Supervision på kræftafdelinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supervision på kræftafdelinger."

Transkript

1 Supervision på kræftafdelinger. På Finsencentret, Rigshospitalet i København behandler vi årligt ca. antal patienter. Patienterne her er i aktiv behandling det være sig kurativ, livsforlængende eller palliativ, og behandlingerne er medicinske behandlinger (primært kemoterapi) eller strålebehandlinger. Når pt. er færdigbehandlet overgår de til ambulante kontrol besøg her. De bliver som oftest afsluttet herfra enten efter kontrolforløbet, eller såfremt der ikke er flere behandlingstilbud kurative såvel som palliative. Så overføres patienterne til hospice, palliativ afdeling, til eget hjem eller til lokalsygehus. Rigshospitalets kræftafdelinger er som sådan ikke gearet til palliative og terminale forløb. Vi er i vores selvforståelse aktive behandlingsafdelinger. Alligevel dør der årligt ca. 200 pt. på sengeafdelingerne i Finsencentret. Nogle patienter får af forskellige årsager lov til at blive den sidste tid på den afdeling, de måske har kendt gennem flere år, andre dør under behandlinger og igen er andre så dårlige, at det er uetisk at flytte dem. På Finsencentret er der ansat 2 psykologer i primært personalerelaterede funktioner. Det betyder i praksis, at vi er ansat til at undervise og supervisere sundhedspersonalet, således at de selv formår og magter at støtte patienter og pårørende ved normale krise- og sorgreaktioner. Så kun når indlagte patienter oplever overdeterminerede krisereaktioner eller andre svære psykologiske reaktioner vil der være mulighed for psykologbistand på hospitalet. Ellers er vi behjælpelige med at henvise til andre psykologiske behandlingssteder. Vi ser dog årligt ca. 100 patienter evt. sammen med deres pårørende. Supervision. Supervision er jo en uddannelsesform som af psykologer er brugt som en form for mesterlære i terapeutiske færdigheder. Erfarne psykologer superviserer deres yngre kolleger, således at man får læring, refleksion omkring patienten, men også refleksion omkring sin egen rolle og sit ansvar i relationen med klienten. I supervision kender supervisor ikke klienten, men får klienten og kontakten beskrevet gennem den yngre psykologs fortælling. Psykologer bruger også gruppesupervisioner, hvor en gruppe psykologer samles med en supervisor, og hvor man skiftes til at få supervision på sin sag, og hvor man evt. kan bruge resten af gruppen som bidragsydere til refleksionen. I gruppen kommer man med hver sine sager og kender altså ikke hinandens klienter. Sygeplejersker og læger har ligesom andre faggrupper svære og komplicerede kontakter med patienter, og har derfor gennem en årrække søgt supervision. Adskillige psykologer er blevet ansat på psykiatriske og somatiske afdelinger men mange steder er oplevelsen, at det er svært at få supervisionen til at fungere. Der er mange undskyldninger for dette. Travlhed er en af dem, manglende evne til at prioritere det, er en anden. Fakta er, at det ofte glider ud. Når man kommer til en afdeling som ny psykolog, får man at høre, at supervisionen var svær at bruge til noget, at den snak man havde kunne man lige så godt have haft monofagligt over kaffen. Også vi har haft og har stadig problemer med at få supervisionen til at blive brugbar for systemet. I nogle perioder fungerer supervisionen på visse afdelinger rigtig godt, i andre perioder synes det svært at få op og stå og på nogle afdelinger fungerer det slet ikke.

2 Som psykolog skal man passe på ikke at overføre sine egne læringsformer og normer til andre faglige miljøer, hvor opgaverne og kontakten med patienten er væsentlig forskellig, og hvor det føles uvant og skræmmende for personalet, at skulle være meget åben omkring egne følelser og tanker omkring patienten. Desuden er det svært at opnå samme kontinuitet og fokus i gruppesupervisioner på hospitaler. Man arbejder i 3-holdsskift og er måske kun på arbejde en gang hver 2 måned, den dag hvor der kører supervision. Måske er der så travlt på afdelingen, at man ikke prioriterer supervisionen. På Finsencentret oplevede vi i starten, at der var mange forskellige tanker om, hvad supervision egentlig er, og også fordomme om, at det var et sted, hvor man dissekerer patienter (taler ondt?) og piller sig selv i navlen. Endvidere var supervisionerne på afdelingerne tit meget forstyrrede. En læge kom ind for at hente en kontaktsygeplejerske, klokker ringede og nogle spiste. Ikke lige det rum psykologen fandt tilfredsstillende. Vi har derfor forsøgt os med andre koncepter udfra principperne om, at vi må opfinde metoder, som kan bruges i og af systemet ikke bare komme med vores velkendte metoder. Vi var nødt til at udvikle metoder hvor: der er taget højde for, at man sidder med en forskellig gruppe til hver supervision og dermed ikke kan forvente, at der er en høj grad af åbenhed og tryghed i gruppen. der bliver givet anerkendelse af den enkeltes indsats og forståelse af patienten. forstyrrelser kan bæres og accepteres. problemstillingen der skal tales om, ikke altid er forberedt. man sidder med en gruppe plejepersonale, hvor flere har haft kontakt med patienten, og hver har sin oplevelse af kontakt og problemer. Dvs. at man ikke på samme måde kan bruge gruppen som reflekterende team, men er nødt til bevidst at inddrage hver enkelt personales oplevelse af patienten og bruge dette til at danne et billede af patienten og patientens måde at indgå i relationer. der skal gerne være elementer, som kan beskrives og formidles videre til det personale, der ikke deltog. der gives elementer til en plan for arbejdet omkring patienten (redskaber til at komme videre). psykologen påtager sig ansvaret for at skabe et meningsfuldt møde. Da supervisions begrebet også lagde et vist pres på os og gav os normer for rigtig og forkert, lavede vi navnet om, så det kom til at hedde psykologkonference. Et eksempel på psykologkonference: 5 fra plejepersonalet mødes med psykologen Personalet på afd. y har svære problemer med en kvindelig patient. Hun er først i 50 erne, har fået konstateret en langsom kræftform, som man kan leve længe med (op til 10 år), hvis man er i kontinuerlig behandling, men som hun kommer til at dø af. Kvinden udvikler under sin indlæggelse svære spiseforstyrrelser, og hvis hun endelig spiser noget, bliver det kastet op igen. Man kan ikke finde nogle somatiske komponenter for disse problemer. Personalet føler sig magtesløse, og da patienten medicinsk er klar til udskrivelse, bliver det endnu mere frustrerende, at det ikke går fremad med maden. Alle fortæller efter tur om deres oplevelser med at passe kvinden. Efterhånden træder et billede frem. Af de personaler der passer kvinden, oplever de fleste meget irritation overfor hende. De oplever, at hun ikke vil spise og dermed ikke vil hjem. De oplever at opkastningerne bliver værre, når personalet er på stuen og at al kontakt med patienten efterhånden handler om mad og bræk. De undgår endvidere for så vidt det er muligt at passe patienten eller de undgår hende mest muligt, hvis de skal passe hende. To fra gruppen oplever

3 ikke irritation, men en stor medfølelse med kvinden og en god kontakt. De har dog samme oplevelse omkring maden, men det er ikke problematisk for dem at passe hende. Første opgave for psykologen er at anerkende de forskellige oplevelser og ikke komme til at alliere sig med den ene. Ofte vil der i plejegrupper indbyrdes være en lille vogten eller konkurrence om, hvem der har den bedste kontakt/samtale med patienten, og det er min opgave at styrke gruppens evne til at udholde at personalet vil havde forskellige former for kontakt med patienten. Næste opgave er at blive nysgerrig på de forskellige kontaktformer. Hvad kan vi lære om patienten, udfra hvilke følelser hun vækker i jer som personale? Vi taler om måder at få kontakt på, og at kvinden efterhånden kun får kontakt fra en stor gruppe af personalet, hvis hun kaster op. Ingen taler med hende om, hvad hun tænker om at skulle hjem, hvad der bekymrer hende, og ingen taler med hende om, at hun skal leve med en uhelbredelig sygdom og hvordan gør man lige det? Vi taler endvidere ( jeg spørger), om hvad det generelt gør ved os, når folk ikke tager ansvar for eget liv og at nogle bliver meget provokerede og måske straffende i kontakten, når de møder sådanne mennesker på deres vej. Ved at høre hinandens oplevelser med patienten, og ved at psykologen forklarer fx symptomdannelser etc. bliver det klart for gruppen, at kvinden ikke kun skal have kontakt omkring mad og bræk. Man skal komme mere på stuen, man skal sætte sig, og tale med hende når hun ikke skal spise. Måske vil man endda prøve at give mindre opmærksomhed på mad og bræk. Psykologkonferencen bliver styret kraftigt af psykologen. Der er en anden talekultur i sundhedsvæsnet, så det kræver, at man påtager sig ordstyrerrollen og beholder den. Det mest givende er, at det er meget konkrete problemstillinger, der bliver drøftet, således at vi ikke begiver os ud i metadiskussioner om, hvordan man burde kommunikere og får lavet sandt/falsk billeder men bliver i den konkrete kontekst og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger mellem patient og personale. At kunne give anerkendelse er måske den vigtigste lærdom, jeg har fået ud af 7 års arbejde i hospitalsregí. Hospitaler er fyldt med mange gode viljer men omgangstonen mellem personalegrupper kan være hård, og en psykolog, der kommer ind fra højre og ikke kender problemstillingerne og arbejdspresset til bunds, har det svært. Det kræver, at man kan se, at alle gør det så godt, det er muligt. Som alle andre er sundhedspersonale allergisk overfor bedrevidenhed. Formen med runder omkring oplevelser med patienten kan dels nuancere billedet af patienten, men kan være med til at styrke afdelingens evne til at rumme forskelligheder i relationer. Sygeplejersker som bebrejder sig selv, at de ikke så ofte har dybe samtaler med patienter kan blive anerkendt i, at deres kontaktform også kan være meget opløftende og livgivende for patienten. Endvidere vil der ofte indgå pædagogiske elementer, hvor psykologen kobler teori eller viden fra forskningen på, således at afdelingen kan opnå aktuel viden, og at den viden bliver formidlet i dialog og omkring en konkret problemstilling. Når man kommer til en psykologkonference uden nogen er forberedt på, hvad der skal tales om, har jeg erfaret, at hvis man spørger meget og evt. tager ansvar for at bringe et spændende emne på banen, kan mødet blive meningsfuldt. I psykologsammenhænge vil dette ikke være i orden. Her ville man i langt højere grad lade gruppen selv tage ansvar for at skabe indhold i mødet. Men hos plejepersonale kan det synes uoverskueligt at skulle forholde sig refleksivt, mens man har 17 forskellige bolde i luften og endvidere er man jo en hel gruppe - så ofte tænker den enkelte, at de andre nok tager ansvar. Igen må man som psykolog holde sine normer for sig selv, og forsøge at skabe mening i den konkrete virkelighed og den er nogle gange, at alle har glemt, at det er psykologdag alle er sultne for ingen har nået at spise. Og så må vi starte der.

4 Ind i mellem vil afdelingen gerne drøfte en patient/familie, hvor psykologen også har kontakt med disse. Det er her svært at være supervisor, fordi man selv har sine egne oplevelser og meninger om patient og familie og det kan derfor være svært at lytte uden forbehold. Vi løser disse problemer på forskellig vis. Ind i mellem kan vi trække den anden psykolog ind som supervisor, og selv gå med som deltager i gruppen, andre gange bliver supervisionen i stedet til en erfaringsudveksling og fælles brainstorm omkring oplevelser og forståelse af patienten med psykologen som mødeleder. En yngre mand er indlagt på sengeafdelingen og meget alvorlig syg. Man har prøvet mange slags behandlinger, og patienten og hans ægtefælle har begge holdt meget fast i håbet om overlevelse. Ægtefællen er selv ansat i sundhedsvæsnet, har været meget på afdelingen, og har selv ønsket at vaske og pleje patienten. Al kommunikation til patienten, går igennem ægtefællen og personalet oplever en stigende frustration over ikke at kunne få kontakt til patienten. Det føles af personalet som om, ægtefællen vogter over manden for at ingen skal gøre ham ondt (sige at han kommer til at dø af det her?). Psykologen taler med ægtefællen, der giver udtryk for voldsomme skyldfølelser over, at manden er syg, og at hun ikke har opdaget det i tide. Hun nærmer sig under samtalerne at turde tale om, at han nok kommer til at dø men at sige det højt, er også behæftet med skyldfølelser Jeg svigter ham, når jeg tænker på det så er det som om, jeg skubber ham mod graven. Ingen får stadig lov til at komme tæt på ægtefællen og parrets to børn bliver holdt hen i uvished, ligesom parret slet ikke taler sammen om, hvad vej det går. Hele teamet omkring patienten er frustreret og ingen synes at kunne komme igennem og supervisionen bliver et sted, hvor man kan dele denne frustration men også hvor der bliver lagt planer for interventioner i forhold til patienten. Kontaktlægen fortæller igen parret, at det snart kommer til at ske men stadig kommer der ingen dialog mellem ægtefællerne. Psykologen gennemtvinger så en samtale, hvor manden er tilstede, og der kommer en god kontakt i stand til ham og med tæt hjælp fra psykologen og sygeplejepersonalet lykkes det parret at få talt om det, der skal ske, konens fremtid, økonomi og sluttelig at det bliver sagt til børnene. Her kan man ikke tale om psykologen som supervisor men som teammedlem. Men stadig er det vigtigt at psykologen styrer gruppesamtalen, og kvalificerer den med nysgerrighed og undren, evt. bidrager med hypoteser og samler op og er med i planlægning af videre tiltag. Når supervision ikke lykkes. Ligesom i terapien vil der være episoder i supervision, hvor det ikke lykkes supervisor at få en ordentlig kontakt, eller hvor både psykolog og afdelingspersonale føler man går i ring om problemet. Der kan også være afdelinger, hvor det hele tiden føles skævt, og hvor man må opgive. Det er selvfølgelig frustrerende for både psykolog og afdeling, og det er her vigtigt som psykolog at spørge sig selv hvad er det jeg ikke forstår omkring jer og jeres opgave? Ofte er det primære problem, at afdelingen ikke føler sig anerkendt men at vi bliver fejlfindere og bedrevidende. Dette kan bl.a. skyldes, at afdelingens personale og psykologen har forskellige forestillinger, holdninger og viden om mennesker i krise og deres behov, og at vi dermed taler forbi hinanden En afdeling henviser ofte patienter uden nogen relevante grunde - andet end at patienten har fået kræft. Når vi visiterer og afviser patienterne bliver de selvfølgelig frustrerede, og oplever os måske som negative overfor deres evne til at vurdere patientens behov. Dette smitter måske af på

5 supervisionen, hvor det bliver svært for os at høre, hvad problemet. Og hvor de nok ofte ikke føler sig mødt fordi psykologen er forvirret. At arbejde tæt på døden: Et spørgsmål der ofte dukker op i disse tider, hvor der skrives og tales om sekundær traumatisering og udbrændthed er, om det er farligt at arbejde og være vidne til så megen død og lidelse, som man jo er på kræftafdelinger. På Finsencentret oplever vi, at det i starten er svært for mange sygeplejersker at arbejde i kræftområdet. Vi har mange unge og nyuddannede sygeplejersker, som skal lære meget kompliceret sygepleje, når de starter her. De skal kunne lave IV adgang, give kemoterapi, tage sig af voldsomme infektioner og behandle sår og bivirkninger af behandlingerne. Ofte bruges der i starten mange kræfter på at lære den mere instrumentelle sygepleje, og først når sygeplejersken har været ansat ca. 1 år og lige præcis der, hvor de første patienter, hun tog i mod, begynder af dø går hele den grufulde virkelighed op for hende og hun bliver selv ramt. Mange sygeplejersker får her perioder med angst for sygdom hos dem selv eller hos familien, træthed og eksistentielle overvejelser. De bliver voldsomt opslugt af arbejdet glemmer at holde fri og knytter sig meget til patienterne. En ung sygeplejerske på leukæmiafsnittet sagde: Man skal jo faktisk være heldig, hvis man skal blive over 30. Vi forsøger gennem introduktionsprogrammet at forberede dem på disse reaktioner, hvilket synes at have hjulpet. Mange af disse yngre sygeplejerske bruger endvidere tilbuddet om individuel supervision, hvor problemet ofte bliver mere håndterligt efter 1-2 samtaler. Men der findes selvfølgelig både læger, sygeplejersker og psykologer for hvem kræftområdet trigger alt for meget angst til, at de skal være her. Ofte ser man en proces hos sygeplejersken, hvor døden bliver mindre skræmmende og efterhånden kan blive en udfrielse for den lidende patient. En sygeplejerske, sagde efter 2 år på afsnittet: Nogen gange tænker jeg på de forløb (dem hvor patienten dør på afdelingen) som at jeg skal være jordmoder altså bare modsat. Jeg skal hjælpe dem med at komme så godt herfra som muligt. For de mere erfarne sygeplejersker synes arbejdet tæt på døden at give stor meningsfuldhed. Man arbejder ikke kun for at helbrede men for at gøre livet bedst muligt og for at gøre en forskel for patienten og de pårørende. Ind i mellem berører patienterne meget, men følelsen synes oftest velkendt og håndterbar. For de erfarne er det at være vidne til patientens lidelse dog stadig smertefuldt og slidsomt. En kvinde i 30 erne er indlagt med udbredt sygdom. Hun er i gang med at erkende, at der nu ikke kan gives mere behandling og strides i sit indre med tanken om at skulle dø. Hun har haft tilknytning til afdelingen gennem mange år, og er kendt og afholdt af personalet. En ældre sygehjælper har passet hende gennem det sidste stykke tid og det har været svært at lindre hende både fysisk og psykisk. Sygehjælperen skal vaske patienten og det gør rigtig ondt. Magtesløshed og meningsløshed dukker frem for sygehjælperen, og hun bruger supervisionen til igen at få fokus på, at med hendes omsorg og kontakt med patienten, vil denne aldrig opfatte plejen som andet end godt ment også selv om den medførte lidelse. Ofte bliver supervisionen brugt til at drøfte de etiske dilemmaer som kræftbehandling næsten pr. definition medfører. Hvor længe er det meningsfuldt at give behandling? Er det meningsfuld palliation at hive en svært syg patient ind til 20 gange strålebehandling? Hvordan vejer vi lidelser op mod hinanden? Hvordan informerer vi godt nok, til at patienten kan tage en velovervejet

6 beslutning? For alt personale i kræftområdet skal disse spørgsmål dukke op fordi vi altid må vurdere ud fra den enkelte patient. Vi bliver aldrig i stand til at lave entydige retningslinier på hele feltet. Men for den enkelte betyder holdningsforskelle til tider, at arbejdet taber mening. At opleve at en patient dør af den kemo, man selv gav eller ordinerede giver mange tanker og nogen gange plagsomme skyldfølelser, og disse skal drøftes og bearbejdes i supervisionen og til tider også lægges frem for ledere og overlæger. I kræftområdet kan man meget sjældent sende patienten glad ud af døren med et plaster, som har ordnet problemet. Så vi er nødt til dels at kunne bære, at patienterne bliver kede af det sammen med os, og at vi ikke kan give dem det, de ønsker sig mest. Patienterne dør ofte heller ikke accepterende og velforberedte med styr på børn og begravelse, sådan som vi kunne ønske os det, men nogen gange i stedet med hænderne for ørerne og et råb om mere kemoterapi. Vores ambitioner skal tilpasses virkeligheden. Hvis målene for vores personlige og faglige gøren slet ikke passer til hverdagen., så bliver arbejdet meningsløst og meningsfuldheden i arbejdet er vores bedste beskyttelse mod stress og udbrændthed, og det er nogle af de ting supervision på Finsencentret handler allermest om.

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Faglig supervision hvad kan det bruges til?

Faglig supervision hvad kan det bruges til? side 08 fysioterapeuten nr. 03 februar 2009 AF: ANNE JUUTILAINEN, FAGLIG SUPERVISOR, KLINISK OVERSYGEPLEJERSKE, BISPEBJERG HOSPITAL aj47@bbh.regionh.dk ILLUSTRATION: GITTE SKOV Faglig supervision hvad

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Overgang fra kurativt til palliativt forløb Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus)

Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus) Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus) Underviser Alle former for demens er uhelbredelige, så den vigtigste behandling er pleje og omsorg. Det stiller store krav til plejepersonalet, der skal

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere