VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET

Transkript

1 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg 13:10 Velkommen til Køge Aktuelle temaer på børne- og ungeområdet i Køge Kommune, herunder tema 1 integration af flygtninge v/ Helle Poulsen, formand for Skoleudvalget i Køge Kommune 13:20 Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Bleses, professor ved Aarhus Universitet, Tryg Fondens Børneforskningscenter 13:40 Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet 14:00 Dialog om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud Tema 4: Læring i en digital verden v/christian Holm Donatzky, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune 14:40 Pause 14:55 Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg og Mads Andersen, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune. 15:15 Dialog om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne 15:45 Opsamling og afslutning 16:00 Tak for i dag

2 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen v/ Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg

3 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Nedslag i Børne- og Kulturudvalgets fokusområder Implementering af folkeskolereformen Øget fokus på dagtilbudsområdet Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel

4 Hvad sker der i Køge? Oplæg fra Helle Poulsen til KLs politiske møde i Køge

5 Helle Poulsen - Partiet Venstre - Formand for Skoleudvalget - Næstformand for Børneudvalget - Medlem af styregruppen SSP - Delegeret til KL - Lærer på Vestegenens Privatskole - Gift - To børn i skolealderen - Bor i Bjæverskov

6 Kvalitet i dagtilbud i Køge Inklusion, lederuddannelse, leg & bevægelse, sygdom/fravær og flygtninge

7 Inklusion: 4 Pejlemærker 1. Professionelt og tydeligt lederskab 2. Reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Et målrettet forældresamarbejde Børne- og Uddannelsesforvaltningen

8 Inklusionslederuddannelse - Professionelt og tydeligt lederskab - 2-årig inklusionslederuddannelse styrke inklusionsprocesser - Mærkbar ændring af måden at arbejde med inklusion i hverdagen til gavn for børnene. - Uddannelsen tæt forbundet med ledelse af pædagogisk praksis, - 100% af lederne vurderer, at der er sket en positiv udvikling for børnene også børn i udsatte positioner. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

9 Leg og bevægelse - Trasmo (alle daginstitutioner og dagplejere) Redskab til tidlig registrering af sansemotoriske færdigheder Leg- og bevægelsesprojekt Udvikler børns kropslige kompetencer, så de motorisk minimum er på et alderssvarende niveau. Udfordrerne og spændende springbaner. 200 deltagende børn har opnået mange færdigheder. Fysioterapeuter og ergoterapeuter fra PPR og lokale instruktører fra gymnastikforeningerne og pædagogerne. Kultur- og Idrætsforvaltningen, PPR og Børne- og Udd.forv. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

10 Sygefravær og TRIO Trivsel og fravær - Midler fra Arbejdstilsynet til at arbejde med trivsel, fravær og risiko for fravær. Understøtte ledelsen på området med involvering af personalet - Effekten: sygefraværet er faldet og ligger nu under de 5% som Køge Kommune tilstræber. Trio-samarbejdet - Styrke det lokale samarbejde mellem ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter TRIO samarbejdet. - For at fremme trivslen blandt medarbejderne Børne- og Uddannelsesforvaltningen

11 Børn og familier med flygtningebaggrund - Pr. 1. aug er der 22 børnehavebørn og 19 vuggestuebørn med flygtningebaggrund i dagtilbud i Køge (kommet færre end beregnet). - Fyraftensmøder, opkvalificere personalet ift. at give konkrete redskaber til modtagelse, styrkelse af gode sprogmiljøer. - Samlet erfaringsmateriale på vores intranet vidensdele de gode erfaringer. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

12 Hvor langt er Køge kommune ift. reform-målene? Systematisk arbejde med en meget stor opgave

13 Man kan ikke spise en elefant i ét stykke Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet

14 Man må dele den op! Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet

15 Mål, proces og hvor langt vi er nået? - Folkeskolereformen er stor elefant, der skal spises i små bidder. - Fælleskommunal Strategi for implementering af folkeskolereformen Dette sikrer dels en fælles retning og dels et lokalt råderum. -forvaltningen -afdeling

16 Fælleskommunal strategi 16 temaer Målstyret undervisning og klasseledelse Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne Skoleområdet

17 Fælleskommunale Strategi lægger vægt på: - Endnu mere fokus på læring og resultater - Endnu mere fokus på det vi ved, der virker - Mere feedback på elevernes læring - Tydelige mål, milepæle for implementeringen og resultater. - Indeholder 16 temaer. -forvaltningen -afdeling

18 Fokuspunkter, læringssamtaler og udviklingsplaner Køge her 4 reform-fokuspunkter om året i 4 år - Grundig præsentation og dialog om årets 4 punkter - Skolerne skriver kladde til udviklingsplan om punkterne - Skolechef og 2 konsulenter har 3 timers dialog med ledelsen på hver skole. - Udviklingsplanerne skrives færdigt - Der gennemføres årligt 4 temadage en om hvert punkt - Der gennemføres evaluering med kaskade-interview af elever, ansatte og ledelse.

19 Køge kommune understøtter udskoling, åben skole, iværksætteri, naturvidenskab og mål. 6 konkrete bud

20 6 konkrete bud (1): Skolen i virkeligheden Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen - Åben Skole initiativ - En portal, hvor institutioner, foreninger, virksomheder - Interessenter kan beskrive, hvad de står for - Hvad de kan tilbyde i et samarbejde med folkeskolerne. - Målet med portalen er at fremme samarbejdet mellem folkeskoler og det omgivende samfund. -

21 6 konkrete bud (2): Iværksætterfrø - Iværksætterfrø på kommunens skoler - Alle 7. kl. skal for 4. år i træk deltage i Køges iværksættermesse. Iværksættermessens mål er, at: - eleverne lærer om og med iværksætteri og innovation - det pædagogiske personale får nye kompetencer og inspiration til understøttende undervisning. - Skolerne skaber nye kontakter. -forvaltningen -afdeling

22 6 konkrete bud (3): Læringsplatform Digital læringsplatform synlig læring Ledere og medarbejdere har efter et omfattende forberedelsesarbejde valgt læringsplatform - Lærerens arbejdsværktøj og udgangspunktet for elevens læring. - Giver eleverne mulighed for digitalt at se målene for undervisningsforløb samt evaluering af dem. - Rummer oplysninger omkring uddannelsesparathed, karakterer og ugeplaner - Kørte i pilotprojekter foråret Implementeres i løbet af skoleåret gen -afdeling

23 6 konkrete bud (4) Naturlig-Vis ( ) Støttet af A.P. Møller-fonden med øvrig deltagelse af Faxe og Stevns kommuner. - Naturfagsvejledere på alle skoler - Alle lærere, der underviser i naturfagene, har linjefag - Lærere arbejder sammen om bedre undervisning - Eleverne får mere udbytte af naturfagene - Flere elever søger naturfaglige / teknisk betonede ungdomsuddannelser - Samarbejde med lokale virksomheder m.fl. om naturfaglig undervisning. -forvaltningen -afdeling

24 6 konkrete bud (5): Udskoling og brobygning Nationalt målsætning: 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolen i Køge: Sikre, at eleverne får de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne bliver motiverede for videre uddannelse. 89,7% af eleverne i Køge er på en ungdomsudd. 15 måneder efter afgang fra 9. kl. Køge Kommune er lidt over landsgennemsnittet -forvaltningen -afdeling

25 6 konkrete bud (6): INDSIGT databaseret ledelse 2 årigt projekt for skoleledelse: Værktøj og uddannelse Værktøj: Hjælp til at vælge de rette data at basere sine strategiske ledelsesbeslutninger på. I Norge kører 80% af skolerne med værktøjet. Pædagogiske top-forskere har udvalgt de allermest relevante data om en skoles pædagogiske kvalitet på indsatser og resultater. Uddannelse: Skoleledelser har et forløb, hvor produktet introduceres i Danmark, hvor det sprogligt og kulturelt er oversat. Fem årlige temadage med bl.a. Vivianne Robinson, Michael Fullan, Andy Hargreaves samt erfaringsdeling og mulighed for at komme med feedback til KMD og Conexus. -forvaltningen -afdeling

26 Flygtninge og modtagelsesklasser Flygtninge og øvrige tilflyttere fra udlandet.

27 Køge Kommunes tilbud november 2016 har vi 65 elever. - Vi har ikke oprettet alle planlagte klasser, Max tid i klassen er 2 år. Eleverne i modtagelsesklasserne skal lære dansk sprog både skriftlig og mundtligt med udgangspunkt i alle skolens fag Vi har fokus på at gøre forløbet i modtagelsesklassen kortere.

28 Tæt kontakt til almenundervisningen - modtagelsesklasselærerne præsenterer fra start en plan for delvis udslusning i enkelte fag på et alderssvarende klassetrin. - Max 2 mdr. efter start skal alle tilknyttes en almindelig klasse på modtagelsesskolen - Timer i modtagelsesklassen udskiftes gradvist (f.eks. idræt, musik, billedkunst, engelsk, håndarbejde eller lignende) - Skoleledelsen afgør på baggrund af modtagelsesklasselærerens plan, hvilken klasse og hvilke fag eleven delvist udsluses til.

29 Overgang til alm. skole - Forældrene rådgives til at endelig og fuld udslusning sker til elevens distriktsskole (også om frit skolevalg) - Modtagelsesklasselæreren og lederen vurderer, hvornår eleven kan udsluses. - Overgangsforløbet varer 6 uger. Ved særligt sårbare børn/unge sker særligt grundig overdragelse til nøglepersoner. - Generelt klarer modtageklasselever fra Østeuropa, asien og indvandrere fra mellemøsten sig på højde med andre elever. - Der er kun begrænsede erfaringer med flygtningebørn (da de fleste kun har været i DK i 1½ år) men der forventes i nogle tilfælde lidt større udfordringer med deres udslusning.

30 Tæt kontakt til SFO - De fleste elever går i SFO og/eller Klub - Eleverne lærer dansk ved at lege med danske børn Medarbejder kompetencer i at lære børn sprog Mindst 2 pædagoger i hver SFO som ved noget om dansk som fremmedsprog SFO inddrages og har fokus på sprogindlæring i børnenes fritidstilbud

31 Rekruttering og kompetenceudvikling Svært at rekruttere lærere med viden, som er nødvendig i modtagelsesklasser. Der er brug for kompetenceudvikling. Løbende debat om, hvordan lærer børn bedst og hurtigst sprog Det kunne være spændende at skrive noget om hvor hurtigt de kommer igennem modtagelsesklasserne, og hvordan det går efter et år to år det har vi ikke noget om.

32 Tak for jeres tid

33 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Bleses, professor ved Aarhus Universitet, Tryg Fondens Børneforskningscenter

34 TrygFondens Børneforskningscenter Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel Dorthe Bleses TrygFondens Børneforskningscenter KL s politiske møder, oktober-november 2016

35 IUdfordring Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at kunne vælge selv Men uddannelsesmobilitet i DK er lav, dvs. alle børn har ikke lige chance (Landersøe & Heckman, 2016) Pilen peger på den tidligste barndom som vigtigste årsag (Heckman, 2008) Hvorfor? Og hvad kan vi gøre?

36 Tidlig kløft Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score for ordforråd, 1-3 år (n=3.420)

37 Tidlig kløft.. øges over tid Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score Geometri, 3-5 år (n=5.630) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016)

38 Tidlig kløft.. er social og etnisk skæv Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gsn. Score for ordforråd, dansk vs. ikkevestlig baggrund (n=5.033) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016

39 Tidlig kløft.. varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) National testscore i læsning for børn med 10% laveste ordforråd (n=2.120) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Forskelle i ordforråd ved 2 år ses i læsning 10 år efter (Bleses, Makransky et al., 2016) Afspejler international forskning (fx La Paro & Pianta, NELP, 2008)

40 Opsamling (1) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR?

41 Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Hvor ofte forældrene har læst bøger, aviser mm. i den seneste uge (n=5.939)

42 Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Sammenhæng mellem skriftunderstøttelse og tilegnelse af ordforråd (n=2.827) Involvering i kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer

43 Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Involvering i kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer Baggrund påvirker hjemmelæringsmiljø, men det afgørende er hvor meget og hvordan man taler med barnet (Hart & Risley, 1995; Hoff, 2013) Sammenhæng mellem grad af skriftunderstøttelse og forældres uddannelse (n=2.827)

44 Samme faktorer betyder noget på tværs af alder 6-9 mdr. 3-5 år 4.kl. 15 ÅR Bogstart 2 (n=157) SPELL/FpS 2 (n=7.500) PIRLS 4 (n=4.594) PISA 5 (n=4.594) 6 mdr. 6 år Fremtidens dagtilbud 3 (n=5.939) 1 Bleses & Højen, 2015; 2 Bleses, Højen et al., 2015; 3 Bleses, Jensen et al., 2016, 4 Mejding & Rønberg, 2012, 5 OECD, 2012

45 Forældreinvolvering ift. sprog og læsning Hjemmebaseret involvering Model Fælles læsning Samtaler Skrift - aktiviteter Bogstart IU SPELL/FpS FD Pirls + + +* PISA + +* + + *Tidlig involvering særlig vigtig for børnenes læsning

46 Opsamling (2) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt og etnisk betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR VIDEREUDVIKLING

47 Afsæt for forældresamarbejdet Børnenes trivsel og læring kan styrkes når forældre ved at barnets forudsætninger kan styrkes ( growth mindset ) fx (Andersen & Nielsen, 2016; Moorman, 2010; Pomerantz et al, 2003; ) har en grundlæggende tro på at de kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger (fx Siraj-Blatchford et al., 2011) udfordrer barnet passende i forhold til dets forudsætninger (Tomasello 1986; Trevarthen1980; Vygotsky 1978) og når der skabes sammenhæng mellem barnets hverdag i dagtilbuddet og hjemmet gennem et tæt samarbejde (Nielsen & Christoffersen, 2009; Kousholt, 2011).

48 Differentieret forældresamarbejde Gensidigt: Partnerskab, hvor både forældre og pædagogisk personale byder ind Målrettet: Samarbejdet tilrettelægges med fokus på at støtte barnets udvikling og læring der hvor barnet har behov Differentieret: Dagtilbud tilpasser systematisk samarbejdet til opgaven og det enkelte barns og forældres behov Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte forældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%)

49 Forældre har forskellige barrierer Alle forældre vil, men kan have forskellige barrierer Adressere faktorer, som udgør barrierer for forældrenes aktive deltagelse (Justice et al., 2015) Tidsrelateret pres Læsevanskeligheder Usikkerhed mht. at læse Manglende viden om barnets udbytte af indsatsen Støttende Feedback i faste perioder Modellering og observationer Motivationsteknikker

50 Evidensbaserede indsatser i DK Kuffertprojekt (Andersen & Jakobsen, 2012) Målrettet indsats i tosprogede familier Lodtrækningsforsøg (95 dagtilbud med 422 børn i Århus) Kuffert med lærings-materialer og læsetips Reducerede antallet af børn der skulle i modtageklasse signifikant READ projekt (Andersen & Nielsen, 2016) Generel læseindsats med growth-mind set Lodtrækningsforsøg (72 2.klasser med 1587 børn i Århus) 2 mdr. ekstra læring efter 3 mdr. (afkodning, læseforståelse, ekspressivt sprog), 1 mdr. ekstra læsning efter 7 mdr. Også socialt udsatte børn og børn med ikke-vestlig baggrund 50

51 Hvad siger forældre i DK? Rapport fra EVA (EVA, 2016) Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i vuggestuen og børnehaven Endnu højere ønske om vejledning hos Kortuddannede Tosprogede forældre

52 Opsamling (3) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt og etnisk betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR VIDEREUDVIKLING Differentieret, gensidigt og målrettet forældresamarbejde. Noget evidensbaseret viden men brug for mere.

53 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

54 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet

55 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE: DAGTILBUD Ole Henrik Hansen AU/DPU AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

56 HVAD VIL VI? Sammen med de deltagende kommuner ønsker vi at justere læringsmiljøet i dagtilbuddene, så alle børn ydes lige muligheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

57 HVAD GØR VI? Indsamler data (T1-2015) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb E-læringsforløb for medarbejdere Bogserien: Det ved vi Indsamler nye data (T2-2017) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb. AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

58 Samlet antal informanter for alle fem kommuner Udvalg Informanter Inviterede Besvarede Svar-pct Alle 5 4, 5 og 6 årige børn kommuner Alle 5 Kontaktpædagoger kommuner Alle 5 Forældre kommuner Alle 5 Pædagogisk kommuner personale Alle 5 Ledelse kommuner AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

59 BØRNE-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

60 JEG KAN GODT LIDE AT VÆRE I BØRNEHAVEN Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig ,74 % 8, % 67 2,10 % 78 2,44 % AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

61 4,00 Trivsel Forskelle mellem dagtilbud 3,80 3,60 3,40 3,20 3,88 3,88 3,83 3,85 3,84 3,81 3,80 3,81 3,763,77 3,79 3,79 3,77 3,75 3,74 3,75 3,75 3,75 3,74 3,75 3,76 3,71 3,71 3,69 3,70 3,71 3,69 3,70 3,70 3,71 3,70 3,71 3,70 3,72 3,72 3,73 3,65 3,67 3,69 3,70 3,71 3,69 3,65 3,66 3,65 3,63,62 3,613,62 3,63 3,623,63 3,64 3,65 3,67 3,68 3,69 3,63 3,64 3,65 3,66 3,58 3,57 3,58 3,60 3,62 3,63 3,61 3,55 3,56 3,57 3,58 3,59 3,59 3,56 3,56 3,56 3,58 3,59 3,58 3,53 3,54 3,55 3,57 3,58 3,57 3,52 3,54 3,50 3,50 3,51 3,47 3,48 3,49 3,48 3,493,50 3,52 3,52 3,53 3,54 3,54 3,51 3,52 3,48 3,49 3,46 3,43 3,43 3,43 3,42 3,38 3,35 3,30 3,00 2,80 2,88 Variation mellem dagtilbuddene 1,29 standardafvigelse AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

62 Forskelle mellem køn, piger (rød) og drenge (gul) Dreng Pige Gjenkjennelse Genkendelse af tal av tall Gjenkjennelse av Genkendelse af bogstaver Gjenkjennelse Genkendelse af figurer av figurer Gjenkjennelse av ord Genkendelse af ord AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

63 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Kompetanseaktivitet Kompetenceaktivitet Relasjon Relationer mellom mellem voksen barn og 501 barn 480 voksen 496 Relationer Relasjon mellem mellom børnbarn Trivsel AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

64 Gjenkjennelse av tall Genkendelse af tal Genkendelse af bogstaver Gjenkjennelse av bokstaver Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors utdannelse Mors uddannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse

65 KONTAKTPÆDAGOG-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

66 Forskelle mellem køn Pige Dreng Motorikk og og fysisk fysisk aktivitet aktivitet Kommunikation og sprog Kommunikasjon og språk Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

67 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Motorikk og og fysisk aktivitet aktivitet Kommunikasjon og språk Kommunikation og sprog Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

68 Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder Kommunikasjon og språk Kommunikation og sprog Motorik og fysisk aktivitet Motorikk og fysisk aktivitet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse Mors utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse utdannelse Mors utdannelse Mors uddannelse Fars utdannelse Fars uddannelse

69 FORÆLDRE-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

70 Forskelle mellem kulturer Tilfredshet Tilfredshed Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Informasjon Information AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

71 Informasjon Information Tilfredshet Tilfredshed Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors utdannelse Mors uddannelse Fars utdannelse Fars uddannelse

72 LEDER-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

73 Lederne har i det forløbne år brugt mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen og mindst tid på administrative opgaver samt at udvikle institutionens mål og visioner. Lederne opfatter det vigtigste i den pædagogiske ledelse, at de som ledere skal fremme et miljø, hvor medarbejderne selv har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. De opfatter den mindst vigtige funktion, at de som ledere skal planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter og årsplaner. AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

74 FORANDRINGSVILJE Det strukturelle/ledelsesmæssige - skal styre den pædagogiske kultur så den formår at: turde forandre praksis kunne justere sig ift. nye fordringer kunne bevare en stabil faglig fundering kunne bevare og tilpasse de grundlæggende rammer, fysiske, ude og inde mentale, personlige og relationelle AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016

75 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 1. Hvad forventer I af forældrene i samarbejdet om deres barns og hele børnegruppens læring, trivsel og udvikling? 2. Hvordan ved forældrene, hvad de kommunale tilbud forventer af dem i samarbejdet om deres børns læring, trivsel og udvikling? 3. Hvordan ved I, hvor godt børnene i jeres dagtilbud lærer, trives og udvikler sig? 4. Hvor stor forskel er der på kvaliteten af dagtilbuddene i din kommune?

76 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Pause Vi ses igen kl

77 LÆRING I EN DIGITAL VERDEN OPLÆG VED CHRISTIAN HOLM DONATZKY FORMAND FOR BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET HELSINGØR KOMMUNE

78

79

80 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER MESTRING AF LIVET/ VERDEN MESTRING AF TÆNKNING OG PLANLÆGNING MESTRING AF HANDLING/ UDFØRSEL MESTRING AF TEKNOLOGI

81 MESTRING AF TEKNOLOGI KILDEKRITIK TEKNOLOGIFORSTÅELSE DIGITALE FÆRDIGHEDER AT KUNNE AGERE PÅ INTERAKTIVE PLATFORME AT KOBLE VIDEN PÅ TVÆRS AF FAG AT KUNNE OPFINDE OG UDVIKLE PRODUKTER

82 VORES MÅL DIGITALISERINGSPLAN FOR 0 18 ÅRS OMRÅDET: ALLE BØRN OG UNGE I HELSINGØR KOMMUNE ER KOMPETENTE DIGITALE VERDENSBORGERE DET BETYDER AT VI ARBEJDER FOR: AT VORES BØRN OG UNGE SKAL MESTRE TEKNOLOGIEN AT VORES BØRN OG UNGE SKAL LÆRE MED DE NYE TEKNOLOGIER AT VORES BØRN OG UNGE SKABER PRODUKTER MED NYE MEDIER OG TEKNOLOGIER

83 VI STYRKER DET PÆDAGOGISKE PERSONALES IT PÆDAGOGISKE KOMPETENCER: IT I FAGENE PÅ SKOLEOMRÅDET AKTIONSLÆRING PÅ DAGOMRÅDET VI INDDRAGER FOTO, LYD OG BILLEDOPTAGELSER I BØRNS LEG OG LÆRING I DAGTILBUD I HVERDAGEN VI KOMPETENCEUDVIKLER PERSONALE I AT ANVENDE INNOVATIVE METODER I HVERDAGEN I AP-MØLLER PROJEKTET BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR VI DELTAGER I FIRST LEGO LEAGUE HVAD GØR VI? VI ARBEJDER PÅ ET PROJEKT HVOR VI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET UDARBEJDER EN PROGRESSIONSPLAN FOR DIGITALE FÆRDIGHEDER VI UDVIKLER ET PROGRESSIONSMÅLINGSVÆRKTØJ SAMMEN MED ET PRIVAT FIRMA OG VORES ELEVER

84 PROGRESSIONSPLAN FOR DIGITALE FÆRDIGHEDER FOR 0-18 ÅRSOMRÅDET UDVIKLE LÆRINGSFORLØB OG EKSPERIMENTARIER FOR PROGRAMMERING AF ROBOTTER, COMPUTERE, 3D PRINTERE UDVIKLE LÆRINGSFORLØB OG EKSPERIMENTARIER FOR PROGRAMMERING UDVIKLING AF SPIL UDVIKLE LÆRINGSFORLØB OG EKSPERIMENTARIER FOR PROGRAMMERING UDVIKLING AF APPS

85

86 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg

87 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Fokus på antallet af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Fra 2006 til 2016 fald fra 29,1 procent til 18,4 procent i søgning til erhvervsuddannelserne Kun halvdelen gennemfører Flere reformer, men overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne har ikke fået en reel plads som indsatsområde Hvad gør vi som politikere?

88 Mads Andersen Udvalgsformand Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget

89 Overgang til ungdomsuddannelser - Fra industriby til knudepunkt for transport, logistik og service - Køge har satset på at udnytte sin fysiske placering på Sjælland, hvor vejene mod syd og vest skilles. - Siden 2008 arbejdet har vi arbejdet sammen på tværs af institutioner; - Uddannelse Til Alle (UTA), Udannelsesnetværk, Campus dannelse fysisk og virtuelt, Politisk fokus på uddannelse som vejen til arbejde - Vores målsætning med blandt andet Campus er, at vi vil sikre uddannelse til fremtidens arbejdsmarked - Vi regner med at være studerende og 700 ansatte i Campus i Mads Andersen, Udvalgsformand, Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune

90 Grundskoleelevers søgning til erhvervsuddannelser i Køge Bugt i procenter Erhvervsuddannelser og 2016 Kommune Stevns 19,8 27,5 Køge 15,7 22,0 Solrød 14,6 13,9 Greve 18,3 18,0

91 Overgang til ungdomsuddannelser - Forebyggende arbejdsmarkedsindsats handler om at unge tager en uddannelse de kan bruge. - LBR og nu Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd har støttet projekter, hvor skole, faglige organisationer, erhvervsliv og erhvervsskoler sammen giver børn muligheder for at være i et fag. - Et projekt medvirkede til 20 procent af en årgang til erhvervsrettede uddannelse. - Politisk er næste skridt at lave en lokal trepartsaftale blandt andet om flere lærlinge. - Skoleudvalg og Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg skal inddrages yderligere i arbejdet med overgange og flere på erhvervsuddannelser Mads Andersen, Udvalgsformand, Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune

92 CAMPUS KØGE nu og i fremtiden Luftfoto 2016

93 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne

94 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET På jeres bord kort i fire farver rød, grøn, gul og blå Rødt kort: Alle børn i folkeskolen skal lære at kode/programmere Grønt kort: 10. klasse skal nedlægges som almindelig klasse. Der oprettes i stedet specielle tilbud til de ikkeuddannelsesparate Gult kort: erhvervspraktik i 8. klasse er for sent. Der skal et samarbejde i gang tidligere i skoleforløbet Blåt kort: Alle børn i dagtilbud skal opleve digitale læringsforløb

95 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Hvilket udsagn er mest interessant? Tag kortet med den tilknyttede farve og ræk det i vejret, så vi alle kan se det.

96 KØGE D. 28. NOVEMBER Rejs jer så op og find nogle med samme farve og drøft, hvorfor det er interessant. Drøft også, hvilke positive værdier, det vil give for de unge at gennemføre det.

97 KØGE D. 28. NOVEMBER Skift nu til en med en anden farve og udveksl gode ideer

98 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Afslutning

99 KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kommende arrangementer i KL 2-3/2 2017: Børn og Unge Topmøde /5 2017: Dagtilbudskonference i Kolding Farvel og tak for i dag!