Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge"

Transkript

1 Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge Bornholm Marts 2015 Bo Møhl Professor, specialpsykolog i psykiatri Psykiatrisk Center København

2 selvskade Kulturelt accepterede former for selvskade Selvskade som coping / sygelig selvskade direkte indirekte

3 Selvskadende adfærd definition.en bevidst, socialt uacceptabel adfærd, som medfører fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om suicidium, men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk og/eller interpersonel forandring. (baseret på Favazza 1996, Suyemoto & MacDonald 1995, Walsh & Rosen 1988 samt Kahan & Pattison 1983)

4 Forskellige typer selvskade Cutting Pille i sår/ hælde syre Slag mod sig selv/kradse Brænde sig selv f. eks. med cigaret, lighter, varm kaffe Bide sig selv Sy i sig selv Sluge genstande (f. eks. hårnåle, sakse) Pådrage sig frakturer, operationer, åreladning Hoveddunken Skin-picking Trække hår ud (trikotillomani) Indtagelse af overdosis fx paracetamol stranguleringsforsøg

5 Indirekte selvskade Indirect self-harm occurs when the person s behaviours result in physical damage to the body in a more roundabout Indirect self-harm does not occur immediately but is deferred or a long term result of accumulation SCBS F.eks. misbrug af alkohol & stoffer risikofyldt seksuel aktivitet spiseforstyrrelser ignorere behandling af sygdom bilkørsel i påvirket tilstand eller på uforsvarlig måde tilbøjelighed til at komme i klammeri/slagsmål ludomani powershopping workaholic

6 Tanker & forestillinger om selvskade Udbredte myter: De gør det bare for at få opmærksomhed Alle gør det Kun unge piger skærer sig selv De mærker ikke smerten, så man behøver ikke at bedøve dem, når de f. eks. bliver syet Mislykket selvmord De kan sagtens holde op, hvis de tager sig sammen det handler bare om viljestyrke Hvad mener I om disse myter? kan I genkende dem?

7 Baggrund for selvskadende adfærd De nye cuttere: Langt de fleste unge, der skærer sig, har haft en helt almindelig opvækst, men stiller store krav til sig selv, føler let skam og utilstrækkelighed (basalt lavt selvværd) Traditionelle cuttere: En gruppe unge, der skærer sig og har anden selvdestruktiv adfærd, har haft opvækst præget af svære problemer - skilsmisse, vold, tab af forældre, sexuelt misbrug, sygdom - og har ofte også. - konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale problemer - spiseforstyrrelser - misbrug af alkohol, stoffer - impulsforstyrrelser

8 Af-patologisering af selvskade Adler og Adler (2007, 2010): cutting is a voluntarily chosen deviant behavior Emo-, Goth-, Punk-miljøer uglification

9 Nogle risikofaktorer for selvskadende adfærd specielt hos børn & unge Familieproblemer (skilsmisse, vold, tab af forældre..) Fysisk, følelsesmæssigt eller sexuelt misbrug/overgreb Konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale problemer Mobning Spiseforstyrrelser Indirekte selvskade (sex. alkohol, stoffer) Impulsforstyrrelser Kammerater & netværk Lav selvfølelse perfektionisme

10 Udløsende årsager til selvskadende adfærd bl.a. Fell body is real 43% Get rid of anger 71% Stop guilt 38% Distraction from memories 58% Distraction from painful feelings 80% Mark to show pain inside 60% Feel selfcontrol 71% Stop flash-backs 39% Self-punishment 83% Feel alive 38% Feel self-control 71% Feel control over others 16% get attention/ask for help 40% Make body unattractive 37% Manage stress 77% Feel safe 26% Sexual arousal or pleasure 12% Stop hurt by others 45% Ownership of body 26% Facilitate or hinder switching 20% Reduction of tension 75% Get medical attention 9% Feel closer to someone who hurt you 10% Remember prior abuse 17% Feel something 57% Release pent-up feelings 77% Get therapist`s attention 16% N= 93 Briere & Gill 1998

11 Effekt af selvskadende adfærd Briere & Gil (1998) before after Anger at others 56% 2% Anger at self 35% 5% Fear 38% 10% Emptiness 40% 9% Hurt 42% 5% Loneliness 34% 8% Sadness 30% 11% Shame 13% 28%

12 selvskade Selvskade = selvmedicinering

13

14 Hvor hyppigt forekommer selvskade? 4% af den amerikanske befolkning har ind imellem selvskadende adfærd Briere & Gil % af gymnasieelever har gjort direkte skade på sig selv. 16% har gjort det indenfor det seneste år 18% af high school elever i Massachusetts USA har skadet sig selv i løbet af 2003 Møhl & Skandsen 2012 Massachusetts Department of Education 2004

15 Dansk undersøgelse af selvskade hos gymnasieelever (Møhl & Skandsen 2012) 21,5% af de involverede gymnasielever ( N= 2864) har på et tidspunkt i deres liv skadet sig selv Frequency of self- harm within the last year contingent on ever engaging in self-harm Women Men Overall Once 29,2% 28,4% 28,9% 2-5 times 30,0% 36,3% 32,3% 6-20 times 12,7% 11,8% 12,4% >20 times 6,2% 14,7% 9,3% None the last year 21,8% 8,8% 17,1% 100% n =353 n=204 n=557 (Chi-Square p < 001)

16 Dansk undersøgelse af selvskade hos gymnasieelever (Møhl & Skandsen 2012) Students who have harmed themselves in the past, but not in the last year Women Men 1 st year 13,1% 7,9% 2 nd year 21,9% 10,3% 3 rd year 32,2% 9,4% 100% n=353 n=204 (Chi-Square p =.02 for women, NS for men)

17 Direct self-harm methods within the group that harmed themselves Female Male Overall Cutting 62,3% 25,2% 50,0% Burnt oneself 12,3% 31,2% 19,3% Scratching 48,3% 31,2% 42,5 % Hit oneself 38,8% 63,8% 47,0% Other 28,2% 7,6% 14,4% (N= 646)

18 Indirect self-harming behaviour in the full sample Female Male Overall Eating disorder 25,2% 6,5% 20, 4% Alcohol blackout 36,5% 43,0% 38,6% Drug abuse 6,0% 12,5% 10,1 % N=2860

19 Årsager til selvskade. Følelsesregulering 50,6% Selvstraf 29,2% At mærke sig selv 12,9% For at få et kick 12,6% Andre grunde 28,3%

20 The addiction of the `90s M. Strong 2000

21 Afhængighed Stærk trang til at skære sig Tanker kredser konstant om cutting Impulsgennembrud Psykisk tilstand er ændret op til og under cutting seancen Cutteren glemmer alt omkring sig også de langsigtede konsekvenser Toleranceøgning Abstinenssymptomer Recidivrisiko

22 Holdninger til unge, der skader sig selv du må ikke /1 skælde ud eller øge hans/hendes følelser af skam eller skyld pga selvskadende adfærd bare fortælle den unge, at han/hun skal stoppe med sin selvskade være bange for at spørge ind til selvskaden Det er vigtigt at anerkende og validere, hvor svært det er

23 Holdninger til unge, der skader sig selv du skal ikke /2 straks tænke på psykisk sygdom føle dig ene-ansvarlig for hans/hendes beslutning om at skade sig selv være den eneste pædagog eller behandler som har kontakt med den unge omkring selvskade undlade at inddrage netværket omkring den unge, men giv dig tid og få en alliance Love noget, som du ikke kan holde f.eks. ikke at fortælle det til andre slække på kravet om at få stoppet selvskaden som det primære mål!

24 Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn & unge? Undgå blottelse (f. eks. ved gymnastik..) Svedbånd Langærmede bluser Blå mærker.. Uheld & ulykker..????

25 Er du i tvivl...så forsøg at få kontakt med den unge du må ikke lade som ingenting!

26 En forudsætning for at du kan hjælpe er, at der skabes en tryg relation: lad være med at fordømme den unges handling den unge gør det bedste hun/han kan. Vis, at det er i orden at tale om selvskade selv om det er svært. fokus skal ikke nødvendigvis være på selvskaden og sårene. Vis bekymring for, hvordan den unge har det følelsesmæssigt. Vis, at du forstår, at selvskaden har mening. Validering: Udtryk respekt og anerkendelse for den unges følelser. Tilbyd evt. den unge et sprog hvis der er brug for det. Vær tydelig i din kommunikation budskabet må ikke være tvetydigt.

27 Afklaring / 1 Få et overblik: Hvem kender ellers til den unges problemer? Hvor lang tid har den unge skadet sig selv? Hyppighed? Hvad udløser selvskaden særlige situationer, tanker, følelser? Hvad er den unges eget bud på en løsning? Hvad kunne hjælpe? Hvad vil den unge have hjælp fra dig til? Hvilke voksne er i den unges netværk? Er den unge motiveret for at søge hjælp?

28 Afklaring / 2 Hvad er omfanget af selvskaden: Hvor ofte skader den unge sig? Hvor lang tid har selvskaden fundet sted? Hvor på kroppen skader den unge sig? Hvilke metoder bruger han/hun til at skade sig selv? Vær opmærksom på om selvskaden har en episodisk eller gentagende karakter. Er der tegn på dissociering f.eks. i form af uvirkelighedsfølelse eller blackouts?

29 Afklaring / 3 Hvilke andre symptomer på mistrivsel har den unge? ensomhed, konflikter, nedtrykthed? selvmordstanker/-adfærd? misbrug depression, spiseproblemer, psykotiske symptomer. Hvad opnår den unge ved at skade sig selv? - affektregulering, dulme tomhedsfølelser, straffe sig selv, få et kick, påvirke relationen til andre? Hvordan reagerer den unges omgivelser? familie, venner, kæreste Har den unge prøvet at holde op med at skade sig selv? hvad skete der?

30 Tidslinie hvornår startede det? hvad triggede den første selvskade? Første erindring Nu

31 Hvornår skal man henvise til læge eller psykolog? Hvis den unge skader sig selv igen og igen Hvis der er tale om alvorlig selvskade Hvis der også er tegn på indirekte selvskade Hvis der er mistanke om generel mistrivsel Hvis der er alvorlige problemer omkring den unge Hvis der er bekymring for selvmordstanker

32 Invaliderende miljø Vedvarender kommunikation, som spejler individets reaktioner, specielt følelsesmæssige & private (fx tanker, følelser, ønsker, behov), på en skæv, ukorrekt, ned- eller latterliggørende eller på anden måde invaliderende måde - umarkeret og inkongruent spejling 32

33 Udvikling og vedligeholdelse af følelsesmæssig dysregulation Sårbarhed Hændelse Historisk mønster af invalidering Forhøjet emotionel tænding Udtrykker sig skævt Mødes med invalidering (Fruzzetti, 2005)

34 primære versus sekundære følelser Aggression Angst Skyld Skam Jalousi Selvhad Frustration Nedtrykthed aggression/ selvskade

35 validering Validering er, når vi kommunikerer accept og anerkendelse af personen/adfærden Validitet betyder, at noget har relevans og er meningsfuldt i en bestemt sammenhæng

36 Fra impuls til overblik brug af kædeanalyse

37 Kædeanalyse / funktionel analyse Sårbarhed Primært mål (PROBLEM ADFÆRD) Udløsende hændelse Forstærkende konsekvens Led i kæden (Sekvenser af T-F-A)

38 Forhindre problemadfærd ved at bruge nye færdigheder Sårbarhed PROBLEM ADFÆRD Udløsende hændelse Forstærkende Konsekvens Anvender nye færdigheder

39 De fire moduler i færdighedstræningen Opmærksomhedsfærdigheder Relationsfærdigheder Færdigheder i følelsesregulering Holde ud - færdigheder

40 Opmærksomhedsfærdigheder At være maximalt tilstede i nu et mindfulness Iagttage (blot bemærke) Beskrive (sætte ord på) Deltage (bliv et med handlingen) Ikke dømme (vær neutral) Gøre en ting ad gangen (vær tilsted i nu et) Være effektiv (undgå burde/skulle)

41 Relationsfærdigheder At nå sine mål skaffe sig det, man vil have / sige nej til det man ikke vil have. At bevare relationen. At bevare selvrespekten

42 Følelsesregulering At forstå sine følelser: Identificere, iagttage og beskrive, hvordan påvirker følelsen mig? Reducere sin sårbarhed: Spise fornuftigt, undgå rusmidler, søvn, motion, etc, øge positive følelser. Reducere den følelsesmæssige smerte: give slip gennem opmærksomhed og handle modsat

43 Kontrasterende følelser Læse en bog Se film Læse gamle breve Høre musik Small talk Tænk på en person du er vred på med forståelse og medfølelse

44 Hold-ud færdigheder Klare vanskelige situationer uden at forværre tilstanden: 1. Distrahere sig selv 2. Lindre ved at berolige og trøste sig 3. Veje fordele og ulemper ved at holde ud (og ikke være destruktiv) 4. Forbedre nuet

45 Distraherende adfærd Gør noget rart (sport eller hobby) Gør rent Gå på café Inviter en på besøg eller besøg en Arbejde Spil computer Gå i svømmehal/frisør/solarium

46 Gør noget rart for dig selv Tænde et lyst Hør musik og syng med på dine yndlingsnumre Gå en tur og koncentrer dig om naturen Tag et varmt bad Læg en kold klud på panden Gå på café med en veninde

47 Gode forestillinger En varm strandbred En god rejseoplevelse En god sexuel oplevelse

48 Planlæg & gør ting Besøg en veninde eller tante Anna Køb en bog eller en kjole Køb en plante/blomst Planlæg en rejse - forbind dig med livet!

49 krisekort F. eks. Tag et varmt bad Ring til Hanne (telefon ) Ring til modtagelsen (telefon ) Musik (Eric Clapton) Løb en tur Spis en plade chokolade

50 Forebyggelse af tilbagefald hvad kan udløse selvskadende adfærd? (situationer, oplevelser, tanker, mennesker, musik, lugte etc) hvad gør du i stedet for? opdateret krisekort med plan

51 elvskaderes & klinikeres vurdering af, hvad der var gavnligt i behandling Selvskader kliniker 1. at have en langtidsrelation med behandler få mulighed for at tale om fortid at få telefonkontakt mulighed 24 timer at få psykoterapi/rådgivning tage foreskrevet medicin at have kontakt med en, der kan klare s.s at blive spurgt om sexuelle problemer i fortid diskussioner blandt personale omkring pt at blive indlagt på hospital at personalet ikke fokuserer på s.s at andre tager vare på skarpe genstande at påtage sig ansvar for egne skader at have kontakt med specielt personale at have lært afslapningsteknik 3. Huband & Tantum 2004

Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter

Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter Livsmod 5 december 2011 Klinisk psykolog Bo MøhlM Cand.mag. & cand.psych. Psykiatrisk Center KøbenhavnK Projekt livsmod 5 december Ved Bo

Læs mere

Selvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København

Selvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København Selvskade Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København SFI DGI byen 2 0kt 2012 Anna Skrabal the cutter, 2011 Non-suicidal self-injury

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl

Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Forvaltning af psykisk spænding Stress Spænding Afledning/flugt Selvmedicinering coping afhængighed

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

SELVSKADENS PSYKOLOGI

SELVSKADENS PSYKOLOGI SELVSKADENS PSYKOLOGI LIVSMOD D. 15.01.16 Lotte Rubæk Om mig Autoriseret psykolog Ambulatoriet for spiseforstyrrelser, BUC Bispebjerg Opstart af første danske forskningsprojekt om selvskade på Rigshospitalet

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013.

Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013. Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013. Torsdag den 26. september 2013 kl. 9.30-16 Vane- og impulsforstyrrelser og ADHD 9.30-10.00 Om nogle af de mange former for impulsforstyrrelser

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Unges selvdestruktivitet

Unges selvdestruktivitet Unges selvdestruktivitet Fokus på unges selvskadende adfærd og selvmordsforsøg v/ Per Straarup Søndergaard Fagbogsforfatter Uddannet lærer og vejleder. Journalistiske bøger baseret på interview og research.

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SELVSKADENS PSYKOLOGI

SELVSKADENS PSYKOLOGI Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt SELVSKADENS PSYKOLOGI SOCIAL SMITTE OG FOREBYGGELSE CHRISTIANSBORG D. 25.05.16 Lotte Rubæk Selvskade og social smitte Definition Definition

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

University Collage Sjælland Pædagoguddannelsen Roskilde, Bachelor Januar 2012, Camilla Kraiberg Rocatis, Denise Minor Nielsen, Betina Bøgeholm Madsen

University Collage Sjælland Pædagoguddannelsen Roskilde, Bachelor Januar 2012, Camilla Kraiberg Rocatis, Denise Minor Nielsen, Betina Bøgeholm Madsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (Fælles)... 1 Indledning (Fælles)... 3 Problemformulering (Fælles)... 4 Problemafgrænsning (Fælles)... 4 Metode (Fælles)... 4 Del 1- Selvskadende adfærd og mulige

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Håndtering av problemskabende adfærd

Håndtering av problemskabende adfærd Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Ensomhed. Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det?

Ensomhed. Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det? Ensomhed Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det? Oplæg hos Linien Andreas Nikolajsen Cand. Psych. Projektleder Ensomme Gamles Værn 9/29/2016 1 Hvad er ensomhed? En tilstand der opst

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere