Beretning for året 2007

Transkript

1 Beretning for året 2007 Det bliver mere og mere klart, hvor vigtigt det er for en frivilligorganisation, at have et klart og tydeligt værdigrundlag. Søger man ind som frivillig, må man vide, hvad man går ind til. Man må kunne forholde sig til de fundamentale værdier, og man må være grundlæggende enig, så man kan være stolt af sit sted, og det man sammen udøver. Desuden er arbejdet mange gange uforudsigeligt, og der kan ikke ligge manualer for alt. Den frivillige må gang på gang selv tage stilling. Derfor er det nødvendigt med faste værdier, som angiver fundament og retning samtidig med, at der er plads til individuel udfoldelse. Liniens værdigrundlag er udtryk for vores måde at forstå os selv og andre på. Det er altså ikke alene et bud på, hvordan vi forholder os til de mennesker der ringer til os, men et bud på, hvordan vi skal omgås os selv og hinanden for at skabe trivsel. Liniens værdigrundlag er beskrevet på mange sider. Det revideres, diskuteres, udbygges og holdes levende og kan til enhver tid danne baggrund for undersøgelse og fordybelse. Nogle vigtige pejlemærker: Vi søger alle at finde os selv, at vide hvem vi er, og hvad vi står for. Vi kan ikke leve uden værdighed. Vi er alle afhængige af, at andre kan bekræfte vores eksistens, være medfølende, komme os i møde på en respektfuld måde og være ærlige og engagerede i kontakten med os. Den enkelte kan kun selv vide, hvad der er det gode liv, det rigtige for ham eller hende. Enhver teknik eller metode må vige for hensynet til den medfølende og respektfulde kontakt. Medfølelse og medleven er noget af det mest lindrende og livgivende. Også gerne faglighed Fælles for alle frivillige er, at de ytrer ønske om at lære noget mere, i hvert fald når de har nogen tid på bagen og ser, hvor vanskeligt det kan være at gennemføre en god samtale. Rigtig mange har allerede fra begyndelsen en solid baggrund, men en del har absolut intet kendskab til området. Der afholdes kun psykiatrikurser i meget begrænset omfang. Det giver ingen mening at tale diagnoser, når man er på bar bund, og diagnoser kan spærre for udsynet til den enkelte. Endelig er det sådan på Linien, at der ikke er bestemte måder at tale med skizofrene eller maniske mennesker på. Ethvert menneske er unikt. Til gengæld kan man blive ved at udvikle den gode samtale. Man bliver aldrig færdig heller ikke med at forstå mennesker og deres særlige måde at være i verden på. 1

2 Liniens uddannelsesudvalg besluttede, at vi i 07 skulle byde ind med følgende kurser: Grund- og overbygningskurser i Liniens værdigrundlag kursus om selvskadende adfærd ved læge og psykoterapeut Henrik Balth weekendkursus om telefonsamtalens særlige dialogform, om samtalens afslutning og den frivilliges rolle i samtalen ved Mogens Munch Nielsen og Kirsten Heldbjerg fra Kræftens bekæmpelse og om forholdene i hospitalspsykiatrien ved to frivillige, Randi Holdt og Rut Gøbel, begge psykiatriske sygeplejersker. Endelig bød kurset på gruppearbejde om aktuelle problemstillinger fra samtalerne. Kursus om recovery med tidligere psykiatribruger og psykiatrisk sygeplejerske Olga Runciman der p.t. arbejder som recoverycoach. Kursus om incest og skader som følge af incest ved psykolog Janne Lorenzen som er ansat medarbejder på Linien. Kursus om selvværd og selvtillid ved psykoterapeut Ea Vedel. Supervision På Linien arbejder vi med en ordning, hvor der altid er en ansat til stede i telefonernes åbningstid. Ud over at stå til rådighed ved komplicerede samtaler og give feed back eller egentlig supervision, er opgaven at sikre, at den frivillige ikke går hjem med ubearbejdede problemstillinger. Derudover er der et stående tilbud til alle frivillige om at gå i supervision hos en ekstern supervisor en gang om måneden. Det første år er den eksterne supervision obligatorisk, men mange vælger at fortsætte. Nogle frivillige har deltaget i supervision i op til 10 år. Det giver et fint fagligt og personligt udbytte og de enkelte i supervisionsgruppen kommer tæt på hinanden. Et fællesskab som mange sætter pris på. Rekruttering af frivillige medarbejdere I 2007 gennemførtes 2 indtag med i alt 26 nye frivillige. Et indtag finder sted over 2 weekender og er en blanding af teori og samtaletræning. De gamle frivillige har været inddraget i begge introduktionsforløb både som rollespillere ved samtaletræningen og som rollemodeller ved telefonerne. For 10 år siden var der op til 80 ansøgere, i dag er der omkring 30, og et hold kommer sjældent på over 15 frivillige. Ser man sig omkring, er det gældende for stort set alle de frivilligorganisationer. Det er blevet vanskeligt at rekruttere. Ved ansættelsessamtalerne er der spurgt ind til motiverne for at blive frivillig. De mest almindelige er et ønske om at ville hjælpe andre, et ønske om at ville lære nyt, ha kontakt med mennesker med en anden baggrund, skaffe sig erfaring, samle point til et studie, få et socialt netværk eller at der blev tid med efterlønnen. Liniens frivillige, der allerede er i jobbet, fortæller, hvorfor de er frivillige: 2

3 Der er ikke penge og kontrol i relationen mellem mig og den der ringer Brugerens anonymitet giver mulighed for helt særlige samtaler Vi møder mennesket og stiller ikke diagnoser Man slipper for at lægge halv- og helårsplaner Man slipper for alt det administrative Tid er ikke en begrænsning Det giver læring som man kan bruge i sit liv Vi har omsorg og engagement for hinanden på Linien Man får indblik i livets mangfoldighed Uddrag fra gruppearbejde april 07 Man skulle mene, at disse ønsker stadig er gældende for en masse mennesker. På Linien er der brugt tusindvis af kroner på annoncering, og der er skrevet til fagblade, til virksomheder og til efterlønsgrupper. Der er skrevet artikler til aviser og holdt oplæg i faglige klubber og efterlønsgrupper. Alligevel giver det ikke det ønskede. Så gode ideer modtages med glæde. Dem der rejser Set i lyset af ovenstående er det klart, at en grundig evaluering er nødvendig, når de frivillige forlader Linien. I 2007 valgte 29 at rejse. Deres begrundelser var ikke utilfredshed med at være på Linien; men årsager som flytning, sygdom, barsel, nye jobs og manglende tid. 5 frivillige har forladt Linien under introduktionsforløbet fordi jobbet var for krævende eller ikke svarede til deres forventninger. Hvem ringer til Linien Først lidt statistik I 07 modtog Linien i alt opkald. Heraf var af meget kort varighed eller så godt som uden kontakt, og de indgår derfor ikke i statistikken Efterfølgende er derfor baseret på de resterende samtaler. Det tilsvarende tal for 2006 er Samtalernes varighed Under 20 minutter opkald 37 % 33 % Mellem 21 og 40 minutter opkald 43 % 39 % Mellem 41 og 60 minutter opkald 16 % 21 % Over 60 minutter 324 opkald 4 % 7 % Den gennemsnitlige samtaletid var i 2007 på 29,1 minut hvor den i 2006 var på 32,4 minutter. Der har i årets løb været arbejdet med at nedbringe samtaletiden, især med mennesker der ringer jævnligt. En lang samtale er ikke nødvendigvis en god samtale, men den blokerer for, at andre kommer igennem. Og det er sådan, at ingen samtale afbrydes, med mindre den frivillige synes at det 3

4 er forsvarligt. Målet har været at skaffe plads til flere nye opkaldere, hvilket i nogen grad er lykkedes, idet der i 2006 var 451 førstegangssamtaler mod 609 i 07. Nye eller kendte brugere Ny opkalder 609 opkald 7 % 5 % Ringer sjældent 802 opkald 10 % 11 % Imellem ringer sjældent og fast bruger* opkald 26 % - Fast bruger* opkald 45 % 74 % Vides ikke 999 opkald 12 % 10 % *1Der har, på bestyrelsens foranledning, været lavet en mere differentieret opgørelse af, hvor ofte de kendte brugere ringer, hvorfor der i 2007 er indsat en ny kategori Imellem ringer sjældent og fast bruger. *2 En fast bruger af Linien er en periodevis fast bruger i løbet af året. Køn Kvinder opkald 70 % 76 % Mænd opkald 30 % 24 % Alder Personer under 20 år 47 opkald 1 % år opkald 13 % 11 % år opkald 34 % 31 % år* opkald 39 % 45 % Over 65 år* 97 opkald 1 % 1 % Vides ikke opkald 12 % 11 % *aldersgrænsen er i år flyttet fra 67 til 65 år, så den følger folkepensionsalderen. Hvem ringer Sindslidende mennesker opkald 87 % 84 % Pårørende 154 opkald 2 % 2 % Vides ikke/andet opkald 15 % 14 % Hvor ringes der fra Sjælland og øer (inkl. Bornholm) opkald 62 % 66 % Fyn og øer 138 opkald 2 % 2 % Jylland opkald 21 % 17 % Vides ikke opkald 16 % 12 % Opkalderens boform

5 Gift eller samlevende 498 opkald 6 % 5 % Bor alene opkald 81 % 84 % Ene voksen med barn* 80 opkald 1 % - Bor hos forældre eller anden familie 64 opkald 1 % - Psykiatrisk botilbud 231 opkald 3 % 4 % Andet/vides ikke 768 opkald 9 % 7 % *Fra 2007 er registreret hvor mange enlige brugere, der bor sammen med børn. Social status I arbejde 707 opkald 8 % 9 % Under uddannelse 259 opkald 3 % 4 % Kontanthjælpsmodtager 195 opkald 2 % - Pensioneret opkald 70 % 75 % Modtager arbejdsløshedsunderstøttelse 67 opkald 1 % 2 % I revalidering 35 opkald - - Vides ikke opkald 15 % 9 % Temaer i samtalen* Ensomhed opkald 48 % 73 % Glæde 393 opkald 5 % 4 % Fortælle om hverdagen opkald 58 % - Sorg 590 opkald 7 % 4 % Krise 551 opkald 7 % - Behov for sparring opkald 14 % 25 % Familiære problemer 869 opkald 11 % - Fysisk sygdom opkald 15 % - Psykisk sygdom opkald 21 % - Seksualitet 290 opkald 4 % 2 % Incest 363 opkald 4 % 6 % Økonomiske/juridiske problemer 181 opkald 2 % - Klage over behandling 234 opkald 3 % 2 % Problemer med medicin 378 opkald 5 % 2 % Tilfredshed med medicin 131 opkald 2 % - Angst opkald 18 % 17 % Hallucinationer 303 opkald 4 % 2 % Tvangstanker/-handlinger 411 opkald 5 % 3 % Depression 556 opkald 7 % 10 % Selvmordstanker 392 opkald 5 % 5 % Spiseforstyrrelser 65 opkald 1 % - Selvskadende adfærd 292 opkald 4 % - Misbrugsproblemer 682 opkald 8 % 7 % Filosofi og livets store spørgsmål 178 opkald 2 % - Søgte konkrete oplysninger 66 opkald 1 % 1 % Andet opkald 18 % 12 % 5

6 * Tidligere var overskriften henvendelsesårsager, dvs. der var fokus på baggrunden for opkaldet. Fra 2007 er opmærksomheden i stedet rettet mod samtalens temaer. Derfor er tallene fra forrige år ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene fra 07. I 2007 blev der i 204 tilfælde henvist til andre instanser. Oftest, 41 gange, til vagtlæge eller psykiatrisk skadestue. I de øvrige tilfælde til seksualrådgivning, egen læge, psykologrådgivning, Landsforeningen bedre psykiatri, Landsforeningen SIND, Livslinien, Depressionsforeningen, Angstforeningen, retshjælp og en række andre. Ud over samtalerne besvarede de ansatte medarbejdere 206 henvendelser på ..men et er statistik Susanne, der nu er 24 år, er vokset op på Sjælland i en familie med far, mor og 2 store brødre. Hun har været udsat for seksuelt misbrug af faderen, fra hun var helt lille og fra den ene bror, fra hun kom i skolealderen. Faderen opsøger hende stadig. Hun har omsider fået en sagsbehandler, der har hjulpet hende. Sørget for psykologhjælp og for pension.. Men hun savner sin søn, som er i en plejefamilie, og lider i perioder af spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Hun deltager i en række sociale fællesskaber, hvor de ikke kender hendes fortid. Hun bruger Linien, når hun har det skidt og trænger til at græde eller give udtryk for vrede over sit liv. Og hun bruger den, når hun har brug for at tale om, hvordan andre gør som ansvarlige voksne. Jens blev skilt for 8 år siden da han fik diagnosen skizofreni. Han fik at vide, at det er en lidelse han skal leve med resten af livet. Hans baggrund er indre mission og han er overbevist om, at det skyldes hans syndige liv, at han er blevet psykisk syg. Han lever nu i dyb isolation, og straffer sig selv ved at påføre sig fysisk smerte. Har sidst set en psykiater for 2 år siden og ønsker ikke at få støtte i hverdagen fra hverken social- eller hospitalspsykiatrien. Mange af de mennesker der ringer fortæller, at deres psykiske lidelse betyder, at de ikke bliver taget alvorligt. De oplever f.eks., at de, når de går til egen læge, ikke får den opmærksomhed som er nødvendig i forhold til fysiske problemer. Når man er psykisk syg, så er det simpelt hen det, man fejler. Mange har tilbud om et værested. Og nogle bruger det og er tilfredse. Men mange takker nej efter at have prøvet det. Føler sig stigmatiserede og nedgjorte og taler om det evige kaffedrikkeri og manglende indhold: Det er som om, at alle individuelle interesser må stoppe, og man må lade sig glide ind i de fastlagte normer og aktiviteter, hvis man er psykisk syg. Er man lidt særlig, tillægges det den psykiske lidelse Som oftest er kontakten dårlig til familien - hvis der da overhovedet er en kontakt. En familiekomsammen er det svær, for hvis man til daglig sidder alene, er det vanskeligt at begå sig blandt andre mennesker. Nogle brugere af Linien har ringet jævnligt igennem 10 år. De er naturligvis velkendte af de gamle frivillige som har kunnet følge med i deres liv. Det kan være svært, når én, som de kender så godt, pludselig oplever, at der kommer stråler ud af radiatoren eller at der er spioner som holder øje med hende dag og nat. Alle ved, at det ikke nytter at fortælle at det handler om vrangforestillinger. Men det gik jo lige så godt så hvorfor nu det? Frivilligjobbet er bestemt ikke let. 6

7 Men der findes gode beretninger fra folk, der er kommet sig og lever et godt liv. Fælles for dem er, at de har haft god støtte i hverdagen. Med gode hjælpere og på deres egne præmisser. De har fundet deres styrke og livskraft. Det er stort at få lov at følge med i. Kirsten har levet i dyb isolation på grund af angst. Hun fik en god støtte/kontaktperson, som har forstået at hjælpe hende uden helt at tage over. De har trænet fra en lille tur udenfor på et minut, til at hun nu tager toget alene over lange strækninger. En proces der har varet flere år, men som betyder, at hjælpen langsomt har kunnet nedtrappes til et minimum. Hun er både stolt og meget lykkelig. Men det er stadig vigtigt for Kirsten, at hun kan få kontakt når hun har brug for det. Det er tungt at høre om hvor lidt hjælp der er at få ved højtiderne og i sommerferien. Mennesker der ringer til Linien fortæller, at de har deres sidste dag på værestedet nogle dage inden jul og først kan vende tilbage nogle dage inde i det nye år. Ofte et slip på 2 til 3 uger. Og det er netop i den tid på året hvor mange har det allersværest. Sommerferien er blevet et nyt problem. Det er som om, at alle medarbejdere, mange steder, holder ferie samtidig. I juli måned er det særlig slemt at få det dårligt. De kommunale ydelser støtte/kontaktpersoner, væresteder, klubber og sagsbehandlere holder ferie, og distriktspsykiatrien er nærmest umulig at komme i eller få hjælp fra. Samtidig, fortæller mange, er hjælpen i hjemmet beskåret voldsomt. Tidligere var det almindeligt, at et menneske med stort behov for støtte fik hjælp af en støtte-/kontaktperson i en halv til en hel dag om ugen. Det fortælles ikke mere. Der tales om støtte 1 til 2 timer om ugen. Råd og udvalg En organisation som Linien, med næsten 80 frivillige og 6 ansatte medarbejdere, må nødvendigvis have en række formelle organer. Linien ledes af en bredt sammensat bestyrelse. Formand for bestyrelsen, direktør i SUS, Per Holm - udpeget af socialministeren Bodil Brask, Virksomhedsleder i Næstved kommunes socialpsykiatri. Udpeget af socialministeriet som særligt sagkyndig Johanne Bratbo, centerchef i videnscenter for socialpsykiatri. Udpeget af socialministeriet som særligt sagkyndig Lilli Davids, konsulent på Linien og valgt af Liniens ansatte Sigrid Fleckner. Fuldmægtig. Udpeget af Kommunernes Landsforening Ellinor Palm Pedersen. Lokalkredsformand. Udpeget af Landsforeningen SIND Kjeld Ploug. Frivillig på Linien. Valgt af de frivillige medarbejdere. Anne-Dorthe Sørensen. Konsulent. Udpeget af Danske Regioner. I bestyrelsens møder deltager som sekretær, daglig leder Lisbet Møller og som referent, stedfortræder Solvej Eskildsen. 7

8 Bestyrelsen følger Liniens arbejde og deltager med mellemrum i kurser og sociale arrangementer. Alle har viden og erfaring fra socialpsykiatrien, og ud over de formelle forhold som bestyrelsen skal tage sig af, er der på alle bestyrelsesmøder en livlig debat om socialpsykiatrien i almindelighed og Liniens virksomhed i særdeleshed. I 2006 indstillede bestyrelsen til socialministeriet, at Liniens åbningstid med virkning fra april 2007, afkortedes fra kl til kl Det har vist sig at være en god idé. Antallet af samtaler er stort set uændret bl.a. fordi det er blevet lettere at bemande de sene vagter og fordi der er indført nye rutiner på vagten. Blandt frivillige og ansatte er der nedsat samarbejds- og kursusudvalg. Begge har været samlet 3 gange i årets løb. I samarbejdsudvalget har væsentlige temaer som åbningstider, arbejdsmiljø og naturligvis budget og regnskab været diskuteret, før eller efter de har været behandlet i bestyrelsen. Kursusudvalget har allerede i november lagt planen for det kommende års aktiviteter. 3 gange i årets løb blev der afholdt Liniemøder. Samtlige frivillige er inviteret, der spises og hygges og stort og småt fra hverdagen på Linien er på dagsordenen. Linien er repræsenteret i bestyrelsen for Frivilligt forum København, og der er arbejdende repræsentanter i flere netværk og faglige fora. De ansatte medarbejdere har skrevet, holdt oplæg og været i den elektroniske presse for at gøre opmærksom på det frivillige sociale arbejde og især på de sindslidende menneskers vanskelige tilværelse. Det går godt på Linien. I det kommende år afholdes weekendseminar for frivillige, der har været mere end 2½ år på Linien. Aktuelt drejer det sig om 38. Med baggrund i de gamle frivilliges egne erfaringer, skal det kortlægges, hvad der får dem til at blive, hvad der er godt, og hvad der er skidt i Liniens virksomhed, hvad de tror der skal til, for at flere vil søge ind, og hvad de forventer af de ansatte. Frivilligindtaget skal justeres. Der skal være flere indtag med færre deltagere, og det skal foregå i Liniens egne lokaler. Økonomisk vil det være en gevinst og de nye frivillige vil fra starten tage stedet til sig. Den eksterne supervision skal omlægges, så nye frivillige får deres eget supervisionshold i modsætning til tidligere, hvor gamle og nye var sammen. Dermed tages der højde for, at nye frivillige nødvendigvis er optaget af andre problemstillinger end dem, der gør sig gældende, når man har været frivillig i nogle år. Det bliver dejligt at tage hul på det nye år. Det en stor glæde, at arbejde i en organisation hvor alle, både frivillige og ansatte, yder deres bedste, og hvor det hver eneste dag er tydeligt, at det nytter. Lisbet Møller 8