BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG"

Transkript

1 BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG Foretaget d med studiepsykolog på RUC, Santos Paz Pérez 1. Kan du som fagperson definere begrebet [angst]? 5 10 Oh, det er svært, jeg vil sige i har sikkert læst en, går jeg ud fra i hvert fald, man kan gå på nettet og finde ud af hvad angst er. Fordi angst indgår i en masse ting, generelt kan man godt sige, at det kommer an på om det er de studerende, eller de mennesker der kommer til os med angstsymptomer, de har oplevet i lang tid at have noget uro i kroppen og sådan være bange for nogle ting som man normalt ikke bliver bange for. Så er der nogle forskellige kriterier, om hvor lang tid om man kan definere som angst eller ej, også er det afhængigt af, om det er indenfor det etablerede system, eller hvordan man arbejder med det. Her er der utroligt mange, i hvert fald et stigende antal studerende der kommer med angst, enten præstationsangst eller socialangst - kan i næsten regne ud. Og så kan jeg lige fortælle jer, hvad jeg mener om det Men ud fra, du er jo psykolog, hvordan ville du definere begrebet, hvis du kan det? Grunden til at jeg ikke gør det så klart, er fordi jeg tror det kommer an på hvilket teoretisk udgangspunkt man har. Jeg tænker at alle symptomer kommunikerer noget, fysisk eller psykisk ikke at der er noget galt med én, men det er noget galt med den måde man takler noget på i sit liv. Så kan man have forskellige meninger omkring det alt sammen, det kan også være man har en depression, så er det afhængigt af hvem du spørger, hvordan man definerer angst. Derfor vil jeg ikke sige, jeg kan ikke give en generaliseret definition af angst for det kan i hente på nettet, forstår i hvad jeg mener? Også fordi det er angst, der er en forening og så kan i Men det er hvordan man møder det så. Hvordan man møder symptomer, det er noget helt andet. Fordi man tænker, bare en ting som socialangst, det er udtryk for at man har det svært med at møde andre mennesker og det er faktisk måden man møder dem/det på der er problemet, derfor kommer angsten. Angsten er altid en advarsel fra psyken. Man bliver advaret om, ikke at der er noget galt med én selv, men der er noget galt med den måde man møder en situation på. Det samme som når kroppen reagerer med nogle fysiske symptomer, det er også en advarsel. Hvis man har smerter og ondt et sted så er det fordi kroppen advarer, som nogle Side 1 af 27

2 advarselssignaler. Og nogle gange kan man definere, hov jeg har ondt i mit knæ fordi jeg har overbelastet det, andre gange har man ondt i knæet fordi det kan have noget med ryggen at gøre, det samme med angsten. Det er meget let at definere angst som hvis du er blevet bidt af en hund og når du så møder andre hunde så kan du godt føle at okay jeg kan godt forstå det men det er også måden du møder hunden på der er problemet. Du møder op med frygt, så er du også med til at skabe den der situation. Andre gange kan du ikke definere det for det kan være noget eksistentielt omkring éns liv generelt, at man er bange for at begå fejl, bange for at gøre nogle ting - og så kommer den her uro hver gang man er sammen med andre mennesker. Man har den her uro og man kan ikke forstå det for man tænker hvorfor i alverden er jeg nu bange, der er ingen grund til at være bange, det er der ingen grund til for det er søde mennesker jeg er sammen med, så derfor er det utrolig svært at definere helt konkret. Det er en gammel ur-mekanisme, i virkeligheden, børn bliver hjulpet af deres angst ikk, at springe over hvis der er en eller anden stor kløft, så er det angsten der hjælper dem. Fordi, brr - de bliver advaret. Så man kan godt sige - jeg ser det som en advarsel, som psyken sender. Symptomer kommunikerer altid noget, de symptomer vi får. Problemet er, at vi tænker, at der er noget galt med os selv, i stedet for at tænke at det ikke nogen gange er én [selv], som der er noget galt med, men den måde man møder nogle ting på i sit liv. Derfor kommer angsten. Giver det mening? Det giver rigtig god mening. Det handler også om alle mulige ting, om man har en depression eller stres eller et eller andet, man kan bare sige jeg er syg fordi jeg er deprimeret - men der er ingen grund til at man har lyst til at stå op om morgenen, fordi man vil undgå en situation i sit liv man finder som [værende] ubehagelig, man ikke magter. 55 Kan man sige at der er en årsag til angst? Altid, det vil jeg synes. Også til alle symptomer - jeg tror ikke at det er nogle ting der er medfødt, for ellers kan der ske nogle ting i dit liv, hvor du kan være med til at eksponere andre ting - det er det altid. Så ens angst er altid provokeret af noget? Jo, men problemet er, nogle gange kan du ikke relatere det til noget, som jeg sagde til dig Side 2 af 27

3 før - hvis du er bange for at række hånden op hele tiden, og du føler hele tiden, at du ikke skal dumme dig, eller når du er sammen med andre mennesker, kan du tænke hold da kæft hvor er jeg kedelig eller de har en masse spændende at sige - jeg sidder her og har ikke noget spændende at sige, så kan du være angst i denne dér situation, men angsten prøver at fortælle dig, at det er måden, du møder situationen på, der er problemet. Fordi; du føler hele tiden, at når du skal sige noget, så skal du sige noget spændende. Du skal ikke være kedelig og alle de der ting. Så i virkeligheden er det en advarsel du misforstår. Så er der noget galt med mig fordi, prøv at se jeg ryster, der er ingen grund til at ryste så man fjerner sig endnu mere fra situationen Ja Øh, men du kan også spørge en læge, og en læge kan også stille, derfor tænker jeg, efter det i spørger at kunne sige til dig nå, men det er noget der, psyken producerer som depression og de der ting Det er meget betænkeligt - fordi jeg tænker, hvorfor er der så stor stigning i alle de her ting, hvis de altid har været der? 75 Når du sidder og svarer rykker det rundt i de her ting/spørgsmålene Jeg synes at de hænger sammen Jeg synes bare at det var ret interessant at, du snakker om at man ikke rigtigt kan definere angstbegrebet, det kommer jo an på ens teoretiske fundament. Symptomerne kan man definere, hvad der sker - der kommer uro i kroppen, at du får kvalme, du er anspændt i en situation - det er meget fysisk de symptomer, angsten, man kan tydeligt, man kan godt sige, at det faktisk er en af de symptomer, som er lettest at definere, fordi når folk kommer til os med de symptomer dér, det er rigtig godt at definere det. Ret tit siger de jeg har angst. Så det er faktisk - der er nogle gange symptomer kan være svært, men her siger folk jeg føler uro, jeg er bange når jeg skal op i toget eller når jeg skal [være sammen med] med andre mennesker, så kommer denne her uro konstant. Nogle gange i form af kvalme, og man bliver - det er meget fysisk. Nogle gange kan hjertet banke. Jeg går ud fra, at i har læst om alle de her ting i forvejen og beskæftiget jer med det, det er derfor, jeg tænker, at symptomer kan i godt definere ud fra ting i kender, men jeg synes det mest interessante er at se hvordan - hvad er det det fortæller, for at sige det ligeud: hvad fortæller angst? Side 3 af 27

4 Det sidste underspørgsmål var hvordan den opstår, men det var du lidt inde på, i forhold til at det kan være, at man er bange for et eller andet, men at det er svært Man kan ret tit sige, at det opstår, fordi psyken advarer på grund af en situation, man selv oplever som enormt belastende og ikke magter. Man ikke møder det. Som det der med socialangst, det er ret typisk, også at det sker - man er bange for at være bl.a. menneske. Problemet er dét, at det er måden man møder andre mennesker på, der er problemet, fordi hvis du føler, at du kun kan være sammen med andre mennesker, hvis du er på en bestemt måde, så er det klart, at din psyke prøver at sige, at det er en belastningssituation. Hver gang man rækker hånden op og skal sige noget klogt, så er det meget belastende at række hånden op. En ting jeg bruger ret tit, når jeg holder workshops om præstationsangst, er som et eksempel hvad der sker, hvis der kommer tyve mennesker, og det her er et meget enkelt eksempel, og hvis de ikke kender hinanden, og man siger til dem i skal rejse jer op og præsentere jer for hinanden hvad sker der så? Langt de fleste får brr - hjertet begynder at banke. Hvorfor det? Fordi folk de tænker på hvordan skal jeg forklare det, jeg skal passe på, at jeg ikke stammer, jeg skal være sikker selvom man måske kun skal sige sit navn, og hvorfor man kommer dér. Man kender ingen i rummet, hvis du spørger folk hvad hedder de to ved siden af dig siger langt de fleste, at det aner de ikke. De er i deres egen boble. Derfor opstår angsten, fordi vi i virkeligheden gør noget, der er meget uhensigtsmæssigt. Det er lidt ligesom, at man godt kan lide, at lytte efter hvad de andre siger, jeg ved ikke om det giver mening. Jo. Fordi i virkeligheden I kan godt mindes det her senarie, når det er min tur, så skal jeg sige det tydeligt, og jeg skal virkelig! Også selvom man måske bare skal sige jeg kommer her fordi det er et interessant emne, jeg hedder Oliver eller hvad som helst. Men folk reagerer efter hvad der sker i rummet - man er ikke til stede. Og hvis du er nummer tyve i rækken, kan hjertet banke, og det er bare et angstsymptom, som siger, at det er måden, som du møder situationen på, der er problemet. Hvis du gerne vil have lov at sige og prøve at høre efter hvad de andre har at sige, fordi alle kan huske deres navne, og hvad de hedder, men [det kan du ikke, fordi] du er ikke til stede. Du opdager hvordan du skal være til stede. Og ret tit er vi ikke til stede i en situation - vi opdager hvordan de andre er til stede, og nogen gange er vi meget fraværende. Når jeg taler med jer, og jeg tænker kan de bruge hvad jeg siger [eller] kan de ikke bruge hvad jeg siger så er jeg ved at forholde mig til, hvordan i tager imod Side 4 af 27

5 125 mig, så kan det godt være, at jeg bliver angst. Giver det mening? Ja. Det er bare nogle enkelte eksempler, på hvordan det kan opstå. Så kommer denne her mekanisme, psyken, der er en belastning - at man skal ud og bevise, at man er dygtig til sit job, man kan virkelig og har noget at fortælle - så sker der det her, at psyken begynder at advare at det her, det er fandeme belastende fordi man er på job Mødet med systemet, hvis der kommer en studerende eller en person op til dig og siger, at de er angst, hvordan afgør du så, om der er tale om angst? Det er faktisk et af de letteste symptomer, fordi det er sjældent, når folk kommer til mig - de er rigtig gode til at definere det, at de har angst. Vi kender alle sammen ordet panik, det er et ord, man bruger ret tit jeg har det her panik, jeg har den her uro i kroppen, hver gang jeg skal være sammen med nogen, eller hver gang jeg er alene, også når man er alene hjemme - eller om natten: jeg er bange for at der kommer nogen det er nogle angstsymptomer. Så det er faktisk utroligt - nogle af de letteste symptomer af definere. Det største problem er, hvad det er, man gør [ved det]. Der er nogle forskellige meninger, nogle får angst-dæmpende medicin, hvis det er meget, meget slemt. Det kan også være [manglende ord - svag lydoptagelse], hvis det er ledsaget af noget andet, man kan blive så påvirket af det. Men det er i yderste tilfælde. Mange af de studerende som kommer her, kan man sige at nå - de har været hos deres egen læge i forvejen, men langt de fleste har gået i lang tid med den her følelse af uro, af ubehag, og de synes generelt der er noget galt med mig. Og det synes jeg, er det største problem, at man selv begynder at tro at jeg må være syg i hovedet, fordi der sker de her ting. Så folk er meget bevidste om det, når de kommer op? Ja. De er allerede klar over at de har angst? Ja, langt de fleste virkelig, det er meget sjældent. 150 Og det passer også? Det passer også godt ja. Og så er det simpelthen bare at sige hvordan kan man bruge den her angst? Fordi hvis man siger, at psyken advarer én - det samme som at sige at hvis jeg Side 5 af 27

