Nyheder fra Kofoeds Skole Juni 2006 nr. 2. Tema: Psykiske problemer side Mettes drøm side 6 Hovedperson i eget liv side 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyheder fra Kofoeds Skole Juni 2006 nr. 2. Tema: Psykiske problemer side 3-10. Mettes drøm side 6 Hovedperson i eget liv side 11"

Transkript

1 Nyheder fra Kofoeds Skole Juni 2006 nr. 2 Tema: Psykiske problemer side 3-10 Mettes drøm side 6 Hovedperson i eget liv side 11

2 Sesam, luk dig op! LEDER Jeg var engang på besøg på Sankt Hans i Roskilde. Efter en rundgang på én af afdelingerne, som absolut ikke efterlod noget opmuntrende indtryk, sagde overlægen: Ja, en afdeling som denne med kroniske patienter med misbrugsproblemer er jo noget trist. Ca. 40 pct. af vores kapacitet bruges til asylfunktionen. Her sker egentlig ikke nogen behandling. Mange af patienterne på denne type afdelinger var i perioder elever på Kofoeds Skole. For dem var vi et attraktivt alternativ til de psykiatriske hospitaler. Og selv om det kunne være et problem, om de passede deres medicin, oplevede vi ofte, at skolens civile atmosfære uden kitler og låste døre havde en helbredende og stabiliserende virkning på dem. Derfor hilste vi afinstitutionaliseringen i det psykiatriske system velkommen. I en periode, indtil distriktspsykiatrien og de særlige støttede boformer etc. var kommet rigtigt på plads, så billedet imidlertid noget broget ud. Det er blevet meget bedre siden da. Men at skabe plads til alle, også psykisk syge, er ikke blot et spørgsmål om hjælpeforanstaltningernes indretning og arbejdsmetoder. I sidste ende er det et spørgsmål om selve samfundets og arbejdsmarkedets rummelighed. En angst, som ikke kan udholdes I de senere år er mennesker med psykiske problemer blevet mere synlige i samfundet også i det sociale hjælpearbejde, herunder på Kofoeds Skole. Som man kan læse i dette nummer af Kofoeds Avis, har vi en del elever med psykiske problemer på skolen. At kunne give dem lige præcis dét, de har brug for, er en stor udfordring. Hvordan kan vi målrette vores hjælp til målgruppen uden at stigmatisere de mennesker, som er del af den? Hvordan kan vi gøre hver enkelt elev stærkere, gladere, mere livskraftig? Hvordan kan vi få psykisk skrøbelige elever i arbejde og hvornår er arbejde det, der skal til? Bag alle disse spørgsmål, som handler om vores metoder i hverdagen, lurer det største spørgsmål af dem alle: Hvordan kan det være, at vores samfund er med til at marginalisere så mange mennesker i psykisk lidelse? Psykiske lidelser og deres omfang hænger ofte sammen med livsstil og miljø. Svage menneskelige relationer, en forjaget hverdag, som ikke tillader sindet at lade op, eller en usikker social situation kan utvivlsomt i sig selv fremprovokere en psykisk lidelse. I vores moderne samfund har vi disse udfordringer til overflod. En svensk psykoterapeut har udtalt, at psykiske sygdomme er svar på en angst, som ikke kan udholdes. Kan et menneske ikke længere klare en stresset og problemfyldt livssituation, slår sindet over og bliver sygt. Det er en måde at håndtere problemerne på, som i og for sig er rationel nok. Plads til andet end normen Det handler grundlæggende om at humanisere samfundet, helbrede det for nogle af de stærkeste udstødningsmekanismer og skabe tilbud, så psykisk svage og andre, som er røget af i svinget, kan optages i samfundet igen på deres egne vilkår. Det stadigt snævrere arbejdsmarked bidrager stærkt til marginaliseringen af stadig større grupper, herunder mennesker med psykiske svagheder, som skubbes ud og derfor ikke får den livsbekræftelse, der er forbundet med at skabe værdier og bidrage til fællesskabets opretholdelse. Det handler om, at så mange som muligt får mulighed for at leve i det almindelige samfund med fuld værdighed og selvstændighed. Men det forudsætter, at samfundet er villigt til at acceptere mennesker med en anden levevis end den gængse. Og dér kniber det, for det koster ikke alene penge, men også menneskelige ressourcer af hver enkelt. Viljen er der måske, men grundlæggende er samfundsudviklingen hidtil gået i en anden retning og har bl.a. medført, at en kolossalt stor del af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomster og dermed kørt ud på et sidespor i et eller andet omfang. Samfundet er blevet mere strømlinet og dermed lukket for dem, som ikke kender sesam koderne, der får mulighederne til at åbne sig. Det er godt, at både stat, kommuner og virksomheder sætter ind med tilbud, som kan modvirke marginaliseringen og være med til at opbygge den enkeltes personlige ressourcer, men den egentlige pointe er, at samfundet bliver opmærksom på disse ressourcer og forstår at værdsætte dem. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at åbne arbejdsmarkedet for mennesker, som har måske pct. af erhvervsevnen i behold. Vi skal blot vænne os til tanken. Jens Aage Bjørkøe

3 Mange af eleverne på Kofoeds Skole har psykiske problemer. Og det stiller store krav til medarbejderne. Af Else Kirk, dokumentarist og Karen Pedersen, journalist Illustration: Henriette Mørk indblik Der er gode dage, og der er dårlige dage. Det kender vi alle sammen. Men især hvis man har psykiske problemer, kan dagsformen være ret forskellig. Sådan er det for en del af eleverne på Kofoeds Skole. En ny miniundersøgelse på skolen viser, at skønsmæssigt 43 pct. af eleverne har psykiske problemer. Medarbejderne oplever generelt, at andelen af elever med psykiske vanskeligheder er stigende ligesom der kommer flere elever med tunge sociale problemer og elever, der aldrig har været i arbejde. Undersøgelsen definerer ikke præcist, hvad der ligger i psykiske problemer, men lader det være op til medarbejderne at vurdere det ud fra deres kendskab til eleverne og deres adfærd. Det kan f.eks. handle om, at eleverne reagerer anderledes end forventet, opfatter ting på en helt anden måde, end det var ment, har hallucinationer, taler sært og vævende, er bange for ting eller situationer, har angstanfald eller har et urealistisk selvbillede. Men det kan også være, at eleverne bare virker sløvede (måske af medicin) og har svært ved at koncentrere sig. De problemer, som de fleste medarbejdere peger på, er misbrug, som også tit følger med psykiske problemer, at eleverne har vanskeligt ved at huske og Kofoeds Avis Man kan aldrig vide, om de har en god eller en dårlig dag

4 koncentrere sig eller har en særligt påfaldende adfærd, eller en adfærd, der kræver meget opmærksomhed. På med alle sanser Fordi det kan være svært at forudsige elevernes reaktioner, er medarbejderne på med alle sanser og forsøger typisk at være et skridt foran. Som en medarbejder siger: Det kan være vanskeligt at være på forkant med eleven. Man skal hele tiden forholde sig til, hvordan han eller hun vil tackle det, du siger, og man kan aldrig helt vide, hvordan de reagerer. Nogle elever har et urealistisk billede af sig selv, og hvad de kan magte. Så kan det f.eks. være nødvendigt med en snak om, at man nok ikke skal gå efter et job som tandlæge, hvis man kun har en 9. klasses eksamen. Det kan godt være svært at hamle op med deres selvbillede, fordi de er så overbeviste om, at det er rigtigt, men så må jeg jo begynde med at tage fat på de erfaringer, jeg har haft med dem, og så skabe et billede for dem af, hvordan det har set ud hidtil. Det er vanskeligt, man kan let komme til at krænke dem, og ofte er det et sisyfosarbejde, siger en medarbejder. Men et nødvendigt arbejde: Hvis vi ikke tør sætte et spejlbillede op for eleverne, er vi ikke professionelle. Det er ikke svært at stryge folk med hårene, siger en anden. Det tager også tid at bygge et tillidsforhold op og få eleverne til at føle sig trygge og kunne løse problemer sammen. En del elever har et højt sygefravær. Og hvis en elev har en dårlig dag, kan han måske ikke lave det, medarbejderen på værkstedet har i tankerne den dag. Det stiller høje krav til planlægning og organisering i det daglige. Medarbejderne skal i det hele taget vise store hensyn i dagligdagen. F.eks. er det ikke ligegyldigt, hvem de sætter sammen eller ved siden af hinanden, og det betyder meget, hvordan de instruerer i en arbejdsopgave. Samtidig er det en udfordring at tilgodese alle elevers behov på holdet eller værkstedet, når en elev kræver særlige hensyn. Stadig tabu Det er altid lettere at forholde sig til et brækket ben end til det at have ondt i sjælen. At være psykisk syg eller have det psykisk svært er stadig forbundet med tabu. Og der er også meget uvidenhed. Derfor er det en udfordring for medarbejderne at skabe et godt miljø, på værkstederne og i undervisningen, der er præget af hjælpsomhed, tolerance og accept af det anderledes. Bag nogle psykiske problemer gemmer sig en decideret diagnose. Det er ikke altid medarbejderne ved, at en elev har en egentlig psykisk sygdom. Eleverne har nemlig ingen journal med, når de kommer til skolen. Det er både godt og skidt. Godt, fordi eleverne så får lov at starte på en frisk, og (nogle gange) skidt, fordi det kan være en fordel for medarbejderne at kende til sygdommen. Hvad vil f.eks. sige at være skizofren eller have borderline? Nogle gange kan medarbejderne komme i situationer, som det kan være svært at føle sig klædt på til. En stor mundfuld At have med elever med psykiske vanskeligheder at gøre, stiller nogle særlige krav til medarbejderne. Krav om menneskelige kompetencer, empati, psykisk robusthed, fleksibilitet, faglighed med hensyn til psykiske problemstillinger samt sociale og pædagogiske kompetencer for at sætte nogle overskrifter på. Lidt af en mundfuld. Medarbejderne kredser selv mest om de faglige kompetencer. Og nogle efterlyser mere faglig viden på området. En lærer har f.eks. taget initiativ til at komme i frivillig praktik på en psykiatrisk afdeling for at lære mere om omgangen med mennesker med psykiske problemer. Nogle gange handler det måske også om, at man ikke kan favne det hele. Som en medarbejder siger det: Man skal turde stå ved det, man kan og ikke kan, og turde lade andre tage over. Citaterne er fra den omtalte miniundersøgelse. Tid, tålmodighed og tillid Elever med psykiske vanskeligheder er mere sårbare, og deres problemer er ofte mere akutte og opmærksomhedskrævende end ellers. Der skal hele tiden være nogen, hvis de har brug for en samtale, og derfor er der meget brug for tid til den enkelte. Pejling på psykiske på problemer Op mod halvdelen af eleverne på Kofoeds Skole har psykiske problemer. Det viser en miniundersøgelse, som netop er fortaget på 6 værksteder og et af skolens boafsnit. De ledende medarbejdere her anslår, at 85 (eller 43 pct.) af de 195 elever, undersøgelsen omfatter, har psykiske problemer i større eller mindre grad. Der er stor forskel fra værksted til værksted. Det skal understreges, at tallet beror på medarbejdernes skøn, ud fra deres kendskab til eleverne og deres adfærd. Der skelnes ikke mellem, om eleverne har en diagnose eller ej.

5 At bestå samfundstesten Kravene fra samfundet bliver stadig større. Det mærker Kofoeds Skoles psykolog Benedicte Schilling i de samtaler, hun har med eleverne. Af Karen Pedersen, journalist interview 37 elever og 10 ansatte benyttede sig sidste år af tilbuddet om en eller flere samtaler med Kofoeds Skoles psykolog Benedicte Schilling. Skolen tilbyder ikke decideret psykologbehandling, men Benedicte Schilling er på skolen nogle timer om ugen. Hun rådgiver elever og medarbejdere og kan evt. henvise videre til behandling i det etablerede system. De problemer, eleverne søger psykologhjælp til, er typisk social angst, angst for forandringer eller for at forlade rutiner, angst for, om de kan leve op til andre menneskers (herunder aktiveringssystemets og kollegers) krav. En del har problemer med at koncentrere sig og huske i en arbejdssammenhæng. Nogle har svære depressioner og manglende selvværdsfølelse; svært ved at klare krav om at være hurtig og dygtig til noget. Nogle har selvmordstanker. Rigtig mange elever har vedvarende, alvorlige problemstillinger i forhold til deres familie, børn og øvrige private netværk. En uforudsigelig verden Henvendelserne er præget af, at vi lever i en tid, hvor mobile, sociale kompetencer og evnen til at kunne omstille sig og navigere i en bevægelig tilværelse er i fokus. Vi skal kunne håndtere, at meningen med livet, med sociale relationer, med beslutninger og planer kommer og går, som vinden blæser, og at der ingen større, længerevarende mening eller kontinuitet er med noget. Mange elever oplever det Eleverne tager nederlagene på sig som en personlig fejl ved dem selv som et stort og uoverskueligt pres, siger Benedicte Schilling. Eleverne føler, at de bliver observeret og vurderet: Hvorfor kan jeg ikke bare få ro og stabilitet og leve mit liv, som jeg gerne vil, og som jeg plejer? Hvorfor skal jeg hele tiden noget nyt. Hvad har min sagsbehandler nu fundet på, at jeg skal og hvad er meningen med det? Benedicte Schilling oplever, at eleverne gerne vil samarbejde og gøre det rigtige. De prøver at følge strømmen, så godt de kan, og de kommer til hende for at få konkrete strategier til at navigere i en uforudsigelig verden. Ikke god nok Det ser ud til, at eleverne har omstillet sig til den socialpolitiske virkelighed. Det centrale er ikke mere, om de kommer til at leve et selvstændigt liv med kvalitet og trivsel. Nu handler det om, hvorvidt de kommer i beskæftigelse eller ej, og om de kan fungere på en arbejdsplads med faglige og især sociale krav. Mange elever går til opgaven med nysgerrighed og gåpåmod. Men mange må opgive efter et par år, fordi de simpelthen ikke magter det. De kører psykisk ned. Sidste år fik flere alvorlige psykiatriske symptomer og var eller kom i psykiatrisk eller medicinsk behandling. Eleverne tager nederlagene på sig som en personlig fejl ved dem og de taler mere end tidligere om at føle sig udenfor og om ikke at være gode nok til at bestå samfundstesten, siger Benedicte Schilling. Kofoeds Avis

6 Mette har en drøm om at blive klubpædagog, så hun kan have et arbejde med mening og ved siden af dyrke sit egentlig mål her i livet: at male. Indeni erkaos Mette er 33 år, smuk, velplejet og velformuleret. Men indeni er der kaos. Mette har aldrig haft et job, hun har været på bistandshjælp hele sit liv, har diagnosen borderline og har været i behandling med 19 forskellige psykofarmaka, siden hun var 13. Mette har et misbrugsproblem, som hun gerne vil ud af. Og så har hun en drøm

7 Af Henrik Juhl, afdelingsleder Foto: Claus Christensen portræt Jeg er født og opvokset på Christianshavn. Mine forældre var selvstændige og velhavende. Højere middelklasse, ville man vel kalde det. Jeg gik i privatskole, var spejder og spillede badminton på højt plan. Min far havde et sort sind, og var ofte deprimeret. Det var ikke noget, man talte om, men det lå jo dér i luften hele tiden. Så jeg fik, som mange andre, den dér pæne konfliktsky opvækst, hvor alting virkede okay. fyr og blev forlovet. Alle mine problemer forsvandt som dug for solen i de to et halvt år, vi boede sammen. Jeg har aldrig været lykkeligere. Men vi havde det for godt sammen. Det kunne jeg ikke have, så jeg skippede ham. Det har jeg siden mange gange fortrudt. Nu bor han i Kina og har gjort karriere. Da jeg var 20 år, begyndte jeg på Gøglerskolen på Islands Brygge. Der var jeg i tre år. Det var et fedt sted. Der fik jeg en ny kæreste og lærte at ryge hash og drikke rødvin. Derfra tog jeg et halvt år på Ærø Folkehøjskole på teaterlinjen. Der kørte det videre med druk og hash. Så fik jeg en ny kæreste, som kom fra cafémiljøet. Jeg holdt op med at male og blev totalt indfanget af den særlige stemning og de smarte stoffer, som passer til livsstilen. Det brugte jeg tre år på. Siden kom jeg i lære som anlægsgartner et år. Det var sådan noget med at stå med røjserne plantet i den danske muld i al slags vejr. Det var dejligt. Ligesom at komme ned på jorden og tilbage til rødderne. Det holdt jeg så også op med. Nye tider Indtil nu havde bistanden betalt alt, hvad jeg havde foretaget mig. Og jeg fik altid min vilje. Velsag- Isolation Da jeg var 13 år og gik i 7. klasse, kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg måtte væk. Fra skolen, mine forældre, mig selv, bare væk. Mit middel var ekstrem selvdestruktion. Jeg skar i mig selv. Jeg blev døgnindlagt på Bispebjergs ungdomspsykiatriske afdeling. Dér blev jeg i to år. Så længe måtte man ikke være indlagt i træk på den afdeling, så af og til blev jeg proforma-indlagt på kommunens lukkede og derefter tilbageført. Hver gang de sagde, at jeg skulle ud, skar jeg i mig selv. Så fik jeg lov at blive. Jeg var glad for at være der. Jeg følte mig tryg. Der var altid fuld opmærksomhed omkring mig. Jeg blev overvåget af læger, psykiatere og sygeplejersker døgnet rundt. Nede i en kælder på hospitalet tog jeg 9. klasses afgangsprøve med speciallærerundervisning. Det kan man kalde mesterlære. Ud i livet Endelig kom jeg ud til en privatejet ungdomspension. Derfra blev jeg sendt i forskellige projekter, men jeg gennemførte aldrig nogen. Jeg var der i tre år. Så mødte jeg verdens dejligste Hjem til Christianshavn Så ville jeg hjem til Christianshavn. Jeg flyttede på Christiania og fik en kæreste, som var maler. Ham begyndte jeg at lure kunsten af, og samtidig gik jeg på Skolen for Kropsterapi og Afspænding. Der blev jeg ikke så længe. De syntes, jeg var for progressiv. Men jeg havde opdaget mit eget særlige talent. Mit liv blev maleri. Da jeg var 25 år, tog jeg ud og sejle med en skonnert i fire måneder for at få blæst hjernen ren. Da jeg kom hjem, flyttede jeg i egen lejlighed på Christianshavn og meldte mig ind på en privat malerskole på Jagtvej. Det første år var jeg noget ustabil, men det andet år fængede den. Jeg fik en kæreste, som var bilmekaniker i Gentofte, og blev papmor for hans børn. Jeg skar ikke så meget i mig selv mere. Nu var det spiseforstyrrelser. Jeg ville kontrollere mig selv med det hele. I 2000 var jeg 27 år og færdig med billedskolen og bilmekanikeren. Jeg debuterede med en udstilling på Stadens Museum for Kunst på Gallopperiet. Det var en bragende succes. Mine billeder gik som varmt brød. Sådan én var jeg, og nu skulle jeg ud på Kofoeds Skole. tens fordi de var skrækslagne ved tanken om de mange blodige hospitalsindlæggelser, som kunne følge på deres afslag. Men for to år siden satte de hælene i. Der var kommet et begreb blandt bistandsklienterne, som hed gråzone. Det var sådan nogle svært aktiver- og motiverbare mennesker, som skulle i gang, men som ikke ville, og havde været på bistandshjælp siden tidernes morgen. Nu skulle de ud. Sådan én var jeg, og nu skulle jeg ud på Kofoeds Skole. Skolen for livet Det var tvang, og jeg var absolut ikke motiveret. Jeg mødte op med de værst tænkelige anelser og fordomme, og blev mødt med venlighed, respekt og en nænsomhed omkring min person og situation. Man kom mig i møde, der hvor jeg var den dag, uden løftede pegefingre. Jeg har et veludviklet talent for at have det svært. Jeg har aldrig været nem, og er det heller ikke i Kofoeds Avis

8 Fra Mettes debutudstilling i 2000 på Stadens Museum for Kunst på Christiania. Billederne gik som varmt brød. 14 initiativer 4 udfo dag, men jeg har fået tid og pusterum til at øve mig i at møde op hver dag. Min fraværsprocent var grel i begyndelsen. Nu bliver den stille og roligt bedre og bedre. Hvis jeg ringer og siger, at jeg har det svært i dag, kommer der en medarbejder fra skolen ud og snakker med mig. Jeg er blevet foranstaltet i 20 år og har lige nu ude i systemet tre forskellige sagsbehandlere, som ikke kender hinanden, og hvoraf én ikke vil møde mig. Her på Kofoeds Skole har jeg socialrådgiver Ole Lind, sektionsleder Bente Morén (Det Åbne Værksted) og projektmedarbejder Jan Holm (Forward). Dem kan jeg hele tiden komme i kontakt med, og de arbejder sammen om at hjælpe mig med en helhedsplan. Fremtidsplaner Jeg har stadig brug for en redningsline fra det psykiatriske system i ny og næ. Ingen kan se på mig, hvilket kaos der råder inden i mig. Jeg ser så velfungerende ud. Mit hjem er pænt og ordentligt. Alt det på overfladen kan jeg godt. Men jeg vil ud af mit misbrug, og finde en balance i mit vanskelige sind. Uddanne mig til klubmedarbejder og male i min fritid. Her på Kofoeds Skole har jeg mødt mange mennesker, som tror på, at det kan lykkes for mig. Indtil jeg blev 30 år, var jeg en pige. Nu synes jeg, at jeg er blevet en voksen kvinde. Støtte får jeg fra mine dejlige forældre, som jeg har budt meget, men som altid helhjertet har bakket mig op. Kofoeds Skoles medarbejdere og elever, og den kofoedske tanke, som bygger på hjælp til selvhjælp i værdighed og respekt, har været en milepæl i min selvopfattelse. Man ender ikke på Kofoeds Skole. Man begynder. Det tror jeg på! Regeringen vil de næste fem år bruge 320 millioner på at hjælpe sindslidende og andre udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Men hvor nemt er det egentlig at løse den opgave? Vi har taget de kritiske briller på og ser fire udfordringer i forhold til det udmærkede initiativ. baggrund Af Christina Berg Johansen, kommunikationskonsulent Kan man arbejde, hvis man har psykiske problemer? Og skal man? Ja, mener både Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, som i starten af marts 2006 lancerede Nye veje til arbejde 14 initiativer for sindslidende og andre udsatte grupper. Ideen er, at selve det at få arbejde kan være med til at løse nogle af de psykiske og sociale problemer, som det enkelte menneske ellers sidder fast i. Man behøver altså ikke at være helt på toppen, eller afklaret, som det hedder i behandlersprog, for at få et arbejde. For det er gennem arbejdet, at man kan udvikle sig og komme videre. Initiativerne handler bl.a. om: Bedre hjælp til den enkelte. Social mentorordning, mere viden hos sagsbehandlere, kollega som personlig assistent et antal timer om ugen. Fokus på kommunernes muligheder og ansvar. I sagsbehandlingen, i samarbejdet med (frivillige) organisationer, i de nye jobcentre. Guidelines, erfaringsudveksling og undervisning til virksomhederne. Udfordring #1: Penge og sagsbehandling Aase Olesen, formand for Kofoeds Skoles bestyrelse og tidligere socialminister, siger om de 14 initiativer: Det er absolut tiltrængt at skabe nye og bedre indsatser for disse målgrupper om end ikke alle skal i arbejde for enhver pris. Men 320 millioner over fem år rækker ikke langt. Hvis vi forestiller os, at pengene skulle deles ud på vores knap 100 kommuner over fem år, så er der mindre end om året i en kommune. Det er bedre end ingenting, men vi må være realistiske med, hvad der egentlig kan opnås med de penge. På Kofoeds Skole bruger vi en hel del ressourcer på det stigende antal elever med større eller mindre psykiske problemer. Mange med stress, depression, angst, men også nogle med f.eks. skizofreni, borderline og paranoia. For dem er tiden

9 fra regeringen rdringer fra Kofoeds Skole og rummeligheden på skolen altafgørende. Elever fortæller ofte, at her har de rum til at være sig selv her er de ikke kastebold i systemet. Samtidig har de oftest tilknytning til en medarbejder, der kan skabe tryghed og stabilitet i deres hverdag på skolen. Det kræver kapacitet, engagement og kontinuitet hos medarbejderne. Hvilket er noget af det, eleverne ofte ikke oplever, når de bevæger sig i systemet. Her oplever de bureaukrati og fremmedgørelse og konstante udskiftninger af sagsbehandlere: Den gennemsnitlige levetid for en sagsbehandler i Københavns Kommune er ca. et halvt år! Set fra Kofoeds Skoles perspektiv er det derfor vigtigt, at der sættes bedre ind i forhold til den offentlige sagsbehandling. Udfordring #2: Uddannelse og tid For at komme udfordringerne i møde, vil regeringen investere i mere viden til sagsbehandlere og virksomheder. Det er bare nemmere sagt end gjort. Generelt ser vi på Kofoeds Skole et stort behov for uddannelse på området. Skolens formål er ikke at være et behandlingssted, og derfor har vi traditionelt ikke haft personale med uddannelse inden for f.eks. psykiatri, men tilgangen af mennesker med psykiske problemer gør det nødvendigt med mere viden på området. Netop dette at kunne hjælpe med den rette viden og kontinuitet, uden at skulle give egentlig behandling, ser Aase Olesen som et fælles problem blandt aktører på feltet: Det er da dejligt med opgradering af sagsbehandlerne i kommunerne. Men de mangler jo både tid og penge. At sætte nogle mindre vidensprojekter i gang er ikke nok! Der er mange aktører i det sociale system, der skal have en saltvandsindsprøjtning i form af uddannelse og tid til at lave godt arbejde med den enkelte borger både i det kommunale, i organisationerne og i psykiatrien. Udfordring #3: Diagnosernes bagside En anden udfordring i forhold til at få mennesker med psykiske problemer i arbejde er, at der også er en bagside ved viden og diagnoser. På Kofoeds Skole beskæftiger vi os ikke systematisk med elevernes diagnoser. Et af de pædagogiske principper på skolen er, at vi blander eleverne efter, hvad de selv har lyst til ikke efter, hvilke problemer eller eventuelle diagnoser de har. Man bliver ikke kategoriseret som Signe med depressionen, Jørgen med borderline-symptomer og så videre. Man er bare Signe og Jørgen. Medarbejderne er opmærksomme på elevernes problemer, men de fylder ikke i dialogen med eleven. Marianne Bjørkøe, som er leder af skolens studievejledning, forklarer: Det er vigtigt, at vi forholder os til eleverne, som de er, og kigger fremad sammen med dem. Vi får ikke sagsmapper fra de kommunale sagsbehandlere, så vi kan ikke følge med i de diagnoser mv., som den enkelte elev måtte have. Man kan sige, at det er et tab, fordi vores viden dermed ikke er dokumenteret. Men det kan også være en god ting, for så kommer vi ikke til at forudbestemme, hvad den enkelte er for en person, og hvad han kan og vil. Vi møder eleven, hvor han er, i stedet for hvor hans sagsmappe har placeret ham. En øget opmærksomhed på og viden om den enkeltes psykiske diagnose kan således på den ene side være oplysende og gøre samarbejdet meget mere målrettet. Men den kan altså også i uheldigt fald være med til at fastholde den enkelte i diagnosen og stigmatisere i stedet for at hjælpe. Udfordring #4: Kan virksomhederne? Selvom flere af de 14 initiativer sigter på at støtte virksomhederne i at ansætte og fastholde medarbejdere som har psykiske problemer, kan det være svært for virksomhederne at se idéen. På Kofoeds Skole har vi f.eks. en del elever, som er visiteret til et fleksjob, og efter flere år endnu ikke har fået et. Det kan bl.a. være elever med mindre psykiske problemer, som ikke er gearet til virksomhedens forventninger, tempo og lignende. Når man tænker på, hvor svært virksomhederne har ved at tage mennesker ind i fleksjob, eller folk, som taler dårligt dansk, eller folk med fysiske handicap, så er det da endnu sværere med det psykiske. Mange psykiske sygdomme er omgivet af tabu og er umiddelbart usynlige, hvilket gør dem svære at tage hensyn til. Så jeg tror, at der er lang vej, før virksomhederne finder frem til mennesker med psykiske problemer, når de skal ansætte, siger Aase Olesen. Og tilføjer: Når man ser på regeringens udspil som helhed, må man spørge, om det ikke risikerer at føre til en karikatur af aktiviteringspolitikken, hvor arbejdskavet overskygger alle andre hensyn. Man kunne også spørge om hovedparten af de mange millioner ikke var bedre anvendt til direkte gavn for de allermest socialt udsatte og sindslidende, f.eks. i form af lettere adgang til psykoterapi og førtidspension med tilhørende tilbud om skånejob. Kofoeds Avis

10 Parat til job? Det kan være svært at få et job, hvis man har psykiske problemer. Og svært for arbejdspladsen at tage godt imod en ny medarbejder. baggrund Af Karen Pedersen, journalist 10 Psykiske problemer kan være noget af det, der står i vejen, når eleverne fra Kofoeds Skole skal i arbejde. Det kan handle om alt fra lavt selvværd til depression. Vi havde også en elev, hvor en tidligere diagnose brød ud i lys lue, da han skulle til at i arbejde, fortæller projektleder Ellen Christensen fra Kofoeds Skoles jobprojekt Uno. Når det er sagt, er det ikke elever med psykiske problemer, der er flest af i skolens tre særlige jobprojekter. Det kan nemlig være svært at være jobparat, hvis man har ondt i psyken. Som jeg ser det, er der også i forhold til de initiativer, regeringen nu sætter i værk for at få sindslidende i arbejde et stort problem. Hvis man skal have et arbejde, er det et must, at man kan indgå i en aftale. Det kan godt være, man kun skal møde hver anden dag, men det skal man så kunne overholde. Og det kan være svært, hvis man har psykiske problemer. Mange er jo netop ikke så stabile, fordi det kan svinge meget fra dag til dag, hvordan de har det, siger Ellen Christensen. Rummelighed på retur Men hvad siger arbejdsgiverne? Hugo Andersen, direktør og daglig leder af Tårnby Karrosserifabrik, har i mange år taget elever fra Kofoeds Skole og andre steder i jobtræning, men når det handler om medarbejdere med psykiske problemer, er han tvivlende. Hvis folk har svære psykiske problemer, mener jeg ikke, vi kan bruge dem, vi kan jo ikke løse deres problemer! Og det med, at man bare skal ud at have et arbejde, så går det nok, det gælder nok kun for de få. At ansætte en ny medarbejder med særlige problemer kræver noget af arbejdspladsen, ikke mindst af kollegerne. Vi har altid haft skæve eksistenser beskæftiget hos os fra Kriminalforsorgen, unge, som ingen andre ville bruge tid på, nogle fra beskyttede værksteder osv. Det har vi bare gjort, og det kan vi gøre, så længe de faste medarbejdere er med på det. For kollegerne skal være indstillet på det. Det synes jeg ikke, de unge er nu om dage, siger Hugo Andersen. Der er ikke den samme sociale indstilling som før i tiden, arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt, det hele skal gå stærkere og stærkere. Det er en del af erhvervslivets samfundsopgave at beskæftige mennesker med særlige problemer, men jeg tvivler på, at ret mange private virksomheder vil antage medarbejdere med psykiske problemer. Måske er der mere plads i det offentlige. En at spørge til råds Plejecentret Plejebo på Vesterbro er en stor offentlig arbejdsplads, som også har tradition for at have mange forskellige mennesker i praktik og arbejdstræning. Folk kan komme og blive hjulpet lidt på vej og få noget selvtillid, fortæller Kirsten Munch. Hun er økonoma og kontaktperson for Jonna, som er elev på Kofoeds Skole og det sidste halve år har været i arbejdstræning i køkkenet på Plejebo. Det er hun, fordi hun skal i gang igen, være tryg ved andre mennesker og kunne gå på arbejde uden at være bange. Jonna lider af det, der kaldes social angst, og det kan godt være lidt svært for kollegerne at tackle det. For hvad vil det egentlig sige, hvor meget skal man spørge, og hvordan støtter man bedst? Vi har tit praktikanter, men har ikke tidligere haft nogen med psykiske problemer. Jeg synes, vi har savnet en, man kunne spørge til råds (om social angst, red.). Jobkonsulenten fra Kofoeds Skole er tit herude, og vi kan ringe, hvis der er noget, men det mere specifikke er hun jo også lidt famlende overfor. I det daglige lægger de otte medarbejdere i køkkenet vægt på at skabe en god og tryg atmosfære, hvor der også er plads til at snakke. Vi snakker meget, og vi griner meget. Jeg synes også, Jonna lærer os meget, jeg tror, vi er blevet mere tolerante, siger Kirsten Munch. Men i de perioder, hvor der er mest travlt, hænger det ikke altid så godt sammen. Når vi har meget travlt, kan vi godt føle, at Jonna drukner lidt i det hele, fordi vi ikke har så meget tid og overskud til hende. Nu har vi snakket om det og fundet ud af, at hun heldigvis ikke føler det sådan. Hun er glad og tryg, når hun har sine faste opgaver og rutiner. Det er ikke aftalt, hvor længe Jonna skal blive på Plejebo. Hun trives godt på arbejdspladsen, og de har tilbudt, at hun fortsat kan have base der, mens hun tager nogle kurser, som hun er ved at aftale med sin sagsbehandler. Jonna er ikke elevens rigtige navn.

11 Hovedperson i eget liv At arbejde med empowerment betyder at styrke elevernes ressourcer, så de bliver hovedpersoner i deres eget liv. indblik Af Marianne Bjørkøe, studievejleder På Kofoeds Skole arbejder vi med empowerment i undervisningen, på værkstederne og i vejledning og rådgivning overalt, hvor medarbejdere og elever mødes. Empowerment betyder at styrke elevernes ressourcer. Det ligger tæt op af det gamle Kofoed-begreb hjælp til selvhjælp. Empowerment er troen på, at der er noget godt og enestående i hvert enkelt menneske. Og troen på, at tryghed og tillid er grobund for og befordrer af selvtillid og selvværd. Når man bruger empowerment, hjælper man helhedsorienteret eleven med at finde sin egen styrke, sine egne potentialer og sin egen motivation. Man hjælper eleven til bedre at mestre sit liv, så hun selv tager over og finder nye eller egne veje for sin livsplanlægning. Man leder på vej. Man er vej-leder og ikke vej-tramper. Mirakler over tid For at kunne arbejde med empowerment er det helt essentielt at respektere og værdsætte eleverne. når vi gør det, er grunden lagt til at føre en værdsættende samtale, hvor eleven er i centrum, og hvor hans historie eller version af virkeligheden er central. Når man benytter sig af empowerment i vejledning, har man samtidig troen på, at ordet skaber, hvad det nævner. Medarbejderen skal lytte efter udsagn, der lægger op til forandring, og hjælpe eleven med at sætte ord på det, hun måske aldrig før har formuleret. Alene det at fortælle sin historie eller om sine drømme er basis for motivation og forandring. Ideelt set er eleven ikke helt den samme efter en ægte værdsættende samtale. Ændringen starter i selve samtalen, og eleven opnår derved flere handlemuligheder og bliver motiveret til nye livsstrategier. Men empowerment er en proces. Store mirakler skabes sjældent på én gang, men små mirakler kan godt skabes over tid. To eksperter Når man som vejleder arbejder med empowerment, gør man det ud fra, at der er to eksperter i samtalen. Medarbejderen, der er ekspert på det faglige, og eleven, der er ekspert i sit eget liv. Han skal måske bare hjælpes til at indse det eller tro på det. Når man arbejder med empowerment, ser man primært på positive muligheder for, at eleven kan finde og bruge sine ressourcer i fremtiden. Man ser ikke i særlig høj grad på alt det, der måske en gang i fortiden gik helt forkert. At arbejde med empowerment betyder også, at man bestræber sig på at tale med eleven og ikke til eller om eleven. At tale med eleven er netop et udtryk for, at to ligeværdige personer samtaler i en forholdsvis magtfri relation. Som medarbejder er det meget vigtigt at spørge rigtigt og at lytte aktivt og reflekterende. Det har vi fået undervisning i på forskellige kurser. Som medarbejdere eller vejledere må vi også gøre os klart, at det at arbejde med empowerment indebærer, at der er mange versioner af sandheden og verden. Og vi må tillade andre løsninger, end dem vi måske lige selv ville have valgt og værdsat højest. Identitet og selvværd Empowerment er også et mål i vores arbejde. Formålet med skolen er jo at være med til at styrke elevens kompetencer, både de jobmæssige, de sociale og de eksistentielle eller personlige. Formålet med alt vores arbejde er, at vi ved udslusningen ser et stærkere og mere livsdueligt menneske. Et menneske, der har fået øgede ressourcer, og som kan forvalte sit liv på en bedre måde. Et menneske, der har fået power til at hjælpe sig selv fremover og derved med større overbevisning kan leve videre som ekspert i sit eget liv. Det handler om at frigive den enkelte elevs handlekraft ved at opbygge identitet og selvværd. Sagt på en anden måde skal eleven, når han forlader skolen, have en fornemmelse af at være hovedpersonen i sit eget liv. 11 Kofoeds Avis

12 elevværker Blomsterengen Op skyder der en blomstereng når jorden får lidt væde angst og strid bliver skyllet væk så stor en magt har glæde Birgitte Bestle Træblomst (udsnit) af Lise Poulsen Ë Vild af Mette Kirketerp È Maskinel magasinpost Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Mennesker og natur af Lisbet Nielsen È Grønlands nationaldag Den 21. juni er det Grønlands nationaldag. Det fejrer skolens grønlandske elever med et større udendørs arrangement læs mere på fra den 15. juni. Kulturdagen 2006 Den 22. juni fejrer Kofoeds Skole kreativiteten med vores årlige kulturdag. Skolens elever og medarbejdere byder på dans, musik, drama, udstillinger, salg fra værksteder, banko, modeshow og meget mere. Kom og vær med! Læs mere om arrangementet på fra den 15. juni. Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. REDAKTION: Christina Berg Johansen (ansvar), Marianne Bjørkøe, Nanna Holm, Henrik Juhl, Karen Pedersen, Mads Smedegaard FOTOS: Claus Christensen, Anders Kavin LAYOUT: Henriette Mørk TRYK: Kailow Graphics Trykt i eksemplarer til Kofoeds Skoles støttekreds. Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: KOFOEDS SKOLE Nyrnberggade København S Tlf.: Fax: Postgiro:

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Sammenhæng giver færre indlæggelser

Sammenhæng giver færre indlæggelser Sammenhæng giver færre indlæggelser Psykiatriens Hus er et meget konkret udtryk for en ny tankegang. Her er der fokus på sammenhængen mellem behandlingstilbud og livet under og efter behandlingen. Resultaterne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation

Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation Annalene Eskerod, Netværket, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, www.netvaerketaarhus.dk Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering UDENFOR-INDENFOR-INDENI NORDISK PSYKIATRITOPMØDE 2015 Søges: Robuste & normale Farlig? Hvem er jeg nu...!? Skizofren? Mærkelig? Tosse? PSYKIATRIEN ARBEJDSMARKED Syg..hm..?!??? Diagnoser! For syge til at

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 SL 103 Side2/13 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere