Børn og fedme. Af Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og fedme. Af Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard"

Transkript

1 Børn og fedme Af Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard

2 Professor, overlæge dr.med. Kim Fleischer Michaelsen Projektkoordinator, psykolog Helle Grønbæk Lektor, lægekonsulent, ph.d. Christian Mølgaard Børn og fedme 1. udgave, 1. oplag 2004 Pfizer Danmark, 2004 Redaktion: Anne-Marie Kristiansen Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Temahæftet kan bestilles på eller ved henvendelse til Pfizer Danmark, tlf Samtlige rettigheder til materialet tilhører Pfizer ApS. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette temahæftes fotografier og tekst uden Pfizer ApSs skriftlige tilladelse er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Hvad er fedme? 5 Hvad er årsagerne til fedme? 6 Hvor stort er problemet? 7 Hvordan måles overvægt- og fedmegrad? 8 Differentialdiagnoser 19 Fedmerelaterede problemer hos børn og unge 20 Hvornår skal der behandles? 22 Hvad kan den praktiserende læge gøre? 23 Vigtige komponenter i behandlingen 24 Hvad motiverer børn til at tabe sig? 31 Psykiske konsekvenser af børns overvægt 32 Projekt Familier med overvægtige børn 33 Doktor Skrump 34 Julemærkehjemmet 36 Andre tilbud 37 Tre gode råd til den praktiserende læge 38 Nyttige hjemmesider 39 Litteraturliste 40 Forfatterne 42

4 Indledning Antallet af børn med overvægt og fedme stiger stødt. Mødrene bliver tykkere, den gennemsnitlige fødselsvægt stiger, og antallet af overvægtige børn i børnehavealderen stiger også. Den praktiserende læge har en central rolle med hensyn til forebyggelse, diagnose og behandling en rolle, der kan give anledning til mange spørgsmål. For hvor tykke skal børnene være, før man tager det op med forældrene? Hvornår skal man begynde at tale om forebyggelse og livsstil, og hvornår skal man starte en behandling? Hvilke andre sygdomme og komplikationer skal man undersøge for? Skal man tage blodprøver? Det er svært at få overvægtige børn til at tabe sig. Det går næsten altid godt, hvis børnene i en periode er på Julemærkehjem, væk fra familien. Men i deres eget miljø går det som regel dårligere. Det er nødvendigt at få hele familien til at ændre vaner, og det kan være svært. Der er ikke mange behandlingstilbud til overvægtige børn, hverken i hospitalsvæsenet eller i kommunerne. Så det er ofte den praktiserende læge, der har bolden. Det er sjældent, at det hjælper at fortælle, at børnene skal spise fornuftigt og motionere meget. Der skal mere til. Dette temahæfte giver råd om, hvordan man kan arbejde med barnets og familiens motivation, og hvordan man kan konkretisere råd om kost og motion. Det er ikke nemme opgaver, og vi lover ingen nemme, hurtige løsninger. Dog kan det med en målrettet indsats lade sig gøre at få børnene til at tabe sig og få et bedre liv. Forfatterne har tilsammen en bred erfaring i emnet om børn og fedme fra forskning i årsager og fysiologiske mekanismer, over arbejde med folkesundhedsaspekter af fedmeepidemien samt design og etablering af behandlingstilbud for overvægtige børn, til den direkte kontakt med børnene og deres familier i en behandlingssituation. 4

5 Hvad er fedme? Fedme er en øget mængde af kropsfedt forårsaget af en positiv energibalance. Det vil sige, at indtægterne er større end udgifterne. Teoretisk er fedme en tilstand, hvor mængden af fedtvæv i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. I praksis er det dog svært at måle fedtmængden og definere, hvor meget fedtvæv der skal til, før det medfører sundhedsproblemer. Hos børn er de helbredsmæssige konsekvenser overvejende knyttet til risikoen for fortsat at være fed som voksen. Hos børn med fedme er fedtet op til puberteten hovedsagelig deponeret i det subkutane væv, mens det hos unge og voksne også deponeres intra-abdominalt. Det er primært den intra-abdominale deponering af fedt, der er associeret med metaboliske forstyrrelser. 5

6 Hvad er årsagerne til fedme? Den positive energibalance, der forårsager en øget fedtdeponering, påvirkes af en lang række faktorer fra genetik til global handelspolitik. En af de stærkeste determinanter for udvikling af fedme er genetik, men genetikken kan ikke forklare, at der gennem de sidste årtier er udviklet en epidemi-lignende stigning i antallet af børn og voksne med overvægt og fedme. Det kan derimod livstilsændringer og visse samfundsforhold. En oversigt over nogle af de vigtigste determinanter for barnets vægtstatus er givet i figur 1. En effektiv indsats mod fedmeepidemien må nødvendigvis omfatte en indsats på mange planer. I Sundhedsstyrelsens oplæg til en national handlingsplan mod svær overvægt fra 2003 har man da også foreslået en indsats på flere niveauer: På det private niveau skal indsatsen målrettes både den enkelte og familien men også større fællesskaber såsom skoler, pasningsordninger, uddannelsessteder, arbejdspladser og industrien. På det offentlige niveau taler man indsats på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau. For den praktiserende læge, der skal behandle et overvægtigt barn, skal indsatsen være på de områder, der ligger tæt på barnet. Vigtigt er motivation, viden og selvkontrol hos barnet og familien, samt hvordan dette omsættes til et bedre spisemønster og et højere aktivitetsniveau. Figur 1. Determinanter for barnets vægt (modificeret efter Davidson og Birch, Obesity Reviews 2001) Samfund Detailhandlers prioritering af sunde fødevarer Lokalsamfund og skole Fødevareindustriens prioritering af sunde fødevarer Adgang til sports- og motionsfaciliteter Familien Idræt i skolen Differentieret moms på fødevarer Madtilbud i skolen Sodavandsautomater i skolen Forældres aktivitetsmønster Udvalget af levnedsmidler i hjemmet Kost Køn Barnet Barnets vægt Viden om kost Fysisk Aktivitet Inaktivitet Familiens TV-vaner Forældrekontrol af TV-vaner Sports og fritidsklubber Sikker skolevej Forebyggendetiltag i Sundhedsvæsenet Familiens kost Arvelig disposition for fedme Alder Amning Frugtordninger Forældres tilskyndelse til børns fysiske aktivitet Cykelstier TV-reklamer til børn om sukker- og fedtholdig mad Trafikpolitik Regeringens fødevarepolitik og EU's landbrugspolitik 6

7 Hvor stort er problemet? Der findes kun få data for hyppigheden af børne-fedme i Danmark. Det skyldes bl.a., at man ikke foretager central indberetning af højde og vægt fra skoleundersøgelserne. I et nyligt publiceret studie fandt Petersen et al. en stor stigning i hyppigheden af overvægt og fedme hos 14 til 16-årige danske børn over de sidste ca. 25 år: fra ca. 5-6% i til godt 15% i Hyppigheden af fedme steg i samme periode fra 0,4% til 2,0% og fra 0,9% til 2,6% for henholdsvis drenge og piger. Udviklingen i Danmark svarer til udviklingen i mange andre europæiske lande. Det ser dog ud til, at hyppigheden i visse syd- og østeuropæiske lande er betydeligt højere end i resten af Europa. Stigningen i fedmehyppigheden bekræftes også ved opgørelser fra sessionsundersøgelser af unge danske mænd. Der er således ingen tvivl om, at der er sket en kraftig stigning i hyppigheden af fedme hos både børn og voksne. Danmark er dog heldigvis stadig langt mindre ramt end visse andre europæiske lande og USA. Udfordringen i de kommende år vil blive at undgå de meget høje fedmehyppigheder, der ses i andre lande. 7

8 Hvordan måles overvægt- og fedmegrad? Hos voksne er der konsensus om at anvende BMI (body mass index) beregnet som vægten i kg/(højden i meter) 2 til at vurdere kropsvægten og bestemme graden af overvægt og fedme. Hos voksne er et BMI mellem 18,5 og 24,9 normalt, mens overvægt defineres som BMI 25, og fedme 30. Man kan definere flere grader af fedme ud fra BMI, som f.eks. BMI 35 og 40. Hos voksne er BMI-kategorierne fastlagt ud fra studier af dødelighed. Normalområdet repræsenterer voksne med lavest dødelighed. Der findes ikke tilsvarende studier til definition af normal BMI hos børn. Måling af overvægt- og fedmegrad Børns vægt er vanskeligere at vurdere end voksnes, fordi der både skal tages hensyn til alder og højde samt ideelt set også pubertetsudvikling. Vurderingen kan foregå på flere måder. De fleste anvender vægt/højde-kurver, men internationalt anbefales det, at man hos børn ligesom hos voksne anvender BMI. Inspektion Inden man går i gang med tabeller og kurver, er det vigtigt at huske, at det basale er den kliniske vurdering af barnet. Ved inspektion af barnet i undertøj får man et godt indtryk af både fedmegrad og fedtfordeling. Det sidste er også vigtigt og kan variere meget hos børn med samme BMI. Vægt/højde Den traditionelle og hyppigst anvendte måde at vurdere børnenes overvægtsgrad er at plotte deres vægt på en vægt/højde-kurve. Hvis man vil kvantificere overvægten, kan dette gøres ved en visuel vurdering af hvilken percentil på vægt/højde-kurven, barnet ligger på. Det er et groft mål, fordi der kun er få percentiler indtegnet på de tilgængelige kurver (se figur 2-5). Med denne metode kan overvægt defineres som en værdi over 97 percentilen og fedme som en værdi over 99 percentilen. 99 percentilen er dog ikke optegnet på de danske kurver, hvorfor det kan være svært at lave en nøjagtig vurdering. Det kan være svært at følge vægtændringer over tid på en vægt/højde-kurve, hvis barnet ikke vokser i længden. Danske vægt/højde-kurver baseret på Else Andersens data fra begyndelsen af 70 erne er vist i figur 2-5. Disse og andre vækstkurver kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside: under DPS-vejledninger. 8

9 Figur 2. Piger: vægt/højde Vægt i kilo Ref: Ugeskr Læger 1982: 144: % 90% 75% 50% 25% 10% 3% Højde i cm

10 Figur 3. Piger: vægt/højde Vægt i kilo % 70 90% 75% 60 50% 25% 50 10% 3% Højde i cm Ref: Ugeskr Læger 1982: 144:

11 Figur 4. Drenge: vægt/højde Vægt i kilo Ref: Ugeskr Læger 1982: 144: % 90% 75% 50% 25% 10% 3% Højde i cm

12 Figur 5. Drenge: vægt/højde Vægt i kilo 90 97% 90% 80 75% % 25% 10% 3% Ref: Ugeskr Læger 1982: 144: Højde i cm 12

13 Relativ vægt En mere præcis vurdering kan fås ved at beregne, hvor mange procent barnets vægt er af den gennemsnitlige vægt i forhold til højden (relativ vægt (%) = 100 x (aktuel vægt i kg/medianvægten (kg) svarende til barnets højde og køn). I tabel 1 er angivet normal (median) værdier i forhold til højde og køn samt grænseværdier for henholdsvis 120%, 130% og 140%, som kan anvendes som grænse for overvægt, fedme og svær fedme. Der er dog ikke enighed om disse grænser. 13

14 Tabel 1. Den normale vægt i forhold til højden med grænseværdier for henholdsvis 120%, 130% og 140% overvægt baseret på Else Andersens data. Piger Drenge Højde i cm Normal 120% 130% 140% Normal 120% 130% 140%

15 Body Mass Index Internationalt anbefales det som tidligere nævnt, at body mass index (BMI) anvendes til vurdering af børns vægt, ligesom det er tilfældet for voksne. Hos et normalt barn varierer BMI meget med alderen, som det fremgår af figur 6 og 7. Det er derfor ikke muligt, som hos voksne, at anvende faste grænser for overvægt og fedme. Alligevel bruger man mere og mere BMI til vurdering af fedmegrad hos børn. Man kan anvende det samme princip til definition af overvægt og fedme hos børn som hos voksne. Det vil sige, at man anvender den percentil, der svarer til BMI på 25 hos en voksen (18-årig) som grænseværdi for overvægt og percentilen svarende til BMI på 30 for fedme. Der er dog ikke enighed om, hvilke internationale referencedata der er mest relevant at anvende. Der er for nylig publiceret danske BMI-kurver for børn (Nysum et al. Ugeskrift for læger 2002) baseret på Else Andersens data (figur 6 og 7). For danske forhold anbefaler vi, at man anvender de danske BMI-kurver, hvor overvægt kan defineres ved en BMI-værdi over 90-percentilen og fedme ved en BMI-værdi over 99-percentilen. De danske BMI-kurver kan fotokopieres fra denne publikation eller hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside (www.paediatri.dk). 15

16 Figur 6. Percentiler for Body Mass Index hos drenge 30 Body mass index (kg/m 2 ) 99% 28 97% % 75% 50% % 10% 3% 1% år 2 år 4 år 6 år 8 år 10 år 12 år 14 år 16 år 18 år 20 år Ref: Int. J Obes Relat Metab Disord 2001; 25(2):

17 Figur 7. Percentiler for Body Mass Index hos piger 30 Body mass index (kg/m 2 ) 99% 28 97% % % 50% 25% 10% 3% 1% år 2 år 4 år 6 år 8 år 10 år 12 år 14 år 16 år 18 år 20 år Ref: Int. J Obes Relat Metab Disord 2001; 25(2):

18 Måling af kropsfedt Indeks som BMI og vægt/højde har den ulempe, at de ikke skelner mellem muskler og fedt. F.eks. kan et barn, der er meget muskuløst, have relativt høje værdier, uden at det er udtryk for fedme. Det er en af grundene til, at den kliniske undersøgelse er vigtig. En mere direkte måling af kropsfedtet er principielt et mere relevant mål for vurdering af fedme men har tidligere været forbeholdt videnskabelige undersøgelser, hvor man bl.a. har brugt DXA-scanning til at måle kropsfedtprocenten. De sidste par år er der udviklet mere simple metoder, hvor man med impedansmetoden kan få et mål for fedtprocenten. Disse metoder er økonomisk overkommelige. Det kan enten være en elektronisk vægt, der samtidig måler impedansen fra fod til fod eller et håndholdt apparat, der måler impedansen fra hånd til hånd. Der mangler dog anerkendte referencedata for børn, og de absolutte værdier er derfor svære at vurdere. Abdominalomfang Måling af abdominalomfang svarende til umbilicus er et simpelt mål, som giver en del informationer, hvis den samme person følges over tid. Abdominalomfanget er relateret til intra-abdominalt fedt, der er specielt vigtigt, fordi det korrelerer med metaboliske forstyrrelser. Abdominalomfang kan f.eks. mindskes ved øget motion, selv om kropsvægten ikke falder. Der findes ikke anerkendte alderskorrigerede referenceværdier for danske børn. 18

19 Differentialdiagnoser Langt de fleste børn med overvægt og fedme har simpel overvægt (adipositas simplex). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at overvægten kan være forårsaget af en speciel sygdom eller et syndrom. Det er vigtigst at overveje differentialdiagnoser, hvis: højden er under gennemsnittet for alderen barnet har dyskrine træk den psykomotoriske udvikling er forsinket vægtstigningen er sket pludseligt Der findes mange sjældne tilstande og syndromer, hvor overvægt er en del af symptomerne. Nogle af de mest almindelige er: Prader-Willis syndrom (hypotoni og dårlig trivsel de første leveår, mental retardering, hypogonadisme) Cushings syndrom ( moon face, striae distensae, væksthæmning, hypertension) Hypothyroidisme (vækstretardering, sen fontanellelukning, initiativløshed) 19

20 Fedmerelaterede problemer hos børn og unge Medicinske problemer relateret til fedme hos børn ses primært hos børn med meget svær fedme. Det er væsentlig at være opmærksom på dette, idet tilstedeværelsen af disse følgetilstande eller sygdomme yderligere øger indikationen for intervention og behandling. Komplikationer til fedme hos børn Hjertekar Hyperkolesterolæmi Hypertension Endokrine Type 2 diabetes Tidlig pubertet hos piger Blødningsforstyrrelser (piger) Polycystisk ovarie syndrom (piger) Hypogonadisme Lunger Astma Søvnproblem bl.a. apnø Gastrointestinale Galdesten Fedtlever Bevægeapparatet Ledsmerter Platfod Psykologiske Spiseforstyrrelser Lavt selvværd Depression Ensomhed Isolation Drillerier/mobning Ved svær fedme, specielt hos større børn, bør man være opmærksom på risikoen for komplikationer. En simpel screening for hypertension, dyslipidæmi og type 2 diabetes vil ofte være relevant, særlig hvis der er familiær disposition. 20

21 Type 2 diabetes Specielt i lande med høj fedme hyppighed som i USA ses type 2 diabetes nu også hos børn. Type 2 diabetes blev tidligere stort set kun diagnosticeret hos voksne og specielt ældre. En vigtig årsag er fedme i kombination med genetisk disposition. Visse etniske grupper er specielt udsat for at udvikle diabetes, hvis de udvikler fedme. Det gælder bl.a. personer af pakistansk, indisk, eller arabisk afstamning. Blandt visse etniske grupper i Danmark vil en betydelig del udvikle type 2 diabetes i løbet af voksenlivet. I Danmark er der også diagnosticeret type 2 diabetes hos børn og unge, men antallet er stadig meget begrænset. Det er dog tænkeligt, at der er en del udiagnosticerede tilfælde hos større børn og unge. Med en øget hyppighed af fedme vil antallet sikkert stige, som det er sket i andre lande. Det er vigtigt at få fundet disse børn for at få dem i behandling, så de tidlige komplikationer kan begrænses mest muligt. Børnene kan have de klassiske symptomer på diabetes som polyuri, polydipsi og urinvejsinfektioner, men ofte er symptomerne ukarakteristiske. Acantosis nigricans kan være tegn på type 2 diabetes og bør altid lede til udredning. Sygdommen er karakteriseret ved tyk pigmenteret fløjlshud i bl.a. nakke og områder, hvor der typisk ses intertrigo. Hos børn med nogle af ovennævnte risikofaktorer, bør man altid overveje nærmere udredning. Simplest kan det bestå i stix af ikke fastende urin for glukose. Er den positiv, bør barnet henvises til børneafdeling med interesse i diabetes. Alternativt kan man måle faste-glukose. Den endelige diabetesdiagnose stilles som hos voksne ved: Faste plasma blod-glucose >7,0 mmol/l eller postprandial plasma blod-glucose >11,0 mmol/l. Type 2 diabetes er karakteriseret ved hyperinsulinisme og insulinresistens. Ved type 2 diabetes hos børn vil man oftest forsøge behandling med livsstilsændring såsom kostændringer og øget fysisk aktivitet, der gerne skulle føre til vægttab. Lykkes det ikke, bliver medikamentel behandling nødvendig. Risikofaktorer for type 2 diabetes hos børn: Svær overvægt Type 2 diabetes i familien Visse etniske grupper f.eks. pakistansk, indisk eller arabisk afstamning Inden for de senere år er man blevet opmærksom på, at en betydelig del af svært overvægtige børn kan have leverpåvirkning med fedtlever og begyndende cirrhose, såkaldt non-alcoholic fatty liver disease (NAFLD) eller non-alcoholic steatohepatitis (NASH). I hvilken grad det også gælder i Danmark, er uafklaret. 21

22 Hvornår skal der behandles? I vurderingen af hvornår behandlingen skal starte, skal forældrenes vægt samt stigningstakten i barnets vægt medtages. Hvis barnets vægt udvikler sig, så det ikke følger dets tidligere kurver, og hvis forældrene er overvægtige, kan der allerede tidligt ved de årlige børneundersøgelser sættes ind med forebyggende tiltag: rådgivning om kost, motion og livsstil. Mange børn, der er runde og lidt overvægtige, vokser fra deres overvægt. Det gælder specielt de første leveår. Disse børn behøver ikke en egentlig behandling, men det er en god idé at sætte tidligt ind med råd om sund kost og rigelig motion, der aldrig skader. De regelmæssige børneundersøgelser er en god anledning til at tage en snak om vækstkurven. Hvis forældrene er overvægtige, og hvis barnet krydser percentiler opad, er der øget risiko for, at barnet senere bliver overvægtige. Flere af nedenstående råd er også relevante som forebyggelse mod yderligere vægtstigning og kan iværksættes uden at stigmatisere barnet. Mange af rådene, specielt om motion, fornuftigt måltidsmønster og begrænset indtag af slik, sukker og fedtholdige levnedsmidler gælder i princippet alle børn. Hvornår skal der behandles? Til vurdering a1f indikationen for behandling kan anvendes enten overvægtsprocent eller bedre BMI/alder. Ved en vægt omkring 120% af det normale for højden bør råd om forebyggelse gennemgås. Hvis barnet vejer mere end 130%, bør det overvejes at starte en egentlig behandling, og hvis vægten ligger over 140%, er det vigtigt at starte en behandling. Anvendelse af BMI-kurver giver imidlertid et bedre overblik over udviklingen i forhold til alder. Et højt BMI f.eks. hos en 4-årig kan være udtryk for en problematisk stigning i overvægtgrad (krydser percentiler opad) eller en stabil eller faldende tendens (følger percentil eller krydser nedad). Man ved, at en tidlig rebound (opstigning) i BMI alt andet lige giver en dårligere prognose med hensyn til fedme i voksenalder (se figur 6 og 7, side 16 og 17). Man bør derfor være specielt opmærksom på de børn, der tidligt (<5,5 år) begynder at krydse opad. Alderen er en vigtig parameter. Jo ældre barnet er, desto større er risikoen for, at overvægten varer ved. En intensiv behandling med vægtmonitorering skal man kun igangsætte før skolealderen, hvis overvægten er meget svær. Hvis forældrene er overvægtige, vil barnets risiko for at blive overvægtigt som ung og voksen være betydeligt større. I disse tilfælde er forebyggelse med ændrede kost- og motionsvaner vigtige for hele familien. 22

23 Hvad kan den praktiserende læge gøre? Hvis den praktiserende læge beslutter sig for at gå ind i et behandlingsforløb, er der her nogle råd om, hvordan forløbet kan struktureres. Hjemmesiden Doktor Skrump (se side 31) kan evt. bruges som hjælp til at strukturere de regelmæssige kontroller. Vigtigt Medikamenter og slankepulvere har ingen plads i behandlingen af overvægt og fedme hos børn og unge under 18 år. Hvor hyppigt skal barnet følges? Hvis man starter et intensivt behandlingsforløb hos den praktiserende læge, vil det være rimeligt at aftale regelmæssige konsultationer f.eks. hver anden eller fjerde uge for at følge med i, om familien og barnet holder aftalerne om ændringer i kost og motion, for at motivere dem og for at følge barnets vægt. Nogle af de regelmæssige kontrolbesøg kan evt. foretages af en sygeplejerske tilknyttet konsultationen. Kontrolbesøgene kan også varetages af en diætist, hvis praksis har tilknyttet en sådan. Monitorering af det overvægtige barn Da vægttab oftest er en langsommelig proces, skal familien ved de gentagne konsultationer især tage beslutninger om hvilke livsstilsændringer, de vil lave. Vægttabet skal være hele familiens ansvar. Hermed flyttes fokus fra barnets vægt til de handlinger, hver enkelt gør i retning af at få barnet til at tabe sig. Hvis det overvægtige barn i en periode med god længdevækst holder vægten, vil det blive tyndere. Ved fedme er der normalt nødvendigt, at barnet taber sig. Kontrolkonsultationer Måling af vægt og højde ved hver konsultation Optegning af BMI-kurve eller vægt/højde-kurver Eventuelt også måling af abdominalomkreds 23

24 Vigtige komponenter i behandlingen Vigtige komponenter i behandlingen er: motivering af familien og barnet aftaler og mål kostændringer øget motion reduktion af inaktivitet mobilisering af ressourcer omkring barnet Motivation Motivation er en meget vigtig faktor. Før der tages stilling til, hvad de enkelte komponenter i behandlingen skal indeholde, bør familiens motivation og livsstil vurderes. Enkle spørgsmål kan give et indtryk af, hvor der er problemer, og hvor der er muligheder for ændringer. Her er et forslag til spørgsmål, som man kan stille: Hvad mener familien er årsagen til barnets overvægt? Er det noget, der kan ændres på? Hvad vil familien foreslå, at de ændrede på? Er forældrene motiveret for at indgå i behandlingen? Er forældrene parate til at ændre familiens motionsvaner, kost og indkøb? Vil barnet gerne tabe sig? Hvorfor vil barnet tabe sig? Vil familien gerne have, at barnet taber sig? Hvorfor vil familien gerne have at barnet taber sig? Hvad har familien tidligere gjort, for at barnet skulle tabe sig? Hjalp det? Hvad virkede, og hvad virkede ikke? Da ændringer i livsstil hovedsagelig beror på familiens motivation, er samarbejdet med familien af altafgørende betydning. Man ved, at familier med et overvægtigt barn har forskellige forståelser af, hvorfor deres barn er overvægtigt. Bag de umiddelbare årsager med større energiindtag end energiforbrug, har familien ofte andre forklaringer på, hvorfor netop deres barn er blevet overvægtigt. Det kan f.eks. være sådan er vi bare i vores familie, tidligere sygdom, lavt stofskifte osv. Familiens forståelse og forklaring på overvægten er en vigtig brik i motivationen. Derfor bør forklaringerne tages med som en del af problemet og ses som en del af familiens identitet og selvforståelse, så forklaringerne ikke spærrer for en udvikling. På trods af forskellige bagvedliggende årsager, som måske kan lindres undervejs, så bør en omlægning af spise- og motionsvanerne 24

25 altid være en del af behandlingen. For nogle familier er det lettere først af komme i gang med at motionere mere, for andre at spise sundere. Når der planlægges et behandlingsprogram, må det tage udgangspunkt i barnets og familiens motivation og livsstil. Det er en god idé, at familien selv foreslår ændringer i kost og motionsvaner i dialog med lægen. De ændringer, man bliver enige om, skal være konkrete, realistiske og overkommelige. Samtidig viser erfaringerne, at ændringer i kost- og motionsvaner skal være markante og langvarige, for at det giver betydende vægttab. Aftaler og mål Der bør laves aftaler om konkrete, specifikke ændringer, som familien går ind for. Ved de næste konsultationer gennemgår man aftalerne og vurderer, om de er overholdt, eller om de evt. skal revideres, og der indgåes nye aftaler. Lægen kan f.eks. i dialog med familien udfylde et skema (se figur 8) for de identificerede indsatsområder, familien skal i gang med. I stedet for at tale om at spise sundere eller mere fedtfattigt eller motionere mere skal familien konkret i dialogen finde frem til fem gøremål, som så indføjes øverst i skema til familien. De følgende 14 dages datoer indføjes i kolonnerne til venstre. Familien/barnet udfylder og medbringer skemaet til næste konsultation. Jo mere konkret, jo større virkning. Eksempler på gøremål: Atspise sund morgenmad hver dag Athele familien går en times tur rundt om mosen en gang pr. uge Atgå til og fra skole hver dag Atspise en tallerken aftensmad, hvor halvdelen af portionen består af grøntsager Athele familien går i svømmehal én gang pr. uge I følgende afsnit om kost og fysisk aktivitet findes også eksempler på aftaler. Et alternativ til "skema til familien" er at anvende hjemmesiden Dr. Skrump (se side 34). Her kan barnet vælge fra en liste over relevante opgaver, der genereres, efter at barnet har svaret på spørgsmål om kost- og motionsvaner. 25

26 Figur 8. Skema til familien (for tomt skema til kopiering se side 38) Dato Gøremål Spise sund morgenmad hver morgen Højst spise slik 1 gang om ugen; 50g eller for kr. 5,- Gå tur med hunden hver dag Gå frem og tilbage til skole eller klub hver dag Rulleskøjteløb i mindst 1 time 2 gange pr. uge Mandag den 3. juni Tirsdag den 4. juni Onsdag den 5. juni Torsdag den 6. juni Fredag den 7. juni osv. 26

27 Kostændringer Det er ikke nemt og ikke nødvendigt at optage en detaljeret kostanamnese. I stedet kan stilles en række simple spørgsmål til kosten: Er barnet kræsent? Er der andre i familien, der er kræsen? Hvor ofte spiser barnet morgenmad? Hvem spiser ellers morgenmad i familien? Hvad drikker barnet i løber af dagen? Hvad drikker familien i løbet af dagen? Hvor meget mælk? Mælketype? Har barnet mad med i skolen? Hvad har det med? Hvad spiser barnet, når det kommer hjem fra skole? Hvor store portioner spiser barnet? Hvor meget frugt og grønt spiser barnet? Er der altid frugt og grønt i hjemmet? Slik og sodavandsvaner? Hvor meget, hvor tit? Er der sodavand og slik i hjemmet? Der er en række råd om kostens sammensætning, måltidsmønstret og indtaget af slik og sodavand, der er vigtige. Børn, der ikke spiser morgenmad, har en tendens til også at springe frokosten over, hvorefter de så at sige tømmer køleskabet, når de kommer hjem fra skole. Hvis man kan ændre disse børns måltidsmønstre, bl.a. ved at sikre sig at de får et solidt morgenmåltid med langsomme kulhydrater, kan man ofte undgå, at de bliver meget sultne og overspiser senere på dagen. Hvis man vil opnå markante vægttab, er det ikke nok at ændre måltidsmønstret, kostens sammensætning og indtaget af slik og sodavand. Det er nødvendigt, at portionsstørrelserne nedsættes. Børnene vil i høj grad kopiere forældrene for senere i livet at kopiere det, de ser, kammeraterne spiser og drikker. Kostændringer må derfor omfatte hele familien! Eksempler på aftaler om kost: Måltidsmønster Spis morgenmad mindst fire hverdage om ugen Spis sund morgenmad hver morgen Hav madpakke med i skolen og spis den Mellemmåltider må kun bestå af frugt eller bart knækbrød eller grovbrød Spis kun én portion aftensmad Spis ikke fast food: burger, pølser m.v. Spis og drik aldrig foran TV og computer 27

28 Drikke Mælkeprodukter: Drik kun skummetmælk, kærnemælk eller minimælk Drik ikke sodavand med sukker mere end én gang om ugen og kun 1/2 liter Drik vand til måltiderne Slik Spis kun slik én gang om ugen og højst for ca. 10 kr. Frugt og grønt Spis seks stykker/portioner frugt eller grønt om dagen Hav altid frugt med i skolen Spis frugt eller grøntsager til alle måltider Brød Spis rugbrød og groft brød i stedet for lyst brød Kom ikke fedtstof på brødet Indkøb Hav ikke sodavand i hjemmet til hverdag Hav ikke slik i hjemmet til hverdag Hav altid frugt i hjemmet Køb kun madvarer, der indeholder mindre end 10g fedt/100g Alle mælkeprodukter skal have 0,5% fedt eller mindre 28

29 Øget motion Mange børn med overvægt har dårlig kondition. Hvis aktiviteten øges, bedres deres kondition, og de får mere overskud. Flere studier har vist, at inaktivitet, specielt foran fjernsynet, er en væsentlig risikofaktor for udvikling af fedme. Den fysiske aktivitet skal øges på to fronter: Dels ved mindre inaktiviet, dels ved mere leg, idræt, løb, cykling og gang. Eksempler på spørgsmål om motion: Deltager barnet i skolens idrætstimer? Går barnet/familien til sport/idræt? Cykler eller går barnet i skole? Leger barnet ude? Familier har vaner med hensyn til fysisk aktivitet. Nogle familier er meget aktive, andre ikke. De fleste tænker kun på fysisk aktivitet i forbindelse med organiseret motion. Men den daglige cykeltur, leg i gården, gåtur med hunden og havearbejde tæller også med. Det anbefales, at voksne er fysisk aktive en halv time hver dag, børn én time. Øget hverdagsaktivitet er derfor et vigtigt led. Den fysiske aktivitet skal være noget, barnet kan lide for at sikre, at han/hun bliver ved med det. Det er en god idé at finde nogen at dyrke motionen sammen med, eller at hele familien deltager. For nogle familier kan motionen blive en god lejlighed til at være mere sammen. Der er flere steder i landet oprettet motionshold for overvægtige børn, hvor børnene ud over motionen oplever en lettelse ved at være sammen med andre overvægtige børn. Nogle af tilbuddene kan ses på DGI s hjemmeside (www.dgi.dk). Eksempler på aftaler om motion: Barnet deltager i skolens idrætstimer Barnet går til sport/idrætstilbud én gang om ugen Barnet cykler/går til og fra skole hver dag Barnet leger/er ude mindst én time om dagen Familien går sammen i svømmehal én gang i weekenden Familien går aftentur fire gange om ugen Reduktion af inaktivitet Hvis barnet sidder stille længe foran fjernsyn, computer eller playstation, kan det være fordi, hele familien gør det. Der er forskellige strategier familien kan vælge for at reducere den inaktive tid: Man kan indføre en begrænset tid, barnet må anvende computer/tv hver dag, man kan 29

30 hjælpe barnet til at finde alternativer, man kan gå foran som forældre. Under alle omstændigheder er det forældrene, der skal hjælpe børnene til at reducere den stillesiddende tid. Børnene kan ikke selv! Eksempler på spørgsmål om inaktivitet: Hvor mange timer sidder barnet foran fjernsyn og computer? Hvor mange timer sidder forældrene foran fjernsyn og computer? Spises og drikkes der foran fjernsyn og computer? Eksempler på aftaler om inaktivitet: Højst en halv time foran fjernsyn og computer hver dag Familien laver en udendørsaktivitet én gang i weekenden (i stedet for at se fjernsyn) Mobilisering af ressourcer omkring barnet Et led i behandlingen kan være mobilisering af forskellige ressourcer omkring barnet. I samtale med familien kan man kortlægge, hvilke ressourcepersoner der er omkring barnet, og hvem der skal involveres i familiens bestræbelser på, at barnet taber sig. Ressourcer Familien kan ud over forældre og søskende pege på følgende personer i familiens netværk, der kan være en støtte: Bedsteforældre og andre familiemedlemmer Lærer og idrætslærer Skolesundhedsplejerske og børne-unge læge Fritidsordninger Idræts- og sportsklubber Gruppe af andre overvægtige børn Psykolog i specielle tilfælde Vigtige principper Et barns overvægt er familiens problem Forældrene skal spise moderat og motionere børnene vil kopiere Find sunde, positive alternativer (både kost og motion) Vær sammen ude (der giver mere bevægelse og ingen tv og computer!) Få nok søvn! 30

31 Hvad motiverer børn til at tabe sig? For børn er det ofte ikke-medicinske faktorer, der kan motivere til vægttab: at være med i gruppen, at ligne de andre, at være smart i tøjet, at kunne bevæge sig frit, at undgå mobning i skolen etc. De medicinske risici derimod som f.eks. type 2 diabetes og hjertekarsygdomme kan være meget vanskelige at forbinde med aktuel adfærd. Ikke mindst hvis konsekvensen er at afstå fra tilfredsstillelse eller nydelse. Set fra børnenes synsvinkel handler det om, at det grundlæggende er vanskeligt at lade være med at gøre noget, som virker indbydende her og nu. Det kræver en rigtig god begrundelse, stor indsigt og modenhed for børn at efterleve forskrifter om sund mad og motion. Samtidigt kræver det, at børnene oplever støtte fra deres nærmeste omgivelser. Børns handleperspektiv er ofte meget kortsigtet, og derfor kan det være svært for børn at blive ved med at være motiveret, når de fristes af noget, der kan tilfredsstille deres lyst her og nu. Især hvis målet er uklart og ligger langt ude i fremtiden. 31

32 Psykiske konsekvenser af børns overvægt Både krop og spisning er meget private anliggender, som vedrører mange komplekse, sociale og psykologiske forhold. Derfor opleves det at spise forskelligt fra menneske til menneske. På samme måde opleves overvægt forskelligt fra menneske til menneske, fra en kultur til en anden, fra en social position til en anden social position. Overvægtige børn bliver ofte vurderet negativt af andre børn. Derfor oplever mange overvægtige børn at blive mobbet både af andre børn og nogle gange af voksne. Den gentagne påmindelse hos barnet om overvægten og den nedvurdering af deres tilværelse, som de oplever, påvirker børnenes selvtillid negativt. Nogle bliver indadvendte, andre reagerer mod omverdenen med kraftige impulsgennembrud. Begge dele er reaktioner, som nemt kan resultere i yderligere drillerier. Relationer til andre børn bliver derfor hurtigt forbundet med problemer. Det kan medføre, at børnene kommer ind i en ond spiral: De isolerer sig, trækker sig fra fysisk aktivitet, søger trøst i mad osv., og får som konsekvens et mindre energiforbrug og et større energiindtag. Det har vist sig, at overvægtige børns identitet og rolle kan blive påvirket af deres overvægt og/eller af omgivelsernes reaktion på overvægten. I en interviewundersøgelse (Hill AJ. 9.th International Congress on obesity, Sao Paolo, 2002) fortalte en række kvinder, hvordan det at blive drillet med overvægt som barn havde været de mest intimiderende og nedværdigende oplevelser, de nogensinde havde haft. Det havde været oplevelser, der havde påvirket dem hele livet. 32

33 Projekt Familier med overvægtige børn Siden november 2001 har der i Københavns Kommune været iværksat et behandlingstilbud til svært overvægtige børn og deres familier i samarbejde med Rigshospitalet og Institut for Human Ernæring. Det er et treårigt udviklingsprojekt for børn i klasse med en overvægt på 40% over gennemsnittet (vægt for højde) og deres familier. Projektet, der er tværfagligt, består af psykologisk rådgivning og intervention, praktisk og teoretisk kostvejledning samt en betydelig motionskomponent. Det særlige ved projektet er, at der lægges stor vægt på familieog børnepsykologiske aspekter. Behandlingen foregår i barnets lokale miljø. Idéen er, at børnene ved at blive i hjemmet udsættes for de fristelser og problemer (gruppepres, kiosken i klubben, familiefødselsdage osv.), som er en del af overvægtige børns hverdag. Projektet giver børnene mulighed for at tackle disse udfordringer i takt med, at de foretager de nødvendige livsstilsændringer. Behandlingen er delt i to perioder: En intensiv del på et halvt år og en opfølgning, der varer et år. Behandlingen har været afprøvet i perioden november 2001 til januar Erfaringer fra projektet Først og fremmest har projektet vist, at det kan lade sig gøre, at ændre familiernes vaner med et vægttab hos børnene til følge. Forløbet har samtidigt haft stor effekt på en række livsområder hos børnene. Forældre oplever, at deres barn har fået mere selvtillid og en ny positiv tilgang til f.eks. at deltage i nye fritidsaktiviteter. Erfaringerne fra projektet viser også, at hele familien skal deltage i behandlingen. Behandlingen skal tilpasses familiens ressourcer, behov og funktion og familiens motivation og ansvar for livsstilsændringerne skal prioriteres. Det har desuden vist sig, at børnenes sekundære problemer i høj grad skal tilgodeses og lettes i gruppesammenhæng. Læs mere om projektets resultater i rapporten Evaluering af projekt for familier med overvægtige børn af Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow. Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge, der kan downloades fra 33

34 Doktor Skrump Doktor Skrump er en interaktiv hjemmeside et værktøj, der kan hjælpe behandlere med at få overvægtige børn til at tabe sig. Doktor Skrump henvender sig primært til praktiserende læger og sundhedsplejersker og er beregnet til børn i alderen år. Vi (Kim Fleischer Michaelsen og Helle Grønbæk) har været med til at udvikle hjemmesiden i samarbejde med projektkoordinator Finn Salomonsen. En bevilling fra TopDanmark fonden gjorde udviklingen mulig. Vi tror ikke på, at børn ved at logge sig ind på en hjemmeside kan tabe sig. Det er nødvendigt, at der er en behandler, der følger barnet tæt og arbejder med barnets og forældrenes motivation. Derfor er hjemmesiden konstrueret sådan, at det kun er en behandler, der kan give barnet adgang til hjemmesiden. Systemet fungerer kun, hvis behandleren med jævne mellemrum ser barnet og taster barnets vægt ind på hjemmesiden. Kort fortalt virker systemet således: Efter at behandleren har registreret sig, kan hun/han oprette børn i systemet og udlevere brugernavn og adgangskode til dem. Første gang et barn logger sig på, skal det udfylde en profil med oplysninger om kost og motionsvaner. Ud fra disse oplysninger genererer systemet en liste af opgaver, som barnet kan vælge imellem. Der skal vælges fire til fem opgaver, som barnet har lyst til at gennemføre. Herefter udskriver Doktor Skrump en huskeseddel, der, udover opgaverne, indeholder gode råd til, hvordan de kan gennemføres. Huskesedlen indeholder også spørgsmål til barnet og forældrene. F.eks.: Hvem køber frugt og grønsager? Hvad vil du lave i stedet for at se fjernsyn? Har du spurgt dine forældre, om de vil med ud at gå en tur? 34

35 Systemet udskriver også en checkliste, hvor barnet dagligt noterer, hvordan det er gået med opgaverne. Efter en uge logger barnet sig på igen og taster ind, hvordan det er gået. Doktor Skrump giver herefter point, som barnet samler uge for uge, og kommenterer, hvordan det er gået. Barnet kan vælge at fortsætte med de samme opgaver eller vælge nogle nye og får igen udskrevet en huskeseddel til den følgende uge. Et typisk forløb vil vare seks måneder. Behandlerens opgave er at aftale regelmæssige kontroller, f.eks. hver 14. dag eller hver måned. Det er behandleren, der skal veje og måle barnet og taste det ind i systemet, der så genererer en vægtkurve og beregner det gennemsnitlige vægttab siden starten. Behandleren har selvfølgelig en vigtig rolle i at motivere børnene og diskutere, hvordan det er gået med opgaverne, og om der er behov for at vælge nye opgaver. Systemet indeholder også en opslagstavle, hvor vi kan kommunikere med børnene, give råd og bede børnene indsende gode råd og erfaringer, der kan videregives. Desuden er der links til andre hjemmesider, der henvender sig til overvægtige børn. Doktor Skrump vil også komme til at kunne sende mails og SMS til børnene med påmindelser. Vil du vide mere, kan du på hjemmesiden gå videre ind på Hvad kan Doktor Skrump? og få en mere detaljeret beskrivelse af systemet. På hjemmesiden er børnene anonyme, og det er kun behandleren, der kender barnets identitet. Behandlerne er registreret med navn og arbejdsplads, men det er kun os, der kan se, hvilke behandlere der er tilmeldt. 35

36 Julemærkehjemmene Et 10 ugers ophold på et Julemærkehjem kan være et godt alternativ for nogle børn. Hvis barnet er kørt fast i dagligdagen med problemer i hjemmet og skolen, kan det være godt at komme hjemmefra i en periode og få positive oplevelser med børn i samme situation. Samtidig er det meget værd at opleve, at det kan lade sig gøre at tabe sig. Det gennemsnitlige vægttab efter et ophold på omkring 10 uger er på ca. ni kg. Næsten alle børn taber sig. For at kunne få et ophold på et Julemærkehjem skal børnene være mellem 6 og 14 år, og de må ikke have behandlingskrævende psykiske eller sociale problemer. Indstillingen til et ophold skal skrives af den praktiserende læge. Julemærkehjemmenes visiterende læge tager stilling til, hvilke børn der får et ophold. Opholdet er gratis. Flere oplysninger og ansøgningsskema findes på hjemmesiden Ca. 700 børn årligt får et ophold på et af de fire Julemærkehjem, der ligger henholdsvis ved Kollund i Sønderjylland, i Hobro, Skælskør og i Ølsted i Nordsjælland. Julemærkekontoret har telefon , kontortid fra kl. 11 til 16. Adressen er Brolæggerstræde 14, 2100 København K. 36

37 Andre tilbud Der er efterhånden etableret en del lokale tilbud til overvægtige børn f.eks. integrerede projekter, hvor børnene kan deltage på hold, hvor man arbejder med kost, motion og psykologiske aspekter af det at være overvægtig. Siden 2002 har der været et sådant tilbud i Københavns kommune, hvor projektet Familier med overvægtige børn modtager børn fra 4. eller 5. klasse med en overvægtsprocent på mindst 140. Læs mere på side 33. Henvendelse om optagelse på projektet kan rettes til projektkoordinator psykolog Helle Grønbæk, telefon Play er et projekt i DGI Storkøbenhavn. Målet med Play er at etablere mindst 10 nye hold for overvægtige børn i eksisterende idrætsforeninger i det storkøbenhavnske område. Holdene kan både være inden for de etablerede idrætsgrene og inden for nye aktiviteter baseret på bevægelse og leg. Kontakt projektleder Jens Sune Jakobsen på telefon for foldere eller lad forældrene ringe. Learning Lab Denmark har fået projektmidler fra Sundhedsstyrelsen til at lave en sammenstilling og vurdering af de tilbud og projekter, der findes i Danmark. De har hidtil på landsplan identificeret 80 tiltag for overvægtige børn. Det forventes, at der senere i år vil blive etableret en hjemmeside med oplysninger om disse tilbud. En henvisning til hjemmesiden vil komme på hjemmesiden 37

38 Tre gode råd til den praktiserende læge Inddrag altid familien Find individuelle løsninger Fokuser på positive alternativer frem for forbud 38

39 Nyttige hjemmesider en hjemmeside om sund livsstil, hvor du kan læse om vægt, energi, sund mad og motion. Siden er udviklet af Dansk Skoleidræt og Nordisk Kellogg s Fødevaredirektoratets hjemmeside om kost. I redaktionen sidder medarbejdere med ernæringsfaglig ekspertise interaktive kogebøger til små gourmeter og deres forældre beskriver DGI s tiltag og arrangementer for børn den tyske arbejdsgruppe for børnefedme s hjemmeside, der bl.a. har udredingsprogrammer (på tysk) hjemmeside for International Association for the Study of Obesity en nordisk hjemmeside beregnet til undervisning i grundskolens ældste klassetrin. Her kan du søge viden om mad, teste din viden om mad og tjekke madens indhold af næringsstoffer Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Indeholder bl.a. oplæg til National handleplan mod svær overvægt Dansk Selskab for Adipositasforsknings hjemmeside Adipositas foreningens hjemmeside er drevet af Forbrugernes Hus (Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet) i samarbejde med en række offentlige samarbejdspartnere amerikansk side for børn om kost og motion med opskrifter, lege og information om kroppen beskriver EU s Childhood Obesity Programme om tidlig programmering 39

40 Litteraturliste Bøger W. Kiess, C. Marcus og M. Wabitsch Obesity in Childhood and Adolescence Basel, Karger 2004 Burniat, Cole, Lissau, Poskitt Child and adolescent obesity, causes and consequences, prevention and management Cambridge, Cambridge University Press 2002 S. Dalton Our overweight Children; What parents, schools, and communities can do to control the fatness epidemic Berkeley, University of California Press 2004 Artikler B. Lobstein, L. Baur og R. Vany Obesity in children and young people; A crisis in public health Obesity Reviews 2004, 5, (suppl 1) Cole et al Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International Survey, BMJ 2000; 320: K. Nysom, C. Mølgaard, K.F. Michaelsen, B. Hutchings og E. Andersen Body Mass Index. Danske refenrenceværdier for 0-45 årige Ugeskrift for læger 2002; 164: T. Petersen, S. Rasmussen og M. Madsen Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972 Ugeskr Læger 2002; 164: Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats Ernæringsrådet H. Grønbæk, K.F. Michaelsen, S.A. Madsen Behandling af overvægtige børn og deres familier Månedskrift for Praktisk Lægegerning juni 2004 Hvalpefedt familiens plan mod overvægt Ren Besked Nr.5 november Forbrugernes Hus 40

41 Skema til familien Gøremål Dato dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den 41

42 Forfatterne Professor, overlæge dr.med. Kim Fleischer Michaelsen Professor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole Overlæge ved Pædiatrisk Ernæringsenhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Rådgiver for Sundhedsstyrelsen i børneernæring Medlem af Ernæringsrådet Leder af styregruppen bag projektet "Familier med overvægtige børn", der er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Kommune og Institut for Human Ernæring Psykolog, Ph.D.-studerende Helle Grønbæk Projektleder og psykolog i projektet "Familier med overvægtige børn Ph.D.-studerende med projektet "Psykologiske aspekter i udvikling og behandling af overvægtige børn" Lektor, speciallægekonsulent, Ph.D. Christian Mølgaard Lektor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring, LMC, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Speciallægekonsulent ved Pædiatrisk Ernæringsenhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 42

43

44 Viden forpligter Det kræver viden at forbedre sundhed og livskvalitet en viden, der bl.a. skabes gennem forskning. I dag er Pfizer den medicinvirksomhed i verden, der anvender flest ressourcer på forskning. Vi har i øjeblikket flere end 100 nye lægemidler under udvikling. T PE-2500 Men viden forpligter. I Pfizer tager vi ansvaret alvorligt og bestræber os på hurtigst og bedst muligt at formidle vores specialviden til dem, der behandler patienten. Det gør vi bl.a. gennem vores lægemiddelkonsulenters besøg i praksis og vores produktspecialisters besøg på hospitalerne og gennem Pfizer- Plus. PfizerPlus læring fremmer bedre behandling PfizerPlus tilbyder uddannelse, temahæfter, værktøjer og information til alle vores sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Vi tror nemlig på, at læring fremmer bedre behandling. En af PfizerPlus vigtigste opgaver er at udbyde og støtte tværfaglige aktiviteter. At forbedre sundheden og livskvaliteten er nemlig et fælles ansvar for alle: myndigheder, lægemiddelindustri, sundhedspersonale, patienter og deres pårørende. Vi er 10 medarbejdere, der arbejder aktivt med PfizerPlus. Bl.a. planlægger og udvikler vi kurser, konferencer og kongresser, registrerer tilmeldinger og redigerer temahæfter. Tag fat i os Samarbejde handler om dialog. Derfor er dine forslag og idéer altid velkomne. Tag fat i din lokale lægemiddelkonsulent eller produktspecialist eller kontakt Kåre Lenbroch, chef for PfizerPlus, telefon , Kig også ind på hvor du kan læse nyt om vores uddannelsesaktiviteter. Du har desuden mulighed for at downloade udvalgte temahæfter, bestille materialer (bl.a. patientfoldere, temahæfter og Rejsemedicinsk håndbog) samt få mere information om værktøjer som for eksempel Epios. Log på øverst til højre på hjemmesiden for at få adgang til disse services eller følg vejledningen for nye brugere under Ny bruger? Login-hjælp. Pfizer Danmark Lautrupvang Ballerup Tlf Værdi 75,00 kr.

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Børnefamilier i Behandling hos Diætister FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL Detaljeret Mål: Målet med Viljensvej.coms ungdomskursus er, at 1. forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos den enkelte deltager, 2. give den enkelte deltager en bedre fysik, 3. give den enkelte deltager

Læs mere

Behandling af overvægtige børn

Behandling af overvægtige børn Behandling af overvægtige børn Lektor læge PhD Institut for Human Ernæring, LIFE Københavns Universitet Seminar om behandling af overvægt og fedme 1. september 2010 kl.13.35-13.50 TEKNOLOGI-RÅDET Dias

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Spørgsmål til barnet/den unge

Spørgsmål til barnet/den unge Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Lektion 1 - Måltidsmønster

Lektion 1 - Måltidsmønster Lektion 1 - Måltidsmønster I denne uge ser vi på Måltidsmønster Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering: Hvad

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health

Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Indhold 1. Resultater 2. Hvorfor gør vi det? 3. Beskrivelse af projektet Opsporing Camp Opfølgning

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Succes med kuren? Tab dig sammen med andre

Succes med kuren? Tab dig sammen med andre Succes med kuren? Tab dig sammen med andre Hvorfor slanke dig alene, når du klarer dig bedre sammen med ligevægtige. BT guider dig gennem seks slankefællesskaber. Af Line Felholt, januar 2012 03 Få succes

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere