BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG"

Transkript

1 BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG Foretaget d med studiepsykolog på RUC, Santos Paz Pérez 1. Kan du som fagperson definere begrebet [angst]? 5 10 Oh, det er svært, jeg vil sige i har sikkert læst en, går jeg ud fra i hvert fald, man kan gå på nettet og finde ud af hvad angst er. Fordi angst indgår i en masse ting, generelt kan man godt sige, at det kommer an på om det er de studerende, eller de mennesker der kommer til os med angstsymptomer, de har oplevet i lang tid at have noget uro i kroppen og sådan være bange for nogle ting som man normalt ikke bliver bange for. Så er der nogle forskellige kriterier, om hvor lang tid om man kan definere som angst eller ej, også er det afhængigt af, om det er indenfor det etablerede system, eller hvordan man arbejder med det. Her er der utroligt mange, i hvert fald et stigende antal studerende der kommer med angst, enten præstationsangst eller socialangst - kan i næsten regne ud. Og så kan jeg lige fortælle jer, hvad jeg mener om det Men ud fra, du er jo psykolog, hvordan ville du definere begrebet, hvis du kan det? Grunden til at jeg ikke gør det så klart, er fordi jeg tror det kommer an på hvilket teoretisk udgangspunkt man har. Jeg tænker at alle symptomer kommunikerer noget, fysisk eller psykisk ikke at der er noget galt med én, men det er noget galt med den måde man takler noget på i sit liv. Så kan man have forskellige meninger omkring det alt sammen, det kan også være man har en depression, så er det afhængigt af hvem du spørger, hvordan man definerer angst. Derfor vil jeg ikke sige, jeg kan ikke give en generaliseret definition af angst for det kan i hente på nettet, forstår i hvad jeg mener? Også fordi det er angst, der er en forening og så kan i Men det er hvordan man møder det så. Hvordan man møder symptomer, det er noget helt andet. Fordi man tænker, bare en ting som socialangst, det er udtryk for at man har det svært med at møde andre mennesker og det er faktisk måden man møder dem/det på der er problemet, derfor kommer angsten. Angsten er altid en advarsel fra psyken. Man bliver advaret om, ikke at der er noget galt med én selv, men der er noget galt med den måde man møder en situation på. Det samme som når kroppen reagerer med nogle fysiske symptomer, det er også en advarsel. Hvis man har smerter og ondt et sted så er det fordi kroppen advarer, som nogle Side 1 af 27

2 advarselssignaler. Og nogle gange kan man definere, hov jeg har ondt i mit knæ fordi jeg har overbelastet det, andre gange har man ondt i knæet fordi det kan have noget med ryggen at gøre, det samme med angsten. Det er meget let at definere angst som hvis du er blevet bidt af en hund og når du så møder andre hunde så kan du godt føle at okay jeg kan godt forstå det men det er også måden du møder hunden på der er problemet. Du møder op med frygt, så er du også med til at skabe den der situation. Andre gange kan du ikke definere det for det kan være noget eksistentielt omkring éns liv generelt, at man er bange for at begå fejl, bange for at gøre nogle ting - og så kommer den her uro hver gang man er sammen med andre mennesker. Man har den her uro og man kan ikke forstå det for man tænker hvorfor i alverden er jeg nu bange, der er ingen grund til at være bange, det er der ingen grund til for det er søde mennesker jeg er sammen med, så derfor er det utrolig svært at definere helt konkret. Det er en gammel ur-mekanisme, i virkeligheden, børn bliver hjulpet af deres angst ikk, at springe over hvis der er en eller anden stor kløft, så er det angsten der hjælper dem. Fordi, brr - de bliver advaret. Så man kan godt sige - jeg ser det som en advarsel, som psyken sender. Symptomer kommunikerer altid noget, de symptomer vi får. Problemet er, at vi tænker, at der er noget galt med os selv, i stedet for at tænke at det ikke nogen gange er én [selv], som der er noget galt med, men den måde man møder nogle ting på i sit liv. Derfor kommer angsten. Giver det mening? Det giver rigtig god mening. Det handler også om alle mulige ting, om man har en depression eller stres eller et eller andet, man kan bare sige jeg er syg fordi jeg er deprimeret - men der er ingen grund til at man har lyst til at stå op om morgenen, fordi man vil undgå en situation i sit liv man finder som [værende] ubehagelig, man ikke magter. 55 Kan man sige at der er en årsag til angst? Altid, det vil jeg synes. Også til alle symptomer - jeg tror ikke at det er nogle ting der er medfødt, for ellers kan der ske nogle ting i dit liv, hvor du kan være med til at eksponere andre ting - det er det altid. Så ens angst er altid provokeret af noget? Jo, men problemet er, nogle gange kan du ikke relatere det til noget, som jeg sagde til dig Side 2 af 27

3 før - hvis du er bange for at række hånden op hele tiden, og du føler hele tiden, at du ikke skal dumme dig, eller når du er sammen med andre mennesker, kan du tænke hold da kæft hvor er jeg kedelig eller de har en masse spændende at sige - jeg sidder her og har ikke noget spændende at sige, så kan du være angst i denne dér situation, men angsten prøver at fortælle dig, at det er måden, du møder situationen på, der er problemet. Fordi; du føler hele tiden, at når du skal sige noget, så skal du sige noget spændende. Du skal ikke være kedelig og alle de der ting. Så i virkeligheden er det en advarsel du misforstår. Så er der noget galt med mig fordi, prøv at se jeg ryster, der er ingen grund til at ryste så man fjerner sig endnu mere fra situationen Ja Øh, men du kan også spørge en læge, og en læge kan også stille, derfor tænker jeg, efter det i spørger at kunne sige til dig nå, men det er noget der, psyken producerer som depression og de der ting Det er meget betænkeligt - fordi jeg tænker, hvorfor er der så stor stigning i alle de her ting, hvis de altid har været der? 75 Når du sidder og svarer rykker det rundt i de her ting/spørgsmålene Jeg synes at de hænger sammen Jeg synes bare at det var ret interessant at, du snakker om at man ikke rigtigt kan definere angstbegrebet, det kommer jo an på ens teoretiske fundament. Symptomerne kan man definere, hvad der sker - der kommer uro i kroppen, at du får kvalme, du er anspændt i en situation - det er meget fysisk de symptomer, angsten, man kan tydeligt, man kan godt sige, at det faktisk er en af de symptomer, som er lettest at definere, fordi når folk kommer til os med de symptomer dér, det er rigtig godt at definere det. Ret tit siger de jeg har angst. Så det er faktisk - der er nogle gange symptomer kan være svært, men her siger folk jeg føler uro, jeg er bange når jeg skal op i toget eller når jeg skal [være sammen med] med andre mennesker, så kommer denne her uro konstant. Nogle gange i form af kvalme, og man bliver - det er meget fysisk. Nogle gange kan hjertet banke. Jeg går ud fra, at i har læst om alle de her ting i forvejen og beskæftiget jer med det, det er derfor, jeg tænker, at symptomer kan i godt definere ud fra ting i kender, men jeg synes det mest interessante er at se hvordan - hvad er det det fortæller, for at sige det ligeud: hvad fortæller angst? Side 3 af 27

4 Det sidste underspørgsmål var hvordan den opstår, men det var du lidt inde på, i forhold til at det kan være, at man er bange for et eller andet, men at det er svært Man kan ret tit sige, at det opstår, fordi psyken advarer på grund af en situation, man selv oplever som enormt belastende og ikke magter. Man ikke møder det. Som det der med socialangst, det er ret typisk, også at det sker - man er bange for at være bl.a. menneske. Problemet er dét, at det er måden man møder andre mennesker på, der er problemet, fordi hvis du føler, at du kun kan være sammen med andre mennesker, hvis du er på en bestemt måde, så er det klart, at din psyke prøver at sige, at det er en belastningssituation. Hver gang man rækker hånden op og skal sige noget klogt, så er det meget belastende at række hånden op. En ting jeg bruger ret tit, når jeg holder workshops om præstationsangst, er som et eksempel hvad der sker, hvis der kommer tyve mennesker, og det her er et meget enkelt eksempel, og hvis de ikke kender hinanden, og man siger til dem i skal rejse jer op og præsentere jer for hinanden hvad sker der så? Langt de fleste får brr - hjertet begynder at banke. Hvorfor det? Fordi folk de tænker på hvordan skal jeg forklare det, jeg skal passe på, at jeg ikke stammer, jeg skal være sikker selvom man måske kun skal sige sit navn, og hvorfor man kommer dér. Man kender ingen i rummet, hvis du spørger folk hvad hedder de to ved siden af dig siger langt de fleste, at det aner de ikke. De er i deres egen boble. Derfor opstår angsten, fordi vi i virkeligheden gør noget, der er meget uhensigtsmæssigt. Det er lidt ligesom, at man godt kan lide, at lytte efter hvad de andre siger, jeg ved ikke om det giver mening. Jo. Fordi i virkeligheden I kan godt mindes det her senarie, når det er min tur, så skal jeg sige det tydeligt, og jeg skal virkelig! Også selvom man måske bare skal sige jeg kommer her fordi det er et interessant emne, jeg hedder Oliver eller hvad som helst. Men folk reagerer efter hvad der sker i rummet - man er ikke til stede. Og hvis du er nummer tyve i rækken, kan hjertet banke, og det er bare et angstsymptom, som siger, at det er måden, som du møder situationen på, der er problemet. Hvis du gerne vil have lov at sige og prøve at høre efter hvad de andre har at sige, fordi alle kan huske deres navne, og hvad de hedder, men [det kan du ikke, fordi] du er ikke til stede. Du opdager hvordan du skal være til stede. Og ret tit er vi ikke til stede i en situation - vi opdager hvordan de andre er til stede, og nogen gange er vi meget fraværende. Når jeg taler med jer, og jeg tænker kan de bruge hvad jeg siger [eller] kan de ikke bruge hvad jeg siger så er jeg ved at forholde mig til, hvordan i tager imod Side 4 af 27

5 125 mig, så kan det godt være, at jeg bliver angst. Giver det mening? Ja. Det er bare nogle enkelte eksempler, på hvordan det kan opstå. Så kommer denne her mekanisme, psyken, der er en belastning - at man skal ud og bevise, at man er dygtig til sit job, man kan virkelig og har noget at fortælle - så sker der det her, at psyken begynder at advare at det her, det er fandeme belastende fordi man er på job Mødet med systemet, hvis der kommer en studerende eller en person op til dig og siger, at de er angst, hvordan afgør du så, om der er tale om angst? Det er faktisk et af de letteste symptomer, fordi det er sjældent, når folk kommer til mig - de er rigtig gode til at definere det, at de har angst. Vi kender alle sammen ordet panik, det er et ord, man bruger ret tit jeg har det her panik, jeg har den her uro i kroppen, hver gang jeg skal være sammen med nogen, eller hver gang jeg er alene, også når man er alene hjemme - eller om natten: jeg er bange for at der kommer nogen det er nogle angstsymptomer. Så det er faktisk utroligt - nogle af de letteste symptomer af definere. Det største problem er, hvad det er, man gør [ved det]. Der er nogle forskellige meninger, nogle får angst-dæmpende medicin, hvis det er meget, meget slemt. Det kan også være [manglende ord - svag lydoptagelse], hvis det er ledsaget af noget andet, man kan blive så påvirket af det. Men det er i yderste tilfælde. Mange af de studerende som kommer her, kan man sige at nå - de har været hos deres egen læge i forvejen, men langt de fleste har gået i lang tid med den her følelse af uro, af ubehag, og de synes generelt der er noget galt med mig. Og det synes jeg, er det største problem, at man selv begynder at tro at jeg må være syg i hovedet, fordi der sker de her ting. Så folk er meget bevidste om det, når de kommer op? Ja. De er allerede klar over at de har angst? Ja, langt de fleste virkelig, det er meget sjældent. 150 Og det passer også? Det passer også godt ja. Og så er det simpelthen bare at sige hvordan kan man bruge den her angst? Fordi hvis man siger, at psyken advarer én - det samme som at sige at hvis jeg Side 5 af 27

6 155 var jeres psyke, og jeg prøver at fortælle jer noget vigtigt, og I ikke hører efter, hvad ville der ske? Jeg ville begynde at råbe af jer til sidst. Til sidst ville I kun høre min råben. Så hvis man ignorerer hvad angsten kommunikerer, så kan man risikere, at den bliver ved med at komme. Det [angsten] er som the messenger, som jeg kalder det. Det er budbringeren. Så hvis ikke man gør noget ved det, banker den selvfølgelig på Så man skal konfrontere den? Konfrontere og bruge den ja. Se hvad der er, man prøver at fortælle sig selv, hvad er det psyken prøver at fortælle én. Det er det samme, som hvis man har et mareridt midt om natten, det er fordi éns psyke prøver at fortælle én noget vigtigt. Problemet er, at det kan være så voldsomt for eksempel at undgå de der billeder, og så er det eneste man tænker jeg skal tænde lyset. Det er skide svært, at forstå hvad i alverden det betyder jeg bliver forfulgt, eller der er nogle der forfølger mig, der sker noget grimt men i virkeligheden er det noget ret vigtigt, man prøver at fortælle sig selv. Så generelt kan man sige at alle symptomer kommunikerer noget, det samme kropsligt - den kommunikerer også noget. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan bruge det, hvad den kommunikerer I forhold til diagnosticering: Hvad oplever du at folk de kommer og henvender sig med? Hvilke typer angst er typisk for eksempel herude [RUC] eller hos studerende? Præstationsangst. Øh og socialangst. Og så kan man godt sige, at der er et stigende antal mennesker, der lider af det, der er nogle, der kalder sociale patologier, og det er: angst, depressioner [og] det er spiseforstyrrelser og jeg tror at de alle har det tilfælles, man kan se det siden jeg startede her, jeg startede i studenterrådgivningen i 2001, for tretten år siden, det de har tilfælles, er at det altid er blevet svært generelt for mennesker at føle sig utilstrækkelig, at man ikke har kontrol over ens liv konstant. I dag skal du have kontrol over alt, du skal vide hvorfor - hvis der er - noget galt med én selv, man skal vide hvor man er på vej hen, det er næsten forbudt at være trist, fordi hvis man er trist, så tænker man, at der er noget galt med en selv. De der følelser man har med at - normale følelser kan blive svære at rumme, at føle sig utilstrækkelig og at være utilstrækkelig. Problemet er ikke i vores utilstrækkelighed, problemet er hvordan man selv håndterer de ting. Det er Side 6 af 27

7 svært, hver gang jeg ikke forstår noget, jeg tænker jeg er dum, jeg egner mig ikke til mit job hver gang jeg har en dårlig samtale, det kan blive utrolig farligt. Det er det samme som, hvis man, hver gang man er trist, tænker at jeg kan ikke finde ud af mit liv, der er noget galt med mig eller hvis man en gang imellem er i tvivl. Derfor er der virkelig et stigende antal mennesker som kommer med de der, for psyken reagerer på det i hvert fald. Det sker generelt faktisk - hvorfor er der et stigende antal depressioner i dag? Hvis man er trist i tre-fire uger, kan du risikere at man selv tror, at man må have en depression. Normalt er der en grund til det, man har ikke lyst til at stå op om dagen, fordi det er en tilværelse, man skal møde, som man ikke selv synes, at man magter. Jeg tænker generelt at præstationsangst, det at præstere, jeg tror man kan præstere på mange måder, ikke kun fagligt, man føler også at man skal præstere i sociale relationer. Man skal præstere i mange ting, hele tiden, man skal leve op til - man skal være en fantastisk ven, en fantastisk kæreste, man skal være fantastisk til det hele. Og det er rigtig godt at have de forventninger, problemet er, at man er afhængig af at indfri dem hele tiden. Jeg tror, at det er godt at have de forventninger, men problemet er, at man er rigtig dårlig, når man ikke kan indfri dem, så føler man jeg dur ikke til det her. Det samme som jeg sagde før, hvis man er sammen med andre mennesker og føler, at man er kedelig årh jeg er helt forfærdelig, jeg er dårlig, jeg egner mig ikke til at være sammen med andre så er man på job. Ikke kun fagligt, men også personligt. Jeg tror, jeg bliver tilkaldt, for der er mange med det her, der er mange ting, man kan kontrollere, man kan kontrollere sin krop, man kan kontrollere mange ting - og så har man en følelse af, at man kan magte noget. Du taler meget om socialangst, panikangst og præstationsangst her på studiet, behandler du de her forskellige typer angst forskelligt? Det gør man og det gør man ikke, for jeg tror, det vigtigste er at vide hvad der dækker over. At sige hov, hvis man tænker at det er et symptom, det samme som hvis du har en depression, er det vigtigste at sige hov, hvad er det for en tilværelse eller hvad er det for nogle ting, i dit liv der er medvirkende til det og så hvad man kan gøre ved det. Jeg tror det er ret vigtigt generelt i mennesket, i hvert fald dem der kommer her, de er meget bevidste omkring, hvad det er, der ikke fungerer. Folk er generelt meget selvbevidste, men det vigtigste er hov, hvad kan jeg så gøre. Det er lige så vigtigt, det jeg kalder Side 7 af 27

8 215 behandle, ikke forstå hvorfor man har det, som man har det men også - og hvad så, hvordan kommer jeg videre? Du siger så, at angsten er noget, der kommer, når kroppen prøver at sige noget til en? Ja, kommunikerer alle symptomer. Vil det sige at angsten kun er der, når noget er galt eller noget, der skal ændres? Det er meget interessant ja, for så kunne du jo opleve angsten, og det er meget godt. Nogen gange kan du have en rigtig god dag, og det kan være dagen, hvor den kommer. Nogle gange kommer den lidt i situationer, som er ubehagelige, men nogle gange kan den også komme, når du har det bedst. Der hvor ens forsvarsmekanisme er helt trådt ud af kraft, så kan den banke på. Så er det der, hvor man virkelig har, virkelig svært ved at forstå det. Hvad helvede, hvad sker der nu? så begynder det lige pludseligt - alle de her ting. Og det er virkelig svært, når man generaliserer angst, for så er det virkelig svært at knytte til noget det er lettere at sige jeg kan godt forstå, at jeg har det, som jeg har det, for nu skal jeg herud og præstere sammen med andre, eller det er ubehageligt at være sammen med familien eller hvad fanden det nu er. Men når det er sådan, at det kommer ligesom et lyn fra en klar himmel - så er det virkelig svært, for så går man selv i panik over det. I stedet for at sige, men alligevel er det det samme fordi det er ens forsvarsmekanisme, som er ude af kraft og så borfp kan den banke på. Så er det virkelig, for en selv, svært at knytte til [noget] og det bedste man kan, gøre i de der situationer, det er at, imens det står på, at tænke på at angsten generelt er ufarlig, man kan godt sige jeg kender ikke nogen der dør af den men det opleves som enormt faretruende, fordi hjertet kan banke borfp, men i virkeligheden det kan man ikke rationalisere. Det svarer til, at hvis man er enormt vred og skal begynde at rationalisere over vores egen vrede, det kan man ikke. Man er bare sur dér. Det er først, når det går over, at man kan tænke hvad i alverden sker der?. Man kan være nysgerrig. Men når man er midt i den, så er man meget labil. 245 Så din tilgang til behandling af de forskellige angsttyper er intuitivt, du tager udgangspunkt i den enkelte, men? Ja, jeg tager altid udgangspunkt i at symptomerne kommunikerer noget. Side 8 af 27

9 Med udgangspunkt i de enkelte symptomer- Ja. -men kan man snakke om, at der er én og samme kerne, hvor angsten så udmønter sig i noget forskelligt? Hvordan? Så at det bare er noget der er i alle mennesker, men som bare tager form i forskellig slags? Ja selvfølgelig, som jeg sagde før er det en ur-mekanisme som man har. Hvis du tager ud til naturmennesker, ud i junglen og der sker et eller andet, så er det noget, der var der, det er noget, der er faretruende. Problemet er at de ting der er faretruende i dag i vores liv som vi - dvs. nu har vi alle sammen et sted at bo som regel, og de der ting, så er der nogle farer, man skal nogle gange tænke på hvad det er for nogle farer, der er, der udløser det. Det kan være meget forskelligt ud fra hvor du er henne, fra kultur til kultur og fra menneske til menneske. Derfor tænker jeg, at det også er meget socialt bestemt, hvad der er for nogle typer, hvorfor er der så mange med præstationsangst i dag? Nu sammenligner du med urmennesket i junglen som var bange for måske nogle farlige dyr eller noget. Er der forskel på det, at være bange for at blive slået ihjel af et dyr, og så på den angst som der er i dag? Det lyder som om at junglen var angst for dyr, og i dag er det angst for noget mere ubestemt. Jamen det er noget altid noget ukendt. Det er noget ubestemt. Man kan sige, at det er noget, som man føler, man ikke magter. Et eller andet sted. Så er der forskellige typer, men alligevel tror jeg at kernen er den samme. Det er psyken der reagerer på det udefra, og sådan har det altid været. Det er fra at man som lille barn, som menneske har oplevet angst. Jeg tror, at hvis i spørger jer selv, har man på et eller andet tidspunkt stået overfor en situation, hvor man tænker *gisp*, det kan være midt om natten eller hvad som helst eller et fremmed sted, så det er ikke noget unaturligt. Problemet er når det begynder at optræde i nogle situationer, man selv føler det er kraftedeme unaturligt, det er ikke rationelt, jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg kan være så bange for at være sammen med andre mennesker eller komme op i et tog eller blive låst fast eller et eller andet det er det. Er der nogle angsttyper, som er værre end andre eller handler det om nogle andre Side 9 af 27

10 280 ting? Ja, altså der er forskellige grader af angst. Jeg tror faktisk at en af de ting som folk der har generaliseret angst, fordi det er, som jeg sagde før, hvis du giver frihed til noget nogle gange, så kan det opleves stærkt og symptomerne er forskellige - i forskellige grader. 285 Kan angst føre over i andre sygdomme eller andre tilstande? I dag er der mange, der siger, at man kan ikke sige, at der fører til andre ting, men nogle gange har jeg haft mennesker som både lider af angst og depression, det har i sikkert hørt eller læst, går jeg ud fra, men, øh, man kan også sige det på samme måde, hvis man er deprimeret, og de her ting, så er man også stresset. Nogle gange optræder det ikke kun alene, det er forskellige tilstande der kan optræde i forskellige grader. Så kan man diskutere, hvad det betyder at være stresset. 290 Jeg tænker om angsten kan være provokerende for andre potentielle sindslidelser? Næ. Så skal det være på den måde, at man snakker om personlighedsforstyrrelser og de ting, men så er det en anden type. 295 Men det er ikke noget, angsten fremprovokerer, altså hvis man ikke behandler? Nej. Så er det nogle andre ting, man har med at gøre, som er tungere og tilfældigvis i den tunge ende, så er det virkelig slemt, du kan også få en angstpsykose eller forskellige ting, men så er det virkelig på et helt andet plan vi taler om. Det er klart, så er det virkelig svært, så er det en psykose, som er angst, så er det en hel anden karakter Behandling, hvordan behandler du angst? Jeg tror, at jeg har svaret på det før, for jeg tror, at ethvert menneske kommer med hver sin historie. Så kan man godt sige, at der er nogle forskellige former for angstbehandling. I har sikkert hørt om fobiskoler og nogle forskellige ting, man kan gå hos lægen, og man kan også få angstdæmpende medicin. Jeg går ud fra, hvad jeg fortalte før, at jeg tror, at der er lige så mange symptomer, hvis de ikke er så slemme, at jeg tror, de kommunikerer noget, det er vigtigt, at finde ud af hvad de fortæller. Side 10 af 27

11 (5.) Så du opfordrer folk til at lytte til angsten? Jo-ja, i hvert fald - problemet er nogle gange, at man ikke selv kan forstå hvorfor i alverden, den er der. Det er det samme som at sige, at nogle gange er det ikke nok, at lytte til at det gør ondt i knæet, nogle gange ved man det godt, men så skal man komme til nogen, som måske kan hjælpe én til at finde ud af, hvad det er. Men jeg siger generelt, at jeg tror, at alle symptomer kommunikerer noget. Ikke at der er noget galt med en selv, men noget galt med den måde man tackler sit liv på. Og det er det, du konfronterer folk med, hvis de søger en eller anden form for behandling? Det er det, jeg i hvert fald prøver. Er der nogle gange hvor angsten, hvis du har fobi for hunde for eksempel at angsten prøver at fortælle dig noget andet, end at du er bange for hunde? Fuldstændig. Men at det bare udmønter sig på noget tilfældigt? Et eksempel er de mennesker der kan være enormt bange for at tage bussen, det har i sikkert hørt, at man har angst for at tage bussen. Det er ret interessant hvad de fortæller. De samme mennesker kan være enormt gode til andre ting som for eksempel at være nogle vovehalse, eller et eller andet, men når de sidder og føler sig låst fast - og det her er en generalisering - nogle gange afspejler det, at de føler, at de ikke kan styre deres liv, når du sidder fast et sted. Tænk det på samme måde, som en drøm du skal tyde, at du er derude, og så er du overladt til andre, og så har du også mistillid til andre, der kører for dig. Ret tit er det dét - i virkeligheden at det afspejler noget andet. Samme som en drøm, hvis du slår din mor ihjel i drømmen og så vågner om morgenen, og det var helt vanvittigt, det er ikke ens mor, man ville slå ihjel, det er forholdet til hende, det er et dårligt forhold. Man kan tyde det, at jeg blev morder, haha. Ret tit, kan det være udtryk for noget andet. Så hvis du bliver bidt af en hund, eller hvis du har været udsat for en trafikulykke, så er det ret naturligt, at du er angst for at komme op i en bil, det kan du referere til - hov det kan jeg godt se, det er dérfor. Eller i junglen, hvis der er et farligt dyr, så er det lettere at have med det at gøre, fordi man kan identificere det. 335 Så er måden at behandle det på, at få folk til at være opmærksomme på hvad det i virkeligheden er, eller hvad? Ja, som du siger, så er det dér man skal gå på opdagelse, hvad handler det om? Fordi det er skide svært for et voksent menneske at sige jeg er bange for at komme op i en Side 11 af 27

12 340 bus og så dele det med andre. Det er lettere at sige Jeg er bange for hunde, fordi jeg blev bidt, da jeg var barn. Det er også dét, at man går alene med de der tanker. Man synes det er pinligt nogle gange at man kan - ja Så må der også være en form for definitionsforskel mellem den type angst som handler om dig, som individ, og så udmønter sig på et eller andet, i forhold til den angst, som er skabt af en eller anden konkret situation? Ja, men du føler samme angst, men det kan alligevel være meget forskelligt. Man kan sige at socialangst - der kan være så mange historier, socialangst utroligt mange historier. Fordi det er hvordan, du møder andre mennesker, det handler om. I din opvækst kan du finde mange ting - om du altid bliver til - du må ikke sige noget forkert, altid komme ud med den rette ting, andre gange kan der opstå scener, fordi man ved, at man er [sammen] med nogle kloge mennesker her, så jeg skal passe på hvad jeg siger. Så det handler også om at finde ud af, hvad for en historie, den enkelte kommer med, vi kommer med vidt forskellige historier, så det kan give mening. Derfor kan man ikke generalisere og sige hvis jeg bliver udsat for det, så sker der det. Også en trafikulykke, der er nogle, der er rigtig gode til at komme over det, og nogle der har det virkelig svært, der kan være mange ting der kan spille ind. Derfor, når man arbejder med diagnoserne, nogle gange, så får jeg lavet nogle fælles kasser om hvordan det kommer til udtryk, men historierne bag dem er vidt forskellige. Det er sjovt hvad man ligger i det, også hvordan man selv ser mulighederne for at komme videre, hvilke ressourcer man selv har. Også i éns - socialt omkring en selv. Så der er mange ting der spiller ind, også det der, man går alene med det, man er så bange, man skammer sig nogle gange over at have det på en bestemt måde, oh, jeg har det her, jeg kan ikke tillade mig at dele det med andre det har også en stor betydning. 365 Hvordan/hvad kan du gøre anderledes end en læge? Lige præcis, måske, altså, at prøve at finde ud af hvad symptomet fortæller rent psykologisk. Hvor lægerne, ikke alle, generelt er mere optaget af at fjerne symptomerne. Jeg bruger det der eksempel, hvor jeg siger, at der i gamle dage i krig hvor man brugte de her budbringere, messengerne i kender alle sammen don t kill the messenger - og Side 12 af 27

13 hvis budbringeren kom med en dårlig nyhed, så blev de straffet eller slået ihjel indtil der kom en anden - jeg tror det er vigtigt at man lytter til budbringeren. Don t kill the messenger, listen to the message. Og nogle gange kan det være svært at identificere, hvad det er, man prøver at fortælle sig selv med de der mærkelige ting. Men i langt de fleste tilfælde ligger det i ens måde at møde livet på, det er det man skal tænke, at det kan være forskellen. Og jeg tror, måske at jeg har flere ressourcer end en læge. Fordi de kun har et kvarter eller noget. Og så skal en læge nogle gange sende én videre - eller i første omgang dæmpe symptomerne ned. Nogle gange kan det også være nødvendigt at dæmpe det ned, for det kan være det samme som at sige, at hvis du har smerter i dine tænder, og de er hævet, så skal du gerne have morfin - men det er ikke nok. Man skal fjerne dem, måske nogle gange symptomerne... Ja En psykiater - gør han det, du gør? Det er meget forskelligt hvordan psykiaterne er, det kommer an på hvilke udgangspunkt de har. Psykiaterne er ligeså forskellige som psykologerne, og der er nogle der er meget medicinorienteret, og andre der går ind for samtaleterapi samtidigt, der er nogle psykiatere nu, der bruger meget kognitiv terapi eller et eller andet ved siden af - en psykiater har den frihed og den ulempe, at de selv kan udstede medicin. Det er forskellen. Nogle gange er der psykiatere hvor du kun går, [for at de] så kontrollerer, hvordan det går med din medicinske behandling, men de er utroligt forskellige. Jeg kan bare se, vi har nogle psykiatriske konsulenter i studenterrådgivningen, og de er tilbøjelige til at se på de her ting på en helt anden måde. Så forskellen mellem hvordan du behandler og hvordan en læge behandler er, at du siger at læger behandler meget medicinskorienteret og det skal gå væk. I højere grad, jeg siger: ikke altid, men i højere grad. 395 Det vil sige, hvis man skal skære det firkantet ud, hvor du i højere grad går ind og ser hvad angstens symptomer kan betyde? Ja, hvad de fortæller. Og det er den samtale, som ligesom virker udviklende og ligesom virker som en behandling? Lige præcis. 400 Hvordan tror, du det ville være hvis man talte med, det lyder som om at det er samtalen der ligesom hjælper, hvis man talte med sine venner om det eller en præst for eksempel som også er? Side 13 af 27

14 Det er rigtigt, vi har forskellige måder, jeg tror det er nødvendigt at gøre det på flere planer. Jeg tror man taler om tingene på alle måder, jeg har en distance, jeg har en viden om det. Men det er lige så vigtigt at tale med sine [venner], lige så vigtigt. Jeg tror generelt, at det største problem vi har i dag, det er det, jeg lever af - at folk er dårlige til at snakke med hinanden. Hvis du har mistet en pårørende, skal du gå til psykolog, jeg tænker hvad i alverden - som regel, nogle gange kan det være så voldsomt, at det skal man, men alle de der menneskelige ting, i kraft af den måde vi lever på i dag, det er blevet mere professionelt, der er en gråzone hvor det [samtalen] hører til, hvornår hører det til det professionelle, hvornår hører det til ens netværk? Det er den der gråzone, og den er stor. Nogle gange bruger man folk som mig, til at snakke om nogle ting, som man ikke tør dele med sine venner, men man kunne sagtens dele det med sine venner. Det er ikke alt. Man snakker forhåbentligt med en professionel på en anden måde, jeg har en eller anden distance. Man kan også normalisere nogle af de der ting. Det er sværere som menneske at sige ved du hvad, det der betyder ikke noget, at du har ondt i hjertet - det ville man ikke tro på. Det samme også med læger og psykologer og psykiatere og psykologer, det vil sige at der er også nogle gråzoner, det er der hvor man Nu snakker om at der er et stigende antal unge der går på antidepressiva, det er stigende - ser du det som et problem der skyldes at folk er blevet dårligere til at snakke med hinanden? Jeg synes, det er fordi man er blevet dårligere til det der med at være utilstrækkelig, det er en utilstrækkelighedsfølelse som gør mange ting. At man knytter det til at der er noget galt med mig hvis jeg ikke magter mit liv, har styr på mit liv - så der kommer en pakke af en masse følelser, som man er blevet dårligere til at rumme, fordi man knytter det til [utilstrækkelighed], det vil sige det at være trist - hvad er der galt med at være trist? Det er bare forfærdeligt. Nogle gange kan det være en sund tanke, at man bliver trist. Og når man ikke magter eller er i tvivl om hele sit liv og ikke aner, hvad man skal stille op med sit liv - det er forfærdeligt at være der, men det kan også være et sundt tegn, for man prøver at se giver det mening hvad jeg gør med mit liv?, men man er virkelig på røven der. Problemet er, hvordan du magter det at være på røven i den situation, om det er så er det fordi, der er noget galt med mig, og alle de andre de kan godt finde ud af det. Alle Side 14 af 27

15 435 de der ting, så kommer det ind i billedet. Der ligger også en forventning udefra, vi skal hele tiden vide - som 14-15årig hvad du skal lære resten af livet og man tænker jeg kan ikke finde ud af det. Så mange af de ting tror jeg spiller meget ind, det er en kombination Men tror du, at der er noget der føder denne her utilstrækkelighed. Er der noget i samfundet? Ja, jeg tror. Det vil sige, at det er den måde vi møder utilstrækkelighed. Man kan føle sig utilstrækkelig nogle gange - det er fordi man er dygtig. Jeg bruger nogle gange ord fra Einstein, når han var ude at holde foredrag, sagde han til tilskuerne: hvis I tror, at jeres problemer med matematik og fysik er store, er de intet sammenlignet med mine. Det er en meget rammende sætning. Bare fordi du ikke kan noget, betyder det ikke, at du er dygtig til det. Men problemet er, hvis du siger: Jeg kan ikke finde ud af det her - så det betyder, at jeg er dårlig til det her. Sådan kan det være svært at have det. Så man føler hele tiden, når man er sammen med andre mennesker, at man skal fortælle om sine succeser Facebook er et tydeligt eksempel generelt. Det er meget sjældent, at man ser eller hører en, der siger: Jeg er helt på røven, jeg er kraftedeme træt af livet og de ting, fordi man altid skal komme med de gode historier. Også når man er sammen med andre. Hvis du føler dig kedelig en dag, som jeg sagde i begyndelsen: Er der noget galt med mig, jeg har ikke noget spændende at fortælle dem, og nogle gange har man ikke noget spændende at fortælle. Det er her hvordan man møder denne her følelse af utilstrækkelighed, det er det, der er problemet. At man knytter det til noget negativt. At der er noget galt med mig. Og så er der også nogle forventninger udefra - hele tiden. At man skal have styr på sit liv, man skal vide Noget af det er godt, men noget af det er virkelig rædselsfuldt hvis man ikke kan Men jeg tror mere, at jeg mente det som, om man kunne se det som en konsekvens af en eller anden historisk udvikling? For eksempel er du selv inde på noget med Facebook og den medierede virkelighed. Eller man kan trække på, at der er denne her tendens til, at man skal virke meget overskudsagtig? Ja det tror jeg. Det vil jeg mene. Det er også det jeg tænker. Jeg tror ikke, det er helt Side 15 af 27

16 tilfældigt at de såkaldte psykiske problemer er herskende i en bestemt tid af en bestemt karakter. Hvorfor var der ikke så mange depressioner for tyve år siden, da jeg læste eller for femogtyve? Det er meget interessant. Folk er ikke blevet mere syge. Man kunne også sige, at der i nogle kulturer ikke eksisterer det begreb [depression]. Og det er meget interessant, hvorfor det [eksisterer] i nogle kulturer og ikke i andre kulturer. Hvis det var noget alment menneskeligt, så tror jeg, man mere kunne se nogle... Jeg kan huske første gang med psykologi; der var det med, at kvinder var hysteriske. Hysteri. Det er et begreb, der ikke eksisterer længere. I dag er det meget ADHD og angst og bum. Det er nogle bestemte... Det er meget interessant at vide, hvordan det hænger sammen med vores udvikling. Det er et stort spørgsmål Har jeg forstået dig ret så, hvis grunden til at nogle forskellige sygdomme er oppe i tiderne, kunne man sige lidt groft, at det er måden, folk møder de symptomer de får under samfundet? Ja, det mener jeg. Så de tænker på en bestemt måde? Fuldstændig. Med deres symptomer som måske i stedet for at tænke over hvad der er galt, så er der en eller anden selvforstærkende? Det er meget det man taler om, det der er med til at skabe det. For jeg, på godt eller ondt er vokset op - dengang læste jeg i den tid - jeg læste dengang på Københavns Universitet. Det er godt nok mange år siden, men det der med at man ikke vidste, hvad man skulle stille op med sit liv - det var næsten et kompliment. At man skulle bruge tid til sig selv. Det havde en masse ulemper, for så kunne du jo læse i tolv år, hvis du ville. Men det med at man var i tvivl om nuet, det blev set som noget negativt. Tre års bagside selvfølgelig fordi man virkelig kunne sumpe der i mange, mange år. Men så var der nogle andre ting som var problematiske. Man kan godt sige, at det virkelig er et problem i dag, hvis du ikke ved hvad du vil. Var det positivt dengang? Jeg mener, at det var mere alment. Man kunne bare sige det til hinanden... Der var ikke nogen, jeg tror faktisk næsten alle sammen var forsinkede på studiet. Ikke fordi det var bedre, men det skaber nogle andre livsvilkår; en anden måde at tale om de her ting. Det var mere tilladt at sige: Jeg aner ikke, hvad jeg vil - i dag er det virkelig, næsten en forbrydelse, hvis ikke du ved, hvad du vil. Side 16 af 27

17 Så den sociale påvirkning har enorm betydning for...? Stor påvirkning overfor hvordan man taler om tingene. I dag taler vi meget om depressioner. Mange studerende der kommer her, har defineret sig selv: Jeg tror at jeg har en mild til svær depression, jeg tror jeg har en.... I kraft af at man går på nettet, så kan man også selv genkende de symptomer. Så man kan også godt diagnosticere sig selv, fordi at den viden er blevet mere almen. Man [den studerende] kommer: Jeg er stresset eller et eller andet. Så spørger man [psykolog] så: Hvad mener du med det - at være stresset, hvad får dig til at tro det. Særligt små børn i dag siger: Jeg er stresset. Det begreb kendte jeg ikke. Det var ikke fordi, at det var bedre eller værre. Man taler om i dag. Jeg er deprimeret, jeg er stresset så man er også selv med til at skabe de der definitioner. Jeg siger ikke, at de ikke findes, men den måde, man taler om dem på Er der overensstemmelse mellem, hvad folk kommer ind og mener de har, og hvad de reelt har? Ikke altid. Men det er deres oplevelser, der er meget vigtige. At tage udgangspunkt i, hvordan folk oplever det. Hvis du spørger to mennesker om hvad mener du om at være stresset, vil de give dig vidt forskellige opfattelser. Der er nogle ting, der kan gå igen selvfølgelig; uro, rastløshed I forhold til medicin, hvor du er mere tilhænger af at finde symptomer og finde roden til problemet - hvornår mener du, hvis du synes at det skal bruges, medicin... Man skal bruge det nogle gange. Jeg tror faktisk - jeg har den holdning - jeg ikke er modstander af medicin, men jeg tror, at jeg er modstander af, at man tager medicin alene. Nogle gange tror jeg, at man har været alt for rundhåndet i forhold til at give medicin til folk uden andet. Det er det, jeg synes er helt forfærdeligt. Jeg har oplevet en del studerende, der har fået medicin, hvor jeg tænker: Hvorfor i alverden har de fået det?. Nogle jeg har oplevet, [dem] der har fået det [medicinen], har virkelig haft gavn af det... Der kommer noget ro... Så det er ikke at sige at det er enten eller. Det er det samme som at sige, at nogle gange skal du have penicillin for også at kunne klare en lungebetændelse. At sige: Nej, man skal ikke have noget som helst, det er meget vigtigt Side 17 af 27

18 525 at man har en nuanceret holdning til det. Men det har vi alt for lidt, synes jeg Men det fungerer hvis man behandler både medicinsk og...? Ja. Og så skal man vurdere hver enkelt sag og tilfælde individuelt. Der er nogle læger, som er blevet meget opmærksomme på det; det ved jeg. For nogle gange kommer studenter, som er blevet henvist af deres praktiserende læger, der siger: Du skal ikke have noget medicin, prøv at snakke med nogen. Men der er nogle andre hvor de får det [medicin] lige med det samme. Det er så forskelligt. Der er ikke nogle klare retningslinjer. I dag kan man gå på nettet og hente en depressionstest, så kan man udfylde den, og så kan man sige - at det kan give en retningslinje for, hvordan du har det her og nu. Men jeg kan fortælle dig, at hvis du lige er blevet forladt af din kæreste for en uge siden, så tror jeg, at du ville score højt. Det er hundrede procent sikkert. Eller hvis livet ikke fungerer lige nu... Det er med forbehold man skal tage de der ting [tests]. For det kan give en et fingerpeg om, hvor du befinder dig, men du skal samtidig sige: Hov, hvad handler det om?. Nogle gange kan det være en god hjælp at sige: Hov, det er rigtigt - symptomerne kan være så kraftige. 545 Hvornår er det så rigtigt at medicinere? Det ved jeg ikke. Jeg synes, at man skal tage det som en mulighed, og man skal lave en ordentlig undersøgelse. Det er det, jeg mener. Nogle gange kan det være rigtig, rigtigt godt at gøre det. Men jeg tror ikke, at det må stå alene Jeg opfatter det som, at du mener, at medicinering skal bruges på sådan en måde - ligesom du sagde med vrede, at du ikke kan rationalisere over din vrede, imens du er vred. Medicinen kan bruges til at stille sig ved siden af, så man uden at have den følelse kan rationalisere over det. Lige præcis, og medicinen har for nogle mennesker store bivirkninger, som kan være et andet problem. Man skal overveje mange ting. Derfor er det meget vigtigt også at finde ud af hov når man giver denne her [medicinen], at man er opmærksom på det. Også at mennesker kan reagere vidt forskelligt; nogle har ikke nogen bivirkninger og andre har virkelig nogle slemme bivirkninger. Side 18 af 27

19 Når du så snakker om hvordan angsten kan være denne her messenger som kommunikerer fra psyken, og samtidig også er noget som er så meget at man samtidig skal gå ind og give noget behandling og nogle piller... Hvad er angsten så, er den god, skidt eller hvad skal man bruge den til? Jeg vil sige; som min ven der råber højt. Hvis man man kan bruge den på den måde. Nogle gange kan det være så højt, at du kun kan høre råben, og så siger du: Lad være med at råb af mig Du kan ikke udholde det. Det er, hvor du møder det. Jeg ved ikke, om det giver en forklaring på det? Det er svært for du aner ikke - fra min side af - hvornår du kommer ind i et menneskes liv. Du kan komme ind på et tidspunkt, hvor det virkelig fylder så meget. Man skal altid starte, der hvor folk befinder sig, inden man når til kernen. Men min erfaring er, nu er det tilfældigvis sådan, at langt de fleste mennesker, der kommer her [hos psykologen] er velfungerende, fordi de har et liv ved siden af. Man kan godt sige, at de er privilegerede på den måde. Langt de fleste studerende har noget at tage sig til. Hvis du har et menneske, der er arbejdsløs og kontanthjælpsmodtager og deres liv ikke fungerer, er det sandsynligt at de befinder sig et andet sted. Her møder vi folk med mange ressourcer, og selvom livet ikke fungerer, så er der en del der fungerer Hørte jeg rigtigt, at du sagde at man skal se angsten som en ven der råber meget højt? Ja. Jeg tror, det er noget, der vil provokere. Men du mener at Ja, lige præcis. Du tænker det som noget som i udgangspunkt kan gøres til noget positivt, hvis man lytter til den. Ja, selvfølgelig. Og det kan være svært at lytte hvis det bliver for overvældende? Fuldstændig. Men man skal skrue ned til et niveau, så man kan bruge den konstruktivt? Ja, lige præcis. Så kan den godt være som en ven? Ja. Det samme som en krise. En krise åbner også altid mulighed for en forandring. Der er ingen af os, der ønsker en krise. Men en krise - du kan være på røven i dag og så begynde forholde dig til en masse ting i livet. Ikke kun at du har mistet nogen, men også hvad vil jeg med mit liv og [mine] relationer... Så den åbner også mulighed for en forandring. Det er en forfærdelig måde, den åbner mulighed for en forandring på, men alligevel er den der, og så kan man godt sige: Hov, lad os bruge den. Der kan vi bruge den ven, der Side 19 af 27

20 råber, eller den krise, som du er havnet midt i - man er der, hvor man er Så du synes at hvis man medicinerer angst, så er det ligesom bare at slukke for den ven...? Ja, nogle gange kan man slukke den så meget, at man Men alligevel, når folk er så bevidste omkring den, så kan man arbejde sammen og sige hov. For der kan være så meget uro. Og som sagt, er vi ikke i den psykiatriske verden, hvor mennesker kan være så præget af den. Det er nogle andre historier, hvor angstniveauet kan være så højt, så højt. Så må man starte der. Så prøv også at snakke med en anden der har en helt anden holdning end jeg har, det prøver vi, for det er meget for at have forskellige meninger omkring det her. Vi snakkede med præsten i sidste uge. Ja det tror er meget godt for at have forskellige nuancer. Det er det vi prøver at gøre så vi har et sammenligningsgrundlag. 6. Hvad er dit teoretiske standpunkt, hvad ligger til grund for din forståelse af angst hvis du vil sige det? Det kan jeg godt. Jeg tror det er en blanding af mange ting. For jeg tænker kommunikationsteori og psykoanalysen, som mange ville mene ikke hænger sammen. De systemiske teorier og psykoanalysen; som mange vil synes står i modsætning til hinanden, det mener jeg ikke. De har bare forskellige meninger. Så snakker jeg om psykoanalysen og jeg snakker også om Frankfurterskolen - meget socialpsykologisk. Alle de her ting også blandet med det systemiske, der meget tager udgangspunkt i, hvad symptomerne kommunikerer. For symptomerne opstår altid i en kontekst, hvor de har mening. De har forskellige meninger i forskellige kontekster. Så er det meget vigtigt også i de her forskellige kontekster at kigge på dem. Det er udgangspunktet. 615 Så du har en masse forskellige udgangspunkter Jeg tror ikke altid, at det er nok at forstå de symptomer; man skal også vide, hvad man skal bruge den viden til. Jeg tror nogle gange [ved] at være bevidst omkring noget, kan blive en sovepude. Jeg ved godt, hvorfor jeg har svært ved at knytte mig til andre, fordi jeg blev omsorgssvigtet. Så bruger man det som en sovepude til at forklare alt, hver Side 20 af 27

21 gang der er noget, som ikke fungerer. Det er vigtigt at have en viden og så sige: Jamen, kan det være noget andet?. På den måde skal man også kunne løsrive sig fra sin viden. Nu siger du psykoanalysen, er det Lacan eller hvem - er der nogle af dem...? Jamen, det er også en anden kerne - for psykoanalysen er så mange forskellige ting. Jeg tror også, at symptomerne har en gevinst, man kunne se i øjnene. Man kan være så optaget af det, at når man så opdager sin spiseforstyrrelse; har man en følelse af kontrol. Du får også en gevinst ud af det. Det er meget vigtigt, at når det fjerner sig, at det afløses af noget andet, der giver mening. Det er det samme som at sige til et menneske - for at sige noget ekstremt: Hvis du ryger dig skæv i hash, som man godt kan sige er en måde at løse nogle konflikter på i sit liv. Problemet er, at man godt kan sige, at du kan komme langt væk fra mange ting. Så der er også en gevinst ved at gøre det [ryge hash]. Folk siger: du skal bare holde op med at ryge hash. Men i det øjeblik du holder op med det, så har du ingen venner. Og alle de mennesker, du er kommet i kontakt med er væk Så hvis ikke der er noget andet, der kan erstatte det, så er det meget svært at komme op og stoppe med det. Det samme med symptomer; hvis du ikke har noget andet - det fylder så meget i ens liv, at det også bliver en del af ens identitet. Lidt paradoksalt. Så du trækker på teorier fra alle mulige forskellige Ja. Det gør det meget let. Så kan jeg tage, hvad jeg vil. Det kan jeg bruge, det kan jeg ikke bruge. Jeg kan bare sige, at kommunikationsteorier er meget fint Nu har vi kørt sedlen igennem, er der nogen der har skrevet spørgsmål ned, de vil stille?- Ja, du taler om at du holder nogle workshops for folk med præstationsangst, er det her på RUC? Ja, det gør vi næste gang - næste gang er den 6. maj. Hvad er det, du oplever... Det er en tendens i samfundet, angst for at præstere; er jeg god nok, kan jeg godt nok? Hvordan griber man det an? Lige præcis det med at have et forhold til sin utilstrækkelighed. Det er ret enkelt. Side 21 af 27

22 Hvordan hjælper man en så stor gruppe, som har et så individuelt...? Det er meget det samme, i virkeligheden. Jeg siger altid til folk at udgangspunktet er - det er meget generelt det her - jeg siger: Det er ikke angsten, der forhindrer dig i at gå til eksamen eller præstere. Det er angsten, der fortæller dig, at den måde du går til eksamen på er uhensigtsmæssig. Så man kan godt sige, at det er en helt anden vinkel. I stedet for at sige, at det er angsten som forhindrer dig, når du laver en præsentation, nej, det er angsten der fortæller dig, at det er den måde som du gør det på, der er problematisk. Det er på en eller anden måde, apropos det vi snakkede om her i dag, hvordan kan man så bruge den? Man kan få nogle andre redskaber. Det er måden, man møder situationen på, der er problemet. Hvordan kan man møde en sådan situation på en anden måde? Er det helt konkret i forhold til at gå til eksamen, eller er det Det er præstationsangst og eksamensangst. Når man har præstationsangst er det som om, at man er til eksamen hele tiden. Generelt for at præstere i sit liv. Ja. Man er i en kronisk eksamenstilstand. Det handler meget om dét, i virkeligheden, for man føler at, man skal ud og vise hele tiden Der kan opstå angst i en gruppe, hvor man ikke kender nogen mennesker for eksempel når man rejser sig op og skal sige et eller andet. Hvordan kan man rationalisere den angst, når der ikke er noget at være bange for? Det er meget forskelligt. Nogle kan føle det med sin egen gruppe. Hvis de har en dårligt fungerende gruppe, begynder man at opleve hinanden som hinandens censorer. At man skal ud og præstere over for hinanden. Det er meget interessant. Det kan opstå på mange [måder]. Det er også meget interessant, at skulle præstere overfor nogle, som du i virkeligheden er ligeglad med. Det er netop det jeg undrede mig over. Nogle gange er vi afhængige af folks reaktioner på, hvad vi gør. Det er fordi, vi alle sammen godt kan lide anerkendelse. Det er én ting. Problemet er, når man er afhængig af at blive anerkendt hele tiden, så fylder det utroligt meget. Hvis du for eksempel skal ud og holde en tale, og du er så fokuseret på, hvordan talen bliver taget imod, så kan du miste, hvad du skal snakke om. Jeg ved ikke om det giver mening? Side 22 af 27

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere