Børn og fedme. Af Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og fedme. Af Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard"

Transkript

1 Børn og fedme Af Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard

2 Professor, overlæge dr.med. Kim Fleischer Michaelsen Projektkoordinator, psykolog Helle Grønbæk Lektor, lægekonsulent, ph.d. Christian Mølgaard Børn og fedme 1. udgave, 1. oplag 2004 Pfizer Danmark, 2004 Redaktion: Anne-Marie Kristiansen Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Temahæftet kan bestilles på eller ved henvendelse til Pfizer Danmark, tlf Samtlige rettigheder til materialet tilhører Pfizer ApS. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette temahæftes fotografier og tekst uden Pfizer ApSs skriftlige tilladelse er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Hvad er fedme? 5 Hvad er årsagerne til fedme? 6 Hvor stort er problemet? 7 Hvordan måles overvægt- og fedmegrad? 8 Differentialdiagnoser 19 Fedmerelaterede problemer hos børn og unge 20 Hvornår skal der behandles? 22 Hvad kan den praktiserende læge gøre? 23 Vigtige komponenter i behandlingen 24 Hvad motiverer børn til at tabe sig? 31 Psykiske konsekvenser af børns overvægt 32 Projekt Familier med overvægtige børn 33 Doktor Skrump 34 Julemærkehjemmet 36 Andre tilbud 37 Tre gode råd til den praktiserende læge 38 Nyttige hjemmesider 39 Litteraturliste 40 Forfatterne 42

4 Indledning Antallet af børn med overvægt og fedme stiger stødt. Mødrene bliver tykkere, den gennemsnitlige fødselsvægt stiger, og antallet af overvægtige børn i børnehavealderen stiger også. Den praktiserende læge har en central rolle med hensyn til forebyggelse, diagnose og behandling en rolle, der kan give anledning til mange spørgsmål. For hvor tykke skal børnene være, før man tager det op med forældrene? Hvornår skal man begynde at tale om forebyggelse og livsstil, og hvornår skal man starte en behandling? Hvilke andre sygdomme og komplikationer skal man undersøge for? Skal man tage blodprøver? Det er svært at få overvægtige børn til at tabe sig. Det går næsten altid godt, hvis børnene i en periode er på Julemærkehjem, væk fra familien. Men i deres eget miljø går det som regel dårligere. Det er nødvendigt at få hele familien til at ændre vaner, og det kan være svært. Der er ikke mange behandlingstilbud til overvægtige børn, hverken i hospitalsvæsenet eller i kommunerne. Så det er ofte den praktiserende læge, der har bolden. Det er sjældent, at det hjælper at fortælle, at børnene skal spise fornuftigt og motionere meget. Der skal mere til. Dette temahæfte giver råd om, hvordan man kan arbejde med barnets og familiens motivation, og hvordan man kan konkretisere råd om kost og motion. Det er ikke nemme opgaver, og vi lover ingen nemme, hurtige løsninger. Dog kan det med en målrettet indsats lade sig gøre at få børnene til at tabe sig og få et bedre liv. Forfatterne har tilsammen en bred erfaring i emnet om børn og fedme fra forskning i årsager og fysiologiske mekanismer, over arbejde med folkesundhedsaspekter af fedmeepidemien samt design og etablering af behandlingstilbud for overvægtige børn, til den direkte kontakt med børnene og deres familier i en behandlingssituation. 4

5 Hvad er fedme? Fedme er en øget mængde af kropsfedt forårsaget af en positiv energibalance. Det vil sige, at indtægterne er større end udgifterne. Teoretisk er fedme en tilstand, hvor mængden af fedtvæv i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. I praksis er det dog svært at måle fedtmængden og definere, hvor meget fedtvæv der skal til, før det medfører sundhedsproblemer. Hos børn er de helbredsmæssige konsekvenser overvejende knyttet til risikoen for fortsat at være fed som voksen. Hos børn med fedme er fedtet op til puberteten hovedsagelig deponeret i det subkutane væv, mens det hos unge og voksne også deponeres intra-abdominalt. Det er primært den intra-abdominale deponering af fedt, der er associeret med metaboliske forstyrrelser. 5

6 Hvad er årsagerne til fedme? Den positive energibalance, der forårsager en øget fedtdeponering, påvirkes af en lang række faktorer fra genetik til global handelspolitik. En af de stærkeste determinanter for udvikling af fedme er genetik, men genetikken kan ikke forklare, at der gennem de sidste årtier er udviklet en epidemi-lignende stigning i antallet af børn og voksne med overvægt og fedme. Det kan derimod livstilsændringer og visse samfundsforhold. En oversigt over nogle af de vigtigste determinanter for barnets vægtstatus er givet i figur 1. En effektiv indsats mod fedmeepidemien må nødvendigvis omfatte en indsats på mange planer. I Sundhedsstyrelsens oplæg til en national handlingsplan mod svær overvægt fra 2003 har man da også foreslået en indsats på flere niveauer: På det private niveau skal indsatsen målrettes både den enkelte og familien men også større fællesskaber såsom skoler, pasningsordninger, uddannelsessteder, arbejdspladser og industrien. På det offentlige niveau taler man indsats på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau. For den praktiserende læge, der skal behandle et overvægtigt barn, skal indsatsen være på de områder, der ligger tæt på barnet. Vigtigt er motivation, viden og selvkontrol hos barnet og familien, samt hvordan dette omsættes til et bedre spisemønster og et højere aktivitetsniveau. Figur 1. Determinanter for barnets vægt (modificeret efter Davidson og Birch, Obesity Reviews 2001) Samfund Detailhandlers prioritering af sunde fødevarer Lokalsamfund og skole Fødevareindustriens prioritering af sunde fødevarer Adgang til sports- og motionsfaciliteter Familien Idræt i skolen Differentieret moms på fødevarer Madtilbud i skolen Sodavandsautomater i skolen Forældres aktivitetsmønster Udvalget af levnedsmidler i hjemmet Kost Køn Barnet Barnets vægt Viden om kost Fysisk Aktivitet Inaktivitet Familiens TV-vaner Forældrekontrol af TV-vaner Sports og fritidsklubber Sikker skolevej Forebyggendetiltag i Sundhedsvæsenet Familiens kost Arvelig disposition for fedme Alder Amning Frugtordninger Forældres tilskyndelse til børns fysiske aktivitet Cykelstier TV-reklamer til børn om sukker- og fedtholdig mad Trafikpolitik Regeringens fødevarepolitik og EU's landbrugspolitik 6

7 Hvor stort er problemet? Der findes kun få data for hyppigheden af børne-fedme i Danmark. Det skyldes bl.a., at man ikke foretager central indberetning af højde og vægt fra skoleundersøgelserne. I et nyligt publiceret studie fandt Petersen et al. en stor stigning i hyppigheden af overvægt og fedme hos 14 til 16-årige danske børn over de sidste ca. 25 år: fra ca. 5-6% i til godt 15% i Hyppigheden af fedme steg i samme periode fra 0,4% til 2,0% og fra 0,9% til 2,6% for henholdsvis drenge og piger. Udviklingen i Danmark svarer til udviklingen i mange andre europæiske lande. Det ser dog ud til, at hyppigheden i visse syd- og østeuropæiske lande er betydeligt højere end i resten af Europa. Stigningen i fedmehyppigheden bekræftes også ved opgørelser fra sessionsundersøgelser af unge danske mænd. Der er således ingen tvivl om, at der er sket en kraftig stigning i hyppigheden af fedme hos både børn og voksne. Danmark er dog heldigvis stadig langt mindre ramt end visse andre europæiske lande og USA. Udfordringen i de kommende år vil blive at undgå de meget høje fedmehyppigheder, der ses i andre lande. 7

8 Hvordan måles overvægt- og fedmegrad? Hos voksne er der konsensus om at anvende BMI (body mass index) beregnet som vægten i kg/(højden i meter) 2 til at vurdere kropsvægten og bestemme graden af overvægt og fedme. Hos voksne er et BMI mellem 18,5 og 24,9 normalt, mens overvægt defineres som BMI 25, og fedme 30. Man kan definere flere grader af fedme ud fra BMI, som f.eks. BMI 35 og 40. Hos voksne er BMI-kategorierne fastlagt ud fra studier af dødelighed. Normalområdet repræsenterer voksne med lavest dødelighed. Der findes ikke tilsvarende studier til definition af normal BMI hos børn. Måling af overvægt- og fedmegrad Børns vægt er vanskeligere at vurdere end voksnes, fordi der både skal tages hensyn til alder og højde samt ideelt set også pubertetsudvikling. Vurderingen kan foregå på flere måder. De fleste anvender vægt/højde-kurver, men internationalt anbefales det, at man hos børn ligesom hos voksne anvender BMI. Inspektion Inden man går i gang med tabeller og kurver, er det vigtigt at huske, at det basale er den kliniske vurdering af barnet. Ved inspektion af barnet i undertøj får man et godt indtryk af både fedmegrad og fedtfordeling. Det sidste er også vigtigt og kan variere meget hos børn med samme BMI. Vægt/højde Den traditionelle og hyppigst anvendte måde at vurdere børnenes overvægtsgrad er at plotte deres vægt på en vægt/højde-kurve. Hvis man vil kvantificere overvægten, kan dette gøres ved en visuel vurdering af hvilken percentil på vægt/højde-kurven, barnet ligger på. Det er et groft mål, fordi der kun er få percentiler indtegnet på de tilgængelige kurver (se figur 2-5). Med denne metode kan overvægt defineres som en værdi over 97 percentilen og fedme som en værdi over 99 percentilen. 99 percentilen er dog ikke optegnet på de danske kurver, hvorfor det kan være svært at lave en nøjagtig vurdering. Det kan være svært at følge vægtændringer over tid på en vægt/højde-kurve, hvis barnet ikke vokser i længden. Danske vægt/højde-kurver baseret på Else Andersens data fra begyndelsen af 70 erne er vist i figur 2-5. Disse og andre vækstkurver kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside: under DPS-vejledninger. 8

9 Figur 2. Piger: vægt/højde Vægt i kilo Ref: Ugeskr Læger 1982: 144: % 90% 75% 50% 25% 10% 3% Højde i cm

10 Figur 3. Piger: vægt/højde Vægt i kilo % 70 90% 75% 60 50% 25% 50 10% 3% Højde i cm Ref: Ugeskr Læger 1982: 144:

11 Figur 4. Drenge: vægt/højde Vægt i kilo Ref: Ugeskr Læger 1982: 144: % 90% 75% 50% 25% 10% 3% Højde i cm

12 Figur 5. Drenge: vægt/højde Vægt i kilo 90 97% 90% 80 75% % 25% 10% 3% Ref: Ugeskr Læger 1982: 144: Højde i cm 12

13 Relativ vægt En mere præcis vurdering kan fås ved at beregne, hvor mange procent barnets vægt er af den gennemsnitlige vægt i forhold til højden (relativ vægt (%) = 100 x (aktuel vægt i kg/medianvægten (kg) svarende til barnets højde og køn). I tabel 1 er angivet normal (median) værdier i forhold til højde og køn samt grænseværdier for henholdsvis 120%, 130% og 140%, som kan anvendes som grænse for overvægt, fedme og svær fedme. Der er dog ikke enighed om disse grænser. 13

14 Tabel 1. Den normale vægt i forhold til højden med grænseværdier for henholdsvis 120%, 130% og 140% overvægt baseret på Else Andersens data. Piger Drenge Højde i cm Normal 120% 130% 140% Normal 120% 130% 140%

15 Body Mass Index Internationalt anbefales det som tidligere nævnt, at body mass index (BMI) anvendes til vurdering af børns vægt, ligesom det er tilfældet for voksne. Hos et normalt barn varierer BMI meget med alderen, som det fremgår af figur 6 og 7. Det er derfor ikke muligt, som hos voksne, at anvende faste grænser for overvægt og fedme. Alligevel bruger man mere og mere BMI til vurdering af fedmegrad hos børn. Man kan anvende det samme princip til definition af overvægt og fedme hos børn som hos voksne. Det vil sige, at man anvender den percentil, der svarer til BMI på 25 hos en voksen (18-årig) som grænseværdi for overvægt og percentilen svarende til BMI på 30 for fedme. Der er dog ikke enighed om, hvilke internationale referencedata der er mest relevant at anvende. Der er for nylig publiceret danske BMI-kurver for børn (Nysum et al. Ugeskrift for læger 2002) baseret på Else Andersens data (figur 6 og 7). For danske forhold anbefaler vi, at man anvender de danske BMI-kurver, hvor overvægt kan defineres ved en BMI-værdi over 90-percentilen og fedme ved en BMI-værdi over 99-percentilen. De danske BMI-kurver kan fotokopieres fra denne publikation eller hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside (www.paediatri.dk). 15

16 Figur 6. Percentiler for Body Mass Index hos drenge 30 Body mass index (kg/m 2 ) 99% 28 97% % 75% 50% % 10% 3% 1% år 2 år 4 år 6 år 8 år 10 år 12 år 14 år 16 år 18 år 20 år Ref: Int. J Obes Relat Metab Disord 2001; 25(2):

17 Figur 7. Percentiler for Body Mass Index hos piger 30 Body mass index (kg/m 2 ) 99% 28 97% % % 50% 25% 10% 3% 1% år 2 år 4 år 6 år 8 år 10 år 12 år 14 år 16 år 18 år 20 år Ref: Int. J Obes Relat Metab Disord 2001; 25(2):

18 Måling af kropsfedt Indeks som BMI og vægt/højde har den ulempe, at de ikke skelner mellem muskler og fedt. F.eks. kan et barn, der er meget muskuløst, have relativt høje værdier, uden at det er udtryk for fedme. Det er en af grundene til, at den kliniske undersøgelse er vigtig. En mere direkte måling af kropsfedtet er principielt et mere relevant mål for vurdering af fedme men har tidligere været forbeholdt videnskabelige undersøgelser, hvor man bl.a. har brugt DXA-scanning til at måle kropsfedtprocenten. De sidste par år er der udviklet mere simple metoder, hvor man med impedansmetoden kan få et mål for fedtprocenten. Disse metoder er økonomisk overkommelige. Det kan enten være en elektronisk vægt, der samtidig måler impedansen fra fod til fod eller et håndholdt apparat, der måler impedansen fra hånd til hånd. Der mangler dog anerkendte referencedata for børn, og de absolutte værdier er derfor svære at vurdere. Abdominalomfang Måling af abdominalomfang svarende til umbilicus er et simpelt mål, som giver en del informationer, hvis den samme person følges over tid. Abdominalomfanget er relateret til intra-abdominalt fedt, der er specielt vigtigt, fordi det korrelerer med metaboliske forstyrrelser. Abdominalomfang kan f.eks. mindskes ved øget motion, selv om kropsvægten ikke falder. Der findes ikke anerkendte alderskorrigerede referenceværdier for danske børn. 18

19 Differentialdiagnoser Langt de fleste børn med overvægt og fedme har simpel overvægt (adipositas simplex). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at overvægten kan være forårsaget af en speciel sygdom eller et syndrom. Det er vigtigst at overveje differentialdiagnoser, hvis: højden er under gennemsnittet for alderen barnet har dyskrine træk den psykomotoriske udvikling er forsinket vægtstigningen er sket pludseligt Der findes mange sjældne tilstande og syndromer, hvor overvægt er en del af symptomerne. Nogle af de mest almindelige er: Prader-Willis syndrom (hypotoni og dårlig trivsel de første leveår, mental retardering, hypogonadisme) Cushings syndrom ( moon face, striae distensae, væksthæmning, hypertension) Hypothyroidisme (vækstretardering, sen fontanellelukning, initiativløshed) 19

20 Fedmerelaterede problemer hos børn og unge Medicinske problemer relateret til fedme hos børn ses primært hos børn med meget svær fedme. Det er væsentlig at være opmærksom på dette, idet tilstedeværelsen af disse følgetilstande eller sygdomme yderligere øger indikationen for intervention og behandling. Komplikationer til fedme hos børn Hjertekar Hyperkolesterolæmi Hypertension Endokrine Type 2 diabetes Tidlig pubertet hos piger Blødningsforstyrrelser (piger) Polycystisk ovarie syndrom (piger) Hypogonadisme Lunger Astma Søvnproblem bl.a. apnø Gastrointestinale Galdesten Fedtlever Bevægeapparatet Ledsmerter Platfod Psykologiske Spiseforstyrrelser Lavt selvværd Depression Ensomhed Isolation Drillerier/mobning Ved svær fedme, specielt hos større børn, bør man være opmærksom på risikoen for komplikationer. En simpel screening for hypertension, dyslipidæmi og type 2 diabetes vil ofte være relevant, særlig hvis der er familiær disposition. 20

21 Type 2 diabetes Specielt i lande med høj fedme hyppighed som i USA ses type 2 diabetes nu også hos børn. Type 2 diabetes blev tidligere stort set kun diagnosticeret hos voksne og specielt ældre. En vigtig årsag er fedme i kombination med genetisk disposition. Visse etniske grupper er specielt udsat for at udvikle diabetes, hvis de udvikler fedme. Det gælder bl.a. personer af pakistansk, indisk, eller arabisk afstamning. Blandt visse etniske grupper i Danmark vil en betydelig del udvikle type 2 diabetes i løbet af voksenlivet. I Danmark er der også diagnosticeret type 2 diabetes hos børn og unge, men antallet er stadig meget begrænset. Det er dog tænkeligt, at der er en del udiagnosticerede tilfælde hos større børn og unge. Med en øget hyppighed af fedme vil antallet sikkert stige, som det er sket i andre lande. Det er vigtigt at få fundet disse børn for at få dem i behandling, så de tidlige komplikationer kan begrænses mest muligt. Børnene kan have de klassiske symptomer på diabetes som polyuri, polydipsi og urinvejsinfektioner, men ofte er symptomerne ukarakteristiske. Acantosis nigricans kan være tegn på type 2 diabetes og bør altid lede til udredning. Sygdommen er karakteriseret ved tyk pigmenteret fløjlshud i bl.a. nakke og områder, hvor der typisk ses intertrigo. Hos børn med nogle af ovennævnte risikofaktorer, bør man altid overveje nærmere udredning. Simplest kan det bestå i stix af ikke fastende urin for glukose. Er den positiv, bør barnet henvises til børneafdeling med interesse i diabetes. Alternativt kan man måle faste-glukose. Den endelige diabetesdiagnose stilles som hos voksne ved: Faste plasma blod-glucose >7,0 mmol/l eller postprandial plasma blod-glucose >11,0 mmol/l. Type 2 diabetes er karakteriseret ved hyperinsulinisme og insulinresistens. Ved type 2 diabetes hos børn vil man oftest forsøge behandling med livsstilsændring såsom kostændringer og øget fysisk aktivitet, der gerne skulle føre til vægttab. Lykkes det ikke, bliver medikamentel behandling nødvendig. Risikofaktorer for type 2 diabetes hos børn: Svær overvægt Type 2 diabetes i familien Visse etniske grupper f.eks. pakistansk, indisk eller arabisk afstamning Inden for de senere år er man blevet opmærksom på, at en betydelig del af svært overvægtige børn kan have leverpåvirkning med fedtlever og begyndende cirrhose, såkaldt non-alcoholic fatty liver disease (NAFLD) eller non-alcoholic steatohepatitis (NASH). I hvilken grad det også gælder i Danmark, er uafklaret. 21

22 Hvornår skal der behandles? I vurderingen af hvornår behandlingen skal starte, skal forældrenes vægt samt stigningstakten i barnets vægt medtages. Hvis barnets vægt udvikler sig, så det ikke følger dets tidligere kurver, og hvis forældrene er overvægtige, kan der allerede tidligt ved de årlige børneundersøgelser sættes ind med forebyggende tiltag: rådgivning om kost, motion og livsstil. Mange børn, der er runde og lidt overvægtige, vokser fra deres overvægt. Det gælder specielt de første leveår. Disse børn behøver ikke en egentlig behandling, men det er en god idé at sætte tidligt ind med råd om sund kost og rigelig motion, der aldrig skader. De regelmæssige børneundersøgelser er en god anledning til at tage en snak om vækstkurven. Hvis forældrene er overvægtige, og hvis barnet krydser percentiler opad, er der øget risiko for, at barnet senere bliver overvægtige. Flere af nedenstående råd er også relevante som forebyggelse mod yderligere vægtstigning og kan iværksættes uden at stigmatisere barnet. Mange af rådene, specielt om motion, fornuftigt måltidsmønster og begrænset indtag af slik, sukker og fedtholdige levnedsmidler gælder i princippet alle børn. Hvornår skal der behandles? Til vurdering a1f indikationen for behandling kan anvendes enten overvægtsprocent eller bedre BMI/alder. Ved en vægt omkring 120% af det normale for højden bør råd om forebyggelse gennemgås. Hvis barnet vejer mere end 130%, bør det overvejes at starte en egentlig behandling, og hvis vægten ligger over 140%, er det vigtigt at starte en behandling. Anvendelse af BMI-kurver giver imidlertid et bedre overblik over udviklingen i forhold til alder. Et højt BMI f.eks. hos en 4-årig kan være udtryk for en problematisk stigning i overvægtgrad (krydser percentiler opad) eller en stabil eller faldende tendens (følger percentil eller krydser nedad). Man ved, at en tidlig rebound (opstigning) i BMI alt andet lige giver en dårligere prognose med hensyn til fedme i voksenalder (se figur 6 og 7, side 16 og 17). Man bør derfor være specielt opmærksom på de børn, der tidligt (<5,5 år) begynder at krydse opad. Alderen er en vigtig parameter. Jo ældre barnet er, desto større er risikoen for, at overvægten varer ved. En intensiv behandling med vægtmonitorering skal man kun igangsætte før skolealderen, hvis overvægten er meget svær. Hvis forældrene er overvægtige, vil barnets risiko for at blive overvægtigt som ung og voksen være betydeligt større. I disse tilfælde er forebyggelse med ændrede kost- og motionsvaner vigtige for hele familien. 22

23 Hvad kan den praktiserende læge gøre? Hvis den praktiserende læge beslutter sig for at gå ind i et behandlingsforløb, er der her nogle råd om, hvordan forløbet kan struktureres. Hjemmesiden Doktor Skrump (se side 31) kan evt. bruges som hjælp til at strukturere de regelmæssige kontroller. Vigtigt Medikamenter og slankepulvere har ingen plads i behandlingen af overvægt og fedme hos børn og unge under 18 år. Hvor hyppigt skal barnet følges? Hvis man starter et intensivt behandlingsforløb hos den praktiserende læge, vil det være rimeligt at aftale regelmæssige konsultationer f.eks. hver anden eller fjerde uge for at følge med i, om familien og barnet holder aftalerne om ændringer i kost og motion, for at motivere dem og for at følge barnets vægt. Nogle af de regelmæssige kontrolbesøg kan evt. foretages af en sygeplejerske tilknyttet konsultationen. Kontrolbesøgene kan også varetages af en diætist, hvis praksis har tilknyttet en sådan. Monitorering af det overvægtige barn Da vægttab oftest er en langsommelig proces, skal familien ved de gentagne konsultationer især tage beslutninger om hvilke livsstilsændringer, de vil lave. Vægttabet skal være hele familiens ansvar. Hermed flyttes fokus fra barnets vægt til de handlinger, hver enkelt gør i retning af at få barnet til at tabe sig. Hvis det overvægtige barn i en periode med god længdevækst holder vægten, vil det blive tyndere. Ved fedme er der normalt nødvendigt, at barnet taber sig. Kontrolkonsultationer Måling af vægt og højde ved hver konsultation Optegning af BMI-kurve eller vægt/højde-kurver Eventuelt også måling af abdominalomkreds 23

24 Vigtige komponenter i behandlingen Vigtige komponenter i behandlingen er: motivering af familien og barnet aftaler og mål kostændringer øget motion reduktion af inaktivitet mobilisering af ressourcer omkring barnet Motivation Motivation er en meget vigtig faktor. Før der tages stilling til, hvad de enkelte komponenter i behandlingen skal indeholde, bør familiens motivation og livsstil vurderes. Enkle spørgsmål kan give et indtryk af, hvor der er problemer, og hvor der er muligheder for ændringer. Her er et forslag til spørgsmål, som man kan stille: Hvad mener familien er årsagen til barnets overvægt? Er det noget, der kan ændres på? Hvad vil familien foreslå, at de ændrede på? Er forældrene motiveret for at indgå i behandlingen? Er forældrene parate til at ændre familiens motionsvaner, kost og indkøb? Vil barnet gerne tabe sig? Hvorfor vil barnet tabe sig? Vil familien gerne have, at barnet taber sig? Hvorfor vil familien gerne have at barnet taber sig? Hvad har familien tidligere gjort, for at barnet skulle tabe sig? Hjalp det? Hvad virkede, og hvad virkede ikke? Da ændringer i livsstil hovedsagelig beror på familiens motivation, er samarbejdet med familien af altafgørende betydning. Man ved, at familier med et overvægtigt barn har forskellige forståelser af, hvorfor deres barn er overvægtigt. Bag de umiddelbare årsager med større energiindtag end energiforbrug, har familien ofte andre forklaringer på, hvorfor netop deres barn er blevet overvægtigt. Det kan f.eks. være sådan er vi bare i vores familie, tidligere sygdom, lavt stofskifte osv. Familiens forståelse og forklaring på overvægten er en vigtig brik i motivationen. Derfor bør forklaringerne tages med som en del af problemet og ses som en del af familiens identitet og selvforståelse, så forklaringerne ikke spærrer for en udvikling. På trods af forskellige bagvedliggende årsager, som måske kan lindres undervejs, så bør en omlægning af spise- og motionsvanerne 24

25 altid være en del af behandlingen. For nogle familier er det lettere først af komme i gang med at motionere mere, for andre at spise sundere. Når der planlægges et behandlingsprogram, må det tage udgangspunkt i barnets og familiens motivation og livsstil. Det er en god idé, at familien selv foreslår ændringer i kost og motionsvaner i dialog med lægen. De ændringer, man bliver enige om, skal være konkrete, realistiske og overkommelige. Samtidig viser erfaringerne, at ændringer i kost- og motionsvaner skal være markante og langvarige, for at det giver betydende vægttab. Aftaler og mål Der bør laves aftaler om konkrete, specifikke ændringer, som familien går ind for. Ved de næste konsultationer gennemgår man aftalerne og vurderer, om de er overholdt, eller om de evt. skal revideres, og der indgåes nye aftaler. Lægen kan f.eks. i dialog med familien udfylde et skema (se figur 8) for de identificerede indsatsområder, familien skal i gang med. I stedet for at tale om at spise sundere eller mere fedtfattigt eller motionere mere skal familien konkret i dialogen finde frem til fem gøremål, som så indføjes øverst i skema til familien. De følgende 14 dages datoer indføjes i kolonnerne til venstre. Familien/barnet udfylder og medbringer skemaet til næste konsultation. Jo mere konkret, jo større virkning. Eksempler på gøremål: Atspise sund morgenmad hver dag Athele familien går en times tur rundt om mosen en gang pr. uge Atgå til og fra skole hver dag Atspise en tallerken aftensmad, hvor halvdelen af portionen består af grøntsager Athele familien går i svømmehal én gang pr. uge I følgende afsnit om kost og fysisk aktivitet findes også eksempler på aftaler. Et alternativ til "skema til familien" er at anvende hjemmesiden Dr. Skrump (se side 34). Her kan barnet vælge fra en liste over relevante opgaver, der genereres, efter at barnet har svaret på spørgsmål om kost- og motionsvaner. 25

26 Figur 8. Skema til familien (for tomt skema til kopiering se side 38) Dato Gøremål Spise sund morgenmad hver morgen Højst spise slik 1 gang om ugen; 50g eller for kr. 5,- Gå tur med hunden hver dag Gå frem og tilbage til skole eller klub hver dag Rulleskøjteløb i mindst 1 time 2 gange pr. uge Mandag den 3. juni Tirsdag den 4. juni Onsdag den 5. juni Torsdag den 6. juni Fredag den 7. juni osv. 26

27 Kostændringer Det er ikke nemt og ikke nødvendigt at optage en detaljeret kostanamnese. I stedet kan stilles en række simple spørgsmål til kosten: Er barnet kræsent? Er der andre i familien, der er kræsen? Hvor ofte spiser barnet morgenmad? Hvem spiser ellers morgenmad i familien? Hvad drikker barnet i løber af dagen? Hvad drikker familien i løbet af dagen? Hvor meget mælk? Mælketype? Har barnet mad med i skolen? Hvad har det med? Hvad spiser barnet, når det kommer hjem fra skole? Hvor store portioner spiser barnet? Hvor meget frugt og grønt spiser barnet? Er der altid frugt og grønt i hjemmet? Slik og sodavandsvaner? Hvor meget, hvor tit? Er der sodavand og slik i hjemmet? Der er en række råd om kostens sammensætning, måltidsmønstret og indtaget af slik og sodavand, der er vigtige. Børn, der ikke spiser morgenmad, har en tendens til også at springe frokosten over, hvorefter de så at sige tømmer køleskabet, når de kommer hjem fra skole. Hvis man kan ændre disse børns måltidsmønstre, bl.a. ved at sikre sig at de får et solidt morgenmåltid med langsomme kulhydrater, kan man ofte undgå, at de bliver meget sultne og overspiser senere på dagen. Hvis man vil opnå markante vægttab, er det ikke nok at ændre måltidsmønstret, kostens sammensætning og indtaget af slik og sodavand. Det er nødvendigt, at portionsstørrelserne nedsættes. Børnene vil i høj grad kopiere forældrene for senere i livet at kopiere det, de ser, kammeraterne spiser og drikker. Kostændringer må derfor omfatte hele familien! Eksempler på aftaler om kost: Måltidsmønster Spis morgenmad mindst fire hverdage om ugen Spis sund morgenmad hver morgen Hav madpakke med i skolen og spis den Mellemmåltider må kun bestå af frugt eller bart knækbrød eller grovbrød Spis kun én portion aftensmad Spis ikke fast food: burger, pølser m.v. Spis og drik aldrig foran TV og computer 27

28 Drikke Mælkeprodukter: Drik kun skummetmælk, kærnemælk eller minimælk Drik ikke sodavand med sukker mere end én gang om ugen og kun 1/2 liter Drik vand til måltiderne Slik Spis kun slik én gang om ugen og højst for ca. 10 kr. Frugt og grønt Spis seks stykker/portioner frugt eller grønt om dagen Hav altid frugt med i skolen Spis frugt eller grøntsager til alle måltider Brød Spis rugbrød og groft brød i stedet for lyst brød Kom ikke fedtstof på brødet Indkøb Hav ikke sodavand i hjemmet til hverdag Hav ikke slik i hjemmet til hverdag Hav altid frugt i hjemmet Køb kun madvarer, der indeholder mindre end 10g fedt/100g Alle mælkeprodukter skal have 0,5% fedt eller mindre 28

29 Øget motion Mange børn med overvægt har dårlig kondition. Hvis aktiviteten øges, bedres deres kondition, og de får mere overskud. Flere studier har vist, at inaktivitet, specielt foran fjernsynet, er en væsentlig risikofaktor for udvikling af fedme. Den fysiske aktivitet skal øges på to fronter: Dels ved mindre inaktiviet, dels ved mere leg, idræt, løb, cykling og gang. Eksempler på spørgsmål om motion: Deltager barnet i skolens idrætstimer? Går barnet/familien til sport/idræt? Cykler eller går barnet i skole? Leger barnet ude? Familier har vaner med hensyn til fysisk aktivitet. Nogle familier er meget aktive, andre ikke. De fleste tænker kun på fysisk aktivitet i forbindelse med organiseret motion. Men den daglige cykeltur, leg i gården, gåtur med hunden og havearbejde tæller også med. Det anbefales, at voksne er fysisk aktive en halv time hver dag, børn én time. Øget hverdagsaktivitet er derfor et vigtigt led. Den fysiske aktivitet skal være noget, barnet kan lide for at sikre, at han/hun bliver ved med det. Det er en god idé at finde nogen at dyrke motionen sammen med, eller at hele familien deltager. For nogle familier kan motionen blive en god lejlighed til at være mere sammen. Der er flere steder i landet oprettet motionshold for overvægtige børn, hvor børnene ud over motionen oplever en lettelse ved at være sammen med andre overvægtige børn. Nogle af tilbuddene kan ses på DGI s hjemmeside (www.dgi.dk). Eksempler på aftaler om motion: Barnet deltager i skolens idrætstimer Barnet går til sport/idrætstilbud én gang om ugen Barnet cykler/går til og fra skole hver dag Barnet leger/er ude mindst én time om dagen Familien går sammen i svømmehal én gang i weekenden Familien går aftentur fire gange om ugen Reduktion af inaktivitet Hvis barnet sidder stille længe foran fjernsyn, computer eller playstation, kan det være fordi, hele familien gør det. Der er forskellige strategier familien kan vælge for at reducere den inaktive tid: Man kan indføre en begrænset tid, barnet må anvende computer/tv hver dag, man kan 29

30 hjælpe barnet til at finde alternativer, man kan gå foran som forældre. Under alle omstændigheder er det forældrene, der skal hjælpe børnene til at reducere den stillesiddende tid. Børnene kan ikke selv! Eksempler på spørgsmål om inaktivitet: Hvor mange timer sidder barnet foran fjernsyn og computer? Hvor mange timer sidder forældrene foran fjernsyn og computer? Spises og drikkes der foran fjernsyn og computer? Eksempler på aftaler om inaktivitet: Højst en halv time foran fjernsyn og computer hver dag Familien laver en udendørsaktivitet én gang i weekenden (i stedet for at se fjernsyn) Mobilisering af ressourcer omkring barnet Et led i behandlingen kan være mobilisering af forskellige ressourcer omkring barnet. I samtale med familien kan man kortlægge, hvilke ressourcepersoner der er omkring barnet, og hvem der skal involveres i familiens bestræbelser på, at barnet taber sig. Ressourcer Familien kan ud over forældre og søskende pege på følgende personer i familiens netværk, der kan være en støtte: Bedsteforældre og andre familiemedlemmer Lærer og idrætslærer Skolesundhedsplejerske og børne-unge læge Fritidsordninger Idræts- og sportsklubber Gruppe af andre overvægtige børn Psykolog i specielle tilfælde Vigtige principper Et barns overvægt er familiens problem Forældrene skal spise moderat og motionere børnene vil kopiere Find sunde, positive alternativer (både kost og motion) Vær sammen ude (der giver mere bevægelse og ingen tv og computer!) Få nok søvn! 30

31 Hvad motiverer børn til at tabe sig? For børn er det ofte ikke-medicinske faktorer, der kan motivere til vægttab: at være med i gruppen, at ligne de andre, at være smart i tøjet, at kunne bevæge sig frit, at undgå mobning i skolen etc. De medicinske risici derimod som f.eks. type 2 diabetes og hjertekarsygdomme kan være meget vanskelige at forbinde med aktuel adfærd. Ikke mindst hvis konsekvensen er at afstå fra tilfredsstillelse eller nydelse. Set fra børnenes synsvinkel handler det om, at det grundlæggende er vanskeligt at lade være med at gøre noget, som virker indbydende her og nu. Det kræver en rigtig god begrundelse, stor indsigt og modenhed for børn at efterleve forskrifter om sund mad og motion. Samtidigt kræver det, at børnene oplever støtte fra deres nærmeste omgivelser. Børns handleperspektiv er ofte meget kortsigtet, og derfor kan det være svært for børn at blive ved med at være motiveret, når de fristes af noget, der kan tilfredsstille deres lyst her og nu. Især hvis målet er uklart og ligger langt ude i fremtiden. 31

32 Psykiske konsekvenser af børns overvægt Både krop og spisning er meget private anliggender, som vedrører mange komplekse, sociale og psykologiske forhold. Derfor opleves det at spise forskelligt fra menneske til menneske. På samme måde opleves overvægt forskelligt fra menneske til menneske, fra en kultur til en anden, fra en social position til en anden social position. Overvægtige børn bliver ofte vurderet negativt af andre børn. Derfor oplever mange overvægtige børn at blive mobbet både af andre børn og nogle gange af voksne. Den gentagne påmindelse hos barnet om overvægten og den nedvurdering af deres tilværelse, som de oplever, påvirker børnenes selvtillid negativt. Nogle bliver indadvendte, andre reagerer mod omverdenen med kraftige impulsgennembrud. Begge dele er reaktioner, som nemt kan resultere i yderligere drillerier. Relationer til andre børn bliver derfor hurtigt forbundet med problemer. Det kan medføre, at børnene kommer ind i en ond spiral: De isolerer sig, trækker sig fra fysisk aktivitet, søger trøst i mad osv., og får som konsekvens et mindre energiforbrug og et større energiindtag. Det har vist sig, at overvægtige børns identitet og rolle kan blive påvirket af deres overvægt og/eller af omgivelsernes reaktion på overvægten. I en interviewundersøgelse (Hill AJ. 9.th International Congress on obesity, Sao Paolo, 2002) fortalte en række kvinder, hvordan det at blive drillet med overvægt som barn havde været de mest intimiderende og nedværdigende oplevelser, de nogensinde havde haft. Det havde været oplevelser, der havde påvirket dem hele livet. 32

33 Projekt Familier med overvægtige børn Siden november 2001 har der i Københavns Kommune været iværksat et behandlingstilbud til svært overvægtige børn og deres familier i samarbejde med Rigshospitalet og Institut for Human Ernæring. Det er et treårigt udviklingsprojekt for børn i klasse med en overvægt på 40% over gennemsnittet (vægt for højde) og deres familier. Projektet, der er tværfagligt, består af psykologisk rådgivning og intervention, praktisk og teoretisk kostvejledning samt en betydelig motionskomponent. Det særlige ved projektet er, at der lægges stor vægt på familieog børnepsykologiske aspekter. Behandlingen foregår i barnets lokale miljø. Idéen er, at børnene ved at blive i hjemmet udsættes for de fristelser og problemer (gruppepres, kiosken i klubben, familiefødselsdage osv.), som er en del af overvægtige børns hverdag. Projektet giver børnene mulighed for at tackle disse udfordringer i takt med, at de foretager de nødvendige livsstilsændringer. Behandlingen er delt i to perioder: En intensiv del på et halvt år og en opfølgning, der varer et år. Behandlingen har været afprøvet i perioden november 2001 til januar Erfaringer fra projektet Først og fremmest har projektet vist, at det kan lade sig gøre, at ændre familiernes vaner med et vægttab hos børnene til følge. Forløbet har samtidigt haft stor effekt på en række livsområder hos børnene. Forældre oplever, at deres barn har fået mere selvtillid og en ny positiv tilgang til f.eks. at deltage i nye fritidsaktiviteter. Erfaringerne fra projektet viser også, at hele familien skal deltage i behandlingen. Behandlingen skal tilpasses familiens ressourcer, behov og funktion og familiens motivation og ansvar for livsstilsændringerne skal prioriteres. Det har desuden vist sig, at børnenes sekundære problemer i høj grad skal tilgodeses og lettes i gruppesammenhæng. Læs mere om projektets resultater i rapporten Evaluering af projekt for familier med overvægtige børn af Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow. Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge, der kan downloades fra 33

34 Doktor Skrump Doktor Skrump er en interaktiv hjemmeside et værktøj, der kan hjælpe behandlere med at få overvægtige børn til at tabe sig. Doktor Skrump henvender sig primært til praktiserende læger og sundhedsplejersker og er beregnet til børn i alderen år. Vi (Kim Fleischer Michaelsen og Helle Grønbæk) har været med til at udvikle hjemmesiden i samarbejde med projektkoordinator Finn Salomonsen. En bevilling fra TopDanmark fonden gjorde udviklingen mulig. Vi tror ikke på, at børn ved at logge sig ind på en hjemmeside kan tabe sig. Det er nødvendigt, at der er en behandler, der følger barnet tæt og arbejder med barnets og forældrenes motivation. Derfor er hjemmesiden konstrueret sådan, at det kun er en behandler, der kan give barnet adgang til hjemmesiden. Systemet fungerer kun, hvis behandleren med jævne mellemrum ser barnet og taster barnets vægt ind på hjemmesiden. Kort fortalt virker systemet således: Efter at behandleren har registreret sig, kan hun/han oprette børn i systemet og udlevere brugernavn og adgangskode til dem. Første gang et barn logger sig på, skal det udfylde en profil med oplysninger om kost og motionsvaner. Ud fra disse oplysninger genererer systemet en liste af opgaver, som barnet kan vælge imellem. Der skal vælges fire til fem opgaver, som barnet har lyst til at gennemføre. Herefter udskriver Doktor Skrump en huskeseddel, der, udover opgaverne, indeholder gode råd til, hvordan de kan gennemføres. Huskesedlen indeholder også spørgsmål til barnet og forældrene. F.eks.: Hvem køber frugt og grønsager? Hvad vil du lave i stedet for at se fjernsyn? Har du spurgt dine forældre, om de vil med ud at gå en tur? 34

35 Systemet udskriver også en checkliste, hvor barnet dagligt noterer, hvordan det er gået med opgaverne. Efter en uge logger barnet sig på igen og taster ind, hvordan det er gået. Doktor Skrump giver herefter point, som barnet samler uge for uge, og kommenterer, hvordan det er gået. Barnet kan vælge at fortsætte med de samme opgaver eller vælge nogle nye og får igen udskrevet en huskeseddel til den følgende uge. Et typisk forløb vil vare seks måneder. Behandlerens opgave er at aftale regelmæssige kontroller, f.eks. hver 14. dag eller hver måned. Det er behandleren, der skal veje og måle barnet og taste det ind i systemet, der så genererer en vægtkurve og beregner det gennemsnitlige vægttab siden starten. Behandleren har selvfølgelig en vigtig rolle i at motivere børnene og diskutere, hvordan det er gået med opgaverne, og om der er behov for at vælge nye opgaver. Systemet indeholder også en opslagstavle, hvor vi kan kommunikere med børnene, give råd og bede børnene indsende gode råd og erfaringer, der kan videregives. Desuden er der links til andre hjemmesider, der henvender sig til overvægtige børn. Doktor Skrump vil også komme til at kunne sende mails og SMS til børnene med påmindelser. Vil du vide mere, kan du på hjemmesiden gå videre ind på Hvad kan Doktor Skrump? og få en mere detaljeret beskrivelse af systemet. På hjemmesiden er børnene anonyme, og det er kun behandleren, der kender barnets identitet. Behandlerne er registreret med navn og arbejdsplads, men det er kun os, der kan se, hvilke behandlere der er tilmeldt. 35

36 Julemærkehjemmene Et 10 ugers ophold på et Julemærkehjem kan være et godt alternativ for nogle børn. Hvis barnet er kørt fast i dagligdagen med problemer i hjemmet og skolen, kan det være godt at komme hjemmefra i en periode og få positive oplevelser med børn i samme situation. Samtidig er det meget værd at opleve, at det kan lade sig gøre at tabe sig. Det gennemsnitlige vægttab efter et ophold på omkring 10 uger er på ca. ni kg. Næsten alle børn taber sig. For at kunne få et ophold på et Julemærkehjem skal børnene være mellem 6 og 14 år, og de må ikke have behandlingskrævende psykiske eller sociale problemer. Indstillingen til et ophold skal skrives af den praktiserende læge. Julemærkehjemmenes visiterende læge tager stilling til, hvilke børn der får et ophold. Opholdet er gratis. Flere oplysninger og ansøgningsskema findes på hjemmesiden Ca. 700 børn årligt får et ophold på et af de fire Julemærkehjem, der ligger henholdsvis ved Kollund i Sønderjylland, i Hobro, Skælskør og i Ølsted i Nordsjælland. Julemærkekontoret har telefon , kontortid fra kl. 11 til 16. Adressen er Brolæggerstræde 14, 2100 København K. 36

37 Andre tilbud Der er efterhånden etableret en del lokale tilbud til overvægtige børn f.eks. integrerede projekter, hvor børnene kan deltage på hold, hvor man arbejder med kost, motion og psykologiske aspekter af det at være overvægtig. Siden 2002 har der været et sådant tilbud i Københavns kommune, hvor projektet Familier med overvægtige børn modtager børn fra 4. eller 5. klasse med en overvægtsprocent på mindst 140. Læs mere på side 33. Henvendelse om optagelse på projektet kan rettes til projektkoordinator psykolog Helle Grønbæk, telefon Play er et projekt i DGI Storkøbenhavn. Målet med Play er at etablere mindst 10 nye hold for overvægtige børn i eksisterende idrætsforeninger i det storkøbenhavnske område. Holdene kan både være inden for de etablerede idrætsgrene og inden for nye aktiviteter baseret på bevægelse og leg. Kontakt projektleder Jens Sune Jakobsen på telefon for foldere eller lad forældrene ringe. Learning Lab Denmark har fået projektmidler fra Sundhedsstyrelsen til at lave en sammenstilling og vurdering af de tilbud og projekter, der findes i Danmark. De har hidtil på landsplan identificeret 80 tiltag for overvægtige børn. Det forventes, at der senere i år vil blive etableret en hjemmeside med oplysninger om disse tilbud. En henvisning til hjemmesiden vil komme på hjemmesiden 37

38 Tre gode råd til den praktiserende læge Inddrag altid familien Find individuelle løsninger Fokuser på positive alternativer frem for forbud 38

39 Nyttige hjemmesider en hjemmeside om sund livsstil, hvor du kan læse om vægt, energi, sund mad og motion. Siden er udviklet af Dansk Skoleidræt og Nordisk Kellogg s Fødevaredirektoratets hjemmeside om kost. I redaktionen sidder medarbejdere med ernæringsfaglig ekspertise interaktive kogebøger til små gourmeter og deres forældre beskriver DGI s tiltag og arrangementer for børn den tyske arbejdsgruppe for børnefedme s hjemmeside, der bl.a. har udredingsprogrammer (på tysk) hjemmeside for International Association for the Study of Obesity en nordisk hjemmeside beregnet til undervisning i grundskolens ældste klassetrin. Her kan du søge viden om mad, teste din viden om mad og tjekke madens indhold af næringsstoffer Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Indeholder bl.a. oplæg til National handleplan mod svær overvægt Dansk Selskab for Adipositasforsknings hjemmeside Adipositas foreningens hjemmeside er drevet af Forbrugernes Hus (Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet) i samarbejde med en række offentlige samarbejdspartnere amerikansk side for børn om kost og motion med opskrifter, lege og information om kroppen beskriver EU s Childhood Obesity Programme om tidlig programmering 39

40 Litteraturliste Bøger W. Kiess, C. Marcus og M. Wabitsch Obesity in Childhood and Adolescence Basel, Karger 2004 Burniat, Cole, Lissau, Poskitt Child and adolescent obesity, causes and consequences, prevention and management Cambridge, Cambridge University Press 2002 S. Dalton Our overweight Children; What parents, schools, and communities can do to control the fatness epidemic Berkeley, University of California Press 2004 Artikler B. Lobstein, L. Baur og R. Vany Obesity in children and young people; A crisis in public health Obesity Reviews 2004, 5, (suppl 1) Cole et al Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International Survey, BMJ 2000; 320: K. Nysom, C. Mølgaard, K.F. Michaelsen, B. Hutchings og E. Andersen Body Mass Index. Danske refenrenceværdier for 0-45 årige Ugeskrift for læger 2002; 164: T. Petersen, S. Rasmussen og M. Madsen Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972 Ugeskr Læger 2002; 164: Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats Ernæringsrådet H. Grønbæk, K.F. Michaelsen, S.A. Madsen Behandling af overvægtige børn og deres familier Månedskrift for Praktisk Lægegerning juni 2004 Hvalpefedt familiens plan mod overvægt Ren Besked Nr.5 november Forbrugernes Hus 40

41 Skema til familien Gøremål Dato dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den dag den 41

42 Forfatterne Professor, overlæge dr.med. Kim Fleischer Michaelsen Professor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole Overlæge ved Pædiatrisk Ernæringsenhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Rådgiver for Sundhedsstyrelsen i børneernæring Medlem af Ernæringsrådet Leder af styregruppen bag projektet "Familier med overvægtige børn", der er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Kommune og Institut for Human Ernæring Psykolog, Ph.D.-studerende Helle Grønbæk Projektleder og psykolog i projektet "Familier med overvægtige børn Ph.D.-studerende med projektet "Psykologiske aspekter i udvikling og behandling af overvægtige børn" Lektor, speciallægekonsulent, Ph.D. Christian Mølgaard Lektor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring, LMC, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Speciallægekonsulent ved Pædiatrisk Ernæringsenhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 42

43

44 Viden forpligter Det kræver viden at forbedre sundhed og livskvalitet en viden, der bl.a. skabes gennem forskning. I dag er Pfizer den medicinvirksomhed i verden, der anvender flest ressourcer på forskning. Vi har i øjeblikket flere end 100 nye lægemidler under udvikling. T PE-2500 Men viden forpligter. I Pfizer tager vi ansvaret alvorligt og bestræber os på hurtigst og bedst muligt at formidle vores specialviden til dem, der behandler patienten. Det gør vi bl.a. gennem vores lægemiddelkonsulenters besøg i praksis og vores produktspecialisters besøg på hospitalerne og gennem Pfizer- Plus. PfizerPlus læring fremmer bedre behandling PfizerPlus tilbyder uddannelse, temahæfter, værktøjer og information til alle vores sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Vi tror nemlig på, at læring fremmer bedre behandling. En af PfizerPlus vigtigste opgaver er at udbyde og støtte tværfaglige aktiviteter. At forbedre sundheden og livskvaliteten er nemlig et fælles ansvar for alle: myndigheder, lægemiddelindustri, sundhedspersonale, patienter og deres pårørende. Vi er 10 medarbejdere, der arbejder aktivt med PfizerPlus. Bl.a. planlægger og udvikler vi kurser, konferencer og kongresser, registrerer tilmeldinger og redigerer temahæfter. Tag fat i os Samarbejde handler om dialog. Derfor er dine forslag og idéer altid velkomne. Tag fat i din lokale lægemiddelkonsulent eller produktspecialist eller kontakt Kåre Lenbroch, chef for PfizerPlus, telefon , Kig også ind på hvor du kan læse nyt om vores uddannelsesaktiviteter. Du har desuden mulighed for at downloade udvalgte temahæfter, bestille materialer (bl.a. patientfoldere, temahæfter og Rejsemedicinsk håndbog) samt få mere information om værktøjer som for eksempel Epios. Log på øverst til højre på hjemmesiden for at få adgang til disse services eller følg vejledningen for nye brugere under Ny bruger? Login-hjælp. Pfizer Danmark Lautrupvang Ballerup Tlf Værdi 75,00 kr.

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt...

Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt... Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt... Forord Forekomsten af overvægt og fedme (svær overvægt) blandt børn og unge er et stigende problem. Overvægt og fedme udvikles i et komplekst samspil

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Overvægt. Simon S. Simonsen

Overvægt. Simon S. Simonsen Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary her bliver børn - børn igen Sådan startede det Hurra for Einar Holbøll Behovet gennem tiderne 1904-1911: Tuberkuløse børn 1912-1939: Underernærede

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere