Supervision på kræftafdelinger.
|
|
- Frederikke Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supervision på kræftafdelinger. På Finsencentret, Rigshospitalet i København behandler vi årligt ca. antal patienter. Patienterne her er i aktiv behandling det være sig kurativ, livsforlængende eller palliativ, og behandlingerne er medicinske behandlinger (primært kemoterapi) eller strålebehandlinger. Når pt. er færdigbehandlet overgår de til ambulante kontrol besøg her. De bliver som oftest afsluttet herfra enten efter kontrolforløbet, eller såfremt der ikke er flere behandlingstilbud kurative såvel som palliative. Så overføres patienterne til hospice, palliativ afdeling, til eget hjem eller til lokalsygehus. Rigshospitalets kræftafdelinger er som sådan ikke gearet til palliative og terminale forløb. Vi er i vores selvforståelse aktive behandlingsafdelinger. Alligevel dør der årligt ca. 200 pt. på sengeafdelingerne i Finsencentret. Nogle patienter får af forskellige årsager lov til at blive den sidste tid på den afdeling, de måske har kendt gennem flere år, andre dør under behandlinger og igen er andre så dårlige, at det er uetisk at flytte dem. På Finsencentret er der ansat 2 psykologer i primært personalerelaterede funktioner. Det betyder i praksis, at vi er ansat til at undervise og supervisere sundhedspersonalet, således at de selv formår og magter at støtte patienter og pårørende ved normale krise- og sorgreaktioner. Så kun når indlagte patienter oplever overdeterminerede krisereaktioner eller andre svære psykologiske reaktioner vil der være mulighed for psykologbistand på hospitalet. Ellers er vi behjælpelige med at henvise til andre psykologiske behandlingssteder. Vi ser dog årligt ca. 100 patienter evt. sammen med deres pårørende. Supervision. Supervision er jo en uddannelsesform som af psykologer er brugt som en form for mesterlære i terapeutiske færdigheder. Erfarne psykologer superviserer deres yngre kolleger, således at man får læring, refleksion omkring patienten, men også refleksion omkring sin egen rolle og sit ansvar i relationen med klienten. I supervision kender supervisor ikke klienten, men får klienten og kontakten beskrevet gennem den yngre psykologs fortælling. Psykologer bruger også gruppesupervisioner, hvor en gruppe psykologer samles med en supervisor, og hvor man skiftes til at få supervision på sin sag, og hvor man evt. kan bruge resten af gruppen som bidragsydere til refleksionen. I gruppen kommer man med hver sine sager og kender altså ikke hinandens klienter. Sygeplejersker og læger har ligesom andre faggrupper svære og komplicerede kontakter med patienter, og har derfor gennem en årrække søgt supervision. Adskillige psykologer er blevet ansat på psykiatriske og somatiske afdelinger men mange steder er oplevelsen, at det er svært at få supervisionen til at fungere. Der er mange undskyldninger for dette. Travlhed er en af dem, manglende evne til at prioritere det, er en anden. Fakta er, at det ofte glider ud. Når man kommer til en afdeling som ny psykolog, får man at høre, at supervisionen var svær at bruge til noget, at den snak man havde kunne man lige så godt have haft monofagligt over kaffen. Også vi har haft og har stadig problemer med at få supervisionen til at blive brugbar for systemet. I nogle perioder fungerer supervisionen på visse afdelinger rigtig godt, i andre perioder synes det svært at få op og stå og på nogle afdelinger fungerer det slet ikke.
2 Som psykolog skal man passe på ikke at overføre sine egne læringsformer og normer til andre faglige miljøer, hvor opgaverne og kontakten med patienten er væsentlig forskellig, og hvor det føles uvant og skræmmende for personalet, at skulle være meget åben omkring egne følelser og tanker omkring patienten. Desuden er det svært at opnå samme kontinuitet og fokus i gruppesupervisioner på hospitaler. Man arbejder i 3-holdsskift og er måske kun på arbejde en gang hver 2 måned, den dag hvor der kører supervision. Måske er der så travlt på afdelingen, at man ikke prioriterer supervisionen. På Finsencentret oplevede vi i starten, at der var mange forskellige tanker om, hvad supervision egentlig er, og også fordomme om, at det var et sted, hvor man dissekerer patienter (taler ondt?) og piller sig selv i navlen. Endvidere var supervisionerne på afdelingerne tit meget forstyrrede. En læge kom ind for at hente en kontaktsygeplejerske, klokker ringede og nogle spiste. Ikke lige det rum psykologen fandt tilfredsstillende. Vi har derfor forsøgt os med andre koncepter udfra principperne om, at vi må opfinde metoder, som kan bruges i og af systemet ikke bare komme med vores velkendte metoder. Vi var nødt til at udvikle metoder hvor: der er taget højde for, at man sidder med en forskellig gruppe til hver supervision og dermed ikke kan forvente, at der er en høj grad af åbenhed og tryghed i gruppen. der bliver givet anerkendelse af den enkeltes indsats og forståelse af patienten. forstyrrelser kan bæres og accepteres. problemstillingen der skal tales om, ikke altid er forberedt. man sidder med en gruppe plejepersonale, hvor flere har haft kontakt med patienten, og hver har sin oplevelse af kontakt og problemer. Dvs. at man ikke på samme måde kan bruge gruppen som reflekterende team, men er nødt til bevidst at inddrage hver enkelt personales oplevelse af patienten og bruge dette til at danne et billede af patienten og patientens måde at indgå i relationer. der skal gerne være elementer, som kan beskrives og formidles videre til det personale, der ikke deltog. der gives elementer til en plan for arbejdet omkring patienten (redskaber til at komme videre). psykologen påtager sig ansvaret for at skabe et meningsfuldt møde. Da supervisions begrebet også lagde et vist pres på os og gav os normer for rigtig og forkert, lavede vi navnet om, så det kom til at hedde psykologkonference. Et eksempel på psykologkonference: 5 fra plejepersonalet mødes med psykologen Personalet på afd. y har svære problemer med en kvindelig patient. Hun er først i 50 erne, har fået konstateret en langsom kræftform, som man kan leve længe med (op til 10 år), hvis man er i kontinuerlig behandling, men som hun kommer til at dø af. Kvinden udvikler under sin indlæggelse svære spiseforstyrrelser, og hvis hun endelig spiser noget, bliver det kastet op igen. Man kan ikke finde nogle somatiske komponenter for disse problemer. Personalet føler sig magtesløse, og da patienten medicinsk er klar til udskrivelse, bliver det endnu mere frustrerende, at det ikke går fremad med maden. Alle fortæller efter tur om deres oplevelser med at passe kvinden. Efterhånden træder et billede frem. Af de personaler der passer kvinden, oplever de fleste meget irritation overfor hende. De oplever, at hun ikke vil spise og dermed ikke vil hjem. De oplever at opkastningerne bliver værre, når personalet er på stuen og at al kontakt med patienten efterhånden handler om mad og bræk. De undgår endvidere for så vidt det er muligt at passe patienten eller de undgår hende mest muligt, hvis de skal passe hende. To fra gruppen oplever
3 ikke irritation, men en stor medfølelse med kvinden og en god kontakt. De har dog samme oplevelse omkring maden, men det er ikke problematisk for dem at passe hende. Første opgave for psykologen er at anerkende de forskellige oplevelser og ikke komme til at alliere sig med den ene. Ofte vil der i plejegrupper indbyrdes være en lille vogten eller konkurrence om, hvem der har den bedste kontakt/samtale med patienten, og det er min opgave at styrke gruppens evne til at udholde at personalet vil havde forskellige former for kontakt med patienten. Næste opgave er at blive nysgerrig på de forskellige kontaktformer. Hvad kan vi lære om patienten, udfra hvilke følelser hun vækker i jer som personale? Vi taler om måder at få kontakt på, og at kvinden efterhånden kun får kontakt fra en stor gruppe af personalet, hvis hun kaster op. Ingen taler med hende om, hvad hun tænker om at skulle hjem, hvad der bekymrer hende, og ingen taler med hende om, at hun skal leve med en uhelbredelig sygdom og hvordan gør man lige det? Vi taler endvidere ( jeg spørger), om hvad det generelt gør ved os, når folk ikke tager ansvar for eget liv og at nogle bliver meget provokerede og måske straffende i kontakten, når de møder sådanne mennesker på deres vej. Ved at høre hinandens oplevelser med patienten, og ved at psykologen forklarer fx symptomdannelser etc. bliver det klart for gruppen, at kvinden ikke kun skal have kontakt omkring mad og bræk. Man skal komme mere på stuen, man skal sætte sig, og tale med hende når hun ikke skal spise. Måske vil man endda prøve at give mindre opmærksomhed på mad og bræk. Psykologkonferencen bliver styret kraftigt af psykologen. Der er en anden talekultur i sundhedsvæsnet, så det kræver, at man påtager sig ordstyrerrollen og beholder den. Det mest givende er, at det er meget konkrete problemstillinger, der bliver drøftet, således at vi ikke begiver os ud i metadiskussioner om, hvordan man burde kommunikere og får lavet sandt/falsk billeder men bliver i den konkrete kontekst og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger mellem patient og personale. At kunne give anerkendelse er måske den vigtigste lærdom, jeg har fået ud af 7 års arbejde i hospitalsregí. Hospitaler er fyldt med mange gode viljer men omgangstonen mellem personalegrupper kan være hård, og en psykolog, der kommer ind fra højre og ikke kender problemstillingerne og arbejdspresset til bunds, har det svært. Det kræver, at man kan se, at alle gør det så godt, det er muligt. Som alle andre er sundhedspersonale allergisk overfor bedrevidenhed. Formen med runder omkring oplevelser med patienten kan dels nuancere billedet af patienten, men kan være med til at styrke afdelingens evne til at rumme forskelligheder i relationer. Sygeplejersker som bebrejder sig selv, at de ikke så ofte har dybe samtaler med patienter kan blive anerkendt i, at deres kontaktform også kan være meget opløftende og livgivende for patienten. Endvidere vil der ofte indgå pædagogiske elementer, hvor psykologen kobler teori eller viden fra forskningen på, således at afdelingen kan opnå aktuel viden, og at den viden bliver formidlet i dialog og omkring en konkret problemstilling. Når man kommer til en psykologkonference uden nogen er forberedt på, hvad der skal tales om, har jeg erfaret, at hvis man spørger meget og evt. tager ansvar for at bringe et spændende emne på banen, kan mødet blive meningsfuldt. I psykologsammenhænge vil dette ikke være i orden. Her ville man i langt højere grad lade gruppen selv tage ansvar for at skabe indhold i mødet. Men hos plejepersonale kan det synes uoverskueligt at skulle forholde sig refleksivt, mens man har 17 forskellige bolde i luften og endvidere er man jo en hel gruppe - så ofte tænker den enkelte, at de andre nok tager ansvar. Igen må man som psykolog holde sine normer for sig selv, og forsøge at skabe mening i den konkrete virkelighed og den er nogle gange, at alle har glemt, at det er psykologdag alle er sultne for ingen har nået at spise. Og så må vi starte der.
4 Ind i mellem vil afdelingen gerne drøfte en patient/familie, hvor psykologen også har kontakt med disse. Det er her svært at være supervisor, fordi man selv har sine egne oplevelser og meninger om patient og familie og det kan derfor være svært at lytte uden forbehold. Vi løser disse problemer på forskellig vis. Ind i mellem kan vi trække den anden psykolog ind som supervisor, og selv gå med som deltager i gruppen, andre gange bliver supervisionen i stedet til en erfaringsudveksling og fælles brainstorm omkring oplevelser og forståelse af patienten med psykologen som mødeleder. En yngre mand er indlagt på sengeafdelingen og meget alvorlig syg. Man har prøvet mange slags behandlinger, og patienten og hans ægtefælle har begge holdt meget fast i håbet om overlevelse. Ægtefællen er selv ansat i sundhedsvæsnet, har været meget på afdelingen, og har selv ønsket at vaske og pleje patienten. Al kommunikation til patienten, går igennem ægtefællen og personalet oplever en stigende frustration over ikke at kunne få kontakt til patienten. Det føles af personalet som om, ægtefællen vogter over manden for at ingen skal gøre ham ondt (sige at han kommer til at dø af det her?). Psykologen taler med ægtefællen, der giver udtryk for voldsomme skyldfølelser over, at manden er syg, og at hun ikke har opdaget det i tide. Hun nærmer sig under samtalerne at turde tale om, at han nok kommer til at dø men at sige det højt, er også behæftet med skyldfølelser Jeg svigter ham, når jeg tænker på det så er det som om, jeg skubber ham mod graven. Ingen får stadig lov til at komme tæt på ægtefællen og parrets to børn bliver holdt hen i uvished, ligesom parret slet ikke taler sammen om, hvad vej det går. Hele teamet omkring patienten er frustreret og ingen synes at kunne komme igennem og supervisionen bliver et sted, hvor man kan dele denne frustration men også hvor der bliver lagt planer for interventioner i forhold til patienten. Kontaktlægen fortæller igen parret, at det snart kommer til at ske men stadig kommer der ingen dialog mellem ægtefællerne. Psykologen gennemtvinger så en samtale, hvor manden er tilstede, og der kommer en god kontakt i stand til ham og med tæt hjælp fra psykologen og sygeplejepersonalet lykkes det parret at få talt om det, der skal ske, konens fremtid, økonomi og sluttelig at det bliver sagt til børnene. Her kan man ikke tale om psykologen som supervisor men som teammedlem. Men stadig er det vigtigt at psykologen styrer gruppesamtalen, og kvalificerer den med nysgerrighed og undren, evt. bidrager med hypoteser og samler op og er med i planlægning af videre tiltag. Når supervision ikke lykkes. Ligesom i terapien vil der være episoder i supervision, hvor det ikke lykkes supervisor at få en ordentlig kontakt, eller hvor både psykolog og afdelingspersonale føler man går i ring om problemet. Der kan også være afdelinger, hvor det hele tiden føles skævt, og hvor man må opgive. Det er selvfølgelig frustrerende for både psykolog og afdeling, og det er her vigtigt som psykolog at spørge sig selv hvad er det jeg ikke forstår omkring jer og jeres opgave? Ofte er det primære problem, at afdelingen ikke føler sig anerkendt men at vi bliver fejlfindere og bedrevidende. Dette kan bl.a. skyldes, at afdelingens personale og psykologen har forskellige forestillinger, holdninger og viden om mennesker i krise og deres behov, og at vi dermed taler forbi hinanden En afdeling henviser ofte patienter uden nogen relevante grunde - andet end at patienten har fået kræft. Når vi visiterer og afviser patienterne bliver de selvfølgelig frustrerede, og oplever os måske som negative overfor deres evne til at vurdere patientens behov. Dette smitter måske af på
5 supervisionen, hvor det bliver svært for os at høre, hvad problemet. Og hvor de nok ofte ikke føler sig mødt fordi psykologen er forvirret. At arbejde tæt på døden: Et spørgsmål der ofte dukker op i disse tider, hvor der skrives og tales om sekundær traumatisering og udbrændthed er, om det er farligt at arbejde og være vidne til så megen død og lidelse, som man jo er på kræftafdelinger. På Finsencentret oplever vi, at det i starten er svært for mange sygeplejersker at arbejde i kræftområdet. Vi har mange unge og nyuddannede sygeplejersker, som skal lære meget kompliceret sygepleje, når de starter her. De skal kunne lave IV adgang, give kemoterapi, tage sig af voldsomme infektioner og behandle sår og bivirkninger af behandlingerne. Ofte bruges der i starten mange kræfter på at lære den mere instrumentelle sygepleje, og først når sygeplejersken har været ansat ca. 1 år og lige præcis der, hvor de første patienter, hun tog i mod, begynder af dø går hele den grufulde virkelighed op for hende og hun bliver selv ramt. Mange sygeplejersker får her perioder med angst for sygdom hos dem selv eller hos familien, træthed og eksistentielle overvejelser. De bliver voldsomt opslugt af arbejdet glemmer at holde fri og knytter sig meget til patienterne. En ung sygeplejerske på leukæmiafsnittet sagde: Man skal jo faktisk være heldig, hvis man skal blive over 30. Vi forsøger gennem introduktionsprogrammet at forberede dem på disse reaktioner, hvilket synes at have hjulpet. Mange af disse yngre sygeplejerske bruger endvidere tilbuddet om individuel supervision, hvor problemet ofte bliver mere håndterligt efter 1-2 samtaler. Men der findes selvfølgelig både læger, sygeplejersker og psykologer for hvem kræftområdet trigger alt for meget angst til, at de skal være her. Ofte ser man en proces hos sygeplejersken, hvor døden bliver mindre skræmmende og efterhånden kan blive en udfrielse for den lidende patient. En sygeplejerske, sagde efter 2 år på afsnittet: Nogen gange tænker jeg på de forløb (dem hvor patienten dør på afdelingen) som at jeg skal være jordmoder altså bare modsat. Jeg skal hjælpe dem med at komme så godt herfra som muligt. For de mere erfarne sygeplejersker synes arbejdet tæt på døden at give stor meningsfuldhed. Man arbejder ikke kun for at helbrede men for at gøre livet bedst muligt og for at gøre en forskel for patienten og de pårørende. Ind i mellem berører patienterne meget, men følelsen synes oftest velkendt og håndterbar. For de erfarne er det at være vidne til patientens lidelse dog stadig smertefuldt og slidsomt. En kvinde i 30 erne er indlagt med udbredt sygdom. Hun er i gang med at erkende, at der nu ikke kan gives mere behandling og strides i sit indre med tanken om at skulle dø. Hun har haft tilknytning til afdelingen gennem mange år, og er kendt og afholdt af personalet. En ældre sygehjælper har passet hende gennem det sidste stykke tid og det har været svært at lindre hende både fysisk og psykisk. Sygehjælperen skal vaske patienten og det gør rigtig ondt. Magtesløshed og meningsløshed dukker frem for sygehjælperen, og hun bruger supervisionen til igen at få fokus på, at med hendes omsorg og kontakt med patienten, vil denne aldrig opfatte plejen som andet end godt ment også selv om den medførte lidelse. Ofte bliver supervisionen brugt til at drøfte de etiske dilemmaer som kræftbehandling næsten pr. definition medfører. Hvor længe er det meningsfuldt at give behandling? Er det meningsfuld palliation at hive en svært syg patient ind til 20 gange strålebehandling? Hvordan vejer vi lidelser op mod hinanden? Hvordan informerer vi godt nok, til at patienten kan tage en velovervejet
6 beslutning? For alt personale i kræftområdet skal disse spørgsmål dukke op fordi vi altid må vurdere ud fra den enkelte patient. Vi bliver aldrig i stand til at lave entydige retningslinier på hele feltet. Men for den enkelte betyder holdningsforskelle til tider, at arbejdet taber mening. At opleve at en patient dør af den kemo, man selv gav eller ordinerede giver mange tanker og nogen gange plagsomme skyldfølelser, og disse skal drøftes og bearbejdes i supervisionen og til tider også lægges frem for ledere og overlæger. I kræftområdet kan man meget sjældent sende patienten glad ud af døren med et plaster, som har ordnet problemet. Så vi er nødt til dels at kunne bære, at patienterne bliver kede af det sammen med os, og at vi ikke kan give dem det, de ønsker sig mest. Patienterne dør ofte heller ikke accepterende og velforberedte med styr på børn og begravelse, sådan som vi kunne ønske os det, men nogen gange i stedet med hænderne for ørerne og et råb om mere kemoterapi. Vores ambitioner skal tilpasses virkeligheden. Hvis målene for vores personlige og faglige gøren slet ikke passer til hverdagen., så bliver arbejdet meningsløst og meningsfuldheden i arbejdet er vores bedste beskyttelse mod stress og udbrændthed, og det er nogle af de ting supervision på Finsencentret handler allermest om.
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereErfaringer fra udvikling og implementering af metoden
Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereHåbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003
Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mere12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis
HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste
Læs mereSygeplejerskernes syge dilemmaer
Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereBørn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg
Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs merePårørende & Depression
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereVejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng
Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereFaglig supervision hvad kan det bruges til?
side 08 fysioterapeuten nr. 03 februar 2009 AF: ANNE JUUTILAINEN, FAGLIG SUPERVISOR, KLINISK OVERSYGEPLEJERSKE, BISPEBJERG HOSPITAL aj47@bbh.regionh.dk ILLUSTRATION: GITTE SKOV Faglig supervision hvad
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereMENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET
o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereVelkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereFAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereFAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mere