selskab på hjemmesiderne, som måske også kan bekræfte dem i, at de er gode nok, når de sulter sig. Den anerkendelse får de jo ikke af omgivelserne. Men det er ikke noget, vi taler med patienterne om, nok fordi vi ikke mener, at det er nogle hjemmesider, man behøver at opfordre pigerne til at finde, siger Annette Rothenborg. Conny Abelskov er enig i, at hjemmesiderne kan være med til at isolere anorektikerne, men hun mener alligevel, at hjemmesiderne ikke kun er af det onde. Det er godt, anorektikerne har et sted, hvor de kan være sig selv og ikke behøver at skjule deres spiseforstyrrelse. Her kan de også diskutere selv meget følsomme emner, som de ikke altid kan med behandlerne. Og jeg mener også, at nogle gange kan det at se, hvor dårligt andre har det, føre til erkendelse af, at man selv har behov for behandling. Læs også den faglige artikel Anoreksi mellem sygdom og identitet på side 44. Fagligt forum for kliniske vejledere De kliniske vejledere, der tager sig af de sygeplejestuderende, når de kommer ud i klinikken, har brug for et fælles fagligt forum. Ønsket blev formuleret på sidste års landskursus for kliniske vejledere, og Dansk Sygeplejeråd har nikket ja til, at forberedelserne kan gå i gang. En gruppe vejledere på Nykøbing Falster Sygehus vil præsentere et oplæg på det næste landskursus, der bliver holdt i februar Blandt de ting, der skal afklares, er, om der skal oprettes en interessegruppe eller et egentligt fagligt selskab. (kb) Journalist Christina Sommer (DJ) cso@dsr.dk Tlf.: Fagredaktør Jette Bagh jb@dsr.dk Tlf.: Sekretær Helle Refsgaard Amstrup hra@dsr.dk Tlf.: Sekretær Anette Olsen ao@dsr.dk Tlf.: Journalist Britta Søndergaard (DJ) bso@dsr.dk Tlf.: Fagredaktør Evy Ravn er@dsr.dk Tlf.: Sekretær Birgit Nielsen bn@dsr.dk Tlf.: Webkoordinator Sabina Ringqvist sr@dsr.dk Tlf.:

6 kort nyt 9 overlæger headhunter sygeplejersker til privathospitaler Af SuSAnne BlocH kjeldsen, journalist Personaleflugt. Privathospitalerne henter ikke kun erfarne sygeplejersker fra operations- og anæstesiafdelinger, nu mærker kirurgiske afdelinger også affolkningen i det offentlige sundhedsvæsen. I foråret blev Rigshospitalets Hjerteafdeling ramt, da en 15 personer stor gruppe sygeplejersker forlod afdelingen næsten samtidig, fordi de fik job på det nye privathospital Furesø. Hjertemedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus har været ramt af et lignende problem. Fra Rigshospitalets Gynækologiske Afdeling er sygeplejersker rejst til job på Privathospitalet Hamlet. For nylig har mave-tarm-kirurgisk afdeling på Herlev Hospital mærket affolkningen. Tendensen er tydelig mange steder i landet. Det er de mest erfarne sygeplejersker, som bliver headhuntet af deres tidligere kolleger, eksempelvis overlæger, som er blevet ansat på privathospitaler. Det er helt tydeligt, at læger headhunter de sygeplejersker, som de kender fra deres tidligere job i det offentlige. Det er ikke kun operations- og anæstesiafdelinger, der mærker problemet med, at de erfarne sygeplejersker rejser, nu sker det også fra ortopædkirurgiske afdelinger, siger formand for Kreds Midtjylland, Else Kayser. Ifølge fællestillidsrepræsentantsuppleant på Rigshospitalet, Charlotte Kistrup Vally, er tendensen for alvor slået igennem inden for det sidste år. Helt præcis hvor mange der har valgt at søge nye udfordringer på private hospitaler, findes der ingen tal for. Dansk Sygeplejeråd har lavet en analyse, der viser, at sygeplejersker fra søgte nye udfordringer i den private sektor som dækker over mange brancher og ikke kun privathospitaler. I samme periode valgte omkring sygeplejersker dog at vende tilbage, så afgangen var i alt på sygeplejersker, men de tal er vel at mærke to år gamle, og der findes ikke nyere tal. En del sygeplejersker bijobber i private vikarbureauer og på privathospitaler. Ifølge en undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd udførte i januar 2008, bijobber pct. af de adspurgte sygeplejersker. Privathospitaler kan ofte tilbyde Arkivfoto: ScAnpix en løn, som ligger op til kr. over det, de kan få om måneden i det offentlige. Overenskomster, som Dansk Sygeplejeråd er med til at forhandle. Formand for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh synes, det er ærgerligt, at det offentlige sundhedsvæsen ikke kan konkurrere på lønnen. Jeg er overbevist om, at arbejdsgiverne er fuldstændig klar over, at hvis de ikke gør noget nu, så ser det endnu sortere ud for det offentlige sundhedsvæsen. Så vil endnu flere opgaver blive flyttet til den private del, siger hun. I Folketinget har Enhedslistens Per Clausen kaldt sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd for at høre, hvordan ministeren vil forhindre, at ventetiden på hjerteoperationer vokser, fordi sygeplejerskerne forlader det offentlige sundhedsvæsen til fordel for højere lønnet arbejde på privathospitaler. vi skal til at tale meget mere direkte til rygerne. jeg vil ikke løfte pegefingeren eller køre skræmmekampagne, men borgerne skal have den skinbarlige sandhed om de skadelige virkninger. og så må de selv tage stilling. Vidste du at alkohol øger risikoen for at udvikle allergi? Kvinder, som drikker over 14 genstande om ugen, fordobler næsten deres risiko for at udvikle ikkeårstidsbestemt allergi, f.eks. allergi over for husstøv. Derimod forøger alkohol ikke risikoen for årstidsbestemt allergi som høfeber. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til Ritzau. Vidste du at Region Hovedstadens akutlægebil har landets bedste resultater inden for genoplivning af patienter med hjertestop? I 2007 lykkedes det at genoplive 37 pct. af hjertestoppatienterne. 13 pct. var i live efter 30 dage. Vidste du at Hovedstaden er den region, hvor flest mennesker synes, at de har et godt helbred? Det gælder 81, 6 pct. af regionens beboere mod 77,7 pct. i Region Nordjylland. Hovedstaden er til gengæld også den region, hvor færrest synes, at de har et godt psykisk velbefindende, nemlig 47,5 pct. Flest har et godt psykisk velbefindende i Region Syddanmark, 54,6 pct. Kilde: (Ugens tal, uge 33). Kilde: Kilde: Årsrapport Akutlægebil Region Hovedstaden.

7 kort nyt 11 Hurtig kontakt til patienternes børn er en succes Af Annette HAgerup, journalist Sidste chance for konfliktunderstøttelse Sygeplejersker, der har været i strejke og har fået udbetalt penge a conto, sidder netop nu og taster på livet løs i den endelige konfliktberegner. Det skaber megen trafik på dsr.dk og det er derfor, der er en særlig forside, mens det står på. Deadline er den 14. september 2008, hvor alle indtastninger skal have været forbi TR eller kredsen. Det er nødvendigt at foretage indtastning, så konfliktunderstøttelsen kan blive opgjort. Undlader man at indtaste, vil det tidligere udbetalte acontobeløb blive opkrævet via PBS eller girokort. Når indtastningen er gennemført, får man en opgørelse, der viser, om man har fået det rigtige beløb udbetalt. Arkivfoto: Henrik frydkjær Børnefokus. På Psykiatrisk Center Gentofte bliver alle indlagte med mindreårige børn tilbudt en familiesamtale. Ca. 25 pct. af de psykisk syge har børn i hjemmet. Et projekt på Psykiatrisk Center i Gentofte betyder, at centret de seneste to år har haft succes med at opspore psykisk syge patienters børn. Som beskrevet i det seneste nummer af Sygeplejersken bliver disse børn ellers ofte overset og nogle gange svigtet. På Psykiatrisk Center i Gentofte har man bl.a. uddannet nøglepersoner, der tager sig af kontakten til og omsorgen for patienternes børn. Et eksempel fra centret var en kvindelig patient, der ikke fejlede noget fysisk, men led af en alvorlig depression. Hendes halvstore børn var overbeviste om, at deres mor var så syg, at hun ville dø fra dem, men en hurtig indsats fra kontaktsygeplejerske og nøgleperson betød, at der blev sat ord på børnenes bekymring. Vi kunne også berolige dem med, at deres mor ville overleve, fortæller socialrådgiver, Eva Tetzlaff. Det målrettede fokus betyder, at Psykiatrisk Center Gentofte de seneste to år har haft succes med at opspore patienternes børn. Alle, der bliver indlagt via den psykiatriske skadestue, bliver spurgt, om de har hjemmeboende børn under 18 år. Er det tilfældet, udfyldes et specielt skema, som følger patienten op på det afsnit, hvor han/hun skal indlægges. Her tager personalet hurtigt kontakt til patienten for at drøfte børnenes situation, og det vurderes, om der er nok ressourcer i familien til at tackle problemerne. Eller om det er nødvendigt at kontakte kommunen. Det er et kommunalt ansvar at sikre kontakten til familien. Derfor har de psykiatriske centre pligt til at give kommunen de fornødne oplysninger, hvis der er mistanke om, at et barn er nødlidende. I den helt akutte fase, hvor en far eller mor lige er blevet indlagt, vil vi først og fremmest sikre os, at der ikke sidder små børn alene tilbage derhjemme, fortæller psykiatrisk sygeplejerske Helen Fuglsang, der sammen med socialrådgiver Eva Tetzlaff har fokus på patienternes børn. Mange af disse børn har levet med forældrenes sygdom i årevis uden at vide, hvad der var galt. Det er uhyre vigtigt at få sat ord på følelserne, så børnene kan komme videre med deres liv. Det handler f.eks. om at lære dem, at en psykisk syg mor eller far hverken er deres skyld eller ansvar, siger Helen Fuglsang. Du kan læse artiklerne om de psykisk syges børn på information om SYgeplejerSkeportAlen Ny video om sundhedscenteret i Swaziland Swaziland i det sydlige Afrika har som så mange andre lande haft svært ved at holde på sygeplejersker og andet plejepersonale, der er fristet af højere lønninger i Sydafrika. Sundhedscenteret, som DSR og ICN er med til at støtte, får i høj grad personalet til at blive. Centeret sikrer behandling og pleje af sundhedspersonale og deres familier. Og det har stor betydning. Det er muligt at se en kort film om centeret produceret af ICN og medicinalfirmaet Becton & Dickinson på Peqqissaasut Kattuffiat fik ny side Det grønlandske sygeplejeforbund har fået ny hjemmeside. Den er lavet hos Dansk Sygeplejeråd, så sygeplejerskerne i Grønland får dermed også adgang til features som lukkede grupper. I løbet af efteråret vil tillidsrepræsentanter i Grønland blive undervist i brugen af den nye side. Se den nye side på Sur på søgefunktionen Portalens søgefunktion leveret af Google opnåede mindst tilfredshed, da sygeplejerskeportalen gennemførte en brugerundersøgelse i begyndelsen af Indholdets aktualitet scorede mest tilfredshed. 70 pct. var enten tilfredse eller meget tilfredse med portalen generelt. 20 pct. var neutrale, mens 10 pct. var utilfredse. I alt deltog 426 sygeplejersker, der dermed indgik i lodtrækningen om tre gavekort a 500 kr. Vinderne har fået direkte besked på og er blevet offentliggjort på portalen. pia gede nielsen, WeBredAktør, pgn@dsr.dk kristian eskildsen WeBjournAliSt, kfe@dsr.dk AnderS von BenZon kjærsgaard, WeBudvikler, ABk@dSr.dk

8 kort nyt 13 Mangel på sygeplejersker kan koste liv Af Britta Søndergaard, journalist arkivfoto: simon knudsen Patientsikkerhed. Jo færre sygeplejersker på afdelingen, jo større er risikoen for fejl og dødsfald blandt patienterne, viser en ny rapport. Sygeplejerskerne løber alt for stærkt, fordi stillinger står ubesatte. Vikarer kommer ind og ud, og opsigelser er hverdagskost. Denne scene fra en dansk sygehusafdeling er ikke blot nedslidende for personalet. For få sygeplejersker og dårligt arbejdsmiljø kan koste menneskeliv. Det viser den første systematiserede gennemgang af internationale undersøgelser om arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerheden. Det er det private konsulentfirma Team Arbejdsliv, der har udarbejdet rapporten for Dansk Sygeplejeråd. På baggrund af en række undersøgelser fra bl.a. USA og Australien konkluderes det, at der er sammenhæng mellem sygeplejerskebemanding og patienternes dødelighed. Rapporten henviser til udenlandske undersøgelser, som viser, at god normering betyder bl.a. færre medicineringsfejl, færre lungebetændelser, sårinfektioner og falduheld. Internationale undersøgelser viser også, at brugen af vikarer kan øge forekomsten af blodbaneinfektioner, og at en ugentlig arbejdstid på mere end 40 timer og vagter på mere end 12,5 timer øger risikoen for medicineringsfejl. Rapporten henviser til en amerikansk undersøgelse fra 2002 foretaget blandt sygeplejersker og patienter. Den viste, at for hver ekstra patient pr. sygeplejerske steg risikoen for død inden 30 dage efter indlæggelsen med 7 pct. Det er svært at overføre undersøgelsen om normering direkte til danske forhold, men det er vores vurdering, at de internationale resultater samlet set understøtter den generelle konklusion, at sygeplejerskers arbejdsforhold og normering har betydning for patientsikkerheden, siger udviklingskonsulent Inger-Marie Wiegman fra Team Arbejdsliv, som har været med til at lave rapporten. Hun peger på, at sammenhængen mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed hidtil har været overset i den danske debat. Det er ikke kun synd for personalet, når arbejdsmiljøet er for dårligt. Det har også stor betydning for patienterne, siger Inger-Marie Wiegman. Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler der i øjeblikket sygeplejersker i Danmark, og DSR s 2.-næstformand Dorte Steenberg håber, at undersøgelsens resultater kan skærpe bevidstheden om normeringens betydning. Under konflikten fik vi endnu en gang synliggjort, hvor skrabet normeringen er mange steder. Rapporten giver forhåbentlig anledning til, at man planlægger mere stabilt på den enkelte arbejdsplads, siger Dorte Steenberg. Hun mener, at resultaterne kalder på danske undersøgelser af normeringens og arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerheden. Du kan downloade hele rapporten på: Foto: søren svendsen SLS nye forretningsudvalg Den 27. august 2008 afholdt SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) reception, hvor det nye forretningsudvalg blev præsenteret. SLS nye forretningsudvalg består af Anna Nygaard Schjerning (Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg), formand Anja Skov Refsgaard og genvalgt næstformand, Mads Dippel Rasmussen. Derudover er Line Agnethe Berg (Sygeplejerskeuddannelsen i Odense) og Maria Vestergaard (Sygeplejerskeuddannelsen i Næstved) også medlemmer af udvalget, men de havde desværre ikke mulighed for at komme til receptionen. (rea) Vidste du at folk, der bor i Region Hovedstaden, går oftere til speciallæge end andre? Inden for en tremåneders periode har 11 pct. kontakt til praktiserende speciallæge, dobbelt så mange som f.eks. i Region Nordjylland. Når det gælder kontakt til almenpraktiserende læge, er forskellene fra region til region til gengæld meget små. Omkring 40 pct. har kontakt til egen læge inden for en tremåneders periode. Kilde: (Ugens tal, uge 33).

9 kort nyt 15 Færre bliver behandlet med tvang Af Rebekka Holm Andersen, journalist Mindre tvang. Det er bedre at tale med patienterne end at tvangsbehandle dem, viser nyt projekt, som er gennemført på 19 psykiatriske afsnit over hele landet. Der bliver udført færre tvangsbehandlinger på psykiatriske afdelinger, hvis personalet taler med patienter om brugen af tvang. Det viser erfaringerne fra et landsdækkende projekt, hvor 19 psykiatriske afsnit har deltaget. Knap hver tredje af de deltagende sengeafsnit har halveret brugen af tvang. Inden projektets start var der en anden forståelse af, hvordan man talte til patienter, og hvad man talte med patienter om. En væsentlig konsekvens ved projektet er selve tilgangen til patienterne og selve kulturen omkring, hvordan man taler med patienterne om tvangsudøvelsen. Det er en af de store gevinster. Før talte man ikke ret meget om tvang. Det var et tabuemne, og det er det stadigvæk for mange mennesker, fortæller Lea Nørgaard Bek, projektleder fra Center for Kvalitetsudvikling, som står bag gennemførelsen af projektet. Karin Johannesen, formanden for det faglige selskab for psykiatriske sygeplejersker, mener, at erfaringerne fra projektet kan bruges til videndeling imellem de forskellige psykiatriske afsnit. Det primære formål er, at vi skal lære af hinanden, og at ledelsen er forpligtet til at bringe tingene videre ind i egen organisation. Det er en interessant viden, der er kommet frem, fordi det er viden, der er genereret gennem samarbejde mellem brugere og fagpersoner, siger hun. Det har ikke kun haft en positiv effekt for patienterne på de psykiatriske afdelinger, også de Mandag den 25. august Klokken er ni om morgenen, og det er første studiedag for de nye sygeplejestuderende på Professionshøjskolen University College Vest i Esbjerg. Studievejleder Anette Buskbjerg hjælper Arzu Özcan og Mia Karlsen med indskrivningen. Før de nye studerende kom til undervisning, var der morgenkaffe og velkomst ved studiechef Inge Hynkemejer. Senere begav de studerende sig i klasserne til den første dag på studiet. I år har godt unge haft sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet. I 2007 var tallet Som en reaktion på faldet i ansøgertallet har undervisningsminister Bertel Haarder (V) bebudet, at der skal sættes gang i en rekrutteringskampagne for at skaffe flere til sygeplejeskolerne. (snp) ansatte på afdelingerne synes, at arbejdsmiljøet er blevet bedre, viser resultaterne fra projektet. Tidligere blev situationer omkring tvang kun taget op, hvis personalet selv kom med det. Nu er det anderledes, og der bliver snakket om episoder med brug af tvang hver gang, fordi det nu er en fast arbejdsgang. Der bliver på den måde taget mere hånd om personalet, siger Lea Nørgaard Bek. For sygeplejerskerne på de deltagende afsnit er der nu kommet en mere struktureret arbejdsgang omkring brugen af tvang, og det har også givet mulighed for fokus på andre og nye ting. Helt konkret betyder det, at sygeplejerskerne nu bedre kan hjælpe den enkelte patient, så vi undgår en opkørt situation, siger Karin Johannesen. Landsforeningsformanden for SIND, Finn Graa Jakobsen, mener også, at rapporten viser positive tegn, og bruger den som arbejdsredskab: Det er vigtigt for os at holde fast i det, der er aftalt, og det, der gøres i dag efter projektets afslutning. Det værste ved sådanne projekter er, når man glemmer resultaterne, så risikerer vi, at vi går tilbage i de gamle måder at behandle på, og så glemmer man egentlig det, der er vigtigt for afdelingen, siger han. arkivfoto: scanpix foto: jesper kristensen Rettelse På side 12 i Sygeplejersken nr. 17/2008 citerede vi Fagbladet for en historie om Privathospitalet Kollund, hvor 27 ansatte fra fabrikken Linak på Als ifølge Fagbladet blev unødigt opereret. Fagbladet har nu rettet denne historie. Ifølge Fagbladets rettelse har Privathospitalet Kollund behandlet i alt 12 3F-medarbejdere fra Linak, hvoraf alene syv er opereret for overbelastning i skulderen. To patienter er fortsat i forløb og kan endnu ikke evalueres, hvorimod de øvrige fem alle er afsluttet med godt resultat ud fra en lægelig bedømmelse. Redaktionen Vidste du at stressede mænd har 30 pct. større risiko for at dø tidligt? Dødsårsagerne er især luftvejslidelser, f.eks. rygerlunger, ulykker og selvmord. Stressede mænd, der er under 55 år, har desuden stærkt forhøjet risiko for at dø af hjertesygdom. For kvinders vedkommende er der ikke samme sammenhæng mellem overdødelighed og stress. Kilde: (Ugens tal, uge 34). Vidste du at Danmark, Norge og Sverige bruger nøjagtig lige meget på sundhedsvæsenet, målt som sundhedsvæsenets andel af bruttonationalproduktet? I 2005 brugte de tre lande 9,1 pct. af BNP på deres sundhedsvæsen, mere end Finland (7,5 pct.), men mindre end Frankrig (11,1 pct.) og Tyskland (10,7 pct.). Kilde: (OECD Health Data 2007). Vidste du at to tredjedele af de danske kommuner sætter specielt ind mod KOL? Lidt over halvdelen har diabetes som indsatsområde, hver tredje har hjerte-karsygdomme som indsatsområde. Kilde: Sundhedsstyrelsen/Rambøll Management. Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008.

10 kort nyt 17 På vej mod et samfund med designerbørn? Af Christina Sommer, journalist Liv og død. Efter et nej i Danmark besluttede et ungt par at rejse til England for at få foretaget en abort i uge 22. Begrundelsen var, at fosteret manglede en underarm. Det har skabt voldsom debat om, hvor stort et handicap et foster må have, før en sen abort er i orden, og ikke mindst om forældrenes ret til medbestemmelse. Fik du nye venner under konflikten? Kan man leve et godt og normalt liv, selvom man mangler venstre underarm? Ja, mener bl.a. en række læger, Region Hovedstadens abortsamråd, Abortankenævnet og psykolog Lisbeth Holt Lenskjold. Nej, mener i hvert fald den 25-årige lægestuderende Julie Rask Larsen og hendes mand Mikael Ottesen Hansen. Derfor rejste de for nylig til England (fri abort til uge 24) for at få foretaget en abort i uge 22, efter at en misdannelsesscanning havde vist, at deres foster manglede venstre underarm. Parret valgte at stå frem med deres historie i Kristeligt Dagblad den 23. august, da de føler sig dybt krænket og har svært ved at forstå, hvordan samfundet kan tilbyde scanning for misdannelser i 20. graviditetsuge, når den enkelte kvinde ikke selv bagefter må tage stilling til abort eller ej. Først tænker man, at det bare er en arm, men da vi begyndte at sætte os ind i det, gik det op for os, hvor omfattende et handicap det er at mangle en arm. Der er erhverv, barnet aldrig vil kunne få, og sport, det ikke kan dyrke, og hvis det ikke er psykisk stærkt, kan det få et meget vanskeligt liv, sagde Julie Rask Larsen bl.a. Det fik den 45-årige psykolog Lisbeth Holt Lenskjold til at kontakte avisen. Som baby mistede hun nemlig sin venstre underarm i en brandsårsulykke, og hendes forældre fik således ikke det svære valg, men måtte i stedet håndtere det som et vilkår ligesom Lisbeth, der de seneste 18 år har haft sit eget firma og er ivrig jæger og bestiger bjerge i fritiden. Hun er for fri abort og også sen abort, hvis der er noget alvorligt galt med barnet. Men hun mener ikke, det skal overlades til den enkelte kvinde at træffe beslutning om en sen provokeret abort på grund af handicap. arkivfoto: scanpix Det er Julie Rask Larsen altså helt uenig i, og en i kronik uddyber den unge lægestuderende sine frustrationer. Det er svært at forstå, hvorfor de tilbyder os og andre vordende forældre en misdannelsesscanning, hvis vi ikke selv må bestemme, hvad konsekvensen skal være, hvis der er noget galt med fosteret, skriver hun. Dermed var debatten om de sene scanningstilbud, retten til abort og jagten på det perfekte barn for alvor skudt i gang. På Kristeligt Dagblad flød det med debatindlæg, men også flere eksperter, Det Etiske Råd og politikerne på Christiansborg blev tvunget til at tage stilling til den konkrete sag og ikke mindst til, om den danske abortlov og indførelsen af fri abort i 1973 frem til 12. svangerskabsuge er forældet. Politikerne gik så vidt som til at erkende, at der er et problem, de nu vil kigge på. Lektor i medicinsk kvindeforskning og medlem af Abortankenævnet Birgit Petersson kalder det ydmygende for kvinderne og helt forkert, at samfundet først stiller nogle undersøgelser til rådighed, for at kvinderne bagefter skal spørge om lov til provokeret abort. Hun foreslår derfor, at der som i Sverige bør være fri abort til uge 18, men mener også, at kvinder, der efter misdannelsesscanningen i uge 20 ønsker en abort, fortsat skal spørge et samråd om lov. Hvorvidt det unge pars beslutning var korrekt, er op til hver enkelt at vurdere. Den har dog sat gang i en vigtig og principiel debat om, hvor langt samfundet og forældre kan og skal gå i jagten på det perfekte drømmebarn. Sammenhold og fællesskab mellem sygeplejersker var nogle af de kvaliteter, der opstod under forårets konflikt. Happenings, demonstrationer, medlemsmøder og stormøder, hvor bl.a. tillidsrepræsentanter informerede, og aktiviteterne til lands og til vands gjorde, at sygeplejersker mødtes på nye måder og i nye sammenhænge. Har du/i oplevet gevinster af sammenholdet og fællesskabet under konflikten, som I har lyst til at fortælle om til Sygeplejersken? Så vil vi meget gerne høre fra jer. Ring til journalist Susanne Bloch Kjeldsen på eller send en mail på sbk@dsr.dk (sbk) arkivfoto: Christoffer Regild

11 kort nyt 19 De studerende skal forberedes på virkeligheden Praksis-chok. En del af de studerende, der falder fra, har haft dårlige oplevelser under deres praktikophold. Vi har spurgt fire sygeplejersker, hvad der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Foto: kissen møller hansen Henny Færge, afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling M2 på Holstebro Sygehus Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? De studerende virker meget overraskede over virkeligheden, som på sin vis er noget barsk i forhold til den studieverden, de kommer fra, og det kan vi ikke tage fra dem. Vi skal være gode til at formidle, hvad virkeligheden i sygeplejen går ud på, så de ikke får et chok. Vi skal give dem opmærksomhed og støtte til at håndtere den komplekse hverdag og forberede dem på, at godt nok tilstræber vi altid det ideelle, men kompromisernes kunst er også en del af hverdagen. De studerende er her i korte perioder, og vi skal sørge for, at de kommer ind i det sociale fællesskab. Vi har erkendt, at de har brug for stor støtte, og jeg synes faktisk, at vi i mange år har haft et godt samarbejde imellem skolen og de kliniske vejledere, også i forbindelse med de mere problematiske forløb. Har I alligevel studerende, der ikke kan klare det? Det har vi i hvert fald. Herovre vestpå er der lav søgning til uddannelsen, og vores studerende kan komme ind med mindre i gennemsnit. Man kan spørge sig selv, om alle er lige studieegnede. Vi har i vores afsnit en del studerende, der kommer for at gå en periode om. Og så er der nogle, hvor det bare ikke er sygeplejerske, de skal være, og den erkendelse hjælper vi dem også med at nå frem til. Lone Vistisen, sygeplejerske på mave-tarm-kirurgisk afdeling K1 på Bispebjerg Sygehus Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Det handler om at skabe et godt studiemiljø, som indebærer, at de studerende er rigtig meget med omkring patienter og pårørende, og at de kan få tid til at fordybe sig i enkelte områder under klinikken. Der skal være litteratur og studiesamtaler til rådighed, så man har mulighed for at blive en del af det, der foregår i klinikken. Det er også vigtigt, at det er de samme sygeplejersker, der følger én. Har I alligevel studerende, der ikke kan klare det? Vi oplever, at nogle 3.-semester-studerende stopper af sig selv i det kliniske forløb. De får tilbudt samtaler og evalueringer af, hvad man kan gøre videre, eventuelt for at se, om interessen er der alligevel. Foto: Heine Pedersen Jette Nygaard, hjemmesygeplejerske i Lemvig Kommune Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Der skal være tid til at tage sig af de studerende, og det forsøger vi at gøre. Det kan godt være svært for de studerende at forstå, at det, de lærer på skolen, er der ikke altid tid til at udføre i praksis. Det er jo politisk bestemt. Mange føler også et pres, fordi de kan se, at man som færdig sygeplejerske skal være meget stærk og kunne tage selvstændige beslutninger. Der er også en del, der oplever praktiske problemer, hos os er det f.eks. næsten en forudsætning, at de har bil, eller at de kan køre med nogen. Mange studerende kommer fra Holstebro, som ligger 40 km væk. Et kørselstilskud, ligesom det social- og sundheds-eleverne får, kunne hjælpe nogle. Har I studerende, der ikke kan klare det? Vi har haft nogle få, men vi har også meget få studerende, fordi vi ligger så langt væk fra skolen. Jeanet Ingeman Nielsen, sygeplejerske på Privathospitalet Hamlet i Søborg Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Det kræver i den grad, at de bliver nurset og får ordentlige studievilkår, at de får tid til at læse og fordybe sig. Det svære er overgangen mellem skolen og det praktiske, det kan jeg huske fra min egen tid på skolen. Dengang havde mange sygeplejelærere for lidt føling med, hvad der foregår i praktikken, og man kunne måske med fordel indføre lidt tvungen praktik. Vores sundhedsvæsen har været gennem en rivende udvikling i de sidste år, og sygeplejelærerne skal ikke sove på laurbærrene. Har I studerende? Vi får vores første studerende i september, og det er en rigtig god ting. Jeg kan være en lille smule bekymret for, hvordan de studerende vil tage det, når de har været i praktik her og kommer tilbage til det offentlige sundhedsvæsen og tænker tak skal du have for en forskel! Foto: morten nilsson Foto: kissen møller hansen skriv en kommentar

12 20 Sygeplejersken 18/2008 Arbejdsmiljø anstrengende Dig og mig. Vanskelige medarbejdere findes på alle arbejdspladser. Derfor kan man lige så godt lære at samarbejde med dem først som sidst. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist modelfoto: Søren Svendsen Den passive Synes du, at jeg skal ringe efter lægen? De passive har et lavt selvværd, og tror, at de andre nok er klogere. Er ofte selvundertrykkende, konfliktsky og undvigende. De har brug for ekstra opmærksomhed, fordi de har svært ved at gøre opmærksom på sig selv. Damptromlen Det her er ikke godt nok, hvis vi skal leve op til nyeste viden. Damptromlerne har et skud ekstra energi, er innovative og vil gerne sætte dagsordenen. De kan være et problem på arbejdspladser, hvor janteloven hersker, men de kan også opleves som problematiske, hvis de mangler empati, og hvis de konstant overskrider andres grænser.

13 Arbejdsmiljø 21 KOLLEGER Brokkeren Hver gang hun har været inde på min stue, roder alting. Brokkerne ser sort på livet og kan tage luften ud af enhver ny idé. Melder sig modstræbende og med mange forbehold til projektgrupper. Ligesom de passive kan de ofte også have et lavt selvværd. Den fnisende Er der nogen, der kan tage min aftenvagt på lørdag? De fnisende forveksler arbejdspladsen med et privat sted, hvor man kan være tætte venner med nogle kolleger og gå og fnise sammen i krogene. Når små grupper forskanser sig, efterlader det resten af afdelingen med en følelse af at være udenfor. Det skaber uklarhed og grobund for sladder og splittelse.

14 22 Sygeplejersken 18/2008 Arbejdsmiljø Sådan tackler du din vanskelige Som voksne mennesker. Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist modelfoto: Søren Svendsen Vanskelige kolleger findes på alle arbejdspladser. Det handler ikke nødvendigvis om folk, som er så outrerede i deres adfærd, at de ender med at forlade arbejdspladsen. En vanskelig person kan også være den ellers så kompetente og erfarne sygeplejerske på observationsafsnittet, som under rapport river tæppet væk under sine unge kolleger med en bemærkning som: Det er jeg ikke sikker på er fagligt o.k. En sygeplejerske med tjek på digitale netværk kan til gengæld lamme mindre it-kyndige kolleger med et spørgsmål som: Er du også på? (underforstået facebook) Nej, det havde jeg heller ikke forestillet mig. Den vanskelige kan også være hende, der altid brokker sig over alt fra vejret til, om lagnerne ligger på den forkerte hylde. Eller hende, som har alt for travlt med at fortælle sin faste klike af veninder om weekendens byture. Endelig er der hende, som ikke siger så meget, når I er på vagt sammen, og hvor det hele tiden er dig, der skal spørge: Gider du hælde medicinen op i dag? Selv om du ikke i forvejen er en tromlende person, kan din passive kollega måske få det værste frem i dig. Sagen er, at vi alle er vanskelige medarbejdere eller kan blive det, når vi bliver sat i bestemte situationer og udsat for forskellige belastninger. Hvor vanskelig er du selv på en skala fra 1 til 10? Det spørgsmål stiller erhvervspsykolog Michael Juhl som det første på sine kurser i, hvordan man lærer at tackle vanskelige personer. Det typiske svar er omkring 3, og svaret kan lyde: Generelt er jeg nem at omgås, men jeg kan godt blive rigtig gal. De fleste af os har brug for at pudse vores selvbillede lidt af, for at vi kan holde os selv ud, vi vil helst ikke være ved, at vi kan være brovtende, pralende eller underdanige, siger han. Michael Juhl er chefkonsulent på Teknologisk Institut, hvor han rådgiver om ledelse og lederuddannelse. Fra tidligere job i Københavns Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab har han erfaring med personaleudvikling på sygeplejerskers arbejdspladser. Han understreger, at det grundlæggende er en ledelsesopgave at sørge for, at det psykosociale arbejdsmiljø er i orden, og at der er en god omgangstone på arbejdspladsen. Det starter med ledelse Enhver leder bør sørge for, at den overordnede personalepolitik er udmøntet i lokale fælles accepterede spilleregler. En leder skal arbejde med det herskende menneskesyn på afdelingen og løbende drøfte det med sit personale, siger Michael Juhl. Spillereglerne kan f.eks. lyde Vi hjælper hinanden, eller Vi siger vores mening direkte til hinanden. Her kan man tage en runde og spørge Hvordan går det med f.eks. sladderen i afdelingen, er det stadig et problem? eller Er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden, når vi har travlt? Lederen kan starte med at give sig selv karakter på en skala fra 1 til 10 på de enkelte punkter og se på, om man har forbedret sig siden sidst, siger Michael Juhl. Selvom man har gennemgået lederuddannelser, er det ifølge Michael Juhl ikke det samme som, at man har fået træning i, hvordan man gør det personlige lederskab synligt og meningsfuldt i hverdagen. For at tackle de vanskelige medarbejdere skal man kunne bruge sine egne værdier og normer, som man kan stå inde for, og have en ledermæssig assertiv adfærd. Hvis man mangler øvelse i praksis, kan man overveje at bruge en coach eller en supervisor, siger han. Medarbejdersamtaler er et andet redskab til at tackle de vanskelige medarbejdere. Ofte har medarbejderne en energi i sig, som enten skal lokkes frem eller kanaliseres det rette sted hen. De, som ofte brokker sig, savner at blive hørt, set og forstået, og de har måske brug for andre arbejdsopgaver. De passive har brug for særlig opmærksomhed, og her skal man som leder være opmærksom på ikke at holde hof med de medarbejdere, man svinger særligt godt med. En leder skal professionelt kunne holde lige meget af alle sine medarbejdere, siger Michael Juhl. Lederen skal også sørge for at markere, at arbejdspladsen er et professionelt arbejdssted, hvor der gælder andre adfærdsregler end i det private liv. En gruppe medarbejdere, der forskanser sig i et tæt privat fællesskab, kan nem- Ledertips. Ledere kan ofte undgå ubehagelige samtaler med vanskelige medarbejdere, hvis de vælger at fokusere på medarbejderens styrke frem for svaghed. Undgå konfrontationen, Prøv at lege den tanke, at din vanskelige medarbejder i virkeligheden er en person, som overforbruger et talent. Sådan lyder et af de råd, som konsulent i ledelse Kim Leck Fischer giver til ledere, der har svært ved at tackle deres vanskelige medarbejdere. Det kan være en medarbejder, som er så omsorgsfuld, at det bliver invaderende. Her kan man tale med medarbejderen om, hvordan man kan bruge talentet for omsorg, men samtidig holde lidt mere distance. Eller en medarbejder, som er så direkte, at vedkommende virker brutal. Hvad skal der så til for, at man kan beholde kvaliteten i det direkte, men samtidig udvikle medarbejderen til også at være mere hensynsfuld og diplomatisk, siger Kim Leck Fischer, der er ansat i konsulentfirmaet Vibits og Thomsen. Han underviser ledere og medarbejdere i sundhedssektoren, også sygeplejersker, i kunsten at håndtere den svære samtale. Han mener, at en værdsættende tilgang lønner sig bedre end at udstikke ordrer, og mange ledere føler sig befriet, når de finder ud af, at

15 Arbejdsmiljø 23 kollega Fire lig være ødelæggende for resten af afdelingens psykosociale arbejdsmiljø og for arbejdspladsens mulighed for at udvikle fagligheden. Der er al mulig grund til at forsøge at tackle de vanskelige medarbejdere, så de ikke får overtaget. Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø giver nedsat produktivitet og øget sygefravær. Dit eget ansvar Selv om ansvaret for et godt psykosocialt arbejdsmiljø primært ligger hos lederen, har medarbejderne et medansvar for kommunikationen, og hver især skal gøre en indsats, så konflikter ikke optrappes. Man skal med andre ord gøre en særlig indsats for selv at opføre sig ordentligt og anstændigt og udøve assertiv adfærd. Dvs. at man er respektfuld, tænker sig om og er høflig. At man taler til hinanden som ligeværdige voksne mennesker, og at man er i stand til at kræve sin ret uden at krænke andres. Desværre er der en tendens til, at mange hurtigt reagerer aggressivt, når de føler sig angrebet, lunten er kort, fordi man har travlt, siger han. Assertiv adfærd er at kommunikere voksen til voksen og tage udgangspunkt i sig selv i et særligt jeg-sprog, hvor man hverken taler ned til andre eller gør sig selv til et offer. Når man har en kollega, som man synes er vanskelig, er man nødt til at spørge sig selv: Hvor meget ansvar har jeg selv i det her? Man kan overveje, hvordan man kan være mere assertiv. Er kollegaen f.eks. negativ over for én, kan man bede om et ordentligt svar i stedet for at blive bidt af, siger Michael Juhl. typer, fire strategier Damptromlen Som leder: Lederen skal knytte de tromlende tæt til sig og finde særlige opgaver og projekter, som de kan kanalisere deres energi over i. Lederen skal også hjælpe medarbejderen til at udvikle mere empati og situationsfornemmelse i forhold til kollegerne. Selvom damptromlerne virker stærke, kan der godt være en person med et lille selvværd indeni, og det skal lederen være opmærksom på. Som kollega: Måske kan I have glæde af jeres damptromle af en kollega som tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Hvis det er en kollega, som tromler ind over dine grænser, skal du markere, at du gerne vil have lov at fremføre din mening. De brokkende Som leder: Hvis personen kun er negativ, er lederen nødt til at markere, at det ikke er i orden. Lederen skal insistere og indgå aftale om fremtidig adfærd. Det kan være en samtale, hvor man forklarer, hvordan det forventes, at man opfører sig på afdelingen. Måske er der brug for andre arbejdsopgaver, hvor den brokkende kan føle sig bedre hørt, set og forstået og dermed komme til at trives bedre. Som kollega: Hvis kollegaen brokker sig, så bed vedkommende om at komme med konstruktive løsninger til, hvordan arbejdsopgaven kan løses, gerne på et personalemøde. Eller markér, at du gerne vil have lov at løse din arbejdsopgave på din egen måde. De passive Som leder: Ros og anerkendelse er særligt vigtigt for, at de passive medarbejdere kan blomstre, og selvværdet kan vokse. De skal lokkes langsomt til at bidrage med noget. Gør det til en vane på møder altid at tage en omgang bordet rundt, hvor man sikrer, at alle kommer til orde. Som kollega: Husk på, at der ofte er en grund til, at en passiv kollega har et lavt selvværd, og vær anerkendende over for din kollega. De fnisende Som leder: Sørg for at den sammentømrede gruppe bliver splittet op og ikke altid kommer i vagt sammen eller ikke altid kommer til at arbejde på samme stue. Drøft gerne forslaget på et samlet personalemøde, så der ikke opstår sladder. Som kollega: Det er svært at invitere sig selv med i fællesskabet blandt nogle kolleger, som tror, at arbejdspladsen er et privat mødested, men prøv alligevel. Du kan f.eks. selv tage initiativ til et socialt arrangement uden for arbejdstid. Kilde: Erhvervspsykolog Michael Juhl. Måske har kollegaen bare en dårlig dag, der kan være sket et eller andet helt forfærdeligt om morgenen. Inden man reagerer med en rygmarvsrefleks, kan man godt lige gå en halv meter med vedkommende og prøve at forstå, hvad kollegaens negative reaktion handler om, siger han. Meget ofte har en vanskelig kollegas adfærd bund i et lavt selvværd. Hvis man prøver at se kollegaens opførsel i det perspektiv, at vedkommende måske ikke har haft eller har det nemt, så kan det være nemmere at bære over med vedkommende, siger Michael Juhl. sbk@dsr.dk vis anerkendelse de kan starte ubehagelige samtaler på en mere positiv måde i retning af mindre af det, du er enormt god til. At tale med sin medarbejder om, at vedkommende overforbruger sit talent, er meget nemmere end at skulle sige: Ingen kan lide dig, du er enormt irriterende, siger Kim Leck Fischer. Et andet råd til lederne lyder at lade sin vanskelige medarbejder selv komme med bud på løsninger. Lederens opgave er at sige: Vi skal derhen, det her vil jeg gerne have. Men man kan spørge sin medarbejder, om vedkommende selv har et bud på, hvordan man når derhen. Hvis man tager dem med på vejen, så de også føler sig mere forpligtede, siger Kim Leck Fischer. Som leder skal man også være opmærksom på sin egen rolle, når man opfatter en medarbejder som besværlig. En enormt hurtig leder, som har en medarbejder, der har brug for fordybelse, opfatter måske sin medarbejder som tung i røven. Man leder ud fra sig selv. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan man får mest muligt ud af de medarbejdere, man har. Det er her, det største udviklingspotentiale ligger, siger Kim Leck Fischer. Men han tilføjer, at der naturligvis også er grænser for, hvor langt man kan nå med anerkendelse. Der er medarbejdere, der ikke kan forandre sig, uanset hvor meget man prøver. Så er der ikke andre muligheder end at træde i karakter som leder, siger Kim Leck Fischer. (sbk)