Peer Gynt. Fra 13 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Transkript

1 2013 Fra 13 år Peer Gynt UNDERVISNINGSMATERIALE Peer Gynt

2 indholdsfortegnelse Indhold... 2 Til læreren i gymnasiet og folkeskolen... 3 Om forestillingen... 3 Ideer til undervisningen... 4 Teateroplevelsen... 5 ZeBU, Hvad tror du?... 5 ZeBU, Teateroplevelser... 6 Metodegennemgang... 6 Temaarbejde... 7 ZeBU, uddrag fra manuskriptet... 7 ZeBU, uddrag fra manuskriptet fortsat... 8 ZeBU, uddrag fra manuskriptet fortsat... 9 ZeBU, anmeldelse ZeBU, forestillingsplakat ZeBU, identitet ZeBU, identitet fortsat ZeBU, rollemønstre ZeBU, rollemønstre fortsat ZeBU, Peer Gynt - en klassiker Analyse ZeBU, beskrivelse, tema og perspektivering Skuespil ZeBU, tableauer ZeBU, spil uddrag fra teksten ZeBU, improvisation Fakta om forestillingen ZeBU, mere inspiration

3 Til læreren i gymnasiet og folkeskolen Om forestillingen I forestillingen, Peer Gynt, er det begrebet identitet og søgen efter vores egen kerne, som vi med et musikalsk, visuelt og fysisk udtryk tager udgangspunkt i. Forestillingen stiller spørgsmål som: Hvem er det, jeg ser, når jeg ser mig selv i spejlet? Og hvem er det, de andre ser? Er jeg kun de mange roller, jeg spiller på hverdagens scene, som var det tøj, jeg skifter fra dag til dag? Er der, som når jeg skræller et løg, slet ingen kerne at finde, eller findes der dybt indeni noget, jeg kan kalde mig selv? Peer Gynt er en ungdomsforestilling, der samler 5 performere med forskellig kulturel baggrund til en hæsblæsende modernisering af Ibsens klassiske tekst. To skuespillere og tre musikere skaber iblandt tilskuerne en global kamparena for vilde drømme, svigt, selviscenesættelse og spirende indsigt og viser os Peer og Solveig, som nogle vi sagtens kan møde på gaden i dag - to unge mennesker anno En klassiker som moderne musikteater med lige dele Ibsen, Grieg og ungdommeligt gåpåmod. Billederne i materialet er beskyttet af loven om ophavsret og må derfor kun bruges til undervisning der relaterer sig til dette materiale. 3

4 Ideer til undervisningen Dansk I danskfaget kan man bruge forestillingen som inspiration til forløb om mundtlighed og mundtlige oplæg. Scenekunsten er et godt eksempel på formidlingsbevidsthed. Det er oplagt at bruge forestillingen til at lære genren drama at kende. Du kan finde praktiske dramaøvelser under afsnittet ZeBU, spil skuespil Dramatik I dramatik kan man bruge forestillingen som afsæt for arbejde med en teaterhistorisk periode før Du kan finde inspiration til arbejdet med at analysere og vurdere en forestilling under ZeBU, analyse. Du kan bruge forestilllingen som udgangspunkt for et forløb om Ibsen og hans liv og produktioner. Samfundsfag og dansk I samfundsfag kan forestillingen være udgangspunkt for et sociologisk tema om identitetsdannelse, social differentiering, kulturelle mønstre og samfundsforandring. Du kan finde inspiration til dette arbejde under ZeBU, temaarbejde. AT-projekt og projektuger. Forestillingen kan være udgangspunkt for AT-forløb og projektarbejde i fx billedkunst, musik, samfundsfag og dansk. Rigtig god fornøjelse med forestillingen og undervisningsmaterialet. 4

5 Teateroplevelsen ZeBU, Hvad tror du? Denne øvelse kan du lave, før du har set forestillingen. Illustration: Mona Møller Schmidt Opgave 1. Se på billederne. Hvad tror du, forestillingen handler om? 2. Gå på opdagelse på hjemmesiden 3. Lav et mindmap eller en brainstorm med dine umiddelbare tanker om forestillingen Peer Gynt 5

6 ZeBU, Teateroplevelser Ud frabillederne, plakaten og andet pressemateriale. Teateroplevelser er udviklet af postdoc. Ph.d Louise Ejegod Hansen, Aarhus Universitet. Trine Eibye, souschef/ dramapædagog, Randers Egnsteater, og Pernille Welent Sørensen, konsulent, Teatercentrum. Projektet er støttet af Randers Kommune, scenekunst netværket i Region Midtjylland, Teatercentrum og Aarhus Universitet. Denne øvelse er en forkortet udgave af Teateroplevelser. Formålet med denne øvelse er at tage udgangspunkt i jeres individuelle oplevelser med forestillingen. Øvelsen spørger: Hvad var den vigtigste oplevelse for dig? Derved opdager man, at også lyset, lydene, hosteanfaldet og vennernes reaktioner var vigtige. Det gør ikke teateroplevelsen mindre, tværtimod viser det, at vi har en kompleks forståelse af teateroplevelsen. Rigdommen i disse oplevelser er værd at holde fast i, og det er det, øvelsen understøtter. Øvelsen kan laves på 45 minutter. Se mere om Teateroplevelser på Metodegennemgang 1. Jeres erindringer om forestillingen er sikkert forskellige, og nu skal det handle om, hvad I hver især, synes var vigtigt/godt eller spændende ved teateroplevelsen. 2. Hop et par gange, så I er parate til at gå i gang med øvelsen. 3. I skal tænke på forestillingen, og på det, I synes, var vigtigt. I skriver i stilhed det, I oplevede var vigtigt. 4. Efter ca. ti minutter må I gerne begynde at tale sammen om det, I skriver. 5. I færdiggør jeres skriftlige fremstillinger i jeres eget tempo. 6. Vælg den af jeres erindringer, som I selv synes, fortæller bedst om jeres teateroplevelse. 7. Læs hinandens tekster for at synliggøre jeres forskellige oplevelser med den samme forestilling. 6

7 TEMAARBEJDE ZeBU, uddrag fra manuskriptet. Opgave Hvilke temaer kommer til udtryk i nedenstående uddrag fra manuskriptet? PEER Det - var - så - fuldstændig vanvittigt! (PEER kommer frem mod midten, musikerne til side, han taler til publikum) Jeg er på jagt i byens jungle, i dagevis, på nattefis, Ned i de dybeste slugter, Og op i de vildeste bjerge, bare for at hærge: for jeg skal dybt, jeg skal højt, jeg skal væk, bare væk, fra alt det kedsommelige, hverdagsagtige bræk. Pludselig, på toppen af byens højeste natklub med udsigt helt ud til lufthavnen i Kastrup og dybt, dybt dernede søernes spejl så står hun der, ser lige på mig, fantastiske øjne, som om vi begge er nye og nøgne. Fortsættes næste side 7

8 TEMAARBEJDE ZeBU, uddrag fra manuskriptet fortsat To mennesker der for evigt bindes Så vender hun hovedet som om jeg slet ikke findes. Nå, du vil tease, du vil ikke please! (stille og langsomt starter musikken igen) Jeg holder vejret, lader geværet sniger mig frem på skælvende ben, skubber til siden gren efter gren; standser, står stille Der står hun, på toppen; sitrer spændstigt i kroppen. Og jeg synes min lykke som jæger er gjort: hun er den smukkeste hjort. Jeg går frem til baren hvor pladsen er trang, jeg kaster et blik omkring mig og BANG! 8

9 TEMAARBEJDE ZeBU, uddrag fra manuskriptet fortsat ZeBU, uddrag fra manuskriptet fortsat Hej, smukke, mit navn er Peer, og så ligger hun dér. Jeg kender min charme, mit smil som en kniv, går frem for at starte mit helt nye liv jeg læner mig hen mod det pragtfulde dyr... så pludselig så tager hun fat, det er som vi fly r, Hun danser så vild, men hendes latter er mild Og jeg følger bare rytmen og lader mig tæmme For i hendes favn som et skib i sin havn føler jeg, jeg er hjemme. Uddrag fra manuskriptet må kun bruges i undervisningen ikke til offentlige visninger ZeBU 9

10 TEMAARBEJDE ZeBU, anmeldelse Opgave Skriv en anmeldelse af forestillingen. Når du er tilfreds med din anmeldelse, kan du sende den til Vi giver dig besked, hvis/når din anmeldelse bliver offentliggjort på vores hjemmeside eller facebookprofil. Du skal skrive til os, hvad du hedder, hvor gammel du er, og hvilken skole du kommer fra. Find inspiration til din anmeldelse på Illustration: Mona Møller Schmidt 10

11 TEMAARBEJDE ZeBU, forestillingsplakat Denne opgave kan du lave før og efter, du har set forestillingen. Opgave Herunder skal du designe din egen plakat til forestillingen. Titlen, Peer Gynt, skal indgå på plakaten. Tag et billede af din plakat og send den som MMS til Vi skriver til dig, når vi offentliggør din plakat på vores hjemmeside eller facebookprofil. Skriv i din MMS hvad du hedder, hvor gammel du er, og hvilken skole du kommer fra. Klik ind på vores hjemmeside, og se din plakat på vores hjemmeside. Min forestillingsplakat til Peer Gynt,: 11

12 TEMAARBEJDE ZeBU, identitet Teksten i dette afsnit er bragt med venlig tilladelse fra samfundsfaget.dk, hvor du også kan finde meget mere inspiration om temaet identitet. Opgave Læs teksterne på denne og den næste side. IDENTITET Jeg'et er ikke en fast størrelse, men ændrer sig gennem hele livet. Måske har vi slet ikke et jeg, men får kun en oplevelse af at være et jeg, fordi vi fortæller historier om os selv og vores liv. Jeg ændrer mig Alle mennesker har identitetspapirer som fx sygesikringskort eller pas. Dermed er det let at finde ud af, hvem vi er. Det er straks sværere, hvis vi kigger ind i os selv. Her er identitet ikke noget fast. Vores syn på os selv og andre forandrer sig nemlig gennem hele livet. Jeg fortæller om mig Alt, hvad vi fortæller andre mennesker om os selv, giver os identitet. Vores fortællinger om os selv kan være som sociale masker, som vi tager på for at give andre et bestemt billede af os selv. Disse fortællinger er vigtige for vores opfattelse af, hvem vi er. Nogle psykologer mener endda, at vores identitet ene og alene er en livshistorie, som knytter vores fortid, nutid og tanker om fremtiden sammen. Illustration: Mona Møller Schmidt 12

13 TEMAARBEJDE ZeBU, identitet fortsat Har jeg en kerne? Vores oplevelse af os selv ændrer sig i takt med, at kroppen ændrer sig i løbet af livet, og vi får flere erfaringer. Nogle psykologer og filosoffer mener, at der er en fast kerne inde i hvert menneske. Den kan sammenlignes med et øje, der sidder og kigger på alt, hvad der sker. Andre mener ikke, at vi har sådan en kerne. Jeg er foranderlig Hvis man fx bliver syg, handicappet eller flytter hen et andet sted, ændres ens identitet. Man begynder at se på sig selv og andre på nye måder, ligesom andre ser på én på nye måder. Dermed ændres ens selvopfattelse. Det gør den også, når vi er i forskellige situationer i dagligdagen. Fx opfører vi os ikke ens over for vores forældre som over for vores venner eller kæreste. At finde sig selv Oplevelsen af identitet modnes med alderen. Jo ældre man bliver, jo bedre kender man sig selv, for man har fået en fornemmelse af ens retning i livet. Men selvopfattelsen bliver ved at ændre sig, så længe vi lever. Alle uanset alder vil aldrig helt forstå, hvad menneskers identitet går ud på. Heller ikke psykologer, filosoffer og andre er enige om, hvordan vi helt skal forstå den. Skrevet af Helle Hinge. Opgave Skriv en novelle eller diskuter i grupper nedenstående spørgsmål. Har du en kerne? Hvordan oplever du, at du ændrer dig? Hvordan er du anderledes nu, i forhold til da du var tre år? Find selv på flere spørgsmål ud fra teksterne. 13

14 TEMAARBEJDE ZeBU, rollemønstre Teksten i dette afsnit er bragt med venlig tilladelse fra hvor du også kan finde meget mere inspiration om temaet sociologi. Opgave Læs teksterne på denne og den næste side. ROLLER De fleste har nok oplevet, at man ikke opfører sig ens i alle slags sammenhænge. Man kan sige, man har forskellige roller afhængigt af, hvem man er sammen med. At være sig selv Spørger man sig selv, hvem man er, kan det umiddelbart lyde som et nemt spørgsmål. Men tænker man efter en gang til, så kan spørgsmålet nok ikke besvares uden samtidig at spørge: Når jeg er sammen med hvem? Man opfører sig forskelligt, fordi vores nærmiljø har forskellige forventninger til os. Dine forældre, venner og lærere har fx alle forskellige forventninger til dig, og du tilpasser din måde at være på derefter. I løbet af en helt normal dag er det ikke ualmindeligt, at man på det ene eller andet tidspunkt befinder sig i vidt forskellige sociale sammenhænge. Om morgenen er man sikkert sammen med familien, hvor man bare er storbroren, lillesøsteren, sønnen eller datteren. I skolen er man blandt de andre elever en klassekammerat. For læreren er man en elev blandt mange andre. I fritidsklubben om eftermiddagen er man en af drengene eller tøserne. 14

15 TEMAARBEJDE ZeBU, rollemønstre fortsat Forventningerne til mig I alle disse sociale sammenhænge er der forventninger til, hvem man er, og hvordan man skal opføre sig. Prøv selv at tænke efter: Opfører du dig på samme måde, når du er sammen med dine bedsteforældre, som når du er sammen med vennerne i fritidsklubben? De mennesker, man møder i sin dagligdag, har alle forskellige forventninger til dig. Disse forventninger kaldes også for rolleforventninger. Roller i konflikt Det kan hurtigt blive forvirrende at navigere mellem alle disse roller, og det kan til tider føre til konflikter. Det kaldes for rollekonflikter og opstår, når dine omgivelsers forventninger står i modsætning til hinanden. Kæresten kan fx godt synes, at man er ret sød, når man er alene sammen, men et fjols når man er sammen med vennerne. På den måde har du sikkert oplevet, at det kan være svært at leve op til alle rolleforventninger. At finde sig selv Med alle de forskellige roller, man skal træde ind i løbet af dagen, bliver det vigtigt at finde sig selv. Her er det centralt at være troværdig omkring det, som man foretager sig og ikke blot følge med strømmen. Af Peter Hagemann Sørensen Opgave Skriv en novelle eller diskuter i grupper nedenstående spørgsmål. Hvilke roller spiller man hvornår? Hvornår er det godt at spille en rolle? Hvornår er det ikke godt? Find eksempler i samfundet på at folk spiller forskellige roller. 15

16 TEMAARBEJDE ZeBU, Peer Gynt - en klassiker Denne øvelse kan du lave før og efter, du har set forestillingen. Opgave Se på billederne fra de forskellige opsætninger af Peer Gynt. Hvornår tror du, opsætningerne er fra? Hvordan adskiller opsætningerne sig fra hinanden? Hvorfor tror du, at forestillingen Peer Gynt er opsat så mange gange? 16

17 Analyse ZeBU, beskrivelse, tema og perspektivering Beskrivelse 1. Rummet: Hvor bliver forestillingen spillet? Er rummet stort, småt, mørkt, lyst eller andet. Forestillingen er lavet, så den kan spille alle steder. Forestil dig at forestillingen blev spillet et helt andet sted, hvordan ville det være? 2. Scenografi rekvisitter: Hvordan er scenen bygget op? Hvilke ting og hvilke farver har figurerne med på scenen? I forestillingen bruges der forskellige rekvisitter, beskriv disse. Hvordan virker rekvisitterne, og i hvilke sammenhænge bliver de brugt? Hvad tror du, scenografen gerne vil vise os? 3. Karaktererne: Beskriv karakterer på scenen. Hvordan ser de ud? Hvordan er karaktererne forskellige? Hvordan er deres kropssprog? Hvilken gestik og mimik bruger skuespillerne på scenen? 4. Hvordan kan spillestilen beskrives? Naturalistisk, absurd, fysisk/dans eller på en helt anden måde? Er det måske en blandingsgenre? 5. Sproget/Musikken: Beskriv musikken i forestillingen? Hvordan virker det, at der ikke bliver snakket i stykket, men kun bliver spillet musik? Hvad er det for en slags musik, der spilles? Temaer 1. Hvad handler forestillingen om? Hvilke tematikker bliver sat i spil i forestillingen? 2. Prøv at sætte forestillingens handling ind i berettermodellen. Er berettermodellen brugbar i denne sammenhæng? Hvorfor? Hvorfor ikke? 3. Hvordan udvikler Peer Gynt sig i løbet af forestillingen? Prøv at lave en beskrivelse af hans udvikling. 4.Hvilke konflikter er i spil i forestillingen? Er der én hovedkonflikt? Perspektiver 1. Hvorfor tror du, at teatret har valgt at iscenesætte netop denne forestilling? 2. Hvilke tanker vækker forestillingen hos dig? 3. Tror du, der er et budskab? Hvorfor? Hvorfor ikke? 17

18 SKUESPIL ZeBU, tableauer Denne øvelse kan du lave før og efter, du har set forestillingen. Foto: ZeRUMs teaterhold hos ZeBU. Ved at arbejde bevidst med kroppen kan man fx blive bedre til at lave mundtlige fremstillinger. Denne lille øvelse, og øvelserne på de næste sider, er træning i brugen af kropssprog. Opgave Kig på billedet. Hvad sker der på billedet? Lav et tableau/statue så I står som personerne på billedet (Du skal bruge kroppen). Din sidemand skal gætte, hvad du viser. Find på andre tableauer. Dine klassekammerater skal gætte, hvad du fortæller med kroppen? Du kan fx vise situationer fra forestillingen. 18

19 SKUESPIL ZeBU,spil uddrag fra teksten Denne øvelse kan du lave før og efter, du har set forestillingen. SCENE 5 (Samme sted. Det banker. PEER farer sammen og skjuler sig) SOLVEIG Peer? (stilhed) Peer? PEER Solveig? SOLVEIG Peer! PEER Vent (Han lukker op. SOLVEIG skubber sin kuffert ind i rummet. Derefter kommer hun kravlende ind)solveig Ja... det er så mig. PEER Solveig... er det virkelig dig? SOLVEIG (ser sig omkring) Jeg ser ikke nogen andre gør du? PEER Nej, jeg ser kun dig Men hvad med Helga? Og hvad med SOLVEIG Jeg vil stå på egne ben nu. Være mig selv... PEER Solveig, jeg er fredløs, jeg er eftersøgt, det ved du da. SOLVEIG Jeg Det er lige meget. Jeg fandt dig. Opgave Gå sammen i grupper på to. Spil dialogen (eller noget af den) for resten af klassen. Den kan godt spilles som om, det er to piger eller to drenge, der snakker sammen. I skal selv lægge mening i ordene. Spil den så man kan se og høre, at I - har travlt- er trætte- keder jer- er meget sure- er meget glade. Find selv på andre måder at spille teksten på. Dine klassekammerater skal gætte, hvilken stemning du er i? Snak med dine klassekammerater om, hvordan din scene kan blive bedre. 19

20 SKUESPIL ZeBU, improvisation Improøvelser er, som det ligger i ordet, små, hurtige replikker/replikskifter eller mimesekvenser. Formålet med improøvelserne er at vænne eleverne til at koble ord, stil og krop. En af fordelene ved dem er, at de er lynhurtige at lave. I forbindelse med denne forestilling kan man evt. bruge improøvelserne til at arbejde med forestillingens temaer. Man kan også bruge øvelserne til at blive bedre til at lave oplæg I klassen. Eksempler. - Én spiller Peer og én Solveig. Han vil forlade hende. Hvad sker der? - Spil scenen som om du har travlt, skynder dig, er træt, fryser, har ondt i maven, er mega selvsikker osv. - Improviser scener med udgangspunkt i begreber fra stykket fx.: identitet det gode samfund ægte kærlighed løgne- at være sig selv- rigdom- galskab. Foto: ZeRUMs teaterhold hos ZeBU, arbejder med improvisation. 20

21 Fakta om forestillingen Medvirkende: Özlem Saglanmak Mikkel Reenberg (født 1981) Uddannet fra skuespillerskolen i Aarhus Har bl.a. spillet Ting og Ingenting og Hjardemålpå Thy Teater ( ), samt 4,1 Promille på Bådteatret (2012), Det Blå, Blå Hav, Huset Teater (2012), og senest Ritualet på Teater Får302. Modtog i 2010 en Reumert Talentpris og har desuden en baggrund som balletbarn på Det Kgl. Teater. Jens Tolsgaard (guitar og harmonika) Teaterkomponist og musiker gennem årtier senest på Teater TT, Zangenbergs Teater, Anemoneteatret og Teatret ved Sorte Hest. Henrik Silver (tuba og trompet) Uddannet fra musikkonservatoriet i Aarhus i Har bl.a. spillet med Wonderbrazz, Sigurd Barrett, Trine Gadebjerg, Jytte Abildstrøm, Daimi, Lilian Boutté, Finn Ziegler, Granhøj Danseteater og har medvirket i Borgen på DR1. Uta Motz (Violin og trækbasun) Uddannet skuespiller fra konservatoriet i Stuttgart Hochschule für Musik og Darstellende Kunst. Har medvirket som skuespiller, musiker og sanger i Tyskland, Danmark, Frankrig og Polen. Bl.a Staatstheater Stuttgart, Theatre Cosmos Kolej Grenoble L attrapeur des rats, Svalegangen ÅrhusBalladen om Hester af M.Carr. Manus: Jesper B. Karlsen og Marc van der Velden Koncept og instruktion: Marc van der Velden Komponist og kapelmester: Jens Tolsgaard Lysdesign: Mårten Axelsson Scenografi: Mona Møller Schmidt Produktionsledelse: Brian Kousgaard Kristensen Illustration: Mona Møller Schmidt Undervisningsmateriale: ZeRUM hos ZeBU v. Sine Sværdborg. Layout: Milla Stærmose Kontakt ZeBU for at høre mere om turné, aftertalks og workshops. ZeBU: Øresundsvej København S t: e:post@zebu.nu w: zebu.nu 21

22 ZeBU, mere inspiration Teateroplevelsen Drama- og teater Skuespillerens værktøjer, Jens Arentzen, Frydenlund, Improvisation og teater, Keith Johnstone, Gyldendal Akademisk, Skuespilleren på arbejde, Lene Kobbernagel, Frydelund, Forestillingsanalyse Teaterforestillingen. Om forestillingsanalyse af Jytte Wiingaard. Det Teatervidenskabelige institut, Københavns Universitet. 2.udgave Forestillingsanalyse, Michael Eigtved, Forlaget Samfundslitteratur, Samfund 22