NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION"

Transkript

1 NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele spørgeskemaet. Målet med undersøgelsen er at få indblik i de studerendes boligsituation. Mere specifikt undersøges hvilke boligtyper og boformer de studerende bor i rundt omkring i landet hvor meget studerende betaler i husleje og hvem der betaler hhv. meget og lidt hvad de studerende finder nødvendigt i en studiebolig og om dette opfyldes af deres boliger hvad netværk betyder for at få en studiebolig, og hvem der har adgang til disse netværk. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i dette notat. God læselyst! Student Survey Denne undersøgelse er en del af et undersøgelseskoncept, kaldet Student Survey. Student Survey har til formål at skabe viden om de studerendes vilkår og holdninger. Hvert halve år gennemfører vi spørgeskemaundersøgelser med forskellige temaer og samarbejdspartnere. Tidligere emner har blandt andet været stress, erhvervsparathed og boligforhold. Op til 3000 studerende fordelt på landets universiteter deltager i undersøgelserne. Det muliggør dybdegående analyser af studerendes forhold og meninger på tværs af eksempelvis fag, aldersgrupper og social baggrund. For at sikre et stort antal besvarelser findes spørgeskemaerne både på dansk og på engelsk, og kredsen af deltagere udvides løbende gennem samarbejde med studenterorganisationer på universiteterne. Student Survey er udarbejdet af analysebureauet Analyse & Tal, der formulerer spørgsmålene i dialog med samarbejdspartnere. Efter dataindsamlingen foretager Analyse & Tal repræsentativitetstest og vægtning af datamaterialet, og resultaterne testes for signifikans og fremstilles i læsbare figurer og tabeller. Du kan blive samarbejdspartner i Student Survey, hvis studerende og universiteter interesserer dig. Kontakt os, så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig. 2

2 HVORDAN BOR DE STUDERENDE? BOLIGTYPE OG BOFORM I nedenstående figur ses fordelingen af boligtyper, de studerende bor i. Kollegie og privat lejet lejlighed dækker over en fjerdedel hver, mens en femtedel lejer deres bolig gennem en almen boligforening. Figur 1: Boligtype Privat ejerbolig 6% Andelsbolig 10% Privat lejet lejlighed/hus 25% Privat lejet værelse 10% Almen lejebolig 20% Kollegium 25% Anden boligtype 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 1 Det er således under halvdelen (45 pct.), der bor i offentligt støttede boliger, eller boliger der er specifikt tiltænkt studerende (almene lejeboliger og kollegier). Over en tredjedel lejer værelser, lejligheder eller huse på det private marked, og de resterende bor i boliger, de selv ejer (enten som ejer- eller andelsboliger). Geografisk er der forskel på, hvilke type boliger, studerende bor i. I nedenstående figur ses fordelingen af boliger i de fire største universitetskommuner, Aalborg, Århus, Odense og København (inkl. Frederiksberg), samt de øvrige kommuner. I Aalborg, Århus og i de øvrige kommuner, bor de fleste i studieboliger (kollegier og almene lejeboliger). Det gælder kun for hver tredje studerende i København ca. halvdelen af andelen i Aalborg. I København er det lige så almindeligt at leje på det private marked, som at bo i en studiebolig, og andelsboliger er langt mere udbredt end i resten af landet. Odense skiller sig ud ved, at langt flere end i de andre byer bor i privat lejede lejligheder og huse. 1 Hjemmeboende er ikke medregnet ved figurer med boligtype 3

3 Figur 2: Boligtype fordelt på kommuner Aalborg Odense Århus København Øvrige kommuner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Privat ejerbolig Andelsbolig Privat lejet lejlighed/hus Privat lejet værelse Almen lejebolig Kollegium Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 2 Det varierer meget, hvordan de studerende bor hvem de bor sammen med og om de bor alene. Kollegieboere og folk, der bor med sin kæreste, udgør en fjerdedel hver. En femtedel bor alene, og de resterende bor enten hos sine forældre, sammen med venner, bekendte eller med fremmede. Det således kun én ud af fem, der bor alene alle andre deler bolig med andre. Figur 3: Boform Jeg bor hos mine forældre 4% Jeg bor alene 20% Jeg bor sammen med min kæreste 25% Jeg bor sammen med en ven eller søskende 14% Jeg bor sammen med en bekendt/fremmed Jeg bor i et bofællesskab/kollektiv 5% 6% Kollegium 24% 0% 10% 20% 30% Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter 2 Hjemmeboende er ikke medregnet ved figurer med boligtype 4

4 I nedenstående graf ses boformerne fordelt på de studerendes alder. Procenterne angiver således, hvor stor en andel af de studerende med den givne alder, der bor i de forskellige boformer. Figur 4: Boform fordelt på alder 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jeg bor hos mine forældre Jeg bor alene Jeg bor sammen med min kæreste Kollegium Jeg bor sammen med en ven eller søskende Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter Ved 20-årsalderen bor over en femtedel stadig hjemme. Resten bor hovedsageligt alene eller på kollegie. Frem mod 25-årsalderen er alle flyttet hjemmefra, og andelen af studerende, der bor alene, falder i takt med, at andelen, der bor med en ven eller søskende, stiger. Derfra vælger flere igen at bo alene, mens kun 10 pct. bor med en ven eller søskende ved 29-årsalderen. Antallet af studerende på kollegie falder støt i løbet af 20 erne, mens antallet af dem, der flytter sammen med sin kærester, stiger kraftigt med alderen. Kort sagt kan det se ud til, at man i de første år efter man er flyttet hjemmefra søger mod kollektive boformer, indtil et vist punkt, hvor man enten finder sit eget eller flytter sammen med en kæreste. En del starter dog også deres studietid med at bo hjemme eller bo alene i en bolig. Studerende i bofællesskaber/kollektiver og dem, der lejer et værelse, ligger stabilt over årene på ca. 5 pct. (ikke vist i grafen). 5

5 HUSLEJE De studerendes husleje ligger i gennemsnit mellem 3000 og 4000 kr. om måneden inkl. el, varme og vand. Lægger man nedenstående procenter sammen, fremgår det, at en tredjedel betaler under 3000 kr., en tredjedel betaler mellem 3000 og 4000 kr. og den sidste tredjedel betaler over 4000 kr. Figur 5: Husleje kr. eller derover kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 3 Desuden fremgår det, at ca. 16 pct. betaler over 5000 kr. i husleje det vil sige hvad der svarer til mindst en hel SU. Figur 6 viser blandt andet, hvem der sidder for en så høj husleje. Det er særligt dem, der er flyttet sammen med sin kæreste, og man kan forestille sig, at de studerende ser et vist perspektiv en investering i de pågældende boliger. Det understøttes af, at det oftere er ældre studerende, der betaler disse huslejer (ikke vist her). 3 Hjemmeboende er ikke medregnet ved figurer med husleje 6

6 Figur 6: Huslejeniveau i procentdele fordelt på borform Jeg bor i et bofællesskab/kollektiv Jeg bor sammen med en bekendt/fremmed Jeg bor sammen med en ven eller søskende Jeg bor sammen med min kæreste Jeg bor alene Kollegium 0% 20% 40% 60% 80% 100% kr kr kr kr Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 4 Et iøjnefaldende resultat af ovenstående figur er, at den absolut billigste boform er at bo på kollegie. Det samme gælder, hvis man sammenligner kollegierne med de andre boligtyper, som ses nedenfor. Figur 7: Huslejeniveau i procentdele fordelt på boligtype Kollegium Almen lejebolig Privat lejet værelse Privat lejet lejlighed/hus Andelsbolig Privat ejerbolig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 5 4 Hjemmeboende er ikke medregnet 5 Hjemmeboende er ikke medregnet 7

7 Der er ikke stor variation i huslejefordelingen på tværs af boligtyper, på nær kollergierne, der hovedsageligt koster under 3000 om måneden, og de privat lejede værelser, der i over halvdelen af tilfældene koster kr. om måneden. Det er dog også bemærkelsesværdigt, at der færrest lejligheder i den billige ende af de privat lejede lejligheder. Figur 8 viser huslejefordelingen på kommuner. Århus er den by, hvor flest studerende bor billigt 40 pct. har en husleje på under 3000 kr. Aalborg er den by, hvor de studerendes husleje er højest kun 23 pct. bor for under 3000 kr. om måneden, og næsten halvdelen betaler mere end 4000 kr. i husleje. Figur 8: Huslejeniveau fordelt på kommune Aalborg Odense Århus København Øvrige kommuner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 6 6 Hjemmeboende er ikke medregnet 8

8 BOLIGVÆRDIER I det følgende ser vi på en række spørgsmål om, hvilke boligforhold de studerende mener, en god studiebolig bør leve op til, og efterfølgende om de mener, at deres nuværende bolig lever op til disse forhold. Lav husleje og tilstrækkeligt med privatliv vurderes af næsten alle som elementer i en god studiebolig. Omkring to ud af tre mener, at ingen tidsbegrænsning, private køkkenog badeværelsesfaciliteter og beliggenhed tæt ved universitetet kendetegner en god studiebolig. Derimod er plads, central beliggenhed og muligheder for at bo sammen med venner og kærester kun vigtigt for ca. en tredjedel af de studerende. Figur 9: Ifølge dig, skal en god studiebolig leve op til følgende forhold? (andel Ja) Lav husleje Tilstrækkeligt med privatliv Ingen tidsbegrænsing Privat køkken- og badeværelsesfaciliteter Beliggenhed tæt ved mit universitet Rigeligt plads Central beliggenhed i byen At man kan bo sammen med en kæreste At man kan bo sammen med sine venner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter Flere ting er slående. For det første synes de studerende at være beskedne hvad angår plads og beliggenhed. De adskiller sig således fra et udbredt ønske hos andre mennesker om at bo i en ødegård midt på Rådhuspladsen. Det vigtigste er en lav husleje og tilstrækkeligt med privatliv. Til sidstnævnte kan man beklage, at tilstrækkeligt med privatliv ikke er udspecificeret mere, da udsagnet som det står her ikke giver meget information. Derfor kan det være mere interessant at notere sig, at en tredjedel af de studerende ikke mener, at private køkken- og badeværelsesfaciliteter er vigtige for en god studiebolig. Det er netop sådanne forhold, der kan gøre sig gældende i kollegier, hvilket peger på, at denne boform selv i sin mest kollektive form, hvor man deler toilet og bad kan være attraktiv for en betragtelig andel af de studerende. Ikke mindst taget i betragtning, at kollegierne er langt den billigste boform, jf. figur 6 og 7, og at dette forhold netop synes at være det vigtigste. 9

9 For at opnå en endnu klarere idé om, hvordan man kan bygge for at leve op til studerendes behov, vil det naturligvis være interessant for en fremtidig undersøgelse også at skelne mellem køkkenfaciliteter og badeværelsesfaciliteter, der her er slået sammen. Dernæst er det interessant, at muligheden for at bo med venner ikke er noget en god studiebolig skal leve op til på trods af, at langt de fleste deler bolig med andre. Det kan skyldes, at de studerende anser det som en ekstra gevinst, at de kan dele bolig med andre. Det kan dog også tænkes, at nogle bor sammen af nød, for at holde huslejen nede, eller fordi det kan være svært at finde boliger, der er til at betale og som ligger tilstrækkelig tæt ved universitetet. I figur 10 er dem der mener, at et givent forhold er vigtigt i en god studiebolig, delt op efter om de vurderer, at deres nuværende bolig lever op til det pågældende forhold. Figur 10: Andel der har svaret ja til spørgsmålet: "Ifølge dig skal en god studiebolig leve op til følgende forhold?" Fordelt på om den nuværende bolig lever op til dette forhold. Lav husleje Tilstrækkeligt med privatliv Ingen tidsbegrænsing Privat køkken- og badeværelsesfaciliteter Beliggenhed tæt ved mit universitet Rigeligt plads Central beliggenhed i byen At man kan bo sammen med en kæreste At man kan bo sammen med sine venner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Andel nej Andel ja Andel ved ikke Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter Overordnet set lever de studerendes nuværende forhold i mange tilfælde op til, hvad de mener bør gøre sig gældende for en god studiebolig. Der er dog undtagelser. En tredjedel af dem, der mener, at lav husleje er vigtig, mener ikke at deres bolig lever op dette. Det kan ikke overraske, givet huslejeniveauet (figur 5). Og af de 25 pct. som mener at det er vigtigt at kunne bo sammen med sine venner, vurderer en tredjedel, at deres bolig ikke egner sig til det. En anden uoverensstemmelse mellem de studerendes ønsker og reelle boligsituation er boligernes beliggenheden ift. universitetet. Hver fjerde af dem, der anser dette for at være vigtigt, mener ikke at deres boliger ligger tæt på universitetet. 10

10 Bedst ser det ud for præferencerne om privatliv og privat køkken- og badeværelsesfaciliteter. Kun hhv. 11 og 8 pct. af de, som synes forholdene er vigtige, oplever en uoverensstemmelse mellem dette og den faktiske situation. Opsummerende kan de studerende karakteriseres som relativt beskedne og fleksible omkring deres behov. Som vi så tidligere, bor langt de fleste sammen med andre, men dette fremhæves kun af et mindretal som værende vigtigt. De er ikke ude efter en ødegård på Rådhuspladsen, men er mere interesseret i at bo tæt på universitetet, og uden at skulle betale en høj husleje, som mange ellers gør. Til spørgsmålet om overordnet tilfredshed med deres bolig, svarede to tredjedele desuden, at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig. Forventningerne og kravene er måske ikke så store blandt studerende, så længe huslejen er til at betale, og boligen ikke er for langt fra universitetet. 11

11 DET SOCIALE NETVÆRKS BETYDNING Uformelt netværk er afgørende for, hvor de fleste studerende bor: 23 pct. fandt sin bolig gennem venner eller bekendte, 16 pct. gennem familie og 4 pct. via Facebook. 18 pct. har været skrevet op i boligselskaber eller andelsforeninger, hvilket også kunne tænkes at være blevet gjort af deres forældre. Figur 11: Hvordan fandt du din nuværende bolig? Gennem kommunen eller anden offentlig myndighed Gennem en bolig søges annonce jeg har opslået på nettet, i avis e.l. Gennem et indstillingsudvalg eller en boliganvisning 1% 2% 2% Via Facebook 4% På anden måde Gennem en ejendomsmægler 8% 9% Gennem familie I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle e.l. Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening 16% 17% 18% Gennem venner eller bekendte 23% 0% 10% 20% Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 7 Af studerende, der ikke har fundet deres bolig gennem sociale netværk, er der 17 pct. der har fundet den gennem upersonlige kanaler avis, hjemmeside, opslagstavle eller lignende 2 pct. der har haft held med selv at slå en annonce op, og boligejerne har fået lejlighed gennem en ejendomsmægler (9 pct.). Interessant nok er der forskel på adgangskanalen til boliger alt efter hvor man bor. Det fremgår af figur 12, hvor der er fokuseret på de fire hyppigste kanaler til at finde en bolig. 7 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 12

12 Figur 12: Hvordan fandt du din nuværende bolig? fordelt på kommune 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København Århus Odense Aalborg Øvrige kommuner I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening Gennem familie Gennem venner eller bekendte Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 8 I Odense, Aalborg og de øvrige kommuner er det oftest gennem en annonce eller ved at være skrevet op i en boligforening, de studerende finder deres bolig. I Århus spiller det sociale netværk en ligeså stor rolle som annoncer og ventelister, og i København er det mest almindeligt, at man finder sin bolig gennem familie og venner. I de næste to figurer ser vi på, om den ene kanal er mere fordelagtig end den anden, hvad angår husleje og boligstabilitet. 8 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 13

13 Figur 13: Ca. hvor meget er din husleje (inklusiv elektricitet, varme og vand)? Fordelt på, hvordan man fandt sin nuværende bolig Gennem venner eller bekendte Gennem familie Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr. Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 9 I figur 12 ses huslejefordelingen blandt de fire mest anvendte kanaler til at finde en bolig. 57 pct. af dem der har fundet deres bolig i en annonce betaler over 4000 kr. i husleje. For dem der har fundet bolig gennem familie eller venner er det hhv. 43 og 37 pct. der betaler over 4000 kr. i husleje. Der er således en vis økonomisk fordel ved at have familie eller venner, der kan få én ind på boligmarkedet, i modsætning til selv at skulle opstøve en bolig gennem annoncer på nettet. Der kan dog være ulemper forbundet med at sidde i en bolig, som man har fundet gennem venner. En fjerdedel står til at skulle flytte inden for et år pga. tidsbegrænset leje. Til sammenligning gælder det for 11 pct. af både dem, der har fundet boligen gennem familie eller gennem en annonce. Det fremgår af figur 14, hvor bjælkerne angiver andelen, der står til at skulle flytte inden for et år, fordelt på deres boligkanal. 9 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 14

14 Figur 13: Andel med tidsbegrænset lejeperiode på højst et år fordelt på, hvordan man fandt sin nuværende bolig? Via Facebook Gennem venner eller bekendte Gennem et indstillingsudvalg eller en boliganvisning Gennem kommunen eller anden offentlig myndighed Gennem en bolig søgesannonce jeg har opslået på nettet, i avis eller lignende Gennem familie I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening Gennem en ejendomsmægler 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 10 De mest usikre boliger er dem, man har fået via Facebook. Man kan forestille sig, at det er de mest desperate forsøg på at få tag over hovedet, der søger bredt gennem Facebook, og her er målet ikke nødvendigvis en langsigtet løsning. Det samme gælder boliger, man får gennem venner, der i sjældne tilfælde vil være i stand til at være behjælpelig med en stabil boligsituation. (Samlet set har 12 pct. svaret, at de skal flytte fra deres bolig pga. en tidsbegrænset lejeaftale.) Således fremstår de mest fordelagtige kanaler til bolig at være gennem familie eller ved at være skrevet op i boligselskaber, hvis man ser på huslejeniveau og tidsbegrænsning. Og da der, som vi så det i figur 12, er relativt få, der får bolig ved at være skrevet op i en boligforening i København, mens mange finder bolig gennem familien, er familien evner til at hjælpe én med at finde bolig særligt afgørende her. Det vil sige, at risikoen for social arv er særligt stor i København. 10 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 15

15 Figur 14: Boligkanal fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole eller gymnasium I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening Gennem familie Gennem venner eller bekendte Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 11 Figur 14 viser, at de studerende med akademikerforældre i højere grad end andre finder deres bolig gennem familien (19 pct. mod 13 pct. med ufaglærte forældre). Det giver et billede af en forventelig social differentiering af, hvem der har råd til at købe en bolig til sine børn. Måske mere overraskende er det, at de også på linje med studerende hvis forældre har mellemlange videregående uddannelser oftere finder deres bolig gennem venner og bekendte. En forklaring kunne være, at flere studerende med højtuddannede forældre kommer fra byerne, og at de således har et stærkere netværk end dem, der netop er flyttet til byen for at studere. I så fald peger det på nogle vanskelligheder for tilflyttere, der kommer fra mindre ressourcestærke familier, og som sjældnere kan flytte ind i et forældrekøb. Dette problem kunne se ud til at være særlig stort i København, hvor de fleste boliger findes gennem familie og venner eller bekendte. Her er det således sværest for dem, der må tage hvad de kan finde i annoncer og opslag ofte til en højere pris end dem, der finder sin bolig gennem sit sociale netværk. 11 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 16

16 NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION Udarbejdet af: Udarbejdet for: Analyse og Tal F.M.B.A Godthåbsvej 26b, Frederiksberg Danske Studerendes Fællesråd For mere information: Malte Moll Wingender Tlf.: Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et non-profit analysebureau med base i København. Vi udfører primært kvantitative, kvalitative og politiske analyser med fokus på uddannelse, arbejdsmarked og marginaliserede grupper. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele fra udtænkning af analysen og målfastsættelse, til den endelige publicering. Ingen opgaver er for store eller for små. 17

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Sådan finder du din studiebolig

Sådan finder du din studiebolig Sådan finder du din studiebolig Du er lige blevet optaget på dit yndlingsstudie, men det er i den anden ende af landet, og boligmarkedet er en slagmark. Hvordan finder du noget ordentligt, som også er

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere