Supervision på kræftafdelinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supervision på kræftafdelinger."

Transkript

1 Supervision på kræftafdelinger. På Finsencentret, Rigshospitalet i København behandler vi årligt ca. antal patienter. Patienterne her er i aktiv behandling det være sig kurativ, livsforlængende eller palliativ, og behandlingerne er medicinske behandlinger (primært kemoterapi) eller strålebehandlinger. Når pt. er færdigbehandlet overgår de til ambulante kontrol besøg her. De bliver som oftest afsluttet herfra enten efter kontrolforløbet, eller såfremt der ikke er flere behandlingstilbud kurative såvel som palliative. Så overføres patienterne til hospice, palliativ afdeling, til eget hjem eller til lokalsygehus. Rigshospitalets kræftafdelinger er som sådan ikke gearet til palliative og terminale forløb. Vi er i vores selvforståelse aktive behandlingsafdelinger. Alligevel dør der årligt ca. 200 pt. på sengeafdelingerne i Finsencentret. Nogle patienter får af forskellige årsager lov til at blive den sidste tid på den afdeling, de måske har kendt gennem flere år, andre dør under behandlinger og igen er andre så dårlige, at det er uetisk at flytte dem. På Finsencentret er der ansat 2 psykologer i primært personalerelaterede funktioner. Det betyder i praksis, at vi er ansat til at undervise og supervisere sundhedspersonalet, således at de selv formår og magter at støtte patienter og pårørende ved normale krise- og sorgreaktioner. Så kun når indlagte patienter oplever overdeterminerede krisereaktioner eller andre svære psykologiske reaktioner vil der være mulighed for psykologbistand på hospitalet. Ellers er vi behjælpelige med at henvise til andre psykologiske behandlingssteder. Vi ser dog årligt ca. 100 patienter evt. sammen med deres pårørende. Supervision. Supervision er jo en uddannelsesform som af psykologer er brugt som en form for mesterlære i terapeutiske færdigheder. Erfarne psykologer superviserer deres yngre kolleger, således at man får læring, refleksion omkring patienten, men også refleksion omkring sin egen rolle og sit ansvar i relationen med klienten. I supervision kender supervisor ikke klienten, men får klienten og kontakten beskrevet gennem den yngre psykologs fortælling. Psykologer bruger også gruppesupervisioner, hvor en gruppe psykologer samles med en supervisor, og hvor man skiftes til at få supervision på sin sag, og hvor man evt. kan bruge resten af gruppen som bidragsydere til refleksionen. I gruppen kommer man med hver sine sager og kender altså ikke hinandens klienter. Sygeplejersker og læger har ligesom andre faggrupper svære og komplicerede kontakter med patienter, og har derfor gennem en årrække søgt supervision. Adskillige psykologer er blevet ansat på psykiatriske og somatiske afdelinger men mange steder er oplevelsen, at det er svært at få supervisionen til at fungere. Der er mange undskyldninger for dette. Travlhed er en af dem, manglende evne til at prioritere det, er en anden. Fakta er, at det ofte glider ud. Når man kommer til en afdeling som ny psykolog, får man at høre, at supervisionen var svær at bruge til noget, at den snak man havde kunne man lige så godt have haft monofagligt over kaffen. Også vi har haft og har stadig problemer med at få supervisionen til at blive brugbar for systemet. I nogle perioder fungerer supervisionen på visse afdelinger rigtig godt, i andre perioder synes det svært at få op og stå og på nogle afdelinger fungerer det slet ikke.

2 Som psykolog skal man passe på ikke at overføre sine egne læringsformer og normer til andre faglige miljøer, hvor opgaverne og kontakten med patienten er væsentlig forskellig, og hvor det føles uvant og skræmmende for personalet, at skulle være meget åben omkring egne følelser og tanker omkring patienten. Desuden er det svært at opnå samme kontinuitet og fokus i gruppesupervisioner på hospitaler. Man arbejder i 3-holdsskift og er måske kun på arbejde en gang hver 2 måned, den dag hvor der kører supervision. Måske er der så travlt på afdelingen, at man ikke prioriterer supervisionen. På Finsencentret oplevede vi i starten, at der var mange forskellige tanker om, hvad supervision egentlig er, og også fordomme om, at det var et sted, hvor man dissekerer patienter (taler ondt?) og piller sig selv i navlen. Endvidere var supervisionerne på afdelingerne tit meget forstyrrede. En læge kom ind for at hente en kontaktsygeplejerske, klokker ringede og nogle spiste. Ikke lige det rum psykologen fandt tilfredsstillende. Vi har derfor forsøgt os med andre koncepter udfra principperne om, at vi må opfinde metoder, som kan bruges i og af systemet ikke bare komme med vores velkendte metoder. Vi var nødt til at udvikle metoder hvor: der er taget højde for, at man sidder med en forskellig gruppe til hver supervision og dermed ikke kan forvente, at der er en høj grad af åbenhed og tryghed i gruppen. der bliver givet anerkendelse af den enkeltes indsats og forståelse af patienten. forstyrrelser kan bæres og accepteres. problemstillingen der skal tales om, ikke altid er forberedt. man sidder med en gruppe plejepersonale, hvor flere har haft kontakt med patienten, og hver har sin oplevelse af kontakt og problemer. Dvs. at man ikke på samme måde kan bruge gruppen som reflekterende team, men er nødt til bevidst at inddrage hver enkelt personales oplevelse af patienten og bruge dette til at danne et billede af patienten og patientens måde at indgå i relationer. der skal gerne være elementer, som kan beskrives og formidles videre til det personale, der ikke deltog. der gives elementer til en plan for arbejdet omkring patienten (redskaber til at komme videre). psykologen påtager sig ansvaret for at skabe et meningsfuldt møde. Da supervisions begrebet også lagde et vist pres på os og gav os normer for rigtig og forkert, lavede vi navnet om, så det kom til at hedde psykologkonference. Et eksempel på psykologkonference: 5 fra plejepersonalet mødes med psykologen Personalet på afd. y har svære problemer med en kvindelig patient. Hun er først i 50 erne, har fået konstateret en langsom kræftform, som man kan leve længe med (op til 10 år), hvis man er i kontinuerlig behandling, men som hun kommer til at dø af. Kvinden udvikler under sin indlæggelse svære spiseforstyrrelser, og hvis hun endelig spiser noget, bliver det kastet op igen. Man kan ikke finde nogle somatiske komponenter for disse problemer. Personalet føler sig magtesløse, og da patienten medicinsk er klar til udskrivelse, bliver det endnu mere frustrerende, at det ikke går fremad med maden. Alle fortæller efter tur om deres oplevelser med at passe kvinden. Efterhånden træder et billede frem. Af de personaler der passer kvinden, oplever de fleste meget irritation overfor hende. De oplever, at hun ikke vil spise og dermed ikke vil hjem. De oplever at opkastningerne bliver værre, når personalet er på stuen og at al kontakt med patienten efterhånden handler om mad og bræk. De undgår endvidere for så vidt det er muligt at passe patienten eller de undgår hende mest muligt, hvis de skal passe hende. To fra gruppen oplever

3 ikke irritation, men en stor medfølelse med kvinden og en god kontakt. De har dog samme oplevelse omkring maden, men det er ikke problematisk for dem at passe hende. Første opgave for psykologen er at anerkende de forskellige oplevelser og ikke komme til at alliere sig med den ene. Ofte vil der i plejegrupper indbyrdes være en lille vogten eller konkurrence om, hvem der har den bedste kontakt/samtale med patienten, og det er min opgave at styrke gruppens evne til at udholde at personalet vil havde forskellige former for kontakt med patienten. Næste opgave er at blive nysgerrig på de forskellige kontaktformer. Hvad kan vi lære om patienten, udfra hvilke følelser hun vækker i jer som personale? Vi taler om måder at få kontakt på, og at kvinden efterhånden kun får kontakt fra en stor gruppe af personalet, hvis hun kaster op. Ingen taler med hende om, hvad hun tænker om at skulle hjem, hvad der bekymrer hende, og ingen taler med hende om, at hun skal leve med en uhelbredelig sygdom og hvordan gør man lige det? Vi taler endvidere ( jeg spørger), om hvad det generelt gør ved os, når folk ikke tager ansvar for eget liv og at nogle bliver meget provokerede og måske straffende i kontakten, når de møder sådanne mennesker på deres vej. Ved at høre hinandens oplevelser med patienten, og ved at psykologen forklarer fx symptomdannelser etc. bliver det klart for gruppen, at kvinden ikke kun skal have kontakt omkring mad og bræk. Man skal komme mere på stuen, man skal sætte sig, og tale med hende når hun ikke skal spise. Måske vil man endda prøve at give mindre opmærksomhed på mad og bræk. Psykologkonferencen bliver styret kraftigt af psykologen. Der er en anden talekultur i sundhedsvæsnet, så det kræver, at man påtager sig ordstyrerrollen og beholder den. Det mest givende er, at det er meget konkrete problemstillinger, der bliver drøftet, således at vi ikke begiver os ud i metadiskussioner om, hvordan man burde kommunikere og får lavet sandt/falsk billeder men bliver i den konkrete kontekst og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger mellem patient og personale. At kunne give anerkendelse er måske den vigtigste lærdom, jeg har fået ud af 7 års arbejde i hospitalsregí. Hospitaler er fyldt med mange gode viljer men omgangstonen mellem personalegrupper kan være hård, og en psykolog, der kommer ind fra højre og ikke kender problemstillingerne og arbejdspresset til bunds, har det svært. Det kræver, at man kan se, at alle gør det så godt, det er muligt. Som alle andre er sundhedspersonale allergisk overfor bedrevidenhed. Formen med runder omkring oplevelser med patienten kan dels nuancere billedet af patienten, men kan være med til at styrke afdelingens evne til at rumme forskelligheder i relationer. Sygeplejersker som bebrejder sig selv, at de ikke så ofte har dybe samtaler med patienter kan blive anerkendt i, at deres kontaktform også kan være meget opløftende og livgivende for patienten. Endvidere vil der ofte indgå pædagogiske elementer, hvor psykologen kobler teori eller viden fra forskningen på, således at afdelingen kan opnå aktuel viden, og at den viden bliver formidlet i dialog og omkring en konkret problemstilling. Når man kommer til en psykologkonference uden nogen er forberedt på, hvad der skal tales om, har jeg erfaret, at hvis man spørger meget og evt. tager ansvar for at bringe et spændende emne på banen, kan mødet blive meningsfuldt. I psykologsammenhænge vil dette ikke være i orden. Her ville man i langt højere grad lade gruppen selv tage ansvar for at skabe indhold i mødet. Men hos plejepersonale kan det synes uoverskueligt at skulle forholde sig refleksivt, mens man har 17 forskellige bolde i luften og endvidere er man jo en hel gruppe - så ofte tænker den enkelte, at de andre nok tager ansvar. Igen må man som psykolog holde sine normer for sig selv, og forsøge at skabe mening i den konkrete virkelighed og den er nogle gange, at alle har glemt, at det er psykologdag alle er sultne for ingen har nået at spise. Og så må vi starte der.

4 Ind i mellem vil afdelingen gerne drøfte en patient/familie, hvor psykologen også har kontakt med disse. Det er her svært at være supervisor, fordi man selv har sine egne oplevelser og meninger om patient og familie og det kan derfor være svært at lytte uden forbehold. Vi løser disse problemer på forskellig vis. Ind i mellem kan vi trække den anden psykolog ind som supervisor, og selv gå med som deltager i gruppen, andre gange bliver supervisionen i stedet til en erfaringsudveksling og fælles brainstorm omkring oplevelser og forståelse af patienten med psykologen som mødeleder. En yngre mand er indlagt på sengeafdelingen og meget alvorlig syg. Man har prøvet mange slags behandlinger, og patienten og hans ægtefælle har begge holdt meget fast i håbet om overlevelse. Ægtefællen er selv ansat i sundhedsvæsnet, har været meget på afdelingen, og har selv ønsket at vaske og pleje patienten. Al kommunikation til patienten, går igennem ægtefællen og personalet oplever en stigende frustration over ikke at kunne få kontakt til patienten. Det føles af personalet som om, ægtefællen vogter over manden for at ingen skal gøre ham ondt (sige at han kommer til at dø af det her?). Psykologen taler med ægtefællen, der giver udtryk for voldsomme skyldfølelser over, at manden er syg, og at hun ikke har opdaget det i tide. Hun nærmer sig under samtalerne at turde tale om, at han nok kommer til at dø men at sige det højt, er også behæftet med skyldfølelser Jeg svigter ham, når jeg tænker på det så er det som om, jeg skubber ham mod graven. Ingen får stadig lov til at komme tæt på ægtefællen og parrets to børn bliver holdt hen i uvished, ligesom parret slet ikke taler sammen om, hvad vej det går. Hele teamet omkring patienten er frustreret og ingen synes at kunne komme igennem og supervisionen bliver et sted, hvor man kan dele denne frustration men også hvor der bliver lagt planer for interventioner i forhold til patienten. Kontaktlægen fortæller igen parret, at det snart kommer til at ske men stadig kommer der ingen dialog mellem ægtefællerne. Psykologen gennemtvinger så en samtale, hvor manden er tilstede, og der kommer en god kontakt i stand til ham og med tæt hjælp fra psykologen og sygeplejepersonalet lykkes det parret at få talt om det, der skal ske, konens fremtid, økonomi og sluttelig at det bliver sagt til børnene. Her kan man ikke tale om psykologen som supervisor men som teammedlem. Men stadig er det vigtigt at psykologen styrer gruppesamtalen, og kvalificerer den med nysgerrighed og undren, evt. bidrager med hypoteser og samler op og er med i planlægning af videre tiltag. Når supervision ikke lykkes. Ligesom i terapien vil der være episoder i supervision, hvor det ikke lykkes supervisor at få en ordentlig kontakt, eller hvor både psykolog og afdelingspersonale føler man går i ring om problemet. Der kan også være afdelinger, hvor det hele tiden føles skævt, og hvor man må opgive. Det er selvfølgelig frustrerende for både psykolog og afdeling, og det er her vigtigt som psykolog at spørge sig selv hvad er det jeg ikke forstår omkring jer og jeres opgave? Ofte er det primære problem, at afdelingen ikke føler sig anerkendt men at vi bliver fejlfindere og bedrevidende. Dette kan bl.a. skyldes, at afdelingens personale og psykologen har forskellige forestillinger, holdninger og viden om mennesker i krise og deres behov, og at vi dermed taler forbi hinanden En afdeling henviser ofte patienter uden nogen relevante grunde - andet end at patienten har fået kræft. Når vi visiterer og afviser patienterne bliver de selvfølgelig frustrerede, og oplever os måske som negative overfor deres evne til at vurdere patientens behov. Dette smitter måske af på

5 supervisionen, hvor det bliver svært for os at høre, hvad problemet. Og hvor de nok ofte ikke føler sig mødt fordi psykologen er forvirret. At arbejde tæt på døden: Et spørgsmål der ofte dukker op i disse tider, hvor der skrives og tales om sekundær traumatisering og udbrændthed er, om det er farligt at arbejde og være vidne til så megen død og lidelse, som man jo er på kræftafdelinger. På Finsencentret oplever vi, at det i starten er svært for mange sygeplejersker at arbejde i kræftområdet. Vi har mange unge og nyuddannede sygeplejersker, som skal lære meget kompliceret sygepleje, når de starter her. De skal kunne lave IV adgang, give kemoterapi, tage sig af voldsomme infektioner og behandle sår og bivirkninger af behandlingerne. Ofte bruges der i starten mange kræfter på at lære den mere instrumentelle sygepleje, og først når sygeplejersken har været ansat ca. 1 år og lige præcis der, hvor de første patienter, hun tog i mod, begynder af dø går hele den grufulde virkelighed op for hende og hun bliver selv ramt. Mange sygeplejersker får her perioder med angst for sygdom hos dem selv eller hos familien, træthed og eksistentielle overvejelser. De bliver voldsomt opslugt af arbejdet glemmer at holde fri og knytter sig meget til patienterne. En ung sygeplejerske på leukæmiafsnittet sagde: Man skal jo faktisk være heldig, hvis man skal blive over 30. Vi forsøger gennem introduktionsprogrammet at forberede dem på disse reaktioner, hvilket synes at have hjulpet. Mange af disse yngre sygeplejerske bruger endvidere tilbuddet om individuel supervision, hvor problemet ofte bliver mere håndterligt efter 1-2 samtaler. Men der findes selvfølgelig både læger, sygeplejersker og psykologer for hvem kræftområdet trigger alt for meget angst til, at de skal være her. Ofte ser man en proces hos sygeplejersken, hvor døden bliver mindre skræmmende og efterhånden kan blive en udfrielse for den lidende patient. En sygeplejerske, sagde efter 2 år på afsnittet: Nogen gange tænker jeg på de forløb (dem hvor patienten dør på afdelingen) som at jeg skal være jordmoder altså bare modsat. Jeg skal hjælpe dem med at komme så godt herfra som muligt. For de mere erfarne sygeplejersker synes arbejdet tæt på døden at give stor meningsfuldhed. Man arbejder ikke kun for at helbrede men for at gøre livet bedst muligt og for at gøre en forskel for patienten og de pårørende. Ind i mellem berører patienterne meget, men følelsen synes oftest velkendt og håndterbar. For de erfarne er det at være vidne til patientens lidelse dog stadig smertefuldt og slidsomt. En kvinde i 30 erne er indlagt med udbredt sygdom. Hun er i gang med at erkende, at der nu ikke kan gives mere behandling og strides i sit indre med tanken om at skulle dø. Hun har haft tilknytning til afdelingen gennem mange år, og er kendt og afholdt af personalet. En ældre sygehjælper har passet hende gennem det sidste stykke tid og det har været svært at lindre hende både fysisk og psykisk. Sygehjælperen skal vaske patienten og det gør rigtig ondt. Magtesløshed og meningsløshed dukker frem for sygehjælperen, og hun bruger supervisionen til igen at få fokus på, at med hendes omsorg og kontakt med patienten, vil denne aldrig opfatte plejen som andet end godt ment også selv om den medførte lidelse. Ofte bliver supervisionen brugt til at drøfte de etiske dilemmaer som kræftbehandling næsten pr. definition medfører. Hvor længe er det meningsfuldt at give behandling? Er det meningsfuld palliation at hive en svært syg patient ind til 20 gange strålebehandling? Hvordan vejer vi lidelser op mod hinanden? Hvordan informerer vi godt nok, til at patienten kan tage en velovervejet

6 beslutning? For alt personale i kræftområdet skal disse spørgsmål dukke op fordi vi altid må vurdere ud fra den enkelte patient. Vi bliver aldrig i stand til at lave entydige retningslinier på hele feltet. Men for den enkelte betyder holdningsforskelle til tider, at arbejdet taber mening. At opleve at en patient dør af den kemo, man selv gav eller ordinerede giver mange tanker og nogen gange plagsomme skyldfølelser, og disse skal drøftes og bearbejdes i supervisionen og til tider også lægges frem for ledere og overlæger. I kræftområdet kan man meget sjældent sende patienten glad ud af døren med et plaster, som har ordnet problemet. Så vi er nødt til dels at kunne bære, at patienterne bliver kede af det sammen med os, og at vi ikke kan give dem det, de ønsker sig mest. Patienterne dør ofte heller ikke accepterende og velforberedte med styr på børn og begravelse, sådan som vi kunne ønske os det, men nogen gange i stedet med hænderne for ørerne og et råb om mere kemoterapi. Vores ambitioner skal tilpasses virkeligheden. Hvis målene for vores personlige og faglige gøren slet ikke passer til hverdagen., så bliver arbejdet meningsløst og meningsfuldheden i arbejdet er vores bedste beskyttelse mod stress og udbrændthed, og det er nogle af de ting supervision på Finsencentret handler allermest om.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten. Den palliative medicinske afdeling er et miljø med fortrinsvis enkeltværelser

sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten. Den palliative medicinske afdeling er et miljø med fortrinsvis enkeltværelser Palliation Af Bent Kilmer Den sidste tid Når den helbredende behandling er opgivet, bliver den lindrende behandling tilbage. Den døende patient har stadig et liv. I denne fase kan psykologen spille en

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Forventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi.

Forventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi. Dagsorden Visitationsaftale i regionen Forventningsangst Forventningssamtalen målrettet de sårbare Den meningskabende kommunikation Afstemning af forventninger Afd. Instruks/ misbrugsgruppen Ud af huset

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere