Nyheder fra Kofoeds Skole Juni 2006 nr. 2. Tema: Psykiske problemer side Mettes drøm side 6 Hovedperson i eget liv side 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyheder fra Kofoeds Skole Juni 2006 nr. 2. Tema: Psykiske problemer side 3-10. Mettes drøm side 6 Hovedperson i eget liv side 11"

Transkript

1 Nyheder fra Kofoeds Skole Juni 2006 nr. 2 Tema: Psykiske problemer side 3-10 Mettes drøm side 6 Hovedperson i eget liv side 11

2 Sesam, luk dig op! LEDER Jeg var engang på besøg på Sankt Hans i Roskilde. Efter en rundgang på én af afdelingerne, som absolut ikke efterlod noget opmuntrende indtryk, sagde overlægen: Ja, en afdeling som denne med kroniske patienter med misbrugsproblemer er jo noget trist. Ca. 40 pct. af vores kapacitet bruges til asylfunktionen. Her sker egentlig ikke nogen behandling. Mange af patienterne på denne type afdelinger var i perioder elever på Kofoeds Skole. For dem var vi et attraktivt alternativ til de psykiatriske hospitaler. Og selv om det kunne være et problem, om de passede deres medicin, oplevede vi ofte, at skolens civile atmosfære uden kitler og låste døre havde en helbredende og stabiliserende virkning på dem. Derfor hilste vi afinstitutionaliseringen i det psykiatriske system velkommen. I en periode, indtil distriktspsykiatrien og de særlige støttede boformer etc. var kommet rigtigt på plads, så billedet imidlertid noget broget ud. Det er blevet meget bedre siden da. Men at skabe plads til alle, også psykisk syge, er ikke blot et spørgsmål om hjælpeforanstaltningernes indretning og arbejdsmetoder. I sidste ende er det et spørgsmål om selve samfundets og arbejdsmarkedets rummelighed. En angst, som ikke kan udholdes I de senere år er mennesker med psykiske problemer blevet mere synlige i samfundet også i det sociale hjælpearbejde, herunder på Kofoeds Skole. Som man kan læse i dette nummer af Kofoeds Avis, har vi en del elever med psykiske problemer på skolen. At kunne give dem lige præcis dét, de har brug for, er en stor udfordring. Hvordan kan vi målrette vores hjælp til målgruppen uden at stigmatisere de mennesker, som er del af den? Hvordan kan vi gøre hver enkelt elev stærkere, gladere, mere livskraftig? Hvordan kan vi få psykisk skrøbelige elever i arbejde og hvornår er arbejde det, der skal til? Bag alle disse spørgsmål, som handler om vores metoder i hverdagen, lurer det største spørgsmål af dem alle: Hvordan kan det være, at vores samfund er med til at marginalisere så mange mennesker i psykisk lidelse? Psykiske lidelser og deres omfang hænger ofte sammen med livsstil og miljø. Svage menneskelige relationer, en forjaget hverdag, som ikke tillader sindet at lade op, eller en usikker social situation kan utvivlsomt i sig selv fremprovokere en psykisk lidelse. I vores moderne samfund har vi disse udfordringer til overflod. En svensk psykoterapeut har udtalt, at psykiske sygdomme er svar på en angst, som ikke kan udholdes. Kan et menneske ikke længere klare en stresset og problemfyldt livssituation, slår sindet over og bliver sygt. Det er en måde at håndtere problemerne på, som i og for sig er rationel nok. Plads til andet end normen Det handler grundlæggende om at humanisere samfundet, helbrede det for nogle af de stærkeste udstødningsmekanismer og skabe tilbud, så psykisk svage og andre, som er røget af i svinget, kan optages i samfundet igen på deres egne vilkår. Det stadigt snævrere arbejdsmarked bidrager stærkt til marginaliseringen af stadig større grupper, herunder mennesker med psykiske svagheder, som skubbes ud og derfor ikke får den livsbekræftelse, der er forbundet med at skabe værdier og bidrage til fællesskabets opretholdelse. Det handler om, at så mange som muligt får mulighed for at leve i det almindelige samfund med fuld værdighed og selvstændighed. Men det forudsætter, at samfundet er villigt til at acceptere mennesker med en anden levevis end den gængse. Og dér kniber det, for det koster ikke alene penge, men også menneskelige ressourcer af hver enkelt. Viljen er der måske, men grundlæggende er samfundsudviklingen hidtil gået i en anden retning og har bl.a. medført, at en kolossalt stor del af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomster og dermed kørt ud på et sidespor i et eller andet omfang. Samfundet er blevet mere strømlinet og dermed lukket for dem, som ikke kender sesam koderne, der får mulighederne til at åbne sig. Det er godt, at både stat, kommuner og virksomheder sætter ind med tilbud, som kan modvirke marginaliseringen og være med til at opbygge den enkeltes personlige ressourcer, men den egentlige pointe er, at samfundet bliver opmærksom på disse ressourcer og forstår at værdsætte dem. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at åbne arbejdsmarkedet for mennesker, som har måske pct. af erhvervsevnen i behold. Vi skal blot vænne os til tanken. Jens Aage Bjørkøe

3 Mange af eleverne på Kofoeds Skole har psykiske problemer. Og det stiller store krav til medarbejderne. Af Else Kirk, dokumentarist og Karen Pedersen, journalist Illustration: Henriette Mørk indblik Der er gode dage, og der er dårlige dage. Det kender vi alle sammen. Men især hvis man har psykiske problemer, kan dagsformen være ret forskellig. Sådan er det for en del af eleverne på Kofoeds Skole. En ny miniundersøgelse på skolen viser, at skønsmæssigt 43 pct. af eleverne har psykiske problemer. Medarbejderne oplever generelt, at andelen af elever med psykiske vanskeligheder er stigende ligesom der kommer flere elever med tunge sociale problemer og elever, der aldrig har været i arbejde. Undersøgelsen definerer ikke præcist, hvad der ligger i psykiske problemer, men lader det være op til medarbejderne at vurdere det ud fra deres kendskab til eleverne og deres adfærd. Det kan f.eks. handle om, at eleverne reagerer anderledes end forventet, opfatter ting på en helt anden måde, end det var ment, har hallucinationer, taler sært og vævende, er bange for ting eller situationer, har angstanfald eller har et urealistisk selvbillede. Men det kan også være, at eleverne bare virker sløvede (måske af medicin) og har svært ved at koncentrere sig. De problemer, som de fleste medarbejdere peger på, er misbrug, som også tit følger med psykiske problemer, at eleverne har vanskeligt ved at huske og Kofoeds Avis Man kan aldrig vide, om de har en god eller en dårlig dag

4 koncentrere sig eller har en særligt påfaldende adfærd, eller en adfærd, der kræver meget opmærksomhed. På med alle sanser Fordi det kan være svært at forudsige elevernes reaktioner, er medarbejderne på med alle sanser og forsøger typisk at være et skridt foran. Som en medarbejder siger: Det kan være vanskeligt at være på forkant med eleven. Man skal hele tiden forholde sig til, hvordan han eller hun vil tackle det, du siger, og man kan aldrig helt vide, hvordan de reagerer. Nogle elever har et urealistisk billede af sig selv, og hvad de kan magte. Så kan det f.eks. være nødvendigt med en snak om, at man nok ikke skal gå efter et job som tandlæge, hvis man kun har en 9. klasses eksamen. Det kan godt være svært at hamle op med deres selvbillede, fordi de er så overbeviste om, at det er rigtigt, men så må jeg jo begynde med at tage fat på de erfaringer, jeg har haft med dem, og så skabe et billede for dem af, hvordan det har set ud hidtil. Det er vanskeligt, man kan let komme til at krænke dem, og ofte er det et sisyfosarbejde, siger en medarbejder. Men et nødvendigt arbejde: Hvis vi ikke tør sætte et spejlbillede op for eleverne, er vi ikke professionelle. Det er ikke svært at stryge folk med hårene, siger en anden. Det tager også tid at bygge et tillidsforhold op og få eleverne til at føle sig trygge og kunne løse problemer sammen. En del elever har et højt sygefravær. Og hvis en elev har en dårlig dag, kan han måske ikke lave det, medarbejderen på værkstedet har i tankerne den dag. Det stiller høje krav til planlægning og organisering i det daglige. Medarbejderne skal i det hele taget vise store hensyn i dagligdagen. F.eks. er det ikke ligegyldigt, hvem de sætter sammen eller ved siden af hinanden, og det betyder meget, hvordan de instruerer i en arbejdsopgave. Samtidig er det en udfordring at tilgodese alle elevers behov på holdet eller værkstedet, når en elev kræver særlige hensyn. Stadig tabu Det er altid lettere at forholde sig til et brækket ben end til det at have ondt i sjælen. At være psykisk syg eller have det psykisk svært er stadig forbundet med tabu. Og der er også meget uvidenhed. Derfor er det en udfordring for medarbejderne at skabe et godt miljø, på værkstederne og i undervisningen, der er præget af hjælpsomhed, tolerance og accept af det anderledes. Bag nogle psykiske problemer gemmer sig en decideret diagnose. Det er ikke altid medarbejderne ved, at en elev har en egentlig psykisk sygdom. Eleverne har nemlig ingen journal med, når de kommer til skolen. Det er både godt og skidt. Godt, fordi eleverne så får lov at starte på en frisk, og (nogle gange) skidt, fordi det kan være en fordel for medarbejderne at kende til sygdommen. Hvad vil f.eks. sige at være skizofren eller have borderline? Nogle gange kan medarbejderne komme i situationer, som det kan være svært at føle sig klædt på til. En stor mundfuld At have med elever med psykiske vanskeligheder at gøre, stiller nogle særlige krav til medarbejderne. Krav om menneskelige kompetencer, empati, psykisk robusthed, fleksibilitet, faglighed med hensyn til psykiske problemstillinger samt sociale og pædagogiske kompetencer for at sætte nogle overskrifter på. Lidt af en mundfuld. Medarbejderne kredser selv mest om de faglige kompetencer. Og nogle efterlyser mere faglig viden på området. En lærer har f.eks. taget initiativ til at komme i frivillig praktik på en psykiatrisk afdeling for at lære mere om omgangen med mennesker med psykiske problemer. Nogle gange handler det måske også om, at man ikke kan favne det hele. Som en medarbejder siger det: Man skal turde stå ved det, man kan og ikke kan, og turde lade andre tage over. Citaterne er fra den omtalte miniundersøgelse. Tid, tålmodighed og tillid Elever med psykiske vanskeligheder er mere sårbare, og deres problemer er ofte mere akutte og opmærksomhedskrævende end ellers. Der skal hele tiden være nogen, hvis de har brug for en samtale, og derfor er der meget brug for tid til den enkelte. Pejling på psykiske på problemer Op mod halvdelen af eleverne på Kofoeds Skole har psykiske problemer. Det viser en miniundersøgelse, som netop er fortaget på 6 værksteder og et af skolens boafsnit. De ledende medarbejdere her anslår, at 85 (eller 43 pct.) af de 195 elever, undersøgelsen omfatter, har psykiske problemer i større eller mindre grad. Der er stor forskel fra værksted til værksted. Det skal understreges, at tallet beror på medarbejdernes skøn, ud fra deres kendskab til eleverne og deres adfærd. Der skelnes ikke mellem, om eleverne har en diagnose eller ej.

5 At bestå samfundstesten Kravene fra samfundet bliver stadig større. Det mærker Kofoeds Skoles psykolog Benedicte Schilling i de samtaler, hun har med eleverne. Af Karen Pedersen, journalist interview 37 elever og 10 ansatte benyttede sig sidste år af tilbuddet om en eller flere samtaler med Kofoeds Skoles psykolog Benedicte Schilling. Skolen tilbyder ikke decideret psykologbehandling, men Benedicte Schilling er på skolen nogle timer om ugen. Hun rådgiver elever og medarbejdere og kan evt. henvise videre til behandling i det etablerede system. De problemer, eleverne søger psykologhjælp til, er typisk social angst, angst for forandringer eller for at forlade rutiner, angst for, om de kan leve op til andre menneskers (herunder aktiveringssystemets og kollegers) krav. En del har problemer med at koncentrere sig og huske i en arbejdssammenhæng. Nogle har svære depressioner og manglende selvværdsfølelse; svært ved at klare krav om at være hurtig og dygtig til noget. Nogle har selvmordstanker. Rigtig mange elever har vedvarende, alvorlige problemstillinger i forhold til deres familie, børn og øvrige private netværk. En uforudsigelig verden Henvendelserne er præget af, at vi lever i en tid, hvor mobile, sociale kompetencer og evnen til at kunne omstille sig og navigere i en bevægelig tilværelse er i fokus. Vi skal kunne håndtere, at meningen med livet, med sociale relationer, med beslutninger og planer kommer og går, som vinden blæser, og at der ingen større, længerevarende mening eller kontinuitet er med noget. Mange elever oplever det Eleverne tager nederlagene på sig som en personlig fejl ved dem selv som et stort og uoverskueligt pres, siger Benedicte Schilling. Eleverne føler, at de bliver observeret og vurderet: Hvorfor kan jeg ikke bare få ro og stabilitet og leve mit liv, som jeg gerne vil, og som jeg plejer? Hvorfor skal jeg hele tiden noget nyt. Hvad har min sagsbehandler nu fundet på, at jeg skal og hvad er meningen med det? Benedicte Schilling oplever, at eleverne gerne vil samarbejde og gøre det rigtige. De prøver at følge strømmen, så godt de kan, og de kommer til hende for at få konkrete strategier til at navigere i en uforudsigelig verden. Ikke god nok Det ser ud til, at eleverne har omstillet sig til den socialpolitiske virkelighed. Det centrale er ikke mere, om de kommer til at leve et selvstændigt liv med kvalitet og trivsel. Nu handler det om, hvorvidt de kommer i beskæftigelse eller ej, og om de kan fungere på en arbejdsplads med faglige og især sociale krav. Mange elever går til opgaven med nysgerrighed og gåpåmod. Men mange må opgive efter et par år, fordi de simpelthen ikke magter det. De kører psykisk ned. Sidste år fik flere alvorlige psykiatriske symptomer og var eller kom i psykiatrisk eller medicinsk behandling. Eleverne tager nederlagene på sig som en personlig fejl ved dem og de taler mere end tidligere om at føle sig udenfor og om ikke at være gode nok til at bestå samfundstesten, siger Benedicte Schilling. Kofoeds Avis

6 Mette har en drøm om at blive klubpædagog, så hun kan have et arbejde med mening og ved siden af dyrke sit egentlig mål her i livet: at male. Indeni erkaos Mette er 33 år, smuk, velplejet og velformuleret. Men indeni er der kaos. Mette har aldrig haft et job, hun har været på bistandshjælp hele sit liv, har diagnosen borderline og har været i behandling med 19 forskellige psykofarmaka, siden hun var 13. Mette har et misbrugsproblem, som hun gerne vil ud af. Og så har hun en drøm

7 Af Henrik Juhl, afdelingsleder Foto: Claus Christensen portræt Jeg er født og opvokset på Christianshavn. Mine forældre var selvstændige og velhavende. Højere middelklasse, ville man vel kalde det. Jeg gik i privatskole, var spejder og spillede badminton på højt plan. Min far havde et sort sind, og var ofte deprimeret. Det var ikke noget, man talte om, men det lå jo dér i luften hele tiden. Så jeg fik, som mange andre, den dér pæne konfliktsky opvækst, hvor alting virkede okay. fyr og blev forlovet. Alle mine problemer forsvandt som dug for solen i de to et halvt år, vi boede sammen. Jeg har aldrig været lykkeligere. Men vi havde det for godt sammen. Det kunne jeg ikke have, så jeg skippede ham. Det har jeg siden mange gange fortrudt. Nu bor han i Kina og har gjort karriere. Da jeg var 20 år, begyndte jeg på Gøglerskolen på Islands Brygge. Der var jeg i tre år. Det var et fedt sted. Der fik jeg en ny kæreste og lærte at ryge hash og drikke rødvin. Derfra tog jeg et halvt år på Ærø Folkehøjskole på teaterlinjen. Der kørte det videre med druk og hash. Så fik jeg en ny kæreste, som kom fra cafémiljøet. Jeg holdt op med at male og blev totalt indfanget af den særlige stemning og de smarte stoffer, som passer til livsstilen. Det brugte jeg tre år på. Siden kom jeg i lære som anlægsgartner et år. Det var sådan noget med at stå med røjserne plantet i den danske muld i al slags vejr. Det var dejligt. Ligesom at komme ned på jorden og tilbage til rødderne. Det holdt jeg så også op med. Nye tider Indtil nu havde bistanden betalt alt, hvad jeg havde foretaget mig. Og jeg fik altid min vilje. Velsag- Isolation Da jeg var 13 år og gik i 7. klasse, kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg måtte væk. Fra skolen, mine forældre, mig selv, bare væk. Mit middel var ekstrem selvdestruktion. Jeg skar i mig selv. Jeg blev døgnindlagt på Bispebjergs ungdomspsykiatriske afdeling. Dér blev jeg i to år. Så længe måtte man ikke være indlagt i træk på den afdeling, så af og til blev jeg proforma-indlagt på kommunens lukkede og derefter tilbageført. Hver gang de sagde, at jeg skulle ud, skar jeg i mig selv. Så fik jeg lov at blive. Jeg var glad for at være der. Jeg følte mig tryg. Der var altid fuld opmærksomhed omkring mig. Jeg blev overvåget af læger, psykiatere og sygeplejersker døgnet rundt. Nede i en kælder på hospitalet tog jeg 9. klasses afgangsprøve med speciallærerundervisning. Det kan man kalde mesterlære. Ud i livet Endelig kom jeg ud til en privatejet ungdomspension. Derfra blev jeg sendt i forskellige projekter, men jeg gennemførte aldrig nogen. Jeg var der i tre år. Så mødte jeg verdens dejligste Hjem til Christianshavn Så ville jeg hjem til Christianshavn. Jeg flyttede på Christiania og fik en kæreste, som var maler. Ham begyndte jeg at lure kunsten af, og samtidig gik jeg på Skolen for Kropsterapi og Afspænding. Der blev jeg ikke så længe. De syntes, jeg var for progressiv. Men jeg havde opdaget mit eget særlige talent. Mit liv blev maleri. Da jeg var 25 år, tog jeg ud og sejle med en skonnert i fire måneder for at få blæst hjernen ren. Da jeg kom hjem, flyttede jeg i egen lejlighed på Christianshavn og meldte mig ind på en privat malerskole på Jagtvej. Det første år var jeg noget ustabil, men det andet år fængede den. Jeg fik en kæreste, som var bilmekaniker i Gentofte, og blev papmor for hans børn. Jeg skar ikke så meget i mig selv mere. Nu var det spiseforstyrrelser. Jeg ville kontrollere mig selv med det hele. I 2000 var jeg 27 år og færdig med billedskolen og bilmekanikeren. Jeg debuterede med en udstilling på Stadens Museum for Kunst på Gallopperiet. Det var en bragende succes. Mine billeder gik som varmt brød. Sådan én var jeg, og nu skulle jeg ud på Kofoeds Skole. tens fordi de var skrækslagne ved tanken om de mange blodige hospitalsindlæggelser, som kunne følge på deres afslag. Men for to år siden satte de hælene i. Der var kommet et begreb blandt bistandsklienterne, som hed gråzone. Det var sådan nogle svært aktiver- og motiverbare mennesker, som skulle i gang, men som ikke ville, og havde været på bistandshjælp siden tidernes morgen. Nu skulle de ud. Sådan én var jeg, og nu skulle jeg ud på Kofoeds Skole. Skolen for livet Det var tvang, og jeg var absolut ikke motiveret. Jeg mødte op med de værst tænkelige anelser og fordomme, og blev mødt med venlighed, respekt og en nænsomhed omkring min person og situation. Man kom mig i møde, der hvor jeg var den dag, uden løftede pegefingre. Jeg har et veludviklet talent for at have det svært. Jeg har aldrig været nem, og er det heller ikke i Kofoeds Avis

8 Fra Mettes debutudstilling i 2000 på Stadens Museum for Kunst på Christiania. Billederne gik som varmt brød. 14 initiativer 4 udfo dag, men jeg har fået tid og pusterum til at øve mig i at møde op hver dag. Min fraværsprocent var grel i begyndelsen. Nu bliver den stille og roligt bedre og bedre. Hvis jeg ringer og siger, at jeg har det svært i dag, kommer der en medarbejder fra skolen ud og snakker med mig. Jeg er blevet foranstaltet i 20 år og har lige nu ude i systemet tre forskellige sagsbehandlere, som ikke kender hinanden, og hvoraf én ikke vil møde mig. Her på Kofoeds Skole har jeg socialrådgiver Ole Lind, sektionsleder Bente Morén (Det Åbne Værksted) og projektmedarbejder Jan Holm (Forward). Dem kan jeg hele tiden komme i kontakt med, og de arbejder sammen om at hjælpe mig med en helhedsplan. Fremtidsplaner Jeg har stadig brug for en redningsline fra det psykiatriske system i ny og næ. Ingen kan se på mig, hvilket kaos der råder inden i mig. Jeg ser så velfungerende ud. Mit hjem er pænt og ordentligt. Alt det på overfladen kan jeg godt. Men jeg vil ud af mit misbrug, og finde en balance i mit vanskelige sind. Uddanne mig til klubmedarbejder og male i min fritid. Her på Kofoeds Skole har jeg mødt mange mennesker, som tror på, at det kan lykkes for mig. Indtil jeg blev 30 år, var jeg en pige. Nu synes jeg, at jeg er blevet en voksen kvinde. Støtte får jeg fra mine dejlige forældre, som jeg har budt meget, men som altid helhjertet har bakket mig op. Kofoeds Skoles medarbejdere og elever, og den kofoedske tanke, som bygger på hjælp til selvhjælp i værdighed og respekt, har været en milepæl i min selvopfattelse. Man ender ikke på Kofoeds Skole. Man begynder. Det tror jeg på! Regeringen vil de næste fem år bruge 320 millioner på at hjælpe sindslidende og andre udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Men hvor nemt er det egentlig at løse den opgave? Vi har taget de kritiske briller på og ser fire udfordringer i forhold til det udmærkede initiativ. baggrund Af Christina Berg Johansen, kommunikationskonsulent Kan man arbejde, hvis man har psykiske problemer? Og skal man? Ja, mener både Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, som i starten af marts 2006 lancerede Nye veje til arbejde 14 initiativer for sindslidende og andre udsatte grupper. Ideen er, at selve det at få arbejde kan være med til at løse nogle af de psykiske og sociale problemer, som det enkelte menneske ellers sidder fast i. Man behøver altså ikke at være helt på toppen, eller afklaret, som det hedder i behandlersprog, for at få et arbejde. For det er gennem arbejdet, at man kan udvikle sig og komme videre. Initiativerne handler bl.a. om: Bedre hjælp til den enkelte. Social mentorordning, mere viden hos sagsbehandlere, kollega som personlig assistent et antal timer om ugen. Fokus på kommunernes muligheder og ansvar. I sagsbehandlingen, i samarbejdet med (frivillige) organisationer, i de nye jobcentre. Guidelines, erfaringsudveksling og undervisning til virksomhederne. Udfordring #1: Penge og sagsbehandling Aase Olesen, formand for Kofoeds Skoles bestyrelse og tidligere socialminister, siger om de 14 initiativer: Det er absolut tiltrængt at skabe nye og bedre indsatser for disse målgrupper om end ikke alle skal i arbejde for enhver pris. Men 320 millioner over fem år rækker ikke langt. Hvis vi forestiller os, at pengene skulle deles ud på vores knap 100 kommuner over fem år, så er der mindre end om året i en kommune. Det er bedre end ingenting, men vi må være realistiske med, hvad der egentlig kan opnås med de penge. På Kofoeds Skole bruger vi en hel del ressourcer på det stigende antal elever med større eller mindre psykiske problemer. Mange med stress, depression, angst, men også nogle med f.eks. skizofreni, borderline og paranoia. For dem er tiden

9 fra regeringen rdringer fra Kofoeds Skole og rummeligheden på skolen altafgørende. Elever fortæller ofte, at her har de rum til at være sig selv her er de ikke kastebold i systemet. Samtidig har de oftest tilknytning til en medarbejder, der kan skabe tryghed og stabilitet i deres hverdag på skolen. Det kræver kapacitet, engagement og kontinuitet hos medarbejderne. Hvilket er noget af det, eleverne ofte ikke oplever, når de bevæger sig i systemet. Her oplever de bureaukrati og fremmedgørelse og konstante udskiftninger af sagsbehandlere: Den gennemsnitlige levetid for en sagsbehandler i Københavns Kommune er ca. et halvt år! Set fra Kofoeds Skoles perspektiv er det derfor vigtigt, at der sættes bedre ind i forhold til den offentlige sagsbehandling. Udfordring #2: Uddannelse og tid For at komme udfordringerne i møde, vil regeringen investere i mere viden til sagsbehandlere og virksomheder. Det er bare nemmere sagt end gjort. Generelt ser vi på Kofoeds Skole et stort behov for uddannelse på området. Skolens formål er ikke at være et behandlingssted, og derfor har vi traditionelt ikke haft personale med uddannelse inden for f.eks. psykiatri, men tilgangen af mennesker med psykiske problemer gør det nødvendigt med mere viden på området. Netop dette at kunne hjælpe med den rette viden og kontinuitet, uden at skulle give egentlig behandling, ser Aase Olesen som et fælles problem blandt aktører på feltet: Det er da dejligt med opgradering af sagsbehandlerne i kommunerne. Men de mangler jo både tid og penge. At sætte nogle mindre vidensprojekter i gang er ikke nok! Der er mange aktører i det sociale system, der skal have en saltvandsindsprøjtning i form af uddannelse og tid til at lave godt arbejde med den enkelte borger både i det kommunale, i organisationerne og i psykiatrien. Udfordring #3: Diagnosernes bagside En anden udfordring i forhold til at få mennesker med psykiske problemer i arbejde er, at der også er en bagside ved viden og diagnoser. På Kofoeds Skole beskæftiger vi os ikke systematisk med elevernes diagnoser. Et af de pædagogiske principper på skolen er, at vi blander eleverne efter, hvad de selv har lyst til ikke efter, hvilke problemer eller eventuelle diagnoser de har. Man bliver ikke kategoriseret som Signe med depressionen, Jørgen med borderline-symptomer og så videre. Man er bare Signe og Jørgen. Medarbejderne er opmærksomme på elevernes problemer, men de fylder ikke i dialogen med eleven. Marianne Bjørkøe, som er leder af skolens studievejledning, forklarer: Det er vigtigt, at vi forholder os til eleverne, som de er, og kigger fremad sammen med dem. Vi får ikke sagsmapper fra de kommunale sagsbehandlere, så vi kan ikke følge med i de diagnoser mv., som den enkelte elev måtte have. Man kan sige, at det er et tab, fordi vores viden dermed ikke er dokumenteret. Men det kan også være en god ting, for så kommer vi ikke til at forudbestemme, hvad den enkelte er for en person, og hvad han kan og vil. Vi møder eleven, hvor han er, i stedet for hvor hans sagsmappe har placeret ham. En øget opmærksomhed på og viden om den enkeltes psykiske diagnose kan således på den ene side være oplysende og gøre samarbejdet meget mere målrettet. Men den kan altså også i uheldigt fald være med til at fastholde den enkelte i diagnosen og stigmatisere i stedet for at hjælpe. Udfordring #4: Kan virksomhederne? Selvom flere af de 14 initiativer sigter på at støtte virksomhederne i at ansætte og fastholde medarbejdere som har psykiske problemer, kan det være svært for virksomhederne at se idéen. På Kofoeds Skole har vi f.eks. en del elever, som er visiteret til et fleksjob, og efter flere år endnu ikke har fået et. Det kan bl.a. være elever med mindre psykiske problemer, som ikke er gearet til virksomhedens forventninger, tempo og lignende. Når man tænker på, hvor svært virksomhederne har ved at tage mennesker ind i fleksjob, eller folk, som taler dårligt dansk, eller folk med fysiske handicap, så er det da endnu sværere med det psykiske. Mange psykiske sygdomme er omgivet af tabu og er umiddelbart usynlige, hvilket gør dem svære at tage hensyn til. Så jeg tror, at der er lang vej, før virksomhederne finder frem til mennesker med psykiske problemer, når de skal ansætte, siger Aase Olesen. Og tilføjer: Når man ser på regeringens udspil som helhed, må man spørge, om det ikke risikerer at føre til en karikatur af aktiviteringspolitikken, hvor arbejdskavet overskygger alle andre hensyn. Man kunne også spørge om hovedparten af de mange millioner ikke var bedre anvendt til direkte gavn for de allermest socialt udsatte og sindslidende, f.eks. i form af lettere adgang til psykoterapi og førtidspension med tilhørende tilbud om skånejob. Kofoeds Avis

10 Parat til job? Det kan være svært at få et job, hvis man har psykiske problemer. Og svært for arbejdspladsen at tage godt imod en ny medarbejder. baggrund Af Karen Pedersen, journalist 10 Psykiske problemer kan være noget af det, der står i vejen, når eleverne fra Kofoeds Skole skal i arbejde. Det kan handle om alt fra lavt selvværd til depression. Vi havde også en elev, hvor en tidligere diagnose brød ud i lys lue, da han skulle til at i arbejde, fortæller projektleder Ellen Christensen fra Kofoeds Skoles jobprojekt Uno. Når det er sagt, er det ikke elever med psykiske problemer, der er flest af i skolens tre særlige jobprojekter. Det kan nemlig være svært at være jobparat, hvis man har ondt i psyken. Som jeg ser det, er der også i forhold til de initiativer, regeringen nu sætter i værk for at få sindslidende i arbejde et stort problem. Hvis man skal have et arbejde, er det et must, at man kan indgå i en aftale. Det kan godt være, man kun skal møde hver anden dag, men det skal man så kunne overholde. Og det kan være svært, hvis man har psykiske problemer. Mange er jo netop ikke så stabile, fordi det kan svinge meget fra dag til dag, hvordan de har det, siger Ellen Christensen. Rummelighed på retur Men hvad siger arbejdsgiverne? Hugo Andersen, direktør og daglig leder af Tårnby Karrosserifabrik, har i mange år taget elever fra Kofoeds Skole og andre steder i jobtræning, men når det handler om medarbejdere med psykiske problemer, er han tvivlende. Hvis folk har svære psykiske problemer, mener jeg ikke, vi kan bruge dem, vi kan jo ikke løse deres problemer! Og det med, at man bare skal ud at have et arbejde, så går det nok, det gælder nok kun for de få. At ansætte en ny medarbejder med særlige problemer kræver noget af arbejdspladsen, ikke mindst af kollegerne. Vi har altid haft skæve eksistenser beskæftiget hos os fra Kriminalforsorgen, unge, som ingen andre ville bruge tid på, nogle fra beskyttede værksteder osv. Det har vi bare gjort, og det kan vi gøre, så længe de faste medarbejdere er med på det. For kollegerne skal være indstillet på det. Det synes jeg ikke, de unge er nu om dage, siger Hugo Andersen. Der er ikke den samme sociale indstilling som før i tiden, arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt, det hele skal gå stærkere og stærkere. Det er en del af erhvervslivets samfundsopgave at beskæftige mennesker med særlige problemer, men jeg tvivler på, at ret mange private virksomheder vil antage medarbejdere med psykiske problemer. Måske er der mere plads i det offentlige. En at spørge til råds Plejecentret Plejebo på Vesterbro er en stor offentlig arbejdsplads, som også har tradition for at have mange forskellige mennesker i praktik og arbejdstræning. Folk kan komme og blive hjulpet lidt på vej og få noget selvtillid, fortæller Kirsten Munch. Hun er økonoma og kontaktperson for Jonna, som er elev på Kofoeds Skole og det sidste halve år har været i arbejdstræning i køkkenet på Plejebo. Det er hun, fordi hun skal i gang igen, være tryg ved andre mennesker og kunne gå på arbejde uden at være bange. Jonna lider af det, der kaldes social angst, og det kan godt være lidt svært for kollegerne at tackle det. For hvad vil det egentlig sige, hvor meget skal man spørge, og hvordan støtter man bedst? Vi har tit praktikanter, men har ikke tidligere haft nogen med psykiske problemer. Jeg synes, vi har savnet en, man kunne spørge til råds (om social angst, red.). Jobkonsulenten fra Kofoeds Skole er tit herude, og vi kan ringe, hvis der er noget, men det mere specifikke er hun jo også lidt famlende overfor. I det daglige lægger de otte medarbejdere i køkkenet vægt på at skabe en god og tryg atmosfære, hvor der også er plads til at snakke. Vi snakker meget, og vi griner meget. Jeg synes også, Jonna lærer os meget, jeg tror, vi er blevet mere tolerante, siger Kirsten Munch. Men i de perioder, hvor der er mest travlt, hænger det ikke altid så godt sammen. Når vi har meget travlt, kan vi godt føle, at Jonna drukner lidt i det hele, fordi vi ikke har så meget tid og overskud til hende. Nu har vi snakket om det og fundet ud af, at hun heldigvis ikke føler det sådan. Hun er glad og tryg, når hun har sine faste opgaver og rutiner. Det er ikke aftalt, hvor længe Jonna skal blive på Plejebo. Hun trives godt på arbejdspladsen, og de har tilbudt, at hun fortsat kan have base der, mens hun tager nogle kurser, som hun er ved at aftale med sin sagsbehandler. Jonna er ikke elevens rigtige navn.

11 Hovedperson i eget liv At arbejde med empowerment betyder at styrke elevernes ressourcer, så de bliver hovedpersoner i deres eget liv. indblik Af Marianne Bjørkøe, studievejleder På Kofoeds Skole arbejder vi med empowerment i undervisningen, på værkstederne og i vejledning og rådgivning overalt, hvor medarbejdere og elever mødes. Empowerment betyder at styrke elevernes ressourcer. Det ligger tæt op af det gamle Kofoed-begreb hjælp til selvhjælp. Empowerment er troen på, at der er noget godt og enestående i hvert enkelt menneske. Og troen på, at tryghed og tillid er grobund for og befordrer af selvtillid og selvværd. Når man bruger empowerment, hjælper man helhedsorienteret eleven med at finde sin egen styrke, sine egne potentialer og sin egen motivation. Man hjælper eleven til bedre at mestre sit liv, så hun selv tager over og finder nye eller egne veje for sin livsplanlægning. Man leder på vej. Man er vej-leder og ikke vej-tramper. Mirakler over tid For at kunne arbejde med empowerment er det helt essentielt at respektere og værdsætte eleverne. når vi gør det, er grunden lagt til at føre en værdsættende samtale, hvor eleven er i centrum, og hvor hans historie eller version af virkeligheden er central. Når man benytter sig af empowerment i vejledning, har man samtidig troen på, at ordet skaber, hvad det nævner. Medarbejderen skal lytte efter udsagn, der lægger op til forandring, og hjælpe eleven med at sætte ord på det, hun måske aldrig før har formuleret. Alene det at fortælle sin historie eller om sine drømme er basis for motivation og forandring. Ideelt set er eleven ikke helt den samme efter en ægte værdsættende samtale. Ændringen starter i selve samtalen, og eleven opnår derved flere handlemuligheder og bliver motiveret til nye livsstrategier. Men empowerment er en proces. Store mirakler skabes sjældent på én gang, men små mirakler kan godt skabes over tid. To eksperter Når man som vejleder arbejder med empowerment, gør man det ud fra, at der er to eksperter i samtalen. Medarbejderen, der er ekspert på det faglige, og eleven, der er ekspert i sit eget liv. Han skal måske bare hjælpes til at indse det eller tro på det. Når man arbejder med empowerment, ser man primært på positive muligheder for, at eleven kan finde og bruge sine ressourcer i fremtiden. Man ser ikke i særlig høj grad på alt det, der måske en gang i fortiden gik helt forkert. At arbejde med empowerment betyder også, at man bestræber sig på at tale med eleven og ikke til eller om eleven. At tale med eleven er netop et udtryk for, at to ligeværdige personer samtaler i en forholdsvis magtfri relation. Som medarbejder er det meget vigtigt at spørge rigtigt og at lytte aktivt og reflekterende. Det har vi fået undervisning i på forskellige kurser. Som medarbejdere eller vejledere må vi også gøre os klart, at det at arbejde med empowerment indebærer, at der er mange versioner af sandheden og verden. Og vi må tillade andre løsninger, end dem vi måske lige selv ville have valgt og værdsat højest. Identitet og selvværd Empowerment er også et mål i vores arbejde. Formålet med skolen er jo at være med til at styrke elevens kompetencer, både de jobmæssige, de sociale og de eksistentielle eller personlige. Formålet med alt vores arbejde er, at vi ved udslusningen ser et stærkere og mere livsdueligt menneske. Et menneske, der har fået øgede ressourcer, og som kan forvalte sit liv på en bedre måde. Et menneske, der har fået power til at hjælpe sig selv fremover og derved med større overbevisning kan leve videre som ekspert i sit eget liv. Det handler om at frigive den enkelte elevs handlekraft ved at opbygge identitet og selvværd. Sagt på en anden måde skal eleven, når han forlader skolen, have en fornemmelse af at være hovedpersonen i sit eget liv. 11 Kofoeds Avis

12 elevværker Blomsterengen Op skyder der en blomstereng når jorden får lidt væde angst og strid bliver skyllet væk så stor en magt har glæde Birgitte Bestle Træblomst (udsnit) af Lise Poulsen Ë Vild af Mette Kirketerp È Maskinel magasinpost Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Mennesker og natur af Lisbet Nielsen È Grønlands nationaldag Den 21. juni er det Grønlands nationaldag. Det fejrer skolens grønlandske elever med et større udendørs arrangement læs mere på fra den 15. juni. Kulturdagen 2006 Den 22. juni fejrer Kofoeds Skole kreativiteten med vores årlige kulturdag. Skolens elever og medarbejdere byder på dans, musik, drama, udstillinger, salg fra værksteder, banko, modeshow og meget mere. Kom og vær med! Læs mere om arrangementet på fra den 15. juni. Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. REDAKTION: Christina Berg Johansen (ansvar), Marianne Bjørkøe, Nanna Holm, Henrik Juhl, Karen Pedersen, Mads Smedegaard FOTOS: Claus Christensen, Anders Kavin LAYOUT: Henriette Mørk TRYK: Kailow Graphics Trykt i eksemplarer til Kofoeds Skoles støttekreds. Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: KOFOEDS SKOLE Nyrnberggade København S Tlf.: Fax: Postgiro:

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Recovery fortalt gennem livshistorier

Recovery fortalt gennem livshistorier fra TRAUME til RECOVERY Recovery fortalt gennem livshistorier ALICIA: Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Jeg er en pige på 27 år. Jeg blev indlagt første gang i 2001. De følgende 6 år tilbragte

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb Chaplin Hvem er vi Den socialøkonomiske virksomhed Chaplin i Helsingør blev etableret i 2003 og er baseret på at udvikle og integrere unge og voksne mennesker med særlige behov personligt, fagligt og socialt.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere