Assessment i individuel psyko-social rehabiliterings indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Assessment i individuel psyko-social rehabiliterings indsats"

Transkript

1 Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, efterår 2005 Assessment i den personlige psyko-sociale rehabiliteringsindsats v.1.93 Tanker i anledning af et seminar om den specialiserede, integrerede, psyko-sociale rehabiliteringsindsats Assessment i individuel psyko-social rehabiliterings indsats Tanker om planlægning af individuel rehabiliteringsindsats. Indledning om strategi, metode og værktøjer Dette notat er et biprodukt af arbejdet med et oplæg til et seminar om metoder til planlægning af den individuelle rehabiliteringsproces. Grundlaget er fra 2004, og er senest opdateret i Det er

2 udarbejdet af Knud Ramian, Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt og udarbejdet for Socialpsykiatrien i Århus Amt. Notatet er resultatet af en kreativ søge og tankeproces for at identificere interessante udgangspunkter for dialaogen om en specialiseret integreret rehabilitering. Notatet søger at belyse centrale problemstillinger omkring assessmentprocessen som en faglig kerneydelse og søger ikke at forenkle den det kan tidsnok komme. Notatet belyser først de generelle problemstillinger omkring assessment for derefter at diskuttere kravene til den mere og mere specialiserede integrerede indsats. Specialiseret, integreret rehabilitering De forskellige definition af og modeller for rehabilitering og recovery bliver ikke gennemgået her. Her anvendes rehabilitering som et begreb, der fokuserer på den faglige indsats og recovery som et begreb, der fokuserer på den personlige indsats og proces(cope, Davenport et al. 2004; Wilken and Hollander 2005). Det er to typer af fokuspunkter, der kan understøtte hinanden eller det modsatte. Integreret betyder en rehabiliteringsindsats, der er så tæt integreret, at det ikke er muligt eller hensigstmæssigt at skelne mellem sociale indsats og behandling. Specialiseret betyder at indsatsen retter sig mod problemstillinger, der stiller særlige krav til indsigt og metoder, hvis effekt af indsatsen skal opnås. Vel og mærke indsigt og metoder som ikke kan forventes tilstede og ikke vil være nyttig i alle sammenhænge. Det kan være problemstillinger knyttet til en gruppe, der har et uforholdsmæssigt stort forbrug af indlæggelser eller skadestueforbrug, eller en gruppe som har lange indlæggelser, eller strander i revalideringssytemet, fordi egnede tilbud ikke tilbydes, eller det kan være meget komplicerede problemstillinger knyttet. Assessment omfatter den løbende faglige proces, det er at indhente og vedligeholde den samlede viden, der er nødvendig for i et samarbejde at kunne træffe vidensbaserede beslutninger om den rigtige indsats og vurdere resultaterne af den. Assesment er en del af en indsats. I modsætning hertil kan vi tale om screening som er enkeltstående hurtigt gennemførte snapshots med det formål at få viden på indikatorniveau. Specialundersøgelser bruges her til at betegne mere dybtgående vurderinger på særlige områder. Allerede i 1991 slog Libermann til lyd for systematisk assessment som grundlag for rehabilitering(liberman 1991). Det er nødvendigt såvel at tænke såvel i strategi som i politiker og værktøjer, men det er også nødvendigt med enkle billeder. Den overordnede strategidiskussion handler om principperne for planlægning af en specialiseret, integreret og individualiseret rehabiliteringsindsats, der adskiller sig fra en ikke specialiseret rehabiliteringsindsats. Politikdiskussionen handler om, hvordan man får processen til at hænge sammen fra etablering af en samarbejdsrelation over assessment til målsætninger og til en implementeret og levende handleplan. Værktøjsdiskussionen hænger sammen med de konkrete arbejdsmetoder fagfolk og brugere kan tage i anvendelse i dette forløb. Den simple udgave handler måske om, at lave et godt rejsebureau.

3 Assessment handleplaner og resultatmålinger? Det er stadig en udbredt opfattelse at assessment er en engangsforeteelse, eller højst en årlig begivendhed baseret på anvendelse af en standardpakke, Selvom der i dette notat fokuseres på værktøjer til assessment, må de anvendes som en del af den samlede planlægningsproces og knyttes til udvikling af en virksom handleplan. Assesment er også en forudsætning for vurderingen af resultatet af indsatsen. Vi kan drage nytte af den viden, vi i dag har om etablering af virksomme handleplaner (Ramian 1998; Juliussen 2004). Alle forsøg på at lade som om arbejdet med handleplaner er ukompliceret er faldet til jorden. Alt peger på, at etablering af virksomme handleplaner stadig IKKE er det mest almindelige. Assesment skal indgå i forløb, hvor man har gennemtænkt og aftalt, hvordan de ofte usynlige processer i handleplansarbejdet skal hænge sammen De mange handleplansprocesser Relationsskabelse Kontekstforhandling Assessment Motivation Prioritering Målsæting Alternativer Beslutninger Aftaler Risikovurdering Implementering Integration Evaluering Specielt forhandlingen af konteksten med de involverede er af fundamental betydning for resultatet af assessment-processen. Valget af assessmentværktøjer og tilrettelæggelsen af forløbet omkring den enkelte assessment skal ske i samarbejde med de involverede. Individualiseringen stiller krav om, at de fagfolk, der tilrettelægger assessment, kan råde over et spektrum af værktøjer og ikke anvender en standardformular - også for at trække på andre ressourcer end deres egne.

4 Der må findes et sæt af tværgående og specialiserede assessment værktøjer, som er tilgængelige ved rehabiliteringsindsatsen, og som de involverede kan begribe resultaterne af. Assesmentværktøjers mange formål Assessments tjener mange formål som sætter deres præg på processen. Assessments har til formål at skaffe information, der kan danne grundlag for beslutninger om tilrettelæggelsen af en indsats: Hvad er der behov for, og hvordan skal samarbejdet gennemføres, men kan også have til formål at vurdere resultatet af en indsats. Værktøjer, der egner sig til behovsvurdering og planlægning af indsatsen, er ikke altid velegnede til at måle effekten af indsatsen med og omvendt. Fx kan manglende behov i CAN være udtryk for resignation, men et resultat af forbedret indsats kan være, at de udækkede behov øges, når resignationen falder Dialogbaserede assessments redskaber har som særligt formål at skabe grundlag for samarbejde, mens et tiltrængt eftersyn hos tandlægen har en helt anden karakter. Visse former for assessment har primært til formål, at skaffe information til beslutningstagere f.eks. omkring visitationsbeslutninger og bevilinger. Det kan næppe undgås, at der kan være modsætningsforhold mellem fagfolks og brugeres vurderinger og bevillingsgiveres vurdering. Der sniger her ofte tydelige økonomiske interesser ind i vurderingerne: Er brugeren tilstrækkelig dårlig eller for god til at udløse en ydelse. Denne type af argumentationer kan naturligvis have bivirkninger andre steder i assessmentforløbet. Der er ofte mange andre formål pakket ind i assesment-processen, som det vil fremgå af det følgende Principper og værdier i assessment Mange ratingsscales anvendt til assessment kan fremvise gode psykometriske egenskaber mht.validitet og reliabilitet. Deres egnethed er imidlertid ikke kun bestemt af, hvad de måler, men ligeså meget af den måde, de er tænkt anvendt på. Fx om de er egnede til brugerinddragelse. Det vil sige, at værktøjerne skal være i overensstemmelse med grundlæggende værdier for den efterfølgende indsats. I Danmark har vi haft diskussionen om fælles værdier i psykiatrien. Med udgangspunkt i et værdisæt kan der udarbejdes principper for indsatsen og dermed også for assessement.: Indsatsen skal fremme styrke og modstandskraft hos brugerne. Fremme styrker og modstandskraft hos deres familier og pårørende. Der skal kortlægges ressourcer. Vedligeholde optimisme og håb omkring personlig vækst og recovery. Der skal kortlægges muligheder og visioner. Behandle handicap med respekt og accept - Der skal være inddragelse i processen. Fremme den samlede livskvalitet - der skal vurderes andet end funktionsevne. Reducere stigmatisering og fremme social integration - der skal vuderes på kontekst og ikke bare på individ

5 Tage terapeutiske chancer for at fremme personlig ansvarlighed. Der skal skabes engagement i processen på bekostning af faglig sikkerhed. at der skal anvendes metoder, hvis virkninger er kendte. Der skal arbejdes med afprøvede målemetoder og arbejdes på at indhente ny viden om dem. at indsatsen skal omfatte sammehængende og koordinerede tilbud på alle områder, der har betydning. at indsatsen skal omfatte sammehængende og koordinerede tilbud på alle områder, der har betydning. Der skal være en klar koordination og sammenhæng i assessementforløbet. Assessment og indsats skal hænge sammen Assessment og indsatshænger sammen. Den individuelle assesment må bl.a. være et beslutningsgrundlag for valg af et eller flere af de tilgængelige tilbud. Det nytter ikke meget at spørge til omfanget af seksuelle problemer, hvis man ikke har et tilbud om vejledning. Der knytter sig ofte bestemte former for asessements til forskellige former for indsats. Man vil gerne vide, om det kan virke. En specialiseret neuropsykologisk testning, giver mest mening, hvis man har mulighed for at følge den op med vejledning eller specialiserede træningsprogrammer. Der er mange områder, hvor vi ikke ved, hvad der virker. Vi har f.eks. ingen sikker viden om, hvilken form for boliger, der passer til hvem så er det sværere at rådgive. Der ligger en risiko i, at assessment i forhold til eksisterende tilbud kan føre til, at brugerens problemer tilpasses til tilbuddene og ikke omvendt. Der må derfor suppleres med overvejelser om særlige behov for helt individuelle tilbud. Det har selvfølgelig kun mening i den udstrækning, der er afsat "frie ressourcer" til individualiserede tilbud. Assessmentværktøjer og forskellige målgrupper De fleste assessmentværktøjer er udviklet til særlige målgrupper og virker uhensigtsmæssigt, hvis de bruges i forhold de forkerte målgrupper. CAN har hjemmeboende mennesker med mange sociale problemer som særligt område. Den har f.eks. særlige udgaver for ældre og patienter med dom. Den egner sig ikke specielt til mennesker i botilbud. Hertil er KABOGA udviklet. Der vil være mennesker, hvis situation stiller særlige krav til assessment. Mennesker med både sindslidelse og misbrug stiller særlige krav til assessment, hvis der er tale om et meget langvarigt misbrug er man nødt til at forholde sig til eventuelle cognitive skader. Et andet eksempel er assessment af motivation en vigtig forudsætning for at iværksætte en indsats. Meget ofte anvendes Proshakas motivationsmodel, men det viser sig at den kun er velegnet i forhold til mennesker med stofmisbrugsproblemer, mens den slet ikke passer til mennesker med forskellige former for spiseforstyrrelser. Visse mennesker med depressiv sårbarhed kan have problemer med deres autobiografiske hukommelse, hvilket forstærker deres tendens til depression. Det kan der gøres noget ved, men det skal man vide.

6 Konsekvensen må være, at værktøjernes forudsætninger mht målgruppe, indsats, kontekst, formål og kompetencer må være kendt af de mennesker, der anvender dem. Temaer for assessment i forskellige modeller Når man kender målgruppen, værdierne og hvilke tilbud, der kan tilbydes kan der også vælges temaer til assessment. I det følgende gives eksempler på assesment-temaer vor forskellige målgrupper. Socialministeriets procedurer for assessment: Funktionsevnemetoden Til en start kan det være interessant, at se, hvordan man anvender assessment i socialsektoren generelt. Socialministeriet har en række procedurer for assessment, der er tilpasset tilbudene i serviceloven. Det er procedurer, der både fastlægger indhold og proces. Der er funktionsevnemetoden som er knyttet til tildelingen af handicap kompenserende ydelser, arbejdsevnemetoden der knytter sig til sager vedr. revalidering, fleksjob og førtidspension og Fællessprog, der anvendes ved tildeling af f.eks. hjemmehjælp og hjemmesygepleje på ældreområdet. Hertil kommer principperne for handleplaner efter servicelovens 111, der har speciel relevans for indsatsen for mennesker med sindslidelser. Vedr. udarbejdelse af handleplaner foreligger der ingen fastlagte procedurer, men loven stiller en række krav til såvel indhold og proces. Alle procedurer har til formål at sikre et match mellem borgerens behov, servicelovens tilbud og den lokale standard. Proceduren skal sikre en ensartet god sagsbehandling i henhold til loven. Funktionsevnemetoden er en procedure til brug for sagsbehandlere, der skal tildele handicapkompenserende ydelser i henhold til serviceloven. Proceduren og dens principper foreligger som en håndbog på ca. 100 sider. I håndbogen findes alt materiale fra skemaer til forslag til breve til borgeren og udarbejdelse af kommunale politikker og standarder. (Jensen, Raun et al. 2002). Formålet med funktionsevnemetoden er ifølge 1 i bekendtgørelsen om funktionsevnemetoden (nr af 11/12/2002): at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Dette formål præciseres yderligere i bekendtgørelsen til Servicelovens 84: Formålet er, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og dennes familie, kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation. Funktionsevnemetodens Hvordan?: God sagsbehandling: God sagsbehandling er beskrevet i Forvaltningsloven, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Offentlighedsloven, og Lov om Social Service. Der angives retningslinier for, hvordan kommunerne og amtskommunerne skal varetage deres myndighed ved behandling af borgernes ansøgninger m.m. Formålet er at bevare kvalitet i sagsbehandlingen, opnå lovenes intentioner og at sikre borgernes rettigheder. Der lægges bl.a. vægt på: At borgeren medvirker ved behandlingen af sin sag, og at ansøgeren får skriftlig besked om kommunens afgørelse.

7 Faglige vurderinger fremlægges og vurderes i samarbejde med borgeren med det formål at få sammenhæng mellem borgerens livsverden og selvforståelse og den faglige vurdering af de foreliggende oplysninger. At yde en helhedsorienteret indsats, hvor myndighederne så vidt muligt tilrettelægger hjælpen som et sammenhængende tilbud ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. At følge op på sagen, så det undervejs i processen vurderes, hvorvidt målene er nået, om der er brug for justeringer af indsatsen. At dokumentere sagens gang på skrift for at sikre borgerens retssikkerhed. At sikre at borgeren får adgang til de relevante skriftlige akter i sagen. Funtionsevnemetodens Hvad?: Kernen i proceduren er et samtaleskema,der starter med Hvad er vigtigst lige nu. Det indeholder indledende spørgsmål, hvor borgeren umiddelbart kan beskrive sin situation, som den ser ud med hensyn til sygdom, primære netværk, og hvad der er vigtigst lige nu. Hermed er borgerens egen opfattelse af sin situation fremlagt fra start. Borgerens forståelse og målsætning kan danne grundlag og omdrejningspunkt for uddybningen af de øvrige 9 livssituationer: Den nære dagligdag. Kommunikation. Samvær med familie og andre. Bolig. Fritid. Uddannelse og arbejde. Transport. Gå i byen. Fremtiden. For hvert område er findes der et hjælpeskema med mere detaljerede spørgsmål. Ydelsesoversigten: Der er udarbejdet et særligt skema, som mere detaljeret beskriver, hvad der kan tales om, og et særligt skema som viser, hvilke ydelser der kan være tale om i henhold til loven, og hvad den (amts)kommunale standard er. Aftaler: I et særligt skema nedfældes aftalerne: Hvilke beslutninger, der er taget af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab. Hvad sagsbehandleren gør, og hvad borgeren gør med aftalte deadlines. Nye aftaler fx ved nye afgørende oplysninger, ændringer af funktionsevnen m.m.

8 Ved uenighed mellem borger og sagsbehandler skrives begges opfattelser. Det er sagsbehandlerens ansvar at tage den endelige beslutning og begrunde hvorfor. Psyko-social rehabilitering og Socialministeriets assessment Socialministeriets procedurer er tilrettelagt, så de kan anvendes af sagsbehandlere uden særlig viden eller specialiserede forudsætninger. Når vi taler om de socialpsykiatriske målgrupper stiller rehabiliteringsindsatsen meget større krav til assesssment processen for at kunne lykkes. Socialministeriet tager udgangspunkt i en dialog med borgeren og stiller ikke krav om særlige undersøgelser. Socialministeriets procedurer har fokus på overholdelse af loven og fokuserer på de former for tilbud loven specificerer. I den specialiserede socialpsykiatri er der således ikke uden videre overensstemmelse mellem indretningen af den specialiserede rehabiliterings tilbud og servicelovens tilbud. Den specialiserede indsats kræver ligeledes en række meget specialiserede tilbud, som ikke nødvendigvis er en del af de kommunale standardtilbud og derfor kræver særlig vurdering. Funktionsevnemetoden opfylder grundlæggende krav til god sagsbehandling, men rummer ingen viden om og tager ingen hensyn til sindslidendes særlige situation. Kansasmodellen The Strength Model (Rapp 1997) er et eksempel på en model, der retter sig direkte mod mennesker med sindslidelser, men som samtidig er en ren social rehabiliteringsmodel fra University of Kansas. Rapp hævder, at have lige så gode resultater som ACT- modellen. Styrkemodellen tager konsekvent tager udgangspunkt i en ressourcetænkning omkring nedenstående temaer: Hverdagen Den aktuelle situation: Hvad sker der for tiden? Hvad er muligt nu? Personlige forhåbninger og ambitioner: Hvad ønsker jeg? Personlige og sociale ressourcer: Hvad har jeg gjort tidligere? Økonomien Arbejde og uddannelse Kontakt og støtte

9 Helbred Fritid Hvad er mine prioriteter? CARe-modellen CARe modellen fra Holland (Wilken and Hollander 2005) er en af de nyeste psyko-sociale rehabiliteringsmodeller. Det er bred omfattende rehabiliteringsmodel med tilsvarende bredt defineret målgruppe. Modellen er et forsøg på integration af ekisterende viden og redskaber i en fælles ramme. Den har følgende bud på, hvad assessment skal indeholde. Deres assesmentgrundlag har de selv udviklet og henviser ikke til andres værktøjer. Den biografiske dimension Den personlige dimension Recovery dimensionen Fremtidsdimensionen Kontekstdimensionen Den professionelle dimension Forståelse af klientens liv i en livshistorisk kontekst Forståelse af klienten som et menneske for at kunne etablere en alliance Forstå recoveryprocessen, vurdere den aktuelle status og relevante recovery faktorer Ønsker og personlighe værdier mht forbedring go vedligeholdelse af livskvalitet. Klientens styrker og begrænsninger i relation til ønskerne Kende den aktuelle og fremtidige kontekst, bolig,omgivelser, netværk Wanted and needed professionel støtte, tilbud og service På hvert område undersøges 1) ønsker og personlige værdier. 2) Klientens styrker og begrænsninger mht. ønsker og værdier 3) ønskede og nødvendige resultater 4) muligheder og begrænsninger i omverdenen 5) den professionelle indsats og tilbud Som det fremgår, er der tale om en meget generel model som ikke i sig selv har indbygget specifik viden om målgruppen. En systematisk anvendelse af modellen vil sikkert være et fremskridt mange steder. Assessment i den specialiserede integrerede indsats De foregående modeller har som fælles målgruppe SMI gruppen (severely mentally ill) men der er andre målgrupper f.eks. de mennesker som vanskeligt kan fastholdes i ovenstående community mental health programmer. Londonmodellen: Rehabilitation and recovery now

10 Der er i den nyere litteratur forskellige bud på, hvad assessment kan omfatte. En arbejdsgruppe nedsat af Royal College of Psychiatrist anbefaler en specialiseret indsats for sindslidende med behov for et kompleks og langvarigt rehabiliteringsforløb(cope, Davenport et al. 2004). London rapporten tager udgangspunkt i nedenstående opfattelse af målgruppen: Arbejdsgruppen forsøger at indarbejde viden om denne målgruppe i deres forslag til specialiseret assessment. Område Funktionsvurdering, daglige færdigheder (living skills), uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Social funktion Psykiatriske symptomer, herunder misbrugsvurdering, cognitive vanskeligheder og muligheder, neurologiske skader og tilbagefaldsindikatorer. Bruger -, fagfolks- og pårørerendes forventninger og meninger Tidligere erfaringer om tilknytninger og brud med behandlings-, udviklings- og støttetilbud. Vudering af risiko og erfaringer med krise- og konflikthåndtering Der er i denne assessment model indbygget en række områder som det kræver ekspertise at forholde sig til betydningen af. F.eks. risikovurderinger. Den canadiske model I Canada har man for nyligt udarbejdet en meget omfattende rapport om Best-practice for mennesker med både sindslidelse og misbrug (Centre for Addiction and Mental Health 2002). De anbefaler både en specialiseret og en integreret indsats. Deres anbefalinger er forskellige for 4 målgrupper. Anbefalingerne er afhængige af om misbruget primært er knyttet til angsttilstande, personlighedsforstyrrelse, langvarige psykotiske lidelser, spiseforstyrrelser eller andre tilstande. Rapporten anbefaler for første at alle brugere screenes for misbrug, da dette er den hyppigst oversete tilstand og som reelt vanskeliggør alle andre tiltag. De foreslår følgende generelle assessmentstrategi, men har herudover specifikke opmærksomhedspunkter afhængig af hvilken kombination af misbrug og sindslidelse, der er tale om.

11 Assessement af misbruget og sindslidelsen Assesment af sammenhængen mellem misbrug og sindslidelse hønen eller ægget Assessment af behandlingsmotivation Psykosocial funktion med speciel opmærksomhed på HIV-risikoen Herudover anvendes en huskeseddel for, hvad assesmentprocessen skal bidrage med svar på. Integrationen af indsatsen: Hvor integreret? Tilbudets omfang: Hvor omfattende? Tidsbegrænsninger: Hvor længe? Opsøgende arbejde: Hvor tæt? Bemanding: Hvor intensiv? Assessment: Hvor meget? Fælles handleplan: For hvem? Kriseplan: Behov? Stadieafhængig planlægning: Behov og indsats? Integrerede gruppebehandlingstilbud: Hvilke og hvor mange? Omfanget af træningsgruppetilbud: Hvilke og hvor mange Individuelle rådgivningstilbud: Behov for motivationsarbejde/ cognitiv rådgivning? Tilbud til pårørende: Behov Medicinsk behandling: Behov "Ufrivillige" interventioner: Behov Selvhjælpsgrupper: Behov Dette er anbefalede områder til best practice omkring dobbeltdiagnosticere i Canada, der er også angivet standarder for god praksis på de enkelte områder. Man kan benchmarke sig(). Det turde være indlysende, at systematisk assessment også stiller krav til omhyggelige beskrivelser af de tilbud, ydelser, og metoder, der er til rådighed. Konklusion Der er på mange områder enighed om en række moderne principper for rehabilitering og assessment. Som det fremgår af det foregående kan assessment ske på et generaliseret sagsbehandlerniveau, men også være en højt specialiseret aktivitet. Forudsætningen for at have en højt specialiseret indsats må være, om der foreligger tilstrækkelig specialiseret viden, og at

12 der er argumenter for at en specialiseret indsats giver bedre resultater end standardbehandlingen. Dette ser ud til at være tilfældet, når det drejer sig om indsatsen for mennesker med både sindslidelse og misbrug. En anden begrundelse for en specialiseret indsats er en erkendelse af, at de resultater man opnår for en særlig gruppe er under standard f.eks. når der ikke kan tilbydes anvendelige udviklingsmuligheder og/eller en stabil livsform i eksisterende tilbud. For grupper i disse situationer må det give anledning til udvikling- og forsøgsarbejde. Strukturerede værktøjer til assessment Assessment er i sin simpleste form kun svar på en række spørgsmål, som det er vigtigt at få svar på.i forbindelse med planlægning af en indsats - og til evaluering af resultaterne. I sin komplicerede form omfatter den neuropsykologiske undersøgelser og neuropsykiatriske scanninger. Der er udviklet store mængder af mere eller mindre standardiserede spørgeskemaer og ratingsscales. Mange er udviklet til forskningsformål og senere taget i anvendelse som "kliniske redskaber". De kan sikre en systematik i assessmentprocessen, men har en indbygget viden, fordi de stiller spørgsmål. som man ved kan være relevante i en given problemstilling. Anvendelsen af strukturerede værktøjer stiller krav om viden hos dem, der bruger dem. De skal vide hvorfor et givet spørgsmål er vigtigt og hvad et svar kan pege på. Disse værktøjer stiller også krav til fagfolkene om færdigheder. De skal lære at bruge dem rigtigt. Meget tyder på, at disse krav bedst kan opfyldes i specialiserede miljøer som f.eks. OPUS-programmerne, hvor skemaerne er en integreret del af indsatsen. Område Værktøjer Bemærk-ninger Generelle tilgange Strength asssesment (Rapp) Client profile checklist (Wilken) Funktionsvurdering, daglige færdigheder (living skills), uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder KABOGA Social funktion Funktionsevne Person-in-Environment System (PIE) IPAS. CLAS

13 Psykiatriske symptomer, herunder misbrugsvurdering, cognitive vanskeligheder og muligheder, neurologiske skader og tilbagefaldsindikatorer. Bruger -, fagfolks- og pårørerendes forventninger og meninger The Alcohol Use Scale or Drug Use Scale ASI KABOGA, GAS COPM Tidligere erfaringer om tilknytninger og brud med behandlings-, udviklings- og støttetilbud. Vudering af risiko og erfaringer med krise- og konflikthåndtering Family burden Livshistorien Mueser SOK IPAS Dialogbaserede assessmentmetoder: I det følgende peges på nogle værktøjer, der er udviklet specielt til assessmentbrug for den socialpsykiatriske målgruppe. Det drejer sig om CAN og GAS, KABOGA(Bøgelund and Paulsen 2004), IPAS. Det er alle dialogbaserede assessmentværktøjer, hvilket betyder at såvel fagfolks som brugernes vurdering indgår tydeligt i processen, i det omfang det er muligt. Andres fx. pårørendes vurderinger kan også inddrages. CAN til hjemmeboende er udviklet til dialog om behovet for indsats hos hjemmeboende sindslidende med komplekse sociale behov. Målsætningsdelen mangler og som supplement kan GAS (Goal Attainment Scaling) anvendes. CAN er mindre velegnet til sindslidende uden komplekse sociale behov og mindre velegnet til sindslidende, som bor i særlige boformer. KABOGA til mennesker i særlige boformer. Der er derfor sket en videreudvikling af CAN med et værktøj, der hedder KABOGA. Dette skema indeholder temaer, som er specielt interessante, hvis man bor i en særlig boform(bøgelund and Paulsen 2004). Til forskel fra CAN inddrager KABOGA eksplicit en ressourcekortlægning og er integreret med en særlig udgave af GAS. Indflytningsparathedsskemaet - IPAS er et redskab til matchning af brugere og botilbud og kan anvendes i forbindelse ved komplicerede overgange fra en boform til en anden. Det er specielt udviklet til brug ved udskrivninger af mennesker med langvarig psykotisk symptomatologi til særlige boformer. Formålet med IPAS er, at systematisere den komplicerede tværsektorielle opgave det er at hjælpe den enkelte bruger til finde et match med de bedst egnede botilbud(jensen 2003). Ikke dialogbaserede skemaer: CUES (Carers and users expectations of Services) er udviklet af bruger- og prårørendeorganisationer i samarbejde med forskere i England. CUES beskriver 15 områder, hvor man kan forvente hjælp, hvis man har brug for det. Skemaet er altså rettighedsorienteret. Hvordan har man i forhold til retttigheden, hvor tilfreds er man og hvordan vil gerne have situationen ændret. Skemaet minder lidt om en almen CAN. GAF

14 HoNOS Særlige faggruppers specialiserede assessments Psykologerne: Psykologerne har omfattende testbatterier, der dels kan bidrage til den diagnostiske proces, men som også kan vise stærke og svage side f.eks. kognitive funktioner som kan anvendes i forbindelse med genoptræning og kognitiv terapi. Ergoterapeuterne: Ergoterapeuterne har aktivitetsanalyser som særligt område, hvor de typisk i brugerens eget hjem finder den optimale sammenhæng mellem hvad brugeren kan/kan lære eller skal kompenseres for. Fysioterapeuterne: har en række assessments som grundlag for deres arbejde med den kropslive side af en sindslidelse. Diætisterne: kan analysere kostvaner og udarbejde kostplaner, der kan hjælp patienter igennem perioder med psykofarmaka, der øger vægten. Underviserne: Undervisere arbejder med læringsanalyser dvs. de kan foretages assesments, der viser, hvordan en elev bedst lærer. For faggruppernes vedkommende vil deres assessment tilbud være fungerende, hvor de er ansat i deres funktion som ergoterapeuter etc. og i mindre grad, hvor de er ansat som bostøttemedarbejdere eller kontaktpersoner. Caseformulation som resultat af assessment Mange interessante forslag til assessment-områder har lidt karakter af smørrebrødssedler uden nogen anvisning af, hvordan alle disse informationer integreres i en sammenhængende forståelse af et menneskes situation. (se ovenstående eksempler) Løsningen på dette problem kan man finde i begrebet "caseformulation" (CF). CF er en metode, der på baggrund af eksisterende evidens og viden om den aktuelle case integrerer en assessment, der resulterer i en miniteori, der kan forklare, hvordan de konstaterede problemer hænger sammen. Der findes forskellige måder at opbygge CF'er på f.eks. har de psykoanalytisk inspirerede og de cognitivt inspirerede praktikere forskellige former for CF. Vi har valgt at pege på en metode, der tager udgangspunkt i "Developmental Psychopathology", der er en integrativ bio-psycho-social forståelsesramme (sårbarhedsmodellen)(carr 1999). Det betyder, at miniteorien forklarer, hvorfor de kontaterede problemer har udviklet sig, hvorfor de varer ved, og hvilke beskyttende faktorer, der enten forhindrer dem i at blive værre eller som kan medvirke til at løse dem. For at konstruere en CF 1)udarbejdes en problemliste som indeholder alle betydende problemer som er konstateret gennem assessment. 2) al betydningsfuld information fra assessment, der kan være årsager (sårbarhedsfaktorer, kontekstuelle risikofaktorer, fremskyndende belastningsfaktorer) trækkes ud, benævnes og listes. 3) al betydningsfuld information, der kan spille en rolle for vedligeholdelse (i personen eller i konteksten) af et eller flere af problemerne kategoriseres. 4)beskyttende faktorer (i personen eller i konteksten) af betydning for indsats og prognose uddrages. Disse prædisponerende, forudgående og vedligeholdende faktorer samles til den mest nyttige og sammenhængende miniteori. Assessment er afsluttet, når de identificerede problemer og tilknyttede vanskeligheder er klarlagt, når de tilknyttede prædisponerende, forudgående, vedligeholdende og beskyttende faktorer er identificeret,

15 når en CF er udarbejdet, mulige målsætninger er identificerede og muligheder for intervention er fundet og disse er blevet drøftet med alle involverede parter. Den etablerede CF er en arbejdsteori og må naturligvis revideres i lyset af de erfaringer, der samles i forløbet. Etableringen af en sådan teori er et stort arbejde, som stiller store krav til kompetencer, erfaringer og kendskab til den eksisterende viden. I det præsenterede modeleksempel er samlet alle forhold, som den aktuelle forskning peger på kan være relevante. En tilsvarende model vil kunne udarbejdes for forskellige målgrupper. En sådan arbejdsform vil være indbegrebet af en specialiseret, integreret, vidensbaseret og individualiseret indsats. Den betydelige indsats, der er forbundet hermed, må retfærdiggøres i lyset af de store omkostninger, der er forbundet med ikke at gøre det. Konklusionen er at en assessmentstrategi skal kunne anvise, hvordan de enkelte informationer kan integreres meningsfyldt for såvel fagfolk som brugere, men der skal findes et ambitionsniveau, der kan honoreres. Andre assessment værktøjer og rating scales Der er en verden af assessmentværktøjer- forskellige faggrupper kan bidrage med værktøjer og viden, nogle af dem er specielt rettet mod den socialpsykiatriske målgruppe, men ikke mange mod de særlige undergrupper i den amtslige socialpsykiatri. HoNOS har været anvendt som assessmentværktøj i Århus Amt. Andre vil sikkert omtale det værktøj på konferencen. På misbrugsområdet anvendes ASI, men den egner sig ikke så godt til mennesker med DD. I forbindelse med recovery-projektet anvender CEPS f.eks. en række ratings, der udelukkende besvares af brugerne. xxx xxx Skal der anvendes systematiske assessments Fordele og ulemper ved strukturerede assessmentværktøjer. Dette er en diskussion, der ikke kan gøres færdig her. Blandt fagfolk er der en stigende anerkendelse af betydningen af at udnytte tilgængelig viden både i forbindelse med rehabilitering og recovery. Der er samtidig et stigende krav om dokumentation, der ikke bliver mindre, hvis der er tale om en specialiseret og dyr indsats. Der er også en række mulige svar på, hvad der vigtigt. Sådan er det ikke alle steder. Der er stadig steder, hvor man hver gang "starter på en frisk" for at slippe for gamle fordomme, men hvor man også ofte overser nytten af en livslang erfaringsopsamling. Der vil også være steder, hvor man simpelthen ikke laver god sagsbehandling.

16 Der er stadig megen debat om fordele og ulemper ved anvendelse af de mere systematiske assesmentværktøjer. Kritikken retter sig ofte ikke mod deres svar på HVAD? men ofte mod HVORDAN? Og HVEM? Der er undersøgelser som peger på, at brugernes egen assessment's validitet er mindst lige god som forskellige faglige vurderinger - med undtagelse af mennesker med DD. Der er også debat om de systematiske dialogbaserede redskaber som f.eks. CAN og GAS. Tvivlen knytter sig ofte mere til de involverede fagfolks vurdering end til brugernes vurdering(). Megen utilfredshed med anvendelsen af metoderne hænger efter min vurdering sammen med, at man har overset eller undervurderet kompetencekravene for såvel fagfolk som brugere. Derved får man mange dårlige oplevelser, hvor værktøjet og ikke håndværket får skylden.()() Anvendelsen af assessmentværktøjer til brug for den integrerede og specialiserede socialpsykiatri er en chance, hvis svarene på hvad, hvordan og hvem, kan demonstrere, at anvendelse af dem kan bidrage til levende handleplaner og succes for brugerne. Sammenfattende Som det er fremgået vil der være en bred rehabiliteringsindsats som kan have glæde af den brede assesment tilgang som f. Eks. CARe modellen. Der er imidlertid målgrupper, der har behov for en stærkt specialiseret, integreret og individualiseret rehabiliteringsindsats. Her vil der være særlige krav til en gennemtænkt assessmentproces, der kan involvere alle aktører i et recovery-orienteret samarbejde. Målgrupperne for den integrerede specialiserede socialpsykiatri er kendetegnede ved meget sammensatte behov, der ligesom motivationen for udvikling (recovery) og behandling varierer stærkt over tid. Dette stiller særlige krav til uden tøven at kunne tilpasse indsatsen til den aktuelle situation. En forudsætning for at kunne tilrettelægge indsatsen vil være at kunne få øje på sociale, kognitive, indlæringsmæssige, fysiske ressourcer, som ikke er lette at få øje på. Der er derfor behov for let tilgængelige muligheder for systematisk udredning af såvel det psykiatriske, somatiske, psykologiske og sociale problemkompleks. Det er en opgave, som bedst kan løses i en integreret psykiatri med adgang til de mange muligheder for specialiseret udredning Udredninger og behovsafdækninger foregå i samarbejde med brugeren gennem løbende kortlægning af problemområder, ressourcer og resultater. De danner baggrund for een integreret plan, der binder indsatsen sammen. Der kan ikke fastlægges standardiserede udredningsprocesser, datilrettelæggelsen af disse netop aftales med brugeren og tilpasses den aktuelle situation. Det stiller krav om et bredt tilbud af muligheder - som netop vil være tilgængelig i en integreret psykiatri. Det foreslås i forlængelse heraf, at der etableres analyseteams med overblik over mulighederne som i samarbejde med bruger og f.eks. kontaktperson kan trække på læge/psykiater, socialpædagog/socialrådgiver, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut samt psykolog. På baggrund af den foretagne udredning og evt. caseformulering har teamet til opgave at sikre et match mellem den aktuelle brugers behov og det specialiserede tilbud. Det faste analyseteam vil opbygge en særlig kompetence i udredning af komplekse problemstillinger samt indsigt i, hvorledes brugernes behov bedst tilgodeses det bliver som at komme til rejsebureau med sine ønsker og sine ressourcer og få

17 lagt sig en plan som man tror på, få billetterne udstedt og sikkerhed for, at man ikke bliver kørt rundt med af taxa-chauffører på vejen. Litteratur som vi kom forbi Bertolote J, Saraceno B, edts. Psychosocial Rehabilitation: A Consensus Statement. Initiative of Support to People Disabled by Mental Illness. Division of Mental Health and Prevention of Substance Abuse, World Health Organization (WHO). Geneva: WHO, Gittleman M, Psychosocial Rehabilitation for the Mentally Disabled: What have we learned? Psychiatric Quarterly. 68(4), , International Association of Psychosocial Rehabilitation Services (IAPSRS). An Introduction to Psychiatric Rehabilitation. Columbia, MD, Liberman R. edt. Psychiatric Rehabilitation of Chronic Mental Patients. Washington; American Psychiatric Press, Mueser K, Drake R, Bond G. Recent Advances in Psychiatric Rehabilitation for Patients with Severe Mental Illness. Harvard Review of Psychiatry. 5(3), , VHA Clinical Guidelines: Management of Persons with Psychosis, Module L, on Psychosocial Rehabilitation (initial publication, June 13, 1997). NOTE: This is available at VHA libraries and on the VA Intranet, Mental Health website (http//:vaww.mentalhealth.med.va.gov). Mueser, K.T. Cognitive impairment, symptoms, social functioning, and vocational rehabilitation in schizophrenia. Paper Presentation, 8 th Keio University International Symposia for Life Sciences and Medicine: Comprehensive Treatment of Schizophrenia: Linking Neurobehavioral Findings to Psychosocial Approaches, Tokyo, Japan, June 2000 Mueser, K.T., Noordsy, D.L., Drake, R.E., & Fox, L. (2003). Integrated Treatment for Dual Disorders: Effective Intervention for Severe Mental Illness and Substance Abuse. NewYork: Guilford Press. Referencer Bøgelund, P. and K. Paulsen (2004). KABOGA - Et handleplansredskab til borgere med en sindslidelse, der bor i botilbud. København, Videnscenter for Socialpsykiatri: 100. Carr, A. (1999). The handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology - A Contextual Approach. London, Routledge. Centre for Addiction and Mental Health (2002). Best Practices: Concurrent Mental Health and Substance Use Disorders. Ottowa, Ontario.

18 Cope, S., S. Davenport, et al. (2004). Rehabilitation and recovery now. London, Royal College of Psychiatrists: 22. Jensen, I. (2003). IPAS Indflytningsparathedsskema. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Aarhus, Center for Evaluering: 19. Jensen, L., K. R. Raun, et al. (2002). Funktionsevnemetoden: Håndbog i metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter Servicelovens bestemmelser. København, Socialministeriet: 97. Juliussen, F. B. (2004). Forudsætninger for godt handleplansarbejde - erfaringer fra handleplansnetværket PLANET. København, Videnscenter for Socialpsykiatri: 110. Liberman, R. P., Ed. (1991). Handbook of psychiatric Rehabilitation. Elmsford, NY, Pergamon. Ramian, K. (1998). "Kvalitet i handleplaner." Socialpsykiatri 1(6): Rapp, C. A. (1997). The Strengths Model: Case Management with People Suffering from Severe and Persistent Mental Illness. New York, Oxford Press. Wilken, J. P. and D. d. Hollander (2005). rehabilitation and recovery A Comprehensive Approach. Amsterdam, SWP publishers.

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Oplæg om recovery-orientering

Oplæg om recovery-orientering Oplæg om recovery-orientering KommuneKontaktRådet Hovedstaden Temamøde 4.sept 2013 Udviklingskonsulent Peter Boldsen Socialforvaltningen Århus Kommune Oversigt Temaer 1. Recovery og rehabilitering. 2.

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 10.

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006

Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: www.ceps.suite.dk Indhold Hvorfor? Tre faglige

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende Center for Bostøtte i eget Hjem 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) Adresse: Postnr. og

Læs mere

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere