NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION
|
|
- Edith Clausen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele spørgeskemaet. Målet med undersøgelsen er at få indblik i de studerendes boligsituation. Mere specifikt undersøges hvilke boligtyper og boformer de studerende bor i rundt omkring i landet hvor meget studerende betaler i husleje og hvem der betaler hhv. meget og lidt hvad de studerende finder nødvendigt i en studiebolig og om dette opfyldes af deres boliger hvad netværk betyder for at få en studiebolig, og hvem der har adgang til disse netværk. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i dette notat. God læselyst! Student Survey Denne undersøgelse er en del af et undersøgelseskoncept, kaldet Student Survey. Student Survey har til formål at skabe viden om de studerendes vilkår og holdninger. Hvert halve år gennemfører vi spørgeskemaundersøgelser med forskellige temaer og samarbejdspartnere. Tidligere emner har blandt andet været stress, erhvervsparathed og boligforhold. Op til 3000 studerende fordelt på landets universiteter deltager i undersøgelserne. Det muliggør dybdegående analyser af studerendes forhold og meninger på tværs af eksempelvis fag, aldersgrupper og social baggrund. For at sikre et stort antal besvarelser findes spørgeskemaerne både på dansk og på engelsk, og kredsen af deltagere udvides løbende gennem samarbejde med studenterorganisationer på universiteterne. Student Survey er udarbejdet af analysebureauet Analyse & Tal, der formulerer spørgsmålene i dialog med samarbejdspartnere. Efter dataindsamlingen foretager Analyse & Tal repræsentativitetstest og vægtning af datamaterialet, og resultaterne testes for signifikans og fremstilles i læsbare figurer og tabeller. Du kan blive samarbejdspartner i Student Survey, hvis studerende og universiteter interesserer dig. Kontakt os, så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig. 2
2 HVORDAN BOR DE STUDERENDE? BOLIGTYPE OG BOFORM I nedenstående figur ses fordelingen af boligtyper, de studerende bor i. Kollegie og privat lejet lejlighed dækker over en fjerdedel hver, mens en femtedel lejer deres bolig gennem en almen boligforening. Figur 1: Boligtype Privat ejerbolig 6% Andelsbolig 10% Privat lejet lejlighed/hus 25% Privat lejet værelse 10% Almen lejebolig 20% Kollegium 25% Anden boligtype 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 1 Det er således under halvdelen (45 pct.), der bor i offentligt støttede boliger, eller boliger der er specifikt tiltænkt studerende (almene lejeboliger og kollegier). Over en tredjedel lejer værelser, lejligheder eller huse på det private marked, og de resterende bor i boliger, de selv ejer (enten som ejer- eller andelsboliger). Geografisk er der forskel på, hvilke type boliger, studerende bor i. I nedenstående figur ses fordelingen af boliger i de fire største universitetskommuner, Aalborg, Århus, Odense og København (inkl. Frederiksberg), samt de øvrige kommuner. I Aalborg, Århus og i de øvrige kommuner, bor de fleste i studieboliger (kollegier og almene lejeboliger). Det gælder kun for hver tredje studerende i København ca. halvdelen af andelen i Aalborg. I København er det lige så almindeligt at leje på det private marked, som at bo i en studiebolig, og andelsboliger er langt mere udbredt end i resten af landet. Odense skiller sig ud ved, at langt flere end i de andre byer bor i privat lejede lejligheder og huse. 1 Hjemmeboende er ikke medregnet ved figurer med boligtype 3
3 Figur 2: Boligtype fordelt på kommuner Aalborg Odense Århus København Øvrige kommuner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Privat ejerbolig Andelsbolig Privat lejet lejlighed/hus Privat lejet værelse Almen lejebolig Kollegium Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 2 Det varierer meget, hvordan de studerende bor hvem de bor sammen med og om de bor alene. Kollegieboere og folk, der bor med sin kæreste, udgør en fjerdedel hver. En femtedel bor alene, og de resterende bor enten hos sine forældre, sammen med venner, bekendte eller med fremmede. Det således kun én ud af fem, der bor alene alle andre deler bolig med andre. Figur 3: Boform Jeg bor hos mine forældre 4% Jeg bor alene 20% Jeg bor sammen med min kæreste 25% Jeg bor sammen med en ven eller søskende 14% Jeg bor sammen med en bekendt/fremmed Jeg bor i et bofællesskab/kollektiv 5% 6% Kollegium 24% 0% 10% 20% 30% Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter 2 Hjemmeboende er ikke medregnet ved figurer med boligtype 4
4 I nedenstående graf ses boformerne fordelt på de studerendes alder. Procenterne angiver således, hvor stor en andel af de studerende med den givne alder, der bor i de forskellige boformer. Figur 4: Boform fordelt på alder 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jeg bor hos mine forældre Jeg bor alene Jeg bor sammen med min kæreste Kollegium Jeg bor sammen med en ven eller søskende Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter Ved 20-årsalderen bor over en femtedel stadig hjemme. Resten bor hovedsageligt alene eller på kollegie. Frem mod 25-årsalderen er alle flyttet hjemmefra, og andelen af studerende, der bor alene, falder i takt med, at andelen, der bor med en ven eller søskende, stiger. Derfra vælger flere igen at bo alene, mens kun 10 pct. bor med en ven eller søskende ved 29-årsalderen. Antallet af studerende på kollegie falder støt i løbet af 20 erne, mens antallet af dem, der flytter sammen med sin kærester, stiger kraftigt med alderen. Kort sagt kan det se ud til, at man i de første år efter man er flyttet hjemmefra søger mod kollektive boformer, indtil et vist punkt, hvor man enten finder sit eget eller flytter sammen med en kæreste. En del starter dog også deres studietid med at bo hjemme eller bo alene i en bolig. Studerende i bofællesskaber/kollektiver og dem, der lejer et værelse, ligger stabilt over årene på ca. 5 pct. (ikke vist i grafen). 5
5 HUSLEJE De studerendes husleje ligger i gennemsnit mellem 3000 og 4000 kr. om måneden inkl. el, varme og vand. Lægger man nedenstående procenter sammen, fremgår det, at en tredjedel betaler under 3000 kr., en tredjedel betaler mellem 3000 og 4000 kr. og den sidste tredjedel betaler over 4000 kr. Figur 5: Husleje kr. eller derover kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 3 Desuden fremgår det, at ca. 16 pct. betaler over 5000 kr. i husleje det vil sige hvad der svarer til mindst en hel SU. Figur 6 viser blandt andet, hvem der sidder for en så høj husleje. Det er særligt dem, der er flyttet sammen med sin kæreste, og man kan forestille sig, at de studerende ser et vist perspektiv en investering i de pågældende boliger. Det understøttes af, at det oftere er ældre studerende, der betaler disse huslejer (ikke vist her). 3 Hjemmeboende er ikke medregnet ved figurer med husleje 6
6 Figur 6: Huslejeniveau i procentdele fordelt på borform Jeg bor i et bofællesskab/kollektiv Jeg bor sammen med en bekendt/fremmed Jeg bor sammen med en ven eller søskende Jeg bor sammen med min kæreste Jeg bor alene Kollegium 0% 20% 40% 60% 80% 100% kr kr kr kr Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 4 Et iøjnefaldende resultat af ovenstående figur er, at den absolut billigste boform er at bo på kollegie. Det samme gælder, hvis man sammenligner kollegierne med de andre boligtyper, som ses nedenfor. Figur 7: Huslejeniveau i procentdele fordelt på boligtype Kollegium Almen lejebolig Privat lejet værelse Privat lejet lejlighed/hus Andelsbolig Privat ejerbolig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 5 4 Hjemmeboende er ikke medregnet 5 Hjemmeboende er ikke medregnet 7
7 Der er ikke stor variation i huslejefordelingen på tværs af boligtyper, på nær kollergierne, der hovedsageligt koster under 3000 om måneden, og de privat lejede værelser, der i over halvdelen af tilfældene koster kr. om måneden. Det er dog også bemærkelsesværdigt, at der færrest lejligheder i den billige ende af de privat lejede lejligheder. Figur 8 viser huslejefordelingen på kommuner. Århus er den by, hvor flest studerende bor billigt 40 pct. har en husleje på under 3000 kr. Aalborg er den by, hvor de studerendes husleje er højest kun 23 pct. bor for under 3000 kr. om måneden, og næsten halvdelen betaler mere end 4000 kr. i husleje. Figur 8: Huslejeniveau fordelt på kommune Aalborg Odense Århus København Øvrige kommuner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr Kilde: Analyse & Tal 2762 respondenter 6 6 Hjemmeboende er ikke medregnet 8
8 BOLIGVÆRDIER I det følgende ser vi på en række spørgsmål om, hvilke boligforhold de studerende mener, en god studiebolig bør leve op til, og efterfølgende om de mener, at deres nuværende bolig lever op til disse forhold. Lav husleje og tilstrækkeligt med privatliv vurderes af næsten alle som elementer i en god studiebolig. Omkring to ud af tre mener, at ingen tidsbegrænsning, private køkkenog badeværelsesfaciliteter og beliggenhed tæt ved universitetet kendetegner en god studiebolig. Derimod er plads, central beliggenhed og muligheder for at bo sammen med venner og kærester kun vigtigt for ca. en tredjedel af de studerende. Figur 9: Ifølge dig, skal en god studiebolig leve op til følgende forhold? (andel Ja) Lav husleje Tilstrækkeligt med privatliv Ingen tidsbegrænsing Privat køkken- og badeværelsesfaciliteter Beliggenhed tæt ved mit universitet Rigeligt plads Central beliggenhed i byen At man kan bo sammen med en kæreste At man kan bo sammen med sine venner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter Flere ting er slående. For det første synes de studerende at være beskedne hvad angår plads og beliggenhed. De adskiller sig således fra et udbredt ønske hos andre mennesker om at bo i en ødegård midt på Rådhuspladsen. Det vigtigste er en lav husleje og tilstrækkeligt med privatliv. Til sidstnævnte kan man beklage, at tilstrækkeligt med privatliv ikke er udspecificeret mere, da udsagnet som det står her ikke giver meget information. Derfor kan det være mere interessant at notere sig, at en tredjedel af de studerende ikke mener, at private køkken- og badeværelsesfaciliteter er vigtige for en god studiebolig. Det er netop sådanne forhold, der kan gøre sig gældende i kollegier, hvilket peger på, at denne boform selv i sin mest kollektive form, hvor man deler toilet og bad kan være attraktiv for en betragtelig andel af de studerende. Ikke mindst taget i betragtning, at kollegierne er langt den billigste boform, jf. figur 6 og 7, og at dette forhold netop synes at være det vigtigste. 9
9 For at opnå en endnu klarere idé om, hvordan man kan bygge for at leve op til studerendes behov, vil det naturligvis være interessant for en fremtidig undersøgelse også at skelne mellem køkkenfaciliteter og badeværelsesfaciliteter, der her er slået sammen. Dernæst er det interessant, at muligheden for at bo med venner ikke er noget en god studiebolig skal leve op til på trods af, at langt de fleste deler bolig med andre. Det kan skyldes, at de studerende anser det som en ekstra gevinst, at de kan dele bolig med andre. Det kan dog også tænkes, at nogle bor sammen af nød, for at holde huslejen nede, eller fordi det kan være svært at finde boliger, der er til at betale og som ligger tilstrækkelig tæt ved universitetet. I figur 10 er dem der mener, at et givent forhold er vigtigt i en god studiebolig, delt op efter om de vurderer, at deres nuværende bolig lever op til det pågældende forhold. Figur 10: Andel der har svaret ja til spørgsmålet: "Ifølge dig skal en god studiebolig leve op til følgende forhold?" Fordelt på om den nuværende bolig lever op til dette forhold. Lav husleje Tilstrækkeligt med privatliv Ingen tidsbegrænsing Privat køkken- og badeværelsesfaciliteter Beliggenhed tæt ved mit universitet Rigeligt plads Central beliggenhed i byen At man kan bo sammen med en kæreste At man kan bo sammen med sine venner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Andel nej Andel ja Andel ved ikke Kilde: Analyse & Tal 2884 respondenter Overordnet set lever de studerendes nuværende forhold i mange tilfælde op til, hvad de mener bør gøre sig gældende for en god studiebolig. Der er dog undtagelser. En tredjedel af dem, der mener, at lav husleje er vigtig, mener ikke at deres bolig lever op dette. Det kan ikke overraske, givet huslejeniveauet (figur 5). Og af de 25 pct. som mener at det er vigtigt at kunne bo sammen med sine venner, vurderer en tredjedel, at deres bolig ikke egner sig til det. En anden uoverensstemmelse mellem de studerendes ønsker og reelle boligsituation er boligernes beliggenheden ift. universitetet. Hver fjerde af dem, der anser dette for at være vigtigt, mener ikke at deres boliger ligger tæt på universitetet. 10
10 Bedst ser det ud for præferencerne om privatliv og privat køkken- og badeværelsesfaciliteter. Kun hhv. 11 og 8 pct. af de, som synes forholdene er vigtige, oplever en uoverensstemmelse mellem dette og den faktiske situation. Opsummerende kan de studerende karakteriseres som relativt beskedne og fleksible omkring deres behov. Som vi så tidligere, bor langt de fleste sammen med andre, men dette fremhæves kun af et mindretal som værende vigtigt. De er ikke ude efter en ødegård på Rådhuspladsen, men er mere interesseret i at bo tæt på universitetet, og uden at skulle betale en høj husleje, som mange ellers gør. Til spørgsmålet om overordnet tilfredshed med deres bolig, svarede to tredjedele desuden, at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig. Forventningerne og kravene er måske ikke så store blandt studerende, så længe huslejen er til at betale, og boligen ikke er for langt fra universitetet. 11
11 DET SOCIALE NETVÆRKS BETYDNING Uformelt netværk er afgørende for, hvor de fleste studerende bor: 23 pct. fandt sin bolig gennem venner eller bekendte, 16 pct. gennem familie og 4 pct. via Facebook. 18 pct. har været skrevet op i boligselskaber eller andelsforeninger, hvilket også kunne tænkes at være blevet gjort af deres forældre. Figur 11: Hvordan fandt du din nuværende bolig? Gennem kommunen eller anden offentlig myndighed Gennem en bolig søges annonce jeg har opslået på nettet, i avis e.l. Gennem et indstillingsudvalg eller en boliganvisning 1% 2% 2% Via Facebook 4% På anden måde Gennem en ejendomsmægler 8% 9% Gennem familie I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle e.l. Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening 16% 17% 18% Gennem venner eller bekendte 23% 0% 10% 20% Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 7 Af studerende, der ikke har fundet deres bolig gennem sociale netværk, er der 17 pct. der har fundet den gennem upersonlige kanaler avis, hjemmeside, opslagstavle eller lignende 2 pct. der har haft held med selv at slå en annonce op, og boligejerne har fået lejlighed gennem en ejendomsmægler (9 pct.). Interessant nok er der forskel på adgangskanalen til boliger alt efter hvor man bor. Det fremgår af figur 12, hvor der er fokuseret på de fire hyppigste kanaler til at finde en bolig. 7 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 12
12 Figur 12: Hvordan fandt du din nuværende bolig? fordelt på kommune 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København Århus Odense Aalborg Øvrige kommuner I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening Gennem familie Gennem venner eller bekendte Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 8 I Odense, Aalborg og de øvrige kommuner er det oftest gennem en annonce eller ved at være skrevet op i en boligforening, de studerende finder deres bolig. I Århus spiller det sociale netværk en ligeså stor rolle som annoncer og ventelister, og i København er det mest almindeligt, at man finder sin bolig gennem familie og venner. I de næste to figurer ser vi på, om den ene kanal er mere fordelagtig end den anden, hvad angår husleje og boligstabilitet. 8 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 13
13 Figur 13: Ca. hvor meget er din husleje (inklusiv elektricitet, varme og vand)? Fordelt på, hvordan man fandt sin nuværende bolig Gennem venner eller bekendte Gennem familie Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr. Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 9 I figur 12 ses huslejefordelingen blandt de fire mest anvendte kanaler til at finde en bolig. 57 pct. af dem der har fundet deres bolig i en annonce betaler over 4000 kr. i husleje. For dem der har fundet bolig gennem familie eller venner er det hhv. 43 og 37 pct. der betaler over 4000 kr. i husleje. Der er således en vis økonomisk fordel ved at have familie eller venner, der kan få én ind på boligmarkedet, i modsætning til selv at skulle opstøve en bolig gennem annoncer på nettet. Der kan dog være ulemper forbundet med at sidde i en bolig, som man har fundet gennem venner. En fjerdedel står til at skulle flytte inden for et år pga. tidsbegrænset leje. Til sammenligning gælder det for 11 pct. af både dem, der har fundet boligen gennem familie eller gennem en annonce. Det fremgår af figur 14, hvor bjælkerne angiver andelen, der står til at skulle flytte inden for et år, fordelt på deres boligkanal. 9 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 14
14 Figur 13: Andel med tidsbegrænset lejeperiode på højst et år fordelt på, hvordan man fandt sin nuværende bolig? Via Facebook Gennem venner eller bekendte Gennem et indstillingsudvalg eller en boliganvisning Gennem kommunen eller anden offentlig myndighed Gennem en bolig søgesannonce jeg har opslået på nettet, i avis eller lignende Gennem familie I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening Gennem en ejendomsmægler 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 10 De mest usikre boliger er dem, man har fået via Facebook. Man kan forestille sig, at det er de mest desperate forsøg på at få tag over hovedet, der søger bredt gennem Facebook, og her er målet ikke nødvendigvis en langsigtet løsning. Det samme gælder boliger, man får gennem venner, der i sjældne tilfælde vil være i stand til at være behjælpelig med en stabil boligsituation. (Samlet set har 12 pct. svaret, at de skal flytte fra deres bolig pga. en tidsbegrænset lejeaftale.) Således fremstår de mest fordelagtige kanaler til bolig at være gennem familie eller ved at være skrevet op i boligselskaber, hvis man ser på huslejeniveau og tidsbegrænsning. Og da der, som vi så det i figur 12, er relativt få, der får bolig ved at være skrevet op i en boligforening i København, mens mange finder bolig gennem familien, er familien evner til at hjælpe én med at finde bolig særligt afgørende her. Det vil sige, at risikoen for social arv er særligt stor i København. 10 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 15
15 Figur 14: Boligkanal fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole eller gymnasium I en annonce på en hjemmeside, i en avis, på en opslagstavle eller lignende Jeg var skrevet op i et boligselskab/en andelsforening Gennem familie Gennem venner eller bekendte Kilde: Analyse & Tal 2060 respondenter 11 Figur 14 viser, at de studerende med akademikerforældre i højere grad end andre finder deres bolig gennem familien (19 pct. mod 13 pct. med ufaglærte forældre). Det giver et billede af en forventelig social differentiering af, hvem der har råd til at købe en bolig til sine børn. Måske mere overraskende er det, at de også på linje med studerende hvis forældre har mellemlange videregående uddannelser oftere finder deres bolig gennem venner og bekendte. En forklaring kunne være, at flere studerende med højtuddannede forældre kommer fra byerne, og at de således har et stærkere netværk end dem, der netop er flyttet til byen for at studere. I så fald peger det på nogle vanskelligheder for tilflyttere, der kommer fra mindre ressourcestærke familier, og som sjældnere kan flytte ind i et forældrekøb. Dette problem kunne se ud til at være særlig stort i København, hvor de fleste boliger findes gennem familie og venner eller bekendte. Her er det således sværest for dem, der må tage hvad de kan finde i annoncer og opslag ofte til en højere pris end dem, der finder sin bolig gennem sit sociale netværk. 11 Hjemmeboende og kollegieboere er ikke medregnet her 16
16 NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION Udarbejdet af: Udarbejdet for: Analyse og Tal F.M.B.A Godthåbsvej 26b, Frederiksberg Danske Studerendes Fællesråd For mere information: Malte Moll Wingender Tlf.: Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et non-profit analysebureau med base i København. Vi udfører primært kvantitative, kvalitative og politiske analyser med fokus på uddannelse, arbejdsmarked og marginaliserede grupper. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele fra udtænkning af analysen og målfastsættelse, til den endelige publicering. Ingen opgaver er for store eller for små. 17
NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI
NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
2009-Boligundersøgelsen
Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Del 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau
boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Karakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Stærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau
Boligøkonomisk Videncenter
Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Sådan finder du din studiebolig
Sådan finder du din studiebolig Du er lige blevet optaget på dit yndlingsstudie, men det er i den anden ende af landet, og boligmarkedet er en slagmark. Hvordan finder du noget ordentligt, som også er
Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE
HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE 2014-2015 RAPPORT FOR TEAM BADE BRUGERUNDERSØGELSE 2014, RAPPORT FOR TEAM BADE / SIDE 2 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING side 3 SAMLET TILFREDSHED
Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009
Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere
Del 7: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:
De unges boligsituation
Morten Marott Larsen De unges boligsituation Endelig afrapportering af register- og spørgeskemaundersøgelse AKF s publikationer kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Hovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
videregående uddannelse
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Elevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011
Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse
Del 6: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Pendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1
DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger
TILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Præsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme
April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden
AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,
Arbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Boliger til unge i Halsnæs Kommune
Velfærdsservice Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/11172 Dato: 19-11-2010 Sag: Sagsbehandler: Boliger til unge i Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent 1. Indledning
privat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
De ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling
Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus
Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
December i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Elever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Notat: Internationale studerende i Danmark
Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale
Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer
Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
De ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Danskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra
Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den
Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53
home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal
18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Medlemmerne og boligforhold
Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
SkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ
Profil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
opsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,