6 155 var jeres psyke, og jeg prøver at fortælle jer noget vigtigt, og I ikke hører efter, hvad ville der ske? Jeg ville begynde at råbe af jer til sidst. Til sidst ville I kun høre min råben. Så hvis man ignorerer hvad angsten kommunikerer, så kan man risikere, at den bliver ved med at komme. Det [angsten] er som the messenger, som jeg kalder det. Det er budbringeren. Så hvis ikke man gør noget ved det, banker den selvfølgelig på Så man skal konfrontere den? Konfrontere og bruge den ja. Se hvad der er, man prøver at fortælle sig selv, hvad er det psyken prøver at fortælle én. Det er det samme, som hvis man har et mareridt midt om natten, det er fordi éns psyke prøver at fortælle én noget vigtigt. Problemet er, at det kan være så voldsomt for eksempel at undgå de der billeder, og så er det eneste man tænker jeg skal tænde lyset. Det er skide svært, at forstå hvad i alverden det betyder jeg bliver forfulgt, eller der er nogle der forfølger mig, der sker noget grimt men i virkeligheden er det noget ret vigtigt, man prøver at fortælle sig selv. Så generelt kan man sige at alle symptomer kommunikerer noget, det samme kropsligt - den kommunikerer også noget. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan bruge det, hvad den kommunikerer I forhold til diagnosticering: Hvad oplever du at folk de kommer og henvender sig med? Hvilke typer angst er typisk for eksempel herude [RUC] eller hos studerende? Præstationsangst. Øh og socialangst. Og så kan man godt sige, at der er et stigende antal mennesker, der lider af det, der er nogle, der kalder sociale patologier, og det er: angst, depressioner [og] det er spiseforstyrrelser og jeg tror at de alle har det tilfælles, man kan se det siden jeg startede her, jeg startede i studenterrådgivningen i 2001, for tretten år siden, det de har tilfælles, er at det altid er blevet svært generelt for mennesker at føle sig utilstrækkelig, at man ikke har kontrol over ens liv konstant. I dag skal du have kontrol over alt, du skal vide hvorfor - hvis der er - noget galt med én selv, man skal vide hvor man er på vej hen, det er næsten forbudt at være trist, fordi hvis man er trist, så tænker man, at der er noget galt med en selv. De der følelser man har med at - normale følelser kan blive svære at rumme, at føle sig utilstrækkelig og at være utilstrækkelig. Problemet er ikke i vores utilstrækkelighed, problemet er hvordan man selv håndterer de ting. Det er Side 6 af 27

7 svært, hver gang jeg ikke forstår noget, jeg tænker jeg er dum, jeg egner mig ikke til mit job hver gang jeg har en dårlig samtale, det kan blive utrolig farligt. Det er det samme som, hvis man, hver gang man er trist, tænker at jeg kan ikke finde ud af mit liv, der er noget galt med mig eller hvis man en gang imellem er i tvivl. Derfor er der virkelig et stigende antal mennesker som kommer med de der, for psyken reagerer på det i hvert fald. Det sker generelt faktisk - hvorfor er der et stigende antal depressioner i dag? Hvis man er trist i tre-fire uger, kan du risikere at man selv tror, at man må have en depression. Normalt er der en grund til det, man har ikke lyst til at stå op om dagen, fordi det er en tilværelse, man skal møde, som man ikke selv synes, at man magter. Jeg tænker generelt at præstationsangst, det at præstere, jeg tror man kan præstere på mange måder, ikke kun fagligt, man føler også at man skal præstere i sociale relationer. Man skal præstere i mange ting, hele tiden, man skal leve op til - man skal være en fantastisk ven, en fantastisk kæreste, man skal være fantastisk til det hele. Og det er rigtig godt at have de forventninger, problemet er, at man er afhængig af at indfri dem hele tiden. Jeg tror, at det er godt at have de forventninger, men problemet er, at man er rigtig dårlig, når man ikke kan indfri dem, så føler man jeg dur ikke til det her. Det samme som jeg sagde før, hvis man er sammen med andre mennesker og føler, at man er kedelig årh jeg er helt forfærdelig, jeg er dårlig, jeg egner mig ikke til at være sammen med andre så er man på job. Ikke kun fagligt, men også personligt. Jeg tror, jeg bliver tilkaldt, for der er mange med det her, der er mange ting, man kan kontrollere, man kan kontrollere sin krop, man kan kontrollere mange ting - og så har man en følelse af, at man kan magte noget. Du taler meget om socialangst, panikangst og præstationsangst her på studiet, behandler du de her forskellige typer angst forskelligt? Det gør man og det gør man ikke, for jeg tror, det vigtigste er at vide hvad der dækker over. At sige hov, hvis man tænker at det er et symptom, det samme som hvis du har en depression, er det vigtigste at sige hov, hvad er det for en tilværelse eller hvad er det for nogle ting, i dit liv der er medvirkende til det og så hvad man kan gøre ved det. Jeg tror det er ret vigtigt generelt i mennesket, i hvert fald dem der kommer her, de er meget bevidste omkring, hvad det er, der ikke fungerer. Folk er generelt meget selvbevidste, men det vigtigste er hov, hvad kan jeg så gøre. Det er lige så vigtigt, det jeg kalder Side 7 af 27

8 215 behandle, ikke forstå hvorfor man har det, som man har det men også - og hvad så, hvordan kommer jeg videre? Du siger så, at angsten er noget, der kommer, når kroppen prøver at sige noget til en? Ja, kommunikerer alle symptomer. Vil det sige at angsten kun er der, når noget er galt eller noget, der skal ændres? Det er meget interessant ja, for så kunne du jo opleve angsten, og det er meget godt. Nogen gange kan du have en rigtig god dag, og det kan være dagen, hvor den kommer. Nogle gange kommer den lidt i situationer, som er ubehagelige, men nogle gange kan den også komme, når du har det bedst. Der hvor ens forsvarsmekanisme er helt trådt ud af kraft, så kan den banke på. Så er det der, hvor man virkelig har, virkelig svært ved at forstå det. Hvad helvede, hvad sker der nu? så begynder det lige pludseligt - alle de her ting. Og det er virkelig svært, når man generaliserer angst, for så er det virkelig svært at knytte til noget det er lettere at sige jeg kan godt forstå, at jeg har det, som jeg har det, for nu skal jeg herud og præstere sammen med andre, eller det er ubehageligt at være sammen med familien eller hvad fanden det nu er. Men når det er sådan, at det kommer ligesom et lyn fra en klar himmel - så er det virkelig svært, for så går man selv i panik over det. I stedet for at sige, men alligevel er det det samme fordi det er ens forsvarsmekanisme, som er ude af kraft og så borfp kan den banke på. Så er det virkelig, for en selv, svært at knytte til [noget] og det bedste man kan, gøre i de der situationer, det er at, imens det står på, at tænke på at angsten generelt er ufarlig, man kan godt sige jeg kender ikke nogen der dør af den men det opleves som enormt faretruende, fordi hjertet kan banke borfp, men i virkeligheden det kan man ikke rationalisere. Det svarer til, at hvis man er enormt vred og skal begynde at rationalisere over vores egen vrede, det kan man ikke. Man er bare sur dér. Det er først, når det går over, at man kan tænke hvad i alverden sker der?. Man kan være nysgerrig. Men når man er midt i den, så er man meget labil. 245 Så din tilgang til behandling af de forskellige angsttyper er intuitivt, du tager udgangspunkt i den enkelte, men? Ja, jeg tager altid udgangspunkt i at symptomerne kommunikerer noget. Side 8 af 27

9 Med udgangspunkt i de enkelte symptomer- Ja. -men kan man snakke om, at der er én og samme kerne, hvor angsten så udmønter sig i noget forskelligt? Hvordan? Så at det bare er noget der er i alle mennesker, men som bare tager form i forskellig slags? Ja selvfølgelig, som jeg sagde før er det en ur-mekanisme som man har. Hvis du tager ud til naturmennesker, ud i junglen og der sker et eller andet, så er det noget, der var der, det er noget, der er faretruende. Problemet er at de ting der er faretruende i dag i vores liv som vi - dvs. nu har vi alle sammen et sted at bo som regel, og de der ting, så er der nogle farer, man skal nogle gange tænke på hvad det er for nogle farer, der er, der udløser det. Det kan være meget forskelligt ud fra hvor du er henne, fra kultur til kultur og fra menneske til menneske. Derfor tænker jeg, at det også er meget socialt bestemt, hvad der er for nogle typer, hvorfor er der så mange med præstationsangst i dag? Nu sammenligner du med urmennesket i junglen som var bange for måske nogle farlige dyr eller noget. Er der forskel på det, at være bange for at blive slået ihjel af et dyr, og så på den angst som der er i dag? Det lyder som om at junglen var angst for dyr, og i dag er det angst for noget mere ubestemt. Jamen det er noget altid noget ukendt. Det er noget ubestemt. Man kan sige, at det er noget, som man føler, man ikke magter. Et eller andet sted. Så er der forskellige typer, men alligevel tror jeg at kernen er den samme. Det er psyken der reagerer på det udefra, og sådan har det altid været. Det er fra at man som lille barn, som menneske har oplevet angst. Jeg tror, at hvis i spørger jer selv, har man på et eller andet tidspunkt stået overfor en situation, hvor man tænker *gisp*, det kan være midt om natten eller hvad som helst eller et fremmed sted, så det er ikke noget unaturligt. Problemet er når det begynder at optræde i nogle situationer, man selv føler det er kraftedeme unaturligt, det er ikke rationelt, jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg kan være så bange for at være sammen med andre mennesker eller komme op i et tog eller blive låst fast eller et eller andet det er det. Er der nogle angsttyper, som er værre end andre eller handler det om nogle andre Side 9 af 27

10 280 ting? Ja, altså der er forskellige grader af angst. Jeg tror faktisk at en af de ting som folk der har generaliseret angst, fordi det er, som jeg sagde før, hvis du giver frihed til noget nogle gange, så kan det opleves stærkt og symptomerne er forskellige - i forskellige grader. 285 Kan angst føre over i andre sygdomme eller andre tilstande? I dag er der mange, der siger, at man kan ikke sige, at der fører til andre ting, men nogle gange har jeg haft mennesker som både lider af angst og depression, det har i sikkert hørt eller læst, går jeg ud fra, men, øh, man kan også sige det på samme måde, hvis man er deprimeret, og de her ting, så er man også stresset. Nogle gange optræder det ikke kun alene, det er forskellige tilstande der kan optræde i forskellige grader. Så kan man diskutere, hvad det betyder at være stresset. 290 Jeg tænker om angsten kan være provokerende for andre potentielle sindslidelser? Næ. Så skal det være på den måde, at man snakker om personlighedsforstyrrelser og de ting, men så er det en anden type. 295 Men det er ikke noget, angsten fremprovokerer, altså hvis man ikke behandler? Nej. Så er det nogle andre ting, man har med at gøre, som er tungere og tilfældigvis i den tunge ende, så er det virkelig slemt, du kan også få en angstpsykose eller forskellige ting, men så er det virkelig på et helt andet plan vi taler om. Det er klart, så er det virkelig svært, så er det en psykose, som er angst, så er det en hel anden karakter Behandling, hvordan behandler du angst? Jeg tror, at jeg har svaret på det før, for jeg tror, at ethvert menneske kommer med hver sin historie. Så kan man godt sige, at der er nogle forskellige former for angstbehandling. I har sikkert hørt om fobiskoler og nogle forskellige ting, man kan gå hos lægen, og man kan også få angstdæmpende medicin. Jeg går ud fra, hvad jeg fortalte før, at jeg tror, at der er lige så mange symptomer, hvis de ikke er så slemme, at jeg tror, de kommunikerer noget, det er vigtigt, at finde ud af hvad de fortæller. Side 10 af 27

11 (5.) Så du opfordrer folk til at lytte til angsten? Jo-ja, i hvert fald - problemet er nogle gange, at man ikke selv kan forstå hvorfor i alverden, den er der. Det er det samme som at sige, at nogle gange er det ikke nok, at lytte til at det gør ondt i knæet, nogle gange ved man det godt, men så skal man komme til nogen, som måske kan hjælpe én til at finde ud af, hvad det er. Men jeg siger generelt, at jeg tror, at alle symptomer kommunikerer noget. Ikke at der er noget galt med en selv, men noget galt med den måde man tackler sit liv på. Og det er det, du konfronterer folk med, hvis de søger en eller anden form for behandling? Det er det, jeg i hvert fald prøver. Er der nogle gange hvor angsten, hvis du har fobi for hunde for eksempel at angsten prøver at fortælle dig noget andet, end at du er bange for hunde? Fuldstændig. Men at det bare udmønter sig på noget tilfældigt? Et eksempel er de mennesker der kan være enormt bange for at tage bussen, det har i sikkert hørt, at man har angst for at tage bussen. Det er ret interessant hvad de fortæller. De samme mennesker kan være enormt gode til andre ting som for eksempel at være nogle vovehalse, eller et eller andet, men når de sidder og føler sig låst fast - og det her er en generalisering - nogle gange afspejler det, at de føler, at de ikke kan styre deres liv, når du sidder fast et sted. Tænk det på samme måde, som en drøm du skal tyde, at du er derude, og så er du overladt til andre, og så har du også mistillid til andre, der kører for dig. Ret tit er det dét - i virkeligheden at det afspejler noget andet. Samme som en drøm, hvis du slår din mor ihjel i drømmen og så vågner om morgenen, og det var helt vanvittigt, det er ikke ens mor, man ville slå ihjel, det er forholdet til hende, det er et dårligt forhold. Man kan tyde det, at jeg blev morder, haha. Ret tit, kan det være udtryk for noget andet. Så hvis du bliver bidt af en hund, eller hvis du har været udsat for en trafikulykke, så er det ret naturligt, at du er angst for at komme op i en bil, det kan du referere til - hov det kan jeg godt se, det er dérfor. Eller i junglen, hvis der er et farligt dyr, så er det lettere at have med det at gøre, fordi man kan identificere det. 335 Så er måden at behandle det på, at få folk til at være opmærksomme på hvad det i virkeligheden er, eller hvad? Ja, som du siger, så er det dér man skal gå på opdagelse, hvad handler det om? Fordi det er skide svært for et voksent menneske at sige jeg er bange for at komme op i en Side 11 af 27

12 340 bus og så dele det med andre. Det er lettere at sige Jeg er bange for hunde, fordi jeg blev bidt, da jeg var barn. Det er også dét, at man går alene med de der tanker. Man synes det er pinligt nogle gange at man kan - ja Så må der også være en form for definitionsforskel mellem den type angst som handler om dig, som individ, og så udmønter sig på et eller andet, i forhold til den angst, som er skabt af en eller anden konkret situation? Ja, men du føler samme angst, men det kan alligevel være meget forskelligt. Man kan sige at socialangst - der kan være så mange historier, socialangst utroligt mange historier. Fordi det er hvordan, du møder andre mennesker, det handler om. I din opvækst kan du finde mange ting - om du altid bliver til - du må ikke sige noget forkert, altid komme ud med den rette ting, andre gange kan der opstå scener, fordi man ved, at man er [sammen] med nogle kloge mennesker her, så jeg skal passe på hvad jeg siger. Så det handler også om at finde ud af, hvad for en historie, den enkelte kommer med, vi kommer med vidt forskellige historier, så det kan give mening. Derfor kan man ikke generalisere og sige hvis jeg bliver udsat for det, så sker der det. Også en trafikulykke, der er nogle, der er rigtig gode til at komme over det, og nogle der har det virkelig svært, der kan være mange ting der kan spille ind. Derfor, når man arbejder med diagnoserne, nogle gange, så får jeg lavet nogle fælles kasser om hvordan det kommer til udtryk, men historierne bag dem er vidt forskellige. Det er sjovt hvad man ligger i det, også hvordan man selv ser mulighederne for at komme videre, hvilke ressourcer man selv har. Også i éns - socialt omkring en selv. Så der er mange ting der spiller ind, også det der, man går alene med det, man er så bange, man skammer sig nogle gange over at have det på en bestemt måde, oh, jeg har det her, jeg kan ikke tillade mig at dele det med andre det har også en stor betydning. 365 Hvordan/hvad kan du gøre anderledes end en læge? Lige præcis, måske, altså, at prøve at finde ud af hvad symptomet fortæller rent psykologisk. Hvor lægerne, ikke alle, generelt er mere optaget af at fjerne symptomerne. Jeg bruger det der eksempel, hvor jeg siger, at der i gamle dage i krig hvor man brugte de her budbringere, messengerne i kender alle sammen don t kill the messenger - og Side 12 af 27

13 hvis budbringeren kom med en dårlig nyhed, så blev de straffet eller slået ihjel indtil der kom en anden - jeg tror det er vigtigt at man lytter til budbringeren. Don t kill the messenger, listen to the message. Og nogle gange kan det være svært at identificere, hvad det er, man prøver at fortælle sig selv med de der mærkelige ting. Men i langt de fleste tilfælde ligger det i ens måde at møde livet på, det er det man skal tænke, at det kan være forskellen. Og jeg tror, måske at jeg har flere ressourcer end en læge. Fordi de kun har et kvarter eller noget. Og så skal en læge nogle gange sende én videre - eller i første omgang dæmpe symptomerne ned. Nogle gange kan det også være nødvendigt at dæmpe det ned, for det kan være det samme som at sige, at hvis du har smerter i dine tænder, og de er hævet, så skal du gerne have morfin - men det er ikke nok. Man skal fjerne dem, måske nogle gange symptomerne... Ja En psykiater - gør han det, du gør? Det er meget forskelligt hvordan psykiaterne er, det kommer an på hvilke udgangspunkt de har. Psykiaterne er ligeså forskellige som psykologerne, og der er nogle der er meget medicinorienteret, og andre der går ind for samtaleterapi samtidigt, der er nogle psykiatere nu, der bruger meget kognitiv terapi eller et eller andet ved siden af - en psykiater har den frihed og den ulempe, at de selv kan udstede medicin. Det er forskellen. Nogle gange er der psykiatere hvor du kun går, [for at de] så kontrollerer, hvordan det går med din medicinske behandling, men de er utroligt forskellige. Jeg kan bare se, vi har nogle psykiatriske konsulenter i studenterrådgivningen, og de er tilbøjelige til at se på de her ting på en helt anden måde. Så forskellen mellem hvordan du behandler og hvordan en læge behandler er, at du siger at læger behandler meget medicinskorienteret og det skal gå væk. I højere grad, jeg siger: ikke altid, men i højere grad. 395 Det vil sige, hvis man skal skære det firkantet ud, hvor du i højere grad går ind og ser hvad angstens symptomer kan betyde? Ja, hvad de fortæller. Og det er den samtale, som ligesom virker udviklende og ligesom virker som en behandling? Lige præcis. 400 Hvordan tror, du det ville være hvis man talte med, det lyder som om at det er samtalen der ligesom hjælper, hvis man talte med sine venner om det eller en præst for eksempel som også er? Side 13 af 27

14 Det er rigtigt, vi har forskellige måder, jeg tror det er nødvendigt at gøre det på flere planer. Jeg tror man taler om tingene på alle måder, jeg har en distance, jeg har en viden om det. Men det er lige så vigtigt at tale med sine [venner], lige så vigtigt. Jeg tror generelt, at det største problem vi har i dag, det er det, jeg lever af - at folk er dårlige til at snakke med hinanden. Hvis du har mistet en pårørende, skal du gå til psykolog, jeg tænker hvad i alverden - som regel, nogle gange kan det være så voldsomt, at det skal man, men alle de der menneskelige ting, i kraft af den måde vi lever på i dag, det er blevet mere professionelt, der er en gråzone hvor det [samtalen] hører til, hvornår hører det til det professionelle, hvornår hører det til ens netværk? Det er den der gråzone, og den er stor. Nogle gange bruger man folk som mig, til at snakke om nogle ting, som man ikke tør dele med sine venner, men man kunne sagtens dele det med sine venner. Det er ikke alt. Man snakker forhåbentligt med en professionel på en anden måde, jeg har en eller anden distance. Man kan også normalisere nogle af de der ting. Det er sværere som menneske at sige ved du hvad, det der betyder ikke noget, at du har ondt i hjertet - det ville man ikke tro på. Det samme også med læger og psykologer og psykiatere og psykologer, det vil sige at der er også nogle gråzoner, det er der hvor man Nu snakker om at der er et stigende antal unge der går på antidepressiva, det er stigende - ser du det som et problem der skyldes at folk er blevet dårligere til at snakke med hinanden? Jeg synes, det er fordi man er blevet dårligere til det der med at være utilstrækkelig, det er en utilstrækkelighedsfølelse som gør mange ting. At man knytter det til at der er noget galt med mig hvis jeg ikke magter mit liv, har styr på mit liv - så der kommer en pakke af en masse følelser, som man er blevet dårligere til at rumme, fordi man knytter det til [utilstrækkelighed], det vil sige det at være trist - hvad er der galt med at være trist? Det er bare forfærdeligt. Nogle gange kan det være en sund tanke, at man bliver trist. Og når man ikke magter eller er i tvivl om hele sit liv og ikke aner, hvad man skal stille op med sit liv - det er forfærdeligt at være der, men det kan også være et sundt tegn, for man prøver at se giver det mening hvad jeg gør med mit liv?, men man er virkelig på røven der. Problemet er, hvordan du magter det at være på røven i den situation, om det er så er det fordi, der er noget galt med mig, og alle de andre de kan godt finde ud af det. Alle Side 14 af 27

15 435 de der ting, så kommer det ind i billedet. Der ligger også en forventning udefra, vi skal hele tiden vide - som 14-15årig hvad du skal lære resten af livet og man tænker jeg kan ikke finde ud af det. Så mange af de ting tror jeg spiller meget ind, det er en kombination Men tror du, at der er noget der føder denne her utilstrækkelighed. Er der noget i samfundet? Ja, jeg tror. Det vil sige, at det er den måde vi møder utilstrækkelighed. Man kan føle sig utilstrækkelig nogle gange - det er fordi man er dygtig. Jeg bruger nogle gange ord fra Einstein, når han var ude at holde foredrag, sagde han til tilskuerne: hvis I tror, at jeres problemer med matematik og fysik er store, er de intet sammenlignet med mine. Det er en meget rammende sætning. Bare fordi du ikke kan noget, betyder det ikke, at du er dygtig til det. Men problemet er, hvis du siger: Jeg kan ikke finde ud af det her - så det betyder, at jeg er dårlig til det her. Sådan kan det være svært at have det. Så man føler hele tiden, når man er sammen med andre mennesker, at man skal fortælle om sine succeser Facebook er et tydeligt eksempel generelt. Det er meget sjældent, at man ser eller hører en, der siger: Jeg er helt på røven, jeg er kraftedeme træt af livet og de ting, fordi man altid skal komme med de gode historier. Også når man er sammen med andre. Hvis du føler dig kedelig en dag, som jeg sagde i begyndelsen: Er der noget galt med mig, jeg har ikke noget spændende at fortælle dem, og nogle gange har man ikke noget spændende at fortælle. Det er her hvordan man møder denne her følelse af utilstrækkelighed, det er det, der er problemet. At man knytter det til noget negativt. At der er noget galt med mig. Og så er der også nogle forventninger udefra - hele tiden. At man skal have styr på sit liv, man skal vide Noget af det er godt, men noget af det er virkelig rædselsfuldt hvis man ikke kan Men jeg tror mere, at jeg mente det som, om man kunne se det som en konsekvens af en eller anden historisk udvikling? For eksempel er du selv inde på noget med Facebook og den medierede virkelighed. Eller man kan trække på, at der er denne her tendens til, at man skal virke meget overskudsagtig? Ja det tror jeg. Det vil jeg mene. Det er også det jeg tænker. Jeg tror ikke, det er helt Side 15 af 27

16 tilfældigt at de såkaldte psykiske problemer er herskende i en bestemt tid af en bestemt karakter. Hvorfor var der ikke så mange depressioner for tyve år siden, da jeg læste eller for femogtyve? Det er meget interessant. Folk er ikke blevet mere syge. Man kunne også sige, at der i nogle kulturer ikke eksisterer det begreb [depression]. Og det er meget interessant, hvorfor det [eksisterer] i nogle kulturer og ikke i andre kulturer. Hvis det var noget alment menneskeligt, så tror jeg, man mere kunne se nogle... Jeg kan huske første gang med psykologi; der var det med, at kvinder var hysteriske. Hysteri. Det er et begreb, der ikke eksisterer længere. I dag er det meget ADHD og angst og bum. Det er nogle bestemte... Det er meget interessant at vide, hvordan det hænger sammen med vores udvikling. Det er et stort spørgsmål Har jeg forstået dig ret så, hvis grunden til at nogle forskellige sygdomme er oppe i tiderne, kunne man sige lidt groft, at det er måden, folk møder de symptomer de får under samfundet? Ja, det mener jeg. Så de tænker på en bestemt måde? Fuldstændig. Med deres symptomer som måske i stedet for at tænke over hvad der er galt, så er der en eller anden selvforstærkende? Det er meget det man taler om, det der er med til at skabe det. For jeg, på godt eller ondt er vokset op - dengang læste jeg i den tid - jeg læste dengang på Københavns Universitet. Det er godt nok mange år siden, men det der med at man ikke vidste, hvad man skulle stille op med sit liv - det var næsten et kompliment. At man skulle bruge tid til sig selv. Det havde en masse ulemper, for så kunne du jo læse i tolv år, hvis du ville. Men det med at man var i tvivl om nuet, det blev set som noget negativt. Tre års bagside selvfølgelig fordi man virkelig kunne sumpe der i mange, mange år. Men så var der nogle andre ting som var problematiske. Man kan godt sige, at det virkelig er et problem i dag, hvis du ikke ved hvad du vil. Var det positivt dengang? Jeg mener, at det var mere alment. Man kunne bare sige det til hinanden... Der var ikke nogen, jeg tror faktisk næsten alle sammen var forsinkede på studiet. Ikke fordi det var bedre, men det skaber nogle andre livsvilkår; en anden måde at tale om de her ting. Det var mere tilladt at sige: Jeg aner ikke, hvad jeg vil - i dag er det virkelig, næsten en forbrydelse, hvis ikke du ved, hvad du vil. Side 16 af 27

17 Så den sociale påvirkning har enorm betydning for...? Stor påvirkning overfor hvordan man taler om tingene. I dag taler vi meget om depressioner. Mange studerende der kommer her, har defineret sig selv: Jeg tror at jeg har en mild til svær depression, jeg tror jeg har en.... I kraft af at man går på nettet, så kan man også selv genkende de symptomer. Så man kan også godt diagnosticere sig selv, fordi at den viden er blevet mere almen. Man [den studerende] kommer: Jeg er stresset eller et eller andet. Så spørger man [psykolog] så: Hvad mener du med det - at være stresset, hvad får dig til at tro det. Særligt små børn i dag siger: Jeg er stresset. Det begreb kendte jeg ikke. Det var ikke fordi, at det var bedre eller værre. Man taler om i dag. Jeg er deprimeret, jeg er stresset så man er også selv med til at skabe de der definitioner. Jeg siger ikke, at de ikke findes, men den måde, man taler om dem på Er der overensstemmelse mellem, hvad folk kommer ind og mener de har, og hvad de reelt har? Ikke altid. Men det er deres oplevelser, der er meget vigtige. At tage udgangspunkt i, hvordan folk oplever det. Hvis du spørger to mennesker om hvad mener du om at være stresset, vil de give dig vidt forskellige opfattelser. Der er nogle ting, der kan gå igen selvfølgelig; uro, rastløshed I forhold til medicin, hvor du er mere tilhænger af at finde symptomer og finde roden til problemet - hvornår mener du, hvis du synes at det skal bruges, medicin... Man skal bruge det nogle gange. Jeg tror faktisk - jeg har den holdning - jeg ikke er modstander af medicin, men jeg tror, at jeg er modstander af, at man tager medicin alene. Nogle gange tror jeg, at man har været alt for rundhåndet i forhold til at give medicin til folk uden andet. Det er det, jeg synes er helt forfærdeligt. Jeg har oplevet en del studerende, der har fået medicin, hvor jeg tænker: Hvorfor i alverden har de fået det?. Nogle jeg har oplevet, [dem] der har fået det [medicinen], har virkelig haft gavn af det... Der kommer noget ro... Så det er ikke at sige at det er enten eller. Det er det samme som at sige, at nogle gange skal du have penicillin for også at kunne klare en lungebetændelse. At sige: Nej, man skal ikke have noget som helst, det er meget vigtigt Side 17 af 27

18 525 at man har en nuanceret holdning til det. Men det har vi alt for lidt, synes jeg Men det fungerer hvis man behandler både medicinsk og...? Ja. Og så skal man vurdere hver enkelt sag og tilfælde individuelt. Der er nogle læger, som er blevet meget opmærksomme på det; det ved jeg. For nogle gange kommer studenter, som er blevet henvist af deres praktiserende læger, der siger: Du skal ikke have noget medicin, prøv at snakke med nogen. Men der er nogle andre hvor de får det [medicin] lige med det samme. Det er så forskelligt. Der er ikke nogle klare retningslinjer. I dag kan man gå på nettet og hente en depressionstest, så kan man udfylde den, og så kan man sige - at det kan give en retningslinje for, hvordan du har det her og nu. Men jeg kan fortælle dig, at hvis du lige er blevet forladt af din kæreste for en uge siden, så tror jeg, at du ville score højt. Det er hundrede procent sikkert. Eller hvis livet ikke fungerer lige nu... Det er med forbehold man skal tage de der ting [tests]. For det kan give en et fingerpeg om, hvor du befinder dig, men du skal samtidig sige: Hov, hvad handler det om?. Nogle gange kan det være en god hjælp at sige: Hov, det er rigtigt - symptomerne kan være så kraftige. 545 Hvornår er det så rigtigt at medicinere? Det ved jeg ikke. Jeg synes, at man skal tage det som en mulighed, og man skal lave en ordentlig undersøgelse. Det er det, jeg mener. Nogle gange kan det være rigtig, rigtigt godt at gøre det. Men jeg tror ikke, at det må stå alene Jeg opfatter det som, at du mener, at medicinering skal bruges på sådan en måde - ligesom du sagde med vrede, at du ikke kan rationalisere over din vrede, imens du er vred. Medicinen kan bruges til at stille sig ved siden af, så man uden at have den følelse kan rationalisere over det. Lige præcis, og medicinen har for nogle mennesker store bivirkninger, som kan være et andet problem. Man skal overveje mange ting. Derfor er det meget vigtigt også at finde ud af hov når man giver denne her [medicinen], at man er opmærksom på det. Også at mennesker kan reagere vidt forskelligt; nogle har ikke nogen bivirkninger og andre har virkelig nogle slemme bivirkninger. Side 18 af 27

19 Når du så snakker om hvordan angsten kan være denne her messenger som kommunikerer fra psyken, og samtidig også er noget som er så meget at man samtidig skal gå ind og give noget behandling og nogle piller... Hvad er angsten så, er den god, skidt eller hvad skal man bruge den til? Jeg vil sige; som min ven der råber højt. Hvis man man kan bruge den på den måde. Nogle gange kan det være så højt, at du kun kan høre råben, og så siger du: Lad være med at råb af mig Du kan ikke udholde det. Det er, hvor du møder det. Jeg ved ikke, om det giver en forklaring på det? Det er svært for du aner ikke - fra min side af - hvornår du kommer ind i et menneskes liv. Du kan komme ind på et tidspunkt, hvor det virkelig fylder så meget. Man skal altid starte, der hvor folk befinder sig, inden man når til kernen. Men min erfaring er, nu er det tilfældigvis sådan, at langt de fleste mennesker, der kommer her [hos psykologen] er velfungerende, fordi de har et liv ved siden af. Man kan godt sige, at de er privilegerede på den måde. Langt de fleste studerende har noget at tage sig til. Hvis du har et menneske, der er arbejdsløs og kontanthjælpsmodtager og deres liv ikke fungerer, er det sandsynligt at de befinder sig et andet sted. Her møder vi folk med mange ressourcer, og selvom livet ikke fungerer, så er der en del der fungerer Hørte jeg rigtigt, at du sagde at man skal se angsten som en ven der råber meget højt? Ja. Jeg tror, det er noget, der vil provokere. Men du mener at Ja, lige præcis. Du tænker det som noget som i udgangspunkt kan gøres til noget positivt, hvis man lytter til den. Ja, selvfølgelig. Og det kan være svært at lytte hvis det bliver for overvældende? Fuldstændig. Men man skal skrue ned til et niveau, så man kan bruge den konstruktivt? Ja, lige præcis. Så kan den godt være som en ven? Ja. Det samme som en krise. En krise åbner også altid mulighed for en forandring. Der er ingen af os, der ønsker en krise. Men en krise - du kan være på røven i dag og så begynde forholde dig til en masse ting i livet. Ikke kun at du har mistet nogen, men også hvad vil jeg med mit liv og [mine] relationer... Så den åbner også mulighed for en forandring. Det er en forfærdelig måde, den åbner mulighed for en forandring på, men alligevel er den der, og så kan man godt sige: Hov, lad os bruge den. Der kan vi bruge den ven, der Side 19 af 27

20 råber, eller den krise, som du er havnet midt i - man er der, hvor man er Så du synes at hvis man medicinerer angst, så er det ligesom bare at slukke for den ven...? Ja, nogle gange kan man slukke den så meget, at man Men alligevel, når folk er så bevidste omkring den, så kan man arbejde sammen og sige hov. For der kan være så meget uro. Og som sagt, er vi ikke i den psykiatriske verden, hvor mennesker kan være så præget af den. Det er nogle andre historier, hvor angstniveauet kan være så højt, så højt. Så må man starte der. Så prøv også at snakke med en anden der har en helt anden holdning end jeg har, det prøver vi, for det er meget for at have forskellige meninger omkring det her. Vi snakkede med præsten i sidste uge. Ja det tror er meget godt for at have forskellige nuancer. Det er det vi prøver at gøre så vi har et sammenligningsgrundlag. 6. Hvad er dit teoretiske standpunkt, hvad ligger til grund for din forståelse af angst hvis du vil sige det? Det kan jeg godt. Jeg tror det er en blanding af mange ting. For jeg tænker kommunikationsteori og psykoanalysen, som mange ville mene ikke hænger sammen. De systemiske teorier og psykoanalysen; som mange vil synes står i modsætning til hinanden, det mener jeg ikke. De har bare forskellige meninger. Så snakker jeg om psykoanalysen og jeg snakker også om Frankfurterskolen - meget socialpsykologisk. Alle de her ting også blandet med det systemiske, der meget tager udgangspunkt i, hvad symptomerne kommunikerer. For symptomerne opstår altid i en kontekst, hvor de har mening. De har forskellige meninger i forskellige kontekster. Så er det meget vigtigt også i de her forskellige kontekster at kigge på dem. Det er udgangspunktet. 615 Så du har en masse forskellige udgangspunkter Jeg tror ikke altid, at det er nok at forstå de symptomer; man skal også vide, hvad man skal bruge den viden til. Jeg tror nogle gange [ved] at være bevidst omkring noget, kan blive en sovepude. Jeg ved godt, hvorfor jeg har svært ved at knytte mig til andre, fordi jeg blev omsorgssvigtet. Så bruger man det som en sovepude til at forklare alt, hver Side 20 af 27

21 gang der er noget, som ikke fungerer. Det er vigtigt at have en viden og så sige: Jamen, kan det være noget andet?. På den måde skal man også kunne løsrive sig fra sin viden. Nu siger du psykoanalysen, er det Lacan eller hvem - er der nogle af dem...? Jamen, det er også en anden kerne - for psykoanalysen er så mange forskellige ting. Jeg tror også, at symptomerne har en gevinst, man kunne se i øjnene. Man kan være så optaget af det, at når man så opdager sin spiseforstyrrelse; har man en følelse af kontrol. Du får også en gevinst ud af det. Det er meget vigtigt, at når det fjerner sig, at det afløses af noget andet, der giver mening. Det er det samme som at sige til et menneske - for at sige noget ekstremt: Hvis du ryger dig skæv i hash, som man godt kan sige er en måde at løse nogle konflikter på i sit liv. Problemet er, at man godt kan sige, at du kan komme langt væk fra mange ting. Så der er også en gevinst ved at gøre det [ryge hash]. Folk siger: du skal bare holde op med at ryge hash. Men i det øjeblik du holder op med det, så har du ingen venner. Og alle de mennesker, du er kommet i kontakt med er væk Så hvis ikke der er noget andet, der kan erstatte det, så er det meget svært at komme op og stoppe med det. Det samme med symptomer; hvis du ikke har noget andet - det fylder så meget i ens liv, at det også bliver en del af ens identitet. Lidt paradoksalt. Så du trækker på teorier fra alle mulige forskellige Ja. Det gør det meget let. Så kan jeg tage, hvad jeg vil. Det kan jeg bruge, det kan jeg ikke bruge. Jeg kan bare sige, at kommunikationsteorier er meget fint Nu har vi kørt sedlen igennem, er der nogen der har skrevet spørgsmål ned, de vil stille?- Ja, du taler om at du holder nogle workshops for folk med præstationsangst, er det her på RUC? Ja, det gør vi næste gang - næste gang er den 6. maj. Hvad er det, du oplever... Det er en tendens i samfundet, angst for at præstere; er jeg god nok, kan jeg godt nok? Hvordan griber man det an? Lige præcis det med at have et forhold til sin utilstrækkelighed. Det er ret enkelt. Side 21 af 27

22 Hvordan hjælper man en så stor gruppe, som har et så individuelt...? Det er meget det samme, i virkeligheden. Jeg siger altid til folk at udgangspunktet er - det er meget generelt det her - jeg siger: Det er ikke angsten, der forhindrer dig i at gå til eksamen eller præstere. Det er angsten, der fortæller dig, at den måde du går til eksamen på er uhensigtsmæssig. Så man kan godt sige, at det er en helt anden vinkel. I stedet for at sige, at det er angsten som forhindrer dig, når du laver en præsentation, nej, det er angsten der fortæller dig, at det er den måde som du gør det på, der er problematisk. Det er på en eller anden måde, apropos det vi snakkede om her i dag, hvordan kan man så bruge den? Man kan få nogle andre redskaber. Det er måden, man møder situationen på, der er problemet. Hvordan kan man møde en sådan situation på en anden måde? Er det helt konkret i forhold til at gå til eksamen, eller er det Det er præstationsangst og eksamensangst. Når man har præstationsangst er det som om, at man er til eksamen hele tiden. Generelt for at præstere i sit liv. Ja. Man er i en kronisk eksamenstilstand. Det handler meget om dét, i virkeligheden, for man føler at, man skal ud og vise hele tiden Der kan opstå angst i en gruppe, hvor man ikke kender nogen mennesker for eksempel når man rejser sig op og skal sige et eller andet. Hvordan kan man rationalisere den angst, når der ikke er noget at være bange for? Det er meget forskelligt. Nogle kan føle det med sin egen gruppe. Hvis de har en dårligt fungerende gruppe, begynder man at opleve hinanden som hinandens censorer. At man skal ud og præstere over for hinanden. Det er meget interessant. Det kan opstå på mange [måder]. Det er også meget interessant, at skulle præstere overfor nogle, som du i virkeligheden er ligeglad med. Det er netop det jeg undrede mig over. Nogle gange er vi afhængige af folks reaktioner på, hvad vi gør. Det er fordi, vi alle sammen godt kan lide anerkendelse. Det er én ting. Problemet er, når man er afhængig af at blive anerkendt hele tiden, så fylder det utroligt meget. Hvis du for eksempel skal ud og holde en tale, og du er så fokuseret på, hvordan talen bliver taget imod, så kan du miste, hvad du skal snakke om. Jeg ved ikke om det giver mening? Side 22 af 27

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere