STUDIESTART. Vanskelige kolleger? RIV UD OG GEM. Sådan tackler du dem ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIESTART. Vanskelige kolleger? RIV UD OG GEM. Sådan tackler du dem 20-25 ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE"

Transkript

1 ANOREKSI MELLEM SYGDOM OG IDENTITET MARTE MEO ANVENDT PÅ PLEJEHJEM DANISH JOURNAL OF NURSING NR SEPTEMBER ÅRGANG Vanskelige kolleger? Sådan tackler du dem STUDIESTART ALT HVAD DU SKAL VIDE SOM NY SYGEPLEJESTUDERENDE RIV UD OG GEM

2 4 Sygeplejersken 18/2008 INDHOLD ARTIKLER 26 Afdelingen har egen coach til personalet Når problemerne tårner sig op på arbejdet eller på hjemmefronten, kan personalet på Medicinsk afdeling på Holstebro Sygehus bestille tid hos afdelingens egen coach. 28 Utrygge aftener i belastet boligkvarter Medarbejderne i Greve Kommunes hjemmepleje ønskede mere uniformeret politi for at sikre et trygt arbejdsmiljø. I stedet fik de redskaber til, hvordan de skal handle, hvis de føler sig utrygge. 32 Reparerer skrøbelige skæbner og stole 35 Hold blæren i topform TEMA side 20-25: DEN VANSKELIGE KOLLEGA 20 Anstrengende kolleger Vanskelige medarbejdere findes på alle arbejdspladser. Derfor kan man lige så godt lære at samarbejde med dem først som sidst. 22 Sådan tackler du din vanskelige kollega Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne Hvor vanskelig er du selv? Test hvordan du reagerer på anstrengende kolleger, og se hvilken type du selv er: Damptromlen, brokkeren, den passive eller fniseren. Sygeplejersken Nr september Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax Art Director Tone Thoresen Layout Henriette Østergaard/Datagraf Tryk Stibo Graphic Distribueret oplag 1. juli juni 2007: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Mediaforsyning på Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 25, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer Forretningsannoncer Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold.

3 INDHOLD Fag 44 Anoreksi mellem sygdom og identitet Recovery-perspektivet kan bruges i behandlingen af kvinder, som lider af en spiseforstyrrelse. Det er ikke alene kontrol, diæter, medicin og vejning, der hjælper kvinderne, men ligeledes det at blive mødt på en anerkendende og autentisk måde af behandlere og eget netværk. 48 sygeplejen ved overflytning fra intensiv til stamafsnit Artiklen beskæftiger sig med, hvordan intensive og neurologiske sygeplejersker kan optimere overflytningen fra intensiv til neurologisk afsnit, så patienten og pårørende oplever tryghed og kontinuitet i plejen. 52 Marte Meo anvendt på plejehjem Opfattelsen blandt personalet på et jysk plejehjem var, at Marte Meo er et godt arbejdsredskab, som har hjulpet plejepersonerne til at forstå beboernes behov og gjort dem bedre i stand til at kommunikere med disse. I hvert nummer Forside: Modelfoto Søren Svendsen. 6 Eftertanker 7 Kort nyt 36 Dansk Sygeplejeråd mener 37 Debat 40 Fagtanker 40 Faglig information 42 Resuméer 43 Testen 57 Agenda 58 Anmeldelser 66 5 faglige minutter 68 Stillingsannoncer 74 Kurser/Møder/Meddelelser

4 6 SYGEPLEJERSKEN 18/2008 EFtErtAnkEr Vanskelig mig? De fleste kender det nok. At man bliver irriteret på en kollega, en chef eller en ansat. Måske er problemet endda tilbagevendende. Måske ved man ikke rigtig, hvad man skal gøre ved det. Måske er årsagen til problemet ikke kollegaen, men dig selv. Engang deltog jeg i et seminar om personlighedsteori. En af teorierne xxxxxx blev kaldt Big 5 og handlede bl.a. om fem personlighedsparametre. Jeg er normalt ret forudindtaget over for teorier, der forsøger at forenkle det menneskelige væsen, men gennemgangen var lidt af en øjenåbner. Og jeg kan huske, at jeg sad og fik en voldsom og måske lidt synkende fornemmelse af at være enormt forudsigelig. Som mennesketyper har vi ifølge Big 5 grundlæggende forskellige karaktertræk og kompetencer. En banal sandhed, måske, men den forskellighed stiller krav til os, når vi også skal finde ud af at arbejde sammen fem dage om ugen i 37 timer ca. 200 timer om året. Hvis du f.eks. er udforskende, oplevelsesorienteret, kreativ og nytænkende og ikke særlig interesseret i daglig praksis, hvordan arbejder du så sammen med én, der er seriøs, tager ting alvorligt og bekymrer sig let, men som samtidig er meget ansvarlig? En start på et godt samarbejde er at finde ud af, hvad din egen personlighed indeholder. Så ved du i det mindste, hvordan din personlighed kan påvirke dine kolleger. På godt og ondt. Temaet på side 20 giver indsigt i en problematik, som de fleste har inde på livet på et eller andet tidspunkt i deres ar- bejdsliv. Løsningen er bl.a. mere viden, selvindsigt, refleksion og ikke mindst motivation til at gøre noget ved tingene. God læselyst. Anorektikere AF christina SoMMEr, JoUrnALiST Pro eller kontra? For mange danske kvinder er anoreksi ikke bare en sygdom, men også en livsstil, som de især udlever på internettet. Frankrig har forbudt de såkaldte pro-ana-hjemmesider, men de kan også bruges positivt, mener sygeplejerske og psykoterapeut Conny Abelskov, der har analyseret hjemmesiderne. Tyg på isterninger. Det giver dig følelsen af, at du har spist noget. Sådan lyder et tip på en af de mange danske såkaldte pro-ana-hjemmesider, hvor piger og kvinder udveksler erfaringer om deres sygdom anoreksi. Hjemmesiderne er som oftest oprettet af anorektikerne selv og indeholder foruden en lang række tips og tricks til at undgå mad også billeder af sygeligt tynde kendisser og modeller, slankeopskrifter og mange af pigernes dagbøger, ligesom der er mulighed for debat. I Frankrig er disse hjemmesider for nylig blevet forbudt, og det ønsker Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskadende Adfærd også, at de skal være i Danmark. Men sygeplejerske og psykoterapeut, Conny Abelskov, der har analyseret hjemmesiderne og deres betydning for anorektikere i et speciale i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, fremhæver, at de også kan have en positiv funktion. Mange anorektikere bruger siderne til at finde nogen at tale med, som ikke er fordømmende eller prø- Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør Vidste du at antallet af hospitalssygeplejersker pr danskere på godt 20 år er steget fra 3,2 til 5,6? I samme periode ( ) er antallet af somatiske senge pr indbyggere faldet fra 6,0 til 3,7. Kilde: WHO. REDAKTIONEN chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) Tlf.: Journalist Lotte Havemann (DJ) Tlf.: (på barsel) Journalist Rebekka Holm Andersen Tlf.: redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) Tlf.: Journalist Katrine Birkedal Christensen (DJ) Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) Tlf.: redaktør Søren Palsbo (DJ) Tlf.:

5 kort nyt 7 dyrker deres sygdom på internettet Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen anslår, at kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse. De er fordelt således: anoreksi: bulimi: overspisning Dertil kommer kvinderne uden for denne aldersgruppe samt alle de mænd, der har en spiseforstyrrelse. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade anslår derfor, at i alt mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse. Kilde: Rapporten Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling, Sundhedsstyrelsen december Arkivfoto: scanpix Pro-ana-hjemmesider På de såkaldte pro-ana- og pro-mia-hjemmesider (for anoreksi og for bulimi) dyrker mange spiseforstyrrede helt ned til 12-års-alderen deres sygdomme. Det endelige antal af danske hjemmesider kendes ikke, men ved hjælp af søgemaskinen og ganske få klik fandt fagbladet Sygeplejersken hurtigt links til 18 pro-ana-hjemmesider, mens Conny Abelskov mener, de skal tælles i snesevis. Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside ver at overtale dem til at blive helbredt. Her får de en accept af deres livsstil, og netop accepten af dem som person frem for patient er meget vigtig for dem, også som led i deres helbredelsesproces, siger Conny Abelskov. Afdelingssygeplejerske på Anoreksiklinikken på Rigshospitalet, Annette Rothenborg, anslår, at de fleste af de patienter, der kommer i behandling på Anoreksiklinikken, kender til hjemmesiderne og har brugt dem i mere eller mindre grad. Som behandler vurderer hun, at anorektikerne ville være bedre stillet uden hjemmesiderne. Mange af patienterne lever et ret ensomt liv. Jo mere syge de bliver, jo mere isolerer de sig, fordi de ender med at opstille så mange rammer og regler for sig selv, at det er svært at passe et ordentligt socialt liv. Og her finder de måske lidt selskab på hjemmesiderne, som måske også kan bekræfte dem i, at de er gode nok, når de sulter sig. Den anerkendelse får de jo ikke af omgivelserne. Men det er ikke noget, vi taler med patienterne om, nok fordi vi ikke mener, at det er nogle hjemmesider, man behøver at opfordre pigerne til at finde, siger Annette Rothenborg. Conny Abelskov er enig i, at hjemmesiderne kan være med til at isolere anorektikerne, men hun mener alligevel, at hjemmesiderne ikke kun er af det onde. Det er godt, anorektikerne har et sted, hvor de kan være sig selv og ikke behøver at skjule deres spiseforstyrrelse. Her kan de også diskutere selv meget følsomme emner, som de ikke altid kan med behandlerne. Og jeg mener også, at nogle gange kan det at se, hvor dårligt andre har det, føre til erkendelse af, at man selv har behov for behandling. Læs også den faglige artikel Anoreksi mellem sygdom og identitet på side 44. Fagligt forum for kliniske vejledere De kliniske vejledere, der tager sig af de sygeplejestuderende, når de kommer ud i klinikken, har brug for et fælles fagligt forum. Ønsket blev formuleret på sidste års landskursus for kliniske vejledere, og Dansk Sygeplejeråd har nikket ja til, at forberedelserne kan gå i gang. En gruppe vejledere på Nykøbing Falster Sygehus vil præsentere et oplæg på det næste landskursus, der bliver holdt i februar Blandt de ting, der skal afklares, er, om der skal oprettes en interessegruppe eller et egentligt fagligt selskab. (kb) Journalist Christina Sommer (DJ) Tlf.: Fagredaktør Jette Bagh Tlf.: Sekretær Helle Refsgaard Amstrup Tlf.: Sekretær Anette Olsen Tlf.: Journalist Britta Søndergaard (DJ) Tlf.: Fagredaktør Evy Ravn Tlf.: Sekretær Birgit Nielsen Tlf.: Webkoordinator Sabina Ringqvist Tlf.:

6 kort nyt 9 overlæger headhunter sygeplejersker til privathospitaler Af SuSAnne BlocH kjeldsen, journalist Personaleflugt. Privathospitalerne henter ikke kun erfarne sygeplejersker fra operations- og anæstesiafdelinger, nu mærker kirurgiske afdelinger også affolkningen i det offentlige sundhedsvæsen. I foråret blev Rigshospitalets Hjerteafdeling ramt, da en 15 personer stor gruppe sygeplejersker forlod afdelingen næsten samtidig, fordi de fik job på det nye privathospital Furesø. Hjertemedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus har været ramt af et lignende problem. Fra Rigshospitalets Gynækologiske Afdeling er sygeplejersker rejst til job på Privathospitalet Hamlet. For nylig har mave-tarm-kirurgisk afdeling på Herlev Hospital mærket affolkningen. Tendensen er tydelig mange steder i landet. Det er de mest erfarne sygeplejersker, som bliver headhuntet af deres tidligere kolleger, eksempelvis overlæger, som er blevet ansat på privathospitaler. Det er helt tydeligt, at læger headhunter de sygeplejersker, som de kender fra deres tidligere job i det offentlige. Det er ikke kun operations- og anæstesiafdelinger, der mærker problemet med, at de erfarne sygeplejersker rejser, nu sker det også fra ortopædkirurgiske afdelinger, siger formand for Kreds Midtjylland, Else Kayser. Ifølge fællestillidsrepræsentantsuppleant på Rigshospitalet, Charlotte Kistrup Vally, er tendensen for alvor slået igennem inden for det sidste år. Helt præcis hvor mange der har valgt at søge nye udfordringer på private hospitaler, findes der ingen tal for. Dansk Sygeplejeråd har lavet en analyse, der viser, at sygeplejersker fra søgte nye udfordringer i den private sektor som dækker over mange brancher og ikke kun privathospitaler. I samme periode valgte omkring sygeplejersker dog at vende tilbage, så afgangen var i alt på sygeplejersker, men de tal er vel at mærke to år gamle, og der findes ikke nyere tal. En del sygeplejersker bijobber i private vikarbureauer og på privathospitaler. Ifølge en undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd udførte i januar 2008, bijobber pct. af de adspurgte sygeplejersker. Privathospitaler kan ofte tilbyde Arkivfoto: ScAnpix en løn, som ligger op til kr. over det, de kan få om måneden i det offentlige. Overenskomster, som Dansk Sygeplejeråd er med til at forhandle. Formand for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh synes, det er ærgerligt, at det offentlige sundhedsvæsen ikke kan konkurrere på lønnen. Jeg er overbevist om, at arbejdsgiverne er fuldstændig klar over, at hvis de ikke gør noget nu, så ser det endnu sortere ud for det offentlige sundhedsvæsen. Så vil endnu flere opgaver blive flyttet til den private del, siger hun. I Folketinget har Enhedslistens Per Clausen kaldt sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd for at høre, hvordan ministeren vil forhindre, at ventetiden på hjerteoperationer vokser, fordi sygeplejerskerne forlader det offentlige sundhedsvæsen til fordel for højere lønnet arbejde på privathospitaler. vi skal til at tale meget mere direkte til rygerne. jeg vil ikke løfte pegefingeren eller køre skræmmekampagne, men borgerne skal have den skinbarlige sandhed om de skadelige virkninger. og så må de selv tage stilling. Vidste du at alkohol øger risikoen for at udvikle allergi? Kvinder, som drikker over 14 genstande om ugen, fordobler næsten deres risiko for at udvikle ikkeårstidsbestemt allergi, f.eks. allergi over for husstøv. Derimod forøger alkohol ikke risikoen for årstidsbestemt allergi som høfeber. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til Ritzau. Vidste du at Region Hovedstadens akutlægebil har landets bedste resultater inden for genoplivning af patienter med hjertestop? I 2007 lykkedes det at genoplive 37 pct. af hjertestoppatienterne. 13 pct. var i live efter 30 dage. Vidste du at Hovedstaden er den region, hvor flest mennesker synes, at de har et godt helbred? Det gælder 81, 6 pct. af regionens beboere mod 77,7 pct. i Region Nordjylland. Hovedstaden er til gengæld også den region, hvor færrest synes, at de har et godt psykisk velbefindende, nemlig 47,5 pct. Flest har et godt psykisk velbefindende i Region Syddanmark, 54,6 pct. Kilde: (Ugens tal, uge 33). Kilde: Kilde: Årsrapport Akutlægebil Region Hovedstaden.

7 kort nyt 11 Hurtig kontakt til patienternes børn er en succes Af Annette HAgerup, journalist Sidste chance for konfliktunderstøttelse Sygeplejersker, der har været i strejke og har fået udbetalt penge a conto, sidder netop nu og taster på livet løs i den endelige konfliktberegner. Det skaber megen trafik på dsr.dk og det er derfor, der er en særlig forside, mens det står på. Deadline er den 14. september 2008, hvor alle indtastninger skal have været forbi TR eller kredsen. Det er nødvendigt at foretage indtastning, så konfliktunderstøttelsen kan blive opgjort. Undlader man at indtaste, vil det tidligere udbetalte acontobeløb blive opkrævet via PBS eller girokort. Når indtastningen er gennemført, får man en opgørelse, der viser, om man har fået det rigtige beløb udbetalt. Arkivfoto: Henrik frydkjær Børnefokus. På Psykiatrisk Center Gentofte bliver alle indlagte med mindreårige børn tilbudt en familiesamtale. Ca. 25 pct. af de psykisk syge har børn i hjemmet. Et projekt på Psykiatrisk Center i Gentofte betyder, at centret de seneste to år har haft succes med at opspore psykisk syge patienters børn. Som beskrevet i det seneste nummer af Sygeplejersken bliver disse børn ellers ofte overset og nogle gange svigtet. På Psykiatrisk Center i Gentofte har man bl.a. uddannet nøglepersoner, der tager sig af kontakten til og omsorgen for patienternes børn. Et eksempel fra centret var en kvindelig patient, der ikke fejlede noget fysisk, men led af en alvorlig depression. Hendes halvstore børn var overbeviste om, at deres mor var så syg, at hun ville dø fra dem, men en hurtig indsats fra kontaktsygeplejerske og nøgleperson betød, at der blev sat ord på børnenes bekymring. Vi kunne også berolige dem med, at deres mor ville overleve, fortæller socialrådgiver, Eva Tetzlaff. Det målrettede fokus betyder, at Psykiatrisk Center Gentofte de seneste to år har haft succes med at opspore patienternes børn. Alle, der bliver indlagt via den psykiatriske skadestue, bliver spurgt, om de har hjemmeboende børn under 18 år. Er det tilfældet, udfyldes et specielt skema, som følger patienten op på det afsnit, hvor han/hun skal indlægges. Her tager personalet hurtigt kontakt til patienten for at drøfte børnenes situation, og det vurderes, om der er nok ressourcer i familien til at tackle problemerne. Eller om det er nødvendigt at kontakte kommunen. Det er et kommunalt ansvar at sikre kontakten til familien. Derfor har de psykiatriske centre pligt til at give kommunen de fornødne oplysninger, hvis der er mistanke om, at et barn er nødlidende. I den helt akutte fase, hvor en far eller mor lige er blevet indlagt, vil vi først og fremmest sikre os, at der ikke sidder små børn alene tilbage derhjemme, fortæller psykiatrisk sygeplejerske Helen Fuglsang, der sammen med socialrådgiver Eva Tetzlaff har fokus på patienternes børn. Mange af disse børn har levet med forældrenes sygdom i årevis uden at vide, hvad der var galt. Det er uhyre vigtigt at få sat ord på følelserne, så børnene kan komme videre med deres liv. Det handler f.eks. om at lære dem, at en psykisk syg mor eller far hverken er deres skyld eller ansvar, siger Helen Fuglsang. Du kan læse artiklerne om de psykisk syges børn på information om SYgeplejerSkeportAlen Ny video om sundhedscenteret i Swaziland Swaziland i det sydlige Afrika har som så mange andre lande haft svært ved at holde på sygeplejersker og andet plejepersonale, der er fristet af højere lønninger i Sydafrika. Sundhedscenteret, som DSR og ICN er med til at støtte, får i høj grad personalet til at blive. Centeret sikrer behandling og pleje af sundhedspersonale og deres familier. Og det har stor betydning. Det er muligt at se en kort film om centeret produceret af ICN og medicinalfirmaet Becton & Dickinson på Peqqissaasut Kattuffiat fik ny side Det grønlandske sygeplejeforbund har fået ny hjemmeside. Den er lavet hos Dansk Sygeplejeråd, så sygeplejerskerne i Grønland får dermed også adgang til features som lukkede grupper. I løbet af efteråret vil tillidsrepræsentanter i Grønland blive undervist i brugen af den nye side. Se den nye side på Sur på søgefunktionen Portalens søgefunktion leveret af Google opnåede mindst tilfredshed, da sygeplejerskeportalen gennemførte en brugerundersøgelse i begyndelsen af Indholdets aktualitet scorede mest tilfredshed. 70 pct. var enten tilfredse eller meget tilfredse med portalen generelt. 20 pct. var neutrale, mens 10 pct. var utilfredse. I alt deltog 426 sygeplejersker, der dermed indgik i lodtrækningen om tre gavekort a 500 kr. Vinderne har fået direkte besked på og er blevet offentliggjort på portalen. pia gede nielsen, WeBredAktør, kristian eskildsen WeBjournAliSt, AnderS von BenZon kjærsgaard, WeBudvikler,

8 kort nyt 13 Mangel på sygeplejersker kan koste liv Af Britta Søndergaard, journalist arkivfoto: simon knudsen Patientsikkerhed. Jo færre sygeplejersker på afdelingen, jo større er risikoen for fejl og dødsfald blandt patienterne, viser en ny rapport. Sygeplejerskerne løber alt for stærkt, fordi stillinger står ubesatte. Vikarer kommer ind og ud, og opsigelser er hverdagskost. Denne scene fra en dansk sygehusafdeling er ikke blot nedslidende for personalet. For få sygeplejersker og dårligt arbejdsmiljø kan koste menneskeliv. Det viser den første systematiserede gennemgang af internationale undersøgelser om arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerheden. Det er det private konsulentfirma Team Arbejdsliv, der har udarbejdet rapporten for Dansk Sygeplejeråd. På baggrund af en række undersøgelser fra bl.a. USA og Australien konkluderes det, at der er sammenhæng mellem sygeplejerskebemanding og patienternes dødelighed. Rapporten henviser til udenlandske undersøgelser, som viser, at god normering betyder bl.a. færre medicineringsfejl, færre lungebetændelser, sårinfektioner og falduheld. Internationale undersøgelser viser også, at brugen af vikarer kan øge forekomsten af blodbaneinfektioner, og at en ugentlig arbejdstid på mere end 40 timer og vagter på mere end 12,5 timer øger risikoen for medicineringsfejl. Rapporten henviser til en amerikansk undersøgelse fra 2002 foretaget blandt sygeplejersker og patienter. Den viste, at for hver ekstra patient pr. sygeplejerske steg risikoen for død inden 30 dage efter indlæggelsen med 7 pct. Det er svært at overføre undersøgelsen om normering direkte til danske forhold, men det er vores vurdering, at de internationale resultater samlet set understøtter den generelle konklusion, at sygeplejerskers arbejdsforhold og normering har betydning for patientsikkerheden, siger udviklingskonsulent Inger-Marie Wiegman fra Team Arbejdsliv, som har været med til at lave rapporten. Hun peger på, at sammenhængen mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed hidtil har været overset i den danske debat. Det er ikke kun synd for personalet, når arbejdsmiljøet er for dårligt. Det har også stor betydning for patienterne, siger Inger-Marie Wiegman. Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler der i øjeblikket sygeplejersker i Danmark, og DSR s 2.-næstformand Dorte Steenberg håber, at undersøgelsens resultater kan skærpe bevidstheden om normeringens betydning. Under konflikten fik vi endnu en gang synliggjort, hvor skrabet normeringen er mange steder. Rapporten giver forhåbentlig anledning til, at man planlægger mere stabilt på den enkelte arbejdsplads, siger Dorte Steenberg. Hun mener, at resultaterne kalder på danske undersøgelser af normeringens og arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerheden. Du kan downloade hele rapporten på: Foto: søren svendsen SLS nye forretningsudvalg Den 27. august 2008 afholdt SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) reception, hvor det nye forretningsudvalg blev præsenteret. SLS nye forretningsudvalg består af Anna Nygaard Schjerning (Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg), formand Anja Skov Refsgaard og genvalgt næstformand, Mads Dippel Rasmussen. Derudover er Line Agnethe Berg (Sygeplejerskeuddannelsen i Odense) og Maria Vestergaard (Sygeplejerskeuddannelsen i Næstved) også medlemmer af udvalget, men de havde desværre ikke mulighed for at komme til receptionen. (rea) Vidste du at folk, der bor i Region Hovedstaden, går oftere til speciallæge end andre? Inden for en tremåneders periode har 11 pct. kontakt til praktiserende speciallæge, dobbelt så mange som f.eks. i Region Nordjylland. Når det gælder kontakt til almenpraktiserende læge, er forskellene fra region til region til gengæld meget små. Omkring 40 pct. har kontakt til egen læge inden for en tremåneders periode. Kilde: (Ugens tal, uge 33).

9 kort nyt 15 Færre bliver behandlet med tvang Af Rebekka Holm Andersen, journalist Mindre tvang. Det er bedre at tale med patienterne end at tvangsbehandle dem, viser nyt projekt, som er gennemført på 19 psykiatriske afsnit over hele landet. Der bliver udført færre tvangsbehandlinger på psykiatriske afdelinger, hvis personalet taler med patienter om brugen af tvang. Det viser erfaringerne fra et landsdækkende projekt, hvor 19 psykiatriske afsnit har deltaget. Knap hver tredje af de deltagende sengeafsnit har halveret brugen af tvang. Inden projektets start var der en anden forståelse af, hvordan man talte til patienter, og hvad man talte med patienter om. En væsentlig konsekvens ved projektet er selve tilgangen til patienterne og selve kulturen omkring, hvordan man taler med patienterne om tvangsudøvelsen. Det er en af de store gevinster. Før talte man ikke ret meget om tvang. Det var et tabuemne, og det er det stadigvæk for mange mennesker, fortæller Lea Nørgaard Bek, projektleder fra Center for Kvalitetsudvikling, som står bag gennemførelsen af projektet. Karin Johannesen, formanden for det faglige selskab for psykiatriske sygeplejersker, mener, at erfaringerne fra projektet kan bruges til videndeling imellem de forskellige psykiatriske afsnit. Det primære formål er, at vi skal lære af hinanden, og at ledelsen er forpligtet til at bringe tingene videre ind i egen organisation. Det er en interessant viden, der er kommet frem, fordi det er viden, der er genereret gennem samarbejde mellem brugere og fagpersoner, siger hun. Det har ikke kun haft en positiv effekt for patienterne på de psykiatriske afdelinger, også de Mandag den 25. august Klokken er ni om morgenen, og det er første studiedag for de nye sygeplejestuderende på Professionshøjskolen University College Vest i Esbjerg. Studievejleder Anette Buskbjerg hjælper Arzu Özcan og Mia Karlsen med indskrivningen. Før de nye studerende kom til undervisning, var der morgenkaffe og velkomst ved studiechef Inge Hynkemejer. Senere begav de studerende sig i klasserne til den første dag på studiet. I år har godt unge haft sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet. I 2007 var tallet Som en reaktion på faldet i ansøgertallet har undervisningsminister Bertel Haarder (V) bebudet, at der skal sættes gang i en rekrutteringskampagne for at skaffe flere til sygeplejeskolerne. (snp) ansatte på afdelingerne synes, at arbejdsmiljøet er blevet bedre, viser resultaterne fra projektet. Tidligere blev situationer omkring tvang kun taget op, hvis personalet selv kom med det. Nu er det anderledes, og der bliver snakket om episoder med brug af tvang hver gang, fordi det nu er en fast arbejdsgang. Der bliver på den måde taget mere hånd om personalet, siger Lea Nørgaard Bek. For sygeplejerskerne på de deltagende afsnit er der nu kommet en mere struktureret arbejdsgang omkring brugen af tvang, og det har også givet mulighed for fokus på andre og nye ting. Helt konkret betyder det, at sygeplejerskerne nu bedre kan hjælpe den enkelte patient, så vi undgår en opkørt situation, siger Karin Johannesen. Landsforeningsformanden for SIND, Finn Graa Jakobsen, mener også, at rapporten viser positive tegn, og bruger den som arbejdsredskab: Det er vigtigt for os at holde fast i det, der er aftalt, og det, der gøres i dag efter projektets afslutning. Det værste ved sådanne projekter er, når man glemmer resultaterne, så risikerer vi, at vi går tilbage i de gamle måder at behandle på, og så glemmer man egentlig det, der er vigtigt for afdelingen, siger han. arkivfoto: scanpix foto: jesper kristensen Rettelse På side 12 i Sygeplejersken nr. 17/2008 citerede vi Fagbladet for en historie om Privathospitalet Kollund, hvor 27 ansatte fra fabrikken Linak på Als ifølge Fagbladet blev unødigt opereret. Fagbladet har nu rettet denne historie. Ifølge Fagbladets rettelse har Privathospitalet Kollund behandlet i alt 12 3F-medarbejdere fra Linak, hvoraf alene syv er opereret for overbelastning i skulderen. To patienter er fortsat i forløb og kan endnu ikke evalueres, hvorimod de øvrige fem alle er afsluttet med godt resultat ud fra en lægelig bedømmelse. Redaktionen Vidste du at stressede mænd har 30 pct. større risiko for at dø tidligt? Dødsårsagerne er især luftvejslidelser, f.eks. rygerlunger, ulykker og selvmord. Stressede mænd, der er under 55 år, har desuden stærkt forhøjet risiko for at dø af hjertesygdom. For kvinders vedkommende er der ikke samme sammenhæng mellem overdødelighed og stress. Kilde: (Ugens tal, uge 34). Vidste du at Danmark, Norge og Sverige bruger nøjagtig lige meget på sundhedsvæsenet, målt som sundhedsvæsenets andel af bruttonationalproduktet? I 2005 brugte de tre lande 9,1 pct. af BNP på deres sundhedsvæsen, mere end Finland (7,5 pct.), men mindre end Frankrig (11,1 pct.) og Tyskland (10,7 pct.). Kilde: (OECD Health Data 2007). Vidste du at to tredjedele af de danske kommuner sætter specielt ind mod KOL? Lidt over halvdelen har diabetes som indsatsområde, hver tredje har hjerte-karsygdomme som indsatsområde. Kilde: Sundhedsstyrelsen/Rambøll Management. Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008.

10 kort nyt 17 På vej mod et samfund med designerbørn? Af Christina Sommer, journalist Liv og død. Efter et nej i Danmark besluttede et ungt par at rejse til England for at få foretaget en abort i uge 22. Begrundelsen var, at fosteret manglede en underarm. Det har skabt voldsom debat om, hvor stort et handicap et foster må have, før en sen abort er i orden, og ikke mindst om forældrenes ret til medbestemmelse. Fik du nye venner under konflikten? Kan man leve et godt og normalt liv, selvom man mangler venstre underarm? Ja, mener bl.a. en række læger, Region Hovedstadens abortsamråd, Abortankenævnet og psykolog Lisbeth Holt Lenskjold. Nej, mener i hvert fald den 25-årige lægestuderende Julie Rask Larsen og hendes mand Mikael Ottesen Hansen. Derfor rejste de for nylig til England (fri abort til uge 24) for at få foretaget en abort i uge 22, efter at en misdannelsesscanning havde vist, at deres foster manglede venstre underarm. Parret valgte at stå frem med deres historie i Kristeligt Dagblad den 23. august, da de føler sig dybt krænket og har svært ved at forstå, hvordan samfundet kan tilbyde scanning for misdannelser i 20. graviditetsuge, når den enkelte kvinde ikke selv bagefter må tage stilling til abort eller ej. Først tænker man, at det bare er en arm, men da vi begyndte at sætte os ind i det, gik det op for os, hvor omfattende et handicap det er at mangle en arm. Der er erhverv, barnet aldrig vil kunne få, og sport, det ikke kan dyrke, og hvis det ikke er psykisk stærkt, kan det få et meget vanskeligt liv, sagde Julie Rask Larsen bl.a. Det fik den 45-årige psykolog Lisbeth Holt Lenskjold til at kontakte avisen. Som baby mistede hun nemlig sin venstre underarm i en brandsårsulykke, og hendes forældre fik således ikke det svære valg, men måtte i stedet håndtere det som et vilkår ligesom Lisbeth, der de seneste 18 år har haft sit eget firma og er ivrig jæger og bestiger bjerge i fritiden. Hun er for fri abort og også sen abort, hvis der er noget alvorligt galt med barnet. Men hun mener ikke, det skal overlades til den enkelte kvinde at træffe beslutning om en sen provokeret abort på grund af handicap. arkivfoto: scanpix Det er Julie Rask Larsen altså helt uenig i, og en i kronik uddyber den unge lægestuderende sine frustrationer. Det er svært at forstå, hvorfor de tilbyder os og andre vordende forældre en misdannelsesscanning, hvis vi ikke selv må bestemme, hvad konsekvensen skal være, hvis der er noget galt med fosteret, skriver hun. Dermed var debatten om de sene scanningstilbud, retten til abort og jagten på det perfekte barn for alvor skudt i gang. På Kristeligt Dagblad flød det med debatindlæg, men også flere eksperter, Det Etiske Råd og politikerne på Christiansborg blev tvunget til at tage stilling til den konkrete sag og ikke mindst til, om den danske abortlov og indførelsen af fri abort i 1973 frem til 12. svangerskabsuge er forældet. Politikerne gik så vidt som til at erkende, at der er et problem, de nu vil kigge på. Lektor i medicinsk kvindeforskning og medlem af Abortankenævnet Birgit Petersson kalder det ydmygende for kvinderne og helt forkert, at samfundet først stiller nogle undersøgelser til rådighed, for at kvinderne bagefter skal spørge om lov til provokeret abort. Hun foreslår derfor, at der som i Sverige bør være fri abort til uge 18, men mener også, at kvinder, der efter misdannelsesscanningen i uge 20 ønsker en abort, fortsat skal spørge et samråd om lov. Hvorvidt det unge pars beslutning var korrekt, er op til hver enkelt at vurdere. Den har dog sat gang i en vigtig og principiel debat om, hvor langt samfundet og forældre kan og skal gå i jagten på det perfekte drømmebarn. Sammenhold og fællesskab mellem sygeplejersker var nogle af de kvaliteter, der opstod under forårets konflikt. Happenings, demonstrationer, medlemsmøder og stormøder, hvor bl.a. tillidsrepræsentanter informerede, og aktiviteterne til lands og til vands gjorde, at sygeplejersker mødtes på nye måder og i nye sammenhænge. Har du/i oplevet gevinster af sammenholdet og fællesskabet under konflikten, som I har lyst til at fortælle om til Sygeplejersken? Så vil vi meget gerne høre fra jer. Ring til journalist Susanne Bloch Kjeldsen på eller send en mail på (sbk) arkivfoto: Christoffer Regild

11 kort nyt 19 De studerende skal forberedes på virkeligheden Praksis-chok. En del af de studerende, der falder fra, har haft dårlige oplevelser under deres praktikophold. Vi har spurgt fire sygeplejersker, hvad der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Foto: kissen møller hansen Henny Færge, afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling M2 på Holstebro Sygehus Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? De studerende virker meget overraskede over virkeligheden, som på sin vis er noget barsk i forhold til den studieverden, de kommer fra, og det kan vi ikke tage fra dem. Vi skal være gode til at formidle, hvad virkeligheden i sygeplejen går ud på, så de ikke får et chok. Vi skal give dem opmærksomhed og støtte til at håndtere den komplekse hverdag og forberede dem på, at godt nok tilstræber vi altid det ideelle, men kompromisernes kunst er også en del af hverdagen. De studerende er her i korte perioder, og vi skal sørge for, at de kommer ind i det sociale fællesskab. Vi har erkendt, at de har brug for stor støtte, og jeg synes faktisk, at vi i mange år har haft et godt samarbejde imellem skolen og de kliniske vejledere, også i forbindelse med de mere problematiske forløb. Har I alligevel studerende, der ikke kan klare det? Det har vi i hvert fald. Herovre vestpå er der lav søgning til uddannelsen, og vores studerende kan komme ind med mindre i gennemsnit. Man kan spørge sig selv, om alle er lige studieegnede. Vi har i vores afsnit en del studerende, der kommer for at gå en periode om. Og så er der nogle, hvor det bare ikke er sygeplejerske, de skal være, og den erkendelse hjælper vi dem også med at nå frem til. Lone Vistisen, sygeplejerske på mave-tarm-kirurgisk afdeling K1 på Bispebjerg Sygehus Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Det handler om at skabe et godt studiemiljø, som indebærer, at de studerende er rigtig meget med omkring patienter og pårørende, og at de kan få tid til at fordybe sig i enkelte områder under klinikken. Der skal være litteratur og studiesamtaler til rådighed, så man har mulighed for at blive en del af det, der foregår i klinikken. Det er også vigtigt, at det er de samme sygeplejersker, der følger én. Har I alligevel studerende, der ikke kan klare det? Vi oplever, at nogle 3.-semester-studerende stopper af sig selv i det kliniske forløb. De får tilbudt samtaler og evalueringer af, hvad man kan gøre videre, eventuelt for at se, om interessen er der alligevel. Foto: Heine Pedersen Jette Nygaard, hjemmesygeplejerske i Lemvig Kommune Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Der skal være tid til at tage sig af de studerende, og det forsøger vi at gøre. Det kan godt være svært for de studerende at forstå, at det, de lærer på skolen, er der ikke altid tid til at udføre i praksis. Det er jo politisk bestemt. Mange føler også et pres, fordi de kan se, at man som færdig sygeplejerske skal være meget stærk og kunne tage selvstændige beslutninger. Der er også en del, der oplever praktiske problemer, hos os er det f.eks. næsten en forudsætning, at de har bil, eller at de kan køre med nogen. Mange studerende kommer fra Holstebro, som ligger 40 km væk. Et kørselstilskud, ligesom det social- og sundheds-eleverne får, kunne hjælpe nogle. Har I studerende, der ikke kan klare det? Vi har haft nogle få, men vi har også meget få studerende, fordi vi ligger så langt væk fra skolen. Jeanet Ingeman Nielsen, sygeplejerske på Privathospitalet Hamlet i Søborg Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gennemføre uddannelsen? Det kræver i den grad, at de bliver nurset og får ordentlige studievilkår, at de får tid til at læse og fordybe sig. Det svære er overgangen mellem skolen og det praktiske, det kan jeg huske fra min egen tid på skolen. Dengang havde mange sygeplejelærere for lidt føling med, hvad der foregår i praktikken, og man kunne måske med fordel indføre lidt tvungen praktik. Vores sundhedsvæsen har været gennem en rivende udvikling i de sidste år, og sygeplejelærerne skal ikke sove på laurbærrene. Har I studerende? Vi får vores første studerende i september, og det er en rigtig god ting. Jeg kan være en lille smule bekymret for, hvordan de studerende vil tage det, når de har været i praktik her og kommer tilbage til det offentlige sundhedsvæsen og tænker tak skal du have for en forskel! Foto: morten nilsson Foto: kissen møller hansen skriv en kommentar

12 20 Sygeplejersken 18/2008 Arbejdsmiljø anstrengende Dig og mig. Vanskelige medarbejdere findes på alle arbejdspladser. Derfor kan man lige så godt lære at samarbejde med dem først som sidst. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist modelfoto: Søren Svendsen Den passive Synes du, at jeg skal ringe efter lægen? De passive har et lavt selvværd, og tror, at de andre nok er klogere. Er ofte selvundertrykkende, konfliktsky og undvigende. De har brug for ekstra opmærksomhed, fordi de har svært ved at gøre opmærksom på sig selv. Damptromlen Det her er ikke godt nok, hvis vi skal leve op til nyeste viden. Damptromlerne har et skud ekstra energi, er innovative og vil gerne sætte dagsordenen. De kan være et problem på arbejdspladser, hvor janteloven hersker, men de kan også opleves som problematiske, hvis de mangler empati, og hvis de konstant overskrider andres grænser.

13 Arbejdsmiljø 21 KOLLEGER Brokkeren Hver gang hun har været inde på min stue, roder alting. Brokkerne ser sort på livet og kan tage luften ud af enhver ny idé. Melder sig modstræbende og med mange forbehold til projektgrupper. Ligesom de passive kan de ofte også have et lavt selvværd. Den fnisende Er der nogen, der kan tage min aftenvagt på lørdag? De fnisende forveksler arbejdspladsen med et privat sted, hvor man kan være tætte venner med nogle kolleger og gå og fnise sammen i krogene. Når små grupper forskanser sig, efterlader det resten af afdelingen med en følelse af at være udenfor. Det skaber uklarhed og grobund for sladder og splittelse.

14 22 Sygeplejersken 18/2008 Arbejdsmiljø Sådan tackler du din vanskelige Som voksne mennesker. Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne. Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist modelfoto: Søren Svendsen Vanskelige kolleger findes på alle arbejdspladser. Det handler ikke nødvendigvis om folk, som er så outrerede i deres adfærd, at de ender med at forlade arbejdspladsen. En vanskelig person kan også være den ellers så kompetente og erfarne sygeplejerske på observationsafsnittet, som under rapport river tæppet væk under sine unge kolleger med en bemærkning som: Det er jeg ikke sikker på er fagligt o.k. En sygeplejerske med tjek på digitale netværk kan til gengæld lamme mindre it-kyndige kolleger med et spørgsmål som: Er du også på? (underforstået facebook) Nej, det havde jeg heller ikke forestillet mig. Den vanskelige kan også være hende, der altid brokker sig over alt fra vejret til, om lagnerne ligger på den forkerte hylde. Eller hende, som har alt for travlt med at fortælle sin faste klike af veninder om weekendens byture. Endelig er der hende, som ikke siger så meget, når I er på vagt sammen, og hvor det hele tiden er dig, der skal spørge: Gider du hælde medicinen op i dag? Selv om du ikke i forvejen er en tromlende person, kan din passive kollega måske få det værste frem i dig. Sagen er, at vi alle er vanskelige medarbejdere eller kan blive det, når vi bliver sat i bestemte situationer og udsat for forskellige belastninger. Hvor vanskelig er du selv på en skala fra 1 til 10? Det spørgsmål stiller erhvervspsykolog Michael Juhl som det første på sine kurser i, hvordan man lærer at tackle vanskelige personer. Det typiske svar er omkring 3, og svaret kan lyde: Generelt er jeg nem at omgås, men jeg kan godt blive rigtig gal. De fleste af os har brug for at pudse vores selvbillede lidt af, for at vi kan holde os selv ud, vi vil helst ikke være ved, at vi kan være brovtende, pralende eller underdanige, siger han. Michael Juhl er chefkonsulent på Teknologisk Institut, hvor han rådgiver om ledelse og lederuddannelse. Fra tidligere job i Københavns Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab har han erfaring med personaleudvikling på sygeplejerskers arbejdspladser. Han understreger, at det grundlæggende er en ledelsesopgave at sørge for, at det psykosociale arbejdsmiljø er i orden, og at der er en god omgangstone på arbejdspladsen. Det starter med ledelse Enhver leder bør sørge for, at den overordnede personalepolitik er udmøntet i lokale fælles accepterede spilleregler. En leder skal arbejde med det herskende menneskesyn på afdelingen og løbende drøfte det med sit personale, siger Michael Juhl. Spillereglerne kan f.eks. lyde Vi hjælper hinanden, eller Vi siger vores mening direkte til hinanden. Her kan man tage en runde og spørge Hvordan går det med f.eks. sladderen i afdelingen, er det stadig et problem? eller Er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden, når vi har travlt? Lederen kan starte med at give sig selv karakter på en skala fra 1 til 10 på de enkelte punkter og se på, om man har forbedret sig siden sidst, siger Michael Juhl. Selvom man har gennemgået lederuddannelser, er det ifølge Michael Juhl ikke det samme som, at man har fået træning i, hvordan man gør det personlige lederskab synligt og meningsfuldt i hverdagen. For at tackle de vanskelige medarbejdere skal man kunne bruge sine egne værdier og normer, som man kan stå inde for, og have en ledermæssig assertiv adfærd. Hvis man mangler øvelse i praksis, kan man overveje at bruge en coach eller en supervisor, siger han. Medarbejdersamtaler er et andet redskab til at tackle de vanskelige medarbejdere. Ofte har medarbejderne en energi i sig, som enten skal lokkes frem eller kanaliseres det rette sted hen. De, som ofte brokker sig, savner at blive hørt, set og forstået, og de har måske brug for andre arbejdsopgaver. De passive har brug for særlig opmærksomhed, og her skal man som leder være opmærksom på ikke at holde hof med de medarbejdere, man svinger særligt godt med. En leder skal professionelt kunne holde lige meget af alle sine medarbejdere, siger Michael Juhl. Lederen skal også sørge for at markere, at arbejdspladsen er et professionelt arbejdssted, hvor der gælder andre adfærdsregler end i det private liv. En gruppe medarbejdere, der forskanser sig i et tæt privat fællesskab, kan nem- Ledertips. Ledere kan ofte undgå ubehagelige samtaler med vanskelige medarbejdere, hvis de vælger at fokusere på medarbejderens styrke frem for svaghed. Undgå konfrontationen, Prøv at lege den tanke, at din vanskelige medarbejder i virkeligheden er en person, som overforbruger et talent. Sådan lyder et af de råd, som konsulent i ledelse Kim Leck Fischer giver til ledere, der har svært ved at tackle deres vanskelige medarbejdere. Det kan være en medarbejder, som er så omsorgsfuld, at det bliver invaderende. Her kan man tale med medarbejderen om, hvordan man kan bruge talentet for omsorg, men samtidig holde lidt mere distance. Eller en medarbejder, som er så direkte, at vedkommende virker brutal. Hvad skal der så til for, at man kan beholde kvaliteten i det direkte, men samtidig udvikle medarbejderen til også at være mere hensynsfuld og diplomatisk, siger Kim Leck Fischer, der er ansat i konsulentfirmaet Vibits og Thomsen. Han underviser ledere og medarbejdere i sundhedssektoren, også sygeplejersker, i kunsten at håndtere den svære samtale. Han mener, at en værdsættende tilgang lønner sig bedre end at udstikke ordrer, og mange ledere føler sig befriet, når de finder ud af, at

15 Arbejdsmiljø 23 kollega Fire lig være ødelæggende for resten af afdelingens psykosociale arbejdsmiljø og for arbejdspladsens mulighed for at udvikle fagligheden. Der er al mulig grund til at forsøge at tackle de vanskelige medarbejdere, så de ikke får overtaget. Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø giver nedsat produktivitet og øget sygefravær. Dit eget ansvar Selv om ansvaret for et godt psykosocialt arbejdsmiljø primært ligger hos lederen, har medarbejderne et medansvar for kommunikationen, og hver især skal gøre en indsats, så konflikter ikke optrappes. Man skal med andre ord gøre en særlig indsats for selv at opføre sig ordentligt og anstændigt og udøve assertiv adfærd. Dvs. at man er respektfuld, tænker sig om og er høflig. At man taler til hinanden som ligeværdige voksne mennesker, og at man er i stand til at kræve sin ret uden at krænke andres. Desværre er der en tendens til, at mange hurtigt reagerer aggressivt, når de føler sig angrebet, lunten er kort, fordi man har travlt, siger han. Assertiv adfærd er at kommunikere voksen til voksen og tage udgangspunkt i sig selv i et særligt jeg-sprog, hvor man hverken taler ned til andre eller gør sig selv til et offer. Når man har en kollega, som man synes er vanskelig, er man nødt til at spørge sig selv: Hvor meget ansvar har jeg selv i det her? Man kan overveje, hvordan man kan være mere assertiv. Er kollegaen f.eks. negativ over for én, kan man bede om et ordentligt svar i stedet for at blive bidt af, siger Michael Juhl. typer, fire strategier Damptromlen Som leder: Lederen skal knytte de tromlende tæt til sig og finde særlige opgaver og projekter, som de kan kanalisere deres energi over i. Lederen skal også hjælpe medarbejderen til at udvikle mere empati og situationsfornemmelse i forhold til kollegerne. Selvom damptromlerne virker stærke, kan der godt være en person med et lille selvværd indeni, og det skal lederen være opmærksom på. Som kollega: Måske kan I have glæde af jeres damptromle af en kollega som tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Hvis det er en kollega, som tromler ind over dine grænser, skal du markere, at du gerne vil have lov at fremføre din mening. De brokkende Som leder: Hvis personen kun er negativ, er lederen nødt til at markere, at det ikke er i orden. Lederen skal insistere og indgå aftale om fremtidig adfærd. Det kan være en samtale, hvor man forklarer, hvordan det forventes, at man opfører sig på afdelingen. Måske er der brug for andre arbejdsopgaver, hvor den brokkende kan føle sig bedre hørt, set og forstået og dermed komme til at trives bedre. Som kollega: Hvis kollegaen brokker sig, så bed vedkommende om at komme med konstruktive løsninger til, hvordan arbejdsopgaven kan løses, gerne på et personalemøde. Eller markér, at du gerne vil have lov at løse din arbejdsopgave på din egen måde. De passive Som leder: Ros og anerkendelse er særligt vigtigt for, at de passive medarbejdere kan blomstre, og selvværdet kan vokse. De skal lokkes langsomt til at bidrage med noget. Gør det til en vane på møder altid at tage en omgang bordet rundt, hvor man sikrer, at alle kommer til orde. Som kollega: Husk på, at der ofte er en grund til, at en passiv kollega har et lavt selvværd, og vær anerkendende over for din kollega. De fnisende Som leder: Sørg for at den sammentømrede gruppe bliver splittet op og ikke altid kommer i vagt sammen eller ikke altid kommer til at arbejde på samme stue. Drøft gerne forslaget på et samlet personalemøde, så der ikke opstår sladder. Som kollega: Det er svært at invitere sig selv med i fællesskabet blandt nogle kolleger, som tror, at arbejdspladsen er et privat mødested, men prøv alligevel. Du kan f.eks. selv tage initiativ til et socialt arrangement uden for arbejdstid. Kilde: Erhvervspsykolog Michael Juhl. Måske har kollegaen bare en dårlig dag, der kan være sket et eller andet helt forfærdeligt om morgenen. Inden man reagerer med en rygmarvsrefleks, kan man godt lige gå en halv meter med vedkommende og prøve at forstå, hvad kollegaens negative reaktion handler om, siger han. Meget ofte har en vanskelig kollegas adfærd bund i et lavt selvværd. Hvis man prøver at se kollegaens opførsel i det perspektiv, at vedkommende måske ikke har haft eller har det nemt, så kan det være nemmere at bære over med vedkommende, siger Michael Juhl. vis anerkendelse de kan starte ubehagelige samtaler på en mere positiv måde i retning af mindre af det, du er enormt god til. At tale med sin medarbejder om, at vedkommende overforbruger sit talent, er meget nemmere end at skulle sige: Ingen kan lide dig, du er enormt irriterende, siger Kim Leck Fischer. Et andet råd til lederne lyder at lade sin vanskelige medarbejder selv komme med bud på løsninger. Lederens opgave er at sige: Vi skal derhen, det her vil jeg gerne have. Men man kan spørge sin medarbejder, om vedkommende selv har et bud på, hvordan man når derhen. Hvis man tager dem med på vejen, så de også føler sig mere forpligtede, siger Kim Leck Fischer. Som leder skal man også være opmærksom på sin egen rolle, når man opfatter en medarbejder som besværlig. En enormt hurtig leder, som har en medarbejder, der har brug for fordybelse, opfatter måske sin medarbejder som tung i røven. Man leder ud fra sig selv. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan man får mest muligt ud af de medarbejdere, man har. Det er her, det største udviklingspotentiale ligger, siger Kim Leck Fischer. Men han tilføjer, at der naturligvis også er grænser for, hvor langt man kan nå med anerkendelse. Der er medarbejdere, der ikke kan forandre sig, uanset hvor meget man prøver. Så er der ikke andre muligheder end at træde i karakter som leder, siger Kim Leck Fischer. (sbk)

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere