Assessment i individuel psyko-social rehabiliterings indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Assessment i individuel psyko-social rehabiliterings indsats"

Transkript

1 Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, efterår 2005 Assessment i den personlige psyko-sociale rehabiliteringsindsats v.1.93 Tanker i anledning af et seminar om den specialiserede, integrerede, psyko-sociale rehabiliteringsindsats Assessment i individuel psyko-social rehabiliterings indsats Tanker om planlægning af individuel rehabiliteringsindsats. Indledning om strategi, metode og værktøjer Dette notat er et biprodukt af arbejdet med et oplæg til et seminar om metoder til planlægning af den individuelle rehabiliteringsproces. Grundlaget er fra 2004, og er senest opdateret i Det er

2 udarbejdet af Knud Ramian, Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt og udarbejdet for Socialpsykiatrien i Århus Amt. Notatet er resultatet af en kreativ søge og tankeproces for at identificere interessante udgangspunkter for dialaogen om en specialiseret integreret rehabilitering. Notatet søger at belyse centrale problemstillinger omkring assessmentprocessen som en faglig kerneydelse og søger ikke at forenkle den det kan tidsnok komme. Notatet belyser først de generelle problemstillinger omkring assessment for derefter at diskuttere kravene til den mere og mere specialiserede integrerede indsats. Specialiseret, integreret rehabilitering De forskellige definition af og modeller for rehabilitering og recovery bliver ikke gennemgået her. Her anvendes rehabilitering som et begreb, der fokuserer på den faglige indsats og recovery som et begreb, der fokuserer på den personlige indsats og proces(cope, Davenport et al. 2004; Wilken and Hollander 2005). Det er to typer af fokuspunkter, der kan understøtte hinanden eller det modsatte. Integreret betyder en rehabiliteringsindsats, der er så tæt integreret, at det ikke er muligt eller hensigstmæssigt at skelne mellem sociale indsats og behandling. Specialiseret betyder at indsatsen retter sig mod problemstillinger, der stiller særlige krav til indsigt og metoder, hvis effekt af indsatsen skal opnås. Vel og mærke indsigt og metoder som ikke kan forventes tilstede og ikke vil være nyttig i alle sammenhænge. Det kan være problemstillinger knyttet til en gruppe, der har et uforholdsmæssigt stort forbrug af indlæggelser eller skadestueforbrug, eller en gruppe som har lange indlæggelser, eller strander i revalideringssytemet, fordi egnede tilbud ikke tilbydes, eller det kan være meget komplicerede problemstillinger knyttet. Assessment omfatter den løbende faglige proces, det er at indhente og vedligeholde den samlede viden, der er nødvendig for i et samarbejde at kunne træffe vidensbaserede beslutninger om den rigtige indsats og vurdere resultaterne af den. Assesment er en del af en indsats. I modsætning hertil kan vi tale om screening som er enkeltstående hurtigt gennemførte snapshots med det formål at få viden på indikatorniveau. Specialundersøgelser bruges her til at betegne mere dybtgående vurderinger på særlige områder. Allerede i 1991 slog Libermann til lyd for systematisk assessment som grundlag for rehabilitering(liberman 1991). Det er nødvendigt såvel at tænke såvel i strategi som i politiker og værktøjer, men det er også nødvendigt med enkle billeder. Den overordnede strategidiskussion handler om principperne for planlægning af en specialiseret, integreret og individualiseret rehabiliteringsindsats, der adskiller sig fra en ikke specialiseret rehabiliteringsindsats. Politikdiskussionen handler om, hvordan man får processen til at hænge sammen fra etablering af en samarbejdsrelation over assessment til målsætninger og til en implementeret og levende handleplan. Værktøjsdiskussionen hænger sammen med de konkrete arbejdsmetoder fagfolk og brugere kan tage i anvendelse i dette forløb. Den simple udgave handler måske om, at lave et godt rejsebureau.

3 Assessment handleplaner og resultatmålinger? Det er stadig en udbredt opfattelse at assessment er en engangsforeteelse, eller højst en årlig begivendhed baseret på anvendelse af en standardpakke, Selvom der i dette notat fokuseres på værktøjer til assessment, må de anvendes som en del af den samlede planlægningsproces og knyttes til udvikling af en virksom handleplan. Assesment er også en forudsætning for vurderingen af resultatet af indsatsen. Vi kan drage nytte af den viden, vi i dag har om etablering af virksomme handleplaner (Ramian 1998; Juliussen 2004). Alle forsøg på at lade som om arbejdet med handleplaner er ukompliceret er faldet til jorden. Alt peger på, at etablering af virksomme handleplaner stadig IKKE er det mest almindelige. Assesment skal indgå i forløb, hvor man har gennemtænkt og aftalt, hvordan de ofte usynlige processer i handleplansarbejdet skal hænge sammen De mange handleplansprocesser Relationsskabelse Kontekstforhandling Assessment Motivation Prioritering Målsæting Alternativer Beslutninger Aftaler Risikovurdering Implementering Integration Evaluering Specielt forhandlingen af konteksten med de involverede er af fundamental betydning for resultatet af assessment-processen. Valget af assessmentværktøjer og tilrettelæggelsen af forløbet omkring den enkelte assessment skal ske i samarbejde med de involverede. Individualiseringen stiller krav om, at de fagfolk, der tilrettelægger assessment, kan råde over et spektrum af værktøjer og ikke anvender en standardformular - også for at trække på andre ressourcer end deres egne.

4 Der må findes et sæt af tværgående og specialiserede assessment værktøjer, som er tilgængelige ved rehabiliteringsindsatsen, og som de involverede kan begribe resultaterne af. Assesmentværktøjers mange formål Assessments tjener mange formål som sætter deres præg på processen. Assessments har til formål at skaffe information, der kan danne grundlag for beslutninger om tilrettelæggelsen af en indsats: Hvad er der behov for, og hvordan skal samarbejdet gennemføres, men kan også have til formål at vurdere resultatet af en indsats. Værktøjer, der egner sig til behovsvurdering og planlægning af indsatsen, er ikke altid velegnede til at måle effekten af indsatsen med og omvendt. Fx kan manglende behov i CAN være udtryk for resignation, men et resultat af forbedret indsats kan være, at de udækkede behov øges, når resignationen falder Dialogbaserede assessments redskaber har som særligt formål at skabe grundlag for samarbejde, mens et tiltrængt eftersyn hos tandlægen har en helt anden karakter. Visse former for assessment har primært til formål, at skaffe information til beslutningstagere f.eks. omkring visitationsbeslutninger og bevilinger. Det kan næppe undgås, at der kan være modsætningsforhold mellem fagfolks og brugeres vurderinger og bevillingsgiveres vurdering. Der sniger her ofte tydelige økonomiske interesser ind i vurderingerne: Er brugeren tilstrækkelig dårlig eller for god til at udløse en ydelse. Denne type af argumentationer kan naturligvis have bivirkninger andre steder i assessmentforløbet. Der er ofte mange andre formål pakket ind i assesment-processen, som det vil fremgå af det følgende Principper og værdier i assessment Mange ratingsscales anvendt til assessment kan fremvise gode psykometriske egenskaber mht.validitet og reliabilitet. Deres egnethed er imidlertid ikke kun bestemt af, hvad de måler, men ligeså meget af den måde, de er tænkt anvendt på. Fx om de er egnede til brugerinddragelse. Det vil sige, at værktøjerne skal være i overensstemmelse med grundlæggende værdier for den efterfølgende indsats. I Danmark har vi haft diskussionen om fælles værdier i psykiatrien. Med udgangspunkt i et værdisæt kan der udarbejdes principper for indsatsen og dermed også for assessement.: Indsatsen skal fremme styrke og modstandskraft hos brugerne. Fremme styrker og modstandskraft hos deres familier og pårørende. Der skal kortlægges ressourcer. Vedligeholde optimisme og håb omkring personlig vækst og recovery. Der skal kortlægges muligheder og visioner. Behandle handicap med respekt og accept - Der skal være inddragelse i processen. Fremme den samlede livskvalitet - der skal vurderes andet end funktionsevne. Reducere stigmatisering og fremme social integration - der skal vuderes på kontekst og ikke bare på individ

5 Tage terapeutiske chancer for at fremme personlig ansvarlighed. Der skal skabes engagement i processen på bekostning af faglig sikkerhed. at der skal anvendes metoder, hvis virkninger er kendte. Der skal arbejdes med afprøvede målemetoder og arbejdes på at indhente ny viden om dem. at indsatsen skal omfatte sammehængende og koordinerede tilbud på alle områder, der har betydning. at indsatsen skal omfatte sammehængende og koordinerede tilbud på alle områder, der har betydning. Der skal være en klar koordination og sammenhæng i assessementforløbet. Assessment og indsats skal hænge sammen Assessment og indsatshænger sammen. Den individuelle assesment må bl.a. være et beslutningsgrundlag for valg af et eller flere af de tilgængelige tilbud. Det nytter ikke meget at spørge til omfanget af seksuelle problemer, hvis man ikke har et tilbud om vejledning. Der knytter sig ofte bestemte former for asessements til forskellige former for indsats. Man vil gerne vide, om det kan virke. En specialiseret neuropsykologisk testning, giver mest mening, hvis man har mulighed for at følge den op med vejledning eller specialiserede træningsprogrammer. Der er mange områder, hvor vi ikke ved, hvad der virker. Vi har f.eks. ingen sikker viden om, hvilken form for boliger, der passer til hvem så er det sværere at rådgive. Der ligger en risiko i, at assessment i forhold til eksisterende tilbud kan føre til, at brugerens problemer tilpasses til tilbuddene og ikke omvendt. Der må derfor suppleres med overvejelser om særlige behov for helt individuelle tilbud. Det har selvfølgelig kun mening i den udstrækning, der er afsat "frie ressourcer" til individualiserede tilbud. Assessmentværktøjer og forskellige målgrupper De fleste assessmentværktøjer er udviklet til særlige målgrupper og virker uhensigtsmæssigt, hvis de bruges i forhold de forkerte målgrupper. CAN har hjemmeboende mennesker med mange sociale problemer som særligt område. Den har f.eks. særlige udgaver for ældre og patienter med dom. Den egner sig ikke specielt til mennesker i botilbud. Hertil er KABOGA udviklet. Der vil være mennesker, hvis situation stiller særlige krav til assessment. Mennesker med både sindslidelse og misbrug stiller særlige krav til assessment, hvis der er tale om et meget langvarigt misbrug er man nødt til at forholde sig til eventuelle cognitive skader. Et andet eksempel er assessment af motivation en vigtig forudsætning for at iværksætte en indsats. Meget ofte anvendes Proshakas motivationsmodel, men det viser sig at den kun er velegnet i forhold til mennesker med stofmisbrugsproblemer, mens den slet ikke passer til mennesker med forskellige former for spiseforstyrrelser. Visse mennesker med depressiv sårbarhed kan have problemer med deres autobiografiske hukommelse, hvilket forstærker deres tendens til depression. Det kan der gøres noget ved, men det skal man vide.

6 Konsekvensen må være, at værktøjernes forudsætninger mht målgruppe, indsats, kontekst, formål og kompetencer må være kendt af de mennesker, der anvender dem. Temaer for assessment i forskellige modeller Når man kender målgruppen, værdierne og hvilke tilbud, der kan tilbydes kan der også vælges temaer til assessment. I det følgende gives eksempler på assesment-temaer vor forskellige målgrupper. Socialministeriets procedurer for assessment: Funktionsevnemetoden Til en start kan det være interessant, at se, hvordan man anvender assessment i socialsektoren generelt. Socialministeriet har en række procedurer for assessment, der er tilpasset tilbudene i serviceloven. Det er procedurer, der både fastlægger indhold og proces. Der er funktionsevnemetoden som er knyttet til tildelingen af handicap kompenserende ydelser, arbejdsevnemetoden der knytter sig til sager vedr. revalidering, fleksjob og førtidspension og Fællessprog, der anvendes ved tildeling af f.eks. hjemmehjælp og hjemmesygepleje på ældreområdet. Hertil kommer principperne for handleplaner efter servicelovens 111, der har speciel relevans for indsatsen for mennesker med sindslidelser. Vedr. udarbejdelse af handleplaner foreligger der ingen fastlagte procedurer, men loven stiller en række krav til såvel indhold og proces. Alle procedurer har til formål at sikre et match mellem borgerens behov, servicelovens tilbud og den lokale standard. Proceduren skal sikre en ensartet god sagsbehandling i henhold til loven. Funktionsevnemetoden er en procedure til brug for sagsbehandlere, der skal tildele handicapkompenserende ydelser i henhold til serviceloven. Proceduren og dens principper foreligger som en håndbog på ca. 100 sider. I håndbogen findes alt materiale fra skemaer til forslag til breve til borgeren og udarbejdelse af kommunale politikker og standarder. (Jensen, Raun et al. 2002). Formålet med funktionsevnemetoden er ifølge 1 i bekendtgørelsen om funktionsevnemetoden (nr af 11/12/2002): at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Dette formål præciseres yderligere i bekendtgørelsen til Servicelovens 84: Formålet er, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og dennes familie, kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation. Funktionsevnemetodens Hvordan?: God sagsbehandling: God sagsbehandling er beskrevet i Forvaltningsloven, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Offentlighedsloven, og Lov om Social Service. Der angives retningslinier for, hvordan kommunerne og amtskommunerne skal varetage deres myndighed ved behandling af borgernes ansøgninger m.m. Formålet er at bevare kvalitet i sagsbehandlingen, opnå lovenes intentioner og at sikre borgernes rettigheder. Der lægges bl.a. vægt på: At borgeren medvirker ved behandlingen af sin sag, og at ansøgeren får skriftlig besked om kommunens afgørelse.

7 Faglige vurderinger fremlægges og vurderes i samarbejde med borgeren med det formål at få sammenhæng mellem borgerens livsverden og selvforståelse og den faglige vurdering af de foreliggende oplysninger. At yde en helhedsorienteret indsats, hvor myndighederne så vidt muligt tilrettelægger hjælpen som et sammenhængende tilbud ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. At følge op på sagen, så det undervejs i processen vurderes, hvorvidt målene er nået, om der er brug for justeringer af indsatsen. At dokumentere sagens gang på skrift for at sikre borgerens retssikkerhed. At sikre at borgeren får adgang til de relevante skriftlige akter i sagen. Funtionsevnemetodens Hvad?: Kernen i proceduren er et samtaleskema,der starter med Hvad er vigtigst lige nu. Det indeholder indledende spørgsmål, hvor borgeren umiddelbart kan beskrive sin situation, som den ser ud med hensyn til sygdom, primære netværk, og hvad der er vigtigst lige nu. Hermed er borgerens egen opfattelse af sin situation fremlagt fra start. Borgerens forståelse og målsætning kan danne grundlag og omdrejningspunkt for uddybningen af de øvrige 9 livssituationer: Den nære dagligdag. Kommunikation. Samvær med familie og andre. Bolig. Fritid. Uddannelse og arbejde. Transport. Gå i byen. Fremtiden. For hvert område er findes der et hjælpeskema med mere detaljerede spørgsmål. Ydelsesoversigten: Der er udarbejdet et særligt skema, som mere detaljeret beskriver, hvad der kan tales om, og et særligt skema som viser, hvilke ydelser der kan være tale om i henhold til loven, og hvad den (amts)kommunale standard er. Aftaler: I et særligt skema nedfældes aftalerne: Hvilke beslutninger, der er taget af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab. Hvad sagsbehandleren gør, og hvad borgeren gør med aftalte deadlines. Nye aftaler fx ved nye afgørende oplysninger, ændringer af funktionsevnen m.m.

8 Ved uenighed mellem borger og sagsbehandler skrives begges opfattelser. Det er sagsbehandlerens ansvar at tage den endelige beslutning og begrunde hvorfor. Psyko-social rehabilitering og Socialministeriets assessment Socialministeriets procedurer er tilrettelagt, så de kan anvendes af sagsbehandlere uden særlig viden eller specialiserede forudsætninger. Når vi taler om de socialpsykiatriske målgrupper stiller rehabiliteringsindsatsen meget større krav til assesssment processen for at kunne lykkes. Socialministeriet tager udgangspunkt i en dialog med borgeren og stiller ikke krav om særlige undersøgelser. Socialministeriets procedurer har fokus på overholdelse af loven og fokuserer på de former for tilbud loven specificerer. I den specialiserede socialpsykiatri er der således ikke uden videre overensstemmelse mellem indretningen af den specialiserede rehabiliterings tilbud og servicelovens tilbud. Den specialiserede indsats kræver ligeledes en række meget specialiserede tilbud, som ikke nødvendigvis er en del af de kommunale standardtilbud og derfor kræver særlig vurdering. Funktionsevnemetoden opfylder grundlæggende krav til god sagsbehandling, men rummer ingen viden om og tager ingen hensyn til sindslidendes særlige situation. Kansasmodellen The Strength Model (Rapp 1997) er et eksempel på en model, der retter sig direkte mod mennesker med sindslidelser, men som samtidig er en ren social rehabiliteringsmodel fra University of Kansas. Rapp hævder, at have lige så gode resultater som ACT- modellen. Styrkemodellen tager konsekvent tager udgangspunkt i en ressourcetænkning omkring nedenstående temaer: Hverdagen Den aktuelle situation: Hvad sker der for tiden? Hvad er muligt nu? Personlige forhåbninger og ambitioner: Hvad ønsker jeg? Personlige og sociale ressourcer: Hvad har jeg gjort tidligere? Økonomien Arbejde og uddannelse Kontakt og støtte

9 Helbred Fritid Hvad er mine prioriteter? CARe-modellen CARe modellen fra Holland (Wilken and Hollander 2005) er en af de nyeste psyko-sociale rehabiliteringsmodeller. Det er bred omfattende rehabiliteringsmodel med tilsvarende bredt defineret målgruppe. Modellen er et forsøg på integration af ekisterende viden og redskaber i en fælles ramme. Den har følgende bud på, hvad assessment skal indeholde. Deres assesmentgrundlag har de selv udviklet og henviser ikke til andres værktøjer. Den biografiske dimension Den personlige dimension Recovery dimensionen Fremtidsdimensionen Kontekstdimensionen Den professionelle dimension Forståelse af klientens liv i en livshistorisk kontekst Forståelse af klienten som et menneske for at kunne etablere en alliance Forstå recoveryprocessen, vurdere den aktuelle status og relevante recovery faktorer Ønsker og personlighe værdier mht forbedring go vedligeholdelse af livskvalitet. Klientens styrker og begrænsninger i relation til ønskerne Kende den aktuelle og fremtidige kontekst, bolig,omgivelser, netværk Wanted and needed professionel støtte, tilbud og service På hvert område undersøges 1) ønsker og personlige værdier. 2) Klientens styrker og begrænsninger mht. ønsker og værdier 3) ønskede og nødvendige resultater 4) muligheder og begrænsninger i omverdenen 5) den professionelle indsats og tilbud Som det fremgår, er der tale om en meget generel model som ikke i sig selv har indbygget specifik viden om målgruppen. En systematisk anvendelse af modellen vil sikkert være et fremskridt mange steder. Assessment i den specialiserede integrerede indsats De foregående modeller har som fælles målgruppe SMI gruppen (severely mentally ill) men der er andre målgrupper f.eks. de mennesker som vanskeligt kan fastholdes i ovenstående community mental health programmer. Londonmodellen: Rehabilitation and recovery now

10 Der er i den nyere litteratur forskellige bud på, hvad assessment kan omfatte. En arbejdsgruppe nedsat af Royal College of Psychiatrist anbefaler en specialiseret indsats for sindslidende med behov for et kompleks og langvarigt rehabiliteringsforløb(cope, Davenport et al. 2004). London rapporten tager udgangspunkt i nedenstående opfattelse af målgruppen: Arbejdsgruppen forsøger at indarbejde viden om denne målgruppe i deres forslag til specialiseret assessment. Område Funktionsvurdering, daglige færdigheder (living skills), uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Social funktion Psykiatriske symptomer, herunder misbrugsvurdering, cognitive vanskeligheder og muligheder, neurologiske skader og tilbagefaldsindikatorer. Bruger -, fagfolks- og pårørerendes forventninger og meninger Tidligere erfaringer om tilknytninger og brud med behandlings-, udviklings- og støttetilbud. Vudering af risiko og erfaringer med krise- og konflikthåndtering Der er i denne assessment model indbygget en række områder som det kræver ekspertise at forholde sig til betydningen af. F.eks. risikovurderinger. Den canadiske model I Canada har man for nyligt udarbejdet en meget omfattende rapport om Best-practice for mennesker med både sindslidelse og misbrug (Centre for Addiction and Mental Health 2002). De anbefaler både en specialiseret og en integreret indsats. Deres anbefalinger er forskellige for 4 målgrupper. Anbefalingerne er afhængige af om misbruget primært er knyttet til angsttilstande, personlighedsforstyrrelse, langvarige psykotiske lidelser, spiseforstyrrelser eller andre tilstande. Rapporten anbefaler for første at alle brugere screenes for misbrug, da dette er den hyppigst oversete tilstand og som reelt vanskeliggør alle andre tiltag. De foreslår følgende generelle assessmentstrategi, men har herudover specifikke opmærksomhedspunkter afhængig af hvilken kombination af misbrug og sindslidelse, der er tale om.

11 Assessement af misbruget og sindslidelsen Assesment af sammenhængen mellem misbrug og sindslidelse hønen eller ægget Assessment af behandlingsmotivation Psykosocial funktion med speciel opmærksomhed på HIV-risikoen Herudover anvendes en huskeseddel for, hvad assesmentprocessen skal bidrage med svar på. Integrationen af indsatsen: Hvor integreret? Tilbudets omfang: Hvor omfattende? Tidsbegrænsninger: Hvor længe? Opsøgende arbejde: Hvor tæt? Bemanding: Hvor intensiv? Assessment: Hvor meget? Fælles handleplan: For hvem? Kriseplan: Behov? Stadieafhængig planlægning: Behov og indsats? Integrerede gruppebehandlingstilbud: Hvilke og hvor mange? Omfanget af træningsgruppetilbud: Hvilke og hvor mange Individuelle rådgivningstilbud: Behov for motivationsarbejde/ cognitiv rådgivning? Tilbud til pårørende: Behov Medicinsk behandling: Behov "Ufrivillige" interventioner: Behov Selvhjælpsgrupper: Behov Dette er anbefalede områder til best practice omkring dobbeltdiagnosticere i Canada, der er også angivet standarder for god praksis på de enkelte områder. Man kan benchmarke sig(). Det turde være indlysende, at systematisk assessment også stiller krav til omhyggelige beskrivelser af de tilbud, ydelser, og metoder, der er til rådighed. Konklusion Der er på mange områder enighed om en række moderne principper for rehabilitering og assessment. Som det fremgår af det foregående kan assessment ske på et generaliseret sagsbehandlerniveau, men også være en højt specialiseret aktivitet. Forudsætningen for at have en højt specialiseret indsats må være, om der foreligger tilstrækkelig specialiseret viden, og at

12 der er argumenter for at en specialiseret indsats giver bedre resultater end standardbehandlingen. Dette ser ud til at være tilfældet, når det drejer sig om indsatsen for mennesker med både sindslidelse og misbrug. En anden begrundelse for en specialiseret indsats er en erkendelse af, at de resultater man opnår for en særlig gruppe er under standard f.eks. når der ikke kan tilbydes anvendelige udviklingsmuligheder og/eller en stabil livsform i eksisterende tilbud. For grupper i disse situationer må det give anledning til udvikling- og forsøgsarbejde. Strukturerede værktøjer til assessment Assessment er i sin simpleste form kun svar på en række spørgsmål, som det er vigtigt at få svar på.i forbindelse med planlægning af en indsats - og til evaluering af resultaterne. I sin komplicerede form omfatter den neuropsykologiske undersøgelser og neuropsykiatriske scanninger. Der er udviklet store mængder af mere eller mindre standardiserede spørgeskemaer og ratingsscales. Mange er udviklet til forskningsformål og senere taget i anvendelse som "kliniske redskaber". De kan sikre en systematik i assessmentprocessen, men har en indbygget viden, fordi de stiller spørgsmål. som man ved kan være relevante i en given problemstilling. Anvendelsen af strukturerede værktøjer stiller krav om viden hos dem, der bruger dem. De skal vide hvorfor et givet spørgsmål er vigtigt og hvad et svar kan pege på. Disse værktøjer stiller også krav til fagfolkene om færdigheder. De skal lære at bruge dem rigtigt. Meget tyder på, at disse krav bedst kan opfyldes i specialiserede miljøer som f.eks. OPUS-programmerne, hvor skemaerne er en integreret del af indsatsen. Område Værktøjer Bemærk-ninger Generelle tilgange Strength asssesment (Rapp) Client profile checklist (Wilken) Funktionsvurdering, daglige færdigheder (living skills), uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder KABOGA Social funktion Funktionsevne Person-in-Environment System (PIE) IPAS. CLAS

13 Psykiatriske symptomer, herunder misbrugsvurdering, cognitive vanskeligheder og muligheder, neurologiske skader og tilbagefaldsindikatorer. Bruger -, fagfolks- og pårørerendes forventninger og meninger The Alcohol Use Scale or Drug Use Scale ASI KABOGA, GAS COPM Tidligere erfaringer om tilknytninger og brud med behandlings-, udviklings- og støttetilbud. Vudering af risiko og erfaringer med krise- og konflikthåndtering Family burden Livshistorien Mueser SOK IPAS Dialogbaserede assessmentmetoder: I det følgende peges på nogle værktøjer, der er udviklet specielt til assessmentbrug for den socialpsykiatriske målgruppe. Det drejer sig om CAN og GAS, KABOGA(Bøgelund and Paulsen 2004), IPAS. Det er alle dialogbaserede assessmentværktøjer, hvilket betyder at såvel fagfolks som brugernes vurdering indgår tydeligt i processen, i det omfang det er muligt. Andres fx. pårørendes vurderinger kan også inddrages. CAN til hjemmeboende er udviklet til dialog om behovet for indsats hos hjemmeboende sindslidende med komplekse sociale behov. Målsætningsdelen mangler og som supplement kan GAS (Goal Attainment Scaling) anvendes. CAN er mindre velegnet til sindslidende uden komplekse sociale behov og mindre velegnet til sindslidende, som bor i særlige boformer. KABOGA til mennesker i særlige boformer. Der er derfor sket en videreudvikling af CAN med et værktøj, der hedder KABOGA. Dette skema indeholder temaer, som er specielt interessante, hvis man bor i en særlig boform(bøgelund and Paulsen 2004). Til forskel fra CAN inddrager KABOGA eksplicit en ressourcekortlægning og er integreret med en særlig udgave af GAS. Indflytningsparathedsskemaet - IPAS er et redskab til matchning af brugere og botilbud og kan anvendes i forbindelse ved komplicerede overgange fra en boform til en anden. Det er specielt udviklet til brug ved udskrivninger af mennesker med langvarig psykotisk symptomatologi til særlige boformer. Formålet med IPAS er, at systematisere den komplicerede tværsektorielle opgave det er at hjælpe den enkelte bruger til finde et match med de bedst egnede botilbud(jensen 2003). Ikke dialogbaserede skemaer: CUES (Carers and users expectations of Services) er udviklet af bruger- og prårørendeorganisationer i samarbejde med forskere i England. CUES beskriver 15 områder, hvor man kan forvente hjælp, hvis man har brug for det. Skemaet er altså rettighedsorienteret. Hvordan har man i forhold til retttigheden, hvor tilfreds er man og hvordan vil gerne have situationen ændret. Skemaet minder lidt om en almen CAN. GAF

14 HoNOS Særlige faggruppers specialiserede assessments Psykologerne: Psykologerne har omfattende testbatterier, der dels kan bidrage til den diagnostiske proces, men som også kan vise stærke og svage side f.eks. kognitive funktioner som kan anvendes i forbindelse med genoptræning og kognitiv terapi. Ergoterapeuterne: Ergoterapeuterne har aktivitetsanalyser som særligt område, hvor de typisk i brugerens eget hjem finder den optimale sammenhæng mellem hvad brugeren kan/kan lære eller skal kompenseres for. Fysioterapeuterne: har en række assessments som grundlag for deres arbejde med den kropslive side af en sindslidelse. Diætisterne: kan analysere kostvaner og udarbejde kostplaner, der kan hjælp patienter igennem perioder med psykofarmaka, der øger vægten. Underviserne: Undervisere arbejder med læringsanalyser dvs. de kan foretages assesments, der viser, hvordan en elev bedst lærer. For faggruppernes vedkommende vil deres assessment tilbud være fungerende, hvor de er ansat i deres funktion som ergoterapeuter etc. og i mindre grad, hvor de er ansat som bostøttemedarbejdere eller kontaktpersoner. Caseformulation som resultat af assessment Mange interessante forslag til assessment-områder har lidt karakter af smørrebrødssedler uden nogen anvisning af, hvordan alle disse informationer integreres i en sammenhængende forståelse af et menneskes situation. (se ovenstående eksempler) Løsningen på dette problem kan man finde i begrebet "caseformulation" (CF). CF er en metode, der på baggrund af eksisterende evidens og viden om den aktuelle case integrerer en assessment, der resulterer i en miniteori, der kan forklare, hvordan de konstaterede problemer hænger sammen. Der findes forskellige måder at opbygge CF'er på f.eks. har de psykoanalytisk inspirerede og de cognitivt inspirerede praktikere forskellige former for CF. Vi har valgt at pege på en metode, der tager udgangspunkt i "Developmental Psychopathology", der er en integrativ bio-psycho-social forståelsesramme (sårbarhedsmodellen)(carr 1999). Det betyder, at miniteorien forklarer, hvorfor de kontaterede problemer har udviklet sig, hvorfor de varer ved, og hvilke beskyttende faktorer, der enten forhindrer dem i at blive værre eller som kan medvirke til at løse dem. For at konstruere en CF 1)udarbejdes en problemliste som indeholder alle betydende problemer som er konstateret gennem assessment. 2) al betydningsfuld information fra assessment, der kan være årsager (sårbarhedsfaktorer, kontekstuelle risikofaktorer, fremskyndende belastningsfaktorer) trækkes ud, benævnes og listes. 3) al betydningsfuld information, der kan spille en rolle for vedligeholdelse (i personen eller i konteksten) af et eller flere af problemerne kategoriseres. 4)beskyttende faktorer (i personen eller i konteksten) af betydning for indsats og prognose uddrages. Disse prædisponerende, forudgående og vedligeholdende faktorer samles til den mest nyttige og sammenhængende miniteori. Assessment er afsluttet, når de identificerede problemer og tilknyttede vanskeligheder er klarlagt, når de tilknyttede prædisponerende, forudgående, vedligeholdende og beskyttende faktorer er identificeret,

15 når en CF er udarbejdet, mulige målsætninger er identificerede og muligheder for intervention er fundet og disse er blevet drøftet med alle involverede parter. Den etablerede CF er en arbejdsteori og må naturligvis revideres i lyset af de erfaringer, der samles i forløbet. Etableringen af en sådan teori er et stort arbejde, som stiller store krav til kompetencer, erfaringer og kendskab til den eksisterende viden. I det præsenterede modeleksempel er samlet alle forhold, som den aktuelle forskning peger på kan være relevante. En tilsvarende model vil kunne udarbejdes for forskellige målgrupper. En sådan arbejdsform vil være indbegrebet af en specialiseret, integreret, vidensbaseret og individualiseret indsats. Den betydelige indsats, der er forbundet hermed, må retfærdiggøres i lyset af de store omkostninger, der er forbundet med ikke at gøre det. Konklusionen er at en assessmentstrategi skal kunne anvise, hvordan de enkelte informationer kan integreres meningsfyldt for såvel fagfolk som brugere, men der skal findes et ambitionsniveau, der kan honoreres. Andre assessment værktøjer og rating scales Der er en verden af assessmentværktøjer- forskellige faggrupper kan bidrage med værktøjer og viden, nogle af dem er specielt rettet mod den socialpsykiatriske målgruppe, men ikke mange mod de særlige undergrupper i den amtslige socialpsykiatri. HoNOS har været anvendt som assessmentværktøj i Århus Amt. Andre vil sikkert omtale det værktøj på konferencen. På misbrugsområdet anvendes ASI, men den egner sig ikke så godt til mennesker med DD. I forbindelse med recovery-projektet anvender CEPS f.eks. en række ratings, der udelukkende besvares af brugerne. xxx xxx Skal der anvendes systematiske assessments Fordele og ulemper ved strukturerede assessmentværktøjer. Dette er en diskussion, der ikke kan gøres færdig her. Blandt fagfolk er der en stigende anerkendelse af betydningen af at udnytte tilgængelig viden både i forbindelse med rehabilitering og recovery. Der er samtidig et stigende krav om dokumentation, der ikke bliver mindre, hvis der er tale om en specialiseret og dyr indsats. Der er også en række mulige svar på, hvad der vigtigt. Sådan er det ikke alle steder. Der er stadig steder, hvor man hver gang "starter på en frisk" for at slippe for gamle fordomme, men hvor man også ofte overser nytten af en livslang erfaringsopsamling. Der vil også være steder, hvor man simpelthen ikke laver god sagsbehandling.

16 Der er stadig megen debat om fordele og ulemper ved anvendelse af de mere systematiske assesmentværktøjer. Kritikken retter sig ofte ikke mod deres svar på HVAD? men ofte mod HVORDAN? Og HVEM? Der er undersøgelser som peger på, at brugernes egen assessment's validitet er mindst lige god som forskellige faglige vurderinger - med undtagelse af mennesker med DD. Der er også debat om de systematiske dialogbaserede redskaber som f.eks. CAN og GAS. Tvivlen knytter sig ofte mere til de involverede fagfolks vurdering end til brugernes vurdering(). Megen utilfredshed med anvendelsen af metoderne hænger efter min vurdering sammen med, at man har overset eller undervurderet kompetencekravene for såvel fagfolk som brugere. Derved får man mange dårlige oplevelser, hvor værktøjet og ikke håndværket får skylden.()() Anvendelsen af assessmentværktøjer til brug for den integrerede og specialiserede socialpsykiatri er en chance, hvis svarene på hvad, hvordan og hvem, kan demonstrere, at anvendelse af dem kan bidrage til levende handleplaner og succes for brugerne. Sammenfattende Som det er fremgået vil der være en bred rehabiliteringsindsats som kan have glæde af den brede assesment tilgang som f. Eks. CARe modellen. Der er imidlertid målgrupper, der har behov for en stærkt specialiseret, integreret og individualiseret rehabiliteringsindsats. Her vil der være særlige krav til en gennemtænkt assessmentproces, der kan involvere alle aktører i et recovery-orienteret samarbejde. Målgrupperne for den integrerede specialiserede socialpsykiatri er kendetegnede ved meget sammensatte behov, der ligesom motivationen for udvikling (recovery) og behandling varierer stærkt over tid. Dette stiller særlige krav til uden tøven at kunne tilpasse indsatsen til den aktuelle situation. En forudsætning for at kunne tilrettelægge indsatsen vil være at kunne få øje på sociale, kognitive, indlæringsmæssige, fysiske ressourcer, som ikke er lette at få øje på. Der er derfor behov for let tilgængelige muligheder for systematisk udredning af såvel det psykiatriske, somatiske, psykologiske og sociale problemkompleks. Det er en opgave, som bedst kan løses i en integreret psykiatri med adgang til de mange muligheder for specialiseret udredning Udredninger og behovsafdækninger foregå i samarbejde med brugeren gennem løbende kortlægning af problemområder, ressourcer og resultater. De danner baggrund for een integreret plan, der binder indsatsen sammen. Der kan ikke fastlægges standardiserede udredningsprocesser, datilrettelæggelsen af disse netop aftales med brugeren og tilpasses den aktuelle situation. Det stiller krav om et bredt tilbud af muligheder - som netop vil være tilgængelig i en integreret psykiatri. Det foreslås i forlængelse heraf, at der etableres analyseteams med overblik over mulighederne som i samarbejde med bruger og f.eks. kontaktperson kan trække på læge/psykiater, socialpædagog/socialrådgiver, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut samt psykolog. På baggrund af den foretagne udredning og evt. caseformulering har teamet til opgave at sikre et match mellem den aktuelle brugers behov og det specialiserede tilbud. Det faste analyseteam vil opbygge en særlig kompetence i udredning af komplekse problemstillinger samt indsigt i, hvorledes brugernes behov bedst tilgodeses det bliver som at komme til rejsebureau med sine ønsker og sine ressourcer og få

17 lagt sig en plan som man tror på, få billetterne udstedt og sikkerhed for, at man ikke bliver kørt rundt med af taxa-chauffører på vejen. Litteratur som vi kom forbi Bertolote J, Saraceno B, edts. Psychosocial Rehabilitation: A Consensus Statement. Initiative of Support to People Disabled by Mental Illness. Division of Mental Health and Prevention of Substance Abuse, World Health Organization (WHO). Geneva: WHO, Gittleman M, Psychosocial Rehabilitation for the Mentally Disabled: What have we learned? Psychiatric Quarterly. 68(4), , International Association of Psychosocial Rehabilitation Services (IAPSRS). An Introduction to Psychiatric Rehabilitation. Columbia, MD, Liberman R. edt. Psychiatric Rehabilitation of Chronic Mental Patients. Washington; American Psychiatric Press, Mueser K, Drake R, Bond G. Recent Advances in Psychiatric Rehabilitation for Patients with Severe Mental Illness. Harvard Review of Psychiatry. 5(3), , VHA Clinical Guidelines: Management of Persons with Psychosis, Module L, on Psychosocial Rehabilitation (initial publication, June 13, 1997). NOTE: This is available at VHA libraries and on the VA Intranet, Mental Health website (http//:vaww.mentalhealth.med.va.gov). Mueser, K.T. Cognitive impairment, symptoms, social functioning, and vocational rehabilitation in schizophrenia. Paper Presentation, 8 th Keio University International Symposia for Life Sciences and Medicine: Comprehensive Treatment of Schizophrenia: Linking Neurobehavioral Findings to Psychosocial Approaches, Tokyo, Japan, June 2000 Mueser, K.T., Noordsy, D.L., Drake, R.E., & Fox, L. (2003). Integrated Treatment for Dual Disorders: Effective Intervention for Severe Mental Illness and Substance Abuse. NewYork: Guilford Press. Referencer Bøgelund, P. and K. Paulsen (2004). KABOGA - Et handleplansredskab til borgere med en sindslidelse, der bor i botilbud. København, Videnscenter for Socialpsykiatri: 100. Carr, A. (1999). The handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology - A Contextual Approach. London, Routledge. Centre for Addiction and Mental Health (2002). Best Practices: Concurrent Mental Health and Substance Use Disorders. Ottowa, Ontario.

18 Cope, S., S. Davenport, et al. (2004). Rehabilitation and recovery now. London, Royal College of Psychiatrists: 22. Jensen, I. (2003). IPAS Indflytningsparathedsskema. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Aarhus, Center for Evaluering: 19. Jensen, L., K. R. Raun, et al. (2002). Funktionsevnemetoden: Håndbog i metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter Servicelovens bestemmelser. København, Socialministeriet: 97. Juliussen, F. B. (2004). Forudsætninger for godt handleplansarbejde - erfaringer fra handleplansnetværket PLANET. København, Videnscenter for Socialpsykiatri: 110. Liberman, R. P., Ed. (1991). Handbook of psychiatric Rehabilitation. Elmsford, NY, Pergamon. Ramian, K. (1998). "Kvalitet i handleplaner." Socialpsykiatri 1(6): Rapp, C. A. (1997). The Strengths Model: Case Management with People Suffering from Severe and Persistent Mental Illness. New York, Oxford Press. Wilken, J. P. and D. d. Hollander (2005). rehabilitation and recovery A Comprehensive Approach. Amsterdam, SWP publishers.

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et midlertidigt bo- og rehabiliteringstilbud i henhold til lov om social service 107. Det har eksisteret siden 1998.

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj?

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Peter Boldsen Udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen,

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem efter Lov om Social Service 85 Socialpsykiatrisk Center Herning FEB 2014 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Handleplaner og ledelse. Arbejdet med pædagogiske handleplaner

Handleplaner og ledelse. Arbejdet med pædagogiske handleplaner Handleplaner og ledelse Arbejdet med pædagogiske handleplaner Handleplaner og ledelse Arbejdet med pædagogiske handleplaner Kolofon Titel: Handleplaner og ledelse Arbejdet med pædagogiske handleplaner

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere