Eksistentiel forstoppelse om selvdannelse hos spiseforstyrrede i det postindustrielle samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksistentiel forstoppelse om selvdannelse hos spiseforstyrrede i det postindustrielle samfund"

Transkript

1 Eksistentiel forstoppelse om selvdannelse hos spiseforstyrrede i det postindustrielle samfund Existential constipation on eating disorders and post-industrial self management Kandidatafhandling Laura Nygaard Rasmussen CPR.nr.: Cand.merc.(fil.) Vejleder: Alexander Carnera Afleveringsdato: Antal anslag:

2 Abstract. In today s economy self management is directly linked to production. How do we as workers of the post-industrial economy practice self management in a productive way? A way not to, is to develop an eating disorder, and yet eating disorders are the focal point of this thesis. An eating disorder is a very precise way of managing oneself even if it is not productive. By way of borderline cases of self management in an immaterial and increasingly affective economy, eating disorders are very useful for the conceptualization of the nature and unfolding of the self and self management in the last decades of the 20th century and of their potential unfolding in the 21st century. Eating disorders demonstrate to us the unproductive consequences of the inadequate comprehension of the self centered on the transcendental subject and seen through the concept of identity, a fact conveyed brilliantly by Adorno. They also demonstrate the inappropriateness of the capitalistic demand for accumulation in a post-industrial economy. Furthermore eating disorders point to the relevance of Bergsonian and Deleuzian ontology of duration which opens up to the development of productive self management an ethics of the enduring self. Keywords: Eating disorder, productive self management, identity thinking, accumulation, duration, Adorno, Bergson, Deleuze.

3 Indhold Indledning... 1 Indledende metode konstellationstænkning Adorno og opgøret med identitetstænkningen Konstellationerne Adorno og den aporetiske frihed At forstå forståelse Viljen til det levende Vejen frem? En fastlagt metode? Om den herskende problematisering af spiseforstyrrelser Den etablerede problematisering angst Behandling i overensstemmelse med den etablerede problematisering Den aktuelle problematisering hunger og afsky Bordos opgør med patologi og klinisk psykologi vrede Forslag til alternativ problematisering af spiseforstyrrelser Hvordan kan vi forstå selvet? En grænseproblematik fra transcendentalt subjekt til varen Stærkt sensitive mennesker som åbning At tænke væren direkte At stille sig i vorden Metode med udgangspunkt varen Varen og den spiseforstyrrede Hvordan blive sig selv i det postindustrielle? Depression og (over-)ansvarlighed Depression og overstimulering Den lænkede sjæl i projektsamfundet Afsluttende åbninger Fylde, orden og konsekvensen af forandring Etik med udgangspunkt i varen Kildeoversigt: Bilag... 91

4 Indledning Hvordan skaber man værdi gennem selvledelse? Dette var spørgsmålet og overskriften på et seminar på CBS ved Thomas Lopdrup Hjorth, d En af Hjorths pointer var, at selvledelse og ledelse heraf ikke blot er et organisatorisk problem, men først og fremmest et generelt svar på, hvordan vi skaber værdi. 1 En historisk proces gør, at vi taler om selvledelse som en organisatorisk størrelse, og det er ifølge Hjorth også vigtigt at diskutere selvledelse på de rigtige økonomers vilkår. 2 Som et led i dette præsenterede Hjorth to modeller for forståelse af værdiskabelse: En konventionel hhv. alternativ forståelse, sidstnævnte repræsenteret ved Axel Bruns begreb om produsage 3, med eksempler som Linux og Wikipedia. 4 Karakteristisk for denne model for værdiskabelse er det, at 5 : - producent og konsument/bruger er sammenfaldende - værdi er knyttet til brugsværdi og fri cirkulation - værdi øges, fordi den modificeres og deles - aktørerne er drevet af ikke-monetære bevæggrunde - produktet er socialt, immaterielt og processuelt Sådanne vilkår for arbejde og udveksling kender vi særligt hos vidensarbejderen i en postindustriel økonomi. I den postindustrielle økonomi integreres arbejderens subjektivitet ifølge Maurizio Lazzarato i stadigt større omfang i produktionen 6, herunder sociale og kommunikative kompetencer og hele det affektive register. 7 Potentialet for innovative løsninger og bidrag til øget produktivitet grundes i mennesket som sådan. 8 Vi kan således tale om ikke alene immateriel, men også affektiv værdi i forbindelse med postindustriel produktion. 9 Tilsvarende beskriver Paolo Virno, hvordan arbejde generelt præges mere og 1 Seminar: Hvordan skaber man værdi gennem selvledelse? ved Thomas Lopdrup Hjorth på CBS, d Ibid. 3 Bruns, 2007a 4 Seminar: Hvordan skaber man værdi gennem selvledelse? ved Thomas Lopdrup Hjorth på CBS, d Ibid. 6 Lazzarato, 2005, s. 5 7 Ibid., s. 6 8 Ibid. 9 Bl.a. Lazzarato beskriver, hvordan den postindustrielle økonomi inddrager affektive størrelser i produktionen og cirkulationen af værdi: We are, in other words, faced with a form of capitalist accumulation that is no longer only based on the exploitation of labour in the industrial sense, but also on that of knowledge, life, health, leisure, culture etc. What organizations produce and sell not only includes material or immaterial goods, but also forms of communication, standards of socialisation, perception, education, housing, transportation etc. The explosion of services is directly linked to this evolution; and this does not only involve industrial services but also the mechanisms that organize and control ways of life. The globalisation that we are currently living is not only extensive (delocalisation, global market) but also intensive: it involves cognitive, cultural, affective and communicative resources (the life of individuals) as much as territories, genetic Side 1 af 92

5 mere af virtuose træk, hvilket betyder, at sociale relationer og kommunikative evner indføjes i lønarbejde. 10 Michael Hardt skriver i forordet til The Affective Turn om en tendens indenfor akademisk forskning, som gør, at man kan tale om en decideret affektiv vending. 11 Affekt-perspektivet betyder et fokus på krop og sind, på forholdet mellem de to og dette vel at mærke under indtryk af forestillingen om en parallelitet mellem de to. 12 Affektivt arbejde er, jf. Hardt, et område indenfor det affektive perspektiv. 13 Han bruger begrebet affektivt arbejde til at forene og bygge videre på to forskellige teoretiske strømninger i forsøget på at begrebsliggøre såvel de kropslige som de intellektuelle træk ved de nye produktionsformer. 14 De to strømninger er 15 : 1) Tanker indenfor amerikansk feministisk forskning i naturen og værdien af kønsbestemt arbejde centreret omkring affekter, f.eks. emotionelt arbejde, pleje, moderligt arbejde og arbejde knyttet til familien generelt, både hvad angår lønnet og ulønnet arbejde. 2) Fransk og italiensk forskning i økonomi og arbejdssociologi vedr. intellektualiseringen af produktionen, bl.a. kendetegnet ved begreber som kognitivt arbejde. Det billede, der her tegnes, giver et overordnet indtryk af de vilkår, der danner baggrund for spørgsmålet om, hvordan vi skaber værdi gennem selvledelse et spørgsmål, der bliver stadig mere presserende. For mig at se handler et muligt svar på dette spørgsmål om realiseringen af en række brud. Det er brud, som dels har at gøre med, hvordan vi forholder os til os selv som mennesker i en affektiv økonomi i det 21. århundrede, og dels har at gøre med, hvordan vi de seneste par århundreder (og måske egentligt siden overgangen fra jæger- og samlersamfund til landbrugssamfund) har forholdt os til værdi som noget, vi skal samle på, under indtryk af en knaphedslogik. heitage (plants, animals, and humans), the resources necessary to the survival of the species and the planet (water, air, etc). It is about putting life to work. (Lazzarato, 2004, s. 205) 10 Virno, 2004, s. 63. Om virtuost arbejde i øvrigt, se f.eks. ibid. s Hardt, 2007, s. xii 12 Ibid., s. x 13 Ibid., s. xii 14 Hardt, 2007, s. xi 15 Ibid. Side 2 af 92

6 I kulissen venter en ontologi, som formuleredes for omtrent 100 år siden og i tilknytning hertil en etik, som er endnu ældre. Ud fra dette vil jeg udvikle en selvledelsens etik. En etik, der hjælper den selvledende med at navigere i, hvad Lazzarato beskriver som: en dynamik af kræfter, der etablerer et nyt forhold mellem ontologi og politik 16. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i fænomenet spiseforstyrrelser De nævnte brud er, som jeg ser dem: - et brud med det træk ved kapitalismen, der handler om akkumulation. Akkumulation synes såvel umulig som uhensigtsmæssig at efterleve i en affektiv økonomi. - et brud med den kartesianske res cogitans/res extensa -dualisme til fordel for anknytning til en parallelisme, der anser kroppen for at være ikke passiv, men aktiv og et aktiv. - et brud med forestillingen om det transcendentale subjekt til fordel for en tanke om den radikale forandring og en begrebsliggørelse af mennesket som en ramme for affekter, med udgangspunkt i Baruch de Spinoza og Henri Bergsons filosofier. Produktion og arbejde er ikke, hvad det har været. Alexander Carnera beskriver i sin doktordisputats, hvordan forfattere som Nikolas Rose, Lazzarato, Virno, Antonio Negri, Brian Massumi og Nigel Thrift bruger begrebet biopolitik om de seneste årtiers forandring indenfor produktion og arbejde, særligt integrationen af sociale størrelser i værdiskabelsen. 17 I og med at faktorer som opfindsomhed, skaberevne, sprogbehandling og kreativitet bliver selve kilden til produktion og rigdom, står arbejdskraften helt centralt i den biopolitiske tilværelse, og biopolitik omhandler således bl.a., hvad Carnera benævner livet som magt. 18 Dette øger behovet for en selvledelsens etik: Potentialet for innovative løsninger og bidrag til øget produktivitet grundes i mennesket som sådan og bygges op fra fødslen. 19 For den postindustrielle arbejder handler det ikke så meget om at forvalte arbejdstiden, som det handler om at forvalte hele livet. 20 Lazzarato kalder det sjælenes økonomi 21. Her må arbejder såvel som borger lære sig at færdes i et landskab af immaterielle størrelser og uhåndgribelige krav. Når arbejdet bliver virtuost og med subjektivitet som den primære produktionsfaktor, 22 bliver arbejderens involvering og bidrag selvsagt mere uhåndgribelige 16 Lazzarato, 2000, s Carnera, 2010a, s Ibid. 19 Lazzarato, 2005, s Ibid. 21 Ibid., s Pedersen, 2008, s. 176 Side 3 af 92

7 og ikke-målbare størrelser. Dette har konsekvenser, bl.a. for udnyttelse og akkumulation af ressourcer. 23 Jf. Carnera oplever vi som følge af nye mekanismer som kredsløb og cirkulation af immaterielle varer også gennemgribende forandringer af den individuelle eksistens og af det sociale. Når man konsumerer viden og værdier indgår man i en anderledes proces end, når det handler om en fysisk vare, der er produceret på en fysisk fabrik. 24 Det menneske, som Bruns benævner produser, har eksempelvis ikke megen gavn af den klassiske kapitalistiske fordring om akkumulation. Medarbejderen har en anden rolle end som en funktionelt bestemt del af produktionen: Hun er produktionssfæren som sådan. 25 I Michael Pedersens Tune in, break down and reboot, beskrives det, hvordan det er selve livets strømmen begær, tanker og tro som må udnyttes, mens den strømmer igennem medarbejderne. 26 Det vil sige, at begrebet om arbejde skal gentænkes ud fra en ikke nærmere bestemt subjektivitet, igennem hvilken livet strømmer, og igennem hvilken virksomheden kan få adgang til en dyrebar ressource. 27 Jf. Carnera kan det immaterielle og affektive arbejdes produkt ses som livets forlængelse, en proces, Bergson allerede beskriver i Den skabende udvikling. 28 Denne nye produktions væsen går imod en disciplinær organisering af arbejdet, hvor overraskelser og utilsigtede hændelser på samlebåndet skal elimineres. Tværtimod skal disse nu organiseres sammen med alt det skemalagte, rutinerne og det kontrollable. 29 Kun ved at mobilisere disse kræfter og indarbejde dem i værdisætningens logik, kan virksomheden kapitalisere på dem og opnå udbytte. 30 Carnera skriver om en tendentiel nedbrydning af modsætningen mellem liv og produktion, hvad angår det affektive arbejde arbejde, som involverer produktionen og manipulationen af affekter, begær og behov. 31 Dette lokaliseres i så forskellige miljøer som sygehusvæsenet, underholdningsindustrien, skolen og politiet, når det optræder som socialvæsen Lazzarato, 2004, s Carnera, 2010a, s Pedersen, 2008, s Ibid., s Lazzarato, 2004, s Carnera, 2010a, s Lazzarato, 2004, s Ibid., s Carnera, 2010a, s Ibid. Side 4 af 92

8 Ved at mobilisere arbejderens engagement frem for konkrete kompetencer er det, jf. Pedersen, muligt at opnå adgang til de allermest vitale ressourcer, til de virtuelle endnu ikke definerede, opdyrkede og begrænsede evner. 33 Personlige og faglige kompetencer flyder således sammen, og det bliver op til arbejderen selv at håndtere grænsen mellem disse to områder på en bæredygtig og selvfølgelig produktiv måde. Mistrives medarbejderen som en konsekvens af løbskløbet engagement, tilskrives det medarbejderens egen manglende duelighed udi selvledelsens kunst. 34 Og kravene til denne kunst bliver højere. 35 I arbejdet såvel som udenfor handler det om den optimerede kapacitet: Kapaciteten til aktiv deltagelse og ansvarsfuld disponering af eget liv. 36 Arbejderen må ifølge Pedersen cope. Coping betegner, jf. Richard S. Lazarus, arbejderens kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser på at mestre, tolerere eller minimere stressfulde hændelser. 37 Og dette er mildest talt lettere sagt end gjort. Arbejderen kan føle det, som om hun kæmper mod sig selv, mod sin egen natur. Det er (paradoksalt nok), hvad den selvledende medarbejder får at vide: I Menneske i en omstillingsfanatisk kultur beskriver psykolog, primatolog og adfærdsforsker Jill Byrnit, hvordan mennesket trods stor grad af fleksibilitet, tilpasnings- og overlevelsesevne ikke nødvendigvis trives og måske ligefrem bliver sygt under meget foranderlige forhold, begrundet i, at den evolutionære selektion er konservativ af natur. 38 Dette er i modsætning til den kulturelle evolution, der kan være radikal i sin foranderlighed. Vi får således et misforhold, der kan gå ud over såvel trivsel som sundhed. 39 Byrnit taler om myten om det konstant omstillingsparate individ. Dette individ udsættes for ideologiske påbud om konstant at være i mental bevægelse via en samfundsdiskurs, der hylder den evige bevægelse og stigmatiserer stilstand. 40 Det, Byrnit kalder forandringsideologiske strategier, virker ifølge hende stik mod hensigten: De medfører, at psykiske ressourcer bruges på basale behov som eksempelvis tilhørsforhold til gruppen med den konsekvens, at der ikke levnes nær så megen omstillingsparathed til udførelsen af de egentlige arbejdsopgaver. 41 Byrnit anser det for en trussel mod såvel produktivitet som sundhed, når vi som mennesker udfordrer vores sociale fleksibilitet i det 33 Pedersen, 2008, s Ibid., s Carnera, 2010b, s Ibid., s Pedersen, 2008, s Byrnit, 2006, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 121 Side 5 af 92

9 omfang, som vi gør det i de post-moderne, vestlige samfund, særligt i forbindelse med det grænseløst fleksible arbejde. 42 Og hun taler for ikke blot at tænke i udvikling af arbejderne, men også i udvikling af arbejdets tilrettelæggelse og krav under hensyntagen til, hvad mennesket som art er skabt til at leve under. 43 Anders Johansson og Mattias Martinson beskriver i indledningen til Efter Adorno, hordan den dominerende kategori identitet virker utidssvarende i samfund præget af krav om stadig forandring. De skriver: Vi lever kort sagt i en tid som kräver stabilitet och ständig tillväxt, försoning och rätt till ensidiga sanktioner. Den bisarra konsekvensen blir stabilitet i form av tillväxt; försoning i form av sanktioner. 44 Sådanne paradoksale forhold kræver dialektisk tænkning. Ellers havner man let i uhensigtsmæssige problematiseringer, uproduktive måder at stille spørgsmål på til denne verden. Dette ses såvel i den stadig utilstrækkelige begrebsliggørelse i litteraturen om spiseforstyrrelser med utilstrækkelige behandlingsformer til følge som hos den spiseforstyrrelse selv, hvor alt-intet- og enten-eller-tænkningen dominerer selvforholdet og forholdet til verden, ofte med eksistentiel invalidering til følge. Når den selvledende, virtuose og stressede medarbejder vejledes i at cope, virker det ifølge Pedersen som en bekræftende og endog accelererende faktor i forhold til de forhold og mekanismer, det skulle afhjælpe. Frustration og angst forsvinder ikke; blot gives der nye måder at være frustreret på. 45 Pedersen beskriver med formuleringen tune in, break down and reboot en proces, der ligner den bulimiske piges. Hvad handler den proces om? For mig at se er det et spørgsmål om overload, for nu at blive i jargonen. Jeg tænker her ikke på overbelastning pga. livet i den affektive økonomi eller det hurtige samfund, men mere som konsekvens af en uhensigtsmæssig måde at være i dette liv på. Det handler om, hvordan vi ser os selv og om, hvordan vi handler. Og i den forbindelse er det meningsfuldt at se på reaktionsmønstrene hos spiseforstyrrede selvledelsens udpinte eminencer 46. Susan Bordo beskriver 42 Ibid., s Ibid., s Johansson og Martinson, 2003, s Pedersen, 2008, s I antologien Sociale Patologier betegner Lars Geer Hammershøj tilsvarende anoreksi som et afsindigt selvdannelsesprojekt (Fagboginfo, bilag XVIII, s. 2) Side 6 af 92

10 spiseforstyrrelser som kulturelt og historisk situerede i højtudviklede industrielle samfund siden sidste halvdel af 1800-tallet, og hun fortæller om en dramatisk stigning i forekomsten i 1980 erne og 1990 erne. 47 Spiseforstyrrelsernes problematik giver for mig at se et tydeligt billede af udfordringer og muligheder i en affektiv økonomi. Den spiseforstyrrede illustrerer vanskelighederne ved den affektive eksistens og den aktive formulering af sig selv som subjekt, når det sker på baggrund af forestillingen om det transcendentale subjekt og fordringen om akkumulation. Samtidig udtrykker den spiseforstyrrede en paradoksal flair for selvledelse, som kan have relevans i forbindelse med udviklingen af forskellige mestringsteknikker. Jeg undersøger ikke spiseforstyrrelser som et symptom på et sygt samfund, men mere som noget, vi kan lære af at se på noget, der giver os muligheden for at lære at leve bedre. Altså er mit ærinde et etisk et af slagsen og ikke et spørgsmål om at kulegrave og kritisere samfundet. Her følger jeg i øvrigt en fordring om, at filosofi så at sige er, hvad den gør. 48 Hvad Carnera betegner som en optagethed af en radikalisering af Marx realsubsumption hos eksempelvis Lazzarato og Virno 49, med hvad der følger at magt over livet, er således ikke i fokus i indeværende projekt. Jeg vil ikke skælde ud på kapitalismen; den akkumulerer så at sige bare. Det er for mig at se hverken den eller det hurtige samfund, der stresser mange og invaliderer en del, eksempelvis psykisk sårbare eller stærkt sensitive 50 som spiseforstyrrede. Derimod handler det om, hvad Massumi betegner som den intensitet, hvormed vi lever og bevæger os gennem verden. 51 Denne intensitet er forbundet med vores kropslighed, og det, der gør os syge, er for mig at se bl.a. en uhensigtsmæssig opfattelse af kroppens potentiale og mere generelt det, at vi lærer at opfatte os selv på en måde, som ikke harmonerer med det samfund, vi lever i: Det gør os syge at forsøge at fastholde et transcendentalt subjekt, frem for at se os selv som rammer for affekter, der strømmer igennem os. Og det gør os syge at akkumulere affekter og immaterielle værdier i det omfang noget sådant overhovedet kan lade sig gøre. Dette vil jeg vise, og vigtigere: at vi med udgangspunkt i en ontologi formuleret af Bergson kan nå til en mere hensigtsmæssig forståelse af, hvad det vil sige at være menneske og i forlængelse heraf, hvordan vi kan udvikle en etik for selvledelse, en etik, der så at sige praktiserer livet som magt Bordo, 2003, s Jf. Marx 11. Feuerbach-tese 49 Carnera, 2010a, s Udtrykket highly sensitive person har jeg fra Elaine E. Aron. Mere herom følger s. 48 i indeværende afhandling 51 Zournazi, 2002, s Det videre arbejde, herunder selve udviklingen af en sådan etik ligger i forlængelse af indeværende afhandling. Side 7 af 92

11 Antropolog og Ph.d. ved LPF Susanne Ekman har i sit arbejde med moderne vidensarbejdere berørt behovet for at begynde at tænke i hvileperioder og det hensigtsmæssige ved arbejdere, der, jf. Lene Halmø Terkelsens gengivelse, nok brænder, men forstår at skrue ned for flammen i perioder. 53 Hun skriver om behovet for, at det også fra ledelsen lyder: Det er ikke kun originalitet, vi efterspørger, men også langtidsholdbarhed, og den findes kun, hvis I kan finde ud af en gang imellem også at lave det kedelige arbejde, der ikke tærer på de samme ressourcer. 54 Om udfordringen for den selvledende medarbejder skriver hun: Den optændte tilstand har tendens til hele tiden at ville fortsætte sig selv. Det kan godt være, at det føles superfedt, men man får det altså skidt i det lange løb, hvis man aldrig spiser noget tørfoder. Og det er den opgave, du er stillet på. Hvis du har adgang til morfinen, skal du kunne forvalte den. 55 Spørgsmålet er så, om hvileperioder er et bæredygtigt svar. Det svarer ikke på, hvordan den engagerede selvledende medarbejder skal forholde sig udenfor hvileperiodens helle. Hvordan kan hun være i kompleksiteten, i mødet, i affekternes strømmen på en bedre måde? Praksissen med at bryde sammen og lukke ned for at reboote er i sagens natur ikke vejen til, hvad Rosi Braidotti kalder et bæredygtigt selv 56. Samme uhensigtsmæssighed gør sig gældende, hvad angår det at udvikle en spiseforstyrrelse for at håndtere kompleksitet og affekter. Men spiseforstyrrelser kan være vejledende i forhold til øvrig selvledelse i deres egenskab af grænsetilfælde, og et arbejdet med at integrere spiseforstyrrede på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt kan hjælpe alle til bedre at mestre selvledelsens kunst, ikke mindst hvad angår udnyttelsen af kroppens kraft. Her er en vej til med Hjorths ord at skabe værdi gennem selvledelse. 53 Terkelsen, 2010, s Ekman, 2007, s. 28 (bilag VIII, s. 3) 55 Ibid., s. 28 (bilag VIII, s. 3) 56 Braidotti, 2006, s. 134 Side 8 af 92

12 På baggrund af dette lyder problemformuleringen for denne afhandling: Hvordan kan vi forstå spiseforstyrrelser som postindustriel selvdannelse? Og hvilke perspektiver gives der i forlængelse af dette på produktiv selvledelse? Side 9 af 92

13 Indledende metode konstellationstænkning For ¾ århundrede siden skriver Henri Bergson følgende om, hvad han mener, diverse filosofiske systemer særligt har manglet, nemlig præcision ift. den levende virkelighed: What philosophy has lacked most of all is precision. Philosophical systems are not cut to measure the reality in which we live; they are too wide for reality. Examine any of them, chosen as you see fit, and you will see that it could apply equally well to a world in which neither plants nor animals have existence, only men, and in which men would quite easily do without eating and drinking, where they would neither sleep nor dream nor let their minds wander; where born decrepit, they would end as babes-in-arms; where energy would return up the slope of its dispersion, and where everything might as easily go backwards and turn upside down. 57 Dette manglende hensyn (eller kendskab) til, hvad vi vel slet og ret kan kalde det levende, ser jeg manifesteret i dag i spiseforstyrrelsernes øjensynligt livs- og kropsforsagende adfærd. Jeg ser spiseforstyrrelser som en grænseproblematik. Den spiseforstyrrede kæmper med etableringen og forståelsen af egne grænser, og faglitteraturen kæmper med en problematik på grænsen af vores fatteevne, fordi adfærden ikke kan forstås entydigt som hverken somatisk sygdom, psykisk sygdom, afhængighed eller klart defineret modstand. For godt ½ århundrede siden ser Theodor W. Adorno den samme mangel på hensyn til eller forståelse for det levende. Da han udvikler sin negative dialektik, er det i forsøget på på en gang at udvise respekt for, hvad han kalder det ikke-identiske ved at anerkende vor tænknings, vort sprogs og vore begrebers utilstrækkelighed og samtidig glimtvis med selvsamme tænkning, sprog og begreber at nå det ikke-begrebslige. Forsøget udmøntes i konstruktionen af såkaldte modeller og konstellationer. Det kan diskuteres, om han i sine modeller bryder igennem og realiserer sit håb, men i grundformen: begrebernes diskussion med hinanden og bevidsthed om egen utilstrækkelighed, finder jeg støtte til at praktisere en vedvarende refleksivitet. 57 Andreassen, 2001, s. 3 Side 10 af 92

14 Adorno og opgøret med identitetstænkningen Som Adorno skriver, siger navnet på hans dialektik umiddelbart ikke andet end, at objekter ikke går restløst op i deres begreber. 58 Det modsiger den traditionelle norm om korrespondens, og det er en tanke med betydelige konsekvenser. Adorno skriver i Negative Dialektik primært op imod Hegel og dennes positive dialektik, som ifølge Adorno bygger på og udtrykker såkaldt enheds- eller identitetstænkning. Adorno beskriver, hvordan vi af vores bevidsthedsstruktur påtvinges at stræbe efter enhed og identitet. 59 At tænke er at identificere, skriver han. 60 Begreber er det medium, vi kan arbejde i; identitet er indbygget i vores tænkning. Men den begrebslige tænkning tillægges så at sige for stor autoritet. Mangfoldighedstænkning, der tager hensyn til det specifikke, bliver ifølge Adorno nedvurderet, og den tolkes i identitetstænkningens lys som manglende utvetydighed. 61 På baggrund af identitetstænkning bliver enhed således målestokken for mangfoldighed. 62 Poul Ferland skriver i artiklen Belysning af begreberne identitet og ikkeidentitet i tilknytning til Adornos Ästhetische Theorie, at identitetstænkningen er så omfattende, at der ikke er noget positivt, filosofien kan gribe fat i 63. Alt er... gennemsyret af det identiske, og det eneste, der er tilbage for filosofien at gøre, er at kritisere identitetstænkningen og give den negativ[e] minimalbestemmelse, som det ikke-identiske er udtryk for. 64 Denne stræben efter identitet eller enhed skyldes ifølge Adorno ikke en erkendelsesmæssig lov 65, men er socialt og historisk skabt. Ferland beskriver, hvordan Adorno ser en sammenhæng mellem princippet om identitet og bytteprincippet. 66 Det betyder, at [k]ritik af identitetsprincip er virkningsløs uden i høj grad at være kritik af det vareproducerende samfund, så længe værdiloven er virksom som samfundsmæssigt syntesis-princip, som social ordningsform Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid. 60 Ibid. 61 Ibid., s Ibid., s Ferland, 2003, s.1 64 Ibid. 65 Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ferland, 2003, s. 1 Side 11 af 92

15 Identitetstænkningen betyder ifølge Steffen Böhm, at den af fornuften opnåede frihed (jf. oplysningen) er ufuldkommen. 68 Midlet til naturbeherskelse (identitetstænkningen) er så at sige kammet over, og har taget magten, således at nu også menneskets natur undertrykkes. Denne natur, menneskets sande identitet beskriver Ferland: Sand identitet - kunstværkets, men utvivlsomt også eksempelvis menneskets - har altså ikke noget at gøre med at være som man nu engang er fra naturens hånd; dette sidste har mere at gøre med alles kamp mod alle, ifølge Adorno. Langt snarere er kunstværkers - og menneskers - sande identitet ånd - der konstitutivt ikke er ren, som det hedder i [Ästhetische Theorie] -, rationalitet, der rigtigt nok gør op med den naturbeherskende, naturundertrykkende rationalitet 69 Det, der er på spil hos Adorno, er så at sige befrielsen af ikke-identiske. 70 Det er en bestræbelse på at opløse den hegelianske enhed af identitet og ikke-identitet. 71 Johansson og Martinson beskriver den bestemte negation som livsnerven i såvel Hegels som Adornos filosofi, men med den afgørende forskel, at de to filosofier bygger på forskellige grundlæggende antagelser: Hegels filosofi handler om identiteten mellem identitet og ikkeidentitet, mens Adornos handler om ikke-identiteten. 72 Johansson og Martinson citerer Adornos Metaphysik. Begriff und Probleme:... att den hegelska filosofin innehåller ett moment där också den som har gjort den bestämda negationen till sin livsnerv slår över i affirmation och därmed i ideologi: tron att negationen genom att drivas tillräckligt långt, och genom att spegla sig själv, blir ett med positiviteten. Detta, mina damer och herrar, läran om den positiva negationen, är just precis den punkt vid vilken jag vägrar att följa Hegel Ibid., s Böhm, 2007, s Ferland, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid., s Johansson og Martinson, 2003, s Ibid., s. 15 Side 12 af 92

16 Et af formålene med Negative dialektik er at udfolde den paradoksale titel. Adorno tager udgangspunkt i en praksis (Hegels dialektik), som udtaler sig positivt om verden, for så (Adorno) at udarbejde en negativ, ikke-bekræftende praksis. Med sig tager han det produktive ved begrebers og idéers diskussion med hinanden, men det er vigtigt for ham at efterlade enheds-tænkningen med dens statiske karakter. 74 Ferland udtrykker dette formål, som ifølge ham er formålet med Ästhetische Theorie som påpegningen af, at den bevægelse ikke er alt, som tenderer hen imod at gøre alt til det samme, den bevægelse, som i sidste ende gør fælles sag med døden. 75 I det hegelianske system taber det dynamiske så at sige til det statiske og begrebernes selvtilstrækkelighed og systemet bliver således aldrig skabende. 76 Ifølge Johansson og Martinson går Adornos kritik på en måde også på tænkningens statiske karakter, og den utopiske befrielse fra denne skal ikke medføre kaos, men en radikal tidslighed 77 et hensyn til det konkrete. Man må så at sige forsøge at erfara situationen dialektiskt, hvis man vil gøre situationen ære. 78 Mobilitet er således essentielt for bevidstheden. 79 Böhm beskriver, hvordan opgaven for den kritiske teori er kontinuerligt at tænke mod sig selv, at negere sig selv. 80 Denne konstante negation af sig selv ser jeg som et modtræk under indtryk af truslen fra enhedstænkningen. Det handler om ikke at blive fanget, sidde fast. Denne ambition om at give plads for det dynamiske frem for det statiske deler Bergson og Adorno. Adorno gør imidlertid også opmærksom på, at [k]ritik af systemer og af systematisk tænkning er overfladisk, så længe den ikke kan frigøre den sammenhængende kraft, som de idealistiske systemer havde overgivet til det transcendentale subjekt. 81 Man må skabe bindende udsagn uden et system. 82 Til dette formål introducerer Adorno de såkaldte modeller og konstellationer. Konstellationerne Modellerne, som bygges op af konstellationer, har en selvstændig, skabende funktion. De er helt nødvendige og skal ikke blot anvendes som tydeliggørelse af generelle refleksioner. 83 Adorno redegør for modellernes funktion og opbygning 84 : 74 Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ferland, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Johansson og Martinson, 2003, s Ibid., s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Böhm, 2007, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid., s Ibid., s. xx Side 13 af 92

17 Dels er de rammer om diskussion af nøglebegreber fra filosofiske discipliner. Dels fungerer de som intervention i disse discipliner, herunder metafysikken, i forbindelse med hvilken Adorno ønsker intet mindre end at dreje den kopernikanske revolution om sin egen akse. 85 Han ønsker at gøre for forholdet mellem fornuft, begreber og det ikke-begrebslige, hvad Kopernikus gjorde for vores opfattelse af forholdet mellem jorden og solen. Malene Busk skriver om arbejdet med begreberne indenfor modellerne og om kraften i disse interventioner: Adornos filosofiska metod består i att konstruera och använda begreppen som sensitivtintellektuella muskler; att träna dem till att tåla skakningarna i den levande och intensiva känslosamhetens många förbindelselinjer utan att dra sig samman i vanmakt eller förhärdad dumhet. Som Adorno ofta understryker är det inte genom sina hållningar, utsagor eller sitt engagemang filosofin är utopisk, utan just genom denna metod utövandet av begreppsligt liv, begreppslig kraft. 86 Fremgangsmåden indenfor modellerne går ud på at famle sig frem via konstellationer. 87 Dette er en disciplin (famlen), som også Bergson lægger vægt på: Bergson skriver i Den skabende udvikling, at der ingen frembringelse finder sted uden søgen og ingen søgen uden famlen. 88 Logisk konsistens og famlen kan godt følges ad. Adorno beskriver en dobbelt adfærdsmodus: En indre, den immanente proces, som er den egentlig dialektiske, og en fri ubundet, som en træden ud af dialektikken. 89 Han taler om filosofiens to poler 90 : Tvang (overbevisende) og leg 91, og med henvisningen til erkendelses-potentiale i kunsten gør han opmærksom på, at formen ikke er afgørende, så længe der i indstilling og adfærd afstås fra pseudo-morfose 92. Jf. Carnera om bl.a. Spinoza handler spørgsmålet om form om styrken i sammensætningen af legemer. 93 Sådan søger Adorno at lave sin kritik. Konstellationerne er ikke tilfældige associationsrækker, men bygger på sagens egne vilkår ved så at sige helt enkelt at lytte til og tage sagen selv alvorligt. Adorno skriver: Immanent kritik af intellektuelle og kunstneriske fænomener søger at gribe, gennem analysen af deres form og 84 Ibid. 85 Ibid. 86 Busk, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s. xx 88 Bergson, [1907] [1915] 1973, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid., s Det er ikke uinteressant her at have Peirces begreb om abduktion in mente. 92 Adorno, [1966] [1973] 2007, s Carnera, 2010a, s. 411 Side 14 af 92

18 betydning, modsætningen mellem deres objektive idé og deres ideologiske 94 præsentation. 95 Jf. Böhm består immanent kritik ifølge Adorno af mikropolitiske og mikrofrigørende interventioner i og kritik af sociale relationer. 96 For Adorno er den erkendelsesmæssige utopi at bruge begreber til at åbne det ikkebegrebslige med begreber, uden at gøre det lig dem. 97 Selvrefleksion er således vejen ud af begrebets tilsyneladende væren-i-sig-selv som en enhed af mening. 98 Adorno beskriver, hvad han forstår ved filosofisk erfaring : En sådan kan opnås, hvis filosofien opgiver hævdelsen af at beherske det uendelige. Filosofien ville da selv blive uendelig, intet andet end fuld, ikke-reduceret erfaring gennem begrebslig refleksion. 99 Han organiserer møder mellem begreber for at få dette til at ske. I konstellationer må begreb transcendere begreb og herigennem nå det ikke-begrebslige. Uden en sådan (utopisk) mulighed må filosofien såvel som menneskesindet ifølge Adorno kapitulere. 100 Som svar på bl.a. Hegels dialektik og tanker om transcendens beskriver Adorno, hvordan vi kun har makrologiske midler til at bedrive mikrologi. 101 Adorno har ambitioner om gennem logisk konsistens at udskifte, hvad han kalder enhedsprincippet og det overordnede begrebs overherredømme med idéen om, hvad der ville være udenfor en sådan enheds herredømme. 102 Han ønsker en filosofi, der frigør sig fra og hæver sig over den tanke, der størkner i tællelige teoremer. 103 Logisk set er identitetstænkningen selvmodsigende, jf. Ferland ikke mindst qua sin iboende og selvrådige vilje til at gøre dét ens, som åbenbart ikke er det - i modsat fald ville denne vilje være overflødig 104. Adorno vil så tæt som muligt på det mangfoldige. Målet er total selvopgivelse 105. Han ønsker at gennemtrænge splittelsen mellem ren filosofi og det substantielle område, for på den måde så at sige, at gøre filosofi virkelig. 106 Substantiel tænkning har således forrang, og 94 Ideologi bliver af Adorno beskrevet som idéen om et primært grundlag og antagelsen af identitet mellem begreb og fænomen. (Adorno, [1966] [1973] 2007, s. 40) 95 Böhm, 2007, s. 109 (modificeret oversættelse ved Böhm) 96 Ibid., s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. xx 103 Ibid., s Ferland, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid., s. xx Side 15 af 92

19 Adorno kritiserer grundlags-begrebet og idéen om en prima philosophia. 107 Johansson og Martinson skriver også om Adornos krav om, at tænkningen utgår ifrån och är nedsänkt i det mest samtida och konkreta. 108 Adorno og den aporetiske frihed Begrebet er ifølge Adorno tænkningens organ og samtidig det, der adskiller tænkningen fra det ikke-begrebslige. 109 På en gang er vi afhængige af begreberne, og samtidig må vi søge deres grænse for at nærme os såvel forståelse af det ikke-begrebslige som frihed. Begrebet negerer ifølge Adorno det ikke-begrebsliges længsel, og filosofien kan hverken omgå eller overgive sig til denne negation, men må stræbe efter at transcendere begrebet, ved hjælp af begrebet. 110 I lyset af dette kan Adorno skrive: Filosofiens frihed er intet andet end evnen til at give stemme til dens ufrihed. 111 Det er i den forstand, man kan tale om Adornos tænkning som immanent. Ferland skriver om denne frihed: I denne historiske situation at gøre differensen eller forskellen til noget urørligt i dens modsætning til identiteten ville derfor for Adorno være yderst problematisk: Selv det forskellige er præget eller rent ud formet af det identiske, ligegyldigt om det ter sig som oppositionelt. At være fortaler for det forskellige er i dag at foregøgle en renhed i det forskellige, en det forskelliges frihed fra det identiske, som ikke findes. 112 Den begrebsmæssige helhed er skin, men vi er ifølge Adorno nødsaget til immanent at gennembryde skinnet af total identitet efter tænkningens egen standard. 113 Vil vi søge at udtrykke det uudtrykkelige, går vejen gennem begreberne. 114 Idet vi er klar over umuligheden af den direkte formidling, må søgningen efter det ikke-begrebslige foretages ved hjælp af begrebet, men ved at vende dette mod sig selv, ved at søge dets grænse. Denne udfordring af (egne) grænser må tilføres teorierne om spiseforstyrrelser, hvis eksperterne skal gøre sig håb om at forholde sig produktivt til spiseforstyrrelsernes dynamik. 107 Ibid., s Johansson og Martinson, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid. 111 Ibid., s Ferland, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ibid., s. 9 Side 16 af 92

20 Adornos aktualitet udtrykkes ifølge Johansson og Martinson ved det, at den hegelianske sætten subjektet først og forestillingen om og stræben efter identitet, enhed og sandhed stortrives i dagens tænkning. 115 Og fra Ferland lyder det, at identitet i dag dominerer alt; det, at ikke-identiteten bliver en central kategori for filosofien i dag, har som forudsætning, at identitet er den i tiden reelt, materielt, socialt helt dominerende - ja, nærmest skinmetafysiske - kategori, som filosofien altså må forholde sig til, man kan sige: defensivt 116. At forstå forståelse Følger vi den negative dialektik, bør filosofi praktiseres under hensyntagen til frihedens såvel som erkendelsens aporetiske natur og ikke under indtryk af forsimplende dualisme eller spørgsmål om sandt eller falsk. 117 Vigtig for min tænkning er en dialektisk dualisme (til forskel fra en ekskluderende en af slagsen) foruden en orientering efter produktive konstellationer. Konstruktionen af produktive konstellationer har dels at gøre med mine tanker om eksistensen som en række af møder, begivenheder om man vil, dels med den etiske fordring om at øge den menneskelige handlekraft, som foruden at være målet for den etik, som gerne skulle komme ud af indeværende projekt, også ligger til grund for mine metodologiske prioriteringer. Jeg arbejder ikke ud fra en ambition om at nå højere niveauer af sandhed, men på baggrund af fordringen om at øge den menneskelige handlekraft, med alt hvad det indebærer. Mine metodologiske overvejelser har at gøre med, hvordan vi kan forstå forståelse. Om Spinozas indstilling til dette skriver Gilles Deleuze i Spinoza Practical Philosophy: Målet er ikke at gøre noget kendt for os, men at få os til at forstå vores videns-kraft 118. Vi har her at gøre med, hvad Alexander Carnera betegner livet som magt. Carnera skelner 115 Johansson og Martinson, 2003, s Ferland, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Deleuze, [1970] 1988, s. 83 Side 17 af 92

21 mellem tre former for og forståelser af magt 119, nemlig magt over (potestas, Hobbes), magt til (production, Foucault) og magt som kraft (potentia, Spinoza). Det er denne sidste form, jeg arbejder ud fra i min forståelse af videns-kraft, og det er i denne forstand, at den videns - problematik, jeg arbejder med, i virkeligheden er et etisk spørgsmål. Det gør noget ganske anderledes for tanken: Det er ikke et spørgsmål om viden i klassisk forstand, men om tanker eller idéer. Når jeg bruger begrebet viden, er det i en redefineret udgave. Det er ikke et spørgsmål om at opnå viden (med sin forstand) om en verden, der er adskilt herfra. Snarere end et spørgsmål om viden eller begreber, der repræsenterer noget i verden, er det et spørgsmål om tanker eller idéer, der er i verden, lige såvel som kroppen og affekterne er det, og som er skabende. Således er jeg mere interesseret i det etiske spørgsmål Hvad gør vore tanker om selvet? end i spørgsmålet Hvad kan vi vide? Hermed er produktion af viden et spørgsmål om produktive konstellationer, et krav 120 om at hjælpe mennesker til størst mulig kraft. Vi kan tale om forståelse som en begivenhed, noget, der ikke kan gengives, og hvor spørgsmålet i stedet er, hvordan vi kan gentage (med en forskel) på produktiv vis. Michel Foucault skriver i en anmeldelse af Deleuzes Forskel og Gentagelse, at Deleuzes tænkning såvel som den sande filosofi er karakteriseret ved gentagelsen af en enestående begivenhed der aldrig lader sig reproducere og siden skriver han, at man må genoprette karakteren af begivenhed ved diskursen såvel i undersøgelsen af diskurser som, når man selv skriver. 121 Med en forståelse af vores videns-kraft kan vi bruge denne i analysen af konkrete problematikker: Man skal ikke lede efter en filosofi i denne ekstraordinære frembryden af nye forestillinger og overraskende begreber. Derimod handler det om at skabe svar på konkrete spørgsmål. Spørgsmål der i mindre grad retter sig mod tingenes hvorfor end mod deres hvordan. 122 I samme ånd skriver Adorno om at bruge subjektets styrke til at trænge igennem den konstituerende subjektivitets fejlslutninger. 123 Der er et vist overlap mellem denne tysker og de senere franske poststrukturalister. Foucault selv kommenterede på denne sammenhæng: 119 Carnera, 2010a, s Ibid., s. 93 (note 137) 121 Raffnsøe, Gudmand-Høyer og Thaning, 2008, s. 72 (note 42) 122 Ibid., s Adorno, [1966] [1973] 2007, s. xx Side 18 af 92

22 If I had known the Frankfurt School at the right time, I would have been spared a lot of work. Some nonsense, I wouldn t have expressed and taken many detours as I sought not to let myself be led astray when the Frankfurt school had already opened the ways. There is a remarkable problem of non-penetration of two forms of thought which are akin to each other. Perhaps it is this proximity which explains the non-penetration. Nothing obscures a common problem more than two related ways of approaching it. 124 Viljen til det levende Samme vilje til det levende, så at sige, som Adorno udtrykker, finder vi hos Deleuze, jf. hvad Finn Janning i Invitation til modstand skriver om Deleuzes praksis, dog med den forskel, at referencer og filosofihistorie dyrkes i forskellig grad af de to filosoffer. Adorno deler Deleuzes ambition, som beskrevet af Janning, om en praksis, der bygger på åbenhed, mod og fantasi. 125 I lyset af en ambition om at frigøre mennesket fjerner Deleuze sig ifølge Janning fra det moderne akademis hang til referencer og systemer, som typisk kvæler tanken 126. Janning skriver: Filosofi er hos Deleuze ikke en akademisk disciplin, men en praksis hvor det står alle frit for at prøve sig frem. Alle kan deltage. Denne invitation er i mine øjne det mest tiltrækkende, fordi han prøver at give os modet til at tage livet tilbage. 127 Det er en invitation, der ifølge Janning bygger på Nietzsche og dennes forfægtelse af og tro på livets sande kræfter 128. Et decideret eksistentielt mod til at handle, hvorved filosoffen tør tro på det, som sker 129. Det er et spørgsmål om at forstå vores videns-kraft. Det er et spørgsmål om indstilling, en etisk fordring om at tage ved lære, når [filosofien] møder noget 130. Det handler om en måde at være i verden på, om åbenhed og modtagelighed 131. Og det handler om at undgå utidig afkodning, som hindrer os i at lære, ved det, at den 124 Foucault og Lotringer (Red.), [1989] 1996, s Janning, 2009, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid. 130 Ibid. 131 Ibid. Side 19 af 92

23 reducerer, negligerer eller minimerer potentialet i erfaringen. 132 Også Deleuzes tænkning præger indeværende projekt, ikke mindst ved det, at mine læsninger af Spinoza, Bergson og Foucault bl.a. går gennem Deleuze (via hhv. Spinoza. Practical Philosophy, Bergsonism og Foucault). Hos Spinoza og Bergson ses det fællestræk at give kroppen plads og at anerkende den særlige form for erkendelse, som gennem affekter kan opnås qua kroppens særlige form for forbundenhed med verden. 133 Adornos tanker om vigtigheden af kroppen og det sanselige kommer (mere eller mindre indirekte) til udtryk (bl.a.) i Ästhetische Theorie. Som Ferland bemærker, kommer ordet æstetik af det græske aisthesis 134 : følelse, følelsesevne, følesans (af aisthanesthai: føle ). 135 Den begrebslige tænkning mangler ifølge Adorno naivitet, sårbarhed, nærhed og netop derfor er kunsten den en god partner. 136 Disse relationer forenes i motivationen for indeværende projekt: Behovet for et sprog, der tager det levende alvorligt, og for en etik, der viser det postindustrielle selvledende menneske i en affektiv økonomi, hvordan hun kan gøre det samme. Et behov, jeg ser i forekomsten af stress og depression og ikke mindst i måden, hvorpå disse italesættes og håndteres. Jeg har som nævnt valgt at arbejde med, hvad jeg anser for at være grænsetilfælde af denne problematik: Spiseforstyrrelser. Vejen frem? En fastlagt metode? Traditionelle konklusioner er ikke noget, man ser meget til i Adornos værker, og vedrørende den konkrete utopiske mulighed, skriver han om dialektikken, at den er ontologien om tingenes forkerte tilstand. 137 Det er kun som defineret i opposition til identitetstænkningen, at det ikke-identiske har eksistens: Tingenes ikke-funktionelle væren sig selv ville være utopien, citerer Ferland ham for at skrive. 138 Dialektik bliver således den konsistente fornemmelse af ikke-identitet. 139 Den substantielle tænkning er kontekstuel og må retfærdiggøres undervejs. Som Adorno skriver, er det vigtigt, 132 Ibid., s Carnera, 2010a, s Ferland, 2003, s. 4, note vi 135 Dahl og Dahl, Johansson og Martinson, 2003, s Adorno, [1966] [1973] 2007, s Ferland, 2003, s. 4, note v 139 Adorno, [1966] [1973] 2007, s. 5 Side 20 af 92

24 at kortene så vidt som muligt bliver lagt på bordet det er ikke ensbetydende med, at man spiller spillet. 140 En konsekvent gennemført refleksiv praksis tilsiger også, at jeg hos Adorno ikke har fundet en endelig eller fastlagt vej at gå. Hvad jeg har fundet, er et godt udgangspunkt for kritisk tænkning. Jf. Johansson og Martinson er Adorno ingen handlingens filosof. Hans relevans ligger på ett annat plan. 141 Adorno lærer os, ifølge Johansson og Martinson: 1) At forudsætningen for kritisk tænkning er opmærksomhed på tænkningens egne begrænsninger og skadevirkninger. ( Tänkandet är inget fritt svävande logos ) 2) At al tænkning har en politisk dimension, så enten kan man bidrage til at opretholde tingenes tilstand, eller også kan man forsøge at muliggøre en anden verden. 143 Det er netop på dette plan, jeg bruger Adornos tænkning. At jeg supplerer den, hvad angår mulige handlinger (Bergson og Spinoza), er ikke en underkendelse af dens relevans, hvad angår muligheden for kritisk tænkning. Johansson og Martinson: Möjligheten för ett ansvarsfullt tänkande ligger följaktligen inte i realiserandet av en utopisk ordning, utan i att inom sig själv, åter och återigen, i ljuset av utopin formulera sin egen uppgift som en omöjlighet. Det är denna otillfredsställda och otillfredsställande rörelse som gör tänkandet dialektiskt. 144 Formen for Adornos tænkning henter sin styrke i(bevidstheden om) sin egen ufuldkommenhed. 145 Adorno forholder sig konsekvent til det på engang umulige og nødvendige i skrivningen. Hos ham forstås... skriften som tänkande; ett skrivande som varken är klart över sig självt eller sitt ämne i förväg 146 en slet og ret refleksiv praksis. I Adornos filosofi finder vi, jf. Johansson og Martinson, et imperativ, som vi kan bruge i dag:... den förnuftiga tanken är oförnuftig, just därför får vi inte sluta tänka Ibid., s. xix 141 Johansson og Martinson, 2003, s Ibid. 143 Ibid. 144 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., 2003, s. 23 Side 21 af 92

25 Dette støtter jeg mig til, idet jeg ikke på forhånd har kunnet fastlægge en bestemt metode i indeværende projekt; hvad, jeg kan gøre, er med Adornos ord at behandle diskontinuiteten 148. Min genstand konstrueres undervejs, hvilket betyder, at det samme må gælde om min fremgangsmåde. Denne afhænger af, hvilken ontologi, jeg arbejder ud fra, og da ontologien er en del af det, jeg undersøger, bliver proceduren i lige så høj grad et spørgsmål om etik. En etik for tanken 149, baseret på organiseringen af produktive konstellationer. Der er således tale om retfærdiggørelse for min fremgangsmåde 150, og dette sker så at sige ikke på basis af hvorfor, men nærmere ud fra hvordan : Hvordan konstrueres produktive konstellationer? 148 Adorno, [1966] [1973] 2007, s. xix 149 Carnera, 2010a, s. 93 (note 137) 150 Adorno, [1966] [1973] 2007, s. xix Side 22 af 92

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

SBHs repræsentantskabsmøde og konference

SBHs repræsentantskabsmøde og konference SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere